Fremsat den 2. oktober 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 2. oktober 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
(Krav om identifikation m.v. i afgørelsessager og adgang til aktindsigt i PETs sager om administrative forhold)
§ 1
I forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 9.
oktober 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 638 af 12. juni
2013, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 8 a indsættes:
»Kapitel 8 b
Krav om identifikation mv.
§ 32 b. I en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørel-
se af en forvaltningsmyndighed, skal de dokumenter, der ud-
går fra myndigheden til borgere, virksomheder mv., være
forsynet med en personlig underskrift eller være udformet
på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af
den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er en-
deligt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for dokumenter,
hvor der anvendes automatisk sagsbehandling.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder endvidere ikke for
dokumenter, hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages
andre sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige.
Stk. 4. Vedkommende minister kan efter forhandling med
finansministeren og justitsministeren fastsætte nærmere reg-
ler om, hvornår betingelserne i stk. 1 skal anses for opfyldt.«
§ 2
I lov nr. 604 af 12. juni 2013 om Politiets
Efterretningstjeneste (PET) foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., og § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 6,
stk. 1,« til: »§ 13«.
2. I § 14, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Herudover finder lov om offentlighed i forvaltningen
med undtagelse af § 8 anvendelse for Politiets Efterretnings-
tjenestes sager om administrative forhold.«
§ 3
I lov nr. 602 af 12. juni 2013 om Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) foretages følgende ændring:
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 1.«
til: »§ 13.«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 5
Stk. 1. § 1 gælder ikke for sager om færøske og grønland-
ske anliggender, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for sådanne sager med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette gæl-
der dog kun for sager, der er eller har været under behand-
ling af rigsmyndigheder.
Stk. 2. §§ 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2013-14
Justitsmin., j.nr. 2013-764-0010
AA007334
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1 lægges
der op til, at der i forvaltningsloven sker en generel regule-
ring af spørgsmålet om underskriftskrav, det vil sige, i hvil-
ket omfang der skal anvendes personlig underskrift i udgå-
ende dokumenter fra forvaltningsmyndigheder til borgere,
virksomheder mv. i afgørelsessager.
Formålet hermed er at sikre en smidig og tidssvarende regu-
lering på området, samtidig med at de retssikkerhedsmæssi-
ge, bevismæssige og ordensmæssige hensyn, der ligger bag
underskriftskravet, tilgodeses.
Med henblik herpå foreslås det, at i en sag, hvori der er eller
vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal
de dokumenter, der udgår fra myndigheden til borgere, virk-
somheder mv., være forsynet med en personlig underskrift
eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en enty-
dig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og
at dokumentet er endeligt.
Det foreslås dog, at dette ikke skal gælde for dokumenter,
hvor der anvendes automatisk sagsbehandling, og at det hel-
ler ikke skal gælde for dokumenter, hvorved der kvitteres,
rykkes eller foretages andre sagsbehandlingsskridt, der ikke
er væsentlige.
Desuden foreslås det, at vedkommende minister efter for-
handling med finansministeren og justitsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, hvornår de anførte krav til udgå-
ende dokumenter i afgørelsessager skal anses for opfyldt.
Herudover foreslås i § 2, nr. 2, en ændring af lov om Politi-
ets Efterretningstjeneste (PET), som indebærer, at lov om
offentlighed i forvaltningen med undtagelse af § 8 (om
egenacces) skal finde anvendelse for PETs sager om admini-
strative forhold.
Med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2, nr. 1,
og § 3 foreslås enkelte konsekvensændringer i lov om Politi-
ets Efterretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efter-
retningstjeneste (FE). Der er tale om konsekvensændringer
som følge af lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i
forvaltningen og den heri fastsatte nye regulering af forvalt-
ningsmyndigheders notatpligt.
2. Krav om identifikation mv. i afgørelsessager
2.1. Gældende ret
Folketingets Ombudsmand har bl.a. i en udtalelse, der er
gengivet i ombudsmandens beretning for 2008, side 79 ff.,
givet udtryk for, at en forvaltningsmyndigheds udgående,
papirbaserede breve – det vil sige breve, der sendes med
postvæsenet – i en afgørelsessag skal være forsynet med en
personlig underskrift. Ombudsmanden har i den forbindelse
henvist til, at dette krav efter hans opfattelse følger af en
retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at
det kræver hjemmel at fravige kravet.
Ombudsmanden har i den nævnte udtalelse givet udtryk for,
at kravet om, at en forvaltningsmyndigheds udgående, pa-
pirbaserede breve i en afgørelsessag skal være forsynet med
en personlig underskrift, kan opfyldes ved, at det pågælden-
de brev forsynes med en håndskrevet underskrift, en manuel
faksimileunderskrift (ved at anvende et fysisk faksimile-
stempel), eller ved at en faksimileunderskrift sættes elektro-
nisk ind i det fysiske, papirbaserede brev.
De retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige
hensyn, som ligger bag det ulovbestemte krav om personlig
underskrift, er omtalt nærmere i den nævnte udtalelse fra
Folketingets Ombudsmand. I udtalelsen henviser ombuds-
manden bl.a. til Østre Landsrets kendelse refereret i Uge-
skrift for Retsvæsen 2001, side 252, hvor en skifteret havde
afvist en anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om
tvangsopløsning af et selskab, som ikke havde indsendt
regnskab, med henvisning til, at anmodningen ikke var un-
derskrevet. I forbindelse med kæresagen pegede skifteretten
på fem grunde til at opretholde kravet om underskrift. For
det første skal der kunne placeres et tjenstligt ansvar. For det
andet skal det kunne konstateres, at afgørelsen er truffet af
en medarbejder, som har kompetence til at træffe en sådan
afgørelse. For det tredje er underskriften den eneste måde,
hvorpå modtageren kan se forskel på et udkast og en afgø-
relse. For det fjerde sikrer underskriften imod, at fremsen-
delse ikke er sket ved en fejl, f.eks. ved at et udkast frem-
sendes uden at være i endelig form, eller uden at der er truf-
fet endelig beslutning om afsendelsen. For det femte giver
en underskrift en vis sikring mod forfalskning.
I den nævnte udtalelse har Folketingets Ombudsmand givet
udtryk for, at de anførte fem hensyn efter hans opfattelse er
generelle hensyn, som kan udstrækkes til at gælde alle afgø-
relser, der er truffet af en forvaltningsmyndighed, og i prin-
cippet også til udgående breve i det hele taget. Endvidere
har ombudsmanden tilføjet et sjette hensyn, som han mener
vejer tungt, nemlig hensynet til, at modtageren af et brev
skal have mulighed for at vurdere, hvorvidt der foreligger
inhabilitet.
Folketingets Ombudsmand har i et brev af 1. marts 2010 til
Kommunernes Landsforening oplyst, at han ikke med oven-
nævnte udtalelse har taget stilling til, hvorledes de hensyn,
der begrunder underskriftskravet, kan opfyldes i en ren elek-
tronisk løsning, det vil sige, hvor breve sendes elektronisk
til borgere, virksomheder mv. i en afgørelsessag. Der ses så-
ledes ikke i praksis (på samme måde som med hensyn til ud-
gående, papirbaserede breve) at være taget stilling til, hvilke
krav der må stilles i relation til underskrift, når der er tale
om en ren elektronisk løsning.
2
Den retsopfattelse, som Folketingets Ombudsmand har givet
udtryk for i bl.a. den ovennævnte udtalelse, er lagt til grund i
praksis, herunder i lovgivningspraksis. Der kan i den forbin-
delse bl.a. henvises til, at der på en række lovområder er
indført (bemyndigelses)bestemmelser, der gør det muligt at
fravige kravet om, at en forvaltningsmyndigheds udgående
dokumenter i en afgørelsessag skal være forsynet med en
personlig underskrift, jf. herved bl.a. arbejdsskadesikrings-
lovens § 39 a, som blev indsat ved lov nr. 186 af 18. marts
2009, arbejdsmiljølovens § 75, stk. 7, og en række lignende
bestemmelser i andre love, som blev indsat ved lov nr. 1272
af 16. december 2009, § 23 a, stk. 2, i lov om maritime ud-
dannelser, som blev indsat ved lov nr. 493 af 12. maj 2010,
skatteforvaltningslovens § 35, stk. 3, som blev indsat ved
lov nr. 545 af 26. maj 2010, årsregnskabslovens § 155 a og
en række lignende bestemmelser i andre love, som blev ind-
sat ved lov nr. 341 af 27. april 2011, § 13, stk. 3, i lov nr.
324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark, selskabslo-
vens §§ 8 b og 8 c og en række lignende bestemmelser i an-
dre love, som blev indsat ved lov nr. 1231 af 18. december
2012, samt § 10 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, som blev indsat ved lov nr. 153 af 28. februar 2012.
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.1. Det følger af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der
står sammen«, at regeringen vil sætte fokus på, at der overalt
i den offentlige sektor sker en løbende nytænkning og effek-
tivisering.
Det er regeringens mål, at 80 pct. af al kommunikation mel-
lem myndigheder og borgere/virksomheder skal foregå digi-
talt i 2015. Dette mål er bl.a. kommet til udtryk i den fælles-
offentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, som er formule-
ret i samarbejde mellem regeringen, kommunerne og regio-
nerne.
I takt med, at den offentlige sagsbehandling gradvist digita-
liseres stadig mere, vurderes det ulovbestemte underskrift-
skrav, jf. ovenfor under pkt. 2.1, i stigende grad at ville ud-
gøre en hindring for en effektiv udnyttelse af den øgede di-
gitalisering.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det væsentligt at sikre
en smidig og tidssvarende regulering på området, samtidig
med at de retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordens-
mæssige hensyn, der ligger bag underskriftskravet, tilgode-
ses.
2.2.2. Som anført ovenfor under pkt. 2.1 er der på en række
lovområder indført særordninger vedrørende spørgsmålet
om anvendelse af personlig underskrift i forbindelse med
forvaltningsmyndigheders udsendelse af dokumenter til bor-
gere, virksomheder mv. i afgørelsessager.
På langt de fleste forvaltningsområder er der dog på nuvæ-
rende tidspunkt ikke indført sådanne regler.
Justitsministeriet finder i lyset heraf – og ud fra lovtekniske
hensyn – at der i forvaltningsloven bør ske en generel regu-
lering af spørgsmålet om underskriftskrav, det vil sige, i
hvilket omfang der skal anvendes personlig underskrift i ud-
gående dokumenter fra forvaltningsmyndigheder til borgere,
virksomheder mv. i afgørelsessager.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der ligger
bag det nuværende krav om personlig underskrift, fortsat
bør tilgodeses i en ny regulering på området. Der bør imid-
lertid ikke gælde et ufravigeligt krav om personlig under-
skrift, i det omfang de pågældende hensyn kan tilgodeses på
anden vis. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at en
ny generel regulering på området bør være teknologineutral,
således at den inden for sit anvendelsesområde gælder for
alle dokumenter, der sendes fra forvaltningsmyndigheder til
borgere, virksomheder mv. i afgørelsessager. Det vil sige
både de dokumenter, der sendes manuelt (med postvæsenet,
bud mv.), og de dokumenter, der sendes elektronisk.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at dokumenter, der
udgår fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomhe-
der mv. i en afgørelsessag, skal være forsynet med en per-
sonlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øv-
rigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender
af dokumentet, og at dokumentet er endeligt, jf. den foreslå-
ede nye bestemmelse i forvaltningslovens § 32 b, stk. 1.
Den nye lovregulering i forvaltningsloven bør ikke gribe ind
i de ordninger, som allerede er indført på forskellige lovom-
råder, og disse ordninger vil således fortsat finde anvendelse
uafhængigt af den generelle regulering, som indføres med
nærværende lovforslag.
Dette indebærer, at gældende bestemmelser, herunder be-
myndigelsesbestemmelser, der indebærer en fravigelse af el-
ler gør det muligt at fravige kravet om, at en forvaltnings-
myndigheds udgående dokumenter i en afgørelsessag skal
være forsynet med en personlig underskrift mv., ikke bliver
berørt af den foreslåede nye bestemmelse i forvaltningslo-
vens § 32 b.
Det forhold, at lovforslaget alene regulerer udgående doku-
menter i afgørelsessager, indebærer bl.a., at den foreslåede
nye bestemmelse i forvaltningslovens § 32 b ikke vil finde
anvendelse, hvor en forvaltningsmyndighed eksempelvis
svarer på en borgerhenvendelse, der ikke vedrører en afgø-
relsessag. I et sådant tilfælde vil der således ikke efter lov-
forslaget være noget krav om, at myndighedens svar, der ty-
pisk vil ske via e-mail, skal indeholde en personlig under-
skrift eller i øvrigt skal leve op til de betingelser, der følger
af den foreslåede § 32 b. Lovforslaget bygger i den forbin-
delse på den forudsætning, at der i almindelighed ikke kan
opstilles et krav om personlig underskrift i forhold til udgå-
ende breve, der ikke vedrører afgørelsessager, det vil sige
med hensyn til faktisk forvaltningsvirksomhed som eksem-
pelvis patient- og anden klientbehandling, undervisning og
rådgivning, der ikke tager sigte på at træffe retligt bindende
afgørelser i forhold til borgere, virksomheder mv.
3
2.2.3. Som anført ovenfor under pkt. 2.2.2 lægges der med
lovforslaget op til, at dokumenter, der udgår fra en forvalt-
ningsmyndighed til borgere, virksomheder mv. i en afgørel-
sessag, skal være forsynet med en personlig underskrift eller
være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig
identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at
dokumentet er endeligt, jf. den foreslåede nye bestemmelse i
forvaltningslovens § 32 b, stk. 1.
Dette indebærer, at det som hidtil vil være muligt at opfylde
de krav, der stilles til identifikation af afsenderen mv., ved
at forsyne udgående dokumenter i afgørelsessager med en
personlig underskrift. De myndigheder, der i dag anvender
denne fremgangsmåde, herunder bl.a. i forhold til udgående,
papirbaserede breve, vil således ikke som følge af lovforsla-
get skulle ændre praksis.
I overensstemmelse med det, som er lagt til grund i Folke-
tingets Ombudsmands praksis, jf. ovenfor under pkt. 2.1, vil
kravet om en personlig underskrift skulle anses for opfyldt, i
det omfang et dokument er forsynet med en håndskrevet un-
derskrift, en manuel faksimileunderskrift eller en elektronisk
faksimileunderskrift.
Der gælder som nævnt ikke efter lovforslaget et ufravigeligt
krav om en personlig underskrift som beskrevet ovenfor.
Det følger således af den foreslåede § 32 b, stk. 1, at et alter-
nativ til en personlig underskrift er, at et dokument udfor-
mes på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt.
Med lovforslaget gives forvaltningsmyndigheder således
mulighed for at anvende andre ordninger end den personlige
underskrift i forbindelse med udsendelse af dokumenter til
borgere, virksomheder mv. i afgørelsessager, så længe disse
ordninger er betryggende i forhold til at sikre de hensyn,
som ligger bag det eksisterende underskriftskrav.
Dette vil bl.a. kunne ske ved brug af it-løsninger, hvor ud-
sendelse af dokumenter sker under anvendelse af digital sig-
natur, autosignatur eller andre former for signaturer (der ik-
ke har karakter af personlig underskrift i lovens forstand),
og hvor der samtidig er opstillet de fornødne foranstaltnin-
ger, der er egnet til at sikre, at misbrug og andre uretmæs-
sigheder imødegås. Der sigtes herved til organisatoriske og/
eller systemtekniske foranstaltninger.
Om en it-løsning til udsendelse af dokumenter i afgørelses-
sager må anses for at leve op til betingelserne i § 32 b, stk.
1, vil bero på en samlet vurdering af den pågældende løs-
ning. I denne vurdering vil bl.a. indgå indholdet og udform-
ningen af de dokumenter, som udsendes ved brug af det på-
gældende it-system, samt den måde og det format, som an-
vendes i forbindelse med udsendelsen af dokumenterne.
Det vil være op til den enkelte forvaltningsmyndighed at
vurdere, om den konkrete ordning, der anvendes eller på-
tænkes anvendt, lever op til betingelserne i den foreslåede
nye bestemmelse i § 32 b, stk. 1.
2.2.4. I praksis anvendes der inden for enkelte forvaltnings-
områder – i det omfang, at der er et retligt grundlag herfor –
sagsbehandlingssystemer, som indebærer, at en sag helt eller
delvist behandles og afgøres maskinelt på baggrund af nogle
faste og entydige kriterier, uden at en fysisk person er sags-
behandler (automatisk sagsbehandling). Dette gælder bl.a.
på skatteområdet og SU-området.
Det er karakteristisk for de nævnte ordninger, at der typisk
er tale om såkaldte lovbundne afgørelser. Det vil sige, at der
ikke indgår et forvaltningsretligt skøn i afgørelserne.
I afgørelsessager med automatisk sagsbehandling – det vil
sige, uden at en fysisk person er sagsbehandler – vil der i
forhold til de dokumenter, der udarbejdes, ikke være nogen
fysisk sagsbehandlers personlige underskrift at forsyne de
pågældende breve med. Det er derfor Justitsministeriets op-
fattelse, at dokumenter, som har været undergivet automa-
tisk sagsbehandling, ikke bør være omfattet af den foreslåe-
de nye regel i forvaltningslovens § 32 b.
Det foreslås på denne baggrund, at kravet om personlig un-
derskrift mv. ikke skal gælde for dokumenter, hvor der an-
vendes automatisk sagsbehandling, jf. den foreslåede nye
bestemmelse i forvaltningslovens § 32 b, stk. 2.
2.2.5. Justitsministeriet har endvidere overvejet, om der kan
være anledning til at gøre undtagelse fra de krav, der stilles
efter den foreslåede nye bestemmelse i § 32 b, stk. 1, når det
gælder dokumenter, hvorved der kvitteres, rykkes eller fore-
tages andre sagsbehandlingsskridt, der ikke kan siges at væ-
re væsentlige i forhold til den afgørelse, der skal træffes.
På den ene side kan det anføres, at de retssikkerhedsmæssi-
ge, bevismæssige og ordensmæssige hensyn, der ligger bag
den foreslåede nye bestemmelse i § 32 b, stk. 1, principielt
gør sig gældende for alle dokumenter, der udgår fra en for-
valtningsmyndighed til borgere, virksomheder mv. i en af-
gørelsessag.
Heroverfor står, at de nævnte hensyn bag reglen i § 32 b,
stk. 1, i almindelighed gør sig gældende med mindre styrke
for dokumenter, hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages
andre sagsbehandlingsskridt, der ikke kan anses for at være
væsentlige. Hertil kommer, at hensynet til en effektiv og
hensigtsmæssig udnyttelse af det offentliges ressourcer tilsi-
ger, at de krav, der følger af § 32 b, stk. 1, ikke udstrækkes
længere end nødvendigt. Der vurderes således at ville kunne
opnås en effektivisering af det offentliges sagsbehandling,
hvis reglen i § 32 b, stk. 1, ikke gælder for alle dokumenter,
der udgår fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virk-
somheder mv. i en afgørelsessag.
På denne baggrund har Justitsministeriet fundet det forsvar-
ligt at afgrænse den foreslåede regel i § 32 b, stk. 1, til de
dokumenter, hvor de førnævnte hensyn navnlig gør sig gæl-
dende. Det gælder det dokument, hvori selve afgørelsen
meddeles, samt partshøringsbreve og andre væsentlige sags-
behandlingsskridt som f.eks. beslutning om kompetence- og
habilitetsspørgsmål.
4
Omvendt bør reglen i § 32 b, stk. 1, efter Justitsministeriets
opfattelse – af de ovenfor anførte grunde – ikke gælde for
dokumenter, hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages
andre sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige i forhold
til den afgørelse, der skal træffes, jf. den foreslåede nye be-
stemmelse i forvaltningslovens § 32 b, stk. 3.
Bestemmelsen i § 32 b, stk. 3, ændrer naturligvis ikke ved,
at en forvaltningsmyndighed af administrative grunde (f.eks.
systemiske hensyn) kan beslutte at anvende samme tilgang
til alle de dokumenter, som udsendes til borgere, virksomhe-
der mv. i afgørelsessager. Det er med andre ord frivilligt,
om den enkelte myndighed ønsker at gøre brug af undtagel-
sesmulighederne i § 32 b, stk. 3.
2.2.6. Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbe-
stemmelse, hvorefter vedkommende minister kan fastsætte
nærmere regler om, hvornår betingelserne i stk. 1 skal anses
for opfyldt, jf. den foreslåede bestemmelse i forvaltningslo-
vens § 32 b, stk. 4.
Bemyndigelsesbestemmelsen tjener det formål at fremtids-
sikre lovgivningen i forhold til nye teknologiske løsninger
på området.
Bemyndigelsesbestemmelsen tager sigte på sidste del af stk.
1 og vil således kunne anvendes til med bindende virkning
at fastsætte, at bestemte ordninger skal anses for at opfylde
betingelserne om, at dokumentet skal »være udformet på en
måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den,
som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er ende-
ligt«. Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fravige
disse betingelser. Det forudsættes således, at bemyndigelsen
alene kan anvendes, hvis den pågældende ordning må anses
for at være betryggende i forhold til de hensyn, der gør sig
gældende på området.
For at tilvejebringe en vis ensartethed fastsættes det i be-
stemmelsen, at vedkommende minister kun kan anvende be-
myndigelsen efter forudgående forhandling med finansmini-
steren og justitsministeren.
3. Aktindsigt i Politiets Efterretningstjenestes sager om
administrative forhold
3.1. Gældende ret
Det følger af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) §
14, stk. 1, at PETs virksomhed er undtaget fra lov om of-
fentlighed i forvaltningen, dog bortset fra § 6, stk. 1, om no-
tatpligten. PETs virksomhed er også undtaget fra personda-
taloven og fra forvaltningslovens kapitel 4-6 om aktindsigt,
partshøring, begrundelse mv.
Bestemmelsen i § 14, stk. 1, indebærer bl.a., at PETs virk-
somhed er undtaget fra de almindelige regler om aktindsigt
hos offentlige forvaltningsmyndigheder, og bestemmelsen
skal ses i sammenhæng med reglerne om indsigt i §§ 12 og
13 i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Efter § 12, stk. 1, har en fysisk eller juridisk person ikke ret
til indsigt i oplysninger, som PET behandler om vedkom-
mende, eller ret til indsigt i, hvorvidt tjenesten behandler op-
lysninger om vedkommende. Efter § 12, stk. 2, kan PET dog
– hvis særlige hensyn taler for det – give hel eller delvis ind-
sigt i oplysninger som nævnt i stk. 1.
Efter § 13, stk. 1, kan en fysisk eller juridisk person derimod
anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at under-
søge, hvorvidt tjenesten uberettiget behandler oplysninger
om den pågældende. Det følger af § 13, stk. 1, at tilsynet
skal sikre, at PET ikke uberettiget behandler oplysninger om
personen og herefter skal give den pågældende meddelelse
herom. Af meddelelsen skal imidlertid alene kunne udledes,
at der ikke uberettiget behandles oplysninger om den pågæl-
dende. Det skal således ikke fremgå eller kunne udledes, om
der ikke behandles eller har været behandlet oplysninger,
om der tidligere uberettiget har været behandlet oplysninger,
eller om der berettiget behandles oplysninger.
I pkt. 7.2 og 7.3 i de almindelige bemærkninger til loven er
der redegjort for de overvejelser, som ligger bag reglerne
om indsigt i lovens §§ 12-14.
Der peges i den forbindelse bl.a. på, at hensynet til aktuelle
sager om undersøgelser med henblik på at forebygge og op-
klare forbrydelser taler med betydelig vægt for, at der ikke
gives indsigt i efterretningstjenestens oplysninger. Dette
hensyn gør sig også gældende i sager, hvor oplysningerne
ikke længere skønnes at have interesse for PET, idet en ret
til indsigt vil kunne give viden om PETs arbejdsmetoder,
samarbejdspartnere, kilder mv. og vil kunne påvirke efter-
retningstjenestens fremtidige virksomhed i negativ retning.
Indsigt i den enkelte sag kan måske forekomme ubetænke-
lig, men oplysninger fra flere sager vil kunne sammenholdes
på en sådan måde, at oplysningerne giver information om
f.eks. kilder og arbejdsmetoder.
Der peges desuden på, at også hensynet til udenlandske
samarbejdspartnere taler imod en indsigtsret. Samarbejdet
med andre landes efterretningstjenester om udveksling af
oplysninger bygger således generelt på, at oplysningerne be-
handles fortroligt. Udenlandske samarbejdspartnere vil blive
tilbageholdende med at give oplysninger til PET, hvis der er
risiko for, at modtagne personoplysninger ikke behandles
fortroligt. Der henvises i den forbindelse til, at PETs mulig-
heder for i fremtiden at løse sine opgaver vil blive forringet,
hvis udenlandske efterretningstjenester begrænser samarbej-
det med tjenesten på grund af risiko for, at oplysningerne ik-
ke kan behandles fortroligt.
Endvidere peges på, at hensynet til at beskytte tredjemand
taler mod en indsigtsret. Der vil således kunne være knyttet
alvorlige skadevirkninger i forhold til en kilde eller lignen-
de, hvis kilden kunne identificeres. Som en afledt virkning
heraf ville PETs muligheder for i fremtiden at få personer til
at bidrage med oplysninger af interesse for tjenesten kunne
blive forringet. Selv om PET ikke skulle give navne på kil-
der mv. til en person, der søgte indsigt, ville der kunne være
5
risiko for, at kilden kunne identificeres gennem andre oplys-
ninger.
I de almindelige bemærkninger til loven henvises herudover
til PETs praksis efter offentlighedsloven, hvor realiteten er,
at PET ikke giver indsigt efter offentlighedslovens regler og
heller ikke i den forbindelse be- eller afkræfter, at oplysnin-
ger om en enkeltperson behandles. PET har kun i ganske
særlige tilfælde fraveget denne praksis. Som eneste eksem-
pel er nævnt tilfælde, hvor det ville kunne få alvorlige psy-
kiske skadevirkninger for en person, hvis personen ikke fik
oplyst, at vedkommende ikke var registreret hos PET. Under
hensyn til, at det reelle forhold således er, at der af hensyn
til PETs arbejdsopgaver ikke kan gives indsigt, fandtes det
ikke meningsfyldt i lovsform at beskrive retstilstanden såle-
des, at der i almindelighed er ret til indsigt.
3.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, som be-
grunder den ordning om indsigt i oplysninger hos PET, som
er fastsat i lovens §§ 12-14, er meget tungtvejende og be-
grunder, at PETs virksomhed i vidt omfang undtages fra de
almindelige regler om aktindsigt.
Justitsministeriet finder imidlertid, at hensynene ikke i sam-
me omfang gør sig gældende i forhold til PETs sager om ad-
ministrative forhold. Disse sager adskiller sig således fra tje-
nestens øvrige sager ved ikke i samme omfang at indeholde
oplysninger, som det vil være nødvendigt at undtage fra akt-
indsigt henset til de særlige hensyn til fortrolighed, der knyt-
ter sig til efterretningstjenestens virksomhed. Hertil kom-
mer, at hensynet til offentlighedens berettigede interesse i at
kunne få indsigt i efterretningstjenestens administrative for-
hold taler for at tillade indsigt i sager om disse forhold.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund med lovforslaget,
at reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen med undta-
gelse af § 8 (om egenacces) sættes i kraft for PETs sager om
administrative forhold.
Sager om »administrative forhold« omfatter bl.a. personale-
sager vedrørende ansatte i PET og sager om PETs budgetter
og regnskaber.
Derimod er sager vedrørende operative forhold ikke omfat-
tet af begrebet sager om administrative forhold. Det gælder
f.eks. sager om PETs samarbejde med udenlandske samar-
bejdspartnere og konkrete operative sager, herunder sager
om personbeskyttelse. Endvidere er bl.a. sager om sikker-
hedsgodkendelse ikke omfattet af begrebet sager om admi-
nistrative forhold.
Efter forslaget vil lov om offentlighed i forvaltningen med
undtagelse af § 8 gælde for PETs sager om administrative
forhold. Det indebærer på den ene side, at lovens udgangs-
punkt om ret til aktindsigt vil gælde i forhold til sådanne
sager. På den anden side vil bl.a. lovens undtagelser fra ret-
ten til aktindsigt også gælde og kunne danne grundlag for
afslag på aktindsigt.
Det bemærkes i den forbindelse, at der vil være visse former
for oplysninger i sager om PETs administrative forhold, der
i almindelighed vil være undtaget fra retten til aktindsigt på
grund af hensyn til statens sikkerhed mv., rigets udenrigspo-
litiske interesser og forebyggelse, efterforskning og forfølg-
ning af lovovertrædelser mv. samt beskyttelse af sigtede,
vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning mv., jf.
lov om offentlighed i forvaltningen §§ 31-33. Dette omfatter
f.eks. oplysninger om udgifter til indkøb af tekniske hjælpe-
midler til brug for f.eks. PETs aflytninger. Det kan også om-
fatte oplysninger om godtgørelse og vederlag til f.eks. kil-
der, der ydes af midler undergivet den særlige revisionspro-
cedure for PET.
Bestemmelsen i § 8 lov om offentlighed i forvaltningen in-
deholder en ret til såkaldt egenacces. Ved egenacces forstås
en persons ret til at forlange at blive gjort bekendt med op-
lysninger i dokumenter om den pågældendes egne forhold.
Retten til egenacces er begrænset af de undtagelser, der er
nævnt i lovens §§ 19-29 og 35, og i det omfang de hensyn,
der er nævnt i §§ 31-33, eller hensynet til den pågældende
selv eller andre med afgørende vægt taler imod.
Som nævnt indeholder lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) i § 12 en særlig regulering af spørgsmålet om egenac-
ces. Denne bestemmelse, der er begrundet i de særlige hen-
syn til fortrolighed, som knytter sig til PETs virksomhed, in-
debærer at fysiske eller juridiske personer som udgangs-
punkt ikke har ret til indsigt i oplysninger, som PET behand-
ler om vedkommende, eller ret til indsigt i, hvorvidt tjene-
sten behandler oplysninger om vedkommende. I stedet føl-
ger det af § 13, stk. 1, at fysiske eller juridiske personer kan
anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at under-
søge, hvorvidt tjenesten uberettiget behandler oplysninger
om den pågældende.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at bestemmelsen
om egenacces i § 8 i lov om offentlighed i forvaltningen ik-
ke skal gælde for PETs sager om administrative forhold.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser for det offentlige af betydning.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det
offentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Borgerservice Danmark, Bør-
nerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fælles Ud-
valg, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske
Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Danske
Handicaporganisationer, Danske Ældreråd, Dansk Industri,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale
Handicapråd, Det Kommunale Kartel, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen
af Børne- og Kulturchefer, Foreningen af Offentlige Ankla-
gere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Forældrenes Landsforening, FTF,
Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommu-
nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Land-
distrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Beskikkede Ad-
vokater, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsfor-
eningen Ældresagen, LO, Offentligt Ansattes Organisatio-
ner, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark,
Procesbevillingsnævnet, Præsidenten for Københavns Byret,
Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i
Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for
Retten i Århus, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-
ten for Østre Landsret, Pårørendegruppen for Svage Ældre,
Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitichefen, Sammenslutningen af Danske Småøer,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening,
Skole og Samfund, Statsansattes Kartel, Statsforvaltningen,
Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab,
Sundhedskartellet og Ældremobiliseringen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen. Ingen af betydning.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der i forvaltningsloven foretages en generel
regulering af spørgsmålet om underskriftskrav i udgående
dokumenter til borgere, virksomheder mv. i afgørelsessager.
Det vil sige en regulering af, om der i sådanne sager skal an-
vendes personlig underskrift, eller om der kan anvendes an-
dre betryggende ordninger. Med lovforslaget lægges der op
til, at der ikke skal gælde et ufravigeligt krav om personlig
underskrift, jf. nærmere nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse er teknologineutral, hvilket in-
debærer, at den inden for sit anvendelsesområde vil gælde
for alle dokumenter, der i afgørelsessager sendes fra forvalt-
ningsmyndigheder til borgere, virksomheder mv. Det vil si-
ge både de dokumenter, der sendes manuelt (med postvæse-
net, bud mv.), og de dokumenter, der sendes elektronisk.
Den foreslåede bestemmelse regulerer i øvrigt ikke andre
spørgsmål (end underskriftsspørgsmålet), som kan opstå
med hensyn til elektronisk kommunikation mv. i forhold til
borgere, virksomheder mv. i afgørelsessager.
Det foreslås i § 32 b, stk. 1, at i en sag, hvori der er eller vil
blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal de
dokumenter, der udgår fra myndigheden til borgere, virk-
somheder mv., være forsynet med en personlig underskrift
eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en enty-
dig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og
at dokumentet er endeligt.
Bestemmelsen finder alene anvendelse for den administrati-
ve sagsbehandling i forbindelse med udfærdigelsen af kon-
krete forvaltningsakter (afgørelser), det vil sige udtalelser,
der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være gæl-
dende ret i et foreliggende tilfælde.
7
Bestemmelsen finder dermed ikke anvendelse ved behand-
lingen af sager om udfærdigelse af generelle retsforskrifter.
Bestemmelsen finder desuden ikke anvendelse i forhold til
dokumenter, der ikke vedrører en afgørelsessag, det vil sige
med hensyn til faktisk forvaltningsvirksomhed mv. Det be-
tyder bl.a., at sager, hvori en myndighed alene skal afgive en
indstilling eller udtalelse til en anden myndighed (og hvor
borgere, virksomheder mv. modtager kopi heraf) – og hvor
der ikke foreligger særlige omstændigheder, der gør, at ind-
stillingen eller udtalelsen har karakter af en afgørelse – ikke
er omfattet af § 32 b, stk. 1. Det samme gælder i forhold til
de typer af procesledende beslutninger, der ikke anses for i
sig selv at være afgørelser. Heller ikke sager om f.eks. ud-
stedelse af bødeforelæg vil være omfattet af bestemmelsen,
da der ikke er tale om afgørelsessager.
Bestemmelsen gælder endvidere alene de dokumenter, som
en forvaltningsmyndighed i en afgørelsessag sender til en
borger eller en virksomhed mv. Bestemmelsen finder derfor
bl.a. ikke anvendelse i forhold til de dokumenter, der even-
tuelt sendes mellem forvaltningsmyndigheder i forbindelse
med sagens forberedelse og afgørelse, medmindre der er tale
om, at en forvaltningsmyndighed, f.eks. et klagenævn, træf-
fer afgørelse i forhold til en anden forvaltningsmyndighed,
f.eks. en kommune, jf. herved udtrykket »mv.«, som er bredt
dækkende for organer, der kan være adressater for udgående
dokumenter i afgørelsessager.
Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse på sager
om indgåelse af kontraktsforhold eller andre privatretlige
dispositioner.
Der vil i lighed med, hvad der gælder i dag, være tale om
personlig underskrift, i det omfang et dokument er forsynet
med en håndskrevet underskrift, en manuel faksimileunder-
skrift eller en elektronisk faksimileunderskrift.
En håndskrevet underskrift er en underskrift, der påføres
egenhændigt af vedkommende fysiske person.
En manuel faksimileunderskrift er en underskrift, der påfø-
res af en fysisk person med et stempel, som indeholder en
gengivelse af en håndskrevet underskrift. Den person, der
anvender stemplet, kan være forskellig fra den person, fra
hvem underskriften hidrører. Vedkommende forvaltnings-
myndighed har ansvaret for, at der er opstillet organisatori-
ske og fysiske foranstaltninger mv., der er egnet til at sikre,
at et sådant stempel ikke anvendes uretmæssigt.
En elektronisk faksimileunderskrift er en underskrift, som
indsættes elektronisk, og som indeholder en gengivelse af en
håndskrevet underskrift. Den elektroniske faksimileunder-
skrift kan indsættes automatisk (maskinelt) eller af en fysisk
person. Den person, der indsætter den elektroniske faksimi-
leunderskrift kan være forskellig fra den person, fra hvem
underskriften hidrører. Vedkommende forvaltningsmyndig-
hed har ansvaret for, at det pågældende it-system indeholder
systemtekniske foranstaltninger, der er egnet til at sikre, at
en sådan elektronisk faksimileunderskrift ikke anvendes
uretmæssigt.
Også andre ordninger end de førnævnte vil kunne anvendes,
og der gælder således ikke efter § 32 b, stk. 1, et ufravigeligt
krav om en personlig underskrift. Det følger således af stk.
1, at et alternativ til en personlig underskrift er, at et doku-
ment udformes på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig
identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at
dokumentet er endeligt.
Med formuleringen »udformes på en måde« sigtes der i for-
hold til kravet om at sikre en entydig identifikation af den,
der er afsender af brevet, ikke alene til selve dokumentets
fysiske fremtræden, men også til den måde, hvorpå doku-
mentet præsenteres i forbindelse med fremsendelse ved brug
af en it-løsning.
Kravet i § 32 b, stk. 1, vil bl.a. kunne opfyldes ved brug af
it-løsninger, hvor udsendelse af dokumenter sker under an-
vendelse af digital signatur, autosignatur eller andre former
for signaturer (der ikke har karakter af personlig underskrift
i lovens forstand), f.eks. en maskinskrevet (indtastet) angi-
velse af navnet, og hvor der samtidig er opstillet de fornød-
ne foranstaltninger, der er egnet til at sikre, at misbrug og
andre uretmæssigheder imødegås. Der sigtes herved til orga-
nisatoriske og/eller systemtekniske foranstaltninger.
Kravet om, at der skal sikres en »entydig identifikation« af
den, som er afsender af dokumentet, gælder i forhold til
modtageren af dokumentet. Det vil ikke være tilstrækkeligt
til at opfylde kravet om at sikre en entydig identifikation, at
alene afsenderens initialer fremgår.
Kravet om, at dokumentet skal være udformet på en måde,
der sikrer, at dokumentet er »endeligt«, indebærer, at modta-
geren skal kunne have tillid til, at vedkommende har modta-
get en endelig afgørelse og ikke et udkast.
Der vil skulle foretages en samlet vurdering af, om betingel-
serne i § 32 b, stk. 1, er opfyldt. I vurderingen vil bl.a. skulle
indgå indholdet og udformningen af det pågældende doku-
ment samt fremsendelsesmåden og fremsendelsesformen.
Med fremsendelsesmåden menes den tekniske løsning, som
anvendes til at fremsende dokumentet. Med fremsendelses-
formen menes det format, f.eks. filformat, hvori dokumentet
fremsendes. Det vil f.eks. kunne dreje sig om en elektronisk
distributionsløsning, hvor dokumentet fremsendes i et ikke-
redigerbart filformat, og hvor oplysninger om afsenderens
identitet mv. er tilgængelige i umiddelbar nærhed af og i na-
turlig sammenhæng med dokumentet.
Uanset hvilken it-løsning, en forvaltningsmyndighed måtte
vælge, forudsættes det, at myndigheden sørger for, at der i
forhold til den pågældende it-løsning er opstillet foranstalt-
ninger, der er egnet til at sikre, at misbrug og andre uret-
mæssigheder imødegås.
Udtrykket »den, som er afsender af dokumentet,« i stk. 1
dækker over den person, som har truffet den endelige be-
8
slutning om afsendelse af dokumentet og dermed har ansva-
ret for dokumentet. Eller sagt med andre ord den person,
som har truffet den pågældende afgørelse, eller som har truf-
fet beslutning om at iværksætte partshøring mv. Det vil i
praksis være sagsbehandleren eller dennes overordnede. Det
beror i øvrigt i sagens natur på den nærmere tilrettelæggelse
af arbejdsgangen i den enkelte myndighed, hvem der i det
konkrete tilfælde må anses for at være afsender af dokumen-
tet. Det vil dog aldrig kunne være f.eks. en administrativ
medarbejder, som alene varetager den praktiske afsendelse
af dokumentet.
Kravet i stk. 1 gælder alene i forhold til selve det dokument,
som indeholder den pågældende forvaltningsmyndigheds af-
gørelse, eller som indeholder andre væsentlige meddelelser
til borgere, virksomheder mv., f.eks. en partshøringsskrivel-
se. Det materiale, der i øvrigt måtte blive fremsendt til bor-
gere, virksomheder mv. i forbindelse med f.eks. en partshø-
ring vil således ikke være omfattet af kravet i stk. 1. Med
lovforslaget tilsigtes der således ikke nogen ændringer af
retstilstanden på dette punkt, og de dokumenter, der er om-
fattet af kravet i stk. 1, er således de dokumenter, der i dag
er omfattet af underskriftskravet mv., jf. dog de foreslåede
nye bestemmelser i § 32 b, stk. 2 og 3. Udtrykket »doku-
ment« skal i øvrigt forstås i overensstemmelse med det do-
kumentbegreb, der er anvendt i offentlighedsloven, og som i
øvrigt følger af forvaltningsloven.
Manglende iagttagelse af reglen i § 32 b, stk. 1, vil i almin-
delighed ikke medføre, at den pågældende forvaltningsakt
bliver ugyldig.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.3.
Det foreslås i § 32 b, stk. 2, at stk. 1 ikke gælder for doku-
menter, hvor der anvendes automatisk sagsbehandling.
Med udtrykket »automatisk sagsbehandling« menes sagsbe-
handlingsskridt, som indebærer en maskinel behandling på
baggrund af nogle faste og entydige kriterier, uden at en fy-
sisk person er sagsbehandler.
Hvorvidt der er tale om automatisk sagsbehandling skal vur-
deres i forhold til hvert enkelt sagsbehandlingsskridt.
I det omfang, at et konkret sagsbehandlingsskridt foretages
på baggrund af elektronisk sagsbehandling, men således at
en fysisk person også er involveret i den konkrete sagsbe-
handling, vil der i forhold til det konkrete dokument, som
sendes til borgere, virksomheder mv., ikke være tale om, at
dette dokument er omfattet af udtrykket »automatisk sagsbe-
handling«. I dette tilfælde vil kravet i stk. 1 således gælde.
Andre maskinelle sagsbehandlingsskridt i samme afgørel-
sessag, hvor en fysisk person ikke har været involveret i den
konkrete sagsbehandling, vil imidlertid være omfattet af ud-
trykket »automatisk sagsbehandling«.
Der er med lovforslaget ikke taget stilling til, i hvilket om-
fang der kan stilles andre krav til dokumenter, der er udar-
bejdet på grundlag af automatisk sagsbehandling. Bestem-
melsen i stk. 2 vedrører således alene kravet om personlig
underskrift mv. som reguleret i stk. 1.
Bestemmelsen regulerer dermed heller ikke spørgsmålet, om
det inden for et bestemt forvaltningsområde er (retligt) mu-
ligt at anvende automatisk sagsbehandling.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.4.
Det foreslås i § 32 b, stk. 3, at stk. 1 ikke gælder for doku-
menter, hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages andre
sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige.
Ved dokumenter, hvorved der kvitteres, forstås de doku-
menter, hvorved en forvaltningsmyndighed kvitterer for
modtagelsen af en henvendelse i en afgørelsessag.
Ved dokumenter, hvorved der rykkes, forstås de dokumen-
ter, hvorved en forvaltningsmyndighed eksempelvis rykker
en part i en afgørelsessag for et svar eller for indsendelse af
oplysninger mv., herunder hvor en af myndigheden fastsat
frist er overskredet.
Andre eksempler på sagsbehandlingsskridt, som ikke kan
anses for at være væsentlige i bestemmelsens forstand, er en
forvaltningsmyndigheds dokumenter til parten vedrørende
sagens status og dokumenter til parten med praktiske infor-
mationer, herunder fremsendelse af blanketter eller fortrykte
pjecer mv.
Bestemmelsen i stk. 1 er således afgrænset til at gælde for
de dokumenter, hvor de retssikkerhedsmæssige, bevismæs-
sige og ordensmæssige hensyn, der ligger bag bestemmel-
sen, navnlig gør sig gældende. Det gælder det dokument,
hvori selve afgørelsen meddeles, samt dokumenter, der sen-
des som led i partshøring, og andre væsentlige sagsbehand-
lingsskridt som f.eks. beslutning om kompetence- og habili-
tetsspørgsmål.
Det afgørende for afgrænsningen af, om bestemmelsen i stk.
1 skal gælde, er, om der er tale om et væsentligt sagsbe-
handlingsskridt i forhold til den afgørelse, som skal træffes.
Det bemærkes i den forbindelse, at den anførte væsentlig-
hedsvurdering alene knytter sig til vurderingen af, om der
gælder et krav om personlig underskrift mv. Væsentligheds-
kriteriet i den foreslåede § 32 b, stk. 3, har således ikke be-
tydning i forhold til andre forvaltningsretlige spørgsmål mv.
Det foreslås i § 32 b, stk. 4, at vedkommende minister efter
forhandling med finansministeren og justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvornår betingelserne i stk. 1
skal anses for opfyldt.
Bemyndigelsesbestemmelsen tager sigte på sidste del af stk.
1 og vil således kunne anvendes til med bindende virkning
at fastsætte, at bestemte ordninger skal anses for at opfylde
betingelserne om, at brevet skal »være udformet på en må-
de, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som
9
er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt«.
Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fravige disse
betingelser. Det forudsættes således, at bemyndigelsen alene
kan anvendes, hvis den pågældende ordning må anses for at
være betryggende i forhold til de hensyn, der gør sig gæl-
dende på området.
I forhold til kommunerne og regionerne er vedkommende
minister den minister, der har det ressortmæssige ansvar for
det pågældende område, som ønskes reguleret. Ved fastsæt-
telse af regler, der berører kommunerne og regionerne, vil
det være naturligt at inddrage henholdsvis KL og Danske
Regioner.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.6.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lov nr.
606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen.
Det følger af § 14, stk. 1, og § 21, stk. 1, i lov nr. 604 af 12.
juni 2013 om Politiets Efterretningstjeneste (PET), at hen-
holdsvis PETs virksomhed og Tilsynet med Efterretningstje-
nesternes virksomhed er undtaget fra lov om offentlighed i
forvaltningen bortset fra lovens § 6, stk. 1.
Bestemmelsen om notatpligt i § 6, stk. 1, i lov nr. 572 af 19.
december 1985 om offentlighed i forvaltningen er med en-
kelte sproglige ændringer videreført i § 13 i lov nr. 606 af
12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen.
Det foreslås på den baggrund, at henvisningen til § 6, stk. 1,
ændres til § 13.
Til nr. 2
Efter den foreslåede bestemmelse fastslås det, at lov om of-
fentlighed i forvaltningen med undtagelse af § 8 (om egen-
acces) finder anvendelse for sager om PETs administrative
forhold.
Sager om »administrative forhold« omfatter bl.a. personale-
sager vedrørende ansatte i PET og sager om PETs budgetter
og regnskaber.
Derimod er sager vedrørende operative forhold ikke omfat-
tet af begrebet sager om administrative forhold. Det gælder
f.eks. sager om PETs samarbejde med udenlandske samar-
bejdspartnere og konkrete operative sager, herunder sager
om personbeskyttelse. Endvidere er bl.a. sager om sikker-
hedsgodkendelse ikke omfattet af begrebet sager om admi-
nistrative forhold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 3.2.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lov nr.
606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen.
Det følger af § 11, stk. 1, og § 18, stk. 1, i lov nr. 602 af 12.
juni 2013 om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at hen-
holdsvis Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed og
Tilsynet med Efterretningstjenesternes virksomhed er undta-
get fra lov om offentlighed i forvaltningen bortset fra lovens
§ 6, stk. 1.
Bestemmelsen om notatpligt i § 6, stk. 1, i lov nr. 572 af 19.
december 1985 om offentlighed i forvaltningen er med en-
kelte sproglige ændringer videreført i § 13 i lov nr. 606 af
12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen.
Det foreslås på den baggrund, at henvisningen til § 6, stk. 1,
ændres til § 13.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende, så de foreslåede ændringer får virkning
hurtigst muligt.
Dog foreslås §§ 2 og 3 at træde i kraft den 1. januar 2014,
hvor den nye lov om offentlighed i forvaltningen og lov om
Politiets Efterretningstjeneste (PET) træder i kraft.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
I overensstemmelse med forvaltningslovens § 37 om lovens
territoriale gyldighed, foreslås det, at § 1 ikke gælder for
sager om færøske eller grønlandske anliggender. § 1 kan
dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for sådanne sager med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger. Dette gælder dog kun for sager,
der er eller har været under behandling af rigsmyndigheder-
ne.
I overensstemmelse med § 25 i lov om Politiets Efterret-
ningstjeneste (PET) og § 22 i lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE) om de to loves territoriale gyldighed fore-
slås det desuden, at §§ 2 og 3 ikke gælder for Færøerne og
Grønland. §§ 2 og 3 kan dog ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsi-
ger.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. ok-
tober 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 638 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 8 a indsættes:
»Kapitel 8 b
Krav om identifikation mv.
§ 32 b. I en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse
af en forvaltningsmyndighed, skal de dokumenter, der udgår
fra myndigheden til borgere, virksomheder mv., være forsy-
net med en personlig underskrift eller være udformet på en
måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som
er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for dokumenter,
hvor der anvendes automatisk sagsbehandling.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder endvidere ikke for do-
kumenter, hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages andre
sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige.
Stk. 4. Vedkommende minister kan efter forhandling med
finansministeren og justitsministeren fastsætte nærmere reg-
ler om, hvornår betingelserne i stk. 1 skal anses for opfyldt.«
§ 2
I lov nr. 604 af 12. juni 2013 om Politiets Efterretningstje-
neste (PET) foretages følgende ændringer:
§ 14. Politiets Efterretningstjenestes virksomhed er undta-
get fra lov om offentlighed i forvaltningen. Dog gælder § 6,
stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Politiets Efterret-
ningstjenestes virksomhed er endvidere undtaget fra forvalt-
ningslovens kapitel 4-6 og fra lov om behandling af per-
sonoplysninger, jf. § 2, stk. 11, i lov om behandling af per-
sonoplysninger.
1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., og § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 6,
stk. 1,« til: »§ 13«.
2. I § 14, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Herudover finder lov om offentlighed i forvaltningen med
undtagelse af § 8 anvendelse for Politiets Efterretningstjene-
stes sager om administrative forhold.«
...
§ 21. Tilsynets virksomhed er undtaget fra lov om offent-
lighed i forvaltningen. Dog gælder § 6, stk. 1, i lov om of-
fentlighed i forvaltningen for tilsynet.
...
§ 3
I lov nr. 602 af 12. juni 2013 om Forsvarets Efterretnings-
tjeneste (FE) foretages følgende ændring:
11
§ 11. Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed er und-
taget fra lov om offentlighed i forvaltningen bortset fra lo-
vens § 6, stk. 1. Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed
er endvidere undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6 og
fra lov om behandling af personoplysninger, jf. § 2, stk. 11, i
lov om behandling af personoplysninger, medmindre andet
følger af §§ 4, 5 og 7.
…
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 1.«
til: »§ 13.«.
§ 18. Tilsynets virksomhed er undtaget fra lov om offent-
lighed i forvaltningen bortset fra lovens § 6, stk. 1.
...
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 5
Stk. 1. § 1 gælder ikke for sager om færøske og grønland-
ske anliggender, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for sådanne sager med de ændringer, som
de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette gælder dog
kun for sager, der er eller har været under behandling af rigs-
myndigheder.
Stk. 2. §§ 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
12