Fremsat den 2. oktober 2013 af Anni Matthiesen (V), Karen Ellemann (V), Preben Bang Henriksen (V), Kristian Jensen (V), Peter Juel Jensen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Merete Riisager (LA) og Lene Espersen (KF)

Fremsat den 2. oktober 2013 af Anni Matthiesen (V), Karen Ellemann (V), Preben Bang Henriksen (V), Kristian Jensen (V),
Peter Juel Jensen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Merete Riisager (LA) og Lene Espersen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
større frihedsgrader for frie skoler
Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2013-14
at fremsætte lovforslag med dette indhold:
1. Frie grundskoler skal have adgang til at oprette vugge-
stuer for på den måde at sikre en sammenhængende
overgang fra vuggestue til børnehave.
2. Frie grundskoler, private gymnasieskoler og frie kost-
skoler skal i lighed med internationale skoler have mu-
lighed for at etablere afdelinger/filialer.
3. Husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn i lovgiv-
ningen ændres til frie fagskoler, og skolernes kernefag-
lighed i loven beskrives som livspraktiske og erhvervs-
rettede fag.
Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2013-14
AX015314
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
Formålet med beslutningsforslaget er at give frie skoler
større grader af frihed.
Folketinget har i folketingsåret 2012-13 bl.a. behandlet de
frie grundskolers rammevilkår i form af beslutningsforslag
B 30 fremsat af Liberal Alliance. Børne- og Undervisnings-
udvalget afsluttede behandlingen af B 30 med afgivelsen af
en udvalgsberetning den 9. april 2013. Beretningen inde-
holdt en række mindretalsudtalelser om forskellige dele af
beslutningsforslaget.
Venstre afgav i beretningen sammen med Dansk Folke-
parti og Det Konservative Folkeparti udtalelser om reglerne
om depositum ved anmeldelse af en ny friskole hhv. frie
grundskolers mulighed for at oprette vuggestuer. Beslut-
ningsforslaget følger op på disse udtalelser, jf. afsnit 2 og 3.
Beslutningsforslaget indeholder endvidere forslag om:
– At frie grundskoler, private gymnasieskoler og frie kost-
skoler skal have mulighed for at etablere afdelinger/filia-
ler (afsnit 4).
– At ændre husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn
til frie fagskoler og at ændre beskrivelsen af skolernes
kernefaglighed til livspraktiske og erhvervsrettede fag
(afsnit 5).
2. Depositum ved oprettelse af nye friskoler skal være til
rådighed for oprettelse af skolen i 2-3 år
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
henviste i beretningen af 9. april 2013 over B 30 (2012-13)
til, at der efter dagældende regler ved anmeldelsen af en ny
fri grundskole skulle indbetales et depositum på 30.000 kr.
til Undervisningsministeriet. Hvis friskoleinitiativet ikke
blev realiseret, blev depositummet ikke tilbagebetalt, men
tilfaldt staten. I 2011 tjente staten således 840.000 kr. på an-
meldte friskoleinitiativer, som ikke blev en realitet.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
foreslog på den baggrund i beretningen over B 30, at regle-
rne om depositum ved anmeldelse af en ny skole blev ænd-
ret, således at depositummet bliver lagt i et slags depot i
f.eks. 2 eller 3 år, og således at depositum ikke skal indbeta-
les igen, hvis det lykkedes forældrene at få skolen op at stå i
anden omgang.
Undervisningsministeren har som opfølgning på beretnin-
gen over B 30 den 24. juni 2013 (B 30 – bilag 10) oplyst
Børne- og Undervisningsudvalget om, at ministeren har be-
sluttet at lempe de gældende regler for depositum ved an-
meldelse af frie grundskoler. Lempelsen indebærer, at ord-
ningen bliver udformet, således at depositummet kan gælde
i 3 år fra den første anmeldelse af skolen.
Forslagsstillerne tager lempelsen til efterretning. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at depositummet ikke bør være
en måde, hvorpå staten kan tjene ekstra penge, og at de frie
grundskoler skal sikres tid til at fuldende oprettelsen af en
skole efter indbetalingen af depositum til staten. Forslags-
stillerne vil følge, hvordan lempelsen kommer til at fungere
i praksis for de frie skoler.
3. Frie grundskoler skal kunne oprette vuggestuer for på
den måde at sikre en sammenhængende overgang fra vug-
gestue til børnehave
Forslagsstillerne foreslår, at frie grundskoler skal kunne
oprette vuggestuer for på den måde at sikre en sammenhæn-
gende overgang fra vuggestue til børnehave.
Frie grundskoler har i dag adgang til at oprette dagtilbud
for børn, der er fyldt mindst 2½ år, indtil de begynder i bør-
nehaveklasse. De frie skoler har derimod ikke i dag mulig-
hed for at oprette vuggestuer. Adgangen til at oprette dagtil-
bud gør mange frie skoler brug af for at sikre et godt og
sammenhængende forløb i forbindelse med overgang fra
børnehave til skole. Dette forløb kan styrkes yderligere med
en sammenhængende overgang fra vuggestue til børnehave,
og der bør derfor gives hjemmel til, at de frie skoler også
kan oprette vuggestuer for de mindste børn i alderen 0-2½
år..
En udvidelse af frie grundskolers mulighed for at oprette
dagtilbud til også at omfatte de mindste børn i alderen 0-2½
år vil kræve en ændring af friskolelovens § 36 a.
Undervisningsministeren har under behandlingen af B 30
oplyst, at regeringen vil undersøge mulighederne for, at frie
grundskoler får mulighed for at oprette tilbud til børn i alde-
ren 0-2½ år. Der er imidlertid indtil videre ikke sket noget
på dette område, hvorfor forslagsstillerne finder det nødven-
digt at rejse problemstillingen endnu en gang via dette be-
slutningsforslag.
Frie grundskoler skal fremover – på samme måde som i
dag for så vidt angår børn over 2 år og 6 måneder – kunne
varetage opgaver som privatinstitution eller privat dagpas-
ning for børn i alderen 0-2½ år efter bestemmelserne herom
i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven). Det indebærer, at kommunalbestyrelsen
skal godkende en fri grundskole som privatinstitution efter
dagtilbudsloven. Hvis den frie skole opfylder lovgivningens
og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse af
privatinstitutioner, har en fri grundskole krav på godkendel-
se. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen,
hvis den frie grundskole ikke opfylder godkendelseskriteri-
er, og kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
af tilbuddet og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Det
fremgår i den forbindelse bl.a. af dagtilbudsloven, at dagtil-
bud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståel-
se for demokrati. Der skal gennemføres sprogvurdering af
børn omkring 3 år i dagtilbud, hvis der er sproglige, ad-
færdsmæssige eller andre grunde, som giver anledning til at
formode, at barnet kan have behov for sprogstimulering.
Kommunalbestyrelsen kan afvise anmodning om godken-
delse, hvis oprettelsen af en vuggestue vurderes at modvirke
integration eller at forstærke tendenser mod parallelsam-
fund.
2
4. Mulighed for oprettelse af afdelinger på frie grundsko-
ler, private gymnasieskoler samt frie kostskoler
De internationale skoler (frie grundskoler og private gym-
nasieskoler) fik i 2010 muligheden for at etablere afdelinger/
filialer længere væk end gåafstand fra centerskolen, jf. lov-
forslag L 121A, 2009-10 (lov nr. 289 af 29. marts 2010).
Forslagsstillerne foreslår, at denne mulighed udvides til
også at gælde andre frie grundskoler og private gymnasie-
skoler, som dermed vil få mulighed for at oprette eksempel-
vis udskolingsafdelinger, skovindskolingsafdelinger eller
andre afdelinger på egnede steder – også selv om det ligger
længere væk end i gåafstand fra centerskolen. Tilskuddet til
frie grundskoler og private gymnasieskoler skal stadig gives
til skolen som én enhed.
Dette indebærer, at § 5, stk. 6, i lov om friskoler og priva-
te grundskoler m.v. og § 2, stk. 4, i lov om private gymna-
sieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelses-
eksamen (hf-kurser), hvor det i dag fremgår, at »skolens
bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden« skal
ændres.
Den tidligere opstramning af reglerne på området skete
som følge af Tvindsagen i 1990’erne og er efter forslagsstil-
lernes opfattelse ikke i overensstemmelse med de måder, der
i dag er for at drive effektiv undervisning og skoleorganise-
ring.
Først og fremmest er der siden dengang inden for skoleor-
ganisering og undervisning sket en voldsom udvikling af an-
vendelsen af moderne kommunikationsteknologi, som bl.a.
betyder, at det i dag er muligt at have fælles ledelse og ad-
ministration af undervisning på forskellige lokaliteter.
Der er endvidere store effektivitetsfordele ved at have fæl-
les ledelse og administration af flere undervisningssteder.
Grundlæggende skal der ikke bruges så mange ressourcer på
administration og ledelse med den konsekvens, at flere af
skolens samlede ressourcer kan anvendes direkte i undervis-
ningssammenhæng.
Det forekommer også ulogisk, at en institution kan have
flere undervisningssteder, hvis undervisningen sigter mod
en international eksamen, men ikke hvis den sigter mod en
dansk eksamen.
Som et konkret eksempel på problemstillingen kan næv-
nes Studenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland, som lig-
ger i Toftlund i Tønder Kommune med dertilhørende demo-
grafiske udfordringer. En undersøgelse foretaget for skolen
viser, at der i 2020 vil være 21 pct. færre 16-årige, hvilket
giver problemer for rekrutteringen til skolens 2-årige stx-
forløb.
Studenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland ønsker at
etablere en filial, dels for at bevare nuværende gymnasietil-
bud og dermed arbejdspladser i Toftlund, dels for at kunne
opfylde det kapacitetsbehov, der tegner sig på østkysten,
nærmere bestemt Aabenraa, og dermed skabe arbejdsplad-
ser.
Studenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland finder, at
det er urimeligt, at de offentlige gymnasier kan etablere fi-
lialer, hvis det er hensigtsmæssigt for at sikre et tilstrække-
ligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionen,
modsat private gymnasier, jf. lov om private gymnasier og
studenterkurser, § 2, stk. 4. De gældende regler begrænser
skolen i at drive skole på vilkår, der er tilpasset den virkelig-
hed, skolen befinder sig i.
Forslagsstillerne foreslår endvidere, at det også skal være
muligt for frie kostskoler at oprette afdelinger.
Som et konkret eksempel på problemstillingen kan næv-
nes Sportsefterskolen SINE i Løgumkloster, som gennem
længere tid har haft planer om oprette en højskoleafdeling.
På baggrund af erfaringerne med efterskolen og den generel-
le søgning til specialiserede højskoler inden for sport, er der
god grund til at tro, at et sådant projekt bliver en succes.
Tønder Kommune står klar med lokaler i et tidligere pleje-
center, LAG Tønder har bevilget 1 mio. kr. til projektet, og
erhvervslivet i og omkring Løgumkloster støtter op om
Sportsefterskolen SINE. Sportshøjskolen vurderes at medfø-
re ca. 20 nye, permanente lokale arbejdspladser.
Sportsefterskolen SINE ligger geografisk en smule af-
sondret fra Løgumkloster by, mens Plejecenteret Aaløkke
ligger i selve Løgumkloster, men de to skoleenheder vil via
stier være naturligt forbundet. Problemet for SINE er, at en
høj- eller efterskole samt sådanne i kombination efter gæl-
dende lovgivning skal udgøre »en geografisk og bygnings-
mæssig enhed«, hvilket hidtil er fortolket ned på matrikelni-
veau, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), § 6, stk. 1, nr.
4.
Forslagsstillerne foreslår, at denne lovgivning bliver ænd-
ret, så der i sager som den nævnte og lignende sager bliver
mulighed for frie kostskoler for at oprette afdelinger.
5. Husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn i lovgiv-
ningen ændres til frie fagskoler, og skolernes kernefaglig-
hed i loven beskrives som livspraktiske og erhvervsrettede
fag.
De frie fagskoler dækker i dag over mange andre ting end
husholdning og håndarbejde. Derfor er navnet »hushold-
nings- og håndarbejdsskoler« ikke længere dækkende. Sko-
lerne bliver også omtalt som frie fagskoler i de fleste andre
sammenhænge. Forslagsstillerne finder derfor, at navnet i
lovgivningen bør ændres til frie fagskoler.
Beskrivelsen af de frie fagskolers kernefaglighed i loven
bør endvidere tilpasses, så den svarer til den nuværende vir-
kelighed på disse skoler. På nuværende tidspunkt er det be-
greberne håndarbejde og husholdning, der præger beskrivel-
sen af de frie fagskoler. Det er en forældet beskrivelse, da de
frie fagskoler i dag dækker over fag, som er erhvervsrettede,
og fag rettet imod den enkeltes livsstil.
De frie fagskolers kernefagområder er ifølge Foreningen
af Frie Fagskoler: mad, design, krop, pædagogik, håndværk
og forbrugerøkonomi.
Forslagsstillerne finder derfor, at kernefagligheden bør be-
skrives som livspraktiske og erhvervsrettede fag og foreslår,
at lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
3
håndarbejdsskoler (frie kostskoler) ændres i overensstem-
melse hermed.
4
Skriftlig fremsættelse
Anni Matthiesen (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om større frihedsgrader
for frie skoler.
(Beslutningsforslag nr. B 6)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5