Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til: Anne Louise Laurberg (ala@uim.dk)
Cc: Sofie Odgaard (sod@uim.dk)
Fra: Søren Carøe (Rflam.org) (sc@rflam.org)
Titel: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).
Sendt: 19-01-2018 13:37:02
Tak for invitationen til at kommentere nedenstående lovudkast.
Jeg kan oplyse, at vi ikke har nogen bemærkninger.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Næstformand
---------------------------------------
Vallerødvænge 23
2960 Rungsted Kyst
tlf.: 2811 0020
mail: sc@rflam.org
web: www.rflam.org
Facebook: facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
Fra: Anne Louise Laurberg [mailto:ala@uim.dk]
Sendt: 19. januar 2018 12:53
Cc: Sofie Odgaard
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).
Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov
om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal
vejledningspligt).
Med venlig hilsen
Anne Louise Laurberg
Specialkonsulent
Integrationskontoret
Direkte telefon: +45 6198 3306
E-mail: ala@uim.dk
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 61 98 40 00
E-mail: uim@uim.dk
www.uim.dk
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 196 Bilag 1
Offentligt
Til: Anne Louise Laurberg (ala@uim.dk)
Cc: Sofie Odgaard (sod@uim.dk)
Fra: Samfundsanalyse (samfundsanalyse@aeldresagen.dk)
Titel: Høringssvar - Ældre Sagen - Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).
Sendt: 19-01-2018 14:07:50
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: +45 21 19 59 53
pw@aeldresagen.dk
Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86
Fra: Anne Louise Laurberg [mailto:ala@uim.dk]
Sendt: 19. januar 2018 12:53
Cc: Sofie Odgaard
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).
Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov
om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal
vejledningspligt).
Med venlig hilsen
Anne Louise Laurberg
Specialkonsulent
Integrationskontoret
Direkte telefon: +45 6198 3306
E-mail: ala@uim.dk
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 61 98 40 00
E-mail: uim@uim.dk
www.uim.dk
Til: Mia Hornemann Hahn (hahn@star.dk), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (star@star.dk), Victoria Roland Bang
(vrb@star.dk), Anne Louise Laurberg (ala@uim.dk), Sofie Odgaard (sod@uim.dk)
Fra: Karen Louise Riis (klr@danskeakasser.dk)
Titel: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).
Sendt: 24-01-2018 10:14:39
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet og STAR
Hermed Danske A-kassers bemærkninger til høringen nedenfor:
Der er efter Danske A-kassers opfattelse behov for at fastsætte administrative regler, som forpligter kommunalbestyrelsen til at
meddele a-kasserne, at der er givet tilladelse til et medlems deltagelse i praktik og uddannelsesforløb i hjemlandet eller deltagelse i
repatrieringsrejser til hjemlandet. Ellers ved a-kassen ikke, at der retmæssigt kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge til medlemmet,
mens medlemmet opholder sig uden for landet. Ligesom a-kassen ikke ved, at medlemmet er fritaget for sin rådighedsforpligtelse.
Meddelelsen skal ske via et kendt og etableret ”set up”, fx via en ny fraværs-/fritagelsesmarkering i DFDG og fastsættelse af en
kommunal registreringspligt.
Danske A-kasser forudsætter, at et medlem – under sit ophold i hjemlandet – fortsat er registreret med dansk bopæl/adresse, da a-
kasserne systemmæssigt ellers ikke vil kunne håndtere at udbetale dagpenge til medlemmet. Vi ser gerne, at det præciseres, at der
under det midlertidige ophold grundet deltagelse i praktik/uddannelsesforløb eller en repatrieringsrejse fortsat er bopæls-
/adresseregistrering i Danmark.
Med venlig hilsen
Karen Louise Riis
Danske A-kasser
Fra: Victoria Roland Bang [mailto:vrb@star.dk]
Sendt: 19. januar 2018 13:20
Til: Bent Nielsen <bent@star.dk>; Birgitte Kjelgaard Andersen <BKA@star.dk>; Brian Siggaard, KL <brs@kl.dk>; Britt Haun
<bdh@aka.dk>; Christian Sølyst <cso@lo.dk>; Erik Simonsen, DA <ees@da.dk>; Gregers Larsen <gla@lederne.dk>; Jes Flatau
<jfl@aka.dk>; Jørgen Bang-Petersen <jbp@da.dk>; Karen Louise Riis <klr@danskeakasser.dk>; Karen Skytte <ks@ac.dk>; Kirsten Brix
Pedersen <KBP@star.dk>; Kirsten Kvist, FTF cc af materiale <kiak@ftf.dk>; Kristian Bidtz-Olsen <kbo@ma-kasse.dk>; Lars Toft
Simonsen <lts@ftf-a.dk>; Lea Gyring, LO cc af materiale <lgy@lo.dk>; Lone Christensen <lc@danskeakasser.dk>; Mads Busck, LO
<mbs@lo.dk>; Marie-Louise Lindeløv <mall@di.dk>; Mia Hornemann Hahn <hahn@star.dk>; Michael Kristiansen, 3f
<michael.kristiansen@3f.dk>; Morten Bergulf <mbg@star.dk>; Peter Halkjær <pha@danskerhverv.dk>; Signe Esmann Andersen
<sea@lo.dk>; Sonny Andersen, HK/Danmark <49soa@hk.dk>; Tine Skov Jensen <TSJ@lo.dk>; Torben D. Jensen <toda@ftf.dk>; Ulrik
Frese, LH <ufr@lederne.dk>; Ulrik Petersen, KL <ulp@kl.dk>; Victoria Roland Bang <vrb@star.dk>
Cc: Anne Louise Laurberg <ala@uim.dk>; Sofie Odgaard <sod@uim.dk>
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).
Kære Ydelsesudvalg
Hermed fremsendes udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt) i høring.
Udkastet vil blive offentliggjort på Høringsportalen: www.hoeringsportalen.dk.
Eventuelle bemærkninger til udkastet skal være Udlændinge- og Integrationsministeriet i hænde senest fredag den 16. februar
2018 kl. 15. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om, at høringssvar sendes elektronisk som vedhæftede word-fil til
ala@uim.dk, cc. sod@uim.dk, gerne med kopi til Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg Mia Hornemann Hahn, hahn@star.dk og
Victoria Roland Bang, vrb@star.dk.
Venlig hilsen
Victoria Roland Bang
Fuldmægtig
Arbejdsmarkedsydelser
Direkte telefon: 72 21 75 05
E-mail: VRB@star.dk
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Tlf.: +45 72 21 74 00
Sikker e-mail: star@star.dk
Hjemmeside: www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Phone: +45 72 21 74 00
Secure e-mail: star@star.dk
Website: www.star.dk
P Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail, hvis det er nødvendigt.
Ved brev af 19. januar 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet an-
modet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til
lovændring.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling.
Med venlig hilsen
Viktor I. Herskind
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til: ala@uim.dk
Cc: sod@uim.dk og jm@jm.dk
2. februar 2018 Vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrie-
ringsloven, integrations-loven, lov om sygedagpenge og lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og syste-
matisk kommunal vejledningspligt), Udlændinge- og Integrationsministe-
riet, sagsnr. 2017.15862
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2018-112-0842
Dok.nr. 461047
Sagsbehandler
Viktor Ingemann
Herskind
Direkte 3319 3242
SOS Racisme
Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.
sos@sosracisme.dk
www.sosracisme.dk
Høringssvar om: Forslag til Lov om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om
sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)
Til Udlændingeministeriet,
ala@uim.dk; sod@uim.dk; uim@uim.dk;
København, d. 9. februar 2018
SOS Racisme sender høringssvar på lovforslaget, som vi har set på høringsportalen.
Regeringen og Dansk Folkeparti har med Finanslovsaftalen fokus på tilbagesendelse af flest mulige
udlændinge, især udlændinge, der ikke har en lønindtægt. Samtidig har regeringen dog fundet ud af at
de på nogle punkter er gået for vidt, og vil derfor linde lidt på arbejdsbetingelser for udlændinge på
green card ordning og forskere med et lovforslag om især bibeskæftigelser og frivilligt arbejde, der har
svarfrist d. 21. februar. Dette for at de sidstnævnte grupper fra lovens vedtagelse ikke skal rejse hjem
igen, fordi de bliver idømt store bøder og får meget lange karenstider fra at kunne få permanent ophold
i Danmark, hvis de fx på opfordring af Folketinget har holdt oplæg om skatteunddragelse. Den todelte
holdning er et resultat af regeringens opdeling af udlændinge i Danmark som gode og dårlige, i reglen
med vestligt/ikke-vestlig oprindelsesland som en skillelinje, eller med deltagelse på arbejdsmarkedet
som skillelinje. Samtidig har regeringen ikke helt indset, at Danmark sandsynligvis de kommende år vil
få et stort udækket behov for arbejdskraft ude fra.
Efter repatrieringstal på 613 og 476 personer i 2011 – 2012, har tallene for repatriering med
repatrieringsydelse af flygtninge og indvandrere ligget på mellem 300 - 400 personer om året fra 2013 –
2017 ifølge Dansk Flygtningehjælp. Og dette på trods af at regeringspartierne, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige konkurrerer om at foreslå den barskeste udlændinge- og
asylpolitik. Og på trods af, at Udlændingeministerens tæller af udlændingestramninger på uim.dk, nu
først standser ved 67 stramninger, mens nye kommende udlændingestramninger vises på skift på
baggrundstapetet på uim.dk’s forside. Danmarks fokus på at få asylansøgere og migranter til ikke at
komme til Danmark, og nu på hjemsendelse af flest mulige udlændinge, synes altså hidtil ikke at have
hjulpet på den frivillige hjemsendelse af flygtninge og migranter.
2.1. Bedre muligheder for at medtage offentlig forsørgelse ved deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at kunne træffe
beslutning om repatriering
2.2. Hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele
2.3. Bedre mulighed for at yde hjælp til erhvervsudstyr
2.4. Hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v.
Ad 2.1 – 2.4:
SOS Racisme synes, det er positivt, at udlændinge, der overvejer repatriering, vil kunne beholde fx
dagpenge eller kontanthjælp under en rekognosceringsrejse i hjemlandet mhp. at undersøge, om de
ønsker at rejse tilbage, evt. indgå i praktikforløb el. optræning dér, og om de tror de kan oprette en
tilværelse dér. Tillige kan tilskud til flere ting, og mulighed for hjælp til opstart af egen
erhvervsvirksomhed mhp. at kunne forsørge sig selv i hjemlandet vælre positivt, for de som gerne vil
repatriere.
Ad 2.5: Systematisk kommunal vejledningspligt om repatriering
Vi kan blive bekymrede for, om den foreslåede lovændring kan få sagsbehandlere i kommunernes
integrationsafdelinger og jobcentre til at presse udenlandske borgere med lovligt ophold i Danmark til
at repatriere. Det er en bekymring, der er belæg for i en undersøgelse af irakere, der var vendt tilbage til
Danmark efter et mislykket forsøg på repatriering – og det endda på et tidspunkt hvor kommunerne
ikke direkte blev belønnet med 25.000 kr pr udlænding, der var repatrieret med baggrund i
repatrieringsloven, og hvor der ikke var et absolut krav om tilbagebetaling af reintegrationsbistand ved
tilbagevenden til Danmark, se vores tidligere høringssvar, som er indkopieret efter dette høringssvar.
I bemærkningerne til lovforslaget på side 13 står der:
”Det bemærkes, at repatrieringsloven hviler på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker
på frivilligt grundlag, og kommunerne kan således ikke pålægge en udlænding at benytte sig af
repatrieringslovens muligheder.”
Men ovenstående sætning burde stå tydeligt i selve lovforslaget som en del af repatrieringsloven!
Tillige bør kommunerne ved møder med SIRI m.v. direkte frarådes at presse udenlandske borgere til
repatriering, på trods af, at de to puljer, der er afsat på området synes at have dette formål.
Ligeledes er det selvmodsigende og utroværdigt, hvis sagsbehandleren ved starten af et
integrationsforløb begynder samtalerne med at pege på mulighederne for repatriering.
Således mener vi at kommunens rådgivningspligt om repatriering ikke bør foregå løbende, men bør
indskrænkes til de situationer, hvor den er relevant og nødvendig eller ønskes af borgeren selv.
Fx hvis den pågældende borgers opholdsstatus er eller forudses at blive ophævet i nær fremtid, eller
hvis borgeren selv oplyser, at han/hun gerne ville repatriere for altid.
Hvis repatriering er et resultat af pres fra danske myndigheder, er det blot en form for etnisk
udrensning.
Venlig hilsen,
Anne Nielsen,
Næstformand, SOS Racisme
SOS mod Racisme
Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.
sos@sosmodracisme.dk
www.sosmodracisme.dk
København, d. 7. februar 2017
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet!
att.: ala@uibm.dk
cc. sox@uibm.dk; uibm@uibm.dk
Høringssvar fra SOS mod Racisme vedrørende:
Udkast til Lov om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven
(Øget støtte til repatriering, genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse
af absolut tilbagebetalingskrav m.v.)
SOS mod Racisme har fundet det ovennævnte lovudkast på Høringsportalen, og sender
hermed et uopfordret høringssvar, selvom vi ikke har fået det tilsendt til høring.
SOS mod Racisme finder det positivt, at en udlænding ved repatriering efter lovforslaget
vil kunne få tildelt midler til sygesikring eller behandling, samt til skolegang til børn
under 16 år i de første år efter hjemkomsten.
Derimod finder vi, at den foreslåede genindførelse af ”resultattilskud” til kommunerne er
meget ubehagelig og negativ, og at det kan virke som del af en etnisk udrensning, ligesom
kravet om obligatorisk tilbagebetaling ved genbosættelse i Danmark er urimeligt.
Da repatrieringsloven blev ændret i nullerne, var SOS mod Racisme meget imod
ændringerne, idet de blev ledsaget af politikernes udtalelser om, at de håbede på, at flest
mulige ”udlændinge” og især ”utilpassede udlændinge” ville rejse hjem – en slags frivillig
etnisk udrensning med statstilskud. Mens der i de tidligere udgaver af loven ikke blev
givet resultattilskud til kommunerne for hver hjemrejst udlænding, var dette tilfældet i en
revideret udgave af loven, der kortvarigt var i kraft i 2011-12. Resultattilskuddet til
kommunerne blev dog ophævet kort efter, at S-SF-RV-regeringen var tiltrådt. Det aktuelle
lovudkast vil desværre genindføre resultattilskuddet.
I lovudkastet begrundes resultattilskuddet således: ”Resultattilskuddet ydes for hver
udlænding med bopæl i kommunen, der repatrierer med støtte efter repatrieringsloven, og har til
formål at tilskynde kommunerne til at fremme vejledningen og informationen og dermed udbrede
kendskabet til repatrieringsordningen.”
Men reelt kan resultattilskuddet virke som middel til at få kommunerne til at deltage i en
form for etnisk udrensning. Gennem resultattilskuddet kan kommuner således tilskyndes
til at presse udlændinge til at rejse tilbage til det land, de oprindelig kommer fra. Således
har ansatte i kommunerne tidligere modtaget nye flygtninge og ved første møde skullet
vejlede dem om repatriering - lige efter flygtningene har fået asyl og skal integreres i
kommunen ! Det er svært at udtænke en dårligere start på integration.
Formålet med loven synes at være:
- at belønne flygtninge og indvandrere, der forlader Danmark,
- at få kommunerne til at opfordre flygtninge og indvandrere til at tage tilbage til
deres hjemland,
- at få kommunerne til at behandle indvandrere og flygtninge dårligt gennem stram
administration af serviceloven og henvise til at de jo ”bare” kan rejse hjem
- at nedbringe andelen, der fortryder inden 2 år, ved at gøre tlbagebetalingen af
repatrieringstilskuddet obligatorisk ved tilbagerejse til Danmark, uanset grund.
Repatrieringsloven blev indført 1. januar 2000. Den gav tilskud til repatriering, med
mulighed for at fortryde og rejse tilbage til Danmark inden for en bestemt periode.
Dansk Flygtningehjælp kortlagde i en undersøgelse for UNHCR i 2008, hvilke grunde der
var til, at nogle irakere med opholdstilladelse i Danmark repatrierede til Irak og siden
vendte tilbage til Danmark (1). På undersøgelsestidspunktet var 306 flygtninge fra Irak
repatrieret (efter Saddam Husseins fald) , men knap hver fjerde – 73 - var vendt tilbage til
Danmark igen. 35 af de tilbagevendte blev interviewet til undersøgelsen om grundene til
den mislykkede repatriering til Irak.
Undersøgelsen undersøger følgende grunde – identificeret gennem tidligere forskning - til
fejlslagen tilbagevenden til hjemlandet:
1. Hjemlandet har ændret sig
2. Migranten eller flygtningen har ændret sig i eksilet
3. Manglende tilhørsfølelse i hjemlandet
4. Utilstrækkelig information om det land, man vender hjem til
5. Ønsket om repatriering skyldes ønsket om at forlade eksillandet*
6. Uenighed hos et ægtepar om repatriering
7. Hjemlandet er stadig præget af følger af konflikter
8. Hjemvendte er særligt sårbare
9. Vanskeligheder ved at finde arbejde eller starte en virksomhed op
10. Manglende offentlig service i hjemlandet
For nogle var grunden til repatriering til Irak den 5. begrundelse: de ønskede at komme
væk fra Danmark. To følte, de blev direkte presset til det af deres sagsbehandlere. Den ene
blev lovet et køleskab og et TV, hvis han bare ville tage tilbage til Irak. Han følte, han blev
drevet så langt ud af sin sagsbehandler, at han ikke kunne se noget håb i sin tilværelse i
Danmark! Den anden følte, at han i to år var blevet forhindret i at tage et arbejde af sine
sagsbehandlere. Han turde dog ikke blive i Irak, men måtte flygte fra Irak, efter han var
blevet kidnappet af en bande, og hans familie havde måttet betale en løsesum for at få
ham fri.
Andre følte et indirekte pres: af dårlige økonomiske forhold i Danmark, og fordi, de ikke
kunne få job i Danmark; det var grunden til, at de tog tilbage til Irak; men de vendte
alligevel tilbage til Danmark.
En person repatrierede til Irak, fordi han ikke kunne få sin hustru familiesammenført til
Danmark. I Irak blev han afpresset af en bande og truet med at blive slået ihjel, hvis han
ikke skaffede dem 100.000 dollars, - og rejste af den grund tilbage til Danmark.
At komme fra Danmark tilbage til Irak viste sig at være meget farligt for nogle af dem, der
havde dansk pas, og som returnerede til Danmark. Da Danmark var en del af
besættelsesmagten i Irak, og pga. Muhammed-krisen, var Danmark upopulært, og nogle
af de tilbagevendte blev af den grund udsat for tortur, kidnapning og drabstrusler i Irak.
Én kunne ikke tage uden for sin by, da han skulle vise sit (danske) pas, hvis han rejste til
andre byer.
Når folk ikke bliver i deres oprindelige hjemland, kan der altså være mange grunde til det.
Derfor er det ikke i overensstemmelse med sandheden at tale om misbrug af ydelsen, fordi
en udlænding har fortrudt repatriering til sit oprindelige hjemland og vender tilbage til
Danmark. De lande, folk flygter fra, har typisk været krigsramt i mange år, fx Irak,
Somalia, Afghanistan, og Syrien, og er præget af følger efter konflikterne. Der er typisk
tale om svage eller opløste stater, der reelt mangler magt og legitimitet i store dele af
landet, og som hverken kan beskytte eller brødføde deres egne borgere – og endnu mindre
dem, der genbosætter sig fra udlandet. Flere steder har kriminelle bander overtaget et
magttomrum og kan afpresse eller kidnappe tilbagevendte flygtninge fx fra vestlige lande
i den tro, at de kan få store løsesummer ud af det, ligesom andre kan blive forfulgt af
regeringen eller oprørere eller blive presset til at slutte sig til en oprørsstyrke eller hæren.
De, der repatrierer, kan gøre det pga. hjemlængsel, pres fra familien i hjemlandet, eller
pres fra bopælskommunen i Danmark, uden de har været realistiske i deres vurdering af
forholdene i hjemlandet og af mulighederne for at klare sig dér og af, hvordan krig og
konflikter har ændret forholdene. For at repatriering skal være til gavn for dem, må det
ske efter efter eget ønske og efter grundig vurdering af mulighederne i hjemlandet.
Derfor bør resultattilskuddet til kommunerne ikke genindføres.
Loven bør endvidere tydeliggøres med indførsel af en bestemmelse om, at der ikke må
lægges noget som helst pres på udlændinge for at repatriere. I modsat fald kommer
repatrieringsydelsen til at tjene en strategi om etnisk udrensning.
Det vil være en svær situation for udlændinge, hvis de efter et fejlslagent forsøg på
repatriering må genbosætte sig i Danmark med en stor gæld til tilbagebetaling af
repatrieringsydelsen. Derfor mener vi, at den obligatorisk tilbagebetaling af
repatrieringsydelsen ved tilbagevenden til Danmark bør udgå af lovforslaget.
På vegne af SOS mod Racisme,
Anne Nielsen, Næstformand
(1).Maria Helene Bak Riiskjær & Tilde Nielsson: NEW ISSUES IN REFUGEE RESEARCH,
Research Paper No. 165. UNHCR & RUC. Circular repatriation: the unsuccessful return
and reintegration of Iraqis with refugee status in Denmark. October 2008.
http://www.refworld.org/docid/4c23256d0.html [accessed 4 February 2017]
Uddrag af ovennævnte undersøgelse, side 8-10:
Desire to leave the country of exile
A fifth factor that can play a role in the decision of refugees to abandon their
repatriation is if the original decision to repatriate was based on a desire to leave the
country of exile. This factor can contribute to the failure of repatriation as a durable
solution, because the refugees choose to repatriate based on the negative motivation of
getting away from the country of exile, rather than a positive desire to return to their
home country. This strong desire to leave the country of exile may be caused by direct
or indirect pressure from the country of exile for the refugees to return home
(Stepputat 2004: 5).
We found that several of the interviewees referred to a desire to leave Denmark as a
primary reason for repatriation, as opposed to an actual desire to return to Iraq. Some
of our interviewees describe a feeling of being indirectly pressured by the Danish state
to return to Iraq, due to the adverse economic conditions under which they lived as
refugees in Denmark.
Rania expresses this sentiment clearly, as throughout the interview she focused on
how difficult the financial situation was for her and her family in Denmark before
their decision to return to Iraq. She describes their situation as such:
We were seven people in our family, and they gave us 900 kroner a
week5. We have talked to them at the council and told them it is not
enough (Interview 23 & 24: 2).
Rania’s husband, Mohamad, explains that this financial situation became too much for
them, because his wife was becoming emotionally worn down by the economic
difficulties, and that this led to their decision to repatriate. He notes:
Every day she would cry, so I could no longer bear this situation.
Therefore, we decided that we should return to Iraq (Interview 23 &
24: 4).
Mohamad and Rania were unable to survive on the income they were given by the
Danish municipality in which they were living, and these financial difficulties caused
them to leave Denmark. Mohamad says:
We talked about it together. It was like choosing between two equally
bad options, in Iraq the security is bad, and in Denmark we don’t have
enough food to eat (Interview 23 & 24: 6).
They thus chose to repatriate based on a desire to escape their difficult financial
situation in Denmark, rather than due to a genuine wish to return to Iraq.
Hamza indicates that the strict rules for family reunification in Denmark indirectly
led him to return to Iraq. He was unable to bring his wife with him to Denmark, and
therefore he saw no other way than to return to Iraq if he wanted to live with her.
Hamza explains:
Well, I thought that now that Saddam Hussein has been removed, the
possibility for bringing my wife to Denmark was almost zero, it was
impossible. Therefore I had to go back to Iraq, to be with her
(Interview 9: 2).
Hamza thus chose to return to Iraq, because the Danish rules of family reunification
meant that he could not bring his wife to Denmark.
Other interviewees mentioned they felt that the caseworkers assigned to them by their
local council, actively contributed to creating adverse conditions for them in
Denmark, which in turn caused them to repatriate. For example, Ali mentions how, in
his opinion, his caseworker, as well as another council employee, prevented him from
creating a life in Denmark, because they made it difficult for him to find work:
[…] a crucial thing for a person here in Denmark is to have a job. And
when the job centre wants to prevent me from getting a job, then I
cannot live (Interview 8: 2).
He further states:
[…] because of all this pressure which I was faced with here for two
years, my only purpose was to leave Denmark. I did not think any
further (Interview 8: 2).
Ali felt that his caseworker and another council employee indirectly pressured him to
repatriate by thwarting his attempts to find work and build a life in Denmark. Basheer
indicates that his caseworker made life in Denmark difficult for him. He states:
He attacked me psychologically. He pressured me to return. For
example he offered me a fridge and a television if only I would return
to Iraq (Interview 30: 4).
It was this direct pressure from his caseworker, which led Basheer to want to leave
Denmark. He further states:
It was the caseworker who drove me so far out that I could see no hope
in Denmark. There was no other way out than to leave Denmark
(Interview 30: 1).
Several other of our interviewees experienced being pressured into leaving Denmark.
Most describe this pressure as indirect, in the form of the adverse living conditions
they were subject to in Denmark.
The above excerpts from our empirical material indicate that a desire to leave the
country of exile can serve as a motive for choosing repatriation.
5 This low amount is because only Mohamad, Rania’s husband, was receiving social benefits, and that
the council would deduct money from his allowance every time Rania failed to show up for job
training. She was often unable to go, as she had to stay home with their five children, whom they could
not afford to put in daycare
13. februar 2018
J.nr. 18-3575
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til lovforslag om ændring af
repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til
at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
Til: Anne Louise Laurberg (ala@uim.dk)
Cc: Betina Høireby (BHO@lo.dk), Sofie Odgaard (sod@uim.dk)
Fra: Louise Søllested (LSO@lo.dk)
Titel: Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Sagsnr. 2017-15862
Sendt: 13-02-2018 13:37:55
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
LO har ingen bemærkninger til ovennævnte høring.
Med venlig hilsen
Louise Søllested
Kontorelev / Politisk økonomisk afdeling
Direkte tlf.: 3524 6145 • Mail: lso@lo.dk
LO • Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D, 2300 København S. • www.lo.dk
Til: Anne Louise Laurberg (ala@uim.dk), Sofie Odgaard (sod@uim.dk)
Cc: Mariane Dissing (mdi@fanet.dk), Merete Preisler (mep@fanet.dk)
Fra: Morten Holm Bundgaard (mhb@fanet.dk)
Titel: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).
Sendt: 14-02-2018 10:58:00
FA takker for høring af den 19. januar 2018, som FA ikke har bemærkninger til.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
Juridisk konsulent
mhb@fanet.dk
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1622
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på www.fanet.dk og abonnér på vores nyhedsmail
Fra: Anne Louise Laurberg [mailto:ala@uim.dk]
Sendt: 19. januar 2018 12:53
Cc: Sofie Odgaard <sod@uim.dk>
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).
Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov
om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal
vejledningspligt).
Med venlig hilsen
Anne Louise Laurberg
Specialkonsulent
Integrationskontoret
Direkte telefon: +45 6198 3306
E-mail: ala@uim.dk
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 61 98 40 00
E-mail: uim@uim.dk
www.uim.dk
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
ala@uim.dk, cc. sod@uim.dk
H Ø R I N G S S V A R V E D R Ø R E N D E
R E P A T R I E R I N G S O R D N I N G E N
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 19. januar
2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven,
integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk
kommunal vejledningspligt).
Med udkastet til lovforslaget foreslås en række ændringer i relation til
repatrieringsordningen, blandt andet hjælp til erhvervsudstyr, transport
af personlige ejendele og anskaffelse af nationalitetspas, samt
udvidelse af kredsen der kan modtage offentlig forsørgelse til at deltage
i rekognosceringsrejse til hjemlandet. Derudover foreslås en
systematisk kommunal vejledningspligt om repatrieringsordningen.
Udkastet indeholder ikke oplysninger om, hvilken information
udlændingene modtager om konsekvenserne for deres
opholdstilladelse. Instituttet mener, at det bør sikres, at udlændingene
samtidig med vejledning om repatrieringsordningen m.v. modtager
information om eventuelle konsekvenser for opholdsgrundlaget, samt
information om hvor udlændingen kan få yderligere oplysninger.
Instituttet har ikke derudover bemærkninger til udkastet.
Der henvises til ministeriet sagsnr. 2017-15862.
Med venlig hilsen
Lucienne Josephine Lokjær Jørgensen
SPECIALKONSULENT
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 2879 7151
LUJJ@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 18/00220-2
15. FEBRUAR 2018
1/1
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Att.: Specialkonsulent Anne Louise Laurberg
Landgreven 4
1301 København K
Tlf. 33 92 84 00
rr@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, inte-
grations-loven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommu-
nal vejledningspligt)
15. februar 2018
Rigsrevisionen modtog den 19. januar 2018 høring over udkast til lovforslag
om ændring af repatrieringsloven, integrations-loven, lov om sygedagpenge
og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere
og systematisk kommunal vejledningspligt). Vi har gennemgået udkastet for
bestemmelser om statslig økonomistyring, regnskab og revision og har ikke
bemærkninger hertil.
Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 33 92 86 88 eller
via e-mail til rr@rigsrevisionen.dk med anførelse af vores journalnr., der står i
brevhovedet.
Med venlig hilsen
Bodil Bjerregaard-Nielsen
Chefkonsulent
1. kontor
J.nr.: 84876
Gør en verden til forskel rødekors.dk 1
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
info@rodekors.dk
CVR-nr.: 20 70 02 11
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til ala@uim.dk og sod@uim.dk
15. februar 2018
Høringssvar til Udkast til Forslag til Lov om ændring af repatrieringsloven, integrationslo-
ven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter
til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)
Røde Kors takker for invitationen til at afgive høringssvar vedrørende forslag om ændring af repatrie-
ringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrke-
de incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)
Muligheder for at medtage offentlig forsørgelse
Røde Kors finder det grundlæggende positivt, at alle udlændinge, der ønsker at repatriere, får mulig-
heden for at træffe beslutninger herom på et velforberedt og oplyst grundlag. Muligheden for praktik,
uddannelse og rekognosceringsrejser i hjemlandet eller tidligere opholdsland er potentielle vigtige
redskaber i en afklaringsproces. Derfor finder Røde Kors det positivt, at udlændinge på sygedagpenge
eller arbejdsløshedsdagpenge i en afklaringsfase skal kunne medtage offentlig forsørgelse ved delta-
gelse i praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser, inden selve repatrieringsprocessenen
sættes i gang.
Hjælp til dækning af udgifter til transport af personlig ejendele, hjælp til erhvervsudstyr og
dækning af udgifter til anskaffelse af nationalitetspas
Røde Kors er enig i, at det er hensigtsmæssigt at indføre en større fleksibilitet i bestemmelsen om
hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele. Derfor er det positivt, at der med bestemmelsen
sikres mulighed for, at der kan tilvælges at indkøbe bohave i hjemlandet. Dog bør fleksibiliteten også
gælde en mulighed for at kombinere udgifter til transport af personlige ejendele og modtage støtte til
indkøb af bohave i hjemlandet eller tidligere opholdsland.
Røde Kors ser potentialet i, at der ved repatriering er mulighed for og støtte til at etablere sig som
erhvervsdrivende i hjemland eller tidligere opholdsland. Ligeledes ser Røde Kors positiv på, at der ved
den forslåede lovændring fjernes betingelsen om, at det ansøgte erhvervsudstyr udelukkende skal
være egnet til at genopbygge hjemland eller tidligere opholdsland, men nu i stedet kun betinges af en
erhvervsplan i sammenhæng med erhvervsudstyret.
Der er i gældende lovgivning ikke mulighed for at yde støtte til udgifter til anskaffelses af nationali-
tetspas i forbindelse med repatriering. Røde Kors’ erfaringer er, at det er de færreste flygtninge på in-
tegrationsydelse, som har mulighed for at spare penge op til at erhverve sig det nødvendige nationa-
litetspas for at kunne genindrejse og bosætte sig i hjemlandet eller tidligere opholdsland. Røde Kors
ser derfor yderst positiv på, at der nu bliver mulighed for at modtage støtte til anskaffelsen af natio-
nalitetspas i forbindelse med repatriering.
15. februar 2018 / Høringssvar til Udkast til Forslag til Lov om ændring af repatrieringsloven, integra-
tionsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at
repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)
rødekors.dk 2
Røde Kors vurderer samlet, at den øgede økonomiske støtte og fleksibilitet kan bidrage til at styrke
motivationen for at indgå i afklaringsforløb om repatriering og gøre mulighederne for repatriering me-
re realistisk for nogle grupper.
Systematisk kommunal vejledningspligt
Røde Kors anbefaler overordnet, at der sikres en systematisk kommunal vejledningspligt. Røde Kors
frygter dog, at et øget fokus på repatriering under opfølgningssamtalerne i forbindelse med integrati-
onsprogrammet i nogen tilfælde kan have den modsatte effekt end hensigten. For flygtninge, for
hvem det ikke er muligt at vende tilbage til hjemlandet eller tidligere opholdsland, kan det virke de-
motiverende og formålsløst, hvis de til opfølgningssamtalerne gentagende skal opfordres til at gøre
overvejelser om repatriering. Hovedfokus bør fortsat være på den enkeltes situation og behov, og om
den plan, som er lagt i forbindelse med integrationsprogrammet, fortsat er relevant og realistisk (jf.
integrationslovens § 20 stk. 3).
Røde Kors mener på den baggrund, at det er vigtigt, at alle flygtninge der introduceres for mulighe-
den for repatriering mødes med kompetent og realistisk vejledning i alle landets kommuner. Samtidig
er det afgørende, at lovgivningen sikrer og understøtter, at den enkelte kan repatriere i værdighed.
Røde Kors anbefaler derfor, at den kommunale vejledningspligt beror på en vurdering af, hvorvidt re-
patriering er et realistisk sigte for den enkelte. Kommunerne bør på baggrund af konkret information
om sikkerhedssituationen i de enkelte lande og regioner vurdere, hvorvidt det giver anledning til at
vejlede den enkelte om repatriering. Således at flygtninge, for hvem det ikke er muligt at repatriere,
ikke skal spilde den sparsomme tid på de fire årlige opfølgningssamtaler.
Røde Kors står naturligvis til rådighed for uddybning af disse bemærkninger.
Venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
Dato: 16. februar 2018
Sags ID: SAG-2018-00814
Dok. ID: 2489485
E-mail: BIR@kl.dk
Direkte: 3370 3800
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Udlændinge- og Integrationsministeriet
ala@uim.dk
sod@uim.dk
Bemærkninger til lovforslag om ændring af repatrieringsloven
m.v.
KL har modtaget udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven,
integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommu-
nal vejledningspligt) i høring med frist for bemærkninger fredag den 16.
februar 2018.
KL har ikke haft mulighed for at behandle lovudkastet politisk, hvorfor der
tages forbehold for efterfølgende bemærkninger.
Udkastet til lovforslag indeholder bl.a.:
– En udvidelse af den kreds af udlændinge på offentlig forsørgelse, der
har mulighed for at gennemføre praktik, uddannelsesforløb eller re-
kognosceringsrejser i op til 8 uger i hjemlandet.
– Pligt for kommunerne i forbindelse med integrations- og beskæftigel-
sesindsatsen til systematisk at vejlede udlændinge om mulighederne
for at repatriere med støtte efter repatrieringsloven.
Muligheden for at deltage i rekognosceringsrejser på op til 8 uger
Det fremgår af lovudkastet, at rekognosceringsrejser m.v. allerede i dag
kan være tilrettelagt som et tilbud under integrationsprogrammet eller
introduktionsforløbet, som tilbydes efter integrationsloven, og at der i
forbindelse med ophold i hjemlandet fortsat kan udbetales hjælp til for-
sørgelse. Det foreslås, at mulighederne for at deltage i en rekognosce-
ringsrejse med fortsat offentlig forsørgelse udvides til også at omfatte
modtagere af sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge.
KL skal bemærke, at der kan være en konflikt mellem muligheden for at
deltage i en rekognosceringsrejse i op til 8 uger efter repatrieringsloven
og kommunernes forpligtelse til at tilbyde en kontinuerlig virksomhedsret-
tet indsats efter integrationsloven. Med to- og trepartsaftalerne blev der
sat fokus på, at alle personer under integrationsprogrammet som ud-
gangspunkt skal anses for jobparate og tilbydes en målrettet jobindsats,
hvor mindst 15 timer ugentligt skal bestå i et virksomhedsrettet tilbud.
Der må højst være 6 ugers pause mellem de virksomhedsrettede tilbud.
Generelt vil der kunne være et dilemma mellem et mål om fokus på job i
Danmark og et ønske om tilbagevenden til hjemlandet. Er det fx en god
ide at bevilge deltagelse i en rekognosceringsrejse og dermed afbryde en
Dato: 16. februar 2018
Sags ID: SAG-2018-00814
Dok. ID: 2489485
E-mail: BIR@kl.dk
Direkte: 3370 3800
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
målrettet praktik, der med en stor sandsynlighed vil kunne føre til ordinær
ansættelse ved afslutning af praktikken? Dette dilemma vil der kunne
være i forbindelse med alle målgrupper, der omfattes af mulighederne i
repatrieringsloven. Helt konkret kommer dette til udtryk i integrationslo-
vens bestemmelser om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats og re-
patrieringslovens muligheder for at deltage i en rekognosceringsrejse,
hvor den sidste mulighed historisk blev indført på et tidspunkt, hvor kra-
vene til kommunernes integrationsindsats var anderledes.
For at mindske modsætningsforholdet mellem de to lovgivninger skal KL
foreslå, at der indføres en bestemmelse i integrationsloven om, at ud-
lændinge i forbindelse med en rekognosceringsrejse er fritaget for be-
stemmelserne om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats.
Kommunal pligt til vejlede udlændinge om mulighederne for hjælp til
repatriering
Det foreslås, at kommunerne som led i opfølgning på integrationskontrak-
ten forpligtes til at vejlede udlændingen om mulighederne for repatriering,
og at en tilsvarende forpligtelse også skal gælde for kommunerne i for-
hold til udlændinge, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og lov om sygedagpenge. Helt konkret betyder det, som det fremgår
af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne via jobcentrene forpligtes
til at vejlede alle udlændinge i forbindelse med jobcenterets løbende kon-
takt med den ledige.
Det giver god mening at vejlede udlændinge om mulighederne for hjælp
til repatriering, så længe der er et behov for det og et ønske hos udlæn-
dingen om at blive vejledt. Det giver imidlertid ikke mening, hvis bestem-
melsen skal forstås på den måde, at kommunerne i hver eneste opfølg-
ning på integrationskontrakten, opfølgning på Min Plan eller i anden kon-
takt til udlændingen, skal bringe spørgsmålet om repatriering op, hvis
udlændingen klart har taget stilling til, at det ikke er relevant. KL skal
foreslå, at dette præciseres, så der ikke bruges unødig tid på at drøfte
emner, der fjerner fokus på en jobrettet indsats.
KL er ikke enig i, at kravene til en systematisk og styrket vejledningsind-
sats ikke har administrative konsekvenser.
KL ser frem til de økonomiske forhandlinger af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Birger Mortensen
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Att. Anne Louise Laurberg
Høringssvar til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, inte-
grationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk
kommunal vejledningspligt)
Lederne har den 19. januar 2018 modtaget ovennævnte lovforslag i hø-
ring.
Lederne har noteret sig, at lovforslaget er et led i aftalen om finanslov for
2018, hvor regeringen og Dansk Folkeparti har indgået delaftale om
fokus på tilbagevenden til hjemlandet, der blandt andet har til formål at
styrke repatrieringsindsatsen for at øge udlændinges incitament til at
repatriere.
Set på baggrund af at forslaget er et led i finanslovaftalen, og fokus iføl-
ge lovforslaget særligt er på udlændinge, som er dårligt integreret i det
danske samfund og har svært ved at få fodfæste på det danske ar-
bejdsmarked, har Lederne ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Kim Møller Laursen
København
den 16. februar 2018
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 16.02.2018
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: MNS
Høringsvar over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov
om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (styrkede incitamenter til at repatriere
og systematisk kommunal vejledningspligt)
Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter sit høringssvar på ovenstående høring.
Rådet for Etniske Minoriteter anerkender som udgangspunkt repatriering som et godt instrument,
og lægger i den forbindelse stor vægt på, at repatriering er udtryk for et frivilligt ønske, der
udtrykkes af den enkelte borger.
I Rådets seneste høringssvar ift. repatrieringsordningen (Øget støtte til repatriering, genindførelse af
resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilbagebetalingskrav m.v.) fra februar 2017
satte Rådet spørgsmålstegn ved, om en belønning til kommunerne var nødvendig. Rådet mente, at
midlerne i stedet kunne bruges til eksempelvis rådgivning. Rådet mener derfor, at indsættelsen i
lovforslagets §2, nr. 1 er positiv.
Derudover finder Rådet det nødvendigt, at man iværksætter yderligere foranstaltninger for at sikre,
at de personer, der vil benytte sig af repatrieringsloven, og som har familie i Danmark, får
mulighed for at besøge deres familie og venner gennem en nem indrejse til Danmark, hvor de er
fritaget for at skulle igennem en eventuel besværlig visumansøgningsprocess. Rådet mener, at
flere personer, især fra den ældre generation, ville benytte sig af repatrieringsmuligheden, hvis de
var garanteret en nem indrejse til Danmark i forbindelse med familiebesøg.
Med venlig hilsen
Yasar Cakmak
Formand for Rådet for Etniske Minoriteter


Notat
Side 1/9
21. marts 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Anne Louise Laurberg
Tel. 61 98 33 06
Mail ala@uim.dk
Sags nr. 2017 - 15862
Akt-id 369148
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om æn-
dring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og syste-
matisk kommunal vejledningspligt).
1. Indledning
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 19. januar 2018 hørt en
række myndigheder og organisationer over udkast til forslag til lov om ændring af
repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kom-
munal vejledningspligt) med høringsfrist den 16. februar 2018. Lovudkastet har
endvidere været optaget på høringsportalen.
Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb afgivet
bemærkninger til lovudkastet:
Danske A-kasser, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Institut for Menneske-
rettigheder, KL, Rådet for Etniske Minoriteter og SOS mod Racisme.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovudka-
stet:
Ankestyrelsen, Danske Regioner, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, Flygtningenævnet, Forhandlingsfællesskabet, Landsorganisationen i Dan-
mark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare
på arbejdsmarkedet, Udlændingenævnet og Ældre Sagen.
Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb ikke afgi-
vet bemærkninger til lovudkastet:
Advokatrådet, Amnesty International, AOF-Danmark, ATP, Arbejdsløshedskassen
for Selvstændige Erhvervsdrivende, (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,
BDO Kommunernes Revision, Børne- og Kulturchefforeningen, Danner, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Indu-
stri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske Seniorer (Ældremobiliseringen), Det Centrale Handicapråd, Dignity –
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 196 Bilag 1
Offentligt
Side 2/9
Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-
krimination, Feriekonto, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejds-
markedschefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forsikring og
Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR – danske Revisorer, Indvandrerråd-
givningen, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunale Tjenestemænd og Over-
enskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Lands-
foreningen af Fleks- og Skånejobbere - LAFS, Landsforeningen for førtidspensioni-
ster, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, NETOP - Netværk for oplysning,
Oplysningsforbundenes Fællesråd, Pension Danmark, PRO-Vest, Rådet for Socialt
Udsatte, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, UNHCR Regional Represen-
tation for Northern Europe og Ægteskab uden Grænser.
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets bemærkninger hertil.
For så vidt angår bemærkninger, der knytter sig til Beskæftigelsesministeriets
ressort, har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bemærkninger fra
Beskæftigelsesministeriet til brug for høringsnotatet.
Bemærkninger af generel politisk karakter indgår ikke i høringsnotatet. Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige
indsendte synspunkter henvise til vedlagte høringssvar.
2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag
2.1. Generelle bemærkninger
Rådet for Etniske Minoriteter anerkender som udgangspunkt repatriering som et
godt instrument, og lægger i den forbindelse stor vægt på, at repatriering er ud-
tryk for et frivilligt ønske, der udtrykkes af den enkelte borger.
Røde Kors vurderer samlet, at den øgede økonomiske støtte og øgede fleksibilitet
kan bidrage til at styrke motivationen for at indgå i afklaringsforløb om repatrie-
ring og gøre mulighederne for repatriering mere realistisk for nogle grupper.
2.2. Bedre muligheder for at medtage offentlig forsørgelse ved deltagelse i prak-
tik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland med henblik på senere at kunne træffe beslutning om
repatriering (lovforslagets § 1, nr. 1, §§ 3 og 4 )
Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og SOS mod Racisme finder det positivt, at ud-
lændinge på sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge som led i en afklarings-
proces skal kunne medtage offentlig forsørgelse ved deltagelse i praktik, uddan-
nelsesforløb eller rekognosceringsrejser med henblik på at undersøge mulighe-
derne for repatriering og dermed træffe beslutning herom på et velforberedt og
oplyst grundlag. Dansk Flygtningehjælp forventer, at flere vil benytte sig af denne
mulighed efter forbedringerne.
Side 3/9
Danske A-kasser finder, at der er behov for at fastsætte administrative regler, som
forpligter kommunalbestyrelsen til at meddele a-kasserne, at der er givet tilladel-
se til et medlems deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb i eller rekognosce-
ringsrejser til hjemlandet med henblik på at sikre, at a-kassen er bekendt med, at
der retmæssigt kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge til medlemmet i perioden,
samt at medlemmet er fritaget for sin rådighedsforpligtelse. Danske A-kasser for-
udsætter endvidere, at et medlem under opholdet i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland bibeholder sin danske folkeregisteradresse, idet a-kasserne system-
mæssigt ellers ikke vil kunne udbetale dagpenge til medlemmet, hvilket Danske A-
kasser gerne ser præciseret.
Beskæftigelsesministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget er tilrettet således,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrations-
ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at kommunalbe-
styrelsen, i forhold til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, har pligt til umid-
delbart efter tidspunktet for afgivelen af tilladelsen, at meddele medlemmets
arbejdsløshedskasse, at pågældende har fået tilladelse til at deltage i forløb efter
repatrieringslovens § 6.
Det foreslås, at dette sker ved en digital løsning, som arbejdsløshedskasserne og
kommunerne allerede benytter ved administrationen af arbejdsløshedsforsikrin-
gen.
Udlændinge-og Integrationsministeriet skal bemærke, at det er en betingelse for
at være omfattet af repatrieringsloven, at en udlænding har en gyldig opholdstil-
ladelse i Danmark, samt at det følger af udlændingelovens § 17, stk. 1, at en op-
holdstilladelse bortfalder, når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark.
Det er endvidere en betingelse, at udlændingen ønsker at vende tilbage til hjem-
landet eller det tidligere opholdsland med henblik på varig bopæl, jf. repatrie-
ringslovens § 2. Det indebærer, at der som altovervejende udgangspunkt ikke kan
ydes hjælp til repatriering, hvis den pågældende på tidspunktet for ansøgningen
allerede opholder sig i det pågældende hjemland, herunder også selvom udlæn-
dingen opholder sig midlertidigt i sit hjemland eller tidligere opholdsland som led i
et afklaringsforløb med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, og
som under opholdet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland træffer beslut-
ning om at repatriere.
Kun under helt særlige omstændigheder og efter en konkret vurdering kan det
være muligt at indgive en ansøgning om hjælp til repatriering fra hjemlandet eller
det tidligere opholdsland. Det er i den forbindelse en betingelse, at den pågæl-
dende udlænding kun har opholdt sig i sit hjemland eller tidligere opholdsland
med henblik på et ophold af kortere varighed, samt at den pågældende udlæn-
ding fortsat har sin folkeregisteradresse og eventuelle familie i Danmark.
Udlændinge-og Integrationsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er be-
hov for at fastsætte yderligere regler herom i repatrieringsloven.
Side 4/9
Beskæftigelsesministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at der af lovtekniske
grunde imidlertid er behov for en tilpasning af formuleringen til ændring af § 62
om rådighed, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., således at det tydeligt frem-
går, at rådighedsbetingelsen om ophold i Danmark, anses for opfyldt, når pågæl-
dende efter repatrieringslovens § 6 deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller
i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik
på senere at træffe beslutning om repatriering.
KL bemærker, at der kan være en konflikt mellem på den ene side mulighed for at
deltage i en rekognosceringsrejse i op til 8 uger efter repatrieringsloven, som kan
være tilrettelagt som et tilbud under integrationsprogrammet eller introduktions-
forløbet efter integrationsloven, og på den anden side kommunernes forpligtelse
til at tilbyde en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats efter integrationsloven,
idet der højst må være 6 ugers pause mellem de virksomhedsrettede tilbud. KL
foreslår på den baggrund, at der indføres en dispensationsbestemmelse i integra-
tionsloven om, at udlændinge i forbindelse med en rekognosceringsrejse er frita-
get for bestemmelserne om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet vil dra-
ge omsorg for, at det præciseres i integrationsloven, at praktik- og uddannelses-
forløb eller rekognosceringsrejser efter repatrieringslovens § 6 kan tilrettelægges
som et tilbud efter integrationsprogrammet eller introduktionsforløbet, uden at
det kolliderer med kravet om maksimalt 6 ugers pause mellem de virksomheds-
rettede tilbud i integrationsprogrammet.
2.3. Hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele (lovforslagets § 1, nr. 2)
Røde Kors finder, at det er hensigtsmæssigt at indføre en større fleksibilitet i be-
stemmelsen om hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele, og at det
således er positivt, at der med forslaget sikres mulighed for at kunne tilvælge ind-
køb af bohave. Efter Røde Kors’ opfattelse bør det dog være muligt at kombinere
udgifter til transport af personlige ejendele og modtage støtte til indkøb af boha-
ve i hjemlandet eller tidligere opholdsland.
Dansk Flygtningehjælp finder den foreslåede ændring af reglerne om udgifter til
transport af personlige ejendele overvejende positiv, idet reglerne i den nuvæ-
rende udformning i visse tilfælde udgør en uhensigtsmæssig praktisk udfordring
både i forhold til de repatrierende og kommunerne. Dansk Flygtningehjælp be-
mærker dog, at en mindre gruppe af udlændinge, som har opholdt sig en stor del
af deres liv i Danmark, herunder fx arbejdskraftsindvandrere fra Tyrkiet og Eksju-
goslavien, vil stilles ringere efter de foreslåede regler, idet de ofte vil have en sær-
lig tilknytning til bestemte ejendele, samt at muligheden for at medtage sådanne
ejendele kan have betydning for reintegrationsprocessen i hjemlandet, men at det
til visse lande ikke er muligt at transportere 2 m³ ejendele for 30.000 kr., hvorved
denne gruppes muligheder for bæredygtig reintegration forringes.
Udlændinge-og Integrationsministeriet bemærker, at de foreslåede ændringer af
reglerne om hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele for langt de fle-
Side 5/9
ste udlændinge vil medføre en væsentligt større fleksibilitet og langt bedre mulig-
hed for at kunne erhverve sig bohave, der kan anvendes i forbindelse med gen-
etableringen i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, sammenlignet med gæl-
dende regler, herunder særligt i betragtning af, hvor omkostningsfuldt det er at
transportere selv ganske få kubikmeter gods.
2.4. Bedre mulighed for at yde hjælp til erhvervsudstyr (lovforslagets § 1, nr. 3)
Røde Kors ser potentialet i, at der ved repatriering er mulighed for og støtte til at
etablere sig som erhvervsdrivende i hjemland eller tidligere opholdsland. Ligele-
des ser Røde Kors positivt på, at betingelsen om, at det ansøgte erhvervsudstyr
udelukkende skal være egnet til at genopbygge hjemland eller tidligere opholds-
land bliver fjernet ved den foreslåede lovændring, og nu i stedet kun betinges af
en erhvervsplan i sammenhæng med erhvervsudstyret.
SOS Racisme finder, at mulighed for hjælp til opstart af egen erhvervsvirksomhed
med henblik på at kunne forsøge sig selv i hjemlandet er positivt, for de udlæn-
dinge, som gerne vil repatriere.
Dansk Flygtningehjælp bemærker, at den foreslåede ændring om støtte til er-
hvervsudstyr udgør en væsentlig forbedring af repatrieringsloven, og erklærer sig
enige med Udlændinge- og Integrationsministeriet i, at ændringen vil medføre
bedre vilkår for bæredygtige repatrieringsforløb for den enkelte uanset hvilket
land, der repatrieres til.
2.5. Hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. (lov-
forslagets § 1, nr. 5)
Røde Kors peger på, at det erfaringsmæssigt er de færreste flygtninge på integra-
tionsydelse, som har mulighed for at spare penge op til at erhverve sig det nød-
vendige nationalitetspas for at kunne genindrejse og bosætte sig i hjemlandet
eller det tidligere opholdsland, hvorfor Røde Kors ser yderst positivt på, at der nu
bliver mulighed for at modtage støtte til anskaffelsen af nationalitetspas i forbin-
delse med repatriering.
Dansk Flygtningehjælp ser ligeledes positivt på indførelsen af støtte til anskaffelse
af nationale identitets- og rejsedokumenter, idet udgifterne hertil i visse situatio-
ner er så høje, at det reelt forhindrer muligheden for repatriering.
2.6. Systematisk kommunal vejledningspligt om repatriering (lovforslagets § 2)
Rådet for Etniske Minoriteter finder indsættelsen i lovforslagets § 2, nr. 1, positiv,
idet Rådet i forbindelse med den seneste ændring af repatrieringsloven satte
spørgsmålstegn ved, om en belønning i form af resultattilskud til kommunerne var
nødvendig, da midlerne efter Rådets opfattelse i stedet kunne anvendes til ek-
sempelvis rådgivning.
SOS mod Racisme er bekymret for, om den foreslåede systematiske vejlednings-
pligt kan få kommunale sagsbehandlere til at presse udenlandske borgere til at
repatriere og anbefaler, at det fremgår af lovteksten, at repatrieringsloven hviler
Side 6/9
på et frivilligt grundlag, og kommunerne ikke kan pålægge en udlænding at repa-
triere, samt at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) skal
fraråde kommunerne at presse udenlandske borgere til at repatriere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det allerede i dag
fremgår af repatrieringsloven, at kommunerne som led i den særlige integrations-
indsats efter integrationsloven og når der i øvrigt er anledning dertil skal vejlede
udlændinge om mulighederne for repatriering.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at repatrieringslo-
ven bygger på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker på frivilligt
grundlag, hvilket eksplicit fremgår af repatrieringslovens § 2. Det er endvidere en
forudsætning, at den enkelte kommune varetager sin rådgivningsopgave på et
sagligt og objektivt grundlag, og således i den forbindelse tager højde for at repa-
triering beror på den enkelte udlændings frivillige beslutning herom.
Dansk Flygtningehjælp finder det bekymrende, at man vil indføre en systematisk
vejledningspligt om repatriering for kommunerne, idet det sender uhensigtsmæs-
sige signaler til de nytilkomne flygtninge og indvandrere, der ønsker at bo i Dan-
mark og bidrage til udviklingen af det danske samfund. Dansk Flygtningehjælp
bemærker hertil, at integration og repatriering ikke er hinandens modsætninger,
men at et ubalanceret fokus på sidstnævnte fra myndighedernes side risikerer at
bidrage yderligere til de vanskeligheder, der opleves omkring integrationsproces-
sen i kommunerne.
Røde Kors frygter, at et øget fokus på repatriering under opfølgningssamtalerne i
forbindelse med integrationsprogrammet kan have den modsatte effekt end hen-
sigten, da det virker demotiverende for flygtninge, der ikke har mulighed for at
vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Røde Kors mener, at
det er vigtigt, at alle flygtninge der introduceres for muligheden for repatriering
mødes med kompetent og realistisk vejledning, og anbefaler, at den kommunale
vejledningspligt beror på en vurdering af, hvorvidt repatriering er realistisk for den
enkelte flygtning, herunder på baggrund af en vurdering af sikkerhedssituationen i
de enkelte lande og regioner.
Efter KL’s opfattelse giver det god mening at vejlede udlændinge om muligheder-
ne for hjælp til repatriering, så længe der er et behov for det og et ønske hos ud-
lændingen om at blive vejledt. KL foreslår, at det præciseres, at bestemmelsen
ikke skal forstås således, at kommunerne i hver eneste opfølgning på integrati-
onskontrakten, Min Plan eller i anden kontakt til udlændingen, skal bringe
spørgsmålet om repatriering op, hvis udlændingen klart har taget stilling til, at det
ikke er relevant, således at der ikke bruges unødig tid på at drøfte emner, der
fjerner fokus på en jobrettet indsats.
SOS mod Racisme har endelig anført, at det forekommer selvmodsigende og utro-
værdigt, hvis sagsbehandleren ved starten af et integrationsforløb begynder sam-
talerne med at pege på mulighederne for repatriering, hvorfor SOS mod Racisme
Side 7/9
foreslår, at kommunens rådgivningspligt om repatriering ikke bør foregå løbende,
men bør indskrænkes til de situationer, hvor den er relevant og nødvendig eller
ønskes af borgeren selv.
Institut for Menneskerettigheder peger på, at lovforslaget ikke indeholder oplys-
ninger om, hvilken information udlændingene modtager om konsekvenserne for
deres opholdstilladelse, samt at det efter instituttets opfattelse bør sikres, at ud-
lændingene samtidig med vejledning om repatrieringsordningen m.v. modtager
information om eventuelle konsekvenser for opholdsgrundlaget, samt informati-
on om hvor udlændingen kan få yderligere oplysninger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den enkelte udlændings
afklaring om, hvorvidt fremtiden ligger i Danmark eller eventuelt i hjemlandet, er
et vigtigt element i forhold til integrationsindsatsen, herunder den enkelte ud-
lændings succesfulde integration i det danske samfund. For at udlændingen kan
opnå denne afklaring er det afgørende, at den pågældende er fuldt ud informeret
om sine fremtidsmuligheder i Danmark samt om sine muligheder for at vende
tilbage til hjemlandet, således at den enkelte udlænding har de bedst mulige for-
udsætninger for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere.
Vejledning om mulighederne for repatriering er således en forudsætning for, at
den enkelte udlænding har et grundlag for at kunne tage stilling til og eventuelt
træffe beslutning om at repatriere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal herudover henvise til, at ministeriet i
november 2017 udgav en opdateret vejledning til repatrieringsloven, hvori kom-
munale sagsbehandlere samt andre kan finde en udførlig vejledning om repatrie-
ringsloven, herunder hvem, der er omfattet af den personkreds, der kan modtage
støtte efter loven. Ministeriet skal endvidere bemærke, at hvis en udlænding, der
er vejledt om mulighederne om repatriering, udtrykker ønske om yderligere in-
formation eller eventuelt om at repatriere, kan vedkommende henvises til en
individuel og uddybende rådgivning hos Dansk Flygtningehjælp, der i dag vareta-
ger rådgivningsopgaven for Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder
kvalificeret rådgivning om tilbagevenden til det specifikke område samt konse-
kvenser for opholdsgrundlaget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil endvidere hurtigst muligt efter lov-
forslagets vedtagelse drage omsorg for, at der udarbejdes en vejledning om lov-
ændringerne til kommunerne.
For så vidt angår KL’s og Røde Kors’ bemærkning om, at vejledningspligten skal
bero på en vurdering af, hvorvidt repatriering er realistisk i det enkelte tilfælde,
samt at der således ikke nødvendigvis skal vejledes i forbindelse med hver eneste
opfølgning på integrationskontrakten eller Min Plan, skal Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet bemærke, at det følger af delaftale om Fokus på tilbagevenden til
hjemlandet, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik som led i finanslovsaftalen
for 2018, at kommunerne i forbindelse med den løbende opfølgning på integrati-
Side 8/9
onskontrakten og via jobcentrene skal forpligtes til en systematisk vejledning af
udlændinge om mulighederne for at repatriere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår
af lovforslaget, at vejledningen om repatriering skal indgå som en fast del af
kommunalbestyrelsens vurdering af den enkeltes muligheder. Dette vil navnlig
være relevant for udlændinge, der ikke har opfyldt de mål, der er fastsat i deres
integrationskontrakt, og hvor opfølgning derfor skal ske hver tredje måned, eller
hvor senere indtrådte begivenheder, såsom ledighed, medfører, at der på ny skal
ske opfølgning på integrationskontrakten, og hvor repatriering i visse tilfælde kan
udgøre muligheden for at etablere en bedre tilværelse i hjemlandet eller det tidli-
gere opholdsland.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at for udlændinge, der ikke længere er om-
fattet af integrationsprogrammet, vil repatrieringsvejledningen finde sted i for-
bindelse med samtalerne under kontaktforløbet efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats og i forbindelse med opfølgningen i sygedagpengeloven. Disse ud-
lændinge, der har overstået integrationsprogrammet, får indsats efter den gene-
relle beskæftigelseslovgivning. Det er i lovforslagets bemærkninger tydeliggjort, at
den systematiske repatrieringsvejledning for disse skal finde sted, når det vurde-
res relevant i forhold til den enkeltes integrations- og beskæftigelsesmuligheder.
Der foreligger således ikke for udlændinge uden for integrationsprogrammet en
forpligtelse til at vejlede om repatriering ved hver eneste opfølgning på integrati-
onskontrakten eller Min Plan m.v. Endvidere indebærer forpligtelsen til at vejlede
om mulighederne for repatriering ikke, at jobcenteret skal vurdere, om repatrie-
ring i det enkelte tilfælde er den rette løsning. Den vurdering tilkommer den på-
gældende udlænding at foretage, eventuelt efter at have modtaget rådgivning fra
Dansk Flygtningehjælp.
KL er ikke enig i, at kravene til en systematisk og styrket vejledningsindsats ikke
har administrative konsekvenser, og KL ser derfor frem til de økonomiske forhand-
linger af lovforslaget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med nærvæ-
rende lovforslag ikke følger en videre vejledningsforpligtelse for kommunerne,
end den, der blev indført ved lov nr. 759 af 29. juni 2011, og som var gældende i
perioden fra den 1. juli 2011 til den 1. juli 2012. Det bemærkes hertil, at det frem-
går af det daværende lovforslag, L 211 forslag til lov om ændring af repatrierings-
loven og integrationsloven (Styrket kommunal vejledningspligt og indførelse af
resultattilskud i forbindelse med repatriering m.v.), at styrkelsen af den kommu-
nale vejledningspligt om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven
forudsættes at indgå i de samtaler, der allerede i dag afholdes som en fast del af
integrations- og beskæftigelsesindsatsen. Herudover bemærkes, at da bestem-
melsen blev afskaffet i 2012 gav det ikke anledning til en modregning i kommu-
nernes bloktilskud. Forslaget forventes således ikke at medføre merudgifter for
det offentlige.
Side 9/9
2.7. Andre bemærkninger
Rådet for Etniske Minoriteter finder det nødvendigt, at man iværksætter yderlige-
re foranstaltninger for at sikre, at de personer, der vil benytte sig af repatrierings-
loven, og som har familie i Danmark, får mulighed for at besøge deres familie og
venner gennem en nem indrejse til Danmark, hvor de er fritaget for at skulle igen-
nem en eventuel besværlig visumansøgningsproces. Rådet mener, at flere perso-
ner, især fra den ældre generation, ville benytte sig af repatrieringsmuligheden,
hvis de var garanteret en nem indrejse til Danmark i forbindelse med familiebe-
søg.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at en udlænding, der
repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven, opgiver sin opholdstilladel-
se i Danmark, og er derfor efter repatriering stillet som enhver anden borger i det
pågældende land for så vidt angår eventuelle krav om visum ved indrejse og op-
hold i Danmark.
Det fremgår dog af Udlændinge- og Integrationsministeriets vejledning om be-
handling af ansøgninger om visum til Danmark, at en udlændings tidligere upro-
blematiske ophold i Danmark med opholdstilladelse i en række tilfælde vil blive
tillagt positiv vægt ved en ansøgning om Schengenvisum til Danmark, og der er
således efter de gældende regler allerede taget højde for repatrieredes situation.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at bestemmelser
om visumpligt og visumfritagelse er fastsat i visumforordningen (Rådets forord-
ning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredje-
lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre
grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette
krav), som finder direkte anvendelse i Danmark. Det betyder bl.a., at Danmark
ikke egenhændigt kan beslutte at indføre visumfrihed for visse nationaliteter,
f.eks. tyrkiske statsborgere, ved indrejse til Danmark, ligesom det ikke er muligt
nationalt at undtage statsborgere fra visumpligtige tredjelande, der har haft per-
manent opholdstilladelse i Danmark, men som har opgivet denne i forbindelse
med repatriering, som persongruppe fra den generelle visumpligt.


Ministeren
Side 1/1
21. marts 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 15862
Akt-id 369148
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Den 19. januar 2018 blev udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven,
integrationsloven (L 196) udsendt i høring til en række myndigheder og organisa-
tioner med høringsfrist den 16. februar 2018.
Til brug for behandlingen af lovforslaget vedlægges Udlændinge- og Integrations-
ministeriets høringsnotat samt kopi af de indkomne høringssvar.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 196 Bilag 1
Offentligt