Fremsat den 23. marts 2018 af ældreministeren (Thyra Frank)

Fremsat den 23. marts 2018 af ældreministeren (Thyra Frank)
Forslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn
(Styrket tilsyn på ældreområdet)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af
29. januar 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 149 indsættes:
»§ 150. Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre tilsyn
med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87,
som ydes på de registreringspligtige kommunale og private
enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal gennemføre til-
synet efter stk. 1 ud fra en løbende vurdering af, hvor der
kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg
og pleje ikke har den fornødne kvalitet. Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mis-
tanke gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes nød-
vendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige
hjælp, omsorg og pleje i en enhed.
Stk. 3. Bliver Styrelsen for Patientsikkerhed bekendt med
overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i forbin-
delse med tilsyn efter stk. 1, skal styrelsen orientere
vedkommende registreringspligtige enhed og den stedlige
kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret
om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold efter
stk. 3, skal kommunalbestyrelsen orientere de kommunalbe-
styrelser, som har ansvar for hjælpen til den enkelte borger,
jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, når disse borgere kan blive berørt.
Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere
regler om vurdering af kvaliteten af den personlige hjælp,
omsorg og pleje, herunder i form af opstilling af kriterier og
indikatorer.
§ 150 a. Den registreringspligtige enhed er forpligtet til at
give de oplysninger, som er nødvendige som led i tilsynet på
anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed har til enhver tid
som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, mod behørig legitima-
tion uden retskendelse adgang til alle registreringspligtige
enheder omfattet af tilsynet.
§ 150 b. Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en til-
synsrapport efter hvert tilsynsbesøg udført efter § 150, stk.
1. Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en årlig sam-
menfatning af observationer og vurderinger som følge af til-
synene efter § 150, stk. 1.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om
offentliggørelse af tilsynsrapporter og sammenfatninger, jf.
stk. 1.
§ 150 c. Følgende enheder skal registrere sig hos Styrel-
sen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2:
1) Plejehjem m.v., jf. § 192
2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om al-
mene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og
personer med handicap
3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om fri-
plejeboliger
4) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige
pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der
er tilknyttet fast personale
5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. § 91.
Stk. 2. Registreringspligten efter stk. 1, omfatter ikke en-
heder, hvor hjælpen og støtten til borgerne i enheden i væ-
sentligt omfang omfatter støtte efter § 85.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere
regler om registrering efter stk. 1, herunder at registrering
skal ske elektronisk.
§ 150 d. Tilsiger forholdene i den registreringspligtige en-
hed det, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud om
krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlerti-
digt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats
hos den pågældende enhed helt eller delvist.
Lovforslag nr. L 210 Folketinget 2017-18
Sundheds- og Ældremin.
CN000608
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1, kan ikke indbringes for an-
den administrativ myndighed.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om
offentliggørelse af afgørelser truffet efter stk. 1.«
2. Efter § 157 indsættes i kapitel 28:
Ȥ 157 a. Den registreringspligtige enhed, som undlader
at afgive de krævede oplysninger efter § 150 a, stk. 1, undla-
der at registrere sig efter § 150 c, stk. 1, eller undlader at ef-
terkomme et påbud efter § 150 d, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i forskrifter, der
udstedes i medfør af § 150 b, stk. 2 og § 150 d, stk. 3, fast-
sætte bestemmelser om straf i form af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
§ 157 b. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske per-
soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 19.
januar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2, ændres »af tilsyn efter §« til: »om tilbuddet er
omfattet af tilsyn efter §§ 150 og«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1 og 2 ophæves den 31. december 2021.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Indhold og formål
1.2. Baggrund
2. Lovforslaget
2.1. Gældende ret
2.1.1. Personlig hjælp, omsorg og pleje
2.1.2. Kommunernes tilsyn med personlig hjælp, omsorg og pleje
2.1.3. Databeskyttelsesforordningen og forslag til databeskyttelsesloven
2.2. Overvejelser
2.3. Lovforslagets indhold
2.3.1. Et uafhængigt og risikobaseret tilsyn
2.3.1.1. Udvikling af model for det risikobaserede tilsyn med social- og plejefaglige indsatser
2.3.2. Adgang til de registreringspligtige enheder uden retskendelse
2.3.3. Registrering af de enkelte enheder
2.3.4. Offentliggørelse af tilsynsrapporter og afgørelser
2.3.5. Påbud til de enkelte enheder
2.3.6. Behandling af oplysninger, herunder personoplysninger, som led i tilsynet
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Indhold og formål
Kommunalbestyrelsen skal sikre og følge op på, om bor-
gerne får den hjælp, de har behov for efter lov om social ser-
vice samtidig med, at kommunalbestyrelsen på ældreområ-
det fører tilsyn med hjælpen både i forhold til den hjælp,
kommunen selv leverer, og den hjælp private leverandører
leverer.
Der er brug for en højere grad af uvildighed i tilsynet med
den hjælp, som kommunen selv og private leverandører le-
verer.
Samtidig er der behov for at styrke tilsynet med den so-
cial- og plejefaglige indsats ved at opstille risikoparametre
og målepunkter for, om indsatsen har den fornødne kvalitet,
og som både kan danne baggrund for læring og kontrol.
1.2. Baggrund
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alter-
nativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, indgik
den 13. november 2017 Aftale om satspuljen på ældreområ-
det for 2018-2021, herunder initiativ om styrket tilsyn på æl-
dreområdet. Lovforslaget udmønter den del af den politiske
aftale, som omfatter forsøg med et styrket tilsyn på ældre-
området. Med lovforslaget skal Styrelsen for Patientsikker-
hed i en forsøgsperiode på 4 år føre et risikobaseret tilsyn
med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, mid-
lertidige pladser og hjemmeplejeenheder med henblik på at
udvikle og afprøve et uafhængigt og risikobaseret tilsyn med
den social- og plejefaglige indsats.
Der skal som led i forsøget arbejdes med udvikling af risi-
koparametre på det social- og plejefaglige område, som kan
indikere, at der ikke leveres pleje og omsorg af tilstrækkelig
kvalitet. Der skal endvidere opstilles relevante målepunkter
for tilsynet, som giver mulighed for læring og kontrol.
Formålet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på
ældreområdet og gøre tilsynet mere uafhængigt. Der er en
tæt kobling mellem ældre- og sundhedsområdet i forhold til
den pleje og omsorg, som den enkelte borger modtager.
Medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre vil ofte ud-
føre både sygepleje efter sundhedsloven og pleje efter ser-
viceloven.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører i dag et risikobaseret
tilsyn med behandling efter sundhedsloven på plejecentre, i
hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen. Der er tegn på, at der
i de enheder, hvor der er problemer i forhold til den sund-
hedsfaglige indsats, ofte også kan være problemer i forhold
til den social-og plejefaglige indsats. Det vurderes derfor, at
det vil skabe sammenhæng og synergieffekter, at tilsynet
med den sundhedsfaglige indsats og en styrkelse af tilsynet
med den social- og plejefaglige indsats samles hos Styrelsen
for Patientsikkerhed. Der er tale om et supplerende tilsyn
med ældreplejen, som bygger oven på kommunernes eksi-
3
sterende tilsyn, som således fastholdes. Nationalt videnscen-
ter og rejsehold for værdig ældrepleje (initiativ i aftale om
satspuljen på ældreområdet for 2018-2021) vil herudover
aktivt kunne bidrage til læring i kommunerne, herunder ved
besøg af videnscentrets rejsehold.
Frem mod den 1. juli 2018 vil foregå et udviklingsarbejde
i Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor kriterierne og indika-
torerne til brug for tilsynet udvikles. Derudover vil der være
et løbende udviklingsarbejde i hele forsøgsperioden. Rele-
vante interessenter på området vil blive inddraget, dvs. re-
præsentanter for både faglige organisationer, driftsherrer og
brugerorganisationer. Der vil være repræsentation i både en
arbejdsgruppe og i en strategisk følgegruppe.
2. Lovforslaget
2.1. Gældende ret
2.1.1. Personlig hjælp, omsorg og pleje
I servicelovens kapitel 16 om personlig hjælp, omsorg og
pleje samt plejetestamenter reguleres kommunalbestyrelsens
forpligtelser til at tilbyde hjælp og støtte på en række for-
skellige områder til personer, der som følge af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
har brug for hjælp til at klare sig selv eller til at lette den
daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
I servicelovens § 81 fremgår det overordnede formål med
indsatser til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller med særlige sociale problemer. § 81 fastsæt-
ter, at formålet med indsatsen skal: 1) forebygge, at den en-
keltes problemer forværres, 2) understøtte den enkeltes mu-
ligheder for at fastholde egne ressourcer eller fremme øget
selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og per-
sonlige funktion, 3) forbedre mulighederne for den enkeltes
livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet,
behandling, omsorg og pleje, 4) fremme inklusion i samfun-
det, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed for
deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer,
og 5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset
efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i bo-
tilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter
serviceloven.
Personlig og praktisk hjælp og madservice tilbydes efter
servicelovens § 83 til personer, som på grund af midlertidigt
eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opga-
ver. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter § 83
skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et rehabiliteringsfor-
løb efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne
og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83. Endvidere
tilbydes afløsning og aflastning efter § 84, stk. 1, midlerti-
digt ophold efter § 84, stk. 2, socialpædagogisk bistand efter
§ 85 og genoptræning efter § 86, stk. 1, og vedligeholdelses-
træning efter § 86, stk. 2. Efter § 87 skal kommunalbestyrel-
sen sikre, at de opgaver, der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent
omfang kan varetages døgnet rundt.
2.1.2. Kommunernes tilsyn med personlig hjælp, omsorg og
pleje
Det følger af § 16 i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område, at kommunalbestyrelsen har
pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver
løses, og at tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og
den måde, opgaven udføres på.
I servicelovens § 148 a er denne tilsynsforpligtelse uddy-
bet i forhold til, om den stedlige kommunalbestyrelse skal
føre et generelt driftsorienteret tilsyn med tilbuddets perso-
nale, bygninger og økonomi. Det følger desuden af service-
lovens § 148, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den kommu-
ne, der har pligt til at yde hjælp efter loven, jf.§§ 9-9 b i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i den-
ne kommune i forhold til den enkelte person har truffet af-
gørelse om. Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, at
kommunen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre
sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det personrettede
tilsyn).
Efter servicelovens § 151, stk. 1, har den stedlige kommu-
ne pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter
servicelovens §§ 83 (personlig og praktisk hjælp og madser-
vice), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (genoptræning og
vedligeholdelsestræning), løses i overensstemmelse med de
afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse be-
stemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne
kvalitetsstandarder, jf. serviceloven § 139. Efter servicelo-
vens § 151 a, stk. 1, har kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, hvor friplejeboligerne ligger, på tilsvarende vis pligt
til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn med indsatserne
over for lejere og beboere i friplejeboliger, jf. § 148, stk. 1
og 2, og § 151, stk. 1. Det er en del af formålet med kommu-
nalbestyrelsens tilsynsforpligtelse efter servicelovens § 151,
stk. 1, at præcisere forpligtelsen efter § 16 i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område, og at sætte
særlig fokus på myndighedstilsynet med den hjælp, som
kommunale og private leverandører giver efter §§ 83, 83 a
og 86.
Efter servicelovens § 151, stk. 2, 1. pkt., skal kommunal-
bestyrelsen som led i tilsynsforpligtelsen efter servicelovens
§ 151, stk. 1, hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbe-
søg på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejebolig-
bebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.
eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og
i andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Efter de gæl-
dende regler i servicelovens § 151 a, stk. 2, 1. pkt., skal
kommunalbestyrelsen som led i tilsynsforpligtelsen hvert år
foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboliger.
Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere,
der modtager kommunale serviceydelser, jf. servicelovens §
151, stk. 2, 2. pkt., og servicelovens § 151 a, stk. 2, 2. pkt.
Tilsynet må ikke varetages af leverandører, herunder friple-
jeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver på
området, jf. servicelovens § 151, stk. 2, 3. pkt., og servicelo-
vens § 151 a, stk. 2, 3. pkt.
4
Efter de gældende regler i servicelovens § 151, stk. 3,
gælder kommunalbestyrelsens forpligtelse efter servicelo-
vens § 151, stk. 1 og 2, ikke tilbud, som er omfattet af so-
cialtilsynet, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.
Som det fremgår om tilsynet efter § 151 i vejledning nr.
9341 af 8. maj 2015 om hjælp og støtte efter serviceloven,
punkt 296, skal kommunalbestyrelsen aktivt, opsøgende og
systematisk føre tilsyn med, at borgerne får den hjælp, som
de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet – både fagligt
og økonomisk – som man har besluttet, der skal være i kom-
munen.
Som led i tilsynsforpligtigelsen efter servicelovens § 151,
stk. 1, skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét
uanmeldt tilsyn på plejecentre, jf. § 151, stk. 2. Tilsynsplig-
ten gælder i forhold til alle beboere, der modtager visiterede
servicelovsydelser. Målet for tilsynet er, at kommunalbesty-
relsen – blandt andet via beboernes oplysninger – dels kan
sikre, at beboerne får den hjælp, som de har krav på, dels
kan sikre, at hjælpen udføres på en ordentlig måde. Tilsyns-
besøgene er således medvirkende til, at kommunalbestyrel-
sen kan foretage en løbende og systematisk opfølgning på
indsatserne.
Efter servicelovens § 151 c, skal kommunalbestyrelsen
endvidere udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for
hjælp efter servicelovens § 83 til borgere i eget hjem, jf. §
91.
2.1.3. Databeskyttelsesforordningen og forslag til
databeskyttelsesloven
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direk-
tiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen) finder
anvendelse fra den 25. maj 2018. Justitsministeren har end-
videre den 25. oktober 2017 fremsat lovforslag L 68 om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-
lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (her-
efter forslag til databeskyttelsesloven). Det følger af forslag
til databeskyttelsesloven, at loven skal træde i kraft den 25.
maj 2018. Lovforslag om styrket tilsyn på ældreområdet
træder ifølge forslaget i kraft den 1. juli 2018. På tidspunktet
for nærværende lovforslags ikrafttræden vil databeskyttel-
sesforordningen således være gældende, ligesom det forven-
tes, at forslag til databeskyttelsesloven vil være gældende.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulig-
hederne for at behandle almindelige personoplysninger. Det
fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at
behandlingen kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét
af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gælden-
de, herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstater-
ne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmel-
ser for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordnin-
gens bestemmelser om behandling med henblik på overhol-
delse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere
specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for
at sikre lovlig og rimelig behandling. Det følger herudover
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grundla-
get for behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af
EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den
dataansvarlige er underlagt. Formålet med behandlingen
skal være fastlagt i dette retsgrundlag, eller for så vidt angår
den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nød-
vendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse,
eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
den dataansvarlige har fået pålagt.
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er
behandling af følsomme oplysninger, herunder helbredsop-
lysninger forbudt. Der gælder imidlertid en række undtagel-
ser til dette forbud. Det følger bl.a. af artikel 9, stk. 2, litra h,
at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis behandling er nødven-
dig med henblik på forebyggende medicin eller arbejdsme-
dicin til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne, medi-
cinsk diagnose, ydelse af social- og sundhedsomsorg eller –
behandling eller forvaltning af social- og sundhedsomsorg
og –tjenester på grundlag af EU-retten eller medlemsstater-
nes nationale ret eller i henhold til en kontrakt med en sund-
hedsperson og underlagt de betingelser og garantier, der er
omhandlet i stk. 3.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, at personoplysninger som
omhandlet i stk. 1, herunder helbredsoplysninger, kan be-
handles til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h, hvis
disse oplysninger behandles af en fagperson, der har tavs-
hedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes na-
tionale ret eller regler, der er fastsat af nationale kompetente
organer, eller under en sådan persons ansvar eller af en an-
den person, der også har tavshedspligt i henhold til EU-ret-
ten eller medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er
fastsat af nationale kompetente organer.
Det følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens præam-
belbetragtning 53, at særlige kategorier af personoplysnin-
ger, som bør nyde højere beskyttelse, kun bør behandles til
sundhedsmæssige formål, når det er nødvendigt for at opfyl-
de disse formål til gavn for fysiske personer og samfundet
som helhed, navnlig i forbindelse med forvaltning af sund-
heds- eller socialydelser og -systemer, herunder administra-
tionens og centrale nationale sundhedsmyndigheders be-
handling af sådanne oplysninger med henblik på kvalitets-
kontrol, ledelsesinformation og det generelle nationale og
lokale tilsyn med sundheds- eller socialsystemet.
2.2. Overvejelser
Initiativet om styrket tilsyn på ældreområdet i Aftalen om
satspuljen på ældreområdet 2018-2021, som regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)
indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternati-
vet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 13. no-
5
vember 2017, udmøntes ved at forpligte Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed til i en forsøgsperiode fra 1. juli 2018 – 31. de-
cember 2021 at føre et risikobaseret tilsyn med den social-
og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser
og hjemmeplejeenheder med henblik på at udvikle og afprø-
ve et uafhængigt og risikobaseret tilsyn med den social- og
plejefaglige indsats.
De gældende regler om kommunernes tilsynsforpligtelser
på ældreområdet bibeholdes. Der er således tale om et sup-
plerende tilsyn i perioden den 1. juli 2018 – 31. december
2021.
I perioden frem mod den 1. juli 2018 skal Styrelsen for
Patientsikkerhed udvikle risikoparametre på det social- og
plejefaglige område, som kan indikere, at der ikke leveres
personlig hjælp, pleje og omsorg af fornøden kvalitet. Der
skal endvidere opstilles relevante målepunkter for tilsynet,
som giver mulighed for læring og kontrol.
I overvejelserne om at skabe et uafhængigt tilsyn med den
social- og plejefaglige indsats under Styrelsen for Patient-
sikkerhed er lagt vægt på, at Styrelsen for Patientsikkerhed
er en uafhængig instans, der allerede i dag fører et risikoba-
seret tilsyn efter sundhedsloven. Styrelsen for Patientsikker-
hed fører i dag et risikobaseret tilsyn med den sundhedsfag-
lige behandling på plejecentre, midlertidige pladser og
hjemmeplejeenheder.
For i størst mulig omfang at understøtte synergieffekterne
mellem det nye tilsyn med den social- og plejefaglige ind-
sats og det eksisterende risikobaserede tilsyn med sundheds-
faglig behandling er der i overvejelserne omkring indhentel-
se og videregivelse af nødvendige oplysninger, registrering
af de enkelte organisatoriske enheder, offentliggørelse af til-
synsrapporter og afgørelser og sanktionsmuligheder lagt
vægt på, at tilnærme sig de regler, der gælder for det risiko-
baserede tilsyn efter sundhedsloven.
I overvejelserne omkring, hvordan der føres tilsyn med
den social- og plejefaglige indsats, der ydes på plejecentre,
midlertidige pladser og i hjemmeplejen, er det vurderet, at
der vil være behov for at se på, om den personlige hjælp,
omsorg og pleje i den enkelte enhed har den fornødne kvali-
tet.
I overvejelser omkring orientering om bekymrende for-
hold til de pågældende enheder og kommunalbestyrelser er
det vurderet, at det er relevant i forhold til den hjælp, den
enkelte borger modtager.
2.3. Lovforslagets indhold
2.3.1. Et uafhængigt og risikobaseret tilsyn
Det foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre til-
syn med den personlige hjælp, omsorg og pleje, der ydes til
borgere uanset boform.
Lovforslaget afgrænser området for det styrkede tilsyn til
at omfatte personlig hjælp, omsorg og pleje efter servicelo-
vens §§ 83-87. Den personlige hjælp, omsorg og pleje, der
omfattes af tilsynet, vil således omfatte tilbud om personlig
og praktisk hjælp og madservice efter § 83, rehabiliterings-
forløb efter § 83 a, afløsning og aflastning efter § 84, stk. 1,
midlertidige ophold efter § 84, stk. 2, socialpædagogisk bi-
stand efter § 85 samt genoptræning og vedligeholdelsestræ-
ning efter § 86. Derudover vil tilsynet omfatte § 87, hvoref-
ter kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er
nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet
rundt.
Efter servicelovens § 83 skal kommunalbestyrelsen tilby-
de 1) personlig hjælp og pleje, for eksempel hjælp til per-
sonlig hygiejne, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske
opgaver i hjemmet, for eksempel rengøring, og 3) madser-
vice. Den personlige og praktiske hjælp og madservice gives
til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-
blemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Efter servicelovens § 83 a skal kommunalbestyrelsen til-
byde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsfor-
løb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabilite-
ringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funk-
tionsevne og dermed nedsætte behovet for personlig og
praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83.
Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 84, stk. 1,
pligt til at sørge for tilbud om afløsning eller aflastning til
ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer
en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for
hjemmet, for eksempel i form af tilbud om dag-, nat- eller
døgnophold i plejehjem eller plejebolig. Derudover kan
kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 84, stk. 2, tilby-
de et midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et
særligt behov for omsorg og pleje.
Efter servicelovens § 85 skal kommunalbestyrelsen tilby-
de hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til ud-
vikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på
grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer.
Efter servicelovens § 86, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsned-
sættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknyt-
ning til en sygehusindlæggelse, og efter servicelovens § 86,
skt. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at vedli-
geholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer har behov herfor.
Lovforslaget afgrænser de registreringspligtige kommuna-
le og private enheder, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed
skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje
til følgende enheder:
1) Plejehjem m.v., jf. § 192
2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap
3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friple-
jeboliger
6
4) Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige
pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er
tilknyttet fast personale
5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. 91.
Lovforslaget omfatter både private og kommunale enhe-
der.
Med henvisningen i lovforslaget til leverandører, som le-
verer hjælp efter § 83, jf. servicelovens § 91, menes leveran-
dører, som leverer hjælp til borgere i eget hjem, som ikke
bor i en plejebolig, friplejebolig, på plejehjem m.v., eller i
andre tilsvarende boligenheder. Indsatsen over for disse bor-
gere i eget hjem er ofte i kommunen organiseret i hjemme-
plejeenheder. Der vil både være kommunale og private leve-
randører, som leverer personlig hjælp, omsorg og pleje til
borgere i eget hjem, jf. § 91. Med henvisningen til hjemme-
plejeenheder i lovslagets bemærkninger menes de enheder –
både kommunale og private, der leverer personlig hjælp,
omsorg og pleje til borgere i eget hjem, som ikke bor i en
plejebolig, friplejebolig, på plejehjem m.v., eller anden til-
svarende boligenhed. Den indsats, der føres tilsyn med i
hjemmeplejeenhederne, er den personlige hjælp, omsorg og
pleje efter servicelovens §§ 83-87.
Med henvisningen til midlertidige pladser i lovforslagets
bemærkninger menes midlertidige pladser, som kan være
oprettet efter forskellige hjemler i serviceloven og sund-
hedsloven, for eksempel efter servicelovens § 84, stk. 2,
hvorefter kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til per-
soner, der i en periode har et særligt behov for omsorg og
pleje, eller sundhedslovens § 138 om hjemmesygepleje.
Hjælpen skal udgå fra servicearealer, og der skal være til-
knyttet fast personale. Efter lovforslaget skal Styrelsen for
Patientsikkerhed dermed føre tilsyn med den personlige
hjælp, omsorg og pleje efter serviceloven, som gives til bor-
gere på midlertidige døgnpladser uafhængigt af, efter hvil-
ken hjemmel den midlertidige plads er oprettet.
Det foreslås endvidere, at registreringspligten efter den
foreslåede § 150 c, stk. 1, ikke gælder enheder, hvor hjælpen
og støtten til borgerne i enheden i væsentlig omfang omfat-
ter støtte efter § 85, jf. den foreslåede § 150 c, stk. 2. Efter
lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3, litra c, godkender og
fører socialtilsynet det driftsorienterede tilsyn med tilbud i
form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov
om social service, når tilbuddet til beboerne i væsentligt om-
fang omfatter støtte efter § 85 i lov om social service. Det
foreslåede tilsyn omfatter kun ældreområdet, hvor hjælpen
og støtten til borgerne i enhederne ikke i væsentligt omfang
omfatter støtte efter § 85. Der henvises til den hjælp og støt-
te, der gives i enheden generelt, og ikke i forhold til den en-
kelte borger.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal efter lovforslaget føre
tilsyn med den hjælp, som ydes i enhederne efter §§ 83-87.
Der er tale om et generelt tilsyn med, om den hjælp, som
ydes på enhederne, har den fornødne kvalitet, og således ik-
ke et personrettet tilsyn med, om den enkelte borger modta-
ger den hjælp, som denne har behov for. Kommunalbesty-
relsens forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn efter ser-
vicelovens § 148 er fortsat gældende. Det samme gælder for
kommunalbestyrelsens øvrige tilsynsforpligtelser
Lovforslaget ændrer ikke på den enkelte borgers retsstil-
ling i forhold til kommunalbestyrelsens forpligtelser efter
serviceloven. Kommunalbestyrelsen skal fortsat tildele
hjælp og støtte på baggrund af en konkret og individuel vur-
dering af den enkelte borgers behov for hjælp og føre tilsyn
med hjælpen.
Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsforpligtelse fremgår
af den foreslåede § 150, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal med lovforslaget føre
et risikobaseret tilsyn, hvor udvælgelsen af enheder til tilsyn
sker såvel reaktivt som planlagt. Efter den foreslåede § 150,
stk. 2, 1. pkt., skal styrelsen udføre et planlagt risikobaseret
tilsyn med personlig hjælp, omsorg og pleje, og efter § 150,
stk. 2, 2. pkt., skal styrelsen føre et reaktivt tilsyn på samme
område med henblik på, at der samlet set kan udøves det
bedst mulige og mest effektive risikobaserede tilsyn. Der-
med vil Styrelsen for Patientsikkerheds iværksættelse af til-
synstiltag ikke alene bero på konkrete udefrakommende op-
lysninger om adfærd eller forhold, som indikerer, at den per-
sonlige hjælp, pleje og omsorg ikke har den fornødne kvali-
tet. Med forslaget til servicelovens § 150, stk. 2, 1. pkt., fast-
lægges, at tilsynet også skal skaffe sig viden om og opstille
kriterier, som kan indikere, at den personlige hjælp, pleje og
omsorg ikke har den fornødne kvalitet for at kunne føre et
planlagt risikobaseret tilsyn.
Efter den foreslåede § 150, stk. 2, 1. pkt., skal det planlag-
te risikobaserede tilsyn gennemføres ud fra en løbende vur-
dering af, hvor der kan være størst risiko for, at den person-
lige hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet.
Efter den foreslåede § 150, stk. 5, fastsætter Styrelsen for
Patientsikkerhed nærmere regler om vurderingen af kvalite-
ten af den personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i
form af opstilling af kriterier og indikatorer. I perioden frem
mod 1. juli 2018 vil Styrelsen for Patientsikkerhed udvikle
første version af risikoparametre, som kan indikere, at der
ikke leveres pleje og omsorg af fornøden kvalitet, men der
vil være tale om et løbende udviklingsarbejde i hele forsøgs-
perioden. I takt med, at styrelsen oparbejder viden fra kon-
krete tilsyn, vil risikoparametrene kunne justeres. Et risiko-
baseret tilsyn vil således bidrage til en mere målrettet anven-
delse af ressourcerne til enheder, hvor risikoen vurderes at
være størst. Tilsynet vil blive gennemført af Styrelsen for
Patientsikkerheds regionalt placerede kontorer, hvilket giver
mulighed for at reagere på lokale forhold, hvis enheden ikke
sikrer den fornødne kvalitet, samt, i forbindelse med tilsyne-
ne, at rådgive om den fornødne kvalitet for personlig hjælp,
omsorg og pleje på det pågældende område.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre et ensartet tilsyn
nationalt og skal ikke føre tilsyn med, om hjælpen ydes i
overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har truffet
i henhold til kommunernes fastsatte serviceniveau. Dette vil
kunne indebære, at der er forhold, som Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed ikke vil påtale, men som kommunerne i deres
tilsyn vil påtale, for eksempel hvis hjælpen ikke gives i
overensstemmelse med kommunens fastsatte serviceniveau.
7
Et risikobaseret tilsyn indebærer forudsætningsvis, at det
langt fra er alle enheder, der vil modtage et tilsyn fra Styrel-
sen for Patientsikkerhed inden for forsøgsperioden. Det be-
mærkes, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre til-
syn efter serviceloven §§ 148-151 b fortsat gælder.
Samtlige plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser,
og plejehjem m.v. oi forhold til, at deng tilsvarende boligen-
heder, herunder midlertidige pladser, og hjemmeplejeenhe-
der indgår i den samlede risikovurdering, og den enkelte or-
ganisatoriske enhed vil kunne blive gjort til genstand for et
tilsyn, hvis de risikoparametre, som opstilles, er opfyldt.
Det er ikke forventningen, at man med det foreslåede risi-
kobaserede tilsyn med en kapacitet til årligt at føre tilsyn
med en nærmere bestemt andel af plejeboligbebyggelserne,
friplejeboligbebyggelserne og plejehjem m.v., og tilsvarende
boligenheder, herunder midlertidige pladser, samt hjemme-
plejeenheder får identificeret samtlige enheder, som måtte
have alvorlige problemer i forhold til, om den personlige
hjælp, omsorg og pleje m.v. har den fornødne kvalitet.
Der vil være plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyg-
gelser og plejehjem m.v., og tilsvarende boligenheder, her-
under midlertidige pladser, og hjemmeplejeenheder, der
først vil kunne identificeres på baggrund af bekymringshen-
vendelser m.m. Disse vil blive håndteret som led i Styrelsen
for Patientsikkerheds reaktive tilsyn, hvor Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed skal reagere med den nødvendige hurtighed
og herunder rejse en tilsynssag, hvis det er relevant i det
konkrete tilfælde.
2.3.1.1. Udvikling af model for det risikobaserede tilsyn med
social- og plejefaglige indsatser
Forslaget om, at der i en forsøgsperiode fra 1. juli 2018 til
den 31. december 2021 skal føres et styrket og uafhængigt
tilsyn med de social- og plejefaglige indsatser, forudsætter,
at der udvikles en model for, hvordan og på hvilken bag-
grund det nye tilsyn konkret skal udføres.
Det følger af aftalen om satspuljen på ældreområdet for
2018-2021, at forsøget gennemføres med henblik på at ud-
vikle og afprøve et uafhængigt og risikobaseret tilsyn med
den social- og plejefaglige indsats. Der skal som led i forsø-
get således igangsættes et udviklingsarbejde i regi af Styrel-
sen for Patientsikkerhed med henblik på udarbejdelse af risi-
koparametre på det social- og plejefaglige område, som kan
indikere, at der ikke leveres personlig hjælp, omsorg og
pleje af fornøden kvalitet.
Der skal endvidere opstilles relevante målepunkter for til-
synet, som giver mulighed for både læring og kontrol. Måle-
punkterne kan f.eks. være i forhold til livskvalitet, selvbe-
stemmelse, ernæring, inkontinens, samt enhedernes arbejde
med forebyggelse af brug af magtanvendelse efter servicelo-
vens regler.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil i arbejdet med udvikling
af model for et risikobaseret tilsyn med personlig hjælp, om-
sorg og pleje efter serviceloven drage nytte af erfaringerne
fra det nuværende risikobaserede tilsyn efter sundhedsloven
i forhold til identifikation af og tilsyn med risikoområder og
fastsættelse af målepunkter tilpasset efter de særlige forhold
på det social- og plejefaglige område. Dette er begrundet i,
at der er tegn på, at de steder, hvor der er problemer i for-
hold til den sundhedsfaglige indsats, vil der typisk også væ-
re problemer i forhold til den social- og plejefaglige indsats.
Det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan sam-
mentænke tilsynet med det tilsyn, der i henhold til sund-
hedsloven føres med behandlingssteder. Det følger af sund-
hedsloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed specifikt har
kompetencen til at påse, at de sundhedsfaglige forhold på de
steder, som også vil blive omfattet af det foreståede tilsyn,
er forsvarlige. Det er forudsat, at der skal ske en koordine-
ring af de forskellige tilsynsindsatser overfor de omfattede
kommunale og private enheder, herunder eksempelvis i for-
bindelse med registreringer, indgange til styrelsen, koordi-
nerede tilsynsbesøg, herunder eventuelt ved et samlet til-
synsbesøg med både den social- og plejefaglige indsats og
den sundhedsfaglige behandling på en enhed, hvis det vur-
deres givende. Tilsynet med den social- og plejefaglige ind-
sats vedrører alene den indsats, der gives efter servicelovens
§§ 83-87. Når Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn, vil
styrelsen henvise til efter hvilken lovgivning, der føres til-
syn, og hvis der foretages et samlet tilsynsbesøg på de to
områder, vil det i givet fald give anledning til to tilsynsrap-
porter.
Der kan inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-
gen ske udveksling af oplysninger på generisk niveau i for-
hold til risikoparametre. I forsøgsperioden vil blive identifi-
ceret, om der er et behov for udveksling og/eller samkøring
af oplysninger på individniveau samt eventuelle barrierer
herfor.
Der henvises endvidere til dette lovforslags § 1, nr. 1.
2.3.2. Adgang til de registreringspligtige enheder uden
retskendelse
Det foreslås i § 150 a, stk. 1, at fastsætte, at den registre-
ringspligtige enhed er forpligtet til at give de oplysninger,
som er nødvendige som led i tilsynet, på anmodning fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed.
Det foreslås desuden i § 150 a, stk. 2, at fastsætte, at Sty-
relsen for Patientsikkerhed til enhver tid som led i tilsynet
efter den foreslåede bestemmelse i § 150, stk. 1, mod behø-
rig legitimation og uden retskendelse kan få adgang til de re-
gistreringspligtige enheder.
Den adgang, der foreslås efter § 150, stk. 2, vurderes at
være nødvendig for at sikre et effektivt tilsyn med området.
Formålet med at få adgang til den enkelte enhed er at give
tilsynet mulighed for at få et generelt overblik over f.eks. et
plejecenters faciliteter, retningslinjer og dokumentation for
den personlige hjælp, omsorg og pleje, der tilbydes i enhe-
den.
Det er et tilsyn, der indebærer, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed skal sikres mulighed for at besøge stederne fysisk for
at kunne føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og
pleje. Det vil ikke være muligt at føre et tilstrækkeligt tilsyn
alene ud fra de oplysninger, som enhederne leverer efter an-
8
modning fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 150 a, stk. 1. Ved tilsynsbesøgene har
Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at se, hvordan
forholdene faktisk er på de registreringspligtige enheder og
derved verificere de oplysninger, de har modtaget. Derudo-
ver vil Styrelsen for Patientsikkerhed have mulighed for at
se på de forhold, der ikke fremgår af de oplysninger, som
styrelsen anmoder om, herunder mulighed for at tale med
beboere, medarbejdere og ledelse om deres oplevelser og
observationer i forhold til den personlige hjælp, omsorg og
pleje.
Det er bl.a. et særligt hensyn at varetage i forhold til at
kontrollere, at både kommunale og private enheder, som ud-
fører en offentlig opgave, lever op til deres forpligtelser.
Lovforslaget lægger sig på dette punkt endvidere op af de
rammer og hensyn, som gælder for det nuværende risikoba-
serede tilsyn på sundhedsområdet efter sundhedslovens §
213 a, stk. 2.
Bestemmelsen vil blive administreret i overensstemmelse
med lov nr. 442/2004 om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, således at
denne lovs processuelle regler skal overholdes ved gennem-
førelsen af tilsynsbesøget. Dette indebærer bl.a., at de regi-
streringspligtige enheder som hovedregel skal underrettes
forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse
af tilsynsbesøg uden retskendelse, jf. lovens § 5, stk.1, med-
mindre Styrelsen for Patientsikkerhed efter en konkret vur-
dering finder, at kravet om en forudgående underretning helt
eller delvist kan fraviges i medfør af lovens § 5, stk. 4.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at Styrelsen for Pa-
tientsikkerheds tilsyn efter dette lovforslag som udgangs-
punkt vil blive varslet skriftligt til enheden senest 14 dage
inden et tilsynsbesøg med oplysninger om bl.a. formålet
med tilsynet, tid og sted efter lovens § 5, stk. 2.
Varslingen giver enheden mulighed for at forberede sig på
tilsynet, herunder finde relevante dokumenter frem, afsætte
den nødvendige tid og sørge for, at relevante repræsentanter
er til stede. Desuden giver det varslede tilsyn det bedste ud-
gangspunkt for en god dialog med enheden.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan imidlertid foretage et
uvarslet tilsyn, hvis f.eks. tilsynets formål forspildes ved
forudgående underretning, jf. § 5, stk. 4 i lov om retssikker-
hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter. Det vil indgå i overvejelserne om varslet el-
ler uvarslet tilsyn, om det varslede tilsyn giver mulighed for
at vurdere enheden under normale driftsforhold. Det kan ef-
ter omstændighederne give anledning til et uvarslet tilsyn,
hvis styrelsen har en formodning om, at uregelmæssigheder
kan rettes op eller blive skjult i perioden op til det varslede
tilsynsbesøg, men i øvrigt vil blive fortsat efter besøget.
Hvis et tilsyn er uvarslet, vil der i overensstemmelse med lo-
vens § 5, stk. 6, blive medbragt underretningsbrev.
Det forventes, at adgangen til de registreringspligtige en-
heder i forbindelse med tilsyn hovedsageligt vil ske med den
pågældende enheds accept. Begrundelsen for at indføre en
bestemmelse om, at tilsynet efter den foreslåede bestemmel-
se skal have adgang, er at sikre, at tilsynet også kan få ad-
gang i de formodentlig få tilfælde, hvor enhedens ledelse ik-
ke frivilligt vil tillade tilsynet adgang. Begrundelsen for, at
tilsynet efter den foreslåede bestemmelse skal have adgang
uden forudgående retskendelse, er, at det vurderes, at der ik-
ke er forhold, som vil være relevant, at en domstol tager stil-
ling til.
Det bemærkes, at uanset om enhederne frivilligt tillader
tilsynet adgang, skal reglerne i lov om retssikkerhed ved for-
valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-
ter overholdes.
Det er en forudsætning for, at der kan føres tilsyn med den
hjælp, som borgeren modtager i eget hjem, at borgeren med-
deler samtykke til, at tilsynet må komme ind i borgerens
hjem. På tilsvarende måde, som når tilsynet træder ind i bor-
gerens egen bolig på plejecentret, som borgeren alene har
råderet over. Det er vigtigt at understrege, at det kun er med
borgerens samtykke, når Styrelsen for Patientsikkerhed ud-
fører tilsyn i en beboers bolig på et plejecenter. Formålet
med at få adgang til at komme ind i beboerens bolig med
dennes samtykke er at få mulighed for at tale med beboeren
om, hvordan hverdagen og den daglige omsorg og pleje op-
leves af beboeren, uden at f.eks. enhedens ledelse eller per-
sonale er tilstede. Samtidig giver det mulighed for, at tilsy-
net kan overvære plejesituationen.
2.3.3. Registrering af de enkelte enheder
Det foreslås, at plejehjem m.v., jf. § 192, plejeboligbebyg-
gelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller
lov om boliger for ældre og personer med handicap, fripleje-
boligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger,
og andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige
pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er til-
knyttet fast personale, samt leverandører, som leverer hjælp
efter § 83, jf. § 91, skal registrere sig hos Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed. Det foreslås endvidere, at registreringsplig-
ten ikke omfatter enheder, hvor hjælpen og støtten til bor-
gerne i enheden i væsentlig omfang omfatter støtte efter §
85.
Efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, skal behandlingsste-
der, hvor sundhedspersoner udøver behandling, lade sig re-
gistrere sig hos de centrale sundhedsmyndigheder. Det bety-
der, at plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser, ple-
jehjem m.v., og tilsvarende boligenheder, herunder midlerti-
dige pladser, samt hjemmeplejeenheder, hvor en sundheds-
person udøver behandling, allerede er forpligtet til at lade
sig registrere.
I mange plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser,
plejehjem m.v., og tilsvarende boligenheder, herunder mid-
lertidige pladser, samt hjemmeplejeenheder gives både
sundhedsfaglige behandling efter sundhedsloven og person-
lig hjælp, omsorg og pleje efter serviceloven. Det vurderes
derfor hensigtsmæssigt, at registreringen foregår i samme
register, således at enheder, som vil være omfattet af for-
pligtelsen til at lade sig registrere efter både serviceloven og
sundhedsloven, skal registrere sig det samme sted.
9
Det er en forudsætning for at kunne etablere en risikoba-
seret tilsynsordning af det omfang og den karakter, som er
tilsigtet med den foreslåede ordning, at Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed via en registreringsordning sikres kendskab til
samtlige enheder, som er omfattet af tilsynet efter den fore-
slåede § 150, stk. 1.
Med den enkelte enhed henvises til den enkelte organisa-
toriske enhed, f.eks. et bestemt plejehjem eller en privat le-
verandør i hjemmeplejen. Enhederne registreres som ud-
gangspunkt efter CVR-nummer. Styrelsen for Patientsikker-
hed kan dog fastsætte nærmere regler om afgrænsningen,
herunder regler om, at registreringen i nogle tilfælde skal
ske, uanset om enheden har et CVR-nummer, samt regler
om, at hvor der under et CVR-nummer er registreret flere
produktionsenheder (P-nummer), skal registreringen ske pr.
enhed.
Med den foreslåede § 150 c, stk. 3, får Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed hjemmel til at fastsætte nærmere regler for regi-
strering efter stk. 1, herunder at registrering skal ske elektro-
nisk.
Det forventes, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil ud-
mønte nærmere regler om, at de enheder, der allerede er re-
gistreret efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, skal tilføje op-
lysninger om, at de leverer personlig hjælp, omsorg og pleje
efter servicelovens §§ 83-87, samt at nye enheder skal lade
sig registrere.
Registrering af enheder vil ikke være en betingelse for, at
der kan gives hjælp efter serviceloven på de pågældende ste-
der. Således kan der godt gives hjælp, selvom der ikke er
sket registrering.
Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelse skal fastsættes regler om, at registre-
ring skal foretages, inden en nyopstartet plejeboligbebyggel-
se, friplejeboligbebyggelse eller tilsvarende boligenhed, her-
under midlertidige pladser, eller privat eller kommunal leve-
randør i hjemmeplejen, påbegynder levering af personlig
hjælp, omsorg og pleje.
Det er endvidere hensigten, at der i medfør af den foreslå-
ede bemyndigelsesbestemmelse skal fastsættes regler om, at
eksisterende plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggel-
ser, plejehjem m.v., og tilsvarende boligenheder, herunder
midlertidige pladser, samt kommunale og private leverandø-
rer i hjemmeplejen vil skulle lade sig registrere inden den
31. december 2018.
Det foreslås, at der skal være adgang til at straffe den en-
kelte enhed med bøde, hvis de forsømmer at lade sig regi-
strere. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 2.
2.3.4. Offentliggørelse af tilsynsrapporter og afgørelser
Resultatet af det risikobaserede tilsyn i form af tilsynsbe-
søg vil foreligge i form af individuelle tilsynsrapporter for
de pågældende enheder samt almindeligvis i større sammen-
fatninger af de generelle fund og vurderinger gjort under det
risikobaserede tilsyn, herunder eventuelle tematiserede til-
syn. Afgørelser om påbud vil endvidere foreligge i form af
individuelle afgørelser for de pågældende enheder med på-
bud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om
midlertidigt helt eller delvist at indstille driften af den so-
cial- og plejefaglige indsats.
Det foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges
til at fastsætte regler om offentliggørelse af de tilsynsrappor-
ter, der udarbejdes efter risikobaserede tilsynsbesøg, samt
sammenfatninger i øvrigt om de omhandlede tilsyn. Der
henvises til den i lovforslagets § 1, nr. 1 foreslåede affattelse
af servicelovens § 150 b, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerhed
bemyndiges til at fastsætte regler om offentliggørelse af af-
gørelser om påbud, der træffes, hvis forholdene i den regi-
streringspligtige enhed tilsiger det. Der henvises til den i
lovforslagets § 1, nr. 1 foreslåede affattelse af servicelovens
§ 150 d, stk. 3. Der henvises til afsnit 2.3.5 om påbud til de
enkelte organisatoriske enheder.
Det er hensigten, at der i medfør af de foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelser skal fastsættes regler om, at tilsyns-
rapporterne og afgørelserne skal gøres tilgængelige på Sty-
relsen for Patientsikkerheds hjemmeside og de stedlige
kommunernes hjemmesider. Det er endvidere hensigten, at
der vil blive fastsat regler om, at tilsynsrapporter og afgørel-
ser om den enkelte enhed skal være let tilgængelig på enhe-
dens eventuelle hjemmeside, og at den seneste tilsynsrapport
og afgørelse skal være umiddelbart tilgængelig på selve en-
heden. Der vil ikke blive stillet krav om, at den enkelte en-
hed skal have en hjemmeside.
Det foreslås endvidere, at der skal være adgang til at fast-
sætte regler om at kunne straffe enheden med bøde, hvis en-
heden ikke offentliggør tilsynsrapporter og afgørelser. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.
Som led i overvejelserne af behovet for at sikre hjemmel
til at fastsætte regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter
og sammenfatninger samt afgørelser vedrørende de risikoba-
serede tilsyn har Sundheds- og Ældreministeriet foretaget en
vurdering af de modstående hensyn, som taler henholdsvis
for og imod. Der kan i denne sammenhæng henvises til
overvejelser gengivet i kapitel 4 i betænkning 1516/2010 om
offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresulta-
ter. Heri er beskrevet overvejelser og afvejninger, som bør
foretages forud for etablering af ordninger med offentliggø-
relse af offentlige myndigheders kontrolresultater, herunder
om baggrunden for offentliggørelsen og hensynet til de fysi-
ske eller juridiske personer, der bliver genstand for offent-
liggørelse.
Bekendtgørelser om offentliggørelse af tilsynsrapporter og
sammenfatninger og afgørelser, som fastsættes i medfør af
de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, vil blive fastsat
inden for rammerne af betænkning 1516/2010 om offentlige
myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater.
Fastsættelse af regler om offentliggørelse af Styrelsen for
Patientsikkerheds kontrolresultater forventes at indebære, at
der vil ske offentliggørelse af f.eks. navnene på enhederne i
tilsynsrapporterne og afgørelserne. Denne offentliggørelse
af navne på enheder kan indeholde oplysninger om dels fy-
siske personer, hvis en privat enkeltmandsvirksomhed har
10
samme navn som ejeren, dels juridiske personer. Derudover
kan det indebære offentliggørelse af navne på de ledere og
medarbejdere fra den enkelte enhed, som har deltaget i tilsy-
nene.
De personhenførbare oplysninger, som forventes offent-
liggjort i forbindelse med fastsættelse af regler om offentlig-
gørelse af kontrolresultater, vil således være almindelige op-
lysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
6.
Denne offentliggørelse af navne på fysiske og juridiske
personer vurderes at være nødvendig for at kunne sætte rap-
portens og afgørelsens indhold ind i en kontekst, så den kan
skabe grundlag for læring, men også for at skabe gennem-
sigtighed.
Der forventes ikke offentliggjort oplysninger om den en-
kelte fysiske eller juridiske person, hvis offentliggørelse i al-
mindelighed må betragtes som værende særligt indgribende.
Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke i medfør
af bemyndigelsesbestemmelserne vil blive fastsat regler, der
indebærer offentliggørelse af personhenførbare oplysninger
om de enkelte beboere på enhederne.
Offentliggørelse af oplysninger i en tilsynsrapport eller af-
gørelse om, at der på et plejehjem, plejebolig, friplejebolig,
og tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser,
samt hjemmeplejeenhed der ikke leveres personlig hjælp,
omsorg og pleje af fornøden kvalitet, kan opfattes som ind-
gribende for fysiske personer med relationer til den enkelte
enhed. Oplysningerne i tilsynsrapporten vil dog ikke relatere
sig til borgere eller medarbejdere, men være adresseret til
enheden som sådan og ledelsen af denne, som bemærknin-
gerne i tilsynsrapporten derfor vil kunne henføres til.
Heroverfor står behovet for væsentlige samfundsmæssige
hensyn, som ligger til grund for kravet om offentliggørelse.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der er
væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ligger til grund
for kravet om offentliggørelse, herunder ønsket om at skabe
en mere gennemsigtig ældresektor, hvor borgerens mulighe-
der for at træffe kvalificerede valg tilgodeses.
Der skabes endvidere med de foreslåede bemyndigelses-
bestemmelser et klart hjemmelsgrundlag i forhold til at kun-
ne udstede bekendtgørelser om offentliggørelse af de kon-
trolresultater, som tilsynsrapporterne og afgørelserne inde-
holder.
Det er samlet set vurderingen, at den omstændighed, at of-
fentliggørelse af en tilsynsrapporter og afgørelser kan opfat-
tes som indgribende for en eventuel fysisk person, som op-
lysningerne i tilsynsrapporten eller afgørelsen kan henføres
til, ikke vejer tungere end de væsentlige samfundsmæssige
hensyn, der ligger bag det foreslåede krav om offentliggø-
relse af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsrapporter og
afgørelser.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 1.
2.3.5. Påbud til de enkelte enheder
Det foreslås i servicelovens § 150 d, stk. 1, at tilsiger for-
holdene på den enkelte enhed det, kan Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed give påbud om krav til den social- og plejefagli-
ge indsats eller give påbud om midlertidigt at indstille drif-
ten af den social- og plejefaglige indsats hos den pågælden-
de enhed helt eller delvist.
Det foreslås, at et påbud kan benyttes i forhold til alle de
registreringspligtige enheder, der er omfattet af tilsynet, jf.
den foreslåede § 150, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen gælder generelt, uan-
set om overtrædelserne, manglerne eller de bekymrende for-
hold på den pågældende enhed er konstateret ved planlagt
tilsyn efter den foreslåede § 150, stk. 2, 1. pkt., eller et reak-
tivt tilsyn efter den foreslåede § 150, stk. 2, 2. pkt.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal som led i tilsynet påse,
at der følges op på eventuelle kritisable forhold, der måtte
være konstateret i de enkelte enheder, hvor der foretages til-
synsbesøg.
Ved konstaterede overtrædelser, mangler og bekymrende
forhold skal Styrelsen for Patientsikkerhed foretage en vur-
dering af graden af alvorlighed, og hvor hurtigt forholdene
bør være bragt i orden. Overtrædelser kan eksempelvis være
i forhold til, hvis borgerne ikke får den pleje, som de har be-
hov for, mangler kan eksempelvis være i forhold til aflys-
ninger af hjælpen, og bekymrende forhold kan eksempelvis
være, hvis arbejdstilrettelæggelsen i den pågældende enhed
ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til borgernes selvbe-
stemmelse og livskvalitet, eller hvis der ikke er sammenfald
mellem kompetencer og de opgaver, som medarbejderne
skal varetage.
Det er ledelsen af en enhed, der har ansvaret for at sikre,
at de overordnede og tværgående rammer for den personlige
hjælp, omsorg og pleje på stedet er i orden. Driftsherrean-
svaret indebærer, at kommunale og private enheder som mi-
nimum skal sikre, at de tilbud, som de stiller til rådighed for
borgerne, er forsvarlige og i øvrigt lever op til gældende
lovgivning.
Enhederne har derfor blandt andet pligt til at sikre, at der
er den fornødne kapacitet, at personalet har tilstrækkelige
kvalifikationer, samt at de fysiske rammer er forsvarlige.
Styrelsen fører således et såvel reaktivt som planlagt risi-
kobaseret tilsyn ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan
være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og
pleje ikke har den fornødne kvalitet, jf. den foreslåede §
150. Dette tilsyn vil også indbefatte, om driftsherrerne har
løftet ansvaret for de overordnede og tværgående rammer,
således at den fornødne kvalitet af den personlige hjælp,
omsorg og pleje sikres.
Hvis forholdene i den registreringspligtige enhed omfattet
af tilsynet efter forslagets § 150, stk. 1, tilsiger det, kan Sty-
relsen for Patientsikkerhed give påbud, hvori der opstilles
krav til den social- og plejefaglige indsats til den pågælden-
de enhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille drif-
ten af den social- og plejefaglige indsats hos den pågælden-
de enhed helt eller delvist, jf. den foreslåede § 150 d, stk. 1.
I helt ekstraordinære tilfælde, hvor videre drift vil være
uforsvarlig uden omgående ændringer, kan Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed forbyde videre personlige hjælp, omsorg og
11
pleje helt eller delvist hos enheden midlertidigt. I andre si-
tuationer afhængig af forholdets karakter, skal der foretages
en vurdering af, om det er tilstrækkeligt at anmode enheden
om en skriftlig tilbagemelding om, hvilke foranstaltninger,
der er iværksat, for at afhjælpe overtrædelser, mangler og
bekymrende forhold, eller om det er påkrævet at påbyde af-
hjælpning og foretage genbesøg for at påse, at forholdene er
afhjulpet på tilfredsstillende vis. Hvis man ved tilsynet bli-
ver opmærksom på kritisable forhold, som ikke vedrører de
social- og plejefaglige forhold, eller forhold i øvrigt omfattet
af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn
med enheden, henledes den driftsansvarlige myndigheds op-
mærksomhed på problemstillingen.
Det foreslås, at der skal være adgang til at straffe den en-
kelte enhed med bøde, hvis den enkelte enhed ikke efter-
kommer påbuddet, jf. den forslåede § 150 d, stk. 1. Der hen-
vises til dette lovforslags § 1, nr. 2.
2.3.6. Behandling af oplysninger, herunder
personoplysninger, som led i tilsynet
Det foreslås i § 150, stk. 3, at Styrelsen for Patientsikker-
hed skal orientere vedkommende registreringspligtige enhed
og den stedlige kommunalbestyrelse, hvis styrelsen bliver
bekendt med overtrædelser, mangler eller bekymrende for-
hold i forbindelse med tilsyn efter stk. 1.
Det foreslås endvidere i § 150, stk. 4, at bliver den stedli-
ge kommunalbestyrelse orienteret om overtrædelser, mang-
ler eller bekymrende forhold efter stk. 3, skal kommunalbe-
styrelsen orientere de kommunalbestyrelser, som har ansvar
for hjælpen til den enkelte borger, jf. §§ 9-9 b i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område, når disse
borgere kan blive berørt.
Udveksling af oplysninger i medfør af de foreslåede be-
stemmelser i § 150, stk. 3 og 4, kan omfatte både almindeli-
ge og følsomme personoplysninger, herunder eksempelvis
oplysninger om den personlig hjælp, omsorg og pleje i enhe-
den generelt, og oplysninger om enkelte borgers situation og
helbred.
Formålet med videregivelse og efterfølgende behandling
af oplysninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed til stedlig
kommunalbestyrelse og vedkommende enhed, og fra stedlig
kommunalbestyrelse til handlekommune samt behandling i
vedkommende enhed og kommune, er alene, at enhederne
og kommunalbestyrelserne kan iagttage kravene til opfølg-
ning i forhold til indsatsen over for borgerne. Efter service-
lovens § 148, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§
9-9b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at
hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen
skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at
yde andre former for hjælp. Endvidere gælder i forhold til
personlig og praktisk hjælp og madservice, at hjælpen lø-
bende skal tilpasses modtagerens behov, jf. servicelovens §
83, stk. 5, 2. pkt., og i forhold til rehabiliteringsforløb, at
hjælpen og støtten løbende skal tilpasses udviklingen i mod-
tagerens funktionsevne, jf. § 83 a, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås herudover i § 150 a, stk. 1, at den registre-
ringspligtige enhed skal være forpligtet til på anmodning at
give Styrelsen for Patientsikkerhed de oplysninger, der er
nødvendige for at gennemføre tilsynet.
Det foreslås samtidig, at der skal være adgang til at straffe
den enkelte registreringspligtige enhed med bøde, hvis den
enkelte enhed ikke afgiver de krævede oplysninger. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.
Med den registreringspligtige enhed menes de juridiske
enheder, der er registreringspligtige efter den foreslåede §
150 c.
De oplysninger, som den registreringspligtige enhed efter
den foreslåede bestemmelse i § 150 a, stk. 1, vil være for-
pligtet til at give til Styrelsen for Patientsikkerhed, vil kunne
omfatte følsomme personoplysninger, herunder oplysninger
om helbredsmæssige forhold, om en eller flere identificerba-
re fysiske personer, som modtager personlig hjælp, omsorg
og pleje.
Fastsættelse af regler om offentliggørelse af tilsynsrappor-
ter og sammenfatninger efter den foreslåede § 150 b, stk. 2,
og fastsættelse af regler om offentliggørelse af afgørelser ef-
ter den foreslåede § 150 d, stk. 3, vil endvidere indebære be-
handling af almindelige personoplysninger. Der henvises i
øvrigt til afsnit 2.3.4 for så vidt angår de foreslåede bestem-
melser i § 150 b, stk. 2 og § 150 d, stk. 3.
Derudover vil der ske behandling af personoplysninger
som led i, at enhederne efter den foreslåede § 150 c, stk. 1,
vil skulle registrere sig. Styrelsen for Patientsikkerhed be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om registrering, jf.
den foreslåede § 150 c, stk. 3. Der vil alene blive tale om re-
gistrering af almindelige personoplysninger, som f.eks. navn
og adresse på en enkeltmandsvirksomhed.
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at de foreslåede be-
stemmelser i § 150, stk. 3 og 4, § 150 a, stk. 1, § 150 b, stk.
2, § 150 c, stk. 1 og stk. 3, og § 150 d, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 1, kan vedtages inden for rammerne af databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6,
stk. 2 og 3, samt artikel 9, stk. 1, litra h, jf. artikel 9, stk. 3.
For en beskrivelse af disse regler i databeskyttelsesforord-
ningen henvises til afsnit 2.1.3.
For så vidt angår den med lovforslaget foreslåede behand-
ling af almindelige personoplysninger omfattet af databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, bemærkes det, at Sund-
heds- og Ældreministeriet vurderer, at den foreslåede be-
handling er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave
i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
De foreslåede bestemmelser i § 150, stk. 3 og 4 og § 150
a, stk. 1, som kan omfatte behandling af følsomme person-
oplysninger, vurderes endvidere at ligge inden for det råde-
rum, som databeskyttelsesforordningen har overladt til med-
lemsstaterne i artikel 9, stk. 2, litra h. Det bemærkes i den
forbindelse, at databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.
2, litra h, efter sin ordlyd kræver udfyldning i særlovgivnin-
gen enten i medlemsstaternes nationale ret eller på grundlag
af EU-retten.
12
Det bemærkes endvidere, at der i forbindelse med den ori-
entering, der skal ske efter de foreslåede bestemmelser i §
150, stk. 3 og 4, alene vil ske videregivelse af personoplys-
ninger, der er nødvendige for, at kommunen kan lave den
fornødne opfølgning på hjælpen til borgeren. Handlekom-
munen har i kraft af kommunens forpligtelser efter de gæl-
dende regler i serviceloven adgang til at behandle disse op-
lysninger.
Det bemærkes herudover, at behandlingen af oplysninger i
forbindelse med den enkelte enheds videregivelse af oplys-
ningerne til Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. den foreslåede
§ 150 a, stk. 1, vil ske med henblik på varetagelse af det
foreslåede tilsyn med den social- og plejefaglige indsats.
Det bemærkes desuden, at den, der virker inden for den
offentlige forvaltning, er omfattet af en lovbestemt tavsheds-
pligt, jf. forvaltningslovens § 27, og dette gælder også, når
opgaver efter lov om social service overlades til andre end
offentlige myndigheder, jf. lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område § 43. Ansatte i Styrelsen for
Patientsikkerhed, kommunerne og de registreringspligtige
enheder vil således være omfattet af en lovbestemt tavsheds-
pligt. Betingelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 3, om, at behandling af oplysninger omfattet af artikel 9,
stk. 1, kan ske til formål, der er omfattet af artikel 9, stk. 2,
litra h, hvis oplysningerne behandles af en fagperson, der
har tavshedspligt i henhold til medlemsstaternes nationale
ret, er således opfyldt.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer endvidere, at be-
stemmelserne lever op til kravet i forordningens artikel 6,
stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anven-
delsen af forordningen. Reglerne er således specifikt af-
grænset til at vedrøre oplysninger, der er nødvendige for va-
retagelsen af tilsynet, og fastsætter mere specifikke krav til
behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og
rimelig behandling. Sundheds- og Ældreministeriet vurde-
rer, at de foreslåede bestemmelser i § 150, stk. 3 og 4, § 150
a, stk. 1, § 150 b, stk. 2, § 150 c, stk. 1 og 3, og § 150 d, stk.
3, er proportionale.
Det bemærkes, at Styrelsen for Patientsikkerhed ved ind-
hentning og behandling af oplysninger, som er nødvendige
for varetagelsen af tilsynet, vil skulle overholde de generelle
principper for behandling af personoplysninger, som fast-
sættes i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, hvor-
efter personoplysninger blandt andet skal behandles lovligt
og rimeligt, og på en gennemsigtig måde i forhold til den re-
gistrerede enhed, samt indsamles til udtrykkeligt angivne og
legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der
er uforenelig med disse formål. Der må alene indhentes og
behandles oplysninger, der er tilstrækkelige, relevante og
begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til Styrelsen
for Patientsikkerheds varetagelse af tilsynet. Endvidere må
den stedlige kommunes videregivelse af oplysninger til
handlekommunen aldrig gå ud over, hvad der i det konkrete
tilfælde må anses for nødvendigt til brug for handlekommu-
nens indsats over for borgeren. Der skal således i hvert en-
kelt tilfælde foretages en konkret vurdering af de oplysnin-
ger, som videregives i forbindelse med underretninger.
Det bemærkes endvidere, at de regler, som Styrelsen for
Patientsikkerhed vil kunne fastsætte efter de foreslåede be-
myndigelsesbestemmelser i § 150 b, stk. 2, § 150 c, stk. 3 og
§ 150 d, stk. 3, vil skulle fastsættes inden for rammerne af
forslaget til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesfor-
ordningen.
Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforsla-
get, vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med reglerne i
databeskyttelsesforordningen og forslag til databeskyttelses-
loven, herunder reglerne om den registreredes rettigheder i
databeskyttelsesforordningens kapitel 3 og afsnit III i for-
slag til databeskyttelsesloven, samt reglerne om behand-
lingssikkerhed i kapitel 4 i databeskyttelsesforordningen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Styrelsen for Patientsikkerhed tilføres 15 mio. kr. årligt i
årene 2018-2021 til udvikling og drift af tilsynet. Dog skal
der i 2018 ud af de samlede omkostninger afsættes 0,3 mio.
kr. til Sundhedsstyrelsen.
Eventuelle udgifter for kommunerne for opfyldelse af en
forpligtelse efter den del af forslagets § 1, nr. 1, som vedrø-
rer forslag til § 150 b, stk. 2 og § 150 d, stk. 3, i servicelo-
ven (offentliggørelse af tilsynsrapporter og afgørelser), samt
§ 150 c, stk. 1 og 3, vedrørende registrering vurderes at være
af beløbsmæssig meget beskeden karakter.
Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser
for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører ad-
ministrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver
derfor ikke kvantificeret yderligere.
Konsekvenserne består af administrative konsekvenser for
erhvervslivet forbundet med den efterfølgende udmøntning
af § 150 b, stk. 2 og § 150 d, stk. 3, idet virksomhederne for-
ventes at blive forpligtet til, at tilsynsrapporten og afgørel-
sen om de enkelte enheder skal være let tilgængelig på enhe-
dens eventuelle hjemmeside, og at den seneste tilsynsrapport
og afgørelse skal være umiddelbart tilgængelig på selve en-
heden, samt § 150 c, stk. 1 og 3 vedrørende registrering. De
administrative konsekvenser vil blive vurderet nærmere for-
ud den offentlige høring af den bekendtgørelse, der måtte
følge af lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Med den foreslåede § 150 a, stk. 2 har Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed til enhver tid som led i tilsynet efter § 150, stk.
1, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til al-
le registreringspligtige enheder omfattet af tilsynet. Adgan-
gen uden retskendelse omfatter adgangen til de registre-
ringspligtige juridiske enheder. Adgangen til borgerens bo-
lig, som borgeren alene har råderet over, kræver borgerens
samtykke.
13
Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. januar
2018 til 9. februar 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL -
Danmarks Almene Boliger, Center for Sund Aldring - KU,
Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,
Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysiote-
rapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demens-
Koordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, De
sammenvirkende Menighedsplejere, Domstolsstyrelsen, Det
Centrale Handicapråd, EGV, Ergoterapeutforeningen, FOA,
Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Funktio-
nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet,
LO᾽s Faglige Seniorer, Lægeforeningen, National Videns-
center for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for
svage ældre, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Lands-
forbund, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundheds-
fremmende og forebyggende hjemmebesøg), VIVE og Æld-
re Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen 60 mio. kr. for staten.
Eventuelle udgifter for kommuner for
opfyldelse af en forpligtelse efter den
del af forslagets § 1, nr. 1, som vedrø-
rer forslag til § 150 b, stk. 2 og § 150
d, stk. 3, i serviceloven (offentliggørel-
se af tilsynsrapporter og afgørelser),
samt § 150 c, stk. 1 og 3 vedrørende
registrering vurderes at være af beløbs-
mæssig meget beskeden karakter.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Eventuelle administrative konsekven-
ser for kommunerne for opfyldelse af
en forpligtelse efter den del af forsla-
gets § 1, nr. 1, som vedrører forslag til
§ 150 b, stk. 2 og § 150 d, stk. 3, i ser-
viceloven (offentliggørelse af tilsyns-
rapporter og afgørelser), samt § 150 c,
stk. 1 og 3 vedrørende registrering vur-
deres at være af meget beskeden ka-
rakter.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, m.v.
Ingen Eventuelle økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet for opfyldelse af en
forpligtelse efter den del af forslagets §
1, nr. 1, som vedrører forslag til § 150
b, stk. 2, og § 150 d, stk. 3, i servicelo-
ven (offentliggørelse af tilsynsrappor-
ter og afgørelser), samt § 150 c, stk. 1
og 3 vedrørende registrering, vurderes
at være af beløbsmæssig meget beske-
den karakter.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, m.v.
Ingen Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovfor-
slaget medfører administrative konse-
14
kvenser under 4 mio. kr. årligt. De bli-
ver derfor ikke kvantificeret yderlige-
re.
Konsekvenserne består af administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet for-
bundet den efterfølgende udmøntning
af § 150 b, stk. 2 og § 150 d, stk. 3,
idet virksomhederne forventes at blive
forpligtet til, at tilsynsrapporten og af-
gørelsen om de enkelte enheder skal
være let tilgængelig på enhedens even-
tuelle hjemmeside, og at den seneste
tilsynsrapport og afgørelse skal være
umiddelbart tilgængelig på selve enhe-
den, samt § 150 c, stk. 1 og 3 vedrø-
rende registrering. De administrative
konsekvenser vil blive vurderet nær-
mere forud den offentlige høring af
den bekendtgørelse, der måtte følge af
lovforslaget.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 150
Kommunalbestyrelsen har i medfør af § 16 i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område pligt til at
føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Til-
synet efter gældende ret omfatter både indholdet i tilbudde-
ne og den måde, opgaverne udføres på. Kommunalbestyrel-
sens forpligtelse til at føre tilsyn er uddybet i servicelovens
§§ 148-151 b.
Med § 150 foreslås det at indføre et risikobaseret og uaf-
hængigt tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje,
som ydes i henhold til servicelovens §§ 83-87 på de registre-
ringspligtige enheder, jf. 150 c, stk. 1 og 2 (plejecentre, mid-
lertidige pladser og i hjemmeplejeenheder). Det nye uafhæn-
gige tilsyn skal supplere det eksisterende kommunale tilsyn.
Det foreslås, at det nye uafhængige tilsyn føres af Styrelsen
for Patientsikkerhed, der i dag udfører et risikobaseret tilsyn
med behandling efter sundhedsloven på plejecentre, i hjem-
meplejen og i hjemmesygeplejen. Det foreslås, at Styrelsen
for Patientsikkerhed skal gennemføre det nye tilsyn ud fra
en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for,
at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den for-
nødne kvalitet. Det foreslås endvidere, at Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed tillige skal føre tilsyn på baggrund af en be-
grundet mistanke om, at hjælpen ikke har den fornødne kva-
litet.
Det foreslås med stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed
skal føre tilsyn med personlig hjælp, omsorg og pleje efter
servicelovens §§ 83-87, som ydes på de efter den foreslåede
§ 150 c, stk. 1, registreringspligtige kommunale og private
enheder.
Det foreslås således, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal
føre tilsyn med personlig og praktisk hjælp og madservice
efter servicelovens § 83, rehabiliteringsforløb efter service-
lovens § 83 a, afløsning og aflastning og midlertidige op-
hold efter servicelovens § 84, socialpædagogisk bistand ef-
ter servicelovens § 85 og genoptræning og vedligeholdelses-
træning efter servicelovens § 86, og at kommunalbestyrelsen
sikrer, at de opgaver, der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent
omfang kan varetages døgnet rundt, jf. servicelovens § 87.
Det foreslås med stk. 2, 1. pkt., at Styrelsen for Patientsik-
kerhed skal gennemføre tilsynet efter stk. 1, ud fra en løben-
15
de vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den
personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne
kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed vil i perioden frem
mod 1. juli 2018 udvikle en første version af risikoparametre
og målepunkter på det social- og plejefaglige område, som
kan indikere, at der ikke leveres pleje og omsorg af fornø-
den kvalitet. Der vil foregå et løbende udviklingsarbejde og
justering af risikoparametrene og målepunkter igennem hele
forsøgsperioden, i takt med at Styrelsen for Patientsikkerhed
oparbejder viden fra konkrete tilsyn.
Tilsynsbesøgene vil kunne spænde fra tilbundsgående til-
syn med et lille antal nærmere udvalgte enheder på bag-
grund af fastsatte målepunkter og til tilsyn af mere afgræn-
set karakter på et stort udsnit af enheder. Herudover vil der
kunne foretages tilsyn baseret på en stikprøveudvælgelse,
som en del af det risikobaserede tilsyn. Stikprøveudvælgelse
af enheder skal være med til at give et billede af, hvor der er
størst sandsynlighed for, at der ikke er den fornødne kvalitet
i den social- og plejefaglige kvalitet.
Det foreslås med stk. 2, 2. pkt., at Styrelsen for Patientsik-
kerhed ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke skal
gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt
af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp,
omsorg og pleje i en enhed. Begrundet mistanke kan f.eks.
være afstedkommet af bekymringshenvendelser fra beboere
eller pårørende eller på baggrund af pressedækning. I for-
bindelse med det udviklingsarbejde, som Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed gennemfører, vil der blive opstillet målepunkter,
som sammen med den løbende tilsynspraksis skal danne
grundlag for vurderingen af, hvornår der ikke er den fornød-
ne kvalitet i indsatsen. Med bestemmelsen får Styrelsen for
Patientsikkerhed således en pligt til at udføre et reaktivt til-
syn.
Bestemmelsen indebærer en forpligtelse for Styrelsen for
Patientsikkerhed til at følge med f.eks. i forhold til sager,
der omtales i pressen inden for det område, som er omfattet
af styrelsens tilsynsforpligtelse. Det reaktive tilsyn indebæ-
rer dermed også, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal fore-
tage aktiv kontrol i form af eksempelvis tilsynsbesøg.
Det reaktive tilsyn i forslagets stk. 2, 2. pkt. sker ex offi-
cio, og styrelsen er derfor ikke forpligtet til at reagere på alle
henvendelser. Hvis styrelsen bliver bekendt med forhold,
der giver en begrundet mistanke om overtrædelser, mangler
eller bekymrende forhold, skal styrelsen reagere på dette,
hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne
kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed.
I forhold til, om der er begrundet mistanke, vil det være en
samlet vurdering af graden af sandsynlighed for, at der fore-
ligger overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold, og
graden af de eventuelle forholds væsentlighed, der er afgø-
rende for, om styrelsen bør reagere. Det vil bero på en kon-
kret vurdering, dels om en konkret bekymringshenvendelse
giver styrelsen grundlag for at reagere, dels om styrelsen
skal reagere ved at foretage et tilsynsbesøg eller reagere på
anden måde, f.eks. ved at anmode enheden om en redegørel-
se eller lignende.
Den foreslåede § 150, stk. 1, 2. pkt. supplerer således plig-
ten til at føre et planlagt risikobaseret tilsyn, jf. stk. 2, 1.
pkt., med en pligt til at foretage et generelt reaktivt tilsyn
med personlig hjælp, omsorg og pleje. Dette skal medvirke
til, at der samlet set kan udøves det mest mulige effektive
tilsyn.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Med stk. 3, foreslås, at såfremt Styrelsen for Patientsikker-
hed bliver bekendt med overtrædelser, mangler eller bekym-
rende forhold, skal Styrelsen for Patientsikkerhed orientere
vedkommende enhed, dvs. den enhed hvor overtrædelsen
finder sted, og den stedlige kommunalbestyrelse.
Orienteringen af myndighed og enhed sker som led i tilsy-
nets udøvelse, hvor disse enheder har ansvaret for at følge
op på forholdene. Dette kan eksempelvis være i en hørings-
fase over et påbud til en enhed, således at kommunerne har
mulighed for at indrette sig på de krav, som et påbud kan
medføre.
Med stk. 4 foreslås, at den stedlige kommune skal oriente-
re de kommuner, som har ansvar for hjælpen til den enkelte
borger, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, hvis den stedlige kommune bliver
orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende for-
hold efter stk. 3, og når disse borgere kan blive berørt.
§§ 9-9a i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område vedrører opholdskommunens pligt til at yde
hjælp, og § 9 b vedrører ophold uden for opholdskommu-
nen. En person, som opholder sig midlertidigt uden for op-
holdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter
§ 83 i lov om social service i den kommune, hvor personen
midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midler-
tidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i
opholdskommunen. Endvidere har døende, for hvem der ef-
ter § 119 i lov om social service udbetales plejevederlag i en
anden kommune end opholdskommunen, efter § 83 i lov om
social service ret til personlig og praktisk hjælp i den kom-
mune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp for-
ud herfor er blevet bevilget af opholdskommunen.
Udveksling af oplysninger i medfør ad de foreslåede be-
stemmeler i § 150, stk. 3 og 4, kan omfatte både almindelige
personoplysninger og følsomme personoplysninger, herun-
der eksempelvis oplysninger om den personlige hjælp, om-
sorg og pleje i enheden generelt, og oplysninger om enkelte
borgers situation og helbred.
Den stedlige kommunes videregivelse af oplysninger til
borgerens handlekommune og handlekommunens efterføl-
gende behandling af disse oplysninger sker alene for, at
kommunen kan iagttage sin opfølgning i forhold til indsat-
sen over for borgerne, jf. servicelovens § 148.
Det skal bemærkes, at den stedlige kommunes videregi-
velse af oplysninger til handlekommunen aldrig må gå ud
over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødven-
digt til brug for handlekommunens indsats over for borge-
ren. Der skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en kon-
16
kret vurdering af de oplysninger, som videregives i forbin-
delse med underretninger.
Både den stedlige kommunes videregivelse af oplysninger
i forbindelse med en orientering samt handlekommunens ef-
terfølgende behandling af disse oplysninger skal i hvert en-
kelt tilfælde i øvrigt leve op til de grundlæggende krav til
databehandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.6. i de almindelige be-
mærkninger.
Med den foreslåede stk. 5, bemyndiges Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed til at fastsætte nærmere regler om vurderin-
gen af kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg og pleje,
herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer.
Der skal på baggrund heraf igangsættes et udviklingsar-
bejde i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på
udarbejdelse af risikoparametre på det social- og plejefagli-
ge område, som kan indikere, at der ikke leveres personlig
hjælp, omsorg og pleje af fornøden kvalitet. Der skal endvi-
dere på baggrund af de fastsatte overordnede kriterier og in-
dikatorer opstilles relevante målepunkter for tilsynet, som
giver mulighed for både læring og kontrol.
Vurderingen af kvaliteten omhandler ikke kommunalbe-
styrelsens fastsatte serviceniveau og kvalitetsstandarder ef-
ter servicelovens § 139, stk. 2. Det følger af servicelovens
§§ 83-87, at borgeren skal have den hjælp, borgeren har be-
hov for. Vurderingen af kvaliteten relaterer sig til forpligtel-
sen efter serviceloven til at give borgerne den hjælp, de har
behov for. Tilsynet med den personlige hjælp, omsorg og
pleje vil derfor ske inden for de rammer, som gælder for ud-
førelsen af hjælpen efter §§ 83-87, der er fastlagt i servicelo-
ven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i de almindelige be-
mærkninger.
§ 150 a
For at der kan føres et effektivt tilsyn, foreslås det i stk. 1,
at Styrelsen for Patientsikkerhed kan afkræve de enkelte en-
heder de oplysninger, der er nødvendige som led i tilsynet
efter den foreslåede § 150, stk. 1. Det kan for eksempel være
oplysninger om den personlig hjælp, omsorg og pleje, som
gives til borgerne efter servicelovens §§ 83-87, f.eks. jour-
naler og døgnrytmeplaner. Oplysningerne vil kunne afkræ-
ves før, under og efter et tilsyn efter den foreslåede § 150,
stk. 1.
De enkelte enheder er efter forslaget forpligtede til at afgi-
ve disse oplysninger. Retten til at kræve oplysninger forud-
sætter, at andre relevante regler overholdes, herunder i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs-
indgreb og oplysningspligter. I denne sammenhæng skal
princippet om retten til ikke at inkriminere sig selv således
påses overholdt, jf. lov om retssikkerhed ved forvaltningen
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter § 10. Efter
denne bestemmelse gælder, at hvis der er konkret mistanke
om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmel-
ser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger
til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmin-
dre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilveje-
bragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formode-
de lovovertrædelse.
Både enhedens videregivelse af oplysninger og Styrelsen
for Patientsikkerheds efterfølgende behandling af disse op-
lysninger skal i hvert enkelt tilfælde i øvrigt leve op til de
grundlæggende krav til databehandlingen, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 5.
Det følger af lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-
vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, hvilke krav
der stilles ved gennemførelse af tvangsindgreb, herunder at
tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står
i rimeligt forhold til formålet med indgrebet (proportionali-
tetsprincippet).
Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed til
enhver tid som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, mod behørig
legitimation uden retskendelse har adgang til alle registre-
ringspligtige enheder omfattet af tilsynet.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan uden retskendelse in-
spicere alle enheder omfattet af tilsynet efter den forslåede §
150, stk. 1. Adgang til de enkelte enheder forudsætter, at an-
dre relevante regler overholdes, herunder lov om retssikker-
hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter.
Styrelsen for Patientsikkerhed får således under iagttagel-
se af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter mulighed for at få ad-
gang til enhedens lokaler og se, hvordan den personlige
hjælp, omsorg og pleje udføres, samt adgang til at undersø-
ge dokumenter. Det er ikke forudsat, at tilsynet kan få ad-
gang til borgerens egen bolig uden borgerens samtykke. I en
enhed med fællesboligarealer og servicearealer vil adgangen
omfatte disse arealer. Adgang til borgerens bolig, som bor-
geren alene har råderet over, kræver borgerens samtykke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2. og 2.3.6. i de almin-
delige bemærkninger.
§ 150 b
Med den foreslåede stk. 1,1. pkt. fastsættes, at Styrelsen
for Patientsikkerhed udarbejder en tilsynsrapport efter hvert
tilsynsbesøg udført efter den foreslåede § 150, stk. 1. Styrel-
sen for Patientsikkerhed skal således efter tilsynsbesøg ud-
ført efter den foreslåede § 150, stk. 1, dvs. efter et tilsynsbe-
søg som led i det planlagte risikobaserede tilsyn efter den
foreslåede § 150, stk. 2, 1. pkt. eller et tilsynsbesøg som led
i det reaktive tilsyn efter den foreslåede § 150, stk. 2, 2. pkt.,
udarbejde en individuel tilsynsrapport for de pågældende
enheder, med de observationer og vurderinger, som følger af
det enkelte tilsyn.
Med den foreslåede stk. 1, 2. pkt. fastsættes, at Styrelsen
for Patientsikkerhed udarbejder en årlig sammenfatning af
de observationer og vurderinger som følge af tilsynene efter
den foreslåede § 150, stk. 1. Sådanne sammenfatninger vil
17
blandt andet indeholde oplysninger om risikoområder, hvil-
ke tilsynsbesøg der har været udført, hvad de generelle erfa-
ringer har været og eventuelt, hvordan der følges op herpå.
Sammenfatningerne foretages således for i en systematisk
sammenhæng at sikre størst mulig gennemsigtighed for be-
folkningen, interesseorganisationer, plejeboligbebyggelser,
friplejeboligbebyggelser, plejehjem m.v., og tilsvarende bo-
ligenheder, herunder midlertidige pladser samt private og
kommunale leverandører i hjemmeplejen om disse tilsyns
generelle resultater, læringspunkter, overvejelser om behov
for yderligere regulering, evt. afledte indsatser osv.
Erfaringerne fra tilsynene kan herunder særskilt anvendes
af enheder, som ikke har haft tilsyn, til inspiration og læring.
Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges i den foreslåe-
de stk. 2, til at fastsætte regler om offentliggørelse af de til-
synsrapporter, der udarbejdes efter planlagte og reaktive til-
synsbesøg samt af de årlige sammenfatninger af tilsynene,
jf. stk. 1.
Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelse skal fastsættes regler om, at tilsynsrap-
porterne skal gøres tilgængelige på Styrelsen for Patientsik-
kerheds hjemmeside, og kommunernes hjemmeside. Det er
endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler, om at til-
synsrapporter om de enkelte enheder skal være let tilgænge-
lig på enhedens eventuelle hjemmeside, og at den seneste
tilsynsrapport skal være umiddelbart tilgængelig på selve
enheden. Der vil ikke blive stillet krav om, at den enkelte
enhed skal have en hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4. i de almindelige be-
mærkninger.
§ 150 c
Det foreslås med stk. 1, at følgende enheder skal registrere
sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed:
1) Plejehjem m.v., jf. § 192
2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap
3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friple-
jeboliger
4) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige
pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer og der er
tilknyttet fast personale
5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. § 91.
Lovforslaget omfatter både private og kommunale enhe-
der.
Plejehjem m.v., jf. § 192, jf. den foreslåede § 150 c, stk. 1,
nr. 1, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om al-
mene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap, jf. den foreslåede § 150 c, stk. 1, nr. 2, og fri-
plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboli-
ger, jf. den foreslåede § 150 c, stk. 1, nr. 3, er alle boligen-
heder, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er til-
knyttet fast personale. Disse enheder omtales også som ple-
jecentre i lovforslaget.
Med andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidi-
ge pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er
tilknyttet fast personale, i den foreslåede § 150 c, stk. 1, nr.
4, menes blandt andet midlertidige pladser, som kan være
oprettet efter forskellige hjemler i serviceloven og sund-
hedsloven. Eksempelvis efter servicelovens § 84, stk. 2,
hvorefter kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til per-
soner, der i en periode har et særligt behov for omsorg og
pleje, eller sundhedslovens § 138 om hjemmesygepleje. Ef-
ter lovforslaget skal Styrelsen for Patientsikkerhed dermed
føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter
serviceloven, som gives borgere på midlertidige døgnplad-
ser uafhængigt af, efter hvilken hjemmel den midlertidige
plads er oprettet.
Med leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. ser-
vicelovens § 91, i den foreslåede § 150 c, stk. 1, nr. 5, me-
nes leverandører, som leverer hjælp til borgere i eget hjem,
som ikke bor i en plejebolig, friplejebolig, på plejehjem
m.v., eller i andre tilsvarende boligenheder. Indsatsen over
for disse borgere i eget hjem er ofte i kommunen organiseret
i hjemmeplejeenheder. Der vil både være kommunale og
private leverandører, som leverer personlig hjælp, omsorg
og pleje til borgere i eget hjem, jf. § 91. Med henvisningen
til hjemmeplejeenheder i lovslagets bemærkninger menes de
enheder – både kommunale og private, der leverer personlig
hjælp, omsorg og pleje til borgere i eget hjem, som ikke bor
i en plejebolig, friplejebolig, på plejehjem m.v., eller anden
tilsvarende boligenhed. Den indsats, der føres tilsyn med i
hjemmeplejeenhederne, er den personlige hjælp, omsorg og
pleje efter servicelovens §§ 83-87.
Med registreringen sikres Styrelsen for Patientsikkerhed
det fulde overblik over de enheder, som er omfattet af til-
synsforpligtelsen.
For at sikre, at de tilbud, som ikke hovedsageligt retter sig
mod ældre, men hvor for eksempel mennesker med handi-
cap er den primære målgruppe, foreslås det i stk. 2, at regi-
streringspligten ikke omfatter enheder, hvor hjælpen og støt-
ten til borgerne i enheden i væsentligt omfang omfatter støt-
te efter § 85. Efter servicelovens § 85 skal kommunalbesty-
relsen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og
hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov
herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der henvises
til den hjælp og støtte, der gives i enheden generelt og ikke i
forhold til den enkelte borger. Vurderingen af, om der er tale
om støtte efter § 85 i væsentlig omfang, vil således være en
samlet vurdering af den hjælp og støtte, som gives til alle
borgerne i den registreringspligtige enhed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 4, stk. 2, i lov om
socialtilsyn, hvorefter socialtilsynet har kompetence til at af-
gøre, om socialtilsynet eller kommunalbestyrelsen, jf. ser-
vicelovens § 151, har tilsynsforpligtelsen i forhold til det
konkrete tilbud. Som grundlag for afgørelsen skal socialtil-
synet vurdere, om den hjælp, der ydes i tilbuddet, har så stor
andel af hjælp efter § 85, at tilbuddet med hensyn til mål-
gruppe og indsats kan sammenlignes med botilbud efter ser-
18
vicelovens §§ 107 og 108, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om so-
cialtilsyn.
Med den foreslåede stk. 3, fastsættes hjemmel til, at Sty-
relsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om re-
gistreringsordningen omfattet af stk. 1.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan herunder fastsætte reg-
ler om, at registrering skal ske elektronisk. Ved fastsættelse
af krav om elektronisk indgivelse af registrering skal der
tages behørigt hensyn til eventuelle særlige behov, der gør
sig gældende for de enkelte enheder omfattet af registre-
ringspligten.
Der vil desuden blive fastsat regler for, hvilke oplysninger
der skal afgives i forbindelse med indgivelsen af registrerin-
gen, herunder navn på enheden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3. i de almindelige be-
mærkninger.
§ 150 d
Af den foreslåede stk. 1, fremgår, at tilsiger forholdene i
den registreringspligtige enhed det, kan Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed give påbud om krav til den social- og plejefagli-
ge indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den so-
cial- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt
eller delvist.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil således kunne give på-
bud til den enkelte enhed, der er omfattet af tilsyn efter den
foreslåede § 150, stk. 1, hvis forholdene tilsiger det. Om for-
holdene tilsiger det, vil bero på en konkret vurdering, som
Styrelsen for Patientsikkerhed vil foretage. Der vil være tale
om en helhedsvurdering af den indsats, som leveres af den
pågældende enhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed opstiller i påbuddene krav
til den social- og plejefaglige indsats til den pågældende en-
hed, eller giver påbud om midlertidigt at indstille driften af
den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende en-
hed helt eller delvist.
Om der er grundlag for at anvende påbud, vil bero på en
samlet vurdering af, i hvilket omfang der konstateres svigt i
kvaliteten af de leverede ydelser, herunder om svigt vedrø-
rer ydelser på flere områder, samt karakteren/alvorligheden
af de svigt, som styrelsen konstaterer.
Det forudsættes, at der ved Styrelsen for Patientsikkerheds
påbud om indstilling af driften, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed har foretaget en vurdering af, at den ringe kvalitet i
indsatsen i den pågældende enhed generelt indebærer en ri-
siko for forværring af borgernes almentilstand.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil i overensstemmelse med
det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip
skulle foretage en vurdering af, om det er sandsynligt, at den
enkelte enhed inden for en rimelig periode vil kunne opfylde
kravene til den social- og plejefaglige indsats, eller om den
umiddelbare reaktion på forholdene i stedet må være at give
påbud om midlertidigt at indstille driften af den social- og
plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller del-
vist. Vurderingen skal ses i tæt sammenhæng med de måle-
punkter, som Styrelsen for Patientsikkerhed vil udvikle til
brug for tilsynene.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen fortsat har forsy-
ningsansvaret for, at der er de nødvendige tilbud efter lov
om social service, jf. § 4, stk. 1.
Det forudsættes, at der forud for en afgørelse om påbud
har været en dialog mellem Styrelsen for Patientsikkerhed
og den enkelte enhed om de forhold, der ligger til grund for
afgørelsen om påbud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.5. i de almindelige be-
mærkninger.
Med den foreslåede stk. 2, kan afgørelser efter stk. 1 ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Det betyder,
at der ikke kan klages over en afgørelse om påbud, som
træffes som led i tilsynet. Det gælder også spørgsmål om,
hvorvidt styrelsen har overholdt forvaltningsretlige regler
ved sagernes afgørelse. Bestemmelsen svarer til, hvad der
gælder for den gældende lovgivning om det risikobaserede
tilsyn på sundhedsområdet.
Det er forudsat med lovforslaget, at Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed er i dialog med de enheder, hvor der føres til-
syn, og at dialogen med den enkelte enhed både omfatter til-
synets fund og vurderinger, før der træffes afgørelse om på-
bud. Derved kan fejl og forkerte oplysninger om faktuelle
forhold i tilsynsrapporterne, som har betydning for tilsynets
afgørelser, blive rettet.
Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges i den foreslåe-
de stk. 3, til at fastsætte regler om offentliggørelse af afgø-
relser truffet efter stk. 1.
Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelse skal fastsættes regler om, at afgørelser-
ne skal gøres tilgængelige på Styrelsen for Patientsikkerheds
hjemmeside og de stedlige kommunernes hjemmesider. Det
er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at
afgørelser i relation til den enkelte enhed skal være let til-
gængelig på enhedens eventuelle hjemmeside, og at den se-
neste afgørelse skal være umiddelbart tilgængelig på selve
enheden. Der vil ikke blive stillet krav om, at den enkelte
enhed skal have en hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
157 a
Det foreslås, at der med § 157 a, stk. 1, indføres en hjem-
mel til straf i form af bøde, hvis den enkelte registrerings-
pligtige enhed ikke afgiver de krævede oplysninger, jf. den
forslåede § 150 a, stk. 1, hvis den enkelte enhed forsømmer
at lade sig registrere, jf. den foreslåede § 150 c, stk. 1, eller
hvis den enkelte enhed ikke efterkommer påbud, jf. den for-
slåede § 150 d, stk. 1.
Bestemmelsen betyder, at den enkelte registreringspligtige
enhed vil kunne straffes med bøde, hvis enheden ikke giver
de oplysninger, som er nødvendige som led i tilsynet på an-
19
modning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. den foreslåe-
de § 150 a, stk. 1, hvis enheden ikke registrerer sig, jf. den
foreslåede § 150 c, stk. 1, eller hvis enheden ikke efterkom-
mer et påbud, jf. den foreslåede § 150 d, stk. 1.
Det er de registreringspligtige enheder, der er oplistet i
den foreslåede § 150 c, stk. 1, som vil kunne straffes med
bøde. Det betyder, at følgende enheder ville kunne straffes
med bøde efter § 157 a:
1) Plejehjem m.v., jf. § 192
2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap
3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friple-
jeboliger
4) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige
pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer og der er
tilknyttet fast personale
5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. § 91.
Der vil være tale om både kommunale og private enheder.
Det er således de registreringspligtige enheder, som vil kun-
ne straffes med bøde, og ikke lederen eller ansatte på den re-
gistreringspligtige enhed.
Den registreringspligtige enhed kan straffes med bøde,
uanset om grunden til, at enheden ikke har efterkommet for-
pligtelserne, er uagtsom eller forsætlig.
Det foreslås endvidere i § 157 a, stk. 2, at Styrelsen for
Patientsikkerhed i forskrifter, der udstedes i medfør af § 150
b, stk. 2 og § 150 d, stk. 3, kan fastsættes bestemmelser om
straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.
Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges dermed til at
fastsætte regler om adgang til at straffe den enkelte enhed
med bøde, hvis den enkelte enhed ikke offentliggør tilsyns-
rapporten eller afgørelsen om påbud.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
157 b
Det foreslås, at der med § 157 b, kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
Bestemmelsen forslås, da der indføres en hjemmel til at
straffe registreringspligtige enheder efter den foreslåede §
157 a. Disse enheder er både kommunale og private enhe-
der. Strafansvar for juridiske personer forudsætter, at der i
den enkelte særlov findes en bestemmelse herom.
Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1,
medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herun-
der aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber,
foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndighe-
der. Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens §
26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navn-
lig under hensyn til deres størrelse og organisation kan side-
stilles med de selskaber, der er nævnt i stk. 1.
Til § 2
Efter § 4, stk. 2, i lov om socialtilsyn, træffer socialtilsy-
net afgørelse om, hvorvidt et konkret tilbud er omfattet af §
4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn, og dermed om, hvorvidt
tilbuddet er omfattet af godkendelse og tilsyn efter lov om
socialtilsyn, eller om tilbuddet er omfattet af tilsyn efter ser-
vicelovens § 151.
Som en konsekvens af dette lovforslags § 1, foreslås det,
at socialtilsynet på samme måde træffer afgørelse om, hvor-
vidt et konkret tilbud er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov
om socialtilsyn, eller om tilbuddet er omfattet af tilsyn efter
den foreslåede § 150 i serviceloven. Socialtilsynets afgørel-
se træffes bl.a. på baggrund af en vurdering af, om hjælpen
og støtten til borgerne i tilbuddet i væsentligt omfang omfat-
ter støtte efter § 85.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2018, jf. dog stk. 2. Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets §§
1 og 2 ophæves den 31. december 2021.
Det foreslås, at lovforslagets §§ 1 og 2 ophæves den 31.
december 2021. Forslaget indebærer, at de ændringer af lov
om social service og lov om socialtilsyn, der gennemføres
med lovforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folke-
tinget forinden beslutter at forlænge de ændrede reglers gyl-
dighedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at der
forud for en eventuel videreførelse af lovændringerne skal
foretages en vurdering af erfaringerne med det foreslåede
tilsyn efter dette lovforslags bestemmelser.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og
indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Lov om social service og lov om socialtilsyn gælder ikke for
Færøerne og Grønland. Det foreslås derfor, at de ændringer,
der følger af dette lovforslag, heller ikke skal gælde for Fær-
øerne og Grønland.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
102 af 29. januar 2018, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter § 149 indsættes:
»§ 150. Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre
tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje
efter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligti-
ge kommunale og private enheder efter § 150 c,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal gen-
nemføre tilsynet efter stk. 1 ud fra en løbende vur-
dering af, hvor der kan være størst risiko for, at
den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den
fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed
skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistan-
ke gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes
nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af
den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed.
Stk. 3. Bliver Styrelsen for Patientsikkerhed be-
kendt med overtrædelser, mangler eller bekymren-
de forhold i forbindelse med tilsyn efter stk. 1, skal
styrelsen orientere vedkommende registrerings-
pligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrel-
se.
Stk. 4. Bliver den stedlige kommunalbestyrelse
orienteret om overtrædelser, mangler eller bekym-
rende forhold efter stk. 3, skal kommunalbestyrel-
sen orientere de kommunalbestyrelser, som har an-
svar for hjælpen til den enkelte borger, jf. §§ 9-9 b
i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område, når disse borgere kan blive berørt.
Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter
nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den
personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form
af opstilling af kriterier og indikatorer.
§ 150 a. Den registreringspligtige enhed er for-
pligtet til at give de oplysninger, som er nødvendi-
21
ge som led i tilsynet på anmodning fra Styrelsen
for Patientsikkerhed.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed har til en-
hver tid som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til
alle registreringspligtige enheder omfattet af tilsy-
net.
§ 150 b. Styrelsen for Patientsikkerhed udarbej-
der en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg udført
efter § 150, stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed
udarbejder en årlig sammenfatning af observatio-
ner og vurderinger som følge af tilsynene efter §
150, stk. 1.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter
regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter og
sammenfatninger, jf. stk. 1.
§ 150 c. Følgende enheder skal registrere sig hos
Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2:
1) Plejehjem m.v., jf. § 192
2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov
om almene boliger m.v. eller lov om boliger for
ældre og personer med handicap
3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af
lov om friplejeboliger
4) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder
midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra ser-
vicearealer, og der er tilknyttet fast personale
5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf.
§ 91.
Stk. 2. Registreringspligten efter stk. 1, omfatter
ikke enheder, hvor hjælpen og støtten til borgerne i
enheden i væsentligt omfang omfatter støtte efter §
85.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter
nærmere regler om registrering efter stk. 1, herun-
der at registrering skal ske elektronisk.
§ 150 d. Tilsiger forholdene i den registrerings-
pligtige enhed det, kan Styrelsen for Patientsikker-
hed give påbud om krav til den social- og plejefag-
lige indsats eller om midlertidigt at indstille driften
af den social- og plejefaglige indsats hos den på-
gældende enhed helt eller delvist.
22
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1, kan ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter
regler om offentliggørelse af afgørelser truffet efter
stk. 1.«
2. Efter § 157 indsættes i kapitel 28:
Ȥ 157 a. Den registreringspligtige enhed, som
undlader at afgive de krævede oplysninger efter §
150 a, stk. 1, undlader at registrere sig efter § 150
c, stk. 1, eller undlader at efterkomme et påbud ef-
ter § 150 d, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i for-
skrifter, der udstedes i medfør af § 150 b, stk. 2 og
§ 150 d, stk. 3, fastsætte bestemmelser om straf i
form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
§ 157 b. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel.«
§ 2
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 42
af 19. januar 2018, foretages følgende ændringer:
§ 4
…
Stk. 2. Socialtilsynet træffer afgørelse om, hvor-
vidt det konkrete tilbud er omfattet af godkendelse
og driftsorienteret tilsyn efter stk. 1, nr. 3, eller af
tilsyn efter § 151 i lov om social service.
1. I § 4, stk. 2, ændres »af tilsyn efter §« til: »om
tilbuddet er omfattet af tilsyn efter §§ 150 og«.
23