Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Side 1/20
3. april 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Brit Gotthard Jensen
Tel. 72 26 87 63
Mail brj@uibm.dk
Sags nr. 2017 - 6273
Akt-id 387581
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af
lov om ændring af udlændingeloven, lov om ændring af lov om planlægning og
udlændingeloven
(Ophævelse af revisionsbestemmelser, forlængelse af udløbsbestemmelse og frist
for domstolsprøvelse i en suspensionsperiode m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. februar 2018 til den 9. marts 2018
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
A. P. Møller – Mærsk A/S, Abildskou A/S, Advokatsamfundet, Air Greenland A/S,
Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, BARD – Board of Airline Representa-
tives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Beredskabsstyrelsen, Besa Trans, Bil-
lund Lufthavn, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg
CFU, Danes Worldwide, Danish Air Transport, Danish Biometrics, Danmarks Biblio-
teksforening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Rejsebureauforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-
hjælp, Dansk Rib Charter Brancheforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Tog, Dansk Transport og Logistik, Dansk Turistfart Aps, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Bus- og vognmænd, Danske Færger, Danske Havne,
Danske Havnevirksomheder, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,
Det Kriminalpræventive Råd, DI, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-
krimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DSB, Erhvervs-
flyvningens Sammenslutning, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansrådet, Flygt-
ningenævnet, Fredsfonden, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedi-
cinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, International Community, International Transport Dan-
mark, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Københavns Lufthavne A/S, Landsfor-
eningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-
ganisationen LO, Vestre Landsret, Østre Landsret, Midtjyllands Lufthavn, Naalak-
kersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond, Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest,
Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Mindre Erhvervs-
fartøjer, Samtlige byretter, SAS Head Office, SOS Racisme, Statsforvaltningen,
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Trafikselskabet Movia, Udlændingenæv-
net, Ungdommens Røde Kors, UNHCR Regional Repræsentation for Northern Eu-
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 197 Bilag 1
Offentligt
Side 2/20
rope, UNICEF Danmark, Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab Uden Græn-
ser, Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn og 3 F.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatsamfundet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Datatil-
synet, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervsstyrelsen, Flygtningenævnet,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Institut for Men-
neskerettigheder, KL, Landsorganisationen LO, Vestre Landsret, Østre Landsret,
Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rø-
de Kors, SOS Racisme, Statsforvaltningen, Tilsynet med Efterretningstjenesterne
og Udlændingenævnet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-
ført i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Bemærkninger, der henviser
til høringssvar afgivet i forbindelse med lovforslag nr. L 62 om ændring af udlæn-
dingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen), der blev fremsat
den 18. november 2015, indgår endvidere ikke i høringsoversigten. Udlændinge-
og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige syns-
punkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg.
2. Høringssvarene
Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre,
KL, Landsorganisationen LO, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspoli-
tiet, Statsforvaltningen, Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udlændinge-
nævnet har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.
Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.
Dansk Arbejdsgiverforening har oplyst, at lovforslaget falder uden for foreningens
område.
Erhvervsstyrelsen vurderer, at høringen ikke er erhvervsrelateret.
2.1. Udlændingelovens regler om håndtering af flygtninge- og migrantsituatio-
nen
2.1.1. Generelle bemærkninger
Side 3/20
Advokatsamfundet finder det særdeles bekymrende, at lovforslaget agter at gøre
en række retssikkerhedsmæssigt betænkelige midlertidige bestemmelser perma-
nente eller forlænge disse og opfordrer kraftigt til, at lovforslaget genovervejes i
lyset af, at behovet for denne retssikkerhedsmæssigt betænkelige regulering ikke
længere er til stede og måske aldrig har været det.
Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og supple-
rende bestemmelser i forordningen vil blive iagttaget i forbindelse med de be-
handlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslaget, ligesom
Datatilsynet anmoder om at blive hørt over bekendtgørelse om visitation på ind-
kvarteringssteder med adgangskontrol.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater har stor forståelse for behovet for at
gennemgå en række lovændringer, der blev gennemført under nogle særegne
omstændigheder, og finder samtidig, at der derfor er behov for at overveje, om
lovændringerne har tjent noget formål, eller om de overhovedet har været nød-
vendige.
Retspolitisk Forening finder som udgangspunkt, at reglerne bør ophæves, da nog-
le af reglerne er betænkelige i henseende til internationale konventioner, ligesom
andre af reglerne er urimelige i forhold til naboer til indkvarteringssteder, og da
evalueringen viser, at en god del af reglerne ikke har været anvendt eller kun an-
vendt i få tilfælde. Foreningen finder dog, at der kan være behov for fortsatte
evalueringer og flere afgørelser hos myndigheder og domstole som grundlag for
endelig stillingtagen til reglernes fortsatte eksistens. Foreningen foreslår på den
baggrund - og så myndighederne kan håndtere en given uventet situation - at
reglerne videreføres på kort sigt, men med en bestemmelse om, at reglerne skal
revideres igen i folketingsåret 2020-2021.
Røde Kors er enig i, at det er fornuftigt at have den retlige ramme og beredskab
på plads, hvis der skulle opstå en situation, hvor antallet af indrejsende stiger
pludseligt eller markant, og finder det positivt, at danske myndigheder udviser
rettidighed i forhold til en situation, hvor antallet af indrejsende flygtninge og
migranter kan udfordre opretholdelse af ro og orden i samfundet, politiets kontrol
med indrejse og ophold samt kapaciteten til indkvartering af asylansøgere og
flygtninge. Røde Kors understreger dog samtidig vigtigheden af, at det netop kun
skal være i helt ekstraordinære situationer, at de særlige foranstaltninger bør
finde anvendelse, som det også følger af lovbemærkningerne.
SOS Racisme finder det skræmmende, at en lovpakke beregnet på en undtagel-
sestilstand skal gøres til permanent lovgivning, der kan udløses, hvis der igen
kommer mange flygtninge hertil, og foreningen mener derfor, at disse særlove
bør ophæves nu.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det har været afgø-
rende for at kunne håndtere den ekstraordinære situation, som Danmark i efter-
året 2015 stod midt i, hvor et historisk stort antal flygtninge og migranter indrejste
Side 4/20
i Danmark, at myndighederne havde mulighed for at anvende de ekstraordinære
redskaber, som Folketinget vedtog i 2015.
Situationen i dag er væsentlig forskellig fra efteråret 2015, da Danmark lige nu
oplever lave indrejse- og asyltal, men situationen kan ændre sig med meget kort
varsel. Presset på EU’s ydre græ ser er fortsat højt, og a tallet af flygtninge og
migranter, der kommer til EU over Middelhavet, er fortsat stort. Der må derfor
udvises rettidig omhu for at sikre, at Danmark også fremadrettet kan håndtere en
situation med markant højere indrejsetal og et øget antal asylansøgere.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det fortsat er
nødvendigt, at myndighederne har mulighed for at anvende de redskaber, som
Folketinget vedtog i 2015, hvis der skulle opstå behov for det. Det bemærkes i den
forbindelse, at anvendelsen af de ekstraordinære redskaber i loven i vidt omfang
er begrænset til særlige tilfælde og derfor ikke er anvendelige i en normalsituation.
Det er herunder Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der ikke er
behov for, at reglerne revideres igen i folketingsåret 2020-2021. Frihedsberøvelse
er dog en indgribende foranstaltning, og det foreslås, at der fastsættes en fast frist
på 4 uger for domstolsprøvelse, og at der indsættes en ny udløbsbestemmelse,
hvorefter denne bestemmelse i udlændingeloven ophæves den 1. december 2021.
For så vidt angår bemærkningen om databeskyttelsesforordningen skal Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet bemærke, at ministeriet iagttager reglerne i data-
beskyttelsesforordningen og supplerende bestemmelser i forordningen, ligesom
ministeriet vil høre Datatilsynet over udkast til bekendtgørelse om visitation på
indkvarteringssteder med adgangskontrol.
2.1.2. Fravigelse af planloven mv. i særlige tilfælde, brug af offentlig ejendom
uden ejerens samtykke og indkvarteringsoperatørpålæg til kommuner
Røde Kors finder det positivt, at bestemmelserne fortsat vil have et snævert an-
vendelsesområde.
SOS Racisme be ærker, at ordet ”telte” stadigvæk eksisterer i lovforslaget, selv
om brugen af telte i 2015/2016 var en skamplet på Danmark, og at teltlejre om
vinteren var et synligt tegn på ydmygelse af asylansøgerene, der formentlig har
medvirket til megen fysisk og psykisk lidelse hos dem. Foreningen opfordrer til, at
man i stedet bør bruge private indkvarteringsmuligheder hos familier og enlige
samt samarbejde med frivillige på området.
Som det fremgår af pkt. 2.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det har været afgørende
for at kunne håndtere den ekstraordinære situation, som Danmark i efteråret 2015
stod midt i, hvor et historisk stort antal flygtninge og migranter indrejste i Dan-
mark, at myndighederne havde mulighed for hurtigt at etablere det antal indkvar-
teringspladser, der var behov for.
Side 5/20
Situationen i dag er væsentlig forskellig fra efteråret 2015, da Danmark lige nu
oplever lave indrejse- og asyltal, men situationen kan ændre sig med meget kort
varsel. Presset på EU’s ydre grænser er fortsat højt, og antallet af flygtninge og
migranter, der kommer til EU over Middelhavet, er fortsat stort. Der må derfor
udvises rettidig omhu for at sikre, at Danmark også fremadrettet kan håndtere en
situation med markant højere indrejsetal og et øget antal asylansøgere.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det fortsat er
nødvendigt, at myndighederne har mulighed for på kort tid at etablere indkvarte-
ringspladser til asylansøgere og frihedsberøvelsesfaciliteter i Danmark, hvis der
igen skulle opstå en akut krisesituation, som myndighederne skal være beredte på
at håndtere.
2.1.3. Bistand fra private aktører
Advokatsamfundet finder det særdeles retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at
uddelegere politiets magtmonopol til private aktører, idet det er og altid har væ-
ret et grundlæggende princip i et retssamfund, at det er politiet/staten, der har
magtmonopolet. Advokatsamfundet finder endvidere bestemmelsen meget vidt-
gående, når henses til, at bestemmelsen under den ekstraordinære situation i
2015 end ikke kom i anvendelse. Advokatsamfundet finder desuden, at ordningen
rejser en række praktiske og principielle problemstillinger om bl.a. uddannelse og
den retlige ramme og foreslår, at man i stedet, hvis der igen skulle opstå en situa-
tion som i 2015, anvender de redskaber og ressourcer, som politiet efterfølgende
har fået, f.eks. politikadetter.
Røde Kors finder det positivt, at bestemmelsen fortsat vil have et snævert anven-
delsesområde.
Som det fremgår af pkt. 2.1.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan
udlændingelovens § 37 i om bistand fra private aktører alene anvendes i særlige
tilfælde, hvorved forstås en akut situation, hvor tilstrømningen af flygtninge og
migranter bliver så voldsom, at det ikke er muligt for politiet eller udlændinge-
myndighederne inden for kort tid at fremskaffe de nødvendige personalemæssige
ressourcer til en effektiv opgavevaretagelse på anden vis. Private aktørers vareta-
gelse af myndighedsopgaver efter bestemmelsen skal ske under politiets hen-
holdsvis Udlændingestyrelsens ledelse og ansvar, ligesom politiet henholdsvis Ud-
lændingestyrelsen skal føre et tæt tilsyn med de private aktører i forbindelse med
den konkrete opgavevaretagelse.
Som det endvidere fremgår af pkt. 2.1.4.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, et det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændingelo-
vens § 37 i om bistand fra private aktører – set i lyset af det høje flygtninge- og
igratio spres på EU’s ydre græ ser – bør opretholdes uændret, idet det er mini-
steriets vurdering, at det fortsat er nødvendigt, at private i særlige tilfælde kan
Side 6/20
bistå politiet og Udlændingestyrelsen, hvis der igen skulle opstå en akut krisesitua-
tion, som myndighederne skal være beredte på at håndtere.
2.1.4. Forbud til operatører af bus-, tog- og færgedrift
Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder, at bestemmelsen bør ophæves,
idet de normale regler, som hidtil har været gældende, fuldt ud opfylder det be-
hov, der måtte være, ligesom det er svært at se, om der bliver brug for reglerne.
Røde Kors finder det positivt, at bestemmelsen fortsat vil have et snævert anven-
delsesområde og understreger vigtigheden af, at den fundamentale folkeretlige
ret til at søge om asyl bliver overholdt.
Som det fremgår af pkt. 2.1.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det fortsat er nødvendigt,
at politiet i ganske særlige tilfælde kan meddele forbud mod bus-, tog- og færge-
drift over danske landegrænser, hvis der igen skulle opstå en akut krisesituation,
som myndighederne skal være beredte på at håndtere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke
ændres på reglerne i udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter Udlændin-
gestyrelsen – hvis en udlænding ved indrejse i Danmark udtrykker ønske om asyl –
snarest muligt træffer afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i ud-
lændingelovens kapitel 5 a eller 5 b eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6
eller 7, eller § 28, stk. 2 eller 3, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller udvisning efter § 25,
nr. 2, eller § 25 b og i givet fald udsendelse. Lovforslaget ændrer endvidere ikke på
udlændingelovens § 48, stk. 1, 3. pkt., hvorefter udsendelse efter 1. pkt. kun må
finde sted til et land, der har tiltrådt og faktisk respekterer flygtningekonventionen
af 28. juli 1951, og hvor der er adgang til en forsvarlig asylprocedure, eller på reg-
len i udlændingelovens § 48, stk. 1, 4. pkt., hvorefter udsendelse efter 1. pkt. end-
videre ikke må finde sted til et land, hvor udlændingen vil være i risiko for døds-
straf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et
sådant land.
2.1.5. Øgt adgang til frihedsberøvelse af afviste asylansøgere og udlændinge
uden lovligt ophold
Dansk Flygtningehjælp anfører, at sårbare personer som det helt klare udgangs-
punkt ikke bør frihedsberøves. De i lovforslaget nævnte eksempler på sårbare
personer tyder efter flygtningehjælpens opfattelse på en meget snæver forståelse
af, hvem der bør betragtes som sårbare, og Dansk Flygtningehjælp finder, at psy-
kisk syge, visse fysisk syge, gravide samt ofre for menneskehandel og tortur bør
tilføjes som eksempler på sårbare personer.
Endvidere anfører Dansk Flygtningehjælp – støttet af Foreningen af Udlændinge-
retsadvokater – at frihedsberøvelse som motivationsfremmende foranstaltning så
Side 7/20
vidt vides ikke har en effekt. Dansk Flygtningehjælp anbefaler derfor, at bestem-
melserne herom ophæves.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater bemærker, at deres klienter er i en de-
sperat situation, og at frihedsberøvelse som motivationsfremmende foranstalt-
ning ikke har en virkning.
Røde Kors finder, at frihedsberøvelse skal begrænses mest muligt, at alternativer
til frihedsberøvelse altid skal overvejes aktivt, og at børn aldrig bør frihedsberø-
ves.
Endvidere anfører Røde Kors, at der efter deres opfattelse anvendes en vidtgåen-
de fortolkning af, hvor år der er ”reel udsigt til udse delse”. Efter Råde Kors’ op-
fattelse bør der være konkrete grunde til at antage, at den pågældende person vil
kunne blive udsendt til hjemlandet for at kunne retfærdiggøre frihedsberøvelsen.
En generel forventning om, at udsendelse vil kunne ske, vil ikke være tilstrækkelig
konkret, idet det er udgangspunktet for de danske myndigheder, at hjemlandet i
alle tilfælde er folkeretligt forpligtet til at tillade deres statsborgere at indrejse i
hjemlandet.
Røde Kors anbefaler endvidere, at der indføres en formaliseret, obligatorisk og
mere omfattende screeningsprocedure eller helbredsundersøgelse forud for fri-
hedsberøvelsen, således at frihedsberøvelse af sårbare asylansøgere, herunder
ofre for tortur, undgås. Resultatet af denne undersøgelse skal inddrages i vurde-
ringen af, hvorvidt den pågældende kan frihedsberøves og under hvilke forhold.
SOS Racisme bemærker, at asylansøgere efter foreningens opfattelse frihedsbe-
røves med hjemsendelse for øje, uanset at de ikke kan hjemsendes.
SOS Racisme bemærker endvidere, at der stædigt holdes fast i de motivations-
fremmende foranstaltninger for at få udlændinge til at rejse hjem, selv om det
sjældent virker, selv om hjemlandet måske ikke vil tage imod personerne, og selv
for de asylansøgere, som er statsløse. Foreningen bemærker endvidere, at lov-
forslaget opfordrer til øget brug af frihedsberøvelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal indledningsvis anføre, at bestemmel-
serne i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., (om frihedsberøvelse med henblik på
udsendelse) og i § 36, stk. 5 og 6, (om frihedsberøvelse som motivationsfremmen-
de foranstaltning), som blev ændret ved lov nr. 1273 af 20. november 2015 om
ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen),
foreslås videreført uændret.
Ændringen af bestemmelsen i § 36, stk. 1, 1. pkt., har generelt til formål at sikre, at
der normalt skal ske frihedsberøvelse af afviste asylansøgere og andre udlændinge
uden lovligt ophold med henblik på udsendelse, medmindre frihedsberøvelsen vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.
Side 8/20
Danmarks internationale forpligtelser omfatter navnlig artikel 5 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Det følger i den forbindelse af praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at frihedsberøvelse af en person, mod
hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering, ikke kræver andet formål eller
anden begrundelse end, at der er taget skridt til udlevering eller udvisning. En så-
dan frihedsberøvelse vil dog kun være forenelig med EMRK, så længe processen
med udsendelse eller udlevering er i fremdrift. Der skal således foreligge en reel
mulighed for at gennemføre en udsendelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke enig i, at der anvendes en (for)
vidtgående fortolkning af, hvornår der er reel udsigt til udsendelse. Det er således
ministeriets vurdering, at bestemmelsen administreres inden for de rammer, der
følger af bestemmelsen og af Danmarks internationale forpligtelser.
Som der er redegjort for i lovforslaget, vil der for det første være reel udsigt til
udsendelse, hvis der er tale om udsendelse til lande, hvortil der løbende eller re-
gelmæssigt gennemføres tvangsmæssige udsendelser. Det er i den forbindelse
uden betydning, om udsendelsen i almindelighed gennemføres i forhold til få per-
soner ad gangen, så længe der løbende eller regelmæssigt sker tvangsmæssige
udsendelser.
Der vil for det andet være reel udsigt til udsendelse, hvis der er tale om udsendelse
til lande, hvortil der gennemføres tvangsmæssige udsendelser, men hvor udsen-
delserne ikke foregår regelmæssigt og typisk kræver en større myndighedsindsats.
Der kan her være tale om udsendelse til lande, hvor der er en længere sagsbe-
handlingstid, og gennemførelse af udsendelsen derfor går langsomt. Der kan end-
videre være tale om lande, hvortil kun bestemte grupper af afviste asylansøgere
kan udsendes.
Der vil for det tredje være reel udsigt til udsendelse, hvis der er tale om udsendelse
til lande, hvortil der er en forventning om, at der kan ske udsendelse, uanset at der
ikke er eller kun er begrænsede konkrete erfaringer med udsendelse til det pågæl-
dende land.
Er der tale om, at myndighederne er vidende om, at en beslutning om udsendelse
ikke kan gennemføres, vil udlændingen ikke (længere) kunne frihedsberøves. Der-
imod er det ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at
frihedsberøve en udlænding blot som følge af, at udsendelse er forbundet med
vanskeligheder. Der kan f.eks. være tale om en udlænding, der har fået afslag på
asyl, men nægter at samarbejde med myndighederne med henblik på udsendelse,
f.eks. ved ikke at oplyse rette identitet, nationalitet, fremskaffe de nødvendige
papirer mv.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere – for så vidt angår de
skærpede regler om frihedsberøvelse som motivationsfremmende foranstaltning
efter § 36, stk. 5 og 6 – anføre, at det ikke er acceptabelt, at afviste asylansøgere
ved at nægte at samarbejde om deres hjemsendelse kan hindre gennemførelse af
Side 9/20
deres udsendelse. Der bør således fortsat kunne gribes ind ved brug af motivati-
onsfremmende frihedsberøvelse for dermed i videst muligt omfang at motivere
den pågældende til at samarbejde.
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget har reglerne om frihedsberøvelse
som motivationsfremmende foranstaltning været anvendt i et mindre omfang, og
der er ikke på baggrund af de indhentede erfaringer grundlag for ministeriet for at
antage, at frihedsberøvelse ikke har en sådan motiverende effekt på udlændinge,
der afviser at samarbejde om deres udrejse.
Som det også fremgår, er det regeringens opfattelse, at frihedsberøvelse har en
motiverende effekt og tilskynder til udrejse, ligesom der skal være en oplevelse af,
at det har klare konsekvenser ikke at medvirke til udrejse. Frihedsberøvelsen for-
udsættes opretholdt, så længe det kan motivere til udrejse, og det er op til dom-
stolene at vurdere dette. På den baggrund foreslås bestemmelserne herom opret-
holdet.
For så vidt angår Dansk Flygtningehjælps bemærkninger om frihedsberøvelse af
sårbare udlændinge skal Udlændinge- og Integrationsministeriet anføre, at mini-
steriet er enigt i, at der skal udvises tilbageholdenhed med frihedsberøvelse af
sårbare udlændinge. Ministeriet er endvidere enigt i, at de af flygtningehjælpen
nævnte persongrupper efter omstændighederne også kan anses for at være sårba-
re. Det må dog altid bero på en konkret vurdering af den enkelte persons forhold,
om en person skal frihedsberøves, eller om personens tilstand er af en sådan sår-
bar karakter, at der ikke kan ske frihedsberøvelse.
Endelig bemærkes – for så vidt spørgsmålet om indførelse af obligatorisk scree-
ningsprocedure eller helbredsundersøgelse inden iværksættelse af en frihedsberø-
velse – at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke finder grundlag for at indfø-
re en obligatorisk ordning. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet i dag efter
omstændighederne kan foranledige en lægeundersøgelse gennemført, hvis ud-
lændingen i forbindelse med iværksættelse af en frihedsberøvelse oplyser at være
syg, og hvis forholdene i øvrigt tilsiger dette. Endvidere kan politiet, hvis de i øvrigt
er besiddelse af oplysninger om den pågældendes sundhedstilstand, lade disse
oplysninger indgå i vurderingen af, om der skal ske frihedsberøvelse af den pågæl-
dende udlænding.
2.1.6. Frihedsberøvelse af asylansøgere ved indrejsen
Dansk Flygtningehjælp finder i lyset af indgrebets meget alvorlige karakter, at det
bør præciseres, at frihedsberøvelse af asylansøgere i forbindelse med indrejsen
kun kan finde sted i perioder, hvor Danmark oplever en væsentlig forøgelse af
antallet af indrejsende flygtninge og asylansøgere. Der bør endvidere indføres en
øvre grænse - på f.eks. 7 eller 14 dage - for frihedsberøvelsens varighed. Det bør
præciseres i lovforslaget, at en vurdering af den enkeltes forhold altid skal tages
med i betragtningen af, om frihedsberøvelse er lovlig. Det skal således indgå i
vurderingen, om den pågældende person f.eks. er torturoffer eller en ung og frisk
Side 10/20
mand. Dansk Flygtningehjælp anfører videre, at frihedsberøvelse af asylansøgere
ved indrejsen bør være så kortvarig som mulig.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater er af den opfattelse, at reglen om fri-
hedsberøvelse i forbindelse med en asylansøgers indrejse har været brugt i meget
begrænset omfang. Foreningen finder derfor, at bestemmelsen herom bør ophæ-
ves, da der ikke er et behov for bestemmelsen i øjeblikket, og det er svært at fore-
stille sig, at et sådan behov skulle opstå.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der redegøres for menneskeretten
i relation til frihedsberøvelse af asylansøgere ved indrejse, og at der indsættes en
øvre grænse for den tidsmæssige udstrækning af frihedsberøvelsen.
Røde Kors bemærker, at der desværre ses en tendens til frihedsberøvelse af asyl-
ansøgere ved indrejsen i flere europæiske lande uden, at der sker en konkret og
individuel vurdering. Røde Kors anbefaler derfor, at der indsættes en øvre grænse
for frihedsberøvelsen, at det præciseres, at frihedsberøvelse altid forudsætter en
konkret vurdering, og at muligheden for at frihedsberøve asylansøgere ved indrej-
sen kun gælder i situationer, hvor Danmark oplever en voldsom stigning i antallet
af indrejsende asylansøgere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at bestemmelsen blev ind-
ført med lov nr. 1273 af 20. november 2015 om ændring af udlændingeloven
(Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen). Der lægges ikke ved nærvæ-
rende lovforslag op til at foretage ændringer af bestemmelsen, som således fore-
slås videreført.
Bestemmelsen har til formål at gøre det muligt for politiet at frihedsberøve asyl-
ansøgere ved indrejsen, hvis det er nødvendigt for den indledende registrering og
sagsbehandling.
Det er således ministeriets opfattelse, at muligheden for at frihedsberøve afviste
asylansøgere med henblik på registrering mv. er med til at sikre en grundig og
korrekt behandling af den pågældendes asylansøgning, ligesom det er med til at
sikre en effektiv og hurtig udsendelse af den pågældende i tilfælde af, at vedkom-
mende får afslag på asyl.
Udlændinge- og I tegratio s i isteriet er ikke e ig i Røde Kors’ a befali g o , at
det bør præciseres, at frihedsberøvelse altid forudsætter en konkret vurdering.
Det er ministeriets opfattelse, at behovet for frihedsberøvelse med henblik på regi-
strering mv. kan gøre sig gældende både i perioder med et øget indrejsetal og i
perioder, hvor indrejsetallene er lavere. På den baggrund kan frihedsberøvelsen
opretholdes, så længe det er nødvendigt for at foretage de nævnte sagsskridt.
Side 11/20
Hvor længe, det er nødvendigt at frihedsberøve udlændinge, varierer fra sag til
sag og afhænger bl.a. af, hvilke sagsskridt det er nødvendigt og muligt at foreta-
ge.
Det bemærkes endvidere, som det fremgår af lovforslagets punkt 2.1.7.3, at politi-
et i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret vurdering af, om det er nødven-
digt i den enkelte situation at foretage frihedsberøvelse.
Endvidere kan politiet alene opretholde frihedsberøvelsen, så længe det er nød-
vendigt for at foretage registrering mv.
Som anført er der ikke lovforslaget fastsat en bestemt øvre tidsgrænse for, hvor
længe en asylansøger kan frihedsberøves efter den foreslåede bestemmelse, og
det er fortsat ministeriets opfattelse, at der ikke er behov for at indsætte en sådan
grænse.
Politiet (og retten, hvis sagen er indbragt herfor) kan således alene frihedsberøve
asylansøgere efter den foreslåede bestemmelse, hvis det er nødvendigt – og kun
så længe, det er nødvendigt – med henblik på at foretage de nævnte sagsskridt.
Varigheden af frihedsberøvelsen må ikke gå udover, hvad der med rimelighed kan
anses for nødvendigt af hensyn til det forfulgte formål, jf. Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstols praksis om Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
ons artikel 5, stk. 1 litra f.
Som følge heraf vil en frihedsberøvelse med henblik på foretagelse af de nævnte
indledende sagsskridt – selv med et ekstraordinært stort antal indrejsende asylan-
søgere – alene kunne opretholdes af politiet (eller retten, hvis sagen er indbragt
herfor) i en væsentlig kortere periode, end hvis frihedsberøvelsen sker med henblik
på udsendelse, hvor tidsgrænsen som udgangspunkt er fastsat til 6 måneder.
Det er ministeriets opfattelse, at det herved sikres, at frihedsberøvelse ikke ud-
strækkes længere end nødvendigt.
Ministeriet har ikke fundet anledning til nærmere at redegøre for forholdet til
Danmarks internationale forpligtigelser, idet der i forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen) (L 62, af 18.
november 2015), punkt 3.1 er redegjort herfor. På den baggrund og under hensyn
til, at bestemmelsen foreslås videreført uændret, indeholder lovforslaget således
ikke en menneskeretlig redegørelse.
2.1.7. Suspension af domstolsprøvelse
Advokatrådet finder det retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt, at det fo-
reslås at bemyndige ministeren til at suspendere retten til automatisk domstols-
prøvelse af frihedsberøvelse, jf. udlændingelovens § 37 k, stk. 1, og at denne mu-
lighed finder anvendelse indtil 1. december 2021. Det gælder også, selvom der nu
indføres regler om domstolsprøvelse inden 4 uger. Advokatrådet lægger vægt på,
Side 12/20
at retten til domstolsprøvelse i forbindelse med frihedsberøvelse er et helt grund-
læggende og meget afgørende princip i et retssamfund. Udgangspunktet i grund-
loven er således, at en anholdt inden 24 timer skal stilles for en dommer. Denne
bestemmelse gælder ikke i sager efter udlændingeloven, men det må stadig anses
for et grundlæggende princip, at en frihedsberøvet skal stilles for en dommer så
hurtigt som muligt. På den baggrund finder Advokatrådet det betænkeligt, at det
overlades til en minister – og ikke Folketinget – at suspendere adgangen til den
automatiske domstolsprøvelse.
Advokatrådet finder endvidere, at der bør lægges vægt på, at bestemmelsen ikke
har været i brug, heller ikke under den ekstraordinære situation i efteråret 2015,
hvorfor der ikke synes at være noget som helst behov for en så vidtgående og
retssikkerhedsmæssigt betænkelig bemyndigelse.
Advokatrådet opfordrer på den baggrund til at genoverveje lovforslaget set i lyset
af, at behovet for den retssikkerhedsmæssigt betænkelige regulering ikke længere
er til stede, og måske aldrig har været det.
Dansk Flygtningehjælp anbefaler, at bestemmelsen ophæves hurtigst muligt. Hvis
bestemmelsen opretholdes, anbefaler Dansk Flygtningehjælp, at reglerne under
suspensionsperioden bør strammes, så den automatiske domstolsprøvelse finder
sted senest f.eks. 7 eller 14 dage efter frihedsberøvelsens iværksættelse. Den
foreslåede 4 ugers frist er således efter foreningens opfattelse for lang. Endvidere
finder Dansk Flygtningehjælp, at anvendelsesområdet for suspension bør begræn-
ses til at omfatte frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 6. pkt. Ved udløbet af suspen-
sionsperioden bør de almindelige gældende regler om automatisk domstolsprø-
velse træde i kraft umiddelbart. Dansk Flygtningehjælp finder også, at der bør
indføres en frist for, hvor længe den samlede suspensionsperiode kan gælde.
Dansk Flygtningehjælp finder i øvrigt forslaget om automatisk domstolsprøvelse
positivt.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater og SOS Racisme finder, at bestemmel-
sen bør ophæves. SOS Racisme anfører i den forbindelse, at foreningen ikke fin-
der, at det er juridisk eller retssikkerhedsmæssigt korrekt at ophæve retstilstan-
den midlertidigt og kunne indespærre udlændinge uden at fremstille dem for en
dommer inden tre døgn. Foreningen bemærker i den forbindelse, at ethvert men-
neske er et retssubjekt, også når der er kommet mange mennesker til Danmark på
én gang.
Institut for Menneskerettigheder er af den opfattelse, at domstolsprøvelse af
frihedsberøvelsen efter 4 uger vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 5, stk. 4,
og anbefaler, at den øvre grænse for fremstilling af en frihedsberøvet udlænding
ikke overstiger 14 dage. Det er endvidere instituttets opfattelse, at ministeriet bør
redegøre for menneskeretten i relation til suspension af de almindelige regler for
domstolsprøvelsen af frihedsberøvelsens lovlighed.
Side 13/20
Røde Kors finder det positivt, at der er fastsat en tidsfrist, og at bestemmelsen
forventes ophævet den 1. december 2021.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at muligheden for i en
periode med et stort antal sager om frihedsberøvelse at suspendere den automati-
ske adgang til domstolsprøvelse inden for 3 døgn bør videreføres.
Bestemmelsen sikrer, at politiet har de nødvendige redskaber til at håndtere en
eventuel massetilstrømning af flygtninge og migranter, og at politiet ikke bliver
nødsaget til at løslade udlændinge, alene fordi det i praksis vil være umuligt at
fremstille et meget betydeligt antal udlændinge for en dommer inden for tre døgn.
Tilsvarende sikres domstolene tid til at behandle sager om frihedsberøvelse.
Det forhold, at bestemmelsen ikke har været anvendt, ændrer ikke herved. Be-
stemmelsen er således alene påtænkt at skulle finde anvendelse i særlige tilfælde,
hvor der sker en væsentlig stigning i tilstrømningen af flygtninge og migranter, og
hvor det bliver nødvendigt at frihedsberøve et større antal asylansøgere og ud-
lændinge, der indrejser ulovligt her i landet. Uanset at Danmark lige nu oplever
lave indrejse- og asyltal, og at situationen i dag er væsentlig forskellig fra efteråret
5, ka situatio e æ dre sig ed eget kort varsel. Presset på EU’s ydre
grænser er fortsat højt, og antallet af flygtninge og migranter, der kommer til EU
over Middelhavet, er fortsat stort. Der må derfor udvises rettidig omhu for at sikre,
at Danmark også fremadrettet kan håndtere en situation med markant højere
indrejsetal og et øget antal asylansøgere.
Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at politiet og domstolene skal sik-
res den nødvendige tid til at gennemføre en domstolsprøvelse i en periode med
øget indrejsetal. Det ændrer dog ikke ved, at der i suspensionsperioden vil skulle
ske domstolsprøvelse så hurtigt som muligt i den konkrete situation. Det forudsæt-
tes endvidere, at ordningen administreres i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtigelser. Uanset den foreslåede frist på 4 uger vil der således
skulle ske domstolsprøvelse så hurtigt, at kravet ifølge EMRK artikel 5, stk. 4 - un-
der hensyn til omstændighederne i sagen og omfanget af tilstrømningen af flygt-
ningen og migranter - opfyldes. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
opfattelse, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 37 k, stk. 2, er i over-
ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel
5.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har bl.a. på baggrund af bemærkningerne
fra Institut for Menneskerettigheder fundet anledning til at præcisere forholdet til
Danmarks internationale forpligtigelser i lovforslaget (afsnit 2.1.8.4) i relation til
den foreslåede 4 ugers frist for domstolsprøvelse. Som det fremgår, må det efter
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse antages, at hvis et usædvan-
ligt stort antal personer frihedsberøves, og dette medfører en uforudset stor byrde
for de relevante myndigheder, vil dette, efter en konkret vurdering, kunne medfø-
re, at der, uden at det er i strid med EMRK artikel 5, stk. 4, kan gå længere tid, før
der sker prøvelse af frihedsberøvelsen, end under normale omstændigheder. Det
Side 14/20
vil efter ministeriets opfattelse kunne være tilfældet i den særlige situation, hvor
der er truffet beslutning om suspension af den normale domstolsprøvelse.
Udlændinge- og integrationsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at fast-
sætte en frist for, hvor længe den samlede suspensionsperiode kan vare. Der er
således ikke nogen grænse for, hvor mange gange ministeren kan forlænge en
suspensionsperiode forudsat, at betingelserne herfor fortsat er til stede. Behovet
herfor må vurderes ud fra den konkrete situation. Hvis det i løbet af en suspensi-
onsperiode viser sig, at behovet for suspension ikke længere er til stede, skal su-
spensionen kaldes tilbage.
Udlændinge- og integrationsministeren skal dog i forbindelse med en beslutning
om suspension fastsætte en bestemt periode, for hvilken suspensionen skal have
virkning. Det forudsættes, at perioden fastsættes så kort, som omstændighederne
tillader, og at perioden i almindelighed ikke vil udgøre mere end 14 dage ad gan-
gen. Inden udløbet af en suspensionsperiode skal ministeren tage stilling til, om
der er grundlag for at træffe en ny beslutning om suspension efter den foreslåede
bestemmelse. Det er således muligt at forlænge tidsperioden, hvis grundlaget for
at suspendere den automatiske domstolsprøvelse fortsat er til stede.
2.1.8. Kortere udrejsefrist for asylansøgere
Dansk Flygtningehjælp anfører, at udrejsefristen bør være 4 uger, så frivillig ud-
rejse i højere grad bliver en mulighed.
Røde Kors oplyser, at det er organisationens erfaring, at den korte udrejsefrist er
meget belastende for afviste asylansøgere, og at hvis der skal være en reel chance
for, at en afvist asylansøger skal rejse frivilligt hjem inden for en given frist, kræver
det en mere realistisk udrejsefrist på f.eks. 4 uger.
En asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl, er forpligtet til at udrejse, og
skal udrejse så hurtigt som muligt. Derfor er der fastsat en så kort udrejsefrist som
muligt. Det forhold, at en række afviste asylansøgere ikke efterkommer myndig-
hedernes afgørelse om udrejse og den fastsatte udrejsefrist, ændrer ikke herved
og skal efter ministeriets opfattelse ikke føre til, at der fastsættes en længere ud-
rejsefrist.
2.1.9. Opholdspligt for afviste asylansøgere mv.
Dansk Flygtningehjælp anbefaler, at det bør fremgå af udlændingelovens § 42 a,
at familier med børn kun pålægges opholdspligt på indkvarteringssteder, der er
egnede til børn. Dansk Flygtningehjælp finder ikke, at Udrejsecenter Sjælsmark er
egnet til børn, medmindre en udrejse er ganske nært forestående. Derudover
opfordrer Dansk Flygtningehjælp til, at forholdene på udrejse- og hjemrejsecentre
generelt forbedres.
Side 15/20
Foreningen af Udlændingeretsadvokater mener ikke, at brugen af opholdspligt på
udrejsecentrene har en motiverende virkning, hvorfor bestemmelsen således ikke
tjener dette formål. Foreningen stiller sig kritisk over for det nye hjemrejsecenter.
Foreningen mener, at kombinationen af opholdspligt og meldepligt i realiteten
udgør en form for frihedsberøvelse. Endvidere anfører foreningen, at der ingen
retssikkerhed er i forhold til motivationsfremmende foranstaltninger, idet afviste
asylansøgere kan interneres på ubestemt tid under forhold, der er værre end
dem, som danske strafafsonere udsættes for. Foreningen mener således, at reg-
lerne om opholdspligt og meldepligt sammenholdt med muligheden for straf for
manglende overholdelse virker som en uhensigtsmæssig kriminalisering af deres
klienter.
Foreningen anfører videre, at det fremgår af lovforslaget, at mere end 100 afviste
asylansøgere er forsvundet fra Udrejsecenter Kærshovedgård, men at man mang-
ler at oplyse, at ganske få som følge af motivationsfremmende foranstaltninger er
rejst hjem. Foreningen anfører, at de forsvundne derimod er rejst til andre euro-
pæiske lande, hvilket betyder, at Da ark idlertidigt er sluppet af ed ”pro-
ble et”, e se ere vil blive ødt ed krav o tilbagetagelse, år disse la de
finder fingeraftryk fra Danmark. Foreningen anfører videre, at den egentlig løsning
efter deres mening ikke er kriminalisering af deres klienter (hvilket er helt uden
effekt på deres motivation for at rejse hjem), men derimod at indgå aftaler med
de lande, der nægter at tilbagetage egne statsborgere.
Røde Kors anfører, at de foreløbige erfaringer viser, at en del af de afviste asylan-
søgere ikke efterkommer myndighedernes pålæg. Røde Kors anfører, at det ikke
er undersøgt, hvor disse personer efterfølgende har taget ophold, og at det er i
samfundets interesse i forhold til at skabe parallelsamfund, at dette undersøges
nærmere. Røde Kors finder det positivt, at en udlænding fortsat ikke vil blive på-
lagt opholdspligt, hvis særlige grunde taler for det. Røde Kors anbefaler, at de
konkrete dispensationsgrunde for opholdspligt nævnes i bestemmelsen.
SOS Racisme anfører, at regeri ge stædigt holder fast i de såkaldte ” otivatio s-
fre e de fora stalt i ger” for at få udlæ di ge til at rejse hje , selvo det
sjældent virker, og selvom hjemlandet måske ikke vil tage imod personerne, og
selv for statsløse asylansøgere.
Bestemmelsen i § 42 a, stk. 8, 2. pkt., der blev indført med lov nr. 1273 af 20. no-
vember 2015 om ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og mi-
grantsituationen), foreslås videreført uændret.
Bestemmelsen omfatter udlændinge, som opholder sig ulovligt i landet, og som
nægter at efterkomme myndighedernes afgørelse om at udrejse. Det er således
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at myndighederne har en klar
interesse i løbende at have kendskab til de pågældende udlændinges opholdssted,
ligesom det skal stå den enkelte udlænding klart, at den pågældende har pligt til
at udrejse og således skal motiveres hertil. Det forhold, at de foreløbige erfaringer
Side 16/20
med pålæg om opholdspligt viser, at en del af de afviste asylansøgere ikke efter-
kommer myndighedernes pålæg, ændrer ikke herved.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at pålæg om opholdspligt på et udrejse-
center ikke har en sådan intensitet, at der er tale om frihedsberøvelse omfattet af
EMRK artikel 5. Ministeriet har herved lagt vægt på, at den pågældende udlæn-
ding, bortset fra meldepligten, frit kan færdes uden for centret om dagen og have
kontakt med det omgivende samfund, ligesom den pågældende også i aften- eller
nattetimerne vil kunne opholde sig og færdes uden for indkvarteringsstedet, så
længe udlændingen vender tilbage til indkvarteringsstedet og har indkvarterings-
stedet som sit reelle opholdssted. Dvs. det sted, hvor vedkommende overnatter.
Det forhold, at den pågældende tillige er pålagt meldepligt og kan være pålagt
underretningspligt, indebærer efter ministeriets opfattelse ikke, at pålæggene –
hverken hver for sig eller samlet – har en sådan intensitet, at der er tale om fri-
hedsberøvelse omfattet af artikel 5. Det bemærkes i den forbindelse, at meldeplig-
ten som udgangspunkt kan afvikles i tidsrummet mellem kl. 9 og 15, og at opfyl-
delse af underretningspligten ikke forudsætter, at den pågældende opholder sig
på indkvarteringsstedet.
Der kan i øvrigt henvises til Højesterets dom af 1. juni 2012, optrykt i
UfR.2012.2874 H, hvor Højesteret fandt, at opholdspligten og meldepligten i det
konkrete tilfælde ikke kunne anses for at være frihedsberøvelse omfattet af EMRK
artikel 5.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder generelt, at indkvarteringsforholde-
ne for familier på Udrejsecenter Sjælsmark er både ordentlige og hensigtsmæssi-
ge, når henses til, at centret er et asylcenter, og at de indkvarteredes ophold i sa-
gens natur er midlertidigt, idet det påhviler dem at udrejse af Danmark.
På Udrejsecenter Sjælsmark er Røde Kors ansvarlig for undervisnings- og aktivi-
tetstilbud, børneundervisning og fritidstilbud, børnepasningstilbud samt sundheds-
tilbud til samtlige indkvarterede. Der er etableret børnehave på centret for børn i
alderen 3-6 år, og der er legepladser og en multibane (boldbane). Børn indkvarte-
ret på Sjælsmark er omfattet af samme forebyggende sundhedsordninger samt
vederlagsfri sundhedsbehandling som herboende børn.
Mindreårige asylansøgere i den undervisningspligtige alder har mulighed for at
modtage undervisning i en kommunal folkeskole, hvis de er blevet visiteret til det,
og de lokale skolemyndigheder ønsker at tage imod dem. Dette gælder, uanset om
børnene er indkvarteret på et opholds-, hjemrejse- eller udrejsecenter.
For så vidt angår muligheden for at dispensere fra et pålæg om opholdspligt skal
ministeriet anføre, at der i bemærkningerne til forslag nr. L 62 af 18. november
2015 til lov om ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og mi-
grantsituationen), nærmere er redegjort for de tilfælde, hvor der kan dispenseres
Side 17/20
fra pålæg om opholdspligt. Ministeriet finder ikke, at der er anledning til i loven at
indføje disse dispensationsgrunde.
Ministeriet er i øvrigt enigt i, at det skal sikres, at de pågældende udlændinge sen-
des ud af landet, og at det undgås, at de opholder sig ulovligt her i landet i paral-
lelsamfund. Bl.a. på den baggrund arbejder ministeriet løbende på at styrke mu-
ligheden for udsendelse af afviste asylansøgere.
2.1.10. Meldepligt for afviste asylansøgere mv.
Dansk Flygtningehjælp anfører, at der bør udvises en større fleksibilitet både i
forhold til vurderingen af, om meldepligt er nødvendig, omfanget af og den nær-
mere afvikling af meldepligten. Meldepligten bør ikke være til hinder for, at en
afvist asylansøger kan opretholde en meningsfuld hverdag og familieliv.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater er meget kritiske overfor reglerne om
meldepligt og mener, at reglerne er stærkt skadelige for mennesker, der i forvejen
er i en uhyre vanskelig situation. Foreningen finder, at man med de nye regler om
opholdspligt bevæger sig tæt på Torturkonventionens artikel 12 og 16, og muligvis
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Røde Kors bemærker, at det ikke er organisationens opfattelse, at meldepligten
bidrager til at fremme en hurtig udrejse. Røde Kors oplever videre, at meldeplig-
ten i konkrete tilfælde kan være meget indgribende i den enkeltes livførelse, og
Røde Kors skal understrege vigtigheden af, at adgangen til dispensation rent fak-
tisk benyttes, hvor det måtte være nødvendigt som følge af personens helbreds-
tilstand eller i tilfælde af vigtige familiemæssige grunde. og Røde Kors henstiller
til, at meldepligten afvikles på en hensynsfuld måde.
SOS Racisme a fører, at regeri ge stædigt holder fast i de såkaldte ” otivatio s-
fre e de fora stalt i ger” for at få udlæ di ge til at rejse hje , selvo det
sjældent virker, og selvom hjemlandet måske ikke vil tage imod personerne, og
selv for statsløse asylansøgere.
Bestemmelsen i § 34, stk. 3, der blev indført med lov nr. 1273 af 20. november
2015 om ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsitua-
tionen), foreslås videreført uændret.
Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at de skærpede
regler om pålæg af meldepligt over for afviste asylansøgere og andre udlændinge
uden lovligt ophold samt kriminelle udviste bør opretholdes uændret.
Som anført ovenfor under pkt. 2.1.10.3 vedrørende opholdspligt er der tale om
udlændinge, som opholder sig ulovligt i landet, og som nægter at efterkomme
myndighedernes afgørelse om udrejse. Det er – som anført ovenfor – Udlændinge-
og Integrationsministeriets opfattelse, at myndighederne har en klar interesse i
løbende at have kendskab til de pågældendes udlændinges opholdssted, ligesom
Side 18/20
det skal stå den enkelte udlænding klart, at den pågældende har pligt til at udrejse
og således skal motiveres hertil.
Det forhold, at nogle afviste asylansøgere ikke efterkommer myndighedernes på-
læg, ændrer ikke herved.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at et pålæg om melde-
pligt ikke kan anses for så belastende, at EMRK artikel 3 – eller reglerne i Tortur-
konventionen – krænkes. For at være omfattet af EMRK artikel 3 kræves, at den
behandling, som vedkommende har været udsat eller udsættes for, overstiger et
vist minimum af alvor, og det er ministeriets opfattelse, at et pålæg om meldepligt
ikke har karakter af en behandling i strid med EMRK artikel 3 eller Torturkonventi-
onen.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at meldepligten afvikles på en hensyns-
fuld måde, ligesom der kan dispenseres fra meldepligten, hvis særlige grunde taler
imod pålæg om meldepligt. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at melde-
pligten afvikles mellem kl. 9 og 15 og dermed giver mulighed for, at den enkelte
udlænding kan afvikle meldepligten på et af den pågældende besluttet tidspunkt,
så længe det sker inden for den nævnte tidsramme.
2.1.11. Skærpet adgangskontrol og adgang til visitation i udrejsecentrene
Røde Kors anerkender behovet for at opretholde ro og orden gennem f.eks. ad-
gangskontrol, men anfører, at det bør ske på en måde, så beboerne ikke føler sig
kri i aliseret. I øvrigt er det Røde Kors’ opfattelse, at visitatio og optagelse af
fingeraftryk bør være en myndighedsopgave.
Det er ikke formålet med den skærpede adgangskontrol og adgang til visitation på
udrejsecentrene at kriminalisere udlændinge. Ministeriet er imidlertid af den op-
fattelse, at adgangskontrol med fingeraftryk og visitation kan medvirke til, at
uvedkommende ikke får adgang til centrene, og det er således med til at oprethol-
de ro, orden og sikkerhed på centrene af hensyn til beboere, gæster og personale.
2.1.12. Afskæring af klageadgang i forbindelse med Udlændingestyrelsens afgø-
relser om opholdspligt for afviste asylansøgere
Foreningen af Udlændingeretsadvokater er kritisk overfor den manglende klage-
adgang. Foreningen mener, at det bestyrker oplevelsen af totalt fravær af retssik-
kerhed, herunder at der reelt diskrimineres i forhold til de regler med klagead-
gang, der ellers findes i det danske samfund.
Røde Kors mener, at det vil være hensigtsmæssigt at give klageadgang til Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, idet proportionalitetsvurderingen i konkrete
sager har vist sig ikke at være opfyldt sammenholdt med, at overtrædelse af et
pålæg om opholdspligt er strafbelagt.
Side 19/20
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke anledning til at indføre en kla-
geadgang for udlændinge, der pålægges opholdspligt. Sager om pålæg om op-
holdspligt behandles af Udlændingestyrelsen, der foretager en grundig vurdering
af, om betingelserne for pålægget er opfyldt. Dertil kommer, at den enkelte ud-
lænding har mulighed for at indbringe en sag om meldepligt for domstolen og
således få prøvet sagens lovlighed.
2.1.13. Straf for overtrædelse af opholdspligt for afviste asylansøgere pålagt
efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt.
SOS Racisme anfører, at lovforslaget opfordrer til øget straf for ikke at overholde
meldepligt og opholdspligt, og at det er straf for straffens skyld og helt usmage-
ligt.
Ved lov nr. 1273 af 20. november 2015 om ændring af udlændingeloven (Håndte-
ring af flygtninge- og migrantsituationen) blev straffebestemmelsen i udlændinge-
lovens § 60 ændret, således at der kan idømmes straf for manglende overholdelse
af et pålæg om opholdspligt for afviste asylansøgere. Den gennemførte ændring
foreslås videreført uændret.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at bestemmelsen for
straf for overtrædelse af opholdspligt pålagt efter § 42 a, stk. 8, 2. pkt., bør opret-
holdes uændret. Det er således ministeriets opfattelse, at der skal være klare kon-
sekvenser i form af straf, hvis en afvist asylansøger eller en udlænding uden lovligt
ophold ikke overholder sin opholdspligt.
2.2. Planlovens regler om midlertidige opholdssteder til flygtninge
Røde Kors har forståelse for kommunernes behov for at kunne udvide mulighe-
derne for at tilvejebringe midlertidige indkvarteringsmuligheder og opholdsste-
der. Det er vigtigt, at kommunerne kan håndtere opgaven med midlertidig ind-
kvartering, så overgangen til permanent bolig bliver så god som mulig – også un-
der yderligere pres. Røde Kors anerkender derfor ønsket om at opretholde be-
stemmelsen uændret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Røde Kors’ be ærk i ger.
2.3. Ændring af udlændingelovens § 37 f for så vidt angår støjbelastning
Røde Kors bemærker, at en længerevarende – om end midlertidig – boligplacering
eller frihedsberøvelse med daglig støjpåvirkning kan udgøre et stresselement i
hverdagen, særligt for sårbare eller traumatiserede flygtninge. Røde Kors anbefa-
ler derfor, at disse og familier med børn ikke indkvarteres på støjbelastede area-
ler.
SOS Racisme bemærker, at man ikke tænker på udlændinges helbred, når man
efter lovforslaget ikke behøver at overholde diverse støjgrænser, når man place-
Side 20/20
rer midlertidige opholdssteder for udlændinge, men at det er nok, at det snarest
muligt drøftes med en entreprenør, hvordan man kan skærme for støjen.
Som det fremgår af pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan
adgangen til efter udlændingelovens § 37 f at fravige planloven alene anvendes i
særlige tilfælde, hvorved forstås en situation, hvor indkvarteringsbehovet afledt af
tilstrømningen af flygtninge og migranter er så voldsomt, at det ikke kan håndte-
res inden for de rammer, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har for at tilvejebringe
indkvarteringspladser til asylansøgere mv., eller som politiet har for tilvejebringel-
se af frihedsberøvelsesfaciliteter.
Som det endvidere fremgår af pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
følger det af den foreslåede bestemmelse, at der snarest muligt skal etableres
passende afskærmningsforanstaltninger. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis
der f.eks. er tale om en lokalitet, hvor det forventes, at de pågældende personer i
praksis vil opholde sig i en længere periode, vil kravene til passende afskærmnings-
foranstaltninger være større, end hvis der er tale om en lokalitet, hvor de pågæl-
dende personer i praksis alene forventes at opholde sig for en kortere periode.
3. Lovforslaget
Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle juste-
ringer og præciseringer af lovudkastet.
Lovudkastet adskiller sig herudover fra det lovforslag, der har været sendt i hø-
ring, på følgende punkter:
- Den foreslåede ændring af § 37 k, stk. 2, er præciseret af lovtekniske
gru de, heru der er friste på ” 0 dage” erstattet af e frist på ” uger”.
- Den foreslåede ændring af § 37 k, stk. 3, er justeret således, at fristerne
for indbringelse af spørgsmål om frihedsberøvelsens opretholdelse for
retten fremgår af bestemmelsen dels i de tilfælde, hvor spørgsmålet om
frihedsberøvelsens lovlighed ikke tidligere har været forelagt retten, dels i
de tilfælde, hvor spørgsmålet om frihedsberøvelsen lovlighed og fortsatte
opretholdelse tidligere har været forelagt retten.