Fremsat den 23. marts 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21223

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B127/20171_B127_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 23. marts 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om sikring af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed
    Folketinget pålægger regeringen at foretage en analyse af,
    hvilken økonomisk ramme der skal til for at sikre handicap-
    pedes mulighed for deltagelse i folkeoplysning efter folke-
    oplysningslovens § 44, stk. 2, og afsætte de nødvendige
    midler hertil gennem finanslovens bevilling fra konto
    21.51.01.
    Folketinget pålægger desuden regeringen at gå i dialog
    med et bredt udsnit af støttemodtagerne af Kulturministeri-
    ets bevilling fra konto 21.51.01 med henblik på at få fastsat
    en ny administrativ praksis, der skal beskrives i en bekendt-
    gørelse. Den nye administrative praksis skal sikre, at modta-
    gerne af bevillingen får bedre mulighed for at kende den år-
    lige økonomiske ramme, som de har, til at afholde folkeop-
    lysende virksomhed for.
    Beslutningsforslag nr. B 127 Folketinget 2017-18
    AX021223
    Bemærkninger til forslaget
    I folkeoplysningsloven ligger en særlig forpligtelse til at
    lave undervisning, debat og folkeoplysning for mennesker
    med handicap. jf. LBK nr. 854 af 11. juli 2011
    Der findes dog ikke mange undervisningstilbud til denne
    målgruppe ud over særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
    (STU). Derfor er deltagelse i aftenskoletilbud af særlig be-
    tydning for mennesker med handicap. Dels er der ofte tale
    om kurser, som har et noget andet fokus og en anden betyd-
    ning, end den traditionelle aftenskoleundervisning har for
    resten af befolkning, dels er aftenskolen for mange den ene-
    ste aktivitet, som foregår uden for bostedet i det almindelige
    samfundsliv. Det har en uvurderlig social betydning for
    mange i denne gruppe.
    Det skal i den forbindelse bemærkes, at aftenskoleunder-
    visning for denne gruppe ofte er den eneste mulighed for at
    få adgang til livslang læring – at skifte rolle fra bruger til
    deltager – og foretage sig noget interessebetonet menings-
    fyldt sammen med andre. Fjernes denne mulighed, fratages
    denne gruppe også muligheden for frie valg i forhold til ind-
    hold i deres fritid.
    Derfor er det således, at staten er forpligtet til at yde et til-
    skud til aftenskolerne til at sikre handicappedes mulighed
    for deltagelse i folkeoplysende virksomhed. Dette tilskud er
    delt op i to dele. Den ene del bevilges over finansloven fra
    konto 21.51.01.30: Handicappedes deltagelse i folkeoply-
    sende virksomhed. Bevillingen fremgår af tabel 1, hvor det
    fremgår, at tilskuddet er faldende.
    Siden 2009 er aftenskolernes økonomi desuden blevet
    suppleret med en bevilling fra satspuljen. En satspuljeansøg-
    ning for perioden 2018-2020 dateret den 24. juni 2017 og
    stilet til kulturministeren, blev dog ikke imødekommet. Den
    samlede bevillingsramme er således halveret fra 2017 til
    2018, som det fremgår af tabel 2.
    Tidligere har en række kommuner ydet et tilskud til trans-
    port, men de fleste giver nu afslag med henvisning til Ser-
    vicelovens § 117. Den folkeoplysende organisation SUKA
    oplyser, at der gives afslag, med henvisning til at den eneste,
    der i henhold til lovgivningen har en forpligtelse til at yde
    tilskud til f.eks. befordring til og fra den folkeoplysende ak-
    tivitet, er ministeren.
    Tilgængelighed til den folkeoplysende voksenundervis-
    ning for mennesker med handicap begrænses således af den
    nedsatte bevillingsramme, hvis deres deltagelse eksempelvis
    forudsætter udgifter til befordring, tolkebistand til døve/
    svagthørende og tekniske hjælpemidler m.v., som er handi-
    capbetingede udgifter, som kommunerne ikke er forpligtede
    til at dække eller yde tilskud til.
    Et konkret eksempel på, hvad det nedsatte tilskud til be-
    fordring betyder, er, at en udviklingshæmmet, der deltager i
    folkeoplysende voksenundervisning hos den folkeoplysende
    forening SUKA og har behov for befordring til og fra under-
    visningen ud over det almindelige kursusgebyr i 2018, skal
    betale ca. 9.500 kr. ekstra alene på grund af sit handicap.
    Danske Handicaporganisationer har i henvendelser til
    samtlige finans- og kulturordførere i august 2013 peget på
    behovet for at få øget finanslovsbevillingen og at sikre mere
    ro og stabilitet på området, jf. SOU alm. del – bilag 302
    (folketingsåret 2015-16). Store udsving i rammen og usik-
    kerhed om, hvad der kan opnås tilskud til, vanskeliggør
    planlægningsarbejdet for de implicerede folkeoplysende for-
    eninger, der gerne vil tilbyde folkeoplysende tilbud til en
    meget sårbar gruppe.
    Når bevillingen falder, medfører det enten en betydelig
    højere deltagerbetaling på grund af handicap – eller at den
    folkeoplysende virksomhed, der fremmer demokratiforståel-
    sen og det aktive medborgerskab, ikke længere bliver til-
    gængelig på lige vilkår for en stor gruppe handicappede af
    økonomiske grunde. (»Færre penge til handicappedes folke-
    oplysning«, Dansk Oplysnings Forbund, 29/10 2012). Det er
    problematisk i forhold til FN’s handicapkonvention.
    Det fremgår af den første redegørelse til FN vedrørende
    implementering af FN’s konvention om rettigheder for per-
    soner med handicap, at der i Danmark ydes et tilskud på 7,5
    mio. kr. til sikring af handicappedes deltagelse i folkeoply-
    sende virksomhed. (»FN´s Konvention om rettigheder for
    personer med handicap - Danmarks første rapport til FN´s
    handicapkomité om foranstaltninger, der er truffet med hen-
    blik på at efterleve opfyldelsen af FN-konventionen af 13.
    december 2006 om rettigheder for personer med handicap«).
    Det var en ramme, der i realiteten bestod af en finanslovsbe-
    villing og en satspuljebevilling, men som nu er halveret.
    Forslagsstillerne vil derfor pålægge regeringen at foretage
    en analyse af, hvilke forhindringer der er for handicappedes
    deltagelse i folkeoplysende aktiviteter.
    Forslagsstillerne foreslår endvidere, at regeringen pålæg-
    ges at udarbejde et forslag til finansloven, hvor der er midler
    til at sikre, at handicappede ikke forhindres i at deltage i fol-
    keoplysende virksomhed, fordi deltagerbetalingen bliver for
    høj. Herved kan Danmark leve op til handicapkonventionen
    ved at sikre handicappedes deltagelse i folkeoplysende virk-
    somhed.
    Administrativ praksis
    I dag søger både aftenskoler, landsorganisationer og kom-
    muner om midler fra kulturministeriets ramme til sikring af
    handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed. Den
    nuværende praksis, hvor bevillinger først tildeles i 3. kvar-
    tal, besværliggør organisationernes og kommunernes mulig-
    hed for at tilrettelægge deres aktivitet på et sikkert økono-
    misk grundlag, samtidig med at den nuværende praksis ska-
    ber uklarhed om, hvem der kan søge, ligesom det sene tids-
    punkt for tildeling fra rammen betyder, at de folkeoplysende
    foreninger påtager sig en risiko for et økonomisk tab, hvis
    de tilbyder kurser, hvor udgifter til deltagere ikke kompen-
    seres. Ved først at få en bevilling sidst på året er det umuligt
    med kort varsel at få foretaget de nødvendige aflysninger,
    hvilket har konsekvenser for både deltagerne og det kursus,
    2
    som de har betalt for, og for skolen, der har indgået ansæt-
    telsesaftaler med lærerne. Det betyder, at skolerne påtager
    sig en risiko for et økonomisk tab, som de ikke nødvendig-
    vis får dækket.
    Såfremt der udarbejdes en bekendtgørelse, vil det blive
    klarere, hvem der kan ansøge om midler og til hvad. En be-
    kendtgørelse vil understøtte, at de folkeoplysende foreninger
    får mulighed for at tilrettelægge deres aktivitet inden for en
    kendt økonomisk ramme. Det ville også gøre bevillingen
    mere synlig for de relevante målgrupper.
    Forslagsstillerne ønsker derfor at pålægge regeringen at gå
    i dialog med et bredt udsnit af støttemodtagerne af kulturmi-
    nisteriets bevilling fra konto 21.51.01 med henblik på at få
    fastsat en ny administrativ praksis, der beskrives i en be-
    kendtgørelse, som foreninger og brugere kan støtte sig til. I
    den nye administrative praksis skal det sikres, at modtagerne
    af bevillingen får bedre mulighed for at kende den økonomi-
    ske ramme, de har, for at afholde folkeoplysende virksom-
    hed.
    Tabel 1
    21.51.01.30 2015 (R) 2016 (R) 2017(B) 2018(B) 2019(B) 2020(B)
    Udgift (mio. kr.) 6,9 7,0 7,9 4,0 4,0 4,0
    (Moderniseringsstyrelsen 2018)
    Tabel 2
    2009-2012 2013-2016 2017 2018
    15 mio. kr. 12 mio. kr. 4,7 mio. kr. 0 kr.
    (Egne tal baseret på oplysning fra satspuljen)
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Jakob Sølvhøj (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om sikring af
    handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed.
    (Beslutningsforslag nr. B 127)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4