Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2013)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA7317

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/l5/20131_l5_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2013)
    Justitsministeren (Morten Bødskov):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om statsborgerskabsprøve
    (Lovforslag nr. L 5).
    Den 23. maj 2013 indgik regeringspartierne Socialdemo-
    kraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre en af-
    tale om indfødsret med Enhedslisten. Ved aftalen fastlægges
    de generelle retningslinjer for justitsministerens udarbejdel-
    se af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation),
    jf. cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisa-
    tion.
    Det følger af aftalens § 24, stk. 2, at det bl.a. er en betin-
    gelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets medde-
    lelse, at ansøgeren dokumenterer at have bestået en statsbor-
    gerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det
    aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne sam-
    fund.
    Med lovforslaget bemyndiges justitsministeren til efter
    forhandling med undervisningsministeren at etablere den
    nye statsborgerskabsprøve og til efter forhandling med un-
    dervisningsministeren at fastsætte nærmere regler om prø-
    vens etablering, administration og afholdelse. Lovforslaget
    skaber således den fornødne lovgivningsmæssige ramme for
    udmøntningen af de dele af aftalen af 23. maj 2013 om ind-
    fødsret, som vedrører statsborgerskabsprøven.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 2013-14
    Justitsmin., j.nr. 2012-9300-0004
    AA007317