Skriftlig fremsættelse (23. marts 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
CN603
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l209/20171_l209_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (23. marts 2018) Ældreministeren (Thyra Frank): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet) (Lovforslag nr. L 209) Siden 2013 har der været en kraftig stigning i antallet af konkurser på hjemmehjælpsområdet. En opgørelse fra Dan- marks Statistik viser, at 40 private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp er gået konkurs i perioden 2010-2016. 33 af konkurserne er indtruffet i årene 2013-2016. Konkurserne hos private leverandører af person- lig pleje og praktisk hjælp skaber utryghed for borgere, der bliver usikre på, om de fortsat kan få deres hjælp og pleje, og som ofte skal have nye medarbejdere i hjemmet. Konkur- serne berører endvidere medarbejdere ansat hos private le- verandører, der skal finde en ny arbejdsplads, ligesom kom- munalbestyrelsen med kort varsel står med den udfordring at skulle sikre personlig pleje og praktisk hjælp til de berørte borgere. Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva- tive Folkeparti) har den 5. oktober 2017 indgået aftale om forebyggelse af konkurser med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Aftalepartierne er enige om, at det for at sikre robuste leverandører er vigtigt, at der er krav til private leverandørers adgang til markedet. Det fremgår af aftalen, at de private leverandører kun skal påtage sig opga- ver, som de har de fornødne kvalifikationer og ressourcer til at udføre fagligt korrekt. Det fremgår endvidere, at kommu- nerne skal blive bedre til at lære af hinandens erfaringer i forhold fx til kontraktindgåelse og leverandørstyring. Lovforslaget udmønter den lovgivningsmæssige del af aftalen af den 5. oktober 2017 om forebyggelse af konkurser i ældreplejen. Med lovforslaget forpligter Folketinget kommunerne til at: – Have en skriftlig beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen håndterer konkurser hos pri- vate leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, som kommunalbestyrelsen indgår kontrakt med. – Stille krav om bankgaranti eller tilsvarende garanti ved kontraktindgåelse med private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp. – Stille krav om følgende: 1) Den private leverandør skal inden kontraktindgåelse og én gang årligt i kontraktperioden sende skattemæssige årsregnskaber. 2) Den private leverandør, der i medfør af årsregnskabs- loven er omfattet af krav til at udarbejde regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, skal inden kontraktindgåelse og én gang årligt i kontraktperioden sende revideret regn- skab til kommunen eller henvise kommunen til, hvor regn- skabet kan findes på www.cvr.dk. Hvis leverandøren endnu ikke har aflagt regnskab efter årsregnskabsloven, kan kom- munalbestyrelsen fastsætte krav om anden passende doku- mentation. 3) Den private leverandør skal dokumentere, at der ikke ved kontraktindgåelse er forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgif- ter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor ansøge- ren eller tilbudsgiveren er etableret. – Foretage efterberegninger af afregningspriser mindst én gang om året ved anvendelse af godkendelsesordning ved tilvejebringelse af det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 209 Folketinget 2017-18 CN000603