L 128 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 20/3-18 fra Kommunernes Landsforening, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar til KIU - L 128 spm 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L128/spm/3/svar/1475359/1871009.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 20. marts 2018 (KIU L128 – spørgsmål nr. 3) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. marts 2018 fra Kommuner- nes Landsforening, jf. L 128 – bilag 6)”. Svar: Kommunernes Landsforening nævner i sin henvendelse, at de i modsætning til Kirkeministeriet vurderer, at lovforslaget vil have betydelige administrative konsekvenser for kommunerne set i lyset af, at der fra og med 2020 skal udar- bejdes valglister for samtlige sogne. Kommunernes Landsforening opremser i sin henvendelse, hvad den konkrete opgave med at udarbejde valglister omfat- ter og oplyser, at kommunerne i dag fakturerer valgbestyrelserne for alle udgif- terne forbundet med udarbejdelse af valglister, herunder løntimer, hvilket vil være uændret med lovforslaget. I forlængelse af mit svar af den 19. marts 2018 på udvalgets spørgsmål 2 (svar på KIU L 128 – spg. 2) må jeg fastholde vurderingen af, at opgaven med udar- bejdelse af valglister er en begrænset administrativ byrde for kommunerne. Det fremgår således af mit svar på udvalgets spørgsmål 2 og af lovforslagets al- mindelige bemærkninger afsnit 4, at: ”Forslaget om, at der skal anvendes valglister ved valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vurderes at have begrænsede administrative kon- sekvenser for kommunerne. I dag bestilles valglisterne af valgbestyrelsen via kommunens folkeregister hos KMD, og valgbestyrelsen kan afhente bestilt valgmateriale hos kommunens folkeregister. Menighedsrådet be- taler for udarbejdelse af valglisten.” I forhold til den præcise tilrettelæggelse af opgaven har jeg i høringsnotatet af 5. december 2017 oplyst, at Kirkeministeriet vil sørge for, at Kommunernes Landsforeningen inddrages tidligt i den praktiske planlægningsproces i forbin- delse med valg til menighedsråd. Denne inddragelse skal sikre, at opgaven tilrettelægges på en så smidig måde som muligt. Vedr. de økonomiske konsekvenser af lovforslaget fremgår det af min tidligere besvarelse af udvalgets spørgsmål 2 og af lovforslagets almindelige bemærk- ninger afsnit 4, at: ”Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for folkekirken, 20. Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Akt nr.: 1672 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 21.marts 2018 Folketingets Kirkeudvalg lov@ft.dk Kirkeudvalget 2017-18 L 128 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Akt nr.: Side 2 idet der som noget nyt skal udarbejdes en valgliste til brug for afviklin- gen af valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Udgiften vurderes dog at være af begrænset størrelse for det enkelte sogn.” Kommunernes Landsforening henviser i sit høringssvar af 21. december 2017, at Landsforeningen har forhørt sig hos Københavns Kommune, der oplyser, at man i forbindelse med menighedsrådsvalget i 2016, hvor der blev gennemført afstemningsvalg til fem menighedsråd, afsatte tre medarbejdere til opgaven. Københavns Kommune fakturerede i den forbindelse valgbestyrelserne for i alt 383.000 kr. Kirkeministeriet har på baggrund af oplysningerne fra KL kontaktet de 5 sogne i København, hvor der i 2016 var afstemningsvalg, for at afklare hvordan op- krævningen fra Københavns Kommune var specificeret. Ministeriet har modta- get en kopi af kommunens fakturering fra tre af de fem sogne. Det kan konsta- teres, at fakturaerne ikke er nærmere specificeret, hvorfor det ikke fremgår, hvor stor en andel af beløbet, der vedrører træk af en valgliste, og derfor heller ikke hvor stor en del af faktureringen, der vedrører udarbejdelse og udsendelse af valgkort, leje af stemmebokse mv., som netop er ydelser, der med lovforsla- get som udgangspunkt vil bortfalde. Til sammenligning kan det oplyses, at en kopi af fakturaen fra KMD vedrørende udarbejdelse af valglister og valgkort for de to sogne - Malling og Lystrup - i Aarhus Kommune, som havde afstemning i 2016, lød på i alt ca. 97.000 kr. Af fakturaen fremgår det, at i alt ca. 64.000 kr. vedrørte valgkortbrev til vælgerne i de to sogne, mens træk af valgliste mv. udgjorde ca. 15.000 kr. pr. sogn. Hertil kommer kommunens udgifter til overhead m.v. Jeg må derfor understrege, at faktureringen må forventes at være væsentligt mindre i 2020 og fremadrettet, idet der med den nye valgform som udgangs- punkt ikke skal udarbejdes og udsendes valgkort. Det er samtidig fortsat min vurdering, at der for det enkelte sogn er tale om en begrænset udgift. Der er desuden tale om en udgift, der kun skal afholdes hvert 4. år, ligesom alle sogne med den nye valgform vil være bekendt med, at der er udgifter forbundet med valgforsamlingen og derfor i god tid kan budgettere med dette. Af hensyn til menighedsrådvalgenes demokratiske legitimitet mener jeg, at det er vigtigt, at de fremmødtes valgret og valgbarhed bliver kontrolleret på valg- forsamlingen. Dette sker mest effektivt ved brug af en valgliste, og jeg mener ikke, at de begrænsede udgifter, der for det enkelte sogn er forbundet med at danne valglisten, skal betyde, at vi undlader kontrol af valgret og valgbarhed. Mette Bock / Katrine Gunnersø Søndergaard