Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af forvaltningslo-
ven, lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Ef-
terretningstjeneste (FE) (Krav om identifikation m.v. i afgørelsessager og
adgang til aktindsigt i PETs sager om administrative forhold) vedlægges
en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Morten Bødskov
/
Carsten Madsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Forvaltningsretskontoret
Dato: 2. oktober 2013
Kontor: Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Kristian Gyde Poulsen
Sagsnr.: 2013-764-0010
Dok.: 916702
Retsudvalget 2013-14
L 13 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
HØRINGSOVERSIGT
OVER
udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven, lov om Poli-
tiets Efterretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterretnings-
tjeneste (FE) (Krav om identifikation m.v. i afgørelsessager og adgang
til aktindsigt i PETs sager om administrative forhold)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag blev den 22. august 2013 sendt i høring hos:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Borgerservice Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, Central-
organisationernes Fælles Udvalg, Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske
Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Danske Handicaporga-
nisationer, Danske Ældreråd, Dansk Industri, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Kommunale Kartel,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet, For-
eningen af Børne- og Kulturchefer, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsju-
rister, Forældrenes Landsforening, FTF, Håndværksrådet, Institut for
Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansat-
te, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Beskikkede Advokater,
Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Ældresagen, LO,
Offentligt Ansattes Organisationer, Politidirektørforeningen, Politiforbun-
Forvaltningsretskontoret
Dato: 27. september 2013
Kontor: Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Kristian Gyde Poulsen
Sagsnr.: 2013-764-0010
Dok.: 913954
Retsudvalget 2013-14
L 13 Bilag 1
Offentligt
2
det i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Præsidenten for Københavns By-
ret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Roskilde,
Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Århus, Præsi-
denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Pårørende-
gruppen for Svage Ældre, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Sammenslutningen af Danske Småøer,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Skole og Sam-
fund, Statsansattes Kartel, Statsforvaltningen, Stats- og Kommunalt Ansat-
tes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet og Ældremobiliseringen.
Justitsministeriet har modtaget svar fra:
Advokatrådet, Centralorganisationernes Fælles Udvalg, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Danske Regioner, Danske Handicaporganisationer, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, FTF, Institut for Menneskeret-
tigheder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
Ældre Sagen, LO, Procesbevillingsnævnet, Præsidenten for Københavns
Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Roskilde,
Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Århus, Præsi-
denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Statsforvaltningen og Sund-
hedskartellet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Det bemærkes, at lovforslagets § 2, nr. 2, og lovforslagets almindelige be-
mærkninger, pkt. 3, som handler om aktindsigt i PETs sager om admini-
strative forhold, er sendt i høring den 27. september 2013 med høringsfrist
til 25. oktober 2013. En supplerende kommenteret høringsoversigt vil bli-
ve fremsendt, når høringsfristen er udløbet.
2. Høringssvarene
Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Danske
Ældreråd, Domstolsstyrelsen, FTF, Institut for Menneskerettigheder,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LO, Procesbevillingsnævnet,
Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense,
Præsidenten for Retten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg,
Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,
3
Statsforvaltningen og Sundhedskartellet har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
2.1. Generelle bemærkninger
Datatilsynet har under forudsætning af, at persondatalovens bestemmelser
vil blive iagttaget i forbindelse med eventuelle behandlinger af personop-
lysninger, der vil ske som følge af lovforslagets bestemmelser, ingen be-
mærkninger til lovforslaget.
KL har udtrykt tilfredshed med lovforslaget.
2.2. Vedrørende underskrifts- og identifikationskravet (§ 32 b, stk. 1)
Centralorganisationernes Fælles Udvalg og Kommunale Tjeneste-
mænd og Overenskomstansatte finder det positivt, at der med lovforsla-
get tages skridt til en generel regulering af kravet om underskrift i afgørel-
sessager, herunder personalesager. Centralorganisationernes Fælles Ud-
valg og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte bemærker
imidlertid, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilke retsvirkninger en
eventuel manglende iagttagelse af identifikationskravet i henhold til for-
slaget til § 32 b, stk. 1, har for afgørelsessagen, herunder hvilke retsvirk-
ninger der er forbundet med, at en konkret it-ordning ikke opfylder betin-
gelserne i § 32 b. Centralorganisationernes Fælles Udvalg og Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte finder, at dette bør fremgå af lov-
forslaget.
Danske Handicaporganisationer tilslutter sig en standardisering af om-
rådet i forhold til kravet om underskrift ved afgørelser truffet af en forvalt-
ningsmyndighed. Danske Handicaporganisationer anfører desuden, at der
med fordel kan laves standarder i forhold til, hvilke løsninger der vælges,
frem for, at det er op til de enkelte forvaltningsmyndigheder at vurdere, om
den konkrete ordning, der anvendes, lever op til betingelserne i § 32 b, stk.
1. Danske Handicaporganisationer anfører, at en uhensigtsmæssig uens
forvaltning af reglerne hermed undgås. Danske Handicaporganisationer
peger i den forbindelse på, at der er 98 kommuner og 5 regioner.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at regeringen har til hensigt at
fremsætte et lovforslag, hvorefter der stilles krav om en personlig under-
skrift, der kan sikre identiteten af den ansvarlige sagsbehandler i afgørel-
sessager. Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt for borgernes retssik-
4
kerhed, at de hurtigt og nemt kan identificere den ansvarlige sagsbehandler
hos den ansvarlige myndighed. Landbrug & Fødevarer finder det ligeledes
positivt, at det klart fremgår af bemærkningerne, hvorledes retsstillingen
er, såfremt der anvendes autosignaturer mv. i afgørelsessager.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det ikke i lovforslagets bemærkninger
er anført, hvad konsekvenserne af en manglende personlig underskrift er,
og opfordrer til, at bemærkningerne forsynes med et afsnit herom. Land-
brug & Fødevarer er af den overbevisning, at fraværet af en personlig un-
derskrift bør medføre afgørelsens ugyldighed, idet Landbrug & Fødevare
på baggrund af Østre Landsrets dom trykt i UfR 2001, s. 252 ff., betragter
kravet om personlig underskrift som en garantiforskrift.
Landsforeningen Ældre Sagen bemærker, at der er nogle væsentlige
hensyn, der ligger bag det i dag ulovbestemte underskriftskrav, hvorfor det
er fornuftigt, at det fremgår direkte af lovteksten, at det ved dokumenter
vedrørende afgørelser skal kunne identificeres entydigt, hvem der er af-
sender af dokumentet, og at dokumentet skal være udformet på sådan en
måde, at det fremgår, at dokumentet er endeligt. Landsforeningen Ældre
Sagen bemærker desuden, at det ikke fremgår af loven, hvad retsvirknin-
gen er af, at det ikke tydeligt fremgår, hvem der er afsender, og at doku-
mentet er endeligt.
Retspolitisk Forening er enig i sigtet med lovforslaget, nemlig at skabe
størst mulig sikkerhed for ægtheden af de offentlige myndigheders kom-
munikation med borgerne i afgørelsessager og peger på, at noget sådant
også vil medvirke til at øge retssikkerheden for borgerne. Retspolitisk for-
ening bemærker, at afsendelse til borgere m.fl. ved e-mail i sig selv enty-
digt vil identificere den ansvarlige afsendende myndighed. Er der i en e-
mail vedhæftet et dokument, da viser e-mail-forsendelsen også helt enty-
digt, hvilket dokument der på den måde er tilgået borgeren fra myndighe-
den.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3, gives for-
valtningsmyndigheder med lovforslaget mulighed for at anvende andre
ordninger end den personlige underskrift i forbindelse med udsendelse af
dokumenter til borgere, virksomheder mv. i afgørelsessager, så længe dis-
se ordninger er betryggende. Dette vil bl.a. kunne ske ved brug af it-
løsninger, hvor udsendelse af dokumenter sker under anvendelse af digital
signatur, autosignatur eller andre former for signaturer (der ikke har ka-
rakter af personlig underskrift i lovens forstand), og hvor der samtidig er
5
opstillet de fornødne foranstaltninger, der er egnet til at sikre, at misbrug
og andre uretmæssigheder imødegås. Der sigtes herved til organisatoriske
og/eller systemtekniske foranstaltninger.
Om en it-løsning til udsendelse af dokumenter i afgørelsessager må anses
for at leve op til betingelserne i § 32 b, stk. 1, vil ifølge lovforslagets be-
mærkninger bero på en samlet vurdering af den pågældende løsning, hvori
bl.a. vil indgå indholdet og udformningen af de dokumenter, som udsendes
ved brug af det pågældende it-system, samt den måde og det format, som
anvendes i forbindelse med udsendelsen af dokumenterne.
Justitsministeriet har fundet det mest hensigtsmæssigt ikke nærmere at
fastlægge, hvilke konkrete it-løsninger der anses for at lave op til kravene i
§ 32 b, stk. 1, men derimod at lade det være op til den enkelte forvalt-
ningsmyndighed – på baggrund af ovenstående kriterier – at vurdere, om
den konkrete ordning, der anvendes eller påtænkes anvendt, lever op til
betingelserne i den foreslåede nye bestemmelse i § 32 b, stk. 1. Det skal i
den forbindelse nævnes, at det følger af lovforslagets § 32 b, stk. 4, at ved-
kommende minister efter forhandling med finansministeren og justitsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår betingelserne i § 32 b,
stk. 1, skal anses for opfyldt. Se i øvrigt nærmere herom nedenfor under
pkt. 2.5.
I relation til Retspolitisk Forenings bemærkning om, at afsendelse af do-
kumenter til borgere mv. via e-mail i sig selv entydigt identificerer den an-
svarlige afsendende myndighed, bemærkes, at udtrykket ”den, som er af-
sender af dokumentet,” i § 32 b, stk. 1, dækker over den person, som har
truffet den pågældende afgørelse, eller som har truffet beslutning om at
iværksætte partshøring mv., hvilket i praksis vil være sagsbehandleren el-
ler dennes overordnede. Entydig identifikation af den myndighed, som er
afsender af dokumentet, vil ikke være tilstrækkeligt til at leve op til kravene
i § 32 b, stk. 1. Der henvises i øvrigt nærmere til lovforslagets bemærknin-
ger til den foreslåede nye bestemmelse i § 32 b, stk. 1.
Endelig skal det bemærkes, at der med lovforslaget er taget stilling til
spørgsmålet om, hvorvidt manglende iagttagelse af reglen i § 32 b, stk. 1,
vil medføre ugyldighed. Det fremgår således af lovforslagets bemærknin-
ger til den foreslåede nye bestemmelse i § 32 b, stk. 1, at manglende iagt-
tagelse af reglen i § 32 b, stk. 1, i almindelighed ikke vil medføre, at den
pågældende forvaltningsakt bliver ugyldig.
6
2.3. Vedrørende undtagelsen for automatisk sagsbehandling (§ 32 b,
stk. 2)
Danske Handicaporganisationer finder, at det er bekymrende, at der ikke
skal være en eller anden form for underskrift eller som minimum identifi-
kation af afsender ved afsendelse af dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling. Danske Handicaporganisationer henviser herved til
den udbredelse af automatisk sagsbehandling i samfundet, som må forven-
tes i fremtiden, herunder som følge af kommunernes udbredelse af obliga-
torisk digital selvbetjening.
Danske Handicaporganisationer mener generelt, at det er positivt at lade
kommunikationen mellem det offentlige og borgere blive digital, og peger
i den forbindelse på, at en stor gruppe af personer med handicap får større
mulighed for selv at kommunikere, når dette kan foregå digitalt. Dette for-
udsætter dog, at den digitale kommunikation også kan benyttes af dem,
som bruger kompenserende hjælpemidler ved digital kommunikation.
Danske Handicaporganisationer peger således på, at det for borgere, som
har svært ved at forstå det skrevne sprog, læse, forstå tal, opfatte hurtigt,
overskue og forstå informationer m.m., er nødvendigt med hjælp og støtte
for at kunne kommunikere med det omgivende samfund, og at det således
er vigtigt, at der tilbydes andre kommunikationsformer end digitale. For
borgere med behov for hjælp og støtte til digital kommunikation, herunder
i forbindelse med automatisk sagsbehandling, kan det således være ekstra
vigtigt, at det er muligt at identificere afsender i forbindelse med eventuel-
le afklarende spørgsmål.
Danske Handicaporganisationer mener generelt, at det er vigtigt for bor-
gernes retssikkerhed, at en afsender på en afgørelse kan identificeres, sær-
ligt når automatisk sagsbehandling kommer til at omfatte flere og flere
områder – også afgørelser, hvor der på en eller anden måde er et element
af skøn.
Landbrug & Fødevarer mener, at også afgørelser, der træffes gennem
automatisk sagsbehandling, bør forsynes med en personlig underskrift.
Landbrug & Fødevarer mener ikke, at hensynet til myndighedernes res-
sourcesituation kan begrunde fraværet af en personlig underskrift, da dette
vil svække borgernes retssikkerhed, og henviser til udtalelsen, som er gen-
givet i Folketingets Ombudsmands beretning, 2008, s. 79 ff. (side 87 og
90). Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at lovforslaget justeres, så
7
også afgørelser, der træffes gennem automatisk sagsbehandling, skal for-
synes med en personlig underskrift.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.4, vil der i
afgørelsessager med automatisk sagsbehandling – det vil sige, uden at en
fysisk person er sagsbehandler – i forhold til de dokumenter, der udarbej-
des, ikke være nogen fysisk sagsbehandlers personlige underskrift at for-
syne de pågældende breve med. Det er derfor Justitsministeriets opfattelse,
at dokumenter, som har været undergivet automatisk sagsbehandling, ikke
bør være omfattet af den foreslåede nye regel i forvaltningslovens § 32 b.
2.4. Vedrørende afgrænsningen af omfattede dokumenter (§ 32 b, stk.
3)
Danske Handicaporganisationer savner en mere nuanceret beskrivelse
af, hvad der menes med ”væsentlige”, og bemærker, at der er meget få ek-
sempler på, hvad der opfattes som meget væsentlige dokumenter og min-
dre væsentlige, og at spændet mellem dem er meget stort, hvorfor der vil
være en række mellemliggende dokumenter, som der også bør vejledes om
i forhold til ensretning af praksis.
Landbrug & Fødevarer mener, at også kvitteringsbreve, rykkerbreve og
lignende bør forsynes med en personlig underskrift. Landbrug & Fødeva-
rer henviser i den forbindelse til, at det med de elektroniske sagsbehand-
lingsværktøjer, der er til rådighed i dag, herunder autosignaturer, vil være
enkelt og hurtigt at påføre et rykkerbrev eller lignende en personlig under-
skrift i lovforslagets forstand. Ifølge Landbrug & Fødevarer gælder de seks
hensyn, der begrunder kravet om en personlig underskrift, stadig, selvom
der ikke er tale om en afgørelse.
Landbrug & Fødevarer mener ikke, at hensynet til myndighedernes res-
sourcesituation kan begrunde fraværet af en personlig underskrift, da dette
vil svække borgernes retssikkerhed.
Landsforeningen Ældre Sagen anerkender behovet for at have en undta-
gelsesbestemmelse om f.eks. udsendelse af kvitteringsskrivelser, men an-
fører, at det kan være mere problematisk at undtage ”andre sagsbehand-
lingsskridt, der ikke er væsentlige”, idet der heri er indbygget et skøn.
Landsforeningen Ældre Sagen stiller på den baggrund spørgsmål om, hvil-
ken retsvirkning det har, hvis en borger mener, at et dokument er af væ-
sentlig karakter, og identifikationskravet ikke er opfyldt, fordi sagsbehand-
8
leren har skønnet, at dokumentet ikke var et sagsbehandlingsskridt af væ-
sentlig karakter.
Det følger af lovforslagets § 32 b, stk. 3, at bestemmelsen i stk. 1 ikke gæl-
der for dokumenter, hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages andre
sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige.
Spørgsmålet om, hvad der taler for henholdsvis imod denne regel, er om-
talt i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.5.
Som det fremgår anførte sted, kan det på den ene side anføres, at de rets-
sikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn, der ligger
bag den foreslåede nye bestemmelse i § 32 b, stk. 1, principielt gør sig
gældende for alle dokumenter, der udgår fra en forvaltningsmyndighed til
borgere, virksomheder mv. i en afgørelsessag.
Heroverfor står, at de nævnte hensyn bag reglen i § 32 b, stk. 1, i alminde-
lighed gør sig gældende med mindre styrke for dokumenter, hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlingsskridt, der ikke kan
anses for at være væsentlige. Hertil kommer, at hensynet til en effektiv og
hensigtsmæssig udnyttelse af det offentliges ressourcer tilsiger, at de krav,
der følger af § 32 b, stk. 1, ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Der
vurderes således at ville kunne opnås en effektivisering af det offentliges
sagsbehandling, hvis reglen i § 32 b, stk. 1, ikke gælder for alle dokumen-
ter, der udgår fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder mv.
i en afgørelsessag.
På denne baggrund har Justitsministeriet fundet det forsvarligt at afgræn-
se den foreslåede regel i § 32 b, stk. 1, til de dokumenter, hvor de førnævn-
te hensyn navnlig gør sig gældende. Det gælder det dokument, hvori selve
afgørelsen meddeles, samt partshøringsbreve og andre væsentlige sagsbe-
handlingsskridt som f.eks. beslutning om kompetence- og habilitets-
spørgsmål. Omvendt bør reglen i § 32 b, stk. 1, efter Justitsministeriets op-
fattelse – af de ovenfor anførte grunde – ikke gælde for dokumenter, hvor-
ved der kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlingsskridt, der
ikke er væsentlige i forhold til den afgørelse, der skal træffes, jf. den fore-
slåede bestemmelse i forvaltningslovens § 32 b, stk. 3.
Hvad angår spørgsmålet om, hvilke sagsbehandlingsskridt der anses for
væsentlige i bestemmelsens forstand, kan der henvises til lovforslagets be-
mærkninger til den foreslåede nye bestemmelse i § 32 b, stk. 3, hvoraf bl.a.
9
fremgår, at andre eksempler på sagsbehandlingsskridt, som ikke kan anses
for at være væsentlige i bestemmelsens forstand (end dokumenter, hvorved
der kvitteres eller rykkes), er en forvaltningsmyndigheds dokumenter til
parten vedrørende sagens status og dokumenter til parten med praktiske
informationer, herunder fremsendelse af blanketter eller fortrykte pjecer
mv.
2.5. Vedrørende bemyndigelsesbestemmelsen (§ 32 b, stk. 4)
Landsforeningen Ældre Sagen bemærker, at det fremgår af bemærknin-
gerne til § 32 b, stk. 4, at bemyndigelsen alene kan anvendes, hvis den på-
gældende ordning må anses for at være betryggende i forhold til de hen-
syn, der gør sig gældende på området. Landsforeningen Ældre Sagen fin-
der, at dette bør fremgå direkte af lovteksten, idet det herved fremgår tyde-
ligere, at de retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hen-
syn, der ligger bag underskriftskravet, skal tilgodeses.
Justitsministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at foretage en nærmere
afgrænsning af bemyndigelsesbestemmelsens anvendelsesområde i lovfors-
lagets bemærkninger. Det fremgår således af lovforslagets almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2.6, at bemyndigelsesbestemmelsen tager sigte på
sidste del af stk. 1 og således vil kunne anvendes til med bindende virkning
at fastsætte, at bestemte ordninger skal anses for at opfylde betingelserne
om, at dokumentet skal ”være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en
entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at doku-
mentet er endeligt”. Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fravige
disse betingelser. Det forudsættes således, at bemyndigelsen alene kan an-
vendes, hvis den pågældende ordning må anses for at være betryggende i
forhold til de hensyn, der gør sig gældende på området. Justitsministeriet
finder ud fra lovtekniske hensyn, at dette er den mest hensigtsmæssige må-
de at udforme bemyndigelsesbestemmelsen på.
3. Lovforslaget
Ud over, at det lovudkast, som blev sendt i høring den 22. august 2013, ik-
ke indeholdt den del, som omhandler adgang til aktindsigt i PETs sager om
administrative forhold, adskiller det fremsatte lovforslag sig fra det udkast,
der har været sendt i høring, ved, at det i bemærkningerne til den foreslåe-
de nye bestemmelse i forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, er blevet uddybet,
hvornår der vil være tale om en afgørelsessag, at det i bemærkningerne til
den foreslåede § 32 b, stk. 1, er blevet præciseret, at kravet om, at der skal
10
sikres en ”entydig identifikation” af den, som er afsender af dokumentet,
gælder i forhold til modtageren af dokumentet, og at der i bemærkningerne
til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3 er indsat en nærmere beskrivelse af bag-
grunden for de foreslåede konsekvensændringer af lov om Politiets Efter-
retningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Herudover er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer i lovforslaget
og bemærkningerne.


Retsudvalget 2013-14
L 13 Bilag 1
Offentligt