Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændringsforslag til L 141

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L141/bilag/9/1873271.pdf

Side 1/5
19. marts 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 16557
Akt-id 393232
Ændringsforslag
til
Forslag om lov om ændring af udlændingeloven
(smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdsta-
gere mv.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
(L 141)
Af udlændinge- og integrationsministeren:
Til § 1
1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
”01. I § 9 i indsættes som stk. 10:
”Stk. 10. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, kan udføre ulønnet
frivilligt arbejde.”
[Det foreslås, at udlændinge med opholdstilladelse som ph.d.-studerende fritages
for arbejdstilladelse til at udføre ulønnet frivilligt arbejde]
2) I det under nr. 2 foreslåede § 11 b, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
”For såda e udlæ di ge er straf for overtrædelse af § 59, stk. , i ge tagelsestil-
fælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år. Karens-
tide s begy delsestidspu kt fastlægges på sa e åde so i stk. .”
[Karenstid på 7 år i gentagelsestilfælde]
3) I det under nr. 3 foreslåede § 14, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punk-
tum:
”E udlæ di g ed opholdstilladelse efter § 9 i, stk. , er fritaget for arbejdstilla-
delse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-
udda else, so da er gru dlag for udlæ di ge s opholdstilladelse.”
[Det foreslås, at udlændinge med opholdstilladelse som ph.d.-studerende fritages
for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng
med ph.d.-uddannelsen]
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 141 Bilag 9
Offentligt
Side 2/5
Til § 2
4) I stk. 2 i dsættes efter ” ed he blik på beskæftigelse”: ”eller ed he blik på
at deltage i en ph.d.-udda else”.
[Det foreslås, at de smidigere regler for frivilligt arbejde og bibeskæftigelse også
skal finde anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med hen-
blik på at følge en ph.d.-uddannelse efter tidligere gældende bestemmelser i ud-
lændingeloven]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 10, kan en udlænding, der har op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en
ph.d.-uddannelse, udføre ulønnet frivilligt arbejde.
Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at del-
tage i en ph.d.-uddannelse kan udføre ulønnet frivilligt arbejde uden at indgive
særskilt ansøgning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-
on. Retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde vil være indeholdt i den opholds-
tilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, som Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration udsteder eller har udstedt.
Ulønnet frivilligt arbejde er arbejde, der udføres frivilligt og vederlagsfrit, og som
udføres for en formelt organiseret organisation, forening eller lignende. Det bety-
der, at udenlandske ph.d.-studerende kan være frivillige i frivillige organisationer
og foreninger samt offentlige institutioner. Det betyder omvendt ikke, at uden-
landske ph.d.-studerende ikke må være frivillige i løsere organiserede netværk
såsom Venligboerne. En udenlandsk ph.d.-studerende må således gerne være
frivillig til forældredag i eget barns børnehave eller skole, besøgsven på et pleje-
hjem, frivillig i en frivilligdrevet boghandel eller biograf, frivillig i en IT-café på et
bibliotek, frivillig i en kommunal netværkscafé for flygtninge eller frivillig i kortere
tidsrum, f.eks. ved kulturelle begivenheder (f.eks. som frivillig i "Copenhagen Vo-
lunteers" eller som frivillig til eksempelvis Roskilde Festival). Der er ikke tale om
en udtømmende opremsning.
At det frivillige arbejde skal være ulønnet betyder, at den ph.d.-studerende ikke
må modtage vederlag for arbejdet, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks.
betalt telefon, internetopkobling m.v. Den ph.d.-studerende må dog gerne mod-
tage mindre ydelser, som andre ulønnede frivillige tilsvarende får, f.eks. betaling
af transportudgifter til arbejdspladsen, et festival-armbånd, gratis frokost, herun-
der eventuel frugtordning, julegave m.v. Det bemærkes, at ulønnet arbejde ikke i
sig selv er frivilligt arbejde. En udenlandsk ph.d.-studerende vil således ikke kunne
Side 3/5
arbejde som f.eks. ulønnet praktikant i en virksomhed eller organisation inden for
rammerne af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 10.
At det ulønnede frivillige arbejde skal udføres for en organisation eller forening,
der er formelt organiseret, betyder, at den udenlandske ph.d.-studerende skal
have en aftale med en formaliseret organisatorisk enhed om at udføre ulønnet
frivilligt arbejde.
Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft, og det er så-
ledes en forudsætning, at det er sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres
ulønnet og frivilligt.
Den udenlandske ph.d.-studerende kan udføre ulønnet frivilligt arbejde inden for
f.eks. sundhedsområdet, det sociale område eller idræts- og fritidsområdet. Der
kan f.eks. være tale om ulønnet frivilligt arbejde i en humanitær hjælpeorganisa-
tion, et spejderkorps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en patientforening,
en besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller en sogneforening. Der er ikke
tale om en udtømmende opremsning.
Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisationens eller forenin-
gens kerneopgave i bred forstand. Den udenlandske ph.d.-studerende kan således
f.eks. arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos et værested for hjemløse, mens
vedkommende ikke vil kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet i organisationens
eller foreningens hovedkontor, medmindre det er sædvanligt, at det pågældende
arbejde udføres ulønnet og frivilligt. Den udenlandske ph.d.-studerende kan såle-
des engagere sig som frivillig, hvis der er kutyme for, at de samme aktiviteter
normalt bliver varetaget af frivillige i den pågældende organisation, forening eller
lignende. Det kan f.eks. dreje sig om malerarbejde i en spejderforenings lokaler,
madlavning til en fællesspisning i en idrætsforening, bartenderopgaver til en frivil-
ligfest i en forening, musikunderholdning til en caféaften på et værested eller
cykling med ældre på et plejehjem ("cykling uden alder"). Der er ikke tale om en
udtømmende opremsning.
Forslaget svarer til, hvad der med lovforslaget er foreslået for udlændinge med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.
Til nr. 2
Det foreslås, at straf for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, i gentagel-
sestilfælde er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år,
hvis udlændingen på tidspunktet for overtrædelserne havde opholdstilladelse her
i landet.
Forslaget betyder, at udlændinge, der er straffet for at overtræde udlændingelo-
vens § 59, stk. 3, mere end én gang, og som havde opholdstilladelse på tidspunk-
tet for overtrædelserne, vil få en karenstid på 7 år i forbindelse med muligheden
for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Side 4/5
Gentagelsestilfælde skal forstås i overensstemmelse med den almindelige straffe-
retlige forståelse af gentagelsesvirkning, således at udlændingen skal være dømt
mere end én gang for at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 3. Der skal såle-
des være begået en eller flere overtrædelser af § 59, stk. 3, efter, at udlændingen
er dømt for den første overtrædelse af § 59, stk. 3, før der er tale om et gentagel-
sestilfælde. Der er ikke tale om gentagelse, hvis udlændingen er dømt for flere
forhold, og alle forhold har været til pådømmelse samtidig.
Det er kun udlændinge, der har opholdstilladelse på tidspunktet for overtrædelse
af udlændingelovens § 59, stk. 3, der er omfattet af den foreslåede karensperiode
på 7 år i gentagelsestilfælde. Hvis en eller flere af overtrædelserne af § 59, stk. 3,
er begået på et tidspunkt, hvor udlændingen ikke havde opholdstilladelse, vil den
pågældende være omfattet af udlændingelovens § 11 b – fremover § 11 b, stk. 1 –
om en karenstid på 22 år og 6 måneder i gentagelsestilfælde.
Det foreslås endvidere, at karenstidens begyndelsestidspunkt fastlægges på sam-
me måde som i stk. 1.
Karenstiden i udlændingelovens § 11 b – fremover § 11 b stk. 1 – regnes fra løsla-
delsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøve-
tidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte
tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden, lægges til grund ved
beregningen. Begyndelsestidspunktet for karenstiden på 7 år i forslaget til § 11 b,
stk. 2, 2. pkt., vil således skulle fastlægges på samme måde.
De foreslåede nye bestemmelser i § 11 b, stk. 2, 2. og 3. pkt., vil gælde for over-
trædelser af § 59, stk. 3, der er begået både før og efter lovens ikrafttræden. Hvis
en udlænding mere end én gang er dømt for at overtræde udlændingelovens § 59,
stk. 3, før loven er trådt i kraft – og på tidspunktet for overtrædelserne havde
opholdstilladelse her i landet – vil den pågældende ved lovens ikrafttræden blive
omfattet af den foreslåede bestemmelse om en karenstid på 7 år. Det samme
gælder, hvis udlændingen er dømt for at overtræde § 59, stk. 3, før lovens ikraft-
træden og også dømmes for at overtræde bestemmelsen efter lovens ikrafttræ-
den, eller hvis den pågældende dømmes mere end én gang efter, at loven er trådt
i kraft.
De almindelige karensregler i udlændingelovens § 11 og § 11 a, der finder anven-
delse, hvis der idømmes frihedsstraf – dvs. straf for alvorlige overtrædelser – æn-
dres ikke ved forslaget.
Til nr. 3
Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 2, at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i lan-
det, hvis 1) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af uni-
versitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse,
Side 5/5
eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet
af universitetet eller en virksomhed i Danmark.
En ph.d.-studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2,
nr. 1 og 2, har ret til at arbejde op til 20 timer om ugen og fuldtid i månederne
juni, juli og august. Dette følger af § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1550 af 23.
december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, 2. pkt., vil en ph.d.-studerende
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, blive fritaget for ar-
bejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med
den ph.d.-uddannelse, som danner grundlag for vedkommendes opholdstilladel-
se.
Forslaget indebærer, at en udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-
studerende efter § 9 i, stk. 2, vil blive fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæfti-
gelse uden timebegrænsning, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den
ph.d.-uddannelse, som udlændingen deltager i, og som danner grundlag for ud-
lændingens opholdstilladelse.
Det betyder, at ph.d.-studerende vil kunne udføre bibeskæftigelse uden timebe-
grænsning og uden at indgive en ansøgning om arbejdstilladelse til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration. Det vil være et krav, at bibeskæftigelsen
har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som danner grundlag for udlæn-
dingens opholdstilladelse. Det kan f.eks. være i form af undervisning, foredrag
eller andet inden for den pågældendes felt. Ph.d.-studerende vil derimod ikke
kunne udføre bibeskæftigelse som f.eks. kok.
Bibeskæftigelsen kan både være i form af lønarbejde og selvstændig erhvervsvirk-
somhed, herunder freelancearbejde.
Retten til at udføre bibeskæftigelse vil omfatte både udlændinge, som allerede
opholder sig i Danmark med en opholds- og arbejdstilladelse som ph.d.-
studerende, og udlændinge, der indgiver en ny ansøgning om opholds- og ar-
bejdstilladelse som ph.d.-studerende.
Det bemærkes, at retten ligeledes vil omfatte grænsependlere, der har arbejdstil-
ladelse efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 4, som ph.d.-studerende.
Til nr. 4
Det foreslås, at de smidigere regler for frivilligt arbejde og bibeskæftigelse også
skal finde anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med hen-
blik på at følge en ph.d.-uddannelse efter tidligere gældende bestemmelser i ud-
lændingeloven.


Oversendelsesbrev til udvalget

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L141/bilag/9/1873270.pdf

Ministeren
Side 1/1
25. marts 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 16557
Akt-id 393232
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed ændringsforslag til lovforslag nr. L 141 om æn-
dring af udlændingeloven (Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde
for udenlandske arbejdstagere m.v.)
Jeg tilkendegav i høringsnotat af 21. februar 2018, at regeringen er indstillet på, at
ph.d.-studerende omfattes af de nye smidigere regler for bibeskæftigelse og frivil-
ligt arbejde for forskere og gæsteforskere. Ændringsforslaget indeholder de nød-
vendige ændringer i den forbindelse.
I mit svar af 15. marts 2018 på spørgsmål nr. 8 oplyste jeg, at jeg ville fremsætte
et ændringsforslag, således at karenstiden for opnåelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse fastsættes til 5 år for udlændinge, der har opholdstilladelse her i
landet og mere end én gang har overtrådt udlændingelovens § 59, stk. 3, om ulov-
ligt arbejde. Det har efterfølgende vist sig, at der er flertal for, at karenstiden skal
være 7 år i sådanne tilfælde. Ændringsforslaget er udarbejdet i overensstemmelse
hermed.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 141 Bilag 9
Offentligt