Svar på spm. nr. S 644: Mener ministeren, at det er rimeligt, at unge med handicap bliver henvist til et tilgængeligt gymnasium i en anden kommune, fordi der ikke er tilgængelige gymnasier i hjemkommunen, hvis det betyder lang og besværlig transport?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S644/svar/1476289/1872254.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
23. marts 2018
Sagsnr.:18/03927
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Jakob Mark (SF) har den 19. marts 2018 stillet
mig følgende spørgsmål S 644, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål S 644:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at unge med handicap bliver hen-
vist til et tilgængeligt gymnasium i en anden kommune, fordi der ikke er
tilgængelige gymnasier i hjemkommunen, hvis det betyder lang og be-
sværlig transport?”
Svar:
Med overgangen til bygningsmæssigt selveje for gymnasierne, hvor de i
årene 2010 og 2011 købte bygningerne af staten, overgik ansvaret for
handicaptilgængelighed til gymnasiernes bestyrelser.
Kort efter overgangen til bygningsmæssigt selveje foretog Folketingets
Ombudsmand på eget initiativ en undersøgelse af handicaptilgængelig-
heden på Undervisningsministeriets institutioner, herunder med særligt
fokus på gymnasierne. Ombudsmanden gav dengang klart udtryk for, at
det ikke var et krav, at alle gymnasier blev indrettet som handicapvenlige,
så længe der inden for en rimelig transportafstand var et gymnasium, der
var handicapvenligt indrettet.
Gymnasierne skal så vidt muligt arbejde på at tilbyde handicapvenlige
bygninger. Ifølge optagelsesbekendtgørelsen skal fordelingsudvalget tage
hensyn til kendte oplysninger om en ansøgers handicap. Det fremgår i
den forbindelse, at fordelingsudvalget kan give ansøgerens optagelse på
en institution, der er hensigtsmæssig i forhold til det pågældende handi-
cap, højere prioritet som fordelingskriterium end afstandskriteriet.
I øvrigt skal det bemærkes, at man – uanset handicap – ikke har krav på
at blive optaget på et gymnasium beliggende i ens bopælskommune.
2017-18
S 644 endeligt svar
Offentligt
2
Med venlig hilsen
Merete Riisager