Fremsat den 2. oktober 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved)

Fremsat den 2. oktober 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved)
Forslag
til
Lov om folkehøjskoler
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og virke
§ 1. Loven omfatter folkehøjskoler, der tilbyder undervis-
ning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning,
folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er god-
kendt af kulturministeren til tilskud. Undervisningen skal
have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper
kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning
af det almene. Skolernes aktiviteter skal tilrettelægges ud fra
deres selvvalgte værdigrundlag.
Stk. 2. Ved ungdomshøjskoler forstås folkehøjskoler, der
inden udgangen af 1971 er godkendt til at tilbyde kurser for
elever, der ikke opfylder alderskravet i denne lov.
§ 2. Elever på folkehøjskoler skal under kurset bo på sko-
len.
Stk. 2. Skolerne kan i begrænset omfang optage dagele-
ver, der under kurset ikke skal bo på skolen.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om dagele-
ver, herunder om antallet af dagelever.
Kapitel 2
Grundlæggende betingelser
§ 3. Folkehøjskoler skal opfylde følgende betingelser:
1) Skolen skal være en privat selvejende institution, som
er omfattet af § 1. Skolens styring og ledelse skal regu-
leres i en vedtægt.
2) Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsin-
stitution være uafhængig, og skolens midler må alene
komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til
gode, jf. dog stk. 2 og 3.
3) Skolen skal have en skolekreds eller et repræsentant-
skab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed.
4) Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige elevvæ-
relser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og
opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr samt
hovedsagelig udgøre en geografisk og bygningsmæssig
enhed, jf. dog stk. 4.
5) Skolen skal kunne begynde sin virksomhed på et rime-
ligt økonomisk grundlag.
6) Skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller
indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive
godkendt til tilskud, skal være ejere af skolens bygnin-
ger og arealer eller hovedparten heraf og må ikke eje
bygninger eller arealer sammen med andre, jf. dog
stk. 5 og 6.
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2, kan en folkehøjskole i medfør
af en skriftlig aftale herom varetage administrative opgaver
for andre folkehøjskoler, som er godkendt efter denne lov.
Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2, må skolen i begrænset omfang
anvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i Dan-
mark.
Stk. 4. Uanset stk. 1, nr. 4, kan en skole, når den har byg-
ninger og arealer, der ligger uden for skolens geografiske og
bygningsmæssige enhed, erhverve nye bygninger og arealer
uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed.
Det er dog en betingelse, at de nye bygninger og arealer er-
hverves til afløsning for bygninger og arealer, der ligger
uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed.
Det er endvidere en betingelse, at de nye bygninger og area-
ler afstandsmæssigt ligger tættere på skolens geografiske og
bygningsmæssige enhed, end de bygninger og arealer de af-
løser.
Stk. 5. En folkehøjskole, der er omfattet af stk. 1, nr. 6,
kan leje bygninger og arealer i en periode op til 10 år under
en af følgende forudsætninger:
1) til afløsning af eksisterende bygninger og arealer,
2) ved udvidelse med nye bygninger og arealer,
3) ved nyoprettelse af en skole.
Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 6, kan en folkehøjskole eje en
mindre del af skolens undervisningsfaciliteter, som ikke er
en del af kernefaciliteterne, sammen med andre.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne i stk. 1, herunder om bygninger og arealer, om
administrative opgaver i stk. 2, herunder om karakteren af
Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2013-14
Kulturmin., j.nr. 2013-011334
AK000969
de administrative opgaver, der tillades, og omfanget heraf
og om omfanget af folkeoplysende aktiviteter i stk. 3.
Kapitel 3
Vilkår
§ 4. Fristen for indsendelse af ansøgning med henblik på
at blive godkendt til tilskud er 10 måneder, før skolens til-
skudsberettigende aktiviteter ønskes påbegyndt.
Stk. 2. En skole, der i to på hinanden følgende finansår ik-
ke har oppebåret tilskud, og som ønsker at generhverve til-
skudsgodkendelse, skal søge om en ny godkendelse til til-
skud efter stk. 1.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden ved ansøgninger om godkendelse til til-
skud og generhvervelse, herunder om tidsfrister, procedure
og oplysninger.
§ 5. Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt.
Ved skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning og
ved etablering eller ophør af kombination med anden skole-
form godkender kulturministeren vedtægtsbestemmelser.
Stk. 2. Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om
skolens styring og ledelse, om fremgangsmåden ved skolens
nedlæggelse og om skolens værdigrundlag. Skolen kan ikke
i vedtægten fastsætte andre formål for skolen end formål
omfattet af denne lov og af anden lovgivning på uddannel-
sesområdet. Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelse
om, at ved skolens nedlæggelse skal overskydende midler
med ministerens godkendelse anvendes til skolevirksomhed,
der støttes i henhold til loven.
Stk. 3. Skolens vedtægt skal offentliggøres på skolens
hjemmeside sammen med datoerne for generalforsamlin-
gens eller bestyrelsens vedtagelse, ministerens eventuelle
godkendelse efter stk. 1 og offentliggørelsen på hjemmesi-
den. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørel-
sen på hjemmesiden.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i
vedtægten kan henlægges til en generalforsamling, skole-
kreds el. lign., samt om at visse vedtægtsændringer, f.eks.
om navneændringer, skal anmeldes til Kulturministeriet.
§ 6. Den overordnede ledelse af skolen skal varetages af
en bestyrelse, der er ansvarlig over for kulturministeren. Be-
styrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræ-
sentantskab. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal væl-
ges på skolens generalforsamling eller repræsentantskabs-
møde blandt skolekredsens eller repræsentantskabets med-
lemmer.
Stk. 2. Følgende personer kan ikke være medlemmer af
bestyrelsen:
1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, forenin-
ger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme
m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejen-
domme m.m. til skolen.
3) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for perso-
ner omfattet af nr. 1 eller for fonde, selskaber, forenin-
ger eller andre virksomheder omfattet af nr. 2.
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer omfattet af nr.
1 eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virk-
somheder omfattet af nr. 2.
5) Medlemmer af bestyrelsen for en anden folkehøjskole.
Stk. 3. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder
stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse.
Stk. 4. Kulturministeren kan for tidligere og nuværende
kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den 1.
januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.
Stk. 5. For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte ved
skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens
kapitel 2 og kapitel 8 m.v.
Stk. 6. Den daglige ledelse varetages af en forstander, som
tillige har det pædagogiske ansvar.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte regler om bestyrel-
sens underretningspligt og om en bagatelgrænse med hensyn
til en udlejningsaktivitets betydning for bestyrelsesmedlem-
mers uafhængighed, jf. stk. 3.
§ 7. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver
til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er
nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til
sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:
1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i
Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre
danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske
stat eller en dansk kommune står som udsteder eller ga-
rant.
4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-land, som efter deres art
og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er
nævnt i nr. 2 og 3.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 4, omfatter ikke aktier og investerings-
foreningsbeviser. Skolen kan under størst mulig hensynta-
gen til sikkerheden i fornødent omfang dog anbringe likvide
midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i
det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige
bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse
i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår
økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes,
hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår
den forudsatte fordel.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om anvendel-
sen af finansielle instrumenter i forbindelse med lånoptagel-
se.
§ 8. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.
Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elev-
betaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gen-
nemsnittet for folkehøjskoler. Mindste elevbetaling fastsæt-
tes på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter
ikke betaling, der opkræves til individuelle formål eller sær-
skilt til ekskursioner.
2
Stk. 3. Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte ele-
vens egenbetaling til under den fastsatte mindste elevbeta-
ling, jf. stk. 2. Egenbetaling kan dog kun nedsættes til et be-
løb, der mindst udgør halvdelen af mindste elevbetaling.
Stk. 4. Kravet til egenbetalingens omfang i stk. 3, 2. pkt.,
finder ikke anvendelse for elever, der ved kursets begyndel-
se er 17½ år og endnu ikke fyldt 25 år, og som er uden kom-
petencegivende uddannelse, har påbegyndt et kursus af
mindst 12 ugers varighed, ikke er under uddannelse efter lov
om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller
lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelses-
plan der indgår et ophold på en folkehøjskole, og som har
tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning.
§ 9. Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli.
Stk. 2. En folkehøjskole skal have mindst 24 årselever, jf.
§§ 11 og 12, i det skoleår, der slutter i kalenderåret før fi-
nansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de to
foregående skoleår.
Stk. 3. En nyoprettet skole, der ikke har været i virksom-
hed i hele det skoleår, der slutter i kalenderåret før finans-
året, skal opfylde kravet om mindst 24 årselever i det første
hele finansår. En eksisterende skole, der ikke efter stk. 2 har
opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde års-
elevtalskravet i finansåret, hvor den igen modtager tilskud.
Stk. 4. For en skole, der er nævnt i stk. 2, nedsættes kravet
til antal årselever forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre
end 36 kursusuger i skoleåret. For en skole, der er nævnt i
stk. 3, nedsættes kravet, hvis skolen har mindre end 36 kur-
susuger i finansåret.
Stk. 5. En folkehøjskole skal gennemføre længerevarende
kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert
skoleår. Heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers
varighed. Gennemfører en skole ikke dette mindste antal
længerevarende kurser i et skoleår, er skolen ikke tilskuds-
berettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter.
Stk. 6. En nyoprettet skole og en skole, der ikke har opnå-
et ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde tilskudsbe-
tingelserne i stk. 3 og 5 inden 12 måneder efter kursusvirk-
somhedens start.
§ 10. Kulturministeren kan godkende, at en folkehøjskole
omfattet af denne lov som kombineret institution også vare-
tager skole- og undervisningsvirksomhed som en efterskole,
husholdningsskole, håndarbejdsskole, fri grundskole, privat
gymnasieskole eller privat hf-kursus.
Stk. 2. Godkendelse af en kombineret institution er betin-
get af, at den kombinerede institution opfylder betingelserne
i lovgivningen for at varetage skole- og undervisningsvirk-
somhed, og at den kombinerede institutions værdigrundlag
kan berettige kombinationen.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om kombinerede
institutioner efter stk. 1 og 2, herunder om godkendelse til
tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter og til-
skud.
Kapitel 4
Årselevtal
§ 11. Eleverne skal for at kunne medregnes i årselevtallet
være 17½ år ved kursets begyndelse.
Stk. 2. For ungdomshøjskoler skal eleverne være mindst
16½ år, men ikke fyldt 19 år ved kursets begyndelse, for at
kunne medregnes i årselevtallet. Elever, der er fyldt 16 år,
men ikke er 16½ ved kursets begyndelse, kan medregnes,
såfremt der i deres uddannelsesplan indgår et ophold på en
ungdomshøjskole. På kurser af indtil 4 ugers samlet varig-
hed i skoleåret kan skolen dog medregne elever, der er fyldt
19 år ved kursets begyndelse.
Stk. 3. For at kunne medregnes i årselevtallet skal elever-
ne yde elevbetaling i overensstemmelse med § 8.
Stk. 4. For at kunne medregnes i årselevtallet skal elever-
ne oplyse personnummer og fremlægge dokumentation for
statsborgerskab til skolen ved tilmeldingen. Skolen skal vi-
deregive disse oplysninger til brug for de offentlige myndig-
heder, der udfører opgaver i medfør af denne lov.
Stk. 5. Elever, som på kombinerede institutioner, jf. § 10,
udløser statstilskud efter lov om efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private
grundskoler m.v. eller lov om private gymnasieskoler, stu-
denterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-
kurser), kan ikke samtidig udløse statstilskud efter denne lov
på den kombinerede institution. Den kombinerede instituti-
on kan vælge, at eleven i stedet skal udløse statstilskud efter
denne lov.
§ 12. Skolens årselevtal er summen af elever, jf. § 11, i
hver kursusuge i et år divideret med 40. En kursusuge er syv
kursusdøgn.
Stk. 2. Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagel-
se i skolens kurser uge for uge.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om be-
regning og opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelses-
tidspunkt, om begrænset medregning i årselevtallet af dag-
elever og elever på kurser eller kursusuger under en uges va-
righed samt om krav til skolens registrering af elevers delta-
gelse i kurser og om kursers eventuelle opdeling.
Kapitel 5
Kurser og undervisning
§ 13. Mindst halvdelen af undervisningen for den enkelte
elev skal være af bred almen karakter. For elever med over
28 ugentlige undervisningstimer skal minimum 14 timers
undervisning være af bred almen karakter.
Stk. 2. Kurser skal være åbne for alle, der opfylder betin-
gelserne i § 11, stk. 1 og 3. Deltagelse i et kursus kan dog
gøres betinget af højere alder end det, der følger af § 11,
men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger,
erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lign. el-
ler af medlemskab af bestemte foreninger eller organisatio-
ner.
§ 14. Kurset skal vare mindst 4 sammenhængende døgn
med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisnings-
dage med mindst 17 undervisningstimer pr. elev.
3
Stk. 2. Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge indehol-
de undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsda-
ge med mindst 21 ugentlige undervisningstimer pr. elev.
Stk. 3. På kurser af over 12 ugers varighed kan skolerne
afkorte første og sidste kursusuge til mindst 4 kursusdøgn
med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisnings-
dage med mindst 17 timers undervisning.
Stk. 4. Hvert kursus skal gennemføres med mindst 8 ele-
ver, der deltager i hele kurset. Hver kursusuge skal gennem-
føres med mindst 12 elever, der deltager i hele ugen.
Stk. 5. Kurset skal gennemføres med et flertal af danske
statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om kursustil-
rettelæggelsen, herunder om opgørelse af ugetal og under-
visningsdage, om undervisning, ekskursioner og antallet af
lærere på skolerne m.v. samt nærmere regler om kravet om
et flertal af danske statsborgere i stk. 5, herunder om doku-
mentation for statsborgerskab m.v., ligesom ministeren i
særlige tilfælde kan fravige kravet om flertal af danske stats-
borgere.
§ 15. Folkehøjskoler må ikke afholde prøver og eksame-
ner, bortset fra prøver til forberedende voksenundervisning
(FVU).
Stk. 2. Elever kan som en del af en folkehøjskoles kursus
følge prøveforberedende og kompetencegivende undervis-
ning efter anden lovgivning, når denne undervisning højst
udgør 15 timer ugentligt og er udbudt af en uddannelsesin-
stitution, som efter anden lovgivning er godkendt hertil.
Stk. 3. For elever, der følger prøveforberedende og kom-
petencegivende undervisning efter stk. 2, skal folkehøjskoler
give mindst 15 timers undervisning pr. uge, hvoraf mindst
11 timer skal være undervisning af bred almen karakter.
Stk. 4. På kurser af mindst 12 ugers varighed skal skolen
vejlede eleverne om valg af uddannelse og erhverv med
henblik på at medvirke til og understøtte elevernes afklaring
herom. Skolen skal offentliggøre sin strategi for vejled-
ningsindsatsen. Ved annoncering af kursusvirksomheden
skal skolen oplyse, at vejledningstilbuddet er en del af kur-
susindholdet. På skolens hjemmeside skal offentliggøres en
redegørelse for, hvordan vejledningsindsatsen udøves.
Stk. 5. Skolerne udsteder efter anmodning bevis for delta-
gelse til elever, der har afsluttet et kursus på mindst 4 uger.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om prøvefor-
beredende og kompetencegivende undervisning, herunder
regler om vilkår for deltagelse i sådan undervisning og om
ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en elev følger
sådan undervisning.
§ 16. Folkehøjskoler kan tilbyde specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Følgende finder anvendelse for elever, der ikke er
fyldt 18 år ved kursets begyndelse, på ungdomshøjskoler:
1) Elevens seneste skolekommune skal yde vederlagsfri
pædagogisk-psykologisk rådgivning.
2) På grundlag af en udtalelse fra elevens seneste skole-
kommune om pædagogisk-psykologisk rådgivning og
godkendelse af udtalelsen fra elevens bopælskommune
kan skolerne henvise elever til specialundervisning el-
ler anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.
Herudover kan skolerne henvise elever til en anden fri
kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne
skole.
3) En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter for
elever, der er henvist til specialundervisning eller an-
den specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold
til nr. 2, 1. pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.
Kapitel 6
Øvrige vilkår
§ 17. Skolen skal offentliggøre sit værdigrundlag på sin
hjemmeside. Bestyrelsen skal udarbejde en plan for skolens
evaluering af skolens virksomhed i forhold til værdigrundla-
get. Skolen skal foretage denne evaluering mindst hvert an-
det år.
Stk. 2. Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens
virksomhed (årsplan) og en plan for indholdet af det enkelte
kursus (indholdsplanen). Skolen skal offentliggøre sin års-
plan på skolens hjemmeside. Bestyrelsen kan bemyndige
forstanderen til at godkende indholdsplanen.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om års- og ind-
holdsplanerne.
§ 18. For forstandere, viceforstandere og lærere skal løn-
og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller
fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsfor-
hold.
§ 19. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal
indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sæd-
vanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklin-
gen i markedsvilkårene tilsiger det.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at hus-
lejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt
i stk. 1.
Stk. 3. For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed ef-
ter den 1. august 1996, kan kulturministeren fastsætte nær-
mere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksi-
male udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på
de årlige finanslove.
§ 20. Kulturministeren kan ved ydelse af tilskud til sko-
lerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (sociale klausuler).
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte krav til skolen om
oplysninger og procedure i forhold til krav.
§ 21. Kulturministeren kan fravige lovens bestemmelser i
§§ 8-14 og § 17 for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde
inden for lovens område.
Kapitel 7
Statslige tilskud
§ 22. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af offentlige
tilskud, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt.
Stk. 2. En kombineret institution, jf. § 10, disponerer frit
ved anvendelsen af det samlede tilskud i medfør af lovene
4
for de enkelte skoleformer, idet formålene med tilskuddene
forudsættes opfyldt.
Stk. 3. Skolen kan opspare tilskud til følgende finansår og
optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om udbeta-
ling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for til-
skudsberegningen er opgjort.
§ 23. Staten yder til hver skole et årligt grundtilskud, der
fastsættes på de årlige finanslove. Til skoler, der begynder
virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtil-
skud. Grundtilskud nedsættes med en procentdel eller bort-
falder for skoler med særlig store indtægter fra aktiviteter,
der ikke er omfattet af denne lov. Procentdel og grænsebe-
løb for særlig store indtægter fastsættes på de årlige finans-
love.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
indtægterne i stk. 1 og opgørelsen heraf.
§ 24. Staten yder tilskud, der fastsættes på de årlige fi-
nanslove efter følgende kriterier med et beløb pr. årselev:
1) Tilskud for elever, der har gennemført kurser af en
uges varighed eller mindre end 2 uger af et kursus med
en varighed på over en uge.
2) Tilskud for elever, der har gennemført mindst 2 og
mindre end 12 uger af et kursus.
3) Tilskud for elever, der har gennemført mindst 12 uger
af et kursus.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i
det skoleår, der slutter i finansåret. Til nyoprettede skoler og
skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret,
ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret.
Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det
skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud
ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede sko-
ler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før fi-
nansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i fi-
nansåret.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
ydelse af forskud.
§ 25. Staten yder et særligt tilskud (tillægstakst) til føl-
gende elevgrupper, der ved kursets begyndelse er 17½ år og
endnu ikke fyldt 25 år, og som er uden kompetencegivende
uddannelse:
1) Elever, der har påbegyndt et kursus af mindst 12 ugers
varighed, der ikke er under uddannelse efter lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller
lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannel-
sesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole, og
som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede
mentorordning.
2) Elever, der er opgjort efter § 24, stk. 1, nr. 3, i hvis ud-
dannelsesplan der ikke indgår et ophold på en folkehøj-
skole.
Stk. 2. Tillægstaksterne fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3. Skolerne kan indhente oplysninger fra elever, som
nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, om deres nationale baggrund og
forudgående skolegang.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om be-
tingelser for og beregning af tilskud m.v. efter stk. 1.
§ 26. Staten yder til ungdomshøjskoler et tilskud ud fra et
årselevtal, hvori alene indgår de elever, der ikke er fyldt 18
år ved kursets begyndelse, gange en tillægstakst, der fastsæt-
tes på de årlige finanslove. Ved beregning af årselevtallet
medregnes dog kun elever på kurser af mindst 2 ugers varig-
hed, som har gennemført mindst 2 af kursets uger. § 24,
stk. 2 og 3, gælder tilsvarende.
§ 27. Staten yder tilskud til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov,
herunder til skoler, der har tilladelse til at have et samlet
særligt undervisningstilbud. Tilskuddet ydes med en takst
pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter,
der er godkendt af Kulturministeriet, til lærertimer, praktisk
medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap.
Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud
fra de faktisk ydede tilskud.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ad-
ministration af tilskuddene i stk. 1 og 2, herunder om ansøg-
ning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud
til skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Kulturministeren
kan fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes til-
skud til på det enkelte kursus efter stk. 1, og kan fastsætte
nærmere regler, der afgrænser gruppen af elever efter denne
bestemmelse. Kulturministeren kan bestemme, at tilskuddet
administreres af en anden statslig styrelse, samt at de enkelte
skoler skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen
i forbindelse med tilskuddets tildeling, herunder fastsætte, i
hvilket format leveringen skal ske.
§ 28. Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse
af forstandere, viceforstandere og lærere. Staten kan yde til-
skud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed og
vikardækning i forbindelse med efteruddannelse af forstan-
der, viceforstander og lærere. Staten kan for forstandere, vi-
ceforstandere og lærere yde tilskud til vikardækning ved
deltagelse i organisationsarbejde samt tilskud til seniorord-
ninger, fratrædelsesordninger og til efterindtægt ved døds-
fald.
Stk. 2. Staten kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsar-
bejde inden for lovens område.
Stk. 3. Kulturministeren kan bemyndige skoleforeninger,
der virker inden for lovens område, til at fordele og admini-
strere tilskuddene.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2 om regnskabsaflæggelse
og revision m.v. samt om administrationen af ordningen,
herunder om fastsættelse af ansøgningsfrist og om udbeta-
ling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug
i følgende finansår.
Stk. 5. Kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlig-
hed i forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde for sko-
leforeningernes administration af tilskud, jf. stk. 3.
§ 29. Staten kan yde tilskud til hel eller delvis dækning af
elevbetaling på kurser af mindst 12 ugers varighed for ele-
5
ver, der ikke er danske statsborgere eller kan sidestilles med
danske statsborgere, jf. § 14, stk. 5.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om for-
deling og administration af tilskuddet, forskud, opsparing af
ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår, regnskabs-
aflæggelse og revision m.v. Kulturministeren kan bemyndi-
ge skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at
fordele og administrere tilskuddene. Kulturministeren kan
beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven skal gælde for skoleforeningernes administration
af tilskud.
§ 30. Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse i
kurser på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske
lande.
Stk. 2. Kulturministeren kan bemyndige skoleforeninger,
der virker inden for lovens område, til at fordele og admini-
strere tilskuddene. Kulturministeren kan beslutte, at lov om
offentlighed i forvaltningsloven og forvaltningsloven skal
gælde for skoleforeningernes administration af tilskud.
Kapitel 8
Kommunale tilskud og bidrag
§ 31. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen
ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter og lignende inve-
steringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori sko-
len ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan
yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i elevens seneste eller nu-
værende bopælskommune kan yde tilskud til nedsættelse af
en elevs elevbetaling.
§ 32. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betaler
bidrag til staten for elever, der den 5. september i kalender-
året før bidragsopkrævningen er under 18 år, og som er elev
på en ungdomshøjskole. Bidraget fastsættes på de årlige fi-
nanslove.
Stk. 2. Bopælskommunen er den kommune, hvori eleven
er tilmeldt folkeregistret den 5. september i kalenderåret før
bidragsopkrævningen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan
kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra en anden kommune
for elever, som ved beregning af kommunal udligning til
kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.
Stk. 4. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i
statstilskuddet til kommunerne.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag og beregning af
bidrag.
Kapitel 9
Regnskab og revision
§ 33. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaber-
ne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret re-
visor. Bestyrelsen underretter Kulturministeriet om den
valgte revisor og ved revisorskift.
Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug
ved beregning af statstilskud.
Stk. 3. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmel-
serne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må end-
videre ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for ud-
lejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for
fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der
kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsent-
ligt omfang.
Stk. 4. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til
Kulturministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en
erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne i
§ 6, for at være medlem af bestyrelsen.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om, hvornår
lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Regnskaberne opstil-
les og revideres efter regler, der fastsættes af kulturministe-
ren. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene
til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i med-
før heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som
revisor, kan kulturministeren pålægge bestyrelsen inden for
en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.
Kapitel 10
Tilsyn og klage
§ 34. Kulturministeren fører tilsyn med skoler, der modta-
ger statstilskud efter denne lov. Finder kulturministeren, at
en skoles aktiviteter ikke er i overensstemmelse med denne
lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i
henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen
om at ændre de pågældende aktiviteter.
Stk. 2. Kulturministeren kan indhente alle oplysninger fra
skolerne om kursusvirksomhed, eleverne, personalet, udsty-
ret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler
og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af til-
skud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn
og udarbejdelse af statistik. Kulturministeren kan bestemme,
at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, her-
under fastsætte i hvilket format leveringen skal ske. Kultur-
ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om elektro-
nisk kommunikation mellem skolen og Kulturministeriet,
mellem skolen og andre offentlige myndigheder samt mel-
lem skolen og brugerne af skolen, herunder om anvendelse
af digital signatur.
§ 35. Afgørelser om fordeling af tilskud til specialunder-
visning m.v. af elever med særlige behov, jf. § 27, stk. 1, og
til undervisning m.v. af svært handicappede, jf. § 27, stk. 2,
kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøt-
teordninger efter lov om Ankenævnet for Statens Uddannel-
sesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har
fået meddelelse om afgørelsen.
Kapitel 11
Overtrædelser
§ 36. Kulturministeren kan for skoler, der ikke følger be-
stemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fast-
6
sat eller indgået i henhold til loven, eller kulturministerens
påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller
delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist.
Stk. 2. Kulturministeren kan endvidere efter drøftelse med
folkehøjskolernes forening beslutte, at der ikke ydes tilskud
til en skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes
åbenbart i strid med sædvanlig praksis for folkehøjskoler.
Stk. 3. Kulturministeren kan tilbageholde tilskud eller la-
de tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret kon-
kurs eller standser sine betalinger, eller når der i øvrigt er fa-
re for, at en skoles virksomhed må indstilles.
Stk. 4. Kulturministeren kan desuden kræve tilskud tilba-
gebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været
fejlagtigt eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlag-
tig.
Stk. 5. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder
staten.
Stk. 6. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kom-
mende tilskudsudbetalinger.
§ 37. Kulturministeren kan træffe beslutning om, at der
ikke ydes tilskud til skoler, herunder en ny skole, hvis der
efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen opfylder kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed
og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig
lægges vægt på, om:
1) Skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med
skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger
m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen
styres af andre.
2) Skolens midler anvendes til formål uden for skolen.
3) Skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økono-
misk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institu-
tioner m.fl.
4) Skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlings-
arbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig
for skoleformen.
5) Skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer
en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre.
§ 38. Såfremt kulturministeren i medfør af § 36, stk. 1,
har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi sko-
len ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4 eller 6,
kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse
med reglerne for godkendelse til tilskud. Tilsvarende gælder
for skoler, for hvilke ministeren har besluttet, at der ikke
ydes tilskud i medfør af § 36, stk. 2, eller § 37.
Kapitel 12
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 39. Loven træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 2. Folkehøjskoler, der er godkendt ved lovens ikraft-
træden, er at betragte som godkendt til tilskud efter kapitel 2
i denne lov.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3, gælder ikke for
skoler, som før den 1. januar 1994 er godkendt uden skole-
kreds eller repræsentantskab.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 6, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder ik-
ke for de skoler, hvis bestyrelse inden den 1. januar 1994 er
sammensat på en anden måde ifølge godkendte vedtægter
eller er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.
Stk. 5. Bestemmelsen om rettighedsgivende undervisning
i § 1, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og
efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober
1988, gælder fortsat for de folkehøjskoler, der før 1. januar
1994 har tilladelse til at tilbyde sådan undervisning.
Stk. 6. Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i § 5,
stk. 1, 2. pkt., i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler
og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober
1988, gælder fortsat for skoler, der inden den 1. januar 1994
er godkendt uden elevkollegium.
Stk. 7. Bestemmelsen om fravigelse af krav til kursus-
længder i § 11, stk. 3, i lov om folkehøjskoler, hushold-
ningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af
26. oktober 1988, gælder fortsat for skoler, der var fritaget
for kravet den 1. januar 1994.
Kapitel 13
Konsekvensændringer i anden lovgivning og territorial
gyldighed
§ 40. I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 689 af 22. juni 2011, som ændret ved § 2 i lov nr.
271 af 27. marts 2012, § 3 i lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2
i lov nr. 1350 af 21. december 2012 og § 8 i lov nr. 274 af
19. marts 2013, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel udgår »folkehøjskoler,« og »(frie kostsko-
ler)«.
2. I § 1, stk. 1, § 2 a, og § 11, stk. 4, udgår »folkehøjsko-
ler,«.
3. I § 1, stk. 1, udgår »(frie kostskoler)«.
4. § 1, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
5. I § 1 a, stk. 1, udgår »folkehøjskoles,«.
6. I § 1 a, stk. 2, udgår »folkehøjskole,«.
7. § 1 a, stk. 3, ophæves.
8. I § 2, stk. 1, ændres »efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »en skole«.
9. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune yder vederlags-
fri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever, som ikke
er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, samt for elever på ef-
terskoler, som er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.«
10. § 3, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
7
11. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2-5.« til:
»stk. 2-4.«
12. I § 3 a, 1. pkt., ændres »Efterskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler« til: »Skolerne«.
13. I § 3 a, 2. pkt., ændres »efterskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler« til: »skolerne«.
14. I § 5 a, stk. 1, to steder i § 5 a, stk. 5, og i § 5 c ændres
»efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole« til:
»skole«.
15. I § 5 a, stk. 7, § 23 c, stk. 1, og § 24 a, stk. 5, ændres
»efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til:
»skoler«.
16. I overskriften til kapitel 2 udgår »til frie kostskoler«.
17. I § 6, stk. 1, ændres »Frie kostskoler« til: »En skole«.
18. I § 6, stk. 2, ændres »efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, og kulturministeren godkender vedtægts-
bestemmelser for folkehøjskoler« til: »skolen«.
19. I § 6, stk. 3, og § 12, stk. 1 og 3, ændres »fri kostskole«
til: »skole«.
20. § 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om
institutionens styrelse og om fremgangsmåden ved institu-
tionens nedlæggelse. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte
andre formål for skolen end formål omfattet af denne lov el-
ler af anden lovgivning på uddannelsesområdet. Ved en sko-
les nedlæggelse anvendes overskydende midler med under-
visningsministerens godkendelse til skolevirksomhed, der
støttes i henhold til loven. Skolen kan ikke i vedtægten fast-
sætte anden bestemmelse herom. Undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herun-
der om, hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til
en generalforsamling, skolekreds el.lign.«
21. I § 6, stk. 5, ændres »børne- og undervisningsministe-
rens eller kulturministerens« til: »undervisningsministe-
rens«.
22. I § 11, stk. 4, udgår »på folkehøjskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler og for elever på efterskoler«
23. I § 12 b, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »fri grundskole,«:
»folkehøjskole,«.
24. § 13, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 1 og 2.
25. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »lov om friskoler og
private grundskoler m.v.«: », lov om folkehøjskoler«.
26. I § 17, stk. 1, 2. pkt. ændres »Efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler« til: »Skolen«.
27. I § 17, stk. 2, ændres »En efterskole, husholdningsskole
og håndarbejdsskole« til: »Skolen«.
28. § 21 ophæves.
29. I § 22, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 1, nr. 4,« til:
»§ 13, stk. 1, nr. 2,«.
30. § 22, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i
det skoleår, der slutter i finansåret. Til nyoprettede skoler og
skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret,
ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret.«
Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det
skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud
ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede sko-
ler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før fi-
nansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i fi-
nansåret. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om ydelse af forskud.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 ydes med beløb pr. årselev. Til-
skuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 5. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes med et takstbeløb
pr. årselev for henholdsvis elever, der har gået i en 10. klas-
se, og øvrige elever.«
31. I § 23, stk. 1, og § 30, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 13, stk. 1,
nr. 3,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 1,«.
32. I § 23, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 21, stk. 2-4,« til: »§ 22,
stk. 2-4,«.
33. I § 23 a, stk. 2, udgår »folkehøjskoler,« og »henholdsvis
§ 21, stk. 1, nr. 3, og«.
34. I § 23 b, 1. pkt., udgår »ungdomshøjskoler,«.
35. I § 23 b, 2. pkt., ændres »§ 21, stk. 2 og 3,« til: »§ 22,
stk. 2 og 3,«.
36. I § 24 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »skoler«.
37. I § 24 b ændres »folkehøjskoler samt til efterskoler, hus-
holdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »skoler«.
38. § 38 ophæves.
39. I § 49, 1. pkt. ændres »§ 1, stk. 4, 3. pkt.,« til: »§ 1,
stk. 3, 3. pkt.,«.
40. § 55, stk. 1, og stk. 3, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
41. I § 55, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »højskolelovens
§ 5, stk. 1, 2. pkt., til: « til: »§ 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om fol-
kehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988 (højskoleloven)«.
8
§ 41. I lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse 1031 af
23. august 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, nr. 1, udgår »folkehøjskoler,« og »(frie kost-
skoler)«.
2. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »om folkehøjskoler,« til: »om
folkehøjskoler og lov om«, og »(frie kostskoler)« udgår.
§ 42. I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr.
326 af 11. april 2012 og § 21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013,
foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., udgår »folkehøjskoler,« og »(frie
kostskoler)«.
§ 43. I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012, foretages føl-
gende ændringer:
1. I bilag 1, nr. 22, udgår »folkehøjskoler,« og »(frie kost-
skoler)«.
2. I bilag 1 indsættes som nr. 28:
»28) Lov om folkehøjskoler.«
§ 44. I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af
25. juni 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 9 i, stk. 6, nr. 3, ændres »lov om folkehøjskoler, efter-
skoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kost-
skoler)« til »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler«.
§ 45. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22.
april 2013, som senest ændret ved lov nr. 792 af 28. juni
2013, foretages følgende ændring:
1. I § 7, nr. 24, ændres »lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til »lov om folke-
højskoler og lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler«.
§ 46. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Stk. 2. § 44 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
1.1. Hovedindhold i lovforslaget
1.2. Lovforslagets baggrund
1.2.1. Baggrund for lovændringer
1.2.2. Folkehøjskolernes opgaver og udfordringer
1.2.3. Hovedlinjerne i lovforberedelsen
2. Lovforslagets enkelte emner
2.1. Formål og virksomhed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslaget
2.2. Grundlæggende betingelser for tilskud
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslaget
2.3. Aldersgrænse for elever på ungdomshøjskoler
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslaget
2.4. Særlige regler om betingelser for statstilskud
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Kulturministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslaget
2.5. Tilskudsforenkling
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Kulturministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslaget
2.6. Øvrige bestemmelser
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgere
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
1.1. Hovedindhold i lovforslaget
Hovedformålet med lovforslaget er at udskille regulerin-
gen af folkehøjskoler fra reguleringen af efterskoler, hus-
holdningsskoler og håndarbejdsskoler, således at folkehøj-
skoleområdet reguleres selvstændigt ved at gennemføre en
enkel, tidssvarende og dermed mere fremtidssikret ny lov
om folkehøjskoler.
Formålet med lovforslaget er desuden at sikre folkehøj-
skolernes fortsatte udvikling, således at de i et moderne
samfund kan udfylde deres rolle som livsoplysende, folke-
ligt oplysende og demokratisk dannende skoler. Folkehøj-
skolerne gives mulighed for at udøve folkeoplysende virk-
somhed for at styrke deres udviklingsmuligheder.
Formålet med lovforslaget er endelig at lette visse admini-
strative begrænsninger for folkehøjskoler, herunder forbud-
det mod at indgå i administrative fællesskaber, forbuddet
mod at leje bygninger og kravet om eneejerskab til skolens
bygninger. Samtidig foreslås det at forenkle taxametersyste-
met.
I vidt omfang er lovforslaget udtryk for en indholdsmæs-
sig videreførelse af den gældende lovgivning for folkehøj-
skoler, som fremgår af lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (lov om frie kost-
skoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 med
senere ændringer. Lovforslaget er således baseret på det
samme værdigrundlag og sigte, som i dag gælder for folke-
højskoler. Der er foretaget visse redaktionsmæssige justerin-
ger af loven, der skal medvirke til at sikre, at loven indehol-
der en smidig og tidssvarende regulering af området.
10
Der stilles samtidig forslag om konsekvensændringer af
den gældende lov om frie kostskoler, således at folkehøjsko-
ler skrives ud af loven. Ændringer i denne lov er alene kon-
sekvensændringer af, at folkehøjskoler foreslås reguleret i
en særskilt lov. I det omfang, begrebet frie kostskoler an-
vendes i øvrig lovgivning, bemærkes, at der ikke er tilsigtet
en ændring. Begrebet frie kostskoler i øvrig lovgivning refe-
rerer derfor fortsat til folkehøjskoler, efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler.
1.2. Lovforslagets baggrund
1.2.1. Baggrund for en lovændring
Ved kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev sager vedrø-
rende folkeoplysning, herunder folkehøjskoler, overført fra
Ministeriet for Børn og Undervisning til Kulturministeriet
og således frigjort fra de øvrige frie kostskoler (efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler). Baggrunden for
delingen var et politisk ønske om, at folkehøjskoler ikke
skulle have den samme udvikling som de øvrige skolefor-
mer.
Baggrunden for lovforslaget er at styrke folkehøjskolernes
folkeoplysende sigte og at justere på nogle af de krav, der er
stillet op som værn mod koncerndannelse. Kravene har i
praksis vist sig at være uhensigtsmæssige og i visse tilfælde
begrænsende for folkehøjskolerne. Samtidig er baggrunden
for lovforslaget, at der i de seneste år er konstateret et fald i
antallet af folkehøjskoler. I et forsøg på at bremse faldet i
antallet af folkehøjskoler lemper lovforslaget nogle af de
krav, der stilles til etablering af nye folkehøjskoler, bl.a. kra-
vet om, at en folkehøjskole skal eje sine bygninger og area-
ler.
Reguleringen af folkehøjskoleområdet rækker tilbage til
det forrige århundrede. Loven om frie kostskoler har været
undergivet mange ændringer, f.eks. har den været ændret 32
gange siden 2000. De mange lovændringer hænger sammen
med, at lov om frie kostskoler dækker fire skoleformer, der
alle er væsensforskellige. Blandt andet er efterskoler knyttet
til folkeskoler, således at der stilles krav om, at undervis-
ningspligtige elever skal tilbydes undervisning, der står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette har
i sig selv været medvirkende til at skabe mindre indre sam-
menhæng og overskuelighed i loven, særligt hvad angår for-
arbejderne til loven. I forbindelse med, at der stilles forslag
om en række ændringer for folkehøjskolerne, er det dermed
fundet hensigtsmæssigt at sikre et klart, enkelt og fremtids-
sikret administrationsgrundlag for folkehøjskoler, hvorfor
der stilles forslag om at skille området ud fra de øvrige sko-
leformer og fremsætte en særskilt lov om folkehøjskoler.
1.2.2. Folkehøjskolernes opgaver og udfordringer
Folkehøjskolerne har og har haft en særlig placering i det
danske undervisningssystem. Den er på den ene side på sin
vis en del af skolesystemet og på den anden side en fri sko-
leform, der ikke kan sammenlignes med nogen anden dansk
institution. Kostskoleformen kombineret med fri, almen og
faglig oplysning skaber et unikt læringsmiljø med et inten-
sivt samvær. Det har dannet grundlag for, at det offentlige i
næsten 160 år har støttet folkehøjskolen økonomisk. Lovfor-
slaget lægger op til, at folkehøjskolen også fremadrettet skal
fortsætte sit hidtidige virke, og at den også i fremtiden skal
bestå og modtage støtte til det brede og almene oplysnings-
arbejde. Folkehøjskolen har historisk vist, at den i perioder
med store samfundsmæssige ændringer har særlige mulighe-
der for at oplive og oplyse mennesker med meget forskellige
forudsætninger, så de får lyst og evne til at tage hånd om
eget liv og engagere sig i større fællesskaber.
Staten støtter rammerne for højskolevirksomheden og
overlader udformningen af den brede almene oplysning til
skolerne. Til gengæld for denne frihed forventes det, at sko-
lerne i samme grad er åbne over for alle med forskellige for-
udsætninger, og at skolerne tydeligt markerer de ideer og
værdier, som enhver fri skole bygger eksistensen på. Folke-
højskolerne tilbyder på grundlag af deres individuelle værdi-
grundlag kurser, der skal have et alment sigte, som styrker
elevernes personlige, faglige og almene kvalifikationer og
dermed forbedrer deres muligheder dels for at gå videre i
uddannelsessystemet, dels for at deltage i samfundslivet.
Lov om frie kostskoler er for folkehøjskolernes vedkom-
mende ændret 32 gange siden 2000, i hvilket år den seneste
større lovændring fandt sted, jf. lov nr. 479 af 31. maj 2000.
Folkehøjskolernes vilkår og placering i det danske uddan-
nelsesbillede som frie skoler med et selvvalgt værdigrundlag
blev forankret i denne lovændring. Forud for dette lovfor-
slag lå Højskoleudvalget under undervisningsministeren, der
anbefalede, at undervisningen skulle gøres mere almen, og
at den enkelte højskole skulle gøre værdigrundlaget mere
klart og på baggrund heraf foretage en selvevaluering, der
skal være offentlig tilgængelig.
Efter nedsættelsen af et nyt Højskoleudvalg blev lov om
frie kostskoler revideret i 2006, jf. lov nr. 580 af 9. juni
2006, hvori hovedsigtet blev ændret fra folkelig oplysning
til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannel-
se. Samtidig indførtes muligheden for at kombinere et høj-
skoleophold med prøveforberedende og kompetencegivende
undervisning efter anden lovgivning. Denne mulighed er i
praksis kun blevet udnyttet i meget begrænset omfang.
De seneste knap 20 år er det sket et fald i antallet af elever
og folkehøjskoler. Antallet toppede i 1994 med 105 højsko-
ler og 7.582 årselever. I 2013 er der 67 højskoler, og i det
seneste skoleår, 2011/12, var der 5.140 årselever.
Faldet i antal elever skyldtes blandt andet, at ungdomsår-
gangene blev mindre, og at der i flere perioder var lav ung-
domsarbejdsløshed. For at kompensere for det faldende an-
tal unge elever på de lange kurser tilbød mange folkehøjsko-
ler flere korte kurser. Med tilbud om lange kurser og emne-,
familie- og seniorkurser fik højskolerne elever i alle alders-
grupper. Efter 2005 stabiliserede antallet af årselever sig og
udviste en mindre stigning. Det skyldtes, at der de seneste år
var flere elever på de lange kurser, svarende til en mindre
vækst i ungdomsårgangene.
Antallet af skoler har været faldende gennem hele perio-
den siden 1994. Siden 2005, hvor elevtallet har været svagt
11
stigende, er der således lukket 19 højskoler, mens der i sam-
me periode kun er godkendt 3 nye folkehøjskoler, de 2 i
2005 og den tredje i 2007. Herudover skiftede en håndar-
bejdsskole og en husholdningsskole skoleform i 2011 og
2012 og blev godkendt som folkehøjskole.
Lovens krav om, at en folkehøjskole skal eje sine egne
bygninger, betyder, at det er vanskeligt at oprette nye skoler,
da kravet til startkapital er stort. Hertil kommer, at det i de
seneste år har været meget vanskeligt at låne midler til høj-
skoleformål. Det har betydet, at der stort set kun kan opret-
tes nye folkehøjskoler, såfremt der er involveret væsentlige
fondsmidler, eller såfremt en kommune har solgt f.eks. et
nedlagt plejehjem meget billigt.
Højskoleformens udvikling har historisk set været under-
støttet af, at folkehøjskoler, der ikke har kunnet tiltrække
elever, lukkede, mens der opstod nye, der bedre spejlede ti-
den og elevernes behov. Denne historiske forudsætning for
skoleformens udvikling og fortsatte fornyelse er udfordret,
når der kun i begrænset omfang oprettes nye folkehøjskoler.
1.2.3. Hovedlinjerne i lovforberedelsen
Lovforslaget er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kulturmi-
nisteriets erfaringer med den praktiske anvendelse af regule-
ringen og dens funktioner i praksis, herunder vedrørende
vilkårene for folkehøjskolernes etableringsmuligheder og de
specifikke krav til skolernes uafhængighed.
Kulturministeriet afholdt den 8. april 2013 et folkehøjsko-
lemøde på Borups Højskole, hvor temaet bl.a. var drøftelser
af emner i en eventuel revision af højskoleloven. På den
baggrund indkom der forslag til revision af folkehøjskolelo-
ven, der ligeledes er indgået i forberedelsen af lovforslaget.
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden 18. ju-
ni 2013-16. august 2013.
2. Lovforslagets enkelte emner
2.1. Anvendelsesområde og virke
2.1.1. Gældende ret
Lov om frie kostskoler indeholder regler om folkehøjsko-
lers formål og virksomhed, hvor det bl.a. specificeres, at fol-
kehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis
hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokra-
tisk dannelse. Undervisningen skal have en bred almen ka-
rakter, og enkelte fag kan have en fremtrædende plads, men
aldrig på bekostning af det almene.
Bestemmelsen giver folkehøjskolerne et hovedsigte, der
dækker folkehøjskolernes opgave i relation til forholdet
mellem folk, nation, stat og statslige fællesskaber. Med ho-
vedsigtet er det markeret, at et højskoleophold sigter videre
end det kortsigtede og personlige. Opholdet på en folkehøj-
skole skal både understrege det personlige og eksistentielle
perspektiv og den samfundsmæssige og demokratiske udfor-
dring. Alle elever skal have en undervisning, der er af bred
almen karakter. Et ophold på en fri kostskole er mere end
undervisning. Sigtet med undervisningen og samværet på en
folkehøjskole er den almene oplysning om de fælles menne-
skelige vilkår.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser
Kulturministeriet finder fortsat gældende rets angivelse af
folkehøjskolernes formål og virksomhed dækkende for,
hvad en højskole anno 2013 skal leve op til.
2.1.3. Lovforslaget
§ 1 er sprogligt justeret, uden at der er tilsigtet en ind-
holdsmæssig ændring af den gældende retstilstand. Lovfor-
slagets kapitel om anvendelsesområde og virke understreger
derudover de grundlæggende regler om, at et højskoleop-
hold er et kostskoleophold, hvorfor eleverne som udgangs-
punkt skal bo på skolen. Der er ikke med lovforslaget tilsig-
tet en indholdsmæssig ændring af den gældende lov, for så
vidt angår folkehøjskolernes formål og virksomhed.
2.2. Grundlæggende betingelser for tilskud
2.2.1. Gældende ret
Den gældende lov om frie kostskoler indeholder i lovens
kapitel 2 grundlæggende betingelser for tilskud til frie kost-
skoler. Det fremgår heraf blandt andet, at skolerne skal være
private selvejende institutioner, som skal ledes af en besty-
relse.
Flere af de grundlæggende betingelser for tilskud er indsat
i 1996 og har til hensigt at forhindre koncerndannelse og
misbrug af statslige midler. Betingelserne indeholder bl.a.
krav om skolens uafhængighed, og at skolens midler alene
må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til
gode. Samtidig er der et krav om, at skolerne skal være ejere
af skolens bygninger og ikke må eje bygninger sammen med
andre.
Der stilles derudover i den gældende lov en række grund-
læggende betingelser i form af en række krav til ledelsen af
skolen samt bestyrelsens uafhængighed og bestyrelsens for-
valtning af skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn
for skolen. Derudover stilles der krav til anbringelse af likvi-
de midler. Endelig fremgår det af de grundlæggende betin-
gelser, at skolen skal have andre indtægter end statstilskud,
herunder ved elevbetaling. Elevbetalinger et af de grundlæg-
gende forhold ved at gå på folkehøjskole.
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser
Det er Kulturministeriets erfaring, at lovgivningen på om-
rådet i dag er velfungerende som et værn mod koncerndan-
nelse og misbrug af statslige midler. På enkelte områder har
den gældende lov dog medført nogle uhensigtsmæssige be-
grænsninger af skolernes mulighed for enten at udføre nogle
relevante opgaver eller at imødekomme administrations-
mæssige udfordringer. Det er derfor Kulturministeriets vur-
dering, at den gældende lov på visse områder på denne bag-
grund på enkelte punkter bør revideres med det formål at
sikre, at skolernes udviklingsmuligheder gøres bedre. Det er
12
dog hensigten med lovændringen, at det stærke værn mod
koncerndannelse og misbrug af statslige midler bibeholdes.
2.2.3. Lovforslaget
De grundlæggende betingelser for at blive godkendt som
en folkehøjskole i den gældende lov videreføres i vidt om-
fang. Dette betyder, at kravene om, at en folkehøjskole skal
være en privat selvejende institution, skal være uafhængig,
skal anvende skolens midler til skolens skole- og undervis-
ningsvirksomhed, skal have en skolekreds eller et repræsen-
tantskab, skal råde over egnede og tilstrækkelige elevværel-
ser m.v. og udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed,
skal begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk
grundlag og skal være ejer af bygningerne, som udgangs-
punkt videreføres. Der er med lovforslaget dermed ikke til-
sigtet en grundlæggende ændring af de grundlæggende be-
tingelser for statstilskud.
Med lovforslaget foreslås der dog indført nogle begrænse-
de lempelser i værnsreglerne.
For det første foreslås det, at skolerne får mulighed for at
varetage administrative opgaver for andre folkehøjskoler,
der er godkendt efter denne lov. Formålet med dette er, at
skolerne ikke bør begrænses i eventuelle muligheder for at
kunne effektivisere udførelsen af administrative opgaver ved
at indgå i administrative fællesskaber med andre folkehøj-
skoler. Det er indsat som en betingelse, at der indgås en
skriftlig aftale herom.
For det andet foreslås det, at folkehøjskolerne, uanset kra-
vet om, at skolens midler alene må komme skolens skole-
og undervisningsvirksomhed til gode, i begrænset omfang
vil kunne anvende egne midler til folkeoplysningsvirksom-
hed i Danmark. Hensigten med forslaget er at give mulighed
for, at skolen i højere grad kan styrke den lokale forankring
ved at udføre virksomhed, der ikke nødvendigvis kan karak-
teriseres som kursus- og undervisningsvirksomhed. Folke-
oplysningsvirksomhed udløser som udgangspunkt ikke til-
skud efter denne lov, og det forudsættes, at den udgør et be-
grænset omfang i forhold til skolens samlede aktiviteter. Det
er ikke hensigten med bestemmelsen at give folkehøjskoler-
ne mulighed for at drive foreningsvirksomhed eller aften-
skole efter folkeoplysningsloven, ligesom der ikke åbnes op
for, at folkehøjskoler kan drive egentlig erhvervsvirksom-
hed. Som konsekvens af, at skolen får mulighed for at udvi-
de sin virksomhed til folkeoplysende virksomhed, foreslås
det, at skolens årsplaner skal omfatte oplysninger herom til
brug for Kulturministeriets tilsyn og til sikring af åbenhed
omkring skolernes virksomhed.
For det tredje foreslås det, at kulturministeren gives be-
myndigelse til at godkende, at folkehøjskoler kan leje byg-
ninger og arealer i op til 10 år. Forslaget er en undtagelse til
hovedreglen om, at skolen skal være ejer af skolens bygnin-
ger eller hovedparten heraf. Der lægges med forslaget op til,
at kulturministeren kan godkende, at skoler kan leje bygnin-
ger og arealer i op til 10 år i et af følgende tilfælde: 1) Så-
fremt det sker til afløsning for eksisterende bygninger eller
arealer, f.eks. hvis en skole ønsker at udskifte elevværelses-
bygningen. 2) Såfremt en skole udvider og derved får brug
for nye bygninger eller arealer. 3) Såfremt der er tale om en
nyoprettet skole.
Forbuddet mod at leje bygninger blev oprindeligt indført
som værn mod koncerndannelse, da flere skoler indgik i
uhensigtsmæssige lejeaftalekonstruktioner. Med forslaget
gives der en begrænset lempelse af disse regler. Der gives
ikke med bestemmelsen adgang til at indgå uhensigtsmæs-
sige lejeaftalekonstruktioner, f.eks. med gentagne lejemål
eller lejemål med en udlejer, der lejer ud til flere skoleinitia-
tiver, hvilket kan indebære en nærliggende risiko for kon-
cerndannelse.
Bestemmelsen skal tilgodese, at f.eks. nye højskoler gives
mere tid til at finde varige bygningsmæssige løsninger samt
skaffe den fornødne kapital. Bestemmelsen skal desuden til-
godese, at det skal være lettere for eksisterende skoler at ud-
vide og modernisere bygningsmassen i en begrænset perio-
de. Efter udløbet af denne periode skal skolerne fortsat eje
sine bygninger i overensstemmelse med hovedreglen.
Slutteligt foreslås, at folkehøjskoler gives mulighed for at
eje bygninger, bortset fra skolens kernefaciliteter, sammen
med andre.
De øvrige betingelser til en folkehøjskole foreslås i vidt
omfang videreført. Således er der med forslaget fortsat lagt
op til, at der er krav til ledelse af skolen, der skal varetages
af en bestyrelse, forvaltning af skolens midler, krav til løn-
og ansættelsesvilkår, huslejeaftaler m.v. og krav til kursus-
deltagelse og mindste elevdeltagelse m.fl.
2.3. Aldersgrænse for elever på ungdomshøjskoler
2.3.1. Gældende ret
Den gældende lov om frie kostskoler indebærer, at folke-
højskoler tilbyder undervisning på kurser til voksne elever.
Dog er der visse folkehøjskoler, der har tilladelse til at tilby-
de undervisning til unge (ungdomshøjskoler). Voksne elever
er i medfør af den gældende lov elever, der ved kursets be-
gyndelse er fyldt 17½ år. For elever på ungdomshøjskoler
gælder, at de skal være mindst 16½ ved kursets begyndelse,
men ikke må være fyldt 19 år. Opfyldelse af alderskravet er
en betingelse for, at eleverne kan medregnes i årselevtallet,
der anvendes til at beregne taxametertilskuddet for folkehøj-
skolerne.
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser
Siden 2007 har ungdomshøjskolerne indgået i et forsøg,
hvor man har haft en tidsbegrænset dispensation til at optage
elever fra 16 år, i hvis uddannelsesplan der var indskrevet et
ophold på en ungdomshøjskole. Formålet med forsøget var
at vurdere, om et ophold på en ungdomshøjskole kan med-
virke til at fastholde unge under 16½ år, der ellers er på vej
ud af uddannelsessystemet, i enten uddannelse eller beskæf-
tigelse. Blandt de unge, der deltog i forsøget, var bl.a. flere,
der havde afbrudt gymnasiet i 1.g eller tidligt var faldet fra
en erhvervsuddannelse. Forsøgets konklusioner er bl.a., at et
ophold på en ungdomshøjskole kunne styrke de unges valg-
13
kompetence og modvirke frafald ved en efterfølgende ud-
dannelse.
2.3.3. Lovforslaget
I lovforslaget videreføres de gældende regler om alders-
kravene i vidt omfang. Elever på folkehøjskoler skal derfor
være 17½ år ved kursets begyndelse. Samtidig videreføres
udgangspunktet om, at elever på ungdomshøjskoler skal væ-
re mindst 16½ år ved kursets begyndelse, men ikke må være
fyldt 19 år. Der stilles dog forslag om en undtagelse, således
at unge mellem 16 og 16½ år, der vurderes ikke at være ud-
dannelsesparate, gives en mulighed for at blive fastholdt i et
undervisningsmiljø, hvor de kan vejledes videre til uddan-
nelse og erhverv. Undtagelsen får i praksis alene betydning
for de to eksisterende ungdomshøjskoler.
2.4. Særlige regler om betingelser for statstilskud
2.4.1. Gældende ret
Den gældende lov om frie kostskoler indeholder i kapitel
3 (Særlige regler om statstilskud) en række betingelser, fol-
kehøjskolerne skal opfylde for at kunne modtage statstil-
skud. Dette er f.eks. krav til årselevtallet, kursusbetingelser
og krav til undervisningen. Undervisningen i et fag eller en
faggruppe på et kursus kan højst omfatte halvdelen af under-
visningen for den enkelte elev, medmindre undervisningen i
faget eller faggruppen er af bred almen karakter.
Den brede almene undervisning finder sted, når fagets al-
mene perspektiver indgår i undervisningen. Det kan f.eks.
være filosofiske, kulturelle, historiske politiske, samfunds-
mæssige eller naturvidenskabelige perspektiver. Den brede
almene karakter er knyttet til undervisningens konkrete ind-
hold, perspektiv og den sammenhæng, faget sættes ind i. Al-
le fag kan danne udgangspunkt for undervisningen og kan
tilrettelægges med større eller mindre vægt på de brede al-
mene perspektiver.
Der stilles krav til undervisningen med det formål at sikre,
at eleverne modtager undervisning på skolen, og at eleverne
gennemfører kurset. Samtidig er der i den gældende lov krav
til kursers længde og mindste antal elever, ligesom der er
krav til tilskuddets anvendelse, hvor skolen kan disponere
over tilskud under ét, såfremt formålene med tilskuddene
opfyldes.
Formålet med reglerne er at sikre, at statens tilskud til fol-
kehøjskolerne bliver tildelt retmæssigt og anvendt retmæs-
sigt.
2.4.2. Kulturministeriets overvejelser
Kulturministeriet finder, at den gældende lovs betingelser
for modtagelse af statstilskud i det store og hele fortsat er
hensigtsmæssige. Den gældende lov kombineret med regu-
leringen i bekendtgørelse udgør et godt administrativt
grundlag, for så vidt angår krav til skolernes årselevtal, kur-
ser, undervisning, anvendelse af tilskud m.v.
Kulturministeriet har dog fundet, at kravet om, at halvde-
len af undervisningen skal være af bred almen karakter kan
udgøre en barriere for, at folkehøjskoler tilbyder ekstra ti-
mer, f.eks. i færdighedstilegnelse, idet ekstra timer til en
elev efter gældende ret vil medføre et krav om ekstra under-
visning af bred almen karakter.
2.4.3. Lovforslaget
Lovforslaget viderefører i vidt omfang den gældende lovs
betingelser for at modtage statstilskud i den gældende lovs
kapitel 3 (Særlige regler om statstilskud).
Det foreslås, at kravet vedrørende undervisning af bred al-
men karakter justeres, således at det fastsættes, at mindst
halvdelen af undervisningen for den enkelte elev skal være
af bred almen karakter. Som noget nyt foreslås det, at hvis
en folkehøjskole vælger at tilbyde flere færdighedstimer,
dvs. timer, der ikke er af bred almen karakter, således at ele-
vens samlede timeantal kommer op over normalt timetal på
ugebasis, skal eleverne have minimum 14 timers undervis-
ning af bred almen karakter. Der udløses derfor ved flere
færdighedstimer ikke et krav om, at antallet af undervis-
ningstimer af bred almen karakter sættes op. Dog garanteres
et minimum af undervisningstimer af bred almen karakter.
2.5. Tilskudsforenkling
2.5.1. Gældende ret
Den gældende lov om frie kostskoler indeholder regler om
statens tilskud til folkehøjskoler. Grundlæggende er statstil-
skuddet beregnet ud fra årselevtallet.
Statstilskuddet ydes til folkehøjskolerne som et årligt
grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Derud-
over gives folkehøjskolerne et taxametertilskud, der bereg-
nes ud fra et basistilskud (alle elever), et supplerende tilskud
(antal elever, der gennemfører mindst 2 ugers kursus) og et
yderligere supplerende tilskud (elever, der gennemfører
mindst 12 uger af et kursus). Staten yder derudover et byg-
ningstilskud ud fra antal årselever, hvilket beregnes ud fra
årselevtallet. Slutteligt kan der ydes særtilskud til specialun-
dervisning, tilskud til efteruddannelse og forsøgs- og udvik-
lingsarbejde og tilskud til elever fra en række lande.
2.5.2. Kulturministeriets overvejelser
Det er Kulturministeriets erfaring, at det nuværende taxa-
metersystem er komplekst og giver administrationsmæssige
vanskeligheder og vanskeligheder for skolerne for at gen-
nemskue deres tilskudsmuligheder. På denne baggrund for-
slås en forenkling af taxametersystemet.
2.5.3. Lovforslaget
Med lovforslaget videreføres den gældende lovs regler om
grundtilskud og taxametertilskud i vidt omfang. Den gæl-
dende lovs regler om særtilskud til specialundervisning, til-
skud til efteruddannelse og forsøgs- og udviklingsarbejde og
tilskud til elever fra en række lande videreføres ligeledes i
vidt omfang.
Ordlyden af lovteksten vedrørende taxametertilskud fore-
slås forenklet, således at det ikke længere deles op i et basis-
14
tilskud, et supplerende tilskud og et yderligere supplerende
tilskud, men i stedet deles op i tre kategorier: 1) et tilskud
for elever, der har gennemført kurser af en uges varighed el-
ler mindre end to uger af et kursus med en varighed på over
en uge, 2) tilskud for elever, der har gennemført mindst to
og mindre end 12 uger af et kursus, og 3) tilskud for elever,
der har gennemført mindst 12 uger af et kursus.
Med lovforslaget foreslås det nuværende bygningstaxame-
tertilskud ophævet, således at midlerne herfra bliver lagt ind
i de eksisterende puljer. Samtidig forenkles disse sprogligt.
Det er med lovforslaget ikke hensigten at give bevillings-
mæssige eller økonomiske konsekvenser for højskolerne,
idet der med forslaget alene er tale om en administrativ for-
enkling af regelsættet.
2.6. Øvrige bestemmelser
Lovforslaget viderefører i vidt omfang den gældende lov
om frie kostskoler, for så vidt angår folkehøjskolerne. Dette
gælder regler om kommunale tilskud og bidrag, krav til
regnskab og revision, regler om sanktioner ved overtrædelse
af lovens bestemmelser, klage- og tilsynsregler m.v.
Idet der stilles forslag om fremsættelse af en ny lov for
folkehøjskoler er lovens systematik og opbygning naturligt
også ændret. Samtidig er visse af bestemmelserne justeret
sprogligt for at lette læsevenligheden af loven.
Der henvises til de specielle bemærkninger, for så vidt an-
går sproglige og reaktionsmæssige justeringer af lovteksten.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
De forslåede ændringer af loven vil ikke medføre økono-
miske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. Forslaget indebærer desuden lettelser i
visse administrative begrænsninger for folkehøjskolerne,
herunder i forhold til muligheden for at indgå i administrati-
ve fællesskaber i lovforslaget § 3, stk. 2, muligheden for at
leje bygninger i lovforslagets § 3, stk. 5, og muligheden for
at eje bygninger sammen med andre i lovforslagets § 3, stk.
6. Samtidig foreslås taxametersystemet forenklet i lovforsla-
gets § 24.
5. De administrative konsekvenser for borgere
Forslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for
borgere.
6. De miljømæssige konsekvenser
Forslaget indebærer ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder regler, der vedrører EU-retten, her-
under § 7 om anbringelse af likvide midler, kravet om et
flertal af elever, der er danske statsborgere eller elever, der
kan sidestilles hermed i § 14, stk. 5, og lovforslagets § 30
om mulighed for at give støtte til danske statsborgere eller
personer, der kan sidestilles hermed, til deltagelse i kurser
på folkehøjskoler i andre nordiske lande. Forslaget vurderes
at være i overensstemmelse med EU-retten.
Det følger af TEUF artikel 63, at inden for rammerne af
bestemmelserne i TEUF kapitel 4, er alle restriktioner for
kapitalbevægelser og betalinger mellem medlemsstaterne
indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande for-
budt.
Et krav om, at likvide midler ikke må anbringes i pengein-
stitutter hjemmehørende i tredjelande eller i værdipapirer fra
tredjelande, udgør således en restriktion i TEUF artikel 63’s
forstand. Hvis restriktionen er begrundet i tvingende almene
hensyn, og kan anses for egnet til at sikre virkeliggørelsen af
det omhandlede mål uden at gå videre end nødvendigt med
henblik på virkeliggørelsen af dette mål, vil den imidlertid
være i overensstemmelse med EU-retten.
Henset til, at restriktionen i lovforslagets § 7 er begrundet
i hensynet til kontrol med og sikkerhed for af staten udbetalt
støtte til folkehøjskoler, må restriktionen anses for sagligt
begrundet. Endvidere er den egnet til at opnå det formål, der
forfølges og er proportional, idet danske myndigheder ikke i
samme omfang har mulighed for at indhente oplysninger fra
pengeinstitutter i tredjelande.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i høring hos Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering, Datatilsynet, Rigsrevisio-
nen, Kommunernes Landsforening (KL), Akademikernes
Centralorganisation, Børne- og Kulturchefforeningen, Dan-
marks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Psykolog For-
ening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskolefor-
ening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Det Centrale Handicapråd, Ef-
terskoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen Ligeværd, FSR –
danske revisorer, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers
Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, Landsorga-
nisationen i Danmark, Lærernes Centralorganisation, Natio-
nalt Videncenter for Frie Skoler, Private Gymnasier og Stu-
denterkurser.
15
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Kan medføre administrative lettelser for
folkehøjskolerne
Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse er i vidt omfang en viderefø-
relse af den gældende § 1 i lov om frie kostskoler, for så vidt
angår folkehøjskoler, og indeholder det overordnede formål
for folkehøjskoler.
Bestemmelsen giver folkehøjskolerne et hovedsigte, der
dækker folkehøjskolernes opgave i relation til forholdet
mellem folk, nation, stat og statslige fællesskaber. Hoved-
sigtet er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse. Livsoplysning er et begreb, der rummer universel-
le og almenmenneskelige problemstillinger. Livsoplysning
ligger i forlængelse af den bestående oplysningstradition for
de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen.
Herved fremhæves folkehøjskolernes opgave af eksistentiel
karakter, som bygger på den enkelte skoles selvvalgte vær-
digrundlag. Folkelig oplysning rummer oplysning om store
og små fællesskaber samt forholdet til det individuelle. I fol-
kelig oplysning er det individuelle og det fælles sider af
samme sag og hinandens forudsætninger. Demokratisk dan-
nelse understreger opgaven i at fastholde og udvikle en pro-
ces, der fører frem mod demokrati. Det markerer, at det er
folkehøjskolernes opgave at danne sine elever til engagerede
medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demo-
kratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens
emner og kursernes tilrettelæggelse. En folkehøjskoles un-
dervisning skal have en bred almen karakter. Skolen kan
godt tilrettelægge sin undervisning med udgangspunkt i et
bestemt emne, så enkelte fag eller faggrupper har mange
ugentlige undervisningstimer, men det må ikke ske på be-
kostning af undervisningens brede almene karakter. Med
værdigrundlaget understreges, at højskoler er idébårne sko-
ler, som selv vælger de værdier, som skolens formål, praksis
og selvevaluering hviler på.
Med hovedsigtet er det markeret, at et højskoleophold sig-
ter videre end det kortsigtede og personlige. Opholdet på en
folkehøjskole skal både understrege det personlige og eksis-
tentielle perspektiv og den samfundsmæssige og demokrati-
ske udfordring. Alle elever skal have en undervisning, der er
af bred almen karakter. Herved understreges, at undervisnin-
gen skal perspektiveres af f.eks. filosofisk, historisk, poli-
tisk, samfunds- eller naturvidenskabelig karakter. Et ophold
på en folkehøjskole er mere end undervisning. Det under-
streges af samvær i overensstemmelse med skolernes traditi-
on for kostskoleophold. Sigtet med undervisningen og sam-
været på en folkehøjskole er den almene oplysning om de
fælles menneskelige vilkår.
Det er med bestemmelsen målet at fremme elevernes er-
kendelse, styrke deres lyst og evne til at deltage i familie-,
arbejds-, samfunds- og kulturlivet samt virke for mellemfol-
kelig forståelse. Det er hensigten, at eleverne gennem et op-
hold på en folkehøjskole styrker deres personlige, almene og
faglige kompetencer.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at folkehøjskoler, jf. stk.
1, der er godkendt som ungdomshøjskoler inden udgangen
af 1971, som udgangspunkt kan tilbyde kurser for elever,
der ikke overholder lovens alderskrav i § 11.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.1.3.
Til § 2
Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om
frie kostskoler, § 4. Det fremgår af den foreslåede bestem-
melse, at elever skal bo på skolen under kurset. Kostskole-
begrebet er et grundlæggende princip for folkehøjskolerne.
Af forslagets stk. 2 fremgår, at skolerne dog har mulighed
for at optage elever, der under kurset ikke skal bo på skolen
(dagelever).
Af forslagets stk. 3 fremgår, at ministeren kan fastsætte
regler om dagelever, herunder om antallet af dagelever. Ef-
ter gældende regler kan dagelever på højskolerne højst ud-
gøre 15 % af årselevtallet.
Medregningen af disse dagelever er som i den gældende
lov suppleret med en bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om begrænset medregning af disse elever i skolens
tilskudsudløsende årselevtal i lovforslagets § 12, stk. 3.
16
Til § 3
Bestemmelsen er delvist en videreførelse af lov om frie
kostskoler, § 6, dog med ændringer og nye bestemmelser,
som beskrevet nedenfor.
Stk. 1 er en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret
og indeholder grundlæggende betingelser for, at en folkehøj-
skole kan oppebære statsligt tilskud.
Af stk. 1, nr. 1, fremgår, at skolen skal være en privat
selvejende institution, som er omfattet af § 1, og at skolens
styring og ledelse skal reguleres i en vedtægt. Ved en privat
selvejende institution forstås en selvejende institution, der er
oprettet på privat initiativ. Folkehøjskoler er som de øvrige
frie kostskoler, de frie grundskoler, private gymnasieskoler
og private hf-kurser institutioner, der ikke er oprettet med
henblik på imødekommelse af en offentlig forpligtelse for et
landsdækkende uddannelsesudbud.
Af forslagets stk. 1, nr. 2, fremgår, at skolen skal være
uafhængig, hvilket betyder, at den skal indrette sin virksom-
hed alene med henblik på at varetage skolens egne interesser
til gavn for eleverne, og at den ikke må indgå i et styret fæl-
lesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende
eller udefrakommende interesser. Skolen skal være uafhæn-
gig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder, selska-
ber, foreninger m.fl., erhvervsdrivende som ikke-erhvervs-
drivende, jf. dog stk. 2 og bemærkningerne hertil, om, at en
folkehøjskole kan varetage administrative opgaver for andre
folkehøjskoler, godkendt efter denne lov. Skolen må alene
styres af interessen for at drive den pågældende skole til
gavn for skolens egne elever, ligesom skolens midler, herun-
der de offentlige tilskud, alene må komme skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog stk. 3 og bemærk-
ningerne hertil, om adgang til i begrænset omfang at anven-
de egne midler til folkeoplysningsvirksomhed.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, har ikke til formål at hindre
normalt gensidigt, primært pædagogisk begrundet, samar-
bejde skolerne imellem eller at hindre skolens eventuelle øv-
rige aktiviteter i overensstemmelse med hidtidig praksis,
hvor skoler f.eks. har kunnet udnytte overskydende kapaci-
tet eller har gennemført kursusaktiviteter, der ikke udløser
tilskud efter denne lov, dvs. så længe aktiviteterne har et be-
grænset omfang, ikke er at betragte som egentlig erhvervs-
virksomhed og kommer skolens skole- og undervisnings-
virksomhed til gode. Samarbejdet må ikke gå så vidt, at et
fælles mål overskygger den enkelte institutions interesse i at
arbejde for udvikling og økonomisk konsolidering af skolen
som selvstændig enhed.
Overtrædelse af uafhængighedskravet er f.eks., hvis flere
folkehøjskoler er underkastet en central økonomisk styring.
Derudover vil det være en overtrædelse af uafhængigheds-
kravet, hvis en skole har en så tæt tilknytning til en forening
eller en anden organisation (evt. en person), der har været
initiativtager til at oprette skolen, at skolen lader sig styre af
denne forening og fremmer denne forenings interesser på
bekostning af skolens interesser, f.eks. ved at skaffe forenin-
gen m.v. økonomisk fordelagtige aftaler, som for skolen er
urimelige (uøkonomiske), eller foreningen benytter skolens
faciliteter vederlagsfrit. Et andet eksempel kan være, at sko-
len afholder udgifter for en forening, person m.v. for udgif-
ter, som skolen ellers ikke ville havde påtaget sig, f.eks. ind-
køb af bøger, materiale og varer, som foreningen benytter,
afholder foreningens telefonudgifter og i øvrigt betaler for
foreningens aktiviteter.
Hvis skolen ikke opfylder uafhængighedskravet, kan sko-
len ikke modtage tilskud efter denne lov. Bestemmelserne i
forslagets kapitel 11 finder i så fald anvendelse. Ministeriet
kan, jf. forslagets § 34, indkalde oplysninger med henblik på
undersøgelse af, om lovens betingelser er opfyldt, herunder
krav om uafhængighed.
Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 3, skal sikre, at sko-
len har et bagland, der bidrager økonomisk til skolens opret-
telse, og som står bag dens virksomhed, også økonomisk.
Skolekreds/repræsentantskab kan være sammensat af private
personer, foreninger m.v. og offentlige myndigheder. Priva-
te interesser, forstået som andet end offentlige myndigheder,
skal dog udgøre flertallet. Det forudsættes fastsat i vedtæg-
terne, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, og bemærkningerne hertil,
hvilke foreninger m.v. der kan være medlem, og med hvilket
antal personer hver forening kan lade sig repræsentere på
generalforsamlingen. Generalforsamlingen er ikke skolens
øverste myndighed i den forstand, at den kan omgøre besty-
relsens beslutninger i konkrete sager, men den kan som
valgforsamling udskifte den del af bestyrelsen, der vælges
på generalforsamlinger. Det økonomiske bidrag til skolens
oprettelse og virksomhed er henholdsvis engangsbeløb og
kontingent. Kontingentet forudsættes fastsat på generalfor-
samlingen. Der er således ikke tale om økonomisk hæftelse
for medlemmerne ud over kontingent. Medlemmer har på
den anden side heller ikke krav på at få andel i et eventuelt
overskud.
Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 4, skal sikre, at kost-
skoleformen fastholdes, at lovens intentioner overholdes, og
at skoleprojekter, der ikke er tilstrækkeligt seriøse, forhin-
dres. Kostskoleformen er karakteristisk ved, at skolen dan-
ner ramme om samvær mellem elever, lærere, forstander og
øvrige ansatte, også uden for undervisningstiden. Skolefor-
men styrkes derfor, når skolen har egen kostforplejning og
passende opholdsareal, og når der bor en forstander og lære-
re på skolen. Der stilles krav om familieboliger for forstan-
der og lærere i umiddelbar tilknytning til undervisnings-,
kostforplejnings- og opholdsarealerne. Det forudsættes med
forslaget, at boligerne bebos af fastansatte lærere og forstan-
deren. En mindre del af en skoles undervisningsfaciliteter
kan ligge uden for den geografiske og bygningsmæssige en-
hed, men kernefaciliteterne skal fortsat udgøre en geografisk
og bygningsmæssig enhed. Ved kernefaciliteter forstås byg-
ninger, der indeholder elevværelser, forstander- og lærerbo-
lig, kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og til-
strækkelige undervisningsfaciliteter. Enkelte særlige under-
visningsfaciliteter kan ligge uden for den geografiske og
bygningsmæssige enhed. Disse særlige undervisningsfacili-
teter skal ligge i en sådan afstand fra kernefaciliteterne, at de
kan anvendes i den daglige undervisning, og uden at en stør-
re del af skoledagen går med transport. Ved særlige under-
17
visningsfaciliteter forstås undervisningsfaciliteter, der ligger
ud over, hvad der i forhold til skolens elevkapacitet er egnet
og tilstrækkeligt. Den geografiske og bygningsmæssige en-
hed kan i visse tilfælde adskilles matrikulært af f.eks. en
mindre vej. Dette forudsætter, at kostskolemiljøet fortsat
kan fastholdes. Om kostskolemiljøet kan fastholdes vil bl.a.
afhænge af de trafikale forhold. Det skal være enkelt, trygt
og sikkert at færdes inden for den geografiske og bygnings-
mæssige enhed.
Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 5, medfører et krav
om etableringsbudget og driftsbudget, der dokumenterer, at
skolen kan begynde virksomheden på et rimeligt økonomisk
grundlag og aktivitetsniveau. Udgiften pr. årselev til renter
og afdrag af lån, der er sikret ved pant i skolens faste ejen-
domme, og leje af bygninger og arealer samt ejendomsskat-
ter må ikke overstige et beløb, der fastsættes på de årlige fi-
nanslove, efter fradrag af særlige indtægter, f.eks. renter af
bunden kapital. Udgifter til leasing af nødvendigt inventar
indgår i beregningen.
Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 6, har til formål at
sikre, at en udlejer ikke gives en monopolagtig fordel til
skade for skolen. Bestemmelsen stiller krav om, at skolen
skal være eneejer af en meget stor og sammenhængende del
af skolens bygninger og arealer til såvel undervisning som
kostskoleformål. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, er præciseret i
forhold til gældende ret, således at det fremgår, at ejerkravet
vedrører bygninger og arealer. Dette er i overensstemmelse
med den gældende fortolkning af den gældende lov om frie
kostskoler. Lejemål for en lille del af skolens bygninger el-
ler arealer vil være acceptabel. Det vil typisk dreje sig om
lejemål til idrætsformål eller lignende. Skolen skal være
eneejer, dvs. at der ikke kan være tale om ejerskab i form af
en del af aktierne eller andelene i et aktie- eller andelssel-
skab, ideelt sameje eller lignende. Der henvises dog til dette
lovforslags undtagelser i bestemmelsens stk. 5 og 6. Ejerfor-
hold, dets karakter og økonomi skal dokumenteres ved an-
søgning til godkendelse.
Stk. 2 er ny og foreslås anvendt ved, at folkehøjskolerne
kan finde frem til en fælles løsning af administrative opga-
ver. Det kan f.eks. være fælles kontorhold og lønadministra-
tion. Det er et krav, at der indgås en skriftlig aftale herom,
der skal indeholde konsekvenser ved manglende opfyldelse
af aftalen, adgang til udtræden af aftalen og opløsning af
fællesskabet. Der må alene indgås aftaler mellem folkehøj-
skoler, der er godkendt som folkehøjskoler efter denne lovs
betingelser for at kunne få tilskud.
Stk. 3 er ny, og det foreslås med denne bestemmelse, at
folkehøjskolerne får mulighed for i begrænset omfang at an-
vende deres egne midler til folkeoplysningsvirksomhed.
Ved egne midler forstås skolens indtægter ud over offentlige
tilskud, bortset fra offentlige tilskud, hvis det gives specifikt
til dette formål. Folkeoplysningsvirksomhed udløser som
udgangspunkt ikke tilskud efter denne lov.
Ved folkeoplysningsvirksomhed menes virksomhed, der
er i overensstemmelse med højskolernes hovedsigte om livs-
oplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Den
folkeoplysende virksomhed skal hænge sammen med sko-
lens tilskudsberettigende virksomhed, herunder skolens vær-
digrundlag og formål, som fremgår af skolens vedtægt.
Selvom forslaget først og fremmest er møntet på lokalt for-
ankrede folkeoplysende aktiviteter, findes der ikke anled-
ning til at pålægge skolerne en bestemt geografisk afgræns-
ning af aktiviteterne. Med forslaget vil f.eks. højskoler, der
deler værdier og formål, kunne samarbejde om folkeoply-
sende aktiviteter, selvom de ikke geografisk er placeret tæt
på hinanden.
Forslaget er begrundet i, at folkehøjskolerne fungerer som
lokale kulturinstitutioner, der udøver folkeoplysning i bred
forstand. Der er en lang tradition for, at folkehøjskolerne
lukker deres døre op for lokalbefolkningen, hvad enten det
er til aftenforedrag eller til afholdelsen af særlige folkeoply-
sende arrangementer. Som led i den enkelte folkehøjskoles
folkeoplysende virksomhed kan der foregå mange slags ak-
tiviteter både på skolen og i lokalområdet.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen at give folkehøj-
skolerne mulighed for at drive foreningsvirksomhed eller af-
tenskole efter folkeoplysningsloven, ligesom der ikke åbnes
op for, at folkehøjskoler kan drive egentlig erhvervsvirk-
somhed. Der henvises til de specielle bemærkninger til stk.
1, nr. 2. Dette svarer til den gældende lov om frie kostsko-
ler.
Det er hensigten med forslaget, at udgifter til de folkeop-
lysende aktiviteter skal være af begrænset omfang, dvs. de
må alene udgøre en mindre andel af egne midler. Det fore-
slås, at kulturministeren gives bemyndigelse til at udstede
regler, der fastlægger omfanget af den andel af egne midler,
der kan benyttes til folkeoplysende aktiviteter, jf. stk. 7.
Stk. 4 er i vidt omfang en uændret videreførelse af den
gældende lovs § 6, stk. 2. Det bemærkes, at denne bestem-
melse er relevant for de skoler, der er godkendt før den 1.
januar 1994 og dermed har bevaret retten til tilskud med den
daværende geografiske beliggenhed. Disse skoler vil grad-
vist kunne komme nærmere en opfyldelse af kravet om geo-
grafisk og bygningsmæssig enhed. Kravet om geografisk og
bygningsmæssig enhed vil desuden ikke være til hinder for
en udvikling af skolerne, der medfører en forbedring af den
geografiske og bygningsmæssige sammenhæng.
Ved fastlæggelse af, hvad der udgør skolens geografiske
og bygningsmæssige enhed, skal der lægges vægt på place-
ringen af skolens kernefaciliteter, jf. ovenfor under bemærk-
ningerne til stk. 1, nr. 4. Ved kernefaciliteter forstås bygnin-
ger, der indeholder elevværelser, forstander- og lærerbolig,
kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og tilstræk-
kelige undervisningsfaciliteter.
Som et nyt stk. 5 foreslås en undtagelse til hovedreglen i
stk. 1, nr. 6, om, at skolen skal være ejer af skolens bygnin-
ger eller hovedparten heraf. Af den foreslåede stk. 5 frem-
går, at skoler kan leje bygninger og arealer i op til 10 år i et
af følgende tilfælde: 1) Såfremt det sker til afløsning for ek-
sisterende bygninger eller arealer, f.eks. hvis en skole øn-
sker at udskifte elevværelsesbygningen. 2) Såfremt en skole
udvider og derved får brug for nye bygninger eller arealer.
3) Såfremt der er tale om en nyoprettet skole. Bestemmelsen
18
skal tilgodese, at f.eks. nye højskoler gives mere tid til at
finde varige bygningsmæssige løsninger samt skaffe den
fornødne kapital. Bestemmelsen skal desuden tilgodese, at
det skal være lettere for eksisterende skoler at udvide og
modernisere bygningsmassen i en begrænset periode. Efter
udløbet af denne periode skal skolerne fortsat eje sine byg-
ninger i overensstemmelse med hovedreglen i stk. 1, nr. 6.
Forbuddet mod at leje bygninger blev oprindeligt indført
som værn mod koncerndannelse, da flere skoler indgik i
uhensigtsmæssige lejeaftalekonstruktioner. Med forslaget
gives der en begrænset lempelse af disse regler. Det er ikke
med bestemmelsen hensigten, at der skal gives adgang til at
indgå uhensigtsmæssige lejeaftalekonstruktioner, f.eks. med
gentagne lejemål eller lejemål med en udlejer, der lejer ud
til flere skoleinitiativer, hvilket kan indebære en nærliggen-
de risiko for koncerndannelse.
Bestemmelsen foreslås suppleret med ny bestemmelse i
dette lovforslags § 37, nr. 5, hvorefter kulturministeren kan
beslutte, at der ikke ydes tilskud til skoler, hvis der efter mi-
nisterens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
opfylder kravene om uafhængighed, ved at der er en nærlig-
gende risiko for, at skolen styres af andre, f.eks. ved at indgå
gentagne lejemål eller lejemål med udlejer til flere skoler.
Der henvises til bemærkninger til § 37. Huslejeaftaler skal
overholde denne lovs bestemmelser herom, jf. § 19 og be-
mærkningerne hertil. Ministeren kan med hjemmel i lovfor-
slagets § 19, stk. 2, fastsætte regler om, hvorledes markeds-
lejen vedrørende udleje fastsættes.
Som et nyt stk. 6 foreslås, at en mindre del af folkehøjsko-
lens undervisningsfaciliteter kan ejes sammen med andre.
Bestemmelsen, som er en undtagelse til stk. 1, nr. 6, foreslås
at gælde for bygninger, der ligger udover skolens kernefaci-
liteter. Med forslaget kan en højskole sammen med andre
opføre nye undervisningsfaciliteter, som begge parter kan
benytte sig af. F.eks. kan en højskole sammen med den lo-
kale kommune opføre en idrætshal, som både højskolen og
kommunen kan anvende. Da bestemmelsen alene drejer sig
om undervisningsfaciliteter, kan den ikke finde anvendelse
over for skolens elevværelser, forstander- og lærerbolig,
kostforplejnings- og opholdsarealer.
Det foreslås med stk. 7, at kulturministeren får bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk.
1, herunder om bygninger og arealer, om administrative op-
gaver i stk. 2, herunder om karakteren af de administrative
opgaver, der tillades og omfanget heraf, og omfanget af de
folkeoplysende aktiviteter, der foreslås tilladt efter stk. 3.
Til § 4
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 6, stk. 6. Med den foreslåede be-
stemmelse fastlægges fristen for indsendelse af ansøgning
med henblik på at blive godkendt. Ved ansøgning om god-
kendelse til tilskud skal en skole bl.a. have truffet endelig
beslutning om skolens profil, undervisningens karakter og
skolens beliggenhed. Der skal desuden indsendes en del ma-
teriale, f.eks. projektbeskrivelse, vedtægter, budgetter, byg-
ningstegning og matrikelkort m.v., med ansøgningen. An-
søgningen afvises, hvis der er mangler ved det indsendte
materiale, der ikke er af uvæsentlig karakter.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 om, at en skole, der i
to efter hinanden følgende finansår ikke har oppebåret til-
skud, skal søge om godkendelse efter stk. 1, indebærer, at
skoler, som igennem to år ikke har gennemført tilskudsbe-
rettigende aktiviteter, ikke umiddelbart kan genoptage til-
skudsberettigende aktiviteter det tredje år, men skal ansøge
om godkendelse til tilskud på linje med nye skoler
Af den foreslåede stk. 3 fremgår, at kulturministeren gives
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fremgangs-
måden ved ansøgninger, herunder om tidsfrister, procedurer
og oplysninger, der skal indsendes til Kulturministeriet.
Til § 5
Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om
frie kostskoler § 6 stk. 2, og stk. 4-5.
Af stk. 1 foreslås, at skolens bestyrelse skal have ansvaret
for skolens vedtægt, og at vedtægten for en folkehøjskole
skal godkendes af kulturministeren ved oprettelsen af sko-
len. Ministerens godkendelse skal sikre, at vedtægten ved
oprettelsen er i overensstemmelse med lov og bekendtgørel-
ser. Ministerens godkendelse af den nye vedtægt ved sam-
menlægning, spaltning og ved etablering eller ophør af kom-
bination med anden skoleform skal bl.a. sikre, at vedtægten
overholder det i loven fastsatte formål for skoleformen.
Kulturministeren skal ikke godkende vedtægtsændringer,
som ikke indebærer grundlæggende ændringer af skolens
virke, f.eks. ændringer, som vedrører indsættelse af en næst-
formand i bestyrelsen, ændring af kredsen af de udpegnings-
berettigede til skolens bestyrelse eller antallet af bestyrelses-
medlemmer. Skolens navn skal ikke særskilt godkendes af
ministeren.
Vedtægtsændringer, som ikke skal godkendes af ministe-
ren, vil, som det også gælder for øvrige vedtægtsændringer,
fortsat skulle være i overensstemmelse med loven og tilhø-
rende bekendtgørelser. Kulturministeriet fører tilsyn med, at
skolens vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen,
og kan i tilfælde af overtrædelser udstede påbud, jf. lovfor-
slagets § 34 og bemærkningerne hertil, eller anvende til-
skudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. lovforslagets
kapitel 11 og bemærkningerne hertil.
Af stk. 2 fremgår, at skolens vedtægt bl.a. skal indeholde
bestemmelser om institutionens styring og ledelse, om frem-
gangsmåden ved skolens nedlæggelse og om skolens værdi-
grundlag. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte andre for-
mål for skolen end formål omfattet af loven. Overskydende
midler skal ved skolens nedlæggelse anvendes med ministe-
rens godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til lo-
ven. Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelse om, at
overskydende midler ved skolens nedlæggelse alene kan an-
vendes til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven,
for at hindre at eventuelle overskydende midler kan bruges
til andre formål.
Med anden lovgivning på uddannelsesområdet menes
f.eks. lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige be-
19
hov og den foreslåede lov om efterskoler, husholdningssko-
ler og håndarbejdsskoler.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at skolens vedtægt m.v.
skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Såfremt generalforsamlingen medvirker ved vedtægtens
vedtagelse, bør datoen for dennes tilslutning også fremgå af
hjemmesiden. Bestemmelsen skal sikre mulighederne for, at
interessenter i og omkring skolen kan gøre sig bekendt med
de gældende vedtægters indhold samt ikrafttrædelsesdato.
Det kan f.eks. være lærere, elever på skolen, skolekreds
samt eventuelle tredjeparter, som indgår aftale med skolen.
Såfremt en skole ikke på skolens hjemmeside offentliggør
vedtægten med oplysninger om datoer for bestyrelsens ved-
tagelse eller for bestyrelsens og generalforsamlingens vedta-
gelse i fællesskab m.v. eller ikke offentliggør værdigrundla-
get, kan ministeren udstede påbud til skolen herom, jf. § 34
og bemærkningerne hertil.
Af stk. 4 fremgår, at kulturministeren foreslås bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold,
herunder om hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlæg-
ges til en generalforsamling, skolekreds eller lignende. Be-
myndigelsen forventes anvendt til at udstede en bekendtgø-
relse, hvoraf det fremgår, at navneændringer skal anmeldes
til ministeriet, og at vedtægten skal indeholde bestemmelser
om institutionens formål, styrelse og økonomiske forhold,
herunder om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggel-
se. Bemyndigelsen vil endvidere blive benyttet til at sikre, at
der ikke henlægges ledelsesbeføjelser til generalforsamling,
skolekreds eller lignende. Det indebærer f.eks., at beføjelsen
til at udpege revisor ikke i vedtægten kan henlægges til sko-
lens generalforsamling.
Til § 6
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 7.
Af stk. 1 fremgår, at den overordnede ledelse af en folke-
højskole skal varetages af en bestyrelse, og at bestyrelsens
ansvar over for ministeren vedrører overholdelse af loven,
regler og påbud fastsat af ministeren. Bestyrelsen er således
ansvarlig for, at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud
overholdes.
Flertallet af bestyrelsens medlemmer vælges på general-
forsamlingen eller repræsentantskabsmøde blandt skolekred-
sens eller repræsentantskabets medlemmer. Der skal afhol-
des en årlig generalforsamling. De øvrige medlemmer kan
udpeges af foreninger, kommuner m.v.
Bestemmelsen i lovforslagets stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder
ikke for de skoler, hvis bestyrelse inden den 1. januar 1994
er sammensat på en anden måde ifølge godkendte vedtægter
eller er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab, jf.
lovforslagets § 39, stk. 4.
Af stk. 2 er det hensigten, at skolen skal ledes af en besty-
relse, der ikke i forhold til skolen har andre økonomiske in-
teresser. Det er vigtigt, at de offentlige midler forvaltes i
overensstemmelse med de skoleformål, hvortil de er givet.
For at sikre, at uvedkommende interesser ikke påvirker be-
slutningsprocessen i skolerne, fremgår det direkte af loven,
at der ikke må udpeges personer til bestyrelsen, som samti-
dig via bestyrelsespost, ansættelsesforhold eller på anden
måde må antages ikke med sikkerhed at være i stand til at
fungere uafhængigt.
Begrebet udleje i lovteksten omfatter også udlejning i
form af leasing. Med ordet kontrollerer i stk. 2, nr. 2, tænkes
på en egentlig økonomisk eller styringsmæssig kontrol med
udlejer. Stk. 2 gælder, uanset på hvilken måde udlejer er or-
ganiseret, det være sig via forening, privatejet virksomhed,
selskab eller anden erhvervsmæssig virksomhed. Ordet fon-
de skal forstås bredt, omfattende såvel erhvervsdrivende
som ikkeerhvervsdrivende fonde. Som eksempel på ikkeer-
hvervsdrivende selvejende institutioner kan nævnes andre
godkendte skoler, f.eks. frie grundskoler og erhvervsskoler.
For at sikre den enkelte folkehøjskoles uafhængighed, og at
bestyrelsen alene har den enkelte skoles interesser for øje, er
det desuden ikke muligt at være medlem af flere folkehøj-
skolers bestyrelser.
Af stk. 3 fremgår, at såfremt lejeforholdet er af uvæsent-
ligt omfang, så finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse. Det er
foreslået, jf. stk. 7, at kulturministeren kan fastsætte en ba-
gatelgrænse med hensyn til en udlejningsaktivitets betyd-
ning for uafhængighedsforholdet.
Af stk. 4 fremgår, at kulturministeren gives bemyndigelse
til at dispensere fra bestemmelsen for visse skoler oprettet
før den 1. januar 1996, idet habilitetsreglerne for medlem-
mer af bestyrelser kan få uheldige konsekvenser for visse
skoler.
Af stk. 5 fremgår, at reglerne om inhabilitet og tavsheds-
pligt m.v. i forvaltningsloven også finder anvendelse for be-
styrelse, forstander og andre ansatte ved skolen.
Bestemmelsen i stk. 6 præciserer forstanderens ansvar
som den daglige leder. Forstanderen skal lede skolen i over-
ensstemmelse med skolens vedtægter, herunder dens værdi-
grundlag, og ud fra de overordnede retningslinjer, som be-
styrelsen udstikker. Forstanderen har det pædagogiske an-
svar for skolens aktiviteter og er ansvarlig for kursernes
gennemførelse.
I stk. 7 gives kulturministeren bemyndigelse til at fastsæt-
te regler om bestyrelsens underretningspligt, hvilket i over-
ensstemmelse med gældende ret forventes udnyttet til regler
om, at bestyrelsen f.eks. i tilfælde af indgivelse af en kon-
kursbegæring eller betalingsstandsning m.v. skal underrette
Kulturministeriet. Der gives desuden kulturministeren be-
myndigelse til at fastsætte en bagatelgrænse med hensyn til
en udlejningsaktivitets betydning for bestyrelsesmedlem-
mers uafhængighed, da det antages, at udlejning af lokaler
m.v. i meget begrænset omfang ikke indebærer en risiko for,
at bestyrelsesmedlemmerne ikke varetager skolens tarv. Ba-
gatelgrænsen vil vedrøre en ubetydelig del af skolens lokaler
og af skolens lejeudgift. Bagatelgrænsen vil blive fastlagt i
relation til skolens størrelse og hertil svarende lokalefor-
brug. Det pågældende bestyrelsesmedlems habilitet må i øv-
rigt vurderes efter forvaltningsloven.
20
Til § 7
Bestemmelsen er i vidt omfang en indholdsmæssig uænd-
ret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 8.
Stk. 1 om anbringelse af skolens midler omfatter både til-
skudsmidler og midler, der er tilgået skolen på anden måde,
f.eks. fra elevbetaling. Bestemmelsen sikrer langsigtede
hensyn, idet risikobetonede pengeanbringelser kan bringe
skolens økonomi i fare, og bl.a. også betyde tab af de offent-
lige tilskud. Ved anbringelse af skolens midler skal skolen
tage hensyn til den forventede længde af investeringen samt
begrænsning af mulige kurstab.
Det er dog ikke hensigten at blokere for, at en skole som
led i den daglige drift kan binde et forholdsmæssigt lille be-
løb i et lokalt værk eller lignende, f.eks. en vindmølle, der
leverer elektricitet til skolen, såfremt investeringen giver
skolen en bedre pris for nødvendige leverancer eller andre
ydelser til dækning af den almindelige skoledrift.
Da investeringsforeninger typisk benyttes til langsigtede
investeringer, findes det bedst stemmende med skolernes be-
hov at forbyde anbringelse af skolens likvide midler i inve-
steringsforeninger. Skolerne har behov for placering af li-
kvide midler på en sådan måde, at det er muligt at opnå en
bedre forrentning og samtidig at kunne få frigivet midlerne
hurtigt. Der bør kun være tale om placering af likvide midler
inden for en kortere periode. Forbuddet omfatter f.eks. også
beviser i investeringsforeninger, der alene investerer i dan-
ske obligationer.
Anbringelse i udenlandske værdipapirer må kun ske i vær-
dipapirer, udstedt i andre lande inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og kun såfremt
værdipapirerne giver samme sikkerhed som de værdipapirer,
der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Det er ikke tilladt at investe-
re i aktier og investeringsforeningsbeviser, jf. stk. 2.
Hovedreglen i stk. 2 er, at investering i aktier og investe-
ringspapirer ikke er tilladt. Dog kan en skole, f.eks. som led
i den daglige drift for at opnå en bedre bankrente for inde-
stående af driftsmidler i den lokale bank (f.eks. på en kasse-
kredit) købe en bankaktie efter de sædvanlige tilbud herom
inden for bankvæsenet. Som eksempel på en investering, der
ikke er tilladt, kan nævnes køb af pantebreve. Tilfælde, hvor
det er tilladt at anbringe likvide midler i andelsbeviser, er
f.eks. ved medlemskab af EDB-Brugsen for derved at kunne
benytte sig af dennes administrative ydelser. Medlemskabet
betyder, at skolerne skal investere i andelsbeviser. Med be-
stemmelsen om, at skolerne må investere i forsyningsvirk-
somheder m.m., er det sikret, at det er muligt for skolerne
lovligt at anskaffe andelsbeviser og dermed opnå økonomi-
ske fordele.
Af stk. 3 fremgår, at kulturministeren kan fastsætte regler
om anvendelsen af finansielle instrumenter i forbindelse
med lånoptagelse. Det er hensigten, at hjemlen vil blive ud-
møntet i bekendtgørelse, der nærmere kan fastsætte regler
om begrænsninger i skolernes muligheder for at optage sær-
ligt risikable låneformer.
Til § 8
Bestemmelsen er i vidt omfang en indholdsmæssig uænd-
ret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 11, stk. 1-4.
I det foreslåede stk. 1 præciseres, at der er krav om, at en
folkehøjskole skal have andre indtægter end statstilskud.
Der menes med andre indtægter end statstilskud indtægter
fra elevbetaling. Herudover kan skolen også have andre ind-
tægter.
I stk. 2 præciseres, at eleven skal yde en elevbetaling, som
fastsættes af skolen. Hvis elevbetalingen ikke er i overens-
stemmelse med reglerne i denne lov, eller hvis skolen undla-
der at inddrive skyldig elevbetaling, mistes retten til tilskud
for den pågældende elev, jf. lovforslagets § 36.
Elevbetalingen omfatter ikke beløb, der opkræves indivi-
duelt, f.eks. betaling for enkeltværelser, særlige materialer i
forbindelse med undervisningen og ekskursioner. Skolen
fastsætter inden for de nævnte rammer selv den enkeltes
elevbetaling.
I stk. 3 gives skolen mulighed for at nedsætte elevens
egenbetaling til halvdelen af den på de årlige finanslove
fastsatte mindste elevbetaling. Skolen skal konkret kunne
begrunde de tilfælde, hvor den har givet nedsættelse af elev-
betalingen.
Af den foreslåede stk. 4 fremgår, at folkehøjskoler for ele-
ver, der udløser tillægstakst efter lovforslagets § 25, stk. 1,
nr. 1, efter en konkret vurdering kan nedsætte elevens egen-
betaling til under halvdelen af den af Kulturministeriet fast-
satte mindste egenbetaling. Baggrunden herfor er, at elevbe-
talingens størrelse anses for at være en barriere for denne
elevgruppes mulighed for at finansiere et ophold på en fol-
kehøjskole, samt at denne elevgruppe kræver en særlig ind-
sats.
Til § 9
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 12.
Af stk. 1-4 fremgår det, at folkehøjskolernes skole- og un-
dervisningsvirksomhed skal opfylde mindstekrav til kursus-
virksomheden for at oppebære statstilskud. Kravet til årsele-
ver og lange kurser er samlet i denne bestemmelse. Kravet
til årselever er mindst 24 årselever. Opgørelsesperioden er
skoleåret eller gennemsnittet af det skoleår, der slutter i ka-
lenderåret før finansåret, eller gennemsnittet for 3 skoleår.
Mindstekravet er i overensstemmelse med gældende ret.
Nyoprettede skoler og eksisterende skoler, der ikke har op-
nået ret tilskud i det foregående finansår, skal have mindst
24 årselever i det første hele finansår, hvori de modtager til-
skud. Skoler, der ikke opfylder mindsteelevtalskravet, er ik-
ke tilskudsberettigede i det følgende finansår.
Det fremgår af bestemmelserne, at skoleåret går fra den 1.
august til den 31. juli.
Af stk. 5 fremgår, at en folkehøjskole for at være tilskud-
sberettiget skal gennemføre længerevarende kurser, hvilket
også er i overensstemmelse med gældende ret. Folkehøjsko-
lerne skal gennemføre længerevarende kurser i mindst 20
21
uger, heraf mindst ét kursus på mindst 12 uger og resten af
tiden kurser af mindst 4 ugers varighed. De 4 uger er fastsat
ud fra, at det er en passende kursuslængde i forhold til, at
også ældre aldersgrupper i praksis skal kunne deltage i et
højskolekursus, og at skoler dermed skal kunne tilrettelægge
deres kursusvirksomhed med henblik på andre grupper end
de helt unge.
Opfylder skolen ikke denne betingelse, opnår den ikke ret
til at modtage tilskud i det finansår, hvori skoleåret slutter.
Det vil kunne medføre, at skolen i finansårets første 7 måne-
der har fået udbetalt tilskud, som den så fortaber retten til,
men på grundlag af de hidtidige erfaringer vil det kun ske
yderst sjældent. Skolerne kan som regel allerede tidligt i
skoleåret se, om eleverne kan gennemføre kurser i tilstræk-
keligt omfang, og ministeriet vil på den baggrund så kunne
standse tilskudsudbetalingerne.
Viser det sig efterfølgende, at den manglende opfyldelse
af betingelsen skyldes, at reglerne ikke har været overholdt,
vil en sådan situation principielt ikke adskille sig fra øvrige
situationer, hvor ministeriet må kræve tilskud tilbagebetalt,
fordi tilskudsbetingelserne ikke har været overholdt.
Af stk. 6 fremgår, at en nyoprettet skole skal opnå mindst
24 årselever inden for de første 12 måneder, hvori skolen er
i virksomhed, for at være tilskudsberettiget. Bestemmelsen
er analog med kravet i stk. 2 om opfyldelse af mindstekravet
for eksisterende skoler inden for et skoleår. En nyoprettet
skole kan begynde sin kursusvirksomhed på et hvilket som
helst tidspunkt i løbet af året.
Til § 10
Bestemmelsen er i vidt omfang en indholdsmæssig uænd-
ret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 12b.
Af stk. 1 fremgår, at kulturministeren kan godkende, at
folkehøjskoler omfattet af denne lov kan varetage flere for-
mer for skole- og undervisningsvirksomhed som efterskole,
husholdningsskole, håndarbejdsskole, fri grundskole, privat
gymnasieskole eller privat hf-kursus. En folkehøjskole, der
varetager flere former for skole- og undervisningsvirksom-
hed, kaldes en kombineret institution.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at godkendelse af kom-
binerede institutioner kræver, at institutionen opfylder betin-
gelserne i lovgivningen for at varetage sådan skole- og un-
dervisningsvirksomhed, og at institutionens værdigrundlag
kan berettige en sådan kombination. En kombineret instituti-
on er én institution med én bestyrelse, én vedtægt og én dag-
lig pædagogisk leder m.v.
Kombinerede institutioner skal opfylde lovgivningens
krav til de pågældende skoleformer for at opnå statstilskud.
Det gælder bl.a. skoleformens formålsbestemmelse, elev-
talskrav, alderskrav, krav til kursuslængde og lokaleindret-
ning. Hvis en eksisterende folkehøjskole for eksempel øn-
sker at blive udvidet med efterskole, skal institutionen både
opfylde denne lov og øvrig lovgivning til efterskoler, f.eks.
den foreslåede lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler m.v. Kravene i denne lov om geografisk
og bygningsmæssig sammenhæng og krav om anbringelse
af midler gælder således ligeledes for den samlede instituti-
on.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at kulturministeren har
bemyndigelse til at fastsætte regler om kombinerede institu-
tioner, herunder regler om oprettelse, ansøgning om godken-
delse til tilskud, bygningsforhold (krav vedrørende arealer
og lokaler), vedtægter, tilskud og regnskabsforhold. Regle-
rne skal bl.a. afklare tvivlspørgsmål ved kombinationer om-
fattet af forskellige institutionslove.
Til § 11
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
lov om frie kostskoler, § 13.
Alderskravet i stk. 1 følger af gældende ret og er begrun-
det i, at folkehøjskoler traditionelt har tilbudt kurser til voks-
ne elever. Voksne elever er elever, der er fyldt 18 år. For at
give mulighed for at lade elever deltage, der fylder 18 år i
løbet af kurset, er alderskravet, at eleven skal være 17½ år
ved kursets begyndelse.
Bestemmelsen i stk. 2 er foreslået ændret, således at al-
derskravet for ungdomshøjskoler nedsættes fra 16½ år i gæl-
dende lov til 16 år for elever, i hvis uddannelsesplan der ind-
går et ophold på en ungdomshøjskole. Ændringen bygger på
erfaringer med et forsøg på ungdomshøjskolerne, som siden
2007 har haft en tidsbegrænset dispensation til at optage ele-
ver fra 16 år, i hvis uddannelsesplan der var indskrevet et
ophold på en ungdomshøjskole. Formålet med forsøget var
at vurdere, om et ophold på en ungdomshøjskole kan med-
virke til at fastholde unge under 16½ år, der ellers er på vej
ud af uddannelsessystemet, i enten uddannelse eller beskæf-
tigelse. Blandt de unge, der deltog i forsøget, var bl.a. flere,
der havde afbrudt gymnasiet i 1.g, eller tidligt var faldet fra
en erhvervsuddannelse. Forsøgets konklusioner var bl.a., at
et ophold på ungdomshøjskolen for unge mellem 16 og 16½
år, der ellers er på vej ud af uddannelsessystemet, kan styrke
de unges valgkompetence og modvirke frafald ved en efter-
følgende uddannelse.
Med forslaget gives unge mellem 16 og 16½ år, der vur-
deres ikke at være uddannelsesparate, en mulighed for at bli-
ve fastholdt i et undervisningsmiljø, hvor de kan vejledes vi-
dere til uddannelse og erhverv. Bestemmelsen får i overens-
stemmelse med den gældende retstilstand alene praktisk be-
tydning for to eksisterende ungdomshøjskoler.
For ungdomshøjskoler er det øvre alderskrav 19 år. Den
foreslåede bestemmelse åbner mulighed for at medregne æl-
dre elever på kurser af indtil 4 ugers samlet varighed hvert
skoleår.
Det fremgår af stk. 3, at det er en betingelse for at medreg-
ne elever i årselevtallet, at eleverne yder en elevbetaling i
overensstemmelse med regler i dette lovforslags § 8, herun-
der med de undtagelser til egenbetalingen, der følger af den-
ne bestemmelse.
I overensstemmelse med den gældende lovgivning og
praksis er der i stk. 4 hjemmel til at indhente oplysning om
elevernes personnummer og dokumentation for statsborger-
skab til brug for administration af tilskudsordningen og til
22
statistikbrug. Skolerne skal videregive disse oplysninger til
brug for de offentlige myndigheder, der udfører opgaver i
medfør af denne lov, f.eks. Kulturministeriet eller en even-
tuel styrelse, der er bemyndiget til at administrere tilskud ef-
ter dette lovforslag § 27, stk. 3. Videregivelse af oplysninger
skal ske i overensstemmelse med persondataloven.
Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at elever, som på kombi-
nerede institutioner udløser statstilskud efter lov om efter-
skoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om
friskoler og private grundskoler m.v. eller lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forbe-
redelseseksamen (hf-kurser), ikke samtidig kan udløse stats-
tilskud efter denne lov på den kombinerede institution. For
at økonomiske incitamenter for institutionen ikke skal mod-
virke, at elever på kombinerede institutioner kan skifte sko-
leform inden for den kombinerede institution i løbet af et
skoleår, kan den kombinerede institution vælge, at eleven i
stedet skal udløse statstilskud efter denne lov.
Til § 12
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 14.
Bestemmelsen vedrører beregningen af skolens tilskud-
sudløsende årselevtal, jf. dette lovforslags § 11. Dette tal be-
regnes på grundlag af summen af elever i hver kursusuge.
En kursusuge udgør 7 kursusdøgn, idet et kursus i overens-
stemmelse med gældende praksis kan afbrydes af perioder
på hver højst 12 uger. Årselevtallet beregnes pr. skoleår.
Af stk. 2 fremgår, at skolen har pligt til at registrere elever-
nes deltagelse i skolens kurser uge for uge. Registreringen
kan f.eks. ske ved lister over skolens elever og vil blive fast-
sat nærmere ved bekendtgørelse, jf. stk. 3.
Stk. 3 giver i overensstemmelse med gældende ret kultur-
ministeren bemyndigelse til at udstede regler af mere tek-
nisk karakter om beregning af årselevtallet. Bemyndigelsen
forudsættes som hidtil udmøntet i en bekendtgørelse, der
kan fastsætte hovedregler for medregning af dagelever og
elever på kurser eller kursusuger på under en uges varighed.
I dag kan dagelever højst udgøre 15 % af årselevtallet, og de
medregnes med 70 % af en årselev, mens elever på kurser
under en uges varighed medregnes i årselevtallet med 65 %.
Der gives desuden kulturministeren bemyndigelse til bl.a. at
stille krav til skolens registrering af de enkelte elevers delta-
gelse i skolens kurser, f.eks. ved lister over skolens elever,
samt krav til, at elevens deltagelse skal fremgå ved angivel-
se af ankomst- og afrejsedato samt eventuelle afbrydelse.
Bekendtgørelsen kan derudover bl.a. stille krav til registre-
ring af kursers eventuelle opdeling i hold, klasser, linjer og
lign.
Til § 13
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 15.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende
lovs krav om, at højskolernes undervisning skal være af bred
almen karakter, men foreslås justeret. Ifølge gældende ret
kan undervisningen i et fag eller en faggruppe på et kursus
højst omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte
elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er
af bred almen karakter.
Dette foreslås ændret, så den enkelte elevs samlede under-
visning skal ses under ét, og at der i mindst halvdelen af ti-
den skal være undervisning af bred almen karakter, uafhæn-
gig af hvilke fag eller faggrupper der undervises i.
Med forslaget videreføres kravet om undervisning af bred
almen karakter. Den brede almene undervisning finder sted,
når fagets almene perspektiver indgår i undervisningen. De
almene perspektiver kan f.eks. være filosofiske, kulturelle,
historiske, politiske, samfundsmæssige eller naturvidenska-
belige. Den brede almene karakter er knyttet til undervisnin-
gens konkrete indhold, perspektiv og den sammenhæng, fa-
get sættes ind i. Alle fag kan danne udgangspunkt for un-
dervisningen og kan tilrettelægges med større eller mindre
vægt på de brede almene perspektiver. Æstetiske, musiske
og kropslige aktiviteter, som udtrykker elementer af bred al-
men karakter og ikke er indlæring af færdigheder, kan i be-
grænset omfang indgå i den brede almene undervisning.
Elever har normalt mellem 21 og 28 ugentlige undervis-
ningstimer, jf. også dette lovforslags § 14. For elever med
over 28 ugentlige undervisningstimer skal minimum 14
ugentlige timer være af bred almen karakter, dvs. at kravet
om, at halvdelen af undervisningen skal være af bred almen
karakter, således fraviges. Dette betyder, at hvis en folkehøj-
skole ønsker at sætte antallet af færdighedstimer op, f.eks.
værkstedsfag, så eleven får flere end 28 ugentlige timer, så
udløses ikke et krav om, at undervisningstimer af bred al-
men karakter tilsvarende sættes op. På denne måde sikres et
minimum af undervisning af bred almen karakter.
Bestemmelsen i stk. 2 sikrer, at skolerne er åbne for alle
med forskellige forudsætninger. Deltagelse kan dog betinges
af højere alder. Bestemmelsen har til formål at sikre, at sko-
ler ikke afholder kurser for lukkede kredse.
Til § 14
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 16.
Den foreslåede bestemmelse indeholder i stk. 1 og 2 regler
om krav til undervisning på kurser.
Bestemmelsen indebærer, at en hel undervisningsdag kan
deles i to halvdele og fordeles på to kalenderdage. Bestem-
melsen betyder, at skolerne kan tilrettelægge deres undervis-
ning fleksibelt, uden at der slækkes på det samlede krav til
undervisningen. For at skolerne ikke kan samle al deres un-
dervisning til en mindre del af ugen, kan én dag ikke inde-
holde mere end én hel undervisningsdag. Tværtimod vil
skolerne kunne udstrække undervisningen over alle ugens 7
dage uden at udvide den samlede mængde undervisning, og
derved vil de i højere grad kunne leve op til forudsætningen
om, at folkehøjskoler er 7-dages skoler. Undervisningskra-
vet kan opfyldes ved, at undervisningen f.eks. tilrettelægges
på 3 hele dage og 4 halve dage.
23
Af stk. 3 fremgår, at på kurser af over 12 ugers varighed
kan første og sidste kursusuge afkortes til mindst 4 kursus-
døgn med undervisning svarende til mindst 4 hele undervis-
ningsdage med mindst 17 timers undervisning eksklusive
pauser. Mulighed for at afkorte første og sidste kursusuge i
længere kurser har til formål at give fleksibilitet. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 12, stk.
3, om begrænset medregning i årselevtal.
Bestemmelsen i stk. 4 sikrer både fleksibilitet på det en-
kelte kursus og enkle regler og ønsket om at kunne overskue
de tilskudsmæssige konsekvenser i løbet af kurset. Bestem-
melsen indebærer, at der skal være mindst 12 elever i hver
kursusuge, og at mindst 8 elever skal gennemføre hele kur-
set. På denne måde kan skolen løbende se, om de enkelte
uger opfylder betingelserne for tilskud.
Af stk. 5 fremgår et krav om, at kurser skal gennemføres
med et flertal af danske elever eller elever, der kan sidestil-
les hermed. Flertallet skal opnås af elever, der gennemfører
hele kurset. Elever, der sidestilles med danske statsborgere
er i denne sammenhæng elever, der tilhører det danske min-
dretal i Sydslesvig, har tidsubegrænset opholdstilladelse i
Danmark, er statsborgere i de øvrige nordiske lande og kan
godtgøre at have haft ubrudt og lovlig bopæl i Danmark i
mindst to år op til kursets begyndelse, er omfattet af lov om
integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), er
statsborger i et andet EU- eller EØS-land, og er omfattet af
forordning 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie
bevægelighed inden for Unionen eller af direktiv 2004/38
om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at
færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område arti-
kel 7, 16 og 17.
Af stk. 6 fremgår, at kulturministeren får bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om kursustilrettelæggelsen, her-
under om opgørelse af ugetallet og om nærmere afgræns-
ning af begrebet hele undervisningsdage samt om undervis-
ningen. Ministeren får tillige bemyndigelse til at fastsætte
regler om antallet af lærere på skolerne. Bemyndigelsen ag-
tes udnyttet, hvis der viser sig at være behov for det, f.eks.
for at sikre skolemiljøet, eller for at hver skole råder over en
vis bestanddel af fastansatte lærere. Ved en eventuel fastsæt-
telse af regler herom vil der blive tale om en betingelse, som
vil blive knyttet til kursusvirksomheden, og ved overtrædel-
se kan kulturministeren tage tilskudsmæssige sanktioner i
anvendelse, jf. lovens §§ 36-37 og bemærkninger hertil.
Kulturministeren foreslås at få bemyndigelse til at fastsæt-
te nærmere regler om kravet om flertal af danske statsborge-
re, herunder om dokumentation for statsborgerskab eller for
de øvrige forhold, der nævnes i stk. 5, og til at fravige kravet
om flertal i særlige tilfælde. Denne bemyndigelse vil som
hidtil blive udmøntet i bekendtgørelse, og fravigelsesmulig-
heden er bl.a. blevet brugt til at undtage højskoler, hvor un-
dervisningen er tilrettelagt for udenlandske elever.
Til § 15
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 1a.
Bestemmelsen indebærer, at prøver og eksamener, bortset
fra prøver til forberedende voksenundervisning (FVU), ikke
kan gennemføres på en folkehøjskole. Det beror på den en-
kelte folkehøjskoles beslutning, om den af pædagogiske
grunde vil tillade, at der afholdes FVU-prøver på skolen.
Bestemmelsen retter sig alene mod rettighedsgivende prøver
i uddannelsessystemet.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at en elev på en folke-
højskole kan følge prøveforberedende og kompetencegiven-
de undervisning i henhold til anden lovgivning som en del af
skolens kursus. Sådan undervisning kan højst udgøre 15 ti-
mer pr. uge.
For at sikre at højskolernes kerneydelse fortsat vil være
kurser med undervisning af bred almen karakter, foreslås i
stk. 3 fastsat et minimum på 15 timer ugentligt for den del af
kurset, som skolen selv gennemfører, og at mindst 11 timer
heraf skal være af bred almen karakter.
I medfør af stk. 4 skal folkehøjskolerne udvikle såvel ele-
vernes almene kompetencer som studie- og erhvervskompe-
tence og herigennem medvirke til, at eleverne opnår større
personlig og faglig afklaring.
Der stilles som hidtil krav om, at den enkelte folkehøjsko-
le offentliggør sin strategi herfor. Skolen skal på sin hjem-
meside og i sin annoncering fremhæve, at vejledningstilbud-
det er en del af skoleopholdet og redegøre for, hvordan vej-
ledningsindsatsen udøves på skolen.
Bestemmelsen i stk. 5 sikrer, at elever, der har deltaget i
kurser af mindst 4 ugers varighed, kan få bevis for deres del-
tagelse i kurset, da elever på folkehøjskoler ofte har behov
for at kunne dokumentere deltagelsen. Bestemmelsen er af
praktiske hensyn begrænset til kurser på mindst 4 uger.
Bemyndigelsen i stk. 6 tænkes som hidtil først og frem-
mest udmøntet til fastlæggelse af, hvilke uddannelser og de-
le heraf der kan indgå som del af en elevs kursus. Her tæn-
kes i første række på erhvervsuddannelser, forberedende
voksenundervisning, almen voksenuddannelse, de gymnasi-
ale uddannelser, herunder gymnasial supplering, samt korte
og mellemlange videregående uddannelser. Den prøveforbe-
redende og kompetencegivende undervisning skal gennem-
føres af en institution, der er godkendt til udbud af den på-
gældende uddannelse.
Endvidere vil kulturministeren som hidtil kunne fastsætte
regler om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en
elev følger kompetencegivende undervisning. Bemyndigel-
sen vil blive udmøntet i forbindelse med budgetteringen af
finansloven, idet det dog forudsættes, at der ydes reduceret
tilskud, når en elev følger undervisning, som ikke gennem-
føres af skolen.
Til § 16
Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om
frie kostskoler, § 3.
Folkehøjskoler har i mange år kunne tilbyde specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand til elever.
24
Bestemmelsen blev med L 2012 379 ændret således, at der
blev indsat en reference til lov om folkeskolen. Formålet
med ændringen var at introducere begrebet om inklusion,
hvorefter undervisning til elever, der modtager støtte i min-
dre end 9 timer ugentligt, skal gives inden for rammerne af
den almindelige undervisning. Støtte til specialundervisning
ville herefter omfatte støtte til elever på frie kostskoler, der
er godkendt med et samlet undervisningstilbud, samt støtte
til elever, hvis undervisning kan gennemføres med støtte i
mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Ændringen trådte i
kraft 1. august 2013.
For folkehøjskoler findes inklusionsbegrebet ikke anven-
deligt, idet folkehøjskoler ikke udfører undervisning efter
lov om folkeskolen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at
der henvises til begrebet specialundervisning som hidtil,
dvs. fra før L 2012 379. Begrebet henviser derfor ikke til
specialundervisningsbegrebet i lov om folkeskoler, men skal
forstås i overensstemmelse med mangeårig praksis for ele-
ver, der har brug for særlig støtte i undervisningen, f.eks.
pga. handicap eller lignende.
Bestemmelsen vedrører, at elever, der har brug for støtte,
og som ikke alene kan understøttes ved brug af f.eks. under-
visningsdifferentiering og holddannelse, kan tilbydes sup-
plerende undervisning eller anden faglig støtte. Hvis der er
behov herfor, kan der gives personlig assistance, der kan
hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i for-
bindelse med undervisningen.
For elever på ungdomshøjskoler, der ikke er fyldt 18 år
ved kursets begyndelse, skal elevens seneste skolekommune
vederlagsfrit stille pædagogisk psykologisk rådgivning til
rådighed, hvis der er behov for det. Såfremt en elev på
grundlag af en udtalelse fra elevens seneste skolekommune
og godkendelse af udtalelsen fra elevens bopælskommune
har behov for specialundervisning eller anden specialpæda-
gogisk bistand til eleven, kan ungdomshøjskolen henvise
eleven til specialundervisning eller specialpædagogisk bi-
stand i folkeskolen. En kommune kan kræve udgifterne her-
til godtgjort af elevens bopælskommune. Efter aftale mellem
skolerne kan ungdomshøjskolen i stedet henvise elever til en
efterskole, en husholdningsskole, en håndarbejdsskole eller
en fri grundskole.
Til § 17
Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om
frie kostskoler, § 17. Bestemmelsen i stk. 2 er udvidet med
et krav om, at planen for skolens virksomhed (årsplanen)
skal omfatte hele skolens virksomhed.
Af den foreslåede stk. 1 fremgår, at bestemmelsen er be-
grundet i, at det hører med til at være en folkehøjskole, at
skolen angiver det værdigrundlag, som oplysningsvirksom-
heden bygger på. Skolernes værdigrundlag er en væsentlig
oplysning for elever. Efter bestemmelsen skal skolerne of-
fentliggøre deres værdiggrundlag på deres hjemmeside.
Skolens skal evaluere deres virksomhed i forhold til værdi-
grundlaget hvert andet år.
Af den foreslåede stk. 2 fremgår, at skolen skal udarbejde
en årsplan. Årsplanen har til formål at danne et overblik
over skolens samlede virksomhed og aktiviteter. Begrebet
årsplan er derfor udvidet i forhold til gældende ret, således
at årsplanen skal omfatte skolens tilskudsberettigende kur-
ser, øvrige kurser samt øvrige aktiviteter. Udvidelsen er bl.a.
en konsekvens af, at skolen med denne lov får mulighed for
f.eks. at udføre folkeoplysende virksomhed, jf. lovforslagets
§ 3, stk. 3.
Skolerne skal derudover som hidtil udarbejde indholdspla-
ner, der indeholder væsentlige oplysninger for elever. Sko-
lerne skal offentliggøre skolens årsplan på deres hjemmesi-
de. Derved bliver det muligt for interesserede at orientere
sig om skolens aktiviteter, ligesom der sikres fuld åbenhed
om skolens aktiviteter.
Vedrørende stk. 3 bemærkes, at det er hensigten, at be-
myndigelsen som hidtil vil blive udmøntet i bekendtgørelse,
der f.eks. kan indeholde regler om, hvornår planerne skal
være udarbejdet, samt hvad de nærmere skal indeholde.
Til § 18
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 9.
For forstandere, viceforstandere og lærere ved folkehøj-
skoler er der udstedt regler om løn- og ansættelsesvilkår.
Til § 19
Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om
frie kostskoler, § 10.
Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at skolerne kun
varetager egne interesser og ikke indgår aftaler på ringere
vilkår end markedsvilkår.
Skoler, der afvikler deres tilskudsberettigede virksomhed i
lejede lokaler, kan komme i et særligt afhængighedsforhold
til udlejer. Bestemmelsen giver derfor som hidtil kulturmini-
steren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om huslejeaf-
taler.
Af stk. 2 fremgår bemyndigelsen til kulturministeren,
hvoraf følger, at bestemmelsen kan udmøntes i en bekendt-
gørelse, hvor der f.eks. kan udstedes regler, der standardise-
rer aftaleudformningen, f.eks. fastsættelse af regler om en
mindste opsigelsesfrist for udlejer, og regler om, at aftalerne
ikke må indgås på vilkår, der er ringere end de vilkår, der er
sædvanlige for skoler af den pågældende type og beliggen-
hed, eller at huslejen skal være omkostningsbestemt. I sidst-
nævnte tilfælde vil det altså kunne stilles som krav, at lejeaf-
talen er mere favorabel for skolen, end hvad de almindelige
markedsvilkår tilsiger.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte bestem-
melser om, at huslejen ikke må overstige et vist niveau, hvor
udlejer får dækket sine omkostninger samt får en rimelig
forrentning af den oprindeligt investerede kapital.
Der kan vise sig at være behov for bestemmelsen, når
virksomheder alene har til formål at leje skolebygninger ud
til private skoler, og der på den måde kan være risiko for, at
25
skoler og udlejere indgår i et økonomisk fællesskab, der ik-
ke er foreneligt med formålet med selvejekonstruktionen for
disse skoleformer.
Bemyndigelsen vil derudover kunne anvendes til at fast-
sætte nærmere regler om skoler, der starter i lejede bygnin-
ger, jf. denne lovs § 3, stk. 5, herunder f.eks. om værdifast-
sættelsen af markedsprisen.
Indgår skolerne aftaler, som ikke opfylder ovenstående,
kan kulturministeren anvende sanktionerne i lovforslagets
§§ 36-37.
Af stk. 3 fremgår en bemyndigelse, der har til formål at
sikre, at skolernes økonomi ikke udhules af uforsvarligt høje
bygningsudgifter. I overensstemmelse med gældende ret vil
bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte regler i bekendt-
gørelse om maksimal bygningsudgift pr. sengeplads. Be-
myndigelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte
regler om afgrænsning af de udgiftsarter, som skal indgå i
beregningsgrundlaget. I beregningen af udgiftsloftet har hid-
til indgået følgende udgiftsarter: renter og afdrag af lån samt
leje af bygninger og arealer, leasing af nødvendigt inventar,
ejendomsskatter, ejendomsforsikring.
Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer
vil blive offentliggjort på Kulturministeriets hjemmeside.
Den årlige regulering af grænsebeløbet vil ske samtidig med
fastsættelse af tilskud til området i øvrigt og fremgå direkte
af finanslovens anmærkninger.
Til § 20
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 12a.
Bestemmelsen giver kulturministeren mulighed for at stil-
le krav til folkehøjskolerne om varetagelse af sociale hensyn
som betingelse for at modtage tilskud (en social klausul).
Kulturministeren kan vurdere om og i givet fald hvilke,
sociale klausuler der skal stilles og kan fastsætte nærmere
regler herom i bekendtgørelse. En social klausul er et krav
om, at tilskudsmodtageren påtager sig en nærmere angiven
social forpligtelse. En social klausul kan f.eks. være et krav
om, at skolerne skal formulere en personalepolitik med be-
stemt socialt indhold eller f.eks. krav til integration af etni-
ske minoriteter.
Bestemmelsen påtænkes i medfør af den foreslåede stk. 2
udmøntet i bekendtgørelse, der kan fastsætte nærmere reg-
ler, bl.a. om hvilke krav i henhold til lov om aktiv beskæfti-
gelsesindsats skolen skal opfylde, og om hvilke oplysninger
og hvilken procedure skolen skal bruge til at dokumentere,
at den lever op til kravene.
Til § 21
Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om
frie kostskoler, § 51.
Bestemmelsen vil som hovedregel blive anvendt ved for-
søgsvirksomhed, der ligger inden for lovens hovedsigte,
men hvor især reglerne for kursustilrettelæggelsen må fravi-
ges, for at forsøget kan gennemføres. Det kan f.eks. være
bestemmelser om kursuslængder, afbrydelser af kurser, de
nærmere regler om kursus- og undervisningsplaner eller for-
søg med bestemte deltagergrupper. Om tilskud henvises til
lovforslagets § 28, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Til § 22
Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om
frie kostskoler, § 18.
Det forudsættes som hidtil, at offentlige tilskud anvendes
til virksomhed omfattet af denne lov, herunder særligt lo-
vens grundlæggende tilskudsbetingelser om uafhængighed
og midlernes forvaltning.
En kombineret institution kan modtage tilskud efter denne
lov og evt. fra andre institutionslove. Den kombinerede in-
stitutionen skal sikre, at formålet med de enkelte tilskud op-
fyldes, dvs. at formålene med tilskud efter dette lovforslag
og de øvrige institutionslove skal være opfyldt. Som eksem-
pel kan nævnes, at en kombineret institution ikke må anven-
de egne midler til folkeoplysningsaktiviteter ifølge dette
lovforslag, medmindre den anden institutionslov, som insti-
tutionen modtager tilskud fra, også giver hjemmel hertil. In-
stitutionen kan dog frit anvende det samlede tilskud til insti-
tutionens skole- og undervisningsvirksomhed, idet dette fal-
der ind under dette lovforslags rammer.
Skolerne kan opspare tilskud til følgende finansår og opta-
ge lån til skole- og undervisningsvirksomhed efter denne
lov.
Det foreslås, at stk. 4 som hidtil giver bemyndigelse til at
fastsætte regler om udbetaling af forskud, indtil grundlaget
for tilskudsberegningen er opgjort. Bemyndigelsen anvendes
bl.a. til at fastsætte regler om beregning og udbetaling af til-
skud til nyoprettede skoler, herunder krav om bankgaranti.
Til § 23
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 19.
Bevillingen til driftstilskud er opdelt i en grundtilskudsbe-
villing og en taxametertilskudsbevilling, og størrelsen af den
enkelte skoles grundtilskud vil fremgå direkte af finanslo-
ven. Af bevillingen til taxametertilskud vil det særlige til-
skud til vikarudgifter m.v. blive afsat. For skoler, som bliver
godkendt til at påbegynde virksomhed i løbet af finansåret,
er grundtilskuddet forholdsmæssigt i forhold til kursusvirk-
somhedens omfang i finansåret. Der er forskellige forde-
lingsmodeller afhængigt af tidspunktet for begyndelsestids-
punktet for skolens tilskudsgivende aktiviteter i finansåret.
Ordningen understøtter den frie etableringsret.
Af stk. 2 fremgår, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de indtægter, der fremgår af stk. 1.
Reglerne vedrører i gældende ret, at grundtilskud kan ned-
sættes med en på de årlige finanslove fastsat procentdel af
den del af følgende bruttoindtægter, der overstiger et græn-
sebeløb, som fastsættes på de årlige finanslove: 1) Indtægter
fra kurser, der ikke er omfattet af loven. 2) Indtægter fra ud-
nyttelse af overskydende kapacitet som f.eks. udlejning af
bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger
26
til ansatte. 3) Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er
omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og 2. Der til-
sigtes umiddelbart ingen ændring heri.
Som konsekvens af, at lov om frie kostskoler, § 24, om
bygningsgrundtilskud foreslås ophævet, vil bygningsgrund-
tilskuddet med lovforslaget indeholdes i det grundtilskud,
der gives efter denne bestemmelse. Der er ikke med forsla-
get tilsigtet tilskudsmæssige, økonomiske konsekvenser for
skolerne.
Bestemmelsen foreslås at træde i kraft 1. august 2014, jf.
lovforslagets § 39. Det foreslåede grundtilskud, som vil væ-
re gældende fra 1. august 2014, vil fremgå af finansloven
2014.
Til § 24
Bestemmelsen i stk. 1 er en forenkling af den gældende
lovs tilskudssystem. Bestemmelsen i lovforslagets stk. 2-4 er
i vidt omfang en uændret videreførelse af gældende ret.
Taksten pr. årselev udløses i forhold til det antal uger, en
højskoleelev har deltaget i et kursus. Taksten varierer efter
kursernes længde, således at elever, der har gennemført
mindst 12 uger af et kursus, udløser en højere takst end ele-
ver, der har gennemført færre kursusuger. Laveste takst ud-
løses for elever, der alene har gennemført mindre end 2
uger.
Ifølge gældende lov opdeles tilskud til folkehøjskoler i ba-
sistilskud, hvor alle elever indgår, supplerende tilskud, hvor
elever der har gennemført mindst 2 uger af et kursus indgår,
og yderligere supplerende tilskud, hvor elever, der har gen-
nemført mindst 12 uger af et kursus, indgår. Tilskuddene
skal adderes i overensstemmelse med kursuslængderne, så-
ledes at deltagelse i 12 uger udløser alle tre takster.
Efter forslaget fastsættes faste tilskud for de forskellige
kursuslængder, så det ikke længere er nødvendigt at addere
taksterne afhængigt af kursernes længde. Der er alene tale
om en forenkling, der gør tilskudsstrukturen mere gennem-
skuelig. Ændringen har ikke økonomiske konsekvenser.
Som konsekvens af, at gældende lovs § 24 om bygnings-
taxametertilskud foreslås ophævet, vil bygningstaxametertil-
skuddet med lovforslaget indeholdes i det taxametertilskud,
der gives efter denne bestemmelse. Efter gældende ret be-
regnes taxametertilskuddet ud fra skolens årselevtal i det
skoleår, der slutter i finansåret, mens bygningstaxametret
beregnes ud fra årselevtallet i det skoleår, der slutter året før
finansåret. Med ændringen bliver tilskuddet mere enkelt og
tidstro. Der er ikke med forslaget tilsigtet tilskudsmæssige,
økonomiske konsekvenser for skolerne.
Det fremgår af den foreslåede stk. 4, at kulturministeren i
overensstemmelse med gældende ret gives bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om de tilfælde, hvor der skal
ydes et forskud.
Bestemmelsen foreslås at træde i kraft 1. august 2014, jf.
lovforslagets § 39. De foreslåede takster, som vil være gæl-
dende fra 1. august 2014, vil fremgå af finansloven 2014.
Til § 25
Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om
frie kostskoler, § 23a. Lovforslagets stk. 1, nr. 1, om den så-
kaldte mentorordning, er ændret, således at mentortakst (til-
lægstaksten) udløses, uanset om eleven gennemfører alle 12
uger af et kursus eller ej.
Bestemmelsen regulerer en tillægstakst for unge uden
kompetencegivende uddannelse med et ophold på en folke-
højskole indskrevet i deres uddannelsesplan, og en tillægs-
takst for unge uden kompetencegivende uddannelse ud over
10. klasse og uden et ophold på en folkehøjskole indskrevet
i en uddannelsesplan. Kravene til uddannelsesplaner er fast-
sat ud fra lov om vejledning om uddannelse og erhverv.
Af stk. 1, nr. 1, fremgår, at bestemmelsen gælder for unge
mellem 17½ og 25 år. Det er en betingelse for at opnå til-
lægstaksten, at der er tale om unge, der ikke er under uddan-
nelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis
uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole,
og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede men-
torordning. Det er en betingelse, at skolen har etableret en
mentorordning. Tillægstaksten efter stk. 1, nr. 1, udløses,
når eleven er tilmeldt og har påbegyndt et kursus af mindst
12 ugers varighed, uanset om eleven framelder sig kurset
uden at gennemføre alle uger. Bestemmelsen er begrundet i,
at folkehøjskoler allerede fra elevens påbegyndelse af et 12
uger langt kursus har udgifter til mentorordningen, uanset
om eleven gennemfører kurset eller ej.
Når eleven er optaget på skolen, udarbejdes der med afsæt
i uddannelsesplanen en skriftlig aftale for deltagerens forløb
på skolen. Aftalen skal primært beskrive omfang og karakter
af den løbende kontakt, ligesom den skal sikre, at der sker
en løbende opfølgning. Mentoren har en overordnet initia-
tivpligt til denne opfølgning. Såfremt der er behov herfor,
tages der kontakt til Ungdommens Uddannelsesvejledning
med henblik på revision af elevens uddannelsesplan.
Det forventes, at den enkelte højskole har mindst én men-
tor, som har gennemført særligt kursus med fokus på per-
sonlig vejledning og mentorstøtte. Da der er tale om en ord-
ning med fokus på elever, som kræver særlig støtte, forven-
tes det endvidere, at en mentor som hovedregel ikke har
flere end fire mentorelever tilknyttet.
Det vil være en forudsætning for udløsning af tillægstak-
sten, at den enkelte højskole har udarbejdet en beskrivelse
af, hvordan skolen vil varetage den særlige støtte til disse
elever, herunder hvorledes den fornødne kompetence er til
stede på skolen. Beskrivelsen forudsættes endvidere at inde-
holde en angivelse af det omtrentlige omfang af den særlige
støtte til den enkelte. Skolens beskrivelse af mentorindsatsen
indskrives i indholdsplanen for det pågældende kursus. Be-
skrivelsen offentliggøres på skolens hjemmeside.
Af stk. 1, nr. 2, fremgår tillægstaksten, der gælder for un-
ge uden kompetencegivende uddannelse mellem 17½ og 25
år på folkehøjskoler uden kompetencegivende uddannelse
ud over 10. klasse, som deltager i kurser uden at have et op-
hold på en folkehøjskole indskrevet i deres uddannelsesplan.
27
Ved beregning af årselevtal for denne tillægstakst medreg-
nes kun elever, der har gennemført mindst 12 af kursets kur-
susuger. Det forudsættes endvidere, at kurserne ligger inden
for lovens rammer for tilskudsberettigede kurser.
De ovenfor beskrevne kriterier for tillægstakster vil som
hidtil blive fastsat i bekendtgørelse om tilskud m.v. til folke-
højskoler.
Af stk. 3 fremgår, at skolerne kan indhente oplysninger
om elevernes nationale baggrund og forudgående skolegang,
hvilket kan være en nødvendighed i forhold til vurderingen
af, om eleverne er berettigede til tillægstaksterne.
Bemyndigelsen i lovforslagets stk. 4 vil som hidtil blive
udmøntet i en bekendtgørelse om betingelser for og bereg-
ning af tilskud efter stk. 1.
Til § 26
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 23b.
Elevstøttebeløbet fra den obligatoriske kommunale elev-
støtte til elever på ungdomshøjskoler er udmøntet i en særlig
driftstilskudsbevilling til disse skoler. Det særlige driftstil-
skud fordeles til skolerne på baggrund af et årselevtal, hvori
kun indgår elever, der er under 18 år ved kursets begyndel-
se. I beregningen indgår alene elever, der går på kurser af
mindst 2 ugers varighed, og som har gennemført mindst 2 af
kursets uger. Tilskuddet ydes for årselever optjent i det sko-
leår, der slutter i finansåret. Det øgede driftstilskud skal bru-
ges til en nedsættelse af elevbetalingen for elever, som er
under 18 år ved kursets begyndelse, og forudsættes reguleret
som den tidligere kommunale elevstøtte. Der vil blive fast-
sat en mindste elevbetaling, jf. lovforslagets § 8, på finans-
loven.
Til § 27
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 25.
Tilskud til specialundervisning og svært handicappede
elever ydes på grundlag af Kulturministeriets vurdering.
Vedrørende specialundervisning indebærer bestemmelsen,
at tilskud til specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand for elever med særlige behov ydes med en takst
pr. årselev. Bestemmelsen indebærer derudover, at der ydes
tilskud til godkendte ekstraudgifter ved undervisning af
svært handicappede elever. Finanslovsbevillingen reguleres
ud fra antal elever, der ydes tilskud til, og det faktiske til-
skud pr. elev.
Der gives i stk. 3 i overensstemmelse med gældende ret
ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
administration af tilskud, herunder om ansøgning, frister, til-
deling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og
tilbagebetaling fra skolerne. Det foreslås, at kulturministeren
gives bemyndigelse til at fastsætte et maksimum for det an-
tal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus, samt at
kulturministeren kan fastsætte regler, der nærmere definerer
gruppen af elever efter bestemmelsen. Slutteligt foreslås det
at give kulturministeren bemyndigelse til at bestemme, at
tilskuddet kan administreres af en anden statslig styrelsen
samt at de enkelte skoler skal indsende de nødvendige op-
lysninger til styrelsen i forbindelse hermed, herunder fast-
sætte format for levering.
Til § 28
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 27.
Af stk. 1-2 fremgår, at der er mulighed for at yde statstil-
skud til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og
lærere og skolernes merudgifter til løn under tjenestefrihed
og vikardækning i forbindelse hermed. Staten kan for for-
standere, viceforstandere og lærere yde tilskud til vikardæk-
ning ved deltagelse i organisationsarbejde samt til senior-
ordninger, fratrædelsesordninger og efterindtægt ved døds-
fald. Staten kan derudover yde tilskud til forsøgs- og udvik-
lingsarbejde inden for lovens område.
Det bemærkes til stk. 3, at det er en tradition på området,
at Folkehøjskolernes Forening i Danmark, eller eventuelt
andre foreninger, som måtte repræsentere skolerne, kan gi-
ves bemyndigelse til at fordele tilskud, dvs. evt. også træffe
afgørelse herom, samt i øvrigt at administrere tilskud, dvs.
f.eks. at vejlede om tilskudsmuligheder eller lignende inden
for lovens område. Vedrørende fordeling af tilskud vil for-
eningernes virksomhed være omfattet af lov om offentlighed
i forvaltningen og forvaltningsloven.
Baggrunden for at lade foreninger inden for området fore-
stå fordeling og administration af disse tilskud er at søge
foreningerne inddraget mest muligt, så der opnås en bedre
tilpasning af behov og ønsker hos de enkelte tilskudsmodta-
gere. Bemyndigelsen kan til enhver tid trækkes tilbage.
Af stk. 4 fremgår, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1-2 om regn-
skabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen
af ordningen, herunder om fastsættelse af ansøgningsfrist og
om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte be-
løb til brug i følgende finansår.
Af stk. 5 fremgår, at kulturministeren kan beslutte, at lov
om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal
finde anvendelse for administration af disse tilskud, jf. be-
mærkningerne til stk. 3.
Til § 29
Forslaget er en justeret videreførelse af lov om frie kost-
skoler, § 27a, og vedrører i lovforslaget tilskud til elever,
der ikke er danske statsborgere eller kan sidestilles hermed,
jf. lovforslagets § 14, stk. 5. Med forslaget videreføres mu-
ligheden for, at højskoler kan tilbyde kurser med et interna-
tionalt perspektiv gennem udenlandske elevers deltagelse.
Tilskuddet har til formål helt eller delvis at dække udenland-
ske elevers elevbetaling.
Den hidtil gældende bestemmelse i lov om frie kostskoler
vedrørte et særligt tilskud, der blev givet til elever, der var
statsborgere og havde fast bopæl i en række lande, herunder
Bulgarien, Rumænien m.fl. Med lovforslaget gøres ordnin-
28
gen permanent, ligesom den ikke længere målrettes bestem-
te lande.
Den gældende bestemmelse indeholdt en dispensation for
egenbetalingens minimum for de udenlandske elever. Med
forslaget er denne dispensation ikke indarbejdet, hvorved
kravet til udenlandske og danske elevers mindste egenbeta-
ling ligestilles.
Bemyndigelsen til kulturministeren påtænkes som hidtil
udmøntet i en bekendtgørelse, hvorefter der f.eks. kan fast-
sættes regler om fordeling og administration af tilskuddet,
forskud, opsparing af ikke forbrugte midler til brug i følgen-
de finansår, regnskabsaflæggelse og revision m.v.
Kulturministeren gives desuden hjemmel til at bemyndige
skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at
fordele, dvs. evt. også træffe afgørelse herom, samt i øvrigt
at administrere tilskuddene, f.eks. at vejlede om tilskudsmu-
ligheder eller lignende inden for lovens område. Det er med
bemyndigelsen tiltænkt, at f.eks. Folkehøjskolernes For-
ening i Danmark kan administrere støtten. Vedrørende for-
deling af tilskud vil foreningernes virksomhed være omfattet
af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.
Kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde for skolefor-
eningernes administration af tilskud.
Til § 30
Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om
frie kostskoler, § 38.
Hensigten med bestemmelsen er at give mulighed for at
støtte danske statsborgeres deltagelse på kurser ved folke-
højskoler i andre nordiske lande.
Kulturministeren gives i overensstemmelse med gældende
praksis hjemmel til at bemyndige skoleforeninger, der virker
inden for lovens område, til at fordele, dvs. evt. også træffe
afgørelse herom, samt i øvrigt at administrere tilskuddene,
f.eks. at vejlede om tilskudsmuligheder. Det er med bemyn-
digelsen tiltænkt, at Folkehøjskolernes Forening i Dan-
mark fortsat kan administrere støtten. Vedrørende fordeling
af tilskud vil foreningernes virksomhed være omfattet af lov
om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.
Kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde for skolefor-
eningernes administration af tilskud.
Til § 31
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, §§ 28-29a.
Af stk. 1 fremgår, at kommunalbestyrelsen i den kommu-
ne, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter og
lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og se-
nere udbygning. Det forudsættes som hidtil, at kommunal
støtte supplerer de midler, skolekreds/repræsentantskab selv
skaffer, og at driften skal være sikret uden kommunal garan-
ti.
Af stk. 2 fremgår, at kommunalbestyrelsen i den kommu-
ne, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkere-
gistret, kan yde tilskud til specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand.
Bestemmelserne i lovforslagets § 16 og § 27 om special-
undervisning og specialpædagogisk bistand har ikke til hen-
sigt at afskære supplerende kommunal rådgivning og bi-
stand samt tilskud.
Af stk. 3 fremgår, at kommunalbestyrelsen i elevens sene-
ste eller nuværende bopælskommune kan yde støtte til ned-
sættelse af elevbetalingen.
Til § 32
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, §§ 40-45. Der er ikke tilsigtet en
indholdsmæssig ændring heraf.
Kommunen skal betale bidrag, hvis kurset varer mindst 2
uger, og eleverne er danske statsborgere. Der skal fortsat be-
tales bidrag for færøske og grønlandske elever med folkere-
gisteradresse i Danmark den 5. september.
Det foreslås i stk. 4 en bemyndigelse for kulturministeren
til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved op-
krævning af bidrag. Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til at
fastsætte regler vedrørende beregning og opkrævning af bi-
drag og vil som hidtil blive udmøntet i bekendtgørelse.
Til § 33
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 39.
Af stk. 1 fremgår, at bestyrelsen er pålagt at underrette
kulturministeren om valg af revisor og revisorskift, ligesom
det fremgår, at regnskaberne skal revideres af en statsautori-
seret eller en registreret revisor.
Af stk. 2 fremgår, at revisor skal kontrollere skolens op-
lysninger, bl.a. om antal årselever, inden oplysningerne sen-
des til Kulturministeriet til brug for beregning af skolens
statstilskud. Revisor skal desuden påse, at folkehøjskolens
aftaler af økonomisk betydning er indgået på markedsvilkår.
Af stk. 3 fremgår, at revisor skal være uafhængig af mod-
stående hensyn. Revisorerne er statens garanter for, at folke-
højskolerne økonomiserer med de betydelige statslige til-
skud, der ydes. Revisor må ved sin revision alene vurdere en
disposition ud fra folkehøjskolens interesser. Kravet gælder
også i forhold til offentlige udlejere.
Bestemmelsen udelukker ikke, at en revisor er revisor for
en folkehøjskole, selv om en anden selvstændig revisor i
samme (landsdækkende) revisorfirma er revisor for udlejer.
Det vil være afgørende for forbuddet, om udlejers revisor
har instruktionsbeføjelse over for folkehøjskolens revisor,
og er det tilfældet, må revisor ikke være skolens revisor.
Bestyrelsen kan f.eks. sikre sig en revisors uafhængighed
ved jævnligt at indhente en erklæring eller redegørelse fra
revisor om grundlaget for revisors vurdering af sin uafhæn-
gighed.
29
Revisor skal overholde sine pligter som revisor. Der tæn-
kes her bl.a. på revisorloven eller regler udstedt i medfør he-
raf. Det er bestyrelsen, der skal påse, at revisor overholder
lovgivningens krav vedrørende revisor, revision m.v.
Medlemmerne af bestyrelsen skal opfylde betingelserne
for at være medlem af bestyrelsen. Betingelserne fremgår af
denne lovs § 6, stk. 1-4, og af skolens vedtægt. Da det ikke
er muligt for revisor at attestere, at bestyrelsesmedlemmerne
opfylder habilitetsbestemmelserne, skal bestyrelsesmedlem-
merne ifølge den foreslåede stk. 4 i forbindelse med indsen-
delsen af årsregnskabet afgive en erklæring på tro og love
over for Kulturministeriet om, at de opfylder betingelserne
for at være medlem af bestyrelsen.
Det fremgår af den foreslåede stk. 5, at kulturministeren
kan pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist
at udpege en anden revisor. Bestemmelsen kan finde anven-
delse, hvis kvaliteten af revisors arbejde er utilfredsstillende.
Hvis bestyrelsen ikke efterkommer ministeriets påbud om at
skifte revisor, kan Kulturministeriet benytte lovens forskelli-
ge sanktionsbestemmelser, herunder bestemmelsen om at
tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis
eller kræve tilskud tilbagebetalt i tilfælde af regelovertræ-
delser eller ved at sætte bestyrelsen under administration for
så vidt angår spørgsmålet om at udskifte revisor.
Kulturministeren kan fastsætte regler for opstilling og re-
videring af skolens regnskaber, herunder om indberetning af
regnskabsdata i elektronisk form. Kravene til revision følger
de regler, som Rigsrevisionen opstiller for god offentlig re-
visionsskik.
Til § 34
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 52, § 52a og 52b.
Af stk. 1 fremgår, at Kulturministeriets tilsyn omfatter,
hvorvidt folkehøjskolen opfylder samtlige bestemmelser i
loven og regler udstedt med hjemmel i loven. Tilsynet om-
fatter alene skoler, som modtager tilskud efter loven.
Ministeriet kan indhente alle nødvendige oplysninger til
brug for dette tilsyn. Bestemmelsen indeholder hjemmel til
at udstede påbud til en folkehøjskole, hvis ministeriet finder,
at skolen ikke følger loven eller de regler, der er fastsat i
medfør af loven. Det er i overensstemmelse med hidtidig
praksis ved tilsynsførelsen i de mindre grove tilfælde, hvor
sanktioner efter denne lovs §§ 36-37 ikke straks bør bringes
i anvendelse, at pålægge en skole, som ikke følger bestem-
melserne i den gældende lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov, at ændre skolens praksis, så denne er i overens-
stemmelse med reglerne.
Vedrørende lovforslagets § 9, stk. 2 og 3, kan konsekven-
sen ved manglende opfyldelse af årselevtalskravet være, at
tilskuddet bortfalder i det kommende finansår. Ved man-
glende opfyldelse af kravet om lange kurser i lovforslagets §
9, stk. 5, kan konsekvensen være, at tilskuddet bortfalder for
det indeværende finansår.
Af stk. 2 fremgår, at kulturministeren kan indhente alle de
i bestemmelsen nævnte oplysninger om skolerne. Skolerne
kan pålægges at indberette oplysninger i elektronisk form.
Dette findes nødvendigt af hensyn til en effektiv indretning
af det ministerielle tilsyn med skolerne.
Med skolernes drift i øvrigt menes al skolens virksomhed,
herunder bl.a. også oplysninger om eventuelle aktiviteter,
der falder uden for denne lov (herunder folkeoplysende virk-
somhed) samt oplysninger om skolens eventuelle admini-
strative fællesskab med andre skoler.
Det fremgår af den foreslåede stk. 3, at kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om elektronisk kommunikation
mellem skolen og henholdsvis Kulturministeriet, offentlige
myndigheder og brugerne af skolen, herunder om digital
signatur.
Til § 35
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 50.
Ifølge dette lovforslag § 27, stk. 1 og 2, skal staten yde til-
skud til specialundervisning og anden pædagogisk bistand
for elever med særlige behov og tilskud til dækning af eks-
traudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemid-
ler til elever med svære handicap.
Kulturministeriet træffer afgørelse om fordeling af til-
skuddet. Med bestemmelsen kan Kulturministeriets afgørel-
ser efter § 27, stk. 1 og 2, påklages til Ankenævnet for Sta-
tens Uddannelsesstøtteordninger.
Bestemmelsen henviser til reglerne i lov om Ankenævnet
for Statens Uddannelsesordninger.
Til § 36
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 46.
Af stk. 1 fremgår, at hvis en skole ikke følger loven eller
regler udstedt i medfør heraf, herunder regler om løn- og an-
sættelsesforhold, eller kulturministerens påbud om at lovlig-
gøre et forhold, jf. lovforslagets § 34, stk. 1, kan der rejses
krav om tilbagebetaling af tilskud helt eller delvist, og hele
tilskuddet kan i grovere tilfælde tilbageholdes, indtil regler
og påbud følges. Endelig kan adgangen til tilskud helt bort-
falde. Der kan evt. fastsættes frist for skolen til at rette op på
forholdet, således at tilskuddet først standses eller helt bort-
falder, når fristen er udløbet.
Loven indeholder en række grundlæggende betingelser og
øvrige betingelser for at modtage tilskud, f.eks. lovens for-
målsbestemmelse, lovens krav om uafhængighed og forvalt-
ning af skolens midler og lovens krav om 24 årselever og
mindstekravet til kursusvirksomheden. Opfylder skolen ikke
lovens grundlæggende betingelser, mister den retten til til-
skud, og uberettiget modtagne tilskud skal tilbagebetales.
Herudover er der en lang række forhold, som kan medføre
krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, helt eller
delvist bortfald af tilskud eller tilbageholdelse af tilskuddet,
hvis skolen ikke opfylder kravene. I disse tilfælde kan sank-
tionen f.eks. blive begrænset til det antal kursusuger, som
ikke opfylder betingelserne.
30
I nogle tilfælde vil Kulturministeriet ikke straks gøre brug
af sanktionerne i denne bestemmelse, men udstede et påbud
efter lovforslagets § 34. Efterkommes påbudet ikke, kan til-
skud tilbageholdes eller bortfalde.
Af stk. 2 fremgår, at kulturministeren efter drøftelse med
folkehøjskolernes forening kan undlade at yde tilskud til en
skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes i åben-
bar modstrid med folkehøjskolers sædvanlige praksis. Med
hensyn til folkehøjskolernes forening henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 28.
Folkehøjskolers område er karakteriseret ved en indholds-
mæssig rummelighed og mangfoldighed, som ikke er regu-
leret af Kulturministeriet ud over lovens § 1 og visse be-
stemmelser om rammerne for kurserne. Imidlertid kan der
opstå tilfælde, hvor en skoles virksomhed afviger væsentligt
fra sædvanlig praksis inden for den pågældende skoleform,
og hvor der er behov for at afgøre, hvorvidt denne virksom-
hed falder inden for skoleformen. Der vil være tale om til-
fælde, der adskiller sig fra forhold, der kan træffes afgørelse
om efter stk. 1, ved, at der i højere grad er tale om en vurde-
ring af det indholdsmæssige, såvel undervisning som sam-
vær, og hvor det vil være nødvendigt at drøfte skolens virk-
somhed med skoleformens forening. Inddragelsen af for-
eningen er også et værn mod indgreb i den traditionelle pæ-
dagogiske og indholdsmæssige frihed på området.
Bestemmelsen vil alene blive anvendt i meget grove til-
fælde, hvor ministeriets påbud om at ændre forholdene ikke
bliver efterkommet.
Bestemmelsen i stk. 3 præciserer forholdene, når instituti-
onen begæres erklæret konkurs, standser sine betalinger el-
ler lignende.
Bestemmelsen om tilbagebetaling i stk. 4 gælder, uanset
om det for meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra sko-
lens eller fra statens side. Folkehøjskolerne er forpligtet til at
have nøje kendskab til tilskudsreglerne, og det findes derfor
rimeligt, at skolen normalt må tilbagebetale (som regel via
modregning) beløb, selv om fejlen for udbetalingen ikke kan
henføres til skolen. Statens tilbagebetalingskrav er undergi-
vet de almindelige forældelsesfrister i den til enhver tid gæl-
dende forældelseslov. Af den foreslåede stk. 5 fremgår, at
tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder staten, i
overensstemmelse med gældende ret.
I stk. 6 præciseres endvidere, i overensstemmelse med
dansk rets almindelige principper, at staten kan foretage
modregning i statens tilskud, når der er udbetalt for meget i
statstilskud til institutionen. Modregningsretten påvirker ik-
ke statens adgang til at kræve tilbagebetaling på anden må-
de, f.eks. øjeblikkelig kontant tilbagebetaling, når dette
skønnes mest rigtigt, eller i form af anmeldelse af kravet i
institutionens konkursbo.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 34.
Til § 37
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 47. Der er indsat et nyt nr. 5 om
Kulturministeriets tilsyn med uhensigtsmæssige lejekon-
struktioner som konsekvens af ændringen af lovforslagets §
3, stk. 5, om muligheden for at leje bygninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ministeren
kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en sko-
le, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke
er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 3,
stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens
midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om skolen
indgår i et fællesskab eller et samarbejde med fonde, institu-
tioner, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko
for, at skolen styres af andre, at skolens midler anvendes til
formål uden for skolen, at skolens ledelse og lærere står i et
juridisk afhængighedsforhold til de nævnte fonde, institutio-
ner m.fl., eller at skolens elever udfører arbejde, herunder
indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usæd-
vanlig for skoleformen.
Det er ikke muligt på forhånd at give en udtømmende an-
givelse af de forhold, der kan føre til, at lovens betingelse
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler er op-
fyldt eller ikke er opfyldt. Efter bestemmelsen tilkommer
det derfor kulturministeren ud fra alle foreliggende oplys-
ninger at skønne over, om en skole opfylder betingelserne
for at blive godkendt til tilskud, eller om der er grundlag for
at tilbagekalde en tidligere meddelt godkendelse. Dette skøn
må udøves inden for de rammer, der følger af lovteksten, de
tilhørende bemærkninger og forvaltningsrettens almindelige
principper om saglige hensyn m.v. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2. Kulturmi-
nisteriet vil i afgørelser om anvendelse af bestemmelsen
skulle gøre rede for de faktiske forhold, som er lagt til grund
for de pågældende afgørelser.
Bestemmelsen er suppleret med nr. 5, hvorefter Kulturmi-
nisteriet kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til skoler, hvis
der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen opfylder kravene om uafhængighed ved, at der
er en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, f.eks.
ved gentagne lejemål eller ved aftaler med en udlejer, der le-
jer ud til flere skoleinitiativer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 3 og § 34.
Til § 38
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 48.
Bestemmesen vedrører både skoler, hvor kulturministeren
har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi sko-
len ikke opfylder bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4 eller
6, og skoler, der har mistet tilskudsretten efter § 36, stk. 2,
og § 37.
Selvom skolerne har mistet deres tilskud, kan de gen-
erhverve tilskudsretten. Den pågældende skole skal da følge
bestemmelserne om godkendelse til tilskud i § 3 ligesom
nye skoler.
31
Til § 39
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at lo-
ven træder i kraft den 1. august 2014.
Bestemmelsens stk. 2-7 er en uændret videreførelse af lov
om frie kostskoler, § 53, stk. 2-4, og § 55, stk. 1-3, og inde-
holder overgangsbestemmelser.
Af stk. 2 fremgår, at skoler, godkendt til tilskud efter de
hidtil gældende regler, bevarer deres godkendelse og de der-
til knyttede rettigheder dog således, at godkendelsen overgår
til at være en godkendelse til tilskud efter denne lovs be-
stemmelser. Viser det sig efterfølgende, at betingelserne i
kapitel 2 ikke er opfyldt, anvendes sanktionerne i kapitel 11.
Af stk. 3 og 4 fremgår undtagelser for krav om skolekreds/
repræsentantskab samt til bestyrelsens sammensætning for
skoler, der er godkendt uden skolekred/repræsentantskab og/
eller med en anden sammensætning af bestyrelsen. Det
drejer sig om skoler, der er godkendt inden den 1. januar
1994, og som blev undtaget fra kravet om at have en skole-
kreds/repræsentantskab, som blev indført med lov nr. 510 af
30. juni 1993 for at sikre, at skolen har et bagland, der bidra-
ger økonomisk til skolens oprettelse, og som står bag dens
virksomhed, også økonomisk.
Stk. 5 sikrer, at de skoler, der er godkendt med mulighed
for at udbyde undervisning og prøver efter lov om almen
voksenuddannelse, kan fortsætte hermed. For folkehøjskoler
udgik denne ret ved lov nr. 510 af 30. juni 1993, men retten
blev bevaret for visse skoler.
Stk. 6 vedrører, at det ved lov nr. 510 af 30. juni 1993 blev
præciseret, at en fri kostskole skal råde over egnede og til-
strækkelige elevværelser, men for skoler, som var godkendt
uden elevværelser inden lovens ikrafttræden, var der i over-
gangsbestemmelsen en undtagelse fra kravet.
Stk. 7 vedrører, at det ved lov nr. 510 af 30. juni 1993
fremgår, at undervisningsministerens mulighed for at fravi-
ge kravet i højskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1, om lange kur-
ser, udgik. Der blev i overgangsbestemmelsen indsat en
hjemmel om fravigelse af dette krav for skoler, som ved lo-
vens ikrafttræden den 1. januar 1994 havde fået dispensation
herfor. Med denne lov opretholdes fravigelse af kravet om
lange kurser for sådanne skoler.
Til § 40
Til nr. 1
Som konsekvens af forslaget om en særskilt lov om folke-
højskoler, foreslås det, at titlen på lov om folkehøjskoler, ef-
terskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler. Uanset den foreslåede ændring af lovens titel
og at folkehøjskoler fremover foreslås reguleret af lov om
folkehøjskoler, vil begrebet frie kostskoler som hidtil omfat-
te folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og hånd-
arbejdsskoler.
Til nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18, 19, 21,
22, 24, 26, 27, 28, 29, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40,
og 41.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om en særskilt lov om folkehøjskoler.
Til nr. 16 og 17
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-
get om en særskilt lov m folkehøjskoler samt af forslagets §
40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler.
Til nr. 20
Med forslaget videreføres gældende ret for efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, Den gældende be-
stemmelse i § 6, stk. 4, blev indsat i lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler) med § 2, nr. 4, i lov nr. 271 af 27. marts 2012,
der indebar, at vedtægtsbestemmelser for folkehøjskoler, ef-
terskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler frem-
over alene skulle godkendes af ministeren ved institutionens
oprettelse, sammenlægning og spaltning samt i tilfælde,
hvor folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler bliver eller ophører med at være en kom-
bineret institution. Forslaget er en konsekvensændring som
følge af forslaget om en særskilt lov om folkehøjskoler. For-
slaget indebærer, at bestemmelsen fremover alene omfatter
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Til nr. 23
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-
get om en særskilt lov om folkehøjskoler. Med forslaget om
konsekvensændring foreslås den gældende mulighed for, at
undervisningsministeren kan godkende, at efterskoler, hus-
holdningsskoler og håndarbejdsskoler også varetager skole-
og undervisningsvirksomhed som folkehøjskole, kombineret
institution, jf. bestemmelserne i den gældende § 12 b i lov
om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og hånd-
arbejdsskoler (frie kostskoler), videreført.
Til nr. 25
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-
get om en særskilt lov om folkehøjskoler og § 40, nr. 23.
Forslaget er i overensstemmelse med den gældende § 13,
stk. 2 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningssko-
ler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
Til nr. 30
Med forslaget videreføres gældende ret for husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler, Der er tale om en konsekvens-
ændring som følge af lovforslagets § 40, nr. 28, hvori den
gældende § 21 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) foreslås
32
ophævet. Da den gældende § 21, stk. 2-4, finder anvendelse
for tilskud efter § 22, stk. 1, foreslås ophævelse af gældende
§ 22, stk. 2, og indsættelse af nyt stk. 2-4.
Til § 41
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om en særskilt lov om folkehøjskoler samt af forslagets
§ 40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler.
Til § 42
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om en særskilt lov om folkehøjskoler samt af forslagets
§ 40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler.
Til § 43
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om en særskilt lov om folkehøjskoler, samt af forslagets
§ 40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler.
Til § 44
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om en særskilt lov om folkehøjskoler, samt af forslagets
§ 40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler.
Til § 45
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om en særskilt lov om folkehøjskoler, samt af forslagets
§ 40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler.
Til § 46
Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie
kostskoler, § 56. Bestemmelsen vedrører lovens territoriale
gyldighed og indebærer, at loven ikke finder anvendelse for
Færøerne og Grønland.
Om stk. 2 vedrørende konsekvensændringer i lov om ud-
lændinge, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, be-
mærkes, at bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyl-
dighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Fæ-
røerne og Grønland. Lovforslagets § 44 kan dog ved konge-
lig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønland-
ske forhold tilsiger.
33
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 40
I lov om folkehøjskoler, efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, som
ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 27. marts 2012, § 3 i
lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov nr. 1350 af
21. december 2012 og § 8 i lov nr. 274 af 19. marts
2013, foretages følgende ændringer:
Lov om folkehøjskoler, efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostsko-
ler)
1. I lovens titel udgår »folkehøjskoler,« og »(frie
kostskoler)«.
§ 1. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær
på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig
oplysning og demokratisk dannelse, og som er god-
kendt af undervisningsministeren til tilskud. Under-
visningen skal have en bred almen karakter. Enkel-
te fag eller faggrupper kan have en fremtrædende
plads, men aldrig på bekostning af det almene.
Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra de-
res selvvalgte værdigrundlag.
Stk. 2-4. (…. )
2. I § 1, stk. 1, § 2 a, og § 11, stk. 4, udgår »folke-
højskoler,«.
§ 2 a. På kurser af mindst 12 ugers varighed på
folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejds-
skoler skal skolen vejlede eleverne om valg af ud-
dannelse og erhverv med henblik på at medvirke til
og understøtte elevernes afklaring herom. Skolen
skal offentliggøre sin strategi for vejledningsindsat-
sen. Ved annoncering af kursusvirksomheden skal
skolen oplyse, at vejledningstilbuddet er en del af
kursusindholdet. På skolens hjemmeside på inter-
nettet skal offentliggøres en redegørelse for, hvor-
dan vejledningsindsatsen udøves.
§ 11. (…. )
Stk. 2-3. (…. )
34
Stk. 4. For elever på folkehøjskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler og for elever på
efterskoler, der ikke modtager statslig elevstøtte,
skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af
den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling, jf.
stk. 2.
Stk. 5. (…. )
§ 1. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær
på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig
oplysning og demokratisk dannelse, og som er god-
kendt af undervisningsministeren til tilskud. Under-
visningen skal have en bred almen karakter. Enkel-
te fag eller faggrupper kan have en fremtrædende
plads, men aldrig på bekostning af det almene.
Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra de-
res selvvalgte værdigrundlag.
Stk. 2-4. (…. )
3. I § 1, stk. 1, udgår »(frie kostskoler)«.
§ 1. (…. )
Stk. 2. Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kur-
ser efter stk. 1. Ungdomshøjskoler godkendt inden
udgangen af 1971 er folkehøjskoler for unge voks-
ne. Kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med
henblik på at øge elevernes almene, faglige og per-
sonlige kvalifikationer.
Stk. 3. Efterskoler tilbyder unge elever kurser ef-
ter stk. 1 med henblik på elevernes hele menneske-
lige udvikling og modning samt deres almene op-
dragelse og uddannelse.
Stk. 4. Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
tilbyder unge og voksne elever kurser efter stk. 1.
Husholdnings- eller håndarbejdsfag eller en kombi-
nation heraf skal have en fremtrædende plads i un-
dervisningen og mindst udgøre 1/3 af den samlede
undervisningstid for den enkelte elev. 2. pkt. gæl-
der dog ikke elever på husholdningsskoler og hånd-
arbejdsskoler, som følger prøveforberedende og
kompetencegivende undervisning efter anden lov-
givning, jf. § 1 a. Husholdningsskoler kan tilbyde
uddannelser inden for husholdningsfag. Undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler herom.
4. § 1, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 1 a. Undervisningsministeren kan fastsætte reg-
ler om, at en elev som en del af en folkehøjskoles,
5. I § 1 a, stk. 1, udgår »folkehøjskoles,«.
35
husholdningsskoles eller håndarbejdsskoles kursus
kan følge prøveforberedende og kompetencegiven-
de undervisning efter anden lovgivning, når denne
undervisning højst udgør 15 timer ugentligt og er
udbudt af en uddannelsesinstitution, som efter an-
den lovgivning er godkendt hertil. Undervisnings-
ministeren kan endvidere fastsætte regler om vilkår
for deltagelse i sådan undervisning og om ydelse af
tilskud for den del af et kursus, hvor en elev følger
sådan undervisning.
Stk. 2-3. (…. ).
§ 1 a. (…. )
Stk. 2. Den undervisning, som en folkehøjskole,
husholdningsskole eller håndarbejdsskole skal give
til en elev, der følger den i stk. 1 nævnte undervis-
ning, skal mindst udgøre 15 timer pr. uge, hvoraf
mindst 11 timer skal være undervisning af bred al-
men karakter. På husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler skal mindst 7 timer pr. uge være hus-
holdnings- eller håndarbejdsfag eller en kombinati-
on heraf.
Stk. 3. (…. )
6. I § 1 a, stk. 2, udgår »folkehøjskole,«.
§ 1 a. (…. )
Stk. 2. (…. )
Stk. 3. Bortset fra prøver til forberedende voksen-
undervisning (FVU) kan prøver og eksamener ikke
holdes på en folkehøjskole.
7. § 1 a, stk. 3, ophæves.
§ 2. Optager efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler elever, der er undervisningsplig-
tige i henhold til folkeskoleloven, skal skolerne til-
byde disse elever en undervisning, der står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de fa-
gområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan
opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
Stk. 2. (…. )
8. I § 2, stk. 1, ændres »efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler« til: »en skole«.
§ 3. (…. )
Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune skal yde
vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning
for elever på efterskoler.
Stk. 3-6. (…. )
9. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune yder ve-
derlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for
elever, som ikke er fyldt 18 år ved kursets begyn-
delse, samt for elever på efterskoler, som er fyldt
18 år ved kursets begyndelse.«
36
§ 3. (…. )
Stk. 2-4. (…. )
Stk. 5. Stk. 2-4 gælder også elever på ungdoms-
højskoler, husholdningsskoler og håndarbejdssko-
ler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.
Stk. 6. (…. )
10. § 3, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 3. (…. )
Stk. 2-5. (…. )
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2-5.
11. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2-5.«
til: »stk. 2-4.«.
§ 3 a. Efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler skal tilbyde supplerende undervisning
eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for
støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug
af undervisningsdifferentiering og holddannelse,
med henblik på elevens inklusion i den almindelige
undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkesko-
len. Hvis der er behov herfor, skal efterskoler, hus-
holdningsskoler og håndarbejdsskoler give person-
lig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvin-
de praktiske vanskeligheder i forbindelse med un-
dervisningen, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen.
12. I § 3 a, 1. pkt., ændres »Efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »Skolerne«.
§ 3 a. Efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler skal tilbyde supplerende undervisning
eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for
støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug
af undervisningsdifferentiering og holddannelse,
med henblik på elevens inklusion i den almindelige
undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkesko-
len. Hvis der er behov herfor, skal efterskoler, hus-
holdningsskoler og håndarbejdsskoler give person-
lig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvin-
de praktiske vanskeligheder i forbindelse med un-
dervisningen, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen.
13. I § 3 a, 2. pkt., ændres »efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »skolerne«.
§ 5 a. Eleverne på en efterskole, husholdnings-
skole eller håndarbejdsskole, der giver undervis-
ning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens af-
gangsprøver, medmindre skolen har meddelt Un-
dervisningsministeriet, at den ikke afholder prøver-
ne.
Stk. 2-4. (…. )
14. I § 5 a, stk. 1, to steder i § 5 a, stk. 5, og i § 5 c
ændres »efterskole, husholdningsskole eller hånd-
arbejdsskole« til: »skole«.
37
Stk. 5. En efterskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole skal for sine elever afholde folke-
skolens afgangsprøver, medmindre skolen har med-
delt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne. De regler om afgangsprøverne, der gæl-
der for folkeskolen og dens elever, gælder tilsva-
rende for en efterskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole og dens elever, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 6-7. (…. )
§ 5 c. Undervisningsministeren kan fratage en ef-
terskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole
adgangen til at afholde folkeskolens afgangsprøver,
hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom
i § 5 a.
§ 5 a. (…. )
Stk. 2-6. (…. ).
Stk. 7. Undervisningsministeren fører særskilt til-
syn med undervisningen på efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler, der giver under-
visning på 9. klassetrin, og som ikke afholder fol-
keskolens afgangsprøver.
15. I § 5 a, stk. 7, § 23 c, stk. 1, og § 24 a, stk. 5,
ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler« til: »skoler«.
§ 23 c. Staten yder tilskud til nedbringelse af be-
fordringsudgifter i forbindelse med brobygning in-
den for en bevilling, der fastsættes på de årlige fi-
nanslove. Tilskuddet fordeles til de enkelte efter-
skoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler af
Efterskoleforeningen, som fastsætter kriterier for
fordelingen, herunder om egendækning. Afgørelser
truffet af Efterskoleforeningen om fordeling af til-
skuddet efter denne bestemmelse kan ikke indbrin-
ges for undervisningsministeren.
Stk. 2-3. (…. )
§ 24 a. (…. )
Stk. 2-4. (…. )
Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for efter-
skoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 25,
stk. 1.
Stk. 6. (…. )
Grundlæggende betingelser for tilskud til frie
kostskoler
16. I overskriften til kapitel 2 udgår »til frie kost-
skoler«.
38
§ 6. Frie kostskoler skal opfylde nedennævnte be-
tingelser:
1) Skolen skal være en privat selvejende instituti-
on, som er omfattet af § 1. Skolens styrelse regule-
res i en vedtægt.
2) Skolen skal i sit virke som selvejende under-
visningsinstitution være uafhængig, og skolens
midler må alene komme skolens skole- og under-
visningsvirksomhed til gode.
3) Skolen skal have en skolekreds eller et repræ-
sentantskab, der står bag skolens oprettelse og virk-
somhed.
4) Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige
elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplej-
nings- og opholdsarealer, undervisningslokaler og
udstyr samt hovedsagelig udgøre en geografisk og
bygningsmæssig enhed, jf. dog stk. 3.
5) Skolen skal kunne begynde sin virksomhed på
et rimeligt økonomisk grundlag.
6) Skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt
eller indsender forslag til vedtægter med henblik på
at blive godkendt til tilskud, skal være ejer af sko-
lens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke
eje bygninger sammen med andre.
Stk. 2-7. (…. )
17. I § 6, stk. 1, ændres »Frie kostskoler« til: »En
skole«.
§ 6. (…. )
Stk. 2. Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens
vedtægt. Ved skolens oprettelse, sammenlægning
eller spaltning og ved etablering eller ophør af
kombination med anden skoleform, jf. § 12 b, god-
kender børne- og undervisningsministeren ved-
tægtsbestemmelser for efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler, og kulturministeren
godkender vedtægtsbestemmelser for folkehøjsko-
ler.
Stk. 3-7. (…. )
18. I § 6, stk. 2, ændres »efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler, og kulturministeren
godkender vedtægtsbestemmelser for folkehøjsko-
ler« til: »skolen«.
§ 6. (…. )
Stk. 2. (…. )
Stk. 3. En fri kostskole, der er berettiget til til-
skud, uanset at den har bygninger og arealer, der
ligger uden for skolens geografiske og bygnings-
mæssige enhed, kan erhverve nye bygninger og
19. I § 6, stk. 3, og § 12, stk. 1 og 3, ændres »fri
kostskole« til: »skole«.
39
arealer uden for skolens geografiske og bygnings-
mæssige enhed. Det er dog en betingelse, at de nye
bygninger og arealer erhverves til afløsning for
bygninger og arealer, der ligger uden for skolens
geografiske og bygningsmæssige enhed. Det er
endvidere en betingelse, at de nye bygninger og
arealer afstandsmæssigt ligger tættere på skolens
geografiske og bygningsmæssige enhed end de
bygninger og arealer, de afløser.
Stk. 4-7. (…. )
§ 12. Skoleåret går fra den 1. august til den 31.
juli. En fri kostskole skal have mindst 24 årselever,
jf. §§ 13 og 14, i det skoleår, der slutter i kalender-
året før finansåret, eller som gennemsnit af dette
skoleår og de 2 foregående skoleår. En nyoprettet
skole, der ikke har været i virksomhed i hele det
skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret,
skal opfylde kravet om mindst 24 årselever i det
første hele finansår. En eksisterende skole, der ikke
efter denne paragraf har opnået ret til tilskud i året
før finansåret, skal opfylde årselevtalskravet i fi-
nansåret, hvor den igen modtager tilskud.
Stk. 2. (…. )
Stk. 3. En fri kostskole skal gennemføre længere-
varende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst
20 uger i hvert skoleår, heraf skal mindst ét kursus
have mindst 12 ugers varighed. Gennemfører en
skole ikke dette mindste antal længerevarende kur-
ser i et skoleår, er skolen ikke tilskudsberettiget i
det finansår, hvor skoleåret slutter.
Stk. 4. (…. )
§ 6. (…. )
Stk. 2-3. (…. )
Stk. 4. Skolens vedtægt skal indeholde bestem-
melser om institutionens styrelse og om fremgangs-
måden ved institutionens nedlæggelse. En folkehøj-
skoles vedtægt skal tillige indeholde en bestemmel-
se om skolens værdigrundlag. Skolen kan ikke i
vedtægten fastsætte andre formål for skolen end
formål omfattet af denne lov eller af anden lovgiv-
ning på uddannelsesområdet. Ved en efterskoles,
husholdningsskoles eller håndarbejdsskoles ned-
læggelse anvendes overskydende midler med bør-
ne- og undervisningsministerens godkendelse til
20. § 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skolens vedtægt skal indeholde bestem-
melser om institutionens styrelse og om fremgangs-
måden ved institutionens nedlæggelse. Skolen kan
ikke i vedtægten fastsætte andre formål for skolen
end formål omfattet af denne lov eller af anden lov-
givning på uddannelsesområdet. Ved en skoles
nedlæggelse anvendes overskydende midler med
undervisningsministerens godkendelse til skole-
virksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolen
kan ikke i vedtægten fastsætte anden bestemmelse
herom. Undervisningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om vedtægtens indhold, herunder om,
40
skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven.
Ved en folkehøjskoles nedlæggelse anvendes over-
skydende midler med kulturministerens godkendel-
se til skolevirksomhed, der støttes i henhold til lo-
ven. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte anden
bestemmelse herom. Børne- og undervisningsmini-
steren kan for efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler og kulturministeren kan for fol-
kehøjskoler fastsætte nærmere regler om vedtæg-
tens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i
vedtægten kan henlægges til en generalforsamling,
skolekreds el.lign.
Stk. 5-7. (…. )
hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til
en generalforsamling, skolekreds el.lign.«
§ 6. (…. )
Stk. 2-4. (…. )
Stk. 5. Skolens vedtægt skal offentliggøres på
skolens hjemmeside på internettet sammen med da-
toerne for generalforsamlingens eller bestyrelsens
vedtagelse, børne- og undervisningsministerens el-
ler kulturministerens godkendelse, jf. stk. 2, og of-
fentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan
tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.
Stk. 6-7. (…. )
21. I § 6, stk. 5, ændres »børne- og undervisnings-
ministerens eller kulturministerens« til: »undervis-
ningsministerens«.
§ 11. (…. )
Stk. 2-3. (…. )
Stk. 4. For elever på folkehøjskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler og for elever på
efterskoler, der ikke modtager statslig elevstøtte,
skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af
den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling, jf.
stk. 2.
Stk. 5. (…. )
22. I § 11, stk. 4, udgår »på folkehøjskoler, hus-
holdningsskoler og håndarbejdsskoler og for elever
på efterskoler«
§ 12 b. Undervisningsministeren kan godkende,
at en institution omfattet af denne lov kan varetage
flere former for skole- og undervisningsvirksomhed
efter denne lov, kombineret institution. Ministeren
kan endvidere godkende, at en institution omfattet
af denne lov også varetager skole- og undervis-
ningsvirksomhed som fri grundskole, privat gym-
nasieskole og privat hf-kursus, kombineret instituti-
on. Godkendelse af en kombineret institution er be-
tinget af, at institutionen opfylder betingelserne i
lovgivningen for at varetage sådan virksomhed, og
23. I § 12 b, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »fri
grundskole,«: »folkehøjskole,«.
41
at institutionens værdigrundlag kan berettige kom-
binationen.
Stk. 2. (…. ).
§ 13. Eleverne skal for at kunne medregnes i års-
elevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets
begyndelse:
1) Elever på folkehøjskoler skal være fyldt 17½
år.
2) Elever på ungdomshøjskoler skal være mindst
16½, men ikke 19 år. På kurser af indtil 4 ugers
samlet varighed i skoleåret kan skolen dog medreg-
ne elever, der er fyldt 19 år ved kursets begyndelse.
3) Elever på efterskoler skal have afsluttet 8 års
skolegang, 7. klasse eller være fyldt 14 år. Elever,
der er fyldt 18 år, kan i særlige tilfælde medregnes
efter regler fastsat af undervisningsministeren.
4) Elever på husholdningsskoler og håndarbejds-
skoler skal have afsluttet 10 års skolegang, 9. klas-
se eller være fyldt 16 år.
Stk. 2-4. (…. )
24. § 13, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 1 og 2.
§ 13. (…. )
Stk. 2. Elever, som på kombinerede institutioner,
jf. § 12 b, udløser statstilskud efter lov om friskoler
og private grundskoler m.v. eller lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til høje-
re forberedelseseksamen (hf-kurser), kan ikke sam-
tidig udløse statstilskud efter denne lov på den
kombinerede institution. Den kombinerede institu-
tion kan vælge, at eleven i stedet skal udløse stats-
tilskud efter denne lov.
Stk. 3-4. (…. )
25. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »lov om
friskoler og private grundskoler m.v.«: », lov om
folkehøjskoler«.
§ 17. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til
enhver, som beder om det, og offentliggøre værdi-
grundlaget på sin hjemmeside på internettet. Efter-
skoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
skal orientere forældre til undervisningspligtige
elever om skolens værdigrundlag ved tilmelding til
skolen. Bestyrelsen skal udarbejde en plan for sko-
lens evaluering af skolens virksomhed i forhold til
værdigrundlaget. Skolen skal foretage denne evalu-
ering mindst hvert andet år.
Stk. 2-4. (…. )
26. I § 17, stk. 1, 2. pkt. ændres »Efterskoler, hus-
holdningsskoler og håndarbejdsskoler« til:» Sko-
len«.
42
§ 17. (…. )
Stk. 2. Bestyrelsen godkender årligt en plan for
skolens kursusvirksomhed (årsplanen) og en plan
for indholdet af det enkelte kursus (indholdspla-
nen). Skolen skal offentliggøre sin årsplan på sko-
lens hjemmeside på internettet. En efterskole, hus-
holdningsskole og håndarbejdsskole skal tillige of-
fentliggøre sine indholdsplaner på skolens hjemme-
side på internettet. Bestyrelsen kan bemyndige for-
standeren til at godkende indholdsplanen.
Stk. 3-4. (…. )
27. I § 17, stk. 2, ændres »En efterskole, hushold-
ningsskole og håndarbejdsskole« til: »Skolen«.
§ 21. Til folkehøjskoler og ungdomshøjskoler
yder staten følgende tilskud pr. årselev, jf. § 13:
1) Basistilskud, hvor alle elever, jf. § 13, stk. 1,
nr. 1, henholdsvis nr. 2, indgår ved beregningen af
årselever.
2) Supplerende tilskud, hvor elever, der har gen-
nemført mindst 2 uger af et kursus, indgår ved be-
regningen af årselever.
3) Yderligere supplerende tilskud, hvor elever,
der har gennemført mindst 12 uger af et kursus,
indgår ved beregningen af årselever.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens års-
elevtal i det skoleår, der slutter i finansåret. Til ny-
oprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret
til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud fra
det opnåede årselevtal i finansåret.
Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i
hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder
staten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette
skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke
har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes
forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om ydelse af forskud.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 ydes med beløb pr. års-
elev. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige fi-
nanslove.
28. § 21 ophæves.
§ 22. Til husholdningsskoler og håndarbejdssko-
ler yder staten følgende tilskud pr. årselev, jf. § 13:
1) Basistilskud, hvor alle elever, jf. § 13, stk. 1,
nr. 4, indgår ved beregningen af årselever.
29. I § 22, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 1, nr. 4,«
til: »§ 13, stk. 1, nr. 2,«.
43
2) Supplerende tilskud, hvor elever, der har gen-
nemført mindst 2 uger af et kursus, indgår ved be-
regningen af årselever.
3) Yderligere supplerende tilskud, hvor elever,
der endvidere har gennemført mindst 12 uger af et
kursus, indgår ved beregningen af årselever.
Stk. 2.
§ 22. (…. )
Stk. 2. § 21, stk. 2-4, gælder tilsvarende for til-
skud efter stk. 1. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes
med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis ele-
ver, der har gået i en 10. klasse, og øvrige elever.
30. § 22, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens
årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret. Til
nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået
ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud
fra det opnåede årselevtal i finansåret.
Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i
hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder
staten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette
skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke
har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes
forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om ydelse af forskud.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 ydes med beløb pr. års-
elev. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige fi-
nanslove.
Stk. 5. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes med et
takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der
har gået i en 10. klasse, og øvrige elever.«
§ 23. Til efterskoler yder staten tilskud pr. års-
elev, hvor elever, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, indgår ved
beregningen af årselever.
Stk. 2. (…. )
31. I § 23, stk. 1, og § 30, stk. 2, nr. 4, ændres
»§ 13, stk. 1, nr. 3,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 1,«.
§ 30.
Stk. 2. En elev kan efter ansøgning til efterskolen
opnå elevstøtte, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Eleven er dansk statsborger eller har efter in-
ternational overenskomst ret til elevstøtte på lige
fod med danske statsborgere eller ligestilles i støt-
temæssig henseende med danske statsborgere efter
regler fastsat af undervisningsministeren.
2) Efterskolen oppebærer tilskud efter denne lov.
3) Kurset er tilskudsberettigende.
44
4) Eleven opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr.
3, og har fulgt undervisning i mindst 2 hele kur-
susuger.
5) Eleven oplyser ved ansøgningen navn, adresse
og dansk personnummer og:
a) For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte
skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede
indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., skal an-
søgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra
forældrene med disses navne, adresse(r) og danske
personnumre til brug ved beregning af det ugentli-
ge støttebeløb, jf. stk. 3.
b) For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte
skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget
for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl
eller senest har haft bopæl, og denne forælders
eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., skal an-
søgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra
forælderen og den eventuelle samlever med navne,
adresse og danske personnumre til brug ved bereg-
ning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.
c) Hvis der ønskes en nedsættelse af indkomst-
grundlaget, jf. stk. 5, nr. 2, skal erklæringen fra for-
ældrene eller bopælsforælderen og dennes eventu-
elle samlever endvidere oplyse navne på børn, der
kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundla-
get.
Stk. 3-5. (…. )
§ 23. (…. )
Stk. 2. § 21, stk. 2-4, gælder tilsvarende for til-
skud efter stk. 1. Tilskud ydes med et takstbeløb pr.
årselev for henholdsvis elever, der har gennemført
grundskolen, og elever, der ikke har gennemført
grundskolen.
32. I § 23, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 21, stk. 2-4,«
til: »§ 22, stk. 2-4,«.
§ 23 a. (…. )
Stk. 2. Staten yder til folkehøjskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler et særligt tilskud
(tillægstakst) ud fra antallet af årselever, som er op-
gjort efter henholdsvis § 21, stk. 1, nr. 3, og § 22,
stk. 1, nr. 3, idet dog alene elever, der ved kursets
begyndelse er fyldt 17 ½ år og endnu ikke 25 år, og
som er uden kompetencegivende uddannelse, ind-
går i opgørelsen.
Stk. 3-7. (…. )
33. I § 23 a, stk. 2, udgår »folkehøjskoler,« og
»henholdsvis § 21, stk. 1, nr. 3, og«.
45
§ 23 b. Staten yder til ungdomshøjskoler, hus-
holdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud ud
fra et årselevtal, hvori alene indgår de elever, der
ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, gange
en tillægstakst, der fastsættes på de årlige finanslo-
ve. Ved beregning af årselevtallet medregnes dog
kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed,
som har gennemført mindst to af kursets uger. § 21,
stk. 2 og 3, gælder tilsvarende.
34. I § 23 b, 1. pkt., udgår »ungdomshøjskoler,«.
§ 23 b. Staten yder til ungdomshøjskoler, hus-
holdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud ud
fra et årselevtal, hvori alene indgår de elever, der
ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, gange
en tillægstakst, der fastsættes på de årlige finanslo-
ve. Ved beregning af årselevtallet medregnes dog
kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed,
som har gennemført mindst to af kursets uger. § 21,
stk. 2 og 3, gælder tilsvarende.
35. I § 23 b, 2. pkt., ændres »§ 21, stk. 2 og 3,« til:
»§ 22, stk. 2 og 3,«.
§ 24 a. Staten yder til efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler tilskud til støtte til ele-
ver, der er omfattet af § 3 a, til inklusion af disse
elever i den almindelige undervisning. Det er en
betingelse for at yde tilskud til en skole til inklusi-
on, at antallet af skolens årselever efter stk. 4 er
mindst 5. Skolen skal i sit årsregnskab særskilt re-
degøre for tilskuddenes anvendelse.
Stk. 2-6. (…. )
36. I § 24 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »efterskoler, hus-
holdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »sko-
ler«.
§ 24 b. Staten yder efter § 25 tilskud til folkehøj-
skoler samt til efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler med et samlet særligt undervis-
ningstilbud, jf. § 25, stk. 1, til støtte til elever med
behov for støtte i mindre end 9 ugentlige undervis-
ningstimer.
37. I § 24 b ændres »folkehøjskoler samt til efter-
skoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler«
til: »skoler«.
§ 38. Der kan ydes støtte til danske elevers delta-
gelse i kurser på statsanerkendte folkehøjskoler i
andre nordiske lande.
38. § 38 ophæves.
§ 49. Klage over afgørelser truffet af hushold-
ningsskoler ved køkkenlederuddannelsen, jf. § 1,
stk. 4, 3. pkt., kan indbringes for undervisningsmi-
nisteren eller Fællesudvalget for Køkkenlederud-
dannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
39. I § 49, 1. pkt. ændres »§ 1, stk. 4, 3. pkt.,« til:
»§ 1, stk. 3, 3. pkt.,«.
46
§ 55. Bestemmelsen om rettighedsgivende under-
visning i § 1, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, hus-
holdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 661 af 26. oktober 1988 (højskoleloven),
gælder fortsat for de 2 folkehøjskoler, der før 1. ja-
nuar 1994 har tilladelse til at tilbyde sådan under-
visning.
Stk. 2. Bestemmelsen om skoler uden elevkollegi-
um i højskolelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., gælder fort-
sat for skoler, der inden den 1. januar 1994 er god-
kendt uden elevkollegium.
Stk. 3. Bestemmelsen om fravigelse af krav til
kursuslængder i højskolelovens § 11, stk. 3, gælder
fortsat for skoler, der var fritaget for kravet den 1.
januar 1994.
40. § 55, stk. 1, og stk. 3, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
§ 55. (…. ).
Stk. 2. Bestemmelsen om skoler uden elevkollegi-
um i højskolelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., gælder fort-
sat for skoler, der inden den 1. januar 1994 er god-
kendt uden elevkollegium.
Stk. 3. (…. )
41. I § 55, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »højsko-
lelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., til: « til: »§ 5, stk. 1, 2.
pkt., i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler
og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26.
oktober 1988 (højskoleloven)«.
§ 41
I lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddan-
nelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendt-
gørelse 1031 af 23. august 2013foretages følgende
ændring:
§ 5. I uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå
elementer, der leveres af
1) efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb,
herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og sup-
plerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
2) husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og fol-
kehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler),
3) produktionsskoler, jf. lov om produktionssko-
ler,
4) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
1. I § 5, stk. 1, nr. 1, udgår »folkehøjskoler,« og
»(frie kostskoler)«.
47
5) daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysen-
de voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folke-
universitetet (folkeoplysningsloven), og
6) værksteder og andre institutioner.
Stk. 2-5. (…. )
§ 5. I uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå
elementer, der leveres af
1) efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb,
herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og sup-
plerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
2) husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og fol-
kehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler),
3) produktionsskoler, jf. lov om produktionssko-
ler,
4) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
5) daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysen-
de voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folke-
universitetet (folkeoplysningsloven), og
6) værksteder og andre institutioner.
Stk. 2-5. (…. )
2. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »om folkehøjskoler,«
til: »om folkehøjskoler og lov om«, og »(frie kost-
skoler)« udgår
§ 42
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som
ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og
§ 21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgen-
de ændring:
§ 4. (…. )
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den an-
modes derom af en efterskole, husholdningsskole
eller håndarbejdsskole, der ligger i kommunen, sø-
ge at indgå aftale med skolen om, at der gives vej-
ledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv
til skolens elever, jf. lov om folkehøjskoler, efter-
skoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler (frie
1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., udgår »folkehøjskoler,« og
»(frie kostskoler)«.
48
kostskoler). Aftalen skal omfatte aftale om skolens
betaling af kommunens omkostninger i forbindelse
med vejledningen.
Stk. 3-4. (…. )
§ 43
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012,
foretages følgende ændringer:
Bilag 1 1. I bilag 1, nr. 22, udgår »folkehøjskoler,« og
»(frie kostskoler)«.
Love omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks
Evalueringsinstitut
1) Lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser.
2) Lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed.
3) Lov om uddannelse til professionsbachelor
som pædagog.
4) Lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser.
5) Lov om medie- og journalisthøjskolen.
6) Lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser.
7) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse.
8) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og vi-
deregående uddannelse (videreuddannelsessyste-
met) for voksne.
9) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet vok-
senuddannelse) m.v.
10) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
11) Lov om uddannelse til studentereksamen
(stx) (gymnasieloven).
12) Lov om uddannelse til højere forberedelses-
eksamen (hf-loven).
13) Lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
14) Lov om uddannelserne til højere handelseksa-
men (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
49
15) Lov om erhvervsuddannelser.
16) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
17) Lov om produktionsskoler.
18) Lov om vejledning om valg af uddannelse og
erhverv.
19) Lov om ungdomsskoler.
20) Lov om almen voksenuddannelse.
21) Lov om specialundervisning for voksne.
22) Lov om folkehøjskoler, efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
23) Lov om støtte til folkeoplysende voksenun-
dervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsar-
bejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet
(folkeoplysningsloven).
24) Lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl.
25) Lov om folkeskolen, for så vidt angår evalue-
ringer, der ikke alene omfatter folkeskolen.
26) Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
27) Lov om social service.
Bilag 1 2. I bilag 1 indsættes som nr. 28:
»28) Lov om folkehøjskoler.«
Love omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks
Evalueringsinstitut
1) Lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser.
2) Lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed.
3) Lov om uddannelse til professionsbachelor
som pædagog.
4) Lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser.
5) Lov om medie- og journalisthøjskolen.
6) Lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser.
7) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse.
8) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og vi-
deregående uddannelse (videreuddannelsessyste-
met) for voksne.
50
9) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet vok-
senuddannelse) m.v.
10) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
11) Lov om uddannelse til studentereksamen
(stx) (gymnasieloven).
12) Lov om uddannelse til højere forberedelses-
eksamen (hf-loven).
13) Lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
14) Lov om uddannelserne til højere handelseksa-
men (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
15) Lov om erhvervsuddannelser.
16) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
17) Lov om produktionsskoler.
18) Lov om vejledning om valg af uddannelse og
erhverv.
19) Lov om ungdomsskoler.
20) Lov om almen voksenuddannelse.
21) Lov om specialundervisning for voksne.
22) Lov om folkehøjskoler, efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
23) Lov om støtte til folkeoplysende voksenun-
dervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsar-
bejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet
(folkeoplysningsloven).
24) Lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl.
25) Lov om folkeskolen, for så vidt angår evalue-
ringer, der ikke alene omfatter folkeskolen.
26) Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
27) Lov om social service.
§ 44
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863
af 25. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 9. (…)
Stk. 6. Til brug for Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings afgørelser om meddelelse af opholds-
tilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget
på en uddannelse eller et kursus ved en uddannel-
sesinstitution her i landet, og som ikke er omfattet
af de i medfør af stk. 4 fastsatte regler, afgiver
1. I § 9 i, stk. 6, nr. 3 ændres »lov om folkehøjsko-
ler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler (frie kostskoler)« til »lov om folkehøj-
skoler og lov om efterskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler.«
51
Danmarks Evalueringsinstitut efter anmodning fra
uddannelsesinstitutionen en vejledende udtalelse
om indhold og kvalitet i følgende uddannelser:
1) Videregående uddannelser og kurser, der uden
godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på
en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under
statsligt tilsyn.
2) Uddannelser og kurser inden for grund- og
ungdomsuddannelser, der uden godkendelse fra en
statslig myndighed udbydes på en statsligt god-
kendt uddannelsesinstitution, der er under statsligt
tilsyn.
3) Kurser på folkehøjskoler m.v. godkendt efter
lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), som
gennemføres uden tilskud efter loven.
§ 45.
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af
22. april 2013, som senest ændret ved lov nr. 792 af
28. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
1) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, for-
udsat at gaven alene har karakter af en anerkendel-
se af modtagerens fortjenester eller er ydet i anled-
ning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilska-
dekomst eller er ydet til personer, der har været ud-
sat for en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller
til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsæt-
ning, at gaven er oppebåret én gang for alle og ikke
har karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke
er sket på modtagerens initiativ.
1. I § 7, nr. 24, ændres »lov om folkehøjskoler, ef-
terskoler, husholdningsskoler og håndarbejdssko-
ler« til »lov om folkehøjskoler og lov om eftersko-
ler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler«.
2) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93
af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til
danske sømænd og fiskere og deres efterladte.
3) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383
af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske
søfarende og fiskere og deres efterladte.
4) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378
af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til
efterladte efter faldne og til sårede den 9. april
1940.
52
5) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til
sårede og til efterladte efter faldne af hær og flåde
ved begivenhederne den 29. august 1943.
6) Legater, der udbetales fra en fond, stiftelse,
forening m.v. til militært personel eller civile, der
er udsendt eller har været udsendt på tjeneste af den
danske stat på militær mission i udlandet, og som
under eller som følge af opholdet får fysiske eller
psykiske skader, samt legater, der ydes til de på-
gældendes pårørende, hvis den udsendte er kommet
fysisk eller psykisk til skade eller er omkommet i
forbindelse med opholdet.
7) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1.
oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens of-
re, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte
dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte invaliditetser-
statning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse
med reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i
§ 22 ommeldte renteydelser til efterladte.
8) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbe-
løb, ekstra tillægsydelse, personlige tillæg og hel-
bredstillæg, bistands- og plejetillæg samt tillæg ef-
ter § 62, der udbetales i henhold til lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v., og personlige tillæg, helbredstil-
læg, invaliditetstillæg og tillæg efter § 72 c, der ud-
betales i henhold til lov om social pension.
9) Ydelser efter lov om social service, lov om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af
udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækn-
ing af nærmere bestemte udgifter for modtageren,
ydelser efter § 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og § 100 i lov
om social service, ydelser efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv so-
cialpolitik, i det omfang disse ydelser beregnes på
grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34, ydelser ef-
ter § 28 a, stk. 4, i integrationsloven, andre ydelser
efter integrationsloven, i det omfang disse ydelser
beregnes på grundlag af hjælp ydet efter integrati-
onslovens § 28 a, stk. 4, ydelser efter lov om spe-
cialpædagogisk støtte ved videregående uddannel-
ser, ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelse efter § 5 i lov
om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret samt ydelser efter lov om repa-
triering.
53
10) Understøttelser, der udbetales i henhold til
fundatsen for Hvide Sande Fondet.
11) Beløb, der af kommunen ydes som lomme-
penge eller til beklædning til børn og unge under
18 år, som er anbragt uden for hjemmet, jf. lov om
social service § 52, stk. 3, nr. 8, i det omfang belø-
bene ikke overstiger de vejledende satser udsendt
af Kommunernes Landsforening. Skattefriheden
omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering
af personligt arbejde på opholdsstedet m.v.
12) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til
lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse
fra udlandet modtagne erstatninger, for så vidt er-
statningerne udredes for legemsskade eller kræn-
kelse af den personlige frihed.
13) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboer-
indskud (boligandele eller boligindskud) samt in-
dekstillæg hertil, for så vidt indskuddet vedrører
lejligheder, der omfattes af de i lov om almene bo-
liger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksom-
hed.
14) Børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a
og 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-
taling af børnebidrag, forskudsvis udbetaling af
børnebidrag og af særlige bidrag som nævnt i den-
ne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11, stk. 1, 3. pkt.
15) Udetillæg, hjemflytningstillæg og bosættel-
sespenge, som oppebæres af danske statsborgere,
der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden
for riget, samt andre lignende ydelser, der tjener til
dækning af merudgifter som følge af tjenesten i ud-
landet. 55) Beløb, der af Europa-Kommissionen er
udbetalt til personer, der af den danske stat er ud-
stationeret til midlertidig tjeneste ved Europa-Kom-
missionen til dækning af merudgifter i forbindelse
med udstationeringen.
16) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værne-
pligtige i forsvaret og civilforsvaret i den periode,
der er fastsat som den første samlede tjenestetid,
samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat
som uddannelsestid. Det samme gælder natural-
ydelser og kostpenge, der ydes ved aftjening af ci-
vil værnepligt.
17) Erstatninger, der udredes i henhold til forligs-
aftale af 5. november 1969 mellem det svenske ak-
tieselskab Astra og repræsentanter for neurosedyn-
skadede børn.
54
18) Statslig godtgørelse til hiv-smittede personer
eller disses efterladte, når godtgørelsen ydes i sam-
menhæng med, at de pågældende er blevet behand-
let ved danske sygehuse eller er smittet af personer,
der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt
støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden til
blødere, der efter behandling med blodprodukter
ved danske sygehuse er blevet konstateret hiv-smit-
tede, eller til disses efterladte og statslig godtgørel-
se til nyrepatienter med nefrogen systemisk fibrose
(NSF), når godtgørelsen ydes, i sammenhæng med
at patienterne har fået konstateret følgesygdommen
NSF efter MR-scanning i det danske sundhedsvæ-
sen med et gadoliniumholdigt kontrastmiddel.
19) Hæderspriser, der udbetales i henhold til No-
belstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellem-
statslige organisationer og institutioner, hvori Dan-
mark deltager eller er medlem, når hædersprisen
udelukkende har karakter af en anerkendelse af
modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes
af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og
lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet el-
ler i udlandet, når hædersprisen udelukkende har
karakter af en anerkendelse af modtagerens kunst-
neriske fortjenester. Det er en betingelse, at hæ-
dersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.
20) Engangsbeløb, der udbetales til den erstat-
ningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36,
stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod følger af ar-
bejdsskade, jf. § 85 a, stk. 2, i lov om arbejdsskade-
sikring, samt kapitalbeløb, der udbetales til den er-
statningsberettigede efter § 17, stk. 7, 2. pkt., og
§ 85, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring.
21) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. § 74 m.
22) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse,
forening m.v., som er godkendt af told- og skatte-
forvaltningen, og hvis formål er at støtte socialt el-
ler sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en
fond m.v., der overstiger 10.000 kr. inden for et ka-
lenderår, medregnes dog til den skattepligtige ind-
komst med den del af værdien, der overstiger
10.000 kr. 58) Told- og skatteforvaltningen offent-
liggør hvert år en liste over de fonde, stiftelser, for-
eninger m.v., som er blevet godkendt. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte en frist for, hvor-
når en ansøgning m.v. om godkendelse senest skal
55
være modtaget, for at fonden, stiftelsen, foreningen
m.v. kan optages på listen for det pågældende år.
23) Eftergivet gæld til det offentlige for socialt
udsatte grupper efter kapitel 3 a i lov om forsøg
med eftergivelse af gæld til det offentlige for so-
cialt udsatte grupper.
24) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøj-
skoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler til personer, som, når støtten modtages,
opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pen-
sion for at modtage folkepension, som modtager
førtidspension, eller som modtager invaliditetsydel-
se med bistands- eller plejetillæg i henhold til lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v.
25) Bidrag efter lov om hjemmeservice.
26) Værdien af eget arbejde samt en i den forbin-
delse ikkerealiseret avance ved udtagning af varer
og tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når ar-
bejdet udføres på egne formuegoder til privat brug
for den pågældende.
27) Naturalydelser og kontantbeløb, der ydes til
indsatte i kriminalforsorgens institutioner i medfør
af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
28) Findeløn og godtgørelser, som udbetales i
henhold til lov om hittegods eller bestemmelserne
om danefæ og danekræ i museumsloven, samt du-
sører og belønninger for indsats for at redde men-
nesker eller medvirken til at opklare eller forhindre
en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke
hører til den pågældendes erhverv.
29) Tilskud til dækning af flytte- og etablerings-
udgifter efter § 63 c i lov om almene boliger m.v.
56