Fremsat den 2. oktober 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved)

Tilhører sager:

Aktører:


    AK970

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L20/20131_L20_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 2. oktober 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved)
    Forslag
    til
    Lov om mediestøtte
    Kapitel 1
    Tilskudsordninger
    § 1. Tilskud til trykte nyhedsmedier og til skrevne inter-
    netbaserede nyhedsmedier kan ydes som redaktionel pro-
    duktionsstøtte, jf. §§ 3-5, som projektstøtte, jf. §§ 6-9 eller
    som saneringsstøtte, jf. § 10.
    Undtagelse
    § 2. Tilskud efter denne lov kan ikke ydes til nyhedsmedi-
    er, der ejes helt eller delvist af offentlige institutioner eller
    af offentligt finansierede selskaber eller lignende.
    Redaktionel produktionsstøtte
    § 3. Tilskud ydes til trykte nyhedsmedier og til skrevne
    internetbaserede nyhedsmedier, der formidler selvstændigt
    journalistisk bearbejdet stof.
    Stk. 2. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud, jf. stk.
    1, at nyhedsmediet
    1) er et selvstændigt medie,
    2) har en ansvarshavende redaktør, og at de redaktionelle
    medarbejdere på redaktionen udgør minimum tre års-
    værk,
    3) henvender sig til en bred kreds af brugere og ikke alene
    er rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper, med-
    lemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheor-
    ganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige
    institutioner m.v.,
    4) ikke er ejet med to tredjedele eller mere af arbejdsgi-
    ver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer,
    5) leveres eller stilles til rådighed i hele landet på ens vil-
    kår for brugerne og er tilgængelig for alle, eventuelt
    mod betaling. Rabat kan ydes til udvalgte grupper i for-
    bindelse med kampagner,
    6) har et indhold, hvor mindst halvdelen er redaktionelt
    stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneom-
    råde og med behandling af aktuelt nyhedsstof,
    7) i det redaktionelle stof primært behandler politiske,
    samfundsrelaterede og kulturelle temaer,
    8) af det samlede indhold har mindst en sjettedel selv-
    stændigt journalistisk bearbejdet indhold med henblik
    på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, og
    9) udkommer minimum ti gange om året.
    Stk. 3. Der ydes tilskud i forhold til et nyhedsmedies re-
    daktionelle omkostninger. Tilskuddet til et nyhedsmedie kan
    maksimalt udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionelle
    omkostninger i året forud for ansøgningen.
    Stk. 4. Et nyhedsmedie kan maksimalt opnå redaktionel
    produktionsstøtte på 17,5 mio. kr. årligt.
    Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de re-
    daktionelle årsværk, jf. stk. 2, nr. 2.
    § 4. Der ydes supplerende tilskud til
    1) Trykte landsdækkende nyhedsmedier, der udkommer mi-
    nimum fire dage om ugen og har et samlet oplag på under
    40.000 eksemplarer pr. udgivelse.
    2) Skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke har
    samme ejer eller udgiver som et andet nyhedsmedie, der di-
    rekte eller indirekte er støttet i henhold til lov om radio- og
    fjernsynsvirksomhed, eller som er omfattet af bestemmelser
    om fritagelse for afgift i henhold til momsloven.
    Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at nyheds-
    mediet opfylder betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 1 – 5, 7 og 9,
    og at mindst 75 pct. af mediets indhold udgøres af redaktio-
    nelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområ-
    de og skal behandle aktuelt nyhedsstof. Endvidere skal mi-
    nimum en tredjedel af mediets samlede indhold være selv-
    stændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentlig-
    gørelse i det pågældende nyhedsmedie.
    Stk. 3. Til trykte nyhedsmedier, der er omfattet af stk. 1,
    nr. 1, ydes supplerende tilskud, såfremt det årlige tilskud,
    der ydes i henhold til § 3, er mindre end det beløb, som me-
    diet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår
    under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om til-
    skud til distribution af dagblade. Tilskuddet udgør differen-
    cen.
    Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2013-14
    Kulturmin.
    AK000970
    Stk. 4. Til trykte nyhedsmedier, der er omfattet af stk. 1,
    nr. 1, kan det samlede årlige tilskud efter § 3 og § 4 ikke ud-
    gøre mere end mediets samlede redaktionelle omkostninger
    i året forud for ansøgningen.
    Stk. 5. Til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der er
    omfattet af stk. 1, nr. 2, ydes supplerende tilskud i forhold til
    nyhedsmediets redaktionelle omkostninger. Det samlede år-
    lige tilskud til et nyhedsmedie kan ikke overstige 17,5 mio.
    kr., jf. § 3, stk. 4, og det kan maksimalt udgøre 50 pct. af ny-
    hedsmediets redaktionelle omkostninger i året forud for an-
    søgningen.
    § 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvor-
    når et nyhedsmedie kan anses som selvstændigt, beregnings-
    grundlaget for de redaktionelle omkostninger og udformning
    af de tilskudsordninger, der er nævnt i §§ 3 og 4, ansøgnin-
    gers indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regn-
    skabsaflæggelse og revision.
    Projektstøtte
    § 6. Projektstøtte til trykte nyhedsmedier og til skrevne
    internetbaserede nyhedsmedier ydes i form af tilskud til
    etablering og udvikling af nyhedsmedier.
    § 7. Tilskud kan ydes til forundersøgelser og til projekter,
    hvor der etableres et nyt selvstændigt nyhedsmedie, der
    1) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof,
    2) senest seks måneder efter tilsagn om tilskud har en an-
    svarshavende redaktør, hvis ansættelse sammen med
    redaktionelle medarbejdere udgør mindst ét lønnet års-
    værk, og
    3) senest seks måneder efter tilsagn om tilskud opfylder
    kravene i § 3, stk. 2, nr. 1 og nr. 3-9.
    Stk. 3. Tilskud til etablering kan maksimalt ydes i 3 år.
    Stk. 4. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud til etab-
    lering, at der er rimelig grund til at antage, at det nyhedsme-
    die, der etableres, efter udløbet af støtteperioden vil kunne
    blive økonomisk selvbærende.
    Stk. 5. I projektperioden kan der ikke samtidig opnås re-
    daktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte eller sanerings-
    støtte til det nyhedsmedie, der etableres.
    Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om til-
    skud til etablering, ansøgningers indhold, ansøgningsfrister,
    udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
    § 8. Tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og pro-
    jekter om gennemførelse af omstilling eller udvikling af et
    eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie, der
    1) i hele projektperioden har en redaktion bestående af en
    ansvarshavende redaktør, hvis ansættelse sammen med
    de redaktionelle medarbejdere udgør mindst ét lønnet
    årsværk, og
    2) opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og
    3-9.
    Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om til-
    skud til udvikling, ansøgningens indhold, ansøgningsfrister,
    udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
    § 9. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud til etable-
    ring, jf. § 7, og tilskud til udvikling, jf. § 8, at der sker en
    egenfinansiering.
    Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
    kravene til egenfinansiering.
    Saneringsstøtte
    § 10. Tilskud til sanering ydes til nyhedsmedier, som er
    kommet i likviditetsvanskeligheder med henblik på at for-
    hindre en umiddelbart forestående lukning og medvirke til at
    sikre mediets videreførelse.
    Stk. 2. Tilskuddet ydes til nyhedsmedier, der opfylder be-
    tingelserne i § 3.
    Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sa-
    neringsstøtte, ansøgningens indhold, udbetaling af tilskud,
    regnskabsaflæggelse og revision.
    Kapitel 2
    Medienævnet
    § 11. Kulturministeren nedsætter et medienævn, som be-
    handler ansøgninger om tilskud i henhold til denne lov.
    Stk. 2. Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes over-
    holdelse af loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven
    samt vilkår for tilskud.
    § 12. Medienævnet består af syv medlemmer, som be-
    skikkes af kulturministeren for fire år ad gangen.
    Stk. 2. Nævnets medlemmer skal samlet repræsentere eks-
    pertise inden for nyhedsformidling, driftsøkonomi, medie-
    markedet, journalistisk innovation, medieforbrug samt me-
    diernes demokratiske funktion og teknologiske udvikling
    vedrørende de medietyper, der er omfattet af loven.
    Stk. 3. Kulturministeren udpeger nævnets medlemmer,
    herunder nævnets formand, der skal være jurist.
    Stk. 4. Et medlem udpeges efter indstilling fra Foreningen
    Danske Medier, og et medlem udpeges efter indstilling fra
    Dansk Journalistforbund.
    § 13. Kulturministeren fastsætter en forretningsorden for
    Medienævnet.
    § 14. Medienævnets afgørelser kan ikke indbringes for
    anden administrativ myndighed.
    § 15. Kulturstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådig-
    hed for nævnet.
    § 16. Medienævnet offentliggør årligt en rapport om dets
    aktiviteter.
    Kapitel 3
    Sanktioner
    § 17. Medienævnet vil kræve udbetalte tilskud helt eller
    delvist tilbagebetalt og vil tilbagekalde tilsagn om tilskud i
    tilfælde af, at tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller
    vildledende oplysninger, eller har fortiet væsentlige oplys-
    ninger i forbindelse med ansøgninger eller dokumentation,
    samt i tilfælde hvor tilskudsmodtageren ikke længere opfyl-
    2
    der de betingelser, der er knyttet til tilskuddet, eller ikke
    gennemfører de forudsatte aktiviteter.
    Stk. 2. Medienævnet kan i umiddelbar forlængelse af en
    afgørelse efter stk. 1, bestemmelser fastsat i medfør af loven
    eller af vilkår for tilskud fastsætte skærpede vilkår for til-
    skud til det pågældende nyhedsmedie, herunder om afleve-
    ring af redegørelser, dokumentation m.v., hvis dette er nød-
    vendigt for at forebygge yderligere overtrædelser.
    Kapitel 4
    Ikrafttræden m.v.
    § 18. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
    Stk. 2. Der etableres en treårig overgangsordning for så
    vidt angår den redaktionelle produktionsstøtte, jf. §§ 2 – 5.
    Nyhedsmedier, der er omfattet af overgangsordningen, er
    nyhedsmedier, der efter denne lov opnår mindre støtte end
    den støtte, som nyhedsmediet fik i distributionsstøtte det se-
    nest afsluttede tilskudsår i de ordninger, der eksisterede før
    lovens ikrafttrædelse.
    Stk. 3. Lov nr. 576 af 24. juni 2005 om Dagbladsnævnet,
    lov nr. 271 af 31. marts 2006 om ændring af lov om distri-
    butionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter og
    lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud til distribution af dag-
    blade ophæves.
    Stk. 4. Tilsagn om tilskud og tilskud, der er givet efter de i
    stk. 3 nævnte love eller bestemmelser fastsat i medfør heraf,
    behandles af Medienævnet efter de hidtil gældende regler.
    Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om den i stk.
    2 nævnte overgangsordning.
    § 19. Kulturministeren fremsætter forslag om revision af
    loven senest i folketingsåret 2016 – 2017.
    § 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    3
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indholdsfortegnelse
    2. Indledning
    3. Baggrund for lovforslaget
    3.1. Den historiske udvikling
    3.2. Mediestøtteudvalget
    4. De gældende tilskudsordninger til dagblade, dagbladslignende publikationer og visse periodiske blade og tidsskrifter
    5. Hovedelementer i den nye mediestøtte
    5.1. Redaktionel produktionsstøtte
    5.1.2. Betingelser for at modtage produktionsstøtte
    5.1.3. Udmåling af produktionsstøtte
    5.1.4 Supplementsordning
    5.2. Projektstøtte
    5.3. Saneringsstøtte
    6. Medienævnet
    7. Det økonomiske grundlag for støtteordningen
    8. Overgangsbestemmelse
    9. Evaluering og revision
    10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    12. Administrative konsekvenser for borgerne
    13. Miljømæssige konsekvenser
    14. Forholdet til EU-retten
    15. Hørte myndigheder m.v.
    16. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
    2. Indledning
    Mediernes rolle er gennem uafhængig produktion og for-
    midling af nyheder og anden information at bidrage til det
    danske demokrati og samfund ved at understøtte borgernes
    mulighed for at søge oplysning og deltage aktivt i samfundet
    samt at være et forum for offentlig debat.
    I en globaliseret verden med hastig forandring af medie-
    billedet, hvor internationale mediekoncerner i stigende grad
    konkurrerer om danske mediebrugeres tid, er det afgørende
    for demokratiet og samfundet, at der er stærke medier, hvis
    redaktionelle indhold understøtter det danske demokrati ved
    at være redigeret til et dansk publikum og ved at bestå af be-
    skrivelser af danske samfundsforhold eller ved at have et
    dansk perspektiv på udenlandske begivenheder.
    Det er således af almindelig samfundsmæssig interesse, at
    der i Danmark opretholdes et alsidigt og mangfoldigt medie-
    marked, der kan understøtte mediernes demokratiske, kriti-
    ske og uafhængige funktion under hensyntagen til ytrings-
    og informationsfriheden.
    Lovforslaget bygger til dels på Mediestøtteudvalgets rap-
    port ”Demokratistøtte – Fremtidens offentlige mediestøtte”,
    som blev offentliggjort den 30. september 2011.
    Med lovforslaget er det hensigten at skabe grundlag for en
    ny støtteordning til trykte nyhedsmedier og skrevne internet-
    baserede nyhedsmedier, herunder indhold via apps og tab-
    lets, som skal afløse de nuværende distributions- og pro-
    jektstøtteordninger til dagblade og dagbladslignende publi-
    kationer. Den nuværende distributionsstøtte til foreningsbla-
    de, der udgives på et ideelt grundlag, fortsætter med visse
    ændringer, se punkt 6.
    Lovforslaget omfatter således ikke programvirksomhed i
    henhold til radio- og fjernsynsloven.
    Ændringen af den nuværende støtte til dagblade og dag-
    bladslignende publikationer sker for at tilpasse støtten til ud-
    viklingen på mediemarkedet, herunder til forbrugeradfærden
    og teknologien, for på den måde at understøtte den nødven-
    dige fornyelse og rationalisering i branchen og tage højde
    for den øgede konvergens mellem forskellige medieplatfor-
    me.
    Formålet med loven er at fremme et alsidigt og mangfol-
    digt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karak-
    ter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den
    demokratiske debat i Danmark.
    Mediestøtte skal således sikre, at der fortsat produceres og
    udbredes publicistisk indhold af høj kvalitet i Danmark, og
    at indholdet spredes på flest mulige relevante platforme til
    flest mulige borgere. Mediestøtten bør således primært be-
    tragtes som en støtte, der dels skal understøtte væsentlige
    funktioner i et demokratisk samfund ved at sikre informati-
    onsspredning og debatskabelse, dels støtte det frie ord.
    4
    Endvidere skal mediestøtten øge borgernes mulighed for
    at holde sig informeret lokalt, nationalt og internationalt,
    hvilket skal ske ved at støtte produktionen af redaktionelt
    indhold, mens ansvaret for, på hvilken platform indholdet
    bedst når ud til borgerne, overlades til medierne selv. På den
    måde bliver mediestøtten i videst muligt omfang uafhængig
    af den teknologiske udvikling.
    Mediestøtten skal således medvirke til at sikre, at der er et
    bredt udbud af medier og nyhedsformidling såvel nationalt
    som lokalt, samt at mangfoldigheden sikres inden for de en-
    kelte medieplatforme og på tværs af platformene. Den of-
    fentlige mediestøtte skal understøtte og fremme mangfoldig-
    heden af publikationer og alsidigheden i deres indhold.
    For at opfylde formålet med loven foreslås det med lov-
    forslaget at etablere en støtteordning, hvorfra der gives til-
    skud til produktion af redaktionelt indhold i nyhedsmedier
    (produktionsstøtte) samt tilskud til projekter vedr. etablering
    af nye nyhedsmedier eller udvikling af eksisterende nyheds-
    medier.
    3. Baggrunden for lovforslaget
    3.1. Den historiske udvikling
    De nuværende ordninger om mediestøtte er distributions-
    støtte til dagblade, jf. lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud
    til distribution af dagblade, distributionsstøtte til dagblads-
    lignende publikationer (ugeaviser) og tidsskrifter samt dis-
    tributionsstøtte til ideelle blade, jf. lov nr. 1214 af 27. de-
    cember 2003 med senere ændring om distribution til visse
    periodiske blade og tidsskrifter. Desuden kan det ved lov
    nedsatte Dagbladsnævn, jf. lov nr. 576 af 24. juni 2005 om
    Dagbladsnævnet, yde projektstøtte til etablering af nye dag-
    blade, omstilling af dagblade, der er i økonomiske vanske-
    ligheder, og sanering af dagblade i akutte likviditetsvanske-
    ligheder. Hertil kommer 0-moms til dagblade og visse dag-
    bladslignende publikationer.
    Ordninger med distribution af dagblade på økonomisk for-
    delagtige vilkår går flere hundrede år tilbage. Ordningerne
    har overordnet haft til formål at fremme flerheden og udbre-
    delsen af dagblade og tidsskrifter og udspringer af et politisk
    ønske om at understøtte medier, der spiller en afgørende rol-
    le for at opretholde og udvikle den demokratiske debat og
    folkeoplysningen.
    Den nuværende Bladpulje, hvorfra der kan ydes distributi-
    onsstøtte til ideelle blade (primært foreningsblade), blev
    etableret i 2004, dels som følge af klager til EU-Kommissio-
    nen over den såkaldte portostøtteordnings (bladtilskudsord-
    ning under Transport- og Energiministeriet) konkurrencefor-
    vridende effekter, dels som følge af liberaliseringen og mo-
    derniseringen af postbefordringen, som Folketinget vedtog i
    2004. I stedet for tilskud til Post Danmark A/S til nedsættel-
    se af posttaksterne for forsendelse af 0-momsede blade ydes
    distributionsstilskud direkte til udgivere af visse periodiske
    blade og tidsskrifter, som på et ideelt grundlag bidrager til
    demokratisk debat, kulturel og samfundsmæssig oplysning
    og fremme af foreningslivet. Den nye tilskudsordning blev
    dog begrænset til publikationer af almennyttig eller humani-
    tær karakter eller til publikationer inden for områderne kul-
    tur, undervisning, idræt, miljø og religion.
    I 2006 blev portostøtten til dagbladslignende publikatio-
    ner af samme årsager som for de ideelle blade erstattet af
    distributionstilskud fra Ugeavispuljen. Parallelt hermed blev
    Dagbladspuljen, hvorfra der ydes distributionstilskud til
    dagblade, etableret. Den trådte i kraft i 2007.
    Dagbladsnævnet blev ved lov etableret i 2006 til erstat-
    ning for Dagspressens Finansieringsinstitut, primært som
    følge af Dagbladet Dagens konkurs og det deraf følgende
    tab for statskassen, som medførte kritik af administrationen
    af og tilskudspraksis i Dagspressens Finansieringsinstitut.
    Dagspressens Finansieringsinstitut, der blev etableret i 1970,
    var en privat selvejende institution, som dels finansieredes
    af danske dagblade, dels af tilskud fra staten.
    Med etableringen af Dagbladsnævnet blev der gjort op
    med sammenblandingen af offentlige og private støttemid-
    ler, og der blev indført et nævn, som i det hele var underlagt
    almindelige forvaltningsretlige regler.
    Dagbladsnævnet yder projekttilskud til etablering, omstil-
    ling og sanering af dagblade og dagbladslignende publikati-
    oner. Nævnet har i sine treårige evalueringer fremhævet, at
    det ikke har mulighed for at støtte onlineaktiviteter, med-
    mindre disse udgør en mindre del af et samlet projekt for en
    trykt avis, og at denne begrænsning i praksis fører til, at
    nævnet må afvise at støtte en række etablerings- og omstil-
    lingsprojekter, uanset at de måtte kunne bidrage til et mere
    alsidigt og mangfoldigt dagbladsmarked. Desuden er det
    vanskeligt for nævnet at vurdere, om en publikation, der
    indgår i en koncern, reelt er i økonomiske vanskeligheder,
    hvilket er et krav for at få støtte.
    Dagbladene og visse dagbladslignende publikationer har
    siden indførelsen af merværdiafgiften (1967) været undtaget
    for momsbetaling og således været indirekte støttet. Der
    henvises til lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011.
    3.2. Mediestøtteudvalget
    På baggrund af »Udredningen af den offentlige mediestøt-
    te«, der blev offentliggjort i oktober 2009, nedsatte den da-
    værende kulturminister i december 2010 et udvalg, som
    skulle udarbejde et grundlag for regeringens stillingtagen til
    den nye offentlige mediestøtte. Udvalgets rapport blev of-
    fentliggjort i september 2011.
    I rapporten vurderede Mediestøtteudvalget konsekvenser-
    ne af at bevare den nuværende mediestøtte og fremlagde tre
    modeller for en fremtidig mediestøtteordning.
    Mediestøtteudvalgets vurdering var, at de nuværende dis-
    tributionsstøtteordninger sikrer, at trykte nyheder geografisk
    kan distribueres til alle til samme pris, men at både distribu-
    tionsstøtten og Dagbladsnævnets ordninger er konkurrence-
    forvridende i forhold til bl.a. de skrevne internetmedier, som
    ikke kan modtage støtte i dag. Desuden tager ordningerne
    ikke højde for den accelererende mediekonvergens, teknolo-
    giudviklingen og ændringerne i brugeradfærden, hvilket kan
    begrænse mediernes udvikling.
    5
    Mediestøtteudvalgets modeller opererer alle med en ho-
    vedordning, hvorfra der kan søges driftsstøtte i form af pro-
    duktionsstøtte og innovationspuljer, hvorfra der kan søges
    projektstøtte til etablering, omstilling og udvikling samt sa-
    neringsstøtte. I hovedordningen fordeles produktionsstøtte i
    forhold til omkostningerne til produktion af det redaktionel-
    le indhold. Der foreslås desuden supplementsordninger til-
    knyttet hovedordningen til henholdsvis mindre, landsdæk-
    kende dagblade, små lokale dagblade og internetbaserede
    medier.
    De tre modeller, Mediestøtteudvalget fremlagde, var:
    1. en platformspecifik model med adskilte puljer til for-
    skellige medieplatforme,
    2. en delvis platformneutral model med fælles puljer for
    trykte og skrevne internetbaserede medier, men med
    separat støtte til ideelle foreningsblade og til radio og
    tv, og
    3. en platformneutral model, hvor alle medietyper støttes
    fra samlede puljer.
    Udvalgets drøftelser pegede på, at den delvist platfor-
    mneutrale støttemodel bedst sikrer både de eksisterende me-
    dier og udviklingen af nye medier.
    4. De gældende tilskudsordninger til dagblade, dagblads-
    lignende publikationer og visse periodiske blade og tids-
    skrifter
    4.1. Dagbladspuljen
    Dagblade kan få distributionsstøtte fra Dagbladspuljens
    hoved- og supplementsordning. Fra 2007 til og med 2011
    kunne blade, der i særlig grad var negativt berørt af omlæg-
    ningen fra portostøtte til distributionstilskud, desuden få
    støtte fra en overgangsordning.
    Formålet med distributionstilskuddet er fremme af flerhe-
    den, mangfoldigheden og udbredelsen af dagblade. For at få
    tilskud fra hovedpuljen skal dagbladet udkomme mindst fem
    hverdage om ugen og være rettet mod en bred læserkreds.
    Abonnementsprisen må ikke være geografisk differentieret.
    Mindst halvdelen af bladets indhold skal være redaktionelt
    stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og
    med behandling af aktuelt nyhedsstof. Mindst halvdelen af
    det redaktionelle stof skal behandle politiske, samfundsrela-
    terede og kulturelle temaer, og mindst en tredjedel af det re-
    daktionelle stof skal være selvstændigt journalistisk bearbej-
    det med henblik på offentliggørelse i den pågældende publi-
    kation.
    Tilskuddet udregnes i forhold til antallet af distribuerede
    eksemplarer af dagbladet, der udsendes i abonnement til en
    slutbruger, og maksimalt til 7,2 mio. eksemplarer pr. dag-
    bladstitel om året. Husstandsomdelte eksemplarer af gratis-
    aviser, som ikke er i abonnement, kan således ikke støttes.
    Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af de samlede distributi-
    onsudgifter. Tilskuddet gradueres i forhold til, om bladet er
    landsdækkende eller ej, og i forhold til, om det er et mor-
    gen- eller eftermiddagsblad.
    Som følge af at visse dagblade ved omlægningen fra por-
    tostøtten til distributionstilskud vedvarende ville have om-
    kostningsmæssige problemer, tildeles ud over hovedordnin-
    gen supplementsstøtte til dagblade med særlig redaktionel
    udformning, der bidrager til at sikre mangfoldigheden i ud-
    buddet af dagblade. For at få supplementsstøtte skal bladet
    enten være et mindre, landsdækkende dagblad med mindst
    75 pct. redaktionelt indhold eller henvende sig til et natio-
    nalt mindretal i Danmark.
    I 2012 fik 59 dagblade tilskud fra hovedordningen, og fire
    af disse dagblade fik i tillæg hertil tilskud fra supplements-
    ordningen.
    4.2. Ugeavispuljen
    Fra puljen ydes distributionstilskud til kommercielt udgiv-
    ne blade, der indholdsmæssigt svarer til dagblade, men som
    har en lavere udgivelsesfrekvens. Puljens formål er at frem-
    me demokratisk debat og kulturel samfundsmæssig oplys-
    ning.
    For at få støtte skal de dagbladslignende publikationer
    som udgangspunkt udkomme mindst to gange om måneden
    og opfylde de samme indholdsbetingelser som i Dagblads-
    puljen. Derudover skal publikationen være landsdækkende.
    Medlemsblade fra faglige organisationer og brancheorgani-
    sationer kan i princippet ikke støttes, idet et abonnement ik-
    ke må være betinget af en anden tilknytning mellem udgiver
    og abonnent, eksempelvis i form af medlemskab af en orga-
    nisation eller lignende.
    Tilskuddet udregnes i forhold til antallet af distribuerede
    eksemplarer af bladet, der udsendes i abonnement til en slut-
    bruger. Der kan højst opnås tilskud svarende til 50 pct. af de
    samlede distributionsomkostninger.
    I 2012 fik otte ugeaviser distributionsstøtte.
    4.3. Bladpuljen
    Fra puljen ydes distributionsstilskud til blade og tidsskrif-
    ter, der udkommer i trykt form mindst to gange årligt. Pul-
    jens formål er at bidrage til demokratisk debat og kulturel og
    samfundsmæssig oplysning samt fremme af foreningslivet.
    Bladet skal være udgivet på et ideelt grundlag. I praksis er
    der tale om foreningsblade.
    For at kunne få tilskud skal hovedindholdet af bladet være
    af almennyttig eller humanitær karakter eller inden for om-
    råderne kultur, undervisning, idræt, miljø eller religion.
    Selvom bladets hovedindhold falder inden for et af oven-
    nævnte emner, kan der ikke ydes tilskud, hvis bladet udgi-
    ves af offentlige myndigheder, professionelle forlag, er-
    hvervsorganisationer, fagforeninger, interessegrupper med
    fælles interesser af økonomisk karakter, hobbyforeninger,
    der ikke er idræt, forskningsinstitutioner eller politiske parti-
    er.
    Tilskuddet udregnes i forhold til antallet af eksemplarer af
    bladet, der distribueres via forsendelser i abonnement eller
    til betalende medlemmer af foreninger, organisationer m.v.
    I 2012 fik 808 ideelle foreningsblade distributionstilskud.
    6
    4.4. Dagbladsnævnet
    Dagbladsnævnet kan yde projektstøtte til dagblade og
    dagbladslignende publikationer, som udgives i Danmark.
    Bladet skal være egnet til at fremme et alsidigt udbud af ny-
    heder og analyser af betydning for den offentlige debat.
    Nævnet kan støtte etablering af nye blade, omstilling af
    eksisterende blade, der er i økonomiske vanskeligheder,
    samt sanering af blade, der er i akutte økonomiske vanske-
    ligheder.
    For at få etableringsstøtte skal der være en rimelig grund
    til at antage, at det planlagte dagblad vil kunne blive økono-
    misk selvbærende. Etableringsstøtten kan højst udgøre to
    tredjedele af udgifterne i forbindelse med planlægning og
    forundersøgelser og højst en tredjedel af de materielle udgif-
    ter til den fysiske etablering.
    Betingelsen for at få omstillingsstøtte er, at dagbladet er i
    økonomiske vanskeligheder, og at omstillingsprojektet må
    antages at kunne gøre bladet økonomisk bæredygtigt. Der er
    ikke krav om egenfinansiering, men nævnet lægger vægt på
    et vist bidrag, der tilkendegiver, at ansøger også bærer en ri-
    siko.
    Saneringsstøtte gives udelukkende, hvis et blad er umid-
    delbart lukningstruet, og kun hvis støtten kan forhindre en
    lukning længe nok til, at bladet kan iværksætte en holdbar
    plan for, hvordan det kan overleve på længere sigt.
    Dagbladsnævnet kan ikke yde støtte til internetbaserede
    aktiviteter, medmindre de er en mindre del af et projekt ve-
    drørende printudgaven.
    Fra 2006 til og med 2012 er der behandlet 58 ansøgninger,
    hvoraf 18 har været om etableringsstøtte, 38 om omstillings-
    støtte samt 2 om saneringsstøtte. Nævnet har støttet etable-
    ring af 4 dagbladslignende publikationer og omstilling af 11
    dagblade og 2 dagbladslignende publikationer. Der er ikke
    ydet saneringsstøtte.
    5. Hovedelementer i den nye mediestøtte
    Mediestøtteudvalgets rapport blev sendt i høring i slutnin-
    gen af 2011. Parallelt med høringen blev der afholdt møder
    mellem den daværende kulturminister og en række udvalgte
    repræsentanter fra mediebranchen. Høringen og møderne,
    som havde til formål at få branchens input til en fremtidig
    mediestøtteordning, har bekræftet, at Mediestøtteudvalgets
    foretrukne model – en delvis platformneutral mediestøtte –
    er det bedste udgangspunkt for en ny mediestøtteordning,
    hvor de trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede
    nyhedsmedier kan søge støtte fra fælles ordninger, mens
    blade, der udgives på et ideelt grundlag, samt radio og tv
    støttes fra andre ordninger.
    Kulturministeriet har på baggrund af høringen og dialogen
    med branchen udarbejdet et lovforslag til en delvis platfor-
    mneutral mediestøtteordning. Lovforslaget lægger i hoved-
    træk op til følgende:
    • Den nuværende distributionsstøtte til trykte medier er-
    stattes af en produktionsstøtteordning til dagblade, dag-
    bladslignende publikationer og skrevne internetbaserede
    nyhedsmedier.
    • For at et nyhedsmedie kan få støtte, skal mediet have
    minimum tre redaktionelle årsværk ansat. Ved opgørel-
    sen af redaktionelle årsværk kan der – hvis særlige hen-
    syn taler for det – gives dispensation til at medregne
    ulønnede medarbejdere, som jævnligt er i kontakt med
    redaktionen, og som jævnligt producerer indhold til me-
    diet, i årsværksopgørelsen.
    • Der opereres med kriterier om, at halvdelen af indholdet
    skal bestå af redaktionelt stof, og at mindst halvdelen af
    det redaktionelle stof skal behandle politiske, samfunds-
    relaterede og kulturelle temaer. Desuden skal mindst en
    sjettedel af nyhedsmediets samlede indhold være selv-
    stændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offent-
    liggørelse i det pågældende nyhedsmedie.
    • Støtte kan ikke ydes til nyhedsmedier, som helt eller del-
    vist ejes af offentlige institutioner, eller til nyhedsmedi-
    er, som udgives af arbejdsgiver-, arbejdstager- og bran-
    cheorganisationer, hvis disse ejer to tredjedele eller mere
    heraf.
    • Produktionsstøtte udmåles på baggrund af de samlede
    redaktionelle omkostninger. Der indlægges støttelofter,
    der skal sikre en omfordeling af støtte fra store til min-
    dre nyhedsmedier og sikre, at nyhedsmedier har en vis
    andel egenfinansiering. Der er et loft på 17,5 mio. kr. om
    året og et loft på maksimalt 35 pct. af de redaktionelle
    omkostninger per nyhedsmedie. Der indføres ikke et ud-
    giverloft.
    • I sammenhæng med produktionsstøtteordningen oprettes
    en supplementsordning, hvorfra der kan ydes støtte til
    landsdækkende dagblade, der i særlig grad har indhold
    af betydning for samfundet og den demokratiske debat,
    og som udkommer minimum fire gange om ugen samt
    har et samlet oplag på under 40.000 eksemplarer pr. ud-
    givelse. Der afsættes årligt midler fra produktionsstøtte-
    ordningen til supplementspuljen med henblik på at dæk-
    ke differencen mellem disse landsdækkende dagblades
    nuværende støtteniveau og deres fremtidige produkti-
    onsstøtte.
    • Med henblik på at sikre et bedre grundlag for skrevne in-
    ternetbaserede nyhedsmedier, der ikke ejes af virksom-
    heder, der modtager direkte eller indirekte støtte til an-
    dre medier (såkaldte fritstående internetmedier), oprettes
    en særskilt supplementspulje til disse nyhedsmedier. Af
    midlerne til produktionsstøtteordningen anvendes årligt
    6 mio. kr. til supplementspuljen til skrevne internetbase-
    rede nyhedsmedier. Ubrugte midler tilbageføres til pro-
    duktionsstøtteordningen.
    • Der oprettes en innovationspulje, hvoraf der tildeles pro-
    jektstøtte til etablering af nye nyhedsmedier og udvik-
    ling af eksisterende nyhedsmedier.
    • Innovationspuljen skal være risikovillig. For at kunne få
    støtte til etablering af nye nyhedsmedier samt udvikling
    af eksisterende nyhedsmedier kræves således kun, at ny-
    hedsmediet har mindst ét redaktionelt årsværk.
    • Der kan gives saneringsstøtte til nyhedsmedier, der er
    kommet i akutte økonomiske problemer.
    7
    • Der indføres en revisionsbestemmelse i den nye medie-
    støttelovgivning, således at der senest efter tre år tages
    stilling til, om der er behov for at revidere ordningen.
    • Der indføres en overgangsordning for nyhedsmedier om-
    fattet af produktionsstøtteordningen, der løber i tre år.
    • Der nedsættes et medienævn, som skal administrere ord-
    ningen.
    I tillæg til ovenstående kan det oplyses, at lov om distribu-
    tionsstøtten til visse periodiske blade og tidsskrifter videre-
    føres. Det er hensigten, at puljen nedsættes til 20 mio. kr.
    over en treårig periode fra 2014. Samtidig indføres konver-
    teringshjælp til overgang til digital distribution på 1 mio. kr.
    årligt i overgangsperioden.
    Der vil desuden af hensyn til en mere ligelig fordeling af
    midlerne blandt de støttede publikationer i bekendtgørelses-
    form blive indført et maksimumloft på 750.000 kr. samt en
    minimumsgrænse på 5.000 kr. pr. blad. Midlerne, der frigi-
    ves, omfordeles til de øvrige blade i puljen. Såvel maksi-
    mumloftet som minimumsgrænsen indføres gradsvist med
    henblik på fuld indfasning i 2017.
    5.1. Redaktionel produktionsstøtte
    Det foreslås at erstatte distributionsstøtten med en produk-
    tionsstøtte, hvorfra der kan bevilges tilskud fra en fælles
    pulje til trykte nyhedsmedier samt til skrevne internetbasere-
    de nyhedsmedier. Det vurderes dermed, at støtten vil være
    mere fremtidssikret qua sit fokus på produktion og udbredel-
    se af redaktionelt indhold fremfor på teknologi og distributi-
    onsform.
    5.1.2. Betingelser for at modtage produktionsstøtte
    For at understøtte det danske demokrati foreslås det, at
    støtten skal reserveres til nyhedsmedier, der producerer re-
    daktionelt indhold, der er redigeret til et dansk publikum og
    består af beskrivelser af danske samfundsforhold og/eller et
    dansk perspektiv på udenlandske nyheder. Nyhedsmedier på
    andre sprog end dansk, der opfylder disse betingelser, vil
    også kunne støttes. Der henvises til lovforslagets indledende
    bemærkninger.
    For at skærpe kravene til nyhedsmediernes uafhængighed
    og øge sikkerheden for, at støtten ikke gives til fremme af
    særinteresser, foreslås det endvidere, at offentlige institutio-
    ner ikke må være ejere af et støttet nyhedsmedie, samt at ar-
    bejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer ikke
    må eje mere end to tredjedele af nyhedsmediet, hvis mediet
    skal kunne støttes. Disse typer af nyhedsmedier kan også
    publicere meriteret indhold om faglige emner, der er af rele-
    vans for den brede offentlighed, men hensynet til at mediet
    har en vis uafhængighed af bl.a. enkelte gruppers særinteres-
    ser, har vejet tungest. Til gengæld er det ikke vurderingen,
    at der er grund til at udelukke nyhedsmedier ejet af politiske
    partier fra støtte. Der har i Danmark været tradition for, at
    dagblade var ejet af politiske partier. Det ses som en fordel
    for pluralismen og mangfoldigheden, at det politisk ejede
    medie kan eksistere side om side med andre typer af nyheds-
    medier. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
    3, stk. 2, nr. 4.
    Der stilles ikke krav om, at udgiver skal have uafhængig
    journalistisk nyhedsformidling af indhold som sit primære
    formål, idet det vurderes, at indførelse af et krav omhand-
    lende en udgivers primære formål kan medføre en begræns-
    ning i udbuddet af forskelligartede medier og vinkler på de
    enkelte nyheder, da der er en risiko for, at visse medier, som
    bidrager til den demokratiske oplysning på lige fod med
    støttede medier, udelukkes fra støtte.
    I praksis er det Medienævnet, jf. kap. 2, der skal træffe af-
    gørelse om, hvorvidt et medie opfylder adgangskriterierne –
    herunder medvirker til at fremme formålet med støtten som
    formuleret i lovforslagets indledende bemærkninger. Det vil
    således indgå i Medienævnets vurdering, om mediet er et
    nyhedsmedie, eller om det f.eks. har markedsføring eller
    branding af virksomheder, produkter eller ydelser, som for-
    mål.
    For at sikre at støttede nyhedsmedier grundlæggende har
    et redaktionelt miljø, der kan understøtte en samfundsmæs-
    sig ønskelig nyhedsproduktion af tilstrækkelig kvalitet, fore-
    slås det, at mediet har mindst tre lønnede redaktionelle års-
    værk inklusive den ansvarshavende redaktør for at komme i
    betragtning til produktionsstøtte. Grænsen på tre redaktio-
    nelle årsværk er valgt ud fra ønsket om et mangfoldigt me-
    diemarked med mange små udbydere, herunder internetba-
    serede nyhedsmedier og nichemedier. Der henvises til be-
    mærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 2. Det foreslås
    desuden, at ministeren, jf. § 3, stk. 5, fastsætter nærmere
    regler om opgørelsen af de redaktionelle årsværk herunder
    muligheden for, at hvis særlige hensyn taler for det, at kunne
    give dispensation til at medregne ulønnede medarbejdere,
    som jævnligt er i kontakt med redaktionen, og som jævnligt
    producerer indhold til mediet, i årsværksopgørelsen.
    I lovforslaget lægges stort set op til de samme indholds-
    mæssige adgangskrav i produktionsstøtten som for den nu-
    værende distributionsstøtte til dagblade og dagbladslignende
    publikationer. Der henvises til bemærkningerne i lovforsla-
    get § 3, stk. 2, nr. 8.
    Det er hensigten, at der, i forbindelse med vurderingen af
    hvorvidt skrevne internetbaserede nyhedsmedier overholder
    de indholdsmæssige adgangskrav, er parallelitet med de for-
    tolkninger, der anvendes i forbindelse med trykte nyhedsme-
    dier, dog under hensyntagen til det skrevne internetbaserede
    nyhedsmedies karakteristika. Det foreslås derfor, at vurde-
    ringen af indholdet sker på baggrund af en opmåling af ny-
    hedsmediets ramme for en internetside, dvs. en wireframe.
    Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2,
    nr. 6.
    5.1.3. Udmåling af produktionsstøtten
    Lovforslaget lægger op til, at den fremtidige mediestøtte
    fordeles forholdsmæssigt mellem de nyhedsmedier, der op-
    fylder adgangsbetingelserne i forhold til redaktionelle om-
    kostninger forbundet med produktion af redaktionelt indhold
    i de enkelte medier.
    Ifølge Mediestøtteudvalgets analyse er det indholdet, der
    er afgørende for mediernes demokratiske funktion, hvorfor
    støtte i forhold til indholdsproduktionen synes at være den
    8
    bedste udmålingsmetode. Den er samtidig platformneutral.
    En støtte, der tager udgangspunkt i produktion af indhold
    frem for teknologi eller distributionsplatform, antages at vil-
    le tilskynde til øget redaktionel kvalitet og give mulighed
    for at støtte såvel kendte medieplatforme som nye og ukend-
    te medieplatforme med henblik på størst mulig udbredelse.
    Det vurderes, at medievirksomheders redaktionelle om-
    kostninger er et håndterbart mål for den redaktionelle ind-
    sats. De redaktionelle omkostninger er en indikator for
    mængden af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold
    med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyheds-
    medie. Anvendelsen af de redaktionelle omkostninger som
    udmålingsgrundlag vil kunne give risiko for en forøgelse af
    udgifterne, men det er vurderingen, at incitamentet til at lade
    omkostninger og lønninger stige i forventning om højere
    mediestøtte vil være begrænset, bl.a. fordi medierne fortsat
    selv vil skulle oppebære størstedelen af de redaktionelle ud-
    gifter.
    Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler
    om opgørelsen af de redaktionelle omkostninger, herunder
    også, at omkostninger til køb af indhold fra fællesredaktio-
    ner og eksterne leverandører, såsom freelancere samt ny-
    hedsbureauer, vil kunne medregnes i den samlede opgørelse.
    Det foreslås, at der indsættes et loft over, hvor meget et
    enkelt nyhedsmedie kan modtage i støtte – et beløbsloft –
    samt et loft på, hvor stor en procentvis andel af de redaktio-
    nelle omkostninger støtten maksimalt kan udgøre. Beløbs-
    loftet begrænser støtten til de store nyhedsmedier, mens lof-
    tet over den maksimale støtteandel indføres ud fra ønsket
    om, at medierne skal have en vis egenfinansiering og et inci-
    tament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed
    en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og leve-
    re et efterspurgt og relevant produkt.
    Formålet med lofterne er desuden, at flere nyhedsmedier
    kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at under-
    støtte mangfoldigheden. Det er hensigten med især beløbs-
    loftet i forhold til det enkelte nyhedsmedie at omfordele den
    nuværende støtte med henblik på, at mindre og nye nyheds-
    medier, der ikke tidligere har fået mediestøtte, kan få støtte.
    Ud over beløbsloftet og den maksimale støtteprocent har
    Mediestøtteudvalget også foreslået et udgiverloft, der sætter
    en grænse for, hvor stor en andel af den samlede mediestøtte
    en enkelt koncern kan oppebære. Loftet er primært foreslået
    for at hindre, at de største koncerner kan støttemaksimere
    ved at flytte redaktionelle omkostninger mellem medierne
    og dermed omgå beløbsloftet. Et udgiverloft kan imidlertid
    få betydning for, om der er aktører, der ønsker at købe eller
    fusionere med f.eks. lukningstruede medier. Mediestøtteud-
    valget foreslog derfor en undtagelse for udgiverloftet ved
    sammenlægninger, således at mediestøtten på det givne tids-
    punkt skulle følge med ved køb af et andet medie og perma-
    nent lægges oveni. Dette vurderes dog at være en admini-
    strativt uhensigtsmæssig løsning, og der foreslås med lov-
    forslaget ikke indført et udgiverloft.
    5.1.4. Supplementsordning
    I sammenhæng med produktionsstøtteordningen vurderes
    det, at der – for at sikre mangfoldigheden i udbuddet af dag-
    blade i Danmark – er behov for at der supplerende kan ydes
    tilskud til særligt meriterede nyhedsmedier i en permanent
    supplementsordning, i lighed med den nuværende supple-
    mentsordning. Baggrunden herfor er, at disse særligt merite-
    rede nyhedsmedier ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses øko-
    nomisk ud fra det nye udmålingsgrundlag. Det foreslås der-
    for, at støtten fra hovedordningen, jf. ovenstående, suppleres
    med en pulje, hvorfra der ydes tilskud til trykte nyhedsmedi-
    er, der ikke har samme mængde reklamer som flerheden af
    medier, og som har en høj produktion af selvstændigt jour-
    nalistisk bearbejdet stof. Puljen skal sikre, at visse nyheds-
    medier, der i særlig grad har indhold af betydning for sam-
    fundet og den demokratiske debat, fortsat modtager støtte på
    niveau med i dag.
    I lovforslaget etableres desuden under supplementsordnin-
    gen en særskilt pulje til skrevne internetbaserede nyhedsme-
    dier, som ikke ejes eller udgives af en virksomhed, der også
    udgiver et nyhedsmedie, der direkte eller indirekte er støttet
    i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, eller
    som er omfattet af bestemmelser om moms for dagblade
    m.v. i henhold til lov om merværdiafgift.
    Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets §
    4.
    5.2. Projektstøtte
    Det foreslås, at der som erstatning for Dagbladsnævnets
    nuværende støtteordninger om etablering og omstilling op-
    rettes en innovationspulje, hvorfra der kan ydes projektstøtte
    i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier.
    Som noget nyt kan støtte ikke alene gives til omstilling men
    også til udvikling af et nyhedsmedie. Det er opfattelsen, at
    det er mest hensigtsmæssigt, at støtte kan ydes, før et medie
    er i betalingsvanskeligheder, og at udviklingsstøtte vil kunne
    sikre et fortsat incitament til innovation i branchen med så-
    vel nye medievirksomheder som udvikling af eksisterende
    medievirksomheder i tråd med markedet og nye teknologier.
    Fra puljen vil der også kunne gives støtte til anvendelse af
    og forsøg med ny teknologi samt til samspillet mellem me-
    dieplatforme. Udvikling af nye eksperimenterende tiltag,
    f.eks. i samarbejde mellem grupper af medier, skal ligeledes
    kunne støttes.
    Der lægges vægt på, at puljen bliver risikovillig, f.eks. ved
    at være en opstartspulje for nyetablerede virksomheder, der i
    en begrænset periode kan modtage støtte, så virksomheden
    på sigt kan kvalificere sig til at modtage produktionsstøtte.
    Derfor foreslås det også, at der kun stilles krav om mini-
    mum ét redaktionelt årsværk inklusive den ansvarshavende
    redaktør. Det foreslås desuden, at kravet om, at bladet for at
    få støtte skal være i økonomiske vanskeligheder, erstattes af
    et egenfinansieringskrav.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
    §§ 6-9.
    9
    5.3. Saneringsstøtte
    I den gældende lov om Dagbladsnævnet er der mulighed
    for, at nævnet kan yde saneringsstøtte til dagblade i akutte
    likviditetsvanskeligheder. Lovforslaget indeholder en mulig-
    hed for, at der fortsat kan ydes støtte til sanering, såfremt et
    nyhedsmedie er kommet i akutte økonomiske vanskelighe-
    der. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10.
    6. Medienævnet
    Det foreslås, at der nedsættes et uafhængigt sagkyndigt
    nævn, der træffer afgørelser om, hvorvidt trykte eller skrev-
    ne internetbaserede nyhedsmedier er berettiget til støtte fra
    de nævnte tilskudsordninger. Nævnet skal samlet set besidde
    en række faglige forudsætninger for at kunne vurdere, om
    det enkelte nyhedsmedie opfylder de i loven opstillede krite-
    rier for dels produktionsstøtteordningen, inklusive supple-
    mentspuljen, dels innovationspuljen.
    Nævnet erstatter således Dagbladsnævnet og fordelings-
    udvalgene for henholdsvis Dagbladspuljen samt Ugeavis-
    puljen.
    Medienævnet fører tillige tilsyn med tilskudsmodtagernes
    overholdelse af loven og regler udstedt i medfør af loven
    m.v. Dokumentationsansvaret for overholdelse af reglerne
    påhviler den enkelte ansøger. Der henvises til bemærknin-
    gerne til lovforslagets § 11.
    7. Det økonomiske grundlag for støtteordningen
    På finanslovsforslaget for 2014 er der afsat 403,6 mio. kr.
    til den samlede mediestøtte (produktions-, innovations- og
    distributionsstøtte) svarende til bevillingen i 2012. Herud-
    over er der – ligesom i 2012 – afsat 1,6 mio. kr. til afholdel-
    se af udgifter til administration.
    Bevillingen til dagblade, blade, tidsskrifter mv. blev i
    2012 fordelt som følger:
    • Støtte til distribution af dagblade og dagbladslignende
    publikationer (359,5 mio. kr.)
    • Dagbladsnævnets projektstøtte (6,0 mio. kr.)
    • Distribution af ideelle foreningsblade (38,1 mio. kr.).
    Det er hensigten, at den samlede ramme for den fremtidi-
    ge mediestøtte fordeles som følger:
    • Produktionsstøtte: 363,6 mio. kr., hvoraf der årligt af-
    sættes midler til en supplementsordning med en pulje på
    6,0 mio. kr. til skrevne internetbaserede nyhedsmedier
    samt en pulje til dagblade, der svarer til forskellen mel-
    lem disse blades samlede tilskud i 2012 og den årlige
    produktionsstøtte til bladene i den fremtidige ordning.
    • Innovationsstøtte: 20 mio. kr.
    • Pulje til ideelle blade: Efter en treårig overgangsperiode
    er det hensigten, at der vil blive afsat 20 mio. kr. til dis-
    tributionsstøtte til foreningsblade, der udgives på et
    ideelt grundlag. I overgangsperioden fra 2014 til 2017
    nedsættes bevillingerne lineært fra 33,5 mio. kr. i 2014
    til 20 mio. kr. i 2017. De frigjorte midler anvendes årligt
    til at forhøje bevillingen til trykte og skrevne internetba-
    serede nyhedsmedier. Af de samlede bevillinger til ide-
    elle blade afsættes årligt 1 mio. kr. til konverterings-
    hjælp i årene 2014-2016.
    Der er primo 2013 et akkumuleret overskud til viderefør-
    sel på 71,3 mio. kr. på § 21.11.65.10. Dagbladsnævnet,
    hvoraf 34,5 mio. kr. forventes anvendt til finansiering af en
    overgangsordning til bl.a. dagblades overgang til ny medie-
    støtte i 2014. I årene 2015-2016 forventes overgangsordnin-
    gen for mediestøtte ligeledes finansieret af det akkumulere-
    de overskud på § 21.11.62.10. Dagbladsnævnet. I alt 69
    mio. kr. forventes anvendt til overgangsordningen over tre
    år.
    8. Overgangsbestemmelse
    Den nye mediestøtteordning forventes fuldt implementeret
    efter en treårig overgangsperiode.
    En omlægning af fordelingsprincippet fra distribution af
    trykte aviser til produktion af redaktionelt indhold vil i for-
    hold til i dag reducere støtten til medier, der distribuerer
    mange eksemplarer men har få redaktionelle ressourcer i
    forhold til andre medier. De store dagblade vil desuden få
    mindre støtte, fordi der indlægges et beløbsloft, som skal
    sikre omfordeling af støtte fra store til mindre og nye ny-
    hedsmedier. I overgangsperioden vil det derfor være nød-
    vendigt at tage hensyn til de nyhedsmedier, der vil få væ-
    sentligt mindre i støtte i den nye ordning i forhold til i dag.
    Det foreslås, at der etableres en treårig overgangsordning
    inden for produktionsstøtteordningen i form af en supple-
    mentspulje til medier, der er særligt berørt af omlægningen.
    Det er hensigten, at der ved udregningen af, hvorvidt et me-
    die er særligt berørt af omlægningen, alene tages hensyn til
    reduktionen i den direkte støtte. Ordningen »lukkes« for ad-
    gang efter første ansøgningsrunde. Det betyder, at det alene
    er medier, der er berørt af omlægningen, der kan få over-
    gangsstøtte.
    Fordelingen vil ske forholdsmæssigt i forhold til den redu-
    cerede støtte i 2014, så kompensationsgraden bliver ens for
    de berørte medier. Overgangsstøtten nedskrives derefter
    med en tredjedel pr. år i overgangsperioden. I 2017 er ord-
    ningen fuldt implementeret. Lofterne i produktionsstøtteord-
    ningen vil ikke gælde for tilskud fra overgangsordningen.
    9. Evaluering og revision
    Med henblik på at klarlægge, om formålet med ordninger-
    ne fremmes, er det hensigten, at der skal gennemføres en un-
    dersøgelse af ordningernes betydning for alsidigheden og
    mangfoldigheden samt de markedsøkonomiske forhold på
    det danske mediemarked. Desuden er det hensigten, at det
    skal vurderes, om der er behov for en justering af ordninger-
    ne, særligt i relation til, om ordningernes indretning har
    medført adfærdsændringer blandt markedsaktørerne med
    henblik på støttemaksimering. Blandt andet skal det under-
    søges, om der er behov for at fastsætte et loft for, hvor me-
    get mediestøtte en enkelt koncern kan oppebære, således
    som Mediestøtteudvalget foreslog. Dette foretages med hen-
    blik på at indgå som grundlag for beslutningen om, at der
    10
    senest efter tre år tages stilling til, hvorvidt der skal ske en
    revision af loven.
    10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget vil ikke medføre yderligere økonomiske kon-
    sekvenser for det offentlige i forhold til de økonomiske kon-
    sekvenser for det offentlige, som de gældende støtteordnin-
    ger på området har, jf. punkt 8.
    Lovforslaget vil have de administrative konsekvenser for
    staten, at Dagbladsnævnet og de to fordelingsudvalg ned-
    lægges, idet der med ordningen oprettes et nyt kollegialt for-
    valtningsorgan med tilknyttet sekretariatsfunktion.
    Det forudsættes, at sekretariatsfunktionen henlægges til
    Kulturstyrelsen. Forslaget nødvendiggør ikke lokalemæssige
    udvidelser eller lignende. Det vurderes generelt, at opgaven
    med sekretariatsbetjeningen på sigt vil være på tilsvarende
    niveau som sekretariatsbetjeningen af Dagbladsnævnet og
    fordelingsudvalgene for distributionsstøtten.
    11. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Det forventes ikke, at lovforslaget samlet set har økono-
    miske konsekvenser for erhvervslivet, men for en række ud-
    givere vil de nye kriterier for støtte medføre ændringer i ind-
    beretningsgrundlaget.
    Lovforslaget forventes ikke at have administrative konse-
    kvenser for erhvervslivet.
    12. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    13. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    14. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget kræver notifikation ved EU-Kommissionen,
    jf. reglerne om støtte efter EU-Traktaten, før loven kan træ-
    de i kraft.
    15. Hørte myndigheder m.v.
    Udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og: adjunkt Hanne Kirk Deichmann, advokat
    Bjørn Høberg-Petersen, advokat Hanne Bender, advokatfir-
    maet Gorrissen Federspiel, Advokatrådet, Agenda, Akade-
    miet for de Skønne Kunster, Akademiet for de Tekniske Vi-
    denskaber, Akademikernes Centralorganisation, Aller Media
    A/S, Altinget.dk, Amnesty International, Arkitektforbundet,
    ATLAS Magasin, Avisen.dk, Avisen Kommunen, Basepoint
    Media, Berlingske Media, Bibliotekarforbundet, Biblioteks-
    chefforeningen, Billedkunstnernes Forbund, Bladpuljens
    Fordelingsudvalg, Bonnier Publications A/S, Bornholms Ti-
    dende, Boxer TV Aps., Brancheforeningen for Undervis-
    ningsmidler, Brancheforum digitale medier (BDM), Bran-
    chen Forbruger Elektronik (BFE), Business Software Alli-
    ance, Børsen, Canal Digital Danmark A/S, chefjurist Chri-
    stina Bergholt Knudsen, Computerworld, Copydan, Dagbla-
    det Arbejderen, Dagbladet Licitationen, Dagbladsnævnet,
    Dagbladspuljens Fordelingsudvalg, Dagens Medicin, Dan-
    marks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Dan-
    marks Blindebibliotek, Danmarks Forskningsbiblioteksfor-
    ening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lokal-tv For-
    ening, Danmarks Vækstråd, Dansk Annoncørforening
    (DAF), Dansk Artist Forbund, Dansk Bibliotekscenter,
    Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Fagpresse,
    Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Folkemindesamling,
    Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening til Be-
    kæmpelse af Produktpirateri, Dansk Forfatterforening,
    Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslut-
    ning, Dansk Handelsblad, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk
    Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk
    Kommunikationsforening, Dansk Komponistforening,
    Dansk Kunstnerråd, Dansk Magasinpresses Udgiverforening
    (DMU), Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Musikbiblio-
    teksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikerfor-
    læggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solist
    Forbund, Dansk Standard, Dansk Student TV Forening,
    Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
    Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Dan-
    ske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund,
    Danske Døves Landsforbund, Danske Fagmedier A/S, Dan-
    ske Filminstruktører, Danske Handicaporganisationer, Dan-
    ske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier (DILEM),
    Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Kunst-
    håndværkere, Danske Medier, Danske Mediers Forum, Dan-
    ske Populærautorer, Danske Regioner, Danske Reklamebu-
    reauers Brancheforening, Danske Skønlitterære Forfattere,
    Danske Specialmedier, Danske Teatres Fællesorganisation,
    Danske Uafhængige Pladeselskaber, Danske Universiteter,
    DanWatch, Datatilsynet, DDJO (Danish DJ-Organization),
    De Regionale TV 2 Virksomheder, De Samvirkende Køb-
    mænd, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske For-
    læggerforening, Den Kristne Producent Komité/Kristen Pro-
    ducentkomité (KPK/DKPK), Den2radio, Der Nordschleswi-
    ger, Det Centrale Handicap Råd, Det danske Akademi, Det
    Danske Filminstitut (DFI), Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Te-
    ater, DGI, DI Business, DIFO (Dansk Internet Forum), Digi-
    tale Publicister, DIITEK, Dknyt.dk, DK 4, docent Thomas
    Riis, DOKS (Dansk Organist og Kantor Samfund), Dom-
    stolsstyrelsen, DR, Døvefilm Video, Erhvervs- og Selska-
    bsstyrelsens Center for kvalitets i Erhvervs regulering, fag-
    lig konsulent Lone Amtrup, Fagbladet 3F, Fagbladet Folke-
    skolen, Fagbladet FOA, Film- og TV-arbejderforeningen,
    FILRET, Finansrådet, Flensborg Avis, Folketidende, Fon-
    den for Aktive Blinde – Blindefonden, Forbrugerombuds-
    manden, Forbrugerrådet, Forbundet Kommunikation og
    Sprog, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Foreningen
    af professionelle forfattere og tegnere af tegneserier, For-
    eningen af Arbejderbevægelsens medievirksomheder, For-
    eningen af Auktionsledere i Danmark, Foreningen af Billed-
    medieoversættere, Foreningen af Danske Interaktive Medier
    (FDIM), Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Forenin-
    gen af Danske Lokale Ugeaviser, Foreningen af Danske
    11
    Sceneinstruktører, Foreningen af Danske Videnskabs redak-
    tører (DVR), Foreningen af Filmudlejere i Danmark, For-
    eningen af Kommercielle Lokalradio og Tv-stationer, For-
    eningen af Videogramdistributører i Danmark, Foreningen
    af Danske Designere, Foreningen for Dansk Internet Han-
    del, forsker Ida Willig, Forskningsbibliotekernes Chefkolle-
    gium, Fynske Medier, Fællesrådet for Autorer, Fællesrådet
    for udøvende Kunstnere, Fællesrådet for tv-sendesamvirker
    i Danmark, Grafisk Arbejdsgiverforening, Gramex, Helsing-
    ør Dagblad, Henrik I. Ahlers, Herning Folkeblad, HK, HO-
    RESTA, HTS Handel, Transport og Service, Høreforenin-
    gen, Håndværksrådet, IDG Danmark, IFPI Danmark, Infor-
    mation, Interpress Danmark A/S, ISOBRO, IT-Branchefor-
    eningen, ITEK, Jern- og Maskinindustrien, JP/Politikens
    Hus, juridisk konsulent Anne Sophie Gersdorff Schrøder,
    juridisk konsulent Morten Madsen, Jyske Medier, KL, KO-
    DA, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Konkurrence-
    og Forbrugerstyrelsen, konsulent Erik Nordahl Svendsen,
    Kristeligt Dagblad, Kulturministeriets Rektorer – KUR,
    Kunsthandlerforeningen, Landbrugsavisen, Landsforeningen
    til bevaring af fotografier og film, Landsorganisationen i
    Danmark (LO), professor Morten Rosenmeier, Mediehuset
    Ingeniøren, Mediehuset Midtjyllands Avis, Mediehuset
    Odsgaard A/S, Mester Tidende, MetroXpress A/S, Mod-
    kraft.dk, Morsø Folkeblad, Motormagasinet, Multimediefor-
    eningen, Nordisk Copyright Bureau, Nordjyske Medier,
    Nordvestnyt, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, Op-
    havsretligt Forum, Ophavsretslicensnævnet, Opinionen,
    Ordblinde/Dysleksiforeningen i DK, Organisationen Danske
    Museer, Patent- og Varmærkestyrelsen, Piratgruppen, Pro-
    ducentforeningen, professor Anker Brink Lund, professor
    Frands Mortensen, professor Henrik Udsen, professor Jens
    Schovsbo, professor Palle Bo Madsen, PROSA, Radio- og
    tv-nævnet, Radioerne – publicistiske radio- og tv-stationer,
    Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddan-
    nelser (RKU), RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisi-
    onen, Roskilde Festival, Rådet for Større IT-sikkerhed,
    Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer
    (SLS Forum),SAML, Sammenslutning af Danske Scenogra-
    fer, Sammenslutning af Lokalarkiver, Sammenslutningen af
    lokale radio- og tv-stationer i Danmark (SLRTV), Sammen-
    slutningen af Medieforskere i Danmark, Samrådet for op-
    havsret, Samsø Posten, SBS Radio A/S, SBS TV A/S, sekre-
    tariatschef Sandra Piras, Sjællandske Medier, Skive Folke-
    blad, Solistforeningen af 1921, Syndikat, Telenor, Speaker-
    og Indlæserforeningen, Statens Museum for Kunst, Statsbib-
    lioteket, Stofa A/S, STOP I/S, Sygeplejersken, Søndagsav-
    isen A/S, TDC, Teaterteknikerforundet, Tegnere/Tegnerfor-
    budnet af 1919, Teknologirådet, Telekommunikationsindu-
    strien (TI), Telenor, Telia, Teracom A/S, The Copenhagen
    Post, ThirdEar.dk, TV 2/DANMARK A/S, TV 2/Bornholm,
    TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Syd, TV 2/Øst,
    TV 2/Østjylland, TvDanmark, UBOD, UBVA, UBVA-se-
    kretariatet, Udfordringen, Ugeavispuljens Fordelingsudvalg,
    Ugebrevet A4, Ugebrevet Mandag Morgen, Viasat A/S,
    YouSee A/S, Økonomisk Ugebrev, Zaman, 180Grader. dk
    og 3 (Hi3G Denmark ApS)
    16. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
    Positive konsekvenser/mindre udgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Økonomiske og administrative
    konsekvenser
    for det offentlige
    Ingen Ingen
    Økonomiske og administrative
    konsekvenser for erhvervslivet
    m.v.
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget kræver notifikation ved EU-Kommissionen, jf. reglerne om statsstøtte i EU-
    Traktaten, før loven kan træde i kraft.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    I paragraffen opregnes lovens tilskudsordninger.
    Det foreslås således, at der kan ydes tilskud til redaktionel
    produktionsstøtte, projektstøtte eller saneringsstøtte.
    Den redaktionelle produktionsstøtte ydes til trykte ny-
    hedsmedier eksempelvis dagblade, dagbladslignende publi-
    kationer og fagblade samt til skrevne internetbaserede ny-
    hedsmedier, herunder indhold via apps og tablets. Herud-
    over er det muligt at støtte nye og ukendte medieplatforme
    med henblik på det størst mulige udbud og udbredelse af ny-
    heder. Det er således i denne forbindelse uden betydning,
    hvilken kategori et nyhedsmedie tilhører, og hvilken plat-
    form der benyttes til udbredelse af mediet.
    Derudover foreslås det, at der kan ydes projektstøtte til
    etablering af nye nyhedsmedier og til udvikling af eksister-
    ende nyhedsmedier. Der henvises til bemærkningerne til
    lovforslagets §§ 6-9.
    Endelig foreslås det, at der kan ydes saneringsstøtte. Der
    henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 10.
    12
    Til § 2
    Der kan ikke ydes tilskud til nyhedsmedier, der ejes helt
    eller delvist af offentlige institutioner eller af offentligt fi-
    nansierede selskaber eller lignende. Et selskab betragtes som
    offentligt finansieret, såfremt den offentlige støtte – herun-
    der licensmidler - udgør 50 pct. eller mere af den samlede
    drift. Bestemmelsen er ikke udtømmende med henblik på at
    der kan tages hensyn til særlige finansieringsforhold, hvor
    det er åbenbart at der er tale om en offentlig institution eller
    et offentligt finansieret foretagende.
    Til § 3
    Bestemmelsen indeholder adgangskriterierne for, at et
    trykt eller et skrevet internetbaseret nyhedsmedie kan mod-
    tage tilskud til redaktionel produktion af nyheder kaldet ho-
    vedordningen.
    Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud fra hovedord-
    ningen til trykte nyhedsmedier og internetbaserede nyheds-
    medier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet
    stof. Ren gengivelse eller let redigering af listestof, debat-
    indlæg m.m. betragtes ikke som selvstændigt journalistisk
    bearbejdet stof. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
    slagets § 3, stk. 2, nr. 8.
    Ud over kravet om, at der ikke ydes støtte til medier, som
    helt eller delvist ejes af offentlige institutioner, jf. lovforsla-
    gets § 2, eller til medier, som udgives af arbejdsgiver-, ar-
    bejdstager- og brancheorganisationer, hvis disse ejer 2/3 el-
    ler mere heraf, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 4, lægges der
    ikke op til at stille yderligere krav til udgiver i mediestøtte-
    ordningen.
    I stk. 2 oplistes en række kriterier for opnåelse af tilskud.
    Det foreslås i nr. 1, at nyhedsmediet for at kunne modtage
    støtte skal være et selvstændigt medie. Den skønsmæssige
    vurdering af, om de enkelte ansøgende nyhedsmedier kan
    betragtes som selvstændige nyhedsmedier, der kan opnå
    støtte hver især foretages ud fra en række relevante parame-
    tre, som tilsammen danner grundlag for en afgørelse. Para-
    metrene fungerer ikke som ekskluderende regler. Der læg-
    ges op til, at følgende parametre, der indgår i en samlet af-
    vejning, taler for nyhedsmediets selvstændighed:
    1) nyhedsmediet har en selvstændig chefredaktion;
    2) nyhedsmediets indhold er specifikt for mediet med
    selvstændig værdi;
    3) nyhedsmediet har et selvstændigt brand;
    4) man kan abonnere særskilt på nyhedsmediet;
    5) der foretages selvstændig oplagsregistrering; og
    6) et internetmedie har ekstra elementer, der giver mediet
    en anden funktion for brugeren i forhold til en eventuel
    tilsvarende medieudgivelse på en anden platform.
    Medier, der vurderes at være selvstændige medier, skal
    hver især opfylde de opstillede adgangskriterier i tilskuds-
    ordningen.
    Forslaget i nr. 2, om at en redaktion skal have redaktionel-
    le medarbejdere svarende til minimum tre årsværk, er be-
    grundet i en antagelse om, at der hermed skabes mulighed
    for et redaktionelt og fagligt fællesskab, der kan medvirke til
    at sikre opfyldelse af formålet med mediestøtten. Med re-
    daktionelle medarbejdere menes ansatte med kreativ redakti-
    onel slutproduktion som hovedopgave. Det kan f.eks. være
    skrivende eller redigerende journalister, lokalredaktører, bil-
    ledjournalister, pressefotografer, bladtegnere, researchere
    m.v. som arbejder med et medies redaktionelle stof.
    Der er lagt vægt på, at redaktionen skal have en ansvars-
    havende redaktør, idet der i det redaktionelle fællesskab bør
    være én, som har ansvaret for nyhedsmediets indhold. Her-
    udover skal redaktionen bestå af et vist antal redaktionelle
    medarbejdere, hvis samlede timetal inklusive den ansvarsha-
    vende redaktørs timeantal skal udgøre mindst tre årsværk. I
    opgørelsen af antal årsværk indgår lønnede og indholdspro-
    ducerende medarbejdere, herunder lønnede praktikanter,
    samt redaktionelle ledere med kreativ redaktionel slutpro-
    duktion til det pågældende nyhedsmedie som hovedopgave.
    Der er intet til hinder for, at årsværkene deles mellem
    flere medarbejdere, hvis blot medarbejdernes samlede time-
    tal svarer til tre fuldtidsstillinger. Heller ikke den ansvarsha-
    vende redaktør skal nødvendigvis være ansat på fuld tid, idet
    såvel redaktør som medarbejdere således kan være deltids-
    ansatte.
    Freelance-medarbejdere tæller derimod ikke med i de tre
    årsværk. Dog kan der i særlige tilfælde dispenseres fra kra-
    vet om, at det alene er antallet af lønnede redaktionelle med-
    arbejdere, der medregnes til opfyldelsen af kravet, jf. be-
    mærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 5.
    Det er hensigten med nr. 3 i forslaget at sikre, at nyheds-
    mediet er af almen interesse og ikke alene er af interesse for
    en nærmere bestemt gruppe i samfundet. I bestemmelsen
    oplistes erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgi-
    ver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, politiske par-
    tier eller ansatte i offentlige institutioner. Opremsningen af
    de forskellige grupper, der vil kunne falde ind under bestem-
    melsen, er ikke udtømmende. Et medie kan være rettet mod
    en bred kreds af brugere, hvis det primært omhandler f.eks.
    landbrugets forhold som en del af samfundet, mens medier
    med mere teknisk betonet indhold om udøvelsen af land-
    brugsarbejdet ikke betragtes som rettet mod en bred kreds af
    brugere. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt me-
    diet henvender sig til en bred kreds af brugere.
    Med henblik på at sikre uafhængighed af særinteresser
    foreslås det i nr. 4, at nyhedsmediet ikke må ejes af faglige
    organisationer, brancheorganisationer eller lignende.
    Begrænsningen gælder for alle former for ejerskabskon-
    struktioner, herunder indirekte ejerskab, hvor et nyhedsme-
    die reelt ejes med to tredjedele eller mere af faglige organi-
    sationer, brancheorganisationer eller lignende.
    Det foreslås i nr. 5, at trykte nyhedsmedier skal kunne le-
    veres til samme pris for samme publikation, uanset hvor
    brugeren måtte bo i landet. Forslaget lægger ikke op til, at
    der stilles krav om, at nyhedsmediet skal være efterspurgt i
    hele landet.
    Skrevne internetbaserede nyhedsmedier skal ligeledes stil-
    les til rådighed på ens vilkår, uanset hvor brugeren måtte bo
    i landet. Det forudsættes i den forbindelse, at brugeren selv
    13
    sørger og betaler for, at de tekniske faciliteter og installatio-
    ner er i orden, så der er adgang til den platform, nyhedsme-
    diet udbydes på.
    Kriteriet er ikke til hinder for, at nyhedsmedier yder rabat
    til udvalgte grupper af brugere, f.eks. studerende, nye abon-
    nenter eller lignende. Rabatten må dog ikke være geografisk
    bestemt, medmindre der er tale om tidsbegrænsede kampag-
    ner. Det skal således være muligt f.eks. at gennemføre en
    kampagne i en kort afgrænset periode f.eks. på en festival
    eller i 3 uger i en by, men ikke generelt beregne sig forskel-
    lige abonnementspriser alt efter om abonnenten f.eks. bor i
    et yderområde i Danmark eller i en stor by. I den forbindelse
    betragtes forsendelsesomkostninger som del af abonne-
    mentsprisen.
    Forslaget i nr. 6 om indholdskrav til halvdelen af det re-
    daktionelle stof skal sikre, at annonceandelen ikke udgør en
    uforholdsmæssig stor andel af nyhedsmediets indhold sam-
    menholdt med andelen af redaktionelt stof. Kravet svarer til
    den gældende praksis. Alle udgaver af det pågældende ny-
    hedsmedie skal i princippet opfylde indholdsbetingelserne.
    Dog vil det ikke diskvalificere et nyhedsmedie, der ellers er
    støtteberettiget, at enkelte udgaver på årsbasis ikke opfylder
    betingelserne. Der skelnes ikke mellem hverdagsudgaver og
    øvrige udgaver i den foreslåede støtteordning i modsætning
    til i dag, hvor der kun ydes støtte til hverdagseksemplarer.
    Et nyhedsmedies emneområde betragtes som bredt, hvis
    der behandles flere emner, f.eks. indenrigs-, udenrigs-, kul-
    tur- og lokalstof, eller hvis ét emne behandles generelt og
    belyses fra flere og brede synsvinkler (landbrugsstof, der
    f.eks. behandles ud fra politiske, samfundsrelaterede, miljø-
    mæssige, sundhedsmæssige og kulturelle synsvinkler). Med
    aktuelt nyhedsstof forstås ikke nødvendigvis dagsaktuelle
    nyheder, men også nyheder, der er resultatet af længereva-
    rende analyser m.v., og som passer med en periodisk offent-
    liggørelse på minimum ti gange årligt.
    Redaktionelt stof defineres som indhold, der ikke er an-
    noncer. Dvs. at indholdsfortegnelse, avishoved, navigations-
    funktioner m.v. tæller med som redaktionelt indhold, hvilket
    også er praksis i den gældende ordning. Bestemmelsen er ik-
    ke udtømmende med henblik på at der kan tages hensyn til
    den journalistiske innovation. I lighed med nuværende prak-
    sis vil rene annoncetillæg, der er adskilt fra det redaktionelle
    indhold ikke indgå i vurderingen. Det er hensigten at foreta-
    ge vurderingen af skrevne internetbaserede nyhedsmediers
    indhold på baggrund af opmåling af nyhedsmediets wirefra-
    me, dvs. en internetsides ramme. Såfremt et skrevet internet-
    baseret nyhedsmedie tillige har en mindre del, som omfatter
    levende billeder og lyd, vil pladsen i den pågældende ramme
    for en internetside kunne tælles med som redaktionelt ind-
    hold uanset længden af indslaget i minutter. På tilsvarende
    vis vil reklamer i f.eks. pop-up-vinduer tælle som reklame
    på den basisplads, der er afsat i den pågældende ramme for
    en internetside.
    Det foreslås i nr. 7, at politiske og samfundsrelaterede te-
    maer skal fortolkes i overensstemmelse med den gældende
    praksis. Politiske temaer skal forstås bredt. Ved samfundsre-
    laterede temaer forstås temaer, der tilsigter at give indblik i
    samfundets struktur og funktioner. Som eksempler kan næv-
    nes artikler om sundhedsforhold, samfundsøkonomi samt
    børn og unge. I lokalaviser vil omtale af f.eks. kommunale
    budgetter tillige kunne tælle med som samfundsrelateret
    stof, ligesom omtale af kriminalrapporter, anlægsarbejder
    m.v. vil kunne tælles med.
    Indhold med kulturelle temaer betragtes som eksempelvis
    artikler om sport, musik, litteratur, teater, biblioteker og ar-
    kitektur. Disse temaer fortolkes bredt, således at også an-
    meldelser af faglitteratur, omtale af lokale kulturelle begi-
    venheder m.v. vurderes som kulturelt stof. Artikler om kul-
    turelle temaer beskrevet ud fra det pågældende medies særli-
    ge profil, f.eks. en økonomisk eller teknisk vinkel, vurderes
    også at opfylde kravet. Listestof, som f.eks. sportsresultater,
    tv-programoversigter, tegneserier og satiretegninger, vil de-
    rimod ikke kunne opfylde kravet alene.
    Hvorvidt mængden af indhold, der behandler kulturelle te-
    maer, er tilstrækkeligt i det pågældende nyhedsmedie, vil
    bero på en konkret vurdering foretaget af Medienævnet, jf.
    lovforslagets § 11. Kulturelle temaer skal dog optræde jævn-
    ligt. Det betyder, at det som udgangspunkt ikke er tilstræk-
    keligt, at et medie bringer et par artikler eller anmeldelser
    om måneden, hvis nyhedsmediet udkommer dagligt, og at
    der som minimum skal være kulturelle temaer i hver udga-
    ve, hvis mediet kun udkommer ti gange om året m.v.
    Der foreslås i nr. 8 et krav svarende til kravet i dag, hvor
    en tredjedel af det redaktionelle stof skal være selvstændigt
    journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i
    den pågældende publikation. Til forskel fra i dag foreslås
    det dog, at der med bestemmelsen fastsættes et absolut mini-
    mumskrav til andelen af det journalistisk bearbejdede ind-
    hold, samtidig med at kravet i stedet skal ses i forhold til
    mediets samlede indhold og ikke som hidtil i forhold til an-
    delen af det redaktionelle indhold.
    Det vurderes, at der – for at et nyhedsmedie skal kunne
    modtage støtte – bør være en vis andel af mediets samlede
    indhold, der er selvstændigt journalistisk bearbejdet netop til
    det pågældende nyhedsmedie. Det er i overensstemmelse
    med formålet med loven om at understøtte demokratiet ved
    at sikre et alsidigt medieindhold, så det sikres, at der produ-
    ceres indhold, der ikke i det hele er identisk med indholdet i
    andre støttede medier.
    Selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold med henblik
    på offentliggørelse i det pågældende medie defineres som
    produktion, der er aftalt med nyhedsmediet, og som er ini-
    tieret, igangsat, udført af eller for, publiceret i og betalt af
    nyhedsmediet. Eksempelvis vil redaktioners researchede ar-
    tikler, artikler skrevet med afsæt i redigeret bureaustof samt
    artikler skrevet af freelancere eller produceret på fællesre-
    daktioner, hvis de er bestilt m.v. af det enkelte medie alene
    til offentliggørelse i det pågældende medie blive betragtet
    som selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold med hen-
    blik på offentliggørelse i det pågældende medie. Materiale
    fra faste tegnere, der producerer unikt indhold til et nyheds-
    medie, vil ligeledes kunne regnes med som indhold, der er
    selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offent-
    liggørelse i det pågældende medie. Derimod vil ren gengi-
    14
    velse eller let redigering af bureaustof, som f.eks. afskæring
    af afsnit eller ændring af billedstørrelse, listestof, indkøbte
    tegneserier, debatindlæg m.m., ikke blive betragtet som
    selvstændigt journalistisk bearbejdet redaktionelt indhold.
    Særligt internetbaserede nyhedsmedier benytter sig af bru-
    gergenereret indhold, herunder blogindlæg, som også kan
    være skrevet af læsere, der kommenterer nyhedsmediets ind-
    hold eller debatterer mere frit. Dette betragtes alene som
    indhold, der er selvstændigt journalistisk bearbejdet med
    henblik på offentliggørelse i det pågældende medie, hvis
    den pågældende blogger er fast tilknyttet og aflønnet af ny-
    hedsmediet og dermed kan sidestilles med en freelancer.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
    § 3, stk. 2, nr. 6.
    Andelen af det selvstændigt journalistik bearbejdede ind-
    hold med henblik på offentliggørelse i det pågældende ny-
    hedsmedie i skrevne internetbaserede nyhedsmedier bestem-
    mes i forhold til produktionen fra en bestemt dag eller fra
    seneste publicering for nyhedsmedier, der ikke opdateres
    dagligt. I relation til opfyldelse af kravet om selvstændigt
    journalistik bearbejdet indhold med henblik på offentliggø-
    relse i det pågældende medie skal internetbaserede nyheds-
    mediers indhold, i lighed med kravene til de trykte nyheds-
    medier, undergå en væsentlig ændring fra udgave til udgave,
    således at der i realiteten er tale om en ny version af nyheds-
    mediet.
    Det forudsættes i den forbindelse, at Medienævnet inden
    for rammerne af loven løbende vil kunne udvikle praksis i
    henhold til den teknologiske og markedsmæssige udvikling
    ved bedømmelsen af, om et skrevet internetbaseret nyheds-
    medie lever op til kravene om selvstændigt journalistik bear-
    bejdet indhold med henblik på offentliggørelse i det pågæl-
    dende medie.
    Det foreslås i nr. 9, at mediet skal være periodisk svarende
    til mindst ti årlige udgivelser. For skrevne internetbaserede
    nyhedsmedier vil det sige, at mediet mindst ti gange årligt
    skal stille en ny version af nyhedsmediet til rådighed for
    brugerne, som i al væsentlighed er forskellig fra tidligere
    versioner. Der er dog intet i vejen for, at nyhedsmediet i sine
    artikler linker til sit arkiv.
    Det foreslås i stk. 3, at tilskuddene fastsættes i relation til
    det enkelte nyhedsmedies redaktionelle omkostninger og de
    midler, der er afsat til hovedordningen det pågældende år.
    Tilskuddet kan maksimalt dække 35 pct. af et nyhedsmedies
    redaktionelle omkostninger. Der henvises til punkt 5 i lov-
    forslagets almindelige bemærkninger.
    Det foreslåede loft på 17,5 mio. kr. i stk. 4 hindrer ikke en
    udgiver, der har flere støtteberettigede nyhedsmedier, i at
    opnå støtte til hvert enkelt medie, idet flere nyhedsmedier
    med samme udgiver kan opnå støtte uafhængigt af hinan-
    den. Der henvises til punkt 6 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen i stk. 5 til, at
    ministeren kan dispensere fra adgangskriteriet i produktions-
    støtteordningen om, at nyhedsmediet skal have mindst tre
    redaktionelle årsværk ansat. Det er således tanken, at et ny-
    hedsmedie, der får dispensation, under visse betingelser kan,
    og når særlige hensyn taler for det, medregne ulønnet ar-
    bejdskraft i opgørelsen af antallet af redaktionelle årsværk.
    Der er således ikke tale om en generel mulighed for at me-
    dregne ulønnet arbejdskraft, men om en dispensationsmulig-
    hed. Det vil bl.a. betyde, at medier som primært drives af
    frivillige på nonprofit basis, vil kunne få del i hovedordnin-
    gen.
    For at få dispensation skal ansøgeren redegøre for, at ny-
    hedsmediet medvirker til at opfylde formålet med loven,
    samt at den ulønnede arbejdskraft indgår som en fast del af
    de redaktionelle ressourcer tilknyttet nyhedsmediet. Det be-
    tyder, at en ulønnet medarbejder skal påtage sig redaktionelt
    arbejde svarende til mindst en tredjedel årsværk for at tælle
    med. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, om den
    ulønnede medarbejder har jævnlig kontakt med redaktionen
    og producerer en vis mængde redaktionelt materiale årligt
    samt i det hele indgår i det redaktionelle faglige fællesskab.
    Der er ikke andre dispensationsmuligheder i bestemmelsen,
    og et nyhedsmedie, der opnår dispensation til at medregne
    ulønnede medarbejdere for at opfylde kravet om mindst tre
    redaktionelle årsværk, vil således fortsat skulle opfylde de
    øvrige krav i lovforslagets § 3.
    Til § 4
    Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af den såkaldte
    supplementsordning, hvorfra der kan ydes et ekstra tilskud
    til to typer af medier, henholdsvis små, landsdækkende dag-
    blade og fritstående internetbaserede medier.
    Der foreslås således i stk. 1 etableret en supplementsord-
    ning med to puljer. Den ene pulje har til formål at understøt-
    te små landsdækkende trykte nyhedsmedier, der udkommer
    minimum fire dage om ugen og har et samlet oplag på under
    40.000 eksemplarer pr. udgivelse, for herigennem at bidrage
    til opretholdelsen af mangfoldigheden på det danske dag-
    bladsmarked. Den anden pulje har til formål at skabe lige
    konkurrenceforhold for fritstående skrevne internetbaserede
    nyhedsmedier, der ikke udgives af en virksomhed, som di-
    rekte eller indirekte modtager anden mediestøtte. Dermed
    bidrager ordningen til at skabe grobund også for udvikling
    af skrevne internetbaserede nyhedsmedier og dermed mere
    mangfoldighed.
    Det er hensigten, at der af den årlige finanslovsbevilling
    afsættes midler til de to puljer under supplementsordningen,
    og at uforbrugte midler fra supplementspuljerne tilbageføres
    inden for det samme finansår til hovedordningen.
    Ved landsdækkende i nr. 1 forstås, at nyhedsmediet i
    mindst 6 af 11 bladkredse, jf. Dansk Oplagskontrols indde-
    ling af landet i geografiske områder, har en dækningsgrad –
    dvs. oplag i forhold til antal husstande – på mindst 0,1 pct.
    Hensigten med nr. 2 er, at internetbaserede nyhedsmedier
    skal være uafhængige af medier, der modtager støtte i hen-
    hold til radio- og fjernsynsloven, eller som er omfattet af be-
    stemmelserne om 0-moms i henhold til momsloven, hvor
    dagblade og dagbladslignende publikationer er sat til nul.
    Det vil sige, at mediet er et såkaldt fritstående internetbase-
    ret medie. Kravet vil være opfyldt, hvis der ikke er sammen-
    15
    faldende ejerskab. En mindre og ubetydelig ejerskabsandel
    er ikke til hinder for opfyldelsen af kravet. Det vil være Me-
    dienævnet, der træffer endelig afgørelse om, hvorvidt kravet
    er opfyldt.
    Det foreslås i stk. 2, at der i lighed med den gældende sup-
    plementsordning kan gives supplerende støtte til nyhedsme-
    dier, der opfylder kriterierne for opnåelse af tilskud efter ho-
    vedordningen, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, men hvor mindst
    75 pct. af nyhedsmediets indhold udgøres af redaktionelt
    stof inden for et bredt emneområde med behandling af aktu-
    elt nyhedsstof. Herudover skal minimum en tredjedel af me-
    diets samlede indhold være selvstændigt journalistisk bear-
    bejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende ny-
    hedsmedie. Nyhedsmedier, der opfylder disse skærpede krav
    til indholdet, betragtes som særligt meriterede og samfunds-
    ønskelige nyhedsmedier. På grund af deres redaktionelle ud-
    formning understøttes disse nyhedsmedier ikke i tilstrække-
    lig grad økonomisk ud fra de kriterier, der gælder for tilde-
    lingen efter hovedordningen.
    Det foreslås i stk. 3, at små landsdækkende nyhedsmedier
    kan modtage tilskud fra supplementsordningen, hvis det
    samlede tilskud efter den nye ordning er mindre end det til-
    skud, som mediet samlet set fik i det senest afsluttede til-
    skudsår, dvs. i 2012, under den gældende distributionsstøtte-
    ordning i henhold til lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud
    til distribution af dagblade. Det endelige tilskud er opgjort
    på baggrund af den samlede dokumenterede aktivitet. Til-
    skuddet udgør differencen.
    Midlerne til puljen for små landsdækkende nyhedsmedier
    afsættes årligt inden for den samlede bevilling til produkti-
    onsstøtteordningen. Der henvises til punkt 8 i lovforslagets
    almindelige bemærkninger. De supplerende midler til trykte
    landsdækkende nyhedsmedier udregnes i forbindelse med
    den årlige fordeling af midlerne i hovedordningen, således
    at de omfattede nyhedsmedier opnår et tilskud, der udgør
    forskellen mellem det tilskud, som nyhedsmediet fik fra dis-
    tributionsordningen i det senest afsluttede tilskudsår, og det
    udregnede tilskud fra hovedordningen det pågældende år.
    Det er hensigten med stk. 4 at sikre, at et nyhedsmedie ik-
    ke opnår tilskud, der reelt overstiger nyhedsmediets redak-
    tionelle udgifter.
    Det foreslås i stk. 5, at der for det samlede årlige tilskud
    fra hovedordningen og supplementsordningen til skrevne in-
    ternetbaserede nyhedsmedier fastsættes et loft på 17,5 mio.
    kr., der er det samme som for hovedordningen alene. Imid-
    lertid kan nyhedsmediets samlede tilskud udgøre op til 50
    pct. af de redaktionelle omkostninger mod 35 pct. i hoved-
    ordningen. Bestemmelsen tilgodeser derved de internetbase-
    rede nyhedsmedier, der ikke har så høje redaktionelle om-
    kostninger.
    Midlerne til puljen til skrevne internetbaserede nyhedsme-
    dier afsættes årligt inden for den samlede bevilling til pro-
    duktionsstøtteordningen, jf. punkt 8 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger. De supplerende midler til skrevne inter-
    netbaserede nyhedsmedier udregnes i forbindelse med den
    årlige fordeling af midlerne i hovedordningen, således at de
    omfattede nyhedsmedier opnår et tilskud, der ikke udgør
    mere end 50 pct. af deres redaktionelle omkostninger.
    Til § 5
    Det foreslås, at der gives hjemmel til, at kulturministeren
    kan fastsætte nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie er
    selvstændigt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2,
    nr. 1, beregningsgrundlaget for de redaktionelle omkostnin-
    ger og nærmere udformning af den redaktionelle produkti-
    onsstøtte i hovedordningen og supplementsordningen, an-
    søgningers indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud,
    regnskabsaflæggelse og revision.
    Det er hensigten, at det eksempelvis vil blive fastsat, at
    Medienævnet kan udbede sig de oplysninger, som nævnet
    finder nødvendige for at kunne vurdere, om en ansøger lever
    op til tilskudskriterierne.
    Grundlaget for opgørelsen af de redaktionelle omkostnin-
    ger vil være nyhedsmediets redaktionelle omkostninger fra
    det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab.
    Det er ikke hensigten, at der skal stilles krav om, at der af-
    lægges selvstændigt regnskab med CVR-nummer for hver
    tilskudsmodtager. Mediekoncerner vil eksempelvis kunne
    aflægge et samlet regnskab, når blot de redaktionelle om-
    kostninger for hvert enkelt nyhedsmedie er klart adskilt. Til
    de redaktionelle omkostninger vil bl.a. kunne medregnes løn
    til medarbejdere med kreativ redaktionel slutproduktion som
    hovedopgave, gage til redaktionelle ledere, freelancehonora-
    rer og køb af redaktionelle produkter fra eksterne leverandø-
    rer, herunder køb af bureaustof. Derimod vil der ikke kunne
    medregnes omkostninger som for eksempel udgifter til el,
    varme, husleje og rejser. Videresalg og køb inden for kon-
    cernen vil skulle opgøres til markedspris, ligesom salg af
    rettigheder og andet videresalg vil skulle fratrækkes i opgø-
    relsen af et nyhedsmedies redaktionelle omkostninger. Pro-
    duktionsomkostninger på fællesredaktioner for flere nyheds-
    medier skal fordeles forholdsmæssigt mellem medierne, så-
    ledes at de redaktionelle omkostninger alene tælles med én
    gang.
    Endvidere er det hensigten, at det i bekendtgørelsesform
    fastsættes, at Medienævnet har mulighed for at udbetale til-
    skud ratevist.
    Til § 6
    Det foreslås, at der alene kan ydes projektstøtte til den ty-
    pe aktiviteter, der er nævnt i bestemmelsen.
    Risikovilligheden i forhold til etableringsstøtten forventes
    at skulle være forholdsvis høj, idet hensigten med denne
    støtte er, at pluralisme og innovation i mediebilledet skal un-
    derstøttes. Den forventede effekt og bæredygtigheden i pro-
    jektet skal dog inddrages i vurderingen af, om der skal ydes
    etableringsstøtte.
    Det forudsættes, at udviklingsprojekter, der ydes støtte til,
    har en vis overordnet betydning for det pågældende nyheds-
    medie, idet der skal gælde en formodning om, at gennemfø-
    relsen af projektet vil have en mere langsigtet effekt på ny-
    hedsmediet ved støtteperiodens udløb. Udviklingsstøtten
    forventes at være underlagt en mindre risikovillighed end
    16
    etableringsstøtten, da støtten ydes til allerede eksisterende
    nyhedsmedier, hvilket afspejles i ordningens konkrete ind-
    retning herunder kravet om egenfinansiering.
    Udviklingsprojekter, hvori der indgår audiovisuelle ele-
    menter, kan tillige støttes – dog således, at hovedindholdet
    af projektet vedrører et skrevet internetbaseret nyhedsmedie.
    Til § 7
    Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af etablerings-
    støtten.
    Hensigten med stk. 1 er, at der kan ydes støtte til etable-
    ringen af nye, selvstændige nyhedsmedier, der på sigt kan
    understøtte yderligere produktion og formidling af nyheds-
    indhold, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2, nr.
    8. Overordnet sigtes der mod at støtte etablering af nye ny-
    hedsmedier med et publicistisk formål, der ikke vil kunne
    startes på almindelige markedsvilkår, jf. bemærkningerne til
    lovforslagets § 7, stk. 4.
    Der stilles ikke krav til organisationsformen for det nye
    nyhedsmedie, der etableres, dvs. at nyhedsmediet eksempel-
    vis kan være enkeltmandsejet, et selskab, en forening eller
    lignende.
    Med støtten søges sikret, at der er fokus på at styrke inno-
    vation og udvikling af nye nyhedsmedier. Etableringsstøtten
    kan medvirke til at reducere adgangsbarriererne på marke-
    det, således at nye aktører får mulighed for at afprøve nye,
    innovative ideer og muligheder.
    Der anses at være behov for en ordning med statslig støtte
    til etablering af nye nyhedsmedier, da sådanne projekter er-
    faringsmæssigt vil have vanskeligt ved at finde private inve-
    storer. Herudover vil støtte til sådanne projekter medvirke til
    styrkelsen af mangfoldigheden og alsidigheden af udbuddet
    af nyheder i det danske demokrati. Etableringsprojektet skal
    således etablere et nyt medie, der har til formål at udgive ny-
    heder af samfundsmæssig og kulturel karakter til offentlig-
    heden og dermed medvirke til opfyldelse af lovens formål.
    Etableringsprojekter vil ikke nødvendigvis i starten være
    etableret med en udgiver, hvorfor tilskuddet kan udbetales
    til den projektansvarlige.
    Som etableringen af nyhedsmediet regnes den fysiske
    etablering og den indledende produktion. Som forundersø-
    gelser regnes de aktiviteter, som normalt gennemføres, in-
    den der foretages investeringer i fysiske installationer. Det
    kan f.eks. være markedsundersøgelser. I etableringsfasen og
    i forbindelse med den indledende produktion vil der eksem-
    pelvis kunne ydes tilskud til materialer, lokaler, fremstil-
    lingsanlæg/platforme, samt til lønudgifter.
    Tilskud vil eventuelt blive uddelt i rater, hvor de senere
    raters udbetaling vil være betinget af gunstige udfald af for-
    undersøgelser og øvrige indledende aktiviteter. Eftersom det
    typisk må antages, at det vil være vanskeligt for ansøgere at
    sikre sig den øvrige finansiering til den fysiske etablering,
    før forundersøgelser og lignende er gennemført, vil etable-
    ringsstøtte kunne ydes isoleret til forundersøgelser og efter-
    følgende til den fysiske etablering samt indledende produk-
    tion.
    Det foreslås i nr. 1, at det er en forudsætning for opnåelse
    af projektstøtte, at nyhedsmediet formidler selvstændigt
    journalistisk bearbejdet stof. Der henvises til bemærkninger-
    ne til lovforslagets § 3, stk. 1.
    Det foreslås i nr. 2, at der gives nyhedsmediet seks måne-
    der fra tilsagn om tilskud til at etablere en redaktion, idet der
    bør gives mulighed for, at nyhedsmediet kan etablere sig
    professionelt.
    Grundtanken om den kritiske redaktionelle masse som ad-
    gangskriterium for opnåelse af støtte er som udgangspunkt
    den samme, som der er anført i bemærkningerne til lovfor-
    slagets § 3, stk. 2, nr. 2. Imidlertid anses det for hindrende
    for projekter om etablering af nye nyhedsmedier at stille
    krav om tre redaktionelle årsværk, idet ét redaktionelt års-
    værk anses for tilstrækkeligt til, at et nyetableret nyhedsme-
    die vil kunne skabe værdi og bidrage til et alsidigt og mang-
    foldigt medielandskab. Endvidere er kravet om kun ét re-
    daktionelt årsværk i overensstemmelse med ønsket om stør-
    re risikovillighed, som er grundlaget for projektstøtten, jf.
    ovenfor.
    Kravet om mindst ét årsværk er et minimumskrav, hvorfor
    der intet er til hinder for, at redaktionen kan udvides med
    flere redaktionelle medarbejdere i projektperioden.
    Det foreslås i nr. 3, at der – bortset fra muligheden for et
    reduceret antal redaktionelle medarbejdere – stilles de sam-
    me krav til nyhedsmedier, der får projektstøtte, som til ny-
    hedsmedier, der får redaktionel produktionsstøtte fra hoved-
    ordningen. Kravene skal være opfyldt senest 6 måneder ef-
    ter tilsagn om tilskud. Der henvises til bemærkningerne til
    lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 1 og nr. 3-9.
    Det foreslås i stk. 3, at tilskudsperioden fastsættes til mak-
    simalt tre år ud fra den betragtning, at etableringen af et nyt,
    selvstændigt nyhedsmedie skal have en vis indkøringsfase
    for at kunne finde fodfæste på mediemarkedet. Imidlertid
    skønnes det, at en etableringsfase ikke bør have en længere
    varighed end tre år. Dette stemmer overens med praksis for
    det nuværende Dagbladsnævns etableringsstøtte.
    Stk. 4 indebærer, at der ikke vil kunne ydes støtte, hvis det
    vil være klart usandsynligt, at der kommer et levedygtigt
    medie ud af projektet. På den anden side er bestemmelsen
    ikke ensbetydende med at ansøgeren nødvendigvis skal kun-
    ne godtgøre, at det eksempelvis vil være meget sandsynligt,
    at mediet vil blive økonomisk levedygtigt. Der skal således
    være en vis sandsynlighed for, at projektet vil kunne medfø-
    re etablering af et nyhedsmedie med en økonomisk sund og
    positiv forretningsplan, således at der ikke gives støtte til
    projekter, der helt åbenbart ikke forventes at ville kunne lyk-
    kes. Medienævnet vil foretage en konkret vurdering i hver
    enkelt sag. I sin vurdering skal Medienævnet medregne ny-
    hedsmediets mulighed for at opnå redaktionel produktions-
    støtte.
    Medienævnet vil kunne kræve redegørelser om projektets
    udvikling.
    Medienævnet sikrer bl.a. den forudsatte anvendelse af til-
    skud til etablering gennem ratevise udbetalinger og kan
    foretage løbende evalueringer af projekterne. Der vil i den
    17
    forbindelse kunne lægges vægt på markedssonderinger og
    lignende.
    Det foreslås i stk. 5, at der ikke kan ydes andre tilskud i
    henhold til denne lov, før nyhedsmediet er endeligt etable-
    ret. Et nyetableret nyhedsmedie kan således ikke opnå andre
    tilskud i henhold til loven før udløbet af den projektperiode,
    hvori der ydes etableringsstøtte.
    Det er hensigten med stk. 6 at udnytte hjemlen til, at der
    fastsættes regler om bl.a. fordeling af tilskud, indsendelse af
    ansøgninger, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regn-
    skabsaflæggelse, revisionsudførelse samt vilkår for tilskud.
    Hjemlen skal desuden anvendes til at sikre, at Medienævnet
    kan udbede sig de oplysninger, som nævnet finder nødven-
    dige for at kunne vurdere, om en ansøger lever op til tilskud-
    skriterierne.
    Det er endelig hensigten, at Medienævnet skal kunne fast-
    sætte det årlige antal ansøgningsrunder, som nævnet finder
    hensigtsmæssigt, herunder at nævnet kan reservere midler
    fra den samlede pulje til hver ansøgningsrunde.
    Til § 8
    I bestemmelsen foreslås det, at der kan ydes tilskud til ek-
    sisterende nyhedsmediers udvikling.
    Det foreslås i stk. 1, at den gældende støtteordning til om-
    stilling af et eksisterede, selvstændigt nyhedsmedie udvides
    til også at omfatte udvikling af nyhedsmediet. Med den nye
    bestemmelse vil Medienævnet kunne yde tilskud til såvel til-
    pasning af et nyhedsmedie til forholdene på det eksisterende
    marked som til udvikling med perspektiv på fremtiden og
    hermed understøtte den innovative udvikling i mediebranch-
    en. Der kan desuden ydes tilskud til forundersøgelser af beg-
    ge typer projekter. Nyhedsmediet, der støttes, skal have til
    formål at udgive nyheder af samfundsmæssig og kulturel ka-
    rakter til offentligheden og dermed medvirke til opfyldelse
    af lovens formål.
    For at få støtte skal projektet omhandle gennemførelse af
    omstilling eller udvikling af et eller flere medier med hen-
    blik på at fastholde, forbedre eller udvikle produktion og
    formidling af det redaktionelle indhold eller at gennemføre
    en omstilling til ny teknologi eller den infrastruktur, som an-
    vendes til formidling af mediers indhold.
    Ved udvikling forstås tiltag, der f.eks. understøtter ny-
    tænkning og innovation. Der vil eksempelvis kunne gives
    tilskud til forsøg med og anvendelse af ny teknologi eller
    den infrastruktur, som anvendes til formidling af mediers
    indhold samt til udvikling af de trykte nyhedsmediers inter-
    netudgivelser og samspillet mellem internet og tryk. Be-
    stemmelsen er ikke udtømmende.
    Tilskud til udvikling vil kunne ydes til projekter, som ek-
    sempelvis retter sig mod produktudvikling, markedsudvik-
    ling og indholdsudvikling eller til projekter, der omfatter
    gennemførelse af investeringer i opførelse, ombygning, ud-
    videlse og modernisering af anlæg m.v. til fremstilling og
    formidling af nyhedsmedier.
    Det forventes, at udviklingsprojekter vil være relativt om-
    fattende og normalt vil løbe over et længere stykke tid, men
    der vil også kunne ydes støtte til projekter af begrænset om-
    fang.
    Der er ikke i bestemmelsen fastsat en maksimal støtteperi-
    ode for udviklingsprojekter, som det er tilfældet for etable-
    ringsstøtte. Det forudsættes dog, at en treårig periode, som
    hidtil har været den maksimale periode for omstillingsstøtte
    for tilskud fra Dagbladsnævnet, fortsat vil være tilstrækkelig
    til gennemførelse af selv relativt vidtgående projekter. Me-
    dienævnet vil imidlertid, hvis det på grund af særlige for-
    hold godtgøres, at det vil være hensigtsmæssigt, kunne yde
    støtte i en længere periode. Støtten må imidlertid ikke få ka-
    rakter af permanent driftsstøtte. Viser det sig, at den tildelte
    udviklingsstøtte ved udløbet af støtteperioden ikke har været
    tilstrækkelig, vil der alene kunne ydes udviklingsstøtte på ny
    i den udstrækning, at et eventuelt nyt projekt adskiller sig
    betydeligt fra det første projekt.
    Nyhedsmediet skal sandsynliggøre, at det pågældende
    projekt kan tilpasse nyhedsmediets aktiviteter til forholdene
    på markedet eller udvikle nyhedsmediet til den forventede
    fremtidige situation, som ovenfor beskrevet. Hertil kommer,
    at projektet skal kunne bidrage til – dvs. være egnet til at
    fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af sam-
    fundsmæssig og kulturel karakter.
    Det foreslås i nr. 1, at der stilles krav om, at der i hele pro-
    jektperioden skal være en redaktion bestående af en ansvars-
    havende redaktør og redaktionelle medarbejdere, der tilsam-
    men udgør minimum ét årsværk. Der henvises til bemærk-
    ningerne til lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2.
    Det foreslås i nr. 2, at mediet skal opfylde betingelserne i
    lovforslagets § 3, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og nr. 3-9. Der hen-
    vises til bestemmelserne og bemærkningerne hertil.
    Udviklingsstøtte kan søges af eksisterende nyhedsmedier,
    herunder også grupper af nyhedsmedier, der alle opfylder
    kriterierne for opnåelse af tilskud efter hovedordningen, dog
    således, at der – modsat hovedordningens krav om tre års-
    værk – kun stilles krav om, at redaktionen består af ét års-
    værk i projektperioden. Med grupper af nyhedsmedier sigtes
    der til flere medier indenfor den samme medievirksomhed
    eller fra forskellige medievirksomheder, som går sammen
    om et stort udviklingsprojekt, der f.eks. kan dreje sig om
    teknologiudvikling eller en forbedret infrastruktur, som an-
    vendes til formidling af mediers indhold. Hvis en gruppe af
    nyhedsmedier eksempelvis i fællesskab søger om tilskud til
    ét projekt, skal hvert enkelt nyhedsmedie i gruppen opfylde
    samtlige kriterier i denne bestemmelse. Der er ikke noget
    krav om, at nyhedsmedierne modtager produktionsstøtte, når
    blot kriterierne herfor er opfyldt.
    Med stk. 3 foreslås det, at der gives hjemmel til, at kultur-
    ministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af til-
    skud m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
    § 7, stk. 6.
    Til § 9
    Bestemmelsen indeholder et krav om egenfinansiering ved
    opnåelse af tilskud til etablerings- og udviklingsprojekter.
    18
    I stk. 2 foreslås det, at der gives kulturministeren hjemmel
    til at fastsætte nærmere regler om kravene til egenfinansie-
    ring.
    Det er hensigten, at der skal gælde et egenfinansierings-
    krav på mindst 40 pct. ved etableringsstøtte hvis projektet
    angår fysisk etablering eller indledende produktion. Der er
    krav om egenfinansiering for at understøtte bæredygtighe-
    den af det nyetablerede medie, idet det antages dels at ansø-
    ger og eventuelle investorer selv har tillid til at mediet vil
    kunne blive bæredygtigt, dels at en vis grundkapital vil være
    nødvendig for en fortsat økonomisk bæredygtighed efter
    projektperioden.
    Det er ligeledes hensigten, at Medienævnet skal kunne be-
    slutte at nedsætte egenfinansieringen ved forundersøgelse
    om etablering til 25 pct., hvis projektet findes i særlig grad
    at kunne bidrage til at understøtte det danske demokrati, og
    ansøger ikke selv vil være i stand til at rejse den fornødne
    finansiering. Størrelsen af støtten udmåles efter en konkret
    vurdering af behovet på baggrund af ansøgning om et til-
    skudsbeløb.
    Endvidere er det hensigten, at der for udviklingsprojekter
    stilles krav om en egenfinansiering på minimum 60 pct. Der
    stilles krav om en højere egenfinansiering for udviklingspro-
    jekter end for etableringsprojekter, fordi denne form for
    støtte kan søges af allerede eksisterende nyhedsmedier, som
    må forventes at have et vist økonomisk grundlag. Hertil
    kommer, at den højere egenfinansieringsgrad signalerer, at
    der er tale om et projekt, som nyhedsmediet er villig til at
    bære størstedelen af den økonomiske risiko for, i tillid til at
    det vil kunne gennemføres med et forventet positivt resultat.
    Endelig er det hensigten, at egenfinansieringsgraden for
    projekter, der har særlig betydning for børn og unge, skal
    kunne nedsættes til 25 pct., fordi det anses for vigtigt at ha-
    ve opmærksomheden rettet mod fremtidens brugere. Ud
    over at der med loven er indført støtte til skrevne internetba-
    serede nyhedsmedier, som er de unges foretrukne nyheds-
    medier, er det vigtigt at understøtte, at børn og unge på linje
    med ældre mediebrugere lærer og finder det naturligt at an-
    vende nyhedsmedierne til at holde sig orienteret om og del-
    tage i samfundsdebatter, hvilket er med til at understøtte de-
    mokratiet.
    Nedsættelsen af egenfinansieringsgraden kan også ske ved
    projekter, som har særlig betydning for andre grupper i sam-
    fundet, f.eks. handicappede, ældre og etniske minoriteter.
    Til § 10
    Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af saneringsstøt-
    ten, der kan ydes til trykte nyhedsmedier og til skrevne in-
    ternetbaserede nyhedsmedier.
    Det foreslås i stk.1, at der vil kunne ydes tilskud til sane-
    ring, såfremt nyhedsmediet er i akutte økonomiske vanske-
    ligheder, med henblik på at undgå en umiddelbart foreståen-
    de lukning og dermed give nyhedsmediet mulighed for at
    foretage nødvendige justeringer, som vil kunne sikre ny-
    hedsmediets umiddelbare overlevelse. For at et nyhedsme-
    die kan komme i betragtning til saneringsstøtte, må der være
    betydelig risiko for, at nyhedsmediet uden støtte må indstille
    sine aktiviteter og eventuelt gå i betalingsstandsning i løbet
    af kort tid, og at der ikke vil være reelle muligheder for at
    tilvejebringe det fornødne økonomiske grundlag fra anden
    side. Der er således ikke mulighed for at opnå saneringsstøt-
    te, hvis mediet blot er i økonomiske vanskeligheder og ikke
    har et rentabelt forretningsgrundlag.
    Det er ikke udelukket, at et nyhedsmedie, der er gået i be-
    talingsstandsning, efter en konkret vurdering kan opnå sane-
    ringsstøtte.
    Er nyhedsmediets økonomiske vanskeligheder ikke større
    eller mere akutte, end at der vil være mulighed for at gen-
    nemføre en egentlig omstilling og tilpasning af nyhedsmedi-
    et, vil der som udgangspunkt ikke kunne ydes tilskud til sa-
    nering.
    Det foreslås, at tildeling af tilskud til sanering forudsætter,
    at der er en rimelig grund til at antage, at nyhedsmediet vil
    kunne fortsætte længe nok til, at der kan foretages en kvali-
    ficeret vurdering af nyhedsmediet og af mulighederne for
    dettes videre drift, samt at der kan iværksættes nødvendige
    initiativer til at sikre nyhedsmediets fortsatte beståen.
    Det foreslås i stk. 2, at saneringsstøtte alene kan ydes til
    nyhedsmedier, som opfylder betingelserne for produktions-
    støtte men ikke nødvendigvis får tilskud fra produktionsstøt-
    teordningen. Der henvises til bemærkningerne til lovforsla-
    gets § 3. I øvrigt skal nyhedsmediet medvirke til at fremme
    formålet med denne lov, jf. lovforslagets almindelige be-
    mærkninger punkt 2.
    Det er hensigten, at saneringsstøtten i henhold til EU’s
    statsstøtteregler bliver givet som reversibel redningsstøtte,
    f.eks. i form af lån eller lånegaranti samt efterfølgende om-
    struktureringsstøtte. Saneringsstøtten vil således alene kunne
    ske i overensstemmelse med EU’s rammebestemmelser for
    statsstøtte til redning af og omstrukturering af kriseramte
    virksomheder. Medienævnet vil derfor kun kunne yde sane-
    ringsstøtte, når støtten på det relevante tidspunkt er indivi-
    duelt notificeret for og godkendt af EU-Kommissionen.
    Det foreslås i stk. 3, at der gives kulturministeren hjemmel
    til at fastsætte nærmere regler om tilskud m.v. Der henvises
    i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 6.
    Til § 11
    Med bestemmelsen etableres hjemmel til, at kulturmini-
    steren kan nedsætte et Medienævn.
    Det er hensigten med stk. 1, at nyhedsmedierne skal ind-
    sende en ansøgning for at komme i betragtning til at modta-
    ge tilskud i henhold til loven. Som det fremgår af bemærk-
    ningerne til de relevante bestemmelser, foreslås det, at kul-
    turministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere betingel-
    ser for de forskellige tilskudsformer, herunder ansøgningers
    indhold, ansøgningsfrister, efterfølgende rapportering om
    midlernes anvendelse m.v.
    Det er tillige hensigten, at produktionsstøtteordningen ind-
    rettes med en årlig ansøgningsrunde, hvor nyhedsmediet bli-
    ver registreret som fast årlig modtager med tilsagn om pro-
    duktionsstøtte. Beløbet reguleres årligt i forhold til ansøgers
    redaktionelle omkostninger opgjort i det seneste regnskab
    19
    med revisorpåtegning. Der skal således, når ansøgningen er
    godkendt, alene indsendes en ansøgning, hvis der sker æn-
    dringer hos tilskudsmodtageren i støttegrundlaget. Ansøg-
    ninger om projektstøtte enten i form af etablering eller ud-
    vikling skal indsendes inden nærmere angivne ansøgnings-
    frister. Der kan løbende ansøges om saneringsstøtte.
    Det foreslås i stk.2, at dokumentationsansvaret for over-
    holdelse af vilkår for tilskud skal påhvile ansøger.
    Medienævnet kan bl.a. afkræve tilskudsmodtagerne doku-
    mentation for overholdelse af vilkårene og vil kunne kræve
    at få forelagt de oplysninger, som nævnet finder nødvendige
    for at kunne konstatere, om en tilskudsmodtager opfylder
    vilkårene for tilskuddet. Det forudsættes, at Medienævnet
    indretter sit tilsyn, således at tilskudsmodtagerne årligt skal
    indsende regnskaber og dokumentation for overholdelse af
    vilkårene m.v. Herudover vil nævnet på grundlag af den ind-
    sendte dokumentation m.v. kunne beslutte at gennemføre
    nærmere undersøgelser af enkelte modtagere, eventuelt hvis
    der er tvivl om, hvorvidt vilkårene er overholdt. Det forud-
    sættes, at nævnet gennemfører stikprøvekontrol, herunder
    kontrol af tilskudsmodtagere, der ligger på grænsen for op-
    fyldelsen af krav m.v. En tilskudsmodtager skal opfylde be-
    tingelserne for støtte på ansøgningstidspunktet. Støtten op-
    hører fra det tidspunkt, hvor nyhedsmediet evt. ikke længere
    opfylder betingelserne. Medienævnet vil endvidere kunne
    kræve tilbagebetaling af udbetalt støtte.
    Det vil bero på Medienævnets konkrete vurdering, hvor-
    vidt henholdsvis etablerings-, udviklings- samt sanerings-
    støtte er blevet anvendt efter reglerne. Efter projektets udløb
    skal støttemodtageren aflevere en redegørelse for projektets
    gennemførelse og effekt samt et regnskab over, hvorledes
    støtten er blevet anvendt. Medienævnet har dog tillige mu-
    lighed for at afkræve dokumentation undervejs i støtteperio-
    den.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
    § 17.
    Til § 12
    Bestemmelsen indeholder nærmere regler om Medienæv-
    nets beskikkelse og sammensætning.
    Det foreslås i stk. 1, at Medienævnet i sit virke skal være
    uafhængig og ikke kan modtage eller søge instruktion fra
    den beskikkende eller indstillende myndighed eller organi-
    sation. Kulturministeren har med sin beskikkelse af med-
    lemmerne alene ansvaret for, at nævnets medlemmer og
    nævnet i sin sammensætning lever op til lovgivningens krav,
    og at nævnets medlemmer samlet set repræsenterer den eks-
    pertise, der ifølge lovforslagets § 12, stk. 2, skal være til
    stede i nævnet.
    I stk. 2 foreslås de nærmere regler for, hvilken ekspertise
    nævnet skal besidde, dvs. ekspertise inden for nyhedsfor-
    midling, driftsøkonomi, mediemarkedet, journalistisk inno-
    vation, medieforbrug samt mediernes demokratiske funktion
    og teknologiske udvikling. Desuden forudsættes det, at Me-
    dienævnet besidder ekspertise inden for såvel dagblade, spe-
    cialmedier og internetmedier.
    I relation til den sagkundskab, der skal være repræsenteret
    i Medienævnet, som har ansvaret for og skal forvalte medie-
    støtteordningen, lægges betydelig vægt på en bred faglig vi-
    den på området, således at nævnet har den indsigt, der er
    nødvendig for at kunne behandle de indkomne ansøgninger
    på optimal vis.
    Det fremgår ikke specifikt af bestemmelsen, hvilke med-
    lemmer der skal besidde hvilken ekspertise, idet det essenti-
    elle er, at nævnet samlet set besidder den nødvendige eks-
    pertise for at kunne træffe afgørelser i sagerne. Ét medlem
    vil således kunne dække flere kompetencer, ligesom flere
    medlemmer vil kunne være i besiddelse af samme kompe-
    tence.
    Det foreslås i stk. 3, at formanden skal være jurist, idet det
    vurderes at være af væsentlig betydning bl.a. under hensyn-
    tagen til, at rekursadgangen for nævnets afgørelser er afskå-
    ret – ikke kun for så vidt angår skønsudøvelsen – men også
    for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. lovforslagets § 14.
    Det foreslås i stk. 4, at to medlemmer udpeges efter ind-
    stilling fra brancheorganisationerne Foreningen Danske Me-
    dier og Dansk Journalistforbund. Det er ikke hensigten, at
    medlemmerne i deres virke i nævnet skal agere som repræ-
    sentanter for organisationerne. Medlemmerne skal således i
    forbindelse med behandling af ansøgninger alene lægge
    vægt på kriterier, der fremgår af lovgivningen m.v., og ikke
    branchepolitiske hensyn, ligesom medlemmerne ikke vil ha-
    ve adgang til at dele fortrolige oplysninger med organisatio-
    nerne.
    Til § 13
    Det foreslås, at Kulturministeren fastsætter Medienævnets
    forretningsorden, og at forretningsordenen forelægges for
    Medienævnet. I forretningsordenen kan fastsættes regler for
    nævnets arbejde, herunder samspillet med sekretariatet, og
    om forberedelse af og gennemførelse af nævnets møder,
    f.eks. om det nødvendige fremmøde, for at nævnet kan træf-
    fe afgørelse (quorum) m.v. Hertil kommer også regler om
    afgørelsernes form og eventuelle offentliggørelse samt mu-
    lighed for særlige beføjelser til formanden, eksempelvis for-
    mandsafgørelse i hastende sager og ved afslag på ansøgnin-
    ger, der helt åbenbart ikke kan efterkommes.
    Til § 14
    Det foreslås, at den administrative rekurs afskæres. Me-
    dienævnets afgørelser vil derfor ikke kunne indbringes for
    anden administrativ myndighed. Dette gælder for nævnets
    skønsudøvelse og retlige spørgsmål.
    Begrundelsen herfor er hensynet til beskyttelse af pressens
    uafhængighed og ordningens generelle uafhængighed af det
    politiske system.
    Nævnets afgørelser vil i lighed med andre afgørelser truf-
    fet af fagkyndige organer kunne indbringes for Folketingets
    Ombudsmand eller domstolene.
    Til § 15
    Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen henlægges til Kul-
    turstyrelsen. Styrelsen er i dag sekretariat for Dagbladsnæv-
    20
    net og de tre fordelingsudvalg til de trykte medier og admi-
    nistrerer de nuværende ordninger. Styrelsen har således op-
    arbejdet erfaring i administration af statslige støtteordninger
    og er i besiddelse af den nødvendige mediefaglige eksperti-
    se.
    Det er afgørende, at nævnets aktiviteter i alle dets faser
    varetages uafhængigt. Styrelsen vil i sin udførelse af sekre-
    tariatsopgaver for Medienævnet alene være underlagt næv-
    net.
    Til § 16
    Det foreslås, at nævnets årlige rapport forudsættes at om-
    fatte en kvantitativ og kvalitativ beskrivelse af årets aktivite-
    ter, herunder redegørelse for administrationen af tilskud-
    sordningerne samt oversigt over tildelte tilskud.
    Til § 17
    Det foreslås, at der gives Medienævnet hjemmel til at
    iværksætte sanktioner.
    Det foreslås i stk. 1, at Medienævnet skal kræve den tildel-
    te støtte helt eller delvist tilbagebetalt samt tilbageholde til-
    sagn om yderligere støtte, hvis tilskudsmodtager ikke opfyl-
    der de betingelser, der er knyttet til støtten, eller ikke gen-
    nemfører de forudsatte aktiviteter, eller hvis ansøgeren har
    afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet
    væsentlige oplysninger i ansøgningen eller i forbindelse
    med eventuel dokumentation for opfyldelse af vilkår m.v.
    Det vil bero på Medienævnets konkrete vurdering, hvor-
    vidt betingelserne for sanktioner er til stede, idet nævnet
    bl.a. skal lægge vægt på, om et nyhedsmedie bevidst har af-
    givet urigtige oplysninger m.v. Såfremt betingelserne for
    sanktion er til stede, skal Medienævnet træffe afgørelsen i
    overensstemmelse med ovenstående.
    Det foreslås i stk. 2, at Medienævnet kan fastsætte ændre-
    de vilkår for den ydede støtte eller for fremtidig støtte, så-
    fremt en tilskudsmodtager har overtrådt denne lov, bestem-
    melser fastsat i medfør af denne lov eller af vilkår for til-
    skud. Medienævnet kan i den forbindelse stille skærpede
    krav om aflevering af redegørelser, dokumentation og lig-
    nende. Medienævnet vil eksempelvis kunne skærpe kravene,
    hvis der er tale om en grov overtrædelse af betingelserne for
    opnåelse af tilskud, eller hvis et nyhedsmedie gentagne gan-
    ge har overtrådt betingelserne. Baggrunden for forslaget om
    muligheden for at stille skærpede krav er hensynet til den
    praktiske administration af loven. Administrationen forven-
    tes at ske ved at et medie, der opnår tilskud i en ansøgnings-
    runde også efterfølgende år vil være tilskudsberettigede,
    medmindre mediet forhold ændres. Der er derfor behov for
    en skærpet sanktionsmulighed, der kan hindre gentagne til-
    fælde af misbrug f.eks. i forbindelse med tilskudsmodtagers
    oplysningspligt.
    Til § 18
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
    2014.
    Det foreslås i stk. 2, at der etableres en treårig overgangs-
    ordning, hvorfra der kan ydes overgangsstøtte til et nyheds-
    medie, der samlet set i den nye produktionsstøtteordning op-
    når mindre end den støtte, som nyhedsmediet fik i det senest
    afsluttede tilskudsår i de nuværende ordninger. Mediet skal
    således ved overgangen til den nye mediestøtteordning være
    tildelt tilskud efter lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud til
    distribution af dagblade eller efter lov nr. 271 af 31. marts
    2006 om ændring af lov om distributionstilskud til visse pe-
    riodiske blade og tidsskrifter.
    Det er hensigten at etablere en pulje, hvorfra midlerne det
    første år, dvs. i 2014, fordeles proportionalt med de enkelte
    nyhedsmediers reducerede støtte. Overgangsstøtten nedskri-
    ves derefter med en tredjedel pr. år i overgangsperioden –
    den sidste tredjedel nedskrives således i 2016. I 2017 er ord-
    ningen fuldt implementeret.
    Lofterne i henhold til § 5, stk. 3 og 4, på maksimalt 35
    pct. af de redaktionelle omkostninger, dog højest 17,5 mio.
    kr. pr. nyhedsmedie, vil ikke gælde tilskud fra overgangs-
    ordningen.
    Det foreslås i stk. 3, at lov nr. 576 af 24. juni 2005 om
    Dagbladsnævnet, lov nr. 271 af 31. marts 2006 om ændring
    af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og
    tidsskrifter og lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud til dis-
    tribution af dagblade, og regler, der er fastsat i medfør heraf,
    ophæves samtidig med lovens ikrafttræden.
    Det foreslås i stk. 4, at tilsagn om tilskud og tilskud, der er
    givet, efter lov nr. 576 af 24. juni 2005 om Dagbladsnævnet,
    lov nr. 271 af 31. marts 2006 om ændring af lov om distri-
    butionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter og
    lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud til distribution af dag-
    blade eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, færdigbe-
    handles af Medienævnet efter de hidtil gældende regler.
    Hermed sikres det, at der fortsat kan ske udbetaling af til-
    skud, regnskabsaflæggelse, revision samt kræves dokumen-
    tation for tilskud m.v. efter de gældende regler fsva. de til-
    sagn om tilskud og tilskud, der er givet.
    Det er hensigten med stk. 5, at der gives kulturministeren
    hjemmel til at fastsætte nærmere regler om overgangsord-
    ningen, der etableres for så vidt angår den redaktionelle pro-
    duktionsstøtte, jf. stk. 2
    Til § 19
    Det er hensigten, at der senest tre år efter ordningens
    ikrafttræden, politisk tages stilling til, om der er behov for at
    revidere ordningen ud fra erfaringerne med administrationen
    af lovens tilskudsordninger, herunder også den teknologiske
    indvirken på medieområdet samt udviklingen i markedet og
    medieforbruget.
    Til brug for den politiske stillingtagen gennemføres en
    evaluering af de i denne lov omfattede tilskudsordninger
    med henblik på en vurdering af hvorvidt loven fungerer ef-
    ter hensigten samt om dele af loven eventuelt har medført
    uhensigtsmæssige virkninger. Bl.a. er der ikke i loven ind-
    ført et udgiverloft i ordningen. Ved evalueringen af loven vil
    det blive vurderet, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at
    fastsætte et sådant loft.
    21
    Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
    punkt 5.
    Til § 20
    I bestemmelsen foreslås lovens territoriale gyldighedsom-
    råde afgrænset til Danmark, således at loven ikke gælder for
    Færøerne og Grønland.
    Idet den i loven omhandlede støtteordning har til hensigt
    at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder med
    henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demo-
    kratiske debat i Danmark, er det Kulturministeriets vurde-
    ring, at lovens territoriale anvendelsesområde ikke bør om-
    fatte Grønland og Færøerne.
    Det bemærkes, at tilsvarende bestemmelser fremgår af de
    gældende støtteordninger, jf. de almindelige bemærkninger
    punkt 3.
    22