L 171 - svar på spm. 1 om at undersøge muligheden for valgfrihed i forhold til den midlertidige kommunale indefrysningsordning i 2018-2020 for stigninger i grundskylden, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på SAU L 171 - spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L171/spm/1/svar/1477700/1874912.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 171 - Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendoms- skatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 14. marts 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Jesper Petersen (S). Karsten Lauritzen / Camilla Christensen 3. april 2018 J.nr. 2017 - 2517 Skatteudvalget 2017-18 L 171 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren undersøge muligheden for valgfrihed i forhold til den midlertidige kommu- nale indefrysningsordning i 2018-2020 for stigninger i grundskylden, således at den en- kelte boligejer selv kan vælge, om man ønsker stigninger i grundskylden indefrosset eller betale stigningen løbende, som det er tilfældet med den permanente statslige indefrys- ningsordning fra 2021? Svar Ifølge forliget Tryghed om boligbeskatningen skal fravalg af den midlertidige indefrysningsord- ning som udgangspunkt først kunne ske på ”bagkant” i 2021. Det fremgår desuden, at det bl.a. skal undersøges, om der kan gives adgang til at fravælge indefrysning i perioden. Skatteministeriet har under arbejdet med at udforme den konkrete model for den mid- lertidige indefrysningsordning analyseret mulighederne for, at den enkelte boligejer selv kan vælge, om der skal ske indefrysning – også inden 2021. Modellen og systemunderstøttelsen af den midlertidige indefrysningsordning tager ud- gangspunkt i det system, der allerede eksisterer til håndteringen af den gældende pensio- nistlåneordning, hvor indefrysning sker efter anmodning fra boligejeren – i modsætning til den midlertidige indefrysningsordning, hvor indefrysning sker automatisk. En adgang til at fravælge den midlertidige indefrysningsordning ville således kræve ud- vikling af et helt nyt borgertilslutningsmodul, der ikke kan indeholdes inden for de ek- sisterende ejendomsskattesystemer. Af hensyn til at sikre en enkel, driftssikker og administrerbar ordning i perioden 2018- 2020, der kan være klar til at understøtte indefrysning fra 2. halvår 2018, er den foreslå- ede midlertidige indefrysningsordning derfor udformet således, at fravalg ikke kan ske i perioden fra 2018-2020. Til gengæld er det politisk besluttet, at indefrysningen sker, uden at der påløber renter af nogen art. Ejeren vil i 2021, når den midlertidige indefrysningsordning afløses af den permanente indefrysningsordning, kunne fravælge indefrysning og vil også på det tidspunkt have mulighed for at fravælge, at beløb indefrosset i medfør af den midlertidige ordning vi- dereføres i en permanente ordning. Hvis ejeren fravælger, at indefrosne beløb skal vi- dereføres i den permanente ordning, vil de indefrosne beløb forfalde til betaling. Da boligejerne således vil have mulighed for at fravælge indefrysning – dog først på ”bagkant” – og da der ikke vil ske forrentning af de indefrosne beløb i perioden 2018- 2020, mener jeg, at der samlet set er tale om en fornuftig løsning.