Fremsat den 23. marts 2018 af Maria Reumert Gjerding (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Christian Poll (ALT), Torsten Gejl (ALT) og Trine Torp (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21238

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/beslutningsforslag/b126/20171_b126_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 23. marts 2018 af Maria Reumert Gjerding (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Christian Poll (ALT),
    Torsten Gejl (ALT) og Trine Torp (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om forbud mod vilde dyr i cirkus
    Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der inden udgangen af 2018 indføres forbud mod brug af vilde dyr i cirkus.
    Beslutningsforslag nr. B 126 Folketinget 2017-18
    AX021238
    Bemærkninger til forslaget
    Formålet med forslaget er på baggrund af dyrevelfærds-
    mæssige hensyn at indføre et forbud mod vilde dyr i cirkus
    uden mulighed for dispensation.
    Forholdene for vilde dyr i cirkus rummer en række alvor-
    lige dyrevelfærdsmæssige problemer, som er ganske veldo-
    kumenterede (»Are wild animals suited to a travelling circus
    life? «, Iossa, Soulsbury og Harris, Animal Welfare, 2009,
    nr. 18, side 129-140; »Statement on ethological needs and
    welfare of wild animals in circuses – September 2015«,
    Eurogroup for Animals, 2015). Forbud mod brug af vilde
    dyr i cirkus er de seneste år indført i en række europæiske
    lande, herunder Holland, Østrig, Belgien og Grækenland, og
    i løbet af 2017 har lande som Rumænien, Letland og senest
    Irland og Italien ligeledes valgt at følge trop med et forbud
    mod vilde dyr i cirkus (»LAV: Italy adopts a legislation
    prescribing a phase out of animals in circuses and travelling
    exhibitions«, www.eurogroupforanimals.org, den 9. novem-
    ber 2017).
    Hold og fremvisning af vilde dyr i cirkusser er som ud-
    gangspunkt forbudt i Danmark. Dog er enkelte vilde dyre-
    grupper undtaget, idet elefanter, søløver og zebraer er tillad-
    te at holde og fremvise i cirkus, forlystelsesparker og lignen-
    de virksomheder, når visse krav overholdes (jf. bekendtgø-
    relse nr. 1494 af 10. december 2015 om hold og fremvisning
    af dyr i cirkus mv.). Konkret er der i Danmark på nuværen-
    de tidspunkt fire afrikanske elefanter, der er fast tilknyttet to
    danske cirkusser (henholdsvis Cirkus Arena og Cirkus Tra-
    pez). Foruden at sikre fremtiden for de vilde dyr i de danske
    cirkusser er det vigtigt at få et forbud, der også forhindrer, at
    udenlandsk ejede cirkusdyr kan indføres til Danmark fra an-
    dre EU-lande.
    Antallet af dyr, der direkte vil blive omfattet af dette be-
    slutningsforslag, er således begrænset, men forslaget skal
    ses i sammenhæng med ovennævnte udvikling i Europa og
    dermed som led i at lukke et hul for brug af vilde dyr i cir-
    kus på europæisk plan.
    Vilde dyr i cirkus lever under forhold, som ikke kan tilgo-
    dese dyrenes naturlige behov. Bl.a. den omskiftelige tilvæ-
    relse med mange timer i trange transportvogne kan forårsage
    stress hos vilde dyr. Et omrejsende cirkus kan ikke opfylde
    de krav, der bør være til hold af vilde dyr i fangenskab. Der
    tages generelt ikke hensyn nok til de vilde dyrs naturlige be-
    hov i cirkusverdenen, og deres indhegninger og bassiner er
    således ofte for små. Søløver har behov for at kunne svøm-
    me og udfolde sig i vand, og elefanter har behov for store
    arealer, hvorpå de kan bevæge sig frit. Ingen af disse basale
    behov kan tilfredsstilles i cirkus. De vilde dyr i cirkus lider
    derfor generelt under dårligt tilgodeset dyrevelfærd og har et
    markant forhøjet niveau af stereotyp adfærd, aggression og
    stress (»Are wild animals suited to a travelling circus life? «,
    Iossa, Soulsbury og Harris, Animal Welfare, 2009, nr. 18,
    side 129-140; »Stereotypic swaying and serum cortisol con-
    centrations in three captive African elephants (Loxodonta
    Africana)«, Wilson, Bloomsmith og Maple, Animal Welfa-
    re, 2004, nr. 13, side 39-43; »Statement on ethological needs
    and welfare of wild animals in circuses - September 2015«,
    Eurogroup for Animals, 2015).
    I 2003 kom Rådet vedrørende hold af særlige dyr under
    Justitsministeriet med en generel udtalelse om hold og frem-
    visning af vilde dyr i cirkus. Heri anbefalede rådet, at der
    fremover ikke gives dispensation fra forbuddet mod frem-
    visning af vilde dyr. Der burde altså efter rådets opfattelse
    fremover ikke fremvises vilde dyrearter som f.eks. elefanter
    og søløver i cirkus, men udelukkende domesticerede dyrear-
    ter.
    Der synes i den danske befolkning at være en meget stor
    opbakning til at følge eksemplerne fra de mange andre euro-
    pæiske lande, som allerede har indført et forbud mod vilde
    dyr i cirkus. YouGov-undersøgelsen »Vilde dyr« fra 2017
    foretaget på vegne af World Animal Protection viser, at 60
    pct. af danskerne mener, at det er uacceptabelt, at vilde dyr
    som f.eks. elefanter, søløver og zebraer m.v. optræder i dan-
    ske cirkusser (YouGov 2017).
    Der findes gode løsninger for at sikre elefanternes fremtid
    efter et forbud, eksempelvis i et reservat, hvor de kan leve
    resten af deres liv i seminaturlige omgivelser.
    Forslaget vil ikke have statsfinansielle omkostninger.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Maria Reumert Gjerding (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod vilde dyr
    i cirkus.
    (Beslutningsforslag nr. B 126)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3