Høringssvar og høringsnotat, fra social-, børne- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Følgebrev.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L16/bilag/1/1285682.pdf
Hermed sender jeg til Grønlandsudvalgets orientering høringssvar og hørings- notat vedrørende Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om børns rets- stilling og arvelov for Grønland (Fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland om børns retsstilling m.v.), der fremsættes i Folketinget d.d. Med venlig hilsen Annette Vilhelmsen Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 2. oktober 2013 J.nr. 2012-165 Folketingets Grønlandsudvalg Grønlandsudvalget 2013-14 L 16 Bilag 1 Offentligt
Hxringssvar_L16.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L16/bilag/1/1285684.pdf
Grønlandsudvalget 2013-14 L 16 Bilag 1 Offentligt
Hxringsnotat_til_L16.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L16/bilag/1/1285683.pdf
Side 1 af 3 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-165 lth 16. september 2013 Notat om Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov for Grønland (Fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland om børns retsstilling m.v.) 1. Hørte myndigheder og organisationer Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsombudsman- den i Grønland, Institut for Menneskerettigheder og Foreningen Ataata (For- eningen for Juridisk Faderløse). 2. Modtagne høringssvar Social- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myn- digheder og organisationer m.v.: Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsombudsmanden i Grønland, Institut for Menneskerettigheder og Foreningen Ataata (Foreningen for Juridisk Fader- løse). 3. Bemærkninger til lovforslaget Retten i Grønland har ikke bemærkninger til lovforslaget. Domstolsstyrelsen har bemærket, at sagsbehandlingstiderne i retsvæsenet i Grønland er lange, bl.a. som følge af vanskeligheder med at rekruttere og fast- holde kvalificerede kredsdommere og øvrige medarbejdere til kredsretterne. Domstolsstyrelsen forventer derfor, at de nye faderskabssager ikke vil kunne blive behandlet helt så hurtigt, som der formentlig er en forventning om i det grønlandske samfund. Kommentar: Regeringen er opmærksom på de udfordringer, kredsretterne i Grønland har med at sikre acceptable sagsbehandlingstider, herunder i forhold til rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere til kredsretterne i Grønland. Grønlandsudvalget 2013-14 L 16 Bilag 1 Offentligt Side 2 af 3 Den 7. november 2012 fremsatte justitsministeren et lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland m.v.) (L 56), som bl.a. har til formål at skabe de bedst mulige rammer for at kunne rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere og for at skabe fagligt udvik- lende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlingen og acceptable sagsbehand- lingstider, jf. lov nr. 1388 af 23. december 2012. Loven indskrænker bl.a. antallet af retskredse i Grønland fra 18 til 4. Justitsmi- nisteriet har anmodet Rådet for Grønlands Retsvæsen (hvor både landsdomme- ren i Grønland og dommeren ved Retten i Grønland er faste medlemmer) om i lyset af erfaringerne med den nye retskredsstruktur at overveje, om problemer- ne med rekruttering af velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere måtte give anledning til yderligere initiativer. Rigsombudsmanden i Grønland har oplyst, at det ikke vil være muligt at finde alle sager om bidragspligt over for juridisk faderløse børn. Dette skyldes navnlig, at den foreskrevne kompetencefordeling mellem myndighederne i Grønland i bidragssager ikke altid blev fulgt. Endvidere er nogle akter blevet beskadiget eller vil ikke kunne identificeres. Endelig bortkom en række akter under M/S Hans Hedtofts forlis i 1959. Kommentar: De sager om bidragspligt over for juridisk faderløse børn, som myndighederne i Grønland har behandlet, er gamle. De er blevet behandlet af en række forskel- lige myndigheder, hvoraf flere ikke længere eksisterer. Det kan derfor være vanskeligt at finde alle sagerne, og i nogle situationer må det formentlig kon- stateres, at sagen ikke kan findes. Med henblik på at understøtte domstolene i Grønlands behandling af de fader- skabssager, der vil blive rejst efter de foreslåede regler, vil Social- og Integrati- onsministeriet i samarbejde med de relevante myndigheder i Grønland søge at få overblik over, hvor de relevante bidragssager m.v. befinder sig i dag. Institut for Menneskerettigheder har anbefalet, at det officielt anerkendes, at de juridiske faderløses menneskerettigheder har været krænket siden Den Eu- ropæiske Menneskerettighedskonvention trådte i kraft i 1953. Baggrunden her- for er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser i Brauer-sagen (dom af 28. maj 2009) og Marckx-sagen (dom af 13. juni 1979), hvor domsto- len fandt, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var blevet kræn- ket bl.a. som følge af retstilstande, hvor der – for så vidt angår registrering af moder- og faderskab og heraf afledt arveret – blev gjort forskel på børn født i og uden for ægteskab. Det er endvidere Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at en udtrykkelig anerkendelse af krænkelsen af den grønlandske faderløses ret til familieliv må være tilstrækkelig til at kompensere krænkelsen. Det er herudover instituttets opfattelse, at etableringen af en adgang til at søge faderskab fastslået kan begrænses til at ske med virkning for fremtiden. Foreningen Ataata (Foreningen for Juridisk Faderløse) har anført, at lov- forslaget i stort omfang må betragtes som en forbedring af den uheldige lov- givningsmæssige lapsus, som mange borgere har lidt under i mange år. For- eningen anfører dog, at i de tilfælde, hvor et dødsbo er afsluttet – og som derfor ikke omfattes af den foreslåede ændring, jf. § 4 i høringsudkastet – bør staten Side 3 af 3 udbetale et beløb, der svarer til den arv, som de juridisk faderløse ville have haft krav på. Kommentar til bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder og For- eningen Ataata: Som det fremgår af punkt 3.1.3 og 3.3.2 i de generelle bemærkninger til lov- forslaget, er der – bl.a. set i lyset af afgørelsen i Brauer-sagen – meget der taler for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en eventuel klagesag vil finde, at den grønlandske familie- og arvelovgivning – for så vidt angår de juridisk faderløse – ikke er i overensstemmelse med Den Europæiske Menne- skerettighedskonventions artikel 8 og artikel 14 i sammenhæng med artikel 8. Med lovforslaget bringes den grønlandske familie- og arvelovgivning – for så vidt angår de juridisk faderløse – i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Lovforslaget kompenserer således i sig selv for en eventuel hidtidig krænkelse af konventionen, og der findes ikke grundlag for at indføre en bagudrettet erstatnings- eller kompensationsordning for de tilfæl- de, hvor et dødsbo er afsluttet på det tidspunkt, hvor sag om faderskab bliver anlagt, eller hvor anmodning om genoptagelse af en afsluttet faderskabssag bliver fremsat. 4. Naalakkersuisut (Grønlands regering) Naalakkersuisut (Grønlands regering) har erklæret, at den vil fremsætte beslut- ningsforslag om accept af lovforslaget på Landstingets Efterårssamling 2013.