Fremsat den 23. marts 2018 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Jan Erik Messmann (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 23. marts 2018 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Jan Erik Messmann (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en folkeafstemning forud for dansk deltagelse i EU’s bankunion
Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til en folkeafstemning, hvis regeringen ønsker, at Danmark skal tilslutte sig
bankunionen i EU.
Beslutningsforslag nr. B 130 Folketinget 2017-18
AX021234
Bemærkninger til forslaget
Hvis regeringen ønsker dansk deltagelse i EU᾽s bankuni-
on, pålægges regeringen med beslutningsforslaget at afholde
en folkeafstemning om en eventuel dansk deltagelse i EU’s
bankunion og dermed om, hvorvidt Danmark fremadrettet
skal følge en økonomi- og finanspolitik dikteret af landene i
eurozonen.
Beslutningsforslaget skal ses i forlængelse af erhvervsmi-
nister Brian Mikkelsens udtalelse om, at regeringen påtæn-
ker at inddrage den danske stat i et tættere samarbejde om
bankunionen: »Regeringen finder det fornuftigt, at vi nu
igangsætter et grundigt arbejde med henblik på at tage ende-
lig stilling til dansk deltagelse i det styrkede europæiske
banksamarbejde i efteråret 2019« (»Regeringen igangsætter
udvalgsarbejde om mulig dansk deltagelse i EU’s styrkede
banksamarbejde«, pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet,
den 4. juli 2017).
Dansk deltagelse i det europæiske samarbejde vil ifølge
Dansk Folkeparti betyde, at der afgives suverænitet til en
overnational myndighed i form af Den Europæiske Central-
bank (ECB). Det vil f.eks. være ECB og ikke Finanstilsynet,
der via en myndighedsafgørelse kan lukke danske banker/
realkreditinstitutter (Den Europæiske Centralbanks forord-
ning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af
en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsme-
kanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kom-
petente nationale myndigheder og med de udpegede natio-
nale myndigheder (SSM-rammeforordningen), Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli
2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvik-
ling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden
for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles
afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010 (SRM-forordningen), Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(CRR-forordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF (CRD IV)).
Af grundlovens § 20, stk. 1 og 2, fremgår det, at afgivelse
af suverænitet kræver enten fem sjettedels flertal i Folketin-
get eller en folkeafstemning. Ifølge Dansk Folkeparti vil en
folkeafstemning om en eventuel dansk deltagelse i den euro-
pæiske bankunion sikre en demokratisk og åben debat om
rækkevidden af en dansk indtræden i den europæiske bank-
union.
Dansk Folkeparti anbefaler derfor en folkeafstemning, så-
ledes at befolkningen får mulighed for at tage stilling til,
hvorvidt Danmark skal indlemmes i bankunionen, hvorved
den danske økonomi- og finanspolitik skal dikteres af bank-
unionens regler.
I forbindelse med en folkeafstemning må regeringen frem-
lægge, hvordan regeringen påtænker at beskytte det danske
realkreditsystem ved en eventuel dansk indtræden i bank-
unionen. Som det fremgår af et svar, som ECB’s bestyrelse
gav på et møde med regeringen i 2014, anerkender ECB ik-
ke de danske realkreditinstitutters særlige forretningsmodel
(folketingsåret 2015-16, Europaudvalget, alm. del – spørgs-
mål 108 og »Rapport om mulig dansk deltagelse i det styr-
kede banksamarbejde«, Erhvervsministeriet, 2015 (bilag 9)).
Grunden til, at ECB ikke anerkender de danske realkredit-
institutters forretningsmodel, er, at ECB’s opgave er at sikre
en harmonisering af banksektoren for derigennem at sikre
stabilitet inden for den monetære union. Ræsonnementet i
EU er, at en harmonisering af banksektoren vil sikre, at fæl-
les spilleregler har den samme effekt (»Formand Jean-Clau-
de Junckers tale om Unionens tilstand 2017«, Europa-Kom-
missionen, 2017). I EU-systemets optik udgør de danske re-
alkreditinstitutter et problem, fordi deres forretningsmodel-
ler er svært sammenlignelige med dem, der findes i andre
EU-medlemslande. Det er derfor nærliggende, at ECB vil
kræve realkreditinstitutterne lukket. Men det er problema-
tisk, fordi realkreditinstitutlån er billigere end banklån og gi-
ver mange danske familier mulighed for at eje deres eget
hjem.
Regeringen må ligeledes redegøre for, hvordan danskerne
fremadrettet bliver forsikret, hvis f.eks. et pengeinstitut går
konkurs. For med en dansk indtræden i EU’s bankunion, vil
danskerne blive omfattet af EU’s fælles ordning om indsky-
dergaranti kaldet EDIS, når ordningen med al sandsynlighed
vedtages. Men danskerne er i forvejen dækket af en dansk
indskydergarantifond, nemlig Garantiformuen (folketings-
året 2015-16, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, alm.
del – bilag 123). Regeringen bør fremlægge, hvad det vil
koste den enkelte dansker at træde ud af Garantiformuen og
ind i EDIS, og sikre, at danskerne opnår en bedre dækning i
EDIS end i garantiformueordningen.
Inden en eventuel dansk indtræden i bankunionen bør der
i EU være en afklaring af omfanget af den sektorfinansiere-
de afviklingsfond, den såkaldte Single Resolution Fund
(SRF). Formålet med SRF er at hjælpe kriseramte banker ef-
ter det såkaldte bail-in-princip, på samme måde som vi ken-
der det fra de danske bankpakker. Danskerne skal tage stil-
ling til, om de gennem et eventuelt medlemskab af SRF øn-
sker at være »risikovillige aktionærer«, dvs. »baile in«.
SRF-ordningen må forventes at blive omkostningstung, for-
di den danske stat – gennem en eventuel deltagelse i den
europæiske bankunion – vil være forpligtet til at indskyde
store mængder kapital i nødlidende sydlandske banker.
Et selvstændigt problem vedrørende SRF er, at fonden
først er oprettet per 1. januar 2016. Fonden skal derfor først
opbygges, hvilket EU officielt estimerer vil være sket i 2024
(folketingsåret 2015-16, Erhvervs-, Vækst- og Eksportud-
valget, alm. del – bilag 64, dagsordenpunkt 2). Men ingen i
EU ved, hvad det vil komme til at koste at opbygge SRF.
2
Det skyldes uenighed om, hvor meget SRF skal polstres for
at være rustet til den næste finanskrise (folketingsåret
2015-16, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, alm. del –
bilag 115).
Ifølge Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Ju-
ncker, så findes der »ikke noget bedre tidspunkt til at repare-
re taget, end når solen skinner« (»Ambitiøs plan om EU-fi-
nansminister udfordrer Danmark«, Altinget, den 7. decem-
ber 2017). Problemet er, at sydeuropæiske lande og Frankrig
ønsker at bygge et helt nyt »hus«. Det betyder, at medlems-
landenes indbetalinger til SRF ikke kun skal dække under-
skud i de svageste banker, men også dække underskud i de
svageste økonomier, som vi allerede har set det i forbindelse
med den græske bankkrise (»Ambitiøs plan om EU-finans-
minister udfordrer Danmark«, Altinget, den 7. december
2017, og »Land for land: Så meget skylder Grækenland eu-
ro-borgerne«, Politiken, den 30. juni 2015).
Hensigten med en folkeafstemning inden en eventuel
dansk deltagelse i den europæiske bankunion er både at sik-
re befolkningens grundlovssikrede ret til at blive hørt forud
for afgivelse af suverænitet og at afklare, om danskerne øn-
sker, at danske banker og realkreditinstitutter beholder deres
selvbestemmelse.
3
Skriftlig fremsættelse
Kenneth Kristensen Berth (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en folkeafstemning
forud for dansk deltagelse i EU’s bankunion.
(Beslutningsforslag nr. B 130)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4