Høringssvar og høringsnotat, fra social-, børne- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Følgebrev.doc

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L16/bilag/1/1285682.pdf

Hermed sender jeg til Grønlandsudvalgets orientering høringssvar og hørings-
notat vedrørende Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om børns rets-
stilling og arvelov for Grønland (Fastslåelse af faderskab til børn født uden for
ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland om børns retsstilling m.v.), der
fremsættes i Folketinget d.d.
Med venlig hilsen
Annette Vilhelmsen
Ministeren
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sm@sm.dk
www.sm.dk
Dato: 2. oktober 2013
J.nr. 2012-165
Folketingets Grønlandsudvalg
Grønlandsudvalget 2013-14
L 16 Bilag 1
Offentligt


Hxringssvar_L16.pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L16/bilag/1/1285684.pdf

Grønlandsudvalget 2013-14
L 16 Bilag 1
Offentligt


Hxringsnotat_til_L16.pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L16/bilag/1/1285683.pdf

Side 1 af 3
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Familieret
J.nr. 2012-165
lth 16. september 2013
Notat
om
Forslag
til
Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling
og arvelov for Grønland
(Fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab før ikrafttræden af lov
for Grønland om børns retsstilling m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsombudsman-
den i Grønland, Institut for Menneskerettigheder og Foreningen Ataata (For-
eningen for Juridisk Faderløse).
2. Modtagne høringssvar
Social- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsombudsmanden i Grønland, Institut
for Menneskerettigheder og Foreningen Ataata (Foreningen for Juridisk Fader-
løse).
3. Bemærkninger til lovforslaget
Retten i Grønland har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Domstolsstyrelsen har bemærket, at sagsbehandlingstiderne i retsvæsenet i
Grønland er lange, bl.a. som følge af vanskeligheder med at rekruttere og fast-
holde kvalificerede kredsdommere og øvrige medarbejdere til kredsretterne.
Domstolsstyrelsen forventer derfor, at de nye faderskabssager ikke vil kunne
blive behandlet helt så hurtigt, som der formentlig er en forventning om i det
grønlandske samfund.
Kommentar:
Regeringen er opmærksom på de udfordringer, kredsretterne i Grønland har
med at sikre acceptable sagsbehandlingstider, herunder i forhold til rekruttering
og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere til kredsretterne i Grønland.
Grønlandsudvalget 2013-14
L 16 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 3
Den 7. november 2012 fremsatte justitsministeren et lovforslag om ændring af
retsplejelov for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland m.v.) (L 56),
som bl.a. har til formål at skabe de bedst mulige rammer for at kunne rekruttere
velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere og for at skabe fagligt udvik-
lende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlingen og acceptable sagsbehand-
lingstider, jf. lov nr. 1388 af 23. december 2012.
Loven indskrænker bl.a. antallet af retskredse i Grønland fra 18 til 4. Justitsmi-
nisteriet har anmodet Rådet for Grønlands Retsvæsen (hvor både landsdomme-
ren i Grønland og dommeren ved Retten i Grønland er faste medlemmer) om i
lyset af erfaringerne med den nye retskredsstruktur at overveje, om problemer-
ne med rekruttering af velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere måtte
give anledning til yderligere initiativer.
Rigsombudsmanden i Grønland har oplyst, at det ikke vil være muligt at
finde alle sager om bidragspligt over for juridisk faderløse børn. Dette skyldes
navnlig, at den foreskrevne kompetencefordeling mellem myndighederne i
Grønland i bidragssager ikke altid blev fulgt. Endvidere er nogle akter blevet
beskadiget eller vil ikke kunne identificeres. Endelig bortkom en række akter
under M/S Hans Hedtofts forlis i 1959.
Kommentar:
De sager om bidragspligt over for juridisk faderløse børn, som myndighederne
i Grønland har behandlet, er gamle. De er blevet behandlet af en række forskel-
lige myndigheder, hvoraf flere ikke længere eksisterer. Det kan derfor være
vanskeligt at finde alle sagerne, og i nogle situationer må det formentlig kon-
stateres, at sagen ikke kan findes.
Med henblik på at understøtte domstolene i Grønlands behandling af de fader-
skabssager, der vil blive rejst efter de foreslåede regler, vil Social- og Integrati-
onsministeriet i samarbejde med de relevante myndigheder i Grønland søge at
få overblik over, hvor de relevante bidragssager m.v. befinder sig i dag.
Institut for Menneskerettigheder har anbefalet, at det officielt anerkendes, at
de juridiske faderløses menneskerettigheder har været krænket siden Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonvention trådte i kraft i 1953. Baggrunden her-
for er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser i Brauer-sagen
(dom af 28. maj 2009) og Marckx-sagen (dom af 13. juni 1979), hvor domsto-
len fandt, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var blevet kræn-
ket bl.a. som følge af retstilstande, hvor der – for så vidt angår registrering af
moder- og faderskab og heraf afledt arveret – blev gjort forskel på børn født i
og uden for ægteskab.
Det er endvidere Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at en udtrykkelig
anerkendelse af krænkelsen af den grønlandske faderløses ret til familieliv må
være tilstrækkelig til at kompensere krænkelsen.
Det er herudover instituttets opfattelse, at etableringen af en adgang til at søge
faderskab fastslået kan begrænses til at ske med virkning for fremtiden.
Foreningen Ataata (Foreningen for Juridisk Faderløse) har anført, at lov-
forslaget i stort omfang må betragtes som en forbedring af den uheldige lov-
givningsmæssige lapsus, som mange borgere har lidt under i mange år. For-
eningen anfører dog, at i de tilfælde, hvor et dødsbo er afsluttet – og som derfor
ikke omfattes af den foreslåede ændring, jf. § 4 i høringsudkastet – bør staten
Side 3 af 3
udbetale et beløb, der svarer til den arv, som de juridisk faderløse ville have
haft krav på.
Kommentar til bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder og For-
eningen Ataata:
Som det fremgår af punkt 3.1.3 og 3.3.2 i de generelle bemærkninger til lov-
forslaget, er der – bl.a. set i lyset af afgørelsen i Brauer-sagen – meget der taler
for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en eventuel klagesag vil
finde, at den grønlandske familie- og arvelovgivning – for så vidt angår de
juridisk faderløse – ikke er i overensstemmelse med Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions artikel 8 og artikel 14 i sammenhæng med artikel 8.
Med lovforslaget bringes den grønlandske familie- og arvelovgivning – for så
vidt angår de juridisk faderløse – i overensstemmelse med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Lovforslaget kompenserer således i sig selv for
en eventuel hidtidig krænkelse af konventionen, og der findes ikke grundlag for
at indføre en bagudrettet erstatnings- eller kompensationsordning for de tilfæl-
de, hvor et dødsbo er afsluttet på det tidspunkt, hvor sag om faderskab bliver
anlagt, eller hvor anmodning om genoptagelse af en afsluttet faderskabssag
bliver fremsat.
4. Naalakkersuisut (Grønlands regering)
Naalakkersuisut (Grønlands regering) har erklæret, at den vil fremsætte beslut-
ningsforslag om accept af lovforslaget på Landstingets Efterårssamling 2013.