Fremsat den 23. marts 2018 af ældreministeren (Thyra Frank)

Fremsat den 23. marts 2018 af ældreministeren (Thyra Frank)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af
29. januar 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 91 indsættes:
Ȥ 92. Kommunalbestyrelsen skal have en skriftlig bered-
skabsplan med retningslinjer for, hvordan kommunalbesty-
relsen håndterer konkurser hos private leverandører af per-
sonlig pleje og praktisk hjælp, som kommunalbestyrelsen
indgår kontrakt med, jf. § 91, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om bankga-
ranti eller tilsvarende garanti ved kontraktindgåelse med pri-
vate leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med kon-
traktindgåelse med private leverandører af personlig pleje
og praktisk hjælp stille krav om følgende:
1) Den private leverandør skal inden kontraktindgåelse og
én gang årligt i kontraktperioden sende skattemæssige
årsregnskaber til kommunen.
2) Den private leverandør, der i medfør af årsregnskabslo-
ven er omfattet af krav til at udarbejde regnskab og
krav om at lade regnskabet revidere, skal inden kon-
traktindgåelse og én gang årligt i kontraktperioden sen-
de revideret regnskab til kommunen eller henvise kom-
munen til, hvor regnskabet kan findes på www.cvr.dk.
Hvis leverandøren endnu ikke har aflagt regnskab efter
årsregnskabsloven, kan kommunalbestyrelsen fastsætte
krav om anden passende dokumentation.
3) Den private leverandør skal dokumentere, at der ikke
ved kontraktindgåelse er forfalden gæld på 50.000 kr.
eller derover til offentlige myndigheder vedrørende
skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordnin-
ger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i
det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etable-
ret.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravi-
ge kravet i stk. 3, nr. 3.
Stk. 5. Kommunalbestyrelser, der benytter en godkendel-
sesordning ved tilvejebringelse af det frie valg af personlig
pleje og praktisk hjælp, hvormed prisen fastsættes uden pris-
konkurrence, skal foretage efterberegning af afregningspri-
ser løbende efter behov og mindst én gang årligt.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. § 92, stk. 2-5, i lov om social service, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på konkur-
renceudsatte opgaver og aftaler under en godkendelsesord-
ning, der er iværksat før lovens ikrafttræden.
Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2017-18
Sundheds- og Ældremin.
CN000604
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Beredskabsplan
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Krav vedr. leverandørernes økonomi
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Skattemæssigt årsregnskab
2.3.1.2. Revideret regnskab
2.3.1.3. Forfalden gæld til det offentlige
2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.3.3.1. Skattemæssigt årsregnskab
2.3.3.2. Revideret regnskab
2.3.3.3. Forfalden gæld til det offentlige
2.4. Efterberegning af afregningspriser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Formålet med lovforslaget er at forpligte kommunalbesty-
relsen til at arbejde mere systematisk for at undgå konkurser
hos private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp
samt at have det nødvendige beredskab, hvis en konkurs
indtræffer.
Siden 2013 har der været en kraftig stigning i antallet af
konkurser på hjemmehjælpsområdet. En opgørelse fra Dan-
marks Statistik viser, at 40 private leverandører af personlig
pleje og praktisk hjælp er gået konkurs i perioden
2010-2016. 33 af konkurserne er indtruffet i årene
2013-2016. Opgørelsen fra Danmark Statistik viser desuden,
at der siden 2013, hvor der var 217 private leverandører af
personlig pleje og praktisk hjælp, er blevet færre leverandø-
rer af personlig pleje og praktisk hjælp, og at der i 2016 var
166 private leverandører af personlig pleje og praktisk
hjælp.
Konkurserne hos private leverandører af personlig pleje
og praktisk hjælp skaber utryghed for borgere, der bliver
usikre på, om de fortsat kan få deres hjælp og pleje, og som
ofte skal have nye medarbejdere i hjemmet. Konkurserne
berører endvidere medarbejdere ansat hos private leverandø-
rer, der skal finde en ny arbejdsplads, ligesom kommunalbe-
styrelsen med kort varsel står med den udfordring at skulle
sikre personlig pleje og praktisk hjælp til de berørte borgere.
Kommunalbestyrelsen har i dag en forsyningsforpligtelse og
skal således sikre, at de ældre får den nødvendige hjælp.
I august 2015 formulerede KL sammen med Dansk Indu-
stri og Dansk Erhverv et fælles sæt anbefalinger til virksom-
heder og kommuner med det formål at forebygge konkurser
hos leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti) har den 5. oktober 2017 indgået aftale om fo-
rebyggelse af konkurser med Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti. Aftalepartierne er enige om, at det
for at sikre robuste leverandører er vigtigt, at der er krav til
private leverandørers adgang til markedet. Det fremgår af
aftalen, at de private leverandører kun skal påtage sig opga-
ver, som de har de fornødne kvalifikationer og ressourcer til
at udføre fagligt korrekt. Det fremgår endvidere, at kommu-
2
nerne skal blive bedre til at lære af hinandens erfaringer i
forhold fx til kontraktindgåelse og leverandørstyring.
Lovforslaget udmønter den lovgivningsmæssige del af af-
talen af den 5. oktober 2017 om forebyggelse af konkurser i
ældreplejen.
Med lovforslaget forpligter Folketinget kommunalbesty-
relsen til at:
– Have beredskabsplaner (afsnit 2.1)
– Stille krav om bankgaranti eller tilsvarende garanti (af-
snit 2.2)
– Stille krav vedr. leverandørernes økonomi (afsnit 2.3)
– Foretage efterberegninger af afregningspriser mindst én
gang om året ved anvendelse af godkendelsesordning
ved tilvejebringelse af det frie valg af personlig pleje og
praktisk hjælp (afsnit 2.4).
2. Lovforslagets indhold
2.1. Beredskabsplan
2.1.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen har i dag en forsyningsforpligtelse
til at levere personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83 i lov-
bekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018 om social service
(i det følgende: serviceloven). Forsyningsforpligtelsen gæl-
der uanset, om hjælpen leveres af en kommunal eller privat
leverandør, jf. servicelovens § 4, stk. 1 og 2.
Kommunalbestyrelsen er dog ikke forpligtet til at have en
skriftlig beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan
kommunalbestyrelsen håndterer konkurser hos private leve-
randører af personlig pleje og praktisk hjælp.
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
KL anbefalede sammen med Dansk Erhverv og Dansk In-
dustri i 2015, at kommune og leverandør allerede fra begyn-
delsen af samarbejdet har lagt en konkret plan for håndte-
ring af en eventuel konkurs eller konkurslignende situation
(beredskabsplan).
En undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet,
som blev gennemført i 2017, viste, at 50 pct. af kommunal-
bestyrelserne ikke havde en beredskabsplan eller anden
form for nedskrevet retningslinje for at håndtere konsekven-
ser af konkurser hos private leverandører af personlig pleje
og praktisk hjælp.
Aftalepartierne bag aftalen af den 5. oktober 2017 om fo-
rebyggelse af konkurser er enige om, at kommunalbestyrel-
sen for at være forberedt på en eventuel konkurs allerede fra
begyndelsen af samarbejdet med en privat leverandør skal
forpligtes til at have udarbejdet en skriftlig beredskabsplan
for håndtering af en konkurs.
En beredskabsplan kan fx indeholde procedurer for inter-
ne arbejdsgange, information til berørte borgere, samt for
overlevering af information fra den konkursramte leveran-
dør til kommunen om fx kørelister og vagtplanlægning. Be-
redskabsplanen er en skriftlig plan, og kommunalbestyrelsen
forpligtes således ikke til at have et fysisk beredskab ståen-
de. Yderligere kan beredskabsplanen indeholde procedurer
for, hvordan kommunalbestyrelsen forholder sig til eventuel
overtagelse af medarbejdere fra den konkursramte leveran-
dør. Beskæftigelsesministeriets vejledning om reglerne om
virksomhedsoverdragelse vil kunne anvendes i udarbejdel-
sen af en beredskabsplan.
Udarbejdelse af en skriftlig beredskabsplan skal sikre, at
kommunalbestyrelsen er forberedt, og at borgerne dermed i
mindst muligt omfang berøres af en eventuel konkurs. Be-
redskabsplanen kan udarbejdes i samarbejde med de private
leverandører og dermed bidrage til en god leverandørdialog.
De private leverandører kan således indgå i varetagelsen af
det fysiske beredskab.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget indføres en forpligtelse for kommunal-
bestyrelsen til at have en skriftlig beredskabsplan med ret-
ningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen håndterer
konkurser hos private leverandører af personlig pleje og
praktisk hjælp, som kommunalbestyrelsen indgår kontrakt
med.
Beredskabsplanen vil løbende efter behov skulle opdate-
res, fx i forbindelse med kontraktindgåelse med ny leveran-
dør.
I tilfælde hvor kommunalbestyrelen har opfyldt deres for-
pligtelse til at tilvejebringe det frie valg, jf. § 91, stk. 1 og 2,
ved at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver bor-
gere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de på-
gældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret
virksomhed om hjælpens udførelse, vil kommunalbestyrel-
sen ikke være forpligtet til at have en skriftlig beredskabs-
plan.
2.2. Bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse
2.2.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret ikke forpligtet
til at stille krav om bankgaranti eller tilsvarende garanti ved
kontraktindgåelse med private leverandører af personlig
pleje og praktisk hjælp.
Det følger af nr. 154 i vejledning 2 til serviceloven (VEJ
nr. 9341 af 08/05/2015), at kommunalbestyrelsen for at sikre
levering af ydelserne i tilfælde af helt uforudsete forhold
(konkurs eller lignende) kan stille krav om, at leverandøren
stiller en form for sikkerhed i forbindelse med kontraktind-
gåelsen. Sikkerhedsstillelsen, der f.eks. kan være en inde-
frysning af et beløb, garantistillelse, en aftale med et vikar-
bureau eller lignende, skal være proportionel med den for-
ventede ydelse, dvs. proportionalt med størrelsen af den pri-
vate leverandørs opgaver, og således stå i et rimeligt forhold
til leverandørens forventede omsætning ved levering af per-
sonlig pleje og praktisk hjælp.
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
KL anbefalede sammen med Dansk Erhverv og Dansk In-
dustri i 2015, at kommunerne som udgangspunkt bør stille
3
krav om en økonomisk garanti- eller sikkerhedsstillelse af
private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
En undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet,
som blev gennemført i 2017, viste, at 74 pct. af kommuner-
ne havde stillet krav om bankgaranti eller tilsvarende garanti
ved tildelingen i deres seneste udbud eller ved seneste tilde-
ling efter en godkendelsesordning.
Aftalepartierne bag aftalen af den 5. oktober 2017 om fo-
rebyggelse af konkurser er enige om, at kommunalbestyrel-
sen skal stille krav til private leverandører af personlig pleje
og praktisk hjælp, herunder ved at stille krav om bankgaran-
ti eller tilsvarende garanti, og dermed medvirke til, at kom-
munalbestyrelsen indgår kontrakter med robuste leverandø-
rer.
En bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse vil kunne
dække udgifter i forbindelse med en eventuel konkurs, her-
under til fx ekstraordinær vikardækning, merarbejde m.v. En
bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse skal ikke dække
en kommunes eventuelle manglende effektiviseringsgevinst
som følge af en konkurs.
Krav om bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse vil
samtidig være med til at efterprøve de private leverandørers
kreditværdighed. Krav om bankgaranti eller tilsvarende ga-
rantistillelse vil samtidig begrænse adgangen til markedet
for de leverandører, som ikke er økonomisk robuste og bi-
drager dermed til at forebygge konkurser hos de private le-
verandører, som kommunalbestyrelserne indgår kontrakt
med.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget indføres en forpligtelse for kommunal-
bestyrelsen til at stille krav om bankgaranti eller tilsvarende
garanti ved kontraktindgåelse med private leverandører af
personlig pleje og praktisk hjælp.
Forpligtelsen gælder både, når kontrakten indgås på bag-
grund af et udbud, en godkendelsesordning eller en kombi-
nation heraf. Hver leverandør som kommunalbestyrelsen
indgår kontrakt med, skal stille med en bankgaranti eller til-
svarende garantistillelse. Tilsvarende garantistillelse kan
f.eks. være en indefrysning af et beløb, en aftale med et vi-
karbureau eller lignende.
I fastsættelsen af garantistørrelse kan der hentes inspira-
tion i de retningslinjer for garantistillelse i ældreplejen, som
Dansk Erhverv, Dansk Industri og KA Pleje har udarbejdet i
juni 2017 på baggrund af erfaringer fra Odense Kommune.
Retningslinjerne anbefaler, at størrelsen på bankgarantien
afhænger af antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp
fra den pågældende leverandør, og at der samtidig skelnes
mellem leverandører, der leverer henholdsvis personlig pleje
og praktisk hjælp.
Der skal være en sammenhæng mellem størrelsen på
bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse og kommunens
forventede udgifter i forbindelse med en eventuel konkurs. I
forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af bankgaranti el-
ler tilsvarende garantistillelse skal navnligt proportionali-
tetsprincippet iagttages.
2.3. Krav vedr. leverandørernes økonomi
2.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret ikke forpligtet
til at opstille specifikke krav om, at en privat leverandør af
personlig pleje og praktisk hjælp skal sende skattemæssige
årsregnskab og revideret regnskab. Kommunalbestyrelsen er
ej heller forpligtet til at stille krav om, at private leverandø-
rer af personlig pleje og praktisk hjælp ikke må have forfal-
den gæld til det offentlige på over 50.000 kr.
Kommunalbestyrelsen skal i dag overholde udbudsregler-
ne gældende for de heraf omfattede kontrakter og de forvalt-
ningsretlige principper, herunder forbuddet mod varetagelse
af private hensyn, ligebehandlingsprincippet, kravet om for-
svarlig økonomisk forvaltning og proportionalitetsprincip-
pet.
2.3.1.1. Skattemæssigt årsregnskab
Et skattemæssigt årsregnskab er et regnskab, der indehol-
der skattemæssige oplysninger til brug for erhvervsdrivende
virksomheders selvangivelse. Et skattemæssigt årsregnskab
giver indblik i en virksomheds resultatopgørelse, balance
samt bevægelserne i egenkapitalen. Det skattemæssige års-
regnskab kan derfor anvendes til at give kommunalbestyrel-
sen indblik i en privat leverandørs økonomiske robusthed.
Det følger af skattekontrollovens § 3, stk. 1, at alle er-
hvervsdrivende virksomheder samt erhvervsdrivende inte-
ressenter m.fl. skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab
én gang årligt i forbindelse med, at virksomheden skal ind-
sende sin selvangivelse til SKAT.
Det følger af skattekontrollovens § 4, stk. 1, at alle virk-
somheder skal indsende selvangivelse til SKAT senest den
1. juli hvert år, dvs. seks måneder efter skatteårets udløb.
Der gælder herudover forskellige krav til indsendelse af det
skattemæssige årsregnskab for virksomheder med en netto-
omsætning på under 100 mio. kr. årligt og større virksomhe-
der med en nettoomsætning på over 100 mio. kr. årligt. Stør-
re virksomheder skal aktivt sende et skattemæssige årsregn-
skab til SKAT i forbindelse med indsendelse af selvangivel-
sen. Har virksomheden ikke udarbejdet og indsendt sin selv-
angivelse og det skattemæssige årsregnskab, kan det sankti-
oneres af SKAT.
For så vidt angår de mindre virksomheder, skal disse ikke,
modsat de større virksomheder, aktivt indsende et skatte-
mæssigt årsregnskab til SKAT. Det indebærer ikke, at de
mindre virksomheder er undtaget fra at udarbejde et skatte-
mæssigt årsregnskab. SKAT kan således altid anmode om at
få det skattemæssige årsregnskab tilsendt. Hvis SKAT an-
moder om det, skal den mindre virksomhed inden én måned
indgive det skattemæssige årsregnskab til SKAT. Hvis virk-
somheden ikke overholder denne frist, kan SKAT sanktione-
re dette på tilsvarende vis, som de større virksomheder kan
sanktioneres.
4
2.3.1.2. Revideret regnskab
Det følger af årsregnskabsloven § 3, at følgende virksom-
hedsformer har pligt til at udarbejde en årsrapport: aktiesel-
skaber, partnerselskaber, anpartsselskaber, herunder iværk-
sætterselskaber, virksomheder med begrænset ansvar omfat-
tet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt vis-
se interessentskaber og kommanditselskaber. Også erhvervs-
drivende fonde, medarbejderinvesteringsselskaber og euro-
pæiske andelsselskaber har pligt til at udarbejde en årsrap-
port. Det er således primært personlige virksomheder, der
ikke er regnskabspligtige i henhold til årsregnskabsloven.
Nogle af de ovenfor nævnte virksomheder kan i særlige
situationer være undtaget fra at udarbejde årsrapport. Dette
gælder primært virksomheder med begrænset ansvar omfat-
tet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt vis-
se interessentskaber og kommanditselskaber.
Virksomheder, der har pligt til at udarbejde årsrapport i
henhold til årsregnskabsloven, skal som udgangspunkt lade
deres årsregnskab revidere. Der er dog følgende modifikati-
oner/undtagelser hertil.
En virksomhed, der i to år i træk ikke overskrider to af de
tre følgende grænser, kan vælge, at virksomhedens årsregn-
skab ikke skal revideres: 1) En balancesum på 4 mio. kr., 2)
en nettoomsætning på 8 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt an-
tal ansatte i regnskabsåret på 12.
Virksomheder, der i årsregnskabsloven er defineret som
små virksomheder kan vælge at lade revisionen udføre efter
særlige regler (Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard), som
er en revisionsstandard, der er særligt tilpasset disse virk-
somheders størrelse og kompleksitet. Det drejer sig om virk-
somheder, der fx har en nettoomsætning under 89 mio. kr.
og en balancesum under 44 mio. kr.
2.3.1.3. Forfalden gæld til det offentlige
Det følger i dag af udbudslovens § 135, stk. 3, at kommu-
nalbestyrelsen skal udelukke en ansøger eller en tilbudsgi-
ver, der har forfalden gæld på 100.000 kr. eller derover til
offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bi-
drag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgiv-
ning eller lovgivningen i det land, hvor ansøgeren eller til-
budsgiveren er etableret, hvis et udbud er omfattet af ud-
budslovens afsnit II. Er udbuddet i stedet omfattet af ud-
budslovens afsnit III, kan ordregiver vælge at benytte denne
udelukkelsesgrund.
Endvidere fremgår det af udbudslovens § 137, stk. 1, nr.
7, at ordregiveren kan udelukke en ansøger eller tilbudsgi-
ver, der har forfalden gæld på under 100.000 kr. til offentli-
ge myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til
sociale sikringsordning i henhold til dansk lovgivning eller
lovgivning i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er
etableret. Såfremt denne mulighed benyttes, skal det fremgå
af udbudsbekendtgørelsen. Denne mulighed fremgår også af
afsnit II i udbudsloven, men kan ligeledes benyttes inden for
udbud omfattet af afsnit III.
Det følger endvidere af udbudslovens § 135, stk. 4, og ud-
budslovens § 137, stk. 2, at ordregiveren kan undlade at
udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der er omfattet af
udbudslovens § 135, stk. 3, og § 137, stk. 1, nr. 7, hvis 1)
alle ansøgere eller tilbudsgivere er omfattet af stk. 3, 2) an-
søgeren eller tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af
den del af gælden, der er på 100.000 kr. eller derover, eller
3) ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået aftale med ind-
drivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og denne
ordning er overholdt.
2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
KL anbefalede sammen med Dansk Erhverv og Dansk In-
dustri i 2015, at kommunerne med fordel kan stille en række
krav til leverandørernes økonomi i forbindelse med udbud
og dermed tilstræbe, at de valgte leverandører har en sund
økonomi. Konkurrencen om at levere ældrepleje bør ifølge
KL, Dansk Erhverv og Dansk Industri foregå mellem virk-
somheder med en robust økonomi. De konkrete redskaber
vil bl.a. være krav til virksomhedens soliditet og egenkapi-
tal. De økonomiske krav vil - på linje med øvrige udbudsvil-
kår – skulle være proportionale med den opgave, der skal lø-
ses.
Aftalepartierne bag aftalen af den 5. oktober 2017 om fo-
rebyggelse af konkurser er enige om, at kommunalbestyrel-
sen skal stille krav til private leverandører, der skal levere
personlig pleje og praktisk hjælp, herunder opstille krav
vedr. private leverandørers økonomi og dermed sikre, at den
indgår kontrakter med robuste leverandører.
Ved at opstille krav om fremsendelse af skattemæssigt
årsregnskab og revideret årsregnskab, samt at den private le-
verandør ikke må have en større forfalden gæld til det of-
fentlige, som private leverandører skal opfylde ved kontrak-
tindgåelse, sikres der et bedre grundlag for, at kommunalbe-
styrelsen kan medvirke til, at der indgås kontrakter med pri-
vate leverandører, som er mere økonomisk robuste, hvilket
kan forebygge konkurser hos de private leverandører, som
kommunalbestyrelserne indgår kontrakt med.
En undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet,
som blev gennemført i 2017, viste, at der samlet set for
hjemmehjælpsområdet er knap 16 pct. af leverandørerne –
for hvilke der forefindes regnskabsoplysninger, og som er
aktive leverandører i 2017 – som har fået en revisionsan-
mærkning i regnskabet. Samtidig viser gennemgangen af
regnskaberne, at knap 55 pct. af de leverandører, der er gået
konkurs i perioden 2012 til 2016 har fået en revisionsan-
mærkning i regnskabet året forud for konkursen.
Undersøgelsen peger således på, at kommunalbestyrelsen
kan bruge virksomhedernes reviderede regnskaber til løben-
de at vurdere økonomien hos de private leverandører og der-
med bidrage til at forebygge konkurser hos de private leve-
randører, som kommunalbestyrelserne indgår kontrakt med.
Aftalepartierne ønsker at skærpe krav til forfalden gæld,
så en privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp
ikke må have en forfalden gæld til det offentlige på mere
end 50.000 kr.
5
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget indføres en forpligtelse for kommunalbesty-
relsen til i forbindelse med kontraktindgåelse med private
leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp at stille
krav om følgende:
1) Den private leverandør skal inden kontraktindgåelse og
én gang årligt i kontraktperioden sende skattemæssige
årsregnskaber.
2) Den private leverandør, der i medfør af årsregnskabslo-
ven er omfattet af krav til at udarbejde regnskab og krav
om at lade regnskabet revidere, skal inden kontraktind-
gåelse og én gang årligt i kontraktperioden sende revide-
ret regnskab til kommunen eller henvise kommunen til,
hvor regnskabet kan findes på www.cvr.dk. Hvis leve-
randøren endnu ikke har aflagt regnskab efter årsregn-
skabsloven, kan kommunalbestyrelsen fastsætte krav om
anden passende dokumentation.
3) Den private leverandør skal dokumentere, at der ikke ved
kontraktindgåelse er forfalden gæld på 50.000 kr. eller
derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter,
afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i hen-
hold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land,
hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret. Kom-
munalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet i
stk. 3, nr. 3.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til de fremsendte
skattemæssige årsregnskaber og reviderede regnskaber. Dis-
se udgør dokumentation for virksomhedens økonomiske og
finansielle formåen. Såfremt kommunalbestyrelsen stiller
minimumskrav til ansøgers eller tilbudsgivers egnethed, skal
kriterierne overholde principperne om ligebehandling, gen-
nemsigtighed og proportionalitet. Det bør endeligt fremgå af
kontrakten og betingelserne, hvilke konsekvenser det vil
medføre, hvis leverandøren ikke lever op til de stillede egnet-
hedskriterier.
Kravene, der stilles til den private leverandør, skal fremgå
af det fremsendte eller offentliggjorte materiale – f.eks. ud-
budsmaterialet.
2.3.3.1. Skattemæssigt årsregnskab
Kommunalbestyrelsen skal inden kontraktindgåelse med
private leverandører stille krav om, at leverandøren sender
det seneste skattemæssige årsregnskab til kommunen med
henblik på, at kommunen kan vurdere leverandørens økono-
mi.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig forpligte den private
leverandør, som der indgås kontrakt med, til én gang årligt i
kontraktperioden at sende skattemæssigt årsregnskab til
kommunen med henblik på, at kommunen løbende kan vur-
dere leverandørens økonomi.
2.3.3.2. Revideret regnskab
Kommunalbestyrelsen skal inden kontraktindgåelse med
private leverandører stille krav om, at leverandøren, der i
medfør af årsregnskabsloven er omfattet af krav til at udar-
bejde regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, end-
videre sender det seneste reviderede årsregnskab til kommu-
nen med henblik på, at kommunen kan vurdere leverandø-
rens økonomi. Den private leverandør kan opfylde sin for-
pligtelse enten ved at sende det reviderede årsregnskab til
kommunen eller ved at oplyse kommunen om den URL-
adresse, hvor regnskabet er offentliggjort. Med URL-adres-
sen menes den internetadresse, der skal benyttes for at kom-
me direkte til regnskabet.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig forpligte private le-
verandører, som der indgås kontrakt med, og som i medfør
af årsregnskabsloven er omfattet af krav til at udarbejde
regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, til én gang
årligt i kontraktperioden at sende revideret regnskab til kom-
munen med henblik på, at kommunen løbende kan vurdere
leverandørens økonomi. Når der foreligger et nyt revideret
regnskab, der er godkendt af generalforsamlingen, kan den
private leverandør opfylde sin forpligtelse ved enten at sen-
de det reviderede regnskab til kommunen eller ved at oplyse
kommunen om den URL-adresse, hvor regnskabet er offent-
liggjort.
De foreslåede regler stiller krav om, at virksomheder, der i
henhold til årsregnskabsloven er omfattet af pligt til at udar-
bejde et årsregnskab og lade dette revidere, skal indsende
virksomhedens reviderede regnskab. Herved skal forstås det
seneste reviderede regnskab, som er godkendt af virksomhe-
dens generalforsamling.
Virksomheder, der endnu ikke har aflagt – og fået god-
kendt – en årsrapport, fordi virksomheden er nystartet, skal i
stedet indsende anden dokumentation for, at virksomheden
har den fornødne økonomiske og finansielle formåen. En
ansøger eller en tilbudsgiver kan således godtgøre sin øko-
nomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument,
som ordregiveren vurderer passende, hvis ansøgeren eller
tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at frem-
lægge de dokumenter, som ordregiveren forlanger.
2.3.3.3. Forfalden gæld til det offentlige
Kommunalbestyrelsen skal inden kontraktindgåelse stille
krav om, at den private leverandør, som kommunalbestyrel-
sen har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægger doku-
mentation for, at leverandøren ikke har forfalden gæld på
50.000 kr. eller derover til offentlige myndigheder vedrøren-
de skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i
henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land,
hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret i det om-
fang, det sker i overensstemmelse med udbudslovens prin-
cipper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportiona-
litet. Ordregiver kan undlade at udelukke ansøgere eller til-
budsgivere, der er omfattet af udbudslovens § 135, stk. 4,
dog hvor § 135, stk. 3, jf. § 135, stk. 4, nr. 1 og nr. 2, ændres
til en forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover.
Kommunalbestyrelsen skal inden kontraktindgåelse med
den private leverandør stille krav om, at leverandøren frem-
lægger dokumentation fx i form af tro og love-erklæring for,
at leverandøren ikke har forfalden gæld på 50.000 kr. eller
derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgif-
ter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til
6
dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor ansøge-
ren eller tilbudsgiveren er etableret.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en passende tidsfrist
for leverandøren til at fremlægge dokumentationen.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde
kan fravige kravet i stk. 3, nr. 3. Kommunalbestyrelsen kan
undlade at udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der er
omfattet af § 92, stk. 3, nr. 3, hvis et af følgende forhold gør
sig gældende:
1) Alle ansøgere eller tilbudsgivere er omfattet af stk. 3, nr.
3,
2) Ansøgeren eller tilbudsgiveren stiller sikkerhed for beta-
ling af den del af gælden, der er på 50.000 kr. eller dero-
ver, eller
3) Ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået aftale med
inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og
denne ordning er overholdt.
Hvis den forfaldne gæld til det offentlige overstiger
50.000 kr., må kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ik-
ke indgå kontrakt med leverandøren. Da udelukkelse skal
ske i overensstemmelse med udbudslovens principper om li-
gebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, vil
spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske udelukkelse derfor
bero på en konkret vurdering af det enkelte udbud og aftale
under en godkendelsesordning.
2.4. Efterberegning af afregningspriser
2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 91, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal for
at opfylde forpligtelsen i medfør af stk. 1 som minimum
indgå kontrakt med to eller flere leverandører, eller tilbyde
modtagerne et fritvalgsbevis.
Ifølge bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestem-
melser, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 121 som fremsat
den 24. januar 2013, side 18-19 gælder, at anvender kom-
munalbestyrelsen en godkendelsesordning, hvormed at pri-
sen fastsættes uden priskonkurrence, fastsættes afregnings-
prisen på markedsvilkår i den forstand, at afregningsprisen
fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at
producere og levere tilsvarende ydelse. Kommunalbestyrel-
sen skal sikre, at afregningsprisen justeres løbende, når den
bliver bekendt med, at omkostningerne ikke længere stem-
mer overens med afregningsprisen. Der er således behov for,
at kommunalbestyrelsen med passende mellemrum foretager
en efterberegning heraf ved en omkostningskalkulation.
For så vidt angår efterberegning ved omkostningskalkula-
tion henvises der til vejledningen om omkostningskalkulati-
oner, der kan findes i ”Budget- og regnskabssystem for
kommuner”, der er bilag til bekendtgørelse om kommuner-
nes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. nr. 952 af 5.
juli 2017.
2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
En undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet,
som blev gennemført i 2017, viste, at 29 pct. af kommuner-
ne, der anvendte en godkendelsesordning hvormed prisen
fastsættes uden priskonkurrence, i 2016 ikke havde foretaget
en prisregulering af afregningsprisen på baggrund af efter-
beregning.
Det statsautoriserede revisionsaktieselskab BDO, som
gennemførte undersøgelsen af konkurser på hjemmehjælps-
området for regeringen i 2017, vurderede i forbindelse med
gennemførslen af undersøgelsen, at der ofte er ændringer i
den kommunale hjemmeplejeenheds økonomiske grundlag,
hvorfor det var bemærkelsesværdigt, at 29 pct. af kommu-
nerne, der anvendte en godkendelsesordning i 2016, ikke re-
gulerede afregningspriserne. Der vurderes således at være en
risiko for, at private leverandører, der har leveret personlig
pleje og praktisk hjælp under en godkendelsesordning, har
modtaget en ukorrekt afregning. Det bemærkes, at afregnin-
gen ved mangelfuld efterberegning af afregningsprisen både
kan have været for høj og for lav.
Aftalepartierne bag aftalen af den 5. oktober 2017 om fo-
rebyggelse af konkurser er enige om, at kommunalbestyrel-
ser, der benytter en godkendelsesordning ved tilvejebringel-
se af det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp, hvor-
med prisen fastsættes uden priskonkurrence, skal foretage
efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og
mindst én gang årligt.
For at sikre korrekte afregningspriser til private leveran-
dører, der leverer personlig pleje og praktisk hjælp under en
godkendelsesordning, er det aftalepartiernes vurdering, at
der er behov for at forpligte kommunalbestyrelsen til at fo-
retage efterberegning løbende og mindst én gang årligt.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget indføres en forpligtelse for kommunalbesty-
relser, der benytter en godkendelsesordning ved tilvejebrin-
gelse af det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp,
hvormed prisen fastsættes uden priskonkurrence, til at fore-
tage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov
og mindst én gang årligt.
Efterberegningen vil fx kunne finde sted i forbindelse med
aflæggelse af kommunens regnskab i foråret, hvormed be-
regningen kan tage udgangspunkt i seneste års regnskabstal,
samt løbende hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt
med, at de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ikke
længere stemmer overens med afregningsprisen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at
gennemføre en række tiltag, som skal forebygge konkurser
hos private leverandører af personlig pleje og praktisk
hjælp, samt en beredskabsplan i tilfælde af, at der alligevel
opstår en konkurs.
De økonomiske konsekvenser af ændringerne skønnes at
udgøre i alt 8,7 mio. kr. årligt. Der er afsat midler til finan-
7
siering heraf med satspuljeaftalen for ældreområdet for
2018-2021.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at
stille krav om bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse
ved kontraktindgåelse med private leverandører af personlig
pleje og praktisk hjælp. En undersøgelse af konkurser på
hjemmehjælpsområdet, som blev gennemført i 2017, viste,
at 74 pct. af kommunerne stiller krav om bankgaranti ved
indgåelse af kontrakt med private leverandør. For private le-
verandører i de resterende 26 pct. af kommunerne vil lovfor-
slaget medføre en mindre udgift til tilvejebringelse af bank-
garanti eller tilsvarende garantistillelse.
Det forventes, at udgiften overvæltes til kommunerne ved
marginalt dyrere tilbud, hvilket er indregnet i de økonomi-
ske konsekvenser for kommunerne oven for. Der vurderes
således ikke at være væsentlige økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Team Effektiv Regulering i Erhvervsstyrelsen har vurde-
ret, at der vil være administrative konsekvenser ved lovfor-
slaget, dog ikke af væsentligt omfang. Konsekvenserne be-
står af administrative aktiviteter forbundet med indhentning
af bankgaranti, samt indsendelse af det skattemæssige års-
regnskab og, såfremt den private leverandør er omfattet af
lovpligtigt regnskabskrav og revisionskrav, det reviderede
regnskab. Det er for så vidt angår det skattemæssige års-
regnskab og det reviderede regnskab lagt til grund for vur-
deringen, at regnskaberne allerede er udarbejdet og – for så
vidt angår regnskabet i henhold til årsregnskabsloven – revi-
deret og blot skal fremsendes.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar
2018 til den 8. februar 2018 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
Lovforslaget har været sendt i høring hos Alzheimerfor-
eningen, Ankestyrelsen, Center for Sund Aldring, KU,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Indu-
stri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,
Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Han-
dicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer,
Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i Danmark, De
Samvirkende Menighedsplejer, Den Uvildige Konsulentord-
ning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, En-
somme Gamles Værn, Ergoterapeutforeningen, Foreningen
af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FOA, Fri-
villigrådet, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tje-
nestemændenes Fællesråd (FTF), KA Pleje, KL, Kommuna-
le Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost &
Ernæringsforbundet, Landsforeningen for ansatte i sund-
hedsfremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO), LOs
Faglige Seniorer, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter
for Demens, OK-Fonden, PLO, Rådet for frivilligt socialt
arbejde, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsfor-
bund, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
for Velfærd og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De økonomiske konsekvenser for
kommunerne vurderes at være i stør-
relsesordenen 8,7 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De administrative konsekvenser for
kommunerne indgår i beregningen af
de økonomiske konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen væsentlige økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen væsentlige administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
8
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retli-
ge aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lovforslaget vedrører kommunalbestyrelsens samarbejde
med private leverandører af både personlig pleje og/eller
praktisk hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 1 og 2.
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret ikke forpligtet
til at have en skriftlig beredskabsplan med retningslinjer for,
hvordan kommunalbestyrelsen håndterer konkurser hos pri-
vate leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen efter §
92, stk. 1, forpligtes til at have en skriftlig beredskabsplan
med retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen hånd-
terer konkurser hos private leverandører af personlig pleje
og praktisk hjælp, som kommunalbestyrelsen indgår kon-
trakt med. Beredskabsplanen skal løbende opdateres efter
behov, fx i forbindelse med kontraktindgåelse med ny leve-
randør.
I tilfælde hvor kommunalbestyrelen har opfyldt deres for-
pligtelse til at tilvejebringe det frie valg, jf. § 91, stk. 1 og 2,
ved at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver bor-
gere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de på-
gældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret
virksomhed om hjælpens udførelse, vil kommunalbestyrel-
sen ikke være forpligtet til at have en skriftlig beredskabs-
plan. Dette da, der ikke er et kontraktsretligt forhold mellem
kommunalbestyrelsen og leverandøren, men alene mellem
borger og leverandør.
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret ikke forpligtet
til at stille krav om bankgaranti eller tilsvarende garanti ved
kontraktindgåelse med private leverandører af personlig
pleje og praktisk hjælp.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen efter §
92, stk. 2, forpligtes til at stille krav om bankgaranti eller til-
svarende garanti ved kontraktindgåelse med private leveran-
dører af personlig pleje og praktisk hjælp. Bankgaranti eller
tilsvarende garantistillelse skal stilles af de private leveran-
dører, der tilsigtes at indgå kontrakt med i forbindelse med
kontraktindgåelse, og ikke i forbindelse med fremsendelse
af den private leverandørs tilbud eller ansøgning.
I forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af bankgaran-
ti eller tilsvarende garantistillelse skal navnligt proportiona-
litetsprincippet iagttages, så størrelsen på garantien afhæn-
ger af antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp fra
den pågældende leverandør, og at der samtidig skelnes mel-
lem leverandører, der leverer henholdsvis personlig pleje og
praktisk hjælp. Tilsvarende garantistillelsen kan f.eks. være
en indefrysning af et beløb, en aftale med et vikarbureau el-
ler lignende.
Krav om bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse skal
således skrives ind i kontrakten og gælde for hele aftalepe-
rioden. Størrelsen på bankgaranti eller tilsvarende garanti-
stillelse kan eventuelt justeres i kontraktperioden afhængig
af antallet af borgere, der modtager personlig pleje og prak-
tisk hjælp fra den pågældende leverandør.
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret ikke forpligtet
til at opstille specifikke krav om, at private leverandører af
personlig pleje og praktisk hjælp skal sende skattemæssige
årsregnskaber og revideret regnskab. Kommunalbestyrelsen
er ej heller forpligtet til at stille krav om, at private leveran-
dører af personlig pleje og praktisk hjælp ikke må have for-
falden gæld til det offentlige på over 50.000 kr.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen efter §
92, stk. 3 forpligtes til i forbindelse med kontraktindgåelse
med private leverandører af personlig pleje og praktisk
hjælp at stille nedenstående krav, nr. 1-3.
Det foreslås i nr. 1, at den private leverandør inden kon-
traktindgåelse og én gang årligt i kontraktperioden skal sen-
de skattemæssige årsregnskaber.
Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at den private
leverandør inden kontraktindgåelsen sender seneste skatte-
mæssige årsregnskab, samt at den private leverandør, som
der indgås kontrakt med, én gang årligt i kontraktperioden
sender skattemæssigt årsregnskab.
Det foreslås i nr. 2, at den private leverandør, der i medfør
af årsregnskabsloven er omfattet af krav til at udarbejde
regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, skal inden
kontraktindgåelse og én gang årligt i kontraktperioden sende
revideret regnskab til kommunen eller henvise kommunen
til, hvor regnskabet kan findes på www.cvr.dk. Hvis leve-
randøren endnu ikke har aflagt regnskab efter årsregnskabs-
loven, kan kommunalbestyrelsen fastsætte krav om anden
passende dokumentation.
Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at den private
leverandør sender seneste revideret regnskab, samt at den
private leverandør, som der indgås kontrakt med, én gang
årligt i kontraktperioden sender revideret regnskab. Den pri-
vate leverandør kan opfylde sin forpligtelse enten ved at
sende det reviderede årsregnskab til kommunen eller ved at
oplyse kommunen om den URL-adresse, hvor regnskabet er
offentliggjort. Med URL-adressen menes den internetadres-
se, der skal benyttes for at komme direkte til regnskabet.
9
De foreslåede regler stiller krav om, at virksomheder, der i
henhold til årsregnskabsloven er omfattet af pligt til at udar-
bejde et årsregnskab og lade dette revidere, skal indsende
virksomhedens reviderede regnskab. Herved skal forstås det
seneste reviderede regnskab, som er godkendt af virksomhe-
dens generalforsamling. Undtagelsen om, at leverandører,
der ikke har aflagt årsrapport er tiltænkt virksomheder, der
endnu ikke har aflagt – og fået godkendt – en årsrapport,
fordi virksomheden er nystartet, skal i stedet for indsende
anden dokumentation for, at virksomheden har den fornødne
økonomiske og finansielle formåen. Leverandører som end-
nu ikke har aflagt regnskab efter årsregnskabsloven kan så-
ledes godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved
ethvert andet dokument, som ordregiveren vurderer passen-
de, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren af en gyldig grund
ikke er i stand til at fremlægge de dokumenter, som ordregi-
veren forlanger.
Det foreslås i nr. 3, at den private leverandør skal doku-
mentere, at der ikke ved kontraktindgåelse er forfalden gæld
på 50.000 kr. eller derover til offentlige myndigheder vedrø-
rende skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordnin-
ger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det
land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret. Kom-
munalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet i stk.
3, nr. 3.
For så vidt angår krav om forfalden gæld gælder, at den
private leverandør på tidspunkt for tildeling af kontrakt ikke
må have forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover til of-
fentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bi-
drag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgiv-
ning eller lovgivningen i det land, hvor ansøgeren eller til-
budsgiveren er etableret.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen efter §
92, stk. 4, i særlige tilfælde kan fravige kravet i stk. 3, nr. 3.
Kommunalbestyrelsen kan undlade at udelukke en ansøger
eller en tilbudsgiver, der er omfattet af § 92, stk. 3, nr. 3,
hvis et af følgende forhold gør sig gældende:
1) Alle ansøgere eller tilbudsgivere er omfattet af stk. 3, nr.
3
2) Ansøgeren eller tilbudsgiveren stiller sikkerhed for beta-
ling af den del af gælden, der er på 50.000 kr. eller dero-
ver, eller
3) Ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået aftale med
inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og
denne ordning er overholdt.
Hvis den forfaldne gæld til det offentlige overstiger
50.000 kr., må kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ik-
ke indgå kontrakt med leverandøren. Da udelukkelse skal
ske i overensstemmelse med udbudslovens principper om li-
gebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, vil
spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske udelukkelse derfor
bero på en konkret vurdering af det enkelte udbud og aftale
under en godkendelsesordning.
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret forpligtet til
at sikre, at afregningsprisen justeres løbende, når den bliver
bekendt med, at de gennemsnitlige, langsigtede omkostnin-
ger ikke længere stemmer overens med afregningsprisen.
Der er således behov for, at kommunalbestyrelsen med pas-
sende mellemrum foretager en efterberegning heraf ved en
omkostningskalkulation.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelser, der be-
nytter en godkendelsesordning ved tilvejebringelse af det
frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp, hvormed pri-
sen fastsættes uden priskonkurrence, efter § 92, stk. 5 skal
foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter be-
hov og mindst én gang årligt.
Efterberegningen vil fx kunne finde sted i forbindelse med
aflæggelse af kommunens regnskab i foråret, hvormed be-
regningen kan tage udgangspunkt i seneste års regnskabstal,
samt løbende hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt
med, at de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ikke
længere stemmer overens med afregningsprisen.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2018.
Ikrafttrædelsesdatoen indebærer, at kommunalbestyrelsen
fra 1. juli 2018 er forpligtet til at have en skriftlig bered-
skabsplan med retningslinjer for, hvordan kommunalbesty-
relsen håndterer konkurser hos private leverandører af per-
sonlig pleje og praktisk hjælp, jf. § 92, stk. 1.
Det indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen fra 1.
juli 2018 er forpligtet til at stille de krav ved kontraktindgå-
else, som følger af § 92, stk. 2-3.
Endvidere indebærer det, at kommunalbestyrelsen fra 1.
juli 2018 er forpligtet til at foretage efterberegning af afreg-
ningspriser løbende efter behov og mindst én gang årligt, jf.
§ 92 stk. 5.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at § 92, stk. 2-5, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse på konkurren-
ceudsatte opgaver og aftaler under en godkendelsesordning,
der er iværksat før lovens ikrafttræden.
Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis tilrettelægge bor-
gernes frie valg af leverandør ved en udbuds- eller en god-
kendelsesordning. Ved konkurrenceudsatte opgaver forstås
opgaver vedr. personlig pleje og praktisk hjælp, der er skabt
konkurrence om fx gennem udbud, mens aftaler under en
godkendelsesordning er, når kommunalbestyrelsen godken-
der en række leverandører af personlig pleje og praktisk
hjælp (private som offentlige), som de visiterede borgere
herefter kan vælge imellem, jf. pkt. 136 i vejledning 2 til
serviceloven (VEJ nr. 9341 af 08/05/2015).
Ved iværksat skal forstås tidspunktet for kommunalbesty-
relsens offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Ved
annoncering af kontrakter under EU-tærskelværdierne, men
med klar grænseoverskridende interesse er det tidspunktet
for offentliggørelse af annonce. Ved kontrakter under EU-
tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse
anses indkøbet iværksat på tidspunktet for ordregiverens
fremsendelse af opfordring til at afgive tilbud eller offentlig-
gørelse af annonce. Annullerer en ordregiver et udbud, som
er iværksat inden lovens ikrafttrædelse og genudbyder kon-
10
trakten efter lovens ikrafttræden, finder denne lov anvendel-
se på genudbuddet.
Ved anvendelse af en aftale under en godkendelsesord-
ning skal iværksat forstås som tidspunktet, hvor kommunal-
bestyrelsen offentliggør godkendelseskriterier og øvrige be-
tingelser for betaling for den udførte ydelse efter den fælles
afregningsmodel.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, da
serviceloven hverken gælder Færøerne eller Grønland, jf.
servicelovens § 196, stk. 1.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
102 af 29. januar 2018, foretages følgende æn-
dring:
1. Efter § 91 indsættes:
Ȥ 92. Kommunalbestyrelsen skal have en skrift-
lig beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan
kommunalbestyrelsen håndterer konkurser hos pri-
vate leverandører af personlig pleje og praktisk
hjælp, som kommunalbestyrelsen indgår kontrakt
med, jf. § 91, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om
bankgaranti eller tilsvarende garanti ved kontrak-
tindgåelse med private leverandører af personlig
pleje og praktisk hjælp.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse
med kontraktindgåelse med private leverandører af
personlig pleje og praktisk hjælp stille krav om føl-
gende:
1) Den private leverandør skal inden kontraktind-
gåelse og én gang årligt i kontraktperioden sende
skattemæssige årsregnskaber til kommunen.
2) Den private leverandør, der i medfør af års-
regnskabsloven er omfattet af krav til at udarbejde
regnskab og krav om at lade regnskabet revidere,
skal inden kontraktindgåelse og én gang årligt i
kontraktperioden sende revideret regnskab til kom-
munen eller henvise kommunen til, hvor regnska-
bet kan findes på www.cvr.dk. Hvis leverandøren
endnu ikke har aflagt regnskab efter årsregnskabs-
loven, kan kommunalbestyrelsen fastsætte krav om
anden passende dokumentation.
3) Den private leverandør skal dokumentere, at
der ikke ved kontraktindgåelse er forfalden gæld
på 50.000 kr. eller derover til offentlige myndighe-
der vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til soci-
ale sikringsordninger i henhold til dansk lovgiv-
ning eller lovgivningen i det land, hvor ansøgeren
eller tilbudsgiveren er etableret.
12
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfæl-
de fravige kravet i stk. 3, nr. 3.
Stk. 5. Kommunalbestyrelser, der benytter en
godkendelsesordning ved tilvejebringelse af det
frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp, hvor-
med prisen fastsættes uden priskonkurrence, skal
foretage efterberegning af afregningspriser løbende
efter behov og mindst én gang årligt.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. § 92, stk. 2-5, i lov om social service, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke an-
vendelse på konkurrenceudsatte opgaver og aftaler
under en godkendelsesordning, der er iværksat før
lovens ikrafttræden.
13