Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2013)

Tilhører sager:

Aktører:


    BX214

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/l24/20131_l24_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2013)
    Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske
    medlemmer til Europa-Parlamentet (Erklæring om valgbar-
    hed)
    (Lovforslag nr. L 24)
    Formålet med lovforslaget er at gennemføre en ændring
    af Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fast-
    sættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved
    valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bo-
    pæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere. Ændrin-
    gen af direktivet blev vedtaget af Rådet den 20. december
    2012 (Rådets direktiv 2013/1/EU af 20. december 2012 om
    ændring af direktiv 93/109/EF for så vidt angår nærmere
    regler for valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for
    unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke
    er statsborgere). Direktivet er trådt i kraft og skal senest væ-
    re gennemført i national ret den 28. januar 2014.
    Med lovforslaget ændres proceduren for indhentelse af
    oplysninger om valgbarhed vedrørende statsborgere fra en
    af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har
    fast bopæl i Danmark, og som ønsker at stille op som kandi-
    dat til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Forslaget indebæ-
    rer, at økonomi- og indenrigsministeren fremover skal ind-
    hente oplysninger om pågældende kandidats valgbarhed di-
    rekte ved vedkommende myndighed i kandidatens hjem-
    land. Det indebærer en ændring i forhold til de hidtil gæl-
    dende regler, hvor kandidaten selv har skullet indhente så-
    danne oplysninger i hjemlandet ved at anmode vedkommen-
    de myndighed i hjemlandet om en valgbarhedsattest, der
    skulle indleveres til økonomi- og indenrigsministeren samti-
    dig med kandidatanmeldelsen.
    Tilsvarende ændres proceduren for økonomi- og inden-
    rigsministerens afgivelse af oplysninger til de øvrige med-
    lemsstater i Den Europæiske Union for så vidt angår valg-
    barheden for danske statsborgere med fast bopæl i en anden
    medlemsstat i Den Europæiske Union, der ønsker at stille op
    som kandidat til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet.
    Der skal således ikke længere udstedes en valgbarhedsattest
    for den pågældende danske statsborger på dennes foranled-
    ning. I stedet skal økonomi- og indenrigsministeren som ud-
    gangspunkt inden for fem arbejdsdage svare på en fore-
    spørgsel fra vedkommende myndighed i en anden medlems-
    stat i Den Europæiske Union om en given dansk statsbor-
    gers valgbarhed, når denne har fast bopæl i den pågældende
    medlemsstat og ønsker at stille op som kandidat ved Euro-
    pa-Parlamentsvalg i bopælslandet.
    Endelig ændres reglerne for indholdet af den formular,
    som kandidater med fast bopæl i Danmark der er statsborge-
    re i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union
    og som ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg i Dan-
    mark skal udfylde og indlevere som en del af deres kandidat-
    anmeldelse. Formularen skal fremover tillige indeholde en
    erklæring om, at den pågældende kandidat ikke har fortabt
    sin valgbarhed til Europa-Parlamentet, ligesom der til identi-
    fikationsformål skal tilføjes oplysninger om kandidatens
    fødselsdato, fødested og seneste bopælsadresse i hjemlandet.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 24 Folketinget 2013-14
    BX000214