Fremsat den 23. marts 2018 af Søren Søndergaard (EL), Stine Brix (EL), Eva Flyvholm (EL), Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Fremsat den 23. marts 2018 af Søren Søndergaard (EL), Stine Brix (EL), Eva Flyvholm (EL),
Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling af krav til sprogkundskaber og kvalifikationer mellem læger i
Danmark, der er uddannet i henholdsvis EU/EØS og tredjelande
Med det formål at sikre patientsikkerheden pålægger Fol-
ketinget regeringen at sørge for, at personer, der er uddannet
i et EU-/EØS-land – ud over Danmark og Norden – og som
søger om dansk lægeautorisation eller anerkendelse som
speciallæge i Danmark, mødes med de samme krav til
sprogkundskaber og samme test af kvalifikationer som ansø-
gere, der er statsborgere og/eller uddannet i lande uden for
EU/EØS.
Beslutningsforslag nr. B 136 Folketinget 2017-18
AX021235
Bemærkninger til forslaget
I Danmark sikres lægers kompetencer i dag grundlæggen-
de ved den autorisation, som lægen opnår efter godkendt læ-
geuddannelse eller speciallægeuddannelse. Det sker på bag-
grund af en ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed,
som er den danske myndighed, der tildeler autorisationer til
læger og speciallæger.
På den måde opnås der sikkerhed for, at lægen/speciallæ-
gen har det nødvendige faglige niveau til at behandle patien-
ter på en sikker og forsvarlig måde. Det skaber tryghed hos
patienterne.
Kravet om en autorisation fra Styrelsen for Patientsikker-
hed gælder også personer, der er uddannet uden for Dan-
mark, som ønsker at arbejde som læge/speciallæge i Dan-
mark eller Grønland eller på Færøerne. Man må ikke arbejde
som læge/speciallæge i Danmark uden en dansk autorisa-
tion.
Ansøgningsprocessen og graden af dokumentationskrav til
læger uddannet i udlandet afhænger dog af lægens/special-
lægens statsborgerskab, og i hvilket land lægen/speciallæ-
gen er uddannet.
Læger fra lande uden for EU/EØS skal igennem en omfat-
tende ansøgningsproces, som består af flere punkter, før læ-
gen/speciallægen kan søge stillinger i det danske sundheds-
væsen på lige fod med danske læger. Ansøgningsprocessen
inkluderer følgende punkter:
– Ansøgning og godkendelse af uddannelsen hos Styrelsen
for Patientsikkerhed.
– Bestået sprogprøve i Dansk 3 med mindst karaktererne
7, 7 og 10 (i henholdsvis læseforståelse, skriftlig frem-
stilling og mundtlig kommunikation).
– Beståelse af flere medicinske fagprøver.
– Beståelse af kursus i dansk sundhedslovgivning.
– 6 eller 12 måneders evalueringsansættelse, hvor lægerne
kompetencevurderes systematisk i både kliniske kompe-
tencer og kommunikative evner.
Der stilles imidlertid ikke samme krav til læger/speciallæ-
ger fra EU-/EØS-lande. EU’s regler for gensidig anerken-
delse af erhvervskvalifikationer (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer) forpligter såle-
des Styrelsen for Patientsikkerhed til at udstede dansk auto-
risation til læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande alene på
baggrund af det forhold, at de har en »lignende« uddannelse
fra deres hjemland. Læger/speciallæger fra EU/EØS-lande
skal derfor ikke igennem den samme ansøgningsprocedure
som læger/speciallæger fra lande uden for EU/EØS i forbin-
delse med udstedelse af dansk lægeautorisation.
Det skyldes, at den frie bevægelighed for arbejdskraft og
den gensidige anerkendelse af uddannelsesbeviser for læger/
speciallæger er baseret på et grundlæggende princip om au-
tomatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, hvor mini-
mumsuddannelseskravene er harmoniseret i EU. Danmark
skal derfor anerkende de uddannelsesbeviser, som læger/
speciallæger har modtaget, såfremt de er i overensstemmelse
med de mindstekrav til uddannelse, der er beskrevet i aner-
kendelsesdirektivet. Det vil sige, at en EU-borger, der har
gennemført en uddannelse som læge/speciallæge i overens-
stemmelse med de harmoniserede krav til uddannelse, og
som dermed er kvalificeret til at udøve lægegerningen i sit
hjemland, skal have samme ret i andre EU-medlemslande,
herunder Danmark (folketingsåret 2016-17, Europaudvalget,
alm. del, svar på spørgsmål 177). Derfor må kompatibilitet
med danske standarder – forstået som en sikring af, at ind-
hold og varighed af den udenlandske uddannelse svarer til
den danske uddannelse – ikke indgå i vurderingen, når Sty-
relsen fra Patientsikkerhed udsteder danske lægeautorisatio-
ner til læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande.
F.eks. vil en ungarsk uddannet speciallæge i kirurgi, som
sender et ungarsk bevis for uddannelse, der er i overens-
stemmelse med de harmoniserede EU-krav, helt automatisk
kunne modtage dansk speciallægeanerkendelse i kirurgi,
uden at Styrelsen for Patientsikkerhed har haft adgang til at
se eller vurdere indholdet af pågældende uddannelse eller
har haft mulighed for systematisk at evaluere vedkommen-
des faglige eller kommunikative evner (folketingsåret
2017-18, Sundheds- og Ældreudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 32).
Selv om ansættelsessteder i regionerne ved ansættelse af
læger/speciallæger er forpligtet til at sikre, at ansøgeren har
de nødvendige lægefaglige kompetencer, har de danske ho-
spitaler i henhold til reglerne i dag ifølge et svar fra sund-
hedsministeren ikke lov til at foretage de samme systemati-
ske test af lægers sproglige og faglige kompetencer, som
Styrelsen for Patientsikkerhed foretager i forbindelse med
udstedelse af autorisationer til læger/speciallæger fra tredje-
lande (folketingsåret 2016-17, Europaudvalget, alm. del,
svar på spørgsmål 176).
Sundhedsministeren har tidligere oplyst varigheden af
speciallægeuddannelserne i de forskellige specialer i Dan-
mark sammenholdt med minimumsvarigheden for samme i
EU’s anerkendelsesdirektiv. Heraf fremgår det, at mini-
mumsvarigheden for uddannelser under EU’s anerkendel-
sesdirektiv inden for en række lægespecialer er væsentlig
kortere end standarden i Danmark. I Danmark er f.eks. hæ-
matologi (blodsygdomme) en speciallægeuddannelse af 6
års varighed, mens minimumsvarigheden i EU’s anerkendel-
sesdirektiv kun er på 3 år (folketingsåret 2017-18, Sund-
heds- og Ældreudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 31). I
gennemsnit er EU’s minimumskrav til varighed af 36 læge-
specialer 1,5 år kortere end varigheden i Danmark for
samme uddannelser (»Advarer om dårligt uddannede læ-
ger«, BT, den 18. oktober 2017). Sundhedsministeren har i
et svar til Folketinget oplyst, at en række EU-medlemslande
anvender minimumsvarigheden i EU’s anerkendelsesdirek-
tiv som standard for uddannelsesvarigheden inden for en
række lægespecialer, hvorfor disse afviger væsentligt fra de
danske standarder. Især lande som Bulgarien, Estland, Fran-
krig, Letland, Litauen, Slovakiet og Spanien afviger fra de
danske standarder med hensyn til varigheden af speciallæge-
2
uddannelser (folketingsåret 2017-18, Sundheds- og Ældre-
udvalget, alm. del, svar på spørgsmål 28). Forslagsstillerne
bemærker, at de øvrige nordiske lande – Finland, Island,
Norge og Sverige – ikke er omfattet af forslaget, da disse i
dag har særlig status (bekendtgørelse af 8. september 1994
af overenskomst af 14. juni 1993 med Finland, Island, Nor-
ge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for visse
personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinær-
væsenet).
Der har i dansk og international presse de seneste år været
rejst flere sager vedrørende fejlbehandlinger af patienter
foretaget af EU-læger. F.eks. blev to danske patienter i 2014
fejlopereret af en speciallæge fra Litauen. Af omtalen af epi-
soden fremgår det bl.a., at begge patienter var i livsfare
under operationen, og at den ene patient over en 3-årig peri-
ode har måttet gennemgå yderligere ti operationer som kon-
sekvens af den fejlagtige behandling. En afgørelse fra Patie-
nterstatningen fastslog senere, at de fælles danske standarder
ikke var blevet overholdt af den litauiske læge (»Trine blev
offer for skræklæge«, BT, den 27. september 2017, »Rie
blev fejlbehandlet af udenlandsk læge«, dr.dk, den 6. okto-
ber 2015, og »EU-læger smyger sig uden om skrappe dan-
ske regler«, dr.dk, den 6. oktober 2015).
Manglende sprogkompetencer har ligeledes været et pro-
blem blandt EU-læger. Flere afdelinger på danske sygehuse
har oplevet at blive lukket på baggrund af bl.a. sprogudfor-
dringer i kommunikationen mellem patienter og sundheds-
personale.
I 2017 fik akutafsnittet for neurologiske patienter på Sla-
gelse Sygehus således et påbud fra Styrelsen for Patientsik-
kerhed om ikke længere at modtage og behandle akutte neu-
rologiske patienter. Dette skete bl.a. med henvisning til en
række »sproglige udfordringer« for læger uddannet i bl.a.
Polen og Litauen (»Sygehus får forbud mod at behandle
akutte neurologiske patienter«, dr.dk, den 29. juni 2017).
Også da Region Sjælland i 2016 lukkede ned for akutte ope-
rationer på deres kirurgiske afdeling på Nykøbing Falster
Sygehus blev det fremhævet, at der var betydelige sproglige
barrierer i forhold til de udenlandske læger (»Flere hospita-
ler har oplevet problemer med udenlandske læger«, dr.dk,
den 30. juni 2017).
En meningsmåling foretaget af YouGov for Kristeligt
Dagblad i 2017 har vist, at mange ældre borgere oplever
sprogproblemer, når de bliver behandlet af udenlandske læ-
ger på et dansk hospital. Ud af de ældre borgere, som har
været i kontakt med udenlandsk sundhedspersonale har 50
pct. haft problemer med at forstå den sundhedsfaglige per-
son. Det skyldes i alle tilfælde sprogproblemer (»Undersø-
gelse: Ældre danskere forstår ikke udenlandske læger«, Kri-
steligt Dagblad, den 8. november 2017). En anden undersø-
gelse foretaget af YouGov for BT i 2017 har vist, at 34 pct.
af de danskere, der inden for det seneste år har været i kon-
takt med en udenlandsk læge, havde svært ved at forstå læ-
gen på grund af sprogbarrierer, ligesom 33 pct. af de dan-
skere, der har været i kontakt med en udenlandsk læge, er
bekymrede for, om lægen har forstået de informationer, de
har givet ham eller hende (»Danske patienter har svært ved
at forstå udenlandske læger«, BT, den 4. oktober 2017).
Direktøren for paraplyforeningen for patient- og pårøren-
deforeninger i Danmark, Danske Patienter, Morten Freil, har
i november 2017 udtalt, at »Et kæmpe problem i sundheds-
væsenet er, at man ikke kan stille samme sprogkrav til en
læge fra et EU-land som til en læge uden for EU på grund af
krav om arbejdskraftens frie bevægelighed.« (»Manglende
sprogkrav til EU-læger er problematisk«, Danske Patien-
ter.dk, den 8. november 2017).
Motivation bag forslaget
Udenlandsk uddannede læger skal være meget velkomne
til at arbejde i Danmark. Det danske sundhedsvæsen har i
høj grad brug for kompetente udenlandske læger fra både
EU-/EØS-lande og lande uden for EU for at sikre en høj
kvalitet i behandlingen på de danske sygehuse.
Men det er vigtigt, at vi sikrer, at udenlandske læger, som
arbejder i Danmark, lever op til de samme standarder og
krav, som vi stiller til danske læger. Læger og speciallæger
har hver dag i det danske sygehusvæsen ansvaret for pa-
tienters liv. Hver en fejl, som opstår, er potentielt en men-
neskelig tragedie, som for alt i verden skal forsøges undgået.
Det er derfor stærkt problematisk, at man i dag ikke stiller
de samme sprog- og kompetencekrav til læger/speciallæger
fra EU-/EØS-lande, som man stiller til læger fra lande uden
for EU.
Læger uddannet uden for EU/EØS ansættes i evaluerings-
ansættelser, hvor lægen kompetencevurderes systematisk i
både kliniske kompetencer og dansksproglige evner. På den
måde sikrer man, at patientsikkerheden er i orden. De
samme krav bør man som minimum stille til EU-læger. Hvis
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der generelt kan
være behov for at lempe på sprog- og kvalifikationskravene
i særlige ansættelsesforhold, hvor kravene ikke giver me-
ning ud fra en patientsikkerhedsmæssig eller anden faglig
vurdering, kan dette selvfølgelig indarbejdes i forbindelse
med en ligestilling af sprog- og kvalifikationskravene for
EU-/EØS-læger og læger fra tredjelande.
Det er afgørende for kvaliteten og sikkerheden i behand-
lingen i det danske sundhedsvæsen, at patienten kan kom-
munikere med lægen og samtidig kan have tillid til, at lægen
har de nødvendige faglige kompetencer.
Antallet af udenlandske læger, herunder EU-/EØS-læger, i
det danske sundhedsvæsen er i disse år voksende. En stor
del af dem arbejder på de mindre sygehuse i landets
yderområder. F.eks. er over hver fjerde læge i Nordjylland
fra udlandet (»Hver fjerde læge i Nordjylland er uden-
landsk«, nordjyske.dk, den 22. november 2017). Det gør det
presserende, at vi stiller de samme kvalitetskrav til læger fra
EU-/EØS-lande, som vi gør til læger fra tredjelande.
Samtidig bør det ikke være sådan, at man, fordi man bor i en
region af landet, hvor andelen af læger fra EU-/EØS-lande
er større end andre steder, skal risikere at få en dårligere
kvalitet i sin behandling.
3
Vi bør derfor ikke acceptere, at EU forhindrer det danske
Folketing i at vedtage regler, som sikrer et højt niveau af pa-
tientsikkerhed. Hensynet til EU og arbejdskraftens frie be-
vægelighed bør ikke stå over hensynet til patientsikkerhe-
den.
4
Skriftlig fremsættelse
Søren Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af krav til
sprogkundskaber og kvalifikationer mellem læger i
Danmark, der er uddannet i henholdsvis EU/EØS og
tredjelande.
(Beslutningsforslag nr. B 136)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5