Fremsat den 2. oktober 2013 af Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Karen Hækkerup)

Fremsat den 2. oktober 2013 af Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Karen Hækkerup)
Forslag
til
Forslag til lov om ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område om obligatorisk digital
kommunikation m.v.
(Obligatorisk digital kommunikation, ændring af klagebestemmelser som følge af ressortoverførsel m.v.)
§ 1
I lov nr. 465 af 12. juni 2009 om sikring af dyrepatogener
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 3 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 3 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
2. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav til klagen.«
§ 2
I lov nr. 91 af 9. februar 2011 om hold af slagtekalkuner
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 15 indsættes før kapitel 5:
»Kapitel 4 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 15 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 15 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2013-14
Fødevaremin.
Fødevarestyrelsen j.nr. 2013-32-2320-00077
AH005019
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
2. § 17 affattes således:
»§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet
i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav til klagen.«
§ 3
I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 8.
marts 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 24 d affattes således:
»§ 24 d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet
i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav til klagen.«
2. Efter § 27 indsættes før kapitel 8:
»Kapitel 7 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 27 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 27 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 27 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
§ 4
I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 3.
maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. § 1 a, ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 1 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 1 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 1 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
2. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav til klagen.«
§ 5
I lov om hold af slagtekyllinger, jf. lovbekendtgørelse nr.
687 af 22. juni 2011, foretages følgende ændringer:
1. § 14 affattes således:
»§ 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet
i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
2
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav til klagen.«
2. Efter § 20 indsættes før kapitel 6:
»Kapitel 5 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 20 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 20 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 20 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
§ 6
I lov om udendørs hold af svin, jf. lovbekendtgørelse nr.
874 af 29. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 13 indsættes før kapitel 6:
»Kapitel 5 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 13 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 13 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 13 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
2. § 15 a, stk. 4 og 5, ophæves.
3. Efter § 15 a indsættes før kapitel 7:
»Kapitel 6 b
Klageadgang
§ 15 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet
i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav til klagen.«
§ 7
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 29.
juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 3-7, ophæves.
2. § 37, stk. 2-5, ophæves.
3. I § 66, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav til klagen.«
4. Efter § 66 indsættes før kapitel 14:
»Kapitel 13 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 66 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
3
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 66 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 66 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
§ 8
I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 29.
juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 36, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav til klagen.«
2. Efter § 37 indsættes før kapitel 10:
»Kapitel 9 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 37 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 37 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 37 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
§ 9
I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 8.
marts 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 58, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav til klagen.«
2. Efter § 59 indsættes før kapitel 16:
»Kapitel 15 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 59 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 59 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 59 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
§ 10
I lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8.
marts 2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 32 indsættes før kapitel 11:
»Klageadgang
§ 32 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet
i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler,
4
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav til klagen.
Kapitel 10 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 32 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 32 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 32 d. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er ud-
stedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med personlig under-
skrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
2. § 34 ophæves.
§ 11
I økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 3. maj
2011, foretages følgende ændringer:
1. § 15 a ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 15 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 15 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
2. I § 18, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav til klagen.«
§ 12
I lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 253 af 8.
marts 2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 15 indsættes før kapitel 4:
»Kapitel 3 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 15 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 15 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
5
§ 13
I lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013, foretages
følgende ændringer:
1. § 9 b, stk. 4 og 5, ophæves.
2. Efter § 9 b indsættes før kapitel 3:
»Kapitel 2 b
Klageadgang
§ 9 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet
i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav til klagen.
Kapitel 2 c
Obligatorisk digital kommunikation
§ 9 d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 9 e. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 9 f. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
§ 14
I lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin,
jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 8. marts 2013, foretages
følgende ændringer:
1. § 7 a, stk. 4 og 5, ophæves.
2. Efter § 7 a indsættes før kapitel 3:
»Kapitel 2 b
Klageadgang
§ 7 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet
i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav til klagen.
Kapitel 2 c
Obligatorisk digital kommunikation
§ 7 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 7 d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 7 e. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
§ 15
I lov om kloning og genmodificering af dyr m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 259 af 8. marts 2013, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
6
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 2 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 2 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
§ 16
I lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 260 af 8. marts 2013, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 34 indsættes før kapitel 7:
»Kapitel 6 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 34 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 34 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 34 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi-
gelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.«
2. § 36 affattes således:
»§ 36. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet
i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav til klagen.«
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør
af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i kraft, indtil
de ændres eller ophæves.
§ 18
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, § 4, og §§ 7-9 kan ved kongelig anord-
ning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de æn-
dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets udformning
4. Lovforslagets indhold
4.1. Obligatorisk digital kommunikation
4.1.1. Hvornår anses en digital meddelelse for at være kommet frem
4.1.2. Underskriftskrav m.v.
4.1.2.1. Fravigelse af krav om personlig underskrift i breve fra myndigheder m.v.
4.1.2.2. Underskriftskrav i dokumenter udstedt af virksomheder og personer
4.2. Klagebestemmelser og remonstration
5. Kommunikationsplaner
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at give ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om, at skriftlig kommunikation mellem virksomheder,
borgere og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
skal foregå digitalt på de lovområder, der administreres af
Fødevarestyrelsen, herunder økologiloven som tillige admi-
nistreres af NaturErhvervstyrelsen.
På Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris anden
styrelses område, NaturErhvervstyrelsen, er der indført digi-
tale selvbetjeningsløsninger, hvorfor der ikke for indeværen-
de er behov for yderligere regulering.
Med lovforslaget bemyndiges ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri til ved bekendtgørelse at fastsætte regler
om digital kommunikation på en række lovområder.
De foreslåede bestemmelser er udformet efter samme mo-
del for at sikre ensartethed i lovgivningen. Udformningen er
stort set identisk med de bemyndigelser, der ved lov nr.
1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbe-
stemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. er
indført i 68 love på Erhvervs- og Vækstministeriets område.
Der henvises til lovforslag L 16, 2012-13.
Bemyndigelserne til at fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation vil først blive udmøntet, når de tekniske løs-
ninger er på plads, og når borgere og virksomheder er para-
te. Der vil så vidt muligt blive anvendt standardsystemer el-
ler andre gennemtestede systemer med det formål at sikre en
hensigtsmæssig kommunikationsafvikling. Der indføres
med dette lovforslag ikke nye eller mere detaljerede oplys-
ningskrav på de omhandlede områder.
Herudover foreslås det, at der på en række lovområder ve-
drørende dyrevelfærdsreguleringen, som Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri har overtaget fra Justitsmini-
steriet, etableres hjemmel til at fastsætte regler om adgang
til at klage over myndighedernes afgørelser, herunder om at
klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag ef-
ter, at der er indgivet klage (remonstration). Tilsvarende be-
stemmelser findes i hovedparten af den øvrige lovgivning
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Endelig præciseres det i forslaget, at der kan stilles form-
krav til indsendelse af klager.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2014,
og bekendtgørelserne, der skal udmønte hjemlerne til at fast-
sætte krav om obligatorisk digital kommunikation, udstedes
løbende herefter i takt med, at de digitale løsninger er på
plads og den fornødne teknologi er til stede.
2. Lovforslagets baggrund
Det fremgår af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står
sammen« fra oktober 2011, at »al kommunikation mellem
borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt
inden udgangen af 2015«. Det følger desuden af den fælles-
offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 »Den digita-
le vej til fremtidens velfærd« fra august 2011, at virksomhe-
derne skal foretage alle indberetninger digitalt til offentlige
myndigheder fra 2012 eller snarest derefter, når den nødven-
dige lovgivning og de effektive løsninger er på plads.
Baggrunden for, at det ikke skal være frivilligt, men obli-
gatorisk at kommunikere digitalt, er blandt andet et ønske
om at sikre en hurtig og effektiv service. Ved at fjerne ma-
8
nuelle rutiner og papirhåndtering frigives tid og ressourcer
hos virksomhederne og det offentlige, og der kan ske en op-
timering af arbejdsgangene hos begge parter.
Obligatorisk digital kommunikation forventes endvidere
at bidrage til, at kommunikationen mellem virksomheder og
offentlige myndigheder smidiggøres og bl.a. får den effekt,
at virksomhederne i videre omfang benytter andre digitale
løsninger, der f.eks. stilles til rådighed for dem på virksom-
hedsportalen Virk.dk.
Fødevarestyrelsen har i sin digitaliseringsstrategi
2010-2014 som en af sine væsentligste strategiske priorite-
ringer at anvende moderne digitale løsninger i så høj grad
som muligt, hvorfor der i sigtelinjerne i strategien også ind-
går øget selvbetjening ved bl.a. at udvide omfanget af auto-
matisering og ved at forenkle de bagvedliggende forret-
ningsprocesser. Øget digitalisering er desuden en forudsæt-
ning for at realisere effektiviseringsgevinster i forhold til
kommunikation med borgere og virksomheder.
Lovforslaget vil således inden for det nærmeste års tid gi-
ve et godt grundlag for en langt mere effektiv udnyttelse af
den IT-mæssige understøttelse af Fødevarestyrelsens digita-
le services, ved aktivt at kunne udnytte mulighederne for di-
gital signering i forbindelse med selvbetjeningsløsninger, og
ved at benytte digital post.
Der er på en række af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris områder allerede indført hjemmel til at stille
krav om obligatorisk digital kommunikation i forbindelse
med indberetninger m.v. Ministeren for fødevarer, landbrug
of fiskeri kan således stille krav om, at en række nærmere
angivne indberetninger, bl.a. vedrørende gødningsregnska-
ber, husdyrhold, flytning af svin m.v., økologisk jordbrugs-
produktion, registrering og godkendelse af fodervirksomhe-
der samt ansøgning om landbrugsstøtte m.m., skal ske digi-
talt.
Med lovforslaget fortsættes således indsatsen med indfø-
relsen af obligatorisk digitalisering, som blev påbegyndt
med vedtagelsen af lov nr. 1272 af 16. december 2009 om
ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre
love, og med lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love.
Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev res-
sortansvaret for lovgivning vedrørende dyrevelfærd overført
fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri. De hidtil gældende regler for behandlingen af klager
er baseret på den tidligere ressortfordeling.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har etable-
ret et klagesystem, hvorefter afgørelser truffet af ministeriets
styrelser kan påklages til den uafhængige myndighed Føde-
vareministeriets Klagecenter. Klagecentrets afgørelser kan
indbringes for domstolene. Det foreslås, at der skabes ensar-
tethed i lovgivningen vedr. klageadgang, således at der på
de områder, der er overført fra Justitsministeriet til Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, fremover også bli-
ver mulighed for at regulere spørgsmål om klagefrister, kla-
gemyndighed, remonstration m.v. Denne ensartethed vil gø-
re det nemmere for virksomheder og borgere at få overblik
over deres muligheder i klagesystemet, samtidig med at kla-
gesagsbehandlingen effektiviseres.
3. Lovforslagets udformning
Det er en forudsætning for at kunne pålægge virksomhe-
der m.v. pligter i forhold til det offentlige, at sådanne pligter
er hjemlet ved lov. Dette er også tilfældet, hvor der er tale
om en pligt til, at en given indberetning eller ansøgning m.v.
og kommunikationen i forbindelse hermed skal ske digitalt
og ved brug af specifikke løsninger og formater.
Med forslaget sikres der hjemmel til, at der på de dele af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris lovgivning,
der administreres af Fødevarestyrelsen, kan stilles krav om,
at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder
m.v. og styrelsen fremover skal ske digitalt.
Det foreslås, at hjemlen i de pågældende love udformes
som en bemyndigelse til ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri til at fastsætte nærmere regler om digital kommu-
nikation. Derved bliver det muligt på bekendtgørelsesniveau
at fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-systemer
(herunder særlige elektroniske formularer, skemaer og lig-
nende) og særlige digitale formater m.v.
I bekendtgørelserne kan der, hvor det er relevant, fastsæt-
tes overgangsordninger, som skal lette overgangen til digital
kommunikation. Der vil også kunne fastsættes fritagelser fra
kravet om digital kommunikation. Det kan for eksempel væ-
re tilfældet, hvor materialet på grund af sin særlige beskaf-
fenhed ikke er egnet til digital fremsendelse.
Et par af de love, der er omfattet af dette lovforslag, inde-
holder allerede hjemmel til, at ministeren, på udvalgte områ-
der inden for den enkelte lov, kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation skal foregå digitalt. Det foreslås, at
disse hjemler erstattes af en generel hjemmel til på bekendt-
gørelsesniveau at fastsætte regler om, at skriftlig kommuni-
kation om alle forhold, som er omfattet af den pågældende
lov, skal foregå digitalt.
De ordninger, hvor der allerede er obligatorisk digital
kommunikation, fortsætter som hidtil.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har etable-
ret et klagesystem, hvorefter afgørelser truffet af ministeriets
styrelser kan påklages til den uafhængige myndighed Føde-
vareministeriets Klagecenter. Klagecentrets afgørelser kan
indbringes for domstolene. Det foreslås, at der skabes ensar-
tethed i lovgivningen vedr. klageadgang, således at der på
de områder, der er overført fra Justitsministeriet til Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, indføjes hjemmel til
at regulere spørgsmål om klagefrister, klagemyndighed, re-
monstration m.v. Denne ensartethed vil gøre det nemmere
for virksomheder og borgere at få overblik over deres mu-
ligheder i klagesystemet, samtidig med at klagesagsbehand-
lingen effektiviseres.
4. Lovforslagets indhold
4.1. Obligatorisk digital kommunikation
Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsættes regler om, at al
9
relevant skriftlig kommunikation mellem Fødevarestyrelsen
og virksomheder eller fysiske personer skal foregå digitalt.
Med kommunikation menes alle former for henvendelser
fra virksomheder eller fysiske personer, f.eks. forespørgsler,
ansøgninger og indberetninger, og alle former for meddelel-
ser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til
virksomheder eller fysiske personer, f.eks. anmodninger om
oplysninger, afgørelser, forbud og påbud samt opkrævning
af betalinger.
Det er hensigten, at visse typer af kommunikation frem-
over vil blive sendt via den digitale postløsning Offentlig
Digital Post med de retsvirkninger, der følger heraf. Det kan
f.eks. komme på tale for visse afgørelser, herunder forbud
eller påbud.
Øvrig kommunikation vil fremover skulle foregå digitalt
på anden vis, f.eks. via mail eller digitale selvbetjeningsløs-
ninger.
Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes
på området, på hvilken måde kommunikationen mellem Fø-
devarestyrelsen og de pågældende virksomheder eller perso-
ner fremover skal foregå.
Indtil videre sker tilslutningen til den offentlige digitale
postløsning på baggrund af personens CPR-nummer hen-
holdsvis virksomhedens CVR-nummer. CVR-nummeret er
et 8-cifret nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed.
CVR-nummeret er virksomhedens identifikationsnummer.
Det er således CVR-nummeret, der skal bruges, når en virk-
somhed ønsker at identificere sig overfor myndighederne.
Ud over et CVR-nummer får en virksomhed også tildelt ét
såkaldt P-nummer (Produktionsenhedsnummer) for hver fy-
sisk beliggenhed, hvor virksomheden driver virksomhed fra.
Dette gør det muligt at kommunikere direkte med produkti-
onsenheden, og da mange virksomheder selskabsretligt er
organiseret på en sådan måde, at de forskellige produktions-
enheder har en mere eller mindre grad af selvstændighed, er
dette en hensigtsmæssig måde at kommunikere på.
P-nummeret er et 10-cifret entydigt nummer. Da virksom-
heden tildeles et P-nummer for hver fysisk beliggenhed,
hvorfra der drives virksomhed, kan der således være tilknyt-
tet flere P-numre til samme CVR-nummer.
Offentlig Digital Post kan for nærværende ikke håndtere
aflevering af post til rette P-nummermodtager under CVR-
nummeret, men da al kontrol med fødevarevirksomheder i
Fødevarestyrelsen er baseret på P-numre, er det nødvendigt,
at der fastholdes mulighed for at udstede regler om, at kom-
munikation med virksomhederne kan tilgå på P-nr. niveau.
Forslaget indebærer, at oplysningerne i en henvendelse ik-
ke kan anses for behørigt modtaget, hvis de ikke indgives på
den digitale måde, som er fastsat i de bekendtgørelser, der
udstedes i medfør af lovforslaget. Hvis oplysninger m.v. al-
ligevel sendes eksempelvis pr. brev, følger det af den almin-
delige vejledningspligt, at Fødevarestyrelsen må vejlede om
reglerne på området, herunder om pligten til at kommunike-
re på den foreskrevne digitale måde.
De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberet-
ning eller indsendelse i papirform, vil også finde anvendel-
se, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overens-
stemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsæt-
tes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.
Det er i den forbindelse uden betydning, at den pågælden-
de oplever, at den pågældendes egen computer ikke funge-
rer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale sig-
natur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den
pågældende at overvinde.
Endvidere kan der fastsættes regler om, at skriftlig kom-
munikation til og fra styrelsen skal foregå digitalt på anden
måde, f.eks. via e-mail. I den forbindelse kan der stilles krav
om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den
pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag m.v.
Ved kommunikation via e-mail kan der stilles krav om
sikker identifikation, således at mailen afsendes med digital
signatur for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende gi-
ver sig ud for at være. Er der tale om udveksling af fortroli-
ge eller personfølsomme oplysninger, bør dette enten ske
ved krypterede mails (dette forudsætter typisk et certifikat til
den pågældende myndigheds e-postadresse) eller den offent-
lige digitale postløsning. Der vil således også kunne fastsæt-
tes regler om, at visse oplysninger sendes til myndighederne
ved krypterede mails eller via den offentlige digitale post-
løsning.
Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital
signatur eller lignende i forbindelse med andre former for
digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetje-
ningsløsninger, så Fødevarestyrelsen har sikkerhed for, at
afsenderen er den, han eller hun giver sig ud for at være.
Der kan efter forslaget på bekendtgørelsesniveau stilles
krav om, at virksomheden skal anvende bestemte it-syste-
mer og særlige digitale formater for at sikre, at styrelsen kan
håndtere de modtagne indberetninger.
Som det også fremgår af de tidligere lovforslag vedrøren-
de digital kommunikation, (f.eks. L 139 fra februar 2011 og
L 16 fra oktober 2012) bør digital kommunikation mellem
virksomheder og det offentlige baseres på åbne standarder,
hvilket er i overensstemmelse med regeringens aftale med
de kommunale parter om åbne standarder for software. Stan-
dardiseringen sikrer sammenhængen mellem det offentliges
it-systemer og fremmer konkurrencen mellem leverandører-
ne. Anvendelsen af udbredte, åbne standarder er en forud-
sætning for konkurrence og valgmulighed mellem flere pro-
ducenter og leverandører på et område, hvor flere systemer
og komponenter skal spille sammen. Dette samspil (intero-
perabilitet) mellem flere systemer, løsninger og organisatio-
ner bevirker, at det bliver muligt at ændre opgaver og orga-
nisering uden at skulle udskifte hele it-løsninger. Det giver
potentiale for større effektivitet og bedre opgaveløsning. Der
henvises i øvrigt til IT- og Telestyrelsens vejledning om åb-
ne standarder i det offentlige, som kan hentes fra Digitalise-
ringsstyrelsens hjemmeside www.digst.dk.
10
Overgangen til obligatorisk digitalisering kan i en over-
gangsperiode være forbundet med særlige udfordringer for
grupper af virksomheder og fysiske personer. For at smidig-
gøre denne overgang, vil der efter de foreslåede bestemmel-
ser kunne fastsættes overgangsordninger, så det eksempelvis
i en overgangsperiode bliver frivilligt for visse grupper af
virksomheder og fysiske personer at kommunikere digitalt.
Det er ligeledes hensigten, at det i en overgangsperiode vil
være muligt efter ansøgning at blive fritaget for kravet om
digital kommunikation, hvis specielle forhold begrunder
dette.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller fysi-
ske personer efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet
om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagel-
sesvist blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller
stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller per-
soner, som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk
muligt at koble sig på internettet.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser vedr. den forventede udmøntning på de enkel-
te lovområder.
Brancheorganisationer og andre relevante parter vil blive
inddraget i relevant omfang i forbindelse med udarbejdelse
af bekendtgørelserne på de enkelte lovområder.
4.1.1. Hvornår anses en digital meddelelse for at være kom-
met frem
I de foreslåede bestemmelser er det fastsat, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten,
dvs. til modtageren af meddelelsen, når den er tilgængelig
for denne. En hvilken som helst skriftlig kommunikation,
som foretages digitalt, herunder også en afgørelse, som sen-
des via mail, via den offentlige digitale postløsning eller på
anden digital vis er omfattet af bestemmelsen. Dette svarer
til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det
pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er normalt uden betydning, om en afgørelse er kom-
met til adressatens kundskab. Det er således uden betydning,
om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet
af meddelelsen. Adressaten bærer således alene risikoen ved
ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder og-
så for om f.eks. en indberetning eller lignende kan anses for
rettidig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt af-
gørende for, om en indberetning eller lignende til en myn-
dighed anses for rettidig.
Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende prin-
cipper for beregning af frister i forbindelse med klager.
En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgæn-
gelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden
kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil
normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanord-
ning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgæn-
gelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den
dag, meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til
en myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må
meddelelsen anses for at være kommet frem på det tids-
punkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan frem-
skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.
Det vil således ikke kunne komme virksomheden til skade,
at indberetning modtages efter fristens udløb, hvis dette
skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgæn-
gelig for modtageren, når adressaten vil kunne fremkalde
meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilslut-
tet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og
dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold.
Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten
for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital
Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installe-
ret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at
modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever,
at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkom-
mende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever
lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvin-
de.
4.1.2. Underskriftskrav m.v.
4.1.2.1. Fravigelse af krav om personlig underskrift i breve
fra myndigheder m.v.
Folketingets Ombudsmand har i de senere år udtalt sig om
spørgsmål vedrørende underskriftskrav i forbindelse med
statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve, blandt
andet i en udtalelse, som er gengivet i Folketingets Ombuds-
mands Beretning, FOB 2008, side 79 ff.
I udtalelsen har ombudsmanden blandt andet peget på, at
retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige
hensyn indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående
fysiske papirbreve, det vil sige breve, der sendes med post-
væsenet, skal være forsynet med en personlig underskrift.
Der skal således kunne placeres et tjenstligt ansvar, man
skal kunne se, at afgørelsen er truffet af en kompetent med-
arbejder, og at der er tale om et færdigt dokument og ikke et
udkast. Underskriften modvirker forfalskning, og modtage-
ren af brevet skal have mulighed for at vurdere, om under-
skriveren er inhabil.
I den forbindelse har ombudsmanden givet udtryk for, at
den personlige underskrift kan påføres ved en håndskrevet
underskrift, en manuel faksimileunderskrift (dvs. ved at an-
vende et fysisk faksimilestempel) eller ved, at en faksimi-
leunderskrift indsættes elektronisk i det fysiske (papirbase-
rede) brev.
11
I udtalelsen anføres det i øvrigt, at kravet om en personlig
underskrift efter ombudsmandens opfattelse beror på en
retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at
det kræver lov hjemmel for at fravige den.
Ombudsmanden har blandt andet i brev af 1. november
2010 til Kommunernes Landsforening anført, at den om-
handlede ombudsmandsudtalelse vedrører en forvaltnings-
myndigheds udgående breve i afgørelsessager, og i øvrigt
alene vedrører spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreve
skal underskrives. Ombudsmanden tog således kun udtryk-
keligt stilling til, hvad der gælder for breve, som bliver sendt
i papirform. De samme hensyn og krav gælder ifølge om-
budsmanden i relation til breve, som for eksempel sendes
per e-mail, men ombudsmanden har ikke taget stilling til,
hvordan en rent digital løsning mere præcist kan udformes,
så den opfylder de juridiske krav. Ombudsmandens brev til
Kommunernes Landsforening er offentliggjort på ombuds-
mandens hjemmeside, www.ombudsmanden.dk.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at spørgs-
målet om (generelt) at fravige underskriftskravet, hvad enten
der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der sendes
elektronisk, bør reguleres i forvaltningsloven. Der henvises
til det af justitsministeren fremsatte forslag til Lov om æn-
dring af forvaltningsloven, lov om Politiets Efterretningstje-
neste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
(Krav om identifikation m.v. i afgørelsessager og adgang til
aktindsigt i PETs sager om administrative forhold).
På en række områder indenfor Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris område er der indført hjemmel til, at
såkaldte maskinelle afgørelser, der udelukkende er truffet på
grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.
Dette vil eksempelvis omfatte tilfælde, hvor en virksomheds
indsendelse af oplysninger, herunder indgivelse af en ansøg-
ning, til en forvaltningsmyndighed foretages digitalt via
f.eks. en hjemmeside, og hvorefter et elektronisk databe-
handlingssystem træffer (og eventuelt også afsender) den
pågældende afgørelse automatisk. De pågældende afgørelser
er kendetegnet ved, at et digitalt databehandlingssystem på
grundlag af nogle faste og entydige kriterier kan træffe afgø-
relsen. Som eksempel herpå kan nævnes en afgørelse om
opkrævning af en (lovhjemlet) ekspeditionsafgift ved for sen
indberetning af visse oplysninger til en forvaltningsmyndig-
hed. Der er således tale om afgørelser, der træffes, uden at
en offentlig ansat (sagsbehandler) er involveret i afgørelses-
processen.
Da der ikke eksisterer en generel hjemmel til, at afgørelser
og dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes ude-
lukkende med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri som afsender, foreslås det, at der indsættes
en sådan bestemmelse i de love, som er omfattet af denne
lov.
Lovforslagets bestemmelser om obligatorisk digital kom-
munikation vedrører alene kommunikation om forhold, som
er reguleret af de af lovforslaget omfattede love. Bestem-
melserne skal således læses i samspil med anden lovgivning,
dvs. at der ikke tilsigtes ændringer i f.eks. persondatalovens
§ 31 indsigelser imod, at oplysninger om vedkommende gø-
res til genstand for databehandling, jf. § 35, eller krav om
berigtigelse m.v. af oplysninger, jf. § 37.
Efter persondatalovens § 39, der har baggrund i databe-
skyttelsesdirektivets artikel 15, kan en registreret person gø-
re indsigelse imod at blive undergivet afgørelser, som alene
er truffet på grundlag af databehandling af oplysninger, der
er bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold. Elek-
tronisk behandling af oplysningerne må således ikke udgøre
det eneste grundlag for en beslutning, hvor den menneskeli-
ge vurdering bør spille ind. De maskinelle afgørelser, som er
omfattet af dette lovforslag, omfatter ikke afgørelser, der har
retsvirkninger for eller i øvrigt berører den pågældende i
væsentlig grad, og som alene er truffet på grundlag af elek-
tronisk databehandling af oplysninger, der er bestemt til at
vurdere bestemte personlige forhold, som beskrevet i per-
sondatalovens § 39. Databeskyttelsesdirektivets artikel 15
og persondatalovens § 39 finder derfor ikke anvendelse på
de maskinelle afgørelser, som er omfattet af dette lovforslag.
I en række love, f.eks. lov nr. 1272 af 16. december 2009
om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige an-
dre love, er der indført regler om anvendelse af digital sig-
natur, når dokumenter sendes digitalt. I dette lovforslag
foreslås det ligeledes, at der kan fastsættes regler om anven-
delse af digital signatur eller lignende, som tilgodeser de
samme sikkerhedsmæssige hensyn som en digital signatur.
Også ved digital signatur varetages de samme hensyn, der
ligger bag underskriftskravet som omtalt ovenfor.
4.1.2.2. Underskriftskrav i dokumenter udstedt af virksom-
heder og personer
Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om eller
forudsætter, at dokumenter, som udarbejdes af fysiske per-
soner eller virksomheder, skal være underskrevet.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og personer kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes en bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes
ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fra-
viges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
I så fald kan der stilles krav om, at virksomheder eller fy-
siske personer, som indsender dokumenter til en myndighed
uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af
det pågældende dokument forsynet med originale under-
skrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kon-
troløjemed.
Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsættes regler
om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for
visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de
tilfælde, hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldoku-
menter med originale underskrifter, eksempelvis for myn-
12
digheder i andre lande, således som det er tilfældet med vis-
se import- og eksportcertifikater.
Med de foreslåede bestemmelser sikres det, at underskrift-
skravet ikke udgør en unødig barriere for digital kommuni-
kation, samtidig med, at det sikres, at der kan stilles krav om
personlig underskrift for visse typer af dokumenter, hvor der
er behov for dette.
4.2. Klageadgang og remonstration
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har etable-
ret et klagesystem, hvorefter afgørelser truffet af ministeriets
styrelser kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter,
som er en uafhængig myndighed. Klagecentrets afgørelser
kan indbringes for domstolene.
Med lovforslaget skabes der ensartethed i lovgivningen
vedr. klageadgang på de lovområder, der er overført fra Ju-
stitsministeriet til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, idet der etableres hjemmel til at regulere spørgsmål
om klagefrister, klagemyndighed, remonstration m.v.
Det vil derudover fremover være muligt at fastsætte regler
om formkrav til klagen, f.eks. om anvendelse af klageske-
ma.
De foreslåede ændringer vil gøre det nemmere for virk-
somheder og borgere at få overblik over deres muligheder i
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris klagesy-
stem, samtidig med, at der opnås en hurtigere og mere effek-
tiv sagsgang.
Den altovervejende del af administrationen af dyreværns-
lovgivningen varetages i dag af Fødevarestyrelsen. Fødeva-
restyrelsens afgørelser kan påklages til Fødevareministeriets
Klagecenter. Klagecenterets afgørelser er i visse tilfælde en-
delige, og i andre tilfælde kan de påklages videre til Mini-
steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Departement.
Politiet træffer også afgørelser med hjemmel i visse bestem-
melser i dyreværnsloven. Disse afgørelser kan påklages til
Rigspolitiet, hvis afgørelse er endelig. Klagereglerne for dis-
se afgørelser, som fremgår af retsplejeloven, berøres ikke af
nærværende lovforslag.
Det er hensigten, at det også fremover skal være Fødeva-
reministeriets Klagecenter, der skal være klagemyndighed
for afgørelser efter de af lovforslaget omhandlede love. Pt.
kan andre afgørelser end påbud påklages til Fødevaremini-
steriets Klagecenter og derefter til Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris departement. Det er hensigten at fast-
sætte regler om, at Fødevareministeriets Klagecenters afgø-
relser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ
myndighed. Derved vil afgørelser truffet af Fødevarestyrel-
sen eller andre myndigheder under Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri være endelige, efter prøvelse i Fø-
devareministeriets Klagecenter. Det er således ikke intentio-
nen at ændre på det forvaltningsretlige princip om admini-
strativ prøvelse ved to instanser.
Med lovforslaget bliver det muligt at fastsætte regler om,
at klager skal indgives gennem den myndighed, som har
truffet afgørelsen. Denne såkaldte ”postkassemodel” inde-
bærer, at myndigheden skal videresende klagen med myn-
dighedens bemærkninger. Postkassemodellen giver desuden
mulighed for remonstration, dvs. myndigheden vil kunne
træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller
delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstan-
sen. Hvis klager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgø-
relse påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.
Det er hensigten, at klagefristen som hidtil vil blive fastsat
til 4 uger, men Fødevareministeriets Klagecenter vil inden
for 6 måneder fra afgørelsen kunne se bort fra fristoverskri-
delse, når den af særlige grunde er undskyldelig.
5. Kommunikationsplaner
Der vil i forbindelse med udmøntning af bemyndigelserne
i lovforslaget blive iværksat målrettede informationskam-
pagner over for de virksomheder m.v., som berøres af lov-
forslaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Der vil i opstartsfasen og i forbindelse med udstedelsen af
de enkelte bekendtgørelser være omkostninger forbundet
med softwareudvikling, øget support og kommunikation, be-
handling af dispensationssager m.v., som forventes afholdt
indenfor Fødevarestyrelsen egne økonomiske rammer. Det
skønnes, at lovforslaget ikke medfører økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for Fødevarestyrelsen. Dog giver
lovforslaget bemyndigelse til udstedelse af efterfølgende be-
kendtgørelser, som kan medføre positive administrative
konsekvenser for Fødevarestyrelsen på længere sigt.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER)
skønner, at lovforslaget ikke medfører økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet, da forslaget ik-
ke indeholder krav til virksomhederne. Dog giver lovforsla-
get bemyndigelse til udstedelse af efterfølgende bekendtgø-
relser, som kan medføre positive og negative administrative
konsekvenser for virksomhederne.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget retter sig primært mod erhvervsdrivende, og
det forventes ikke, at lovforslaget medfører særlige admini-
strative konsekvenser for borgere. På områder, hvor der er
kommunikation mellem borgere og myndigheder, vil der
blive taget særligt hensyn til de særlige grupper af borgere,
der af forskellige årsager har udfordringer ved at håndtere
digital kommunikation.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring hos følgende:
13
A-consult A/S, Advokatrådet, ALECTIA, Alimentas ApS,
Alternativfondet, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for
konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mor-
talin, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma- og Allergi-
forbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania,
Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen
for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Bran-
cheforeningen for Kaffe og The, Brancheforeningen for Læ-
gemiddelvirksomheder i Danmark (LIF), Brancheforeningen
SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas Denmark, Center
for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, CI-
BIS - Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA,
DAKOFO, Danish Seafood Association (DSA), Dankost
ApS, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerfor-
ening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Farve- og La-
kindustri (FDLF), Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fi-
skeriforening, Danmarks Krebseavlerforening, Danmarks
Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening,
Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk
Erhverv, Dansk Elite Smiley ApS, Dansk Fåreavl, Dansk
Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk
Isindustri, Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Land-
brugsrådgivning, Dansk Ride Forbund, Dansk Skaldyrcen-
ter, Dansk Supermarked, Dansk Transport og Logistik,
Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Varefakta Nævn,
Dansk Åleproducentforening, Danske Advokater, Danske
Fugleforeninger, Danske Lammeproducenter, Danske Læs-
kedrik Fabrikanter, Danske Regioner, Danske Slagtermestre,
Danske Slagtermestres Landsforening, Danske Speditører,
Danske Svineproducenter, DAZA (Danske Zoologiske Ha-
ver og Akvarier), Datatilsynet, DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Den
Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske
Dyrlægeforening, Det danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske
Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Veterinære
Sundhedsråd, DFO, Dansk Flavour Organisation, DHI, Cen-
ter for Miljø og Toksikologi, Afdeling: HHS, DI Fødevarer,
DI Handel, Diabetesforeningen, Diagnostica ApS, DTU -
Fødevareinstituttet, DTU - Veterinærinstituttet, DOSO –
DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, Dy-
refondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyre-
værnsforeningen Alle Dyrs Ret, Dyreværnsrådet, E-Bran-
chekoden ApS, Ecscomv/Kim Iversen, EFSA - Effektiv
Food Safety Advise, Elite Food ApS, Emballageindustrien,
EMCON, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles
Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus
på Dyr, Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet, Force
Technology, Foreningen Aktive Dyrerettigheder, Forenin-
gen Fair Dog, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Forenin-
gen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen for Biodyna-
misk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Muslingeerhver-
vet (FME), Forsvarets Bygnings - & Etablissementstjeneste,
FS-C.dk (Food Safety Consult), FødevareExperten, Fødeva-
regruppen, Fødevarekonceptet, Gigtforeningen, Greenpeace,
Grøn hverdag, Hatting-KS A/S, HELSAM, Helsebranchens
Leverandørforening, Hesteinternatet af 1999, Hestens Værn,
Hjerteforeningen, HORESTA, HygiejneGruppen, Højmar-
klaboratoriet A/S Håndværksrådet, International Transport
Danmark, Kantineledernes Landsklub, KGH Customs ser-
vices Danmark, KGH Customs services Sverige, Kopenha-
gen Fur, Kommunernes Landsforening, Kontrolgruppe,
Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Kost, Moti-
on & Sund fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet,
Kræftens Bekæmpelse, Kuluk consult ApS, Landbrug & Fø-
devarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforenin-
gen Komitéen mod Dyreforsøg, Landsforeningen til Oplys-
ning om og Afskaffelse af Vivisektion i Danmark, Lands-
kontoret for Heste, Lolex ApS, Lynges E. Kontrol, Mejeri-
foreningen, Møllers Fødevarerådgivning, Ninkovich Consult
ApS v/ Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat
(noah), NOPALAX, Nærbutikkernes Landsforening, OASA,
Plastindustrien i Danmark, Q-food ApS, QMS- Consult,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Dyreforsøg, Rå-
det vedrørende Hold af Særlige Dyr, Sammark, Sedan, Sills
& Løndal Rådgivning ApS, Slagtermestre og Ostehandler-
foreningen Danmark, Smiley-One, SPF-Danmark, Stop
Spild Af Mad, Styrelsen for Universiteter og Internationali-
sering, Sundhedsraadet, Teknologisk Institut, Veterinærme-
dicinsk Industriforening, Videncenter for Svineproduktion,
Videncentret for Landbrug, Økologisk Landsforening Dan-
mark.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / mindre udgifter Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at lovforslaget ikke med-
fører økonomiske eller administrative
konsekvenser for Fødevarestyrelsen.
Dog giver lovforslaget bemyndigelse til
udstedelse af efterfølgende bekendtgø-
relser, som kan medføre positive admi-
nistrative konsekvenser for Fødevare-
styrelsen på længere sigt.
Der vil i opstartsfasen og i forbindelse
med udstedelsen af de enkelte bekendt-
gørelser være omkostninger forbundet
med softwareudvikling, øget support og
kommunikation, behandling af dispen-
sationssager m.v., som forventes afholdt
indenfor Fødevarestyrelsens egne øko-
nomiske rammer.
14
Økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Det skønnes, at lovforslaget ikke med-
fører økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet, da for-
slaget ikke indeholder krav til virksom-
hederne. Dog giver lovforslaget bemyn-
digelse til udstedelse af efterfølgende
bekendtgørelser, som kan medføre posi-
tive og negative administrative konse-
kvenser for virksomhederne.
Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Konsekvenser for miljøet Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 3 a
Med forslaget til § 3 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af lov om
sikring af dyrepatogener eller af regler udstedt i medfør af
loven skal foregå digitalt.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne m.v. også
omfatter kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,
f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på
virksomhedens eller borgerens vegne over for styrelsen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes, eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-
gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-
gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist
blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt
ordblinde, der ikke kan betjene en computer, eller personer
som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt
at koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis
anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Med-
delelsen anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Medde-
lelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
15
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit i 4.1.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
§ 3 b
Med forslaget til § 3 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 3 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter, eksempelvis for myndigheder i
andre lande.
Til nr. 2:
§ 4
Med forslaget til ændring af § 4, stk. 1, præciseres det, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om indgivelse af klager, herunder formkrav til klagen,
f.eks. anvendelse af særligt klageskema.
Til § 2
Til nr. 1
§ 15 a
Med forslaget til § 15 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af lov om
hold af slagtekalkuner eller af regler udstedt i medfør af lo-
ven, skal foregå digitalt.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræ-
der på virksomhedens eller borgerens vegne over for styrel-
sen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
16
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Umiddelbart vurderes der ikke at blive behov for at fast-
sætte sådanne undtagelsesbestemmelser, i givet fald vil de få
en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for
mindre grupper af virksomheder og borgere, som ikke er i
besiddelse af digitale kompetencer eller ikke tidligere har
anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke
har mulighed for at lade andre varetage den digitale kommu-
nikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-
gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-
gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist
blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt
ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,
som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt
at koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis
anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 15 b
Med forslaget til § 15 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 15 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
17
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.
Til nr. 2
Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev res-
sortansvaret for blandt andet lov om hold af slagtekalkuner
overført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri. De hidtil gældende regler for behandlin-
gen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling.
Med den foreslåede affattelse af § 17 sker der en tilpasning
til den ændrede ressortfordeling således, at bestemmelserne
om klageadgang svarer til de tilsvarende bestemmelser i den
øvrige lovgivning på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris område. Ændringen medfører bl.a. at der fremover
vil kunne remonstreres. Der vil derudover kunne fastsættes
formkrav til klagen, f.eks. om anvendelse af særligt skema.
§ 17
Med forslaget til § 17 får ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om adgang til
at klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af kla-
geadgangen, herunder om afskæring af klageadgangen, og
om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en
afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen, selv om
der er indgivet klage, og eventuelt træffe en ny afgørelse.
I den gældende § 17, stk. 1, er det fastsat, at afgørelser om
påbud truffet af en myndighed under Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri kan påklages til Fødevareministeri-
ets Klagecenter senest 4 uger efter meddelelsen om afgørel-
sen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 17, stk. 2.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet så-
ledes, at det også fremover vil være Fødevareministeriets
Klagecenter, der vil være klagemyndighed for afgørelser ef-
ter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødeva-
reministeriets Klagecenters afgørelser ikke vil kunne ind-
bringes for anden administrativ myndighed. Det er således
ikke hensigten at ændre på to-instans princippet.
Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fø-
devareministeriets Klagecenter vil inden for 6 måneder fra
afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af
særlige grunde er undskyldelig.
Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler
om krav til klagens form og indhold. Der vil som udgangs-
punkt blive fastsat regler om, at klager skal indgives gennem
den myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte
”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videre-
sende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved op-
nås en hurtigere og mere effektiv sagsgang. Postkassemo-
dellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myn-
digheden vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver
klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal fore-
lægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold,
kan den nye afgørelse påklages til Fødevareministeriets Kla-
gecenter.
Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af
de almindelige forvaltningsretlige regler. En klage vil som
udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den
myndighed, som har truffet afgørelsen i første instans, og
Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klage op-
sættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet
med den påklagede afgørelse ikke derved forspildes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev res-
sortansvaret for blandt andet dyreværnsloven overført fra ju-
stitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri. De hidtil gældende regler for behandlingen af klager
er baseret på den tidligere ressortfordeling. Med den foreslå-
ede affattelse af § 24 d sker der en tilpasning til den ændrede
ressortfordeling således, at bestemmelserne om klageadgang
svarer til de tilsvarende bestemmelser i den øvrige lovgiv-
ning på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris om-
råde. Ændringen medfører bl.a. at der fremover vil kunne re-
monstreres. Der vil derudover kunne fastsættes formkrav til
klagen, f.eks. om anvendelse af særligt skema.
§ 24 d
Med forslaget til § 24 får ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om adgang til
at klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af kla-
geadgangen, herunder om afskæring af klageadgangen, og
om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en
afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen, selv om
der er indgivet klage, og eventuelt træffe en ny afgørelse.
I den gældende § 24 d, stk. 1, er det fastsat, at afgørelser
om påbud truffet af en myndighed under Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri kan påklages til Fødevaremini-
steriets Klagecenter senest 4 uger efter meddelelsen om af-
gørelsen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 24 d, stk.
2.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet så-
ledes, at det også fremover vil være Fødevareministeriets
Klagecenter, der vil være klagemyndighed for afgørelser ef-
ter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødeva-
reministeriets Klagecenters afgørelser ikke vil kunne ind-
bringes for anden administrativ myndighed. Det er således
ikke hensigten at ændre på to-instans princippet.
Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fø-
devareministeriets Klagecenter vil inden for 6 måneder fra
afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af
særlige grunde er undskyldelig.
Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler
om krav til klagens form og indhold. Der vil endvidere kun-
ne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den
myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte
18
”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videre-
sende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved op-
nås en hurtigere og mere effektiv sagsgang. Postkassemo-
dellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myn-
digheden vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver
klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal fore-
lægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold,
kan den nye afgørelse påklages til Fødevareministeriets Kla-
gecenter.
Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af
de almindelige forvaltningsretlige regler. En klage vil som
udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den
myndighed, som har truffet afgørelsen i første instans, og
Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klage op-
sættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet
med den påklagede afgørelse ikke derved forspildes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
§ 27 a
Med forslaget til § 27 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af dyre-
værnsloven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal
foregå digitalt.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræ-
der på virksomhedens eller borgerens vegne over for styrel-
sen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset række-
vidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder og borgere, som ikke er i besiddelse af digita-
le kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it, hverken i
virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-
gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-
gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist
blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt
ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,
som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt
at koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis
anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
19
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 27 b
Med forslaget til § 27 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 27 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes en bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes
ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter.
Til § 4
Til nr. 1
Efter den gældende § 1 a, er der hjemmel til at fastsætte
regler om pligt til at anvende digital kommunikation i for-
bindelse med indberetning af oplysninger i tilknytning til re-
gistrering og godkendelse af virksomheder og i forbindelse
med indberetning af oplysninger til brug for fastlæggelse af
foderstofvirksomhedernes betaling af udgifter ved kontrol.
Oplysninger om omsætning, salg og produktion er første
gang blevet indberettet digitalt for 2012. Datagrundlaget
danner grundlag for beregning af virksomhedernes gebyrbe-
taling.
§ 1 a
Med forslaget til § 1 a, stk. 1, udvides hjemlen i den gæl-
dende lovs § 1 a, stk. 1 og 2, til at kunne fastsætte regler om
pligt til at anvende digital kommunikation til at omfatte alle
forhold omfattet af lov om foderstoffer eller af regler ud-
stedt i medfør af loven.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræ-
der på virksomhedens vegne over for styrelsen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
20
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder og borge-
re efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om digital
kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive
givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt ord-
blinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som
bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at
koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis
anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
Det bemærkes, at borgere der f.eks. har købt foder til de-
res kæledyr, f.eks. hund eller lign., og som har en mistanke
om, at foderet ikke lever op til reglerne, som udgangspunkt
fortsat vil have mulighed for at gøre myndigheden opmærk-
som her på ved indsendelse af foderemballage og prøver.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der kan læses nærmere her-
om under afsnit 4.1 i de almindelige bemærkninger. Bestem-
melsen svarer til bestemmelsen i den gældende § 1 a, stk. 3.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. En til-
svarende bestemmelse findes i dag i § 1 a, stk. 6.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 1 b
Med forslaget til § 1 b videreføres hjemlen i den gældende
§ 1 a, stk. 5, til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre
dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som af-
sender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 1 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter, eksempelvis for myndigheder i
21
andre lande, således som det kan være tilfældet med eks-
portcertifikater.
Til nr. 2:
§ 5
Med forslaget til ændring af § 5, stk. 1, præciseres det, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om indgivelse af klager, herunder formkrav til klagen,
f.eks. anvendelse af særligt klageskema.
Til § 5
Til nr. 1
Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev res-
sortansvaret for blandt andet lov om hold af slagtekyllinger
overført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri. De hidtil gældende regler for behandlin-
gen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling.
Med den foreslåede affattelse af § 14 sker der en tilpasning
til den ændrede ressortfordeling således, at bestemmelserne
om klageadgang svarer til de tilsvarende bestemmelser i den
øvrige lovgivning på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris område. Ændringen medfører bl.a. at der fremover
vil kunne remonstreres. Der vil derudover kunne fastsættes
formkrav til klagen, f.eks. om anvendelse af særligt skema.
§ 14
Med forslaget til § 14 får ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om adgang til
at klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af kla-
geadgangen, herunder om afskæring af klageadgangen, og
om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en
afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen, selv om
der er indgivet klage, og eventuelt træffe en ny afgørelse.
I den gældende § 14, stk. 1, er det fastsat, at afgørelser om
påbud truffet af en myndighed under Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri kan påklages til Fødevareministeri-
ets Klagecenter senest 4 uger efter meddelelsen om afgørel-
sen. Klagecentrets afgørelser er endelige, jf. § 14, stk. 2.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet så-
ledes, at det også fremover vil være Fødevareministeriets
Klagecenter, der vil være klagemyndighed for afgørelser ef-
ter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødeva-
reministeriets Klagecenters afgørelser ikke vil kunne ind-
bringes for anden administrativ myndighed. Det er således
ikke hensigten at ændre på to-instans princippet.
Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fø-
devareministeriets Klagecenter vil inden for 6 måneder fra
afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af
særlige grunde er undskyldelig.
Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler
om krav til klagens form og indhold. Der vil endvidere kun-
ne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den
myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte
”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videre-
sende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved op-
nås en hurtigere og mere effektiv sagsgang. Postkassemo-
dellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myn-
digheden vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver
klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal fore-
lægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold,
kan den nye afgørelse påklages til Fødevareministeriets Kla-
gecenter.
Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af
de almindelige forvaltningsretlige regler. En klage vil som
udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den
myndighed, som har truffet afgørelsen i første instans, og
Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klage op-
sættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet
med den påklagede afgørelse ikke derved forspildes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
§ 20 a
Med forslaget til § 20 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af lov om
hold af slagtekyllinger eller af regler udstedt i medfør af lo-
ven, skal foregå digitalt.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræ-
der på virksomhedens eller borgerens vegne over for styrel-
sen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
22
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Umiddelbart vurderes der ikke at blive behov for at fast-
sætte sådanne undtagelsesbestemmelser, i givet fald vil de få
en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for
mindre grupper af virksomheder, som ikke er i besiddelse af
digitale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it,
hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulig-
hed for at lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-
gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-
gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist
blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt
ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,
som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt
at koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis
anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår der proble-
mer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan
problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen
ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet
frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrel-
sen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 20 b
Med forslaget til § 20 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 20 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.
Til § 6
Til nr. 1
23
§ 13 a
Med forslaget til § 13 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af lov om
udendørs hold af svin eller af regler udstedt i medfør af lo-
ven, skal foregå digitalt.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræ-
der på virksomhedens eller borgerens vegne over for styrel-
sen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-
gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-
gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist
blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt
ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,
som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt
at koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende anmode en
rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågælden-
des vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 13 b
24
Med forslaget til § 13 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 13 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter, eksempelvis for myndigheder i
andre lande.
Til nr. 2
Den foreslåede ophævelse af § 15 a, stk. 4 og 5, er en kon-
sekvens af den foreslåede nye bestemmelse i § 15 b i lovfor-
slagets § 6, nr. 3.
Til nr. 3
Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev res-
sortansvaret for blandt andet lov om udendørs hold af svin
overført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri. De hidtil gældende regler for behandlin-
gen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling.
Med den foreslåede affattelse af § 15 b sker der en tilpas-
ning til den ændrede ressortfordeling således, at bestemmel-
serne om klageadgang svarer til de tilsvarende bestemmelser
i den øvrige lovgivning på Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeris område. Ændringen medfører bl.a. at der
fremover vil kunne remonstreres. Der vil derudover kunne
fastsættes formkrav til klagen, f.eks. om anvendelse af sær-
ligt skema.
§ 15 b
Med forslaget til § 15 b får ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om adgang til
at klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af kla-
geadgangen, herunder om afskæring af klageadgangen, og
om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en
afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen, selv om
der er indgivet klage, og eventuelt træffe en ny afgørelse.
I den gældende § 15 a, stk. 4, er det fastsat, at afgørelser
om påbud truffet af en myndighed under Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri kan påklages til Fødevaremini-
steriets Klagecenter senest 4 uger efter meddelelsen om af-
gørelsen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 15 a, stk.
5.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet så-
ledes, at det også fremover vil være Fødevareministeriets
Klagecenter, der vil være klagemyndighed for afgørelser ef-
ter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødeva-
reministeriets Klagecenters afgørelser ikke vil kunne ind-
bringes for anden administrativ myndighed. Det er således
ikke hensigten at ændre på to-instans princippet.
Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fø-
devareministeriets Klagecenter vil inden for 6 måneder fra
afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af
særlige grunde er undskyldelig.
Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler
om krav til klagens form og indhold. Der vil endvidere kun-
ne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den
myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte
”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videre-
sende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved op-
nås en hurtigere og mere effektiv sagsgang. Postkassemo-
dellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myn-
digheden vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver
klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal fore-
lægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold,
kan den nye afgørelse påklages til Fødevareministeriets Kla-
gecenter.
Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af
de almindelige forvaltningsretlige regler. En klage vil som
udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den
myndighed, som har truffet afgørelsen i første instans, og
Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klage op-
sættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet
med den påklagede afgørelse ikke derved forspildes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Det forslås, at bestemmelserne i § 6, stk. 3-7, ophæves, så-
ledes at adgangen til at stille krav om obligatorisk digital
kommunikation fremover samles, jf. de foreslåede bestem-
melser til §§ 66 a - 66 c, i lovforslagets § 7, nr. 3.
25
Bestemmelsen i den gældende § 6, stk. 3-7, indeholder al-
lerede hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende
digital kommunikation ved indberetning af oplysninger om
flytninger af svin og oplysninger om husdyrbrug til Det
Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Der er endvidere
hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at indberetning af oplysninger om
flytninger af kvæg, får og geder samt oplysninger om fød-
sler, slagtning og dødsfald hos kvæg til CHR skal foregå di-
gitalt.
Til nr. 2
Med lov nr. 527 af 28. maj 2013 blev der med ændringen
af § 37, stk. 2-5, indført hjemmel til, at kommunikation i
forbindelse med indberetning af oplysninger ved eksport af
levende dyr, sæd,
embryoner, ocytter m.v. kunne overgå til obligatorisk digital
kommunikation.
Det forslås, at bestemmelserne i § 37, stk. 2-5, ophæves,
således at adgangen til at stille krav om obligatorisk digital
kommunikation fremover samles, jf. de foreslåede bestem-
melser til §§ 66 a-66 c, under lovforslagets § 7, nr. 3.
I marts 2011 åbnede Fødevarestyrelsen Eksportportalen,
hvor eksportører af levende dyr, sæd, embryoner, ocytter
m.v. kan anmelde de nødvendige oplysninger forud for eks-
port. På Eksportportalen kan eksportører af levende dyr også
se, hvornår Fødevarestyrelsen har ledige tider til at foretage
kontrol af dyrenes sundhed og transportegnethed, og trans-
portørerne kan booke tid til kontrol på Eksportportalen. Når
eksportoplysninger først er indberettet til Eksportportalen,
overføres oplysningerne automatisk til CHR, og dermed bli-
ver vejen til de nødvendige certifikater kortere og uden ad-
ministrativt dobbeltarbejde.
Til nr. 3
§ 66
Med forslaget til ændring af § 66, stk. 1, præciseres det, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om indgivelse af klage, herunder formkrav til klagen,
f.eks. anvendelse af særligt klageskema.
Til nr. 4
For at smidiggøre overgangen til digital kommunikation
er det tidligere blevet vedtaget gradvist at indføre krav om
obligatorisk digital kommunikation på områder omfattet af
lov om hold af dyr. Den digitale kommunikation er indført i
takt med, at de juridiske og tekniske forudsætninger er kom-
met på plads
Med de foreslåede bestemmelser til §§ 66 a - 66 c, skabes
der en generel hjemmel til at indføre krav om obligatorisk
digital kommunikation i takt med, at et område er modent
hertil. Dette vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv
opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse for
Fødevarestyrelsen.
§ 66 a
Med forslaget til § 66 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af lov om
hold af dyr eller af regler udstedt i medfør af loven, skal
foregå digitalt.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent eller lign., som optræder på
virksomhedens eller borgernes vegne over for styrelsen.
Der er allerede på nuværende tidspunkt krav om digital
kommunikation ved anvendelsen af Det Centrale Husdyrs
Register (CHR), og krav om at øvrige indberetninger og an-
den kommunikation med Fødevarestyrelsen skal fortages di-
gitalt vil blive iværksat løbende i takt med, at de digitale løs-
ninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-
gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-
gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist
blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt
26
ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,
som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt
at koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis
anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 66 b
Med forslaget til § 66 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 66 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter, eksempelvis for myndigheder i
andre lande, således som det f.eks. er tilfældet med handels-
dokumenter, der skal følge transport af animalske biproduk-
ter fra tredjelande.
Også andre handelsdokumenter, der skal følge en trans-
port, samt godkendelse af en uddannelse og inseminørtilla-
delser fordrer indtil videre en personlig underskrift.
Til § 8
Til nr. 1
§ 36
Med forslaget til ændring af § 36, stk. 1, præciseres det, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om indgivelse af klager, herunder formkrav til klagen,
f.eks. anvendelse af særligt klageskema.
Til nr. 2
§ 37 a
27
Med forslaget til § 37 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af lov om
dyrlæger eller af regler udstedt i medfør af loven, skal fore-
gå digitalt.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræ-
der på virksomhedens eller borgerens vegne over for styrel-
sen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer, eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-
gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-
gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist
blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt
ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,
som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt
at koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende anmode en
rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågælden-
des vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 37 b
Med forslaget til § 37 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
28
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 37 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsætte nærmere
regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fra-
viges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter, eksempelvis for myndigheder i
andre lande.
I forhold til behandlingen af bl.a. ansøgninger om autori-
sation af dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærtek-
nikere, herunder i forhold til for personer med uddannelse
fra et andet land end Danmark, vil der således fortsat være
behov for i et vist omfang at kunne kræve indsendelse af
originale dokumenter med originale underskrifter.
Til § 9
Til nr. 1
§ 58
Med forslaget til ændring af § 58, stk. 1, præciseres det, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om indgivelse af klager, herunder formkrav til klagen,
f.eks. anvendelse af særligt klageskema.
Til nr. 2
§ 59 a
Med forslaget til § 59 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af lov om
fødevarer eller af regler udstedt i medfør af loven, skal fore-
gå digitalt.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent eller lign., som optræder på
virksomhedens eller borgerens vegne over for styrelsen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer, eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-
gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-
gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist
blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt
ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,
som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt
at koble sig på internettet.
29
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis
anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 59 b
Med forslaget til § 59 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 59 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsætte nærmere
regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fra-
viges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter.
Til § 10
Til nr. 1
Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev res-
sortansvaret for blandt andet lov om hold af heste overført
fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri. De hidtil gældende regler for behandlingen af klager
er baseret på den tidligere ressortfordeling. Med den foreslå-
ede affattelse af § 32 a og ophævelse af § 34 sker der en til-
pasning til den ændrede ressortfordeling således, at bestem-
melserne om klageadgang svarer til de tilsvarende bestem-
melser i den øvrige lovgivning på Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris område. Ændringen medfører bl.a., at
der fremover vil kunne remonstreres. Der vil derudover kun-
ne fastsættes formkrav til klagen, f.eks. om anvendelse af
særligt skema.
§ 32 a
Med forslaget til § 32 a får ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om adgang til
at klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af kla-
geadgangen, herunder om afskæring af klageadgangen, og
om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en
30
afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen, selv om
der er indgivet klage, og eventuelt træffe en ny afgørelse.
I den gældende § 34, stk. 1, er det fastsat, at afgørelser om
påbud truffet af en myndighed under Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri kan påklages til Fødevareministeri-
ets Klagecenter senest 4 uger efter meddelelsen om afgørel-
sen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 34, stk. 2.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet så-
ledes, at det også fremover vil være Fødevareministeriets
Klagecenter, der vil være klagemyndighed for afgørelser ef-
ter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødeva-
reministeriets Klagecenters afgørelser ikke vil kunne ind-
bringes for anden administrativ myndighed. Det er således
ikke hensigten at ændre på to-instans princippet.
Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fø-
devareministeriets Klagecenter vil inden for 6 måneder fra
afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af
særlige grunde er undskyldelig.
Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler
om krav til klagens form og indhold. Der vil endvidere kun-
ne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den
myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte
”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videre-
sende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved op-
nås en hurtigere og mere effektiv sagsgang. Postkassemo-
dellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myn-
digheden vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver
klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal fore-
lægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold,
kan den nye afgørelse påklages til Fødevareministeriets Kla-
gecenter.
Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af
de almindelige forvaltningsretlige regler. En klage vil som
udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den
myndighed, som har truffet afgørelsen i første instans, og
Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klage op-
sættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet
med den påklagede afgørelse ikke derved forspildes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
§ 32 b
Med forslaget til § 32 b, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold
omfattet af lov om hold af heste eller af regler udstedt i
medfør af loven.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræ-
der på virksomhedens eller borgerens vegne over for styrel-
sen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder og borge-
re efter ansøgning, at opnå dispensation fra kravet om digital
kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive
givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt ord-
blinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som
bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at
koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis
anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
31
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 32 c
Med forslaget til § 32 c skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 32 d
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.
Til nr. 2
Den foreslåede ophævelse af § 34 er en konsekvens af den
foreslåede nye bestemmelse i § 32 a i lovforslagets § 10 nr.
1.
Til § 11
Til nr. 1
Med lov nr. 341 af 27. april 2011 blev der etableret hjem-
mel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om pligt for jordbrugsbedrifter omfattet af
økologiloven til at anvende digital kommunikation i forbin-
delse med den årlige indberetning om økologisk jordbrugs-
produktion.
Bestemmelserne om obligatorisk indberetning blev indført
ved bekendtgørelse nr. 716 af 26. juni 2012 om økologisk
jordbrugsproduktion mv. Indberetning finder sted via Fæl-
lesskemaet, og foretages i Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeris Tast Selv-Service. I 2013 var det kun ca. 20
ud af i alt ca. 2700 økologer, der ikke foretog indberetnin-
gen digitalt.
§ 15 a
Med forslaget til § 15 a, stk. 1, udvides hjemlen til at kun-
ne fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommuni-
kation til at omfatte alle forhold omfattet af økologiloven el-
ler af regler udstedt i medfør her af. Den eksisterende hjem-
mel har alene omfattet kommunikation i forbindelse med
den årlige indberetning om økologisk produktion.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen og NaturEr-
hvervstyrelsen, og bemyndigelsen påtænkes udnyttet såle-
des, at pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelser-
ne og virksomhederne og borgerne også omfatter kommuni-
kation mellem styrelserne og en rådgiver, f.eks. en konsu-
lent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens el-
ler borgerens vegne over for styrelserne.
32
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
I forhold til ansøgning om autorisation, anmeldelser af
producentskifte for økologer og øvrig kommunikation i rela-
tion til kontrol af økologisk primærproduktion og virksom-
hed forventes dette i løbet af 2014 at kunne håndteres i digi-
tale løsninger.
For virksomheder er det hensigten, at anmeldelse af ønske
om at blive optaget i økologikontrolordningen, anmeldelser
af ændringer til økologiprocedurerne beskrevet i økologi
rapporten, ansøgning om brug af det økologiske spisemær-
ke, samt forhåndsanmeldelser af indførte partier fra tredje-
lande, vil blive digitaliseret, evt. delvist, i takt med, at de
tekniske løsninger m.v. er på plads.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen om for-
hold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt
i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget i styrel-
serne, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne
digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til en styrelse på anden må-
de end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen og NaturErhvervstyrelsen kan anvende til kontakt i
forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller hen-
vendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den på-
gældende virksomhed eller borger en pligt til at underrette
om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkre-
te sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-
mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadres-
se.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder og borge-
re efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om digital
kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive
givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt ord-
blinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som
bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at
koble sig på internettet.
Det forhold at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis
anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger. En tilsvarende be-
stemmelse findes i § 15 a, stk. 3 i den gældende bestemmel-
se.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. For-
slaget svarer til bestemmelsen i den gældende § 15 a, stk. 6.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for styrelserne
på det tidspunkt, hvor styrelsenrne kan behandle meddelel-
sen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk
i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelel-
se, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt
først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan
modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fast-
lægges som følge af problemer med it-system eller andre
lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kom-
met frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt,
hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsen-
delsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen eller NaturErhvervs-
tyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan
betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til styrel-
serne. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af
meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for ind-
givelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelel-
sen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gø-
res tilgængelig for styrelserne inden for en rimelig tid efter,
at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
33
§ 15 b
Med forslaget til § 15 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt. En tilsvarende bestemmelse
findes i den gældende § 15 a, stk. 5.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 15 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter, således som det f.eks. er tilfæl-
det med kontrolcertifikater, der skal følge den enkelte sen-
ding fra 3. lande til et EU-land skal være underskrevet på
papirform.
Desuden skal virksomheder, når de omfattes af økologi-
ordningen, ifølge EU-reglerne, udstede en erklæring, som
underskrives af den ansvarlige erhvervsdrivende. Indtil vi-
dere vil sådanne dokumenter fortsat skulle håndteres i papir-
udgaver.
Til nr. 2
§ 18
Med forslaget til ændring af § 18, stk. 1, præciseres det, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om indgivelse af klager, herunder formkrav til klagen,
f.eks. anvendelse af særligt klageskema.
Til § 12
Til nr. 1
§ 15 a
Med forslaget til § 15 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af lov om
dyreforsøg eller af regler udstedt i medfør af loven, skal
foregå digitalt.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borge-
re også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent eller lign., som optræder på
virksomhedens eller borgerens vegne over for styrelsen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder og borge-
re efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om digital
34
kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive
givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt ord-
blinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som
bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at
koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis
anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 15 b
Med forslaget til § 15 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 15 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsætte nærmere
regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fra-
viges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter, eksempelvis for myndigheder i
andre lande.
Til § 13
Til nr. 1
Den foreslåede ophævelse af § 9 b, stk. 4 og 5, er en kon-
sekvens af den foreslåede nye bestemmelse i § 9 c i lovfor-
slagets § 13 nr. 2.
Til nr. 2
Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev res-
sortansvaret for blandt andet lov om indendørs hold af dræg-
tige søer og gylte overført fra justitsministeren til ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtil gældende regler
for behandlingen af klager er baseret på den tidligere res-
sortfordeling. Med den foreslåede affattelse af § 9 c sker der
en tilpasning til den ændrede ressortfordeling således, at be-
stemmelserne om klageadgang svarer til de tilsvarende be-
stemmelser i den øvrige lovgivning på Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeris område. Ændringen medfører
35
bl.a., at der fremover vil kunne remonstreres. Der vil derud-
over kunne fastsættes formkrav til klagen, f.eks. om anven-
delse af særligt skema.
§ 9 c
Med forslaget til § 9 c får ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om adgang til
at klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af kla-
geadgangen, herunder om afskæring af klageadgangen, og
om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en
afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen, selv om
der er indgivet klage, og eventuelt træffe en ny afgørelse.
I den gældende § 9 b, stk. 4, er det fastsat, at afgørelser
om påbud truffet af en myndighed under Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri kan påklages til Fødevaremini-
steriets Klagecenter senest 4 uger efter meddelelsen om af-
gørelsen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 9 b, stk. 5.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet så-
ledes, at det også fremover vil være Fødevareministeriets
Klagecenter, der vil være klagemyndighed for afgørelser ef-
ter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødeva-
reministeriets Klagecenters afgørelser ikke vil kunne ind-
bringes for anden administrativ myndighed. Det er således
ikke hensigten at ændre på to-instans princippet.
Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fø-
devareministeriets Klagecenter vil inden for 6 måneder fra
afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af
særlige grunde er undskyldelig.
Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler
om krav til klagens form og indhold. Der vil endvidere kun-
ne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den
myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte
”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videre-
sende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved op-
nås en hurtigere og mere effektiv sagsgang. Postkassemo-
dellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myn-
digheden vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver
klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal fore-
lægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold,
kan den nye afgørelse påklages til Fødevareministeriets Kla-
gecenter.
Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af
de almindelige forvaltningsretlige regler. En klage vil som
udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den
myndighed, som har truffet afgørelsen i første instans, og
Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klage op-
sættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet
med den påklagede afgørelse ikke derved forspildes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
§ 9 d
Med forslaget til § 9 d, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold
omfattet af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte
eller af regler udstedt i medfør af loven.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræ-
der på virksomhedens eller borgerens vegne over for styrel-
sen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-
gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-
gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist
blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt
ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,
som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt
at koble sig på internettet.
Det forhold at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
36
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende anmode en
rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågælden-
des vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 9 e
Med forslaget til § 9 e skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 9 f
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter, eksempelvis for myndigheder i
andre lande.
Til § 14
Til nr. 1
Den foreslåede ophævelse af § 7 a, stk. 4 og 5, er en kon-
sekvens af den foreslåede nye bestemmelse i § 7 b i lovfor-
slagets § 14, nr. 2.
Til nr. 2
Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev res-
sortansvaret for blandt andet lov om indendørs hold af små-
grise, avls- og slagtesvin overført fra justitsministeren til mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtil gælden-
de regler for behandlingen af klager er baseret på den tidli-
gere ressortfordeling. Med den foreslåede affattelse af § 7 b
sker der en tilpasning til den ændrede ressortfordeling såle-
des, at bestemmelserne om klageadgang svarer til de tilsva-
rende bestemmelser i den øvrige lovgivning på Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område. Ændringen
medfører bl.a. at der fremover vil kunne remonstreres. Der
vil derudover kunne fastsættes formkrav til klagen, f.eks.
om anvendelse af særligt skema.
§ 7 b
37
Med forslaget til § 7 b får ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om adgang til
at klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af kla-
geadgangen, herunder om afskæring af klageadgangen, og
om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en
afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen, selv om
der er indgivet klage, og eventuelt træffe en ny afgørelse.
I den gældende § 7 a, stk. 4, er det fastsat, at afgørelser
om påbud truffet af en myndighed under Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri kan påklages til Fødevaremini-
steriets Klagecenter senest 4 uger efter meddelelsen om af-
gørelsen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 7 a, stk. 5.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet så-
ledes, at det også fremover vil være Fødevareministeriets
Klagecenter, der vil være klagemyndighed for afgørelser ef-
ter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødeva-
reministeriets Klagecenters afgørelser ikke vil kunne ind-
bringes for anden administrativ myndighed. Det er således
ikke hensigten at ændre på to-instans princippet.
Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fø-
devareministeriets Klagecenter vil inden for 6 måneder fra
afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af
særlige grunde er undskyldelig.
Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler
om krav til klagens form og indhold. Der vil endvidere kun-
ne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den
myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte
”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videre-
sende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved op-
nås en hurtigere og mere effektiv sagsgang. Postkassemo-
dellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myn-
digheden vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver
klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal fore-
lægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold,
kan den nye afgørelse påklages til Fødevareministeriets Kla-
gecenter.
Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af
de almindelige forvaltningsretlige regler. En klage vil som
udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den
myndighed, som har truffet afgørelsen i første instans, og
Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klage op-
sættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet
med den påklagede afgørelse ikke derved forspildes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
§ 7 c
Med forslaget til § 7 c, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold
omfattet af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og
slagtesvin eller af regler udstedt i medfør af loven.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræ-
der på virksomhedens eller borgerens vegne over for styrel-
sen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder og borge-
re efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om digital
kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive
givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt ord-
blinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som
bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at
koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis
anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
38
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 7 d
Med forslaget til § 7 d skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 7 e
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter, eksempelvis for myndigheder i
andre lande.
Til § 15
Til nr. 1
§ 2 a
Med forslaget til § 2 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af lov om
kloning og genmodificering eller af regler udstedt i medfør
af loven, skal foregå digitalt.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borge-
re også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent eller lign., som optræder på
virksomhedens eller borgerens vegne over for styrelsen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
39
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset ræk-
kevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af
virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digi-
tale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it, hverken
i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at
lade andre varetage den digitale kommunikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-
gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-
gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist
blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt
ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,
som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt
at koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende anmode en
rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågælden-
des vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 2 b
Med forslaget til § 2 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 2 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
40
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter, eksempelvis for myndigheder i
andre lande.
Til § 16
Til nr. 1
§ 34 a
Med forslaget til § 34 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af lov om
hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg eller af regler
udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.
Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og bemyndi-
gelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommuni-
kere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og borger-
ne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en
rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræ-
der på virksomhedens eller borgerens vegne over for styrel-
sen.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-
bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den
fornødne teknologi er til stede.
Bemyndigelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser
m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-
ven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke an-
ses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde
end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev,
følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på om-
rådet, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digitalt med Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-
der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Fødevaresty-
relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller
borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henven-
delsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver vide-
resendt til den nye e-mailadresse.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det
muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at
visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet
af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.
Umiddelbart vurderes der ikke at blive behov for at fast-
sætte sådanne undtagelsesbestemmelser, i givet fald vil de få
en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for
mindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i
besiddelse af digitale kompetencer eller ikke tidligere har
anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke
har mulighed for at lade andre varetage den digitale kommu-
nikation.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-
gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-
gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist
blive givet. Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt
ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,
som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt
at koble sig på internettet.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at
den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-
gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. I så fald må den pågældende anmode en
rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågælden-
des vegne.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges ministeren endvidere
til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anven-
delse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til af-
snit 4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det fastlagt, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-
delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-
ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevare-
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med-
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse
ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
41
IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer
tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-
merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke
kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem
inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen in-
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
§ 34 b
Med forslaget til § 34 b skabes der hjemmel til at fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri som afsender.
Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,
som sendes digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undta-
gelsesvist ikke sendes digitalt.
For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede
dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elek-
tronisk databehandling kan der henvises til afsnit 4.1.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 34 c
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller
forudsætningsvist af de pågældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og borgere kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-
tes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at der kan fastsættes nærme-
re regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan
fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter
med originale underskrifter, eksempelvis for myndigheder i
andre lande.
Til nr. 2
§ 36
Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev res-
sortansvaret for blandt andet lov om hold af malkekvæg og
afkom af malkekvæg overført fra justitsministeren til mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtil gældende
regler for behandlingen af klager er baseret på den tidligere
ressortfordeling. Med den foreslåede affattelse af § 36 sker
der en tilpasning til den ændrede ressortfordeling således, at
bestemmelserne om klageadgang svarer til de tilsvarende
bestemmelser i den øvrige lovgivning på Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeris område. Ændringen medfører
bl.a. at der fremover vil kunne remonstreres. Der vil derud-
over kunne fastsættes formkrav til klagen, f.eks. om anven-
delse af særligt skema.
Med forslaget til § 36 får ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om adgang til
at klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af kla-
geadgangen, herunder om afskæring af klageadgangen, og
om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en
afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen, selv om
der er indgivet klage, og eventuelt træffe en ny afgørelse.
I den gældende § 36, stk. 1, er det fastsat, at afgørelser om
påbud truffet af en myndighed under Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri kan påklages til Fødevareministeri-
ets Klagecenter senest 4 uger efter meddelelsen om afgørel-
sen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 9 b, stk. 5.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet så-
ledes, at det også fremover vil være Fødevareministeriets
Klagecenter, der vil være klagemyndighed for afgørelser ef-
ter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødeva-
reministeriets Klagecenters afgørelser ikke vil kunne ind-
bringes for anden administrativ myndighed. Det er således
ikke hensigten at ændre på to-instans princippet.
Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fø-
devareministeriets Klagecenter vil inden for 6 måneder fra
afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af
særlige grunde er undskyldelig.
Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler
om krav til klagens form og indhold. Der vil endvidere kun-
ne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den
myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte
”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videre-
sende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved op-
nås en hurtigere og mere effektiv sagsgang. Postkassemo-
dellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myn-
digheden vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver
klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal fore-
lægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold,
kan den nye afgørelse påklages til Fødevareministeriets Kla-
gecenter.
Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af
de almindelige forvaltningsretlige regler. En klage vil som
udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den
myndighed, som har truffet afgørelsen i første instans, og
Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klage op-
sættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet
med den påklagede afgørelse ikke derved forspildes.
42
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 17
Det foreslås i § 17, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. ja-
nuar 2014.
I de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af dette lov-
forslag, vil det blive fastsat, hvornår krav om obligatorisk
digital kommunikation træder i kraft på de enkelte områder.
Samtidig foreslås det i § 17, stk. 2, at administrative for-
skrifter, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er udstedt
i medfør af bestemmelser, som ændres eller ophæves ved
dette lovforslag, forbliver i kraft, indtil de pågældende for-
skrifter erstattes af nye forskrifter udstedt i medfør af dette
lovforslag.
Til § 18
Den foreslåede § 18 angiver lovforslagets territoriale gyl-
dighedsområde. Afgrænsningen af de foreslåede ændringers
territoriale gyldighed svarer til de pågældende loves territo-
riale gyldighed.
43
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 465 af 12. juni 2009 om sikring af dyrepa-
togener foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 3 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre do-
kumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt
på grundlag af elektronisk databehandling, kan ud-
stedes alene med angivelse af ministeriet som af-
sender.
§ 3 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
2. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
§ 4. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndig-
hed under ministeriet, kan ministeren fastsætte reg-
ler om adgang til at klage over myndighedens afgø-
relser, herunder om, at en klage ikke kan indbrin-
ges for en anden administrativ myndighed, og om
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til kla-
gen.«
44
myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter
at der er indgivet klage.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan efter forhandling med vedkommende mini-
ster henlægge sine beføjelser efter denne lov til en
anden statslig myndighed eller institution. Ministe-
ren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om
adgangen til at klage over disse myndigheders eller
institutioners afgørelser, herunder om, at en klage
ikke kan indbringes for en anden administrativ
myndighed, og om myndighedens eller institutio-
nens adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage.
§ 2
I lov nr. 91 af 9. februar 2011 om hold af slagtekal-
kuner foretages følgende ændringer:
1. Efter § 15 indsættes før kapitel 5:
»Kapitel 4 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 15 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
§ 15 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
45
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
2. § 17 affattes således:
§ 17. Afgørelser efter § 16, stk. 1, kan påklages til
Fødevare- og Veterinærklager. Klage skal indgi-
ves, senest 4 uger efter at klageren har fået medde-
lelse om afgørelsen. Fødevare- og Veterinærklager
kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om
den er indgivet efter fristens udløb. Klage har ikke
opsættende virkning, medmindre Fødevare- og Ve-
terinærklager træffer anden afgørelse.
Stk. 2. Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse ef-
ter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
»§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelser truffet i henhold til loven eller de i med-
før heraf udstedte regler, herunder om, at afgørel-
serne ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedernes adgang til at
genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til kla-
gen.«
§ 3
I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af
8. marts 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 24 d affattes således:
§ 24 d. Afgørelser, der træffes efter § 24 b og efter
regler udstedt i medfør af § 24 c, kan påklages til
Fødevareministeriets Klagecenter. Klage over af-
gørelser skal indgives, senest 4 uger efter at klage-
ren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagecen-
tret kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv
om klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage
har ikke opsættende virkning, medmindre Fødeva-
reministeriets Klagecenter træffer anden afgørelse.
Stk. 2. Fødevareministeriets Klagecenters afgørelse
efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
»§ 24 d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om adgang til at klage
over afgørelser truffet i henhold til loven eller de i
medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgø-
relserne ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til kla-
gen.«
2. Efter § 27 indsættes før kapitel 8:
»Kapitel 7 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 27 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
46
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 27 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
§ 27 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 4
I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 418
af 3. maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. § 1 a, ophæves, og i stedet indsættes:
§ 1 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital
kommunikation i forbindelse med
1) indberetning af oplysninger i tilknytning til regi-
strering og godkendelse af fodervirksomheder efter
regler fastsat i medfør af § 1, stk. 3, nr. 1, og
2) indberetning af oplysninger om omsætning m.v.
efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 3, nr. 9, til
brug for hel eller delvis fastlæggelse af fodervirk-
somhedernes betaling af udgifter ved kontrol og
administration af loven.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at mini-
steren ved henvendelse til fodervirksomheder om
forhold, der er omfattet af regler fastsat i henhold
til stk. 1, alene anvender digital kommunikation.
Stk. 3. Ministeren kan for de indberetninger, der er
nævnt i stk. 1, fastsætte regler om vilkår for anven-
delse af digital kommunikation, herunder om an-
vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign.
»§ 1 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 1 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre do-
kumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt
på grundlag af elektronisk databehandling, kan ud-
stedes alene med angivelse af ministeriet som af-
sender.
§ 1 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
47
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at mini-
steren kan udstede afgørelser og andre dokumenter
i forbindelse med den kommunikation, der er
nævnt i stk. 2, uden underskrift, med maskinelt el-
ler på tilsvarende måde gengivet underskrift eller
under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, der har udstedt afgørelsen el-
ler dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter
sidestilles med afgørelser og dokumenter med per-
sonlig underskrift.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgø-
relser og andre dokumenter, der udelukkende er
truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med angivelse af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
som afsender.
Stk. 6. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
2. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
§ 5. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri sine beføjelser efter denne lov til et un-
der ministeriet oprettet direktorat eller andet admi-
nistrativt organ, kan ministeren fastsætte bestem-
melser om adgang til at klage over afgørelser truf-
fet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at af-
gørelser ikke kan indbringes for højere administra-
tiv myndighed og om myndighedens adgang til at
genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan efter forhandling med vedkommende mini-
ster henlægge sine beføjelser efter loven til en an-
den statslig myndighed eller institution. Ministeren
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om ad-
gangen til at klage over disse myndigheders eller
institutioners afgørelser, herunder om, at klage ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed,
og om myndighedens eller institutionens adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til kla-
gen.«
§ 5
I lov om hold af slagtekyllinger, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 687 af 22. juni 2011, foretages følgende
ændringer:
1. § 14 affattes således:
§ 14. Fødevareregionernes afgørelser efter § 7 b,
stk. 2, § 11, § 12, stk. 1, og § 13 kan påklages til
Fødevareministeriets Klagecenter. Klage over af-
»§ 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelser truffet i henhold til loven eller de i med-
48
gørelser skal indgives, senest 4 uger efter at klage-
ren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagecente-
ret kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv
om klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage
over afgørelser efter § 11, § 12, stk. 1, og § 13 har
ikke opsættende virkning, medmindre Fødevaremi-
nisteriets Klagecenter træffer anden afgørelse.
Stk. 2. Fødevareministeriets Klagecenters afgørelse
efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
før heraf udstedte regler, herunder om, at afgørel-
serne ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedernes adgang til at
genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til kla-
gen.«
2. Efter § 20 indsættes før kapitel 6:
»Kapitel 5 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 20 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 20 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
§ 20 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 6
49
I lov om udendørs hold af svin, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 874 af 29. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 13 indsættes før kapitel 6:
»Kapitel 5 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 13 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 13 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
§ 13 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 15 a. Konstaterer en person nævnt i dyreværnslo-
vens § 24 a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf er overtrådt, kan en myndig-
hed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri meddele den ansvarlige for et dyrehold på-
bud om inden for en fastsat frist at træffe de foran-
staltninger, som findes nødvendige for at overholde
disse regler. Påbud skal meddeles skriftligt. Endvi-
dere skal den, der har ansvaret for dyret, have lej-
lighed til at udtale sig, før påbuddet meddeles.
2. § 15 a, stk. 4 og 5, ophæves.
50
Stk. 2. Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges, i det om-
fang det er nødvendigt for at afværge en væsentlig
lidelse for dyret.
Stk. 3. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1,
hvis den ansvarlige for dyreholdet i forvejen er
meddelt pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrø-
rende samme forhold. Et påbud meddelt i medfør
af stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes
pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende sam-
me forhold.
Stk. 4. En afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Fø-
devareministeriets Klagecenter. Klage over afgø-
relser skal indgives, senest 4 uger efter at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen. Klagecentret
kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om
klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage har
ikke opsættende virkning, medmindre Fødevaremi-
nisteriets Klagecenter træffer anden afgørelse.
Stk. 5. Fødevareministeriets Klagecenters afgørelse
efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
3. Efter § 15 a indsættes før kapitel 7:
»Kapitel 6 b
Klageadgang
§ 15 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om adgang til at klage
over afgørelser truffet i henhold til loven eller de i
medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgø-
relserne ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til kla-
gen.«
§ 7
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873
af 29. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om pligten til at afgive oplys-
ninger om husdyrbrug til Det Centrale Husdyr-
brugsregister (CHR). Enhver har adgang til at få
meddelt oplysninger fra registeret. Adgangen om-
fatter såvel enkeltstående oplysninger som masse-
oplysninger. Ministeren kan på ethvert tidspunkt,
herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående
oplysninger som masseoplysninger til en ubestemt
kreds af modtagere.
1. § 6, stk. 3-7, ophæves.
51
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om registe-
rets drift, vedligeholdelse og begrænsninger i ad-
gangen til at få oplysninger fra registeret samt om
opkrævning af betaling i forbindelse med træk af
oplysninger fra registeret. Reglerne kan indeholde
bestemmelser om udsendelse af erindringsskrivel-
ser, når indberetning til registeret ikke er sket inden
udløbet af en fastsat frist. For udsendelse af erin-
dringsskrivelsen kan opkræves et beløb, der regule-
res med tilpasningsprocenten i lov om en satsregu-
leringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med
10 delelige kronebeløb.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at op-
lysninger om flytninger af kvæg, svin, får og geder
og oplysninger om fødsler, slagtning og dødsfald
hos kvæg efter regler fastsat i medfør af § 5 samt
oplysninger om husdyrbrug efter regler fastsat i
medfør af stk. 1 skal indberettes digitalt, og at
kommunikation i forbindelse hermed skal foregå
digitalt mellem ministeren og virksomhederne.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital indberetning og digital kommunikation, jf.
stk. 3, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at mini-
steren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan
udstede afgørelser og andre dokumenter i forbin-
delse med de indberetninger, som er nævnt i stk. 3,
uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvaren-
de måde gengivet underskrift eller under anvendel-
se af en teknik, der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med
afgørelser og dokumenter med personlig under-
skrift.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgø-
relser og andre dokumenter, der udelukkende er
truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med angivelse af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri el-
ler den, ministeren bemyndiger hertil, som afsen-
der.
Stk. 7. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 37. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om indførsel og udførsel af
2. § 37, stk. 2-5, ophæves.
52
dyr, dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, oo-
cytter, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm,
dyrefoder og andre produkter og genstande, hvor-
med sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan
spredes.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at op-
lysninger om udførsel af levende dyr, sæd, em-
bryoner, oocytter m.v. efter regler fastsat i medfør
af stk. 1 skal indberettes digitalt, og at kommunika-
tion i forbindelse hermed skal foregå digitalt mel-
lem ministeren og virksomhederne.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital indberetning og digital kommunikation, jf.
stk. 2, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at mini-
steren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan
udstede dokumenter i forbindelse med de indberet-
ninger, som er nævnt i stk. 2, uden underskrift,
med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har ud-
stedt dokumentet. Sådanne dokumenter sidestilles
med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 5. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
3. I § 66, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
§ 66. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndig-
hed under ministeriet, kan ministeren fastsætte reg-
ler om adgangen til at klage over myndighedens af-
gørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med ved-
kommen- de minister eller vedkommende kommu-
nale organisation fastsætte regler om andre offent-
lige myndigheders eller institutioners medvirken
ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om ad-
gangen til at klage over disse myndigheders eller
institutioners afgørelser, herunder om, at klage ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed,
og om myndighedens eller institutionens adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til kla-
gen.«
53
Stk. 3. Ministeren kan henlægge sine beføjelser ve-
drørende drift af Det Centrale Husdyrbrugsregister
(CHR), jf. § 6, til en privat institution. Ministeren
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om ad-
gangen til at klage over den private institutions af-
gørelser.
4. Efter § 66 indsættes før kapitel 14:
»Kapitel 13 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 66 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 66 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
§ 66 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 8
I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af
29. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 36, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
54
§ 36. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndig-
hed under ministeriet, kan ministeren fastsætte reg-
ler om adgangen til at klage over myndighedens af-
gørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og
om myndighedens adgang til at genoptage en sag,
efter at der er indgivet klage. Dette gælder dog ikke
sager efter kapitel 6.
Stk. 2. Efter forhandling med den pågældende mi-
nister eller vedkommende kommunale organisation
kan ministeren fastsætte regler om andre offentlige
myndigheders eller institutioners medvirken ved
varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at klage over disse
myndigheders og institutioners afgørelser, herun-
der om, at afgørelserne ikke kan indbringes for an-
den administrativ myndighed, og om myndigheders
eller institutioners adgang til at genoptage en sag,
efter at der er indgivet klage.
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til kla-
gen.«
2. Efter § 37 indsættes før kapitel 10:
»Kapitel 9 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 37 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 37 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
§ 37 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
55
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 9
I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af
8. marts 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 58, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
§ 58. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndig-
hed under ministeriet, kan ministeren fastsætte reg-
ler om adgangen til at klage over myndighedens af-
gørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og
om myndighedernes adgang til at genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med ved-
kommende minister eller vedkommende kommu-
nale organisation fastsætte regler om andre offent-
lige myndigheders eller institutioners medvirken
ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om ad-
gangen til at klage over disse myndigheders eller
institutioners afgørelser, herunder om, at afgørel-
serne ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedens eller institutio-
nens adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørelserne,
uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin
fulde instruktionsbeføjelse.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter
ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende
godkendelse m.v. af isoleret transportmateriel, jf.
traktat af 1. september 1970 om international trans-
port af letfordærvelige levnedsmidler og om det
specielle materiel, der skal bruges til sådan trans-
port (ATP), til en privat institution. Ministeren kan
i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen
til at klage over den private institutions afgørelser.
Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der
foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde in-
struktionsbeføjelse.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter
ministeren henlægger sine beføjelser efter §§ 48 og
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til kla-
gen.«
56
50 til at foretage godkendelse i henhold til og kon-
trol med overholdelsen af de principper for god la-
boratoriepraksis, som er opstillet af Rådet for Or-
ganisationen for Økonomisk Samarbejde og Ud-
vikling, OECD, til en privat institution. Ministeren
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om ad-
gangen til at klage over den private institutions af-
gørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden
at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde
instruktionsbeføjelse.
Stk. 5. Ministeren kan nedsætte udvalg til at bistå
ved administration af særlige områder inden for fø-
devarelovgivningen. Ministeren kan fastsætte reg-
ler herom. Ministeren kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at klage over disse
udvalgs afgørelser. Ministeren kan ændre afgørel-
serne, uden at der foreligger klage. Ministeren be-
varer sin fulde instruktionsbeføjelse.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om relevante
forbrugerorganisationers adgang til at påklage af-
gørelser, der er truffet af tilsynsmyndigheden som
følge af en anmeldelse af en mulig overtrædelse af
fødevarelovgivningen.
2. Efter § 59 indsættes før kapitel 16:
»Kapitel 15 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 59 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 59 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
§ 59 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
57
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 10
I lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr.
251 af 8. marts 2013, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter § 32 indsættes før kapitel 11:
»Klageadgang
§ 32 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelser truffet i henhold til loven eller de i med-
før heraf udstedte regler, herunder om, at afgørel-
serne ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedernes adgang til at
genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til klagen.
Kapitel 10 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 32 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommuni-
kation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af den-
ne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 32 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre
dokumenter, der udelukkende er truffet eller ud-
stedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
58
§ 32 d. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 34. Afgørelser efter § 33 kan påklages til Fødeva-
reministeriets Klagecenter. Klage skal indgives, se-
nest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen. Fødevareministeriets Klagecenter
kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om
den er indgivet efter fristens udløb. Klage har ikke
opsættende virkning, medmindre Fødevareministe-
riets Klagecenter træffer anden afgørelse.
Stk. 2. Fødevareministeriets Klagecenters afgørelse
efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
2. § 34 ophæves.
§ 11
I økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 3.
maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. § 15 a ophæves, og i stedet indsættes:
§ 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om pligt for de af loven om-
fattede jordbrugsbedrifter til at anvende digital
kommunikation i forbindelse med den årlige indbe-
retning om økologisk jordbrugsproduktion.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at ministeren ved henvendelser til jordbrugsbe-
drifter om forhold, der er omfattet af regler fastsat i
medfør af stk. 1, alene anvender digital kommuni-
kation.
Stk. 3. Ministeren kan for den kommunikation, der
er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om vilkår for an-
vendelse af digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at mini-
steren kan udstede afgørelser og andre dokumenter
i forbindelse med den kommunikation, der er
nævnt i stk. 2, uden underskrift, med maskinelt el-
»§ 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommuni-
kation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af den-
ne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 15 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
59
ler på tilsvarende måde gengivet underskrift eller
under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt afgørelsen el-
ler dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter
sidestilles med afgørelser og dokumenter med per-
sonlig underskrift.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgø-
relser og andre dokumenter, der udelukkende er
truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med angivelse af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
som afsender.
Stk. 6. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 15 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelseaf en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
2. I § 18, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
§ 18. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndig-
hed under ministeriet, kan ministeren fastsætte reg-
ler om adgangen til at klage over myndighedens af-
gørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes
for en anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedens adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan efter forhandling med vedkommende mini-
ster henlægge sine beføjelser efter denne lov til en
anden statslig myndighed eller statslig institution.
Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte reg-
ler om adgangen til at klage over disse myndighe-
ders eller institutioners afgørelser, herunder om, at
klage ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedens eller institutio-
nens adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan efter forhandling med vedkommende kom-
munale organisation henlægge sine beføjelser efter
denne lov til en kommunalbestyrelse. Ministeren
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om ad-
gangen til at klage over kommunalbestyrelsens af-
gørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed, og om kom-
munalbestyrelsens adgang til at genoptage en sag,
efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre
afgørelserne, uden at der er indgivet klage. Mini-
steren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til kla-
gen.«
60
§ 12
I lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 253
af 8. marts 2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 15 indsættes før kapitel 4:
»Kapitel 3 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 15 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
§ 15 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 13
I lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte,
jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013,
foretages følgende ændringer:
§ 9 b. Konstaterer en person nævnt i dyreværnslo-
vens § 24 a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf er overtrådt, kan en myndig-
hed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri meddele den ansvarlige for et dyrehold på-
1. § 9 b, stk. 4 og 5, ophæves.
61
bud om inden for en fastsat frist at træffe de foran-
staltninger, som findes nødvendige for at overholde
disse regler. Påbud skal meddeles skriftligt. Endvi-
dere skal den, der har ansvaret for dyret, have lej-
lighed til at udtale sig, før påbuddet meddeles.
Stk. 2. Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges, i det om-
fang det er nødvendigt for at afværge en væsentlig
lidelse for dyret.
Stk. 3. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1,
hvis den ansvarlige for dyreholdet i forvejen er
meddelt pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrø-
rende samme forhold. Et påbud meddelt i medfør
af stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes
pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende sam-
me forhold.
Stk. 4. En afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Fø-
devareministeriets Klagecenter. Klage over afgø-
relser skal indgives, senest 4 uger efter at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen. Klagecentret
kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om
klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage har
ikke opsættende virkning, medmindre Fødevaremi-
nisteriets Klagecenter træffer anden afgørelse.
Stk. 5. Fødevareministeriets Klagecenters afgørelse
efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
2. Efter § 9 b indsættes før kapitel 3:
»Kapitel 2 b
Klageadgang
§ 9 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om adgang til at klage over af-
gørelser truffet i henhold til loven eller de i medfør
heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne
ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed, og om myndighedernes adgang til at gen-
optage en sag, efter at der er indgivet klage. Mini-
steren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav til klagen.
Kapitel 2 c
Obligatorisk digital kommunikation
§ 9 d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation
til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal
foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
62
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 9 e. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre do-
kumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt
på grundlag af elektronisk databehandling, kan ud-
stedes alene med angivelse af ministeriet som af-
sender.
§ 9 f. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 14
I lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagt-
esvin, jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 8. marts
2013, foretages følgende ændringer:
§ 7 a. Konstaterer en person nævnt i dyreværnslo-
vens § 24 a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf er overtrådt, kan en myndig-
hed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri meddele den ansvarlige for et dyrehold på-
bud om inden for en fastsat frist at træffe de foran-
staltninger, som findes nødvendige for at overholde
disse regler. Påbud skal meddeles skriftligt. Endvi-
dere skal den, der har ansvaret for dyret, have lej-
lighed til at udtale sig, før påbuddet meddeles.
Stk. 2. Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges, i det om-
fang det er nødvendigt for at afværge en væsentlig
lidelse for dyret.
Stk. 3. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1,
hvis den ansvarlige for dyreholdet i forvejen er
meddelt pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrø-
rende samme forhold. Et påbud meddelt i medfør
af stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes
1. § 7 a, stk. 4 og 5, ophæves.
63
pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende sam-
me forhold.
Stk. 4. En afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Fø-
devareministeriets Klagecenter. Klage over afgø-
relser skal indgives, senest 4 uger efter at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen. Klagecentret
kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om
klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage har
ikke opsættende virkning, medmindre Fødevaremi-
nisteriets Klagecenter træffer anden afgørelse.
Stk. 5. Fødevareministeriets Klagecenters afgørelse
efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed
2. Efter § 7 a indsættes før kapitel 3:
»Kapitel 2 b
Klageadgang
§ 7 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om adgang til at klage over af-
gørelser truffet i henhold til loven eller de i medfør
heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne
ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed, og om myndighedernes adgang til at gen-
optage en sag, efter at der er indgivet klage. Mini-
steren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav til klagen.
Kapitel 2 c
Obligatorisk digital kommunikation
§ 7 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation
til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal
foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 7 d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre do-
kumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt
på grundlag af elektronisk databehandling, kan ud-
stedes alene med angivelse af ministeriet som af-
sender.
§ 7 e. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
64
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 15
I lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 8. marts 2013,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 2 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre do-
kumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt
på grundlag af elektronisk databehandling, kan ud-
stedes alene med angivelse af ministeriet som af-
sender.
§ 2 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
65
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 16
I lov om hold af malkekvæg og afkom af malke-
kvæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 8. marts
2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 34 indsættes før kapitel 7:
»Kapitel 6 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 34 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 34 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
§ 34 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-
kumenter sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
2. § 36 affattes således:
§ 36. Afgørelser efter § 35, stk. 1, kan påklages til
Fødevareministeriets Klagecenter. Klage skal ind-
gives, senest 4 uger efter at klageren har fået med-
delelse om afgørelsen. Klagecentret kan i særlige
tilfælde behandle en klage, selv om den er indgivet
»§ 36. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri kan fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelser truffet i henhold til loven eller de i med-
før heraf udstedte regler, herunder om, at afgørel-
serne ikke kan indbringes for anden administrativ
66
efter fristens udløb. Klage har ikke opsættende
virkning, medmindre klagecentret træffer anden af-
gørelse.
Stk. 2. Fødevareministeriets Klagecentrets afgørel-
se efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden admi-
nistrativ myndighed.
myndighed, og om myndighedernes adgang til at
genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ind-
givelse af klager, herunder om formkrav til kla-
gen.«
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Administrative forskrifter, der er udstedt i
medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at
være i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
§ 18
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, § 4, og §§ 7-9 kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske for-
hold tilsiger.
67