B 61 - svar på spm. 12 om ministeren kan bekræfte, at det er frivilligt for kommuner, regioner og private aktører, hvorvidt der indhentes en straffeattest i forbindelse med ansættelse af personale til såvel bo- eller dagtilbud som til hjemmeplejen, fra børne- og socialministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SOU B 61 - svar på spm. 12.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B61/spm/12/svar/1476463/1872622.pdf

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (ad B 61) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 12:
Kan ministeren bekræfte, at det er frivilligt for kommuner, regioner og private aktører,
hvorvidt der indhentes en straffeattest i forbindelse med ansættelse af personale til
såvel bo- eller dagtilbud som til hjemmeplejen, og påtænker ministeren i så fald at
ændre reglerne, således det bliver lovpligtigt for kommuner, regioner og private aktø-
rer at indhente en straffeattest i forbindelse med ansættelse af det nævnte personale?
Svar:
Der er til brug ved besvarelsen indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har
oplyst følgende om reglerne for indhentelse af straffeattester:
”Rigspolitiet kan efter begæring udstede straffeattester til offentlig brug til visse nær-
mere angivne myndigheder til brug for visse nærmere angivne formål, jf. § 22 i be-
kendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale
Kriminalregister (Kriminalregisteret) med senere ændringer (kriminalregisterbekendt-
gørelsen). En straffeattest til offentlig brug er en udskrift over tilførsler til afgørelsesde-
len i Kriminalregisteret.
Straffeattester til offentlig brug kan – med samtykke fra den person, oplysningerne
vedrører – bl.a. udstedes til regionerne og kommunerne for personer, der søger an-
sættelse ved dagtilbud og botilbud for voksne, samt for personer, der er ansat ved
eller driver private botilbud (§ 22, stk. 1, nr. 7), til kommunerne for personer, der i med-
før af lov om social service §§ 45, 52, 54, 68 b, 76 og 97 skal virke som ledsager, fast
kontaktperson eller støtteperson (§ 22, stk. 1, nr. 8), og til regionsrådene for personer,
der søger ansættelse ved psykiatriske institutioner (§ 22, stk. 1, nr. 10).
Ved ansættelser i hjemmeplejen kan kommunerne indhente en privat straffeattest fra
Kriminalregisteret med samtykke fra den person, oplysningerne vedrører. Kommuner-
ne kan også indhente en straffeattest fra ansøgerne selv, som vil kunne få en privat
straffeattest udstedt hos politiet.
Foruden kravet om samtykke skal kommunerne ved indhentelse af straffeattester iagt-
tage det almindelige forvaltningsretlige princip om saglighed og de grundlæggende
principper i persondatalovens § 5 om blandt andet saglighed og proportionalitet.
Sagsnr.
2018 - 1342
Doknr.
Dato
23-03-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
B 61 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
2
Der findes ikke regler inden for Justitsministeriets ressortområde, som pålægger ar-
bejdsgivere eller andre en pligt til at indhente oplysninger om straffelovsovertrædelser
inden ansættelse.”
Der er desuden indhentet følgende udtalelse fra ældreministeren i forhold til den del af
spørgsmålet, der omhandler indhentelse af straffeattest ved ansættelse af personale
til hjemmeplejen, som jeg i det hele kan tilslutte mig i forhold til den del, der handler
om bo- og dagtilbud:
”Jeg vil supplerende understrege, at straffeattesten alene viser, hvad vedkommende
tidligere er dømt for. I min optik kan en straffeattest derfor ikke stå alene, men må
suppleres med en ansvarlig og grundig ansættelsesprocedure. Derudover er det også
en god idé løbende at være opmærksom på eksempelvis ændret adfærd hos borger-
ne og holdninger og adfærd hos personalet.
Straffeattesten kan i den konkrete situation være et godt bidrag til afklaring af, om en
person kan ansættes, men jeg ser ikke et aktuelt behov for, at det bliver lovpligtigt at
indhente straffeattester.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado