Henvendelse af 21/3-18 fra Terminologigruppen i Danmark

Tilhører sager:

Aktører:


    Hvad fr borgere i Danmark ud af en termbank

    https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B60/bilag/1/1873032.pdf

    1
    Hvad får borgere i Danmark og dansk erhvervsliv ud af en termbank?
    Kulturministeren foreslog under første behandling af B 60 den 2. marts 2018 i Folketinget:
    at Dansk Sprognævn får til opgave at indarbejde relevante spørgsmål om en eventuel sprogtermbank i
    kommissoriet for det sprogteknologiske udvalg. Det vil herefter være muligt at se på forslaget om at oprette
    en sprogtermbank i et samlet perspektiv og på et mere oplyst grundlag.
    Terminologigruppen konstaterer med glæde, at forslaget fik en god modtagelse, og hilser det
    velkommen, at der bliver foranstaltet en udredning.
    En termbank er en digital ressource, som indeholder viden om termer, herunder konsistente
    definitioner, informationer om sprogbrug, ækvivalenter på andre sprog mm.
    Formålet med en termbank er at
     Give gratis adgang for alle sprogbrugere, herunder oversættere og tolke, til viden om dansk
    fagsprog
     Sikre at terminologien inden for de forskellige domæner løbende ajourføres
     Sikre at der for nye domæner skabes en dansk terminologi
     Skabe et sammenhængende fagsprog fra skolebænk til arbejdsplads
     Sikre parallelsproglighed i videregående undervisning
     Styrke interkulturel faglig kommunikation
     Styrke danske virksomheders internationale position
     Sikre tolke i f.eks. sundheds- og retsvæsenet ordentlige muligheder for at beherske den
    relevante terminologi til en given opgave
     Forbedre kvaliteten af den fagsproglige terminologi, der anvendes bl.a. i EU-oversættelser
     Gøre det lettere for borgere og virksomheder at forstå, hvorfor noget kan hedde én ting i
    EU-retten, men noget andet, når det er gennemført i national ret
     Sikre præcis formidling af forskningsresultater og gnidningsløst samarbejde i internationale
    forskningsprojekter
     Sikre at dansk bevares ikke blot som et kultursprog, men også som et vidensbærende sprog.
    I sidste ende vil termbanken være af almen national interesse, idet alle borgere her kan hente
    viden om betydning og oversættelse af fagudtryk. I de andre nordiske lande, Sverige, Finland,
    Island og Norge, har man termbanker.
    I erkendelse af det pres, som hviler på dansk, herunder gennem indflydelsen fra engelsk, er der i de
    senere år blevet afsat ressourcer til danske online-ordbøger. Disse digitale ressourcer er
    almensproglige. Det, der stadig mangler, er fagsproglige ressourcer til styrkelse af det danske
    sprog også på centrale fagområder. At konsultere en termbank er ikke bare det samme som at slå
    op i en alfabetisk ordnet ordbog eller google oplysninger på nettet. I termbanken kan man også
    bevæge sig rundt i emner og netværk af relaterede termer og dermed få indsigt i sammenhænge
    mellem termer.
    Kulturudvalget 2017-18
    B 60 Bilag 1
    Offentligt
    2
    Sprogteknologiske værktøjer har brug for dansk terminologi for eksempel i brugergrænseflader og
    til behandling af dansk fagsprog i tale- eller oversættelsessystemer for at forbedre kvaliteten af
    oversættelserne.
    Terminologigruppen bidrager gerne med oplysning om terminologi og termbanker til
    Kulturudvalget.
    Terminologigruppen i Danmark, 21. marts 2018