Fremsat den 23. marts 2018 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX21244
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B128/20171_B128_som_fremsat.pdf
Fremsat den 23. marts 2018 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om tilgængelighed for personer med handicap til ny- og ombyggede enfamilieshuse Folketinget pålægger regeringen at ændre § 48, stk. 3, i bekendtgørelsen nr. 1615 af 13. december 2017 om bygningsregle- ment 2018 (BR18) senest den 1. oktober 2018, således at fritliggende enfamilieshuse kun kan fritages for bestemmelserne om adgangsforhold, når helt særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige krav til klimasikring, fredning m.m. Beslutningsforslag nr. B 128 Folketinget 2017-18 AX021244 Bemærkninger til forslaget Danmark har ratificeret FN’s handicapkonvention og er dermed forpligtet til at leve op til konventionens krav om at sikre fremadrettede forbedringer af tilgængeligheden, jf. ar- tikel 2 om universelt design, artikel 9, stk. 1, litra a, om til- gængelighed og artikel 19, litra a, om retten til et selvstæn- digt liv og til at være inkluderet i samfundet. Alene derfor mener SF, at det var en fejl, at transport-, bygnings- og bo- ligministeren sidste år ophævede kravet om tilgængelighed til enfamilieshuse ved en ændring i bygningsreglementet. Bygningsreglementet (senest BR18) udspecificerer bygge- lovens krav og indeholder de nærmere detaljerede krav, som alle byggearbejder skal leve op til. Kravene i byggeloven og bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og ind- rettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Fritliggende enfamilieshuse, der udelukkende anvendes til boligformål, er efter de gældende regler ikke omfattet af be- stemmelserne i kapitel 2 om adgangsforhold i BR18, jf. § 48, stk. 3. Det indebærer bl.a., at der for fritliggende enfami- lieshuse alene er krav om forberedelse til niveaufri adgang ved en af bygningens yderdøre i stueetagen, jf. § 51, stk. 3. Ovenstående regler blev indført med virkning fra den 1. juli 2017. Før den 1. juli 2017 skulle alle bygninger i henhold til det dagældende bygningsreglement, BR15, sikre tilgængelighed for alle. BR15 indeholdt derfor et krav om, at der ved opfø- relse af bygninger, herunder også nye enfamilieshuse, skulle etableres niveaufri adgang ved yderdøre. God tilgængelighed i byggeriet er et samfundsanliggende på linje med energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Som samfund definerer vi i bygningsreglementet kvaliteten i de bygninger, der danner rammen gennem et helt livsforløb. Derfor bør vi sikre os, at nyt byggeri matcher de behov, som mennesker har gennem et helt liv, også i forhold til de funk- tionsnedsættelser, der måtte komme hen ad vejen. Danmark har også en stigende andel af ældre, der har brug for tilgæn- gelige huse i fremtiden. Den omtalte ændring af reglerne om tilgængelighed i bygningsreglementet harmonerer således heller ikke med ønsket om, at borgeren skal blive længst muligt i eget hjem. Ændringen blev bl.a. begrundet med øn- skerne om regelforenkling og bedre mulighed for klimasik- ring. Det første mener SF er en tilsnigelse ikke mindst i for- hold til kommunerne: I de tilfælde, hvor en bolig skal om- bygges, som følge af at en borger skal have mere hjælp, er det både mere besværligt og for så vidt også ødelæggende i forhold til bygningsmassen at skulle gribe ind i et eksister- ende byggeri. Derudover kan det føre til betydelige merom- kostninger for kommunen, da kommunerne, jf. servicelo- vens § 116, skal finansiere individuelle ombygninger, hvis en borger får en varig funktionsnedsættelse, der kræver til- pasning af boligen. Da bygningsmassen frem til den omtalte regelændring blev mere og mere tilgængelig, ville der med tiden blive mindre behov for ombygninger, men regelæn- dringen har standset denne positive udvikling. Formålet med beslutningsforslaget er at sikre tilgængelig- hed for personer med handicap til ny- og ombyggede enfa- milieshuse. I forhold til klimasikring af enfamilieshuse kan ministeren formentlig have en pointe. Derfor foreslår SF, at der med udgangspunkt i helt særlige terrænforhold, kommunale kli- matilpasningsplaner og oversvømmelseskort udarbejdet af Miljøstyrelsen også bør være en dispensationsmulighed i be- kendtgørelsen, der kan sikre nye enfamilieshuse, der vil bli- ve særlig udsat for negative klimaforandringer. Huse, som kan have en helt særlig bevaringsmæssig arkitektur, skal fortsat kunne opnå dispensation for kravet om tilgængelig- hed. Forslaget forventes ikke at føre til særlige udgifter for kommunerne, der står for bygningstilsynet. 2 Skriftlig fremsættelse Kirsten Normann Andersen (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om tilgængelighed for personer med handicap til ny- og ombyggede enfamilieshuse. (Beslutningsforslag nr. B 128) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3