Fremsat den 23. marts 2018 af Stine Brix (EL) og Pernille Skipper (EL)

Fremsat den 23. marts 2018 af Stine Brix (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om sociale akuttilbud til borger med psykiske lidelser, der bor i egen bolig
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. januar 2019 at pålægge kommunerne, at borgere med psykisk lidelse, der bor i
egen bolig, har let adgang til et socialt akuttilbud.
Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2017-18
AX021213
Bemærkninger til forslaget
Det netop afsluttede satspuljeprojekt om sociale akuttilbud
til mennesker med psykiske lidelser, der bor i egen bolig,
har vist, at et sådant tilbud er af stor betydning for den ople-
vede trivsel for mennesker med psykiske lidelser, der bor i
egen bolig. Der skabes større tryghed, uhensigtsmæssige
indlæggelser kan forebygges, og mennesker med psykiske
lidelser har større sandsynlighed for at klare sig i egen bolig
og for at forbedre deres mentale velbefindende, når der fin-
des et kommunalt forankret, døgnåbent og døgnbemandet
tilbud, hvor mennesker med akut psykisk krise kan henven-
de sig uden visitation og forudgående aftale.
Socialstyrelsen har gennem to satspuljeprojekter arbejdet
med afprøvning og udbredelse af sociale akuttilbud i periode
2008-2011 og igen i 2014-2017. Først gennem »Forsøg med
akuttilbud til mennesker med sindslidelse« og siden »Udbre-
delse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidel-
ser i egen bolig«. Projekterne er nu afsluttet, og evaluerin-
gen viser gode resultater. For eksempel angiver brugerne, at
deres mentale velbefindende er øget med 20 pct. i ugerne ef-
ter kontakt til de sociale tilbud, og brugerne har også færre
indlæggelser og sengedage i den almene psykiatri. Også på
længere sigt er der gode resultater, idet der indledningsvis
ses en stigning i antallet af ambulante besøg i behandlings-
psykiatrien, men denne udvikling erstattes af færre besøg ef-
ter 6 måneder. Der er nu gennem serviceloven åbnet for, at
kommunerne må etablere sociale akuttilbud. (»Evaluering af
forsøg med akuttilbud til mennesker med sindslidelser«, NI-
RAS, Socialstyrelsen, januar 2013. »Udbredelse af sociale
akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bo-
lig«, afsluttende evaluering, Deloitte, august 2017.)
Forslagsstillerne ønsker, at etablering af sociale akuttilbud
bliver indarbejdet i den kommende plan for psykiatrien og
således integreres med den øvrige psykiatri. Forslagsstiller-
ne ønsker endvidere, at kommunerne forpligtes til at sikre,
at alle borgere har mulighed for let adgang til et akuttilbud.
Tilbuddet skal som minimum indeholde tre kerneydelser:
– En akuttelefon, der er åben for telefoniske henvendelser
døgnet rundt alle ugens dage.
– Mulighed for, at mennesker døgnet rundt kan møde op i
akuttilbuddene uden visitation eller forudgående aftale
og modtage akut støtte, omsorg eller rådgivning.
– Mulighed for at overnatte i akuttilbuddene for menne-
sker med akutte psykiske problemer, hvis de oplever be-
hov for det.
Akuttilbuddet skal desuden indeholde en udkørende funk-
tion, hvor en medarbejder kan tage hjem til en person, der
har fået det akut psykisk dårligt og har svært ved at forlade
hjemmet.
Målgruppen for akuttilbuddene er voksne mennesker, der
enten er psykisk sårbare eller har en psykisk lidelse og bor i
egen bolig, men som ikke generelt har behov for psykiatrisk
behandling.
Akuttilbuddet skal være kommunalt forankret, men sam-
arbejde med de øvrige aktører på social- og sundhedsområ-
det, f.eks. den regionale behandlingspsykiatri eller kommu-
nens socialforvaltning. I modsætning til ved henvendelse til
øvrige tilbud skal der være mulighed for anonym kontakt.
Såfremt kommunen er for lille, til at det giver praktisk me-
ning med et lokalt forankret tilbud, kan to kommuner samar-
bejde om at drive et akuttilbud. Dette kunne for eksempel
gælde Læsø Kommune.
Der skal være to muligheder for kommunerne for at eta-
blere akuttilbud, afhængig af hvilke muligheder kommunen
har inden for de eksisterende rammer og tilbud i kommunen
til personer med psykisk lidelse i øvrigt. Tilbuddet kan såle-
des enten etableres som et integreret tilbud, hvor akuttilbud-
det etableres i fysisk og organisatorisk sammenhæng med
f.eks. et socialpsykiatrisk tilbud, eller som et semiintegreret
tilbud, hvor det ikke nødvendigvis deler fysisk placering
med øvrige socialpsykiatriske tilbud, men samtænkes her-
med organisatorisk. Erfaringer fra det tidligere forsøg viser,
at det integrerede akuttilbud har lavere etablerings- og
driftsomkostninger og har større sikkerhed og tryghed for
medarbejderne, hvorimod de semiintegrerede akuttilbud har
lettere ved at have fokus på den konkrete opgave og at få
kontakt med mennesker, der ikke tidligere har været i kon-
takt med psykiatrien og med den gruppe, der afholder sig fra
kontakt på baggrund af oplevelser fra tilstødende bosteder.
Den faglige tilgang på akuttilbuddene skal følge med den
faglige udvikling inden for området, men skal i udgangs-
punktet være baseret på en recovery- og empowermentori-
enteret tankegang, hvor fokus er på det enkelte menneskes
ønsker og behov, og hvor det centrale er, at de, der henven-
der sig, får mulighed for at komme sig helt eller delvis efter
en psykisk krise og udvikle deres kompetencer og ressourcer
Akuttilbuddene skal etableres med processtøtte fra Social-
styrelsen og understøttes af regionenerne med henblik på
kompetenceudvikling.
Finansiering
I satspuljeprojektet »Udbredelse af sociale akuttilbud til
mennesker med psykiske lidelser i egen bolig« er den gen-
nemsnitlige udgift pr. henvendelse opgjort til 1.800 kr., og
den gennemsnitlige udgift pr. person, der har henvendt sig i
tilbuddet, er 13.700 kr. Det svarer til en samlet udgift pr.
akuttilbud på 4,3 mio. kr., hvoraf etablering af tilbuddet ud-
gør ca. 0,3 mio. kr. Opgørelsen er for en 2-årig periode.
Hvis tilbuddene etableres som integrerede tilbud, vil om-
kostningerne være lavere, da allerede ansat personale kan ta-
ge sig af nogle opgaver, f.eks. passe vagttelefonen i natteti-
merne. Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med
psykiske lidelser i egen bolig, Deloitte, august 2017.
På baggrund af beregninger baseret på Socialstyrelsens
evaluering af omkostningerne til drift og etablering af socia-
le akuttilbud vurderes det, at udgifterne det første år vil ud-
2
gøre i alt ca. 230 mio. kr., og efter etablering vil udgifterne i
alt være ca. 205 mio. kr. årligt.
Disse udgifter kan eksempelvis finansieres ved at genind-
føre en udligningsskat på 3 pct. på pensionsudbetalinger
over 300.000 kr., hvilket giver en indtægt på 400 mio. kr.
Forslagsstillerne er dog meget villige til at drøfte andre mu-
ligheder for finansiering.
Evalueringer af projekterne med sociale akuttilbud tyder
på, at tilbuddene giver en aflastning for den etablerede be-
handlingspsykiatri. Herved opnås en besparelse, når det ikke
bliver nødvendigt med akutte indlæggelser. I satspuljepro-
jektet i 14 kommuner sås en gennemsnitlig nedsat indlæg-
gelsestid med 6 dage, hvorved der kunne opnås en besparel-
se på 21.600 kr. pr. person. Forslagsstillerne vil ikke indreg-
ne en potentiel besparelse i etableringen af de akutte pladser,
da den vil udmøntes forskelligt afhængigt af gruppen, der
tilknyttes og får gavn af tilbuddene.
3
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om sociale akuttilbud til
borger med psykiske lidelser, der bor i egen bolig
(Beslutningsforslag nr. B 109)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4