KIU alm. del - svar på spm. 24 om hvorvidt der retligt set er grundlag for, med henvisning til Grundlovens § 67, at gøre indgreb i det jødiske ritual om omskæring af drengebørn, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketingets
Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 28. februar 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Folketinget
Kirkeudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 26. marts 2018
Kontor: Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Morten Holland Heide
Sagsnr.: 2018-0032/11-0001
Dok.: 673820
Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:
”Det jødiske samfund i Danmark har i flere århundrede – og
dermed også før Grundlovens vedtagelse i 1849 – praktiseret det
for dem helt afgørende religiøse ritual med omskæring af dren-
gebørn få dage efter fødsel. Ministeren bedes oplyse, i hvilket
omfang dette ritual fortsat vurderes at være beskyttet af Grund-
lovens bestemmelser om religionsfrihed. Vurderes det, at det jø-
diske ritual er omfattet Grundlovens bestemmelser, bedes mini-
steren vurdere, hvorvidt ritualet er omfattet af ordlyden om "sæ-
deligheden og den offentlige orden" i Grundlovens § 67. Ende-
lig bedes ministeren vurdere, hvorvidt der retligt set er grundlag
for, med henvisning til Grundlovens § 67, at gøre indgreb i det
jødiske ritual om omskæring af drengebørn.”
Svar:
Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet
læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den
offentlige orden.”
Som det fremgår af kirkeministerens besvarelse af 22. december 2018 af
spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg, kan det efter
Justitsministeriets opfattelse ikke afvises, at religiøst begrundet omskæring
af drengebørn er omfattet af retten ifølge grundlovens § 67, 1. led, til at
”dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”. Der hen-
vises herom til den nævnte besvarelse.
Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgiv-
ningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religi-
onsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsi-
ger, jf. § 67, 2. led.
Lovgivningsmagten er dermed ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning,
der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke
den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn
(til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgivnings-
magten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn. Det kan
dog ikke udelukkes, at der konkret vil kunne være et sådant misforhold mel-
lem de forfulgte interesser og indgrebets betydning for borgernes gudsdyr-
kelse, at også en sådan lovgivning vil kunne være i strid med grundlovens §
3
67, om end domstolene utvivlsomt vil overlade lovgivningsmagten et gan-
ske betydeligt spillerum. Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl.,
Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), side 408 f.
Grundlovens § 67 indebærer omvendt, at statsmagten er afskåret fra at gribe
ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, hvis
denne indgriben – alene – er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende
trosretning som sådan.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at lovgivningsmag-
ten – hvis der måtte være et politisk ønske herom – inden for rammerne af
grundlovens § 67 vil kunne indføre begrænsninger i adgangen til at lade
drengebørn omskære, forudsat at dette ikke er begrundet i en afstandstagen
fra den pågældende trosretning, men i et sagligt hensyn til at beskytte barnet.
Den endelige vurdering vil bl.a. afhænge af, hvilken begrænsning der er tale
om, og hvad den nærmere begrundelse herfor måtte være.
Det bemærkes, at det også vil skulle vurderes, om eventuelle begrænsninger
i adgangen til at lade drengebørn omskære vil kunne gennemføres inden for
rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonventions artikel 9 om ret til religionsfrihed.