Beretning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 20. marts 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21212

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B43/20171_B43_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 20. marts 2018
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af obligatoriske dansksprogede
    fag på de engelsksprogede uddannelser i Danmark
    [af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. november 2017
    og var til 1. behandling den 26. januar 2018. Beslutningsfor-
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud-
    dannelses- og Forskningsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    2. Politiske bemærkninger
    Under 1. behandling fremhævede ministeren, at Uddan-
    nelses- og Forskningsministeriet er i færd med at analysere
    udviklingen på de engelsksprogede videregående uddannel-
    ser, hvor der bl.a. bliver kigget nærmere på, i hvilket om-
    fang de udenlandske studerende bidrager til det danske ar-
    bejdsmarked efter studierne. På baggrund af denne analyse
    vil regeringen fremlægge et udspil med en række initiativer,
    der har til formål at begrænse antallet af udenlandske stude-
    rende på de engelsksprogede uddannelser, hvor der er for få
    studerende, der bliver på det danske arbejdsmarked efter
    studiernes afslutning.
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, SF og KF) er enige i
    vigtigheden af at fastholde dansk som et formidlings- og un-
    dervisningssprog såvel som et videnskabeligt sprog på de vi-
    deregående uddannelsesinstitutioner. Flertallet ønsker at gø-
    re op med det sproglige domænetab for det danske sprog,
    som Dansk Sprognævn beskriver som sprogenes dødsspiral,
    og hvor spiralen starter på de videregående uddannelser.
    Flertallet ser med bekymring på udviklingen med de mange
    engelsksprogede uddannelser og opfordrer derfor ministeren
    til i det kommende udspil at tage højde for, hvordan det
    fremover sikres, at det danske sprog bliver fastholdt og styr-
    ket som et videnskabeligt sprog både i undervisning og i for-
    midling. Udspillet skal endvidere tage stilling til spørgsmål
    som, hvordan det sikres, at der fortsat undervises på dansk
    inden for alle videnskabelige områder, hvordan det sikres, at
    der stadig kommunikeres om forskningen og dens resultater
    på dansk, og hvordan det sikres, at der skabes begreber og
    benævnelser på dansk.
    Flertallet opfordrer uddannelses- og forskningsministeren
    til, at der kommer en grundig drøftelse blandt Folketingets
    politiske partier om, hvordan det sikres, at færdiguddannede
    udenlandske kandidater tilegner sig det danske sprog og der-
    med bidrager til, at dansk også er et sprog, man kan begå sig
    på i videnskabelig og arbejdsrelateret sammenhæng.
    P.u.v.
    Christine Antorini
    formand
    Til beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2017-18
    AX021212