L 141 - svar på MFU spm. 1 om redegørelse for, om lovforslagets definition af "frivilligt arbejde" er identisk med beskæftigelsesministeriets definitioner af frivillig aktivitet, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Finn Sørensen
L 141 - Svar på spørgsmål 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L141/spm/1/svar/1476416/1872512.pdf
Ministeren Side 1/2 23. marts 2018 International rekruttering Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 3770 Akt-id 382562 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 141 efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og inte- grationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1 til L 141: Vil ministeren redegøre for, om lovforslagets definition af "frivilligt arbejde" er identisk med beskæftigelsesministeriets definitioner af frivillig aktivitet og frivilligt ulønnet arbejde, frivillig forening/organisation, samt hvori forskellene evt. består, om de er tilsigtede, og i givet fald hvorfor? Svar: Jeg går ud fra, at spørgeren med henvisningen til Beskæftigelsesministeriets defi- nitioner henviser til lovforslag nr. L 77 om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere m.v., der blev fremsat den 8. november 2017 af beskæftigel- sesministeren. Både L 77 og L 141 tager udgangspunkt i definitioner, som kendes på det sociale område. Af L 77 følger det f.eks., at definition af frivillig organisation, forening eller lignende ændres, så den flugter med definitionen på det sociale område. L 141 tager ligesom det lovforslag (nr. L 185 af 8. april 2015), hvorved au pair- personer fik mulighed for tage ulønnet frivilligt arbejde, udgangspunkt i definitio- nen af en frivillig social indsats, som kendes på det sociale område. L 77 og L 141 har derudover forskellige formål. Definitioner på dagpenge- og efterlønsområdet (L 77) afgrænser, i hvilket omfang ledige på dagpenge og efterløn kan udføre frivilligt ulønnet arbejde, uden at det medfører fradrag i deres ydelser. I den forbindelse er der derfor behov for at skel- ne eksplicit mellem frivillige aktiviteter og ulønnet frivilligt arbejde. Dagpenge- og efterlønsmodtagere kan udføre frivillige aktiviteter uden fradrag i ydelsen, mens frivilligt ulønnet arbejde kan udføres uden fradrag i ydelsen inden for en nærmere fastsat timebegrænsning. Frivilligt ulønnet arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, medfører dog som udgangspunkt fradrag i ydelsen. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 141 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/2 L 141 omhandler ikke ydelsesmodtagere men derimod udenlandske arbejdstage- res mulighed for at udføre ulønnet frivilligt arbejde uden at skulle indgive særskilt ansøgning om arbejdstilladelse og uden krav om sammenhæng til hovedbeskæfti- gelsen. I den forbindelse er det ikke relevant at skelne mellem frivillige aktiviteter og ulønnet frivilligt arbejde. I dag kan en udenlandsk forsker f.eks. ikke fungere som frivillig og ulønnet træner i sit barns fodboldklub. Det er det, der nu foreslås ændret med L 141. Den centrale begrænsning i L 141 består i, at det ulønnede frivillige arbejde ikke må erstatte lønnet arbejdskraft. Herudover lægges der op til at stille et særskilt krav om, at det skal være sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivilligt. Den primære forskel på afgrænsning af den frivillige indsats er således, at L 141 ikke sondrer mellem frivilligt ulønnet arbejde og frivillig aktivitet. En sådan son- dring er til gengæld nødvendig i L 77, idet der gælder forskellige fradragsregler for ydelsesmodtagerne i de to kategorier. Inger Støjberg / Anne Thorsen