Henvendelse af 22/3-18 fra Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
Tilhører sager:
Aktører:
Garantifondens bemrkninger til L 176
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L176/bilag/4/1872250.pdf
22.03.2018 Garantifonden for skadesforsikringsselskaber Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf.: 41 91 91 91 Fax: 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Danske Bank 30014001060279 IBAN DK58 30004001060279 SWIFT-BIC DABADKKK Kirstine Thorsen Chefkonsulent, Cand.jur Dir. 41 91 90 49 kth@forsikringogpension.dk Vores ref. kth Sagsnr. GES-2017-00335 DokID 356833 Garantifonden for skadesforsikringsselskabers bemærkninger til L 176 - forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om finansiel virksomhed Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har med tilfredshed noteret sig, at det fremsatte lovforslag (L 176) tager højde for en række af de udfordringer i forhold til administrationen af garantiordningen, som Fonden påpegede i sit hø- ringssvar. Der udestår dog fortsat nogle problemstillinger, som Fonden skal opfordre Er- hvervs-, Vækst- og Eksportudvalget til at se nærmere på i sit udvalgsarbejde. Det drejer sig om følgende: De administrative og økonomiske konsekvenser for Garantifonden af lov- forslaget, den midlertidig fravigelse af kravet til størrelsen af Fondens formue, beregning af bidrag for bl.a. gruppeforsikringer og udpegning af kurator i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs Endelig skal Garantifonden opfordre til, at loven træder i kraft snarest muligt. Administrative og økonomiske konsekvenser for Garantifonden af lov- forslaget, herunder i relation til forslaget om at udvide Fondens dæk- ningsperiode for visse skadesforsikringer Garantifonden finder ikke, at lovforslagets administrative og økonomiske konse- kvenser for Fonden er fyldestgørende beskrevet i bemærkningerne til forslaget. Udover at indgå aftaler med Fondens medlemmer om udlevering af diverse data i forbindelse med en eventuel konkurs, som der henvises til under ”de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige”, vil der være behov for, at Fon- den udarbejder nye processer for håndtering af konkurser hos de potentielt ca. 600 nye medlemmer. Hertil kommer, at der er behov for systemer, der kan hånd- tere engangs- og eventuelt årlige bidrag. Ligeledes er byggeskade- og ejerskifte- forsikringer, der har en løbetid på 5-10 år, såvel komplekse og tidskrævende som kostbare at administrere. Således viser erfaringerne fra Gable Insurance AG’s konkurs, hvor der primært var tegnet ejerskifteforsikringer, at det er en admini- strativ tung og vanskelig portefølje at overtage. I relation til byggeskadeforsikrin- ger vil administrationen ikke blot indebære, at der skal afholdes 1 og 5 års efter- syn. Fonden skal også sikre skadesudbedringer og efterfølgende regres over for entreprenører og rådgivere. Risikoen for, at ingen andre forsikringsselskaber vil Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 176 Bilag 4 Offentligt Garantifonden for skadesforsikringsselskaber Vores ref. kth Sagsnr. GES-2017-00335 DokID 356833 Side 2 påtage sig en sådan opgave er betydelig, da meget få selskaber udbyder bygge- skadeforsikringer og har den fornødne knowhow. Endelig vil der med en udvidet dækningsperiode være tale om en ny og væsentlig forøgelse af den risiko, som Fonden påføres, da der er tale om forsikringstyper, som kan resultere i meget høje erstatningskrav. Forslaget om en udvidelse af dækningsperioden for visse skadesforsikringsaftaler vil desuden højst sandsynligt medføre, at Garantifondens administrationsaftale skal i udbud inden udløbet af den gældende aftale ultimo november 2020. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der ved Garantifondens to seneste udbud af administrationskontrakten begge gange kun var ét selskab, der bød. Det er Fondens opfattelse, at jo større krav, der stilles til fondens dækning og administrationens omfang og kompleksitet, des større er risikoen for, at ingen forsikringsselskaber vil byde på kontrakten og dermed påtage sig administrati- onsopgaven i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs. Konsekvensen vil i så fald være, at Fonden ikke vil være i stand til at opfylde sit formål. Bl.a. med det formål at mindske såvel de administrative som de økonomiske byr- der for Garantifonden foreslog Fonden i sit høringssvar, at Fondens dækningspe- riode for så vidt angår de førnævnte forsikringstyper blev nedsat. Det bemærkes i den forbindelse, at det typisk er i starten og i slutningen af dækningsperioden, at skaderne opdages; dette uanset om der er tale om 5- eller 10-årige forsikrin- ger. Derfor vurderes forsikringstagere og sikrede, selv med en kortere dæknings- periode end foreslået, at være sikret en betryggende retsstilling i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs. Sidstnævnte er netop formålet med Garanti- fonden og det, som Erhvervsministeriet baserer sit forslag på, jf. ordførernotatet af 5. december 2017 (side 10, 2. afsnit). Midlertidig fravigelse af kravet til størrelsen af Fondens formue Garantifonden finder det hensigtsmæssigt, at der, jf. forslagets § 1, nr. 6, foreslås indsat en bestemmelse om, at erhvervsministeren kan tillade, at Fonden i en pe- riode ikke opfylder kravet om, at Fondens formue skal udgøre mindst 300 mio. kr., og at denne bestemmelse skal træde i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Bemærkningerne i lovforslaget om, at tilladelsen som udgangspunkt ikke kan for- ventes at udstrække sig til mere end to år, og at den vil være betinget af, at Fondens formue ikke falder med mere end 50 mio. kr. i forhold til kravet om en formue på minimum 300 mio. kr., vurderes imidlertid at være problematisk i for- hold til Fondens administration af ordningen. Erfaringen fra konkursen i det liechtensteinske skadesforsikringsselskab Gable In- surance AG i 2016 har vist, at der i tilfælde, hvor Fonden har foretaget udbetaling af større erstatningsbeløb til forsikringstagere og sikrede i forbindelse med et udenlandsk forsikringsselskabs konkurs, nemt kan gå mere end to år, inden Fon- den får udbetalt beløb fra selskabets konkursbo eller dettes genforsikringsselskab, ligesom diverse retssager mod bl.a. førnævnte ofte løber over flere år. Således har Fonden i forbindelse med Gable Insurance AG’s konkurs pr. 28. februar 2018 udbetalt ca. 93 mio. kr. i erstatninger. Garantifondens stævninger i sagen mod bl.a. Gables genforsikringsselskab er imidlertid endnu ikke blevet forkyndt, hvilket skyldes, at det skal ske via udenlandske myndigheder. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber Vores ref. kth Sagsnr. GES-2017-00335 DokID 356833 Side 3 I lyset af ovenstående bør den midlertidige fravigelse af kravet til størrelsen af Fondens formue udstrækkes til mere end to år, ligesom det foreslåede underskud på 50 mio. kr. bør forhøjes til 100 mio. kr. Det bemærkes i den forbindelse, at reetablering af Fondens formue, hvilket sker via opkrævning af bidrag fra forsik- ringsselskaberne, vil kunne ske relativt hurtigt. Det er imidlertid administrativt meget tungt, idet finansieringen af bidragene sker ved, at selskaberne pålægger visse nærmere definerede policer en ekstra afgift. Dette indebærer bl.a. ændring af selskabernes IT-systemer. I forbindelse med den seneste opkrævning af bidrag til Fonden i 2009, hvor der blev pålagt 10 kr. pr. police, blev Fondens formue forøget med ca. 69 mio. kr. Den administrative byrde sammenholdt med størrel- sen af det beløb, en opkrævning samlet set kan tilvejebringe, taler for at tillade et underskud på minimum 100 mio. kr. Endelig gøres der opmærksom på, at Fonden har mulighed for at optage lån med garanti fra staten. Betaling af bidrag for policer, der dækker over flere forsikringstyper eller personer/enheder Garantifonden vurderer, at lovforslagets § 5, stk. 3, hvorefter der i forbindelse med beregning af engangsbidrag til Fonden ”betales 50 kr. pr. police, uanset om der på samme police er indtegnet flere af de forsikringstyper, der er nævnt i stk. 2, eller om flere personer eller enheder er dækket af samme police”, kan føre til, at beregningsprincippet for betaling af bidrag til Fonden undermineres. Gruppeforsikringer (policer, der dækker flere personer eller enheder) bør ikke kun tælle for én police. Således kan det, i forhold til det indbetalte engangsbidrag, i sidste ende blive yderst kostbart for Garantifonden, hvis et selskab med mange gruppeforsikringer går konkurs. Endvidere skaber det en skævvridning i forhold til selskaber, der ikke har gruppeforsikringer. Deres engangsbidrag til Fonden vil andet lige være større end for førstnævnte kategori af selskaber. Endelig kan det bidrage til en omgåelse af reglen om betaling af engangsbidrag, idet der vil være et incitament til at gruppere forsikringer. På samme måde vurderes det at være problematisk, hvis man kun skal betale 50 kr. for en police, der i virkeligheden dækker over flere af de syv forsikringstyper, som hver især er omfattet beregningsgrundlaget for engangsbidraget. Det er ikke retfærdigt i forhold til de selskaber, der sælger forsikringerne enkeltvis og som dermed betaler 50 kr. pr. police. Den foreslåede bestemmelse kan føre til en underminering af det fastsatte beregningsprincip for bidraget, ligesom det i sidste ende kan blive meget kostbart for Garantifonden. I lyset af ovenstående bør det være de underliggende policer/certifikater, der ind- går i beregningsgrundlaget i relation til policer, der dækker over flere forsikrings- typer eller personer/enheder. Erhvervsministeriet henviser i sit ordførernotat til, at der i dag betales et fast beløb pr. police, uanset om flere personer er dækket af samme police; dvs. 50 kr. pr. gruppeforsikring, uanset hvor mange personer der er dækket af policen, og at man i den forbindelse ikke ønsker at forskelsbehandle mellem de forsikringssel- skaber, som med lovforslaget bliver medlem af Fonden, og de forsikringsselska- ber, der har valgt frivilligt at tilslutte sig Fonden. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber Vores ref. kth Sagsnr. GES-2017-00335 DokID 356833 Side 4 Garantifonden skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der er tale om en ny bestemmelse. Af § 4 a, stk. 3, i den gældende garantifondslov fremgår det såle- des, at direkte tegnende skadesforsikringsselskaber fra EU/EØS, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer i Danmark, og som tilslutter sig Garantifonden, ” yder et engangsbidrag på 50 kr. pr. police …”. Det fremgår ikke af lovens bemærkninger eller andre steder, at der kun skal betales 50 kr. pr. police, uanset om policen dækker flere personer. Den nye bestemmelse vurderes således at være udtryk for en fortolkning. Det bemær- kes i den forbindelse, at risikoen for forskelsbehandling vurderes at være minimal. Der gøres opmærksom på, at Garantifonden siden den 1. juli 2017, hvor der blev åbnet op for frivilligt medlemskab af Fonden, har fået en række henvendelser fra udenlandske selskaber, der primært udsteder policer, der dækker over flere for- sikringstyper eller personer/enheder. Med potentielt 600 nye udenlandske selska- ber er risikoen for den type forsikringer således stor. Ovenstående bemærkninger gør sig også gældende for så vidt angår det bereg- ningen af det årlige bidrag til Fonden. Udpegning af kurator i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs Finanstilsynet har i dag, jf. lov om finansiel virksomhed, indflydelse på hvem, der bliver beskikket i tilfælde af et dansk forsikringsselskabs konkurs. Dette samme er imidlertid ikke tilfældet, såfremt et dansk agentur, der formidler forsikringer for et dansk eller udenlandsk forsikringsselskaber, går konkurs. Da det er agen- turet, der bl.a. er i besiddelse af alle data om forsikringstagerene, er behovet for, at Finanstilsynet kan udpege kurator lige så stort som ved et forsikringsselskab. Hvis agenturet selv kan udpege kurator, er der risiko for, at det bliver såvel van- skeligt som kostbart for Garantifonden at få adgang til bl.a. agenturets IT-syste- mer, hvilket er en forudsætning for, at Fonden kan overtage sagsporteføljen. Ri- sikoen er særlig stor, når det bagvedliggende forsikringsselskab er udenlandsk. Netop i forbindelse med Gable Insurance AG’s konkurs opstod problemet i forhold til Husejernes Forsikring Assurance Agentur, der formidlede Gables forsikringer i Danmark. I lyset af ovenstående foreslår Garantifonden, at det sikres, at Finanstilsynet fremover får indflydelse på hvem, der bliver beskikket i tilfælde af et dansk for- sikringsagenturs konkurs. Med venlig hilsen Jesper Rasmussen Formand for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber