Fremsat den 23. marts 2018 af Josephine Fock (ALT) og Pernille Schnoor (ALT)

Fremsat den 23. marts 2018 af Josephine Fock (ALT) og Pernille Schnoor (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en certificeringsordning for tolke og et register over
certificerede tolke
Folketinget pålægger regeringen at etablere en certificer-
ingsordning for tolke i hele den offentlige sektor, oprette et
nationalt og offentligt tilgængeligt register over certificerede
tolke, som alle kan benytte, og igangsætte en undersøgelse
til brug som beslutningsgrundlag for oprettelse af en tol-
keuddannelse.
Beslutningsforslag nr. B 137 Folketinget 2017-18
AX021236
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne finder den manglende kvalitet af tolke i
Danmark kritisabel og særdeles bekymrende. Problemet
med dårlig og mangelfuld tolkning i det offentlige udgør en
trussel for såvel retssikkerheden som patientsikkerheden. På
baggrund af den undersøgelse, som Rigsrevisionen selv har
taget initiativ til i april 2017, vurderer Rigsrevisionen ek-
sempelvis i sin beretning, »at Justitsministeriet, Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministe-
riet og regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer en tilfreds-
stillende brug af fremmedsprogstolke. Rigsrevisionen kon-
staterer, at udfordringerne med at sikre tolkeydelser af til-
fredsstillende kvalitet gælder både på rets-, asyl- og sund-
hedsområdet, uanset om myndighedspersonerne booker og
bruger tolke fra Rigspolitiets tolkeoversigt, fra tolkebureau-
er eller bruger selvstændige tolke.« (»Beretning om myndig-
hedernes brug af tolkeydelser«, Rigsrevisionen, 2017/12).
Problemerne med tolkning i det offentlige har været en
kendsgerning i årevis. Eksempelvis fremkom Translatørfor-
eningens tolkeudvalg i 2015 med en rapport, der tegner et
dystert billede af tolkesituationen i Danmark (»Tolkning i
den offentlige sektor«, Translatørforeningens tolkeudvalg,
2015).
Tolkeudvalget anslår i sin rapport, at der i hele landet er
ca. 7.000 tolke, der leverer tolkebistand til det offentlige,
men at kun 200-300 kan dokumentere, at de rent faktisk har
gennemført og bestået en uddannelse i tolkning. Tolkeudval-
get anslår derudover, at ca. 85-90 pct. af tolkene i den of-
fentlige sektor hverken har en tolke- og/eller sproguddannel-
se (Translatørforeningens tolkeudvalg 2015, side 18).
Endvidere rapporterede 92 pct. af de 64 respondenter i tol-
keudvalgets rapport, som repræsenterede tolkebrugere i rets-
væsenet, sundhedsvæsenet, på det sociale område og i asyl-
systemet, at de havde oplevet mangelfuld tolkning, og mere
end halvdelen rapporterede om tolke, som manglede grund-
læggende kompetencer i såvel dansk og tolkesproget som i
tolkning (Translatørforeningens tolkeudvalg, 2015, side 53).
Også på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universi-
tetshospital fandt man for nylig i et studie, at 41 pct. af de
dansk-arabiske tolke var inkompetente (»Undersøgelse:
Mange tolke kan ikke deres sprog ordentligt«, tv2fyn.dk,
den 13. oktober 2017).
Problematikken gælder ikke mindst i retsvæsenet, hvor In-
stitut for Menneskerettigheder i 2015 konkluderede, at det
danske retsvæsen i et vist omfang anvender tolke, der hver-
ken er uddannet i sprog eller tolkning, og at tolkene mangler
sproglige kompetencer, tolkekompetencer og professionalis-
me. Det medfører, at der i forbindelse med tolkede straffesa-
ger kan være retssikkerhedsmæssige problemer, hvis om-
fang er ukendt (»Tolkning i retsvæsenet«, Institut for Men-
neskerettigheder, november 2015, side 68).
Idet tolkeudvalget ud fra et konservativt skøn estimerer, at
det offentlige betaler omkring 300 mio. kr. årligt for tolke-
ydelser (Translatørforeningens tolkeudvalg 2015, side 18),
og man alene i regionerne brugte 122 mio. kr. på tolke i
2015, er der tale om en væsentlig offentlig udgift, som der
slet ikke bliver ført kontrol med eller stillet krav til kvalite-
ten af. På den baggrund finder forslagsstillerne, at der foru-
den de store sociale og retssikkerhedsmæssige gevinster er
et klart økonomisk rationale i at sikre kontrol og kvalitet på
dette område, så det offentlige ikke fortsætter med at poste
hundredvis af millioner kroner i tolkebistand af tvivlsom,
udokumenteret og retssikkerhedsmæssigt betænkelig kvali-
tet.
På trods af de tydelige tal, advarsler og opfordringer har
man endnu ikke taget initiativ til en national indsats for at
rette op på de alvorlige mangler – dette endda selv om der er
masser af inspiration at hente eksempelvis fra Norge (Trans-
latørforeningens tolkeudvalg, 2015, side 55). I stedet har re-
geringen og Dansk Folkeparti med finanslovsaftalen for
2018 valgt at oprette en certificeringsordning udelukkende
gældende for sundhedsområdet, og som skal finansieres
gennem brugerbetaling (»Aftale om finansloven for 2018«,
Finansministeriet, december 2017). Endvidere har man
hverken taget initiativ til et nationalt tolkeregister eller en
tolkeuddannelse. Regeringen og Dansk Folkepartis aftale er
i forslagsstillernes optik derfor utilstrækkelig og med et alt
for snævert sigte, hvis man virkelig ønsker at komme pro-
blemet til livs.
I overensstemmelse med både Institut for Menneskerettig-
heders og Translatørforeningens tolkeudvalgs anbefalinger
finder forslagsstillerne derimod, at det er nødvendigt at eta-
blere en certificeringsordning for tolke, der arbejder i alle
dele af den offentlige sektor, og oprette et nationalt og of-
fentligt tilgængeligt tolkeregister. Samtidig skal der igang-
sættes en undersøgelse til brug som beslutningsgrundlag for
oprettelsen af en tolkeuddannelse.
Certificeringsordningen for tolke skal sikre kontrol, kvali-
tet og gennemsigtighed i det offentliges brug af tolke. Ord-
ningen skal indeholde en række minimumskrav til kompe-
tencer og kan med fordel inspireres af den norske model, der
inddeler certificeringen i fem niveauer. Certificeringerne
kan således differentieres alt efter uddannelse, kompetence
m.v., herunder tolkens kendskab til dansk, fremmedsproget
og den anvendte fagterminologi, samt tolkens kendskab til
tolkesituationen, tolkerollen, tolkestrategier og tolkeetikken.
Det nationale tolkeregister skal sikre, at alle myndigheder
og borgere i Danmark har adgang til og mulighed for at fin-
de kompetente tolke til deres tolkebehov.
Undersøgelsen om tolkeuddannelse skal bruges til at ska-
be et kvalificeret grundlag for en fremtidig beslutning om at
oprette en tolkeuddannelse. Undersøgelsen skal bl.a. under-
søge, hvor uddannelsen kan placeres, hvordan den bør ind-
rettes, og hvad det vil koste at etablere og drive uddannel-
sen. Tolkeuddannelse vil sikre, at der ikke alene føres kon-
trol med kvaliteten blandt tolke, men at der også rent faktisk
skabes mere kvalitet gennem konkret uddannelse i tolkning
2
og tolkesprog. Det er nemlig ikke nok at kræve en vis kvali-
tetsstandard, det er også nødvendigt at sikre tilstedeværelsen
af denne kvalitet, så det offentlige fremadrettet har reel ad-
gang til kvalitetstolkning.
3
Skriftlig fremsættelse
Josephine Fock (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af
certificeringsordning for tolke og register over certificerede
tolke.
(Beslutningsforslag nr. B 137)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4