REU alm. del - svar på spm. 905 om SKAT fortsat kan anvende materiale som politiet ikke lovligt har kunne indhente, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 905)
Aktører:
REU alm del 905 endeligt svar
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/REU/spm/905/svar/1477502/1874543.pdf
Til Folketinget – Retsudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 905 af 7. september 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Karsten Lauritzen / Per Hvas 3. april 2018 J.nr. 2017-6174 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 905 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Hvis ministeren mener, at SKAT fortsat kan anvende materiale som politiet ikke lovligt har kunne indhente, jf. artiklen »Skat vil bruge oplysninger som politiet burde have de- strueret«, Ritzau den 20. august 2017, gælder det så også materiale med personfølsomme oplysninger? Svar En af SKATs kerneopgaver er at kontrollere, om borgere og virksomheder angiver og af- regner skatter og afgifter i overensstemmelse med de gældende regler herom. SKAT håndterer således personfølsomme oplysninger i en række forskellige situationer. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af REU alm. del spm. 901.
REU alm del 901 endeligt svar
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/REU/spm/905/svar/1477502/1874544.pdf
Til Folketinget – Retsudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 901 af 7. september 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Karsten Lauritzen / Per Hvas 3. april 2018 J.nr. 2017-6174 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 905 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål I »Retssikkerhedspakke III« skrev skatteministeren i pkt. 2.2, at ”… der har været flere eksempler på, at løst formulerede hjemler har gjort det muligt for skattemyndighederne at gå meget langt i deres fortolkning af, hvad de må. Dette var eksempelvis tilfældet, da SKAT begyndte at indhente oplysninger fra teleselskaber om borgernes brug af mobilte- lefoner. En praksis, som regeringen mener er for vidtrækkende i forhold til privatlivets fred”. Hvad gør skatteministeren konkret for at sikre, at SKAT i sin nuværende sagsbe- handling ikke overskrider sine kontrolbeføjelser og anvender beviser, som allerede efter de nuværende regler ikke lovligt kan indhentes? Svar Retssikkerhed på skatteområdet er en mærkesag for mig. Når der fokuseres på borgernes retssikkerhed, så handler det også om ret og rimelighed – proportionerne skal efter min mening være i orden. SKAT skal have de nødvendige kontrolbeføjelser, men der skal være rimelighed og balance i tingene. Det er derfor af afgørende betydning, at rammerne for SKATs kontrolarbejde er klare og samtidig indeholder den nødvendige beskyttelse af den enkelte borger eller virksomhed. Det er begrundelsen for at regeringens forslag til ny skattekontrollov mv. i forbindelse med Retssikkerhedspakke III, som Folketinget netop har vedtaget med bred opbakning. Med pakken har regeringen ønsket at styrke skatteborgernes retssikkerhed ved at rydde grundigt op i de regler, der giver skattemyndighederne mulighed for at kontrollere bor- gere og virksomheder. Den nye retssikkerhedspakke indebærer blandt andet, at der fore- tages en række konkrete præciseringer af kontrolbestemmelserne, så det bliver mere klart, hvor grænserne for skattemyndighedernes kontrol går. Når der spørges til overskridelse af kontrolbeføjelser og anvendelse af beviser, som alle- rede efter de nuværende regler ikke lovligt har kunnet indhentes, går jeg ud fra, at spørge- ren, jf. spørgsmål 902, har artiklen ”SKAT vil bruge oplysninger som politiet burde have destrueret” i tankerne. Efter skatteforvaltningsloven må jeg som skatteminister ikke udtale mig om den konkrete sag, som pt. verserer i klagesystemet, og hvor der må forventes at blive taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt SKAT lovligt har modtaget og anvendt de ulovligt indhentede oplysninger. Jeg finder det som skatteminister retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, hvis skattefor- valtningen anvender oplysninger, der er indhentet ulovligt, og særligt hvis en domstol konkret har taget stilling til spørgsmålet. Sagen giver derfor anledning til generelle overve- jelser om, hvorvidt de gældende regler har fundet den rigtige balance mellem på den ene side den nødvendige oplysning af en sag og på den anden side borgernes retssikkerhed. Jeg vil derfor rette henvendelse til justitsministeren med henblik på, at dette generelle spørgsmål genovervejes i lyset af den konkrete sag. Afslutningsvist skal jeg beklage den sene besvarelse af spørgsmålet.