Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren

Orientering vedrørende fremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om social
service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet)
Til udvalgets orientering følger vedlagte høringsnotat i forbindelse med – Forslag til lov
om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsom-
rådet).
Vedlagt følger endvidere de i alt 13 høringssvar, som er indkommet i høringsperioden
fra 11. januar - 8. februar 2018.
Af høringsnotatet fremgår det, at høringssvarene primært har ført til mindre præcise-
ringer.
Høringsnotatet og høringssvarene offentliggøres d.d. på Høringsportalen.
Lovforslaget er fremsat for Folketinget d.d. og er berammet til 1. behandling i Folketin-
get torsdag den 10. april 2018 med henblik på ikrafttrædelse den 1. juli 2018.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 23-03-2018
Sagsnr.: 1707253
Dok. nr.: 553893
Enhed: AELSAM
. / .
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 209 Bilag 1
Offentligt


Høringsnotat
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på
hjemmehjælpsområdet) har i perioden 11. januar 2018 til 8. februar 2018 været sendt i
høring til følgende myndigheder, organisationer mv.:
Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Center for Sund Aldring, KU, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd,
DemensKoordinatorer i Danmark, De Samvirkende Menighedsplejer, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Ensomme Gamles
Værn, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af
Kommunale Social‐, Sundheds‐ og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
offentligt ansatte, FOA, Frivilligrådet, FSR ‐ danske revisorer, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KA Pleje, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, Landsforeningen for ansatte i
sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO), LOs Faglige Seniorer,
Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, OK‐Fonden, PLO, Rådet for frivilligt
socialt arbejde, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, VIVE – Det
Nationale Forsknings‐ og Analysecenter for Velfærd og Ældre Sagen.
Udkastet til lovforslag har endvidere været tilgængeligt på Høringsportalen. De indkomne
høringssvar er ligeledes tilgængelige på Høringsportalen.
Sundheds‐ og Ældreministeriet har modtaget i alt 13 høringssvar.
Følgende høringsparter har haft bemærkninger til indholdet i lovforslaget: Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Danske Seniorer, Erhvervsstyrelsen, FOA, FSR ‐ danske revisorer, KA Pleje,
KL (Kommunernes Landsforening), Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende
forebyggende hjemmebesøg (SUFO), National Videnscenter for Demens og Ældre Sagen.
Derudover har Ankestyrelsen og DemensKoordinatorer i Danmark oplyst, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget.
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Ministeriets
kommentarer er kursiverede, og hvor høringssvarene har givet anledning til ændring af
lovforslaget, er ændringen markeret med understregning.
2. Høringssvar og kommentarer
De indkomne høringssvar gennemgås nedenfor. Gennemgangen er samlet under følgende
overskrifter:
Sundheds‐ og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsnr.: 1707253
Dok. nr.: 553893
Dato: 23‐03‐2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 209 Bilag 1
Offentligt
Side 2
1. Høringsparternes overordnede bemærkninger
2. Beredskabsplan
3. Bankgarantier eller tilsvarende garantistillelse
4. Krav vedr. leverandørernes økonomi
5. Efterberegning af afregningspriser
6. Øvrige bemærkninger
2.1. Høringsparternes overordnede bemærkninger
Høringssvarene viser samlet set en bred opbakning til lovforslaget og de intentioner om at
forebygge konkurser på hjemmehjælpsområdet, som ligger til grund for lovforslaget og
den politiske aftale mellem alle Folketingets partier.
Ældre Sagen vurderer, at alle lovforslagets initiativer er positive og kan være med til at fo‐
rebygge nogle konkurser. Danske Seniorer og Ældre Sagen lægger vægt på, at borgere
trygt skal kunne anvende det frie valg til at vælge en privat leverandør af personlig pleje
og praktisk hjælp.
Flere høringsparter peger på, at lovforslaget gennemfører initiativer, som høringsparterne
selv har foreslået. Både Dansk Industri, Dansk Erhverv og KL henviser til de fælles pejle‐
mærker og anbefalinger, som parterne selv har formuleret, og som indeholder dele af de
initiativer, som lovforslaget gennemfører, herunder krav om beredskabsplan og krav om
bankgaranti eller tilsvarende sikkerhedsstillelse.
Dansk Industri og Dansk Erhverv peger på, at det er en forudsætning for et mere velfun‐
gerende marked, at det frie valg styrkes blandt andet gennem bedre information til bor‐
gere visiteret til hjemmehjælp. Derudover ønsker Dansk Industri, Dansk Erhverv og KA
Pleje genindførsel af efterbetaling af private leverandører, som blev ”afskaffet” med æn‐
dringen af fritvalgsreglerne i 2013.
På trods af opbakningen til lovforslaget peger FOA på, at forslagets tiltag kun i meget be‐
grænset omfang vil leve op til det overordnede formål om at begrænse konkurser. FOA
vurderer, at en bedre forebyggelse af konkurser vil kræve, at ambitionsniveauet for såvel
krav til leverandørerne som til kontrol og opfølgning på disse krav bliver sat væsentligt hø‐
jere.
KL peger på, at konkurserne skal ses som en konsolidering af markedet for hjemmehjælp,
og KL er kritisk over for at genindføre en detailregulering af området, som der med lov‐
forslaget lægges op til. KL vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at der med lovforslaget vil
skulle bruges flere ressourcer på administrative opgaver i kommunerne, som i stedet
kunne være gået til at varetage kerneopgaverne.
2.2. Beredskabsplan
Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO),
Ældre Sagen, FOA og Danske Seniorer vurderer, at det er positivt, at kommunerne nu er
forpligtet til at have beredskabsplaner. Ældre Sagen mener, at det er afgørende, at en
kommune hurtigt kan sætte ind i forhold til en konkurs og sørge for, at modtagere af
hjælp berøres mindst muligt af konkursen.
Ældre Sagen peger samtidig på, at det skal sikres, at beredskabsplanen er bakket op af
tilstrækkelige foranstaltninger og ressourcer til at kunne implementeres, mens FOA
vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt med en grundig vejledning med anbefalinger til
indholdet af en beredskabsplan.
Side 3
KL bemærker, at de forstår lovteksten således, at der ikke stilles krav om udarbejdelse af
en beredskabsplan for hver enkelte leverandør, men i stedet at kommunerne skal
udarbejde en generel beredskabsplan, som kan tage højde for en mulig konkurs hos hver
af leverandørerne i kommunen.
Dansk Erhverv peger på, at det er positivt, at det i bemærkninger fremgår, at
beredskabsplanen kan udarbejdes i samarbejde med private leverandører, og at
tilbageværende leverandører inddrages i varetagelsen af det fysiske beredskab. KA Pleje
foreslår, at denne inddragelse af private leverandører ændres fra ’kan’ til ’skal’. KL peger i
den forbindelse på, at en beredskabsplan er kommunens eget værktøj til at sikre, at
medarbejderne ved, hvordan der skal ageres i tilfælde af en konkurs blandt en af
kommunens leverandører af hjemmehjælp, således at berørte borgere sikres hjælp og
pleje. KL peger samtidig på, at det ikke betyder, at det ikke kan være hensigtsmæssigt at
kommunerne tager en dialog med sine private leverandører om, hvordan leverandørerne i
tilfælde af en konkurs kan være med til at sikre, at berørte borgere modtager den
nødvendige hjælp og pleje.
Kommentarer:
I forhold til det konkrete indhold af beredskabsplan henvises til, at det af bemærkninger til
lovforslaget fremgår, at beredskabsplan fx kan indeholde procedurer for interne
arbejdsgange, information til berørte borgere, samt for overlevering af information fra den
konkursramte leverandør til kommunen om fx kørelister og vagtplanlægning.
Det bemærkes, at kommunerne kompenseres for ressourcer til udarbejdelse af
beredskabsplanen.
Endelig bemærkes det, at det fremgår af lovteksten, at kommunalbestyrelsen skal
udarbejde en beredskabsplan, og kommunalbestyrelsen forpligtes således ikke til at have
en beredskabsplan for hver leverandør.
Bemærkningerne har ikke ført til ændring af lovforslaget.
2.3. Bankgarantier eller tilsvarende garantistillelse
Ældre Sagen og FOA støtter kravet om, at kommunerne skal stille krav om bankgaranti
eller tilsvarende sikkerhedsstillelse. Ældre Sagen peger på, at de tidligere har talt for
kravet om bankgaranti for at kunne sortere mindre solide leverandører fra og derved
forebygge konkurser.
KA Pleje er tilfredse med, at lovforslaget peger på, at kommunerne kan anvende de
retningslinjer for garantistillelse i ældreplejen, som er udarbejdet af Dansk Industri, Dansk
Erhverv og KA Pleje.
KA Pleje og Dansk Erhverv foreslår, at det tydeliggøres, at bankgarantier eller tilsvarende
garantistillelse kun skal dække kommunens reelle udgifter ved en konkurs, fx
ekstraordinær vikardækning og merarbejde, og dermed, at bankgarantier eller tilsvarende
garantistillelse ikke skal dække en kommunes eventuelle manglende
effektiviseringsgevinst som følge af en konkurs.
KL vurderer, at bankgarantier i flere kommuner kan være et fornuftigt redskab til at sikre
robuste leverandører, men KL er mere forbeholden over for at gøre en bankgaranti til et
lovkrav, da det vil gøre det mere vanskeligt for nogle kommuner at tilvejebringe det frie
Side 4
valg, samtidig vil det mindske kommunalbestyrelsernes strategiske råderum til at benytte
kravet om tilvejebringelse af frit valg af leverandør af hjemmehjælp som en mulighed for
at udvikle og understøtte et mindre, lokale virksomheder på området.
Kommentarer:
Det fremgår af den politiske aftale om forebyggelse af konkurser af 5. oktober 2017
mellem alle Folketingets partier, at ”krav om bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse
er samtidig med til at efterprøve virksomhedernes kreditværdighed. Krav om
bankgarantier begrænser adgangen til markedet for de leverandører, som ikke er
økonomisk robuste og bidrager dermed til at forebygge konkurser.” Det vurderes således
at være aftalepartiernes ønske at sikre, at kommunalbestyrelsen indgår kontrakt med
robuste private leverandører, og at dette vægter højere end et eventuelt lokalt ønske om
at understøtte mindre, lokale virksomheder.
Det fremgår af lovforslaget, at en bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse vil kunne
dække udgifter i forbindelse med en eventuel konkurs, herunder til fx ekstraordinær
vikardækning, merarbejde m.v., og det har derfor ikke være intentionen med lovforslaget,
at kommunerne skal stille krav om bankgarantier eller tilsvarende garantistillelse, som kan
dække manglende effektiviseringsgevinst.
For at præcisere dette tilføjes det i bemærkningerne (afsnit 2.2.2.), at ”En bankgaranti eller
tilsvarende garantistillelse skal ikke dække en kommunes eventuelle manglende
effektiviseringsgevinst som følge af en konkurs.”
2.4. Krav vedr. leverandørernes økonomi
Ældre Sagen oplyser, at de støtter kravet om fremsendelse af skattemæssige
årsregnskaber, revideret regnskab til kommunen og et stop for kontraktindgåelse med
leverandører, der har ubetalt forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover til offentlige
myndigheder. Ældre Sagen peger på, at der er behov for at kunne sortere mindre solide
leverandører fra og derved forebygge konkurser og peger på, at krav om regnskaber og
gæld også bidrager til det.
Danske Seniorer nævner, at det ikke fremgår, hvad kommunen skal stille op med
oplysninger fra det skattemæssige årsregnskab og det reviderede årsregnskab, og at det
måske ville være en idé at opstille nogle vejledende retningslinjer for, hvornår
kommunalbestyrelsen skal reagere ved eventuelt at opsige aftalen med en leverandør, når
denne ifølge de fremsendte oplysninger ser ud til at være i økonomiske vanskeligheder. KL
peger også på, at lovforslaget ikke forholder sig til, hvordan kommunerne skal reagere på
tegn på en dårlig økonomi.
KL gør samtidig opmærksom på, at det er KL's opfattelse, at der i de fleste kommuner ikke
er kompetencerne til at kunne foretage en sådan vurdering af leverandørernes
regnskaber. Det vil i så fald være en betydelig meropgave for kommunerne, som i mange
tilfælde vil skulle benytte sig af ekstern konsulentydelser.
Erhvervsstyrelsen har foreslået, at det kommer til at fremgå, at kommunerne selv
indhenter det reviderede regnskab på cvr.dk, da det allerede ligger offentligt tilgængeligt
dér.
FSR ‐ danske revisorer vurderer, at et skattemæssigt årsregnskab er egnet til at vurdere
en privat leverandørs økonomiske robusthed. FSR vurderer, at det vil være mere
hensigtsmæssigt, hvis alle private leverandører – også dem som ikke er
Side 5
omfattet af årsregnskabslovens krav til at udarbejde regnskab og krav om at lade
regnskabet revidere – som minimum skal udarbejde og indsende årsrapport efter
årsregnskabslovens regnskabsklasse A. FSR – danske revisorer foreslår, at private
leverandører som indsender revideret årsregnskab ikke forpligtes til også at indsende det
skattemæssige årsregnskab.
FSR – danske revisorer påpeger, at det ikke fremgår, hvornår skattemæssige
årsregnskaber og reviderede regnskaber skal indsendes til myndighederne. FSR – danske
revisorer nævner, at for årsregnskaber, der udarbejdes efter årsregnskabsloven, er fristen
for indsendelse af årsregnskaber til Erhvervsstyrelsen fem måneder fra balancedagen,
men fristen for skattemæssige årsregnskaber er seks måneder fra balancedagen. FSR –
danske revisorer foreslår, at indsendelsesfristen ensrettes med de øvrige
indsendelsesfrister, og at dette præciseres i loven.
Kommentarer:
Kommunerne kompenseres ved lovforslaget til ressourcer til gennemgang af
skattemæssige årsregnskaber, reviderede regnskaber og erklæringer vedr. ubetalt
forfalden gæld.
Det ligger ikke inden for intentionerne bag lovforslaget at pålægge alle private
leverandører at udarbejde og indsende årsrapport efter årsregnskabslovens
regnskabsklasse A. Lovforslaget skal sikre, at kommunerne i dag får nemmere adgang til at
vurdere de private leverandørers økonomi gennem allerede udarbejdede skattemæssige
årsregnskaber og reviderede regnskaber.
I forhold til hvad kommunerne skal bruge oplysninger fra det skattemæssige årsregnskab
og det reviderede årsregnskab til, er der justeret i bemærkninger til lovforslaget (afsnit
2.3.3.), så det fremgår, at ”Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til de fremsendte
skattemæssige årsregnskaber og reviderede regnskaber.
Disse udgør dokumentation for opfyldelse af virksomhedens økonomiske og finansielle
formåen”. Såfremt kommunalbestyrelsen stiller minimumskrav til ansøgers eller
tilbudsgivers egnethed, skal kriterierne overholde principperne om ligebehandling,
gennemsigtighed og proportionalitet. Det bør endeligt fremgå af kontrakten og
betingelserne, hvilke konsekvenser det vil medføre, hvis leverandøren ikke lever op til de
stillede egnethedskriterier.”
Det vurderes at være hensigtsmæssigt at gøre opmærksom på, at de reviderede
regnskaber kan findes på cvr.dk, men da de reviderede regnskaber foreligger på forskellige
tidspunkter på året, og for at undgå at kommunerne skal bruge tid på løbende at holde øje
med cvr.dk, justeres lovbestemmelsen i § 92, stk. 3, nr. 2, så det fremgår, at ”Den private
leverandør, der i medfør af årsregnskabsloven er omfattet af krav til at udarbejde
regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, skal inden kontraktindgåelse og én gang
årligt i kontraktperioden sende revideret regnskab til kommunen eller henvise kommunen
til, hvor regnskabet kan findes på www.cvr.dk.”. I bemærkningerne (afsnit 2.3.3.2)
præciseres det som følge af justeringen af lovbestemmelsen i 92, stk. 3, nr. 2, at ”Den
private leverandør kan opfylde sin forpligtelse enten ved at sende det reviderede
årsregnskab til kommunen eller ved at oplyse kommunen om den URL‐adresse, hvor
regnskabet er offentliggjort. Med URL‐adressen menes den internetadresse, der skal
benyttes for at komme direkte til regnskabet.”. Det ligger ikke inden for den politiske
aftale om forebyggelse af konkurser at fastsætte indsendelsesfrister for indsendelse af
skattemæssige årsregnskaber og reviderede regnskaber. Det vil være op til
kommunalbestyrelsen at fastsætte hensigtsmæssige indsendelsesfrister.
Side 6
2.5. Efterberegning af afregningspriser
Ældre Sagen påpeger, at fair og lige konkurrencevilkår gennem kravet om efterberegning
af afregningspriser er en rimelig foranstaltning.
Dansk Erhverv bakker op om, at det nu fremgår af lovgivningen, at kommunalbestyrelsen
skal foretage en efterberegning løbende og mindst en gang om året. Dansk Erhverv
støtter, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ordning, at efterberegning fx
kan finde sted i forbindelse med aflæggelse af kommunens regnskab i foråret, hvormed
beregningen kan tage udgangspunkt i seneste års regnskabstal. Dansk Erhverv ønsker, at
det præciseres i lovteksten, at efterberegningen skal foretages senest den 1. september.
Dansk Industri peger på en undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet af BDO
og Horten Advokatpartnerselskab fra 2017, som viste, at der var spredning i kommunernes
timepriser under godkendelsesmodellen. BDO og Horten vurderede i forbindelse med
undersøgelsen, at en del af spredningen i timepriserne skyldes forskelle i det af
kommunerne anvendte grundlag for prisberegningerne.
Dansk Industri, Dansk Erhverv og KA Pleje finder det bemærkelsesværdigt og kritisabelt,
at 29 pct. af kommunerne, der anvendte en godkendelsesordning, ikke foretog
prisregulering i 2016. Dansk Industri opfordrer derfor til, at udviklingen i afregningspriser
og forskelle på tværs af kommunerne følges tæt, samt at kommunerne sikres bedre
redskaber og vejledning til at fastsætte korrekte priser.
Kommentarer:
Der er i dag faste retningslinjer for, hvordan en kommunalbestyrelserne skal fastsætte
afregningspriser under en godkendelsesordning. Det gælder således, at anvender
kommunalbestyrelsen en godkendelsesordning, hvormed at prisen fastsættes uden
priskonkurrence, fastsættes afregningsprisen på markedsvilkår i den forstand, at
afregningsprisen fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger,
som den kommunale leverandør har ved at producere og levere tilsvarende ydelse.
Med lovforslaget skærpes kravet til efterberegning af afregningspriser, så der indføres en
forpligtelse for kommunalbestyrelser, der benytter en godkendelsesordning ved
tilvejebringelse af det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp, hvormed prisen
fastsættes uden priskonkurrence, til at foretage efterberegning af afregningspriser
løbende efter behov og mindst én gang årligt. Der vurderes ikke at være behov for at
fastsætte nærmere tidspunkter for, hvornår efterberegning skal foregå.
2.6. Øvrige bemærkninger
Ulige konkurrencevilkår, efterbetaling og klageadgang
Dansk Industri peger på, at der ulige konkurrencevilkår mellem kommunale og private
leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, og Dansk Industri vurderer, at disse
forhold ikke er tilstrækkeligt beskrevet i lovforslaget. Dansk Industri peger på, at der er
behov for at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer og dermed sikre en bedre sikring af
ligebehandling og gennemsigtighed.
Dansk Industri, Dansk Erhverv og KA Pleje foreslår, at kommunalbestyrelsens pligt til
efterbetaling af private leverandører, som det fremgik af § 91, stk. 9 før lovændringen af
1. april 2013, skal genindføres.
Side 7
Dansk Industri ønsker, at de private leverandørers klageadgang i forbindelse med
kommunernes beregning af priserne genindføres, og at dette sker i regi af det tværgående
og uafhængige klagenævn, som regeringen har annonceret i udspillet ”Fair og lige
konkurrence”.
Kommentarer:
I forbindelse med ophævelsen af reglerne om efterbetaling i 2013 blev også
Konkurrencerådet kompetence til at udstede påbud efter konkurrencelovens § 11 b fjernet,
idet serviceloven ikke længere fastsætter regler for beregning og efterregulering af
kommunalbestyrelsens afregningspris til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens
§ 83. Dette er fortsat tilfældet.
I forbindelse med ophævelsen af kravet om efterbetaling fremgår det dog af lovforslagets
bemærkninger, at: ”Erhvervs‐ og Vækstministeriet samt Konkurrencerådet vil fortsat have
kompetence til at udstede påbud efter statsstøttereglerne i henholdsvis EUF‐traktatens
art. 107 og konkurrencelovens § 11 a. I medfør af statsstøttereglerne, må kommunerne
som udgangspunkt ikke yde offentlig støtte til kommunale leverandører via eksempelvis
en højere afregningspris end den, der ydes til private leverandører.”.
Det vurderes på denne baggrund, at Konkurrencerådet vil kunne behandle en sag, hvis der
er tale om, at kommunalbestyrelsen bevidst betaler de private leverandører en lavere
afregning.
Med lovforslaget forpligtes kommuner, der anvender en godkendelsesordning, til at
foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og mindst én gang årligt.
Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til løbende at sikre korrekte afregningspriser,
hvorfor der ikke vurderes at være behov for genindføre efterbetaling af private
leverandører eller etablere uafhængigt klagenævn.