Fremsat den 23. marts 2018 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 23. marts 2018 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om fuld offentlighed om økonomiske beregninger
Folketinget pålægger regeringen altid at fremlægge de
økonomiske beregninger, der ligger til grund for lovforslag,
aktstykker, regeringsudspil og -planer samt politiske aftaler
og forlig, på en måde, der sikrer fuld gennemsigtighed, und-
tagen i de tilfælde, hvor særlige, konkrete grunde såsom ri-
gets sikkerhed, statens økonomiske interesser og lign. taler
imod en sådan offentliggørelse.
Beslutningsforslag nr. B 117 Folketinget 2017-18
AX021241
Bemærkninger til forslaget
Økonomiske beregninger spiller naturligt nok en central
rolle i den politiske beslutningsproces. Det er som altover-
vejende hovedregel centraladministrationen, herunder især
Finansministeriet, der står for disse beregninger. Finansmi-
nisteriet offentliggør prisværdigt notater om ministeriets
regneprincipper, som i praksis også gælder for andre mini-
sterier. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet offentlig-
gør også de priser m.v., som ministeriet anvender, når der
skal regnes på investeringer på området. Og der er andre, til-
svarende eksempler.
Forslagsstillerne mener, at vi skal skridtet videre og have
alle beregningsforudsætninger frem i lyset. De regneark, der
indeholder konkrete forudsætninger og beregninger, skal of-
fentliggøres. Det samme gælder de kørsler med ADAM og
andre modeller, som ligger til grund for beregningerne, og
hvor man skal kunne se, hvilke oplysninger der er brugt som
input – herunder tilpasninger af modellen – og hvad der er
af output. Dette vil tjene flere formål:
Bedre beregninger
Når oplysningerne lægges åbent frem, bliver der mulighed
for, at økonomer og andre kan vurdere kvaliteten af dem og
komme med forslag til bedre måder at regne på. Det kan fø-
re til en øget dialog om beregningerne, der giver mulighed
for løbende at forbedre den måde, der regnes på. Det er præ-
cis den måde, en videnskabelig debat foregår på – offentlig-
gørelse, kritik og forbedringer som reaktion på kritikken.
Bedre muligheder for at regne på alternativer
Når regneark m.v. ligger frit tilgængeligt, vil det være let-
tere at regne på alternativer – f.eks. hvad der sker, hvis man
ændrer lidt på et politisk forslag. Centraladministrationen
offentliggør en del oplysninger, men det sker ofte på en må-
de, der gør det vanskeligt at regne videre, enten fordi man
har lavet en hårdhændet afrunding, eller fordi man kun of-
fentliggør tal for enkelte år.
Kontrol med magten
Det er et godt princip, at magten skal kontrolleres der,
hvor det er muligt. Ved at offentliggøre beregningerne bli-
ver det lettere for offentligheden at kontrollere, om de er
sobre – f.eks. kan det kontrolleres, om der bruges samme
konkrete forudsætninger i forskellige beregninger, og hvis
det ikke er tilfældet, kan der spørges ind til, hvorfor ikke.
Der kan være legitime grunde, men det skal kunne forklares.
Forslaget vil således kunne styrke den demokratiske debat
i samfundet, og det er svært at se argumentet imod en of-
fentliggørelse.
Forslagsstillerne har overvejet at foreslå, at alle beregnin-
ger skal kontrolleres af en uvildig instans, men det vurderes
ikke at være den bedste løsning. Der vil altid være forudsæt-
ninger, der er baseret på skøn, som man kan diskutere, men
som ikke kan siges at være »forkerte« eller »rigtige«. Der er
mere perspektiv i en åben debat om forudsætningerne, der
som nævnt kan føre til en løbende forbedring af deres kvali-
tet.
Konkret forestiller forslagsstillerne sig, at de endelige reg-
neark og modelkørsler skal lægges frem, og at det skal ske,
samtidig med at et forslag, et aktstykke, et regeringsudspil
eller en plan offentliggøres. For politiske forlig og aftaler
kan der være brug for en vis respit, idet der skal gives mu-
lighed for at justere beregningerne i forhold til de »sidste
søm, der slås i en aftale«.
Tidligere udgaver, kladder etc. skal ikke lægges frem
(men kan i visse tilfælde være omfattet af lov om offentlig-
hed i forvaltningen), men der må ikke være skåret relevante
dele af regneark m.v. væk i den endelige udgave. Fremlæg-
gelsen skal (hvor det er muligt) ske i elektronisk form, og
regnearkene må ikke bare indeholde tal (værdier), men skal
indeholde formler der, hvor der er sket en beregning i reg-
nearket, således at man kan se, hvordan delresultater frem-
kommer.
Der er nogle undtagelser, hvor der ikke bør ske offentlig-
gørelse. Det gælder tilfælde, hvor det vil skade statens øko-
nomiske interesser (f. eks. beregninger på, hvad et udbud vil
koste), og tilfælde, hvor der er sikkerhedsinteresser på spil
(f. eks. visse beregninger vedrørende forsvar og efterret-
ningstjenesterne). Omfanget af disse undtagelser bør drøftes
i Finansudvalget.
2
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om fuld offentlighed om
økonomiske beregninger.
(Beslutningsforslag nr. B 117)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3