Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
2. oktober 2013
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og
høringssvar ad L 22 - Forslag til lov om en fælles patentdomstol m.v.
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
oem@oem.dk
www.oem.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 22 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Høringsliste vedrørende høring over udkast til forslag til lov om
Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende organi-
sationer, myndigheder m.v.:
ADIPA, Advokatsamfundet, Awapatent, Bech-Bruun Advokatfirma,
Budde Schou A/S, Chas. Hude A/S, Copenhagen Business School (CBS),
Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Erhverv,
Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP),
Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Industri,
Dansk Opfinderforening, Danske Advokater, Erhvervsstyrelsen, Ferring
Lægemidler A/S, Ferrosan A/S, Finanstilsynet, FLSmidth, Foreningen
Industriel Retsbeskyttelse, Styrelsen for Forskning og Innovation, GN
Store Nord A/S, Gorrissen Federspiel Kierkegaard, H. Lundbeck A/S,
Haldor Topsøe A/S, Handelshøjskolen – Århus Universitet, Hans Har-
ding ApS, Horten Advokataktieselskab, Høiberg A/S, Ingeniørforeningen
i Danmark, Inspicos A/S, Johan Schlüter Advokatfirma, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kromann Reumert, Kulturministeriet, København
Universitet – Det Juridiske Fakultet, Larsen & Birkeholm A/S, LEO
Pharma Nordic, Lett Advokatfirma, Lind Cadovius Advokataktieselskab,
Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Sundhedsstyrelsen, MAQS Law
Firm, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Opfinderforeningen.dk, Pa-
tentgruppen, Plesner, Plougmann & Vingtoft A/S, Sandel, Løje & Partne-
re, Sikkerhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen, Teknolo-
gisk Institut, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, Zacco
Danmark, Ålborg Universitet, Århus Universitet, Departementet for Er-
hverv og Arbejdsmarked Grønland, Erhvervsministeriet Færøerne, Østre
og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Jurist- og Økonomfor-
bund, Dansk Journalistforbund, Danske Mediers Forum, Danmarks Rede-
riforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Inkasso-
Brancheforening, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Speditører, Det
Danske Voldgiftsinstitut, Finansrådet, Forsikring & Pension, FSR – dan-
ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Domsto-
lenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Landsklubben Dan-
marks Domstole, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,
4. september 2013
/PVS-EBH/HBL
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 22 Bilag 1
Offentligt
2/2
Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Landsfor-
eningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Liberale Erhvervs Råd, Procesbevillingsnævnet, Realkreditforeningen,
Sammenslutningen af Danske Pantebrevshandlere, Voldgiftsnævnet for
Bygge- og Anlægsvirksomhed, Aarhus Retshjælp.


NOTAT
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til Lov om en fælles pa-
tentdomstol m.v.
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe grundlaget for Danmarks rati-
fikation af den mellemstatslige aftale om en fælles patentdomstol. Aftalen
om en fælles patentdomstol og forordningen om enhedspatentbeskyttelse
med den tilknyttede forordning om oversættelsesordninger benævnes ofte
den europæiske patentreform. Det overordnede formål med den europæi-
ske patentreform er at gøre det enklere og billigere at opnå og håndhæve
patenter bredt i Europa.Med lovforslaget tiltræder Danmark aftalen om
den fælles patentdomstol, og der foretages enkelte tilpasninger af patent-
loven m.v. som følge af, at forordningen om enhedspatentbeskyttelse og
den tilhørende forordning om oversættelsesordninger finder anvendelse
for Danmark.
Udkastet til lovforslag blev sendt i høring den 28. juni 2013 med hørings-
frist 15. august 2013 til i alt 121 organisationer, myndigheder m.v., lige-
som høringen har været tilgængelig på www.hoeringsportalen.dk.
Der er modtaget høringssvar fra 30 organisationer, myndigheder m.v.
Heraf har 16 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
2. Generelle bemærkninger
Høringen viser, at der blandt de hørte parter er bred tilslutning til, at
Danmark ratificerer Aftale om en fælles patentdomstol og dermed fuldt
ud bliver en del af den europæiske patentreform. Enkelte af de hørte par-
ter har fremsat nogle konkrete bemærkninger. Disse bliver behandlet un-
der punkt 3 og 4 nedenfor.
Dansk Industri, DI og CO-industri
DI og CO-industri støtter, at Danmark ved ratifikation af aftalen om den
fælles patentdomstol tiltræder den europæiske patentreform fra dens
ikrafttrædelse, idet dansk tilslutning til patentreformen er afgørende for at
kunne tilbyde innovative danske virksomheder konkurrencedygtige ram-
mevilkår. Det nævnes, at der går en lige linje fra dansk deltagelse i et
effektivt velfungerende europæisk patentsystem til fastholdelse og udvik-
ling af vækstskabende videns- og produktionsarbejdspladser i Danmark.
27. september 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 22 Bilag 1
Offentligt
2/19
DI og CO-industri har noteret, at danske virksomheder vil kunne sagsøge
og sagsøges ved den fælles domstol, uanset om Danmark ratificerer afta-
len. DI og CO-industri har ligeledes noteret, at patentreformen ikke æn-
drer på grundlaget forpatentudstedelse,og at den europæiske patentreform
indeholder betragteligt potentiale i forhold til besparelsesmuligheder og
forbedring af retssikkerheden på patentområdet.
DI og CO-industri opsummerer, at dansk ratifikation vil medføre, at:
 Danske og udenlandske virksomheder, som ønsker patentbeskyttelse i
Danmark, får en mulighed for at undgå unødige omkostninger og res-
sourceanvendelse.
 Der bliver mulighed for en dansk forankring af domstolen. Virksom-
heder beliggende i Danmark får således også gavn af forbedringerne i
forhold til europæisk retssikkerhed på patentområdet.
 Virksomheder i Danmark får gavn af forbedringerne i forhold til eu-
ropæisk retssikkerhed på patentområdet.
 Danmark kan opretholde et højtudviklet dansk innovationsmiljø med
kvalificeret lokal rådgivningskompetence.
ADIPA (tidligere Patentagentforeningen) støtter, at Danmark deltager i
såvel enhedspatentordningen som den tilhørende domstolsordning.
Det er ADIPAs opfattelse, at et fælles europæisk patentsystem med tilhø-
rende domstol kan være til fordel for danske virksomheder og kan skabe
både større retssikkerhed og mere forudsigelighed i afgørelserne. ADIPA
bemærker, at patentreformen ikke ændrer på grundlaget for patentudste-
delse.
ADIPA finder, atved at deltage i den fælles patentdomstol fra starten får
Danmark mulighed for at få en dansk forankring af domstolen med mu-
lighed for oprettelse af en lokal dansk afdeling eller deltagelse i en regio-
nal afdeling af domstolen og med mulighed for deltagelse af danske
dommere i domstolens dommerpulje.
ADIPA anfører, at kun ved at Danmark deltager i den fælles domstol, kan
det sikres, at danske virksomheder får mulighed for bistand fra en dansk
rådgivningsbranche, som kan rådgive danske og udenlandske virksomhe-
der på lige fod med de øvrige deltagende landes rådgivere.
Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, FiR støtter, at Danmark deltager i
såvel enhedspatentordningen som den tilhørende domstolsordning straks
fra ikrafttrædelsen.
FiR finder det især værdifuldt for dansk industri, at der med enhedspaten-
tet tilbydes en yderligere valgmulighed foruden nationale patenter og
europæiske patenter, da disse kan være meget omkostningskrævende,
hvis der ønskes beskyttelse i et større antal lande.
3/19
FiR nævner, at der ved en dansk ratifikation hverken sker en udvidelse
eller indskrænkning af det patenterbare område, hverken inden for com-
puterimplementerede opfindelser (ofte vildledende kaldt "softwarepaten-
ter") eller inden for bioteknologi, hvilket FiR hilser med tilfredshed.
FiR finder, at den fleksibilitet, der er indbygget i domstolssystemet (den
såkaldte ”opt out” mulighed) giver patenthavere mulighed for at "se tiden
an" inden udnyttelse af de håndhævelsesmæssige fordele, der er ved kun
at skulle anlægge én retssag, vejet op mod risikoen for en central ugyl-
dighedssag.
FiR bemærker, at håndhævelse af patenter og forsvaret mod ubegrundede
krav i dag er en omkostningsfuld og tung proces for små og mellemstore
virksomheder, især hvis der anlægges parallelle sager i flere lande.
FiR nævner, at eksportaktive danske virksomheder må indstille sig på at
agere under de ændrede betingelser, uanset om Danmark ratificerer eller
ej.
FiR kan grundlæggende tilslutte sig de høringssvar, der er afgivet af
ADIPA, DI og CO-industri og Danske Advokater. FiR finder, idet der
henvises til ADIPAs høringssvar, at Danmark ved at deltage i den fælles
domstol fra starten får mulighed for at få en dansk forankring af domsto-
len, samtidig med at kompetenceniveauet i den danske rådgivningsbran-
che (advokater og patentagenter) kan sikres.
Advokatsamfundet og Danske Advokater bemærker, at patentreformen,
der forventes at træde i kraft, – uanset Danmarks stillingtagen til ratifika-
tionen – vil få væsentlig betydning for størstedelen af den danske er-
hvervsaktivitet, som udfoldes på de geografiske områder, reformen dæk-
ker. Væsentlige danske interesser vil altså under alle omstændigheder
konfronteres med både de fordele og mulige ulemper, som reformen in-
debærer. Advokatrådet og Danske Advokater bemærker i denne forbin-
delse, at der ved stillingtagen til Danmarks ratifikation af den europæiske
patentreform bør lægges betydelig vægt på, hvorvidt danske virksomhe-
ders retssikkerhed samlet set tjenes bedst ved, at Danmark står inden eller
uden for reformsamarbejdet.
Advokatrådet og Danske Advokater oplyser, at patentreformen ikke inde-
bærer ændring af vilkårene for at kunne opnå patent, og at langt de fleste
patenter med virkning i Danmark allerede i dag er europæiske patenter,
som er udstedt af den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Indførelsen
af enhedspatentet indebærer således hverken nogen udvidelse eller ind-
skrænkning af, hvad der kan patenteres. Det vil eksempelvis fortsat ikke
være muligt at opnå patent på hverken det menneskelige legeme eller på
software.
4/19
Indførelsen af enhedspatentet vil for patenthaverne indebære en betydelig
administrativ og – hvis gebyrerne fastsættes passende lavt – økonomisk
lettelse.
I høringssvaret understreges, at det bør sikres, at det realiseres i praksis,
at patentdomstolen indrettes med henblik på at sikre hurtige afgørelser af
høj kvalitet, ligesom den skal sikre en retfærdig balance mellem rettig-
hedshavernes og de potentielle krænkeres interesser.
Advokatsamfundet og Danske Advokater finder, at en fælles patentdom-
stol formentlig vil indebære en positiv styrkelse af patenthavernes rets-
sikkerhed, og at dette især vil gavne større virksomheders interesser.
Advokatsamfundet og Danske Advokater vurderer, at implementeringen
af patentreformen indebærer, at der vil ske en mangedobling af antallet af
europæiske patenter med virkning i Danmark, og at dette i kombination
med den effektiviserede adgang til hurtig og geografisk bred patenthånd-
hævelse formentlig vil betyde, at danske virksomheder i fremtiden oftere
vil blive sagsøgt i sager om patentkrænkelse.
Advokatsamfundet og Danske Advokater har bemærkninger vedrørende
procesreglementet for den fælles patentdomstol. Disse behandles under
punkt 4 nedenfor.
Opfinderforeningen.DK og Dansk Opfinderforeninganbefaler, at lovfors-
laget vedtages, og at aftalen ratificeres af Danmark. Der henvises til de
fordele af økonomisk, administrativ og praktisk art, der er anført i be-
mærkningerne til lovforslaget. Opfinderforeningen.DK og Dansk Opfin-
derforening henviser endvidere til, at det med den fælles patentdomstol
sikres, at patentsager behandles af dommere med den fornødne juridiske
og tekniske indsigt, som kræves i disse sager, ligesom det sikres, at de
enkelte afdelinger af domstolen får et antal sager, der giver dommerne
mulighed for at opbygge et rimeligt erfaringsgrundlag. Ydermere bliver
dommerne del af et større fagligt miljø.
Opfinderforeningen.DK og Dansk Opfinderforening finder, at man med
den fælles patentdomstol må forvente en betydeligt mere effektiv sags-
gang sammenlignet med danske forhold, selvom procedurerne ved den
fælles patentdomstol endnu ikke er fastlagt.
Foreningerne finder endvidere, at den fælles patentdomstol med sine tek-
nisk kyndige dommere og udkastet til procedurer undgår den næsten tota-
le afhængighed af teknisk men ikke juridisk kyndige syns- og skøns-
mænd, som efter foreningernes opfattelse kendes fra danske domstole.
Landsforeningen til fremme af opfinders retssikkerhed anbefaler, at lov-
forslaget vedtages, og at Aftale om en fælles patentdomstol ratificeres af
Danmark. Landsforeningen henviser blandt andet til, at patentreformen
gør det enklere, billigere og mere effektivt for opfindere og små og mel-
5/19
lemstore virksomheder at beskytte deres opfindelser i Europa, og at der
vil blive tale om øget retssikkerhed omkring patentrettigheder i Europa.
Landsforeningen bemærker, at det bliver en specialiseret domstol bestå-
ende af juridiske og tekniske dommere med højeste standard for kompe-
tence. Landsforeningen hilser med tilfredshed, at domstolen med dens
dommere er retligt uafhængig og upartisk ved udøvelsen af deres hverv.
Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIP
har fremsat nogle konkrete bemærkninger til lovforslaget, som behandles
under punkt 3 nedenfor, herunder om fuldbyrdelse, jf. lovforslagets § 2,
og overgangsperioden i domstolsaftalen, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Dansk Erhvervstøtter, at Danmark ratificerer aftalen om den fælles pa-
tentdomstol, og at Danmark derved muliggør, at den europæiske patentre-
form kan gennemføres i sin helhed.
Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at den enklere og billigere måde at op-
nå patenter på i alle EU-lande udgør en tiltrængt forbedring af patentreg-
lerne. Netop de store besparelsesmuligheder bør efter Dansk Erhvervs
opfattelse få mindre danske innovative virksomheder til i højere grad at
udtage patenter og dermed få et bedre grundlag for at sikre sig et fornuf-
tigt afkast for deres produktudvikling. Dette kan fremover få afgørende
betydning for dansk erhvervsliv i den internationale konkurrence.
Dansk Erhverv finder især muligheden for en lokal forankring af domsto-
len og den kendsgerning, at der kan udpeges danske dommere positivt.
Dansk Erhverv finder det tillige positivt, at virksomhederne ikke skal
forholde sig til den nationale lovgivning i det land, de bliver sagsøgt i,
men til en fremtidig europæisk retspraksis. Dette skaber større gennem-
sigtighed, og alt i alt er det derfor Dansk Erhvervs vurdering, at patent-
domstolen er med til at forbedre retssikkerheden.
Håndværksrådet støtter oprettelsen af en fælles patentdomstol og den
dertil hørende pakke vedrørende enhedspatentet og oversættelsesordnin-
ger under henvisning til, at dette tiltag vil gøre det billigere at opnå et
patent, der dækker store dele af Europa, og gøre det billigere og lettere at
beskytte sin opfindelse, hvis patentet skulle blive krænket.
Håndværksrådet ser positivt på den foreslåede oversættelsesordning, som
Håndværksrådet finder indebærer en udligning af uligheden mellem de
virksomheder, der har et officielt EPO-sprog som modersmål, og de virk-
somheder, der ikke har. Håndværksrådet bakker endvidere op om, at der i
domstolenes vurdering af en eventuel krænkelse af et patent skal tages
hensyn til, hvorvidt den krænkende virksomhed er en lille eller mellem-
stor virksomhed, der driver virksomhed på lokalt plan og som i god tro er
kommet til at krænke et patent, eventuelt på grund af sproglige misforstå-
elser.
6/19
Håndværksrådet finder, at oprettelsen af en fælles patentdomstol vil øge
retssikkerheden omkring enhedspatentet, idet der for fremtiden ikke kan
anlægges to ens sager om det samme patent i hver sin medlemsstat. Der-
med vil risikoen for modstridende afgørelser om samme patent blive
mindsket.
Håndværksrådet bakker op om de danske bestræbelser på at oprette en
regional fælles nordisk/baltisk afdeling af patentdomstolen.
Novozymes finder, at enhedspatentet og den fælles patentdomstol er en
klar forbedring af det europæiske patentsystem og anbefaler derfor, at
Danmark ratificerer aftalen om den fælles patentdomstol.
En væsentlig fordel ved aftalen er efter Novozymes opfattelse, at pa-
tentretsager kan køres samlet ved en domstol. Det vil fjerne problemet
med at koordinere aktiviteter i parallelle retssager, der forløber under
forskellig retspraksis, men som handler om de samme fakta og det samme
patent. Desuden vurderes det som en fordel, at procedurerne i princippet
vil blive de samme, uafhængigt af hvor retssagen finder sted.
Novozymes finder, at det er i Danmarks interesse at ratificere aftalen,
fordi danske virksomheder vil kunne anlægge sager og blive sagsøgt ved
den fælles domstol, når den træder i kraft. Derfor vil det være bedst, hvis
Danmark er med i aftalen, da det vil give mulighed for at få indflydelse
på domstolens procedurer, hvilket ikke kan forventes, hvis Danmark står
uden for aftalen.
Ingeniørforeningen, IDAfinder det væsentligt, at Danmark snarest ratifi-
cerer aftalen om en fælles patentdomstol i Europa, således at danske virk-
somheder hurtigst muligt kan høste de fulde fordele af aftalen.
IDA anfører blandt andet, at det i dag er dyrt og besværligt at opnå og
håndhæve patenter bredt i Europa. Dette har en negativ indvirkning på
dansk erhvervslivs konkurrenceevne og vækstpotentiale. Den europæiske
patentreform vil kunne styrke virksomhederne i den globale konkurrence
med virksomheder fra eksempelvis USA og Kina.
IDA har noteret sig, at den fælles patentdomstol træder i kraft, når Frank-
rig, Tyskland og UK samt ti af de øvrige deltagere har ratificeret aftalen.
Det indebærer, at danske virksomheder fra dette tidspunkt vil kunne sag-
søge og sagsøges ved den fælles domstol – også selv om Danmark ikke
har ratificeret aftalen.
Syddansk Universitetfinder det positivt, at der nu arbejdes for etablering
af en fælles patentdomstol som et led i arbejdet med at gøre det nemmere
og mere overskueligt at opnå og håndhæve patenter i Europa. Universite-
tet støtter, at det med enhedspatentbeskyttelsesforordningen nu bliver
7/19
muligt på baggrund af en enkelt patentansøgning at opnå patentbeskyttel-
se bredt i Europa.
Landsorganisationen i Danmark, LO kan i det hele støtte, at den europæi-
ske patentplatformmed lovforslaget bliver implementeret i dansk ret. LO
henviser blandt andet til, at det nuværende patentsystem i Europa er
fragmenteret, og at der er væsentlige forskelle mellem de nationale rets-
systemer. Håndhævelse af patentrettigheder i dag er en omkostningsfuld
og tung proces til skade for navnlig de små og mellemstore virksomhe-
der, som Danmark især består af. LO bemærker, at anvendelsen af det
nye enhedspatent er frivilligt for virksomhederne, der således kan vælge
at fortsætte med at udtage nationale patenter.
Akademikerne, AC støtter etableringen af et europæisk patent med en-
hedsvirkning samt etablering af en europæisk patentdomstol.
AC nævner i deres generelle bemærkninger, at det på nuværende tids-
punkt er vanskeligt at vurdere, hvordan den europæiske patentdomstol
nærmere kommer til at fungere i praksis, og dermed også om det vil være
fornuftigt, at Danmark ratificerer aftalen på nuværende tidspunkt. AC har
fremsat nogle bemærkninger vedrørende processprog og omkostninger,
som behandles i afsnit 3 nedenfor. Endvidere opfordrer AC den danske
regering til at foretage en grundig analyse af fordele og ulemper ved at
etablere en lokal eller regional dansk afdeling af den fælles patentdom-
stols første instans – og iværksætte en særskilt høring herom
Voldgiftsinstituttetkonstaterer, at udkastet tillovforslag er udarbejdet uden
blik for de mange tvister inden for patentområdet, der afgøres ved vold-
gift. Voldgiftsinstituttet har fremsat en række bemærkninger, som be-
handles under punkt 3 nedenfor.
Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering (TER) bemærker for så vidt
angår de administrative konsekvenser af lovforslaget, at man er enig i, at
etableringen af en fælles patentdomstol kan forventes at gøre det hurtige-
re, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres patentret-
tigheder i Europa og dermed lette de administrative byrder for erhvervsli-
vet.TER finder det ikke muligt at kvantificere de eventuelle administrati-
ve lettelser yderligere.
Kommentar
Regeringen ønsker med lovforslaget at tilvejebringe grundlaget for Dan-
marks ratifikation af den mellemstatslige aftale om en fælles patentdom-
stol, så dansk erhvervsliv kan få fuldt udbytte af den europæiske patentre-
form.
Formålet med patentreformen er at gøre det enklere, billigere og mere
effektivt for virksomhederne at beskytte deres opfindelser i Europa. Det
er regeringens opfattelse, at patentreformen vil være til gavn for dansk
8/19
erhvervsliv og vil skabe bedre rammer for innovation, vækst og jobska-
belse.
Med en fælles patentdomstol undgås parallelle retssager om samme pa-
tenttvist i forskellige lande, der træffer afgørelse efter forskellige nationa-
le regler.
De indkomne høringssvar viser, at der er markant opbakning til, at Dan-
mark ratificerer aftalen om den fælles patentdomstol og dermed fuldt ud
bliver en del af den europæiske patentreform.
I høringssvarene lægges der blandt andet vægt på, at patentreformen
medfører forenkling og indeholder et stort potentiale for besparelser samt
forbedring af retssikkerheden på patentområdet. Flere respondenter be-
mærker, at patentreformen ikke ændrer på, hvad der kan patenteres. I
flere høringssvar påpeges vigtigheden af dansk deltagelse, så det kan
sikres, at der tilknyttes danske dommere til den fælles patentdomstol, og
at kompetenceniveauet hos den danske rådgivningsbranche kan oprethol-
des.
3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget
Kommentering af konkrete bemærkninger til lovforslaget vil ske med
udgangspunkt i følgende opdeling:
3.1. Fuldbyrdelse, lovforslagets § 2
3.2. Overgangsperioden i domstolsaftalen, lovforslagets § 4
3.3. Voldgift, lovforslagets §§ 2 og 4
3.4. Sanktioner i form af straf, lovforslagets § 5
3.1. Fuldbyrdelse, lovforslagets § 2
Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIP-
bemærker, at lovforslaget i § 2 lægger op til, at fuldbyrdelsen af en dom
fra den fælles patentdomstol skal ske gennem fogedretten. DIP finder det
vigtigt at sikre, at fogedretten ikke genbehandler sagen og henviser til, at
udtryk som ”rimelige tvangsbøder” som virkemiddel, samt ”påvirke par-
tens ret til at kræve erstatning og sikkerhedsstillelse” synes at lægge op
til, at fogedretten får mulighed til at vurdere rimeligheden af den dom,
som den fælles patentdomstol har afsagt. Dette vil efter DIPs opfattelse
være uhensigtsmæssigt, og DIP finder, at det bør sikres, at den fælles
patentdomstol afsiger domme, der kan fuldbyrdes ved en ren ekspediti-
onssag.
Kommentar
Efter artikel 82, stk. 3, i Aftale om en fælles patentdomstol er fuldbyrdel-
sesproceduren underlagt loven i den kontraherende medlemsstat, hvor
fuldbyrdelsen finder sted, jf. dog Aftale om en fælles patentdomstol og
statutten. En afgørelse truffet af domstolen fuldbyrdes på samme vilkår
9/19
som en afgørelse truffet i de kontraherende medlemsstater, hvor fuldbyr-
delsen finder sted.
Efter retsplejelovens § 501, stk. 2, kan indsigelser mod rigtigheden af
bl.a. domme og kendelser ikke gøres gældende under tvangsfuldbyrdel-
sen. På denne baggrund kan fogedretten heller ikke ved tvangsfuldbyr-
delsen af en afgørelse eller kendelse, som er omfattet af Aftale om en fæl-
les patentdomstol, genbehandle domssagen eller vurdere rimeligheden af
den afgørelse eller kendelse, der skal fuldbyrdes. Den foreslåede be-
stemmelse om tvangsbøder i § 2, stk. 3, herunder betingelsen om, at den
enkelte tvangsbøde skal stå i rimeligt forhold til betydningen af den ken-
delse, der skal fuldbyrdes, ændrer efter regeringens opfattelse ikke herpå.
Fogedretten skal således ikke ved udmålingen af tvangsbøden tage stil-
ling til rigtigheden eller rimeligheden af den omhandlede kendelse, men
alene dens betydning.
3.2. Overgangsperioden i domstolsaftalen, lovforslagets § 4, nr. 2
Opfinderforeningen.DK og Dansk Opfinderforeningopfatter det som
svagheder ved forslaget, at der fortsat kan søges nationale patenter, og at
der i en overgangsperiodeer mulighed for, at sager om europæiske paten-
ter fortsat kan føres ved de nationale domstole.
Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIP
bemærker, at med den foreslåede bestemmelse til § 225 a, stk. 1 i retsple-
jeloven henvises europæiske patenter til behandling ved den fælles pa-
tentdomstol, mens stk. 2 lægger op til, at det fortsat vil være muligt at
anlægge retssager om krænkelse og ugyldighed af et europæisk patent
ved en dansk domstol. DIP anfører, at den danske domstol alene kan be-
handle europæiske patenter med ensartet retsvirkning gennem overgangs-
perioden på syv år, hvilket bør kunne formuleres tydeligere.
Kommentar
Formålet med den europæiske patentreform er at gøre det mere enkelt og
billigere at opnå og beskytte patentrettigheder i Europa. Det fremgår
direkte af præamblen i forordningen om enhedspatentbeskyttelse, at for-
ordningen ikke bør berøre de deltagende medlemsstaters ret til at medde-
le nationale patenter, og at patentansøgere fortsat frit bør kunne vælge at
ansøge om et nationalt patent, et enhedspatent eller et europæisk patent.
Enhedspatentet er således et tilbud til virksomhederne, som de kan benyt-
te sig af, hvis de ønsker det. Det er således ikke hensigten, hverken med
patentreformen eller med lovforslaget, at fratage virksomheder mulighe-
den for at ansøge om nationale danske patenter.
Baggrunden for domstolsaftalens bestemmelse om en overgangsperiode,
hvori sager om europæiske patenter fortsat kan føres ved nationale dom-
stole, er en anmodning fra de kommende brugere om en sådan over-
gangsperiode.
10/19
Reglerne om europæiske patenter med ensartet retsvirkning (enhedspa-
tenter) er endnu ikke trådt kraft. Når reglerne om enhedspatenter træder i
kraft, vil danske domstole ikke kunne behandle sager om disse, idet sa-
gerne ved Aftale om en fælles patentdomstol er underlagt den fælles pa-
tentdomstols enekompetence. Hvis Aftale om en fælles patentdomstol rati-
ficeres af Danmark, vil derimod retssager om krænkelse eller ugyldighed
af et europæisk patent og krænkelse eller ugyldighed af et supplerende
beskyttelsescertifikat udstedt for et produkt, der er beskyttet af et europæ-
isk patent, kunne behandles ved de danske domstole i en overgangsperio-
de på minimum 7 år. Behandlingen skal ske efter reglerne i retsplejelo-
ven.
Den foreslåede § 225 a, stk. 2, i retsplejeloven (lovforslagets § 4, nr. 2) er
baseret på artikel 83, stk. 1, i Aftale om en fælles patentdomstol. Fem år
efter aftalens ikrafttræden gennemføres en bred høring af brugerne af
patentsystemet og en undersøgelse af antallet af europæiske patenter og
supplerende beskyttelsescertifikater udstedt for produkter, der er beskyt-
tet af europæiske patenter, for hvilke der fortsat kan anlægges søgsmål
om krænkelse eller ugyldighed ved de nationale domstole i medfør af af-
talens artikel 83, stk. 1, samt årsagerne hertil og følgerne heraf. På bag-
grund heraf og en udtalelse fra den fælles patentdomstol kan det Det Ad-
ministrative Udvalg under domstolen beslutte at forlænge overgangsperi-
oden med op til syv år, jf. aftalens artikel 83, stk. 5.
På denne baggrund kan længden af den overgangsperiode, hvor der fort-
sat kan anlægges søgsmål ved de nationale domstole, ikke fastslås. Rege-
ringen har derfor ikke anført noget om periodens længde i bestemmelsen,
men lægger op til, at der i lovforslagets § 3 indsættes et nyt stk. 4, hvoraf
det fremgår, at retsplejelovens § 225 a, stk. 2, har virkning i syv år fra
ikrafttræden af Aftale om en fælles patentdomstol. Herudover lægger
regeringen op til, at der i lovforslagets § 3 indsættes et nyt stk. 5, hvoref-
ter Erhvervs- og Vækstministeren på administrativt grundlag kan forlæn-
ge virkningsperioden i stk. 4 med op til syv år i overensstemmelse med en
eventuel forlængelse vedtaget af Det Administrative Udvalg med hjemmel
i aftalens artikel 83, stk. 5..
3.3. Voldgift, lovforslagets §§ 2 og 4
Voldgiftsinstituttet konstaterer, at udkastet tillovforslag er udarbejdet
uden blik for de mange tvister inden for patentområdet, der afgøres ved
voldgift. Voldgiftsinstituttet finder derfor, at lovforslaget bør indeholde
en nærmere analyse heraf.
Det vil efter instituttets opfattelse ikke være i virksomhedernes interesse
– og en utilsigtet konsekvens af Aftalen om en fælles patentdomstol –
hvis virksomhedernes adgang til at bruge voldgift begrænses, idet en
voldgiftskendelse jo blandt andet er kendetegnet ved at kunne tvangs-
fuldbyrdes over det meste af verden.
11/19
Voldgiftsinstituttet finder, at det af hensyn til virksomhederne er vigtigt,
at det i lovforslaget præciseres, om lovforslaget indebærer sådanne be-
grænsninger i virksomhedernes adgang til at vælge voldgift, og - igivet
fald - i hvilket omfang parterne ikke længere har "fri rådighed" over rets-
forholdet, jf. voldgiftslovens § 6.
Voldgiftsinstituttet anfører endvidere, at det af beskrivelsen i lovforslaget
af gældende ret om den saglige kompetence i sager om patenter m.v. bør
fremgå, at en ikke uvæsentlig del af sager vedrørende patenter behandles
ved voldgift, ligesom New York-konventionen af 1958 om anerkendelse
og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser bør omtales..
Voldgiftsinstituttet anfører endvidere, at det fremgår af artikel 35 i Aftale
om en fælles patentdomstol, at der skal oprettes et center for mægling og
voldgift i patenttvister.
Voldgiftsinstituttet finder, at lovforslaget bør indeholde en nærmere be-
skrivelse af, i hvilke tilfælde centeret er kompetent, herunder om cente-
rets kompetence er eksklusiv på voldgiftsområdet.
Af hensyn til virksomhedernes retssikkerhed må det efter Voldgiftsinsti-
tuttets opfattelse sikres, at reglerne nævnt i artikel 35, stk. 3,udarbejdes i
overensstemmelse med almindelige retsplejeprincipper og grundlæggen-
de sagsbehandlingskrav m.v. Reglerne bør som et minimumskrav sendes i
høring blandt medlemsstaterne.
Det fremgår af artikel 35, stk. 2, at aftalens artikel 82 om fuldbyrdelse
finder tilsvarende anvendelse på ethvert forlig, der er opnået ved centerets
faciliteter, herunder gennem mægling. Instituttet påpeger, at et forlig, som
er indgået mellem parterne, ikke kan tvangsfuldbyrdes ved danske dom-
stole, medmindre de særlige betingelser herfor i retsplejeloven undtagel-
sesvist er opfyldt.
Det fremgår af artikel 35, stk. 4, at centeret udarbejder en liste over mæg-
lere og voldgiftsdommere, som kan udpeges i de konkrete sager. Institut-
tet anbefaler af hensyn til virksomhederne, at listen ikke gøres obligato-
risk, sådan at virksomhederne (fortsat) frit kan pege på en voldgiftsdom-
mer, så længe der ikke foreligger omstændigheder, som skaber berettiget
tvivl om dennes uafhængighed og upartiskhed.
Instituttet bemærker, at der – i lighed med det anførte i artikel 71 om
retshjælp til førelse af sager ved patentdomstolen – også bør være adgang
til retshjælp til at føre sager ved centeret for mægling og voldgift. Dette
vil være bedst stemmende med dansk praksis, hvorefter der så vidt insti-
tuttet er bekendt kan ydes retshjælp til førelse af voldgiftssager.
Kommentar
12/19
Efter artikel 1 i Aftale om en fælles patentdomstol er domstolen fælles for
de kontraherende medlemsstater. Dens internationale kompetence fast-
lægges i henhold til forordning (EU) nr. 1215/2012 (den omarbejdede
Bruxelles I-forordning) eller i givet fald i henhold til Luganokonventio-
nen. Domstolen er enekompetent til at behandle de søgsmål, der er omfat-
tet af aftalens artikel 32, stk. 1, litra a-i, mens de kontraherende med-
lemsstaters nationale domstole fortsat har kompetence i søgsmål vedrø-
rende patenter og supplerende beskyttelsescertifikater, der ikke falder ind
under domstolens enekompetence, jf. artikel 32, stk. 2.
Efter artikel 35, stk. 1, 1. pkt., i Aftale om en fælles patentdomstol opret-
tes der med aftalen et center for mægling og voldgift i patenttvister
(centret).
Centret stiller faciliteter til rådighed for mægling og voldgift i patenttvi-
ster, der falder ind under aftalens anvendelsesområde, jf. artikel 35, stk.
2, 1. pkt. Artikel 82 finder tilsvarende anvendelse på ethvert forlig, der er
opnået ved anvendelse af centrets faciliteter, herunder gennem mægling.
Et patent kan dog ikke kendes ugyldigt eller begrænses i en mæglings-
eller voldgiftssag, jf. artikel 35, stk. 2, 2. og 3. pkt.
Centret fastsætter regler for mægling og voldgift, jf. artikel 35, stk. 3, og
udarbejder en liste over mæglere og voldgiftsmænd til at bistå parterne
med bilæggelse af deres tvist, jf. artikel 35, stk. 4.
Aftale om en fælles patentdomstol indeholder ingen bestemmelser om
aftalens forhold til den af Voldgiftsinstituttet omtalte konvention om an-
erkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, der er un-
derskrevet i New York den 10. juni 1958, eller til nationale regler om
voldgift.
Med Aftale om en fælles patentdomstol fastslås det, at den fælles patent-
domstol er enekompetent til at behandle de søgsmål, der er nævnt i arti-
kel 32, stk. 1, litra a-i, således at disse ikke (længere) kan behandles ved
nationale domstole. Det må efter regeringens opfattelse antages, at der
næppe herved er taget stilling til de nugældende muligheder for at vælge
voldgiftsbehandling i henhold til voldgiftslovens bestemmelser. Regerin-
gen kan endvidere oplyse, at Den Forberedende Komite under den fælles
patentdomstol består af alle kontraherende medlemsstater og har til op-
gave at forberede domstolens etablering og gøre den operationel. Der er
i den forbindelse nedsat forskellige arbejdsgrupper, der bl.a. har til op-
gave at udarbejde udkast til regler for mægling og voldgift og udkast til
regler om retshjælp. Første udkast til disse regler forventes fremlagt i
oktober 2013.
I lyset af det indkomne høringssvar fra Voldgiftinstituttet finder regerin-
gen, at lovforslagets afsnit om saglig kompetence i sager om patenter
13/19
m.v. bør udbygges med en bemærkning om muligheden for at vælge at
behandle en patentsag efter reglerne i voldgiftsloven.
Endvidere finder regeringen, at lovforslagets § 2, stk. 1, bør præciseres,
således at også forlig opnået ved det i artikel 35 omtalte centers facilite-
ter, herunder mægling, kan fuldbyrdes, jf. aftalens artikel 82.
3.4. Sanktioner i form af straf, lovforslagets § 5
Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIP-
noterer, at sanktionerne ved patentkrænkelse begået forsætligt og under
skærpende omstændigheder (§ 57) er de samme for europæiske patenter
med ensartet retsvirkning som for nationale patenter. DIP finder, at det
forekommer usandsynligt, at den fælles Patentdomstol kan idømme nati-
onalt differentierede sanktioner.
Kommentar
Forordningen om enhedspatentbeskyttelse og aftalen om en fælles pa-
tentdomstol indeholder ikke bestemmelser om sanktioner i form af straf.
Spørgsmål om straf reguleres af national ret og henhører under de natio-
nale domstoles kompetence. Den fælles patentdomstol skal således ikke
idømme strafsanktioner.
4. Konkrete bemærkninger i øvrigt
Kommentering af øvrige bemærkninger vil ske med udgangspunkt i føl-
gende opdeling:
4.1. Procesreglementet for den fælles patentdomstol
4.2. Retsgebyrer m.v. ved den fælles patentdomstol
4.3. Processprog ved den fælles patentdomstol
4.4. Gebyrer vedrørende europæiske patenter med ensartet retsvirkning
4.5. Sprogkrav vedrørende europæiske patenter med ensartet retsvirkning
4.6. Betegnelsen europæisk patent med ensartet retsvirkning
4.7. Bemærkninger og forslag vedrørende behandling af patentsager ad-
ministrativt og ved domstolene i Danmark
4.1. Procesreglementet for den fælles patentdomstol
Advokatsamfundet og Danske Advokater opfordrer den danske regering
til i forbindelse med det forestående arbejde med procesreglementet at
være fokuseret på, at de potentielle krænkeres retssikkerhed varetages
behørigt. Advokatsamfundet og Danske Advokater påpeger, at det ikke
mindst af hensyn til de små og mellemstore virksomheder er vigtigt, at
den effektiviserede procesform ikke fører til, at muligheden for at fremfø-
re et sagligt forsvar forringes, sådan at virksomheder, der i virkeligheden
er uskyldige, bliver dømt. Advokatsamfundet og Danske advokater be-
mærker, at de ser frem til en fortsat dialog vedrørende procesreglementet.
Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, FiR noterer med tilfredshed, at en
retfærdig balance mellem patenthavernes og andre parters (potentielle
14/19
sagsøgtes) interesser vil blive søgt sikret ved procesreglementet, der p.t.
er i offentlig høring.
Kommentar
Procesreglementet vil indeholde de nærmere regler for sagsbehandlingen
ved den fælles patentdomstol. Procesreglementet har stor bevågenhed
hos de kommende brugere, og brugerne vil derfor i vid udstrækning blive
involveret i færdiggørelsen af dette. Procesreglementet for patentdomsto-
len er endnu ikke endeligt fastlagt og vil først blive vedtaget på grundlag
af en bred høring af interessenterne. Der er på nuværende tidspunkt et
udkast til procesreglement i høring hos interessenterne i alle de delta-
gende lande, som er udarbejdet af en ekspertgruppe bestående af advoka-
ter og dommere inden for patentret. Efter høringen om udkastet til pro-
cesreglement er afsluttet, skal procesreglementet bearbejdes yderligere i
forhold til de indkomne høringssvar. Dette vil blandt andet foregå i en
ekspertarbejdsgruppe under den forberedende komité, der skal sørge for,
at patentdomstolen bliver klar til at være operationel, når aftalen træder i
kraft. Danmark er repræsenteret i denne ekspertarbejdsgruppe ved Ju-
stitsministeriet. Danmark vil ligeledes være repræsenteret i det admini-
strative udvalg, der skal vedtage procesreglementet, såfremt Danmark
tiltræder aftalen om den fælles patentdomstol. Rent formelt vedtages pro-
cesreglementet, når domstolsaftalen er trådt i kraft.
Den danske regering har et fast fokus på de kommende forhandlinger om
patentdomstolens procesreglement og er opmærksom på, at der med reg-
lementet bør opnås en passende balance mellem på den ene side hensynet
til en effektiv domstol, der inden for kort tid kan træffe afgørelser af høj
kvalitet og på den anden side hensynet til almindelige retsgarantier for
alle sagens parter.
4.2. Retsgebyrer m.v. ved den fælles patentdomstol
Akademikerne, ACopfordrer den danske regering til at sikre, at omkost-
ningerne ved at køre sager ved den fælles patentdomstol bliver rimelige
også for danske små og mellemstore virksomheder.
Kommentar
Det fremgår af artikel 36, stk. 3 i aftalen om en fælles patentdomstol, at
retsafgifterne vil blive fastsat på et niveau, der sikrer den rette balance
mellem princippet om rimelig adgang til retlig prøvelse, navnlig for små
og mellemstore virksomheder, mikroenheder, fysiske personer, nonprofit-
organisationer, og et passende bidrag fra parterne til omkostninger af-
holdt af domstolen. Det fremgår ligeledes, at målrettede støtteforanstalt-
ninger for små og mellemstore virksomheder kan overvejes.
Det kan bemærkes, at alle de deltagende lande, herunder Danmark, vil
være repræsenteret i det administrative udvalg, der fastsætter retsafgif-
terne.
15/19
Da retsgebyrerne generelt kun udgør en mindre del af de samlede om-
kostninger ved at føre en patentsag, ligger der et stort besparelsespoten-
tiale for virksomhederne allerede i, at de med en fælles patentdomstol
kan nøjes med at føre én retssag, sammenlignet med i dag, hvor de kan
blive involveret i flere sager i flere lande vedrørende det samme patent
efter forskellige nationale regler.
4.3. Processprog ved den fælles patentdomstol
Håndværksrådet finder, at det kan give problemer forisær de mindre virk-
somheder, hvis virksomhederne skal retsforfølge i lande, hvor proces-
sproget er et sprog, som virksomheden ikke opererer på. Der henvises til,
at artikel 49 fastsætter, at processproget i 1. instans er det officielle EU-
sprog, som tales i den kontraherende medlemsstat. Dette kan pålægge den
virksomhed, der skal forfølge sit krav, store ekstra omkostninger til over-
sættelse, som efter Håndværksrådets opfattelse er urimelige, idet virk-
somheden ikke selv vælger, hvor krænkelsen finder sted og dermed, hvor
sagen skal anlægges.
Såfremt parterne ikke kan blive enige om et processprog, og 1. instans-
domstolen ikke fastlægger processproget til det sprog, på hvilket patentet
er meddelt, bør der efter Håndværksrådets opfattelse tages hensyn til de
mindre virksomheders økonomiske situation og indrømmes disse en
godtgørelse for rimelige oversættelsesomkostninger i forbindelse med
sagens førelse.
Akademikerne, AC opfordrer den danske regering til at arbejde for, at
danske virksomheder som part i en retssag ved den fælles patentdomstol
altid kan vælge engelsk som processprog (eller alternativt tysk eller
fransk).
Kommentar
Af artikel 49 i aftalen om en fælles patentdomstol fremgår, at hovedreg-
len er, at sproget ved en lokal eller regional afdeling af førsteinstansen er
et eller flere af de pågældende landes sprog. Lande, der i fællesskab
etablerer en regional afdeling, kan udpege et eller flere af den Europæi-
ske Patentmyndighedssprog (dvs. engelsk, tysk eller fransk) som proces-
sprog. I den centrale afdeling af førsteinstansen er processproget det
sprog, som patentet er meddelt på (dvs. engelsk, tysk eller fransk). Par-
terne kan altid aftale at anvende det sprog, som patentet er meddelt på,
som processprog. Dertil kommer, at førsteinstansdomstolens præsident,
på anmodning af en af parterne kan beslutte at anvende patentets sprog
som processprog. I denne vurdering indgår blandt andet hensyntagen til
sagsøgtes holdning og behovet for specifikke oversættelses- og tolkeord-
ninger.
I domstolsaftalens artikel 51 er der desuden taget højde for eventuelle
udfordringer i forhold til sprog. Af denne bestemmelse fremgår blandt
andet, at der kan stilles tolkningsfaciliteter til rådighed. Derudover gives
16/19
sagsøgte under givne forudsætninger en ret til oversættelse til eget sprog
ved sager, der anlægges ved den centrale afdeling af førsteinstansen.
Af artikel 71 fremgår, at der er mulighed for retshjælp (økonomisk bi-
stand) for fysiske personer.Dertil kan nævnes, at det af domstolsaftalens
artikel 36, stk. 3, der vedrører retsafgifterne ved den fælles patentdom-
stol, fremgår, at målrettede støtteforanstaltninger for små og mellemstore
virksomheder kan overvejes.
Situationen i dag er den, at danske små og mellemstore virksomheder
risikerer at skulle føre flere patentsager i flere europæiske lande på flere
forskellige sprog og efter forskellige nationale regler. Fremover skal
virksomhederne kun forholde sig til én sag på ét sprog og ét fælles regel-
sæt. Det vurderes således, at patentdomstolen netop vil forbedre forhol-
dene for de mindre danske virksomheder og give dem en reel mulighed
for at retsforfølge deres krav.
4.4. Gebyrer vedrørende europæiske patenter med ensartet retsvirk-
ning
Håndværksrådet finder det vigtigt, at gebyrerne for at opnå enhedspatent
ikke bliver af en sådan størrelse, at det afholder mindre virksomheder fra
at søge den geografisk bredere beskyttelse. Det anføres, at hvis ordningen
skal have virkning, må man ved fastsættelsen af gebyrerne tage de mindre
virksomheders situation i betragtning.
Kommentar
De overordnede principper for størrelsen på gebyrerne for enhedspaten-
terne (europæiske patenter med ensartet retsvirkning) fremgår af artikel
12 i forordningen om enhedspatentbeskyttelse. Af denne bestemmelses
stk. 1 fremgår, at gebyrerne skal være tilstrækkelige til at dække de om-
kostninger, der er knyttet til meddelelsen af det europæiske patent og
administrationen af enhedspatentbeskyttelsen. Af stk. 2 fremgår, at forny-
elsesgebyrernes størrelse blandt andet skal fastsættes under hensyntagen
til f.eks. små og mellemstore virksomheder. Det fremgår af stk. 3, at for-
nyelsesgebyrernes størrelse skal svare til de gebyrer, der betales for den
gennemsnitlige geografiske dækning af eksisterende europæiske patenter.
Dette er blot nogle hensyn ud af flere. Det konkrete gebyrniveau vil blive
fastsat af den særlige komité, som nævnes i forordningens artikel 9, og
som består af repræsentanter fra alle de deltagende medlemslande.
4.5. Sprogkrav vedrørende europæiske patenter med ensartet rets-
virkning
Advokatsamfundet og Danske Advokater nævner, at det er en fordel, at
enhedspatentet indledningsvist altid vil foreligge på engelsk. Advokat-
samfundet og Danske Advokateranbefaler, at kravet om oversættelse til
engelsk gøres permanent.
Kommentar
17/19
Overgangsperioden på højst 12 år, der er indbygget i forordningen om
oversættelsesordninger, er indsat for at sikre de nødvendige oversættel-
ser, indtil maskinoversættelser af høj kvalitet af patentskrifter til alle offi-
cielle EU-sprog er tilgængelig. Målet er således at sikre, at oversættelser
til alle EU-sprog (herunder dansk) stilles til rådighed hurtigst muligt med
henblik på at lette adgangen til patentinformation og formidling af tekno-
logisk viden. Efter overgangsperioden vil maskinoversættelser til alle
officielle EU-sprog være tilgængelige, og patentskrifter vil således også
efter overgangsperioden foreligge på engelsk.
4.6.Betegnelsen europæiske patenter med ensartet retsvirkning
Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIP-
bemærker, at ’Unitary Patents’ har fået betegnelsen 'europæiske patenter
med ensartet retsvirkning', og at dette kan skabe problemer i forhold til
navneforvekslelighed med de nuværende ’europæiske patenter’.
Kommentar
’Unitary patents’ er ikke den officielle engelske betegnelse men blot et
kaldenavn på samme måde, som vi i Danmark ofte anvender benævnelsen
’enhedspatenter’.I den engelske version af forordningen om enhedspa-
tentbeskyttelse anvendes betegnelsen ’European patent with unitaryef-
fect’, jf. definitionen i artikel 2. Denne betegnelse er korrekt oversat til
’europæisk patent med ensartet retsvirkning’ i den danske version af for-
ordningen. Der er således ikke tale om, at begrebet ’unitary patents’ an-
vendes i den engelske version af forordningen. Betegnelsen i selve titlen
på den engelske version af forordningen er ’unitary patent protection’. I
den danske version er betegnelsen i titlen ’enhedspatentbeskyttelse'. Selve
patentet i de kommende europæiske patenter med ensartet retsvirkning er
netop et europæisk patent. Det er blot retsvirkningen efter patentets med-
delelse, der er forskellig.
4.7. Bemærkninger og forslag vedrørende behandling af patentsager
administrativt og ved domstolene i Danmark
Landsforeningen til fremme af opfinders retssikkerhed har i høringssvaret
fremført en række forslag vedrørende den administrative behandling og
domstolsbehandlingen af patentsager i Danmark. Det foreslås blandt an-
det, at det bliver muligt at indbringe Patent- og Varemærkestyrelsens af-
gørelser direkte for domstolene i stedet for at klage til Ankenævnet for
Patenter og Varemærker. Endvidere foreslås domstolsaftalens artikel 48,
stk. 6 vedrørende "pligt til ikke at give en misvisende fremstilling af sa-
ger eller faktiske omstændigheder ved domstolen" implementeret i pa-
tentloven.
Kommentar
De nævnte forslag omfatter administrativ rekurs og domstolsbehandling i
Danmark og ligger derfor uden for rammerne af det foreliggende lovfors-
lag, der har til formål at tilvejebringe grundlaget for Danmarks ratifika-
tion af Aftale om en fælles patentdomstol.
18/19
5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
ADIPA, Advokatsamfundet, Awapatent, Bech-Bruun Advokatfirma,
Budde Schou A/S, Chas. Hude A/S, Copenhagen Business School (CBS),
Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Erhverv,
Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP),
Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Industri,
Dansk Opfinderforening, Danske Advokater, Erhvervsstyrelsen, Ferring
Lægemidler A/S, Ferrosan A/S, Finanstilsynet, FLSmidth, Foreningen
Industriel Retsbeskyttelse, Styrelsen for Forskning og Innovation, GN
Store Nord A/S, Gorrissen Federspiel Kierkegaard, H. Lundbeck A/S,
Haldor Topsøe A/S, Handelshøjskolen – Århus Universitet, Hans Har-
ding ApS, Horten Advokataktieselskab, Høiberg A/S, Ingeniørforeningen
i Danmark, Inspicos A/S, Johan Schlüter Advokatfirma, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kromann Reumert, Kulturministeriet, København
Universitet – Det Juridiske Fakultet, Larsen & Birkeholm A/S, LEO
Pharma Nordic, Lett Advokatfirma, Lind Cadovius Advokataktieselskab,
Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Sundhedsstyrelsen, MAQS Law
Firm, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Opfinderforeningen.dk, Pa-
tentgruppen, Plesner, Plougmann & Vingtoft A/S, Sandel, Løje
&Partnere, Sikkerhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen,
Teknologisk Institut, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde,
Zacco Danmark, Ålborg Universitet, Århus Universitet, Departementet
for Erhverv og Arbejdsmarked Grønland, Erhvervsministeriet Færøerne,
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Jurist- og Øko-
nomforbund, Dansk Journalistforbund, Danske Mediers Forum, Dan-
marks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Retspolitisk Forening, Danske
Speditører, Det Danske Voldgiftsinstitut, Finansrådet, Forsikring & Pen-
sion, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Institut for Menne-
skerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Rets-
hjælp, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd, Procesbevillingsnævnet, Realkre-
ditforeningen, Sammenslutningen af Danske Pantebrevshandlere, Vold-
giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Aarhus Retshjælp.
Følgende organisationer, virksomheder, myndigheder m.v. har haft
bemærkninger til lovforslaget:
ADIPA (tidligere Patentagentforeningen)
Advokatsamfundet og Danske Advokater
Akademikerne, AC
Dansk Erhverv
Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIP
Dansk Industri, DI og CO-industri
19/19
Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering
Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, FiR
Håndværksrådet
Ingeniørforeningen, IDA
Landsforeningen til fremme af opfinderes retssikkerhed
Landsorganisationen i Danmark, LO
Novozymes
Opfinderforeningen.DK og Dansk Opfinderforening
Syddansk Universitet
Voldgiftsinstituttet


Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 22 Bilag 1
Offentligt