Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2013)

Tilhører sager:

Aktører:


    AK973

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/l20/20131_l20_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2013)
    Kulturministeren (Marianne Jelved):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om mediestøtte
    (Lovforslag nr. L 20)
    Hovedformålet med lovforslaget er at omlægge og mo-
    dernisere den danske mediestøtte – som det følger af rege-
    ringsgrundlaget – så den medvirker til at løfte den demokra-
    tiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne ved at
    understøtte nye former for journalistik, nye medier og de
    trykte mediers omlægning til digital distribution samt inter-
    netmedier i øvrigt.
    På baggrund heraf indgik regeringspartierne og Enhedsli-
    sten den 18. januar 2013 en aftale om den fremtidige model
    for fordeling af mediestøtte, der i hovedsagen er baseret på
    Mediestøtteudvalgets arbejde.
    Konkret stilles der forslag om, at følgende punkter fra af-
    talen gennemføres:
    • Den nuværende distributionsstøtte til dagblade og dag-
    bladslignende publikationer erstattes af produktionsstøt-
    te til trykte og skrevne internetbaserede nyhedsmedier.
    • Inden for produktionsstøtten oprettes en supplements-
    ordning, hvorfra der kan ydes ekstra støtte til små, lands-
    dækkende dagblade og fritstående internetmedier.
    • Det nuværende Dagbladsnævn erstattes af en Innovati-
    onspulje, hvorfra der kan ydes projektstøtte til etablering
    og udvikling af trykte og skrevne internetbaserede ny-
    hedsmedier. Der kan desuden ydes saneringsstøtte til ny-
    hedsmedier i akutte økonomiske vanskeligheder.
    • Der nedsættes et medienævn, som yder tilskud efter lo-
    ven.
    • Den nye ordning implementeres over en 3-årig over-
    gangsperiode, og der etableres en overgangsordning for
    blade, der vil opnå mindre støtte i den nye ordning.
    • Der indføres en revisionsbestemmelse, således at der se-
    nest efter 3 år tages stilling til, om der er behov for at re-
    videre ordningen.
    Samtlige forslag foreslås i forslag til lov om mediestøtte.
    Visse punkter i aftalen gennemføres administrativt, her-
    under distributionsstøtteordningen til ideelle foreningsblade,
    der er gennemført ved udstedelse af bekendtgørelse.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.
    Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforsla-
    get, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige
    behandling.
    Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2013-14
    AK000973