Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbrin-
gelse af sagsbehandlingstiden i straffesager)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. januar 2018 til den 12. fe-
bruar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Højesteret, Den Særlige Klageret, Østre og Vestre Landsret, Sø- og Han-
delsretten, samtlige byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet,
Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Amnesty International, Bedre Psykiatri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske
Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, FDM, Forbrugerrådet, Galebevæ-
gelsen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen af
patientrådgivere og bistandsværger i Danmark, Landsforeningen KRIM,
Landsforeningen LEV, Retspolitisk Forening og SIND – Landsforeningen
for psykisk sundhed.
Dato: 9. marts 2018
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Christian Nikolaj Søberg
Sagsnr.: 2017-731-0018
Dok.: 660014
Retsudvalget 2017-18
L 204 Bilag 1
Offentligt
2
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet,
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerfore-
ning, Foreningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet, Danske Advoka-
ter, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dansk Psykiatrisk Selskab, Det
Kriminalpræventive Råd, FDM, Forbrugerrådet, Institut for Menneskeret-
tigheder, KL og Retspolitisk Forening.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt til lovforslaget
Sø- og Handelsretten, Rigsadvokaten, FDM, Forbrugerrådet og KL har
ikke bemærkninger til lovudkastet.
Domstolsstyrelsen vurderer, at lovudkastet samlet set vil medføre et øget
antal kendelser ved byretterne, og at en del af disse kendelser vil blive ind-
bragt for landsretterne, men at merudgifterne forbundet hermed kan afhol-
des inden for den nuværende økonomiske ramme.
Den Danske Dommerforening er enig i lovudkastets formål og finder, at
flere dele af lovudkastet vil kunne bidrage til at nedbringe sagsbehandling-
stiden.
Foreningen af Offentlige Anklagere imødeser gerne, at sagsbehandling-
stiden i straffesager nedbringes, men således, at der ikke sker en forringelse
af arbejdsvilkårene for de offentlige anklagere.
Advokatrådet er enig i det overordnede sigte, at sagsbehandlingstiden i
straffesager ikke må være unødig lang, og ser derfor positivt på initiativer,
der er egnede til at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid i straffesager.
Advokatrådet anfører dog, at analysen af straffesagskæden, som ligger til
grund for lovudkastet, er for spinkel, og finder, at grundlaget for lovgivning
skal undergives en fornyet analyse med inddragelse af alle relevante inter-
essenter, f.eks. i regi af Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg.
3
Danske Advokater er enig i formålet med at nedbringe sagsbehandlingsti-
den i straffesager og anser det for positivt, at Justitsministeriet har fokus på
dette område, men anfører bl.a., at flere af de foreslåede tiltag er yderst kri-
tisable. Danske Advokater anbefaler derfor, at der i stedet arbejdes for, at en
straffesag ikke ligger stille i længere perioder ved politiet og anklagemyn-
digheden.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater tilslutter sig lovudkastets formål
med at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager, men anfører samtidig,
at dele af lovudkastet må anses for at være i direkte strid med Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention om retten til frit forsvarervalg. Lands-
foreningen af Forsvarsadvokater finder det endvidere særdeles uheldigt, at
analysen af hele straffesagskæden ikke afspejles i lovudkastet, og at forsla-
get ikke forholder sig til de krav, der er til f.eks. politiets, anklagemyndig-
hedens, domstolenes og kriminalforsorgens sagsbehandlingstid i straffesa-
ger. Landsforeningen af Forsvarsadvokater opfordrer til, at arbejdet med at
finde tiltag, som kan nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager, finder
sted i et udvalg.
Det Kriminalpræventive Råd er generelt positiv over for lovudkastet.
Retspolitisk Forening tilslutter sig lovudkastets formål med at nedbringe
sagsbehandlingstiden i straffesager, men anfører bl.a., at lovudkastet foku-
serer for meget på forsvarsadvokater og ikke forholder sig til f.eks. de res-
sourcer, der er til rådighed for politiet og anklagemyndigheden. Retspolitisk
Forening henviser i øvrigt til de data fra Domstolsstyrelsen, der henvises til
i pkt. 2.1.2.2 i lovudkastets almindelige bemærkninger, og anfører, at det
ikke er rimeligt på baggrund heraf at foretage helt generelle ændringer ved-
rørende adgangen til at vælge forsvarer, og opfordrer samtidig til, at dette
datamateriale gøres offentligt tilgængeligt.
Der henvises til Justitsministeriets kommentarer i pkt. 2.1 nedenfor.
2. Sigtedes valg af forsvarer, forsvarerskift mv.
2.1. Sigtedes valg af forsvarer
Vestre Landsret anfører, at det ikke er nærmere oplyst, hvordan retten
kommer i besiddelse af fyldestgørende og pålidelige oplysninger om, hvor-
når andre advokater kan møde. Vestre Landsret bemærker, at det kan være
vanskeligt at beramme sagen til hovedforhandling inden 2 uger, jf. retspleje-
4
lovens § 843 a, stk. 1, 2. pkt., såfremt fristen for sigtede til at angive, hvem
sigtede ønsker som forsvarer, i almindelighed fastsættes til 5 hverdage, og
det viser sig, at den ønskede forsvarer ikke kan beskikkes eller skal afbe-
skikkes, og sigtede herefter skal have lejlighed til at vælge en anden forsva-
rer.
Domstolsstyrelsen anfører, at såfremt retten afviser at beskikke en ønsket
forsvarer, må retten kunne dokumentere, at en anden forsvarer kan møde
tidligere. Domstolsstyrelsen foreslår derfor, at det i lovforslagets bemærk-
ninger nærmere angives, hvordan retterne skal indhente oplysninger om,
hvornår andre forsvarere kan møde, og at det bl.a. angives, at der i øvrigt til-
kommer retten et vist skønsmæssigt råderum i forhold til at vurdere, om den
pågældende forsvarers medvirken vil forsinke sagens behandling væsent-
ligt.
Den Danske Dommerforening anfører, at berammelse og senere ombe-
rammelse af straffesager i dag er meget ressourcekrævende ved de enkelte
retter og involverer både kontorpersonale og dommere. Lovudkastets mange
forskellige tidsfrister og forudsætningen om nær og ofte gentagen kontakt
til mulige forsvarere forekommer unødigt detaljerede og vil næppe mindske
arbejdet med berammelse og mulige omberammelser af sagerne. Forslaget
tager tilsyneladende ikke højde for, at et stigende antal straffesager i dag
gennemføres med flere sigtede/tiltalte og dermed flere forsvarere, og at dette
i praksis kan og fortsat vil gøre det særdeles vanskeligt at få flere kalendere
til at passe sammen. Forslaget synes heller ikke at tage højde for, at stort set
alle retter har indgået berammelsesaftaler med anklagemyndigheden og der-
med er afskåret fra at beramme straffesager uden hensyntagen til anklage-
myndighedens kalender.
De foreslåede regler i retsplejelovens § 735, stk. 3, og § 736, stk. 1, nr. 2
(lovforslagets § 1, nr. 7 og 8), om nægtelse af beskikkelse af en forsvarer og
om tilbagekaldelse af en beskikkelse bygger på samme tankegang som de
tilsvarende gældende bestemmelser, nemlig at hensynet til sagsbehandling-
stiden kan føre til at nægte en beskikkelse eller tilbagekaldelse af en beskik-
kelse. Forslaget går i den forbindelse ud på, at hensynet til sagsbehandling-
stiden skal tillægges væsentligt større vægt, end det sker efter de gældende
regler, og lovforslagets bemærkninger indeholder i tilknytning hertil for-
holdsvis præcise anvisninger på, hvordan afvejningen skal foretages i kon-
krete sager. Samtidig er det imidlertid flere steder angivet i bemærknin-
gerne, at der i forskellige henseender stadig vil være et skøn, som vil skulle
udøves af retten i den konkrete sag. Dette kan bl.a. være tilfældet i sager
5
med flere sigtede og dermed flere forsvarere. Efter Justitsministeriets opfat-
telse er anvisningerne ikke mere detaljerede, end formålet tilsiger.
Forslaget ses ikke at være i strid med eksistensen af berammelsesaftaler
med anklagemyndigheden, og det er med lovforslaget direkte forudsat, at
der i alle retskredse og ved begge landsretter indgås berammelsesaftaler
med anklagemyndigheden på grundlag af den reviderede skabelon, som Ju-
stitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten har udarbejdet, jf. pkt.
2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 16.
Justitsministeriet har noteret sig, at Dommerforeningen oplyser, at beram-
melse og senere omberammelse af straffesager i dag er meget ressource-
krævende ved de enkelte retter og involverer både kontorpersonale og dom-
mere. Justitsministeriet bemærker, at hovedformålet med forslagene vedrø-
rende forsvarerbeskikkelse er at forkorte sagsbehandlingstiden, herunder
navnlig tiden fra anklageskriftets indlevering til afviklingen af hovedfor-
handlingen. Det er forventningen, at domstolene ligesom i dag vil skulle
bruge ressourcer og i nogle sager mange ressourcer både i form af kontor-
personale og dommere på at få berammet den enkelte sag til et så tidligt
tidspunkt, som rettens forhold, anklagemyndighedens forhold og sigtedes
eventuelle ønsker til forsvarer muliggør inden for de rammer, lovforslaget
sætter.
Særligt med hensyn til kontakt til mulige forsvarere bemærkes, at der fore-
slås en ny lovregel om, at når sagen er berammet eller står over for at skulle
berammes, skal en ikke-beneficeret forsvarer forud for beskikkelsen oplyse
retten om ledige mødetidspunkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til rets-
plejelovens § 733, stk. 3, 2. pkt.). Gør den ønskede forsvarer ikke det, kan
retten beskikke en anden forsvarer og beramme sagen med denne, og heref-
ter vil ombeskikkelse i almindelighed forudsætte, at den nye forsvarer kan
give møde til den berammede hovedforhandling.
Endvidere bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at retten samtidig
med, at sigtede i medfør af det foreslåede § 735, stk. 2, gives lejlighed til at
angive, hvem sigtede ønsker som forsvarer, beskikker en beneficeret advo-
kat til forsvarer og berammer sagen med denne. Såfremt sigtede rettidigt
anmoder om beskikkelse af en anden forsvarer, har retten dermed et sikkert
udgangspunkt (i form af den allerede berammede hovedforhandling), hvor-
fra den maksimalt acceptable forsinkelse kan regnes. Det vil i en sådan si-
tuation være tilstrækkeligt, at retten foreslår den forsvarer, som sigtede har
6
ønsket, et passende antal tidspunkter for hovedforhandlingen, og beder for-
svareren om at angive, hvilke af disse tidspunkter forsvareren kan give
møde, samt om at oplyse, hvornår forsvareren i stedet kan møde, hvis for-
svareren ikke kan møde på nogen af de foreslåede tidspunkter. Manglende
rettidigt svar fra den ønskede forsvarer på en sådan forespørgsel har også
her den retsvirkning, at ombeskikkelse herefter i almindelighed vil forud-
sætte, at den nye forsvarer kan give møde til den berammede hovedforhand-
ling. Og med et svar fra forsvareren vil det i almindelighed umiddelbart
kunne konstateres, om sigtedes ønske skal imødekommes eller afvises, og
hvis sigtedes ønske imødekommes, vil sagen i almindelighed også straks
kunne omberammes på grundlag af de ledige tidspunkter, forsvareren har
oplyst.
Hvis retten i stedet afventer sigtedes svar, før retten beskikker en forsvarer,
og sigtede ønsker en bestemt forsvarer, vil retten naturligt foreslå den øn-
skede forsvarer et passende antal tidspunkter for hovedforhandlingen og
bede forsvareren om at angive, hvilke af disse tidspunkter forsvareren kan
give møde, samt om at oplyse, hvornår forsvareren i stedet kan møde, hvis
forsvareren ikke kan møde på nogen af de foreslåede tidspunkter. Ud fra
forsvarerens svar vil det i almindelighed umiddelbart kunne konstateres, om
sagen med sikkerhed kan berammes med den pågældende som forsvarer in-
den for de rammer, lovforslaget sætter, eller om der kan være tale om en så-
dan væsentlig forsinkelse, at den pågældende ikke kan beskikkes til forsva-
rer. Konstateringen kan ske ved at sammenligne rettens tidligste forslag
med det tidligste tidspunkt, hvor sagen vil kunne berammes med den pågæl-
dende forsvarer, og ved at sammenholde længden af en eventuel forsinkelse
med de anvisninger, som fremgår af lovforslagets bemærkninger. Vil der
herefter kunne være tale om en væsentlig forsinkelse i lovforslagets for-
stand, er det en forudsætning for at nægte at beskikke den ønskede forsva-
rer, at sagen berammes så meget tidligere med en anden forsvarer. Det vil
derfor være naturligt, at retten først nægter at beskikke den ønskede forsva-
rer, når retten har det fornødne grundlag for at beskikke en anden forsva-
rer og beramme sagen til et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt. Hvis retten ikke
på andet grundlag – herunder på sigt et it-understøttet overblik over de be-
neficerede forsvareres ledige mødetidspunkter, jf. nedenfor – har fornødent
kendskab til, hvornår en anden forsvarer har ledige mødetidspunkter, vil det
i forlængelse heraf være naturligt, at retten anmoder en eller flere benefi-
cerede advokater om at angive, på hvilke af de tidspunkter, som retten har
foreslået den ønskede forsvarer, de kan give møde.
7
Det skal understreges, at de beskrevne sagsgange angår en simpel sag med
én sigtet. Beskrivelsen tjener bl.a. til at illustrere, at lovforslaget i nogle til-
fælde kan give domstolene en administrativ lettelse i forhold til beskikkelse
og berammelse i kraft af de foreslåede regler, som indebærer, at retten kan
træffe beslutning herom på grundlag af, hvad den ønskede advokat selv har
oplyst, og hvor manglende rettidigt svar betyder, at retten kan beskikke en
beneficeret advokat, og at en berammet hovedforhandling herefter i givet
fald ligger fast. Endvidere tjener beskrivelsen til at give den uddybning af,
hvad lovforslaget indebærer i praksis, som er efterlyst i nogle høringssvar.
Det er ikke hensigten at underspille, at der også fremover ligesom i dag
navnlig i sager med flere sigtede og dermed flere forsvarere vil skulle an-
vendes efter omstændighederne betydelige administrative ressourcer fra
rettens side både i form af kontorpersonale og dommere på at få beskikket
forsvarere og berammet hovedforhandlingen. Det er heller ikke hensigten
at normere domstolenes arbejde med beskikkelse og berammelse ud over,
hvad der fremgår af de foreslåede lovregler og af bemærkningerne til lov-
forslaget. Retten er bundet af målsætningen om, at sagsbehandlingstiden
skal være så kort, som en forsvarlig behandling af sagen muliggør, og af, at
tidspunktet for hovedforhandlingen skal fastsættes snarest muligt efter, at
anklageskriftet er indleveret til retten ved digital kommunikation, jf. forsla-
get til retsplejelovens § 843 a (lovforslagets § 1, nr. 16). Retten er også bun-
det af de anvisninger vedrørende den maksimalt acceptable forsinkelse som
følge af sigtedes valg af forsvarer, der fremgår af bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 7 og 8. Inden for disse rammer har retten imidlertid me-
todefrihed, og det vil efter Justitsministeriets opfattelse ikke være hensigts-
mæssigt at søge på forhånd at give mere bindende anvisninger for domsto-
lene på dette punkt. Den nærmere tilrettelæggelse bør være overladt til ret-
terne, herunder med henblik på løbende tilpasning i forhold til indhøstede
erfaringer eller ændrede forhold og med mulighed for, at Domstolsstyrel-
sen bidrager til udbredelse af bedste praksis og benchmarking på tværs af
retterne.
Danske Advokater anfører bl.a., at forslaget om, at retten kan fordele sa-
gerne bl.a. under hensyn til de ledige mødetidspunkter, forudsætter, at ret-
terne har overblik over advokaternes ledige mødedatoer, og at advokaterne
selv kan fjerne datoer, som ikke længere er ledige. Det vil være uforholds-
mæssigt administrativt tungt, hvis en sådan kommunikation med retterne
skal ske ved e-mail og individuelt med de forskellige retter. Den foreslåede
ordning forudsætter derfor efter Danske Advokaters opfattelse, at der etab-
leres et system, som kan håndtere den løbende kommunikation i form af ind-
8
melding, opdatering og sletning af ledige mødetidspunkter. Et sådan system
eksisterer ikke på nuværende tidspunkt.
Justitsministeriet er enig med Danske Advokater i, at der ikke på nuværende
tidspunkt eksisterer et dedikeret it-system, som kan håndtere løbende kom-
munikation mellem de beneficerede advokater og retten om ledige møde-
tidspunkter. Det er i den forbindelse også Justitsministeriets opfattelse, at
det fulde udbytte af de foreslåede regler om beskikkelse under hensyntagen
til ledige mødetidspunkter, forsvarerne har oplyst til retten, ikke kan forven-
tes opnået fra lovens ikrafttræden, men vil afhænge af, at Domstolsstyrelsen
som ansvarlig for domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold
som led i en løbende prioritering af domstolenes it-projekter på et senere
tidspunkt får etableret en it-understøttelse, der kan håndtere en sådan lø-
bende kommunikation mellem de beneficerede advokater og retten om le-
dige mødetidspunkter.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at før der er etableret en it-
understøttelse, bør beneficerede advokater ikke være forpligtet til løbende
at sende retten oplysninger om ledige mødetidspunkter, da dette efter om-
stændighederne ville kunne udgøre en uforholdsmæssig administrativ
byrde.
Indtil da vil anvendelsen af den foreslåede regel om hensyntagen til oplyste
ledige mødetidspunkter på den anførte baggrund kunne ske ud fra dels op-
lysninger om ledige mødetidspunkter, som beneficerede advokater af egen
drift måtte vælge at give til retten, dels oplysninger om ledige mødetids-
punkter, som en beneficeret advokat giver som svar på en konkret fore-
spørgsel fra retten til brug for rettens overvejelser om beskikkelse og/eller
berammelse i en eller flere verserende konkrete sager.
Institut for Menneskerettigheder er enig i, at afviklingen af straffesager
uden afbrydelser, udsættelser og forsinkelser kan være relevante og tilstræk-
kelige grunde til at tilsidesætte hensynet til at imødekomme sigtedes valg af
forsvarer, men anfører, at det er vigtigt at holde fast i, at udgangspunktet er,
at sigtede har ret til selv at vælge forsvarer, og at en afvisning heraf bør have
undtagelsens karakter, og at domstolene derfor bør overlades et vist skøn
med hensyn til at vurdere, om sigtedes ønske om beskikkelse af en bestemt
forsvarer i den konkrete sag skal tilsidesættes af hensyn til en hurtigere be-
handling af sagen. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at det
i lovforslagets bemærkninger præciseres, at retten i den konkrete sag skal
skønne, om nægtelse af forsvarerbeskikkelse er nødvendig af hensyn til
9
sagsbehandlingstiden, og at der generelt redegøres for, i hvor mange sager
det forventes, at forslaget vil medføre, at sigtede vil blive nægtet beskik-
kelse af en bestemt forsvarer.
Institut for Menneskerettigheder anfører endvidere, at Institut for Menne-
skerettigheder er enig i, at der – som det fremgår af lovudkastets bemærk-
ninger – kun er en begrænset menneskeretlig beskyttelse af adgangen til for-
svarerskift. Institut for Menneskerettigheder anfører endvidere, at afbeskik-
kelse mod sigtedes ønske af en forsvarer, der allerede har bistået sigtede un-
der sagen, adskiller sig fra de sager fra Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstol, som der henvises til i lovudkastets bemærkninger, og at det
ikke er sikkert, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil accep-
tere afbeskikkelse i den situation, der nævnes i lovudkastets bemærkninger,
hvor sagsbehandlingstiden forkortes fra 3 måneder til 1 måned.
Det fremgår af det foreslåede § 735, stk. 3, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 7),
at en person ikke kan beskikkes til forsvarer, hvis den pågældendes medvir-
ken væsentligt vil forsinke sagens behandling.
Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, fremgår, at en person som
udgangspunkt ikke kan beskikkes til forsvarer, hvis den pågældendes med-
virken forventes at medføre en forsinkelse på mere end 6 uger i sammenlig-
ning med, at en anden forsvarer beskikkes. Det fremgår desuden af bemærk-
ningerne, at det endvidere er forudsat, at i særligt prioriterede sager (vvv-
sager) kan en person ikke beskikkes til forsvarer, hvis den pågældendes
medvirken forventes at medføre en forsinkelse på mere end 3 uger i sam-
menligning med, at en anden forsvarer beskikkes.
Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, er det endvidere forud-
sat, at i de tilfælde, hvor retten har foreslået et passende antal tidspunkter
for hovedforhandlingen, og den ønskede forsvarer hverken kan møde på no-
gen af de foreslåede tidspunkter eller på et tidligere tidspunkt, kan den øn-
skede forsvarer som udgangspunkt ikke beskikkes, hvis den pågældendes
medvirken forventes at forlænge sagsbehandlingstiden med mere end 4 uger
i sammenligning med, at der beskikkes en anden forsvarer. I særligt priori-
terede sager kan den ønskede forsvarer i sådanne tilfælde ikke beskikkes,
hvis den pågældendes medvirken forventes at forlænge sagsbehandlingsti-
den med mere end 2 uger i sammenligning med, at der beskikkes en anden
forsvarer.
10
Som det fremgår, er det i særligt prioriterede sager forudsat, at den ønskede
forsvarer ikke beskikkes, hvis det vil medføre en forsinkelse som beskrevet,
mens der i andre sager end de særligt prioriterede sager er tale om et ud-
gangspunkt.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har, som nævnt under pkt. 3.1.
i lovforslagets almindelige bemærkninger, fastslået, at retten til at forsvare
sig ved en forsvarer af eget valg ikke er en absolut rettighed, men at de na-
tionale myndigheder kan tilsidesætte disse ønsker, hvis der foreligger rele-
vante og tilstrækkelig grunde til at fastslå, at dette er nødvendigt af hensyn
til en forsvarlig retspleje.
Som det fremgår af pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
der i de særligt prioriterede sager et særligt hensyn til en kort sagsbehand-
lingstid af hensyn til bl.a. den forurettede.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at de foreslåede ændringer
vedrørende sigtedes valg af forsvarer kan gennemføres inden for rammerne
af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Justitsministeriet har i lyset af Institut for Menneskerettigheders bemærk-
ninger om ombeskikkelse mod sigtedes ønske fundet anledning til at uddybe
pkt. 3.1 i lovforslagets bemærkninger om forholdet til Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention. Som det fremgår heraf, er det Justitsministeri-
ets vurdering, at også de foreslåede regler om ombeskikkelse mod sigtedes
ønske kan gennemføres inden for rammerne af EMRK.
Advokatrådet anfører bl.a., at der er ganske betydelige retssikkerhedsmæs-
sige betænkeligheder forbundet med at forpligte domstolene til at foretage
om- eller afbeskikkelse af en forsvarer, som sigtede har ønsket, at der bør
udvises tilbageholdenhed med at indføre begrænsninger i det frie forsvarer-
valg, og at formålet med at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager
kunne opnås ved at fokusere på, hvordan domstolene, anklagemyndigheden
og kriminalforsorgen kan optimere sagsgangene.
Danske Advokater anfører bl.a., at det er betænkeligt at anvende en formu-
lering, hvorefter det frie forsvarervalg ændres til et ønske. Danske Advoka-
ter anfører endvidere, at det er betænkeligt, at lovudkastet indebærer ufravi-
gelige grænser for, hvornår en forsvarer ikke skal beskikkes, og at begrun-
delsen for forslaget kun gør sig gældende for nogle sager, og at det derfor er
ubegrundet at fastsætte generelle regler.
11
Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at lovudkastet indeholder
alt for absolutte rammer for, hvornår retten skal nægte beskikkelse eller af-
beskikke, og at en domfældt, som ikke har kunnet vælge en bestemt forsva-
rer, vil være mere tilbøjelig til at anke, end en domfældt, som selv har valgt
sin forsvarer.
Retspolitisk Forening finder forslaget om en ændret vægtning af hensynet
til sagsbehandlingstiden over for sigtedes valg af forsvarer særdeles betæn-
keligt og anfører bl.a., at navnlig i større og komplicerede sager er det af af-
gørende betydning for sigtede, at der beskikkes en forsvarer med særlig ind-
sigt i sådanne sager, men at sådanne advokater samtidig ofte er stærkt ef-
terspurgte.
Retspolitisk Forening finder forslaget om mulighed for ombeskikkelse mod
sigtedes ønske uantageligt og retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt og
anfører, at det forekommer at være en tilsidesættelse af forsvarerens mulig-
hed for en grundig forberedelse af sagens retsmøder.
Som anført i pkt. 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Justits-
ministeriet de senere år løbende haft fokus på at nedbringe den gennemsnit-
lige sagsbehandlingstid i straffesager, og Justitsministeriet iværksatte i for-
længelse heraf i december 2016 en analyse af straffesagskæden med hen-
blik på at kortlægge sagsgangene i retssystemet og identificere, hvor de væ-
sentligste udfordringer opstår.
Lovforslaget indeholder en række ændringer af retsplejeloven, der har til
formål at tilpasse dele af strafferetsplejen med henblik på at nedbringe sags-
behandlingstiden i straffesager og at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af
politiets, anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer.
For så vidt angår forslagene vedrørende beskikkelse af forsvarsadvokater
går der, som det fremgår af pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, efter Justitsministeriets opfattelse i nogle straffesager for lang tid
fra fastsættelsen af tidspunktet for hovedforhandlingen, til hovedforhandlin-
gen begynder. Én af årsagerne hertil er, at nogle forsvarere har så travlt,
at de først kan møde i retten et godt stykke tid ude i fremtiden. Data fra
Domstolsstyrelsen viser eksempelvis, at forsvarerne de seneste år har været
en hovedårsag til, at politisk fastsatte målsætninger for sagsbehandlingstid
ved retterne i volds- og voldtægtssager ikke overholdes.
12
Efter Justitsministeriets opfattelse er der grundlag for nu at ændre de gæl-
dende principper for, hvordan afvejningen mellem det frie forsvarervalg og
hensynet til sagsbehandlingstiden skal foretages, sådan at hensynet til sags-
behandlingstiden vægtes tungere end hidtil. Justitsministeriet finder således
bl.a. ikke behov for, at spørgsmålet først overvejes i Strafferetsplejeudval-
get. Det bemærkes herved, at et udkast til lovforslag har været i bred hø-
ring, og at bl.a. Advokatrådet, Danske Advokater og Landsforeningen af
Forsvarsadvokater i deres høringssvar er fremkommet med en række be-
mærkninger til udkastet, som er indgået i Justitsministeriets overvejelser i
forbindelse med udarbejdelsen af det fremsatte lovforslag.
Det skal også understreges, at lovforslaget også angår domstolenes arbejde
og sigtedes udeblivelse, og at der ved siden af lovforslaget administrativt vil
blive taget initiativer rettet mod politiet, anklagemyndigheden og kriminal-
forsorgen. I kølvandet på den tværgående analyse af straffesagskæden ar-
bejdes der således bl.a. videre med tværgående digitalisering i Justitsmini-
steriets koncern, optimering af bødesager, fuldbyrdelsesprocessen og udar-
bejdelse af personundersøgelser og mentalerklæringer. Forslagene vedrø-
rende beskikkelse af forsvarsadvokater er således ét led i den bredere ind-
sats for at sikre hurtigere behandling af straffesager.
2.2. Salærbegrænsning ved forsvarerskift
Østre Landsret anfører, at der vil kunne forekomme situationer, hvor en ny
forsvarer ikke vil blive rimeligt vederlagt, og opfordrer til, at der gives ret-
terne mulighed for undtagelsesvist at fastsætte et højere salær til den nye
forsvarer, hvis forsvarskiftet har været nødvendigt for at sikre tiltalte et ef-
fektivt forsvar, jf. herved også artikel 6, stk. 3, litra c, i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Østre Landsret anfører endvidere, at det i
alle tilfælde bør være muligt for retten at fastsætte salærerne til to forsva-
rere, der er beskikket successivt for samme tiltalte, ved sagens afslutning.
Vestre Landsret og Den Danske Dommerforening tilslutter sig Østre
Landsrets høringssvar.
Advokatrådet anfører bl.a., at sigtede undtagelsesvist bør kunne anmode
om ombeskikkelse. Advokatrådet anfører endvidere, at den foreslåede be-
stemmelse bør indeholde en udtrykkelig mulighed for, at retten kan be-
stemme, at vederlaget til en ny forsvarer ikke begrænses, og at vederlaget
ikke begrænses, hvor ombeskikkelse skyldes den tidligere forsvarers for-
hold.
13
Retspolitisk Forening anfører, at den foreslåede bestemmelse om vederlag
til en ny forsvarer er for kategorisk, og at retten bør have mulighed for at
gøre undtagelse fra bestemmelsen.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, finder den fore-
slåede salærbegrænsning i retsplejelovens § 741, stk. 2, ikke anvendelse,
når retten tilbagekalder en beskikkelse i medfør af de foreslåede § 736, stk.
1, nr. 1 og 2 (lovforslagets § 1, nr. 8). Når der beskikkes en ny forsvarer i
sådanne tilfælde, vil den nye forsvarer have ret til vederlag af statskassen
også for det merarbejde, der måtte være nødvendigt som følge af forsvarer-
skiftet. Dette gælder også, hvis sigtede har anmodet om, at beskikkelsen til-
bagekaldes af en af de nævnte grunde.
Tilsvarende vil gælde i tilfælde af, at retten beskikker en ny forsvarer for
som led i en retfærdig rettergang at sikre tiltalte et effektivt forsvar, jf. be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.
På denne baggrund finder Justitsministeriet det hverken nødvendigt eller
hensigtsmæssigt at give retten mulighed for undtagelsesvis at fravige den
foreslåede salærbegrænsning i § 741, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 741, stk. 2, vedrører alene vederlaget til den
nye forsvarer og ændrer ikke på det vederlag, der tilkommer den tidligere
forsvarer. Efter Justitsministeriets opfattelse er der på den baggrund som
udgangspunkt ikke grund til at vente, til sagen er slut, med at fastsætte ve-
derlaget til den tidligere forsvarer.
Vestre Landsret anfører, at det kan overvejes at tydeliggøre hensigten med
forslaget til § 741, stk. 2, i bestemmelsens ordlyd.
Efter Justitsministeriets opfattelse fremgår meningen med den foreslåede
bestemmelse tilstrækkeligt klart af den foreslåede formulering. Ordene
”hvad der ville tilkomme den tidligere forsvarer, hvis der ikke var blevet be-
skikket en ny forsvarer,” sigter efter sammenhængen til det, der ville til-
komme den tidligere forsvarer for fortsat at varetage hvervet som forsvarer
i stedet for den nye forsvarer. Udtrykket sigter således til, hvad der ville til-
komme den tidligere forsvarer for at varetage hvervet i perioden efter, at
der er beskikket en ny forvarer.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at forslaget om begræns-
ning i den nye forsvarers vederlag efter et forsvarerskift i praksis vil være
14
meget vanskeligt at administrere, og at forslaget vil indebære, at en tiltalt vil
kunne få meget svært ved at antage en forsvarer. For at kunne vurdere, om
den forventede betaling er acceptabel i forhold til det arbejde, der skal ud-
føres, er den nye forsvarer nødt til at have et overblik over både den tidli-
gere forsvarers salær og sagens materiale. Det vil forsinke beskikkelsespro-
cessen med det resultat, at sagen går i stå, indtil der er klarhed over, hvem
der skal være forsvarer fremadrettet.
Som det fremgår af pkt. 1.2.1 i lovforslagets bemærkninger, er det en er-
kendt konsekvens af lovforslaget, at det vil kunne blive vanskeligt og even-
tuelt i nogle sager umuligt for sigtede at finde en advokat, der kan og vil på-
tage sig at indtræde som ny forsvarer i en verserende sag på de vilkår, som
foreslås i § 741, stk. 2. Sigtede vil i så fald i praksis kunne være henvist til
at beholde sin nuværende forsvarer. Der vil ikke være tale om, at sagen går
i stå, mens en advokat overvejer, om den pågældende vil indtræde som for-
svarer. Indtil der faktisk beskikkes en ny advokat, fortsætter sagen med den
aktuelt beskikkede forsvarer.
3. Forsvarerens tilstedeværelse under hovedforhandlingen
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører bl.a., at den foreslåede
bestemmelse i retsplejelovens § 852, stk. 2, efter sit indhold alene er indsat
for at spare udgifter til forsvareren, og at bestemmelsen ikke vil medføre en
effektiv udnyttelse af retsdagene, men alene gøre det sværere for forsvare-
ren at planlægge sin tid. Landsforeningen af Forsvarsadvokater opfordrer
derfor til, at anvendelsen af de enkelte retsdage bindende tilkendegives i for-
bindelse med sagens berammelse.
Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
forslaget til ændring af retsplejelovens § 852 (lovforslagets § 1, nr. 17) ud-
tryk for en lovfæstelse af domstolenes eksisterende praksis på området, som
den fremgår af en højesteretskendelse fra 2003 og landsretspræsidenternes
vejledende salærtakster.
4. Hurtig berammelse af hovedforhandlingen
Domstolsstyrelsen bemærker, at det vil være forudsætning for, at hoved-
forhandlingen kan berammes hurtigst muligt efter anklagemyndighedens
indlevering af anklageskrift til retten ved digital kommunikation, at alle op-
lysninger, som retten har behov for i forbindelse med berammelse og for-
kyndelse, overføres ved indleveringen af anklageskriftet.
15
Forhold vedrørende oplysninger ved sagens fremsendelse til retten er be-
handlet i samarbejdsaftalen mellem Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen om for-
kyndelse af straffesager af 9. marts 2017. Spørgsmålet er endvidere behand-
let i den reviderede skabelon om lokale samarbejdsaftaler om berammelse
af straffesager med bilag, som blev udsendt til politi- og retskredsene den
23. januar 2018.
Den Danske Dommerforening bemærker bl.a., at forslaget synes at forud-
sætte, at retterne allerede i dag modtager sagen digitalt fra anklagemyndig-
heden, hvilket kun er tilfældet i et mindre antal sager.
Retten modtager i dag i udgangspunktet anklageskrift og bevisfortegnelse
med den såkaldte digitale datafølgeseddel, hvorefter retten kan oprette sa-
gen og beramme retsmøde samt igangsætte forkyndelsesprocessen. Dette
gælder generelt og ikke kun i sager, der gennemføres i retten som såkaldt
digitale retssager.
5. Straksafgørelse om sagsomkostninger ved sigtedes udeblivelse
Vestre Landsret anfører, at afgørelser om sagsomkostninger i nogle situa-
tioner træffes som en beslutning, og at det i tilknytning til den foreslåede
§ 1007 a bør præciseres, hvis afgørelsen skal træffes ved kendelse. Vestre
Landsret anfører endvidere, at ressourcehensyn taler for, at der alene træf-
fes én omkostningsafgørelse fremfor som forudsat, at der både skal træffes
afgørelse om sagsomkostninger i forbindelse med det retsmøde, sigtede er
udeblevet fra, og efterfølgende i forbindelse med, at retten afsiger sin dom.
Hertil kommer, at de nødvendige udgifter til forberedelse af retsmødet bedst
kan fastsættes, når sagen finder sin afslutning, idet man først på dette tids-
punkt kan vurdere, i hvilket omfang forsvarerens forberedelse kan ”genbru-
ges”.
Advokatrådet bemærker, at den tiltalte formentlig ikke på forhånd vil
kunne få oplyst de relevante sagsomkostninger, og at det allerede af den
grund er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at pålægge sigtede at betale
sagsomkostninger, selv om vedkommende efterfølgende frifindes. Endvi-
dere anfører Advokatrådet, at der ikke ses at være belæg for, at forslaget
skulle nedbringe sagsbehandlingstiden, og at den adfærdsregulerende effekt
af forslaget i bedste fald er tvivlsom, navnlig fordi det kun er en lille andel
af de pålagte sagsomkostninger i straffesager, som inddrives i dag.
16
Danske Advokater bemærker, at forslaget – ud over de tilfælde, hvor sig-
tede bevidst udebliver fra retsmødet – vil ramme særligt udsatte personer,
som af andre grunde utilsigtet udebliver fra retsmødet, og at inddrivelse fra
denne persongruppe sjældent tjener et formål. Danske Advokater opfordrer
derfor til, at det overvejes, om det – i det tilfælde, at sigtede senere findes
skyldig – er hensigtsmæssigt, at der skal inddrives to selvstændige krav på
sagsomkostninger.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslaget retssikkerheds-
mæssigt stærkt betænkelig, og anfører, at forslaget vil ramme en meget snæ-
ver personkreds og derfor ikke vil have nogen reel samfundsøkonomisk be-
tydning. Landsforeningen af Forsvarsadvokater opfordrer til, at betydnin-
gen af forslaget nærmere undersøges.
Det fremgår af retsplejelovens § 1012, stk. 1 og 2 (som ikke foreslås æn-
dret), at afgørelse om erstatning af omkostninger træffes ved dommen eller
ved kendelse.
Formålet med den foreslåede § 1007 a er, at sigtede, der udebliver uden
lovlig grund, med det samme skal pålægges at betale omkostningerne ved
det pågældende retsmøde. Dette er baggrunden for, at det er forudsat, at
retten straks – eller i givet fald straks efter, at fristen for at dokumentere
lovligt forfald er udløbet – træffer afgørelse efter § 1007 a. Rettens vurde-
ring af, hvilket vederlag der tilkommer den beskikkede forsvarer for det på-
gældende retsmøde, vil derfor skulle foretages på grundlag af de oplysnin-
ger, der foreligger på det tidspunkt, og vil om nødvendigt kunne bero på et
skøn.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det tilstrækkeligt, at sigtede er adva-
ret om, at udeblivelse uden lovligt forfald kan medføre, at sigtede pålægges
at betale omkostningerne i forbindelse med retsmødet, hvorimod det ikke
kan kræves, at sigtede på forhånd skal have oplyst det præcise beløb, der i
givet fald vil være tale om.
6. Hurtigere bestemmelse om mentalundersøgelse
Danske Advokater anfører, at det er en helt grundlæggende rettighed, at
sigtede har ret til at være til stede, når retten træffer afgørelser af stor betyd-
ning for den pågældende, f.eks. afgørelser om mentalundersøgelse, og at
dette i særdeleshed gælder, når der træffes afgørelser over for særligt ud-
17
satte personer. Danske Advokater finder det derfor betænkeligt, at der træf-
fes afgørelse om mentalundersøgelse uden sigtedes tilstedeværelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse varetages hensynet til sigtede i tilstræk-
kelig grad af forudsætningen om, at indkaldelsen til retsmødet skal forkyn-
des, og at det skal fremgå af indkaldelsen, at sigtedes udeblivelse uden op-
lyst lovligt forfald kan medføre, at retten træffer bestemmelse om mentalun-
dersøgelse. Sigtede gøres derved bekendt med, at der kan blive truffet be-
stemmelse om mentalundersøgelse på det foreliggende grundlag, uden at
sigtede får lejlighed til at udtale sig. Den foreslåede regel angår desuden
alene ambulant mentalundersøgelse, og der foreslås således ingen ændrin-
ger i, hvornår en afgørelse om indlæggelse til mentalundersøgelse efter
retsplejelovens § 809, stk. 2, forudsætter, at sigtede er til stede i retten.
Dansk Psykiatrisk Selskab anfører, at forslaget overordnet vurderes at
være rimeligt, og anfører endvidere, at det bør imødekommes i håb om, at
dette kan bidrage til at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid i straf-
fesager. Dansk Psykiatrisk Selskab bemærker, at der dog er en vis tvivl om,
hvorvidt en kendelse om ambulant mentalundersøgelse reelt vil nedbringe
sagsbehandlingstiden generelt, og man kunne overveje, om der kan gøres
mere for at lette sigtedes fremmøde til undersøgelsen, f.eks. i form af en
transportordning. Dansk Psykiatrisk Selskab bemærker endeligt, at det kan
være væsentligt af hensyn til mentalundersøgelsen, at der også udarbejdes
retningslinjer om indhentning af akter uden sigtedes samtykke, og at der gø-
res overvejelser om indhentning af andre nødvendig oplysninger i medfør
af retsplejelovens § 810.
Formålet med forslaget til ændring af retsplejelovens § 809 (lovforslagets
§ 1, nr. 11) er at sikre muligheden for, at processen vedrørende mentalun-
dersøgelser kan påbegyndes så tidligt som muligt med henblik på at ned-
bringe sagsbehandlingstiden i disse sager. Justitsministeriet er herudover i
gang med at undersøge muligheder for andre tiltag vedrørende mentalun-
dersøgelser, herunder i relation til udfordringer med udeblivelser fra un-
dersøgelserne mv., og transportspørgsmålet indgår i de videre overvejelser.
Indhentelse af oplysninger fra offentlige myndigheder til brug for en men-
talundersøgelse kræver ikke sigtedes samtykke. Når sigtede møder til en am-
bulant mentalundersøgelse, som retten i medfør af den foreslåede bestem-
melse har besluttet i sigtedes fravær, men ikke vil samtykke til indhentelse
af oplysninger fra private, vil spørgsmålet om indhentelse af sådanne oplys-
ninger uden samtykke efter retsplejelovens § 810 kunne afgøres af retten på
18
skriftligt grundlag. Såfremt sigtede udebliver fra den ambulante mentalun-
dersøgelse, og anmodningen om mentalundersøgelse ikke frafaldes, vil sa-
gen under alle omstændigheder skulle indbringes for retten igen med hen-
blik på stillingtagen til indlæggelse til mentalundersøgelse efter retspleje-
lovens § 809, stk. 2, og i den forbindelse vil spørgsmålet om indhentelse af
oplysninger fra private uden samtykke også kunne behandles. På denne
baggrund finder Justitsministeriet ikke på nuværende tidspunkt grundlag for
at foreslå ændringer af retsplejelovens § 810.
7. Beløbsgrænsen for tiltaltes anke af en byretsdom
Procesbevillingsnævnet tilslutter sig forslaget om at forhøje beløbsgræn-
sen fra 3.000 kr. til 6.000 kr., men bemærker, at der vil være administrative
omkostninger forbundet med en sådan ændring svarende til det ekstra antal
ansøgninger om appeltilladelse, som Procesbevillingsnævnet vil skulle be-
handle. Procesbevillingsnævnet bemærker i den forbindelse, at det er svært
at anslå antallet af ekstra ansøgninger til Procesbevillingsnævnet, men at det
må formodes, at en domfældt som udgangspunkt er mere tilbøjelig til at an-
søge om anketilladelse, jo højere den idømte bøde er.
Som anført i pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger vurderes for-
slaget om at forhøje beløbsgrænsen for tiltaltes anke af en byretsdom i en
straffesag fra 3.000 kr. til 6.000 kr. at føre til en begrænset forøgelse af an-
tallet af ansøgninger om anketilladelse til Procesbevillingsnævnet og til en
relativt begrænset nedgang i antallet af ankesager ved landsretterne. På
baggrund af antallet af sager og sagernes karakter vurderes forslaget sam-
let set at have begrænsede administrative og økonomiske konsekvenser for
domstolene, der vil blive håndteret inden for domstolenes nuværende øko-
nomiske ramme.
Danske Advokater anfører, at det ikke fremgår af lovudkastet, hvilke sags-
typer der forventes at blive omfattet af ændringen af beløbsgrænsen, og at
en stillingtagen til forslaget efter Danske Advokaters opfattelse forudsætter,
at sådanne oplysninger fremgår af lovudkastet.
Som det fremgår af pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
baggrunden for forslaget om at forhøje beløbsgrænsen for, at tiltalte kan
anke en byretsdom, som idømmer en sumbøde, navnlig, at beløbsgrænsen
ikke har været reguleret siden 1990, og at den købekraft, som beløbgræn-
sen modsvarer, på grund af inflationen er blevet væsentligt formindsket i de
forløbne 28 år. Forslaget berører i sagens natur alle sumbøder – for en hvil-
19
ken som helst lovovertrædelse – der overstiger 3.000 kr., men ikke 6.000 kr.,
og forslaget er dermed ikke møntet på bestemte sagstyper.
8. Vedtagelse af bøde på stedet
8.1. Generelt
Rigspolitiet tilslutter sig generelt forslaget om at vedtage og betale bøder
på stedet og anfører, at det er Rigspolitiets vurdering, at dette vil kunne ned-
bringe sagsbehandlingstiden og indebære en ressourcebesparelse hos poli-
tiet. Rigspolitiet bemærker dog, at vedtagelse af bøder på stedet vil betyde,
at det ikke – som tilfældet er med den nuværende ordning, hvor der frem-
sendes en bødetilkendegivelse til sigtede – vil være muligt at korrigere even-
tuelle fejl, f.eks. i forhold til den bestemmelse, der angives at være overt-
rådt, eller beregningen af bødens størrelse, og at en ordning med vedtagelse
og betaling af bøder på stedet vil indebære, at en efterfølgende korrektion af
bøden må antages at blive mere ressourcekrævende. Tilsvarende vil gøre sig
gældende i de sager, hvor sigtede benytter sig af den foreslåede fortrydel-
sesret og tilbagekalder vedtagelsen.
Baggrunden for forslaget vedrørende bødevedtagelse på stedet er navnlig,
at en bødevedtagelse på stedet i sammenligning med i dag vil nedbringe
sagsbehandlingstiden væsentligt, jf. pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger. I det omfang samlet set flere end i dag vedtager et bødefo-
relæg, vil sagerne endvidere blive afsluttet uden behandling ved retten, hvil-
ket vil understøtte en bedre ressourceanvendelse. Dette gælder, selv om der
i en vis del af sagerne sker fejl, som skal korrigeres, eller sker tilbagekal-
delse af vedtagelsen.
8.2. Anvendelsesområdet
Rigspolitiet anfører, at ordningen med vedtagelse af bøder på stedet ikke
bør omfatte overtrædelser omfattet af færdselslovens § 125, stk. 2 (de så-
kaldte klipforseelser), da det bl.a. kan være yderst vanskeligt for en polititje-
nestemand på stedet at afgøre, hvorvidt en overtrædelse kan udløse f.eks. et
kørselsforbud eller en betinget frakendelse af førerretten, og at det kan være
vanskeligt på stedet at indhente oplysninger om eventuelle tidligere rele-
vante lovovertrædelser mv. Rigspolitiet anfører endvidere, at det bør fremgå
af lovforslagets bemærkninger, at det vil være op til den enkelte politibe-
tjent at vurdere, om det i den enkelte situation er passende at forelægge sig-
20
tede muligheden for at vedtage bøden på stedet, således at det f.eks. undgås,
at der sker en konfliktoptraptning.
Rigspolitiet anfører, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, i hvil-
ket omfang der vil kunne ske vedtagelse af bøder på stedet i situationer, hvor
den pågældende også er sigtet for andre lovovertrædelser, da der i medfør
af straffelovens § 88 vil kunne blive tale om, at der skal fastsættes en fæl-
lesstraf for disse lovovertrædelser.
Som anført i pkt. 2.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger forudsæt-
tes ordningen med bødevedtagelse på stedet anvendt i sager, som bevismæs-
sigt er helt ukomplicerede, og som ikke nødvendiggør skønsmæssige vurde-
ringer, og hvor der er klarhed over bødens størrelse. Den foreslåede § 832 a
(lovforslagets § 1, nr. 15) er således en rammebestemmelse, hvis nærmere
udmøntning er overladt til myndighederne, og som anført i pkt. 2.7.3 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger vil Justitsministeriet efter en vedta-
gelse af lovforslaget drøfte med Rigsadvokaten, om cirkulæreskrivelsen fra
1996 vedrørende bødetilkendegivelser på stedet bør revideres eller eventu-
elt erstattes af nye retningslinjer fra Justitsministeriet eller Rigsadvokaten.
Den nærmere udmøntning kan også angå spørgsmål som mulighed for kon-
kret hensyntagen til, om meddelelse af et bødeforelæg på stedet kan føre til
en uønsket konfliktoptrapning.
I lyset af Rigspolitiets høringssvar er det præciseret i bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 15, at ordningen med bødevedtagelse på stedet kan an-
vendes, uanset om den pågældende er sigtet og eventuelt tiltalt for tidligere
begåede strafbare forhold.
8.3. Sigtedes bødevedtagelse
Rigspolitiet bemærker, at når der bliver gjort brug af den såkaldte bødeapp,
som i øjeblikket er under udvikling, vil sigtede ikke på stedet modtage et fy-
sisk eksemplar af bødetilkendegivelsen, men vil derimod tidligst dagen ef-
ter vedtagelsen modtage et bødeforelæg i sin e-boks. Rigspolitiet foreslår på
den baggrund, at der i lovforslaget generelt gøres brug af terminologien
”modtagelse af bødeforelæg” i stedet for ”modtagelse af en bødetilkendegi-
velse”.
Rigspolitiet foreslår, at det nærmere overvejes, hvordan der tilvejebringes
en digital løsning, som er i overensstemmelse med politiets operative parat-
hed og sikkerhedspolitik. Rigspolitiet peger i den forbindelse på en løsning,
21
hvor politibetjenten indhenter mundtligt samtykke fra sigtede til vedtagel-
sen, som herefter registreres i bødeappen.
Med hensyn til sprogbrugen bemærkes, at retsplejelovens § 832 både bru-
ger ordet ”tilkendegive” og ordene ”i et bødeforelæg”, og at der efter Ju-
stitsministeriets opfattelse ikke er nogen betydningsforskel mellem ”bødefo-
relæg” og ”bødetilkendegivelse”. Da ordet ”bødeforelæg” imidlertid i
modsætning til ”bødetilkendegivelse” fremgår direkte af lovteksten, har Ju-
stitsministeriet justeret lovforslagets bemærkninger, så udtrykket ”bødefo-
relæg” generelt anvendes. Når der refereres til cirkulæreskrivelsen fra
1996, anvendes dog ordet ”bødetilkendegivelse”, som er det ord, der an-
vendes i cirkulæreskrivelsen.
I lyset af Rigspolitiets høringssvar har Justitsministeriet på ny overvejet, om
sigtede bør kunne vedtage et bødeforelæg ved en rent mundtlig tilkendegi-
velse. I betragtning af de retsvirkninger, der er forbundet med en bødeved-
tagelse, og i lyset af, at antallet af bødeforelæg på stedet i dag er i størrel-
sesordenen 100.000 årligt, finder Justitsministeriet, at det vil være uhen-
sigtsmæssigt at basere ordningen med bødevedtagelse på stedet på, at sig-
tede kan vedtage bøden ved en rent mundtlig tilkendegivelse. I lyset af Rigs-
politiets høringssvar er det imidlertid tilføjet i bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 15, at såfremt de tekniske muligheder senere gør det muligt
og hensigtsmæssigt at dokumentere sigtedes vedtagelse på anden måde, vil
en sådan ny teknisk mulighed i givet fald også kunne anvendes ved vedta-
gelse af bødeforelæg på stedet. Det er således hensigten, at den foreslåede
§ 832 a skal være teknologineutral, og det er overladt til politiet at udmønte
ordningen, herunder under hensyn til operativ parathed og sikkerhed.
8.4. Sigtede under 18 år
Det Kriminalpræventive Råd anfører, at der bør udvises tilbageholdenhed
med ændringer, som begrænser retssikkerheden for unge under 18 år, og at
Det Kriminalpræventive Råd derfor ikke kan støtte forslaget om, at sigtede
under 18 år i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen kan vedtage en
bøde uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden.
Som anført i pkt. 2.7.2 finder Justitsministeriet bl.a. henset til, at såvel sig-
tede som indehaveren af forældremyndigheden inden 14 dage frit vil kunne
tilbagekalde en vedtagelse af en bøde, at det er ubetænkeligt at give perso-
ner under 18 år mulighed for at vedtage en bøde uden samtykke fra indeha-
veren af forældremyndigheden. Det bemærkes herved også, at sigtede un-
22
der 18 år på egen hånd kan give samtykke til, at en sag behandles som til-
ståelsessag efter retsplejelovens § 831, og dermed give afkald på, at sagen
behandles med lægdommere.
8.5. Fortrydelsesretten
Rigspolitiet foreslår, at sigtede bør kunne tilbagekalde sin vedtagelse inden
14 dage fra modtagelsen af bødeforelægget, og ikke fra vedtagelsen. Rigs-
politiet bemærker i den forbindelse, at når der bliver gjort brug af den så-
kaldte bødeapp, som i øjeblikket er under udvikling, vil sigtede tidligst mod-
tage bødeforelægget i sin e-boks dagen efter vedtagelsen, og at der vil være
tilfælde, hvor det efter vedtagelsen viser sig, at sagen ikke egner sig til at
blive behandlet i bødeappen, men skal behandles manuelt, og hvor der nemt
vil kunne gå mere end 14 dage, før sagen er behandlet og bødeforelægget er
sendt til sigtede.
Rigspolitiet foreslår endvidere, at eventuelle formkrav til sigtedes tilbage-
kaldelse af vedtagelsen beskrives i lovforslagets bemærkninger.
Rigspolitiet anfører endvidere, at det bør fremgå af lovforslagets bemærk-
ninger, hvorvidt en bøde, der er vedtaget og betalt på stedet, skal anses for
vedtaget på tidspunktet for vedtagelsen eller først på tidspunktet for udløbet
af fortrydelsesfristen, da dette har betydning i forhold til, om en lovovertræ-
delse skal tillægges gentagelsesvirkning.
Den foreslåede § 832 a (lovforslagets § 1, nr. 15) knytter sig til den gæl-
dende § 832 om bødeforelæg. Det er en forudsætning for at vedtage en bøde
på stedet efter den foreslåede § 832 a, at politiet forinden i et bødeforelæg
har tilkendegivet sigtede, at sagen kan afgøres på denne måde. Det er end-
videre en forudsætning, at politiet forinden har vejledt sigtede om adgan-
gen til at tilbagekalde vedtagelsen, herunder om fristen herfor. På den bag-
grund bør fristen for at tilbagekalde en bødevedtagelse efter den foreslåede
§ 832 a efter Justitsministeriets opfattelse regnes fra vedtagelsen.
Der er ved udformingen af forslaget til § 832 a lagt vægt på, at bestemmel-
sen skal være teknologineutral, og Justitsministeriet har ikke fundet grund
til at fastsætte formkrav til sigtedes tilbagekaldelse af en bødevedtagelse ef-
ter den foreslåede bestemmelse.
I lyset af Rigspolitiets høringssvar er det præciseret i bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 15, at en bøde, der vedtages på stedet, herunder ved
23
betaling på stedet, skal anses for vedtaget på dette tidspunkt, herunder i for-
hold til gentagelsesvirkning, jf. retsplejelovens § 832, stk. 3, 2. pkt. (frem-
over stk. 4, 2. pkt.), der ikke foreslås ændret. Retsvirkningerne af bødeved-
tagelsen bortfalder, hvis sigtede rettidigt tilbagekalder sin vedtagelse.
8.6. Politiets vejledning
Rigspolitiet foreslår, at det angives i lovforslagets bemærkninger, at vejled-
ningen af indehaveren af forældremyndigheden kan ske skriftligt i forbin-
delse med fremsendelse af bødeforelægget til indehaveren af forældremyn-
digheden.
Med hensyn til den vejledning, som politiet skal give indehaveren af foræl-
dremyndighedens, når sigtede er under 18 år, bemærkes, at justitsministe-
ren efter det foreslåede § 832 a, stk. 4, kan fastsætte nærmere regler om vej-
ledningen. Det vil herunder også kunne fastsættes, at vejledningen skal sen-
des til indehaveren af forældremyndigheden sammen med bødeforelægget.
8.7. Ikrafttræden
Rigspolitiet bemærker, at der i lovudkastet ikke fremgår noget om, hvornår
ordningen med vedtagelse af bøder på stedet skal træde i kraft. Rigspolitiet
anbefaler derfor, at der i lovforslaget indsættes en bestemmelse om, at ju-
stitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ordningen med
vedtagelse af bøder på stedet (lovudkastets § 1, nr. 12-14).
Som det fremgår af pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, gi-
ver retsplejeloven allerede i dag mulighed for, at polititjenestemænd i umid-
delbar forbindelse med en lovovertrædelse udsteder et bødeforelæg efter
retsplejelovens § 832 til en sigtet, og retsplejeloven udelukker i den forbin-
delse ikke, at sigtede i givet fald straks vedtager den pågældende bøde. De
foreslåede nye regler om bødevedtagelse i umiddelbar forbindelse med lo-
vovertrædelsen (lovforslagets § 1, nr. 12-15) vil således supplere den eksi-
sterende mulighed for, at sigtede i umiddelbar forbindelse med lovovertræ-
delsen vedtager et bødeforelæg.
Det fremgår også af pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
en udvidelse af mulighederne for at vedtage og betale en bøde på stedet i
forhold til den eksisterende ordning efter Justitsministeriets opfattelse vil
nødvendiggøre, at der udvikles en ny administrativ løsning for, hvordan po-
lititjenestemænd på stedet kan modtage bødevedtagelser og bødebetalinger.
24
Lovforslaget tilvejebringer på den baggrund grundlaget for at udvide mu-
lighederne for at vedtage og betale en bøde på stedet, men forudsætter ikke,
at udvidelsen vil ske fra lovens ikrafttræden.
På denne baggrund finder Justitsministeriet ikke grundlag for, at de fore-
slåede nye regler om bødevedtagelse på stedet ikke som resten af lovforsla-
get skal træde i kraft den 1. juli 2018, men først på et senere tidspunkt, som
justitsministeren fastsætter.
9. Rejseforbehold for beskikkede advokater
Retspolitisk Forening anfører, at forslaget indebærer en stramning af de
gældende bestemmelser af rent procesøkonomiske hensyn, og at forslaget
vil kunne medføre yderligere forsinkelser som følge af, at kendelser om
spørgsmålet kæres. Retspolitiske Forening anfører endvidere, at bestemmel-
sen forekommer overflødig og bør udgå af lovudkastet, fordi den er uklar.
Som anført i pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger anvendes
bestemmelsen i retsplejelovens § 334, stk. 3, i praksis således, at retten som
udgangspunkt betinger beskikkelse af en advokat med kontor i en anden
retskreds af, at advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse
for rejseudgifter ud over, hvad en advokat med kontor i retskredsen oppe-
bærer. Forslaget går på den baggrund ud på at vende lovens udgangspunkt,
sådan at retten fremover skal give besked, hvis der ikke er rejseforbehold,
hvorimod retten i dag skal give besked, hvis der er rejseforbehold. Som an-
ført i pkt. 2.8.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der imidlertid
ikke tilsigtet ændringer med hensyn til, i hvilket omfang beskikkede advoka-
ter og offentlige forsvarere kan få dækket rejseudgifter. Forslaget ændrer
på den baggrund ikke noget indholdsmæssigt for advokaterne, men medfø-
rer, at retten skal give færre beskeder vedrørende rejseforbehold.
III. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det frem-
satte lovforslag navnlig foretaget følgende ændringer:
1. Der er tilføjet en ændring af retsplejelovens § 832, stk. 4 (lovforslagets
§ 1, nr. 14), som indebærer, at det foreslåede § 832, stk. 3 (lovforslagets § 1,
nr. 12), om, at en sigtet under 18 år i umiddelbar forbindelse med lovover-
trædelsen kan vedtage en bøde uden samtykke fra indehaveren af forældre-
25
myndigheden, administrativt kan gøres tilsvarende anvendelig på konfiska-
tion.
2. Der er tilføjet en angivelse af, hvilke sager om vold, voldtægt og våben
der fremover skal være særligt prioriterede (vvv-sager), jf. pkt. 2.1.3.5 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
3. Det er tydeliggjort, at retten af egen drift kan anvende de foreslåede reg-
ler om at nægte at beskikke en forsvarer eller at tilbagekalde en beskikkelse
af hensyn til sagsbehandlingstiden, jf. pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og bemærkningerne til de foreslåede § 735, stk. 3, og §
736, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 7 og 8).
4. Det er tydeliggjort i bemærkningerne til det foreslåede § 735, stk. 3 (lov-
forslagets § 1, nr. 7), hvordan vurderingen af, om beskikkelse af en bestent
forsvarer væsentligt vil forsinke sagen, forudsættes at ske i ankesager.
5. Det er tilføjet i bemærkningerne til den foreslåede § 832 a (lovforslagets
§ 1, nr. 15), at et bødeforelæg, der vedtages på stedet, kan udstedes uden at
tage hensyn til eventuelle andre verserende sigtelser mod den pågældende,
og at retsvirkningerne af en bødevedtagelse på stedet, som ikke rettidigt til-
bagekaldes, skal regnes fra tidspunktet for vedtagelsen, herunder med hen-
syn til gentagelsesvirkning. Det er endvidere tilføjet, at såfremt de tekniske
muligheder senere gør det muligt og hensigtsmæssigt at dokumentere sigte-
des vedtagelse på anden måde end ved fysisk eller digital underskrift, bør
en sådan ny teknisk mulighed i givet fald også kunne anvendes ved vedta-
gelse af bødeforelæg på stedet.
6. Det er tilføjet i bemærkningerne til den foreslåede ændring af retspleje-
lovens § 843 a (lovforslagets § 1, nr. 16), at der vigtigt, at retten også i til-
fælde af, at en berammet hovedforhandling udsættes, hurtigt fastsætter et
nyt tidspunkt for hovedforhandlingen.
Herudover er der foretaget sproglige og lovtekniske justeringer.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager) vedlægges en kom-
menteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Søren Pape Poulsen
/
Ketilbjørn Hertz
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. marts 2018
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Christian Nikolaj Søberg
Sagsnr.: 2017-731-0018
Dok.: 677865
Retsudvalget 2017-18
L 204 Bilag 1
Offentligt