Fremsat den 2. oktober 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 2. oktober 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om statsborgerskabsprøve
§ 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling
med undervisningsministeren at etablere en statsborger-
skabsprøve.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med under-
visningsministeren fastsætte regler om etablering, admini-
stration og afholdelse af statsborgerskabsprøven, herunder
regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for
deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i
prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn samt om kla-
geadgang mv., og om at undervisningsministeren forestår
etablering, administration og afholdelse af statsborger-
skabsprøven.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Lov nr. 487 af 7. juni 2006 om indfødsretsprøve
ophæves.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-
ke og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 5 Folketinget 2013-14
Justitsmin., j.nr. 2012-9300-0004
AA007316
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den 23. maj 2013 indgik regeringspartierne Socialdemokra-
terne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale
om indfødsret med Enhedslisten. Ved aftalen fastlægges de
generelle retningslinjer for justitsministerens udarbejdelse af
lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Afta-
len er optrykt som bilag til cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6.
juni 2013 om naturalisation.
Det følger af § 24, stk. 2, i aftalen, at det bl.a. er en betingel-
se for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse,
at ansøgeren dokumenterer at have bestået en stats-
borgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og
det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne
samfund. Aftalens § 24, stk. 2, om statsborgerskabsprøve
træder dog først i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af den-
ne lov, jf. aftalens § 33, stk. 2. Det forventes på den bag-
grund, at den første statsborgerskabsprøve vil blive afholdt i
juni 2014. Statsborgerskabsprøven skal erstatte indfødsrets-
prøven, der blev indført i 2006.
Med lovforslaget bemyndiges justitsministeren til efter for-
handling med undervisningsministeren at etablere den nye
statsborgerskabsprøve og til efter forhandling med undervis-
ningsministeren at fastsætte nærmere regler om prøvens
etablering, administration og afholdelse. Lovforslaget ska-
ber således den fornødne lovgivningsmæssige ramme for
udmøntningen af de dele af aftalen af 23. maj 2013 om ind-
fødsret, som vedrører statsborgerskabsprøven.
Udviklingen af statsborgerskabsprøven vil være forankret i
Undervisningsministeriet, der har ansvaret for danskuddan-
nelse til udlændinge. Prøven etableres som en skriftlig mul-
tiple-choice prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal
spørgsmål, som i overensstemmelse med aftalen af 23. maj
2013 om indfødsret vægter aspekter af det hverdagsliv og
det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne
samfund. Justitsministeren fastlægger efter forhandling med
undervisningsministeren det nærmere indhold af prøven,
herunder prøvens faglige og sproglige niveau.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om prø-
vens etablering, administration og afholdelse påtænkes an-
vendt til at fastsætte regler bl.a. om udpegning af prøveaf-
holdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om gennem-
førelsen af prøven, om tilsyn og om klageadgang mv.
Administrationen af statsborgerskabsprøven vil blive vareta-
get af Undervisningsministeriet.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Indledning
Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret
uden ved lov (naturalisation). Naturalisation beror derfor
udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse. Lovfor-
slag om indfødsrets meddelelse fremsættes to gange årligt af
justitsministeren.
De generelle retningslinjer for justitsministerens udarbejdel-
se af lovforslag om indfødsrets meddelelse fastlægges ved
politiske aftaler, der beskriver de krav, der skal være opfyldt
for, at regeringen uden forelæggelse for Folketingets Ind-
fødsretsudvalg kan optage en ansøger på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse. Personer, der er optaget på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde
kravene i den gældende politiske aftale eller være optaget på
lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsrets-
udvalg.
Den 23. maj 2013 indgik regeringspartierne Socialdemokra-
terne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale
om indfødsret med Enhedslisten, jf. cirkulæreskrivelse nr.
9253 af 6. juni 2013 om naturalisation. Aftalen udmønter en
række initiativer, som er beskrevet i regeringsgrundlaget ”Et
Danmark, der står sammen”. Aftalen trådte i kraft den 15.
juni 2013.
Det følger af aftalens § 1, at personer, der opfylder visse
nærmere betingelser for så vidt angår ophold, alder, afkald
på hidtidigt statsborgerskab, vandel, forfalden gæld til det
offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og statsbor-
gerskabsprøve, optages på regeringens lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse. Optagelse er dog betinget af, at ansøge-
ren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige
for Folketingets behandling af ansøgningen, jf. aftalens § 1,
2. pkt.
Det er i henhold til aftalen således bl.a. en betingelse for op-
tagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansø-
geren dokumenterer at have bestået en statsborgerskabsprø-
ve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive poli-
tiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund, jf. af-
talens § 24, stk. 2.
2.2. Indfødsretsprøven
Indfødsretsprøven blev etableret som følge af en politisk af-
tale om indfødsret, der den 8. december 2005 blev indgået
mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Fol-
keparti, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om
naturalisation. Ved den politiske aftale om indfødsret, der
den 22. september 2008 blev indgået mellem Venstre, Det
Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, blev indføds-
retsprøven videreført, jf. cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22.
september 2008 om naturalisation.
Efter § 24, stk. 2, i cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar
2006 om naturalisation var det således en betingelse for op-
tagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansø-
2
geren dokumenterede kendskab til danske samfundsforhold,
dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsrets-
prøve. Ordlyden af § 24, stk. 2, blev videreført uændret i cir-
kulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisa-
tion, idet de administrative regler om prøvens form og ind-
hold samt bedømmelse dog blev ændret som følge af ind-
fødsretsaftalen fra 2008.
Ved lov nr. 487 af 7. juni 2006 om indfødsretsprøve blev in-
tegrationsministeren bemyndiget til at etablere en indføds-
retsprøve. Loven bemyndigede desuden integrationsministe-
ren til at fastsætte regler om etablering og afholdelse af ind-
fødsretsprøven, herunder regler om udpegning af prøveaf-
holdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkræv-
ning af gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens gen-
nemførelse mv.
Med hjemmel i lov om indfødsretsprøve udstedte integrati-
onsministeren den 22. marts 2007 bekendtgørelse nr. 278
om indfødsretsprøven. Bekendtgørelsen blev den 5. novem-
ber 2008 erstattet af bekendtgørelse nr. 1070 om indføds-
retsprøven, der den 17. september 2010 blev erstattet af den
nugældende bekendtgørelse nr. 1106 om indfødsretsprøven.
Bekendtgørelsen om indfødsretsprøven fastsætter nærmere
regler om bl.a. prøvens form og indhold, prøvetermin, til-
melding, hjælpemidler, bortvisning fra prøve, prøvens afhol-
delse, bedømmelse, prøveprotokol og prøvebeviser, forsøg
og dispensation, klager samt overtrædelse af regler.
2.3. Aftale af 23. maj 2013 om indfødsret
Den 23. maj 2013 indgik regeringspartierne Socialdemokra-
terne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale
om indfødsret med Enhedslisten, jf. cirkulæreskrivelse nr.
9253 af 6. juni 2013 om naturalisation. Aftalen trådte i kraft
den 15. juni 2013, jf. aftalens § 33, stk. 1.
Aftalen har virkning for behandling af ansøgninger om natu-
ralisation og anmodninger om genoptagelse, der er indgivet
efter aftalens ikrafttrædelse. Ansøgninger om naturalisation,
herunder anmodninger om genoptagelse, som ikke var fær-
digbehandlet ved aftalens ikrafttrædelse, vil endvidere blive
behandlet efter de nye retningslinjer.
Det følger af aftalens § 24, stk. 1, at det er en betingelse for
optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at an-
søgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at ha-
ve bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af
de prøver, der er angivet i bilag 3 til aftalen.
Af aftalens § 24, stk. 2, følger det endvidere, at det er en be-
tingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets med-
delelse, at ansøgeren dokumenterer at have bestået en stats-
borgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og
det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne
samfund.
Statsborgerskabsprøven erstatter indfødsretsprøven, således
at optagelse på regeringens lovforslag om indfødsrets med-
delelse fremover vil forudsætte, at ansøgerne bl.a. opfylder
aftalens betingelse om en bestået statsborgerskabsprøve.
Aftalens § 24, stk. 2, om statsborgerskabsprøve træder dog
først i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af denne lov, jf. af-
talens § 33, stk. 2. Det forventes på den baggrund, at den
første statsborgerskabsprøve vil blive afholdt i juni 2014.
Der vil fortsat blive afholdt indfødsretsprøver indtil den før-
ste statsborgerskabsprøve kan afholdes.
Det følger af aftalens § 33, stk. 5, at for ansøgninger, herun-
der anmodninger om genoptagelse, indgivet efter aftalens
ikrafttrædelse og indtil ikrafttrædelsen af denne lov finder §
24, stk. 2, om bevis for en særlig indfødsretsprøve i cirkulæ-
reskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation
fortsat anvendelse, idet ansøgere, der har bestået en indføds-
retsprøve ved prøveterminen maj 2007 til og med juni 2008,
dog tillige vil blive anset for at opfylde kravet om bevis for
en særlig indfødsretsprøve.
Det følger endvidere af aftalens § 33, stk. 6, at ansøgere, der
har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen maj
2007 til og med prøveterminen december 2013 også efter
ikrafttrædelsen af aftalens § 24, stk. 2, vil blive anset for at
opfylde betingelsen om dokumentation for at have bestået
en statsborgerskabsprøve.
2.3.1. Ansøgere, der er undtaget fra kravet om dokumentati-
on for bestået statsborgerskabsprøve
Det følger af aftalens bilag 4, at visse grupper af ansøgere er
undtaget fra kravet om dokumentation for bestået statsbor-
gerskabsprøve.
Det gælder:
1. Børn under 12 år.
2. Børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Fol-
keskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse).
3. Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland.
4. Svensk- eller norsktalende ansøgere.
5. Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har
gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig
har vist tilknytning til danske forhold.
6. Ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prin-
sesseregel), som har bopæl i udlandet.
2.3.2. Dispensation fra kravet om dokumentation for bestået
statsborgerskabsprøve
Det følger af aftalens § 24, stk. 3, at hvor ganske særlige
forhold taler herfor, forelægges det Folketingets Indfødsrets-
udvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i § 24, stk.
1 og 2, om danskkundskaber og dokumentation for en bestå-
et statsborgerskabsprøve.
Forelæggelse efter § 24, stk. 3, vil ske, hvis ansøgeren læge-
ligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk, senso-
risk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge he-
raf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne
3
opfylde betingelserne i stk. 1 og 2. Det er herudover en for-
udsætning for forelæggelse, at ansøgeren afgiver oplysning
på tro og love om deltagelse i Danskuddannelse 2 samt for-
søg på at tage Prøve i Dansk 2 og statsborgerskabsprøven.
Hvis ansøgeren ikke har deltaget i Danskuddannelse 2 og
ikke har forsøgt at tage Prøve i Dansk 2 og statsborger-
skabsprøven, vil forelæggelse for Folketingets Indfødsrets-
udvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge dokumentati-
on for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intel-
lektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den
manglende deltagelse i danskundervisning som de
manglende forsøg på at tage prøve i dansk og statsborger-
skabsprøven.
3. Generelt om statsborgerskabsprøven
Statsborgerskabsprøven vil blive udarbejdet på grundlag af
den aftale om indfødsret, der blev indgået den 23. maj 2013.
For at sikre den fornødne prøvefaglige viden vil udviklingen
og den løbende afholdelse af statsborgerskabsprøven være
forankret i Undervisningsministeriet, der har ansvaret for
danskuddannelse til udlændinge.
Statsborgerskabsprøven etableres som en skriftlig multiple-
choice prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgs-
mål, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive po-
litiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund.
Det dansksproglige niveau for prøven fastsættes under hen-
syn til det dansksproglige krav ved meddelelse af dansk ind-
fødsret ved naturalisation. Prøven vil bestå af 30 spørgsmål,
hvoraf 3 spørgsmål vil vedrøre aktuelle forhold og begiven-
heder i det danske samfund. Prøvetiden vil være 45 minut-
ter, og for at bestå prøven skal 22 spørgsmål besvares kor-
rekt.
Det endelige indhold af prøven, herunder prøvens faglige og
sproglige niveau fastlægges af Justitsministeriet efter for-
handling med Undervisningsministeriet.
Etableringen af statsborgerskabsprøven indebærer, at der
udarbejdes et lærebogsmateriale, som skal danne grundlag
for de spørgsmål, der stilles til prøven, med undtagelse af de
3 spørgsmål per prøve, der vedrører aktuelle forhold. Lære-
bogsmaterialet skal give den enkelte ansøger mulighed for at
forberede sig til prøven.
Den nødvendige sagkundskab vil blive inddraget i forbin-
delse med udarbejdelse af lærebogsmateriale og spørgsmål
til prøven.
Statsborgerskabsprøven vil blive afholdt to gange årligt.
Prøven påtænkes afholdt af prøveafholdende udbydere af
danskuddannelse, ligesom det i dag er tilfældet med ind-
fødsretsprøven.
4. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til justitsministe-
ren til efter forhandling med undervisningsministeren at
etablere en statsborgerskabsprøve og til efter forhandling
med undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler
om statsborgerskabsprøvens etablering, administration og
afholdelse mv.
I forhold til etableringen af statsborgerskabsprøven følger
der ikke af lovforslaget nogen præcis regulering af indholdet
af statsborgerskabsprøven, herunder hvilke spørgsmål der
skal indgå i prøven eller prøvens niveau.
Det nærmere indhold af prøven, herunder prøvens faglige og
sproglige niveau fastlægges af Justitsministeriet efter for-
handling med Undervisningsministeriet. Selve statsborger-
skabsprøven udvikles af Undervisningsministeriet. Prøven
vil blive udviklet i overensstemmelse med de rammer, der er
anført ovenfor under pkt. 3.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om prøvens
etablering, administration og afholdelse påtænkes anvendt
til at fastsætte regler bl.a. om udpegning af prøveafholdere,
om prøvens form og indhold, om tidspunktet for prøvernes
afholdelse, om tilmelding til prøven og betingelser for delta-
gelse i prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn, om
bedømmelse, om klageadgang samt om udstedelse og ud-
formning af prøvebeviser. Der påtænkes endvidere bl.a. fast-
sat nærmere regler om betaling af gebyr for deltagelse i prø-
ven.
Den foreslåede bemyndigelse påtænkes således anvendt til
at fastsætte regler af administrativ karakter vedrørende prø-
vens etablering, administration og afholdelse.
Administrationen af statsborgerskabsprøven vil blive vareta-
get af Undervisningsministeriet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Det skønnes, at udviklingen af en statsborgerskabsprøve og
tilhørende læremateriale vil medføre statslige udgifter på op
til 1,0 mio. kr. i etablering (honorar til medlemmer af opga-
vekommission, honorar til medlemmer af skrivegruppe, ho-
norar til faglige og sproglige kvalitetssikrere, udgifter til
layout og opsætning af lærematerialet, udgifter til prætest
mv.)
Det skønnes endvidere, at den løbende afholdelse og be-
dømmelse af statsborgerskabsprøven vil medføre årlige
statslige udgifter på 0,3 mio. kr. (aflønning af censorer).
Udgifterne finansieres fra 20.77.01. Undervisning i dansk
som andet sprog samt 20.77.02. Danskprøver for ægtefælle-
sammenførte og indvandringsprøven.
Den løbende afholdelse af prøven vil endvidere indebære lø-
bende udgifter til dækning af prøveafholdernes udgifter til
administration og gennemførelse af prøverne, herunder ud-
gifter til administration af tilmeldinger til prøverne, prøveaf-
holdelsen, udlån af it-udstyr, tilsyn med prøvens afholdelse
4
og udstedelse af prøvebeviser. Udgifter hertil dækkes af et
gebyr.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
ACE Danmarks Akkrediteringsinstitutionen, AFS Interkul-
tur, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty Internati-
onal, Amnesti Nu, AOF Danmark, Børnerådet, Danes
Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtnin-
gehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Oplys-
ningsforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors
Landskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Ad-
vokater, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Er-
hvervsskoler – Lederne, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske
Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Dokumen-
tations- og rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Er-
hvervsakademi Fyn-Vejle, Erhvervsakademi Midtvest, Er-
hvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Nordøst, Er-
hvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Er-
hvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, Erhvervs-
akademiet Copenhagen Business, FOF’s Landsorganisation,
Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltnings-
jurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes
Landsstyre, Højskolernes Sekretariat, Indvandrerrådgivnin-
gen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Lands-
forening, Kulturministeriets Rektorkollegium, Københavns
Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landsfor-
eningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes
Hovedorganisation, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes
Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakker-
suisut (Grønlands Selvstyre), Niels Brock, Politiforbundet i
Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Professionshøjsko-
lernes Rektorkollegium, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret, RCT – Rehabiliterings- og
Forskningscentret for Torturofre, Retslægerådet, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigs-
politiet, Rotary Denmark, Rådet for Etniske Minoriteter,
samtlige byretter, Uddannelsesforbundet, Uddannelsessty-
relsen og UNHCR.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre-
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang)
Negative konsekvenser/merud-
gifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Ingen Etableringen af statsborger-
skabsprøven og tilhørende lærer-
materiale vurderes at udgøre op
til 1,0 mio. kr.
Den løbende afholdelse og be-
dømmelse af statsborger-
skabsprøven vurderes at medføre
årlige statslige udgifter på 0,3
mio. kr.
Dækning af prøveafholdernes ud-
gifter til administration og gen-
nemførelse af prøverne bliver ge-
byrfinansieret.
Administrative konsekven-
ser for det offentlige
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Ingen
5
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, indebærer, at ju-
stitsministeren bemyndiges til efter forhandling med under-
visningsministeren at etablere en statsborgerskabsprøve.
Statsborgerskabsprøven udvikles af Undervisningsministeri-
et. Justitsministeren vil i den forbindelse efter forhandling
med undervisningsministeren fastlægge det nærmere ind-
hold af prøven, herunder prøvens faglige og sproglige ni-
veau. Statsborgerskabsprøven etableres som en skriftlig
multiple-choice prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal
spørgsmål, som vægter aspekter af det hverdagsliv og det
aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne sam-
fund.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder bemyndigel-
se til justitsministeren til efter forhandling med undervis-
ningsministeren at fastsætte nærmere regler om etablering,
administration og afholdelse af statsborgerskabsprøven, her-
under regler om udpegning af prøveafholdere, om betingel-
ser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for del-
tagelse i prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn og
om klageadgang mv. Den foreslåede bestemmelse indehol-
der endvidere bemyndigelse til justitsministeren til efter for-
handling med undervisningsministeren at fastsætte regler
om, at undervisningsministeren forestår etablering, admini-
stration og afholdelse af statsborgerskabsprøven.
Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte nærmere
regler om bl.a. udpegning af prøveafholdere og om prøveaf-
holderens opgaver i forbindelse med prøvens afholdelse.
Ved udpegning af prøveafholdere vil der bl.a. blive lagt
vægt på, at den enkelte prøveafholder har erfaring med af-
holdelse af prøver. Prøveafholdelse kan foregå hos såvel of-
fentlige som private, herunder selvejende, institutioner.
Der påtænkes endvidere fastsat regler om prøvens form og
indhold, om betingelser for deltagelse i prøven og tilmelding
til prøven, herunder krav om billedlegitimation ved deltagel-
se i prøven, om tidspunktet for prøvens afholdelse og om
gennemførelse af prøven, herunder regler om brug af hjæl-
pemidler og om adgang til aflæggelse af prøven på særlige
vilkår for prøvedeltagere med særlige behov. Bemyndigel-
sen påtænkes ligeledes anvendt til at fastsætte regler om be-
dømmelse af prøven og om prøvegrundlaget.
Der vil desuden blive fastsat regler om bortvisning fra prø-
ven og om adgang til annullation af et prøveresultat i tilfæl-
de, hvor prøvedeltageren uretmæssigt har skaffet sig eller
givet en anden prøvedeltager hjælp til besvarelse af prøven
eller i øvrigt har overtrådt reglerne om afholdelse af prøven.
Bemyndigelsen påtænkes herudover anvendt til at fastsætte
regler om opkrævning af et gebyr hos personer, der indstiller
sig til prøven. Gebyret har til formål at dække de gennem-
snitlige omkostninger, der er forbundet med afholdelse af
statsborgerskabsprøven hos de udpegede prøveafholdere, og
opkræves af prøveafholderne i forbindelse med tilmelding
til prøven. Fastsættelse af gebyrets størrelse foretages, når
der er truffet aftale om de enkelte prøveafholderes udgifter
til afholdelse af prøven.
Undervisningsministeriet vil varetage administrationen af
statsborgerskabsprøven og vil føre tilsyn med afholdelse af
prøver. Der vil blive fastsat nærmere regler om ministeriets
tilsyn, herunder regler om indhentning af oplysninger fra
prøveafholdere. Der vil desuden blive fastsat regler om kla-
geadgang til Undervisningsministeriet.
Til § 2
Den foreslåede § 2 indebærer, at loven træder i kraft den 1.
januar 2014. Samtidig ophæves lov nr. 487 af 7. juni 2006
om indfødsretsprøve.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt indebærer, at ind-
fødsretsprøven fortsat vil blive afholdt ved prøveterminen
december 2013. Den første statsborgerskabsprøve forventes
at blive afholdt i juni 2014.
Det bemærkes, at det følger af cirkulæreskrivelse nr. 9253 af
6. juni 2013 om naturalisation, at ansøgere, der har bestået
indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen maj 2007 til og
med prøveterminen december 2013, vil blive anset for at op-
fylde betingelsen om dokumentation for at have bestået en
statsborgerskabsprøve, jf. aftalens § 33, stk. 6.
Til § 3
Den foreslåede § 3 indebærer, at loven ikke gælder for Fæ-
røerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning
helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
6