Fremsat den 2. oktober 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 2. oktober 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven
(Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital
ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt
netværk, overførsel af klagesager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25.
juni 2013, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2 a, stk. 2, indsættes efter »Cypern«: », Kroatien«.
2. I § 9, stk. 12, nr. 6, ændres »§ 11, stk. 3, nr. 7,« til: »§ 11,
stk. 3, nr. 8,«.
3. I § 9, stk. 31-33, ændres »Den økonomiske sikkerhed ef-
ter stk. 4 kan efter anmodning nedsættes« til: »Kommunal-
bestyrelsen kan efter anmodning nedsætte den økonomiske
sikkerhed efter stk. 4«.
4. § 9 g, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Justitsministeren kan fastsætte regler om, at en ansøg-
ning, der indgives til Udlændingestyrelsen i henhold til den-
ne lov eller bekendtgørelse om udlændinges adgang her til
landet, skal indgives ved anvendelse af et ansøgningsskema
eller en digital ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Justitsministeren
kan i den forbindelse fastsætte regler om afvisning af ansøg-
ninger, der ikke indgives på den i 1. pkt. angivne måde. Ju-
stitsministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår
en digital ansøgning anses for at være kommet frem.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at en ansøgning, der indgives til Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering i henhold til denne lov eller bekendtgørelse
om udlændinges adgang her til landet, skal indgives ved an-
vendelse af en digital ansøgningsløsning, som Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering stiller til rådighed (digital selv-
betjening). Beskæftigelsesministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om afvisning af ansøgninger, der ikke indgi-
ves på den i 1. pkt. angivne måde. Beskæftigelsesministeren
kan endvidere fastsætte regler om, hvornår en digital ansøg-
ning anses for at være kommet frem.
Stk. 3. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,
nr. 1-3, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de do-
kumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nød-
vendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan medde-
les.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
5. I § 9 h, stk. 4, ændres »§ 9 g, stk. 2 og 3,« til: »§ 9 g, stk.
4 og 5,« og »og § 47 b,« ændres til: »§ 47 b og regler ud-
stedt i medfør af § 9 g, stk. 2,«.
6. I § 9 i, stk. 7, ændres »Ministeren for forskning, innovati-
on og videregående uddannelser« til: »Undervisningsmini-
steren«.
7. § 33, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har
ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen,
medmindre ganske særlige grunde taler derfor.«
8. Efter § 40 d indsættes:
»§ 40 e. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering og Statsforvaltningen foretager i egne sags-
behandlingssystemer den endelige registrering af følgende
oplysninger om udlændinge, der ikke er omfattet af § 1, og
som meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f eller 9 i-9 n
eller får udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6:
1) navn,
2) fødselsdato,
3) fødselsland og
4) statsborgerskabsforhold.«
9. § 42 a, stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves.
Lovforslag nr. L 11 Folketinget 2013-14
Justitsmin., j.nr. 2013-960-0018
AA007310
10. I § 42 a indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Udlændingestyrelsen fastsætter nærmere regler
om Udlændingestyrelsens eller udlændinges afholdelse af
udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser, jf. stk. 1-4, herunder om beregningen af udgifterne
til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser samt
gennemsnitstakster for en given ydelse over en given perio-
de.«
Stk. 14 bliver herefter stk. 15.
11. § 44 a, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 6-11.
12. I § 44 a, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., indsæt-
tes efter »arbejdstilladelse efter denne lov,«: »oplysninger
om udlændinge, der har opnået beskæftigelse efter ordnin-
gen i § 14 a,«.
13. I § 44 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»at en udlænding overholder betingelserne for opholdstilla-
delsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6« til:
»at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, regi-
streringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes«.
14. I § 44 a, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., ændres
»udlændinge« til: »berørte personer«.
15. I § 44 e, stk. 2, ændres »§ 9 c, stk. 1,« til: »§ 9 i, stk. 1,«.
16. I § 46, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 22 og 23,« til: »§ 9, stk.
22, 23 og 31-33,«.
17. I § 46, stk. 2, § 46 c, 1. pkt., og to steder i § 47, stk. 2,
ændres »§ 4 a, stk. 3,« til: »§ 4 a, stk. 2,«.
18. I § 46, stk. 3, udgår »2. pkt.,«
19. I § 46 a, stk. 1, ændres »de afgørelser, der er nævnt i § 9
g, stk. 1,« til: »afgørelser om afvisning truffet efter regler
udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt., samt de afgørelser,
der er nævnt i § 9 g, stk. 3,«.
20. I § 46 a, stk. 1, ændres »§ 42 a, stk. 7, 1. pkt.,« til: »§ 42
a, stk. 7, 3. pkt.,«.
21. I § 47 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 9, 9
a eller 9 c-9 f« til: »§§ 9, 9 a, 9 c-9 f eller 9 i-9 n«.
22. I § 47 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indsættes efter
»§§ 9-9 f«: »eller 9 i-9 n«.
23. § 48, 5. pkt., affattes således:
»De afgørelser, der er nævnt i 1. pkt., kan påklages til
Udlændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 5, og de afgørelser, der er
nævnt i 2.-4. pkt., kan påklages til justitsministeren, jf. dog
7. og 8. pkt.«
24. Efter § 48 f indsættes:
»§ 48 g. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 9, stk.
31-33, kan ikke påklages til anden administrativ myndig-
hed.«
25. § 52 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Udlændingenævnet fastsætter selv sin forret-
ningsorden.«
26. I § 52 b, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »lovligt forfald,
jf.«: »§ 9, stk. 30, og«.
27. § 52 b, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) Afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstil-
ladelse efter § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6, og § 9 f, stk. 8, jf.
nr. 1 og 2, samt afgørelser om afvisning af en ansøg-
ning om opholdstilladelse, jf. § 47 b.«
28. I § 52 b, stk. 1, indsættes som nr. 9-11:
»9) Afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32.
10) Afgørelser om ophævelse af indrejseforbud, jf. § 32,
stk. 7 og 9.
11) Afgørelser om fremmedpas.«
29. I § 52 b indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Udlændingenævnet kan endvidere behandle kla-
ger over politiets afgørelser om afvisning, jf. § 28, stk. 1-4.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
30. I § 52 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1-5«.
31. I § 56 a, stk. 6, nr. 6, ændres »§ 1« til: »§ 1 a«.
32. I § 56 a, stk. 9, 1. pkt., ændres »Udlændingestyrelsen
iværksætter med samtykke fra et barn, der er omfattet af stk.
1,« til: »Udlændingestyrelsen skal efter ønske fra et barn,
der er omfattet af stk. 1, bistå barnet med at iværksætte«.
33. I § 56 a, stk. 10, 1. pkt., ændres »iværksætter« til: »skal
om muligt iværksætte«.
34. I § 56 a, stk. 10, 2. pkt., ændres »iværksætter endvidere«
til: »skal endvidere om muligt iværksætte«.
35. I § 56 a, stk. 11, udgår »9 og«.
36. I § 60, stk. 1, udgår »§ 16, stk. 2,«.
37. I § 60, stk. 1, ændres »§ 42 a, stk. 7, 2. pkt., og § 42 a,
stk. 8, 2. pkt.,« til: »§ 42 a, stk. 7, 4. pkt., og § 42 a, stk. 9, 2.
pkt.,«.
38. I § 60, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 2, stk. 4 og 5, 12, 15,
stk. 2, 16, stk. 1, og« til: »§ 2, stk. 4 og 5, § 12, § 15, stk. 2,
§ 16 og §«.
§ 2
I lov nr. 1511 af 27. december 2009 om ændring af
udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om en
fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), bemyndigelse til
2
at fastsætte regler om studieaktivitet m.v.) foretages
følgende ændring:
1. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af lovens bestemmelser, som ikke i med-
før af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Fæ-
røerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.«
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.
december 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 430 af 1.
maj 2013 og senest ved § 7 i lov nr. 894 af 4. juli 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 1, nr. 1«: »og
13-21«.
2. I § 48 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 1«:
»og 13-21«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på ansøgninger
om humanitær opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives før
lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger gælder de hid-
til gældende regler.
Stk. 3. § 3 har virkning fra og med indkomståret 2014.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1
og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Krav om anvendelse af papirbaserede ansøgningsskemaer eller digitale ansøgningsløsninger
2.1. Gældende ret
2.2. Forslaget
2.2.1 Obligatorisk anvendelse af papirbaserede ansøgningsskemaer eller digitale ansøgningsløsninger
2.2.2. Afvisning af en ansøgning, der ikke indgives ved brug af et papirbaseret ansøgningsskema eller en digi-
tal ansøgningsløsning
2.2.3. Forholdet til anden relevant lovgivning
2.2.4. Hvornår anses en digital meddelelse for at være kommet frem?
2.2.5. Persondatabeskyttelse
2.2.6. Afskæring af klageadgang
2.2.7. Forholdet til EU-retten
3. Opsættende virkning i sager om humanitær opholdstilladelse
3.1. Gældende ret
3.2. Forslaget
4. Registrering af udlændinges grundlæggende personoplysninger
4.1. Gældende ret
4.2. Forslaget
5. Udvidet adgang til registersamkøring
5.1. Gældende ret
5.2. Forslaget
5.3. Forholdet til persondataloven
5.4. Forholdet til EU-retten
6. Ophævelse af adgangen til at indhente oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen
6.1. Gældende ret
6.2. Forslaget
7. Bemyndigelse af Udlændingestyrelsen til at fastsætte regler om forsørgelse af asylansøgere
7.1. Gældende ret
7.2. Forslaget
8. Kompetence og klageadgang i forbindelse med afgørelser om nedsættelse af den økonomiske sikkerhed
8.1. Gældende ret
8.2. Forslaget
9. Udvidelse af Udlændingenævnets kompetence
9.1. Overførsel af klagesager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet
9.1.1. Gældende ret
9.1.2. Forslaget
9.2. Overførsel af bemyndigelse til at fastsætte forretningsorden
9.2.1. Gældende ret
9.2.2. Forslaget
10. Ændring af Udlændingestyrelsens forpligtelse til at iværksætte eftersøgning af familie til uledsagede mindreå-
rige udlændinge
10.1. Gældende ret
10.1.1. Udlændingeloven
10.1.2. International regulering
10.2. Praktiske problemer forbundet med Udlændingestyrelsens forpligtelse til at iværksætte eftersøgning
10.3. Forslaget
11. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
12. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
13. Administrative konsekvenser for borgerne
14. Miljømæssige konsekvenser
15. Forholdet til EU-retten
16. Hørte myndigheder mv.
17. Sammenfattende skema
4
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af
udlændingelovens regler.
Det foreslås for det første, at justitsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, at en udlænding ved indgivelse af
ansøgning til Udlændingestyrelsen i henhold til udlændin-
geloven eller udlændingebekendtgørelsen skal anvende et
ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, som
Udlændingestyrelsen stiller til rådighed. Det foreslås herud-
over, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, at en udlænding ved indgivelse af en ansøgning
til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i henhold til
udlændingeloven eller udlændingebekendtgørelsen skal an-
vende en digital ansøgningsløsning, som Styrelsen for Fast-
holdelse og Rekruttering stiller til rådighed.
Formålet med dette forslag er at effektivisere sagsbehandlin-
gen i de to styrelser ved at sikre en bedre ressourceudnyttel-
se samtidig med, at borgerne oplever en bedre service. Såle-
des vil anvendelse af ansøgningsskemaer på Udlændingesty-
relsens område generelt være med til at sikre, at ansøger
straks ved ansøgningens indgivelse får afgivet alle relevante
oplysninger. Tilsvarende gælder ved indgivelse af ansøg-
ning ved brug af en digital ansøgningsløsning inden for nær-
mere fastsatte sagstyper på de to styrelsers område. En digi-
tal ansøgningsløsning vil endvidere have den fordel, at de
afgivne oplysninger overføres direkte fra ansøgningen til
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Re-
krutterings sagsbehandlingssystemer.
Justitsministeriet er opmærksom på, at overgangen til obli-
gatorisk anvendelse af ansøgningsskemaer på Udlændinge-
styrelsens område og digitale ansøgningsløsninger på begge
styrelsers områder kan være forbundet med særlige udfor-
dringer for visse ansøgere. Med forslaget sikres det derfor,
at alle udlændinge – også dem, der ikke må forventes at
kunne anvende et ansøgningsskema eller en digital ansøg-
ningsløsning – kan indgive ansøgning i en anden form. Det
vil efter forslaget være de to styrelser, der under hensynsta-
gen til den enkelte udlændings behov anviser, hvilken kom-
munikationskanal udlændinge, der af særlige grunde ikke
ansøger ved brug af et ansøgningsskema eller ved en digital
ansøgningsløsning, vil skulle anvende. Der henvises til pkt.
2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås dernæst, at en ansøgning om humanitær op-
holdstilladelse ikke tillægges opsættende virkning med hen-
syn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde ta-
ler derfor. Formålet med forslaget er at undgå, at ansøgnin-
ger om humanitær opholdstilladelse misbruges til at forlæn-
ge opholdet i Danmark efter endeligt afslag på asyl. Der
henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Endvidere foreslås det at indsætte en bestemmelse i udlæn-
dingeloven om udlændingemyndighedernes registrering i
egne sagsbehandlingssystemer af udlændinges personoplys-
ninger i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse el-
ler udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort. Der
henvises til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås herudover, at Udlændingestyrelsens og Styrel-
sen for Fastholdelse og Rekrutterings eksisterende adgang
til at samkøre egne registre med Det Centrale Personregister
(CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR) og indkomstregi-
steret udvides. Efter forslaget vil de to styrelser således ud
over at kunne foretage registersamkøring af oplysninger om
udlændinge og herboende referencepersoner (udlændinges
ægtefæller/samlevere) kunne foretage registersamkøring af
oplysninger om andre relevante personer og virksomheder.
Formålet med forslaget er at styrke udlændingemyndighe-
dernes muligheder for at kontrollere, at betingelserne for
meddelte opholds- eller arbejdstilladelser løbende overhol-
des, og at udlændinge, hvis opholdstilladelse f.eks. er ind-
draget, ikke længere opholder sig og/eller arbejder ulovligt
her i landet.
En sådan udvidet adgang til registersamkøring, der på sam-
me måde som hidtil vil blive administreret i overensstem-
melse med persondatalovens regler, vil efter Justitsministe-
riets opfattelse kunne effektivisere og målrette udlændinge-
myndighedernes kontrolindsats på området og samtidig styr-
ke mulighederne for at opdage misbrug og snyd. Der henvi-
ses til pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at Udlændin-
gestyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,
hvornår og hvordan en asylansøger eller en udlænding uden
lovligt ophold får dækket udgifterne til underhold og nød-
vendige sundhedsmæssige ydelser. Der henvises til pkt. 7 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med lovforslaget foreslås desuden en udvidelse af Udlæn-
dingenævnets kompetence. Det foreslås således at overføre
en række klagesager fra Justitsministeriet til Udlæn-
dingenævnet. Det foreslås endvidere at give Udlændin-
genævnet bemyndigelse til selv at fastsætte sin forretnings-
orden. Der henvises til pkt. 9 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås herudover at ændre Udlændingestyrelsens nu-
værende forpligtelse til at iværksætte eftersøgning af foræl-
dre eller anden familie til uledsagede mindreårige udlændin-
ge, således at Udlændingestyrelsen fremover i stedet skal bi-
stå de pågældende med at få sat en eftersøgning i værk. Med
den foreslåede ændring tydeliggøres det, at reglerne om ef-
tersøgning af familie er indført for at varetage de mindreåri-
ges interesser ved at sikre dem hjælp til at eftersøge forældre
eller anden familie, og at den mindreåriges ønske om efter-
søgning er grundlaget for myndighedernes forpligtelser på
dette område. Der henvises til pkt. 10 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Endelig indeholder lovforslaget ændringer af lovteknisk ka-
rakter.
5
2. Krav om anvendelse af papirbaserede ansøgningsske-
maer eller digitale ansøgningsløsninger
2.1. Gældende ret
Der gælder i dag ikke et generelt krav om, at ansøgninger
efter udlændingeloven eller bekendtgørelse om udlændinges
adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) skal ind-
gives ved brug af et bestemt ansøgningsskema eller en digi-
tal ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen eller Sty-
relsen for Fastholdelse og Rekruttering stiller til rådighed. I
praksis indgives langt de fleste ansøgninger dog ved brug af
de ansøgningsskemaer og digitale ansøgningsløsninger, som
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering har udviklet.
Alle Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings ansøgningsskemaer findes som skemaer i pa-
pirform, der udleveres til ansøger eller udskrives af ansøge-
ren selv fra udlændingemyndighedernes hjemmeside www.
nyidanmark.dk.
For en række sagstyper gælder det dog, at ansøgning ligele-
des kan indgives ved brug af en digital ansøgningsløsning.
Det gælder f.eks. ved indgivelse af ansøgning til Udlændin-
gestyrelsen om visum, forlængelse af opholdstilladelse som
familiesammenført eller udstedelse af opholdskort og ved
indgivelse af ansøgning til Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering om bl.a. opholds- og arbejdstilladelse på grundlag
af lønarbejde, herunder arbejde omfattet af beløbsordningen,
positivlisten mv., forlængelse af opholdstilladelse på bag-
grund af lønarbejde og opholdstilladelse som medfølgende
familie til en herboende udenlandsk arbejdstager eller stude-
rende.
2.2. Forslaget
2.2.1. Obligatorisk anvendelse af papirbaserede ansøg-
ningsskemaer eller digitale ansøgningsløsninger
2.2.1.1. Obligatorisk anvendelse af et ansøgningsskema på
Udlændingestyrelsens område og en digital ansøgningsløs-
ning inden for nærmere fastlagte sagstyper på Udlændinge-
styrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings
områder vil generelt være med til at sikre, at ansøger straks
får afgivet de nødvendige oplysninger og dokumentation til
brug for sagens behandling. Det vil lette ansøgningsproces-
sen for ansøger og understøtte en hurtigere og smidigere
sagsbehandling hos de to styrelser.
Endvidere vil navnlig udvikling af digitale ansøgningsløs-
ninger på flere områder end i dag være ressourcebesparende
for Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering, idet ansøgning ved brug af en digital ansøg-
ningsløsning giver mulighed for, at de oplysninger, som an-
søger afgiver, overføres direkte fra ansøgningen til myndig-
hedernes sagsbehandlingssystemer, hvorved bl.a. dokument-
håndtering, registrering af oplysninger og senere fejlretnin-
ger undgås. Herudover vil indgivelse af ansøgning ved brug
af en digital ansøgningsløsning gøre det muligt straks at ud-
sende en digitalt genereret kvittering for ansøgningens mod-
tagelse.
Obligatorisk anvendelse af ansøgningsskemaer på Udlæn-
dingestyrelsens område og digitale ansøgningsløsninger in-
den for nærmere fastlagte sagstyper på de to styrelsers om-
råder vil samlet set medvirke til at sikre en optimering af ar-
bejdsgange og processer hos Udlændingestyrelsen og Styrel-
sen for Fastholdelse og Rekruttering og samtidig sikre en
mere effektiv servicering af ansøgerne.
Det foreslås på den baggrund, at der i udlændingelovens § 9
g, stk. 1, 1. pkt., indsættes en bestemmelse, hvorefter justits-
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at en an-
søgning, der indgives til Udlændingestyrelsen i henhold til
udlændingeloven eller bekendtgørelse om udlændinges ad-
gang her til landet, skal indgives ved anvendelse af et ansøg-
ningsskema eller en digital ansøgningsløsning, som Udlæn-
dingestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Det foreslås endvidere, at der i udlændingelovens § 9 g, stk.
2, 1. pkt., indsættes en bestemmelse, hvorefter beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte regler om, at en ansøgning, der
indgives til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i hen-
hold til denne lov eller bekendtgørelse om udlændinges ad-
gang her til landet, skal indgives ved anvendelse af en digi-
tal ansøgningsløsning, som Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Papirbaserede ansøgningsskemaer er i dag udarbejdet på alle
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Re-
krutterings sagsområder. Det er hensigten med den foreslåe-
de bemyndigelse i udlændingelovens § 9 g, stk. 1, 1. pkt., at
der på langt hovedparten af Udlændingestyrelsens område –
når bortses fra de sagstyper, hvor der vil blive fastsat regler
om anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som Ud-
lændingestyrelsen stiller til rådighed, jf. nedenfor – vil blive
fastsat regler om, at ansøgninger til Udlændingestyrelsen
skal indgives på de af styrelsen udarbejdede, papirbaserede
ansøgningsskemaer.
Som anført under pkt. 2.1 ovenfor har Udlændingestyrelsen
og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering udviklet digi-
tale ansøgningsløsninger til brug i en række sagstyper. Det
er hensigten, at der skal udvikles stadig flere digitale ansøg-
ningsløsninger på de to styrelsers respektive områder.
Det findes på den anførte baggrund mest hensigtsmæssigt, at
de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 g, stk. 1
og 2, udfærdiges som bemyndigelsesbestemmelser.
Det bemærkes, at bemyndigelsen til justitsministeren til at
fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et papirbase-
ret ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning ikke
vil omfatte ansøgning om opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens §§ 7 og 8 (asyl). Det skyldes, at en asylansøgning
skal tages under behandling uanset, hvordan den indgives.
2.2.1.2. Anvendelsen af en digital løsning forudsætter som
udgangspunkt, at ansøgeren har et NemID, der kun kan ud-
6
stedes til personer, der har et personnummer. Det er alene
udlændinge, der meddeles opholdstilladelse, der tildeles et
personnummer. Digitale ansøgningsløsninger kan derfor
som udgangspunkt kun anvendes i sager, der vedrører ud-
lændinge, der allerede har en opholdstilladelse her i landet,
og som er blevet bopælsregistreret i CPR. Hertil kommer i
øvrigt også, at it-paratheden blandt befolkningerne i en ræk-
ke lande ikke er den samme som her i landet.
Det beskrevne udgangspunkt er dog ikke til hinder for, at
der vil kunne udvikles andre typer af digitale ansøgningsløs-
ninger inden for forskellige sagstyper, hvorefter der på disse
områder vil kunne fastsættes krav om, at ansøgning skal ind-
gives digitalt. Det forudsættes i den forbindelse, at sådanne
digitale løsninger har samme grad af IT-sikkerhed som Ne-
mID-løsningen.
På Udlændingestyrelsens område forventes der i første om-
gang fastsat regler om, at en digital ansøgningsløsning skal
anvendes i sager om forlængelse af opholdstilladelse på bag-
grund af ægtefællesammenføring og til familiesammenførte
børn, i sager om udstedelse af opholdskort, erstatningskort
og fremmedpas til udlændinge, der er meddelt opholdstilla-
delse her i landet, og i sager om invitation af visumpligtige
udlændinge. Der forventes endvidere udviklet yderligere di-
gitale ansøgningsløsninger, således at en digital ansøgnings-
løsning senere også vil kunne anvendes i sager om bl.a. tids-
ubegrænset opholdstilladelse samt i sager om opholdstilla-
delse (førstegangstilladelser), hvor ansøger allerede har et
andet opholdsgrundlag.
Papirbaserede ansøgningsskemaer vil indtil videre skulle an-
vendes, når en udlænding, der ikke allerede har et andet op-
holdsgrundlag, søger Udlændingestyrelsen om opholdstilla-
delse første gang. Papirbaserede ansøgningsskemaer udleve-
res ved henvendelse til den myndighed, hvor ansøgningen
indgives. Det kan være en dansk repræsentation i udlandet
eller, hvis ansøger opholder sig lovligt i Danmark, Udlæn-
dingestyrelsens Borgerservice. Ansøgere, der opholder sig
lovligt her i landet, og som bor uden for Storkøbenhavn, kan
endvidere henvende sig på de politistationer, som optager
biometri. Herudover kan ansøger selv udskrive ansøgnings-
skemaet fra Udlændingestyrelsens hjemmeside på internet-
tet.
På Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings område for-
ventes der i første omgang fastsat regler om, at en digital an-
søgningsløsning skal anvendes i visse sager om opholds- og
arbejdstilladelse til lønarbejde her i landet samt i sager om
opholdstilladelse som medfølgende familie til en herboende
udenlandsk arbejdstager eller studerende.
I de nævnte sager har ansøger – bortset fra i forlængelsessa-
gerne – typisk ikke et NemID eller mulighed for at få et Ne-
mID, da ansøger ikke har et personnummer. Dette er imid-
lertid ikke til hinder for en digital løsning, idet ansøgnings-
processen i sager om opholds- og arbejdstilladelse på bag-
grund af lønarbejde påbegyndes af ansøgers arbejdsgiver,
der ved brug af en digital medarbejdersignatur eller sit pri-
vate NemID udfylder første del af ansøgningen. Herefter vi-
deresendes ansøgningen elektronisk til ansøger, der samtidig
får tilsendt en personlig adgangskode, hvormed ansøger kan
udfylde den resterende del af ansøgningen og indsende den-
ne til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. For så vidt
angår sager om opholdstilladelse som medfølgende familie
til en herboende udenlandsk arbejdstager eller studerende
tildeles ansøger et brugernavn og en adgangskode til brug
for indgivelse af ansøgningen.
Der forventes udviklet yderligere digitale ansøgningsløsnin-
ger på Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings område,
således at digitale ansøgningsløsninger senere også vil kun-
ne anvendes i andre sager på styrelsens område. Indtil dette
sker, vil ansøgere på styrelsens øvrige områder kunne indgi-
ve ansøgning som hidtil. Ansøgningsskemaer inden for Sty-
relsen for Fastholdelse og Rekrutterings område udleveres –
på samme måde som Udlændingestyrelsens papirbaserede
ansøgningsskemaer – ved henvendelse til den myndighed,
hvor ansøgningen indgives. Det kan være en dansk repræ-
sentation i udlandet eller, hvis ansøger opholder sig lovligt i
Danmark, Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings Bor-
gercenter. Ansøgere, der opholder sig lovligt her i landet, og
som bor uden for Storkøbenhavn, kan endvidere henvende
sig på de politistationer, som optager biometri. Herudover
kan ansøger selv udskrive ansøgningsskemaet fra Styrelsen
for Fastholdelse og Rekrutterings hjemmeside på internettet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
2.2.2. Afvisning af en ansøgning, der ikke indgives ved brug
af et papirbaseret ansøgningsskema eller en digital ansøg-
ningsløsning
Det er Justitsministeriets vurdering, at langt størstedelen af
ansøgerne på Udlændingestyrelsens område har mulighed
for at udfylde et papirbaseret ansøgningsskema, eventuelt
med bistand fra herboende referencepersoner eller andre og
med vejledning ved telefonisk eller personlig henvendelse
til udlændingemyndighederne.
Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at personer,
der bor her i landet, i vidt omfang er parate til digital kom-
munikation med det offentlige. I 2012 havde således 3,7
mio. danskere NemID med offentlig digital signatur. Endvi-
dere viser målinger fra Danmarks Statistik, at hele 84 pct. af
den danske befolkning mellem 16 og 89 år er på internettet
hver dag eller ugentligt, og at antallet af dem, der aldrig har
været på internettet, er faldet fra 12 pct. i 2011 til 10 pct. i
2012.
På den anførte baggrund, og da indførelse af obligatorisk an-
vendelse af papirbaserede ansøgningsskemaer på Udlændin-
gestyrelsens område samt digitale ansøgningsløsninger in-
den for nærmere fastlagte sagstyper på Udlændingestyrel-
sens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings områder
har stor betydning for en optimering af Udlændingestyrel-
sens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings arbejds-
gange og processer og dermed disse to styrelsers mulighed
7
for at yde en hurtig, fleksibel og effektiv service over for an-
søgerne, foreslås det i udlændingelovens § 9 g, stk. 1, 2.
pkt., at justitsministeren kan fastsætte regler om afvisning af
en ansøgning, der ikke indgives til Udlændingestyrelsen ved
anvendelse af et papirbaseret ansøgningsskema eller en digi-
tal ansøgningsløsning, ligesom det foreslås i § 9 g, stk. 2, 2.
pkt., at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om af-
visning af en ansøgning, der ikke indgives til Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering ved anvendelse af en digital
ansøgningsløsning. Det gælder dog ikke, hvis andet følger af
EU-reglerne, jf. herved pkt. 2.2.7 nedenfor.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser om at afvise en an-
søgning, der ikke er indgivet på et ansøgningsskema eller
ved brug af en digital ansøgningsløsning, vil blive truffet på
grundlag af en konkret og individuel vurdering i hver enkelt
sag.
En sådan afgørelse om afvisning vil ikke hindre, at sagen se-
nere genoptages, når en fyldestgørende ansøgning er ind-
sendt.
Justitsministeriet er opmærksom på, at overgangen til obli-
gatorisk anvendelse af papirbaserede ansøgningsskemaer på
Udlændingestyrelsens område og digitale ansøgningsløsnin-
ger inden for nærmere fastlagte sagstyper på Udlændinge-
styrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings
områder kan være forbundet med særlige udfordringer for
visse ansøgere.
Det kan f.eks. være ældre mennesker, der i højere grad end
den yngre del af befolkningen ikke har digitale kompeten-
cer, andre personer uden digitale kompetencer, personer, der
af grunde omfattet af FN’s Handicapkonvention ikke kan
udfylde et papirbaseret ansøgningsskema eller anvende en
digital ansøgningsløsning, sygdomsramte personer, personer
med kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser, der ikke
er omfattet af FN’s Handicapkonvention, og personer med
sociale problemer.
Det vil derfor i medfør af de foreslåede bemyndigelser blive
fastsat, at Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fasthol-
delse og Rekruttering skal tilbyde, at en ansøgning kan ind-
gives på anden måde end den, der er fastlagt ved regler fast-
sat i medfør af § 9 g, stk. 1, 1. pkt., og § 9 g, stk. 2, 1. pkt.,
hvis Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering finder, at der foreligger særlige forhold, der
gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne indgive ansøg-
ning på den fastsatte måde.
Der kan endvidere inden for de to styrelsers respektive om-
råder eventuelt gøre sig særlige forhold gældende, som med-
fører, at det vil være hensigtsmæssigt at undlade afvisning i
det konkrete tilfælde eller inden for nærmere bestemte sags-
typer.
På den baggrund vil det i medfør af de foreslåede bemyndi-
gelser endvidere blive fastsat, at Udlændingestyrelsen og
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ud over de allere-
de nævnte tilfælde kan undlade at afvise en ansøgning, der
ikke er indgivet på den måde, der er fastlagt ved regler fast-
sat i medfør af § 9 g, stk. 1, 1. pkt., og § 9 g, stk. 2, 1. pkt.,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare for-
dele for Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdel-
se og Rekruttering ved at modtage ansøgningen på anden
måde, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt
at modtage ansøgningen på anden måde. Der kan således
f.eks. være tale om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering anviser ansøger en anden måde
at indgive ansøgning på, hvis den digitale ansøgningsløsning
er ude af drift.
Hermed sikres det, at alle ansøgere – også dem, der ikke må
forventes at kunne benytte et papirbaseret ansøgningsskema
eller en digital ansøgningsløsning – fortsat kan indgive en
ansøgning på anden måde end ved anvendelse heraf.
Det er henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering, der under hensyntagen til den
enkelte ansøgers behov vil anvise, hvilken kommunikations-
kanal ansøgere, der ikke ansøger ved brug af den i regler
fastsat i medfør af § 9 g, stk. 1, 1. pkt., og § 9 g, stk. 2, 1.
pkt., fastsatte ordning for indgivelse af ansøgning, vil skulle
bruge. Disse ansøgere får dermed samme muligheder for at
blive betjent som de ansøgere, der selv eller med hjælp er i
stand til at anvende et papirbaseret ansøgningsskema eller
en digital ansøgningsløsning.
2.2.3. Forholdet til anden relevant lovgivning
Den foreslåede bestemmelse om bemyndigelse af justitsmi-
nisteren til at fastsætte krav om, at ansøgninger på Udlæn-
dingestyrelsens område skal indgives på et papirbaseret an-
søgningsskema eller ved brug af en digital ansøgningsløs-
ning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed (digital
selvbetjening), er en fravigelse af det almindelige forvalt-
ningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for bor-
geren til at henvende sig til offentlige myndigheder, som
borgeren vil. Det samme gælder i forhold til den foreslåede
bemyndigelse af beskæftigelsesministeren til at fastsætte
krav om, at ansøgninger til Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering skal indgives ved brug af en digital ansøgnings-
løsning, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering stil-
ler til rådighed.
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkom-
mende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende di-
gital kommunikation ved henvendelser til den offentlige for-
valtning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid
alene op for, at der kan fastsættes regler, der giver borgeren
en ret til at kommunikere digitalt med det offentlige, men
ikke mulighed for at fastsætte en pligt for borgeren til at
kommunikere digitalt. Derfor foreslås det med dette lovfor-
slag, at justitsministeren og beskæftigelsesministeren be-
myndiges til at fastsætte krav om, at ansøgninger skal indgi-
ves ved brug af en digital ansøgningsløsning, som Udlæn-
8
dingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
stiller til rådighed.
Hvis en ansøgning på Udlændingestyrelsens område ikke er
indgivet ved anvendelse af det obligatoriske papirbaserede
ansøgningsskema, eller hvis en ansøgning på Udlændinge-
styrelsens eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings
respektive områder ikke indgives ved brug af den digitale
ansøgningsløsning, som stilles til rådighed, har Udlændinge-
styrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering pligt
til at vejlede ansøger om, hvorledes manglen kan afhjælpes,
jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Kun hvis ansøgeren, f.eks.
inden for en fastsat frist, ikke har rettet op på de mangler,
den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan
ansøgningen afvises.
Som anført under pkt. 2.2.2 er en afvisning af at tage en sag
under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse
af det obligatoriske papirbaserede ansøgningsskema eller
manglende brug af den digitale ansøgningsløsning en afgø-
relse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almin-
delige forvaltningsretlige regler og principper om eksempel-
vis partshøring og begrundelse.
Efter forvaltningslovens § 7 skal en forvaltningsmyndighed
i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer,
der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighe-
dens sagsområde. Det gælder uanset, om ansøger henvender
sig til myndigheden her i landet eller fra udlandet.
Lovforslaget ændrer ikke på denne pligt. Det vil således på-
hvile Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering at informere om, at ansøgning på nærmere fast-
lagte områder skal indgives på en bestemt måde, og i øvrigt
i fornødent omfang som hidtil at yde vejledning og bistand
til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for
de respektive styrelsers sagsområde. Herunder vil det påhvi-
le styrelserne i fornødent omfang at hjælpe ansøgere, der ik-
ke har mulighed for at ansøge på den anviste måde, på sam-
me måde, som de to styrelser har pligt til det i dag. Herud-
over vil styrelserne have pligt til at vejlede om retsvirknin-
gerne af manglende overholdelse af formkravene samt om,
at formkravene i visse tilfælde kan fraviges.
Efter forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation har par-
ter i afgørelsessager ret til at lade sig repræsentere eller bistå
af andre. Ansøgere på de områder, der omfattes af kravet om
anvendelse af et papirbaseret ansøgningsskema eller en digi-
tal ansøgningsløsning, vil kunne lade sig repræsentere i
samme omfang som hidtil.
Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. august
2011 (FOB 2011 12-1) om retten til partsrepræsentation i
forhold til universiteters pligtmæssige digitale kommunika-
tion med studerende udtalt, at der er to muligheder for at
overholde forvaltningslovens § 8. Enten skal it-systemet ud-
formes, så det er muligt for andre at bruge det på vegne af
den studerende, eller også skal universitetet indføre mulig-
hed for at blive undtaget for den pligtmæssige elektroniske
kommunikation.
Det er hensigten, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering tilrettelægger deres håndtering
af de konkrete digitale ansøgningsløsninger, så der gives
mulighed for partsrepræsentation i overensstemmelse med
Folketingets Ombudsmands udtalelse.
For generelt at forenkle partsrepræsentation er en fællesof-
fentlig, digital partsrepræsentationsløsning under udvikling.
Løsningen vil give mulighed for, at borgere kan overdrage
partsrepræsentationskompetence til familie, venner, en ad-
vokat, revisor og andre. Det er hensigten, at denne fuld-
magtsløsning indeholder mulighed for såvel at kunne give
en generel fuldmagt som at kunne give fuldmagt til, at en
anden kan handle på vegne af borgeren i en konkret ansøg-
ningsløsning. Et af elementerne er endvidere, at det skal væ-
re muligt at se, hvem der kan handle, og hvem der har hand-
let på vegne af borgeren. Den fællesoffentlige løsning for-
ventes at kunne blive taget i brug i 2013.
Indtil der på Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fasthol-
delse og Rekrutterings områder er etableret digitale løsnin-
ger til håndtering af partsrepræsentation, vil partsrepræsen-
tation blive håndteret som hidtil i overensstemmelse med
forvaltningslovens § 8. Der vil kunne være tilfælde, hvor det
ikke er muligt at afgive en fuldmagt digitalt, ligesom der vil
kunne være tilfælde, hvor den digitale ansøgningsløsning ik-
ke giver mulighed for, at andre kan handle på en borgers
vegne. I disse tilfælde må afgivelse af fuldmagt og eventuelt
også selve ansøgningen ske ikke-digitalt. Det er den enkelte
myndigheds ansvar at oplyse tilstrækkeligt om dette, jf. ud-
talelse fra Folketingets Ombudsmand af 15. februar 2012
(2012-5) om partsrepræsentation ved de elektroniske selvbe-
tjeningssystemer minSU og mitUddannelseskort.
2.2.4. Hvornår anses en digital meddelelse for at være kom-
met frem?
Det foreslås i § 9 g, stk. 1, 3. pkt., og § 9 g, stk. 2, 3. pkt., at
henholdsvis justitsministeren og beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, hvornår en digital ansøgning anses
for at være kommet frem.
Det vil i medfør af de foreslåede bemyndigelser blive fast-
sat, at en digital ansøgning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for Udlændingestyrelsen eller Styrel-
sen for Fastholdelse og Rekruttering.
Tilsvarende bestemmelser om, hvornår en digital ansøgning
anses for at være kommet frem, er indført i en række love
ved lov nr. 622 af 12. juni 2013 om lov om ændring af for-
skellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, an-
modninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myn-
digheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for
borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk friplads-
tilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngiv-
ning og navneændring, indgivelse af erklæring om fader-
skab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.). Der henvises på den
9
baggrund til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslag nr. L 198, der blev fremsat den 20. marts 2013.
2.2.5. Persondatabeskyttelse
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven) gælder bl.a. for behandling af per-
sonoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af
elektronisk databehandling. Persondataloven omfatter enh-
ver form for information om en identificeret eller identifi-
cerbar fysisk person. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering vil, som det også er tilfældet i
dag, skulle iagttage persondataloven ved deres virke og
håndtering af oplysninger samt ved udvikling og implemen-
tering af digitale ansøgningsløsninger.
Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf skal tillige
iagttages bl.a. i tilfælde, hvor offentlige myndigheder stiller
en computer eller anden digital platform til rådighed for bor-
gerne.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige
og databehandleren træffe de fornødne tekniske og organisa-
toriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysnin-
ger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller for-
ringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-
kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministe-
riet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sik-
kerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles af den offentlige forvaltning (ændret ved be-
kendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001). Persondatalovens
sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen, herunder er
det i bekendtgørelsens § 14 fastsat, at eksterne kommunika-
tionsforbindelser kun må etableres, hvis der træffes særlige
foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem
disse forbindelser kan få adgang til personoplysninger.
Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til
ovennævnte bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14
enhver form for telekommunikation i forbindelse med be-
handling af personoplysninger, herunder f.eks. forsendelse
af oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af
terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger
via myndighedens hjemmeside og etablering af internetad-
gang fra arbejdspladser på myndighedens interne net. De
særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myn-
dighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete tilfæl-
de, herunder med hensyntagen til karakteren af de omhand-
lede oplysninger.
Ved digital kommunikation til og fra Udlændingestyrelsen
og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i medfør af de
foreslåede bestemmelser om indgivelse af ansøgning på
nærmere afgrænsede områder ved brug af en digital ansøg-
ningsløsning vil reglerne i persondataloven kunne indebære,
at der skal ske kryptering eller lignende af meddelelser, der
indeholder personoplysninger, så uvedkommende ikke kan
læse indholdet af meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af en digital selvbetjeningsløs-
ning gives sikkerhed for afsenders og modtagers identitet
(autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er blevet ændret
undervejs (integritet).
Lovforslaget ændrer ikke herved.
2.2.6. Afskæring af klageadgang
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 g,
stk. 1, kan en ansøgning om opholdstilladelse efter lovens
§ 9, stk. 1, nr. 1-3 (familiesammenføring), afvises, hvis
ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke inde-
holder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af,
om opholdstilladelse kan meddeles. Afvisning efter den
nævnte bestemmelse, der træffes af Udlændingestyrelsen,
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. ud-
lændingelovens § 46 a, stk. 1, og § 52 b.
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 g,
stk. 2, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at ansøgnin-
ger om opholdstilladelse efter § 9 a (erhverv) og §§ 9 i-9 n
(uddannelse, au pair-ophold, praktikantophold mv.) kan af-
vises af samme grunde som nævnt i § 9 g, stk. 1. I medfør af
den nævnte bestemmelse er det fastsat, at en ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1
(greencard-ordningen), kan afvises, hvis ansøgningen ikke
er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysnin-
ger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilla-
delse kan meddeles, jf. udlændingebekendtgørelsens § 31,
stk. 3. Afvisning efter den nævnte bestemmelse, der træffes
af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, kan ikke på-
klages til anden administrativ myndighed, jf. udlændingelo-
vens § 46 a, stk. 2, og § 52 b.
På samme måde som Udlændingestyrelsens afgørelser om
afvisning efter den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 g, stk. 1, der, hvis lovforslaget vedtages, bliver § 9
g, stk. 3, og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings af-
gørelser om afvisning efter udlændingebekendtgørelsens
§ 31, stk. 3, er formalitetsafvisninger, vil også afvisningsaf-
gørelser truffet efter regler fastsat i medfør af de foreslåede
bemyndigelsesbestemmelser alene være formalitetsafgørel-
ser.
Det foreslås på den baggrund ved en ændring af udlændin-
gelovens § 46 a, stk. 1, at afskære klage til anden admini-
strativ myndighed over Udlændingestyrelsens afvisningsaf-
gørelser truffet efter regler fastsat i medfør af den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 g, stk. 1. Det foreslås
endvidere at afskære klage til anden administrativ myndig-
hed over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afvis-
ningsafgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 g, stk. 2,
hvorved bemærkes, at en sådan afskæring af klageadgangen
kan ske uden ændring af udlændingeloven.
10
2.2.7. Forholdet til EU-retten
2.2.7.1. Opholdsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/38/EF) indeholder bl.a. de krav, som en med-
lemsstat kan opstille i forbindelse med udstedelsen af et re-
gistreringsbevis og opholdskort til EU-borgere og deres fa-
miliemedlemmer uanset nationalitet. Direktivets artikel 8 in-
deholder således en udtømmende opregning af de krav, som
en medlemsstat kan opstille.
I henhold til EU-Domstolens faste praksis kan bestemmelser
om den frie bevægelighed ikke fortolkes snævert. Det er
derfor ikke muligt at fastsætte yderligere betingelser i for-
bindelse med udstedelsen af et registreringsbevis eller op-
holdskort som f.eks. at gøre retten betinget af, at der anven-
des et specifikt ansøgningsskema, hvis en manglende opfyl-
delse af et sådant formkrav medfører, at ansøgningen afvi-
ses.
Hertil kommer, at et registreringsbevis alene er et bevis på
den ret, som en EU-borger allerede har efter EU-retten.
Selve udstedelsen af registreringsbeviset skaber således ikke
en ret i sig selv, men er blot af konstaterende og ordensmæs-
sig karakter. Manglende udstedelse af et registreringsbevis
kan således ikke hindre udøvelsen af den frie bevægelighed.
Det er således ikke muligt i henhold til EU-retten at indføre
en national bestemmelse om afvisning af en ansøgning om
et registreringsbevis eller opholdskort, når visse formkrav
ikke er opfyldt. EU-retten vil imidlertid ikke være til hinder
for, at der indføres et krav om anvendelse af et papirbaseret
ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning under
forudsætning af, at der ikke knyttes nogen form for sanktion
i tilfælde, hvor ansøger ikke anvender det omhandlede an-
søgningsskema eller den digitale ansøgningsløsning.
Det vil derfor i medfør af de foreslåede bemyndigelser blive
fastsat, at muligheden for afvisning af ansøgninger, der – på
Udlændingestyrelsens område – ikke indgives ved anvendel-
se af et papirbaseret ansøgningsskema eller – på såvel Ud-
lændingestyrelsens som på Styrelsen for Fastholdelse og Re-
krutterings områder – ikke indgives ved anvendelse af en di-
gital ansøgningsløsning, finder anvendelse, medmindre an-
det følger af EU-reglerne.
2.2.7.2. Den 12. september 1963 indgik Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale,
der bl.a. skulle give visse rettigheder til tyrkiske statsborge-
re, der var arbejdstagere eller på anden måde økonomisk ak-
tive i et EU-land. Associeringsaftalen er senere blevet sup-
pleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980,
som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsafta-
len.
Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholder såkaldte
stand still-klausuler, der indebærer et forbud mod at vedtage
nye begrænsninger inden for visse områder.
Det følger således af tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, at
de kontraherende parter afholder sig fra indbyrdes at indføre
nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie
udveksling af tjenesteydelser. Af artikel 13 i afgørelse nr.
1/80 følger det, at EU’s medlemsstater og Tyrkiet ikke må
indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for
adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familie-
medlemmer, der på nævnte landes områder har opnået op-
holds- og arbejdstilladelse i henhold til gældende lovgiv-
ning.
Hertil kommer, at de rettigheder, der følger af Associerings-
rådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6, der vedrører ret til fortsat
ophold for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, og arti-
kel 7, der vedrører retten til fortsat ophold for familiemed-
lemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, er direk-
te rettigheder og således ikke er afhængige af en bekræftelse
fra medlemsstatens myndigheder.
Det er således ikke muligt at indføre nye nationale bestem-
melser om afvisning af en ansøgning om bekræftelse af en
rettighed efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, hvis
visse formkrav ikke er opfyldt. Associeringsaftalen, tillægs-
protokollen og afgørelse nr. 1/80 vil imidlertid ikke være til
hinder for, at der indføres et krav om anvendelse af et be-
stemt ansøgningsskema under forudsætning af, at der ikke
knyttes nogen form for sanktion i tilfælde, hvor en ansøger
ikke anvender skemaet.
Det vil derfor i medfør af de foreslåede bemyndigelser blive
fastsat, at muligheden for at afvise ansøgninger, der – på
Udlændingestyrelsens område – ikke indgives ved anvendel-
se af et papirbaseret ansøgningsskema eller – på såvel Ud-
lændingestyrelsens som på Styrelsen for Fastholdelse og Re-
krutterings områder – ikke indgives ved anvendelse af en di-
gital ansøgningsløsning, ikke vil finde anvendelse på økono-
misk aktive tyrkiske statsborgere og deres familiemedlem-
mer, der er omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80,
artikel 6 eller 7.
3. Opsættende virkning i sager om humanitær opholds-
tilladelse
3.1. Gældende ret
Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 4, 1. pkt., at en an-
søgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b
har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis
ansøgningen indgives senest 15 dage efter registreringen
som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagen
afgøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis ansøg-
ningen indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefri-
sten i forbindelse med afslag på opholdstilladelse efter § 7.
Efter § 33, stk. 4, 2. pkt., har en ansøgning om opholdstilla-
delse efter § 9 b, der indgives på et senere tidspunkt end det
i 1. pkt. nævnte tidspunkt, ikke opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde
taler derfor.
11
Indgivelse af ansøgning om humanitær opholdstilladelse til-
lægges således altid opsættende virkning med hensyn til ud-
rejsefristen, hvis ansøgningen indgives inden 15 dage efter
registreringen som asylansøger. Afgøres asylsagen endeligt
inden for de nævnte 15 dage (ansøgninger, der anses for
åbenbart grundløse), tillægges en ansøgning om humanitær
opholdstilladelse automatisk opsættende virkning, hvis an-
søgningen indgives senest i forbindelse med forkyndelsen af
udrejsefristen i afslaget på asyl.
3.2. Forslaget
Bestemmelsen i udlændingelovens § 33, stk. 4, blev senest
ændret ved lov nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af ud-
lændingeloven og ægteskabsloven i forbindelse med, at an-
søgningstidspunktet i sager om humanitær opholdstilladelse
blev fremrykket, således at behandlingen af en ansøgning
om humanitær opholdstilladelse kan ske parallelt med asyl-
sagen. Formålet med ændringen af bestemmelsen var at
undgå, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse kan
bruges til at forlænge et processuelt ophold i Danmark.
Det har imidlertid vist sig, at bestemmelsen navnlig i sager,
hvor asylansøgningen behandles som åbenbart grundløs ef-
ter den særlige hasteprocedure, ofte medfører en forlængelse
af et processuelt ophold i Danmark, hvor der ikke er grund-
lag for at meddele humanitær opholdstilladelse.
Danmark oplevede således i slutningen af 2012 og begyn-
delsen af 2013 en stigning i antallet af asylansøgere fra Ser-
bien, som også søgte om humanitær opholdstilladelse. Asyl-
sagerne blev behandlet efter den såkaldte åbenbart grundløs
hasteprocedure, men fordi ansøgningerne om humanitær op-
holdstilladelse typisk var indgivet inden 15 dage efter regi-
streringen som asylansøger, eller, hvis der blev givet afslag
på asyl inden dette tidspunkt, i forbindelse med forkyndel-
sen af afslaget på asyl, havde ansøgerne efter § 33, stk. 4, ret
til at opholde sig i Danmark, mens ansøgningen om humani-
tær opholdstilladelse blev behandlet, selv om ansøgerne
f.eks. oplyste, at de var sunde og raske, og de åbenbart ikke
var berettiget til humanitær opholdstilladelse.
Med henblik på at undgå, at ansøgninger om humanitær op-
holdstilladelse misbruges til at forlænge opholdet i Danmark
efter endeligt afslag på asyl, foreslås det at skærpe betingel-
serne for meddelelse af opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen ved behandlingen af ansøgninger om humani-
tær opholdstilladelse.
Efter forslaget vil det således ikke længere være nok til at
tillægge en ansøgning om humanitær opholdstilladelse op-
sættende virkning, at den er indgivet inden for en særlig
frist. Den automatiske opsættende virkning ophæves såle-
des, og efter forslaget vil det alene være afgørende, om der
foreligger ganske særlige grunde, der taler for, at ansøgnin-
gen skal tillægges opsættende virkning med hensyn til udrej-
sefristen.
Som anført har det navnlig været i de sager, hvor asylsagen
er afgjort efter den særlige hasteprocedure, at en ansøgning
om humanitær opholdstilladelse har medført en forlængelse
af ansøgeres processuelle ophold.
Justitsministeriet finder imidlertid, at det bør være udsigten
til, om ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt
humanitær opholdstilladelse i den konkrete sag, og ikke an-
søgningstidspunktet, der bør være afgørende for, om ansø-
geren kan blive i Danmark under sagens behandling, uanset
hvilken procedure asylsagen er afgjort efter. Det er de sam-
me betingelser, der gælder for at meddele humanitær op-
holdstilladelse, og det bør derfor også være de samme betin-
gelser, der er afgørende for, om en ansøgning om humanitær
opholdstilladelse tillægges opsættende virkning.
Forslaget omfatter således alle sager om humanitær op-
holdstilladelse, uanset hvilken procedure asylsagen afgøres
efter.
Forslaget indebærer ingen ændringer af betingelserne for at
få humanitær opholdstilladelse.
Forslaget skal tillige ses i lyset af det øgede fokus på at for-
hindre misbrug af asylsystemet mest muligt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.
4. Registrering af udlændinges grundlæggende persono-
plysninger
4.1. Gældende ret
Når en udlænding, der ikke er nordisk statsborger, søger om
opholdstilladelse her i landet, registreres udlændingen i ud-
lændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer med sit
fulde navn, fødselsdato, fødselsland og statsborgerskabsfor-
hold. For så vidt angår asylansøgere er det politiet, der fore-
tager den indledende registrering, jf. udlændingelovens § 48
e, stk. 1.
Den endelige fastlæggelse af udlændingens personoplysnin-
ger foretages af den udlændingemyndighed (Udlændingesty-
relsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering eller
Statsforvaltningen), der behandler ansøgningen, i forbindel-
se med, at udlændingen meddeles opholdstilladelse eller får
udstedt et registreringsbevis eller et opholdskort.
Registreringen i udlændingemyndighedernes sagsbehand-
lingssystemer sker i overensstemmelse med persondatalo-
vens bestemmelser herom, jf. særligt persondatalovens §§ 5
og 6.
Viser de registrerede oplysninger sig senere at være urigtige,
har udlændingemyndighederne pligt til at berigtige fejlen, jf.
persondatalovens § 5, stk. 4.
De personoplysninger, der registreres af udlændingemyndig-
hederne i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse
eller udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort, læg-
ges til grund af andre offentlige myndigheder, f.eks. ved en
kommunes afgørelse efter CPR-loven af en anmeldelse af
indrejse i CPR.
12
Opstår der tvivlsspørgsmål – f.eks. i forbindelse med en
kommunes behandling af en anmeldelse af indrejse, herun-
der om en udlændings navn eller statsborgerskab – skal det-
te spørgsmål derfor afgøres af udlændingemyndighederne,
ligesom udlændingemyndighederne afgør, om de registrere-
de oplysninger er forkerte, hvis udlændingen senere frem-
lægger oplysninger fra udlandet, der dokumenterer, at ud-
lændingen har et andet navn eller en anden fødselsdato mv.
end det, der er registreret om den enkelte udlænding af ud-
lændingemyndighederne.
4.2. Forslaget
Udlændingemyndighederne registrerer i deres sagsbehand-
lingssystemer visse personoplysninger vedrørende ikke-nor-
diske statsborgere som beskrevet ovenfor under pkt. 4.1.
Fastlæggelsen og den efterfølgende registrering af en ud-
lændings navn, fødselsdato og statsborgerskabsforhold mv.
kan have stor betydning for den enkelte udlænding. Det gæl-
der f.eks. i forhold til pensionsrettigheder, erhvervelse af
dansk indfødsret, satser for sociale ydelser, tidspunkt for er-
hvervelse af dansk kørekort mv.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør udlændingemyndig-
hedernes opgaver på området derfor fremgå direkte af ud-
lændingeloven. Samtidig tydeliggøres det hermed, at det er
udlændingemyndighederne, der i tvivlstilfælde træffer afgø-
relse om f.eks. udlændingens navn eller fødselsdato.
Det foreslås i overensstemmelse hermed, at der indsættes en
bestemmelse i udlændingeloven, der præciserer, at det er
Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekrut-
tering og Statsforvaltningen, der registrerer grundlæggende
personoplysninger i deres sagsbehandlingssystemer om ud-
lændinge, der meddeles opholdstilladelse eller får udstedt et
registreringsbevis eller opholdskort.
Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8.
5. Udvidet adgang til registersamkøring
5.1. Gældende ret
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering kan uden samtykke fra ansøgeren og den herboen-
de person indhente oplysninger fra bl.a. Det Centrale Per-
sonregister (CPR) og Bygnings- og Boligregistret (BBR),
når oplysninger fra disse registre er nødvendige for udlæn-
dingemyndighedernes virksomhed eller påkrævet for en af-
gørelse, som udlændingemyndighederne skal træffe. I sam-
me omfang kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fast-
holdelse og Rekruttering i medfør af udlændingelovens § 44
a, stk. 5, uden samtykke fra ansøgeren og den herboende
person indhente oplysninger i indkomstregisteret.
Adgangen til enkeltopslag i de nævnte registre kan ikke ale-
ne finde sted i forbindelse med udlændingemyndighedernes
behandling af konkrete udlændingesager, men tillige i tilfæl-
de, hvor enkeltopslag foretages i kontroløjemed, idet de
nævnte myndigheder – ud over den virksomhed, som består
i at træffe afgørelse i enkeltsager – som led i myndighedsud-
øvelsen også udfører mere overordnede kontrolopgaver i
forhold til at sikre, at betingelserne for udlændinges op-
holdstilladelser overholdes, og at udlændinge ikke opholder
sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.
Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 11, 1. pkt., kan Udlæn-
dingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
endvidere med henblik på at kontrollere, at en udlænding
overholder betingelserne for opholdstilladelsen, registre-
ringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, eller at en udlæn-
ding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornø-
den tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med
oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), Byg-
nings- og Boligregistret (BBR) og indkomstregisteret. Efter
bestemmelsens 2. pkt. gælder dette dog alene for udlændin-
ge, der har modtaget forudgående information om, at en så-
dan kontrol kan finde sted.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering kan i medfør af § 44 a, stk. 11, samkøre oplysnin-
ger fra de to myndigheders egne registre (Udlændingeregis-
tret, Erhvervssystemet og sags- og dokumenthåndteringssy-
stemet EstherH) med CPR, BBR og indkomstregisteret med
henblik på at kontrollere, om udlændingelovens betingelser
for opholdstilladelse overholdes, samt at en udlænding ikke
opholder sig eller arbejder her i landet uden fornøden tilla-
delse.
På udlændingeområdet kan adgangen til registersamkøring
således overordnet anvendes til to typer af kontrol. Det
drejer sig dels om kontrol af, at udlændinge med opholdstil-
ladelse løbende overholder betingelserne for tilladelsen, dels
kontrol af, at udlændinge, hvis opholdstilladelse her i landet
er inddraget, nægtet forlænget, bortfaldet eller udløbet, ikke
fortsat opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.
Kontrollen af, at udlændinge ikke har ulovligt ophold og/
eller arbejde kan foregå ved, at udlændingemyndighedernes
oplysninger om udlændinge, der ikke længere har et gyldigt
opholdsgrundlag, samkøres med oplysninger fra CPR og
indkomstregisteret. Er der aktive data om udlændingen i dis-
se registre, kan dette indikere, at udlændingen fortsat befin-
der sig her i landet og dermed har ulovligt ophold og/eller
arbejde.
Kontrollen af, om betingelserne for en opholdstilladelse
overholdes, kan foregå ved, at oplysninger om udlændinge
og herboende referencepersoner (f.eks. den ægtefælle eller
samlever, med hvem der er sket familiesammenføring) i ud-
lændingemyndighedernes registre samkøres med relevante
oplysninger fra eksterne registre.
Samkøring kan f.eks. vedrøre oplysninger fra CPR om ud-
lændingens ægtefælle med henblik på at kontrollere, om
kravet om samliv på fælles bopæl i ægtefællesammenfø-
ringssager fortsat er opfyldt. Samkøring kan endvidere ved-
røre oplysninger fra BBR om størrelsen på den bolig, som
13
udlændingen og den herboende referenceperson bor i, idet
opholdstilladelse meddelt på baggrund af ægtefællesammen-
føring indeholder krav til boligens størrelse. Samkøring kan
herudover vedrøre oplysninger fra indkomstregisteret om
indtægt i form af offentlig forsørgelse, idet opholdstilladelse
på baggrund af f.eks. ægtefællesammenføring meddeles på
betingelse af, at hverken udlændingen eller den herboende
person modtager sådanne offentlige ydelser. Desuden kan
samkøring med oplysninger fra indkomstregisteret om ind-
tægt f.eks. belyse, om udlændinge, der har opholdstilladelse
med henblik på arbejde, har lønindtægt.
Ved indførelsen af bestemmelsen i 2010 indebar henvisnin-
gen til egne registre en henvisning til Udlændingestyrelsens
registre, og den udviklede registersamkøringsløsning er ba-
seret på sags- og dokumenthåndteringssystemet EstherH.
Efter ressortomlægningen af udlændingeområdet i oktober
2011, hvor sager om ophold på baggrund af beskæftigelse
og uddannelse blev overført til Beskæftigelsesministeriets
område (Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering), gør
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering brug af samme sags- og dokumenthåndteringssy-
stem (EstherH). Af tekniske grunde foretages registersam-
køringer indtil videre af Udlændingestyrelsen.
De samkørte oplysninger stilles til rådighed for enkelte med-
arbejdere med ansvar for kontrolopgaver i henholdsvis Ud-
lændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrut-
tering. Der udtages på baggrund af samkøringen udlændin-
gesager, hvor der er afvigelser mellem udlændingemyndig-
hedernes egne oplysninger og oplysningerne fra CPR, BBR
og indkomstregisteret til en mere, målrettet kontrol, hvor
sagerne gennemgås enkeltvis.
Registersamkøringen får ikke i sig selv opholdsretlige kon-
sekvenser for de udlændinge, der omfattes af kontrollen.
Samkøringen er et systematisk kontrolredskab, som indebæ-
rer en mere intelligent kontrol af en større mængde opholds-
og/eller arbejdstilladelser, hvorved udlændingemyndighe-
derne får et større kendskab til sager, hvor der potentielt kan
være problemer med opfyldelsen af betingelserne for op-
holds- og/eller arbejdstilladelsen, samt større kendskab til
sager, hvor der potentielt kan være tale om ulovligt ophold
og/eller arbejde i Danmark. Registersamkøring kan således
alene tilvejebringe grundlag for en efterfølgende kontrol.
Den efterfølgende kontrol kan f.eks. føre til, at en opholds-
tilladelse inddrages, eller at der indledes en udvisningssag
eller en straffesag. Det er således først i denne del af kon-
trolprocessen, at opholdsretlige konsekvenser kan komme
på tale. Hvis udlændingemyndighederne på baggrund af den
målrettede kontrol indleder en sag om f.eks. inddragelse,
gælder de rettigheder, som følger af forvaltningsloven, her-
under partshøring mv.
5.2. Forslaget
Med henblik på at styrke udlændingemyndighedernes mu-
ligheder for at kontrollere, om betingelserne for meddelte
opholds- og/eller arbejdstilladelser løbende overholdes, og
at udlændinge, hvis opholdstilladelse f.eks. er inddraget, ik-
ke længere opholder sig eller arbejder ulovligt her i landet,
foreslås det, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fast-
holdelse og Rekrutterings adgang til at foretage samkøring
af oplysninger om udlændinge og herboende referenceperso-
ner (udlændinges ægtefæller/samlevere) udvides, således at
der tillige kan foretages registersamkøring af oplysninger
om andre personer og virksomheder (såvel kapitalselskaber
som enkeltmandsejede virksomheder), jf. de foreslåede æn-
dringer af udlændingelovens § 44 a, stk. 11, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.
Samkøring af oplysninger om andre personer og virksomhe-
der er f.eks. relevant i tilfælde, hvor en eller flere betingelser
for en opholdstilladelse knytter sig til denne anden person
eller virksomhed. Det gælder f.eks. i sager om opholdstilla-
delse som au pair, hvor det er en betingelse, at au pair-per-
sonen og den værtsfamilie, som au pair-personen har ophold
hos, bor på samme adresse. Oplysninger fra CPR om værts-
familiens bopælsforhold er i den forbindelse nødvendige for
at belyse, om bopælsbetingelsen er opfyldt.
For nogle typer af arbejdstilladelser gælder det, at de er
stedfæstet, hvilket vil sige, at udlændingen er meddelt op-
holds- og arbejdstilladelse med henblik på ansættelse hos én
bestemt arbejdsgiver. Samkøring med oplysninger fra ind-
komstregisteret om udlændingens ansættelsessted vil kunne
belyse, om denne betingelse for opholds- og arbejdstilladel-
sen overholdes, eller om udlændingen eventuelt arbejder et
andet eller flere steder.
Registersamkøring med oplysninger fra andre registre kan
endvidere belyse, om udlændinge, der ikke længere har en
opholds- og/eller arbejdstilladelse, fortsat opholder sig og
eventuelt arbejder her i landet. Findes der aktive data i f.eks.
indkomstregisteret om sådanne udlændinge, vil dette indike-
re, at udlændingen fortsat opholder sig og f.eks. arbejder
her, og det vil i den forbindelse – eftersom det i medfør af
udlændingelovens § 59, stk. 4, er strafbart at beskæftige en
udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med
de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser – være rele-
vant tillige at identificere udlændingens arbejdsgiver med
henblik på udlændingemyndighedernes vurdering af, om der
er grundlag for at indgive politianmeldelse mod den pågæl-
dende.
Som hidtil vil resultaterne af en registersamkøring ikke i sig
selv få opholdsretlige konsekvenser for de udlændinge, der
berøres af kontrollen. Resultaterne af en registersamkøring
vil heller ikke i sig selv få konsekvenser for f.eks. arbejdsgi-
vere, der beskæftiger udlændinge, hvis opholds- og/eller ar-
bejdstilladelse er inddraget, nægtet forlænget, bortfaldet el-
ler udløbet. Registersamkøring efter den foreslåede ændring
vil således – på samme måde som efter gældende ret – alene
give udlændingemyndighederne mulighed for at få kendskab
til et større antal sager, hvor der potentielt kan være proble-
mer med overholdelsen af betingelserne for opholds- og/
eller arbejdstilladelsen, og sager, hvor der potentielt kan væ-
14
re tale om ulovligt ophold og/eller arbejde. Kendskabet til
disse sager kan således danne grundlag for efterfølgende
sagsbehandling.
Der vil kunne foretages registersamkøring af oplysninger
om relevante fysiske personer (udlændinge og herboende re-
ferencepersoner) og virksomheder (såvel kapitalselskaber
som enkeltmandsejede virksomheder). I forhold til oplysnin-
ger om fysiske personer, enkeltmandsejede virksomheder
samt interessentskaber, hvor en eller flere af interessenterne
er en fysisk person, vil registersamkøring dog alene ske, så-
fremt de pågældende har modtaget forudgående information
om, at en sådan kontrol kan finde sted, jf. pkt. 5.3.3 neden-
for.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.
5.3. Forholdet til persondataloven
5.3.1. Lov om behandling af personoplysninger (persondata-
loven) gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, bl.a. for behandling
af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved
hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk
behandling af personoplysninger, der er eller vil blive inde-
holdt i et register.
Ved ”personoplysninger” forstås ifølge persondatalovens
§ 3, nr. 1, enhver form for information om en identificeret
eller identificerbar fysisk person. Definitionen indebærer, at
oplysninger om juridiske personer, herunder aktieselskaber,
anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde og foreninger
mv., falder uden for lovens almindelige regulering. Derimod
anses oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder og
interessentskaber med fysiske personer som interessenter for
omfattet af begrebet personoplysninger.
Persondataloven indeholder i § 5 en række grundlæggende
principper for behandling af personoplysninger. Det fremgår
af stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse
med god databehandlingsskik. Af stk. 2 og 3 fremgår det
bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkelig
angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må
være uforenelig med disse formål. Oplysninger, som be-
handles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke om-
fatte mere, end hvad der kræves til opfyldelsen af de formål,
hvortil oplysningerne indsamles, og til de formål, hvortil op-
lysningerne senere behandles.
Persondatalovens § 6 indeholder generelle betingelser for,
hvornår behandling af almindelige, ikke-følsomme per-
sonoplysninger må finde sted. Ifølge § 6, stk. 1, nr. 6, må
behandling af personoplysninger bl.a. finde sted, hvis be-
handlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en op-
gave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem op-
lysningerne videregives, har fået pålagt.
Efter Datatilsynets praksis vedrørende samkøring, som byg-
ger på en tilkendegivelse fra Folketingets Retsudvalgs flertal
i betænkning over lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om
ændring af lov om offentlige myndigheders registre (regi-
sterloven), er det bl.a. en forudsætning for samkøring i kon-
troløjemed, at myndighederne har et klart og utvetydigt rets-
grundlag at arbejde på. Det er endvidere en forudsætning, at
myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på
fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gæl-
dende. Det er endelig en forudsætning, at borgerne, som be-
røres af kontrolordningen, i almindelighed gøres opmærk-
som på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i
kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkø-
ring så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der er
omfattet af kontrolordningen, har fået meddelelse om kon-
trolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndighe-
den.
5.3.2. Det har hidtil været Udlændingestyrelsen, der på egne
og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings vegne ind-
henter og samkører oplysningerne fra de nævnte registre.
Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændin-
geloven (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring,
gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sag-
er i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehand-
ling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen
m.v.) blev der foretaget ændringer i udlændingeloven bl.a.
som følge af nedlæggelsen af det tidligere Ministerium for
Flygtninge, Indvandrere og Integration. Af forarbejderne
(lovforslag nr. L 104 af 2. marts 2012) fremgår det, at Ud-
lændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrut-
tering også fremover forventes at dele sags- og dokument-
håndteringssystemet EstherH. Af lovforslaget fremgår det
endvidere, at der vil ske en teknisk opdeling/afskærmning i
systemet, således at myndighederne ikke kan tilgå hinandens
sagsdokumenter mv. I forhold til samkøringer fremgår det af
lovforslaget, at disse af tekniske årsager vil blive foretaget
af Udlændingestyrelsen på vegne af Styrelsen for Fasthol-
delse og Rekruttering, indtil en opdeling/afskærmning i sy-
stemet sker.
Denne opdeling/afskærmning forventes etableret i løbet af
efteråret 2013, hvorefter Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering selv vil foretage registersamkøringer på denne
styrelses område.
Det er med lovforslaget forudsat, at registersamkøring som
hidtil gennemføres i overensstemmelse med persondatalo-
vens regler.
Udlændingemyndighederne vil således også fremover alene
indsamle og samkøre oplysninger fra de nævnte registre i
det omfang, det er nødvendigt og sagligt i forhold til de ty-
per af kontrol, som er indeholdt i udlændingelovens § 44 a,
stk. 11.
Ved indsamlingen af oplysninger om personer fra eksterne
registre (CPR, BBR og indkomstregisteret) vil personnum-
meret blive anvendt som entydig identifikation af den per-
son, der indhentes oplysninger om. Hensigten hermed er, at
ingen utilsigtede oplysninger indhentes, og at der er sikker-
15
hed for, at oplysningerne er knyttet til den korrekte person.
Det forudsættes i den forbindelse, at databehandlingen fin-
der sted i overensstemmelse med persondatalovens § 11 om
behandling af oplysninger om personnummer.
Det forudsættes endvidere, at de oplysninger, der af udlæn-
dingemyndighederne indhentes fra eksterne registre i forbin-
delse med en registersamkøring, og som ikke efterfølgende
skal anvendes i en kontrol i en sag om opholdstilladelse eller
ulovligt ophold eller arbejde, vil blive slettet, når udlændin-
gemyndighederne har konstateret, at oplysningerne ikke skal
anvendes, jf. herved persondatalovens § 5, stk. 5.
De myndigheder, hvis registre udlændingemyndighederne
indhenter oplysninger fra, vil ikke blive delagtiggjort i kon-
trolresultaterne. I tilfælde, hvor det vil være relevant at vide-
regive oplysning om et kontrolresultat til en anden forvalt-
ningsmyndighed, vil dette ske i overensstemmelse med de
gældende regler om videregivelse af sådanne oplysninger.
5.3.3. Som anført under pkt. 5.3.1 ovenfor følger det af Da-
tatilsynets praksis, at borgere, som berøres af en kontrolord-
ning, i almindelighed skal gøres opmærksom på myndighe-
dernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, in-
den kontrollen iværksættes.
I dag informeres udlændinge, der søger om opholds- eller
arbejdstilladelse her i landet, i ansøgningsskemaet om, at der
kan ske efterfølgende kontrol, herunder ved registersamkø-
ring, af, om betingelserne for opholds- og/eller arbejdstilla-
delsen overholdes. En tilsvarende information gives i den
del af ansøgningsskemaet, som den herboende referenceper-
son skal udfylde i forbindelse med en ansøgning om ægte-
fællesammenføring.
Herudover informeres der mere generelt på udlændingemyn-
dighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk om mulighe-
den for kontrol ved bl.a. registersamkøring.
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vil, hvis forslaget
vedtages, i det ansøgningsskema, som værtsfamilien i au
pair-sager skal udfylde, informere om, at der kan ske efter-
følgende kontrol, herunder ved registersamkøring, af, om
betingelserne for opholdstilladelsen overholdes.
I forhold til arbejdsgivere gør der sig det særlige forhold
gældende, at oplysninger om enkeltmandsejede virksomhe-
der og interessentskaber, hvor en eller flere af interessenter-
ne er en fysisk person, må anses for omfattet af persondata-
lovens anvendelsesområde, idet oplysninger om virksomhe-
den er personhenførbare til virksomhedens ejer(e). Denne
gruppe af virksomheder skal derfor – i modsætning til sel-
skaber med begrænset hæftelse, f.eks. et anparts- eller aktie-
selskab – modtage forudgående information om, at der kan
ske kontrol, herunder ved registersamkøring, af, om virk-
somheden beskæftiger udlændinge uden fornøden arbejdstil-
ladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte
betingelser.
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vil derfor, hvis
forslaget vedtages, i de sager, hvor en arbejdsgiver medvir-
ker til at udfylde ansøgers ansøgningsskema (typisk sager
om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæfti-
gelse), informere om, at der kan ske efterfølgende kontrol,
herunder ved registersamkøring, af, om betingelserne for
opholdstilladelsen overholdes.
For så vidt angår registersamkøring i forhold til sager, hvor
en arbejdsgiver ikke har medvirket til at udfylde ansøgers
ansøgningsskema – f.eks. opholdstilladelse på baggrund af
studier og familiesammenføring – forventes der etableret en
løsning, hvorefter der ved anmeldelse til registrering hos Er-
hvervsstyrelsen af enkeltmandsejede virksomheder og inte-
ressentskaber, hvor en eller flere af interessenterne er en fy-
sisk person, informeres bl.a. om, at der kan ske kontrol, her-
under ved registersamkøring, af, om de pågældende virk-
somheder beskæftiger udlændinge uden fornøden arbejdstil-
ladelse eller i strid med de for arbejdstilladelsen fastsatte be-
tingelser.
For at muliggøre registersamkøring med oplysninger i eks-
terne registre om allerede etablerede virksomheder med hen-
blik på kontrol af, at heller ikke sådanne virksomheder har
udlændinge uden fornøden arbejdstilladelse beskæftiget,
herunder ikke har udlændinge beskæftiget i strid med de for
arbejdstilladelsen fastsatte betingelser, forventes der tillige
etableret en løsning, hvorefter allerede etablerede enkelt-
mandsejede virksomheder og interessentskaber, hvor en el-
ler flere af interessenterne er en fysisk person, på grundlag
af oplysninger fra SKAT informeres om, at der kan foreta-
ges registersamkøring med henblik på kontrol af den nævnte
karakter.
I forhold til efterfølgende underretning af berørte personer
forudsættes det, at registersamkøring vil blive gennemført i
overensstemmelse med reglerne om oplysningspligt i per-
sondatalovens §§ 29 og 30. En eventuel fravigelse af per-
sondatalovens § 29 vil – på samme måde som efter gælden-
de ret – ske efter en konkret vurdering i hver enkelt sag af,
om den registreredes interesser findes at burde vige for af-
gørende hensyn til offentlige interesser, jf. persondatalovens
§ 30, stk. 2.
5.3.4. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering har allerede en teknisk løsning til registersam-
køring med oplysninger fra styrelsernes sags- og dokument-
håndteringssystem EstherH med oplysninger fra CPR, BBR
og indkomstregisteret.
Registersamkøringsløsningen er udviklet i overensstemmel-
se med bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikker-
hedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbe-
kendtgørelsen).
5.4. Forholdet til EU-retten
Det følger af artikel 27, stk. 3, i opholdsdirektivet, at værts-
medlemsstaten har mulighed for at anmode en EU-statsbor-
16
gers oprindelsesmedlemsstat og eventuelt andre medlems-
stater om oplysninger om den pågældendes eventuelle tidli-
gere straffe. Sådanne forespørgsler må dog ikke antage sy-
stematisk karakter.
Forbuddet mod at foretage systematisk kontrol i disse sager,
hvor det undersøges, om EU-statsborgeren udgør en risiko
for den offentlige orden eller sikkerhed, må antages også at
finde anvendelse på andre typer EU-sager, herunder sager
om familiesammenføring. Dette understøttes af, at det af op-
holdsdirektivets 23. indledende betragtning fremgår bl.a., at
omfanget af foranstaltninger af hensyn til den offentlige or-
den eller sikkerhed bør begrænses i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet. Dette proportionalitetsprincip
gælder i alle sager vedrørende opholdsret for EU-statsborge-
re og må antages at begrænse medlemsstaternes mulighed
for at foretage systematisk kontrol.
EU-retten forhindrer ikke medlemsstaterne i at efterforske
enkeltsager, hvor der er begrundet mistanke om misbrug.
EU-retten forhindrer heller ikke stikprøvekontrol. EU-retten
forbyder imidlertid systematisk kontrol, herunder systema-
tisk kontrol af enkelte etniske grupper. Medlemsstaterne kan
dog tage udgangspunkt i tidligere analyser og erfaringer, der
viser en klar sammenhæng mellem dokumenterede tilfælde
af misbrug og visse karakteristika for sådanne sager.
Der vil derfor – på samme måde som efter den gældende ad-
gang for udlændingemyndighederne til at foretage register-
samkøring – kun blive samkørt oplysninger vedrørende et
mindre antal sager, der er omfattet af EU-reglerne om retten
til fri bevægelighed for personer, svarende til stikprøvekon-
trol.
6. Ophævelse af adgangen til at indhente oplysninger i
Arbejdsmarkedsportalen
6.1 Gældende ret
Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 6, kan Justitsministeriet,
Beskæftigelsesministeriet, Udlændingestyrelsen, Udlændin-
genævnet og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
uden samtykke fra ansøgeren og den herboende person ind-
hente de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, som er nød-
vendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller
påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe ef-
ter udlændingeloven.
Bestemmelsen blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 89
af 30. januar 2007 om ændring af udlændingeloven og for-
skellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny
og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesam-
menføringssager og reform af studieområdet).
Arbejdsmarkedsportalen er en elektronisk internetportal, der
hører under Arbejdsmarkedsstyrelsen, og som er tilgængelig
for en række offentlige myndigheder. Portalen indeholder
oplysninger på personniveau om bl.a. udbetaling af offentlig
hjælp til forsørgelse.
6.2 Forslaget
Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL besluttede i 2010 at lukke
Arbejdsmarkedsportalen. Portalen har siden været under ud-
fasning, og oplysningerne i databasen opdateres ikke længe-
re.
De i udlændingelovens § 44 a, stk. 6, nævnte myndigheder
anvender derfor ikke længere Arbejdsmarkedsportalen. De
oplysninger om udbetaling af offentlig forsørgelse, som ud-
lændingemyndighederne tidligere indhentede fra Arbejds-
markedsportalen, indhentes nu i stedet fra SKATs indkomst-
register.
Det foreslås på den baggrund, at § 44 a, stk. 6, i udlændin-
geloven ophæves.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.
7. Bemyndigelse af Udlændingestyrelsen til at fastsætte
regler om forsørgelse af asylansøgere
7.1. Gældende ret
Udlændinge, der opholder sig i Danmark som asylansøgere,
får efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, udgifterne til un-
derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingestyrelsen. Det samme gælder udlændinge med
ulovligt ophold, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsør-
gelsen af den pågældende, jf. § 42 a, stk. 2.
Efter § 42 a, stk. 4, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsen be-
stemme, at en udlænding, der opholder sig her i landet som
asylansøger eller uden lovligt ophold, og som har tilstrække-
lige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin fami-
lies udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser. Udlændingestyrelsen kan endvidere efter 2. pkt. på-
lægge en udlænding at betale udgifterne til udlændingens el-
ler dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæs-
sige ydelser eller ophold på eller i tilknytning til et indkvar-
teringssted omfattet af stk. 5, såfremt udlændingen har til-
strækkelige midler hertil.
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 3. pkt., kan Udlæn-
dingestyrelsen fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde
en udlænding som nævnt i 1. pkt. ikke skal have dækket sin
eller sin families udgifter til underhold og nødvendige sund-
hedsmæssige ydelser, og om, i hvilke tilfælde en udlænding
som nævnt i 2. pkt. kan pålægges at betale udgifterne hertil.
Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer
for beregningen af udgifter til underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser, herunder fastsætte gennemsnits-
takster for en given ydelse over en given periode.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 831 af 2.
september 2009 om betaling af udgifter til underhold af
asylansøgere m.fl.
Asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold er således
ikke omfattet af det danske sygesikringssystem og har ikke
17
adgang til samme sundhedsydelser som personer med lov-
ligt ophold i Danmark.
For så vidt angår akut sundhedsbehandling, f.eks. i forbin-
delse med trafikuheld eller lignende, er asylansøgere og ud-
lændinge med ulovligt ophold ligestillet med personer med
lovligt ophold. Udgifter til akut sundhedsbehandling afhol-
des af regionerne, jf. sundhedslovens § 80.
De sundhedsmæssige ydelser, som Udlændingestyrelsen
dækker udgifterne til, omfatter således behandling, som an-
ses for nødvendig, men ikke akut. Det kan f.eks. være hospi-
talsbehandling, behandling ved speciallæger, psykologbe-
handling, tandlægebehandling mv. I praksis anses en sund-
hedsmæssig ydelse eller behandling for nødvendig, hvis den
er smertelindrende eller uopsættelig. En behandling anses
for uopsættelig, hvis den ikke kan vente, fordi tilstanden el-
lers kan indebære ikke ubetydelige risici for livsvarige mén,
udvikling af svær progression af sygdom eller kronificering
af tilstanden. Som eksempel på smertelindrende behandling
kan nævnes tandlægebehandling for huller i tænderne.
Udlændingestyrelsens forpligtelse til at dække udgifterne til
underhold af asylansøgere og udlændinge med ulovligt op-
hold, jf. § 42 a, stk. 1 og 2, omfatter også nødvendige socia-
le foranstaltninger, da sådanne udlændinge ikke er omfattet
af den almindelige lovgivning på det sociale område, herun-
der serviceloven. En social foranstaltning kan være nødven-
dig, hvis den – under hensyn til det midlertidige ophold som
asylansøger – må anses for væsentlig for den pågældende
persons livsvilkår. Som eksempler på nødvendige sociale
foranstaltninger kan nævnes personlig pleje og praktisk
hjælp til personer med betydelig nedsat funktionsevne, om-
sorg for og pædagogisk arbejde med børn samt specialun-
dervisning af handicappede børn.
For så vidt angår uledsagede mindreårige asylansøgere og
mindreårige børn af asylansøgere er Udlændingestyrelsens
praksis mere lempelig, således at der af humanitære grunde
ikke nødvendigvis stilles krav om, at en sundhedsmæssig
behandling skal være uopsættelig eller smertelindrende. På
samme måde er praksis mere lempelig, når der er tale om
sociale foranstaltninger i forhold til uledsagede mindreårige
asylansøgere og mindreårige børn af asylansøgere.
Udgifter til ikke akutte, men nødvendige, sundhedsmæssige
ydelser og sociale foranstaltninger i forhold til asylansøgere
og udlændinge med ulovligt ophold i Danmark dækkes såle-
des af Udlændingestyrelsen. Det sker enten via de takster,
der er fastsat i operatørkontrakterne og udbetales til operatø-
rerne i forhold til antallet af beboere mv., eller på Udlændin-
gestyrelsens godkendelse efter ansøgning.
En række behandlinger og foranstaltninger kan umiddelbart
iværksættes af det sundhedsfaglige eller socialfaglige perso-
nale hos indkvarteringsoperatørerne. Det gælder f.eks. tand-
lægebehandling, behandling ved alment praktiserende læge
og speciallæger. Øvrige behandlinger eller foranstaltninger
kan alene iværksættes af operatøren efter forudgående god-
kendelse af Udlændingestyrelsen. Ansøgninger indsendes til
Udlændingestyrelsen af det sundhedsfaglige eller socialfag-
lige personale hos operatørerne på vegne af asylansøgerne.
Udlændingestyrelsen traf i 2012 ca. 4.800 afgørelser i sager
om godkendelse af sundhedsmæssige eller sociale ydelser til
asylansøgere. I 2013 forventer Udlændingestyrelsen at træf-
fe ca. 3.100 afgørelser. Den forventede nedgang skyldes, at
operatørerne har fået en udvidet kompetence til at iværksæt-
te sundhedsmæssige behandlinger uden forudgående fore-
læggelse for Udlændingestyrelsen.
Der er afsat ca. 120 mio. kr. på finansloven for 2013 til god-
kendelseskrævende sundhedsmæssige og sociale ydelser til
asylansøgere m.fl. Udlændingestyrelsens afgørelser træffes
på grundlag af administrative retningslinjer, som er fastsat
af Udlændingestyrelsen efter drøftelse med bl.a. Sundheds-
styrelsen.
7.2. Forslaget
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det være hensigtsmæs-
sigt at styrke retssikkerheden på dette område, som i praksis
kan have stor betydning for den enkelte udlænding. Efter
ministeriets opfattelse bør der således fastsættes regler, som
tydeliggør for den enkelte udlænding og dennes eventuelle
repræsentant, hvilke rettigheder den pågældende har, og ef-
ter hvilke kriterier og procedurer den enkelte kan forvente at
få stillet sundhedsmæssige ydelser til rådighed. Efter Justits-
ministeriets opfattelse bør en sådan detailregulering fastsæt-
tes i en bekendtgørelse.
Den nuværende bemyndigelse i § 42 a, stk. 4, 3. og 4. pkt.,
foreslås derfor udvidet, således at Udlændingestyrelsen også
kan fastsætte regler om, hvornår og hvordan en asylansøger
eller udlænding uden lovligt ophold får dækket udgifterne til
underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.
Det forudsættes, at bemyndigelsen bl.a. vil blive anvendt til
ved bekendtgørelse at fastsætte regler, som nærmere uddy-
ber, hvad der skal forstås ved underhold, herunder nødven-
dige sociale foranstaltninger, og nødvendige sundhedsmæs-
sige ydelser.
Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastlægge,
hvilke typer behandling og foranstaltninger som operatører-
ne har ansvaret for og selv kan iværksætte, og hvilke der
alene kan iværksættes efter forudgående godkendelse i Ud-
lændingestyrelsen. Bemyndigelsen vil endelig blive anvendt
til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger og dokumenter
der normalt skal være tilvejebragt, for at en ansøgning kan
behandles.
De regler, som Udlændingestyrelsen vil fastsætte i medfør
af den foreslåede bestemmelse, vil indebære en videreførel-
se af styrelsens nuværende praksis på området som beskre-
vet ovenfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.
18
8. Kompetence og klageadgang i forbindelse med afgø-
relser om nedsættelse af den økonomiske sikkerhed
8.1. Gældende ret
Opholdstilladelse som ægtefællesammenført er som ud-
gangspunkt betinget af, at den herboende person stiller øko-
nomisk sikkerhed for 50.000 kr. til dækning af eventuelle
fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv so-
cialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. udlændin-
gelovens § 9, stk. 4.
Den økonomiske sikkerhed kan efter anmodning nedsættes
med 20.000 kr., når udlændingen inden 6 måneder fra ud-
lændingens tilmelding til folkeregistret har bestået en dansk-
prøve på A1-niveau. Den økonomiske sikkerhed kan ned-
sættes med yderligere 10.000 kr., når udlændingen inden 15
måneder fra tilmeldingen til folkeregistret har bestået en
danskprøve på A2-niveau, og endelig kan den økonomiske
sikkerhed nedsættes med yderligere 10.000 kr., når udlæn-
dingen har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9, stk.
31-33.
Det er i forarbejderne til de nævnte bestemmelser forudsat,
at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om
nedsættelse af sikkerheden, jf. lovforslag nr. L 104 af 2.
marts 2012 (vedtaget som lov nr. 418 af 12. maj 2012).
Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr.
646 af 21. juni 2012 om sikkerhedsstillelse efter udlændin-
gelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4,
til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven.
8.2. Forslaget
Justitsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at kom-
petencen til at træffe afgørelse om nedsættelse af den øko-
nomiske sikkerhed fremgår direkte af lovteksten. Med den
foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 31-33, jf.
forslagets § 1, nr. 3, fremgår det af bestemmelserne, at det er
kommunalbestyrelsen, der er den kompetente myndighed på
området.
Forslaget indebærer ikke nogen ændring af gældende ret, og
kommunalbestyrelsen vil således også fremover efter an-
modning skulle nedsætte den økonomiske sikkerhed, hvis
betingelserne for at nedsætte sikkerhedsstillelsen er opfyldt.
Foreligger der dokumentation for, at udlændingen har bestå-
et den relevante danskprøve inden for fristerne, skal kom-
munalbestyrelsen som hidtil anmode det kontoførende pen-
geinstitut eller det pengeinstitut, der har stillet anfordrings-
garantien, om at nedsætte den økonomiske sikkerhed eller
om at frigive den relevante del af det deponerede beløb.
Kommunalbestyrelsens afgørelser er baseret på klare og ob-
jektive kriterier uden skønsmæssige elementer af betydning.
På den baggrund finder Justitsministeriet det ubetænkeligt at
afskære klageadgangen på området.
Det foreslås derfor, at der i udlændingeloven indsættes en
bestemmelse om, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter
udlændingelovens § 9, stk. 31-33, ikke kan påklages til an-
den administrativ myndighed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 16 og 24.
9. Udvidelse af Udlændingenævnets kompetence
9.1. Overførsel af klagesager fra Justitsministeriet til Ud-
lændingenævnet
9.1.1. Gældende ret
Ved lov nr. 571 af 18. juni 2012 om ændring af udlændin-
geloven og lov om kommunale og regionale valg (Oprettelse
af Udlændingenævnet samt valgret og valgbarhed til kom-
munale og regionale valg m.v.) blev Udlændingenævnet op-
rettet.
Udlændingenævnet har siden lovens ikrafttræden den 1. ja-
nuar 2013 virket som klagenævn for bl.a. Udlændingestyrel-
sens afgørelser om familiesammenføring, tidsubegrænset
opholdstilladelse, administrativ ud- og afvisning samt visse
andre afgørelser.
Før Udlændingenævnets etablering var klageadgangen tilret-
telagt således, at klager over de af Udlændingestyrelsens af-
gørelser, som Udlændingenævnet behandler i dag, blev be-
handlet af Justitsministeriet.
Justitsministeriet er fortsat klageinstans for en række afgø-
relser truffet af Udlændingestyrelsen. Således kan bl.a. Ud-
lændingestyrelsens afgørelser om ophævelse af indrejsefor-
bud og afslag på ansøgninger om fremmedpas påklages til
Justitsministeriet. Det samme gælder Udlændingestyrelsens
afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse
under henvisning til manglende medvirken til afgivelse af
biometriske data samt afgørelser om lovligt forfald i forbin-
delse med danskprøvekravene i ægtefællesammenføringssa-
ger.
Justitsministeriet behandler herudover klager over politiets
afgørelser om afvisning ved indrejsen.
9.1.2. Forslaget
De klagesager, der er omtalt under pkt. 9.1.1, og som Ju-
stitsministeriet behandler i dag, knytter sig til eller har lig-
hed med de klagesager, Udlændingenævnet behandler.
Justitsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæs-
sigt at overføre klagesagerne på de nævnte områder fra Ju-
stitsministeriet til Udlændingenævnet, således at klagesags-
behandlingen samles hos Udlændingenævnet.
Det foreslås i overensstemmelse hermed, at Udlændingesty-
relsens afgørelser om ophævelse af indrejseforbud, jf. ud-
lændingelovens § 32, stk. 7 og 9, skal kunne påklages til
Udlændingenævnet i stedet for Justitsministeriet.
19
Endvidere foreslås det, at Udlændingestyrelsens afgørelser
om udstedelse af fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørel-
sens §§ 6 og 7, skal kunne påklages til Udlændingenævnet i
stedet for Justitsministeriet.
Det foreslås herudover, at kompetencen til at behandle kla-
ger over Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af
ansøgninger om opholdstilladelse under henvisning til
manglende medvirken til afgivelse af biometriske data, jf.
udlændingelovens § 47 b, samt afgørelser om lovligt forfald
i forbindelse med danskprøvekravene i ægtefællesammenfø-
ringssager, jf. udlændingelovens § 9, stk. 30 og 32, overfø-
res fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet.
Endelig foreslås det, at politiets afgørelser om afvisning ved
indrejsen, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1-4, i lighed med
Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning efter § 28
skal kunne påklages til Udlændingenævnet i stedet for Ju-
stitsministeriet.
Som det gælder for de afgørelser, der i dag kan påklages til
Udlændingenævnet, vil det også gælde for de sagstyper, der
foreslås overført fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet,
at klagen som udgangspunkt skal være indgivet inden 8 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23 og 26-29.
9.2. Overførsel af bemyndigelse til at fastsætte forretnings-
orden
9.2.1. Gældende ret
Udlændingenævnets forretningsorden fastsættes af justitsmi-
nisteren efter forhandling med beskæftigelsesministeren, jf.
udlændingelovens § 52 a, stk. 10.
I medfør af udlændingelovens § 52 a, stk. 10, er der fastsat
bekendtgørelse nr. 1208 af 14. december 2012 om forret-
ningsorden for Udlændingenævnet. Bekendtgørelsen inde-
holder bestemmelser om bl.a. Udlændingenævnets sammen-
sætning og organisation, beskikkelse af nævnsmedlemmer,
nævnets kompetence samt nævnets virksomhed.
9.2.2. Forslaget
For at understrege Udlændingenævnets uafhængighed fore-
slås det at give Udlændingenævnet bemyndigelse til selv at
fastsætte sin forretningsorden.
Udlændingenævnet vil i medfør af den foreslåede bemyndi-
gelse fastsætte en ny forretningsorden for Udlændingenæv-
net, der som den gældende forretningsorden vil indeholde
bestemmelser om bl.a. Udlændingenævnets sammensætning
og organisation, beskikkelse af nævnsmedlemmer, nævnets
kompetence, herunder de foreslåede ændringer af nævnets
kompetence, jf. pkt. 9.1.2 ovenfor, samt om nævnets virk-
somhed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25.
10. Ændring af Udlændingestyrelsens forpligtelse til at
iværksætte eftersøgning af familie til uledsagede min-
dreårige udlændinge
10.1. Gældende ret
10.1.1. Udlændingeloven
Det følger af udlændingelovens § 56 a, stk. 9, at Udlændin-
gestyrelsen med samtykke fra en uledsaget mindreårig ud-
lænding iværksætter en eftersøgning af den pågældendes
forældre eller andet familiemæssige netværk, medmindre
den pågældende kan tage ophold på et modtage- og om-
sorgscenter i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Be-
stemmelsen omfatter uledsagede mindreårige asylansøgere
og uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig i
Danmark uden et lovligt opholdsgrundlag, dog ikke uledsa-
gede mindreårige fra EU-/EØS-landene.
Pligten til at iværksætte eftersøgning indtræder, hvis den
mindreårige ikke ved, hvor den pågældendes forældre eller
anden familie opholder sig, og den mindreårige giver sam-
tykke til eftersøgning. Det er endvidere en forudsætning, at
det kan antages, at den mindreårige har forældre eller anden
familie i hjemlandet. Det vil f.eks. ikke være tilfældet, hvis
der foreligger sikre oplysninger om, at forældrene er døde.
Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 10, skal en eftersøgning
sættes i værk uanset samtykke, hvis den uledsagede min-
dreårige har været udsat for menneskehandel, medmindre
særlige grunde taler imod det. Særlige grunde kan være op-
lysninger om, at den mindreåriges forældre har medvirket til
menneskehandlen. Derudover skal eftersøgning sættes i
værk uanset samtykke, hvis ganske særlige grunde i øvrigt
taler for det.
Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 11, kan eftersøgningen
ske i samarbejde med en organisation, der er godkendt af ju-
stitsministeren. Udlændingestyrelsen foretager således ikke
selve eftersøgningen, men er forpligtet til at få eftersøgnin-
gen iværksat via relevante parter. Eftersøgning kan endvide-
re foretages via Udenrigsministeriet, hvis der er tale om lan-
de, hvor Udenrigsministeriet har mulighed for at assistere.
Dette vurderes konkret i hvert konkret tilfælde.
Formålet med de gældende bestemmelser i udlændingeloven
er at sikre, at der iværksættes en eftersøgning af uledsagede
mindreåriges forældre eller anden familie, når de pågælden-
de f.eks. på grund af krig eller andre kriser i hjemlandet er
blevet adskilt og har mistet kontakten, således at genfor-
ening forhåbentlig kan finde sted. Til grund herfor ligger en
betragtning om, at det er af meget væsentlig betydning for et
barns psykiske velbefindende og videre udvikling at have
klarhed over sine forældres situation.
Derfor anmoder Udlændingestyrelsen om en uledsaget min-
dreårigs samtykke til at iværksætte en eftersøgning, når der
er udpeget en personlig repræsentant for den pågældende,
og der foreligger tilstrækkelige oplysninger om forældrene
eller familien til, at Udlændingestyrelsen kan vurdere, om
20
der er grundlag for at sætte en eftersøgning i værk. Typisk
vil de betingelser være opfyldt under en asylsamtale. Ud-
lændingestyrelsen vejleder i den forbindelse den uledsagede
mindreårige udlænding om mulighederne for at få eftersøgt
familie gennem Udenrigsministeriet og om mulighederne
for at få eftersøgt familie via Røde Kors’ internationale ef-
tersøgningstjeneste. Udlændingestyrelsen har udarbejdet
vejledningsmateriale om sin forpligtelse til at iværksætte ef-
tersøgning til både de uledsagede mindreårige og deres per-
sonlige repræsentanter, og repræsentanterne bliver informe-
ret om ordningen som en del af uddannelseskurserne for
personlige repræsentanter.
Således orienterer Udlændingestyrelsen uledsagede min-
dreårige udlændinge om, at der kan iværksættes eftersøg-
ning af de pågældendes familie gennem Udenrigsministeri-
et, hvis familien opholder sig i et land, hvor Udenrigsmini-
steriet har mulighed for at bistå hermed. Hvis den uledsage-
de mindreårige samtykker til det, bliver der iværksat efter-
søgning via Udenrigsministeriet i sådanne tilfælde.
Hvis familien til en uledsaget mindreårig opholder sig i et
land, hvor Udenrigsministeriets muligheder for at foretage
eftersøgning aktuelt er begrænsede eller ikke til stede, orien-
terer Udlændingestyrelsen ligeledes herom. I sådanne tilfæl-
de vil den mindreårige dog have mulighed for selv at sætte
en eftersøgning i værk via Røde Kors.
10.1.2. International regulering
Den i udlændingelovens § 56 a, stk. 9, foreskrevne forplig-
telse til at eftersøge forældre til en uledsaget mindreårig ud-
lænding gennemfører artikel 22 i FN’s konvention af 20. no-
vember 1989 om Barnets Rettigheder, som Danmark ratifi-
cerede i 1991.
Ifølge artikel 22 skal deltagerstaterne tage passende for-
holdsregler til at sikre, at et barn, som søger flygtningesta-
tus, eller som anses som flygtning i overensstemmelse med
gældende international eller national ret og praksis, uanset
om det kommer alene eller er ledsaget af sine forældre eller
af en anden person, får passende beskyttelse og humanitær
bistand og nyder de rettigheder, som er angivet i konventio-
nen og i andre internationale instrumenter vedrørende men-
neskerettigheder eller humanitære forhold, hvori den pågæl-
dende stat deltager.
Artikel 22 foreskriver endvidere, at deltagerstaterne med
ovenstående for øje og i det omfang, de anser det for passen-
de, skal samarbejde om enhver bestræbelse udfoldet af FN
og andre ansvarlige mellemstatslige organisationer eller pri-
vate organisationer, der samarbejder med FN, med henblik
på at beskytte og bistå et sådant barn og på at spore foræl-
drene eller andre medlemmer af familien til ethvert barn, der
er flygtning, med det formål at opnå de oplysninger, der er
nødvendige for, at barnet skal kunne genforenes med sin fa-
milie. Såfremt ingen af forældrene eller andre familiemed-
lemmer kan findes, skal barnet nyde samme beskyttelse som
ethvert andet barn, der permanent eller midlertidigt er afskå-
ret fra sine familiemæssige omgivelser uanset årsagen, i
overensstemmelse med konventionen.
Efter FN’s Børnekonvention er en stat således forpligtet til
at samarbejde med FN og andre organisationer med henblik
på at hjælpe et barn til at spore og blive genforenet med for-
ældre eller anden familie, inden for de rammer, som staten
selv finder passende.
Det fremgår endvidere af UNHCR’s retningslinjer om be-
handling af asylansøgninger fra uledsagede mindreårige ud-
lændinge (United Nations High Commissioner for Refu-
gee’s Guidelines on Policies and Procedures in dealing with
Unaccompanied Children Seeking Asylum, 1997), at
UNHCR anser det for særdeles væsentligt, at uledsagede
mindreårige asylansøgere får hjælp til at søge og kommuni-
kere med deres familiemedlemmer. Eftersøgning af forældre
eller anden familie til barnet bør påbegyndes så tidligt som
muligt, idet der dog i den forbindelse skal tages højde for
den eventuelle risiko, man kan udsætte familien i hjemlan-
det for. UNHCR anbefaler, at det nationale Røde Kors eller
Internationalt Røde Kors i fornødent omfang anmodes om
bistand.
Efter artikel 10, stk. 4, litra c, i Europarådets konvention af
16. maj 2005 om indsatsen mod menneskehandel, som Dan-
mark ratificerede den 30. august 2007, skal medlemsstaterne
gøre deres bedste for at finde et menneskehandlet barns fa-
milie, når det er i barnets tarv. Medlemsstaterne skal tage
skridt hertil hurtigst muligt efter, at barnet er identificeret
som et offer for menneskehandel.
Denne bestemmelse er gennemført i udlændingelovens § 56
a, stk. 10.
10.2. Praktiske problemer forbundet med Udlændingestyrel-
sens forpligtelse til at iværksætte eftersøgning
Det har i praksis vist sig meget vanskeligt for Udlændinge-
styrelsen at opfylde forpligtelsen til at iværksætte eftersøg-
ninger i samtlige sager, hvor det er relevant at eftersøge fa-
milie, fordi den mindreårige ikke kender familiens opholds-
sted og giver samtykke til eftersøgning. Det gælder, selv om
der er forsøgt at finde konkrete løsninger og anvendt betrag-
telige ressourcer i den forbindelse. Det skyldes, at der ikke
har kunnet findes samarbejdspartnere eller operatører, der
kan udføre opgaven på det foreliggende grundlag i flere af
de lande, hvorfra hovedparten af de uledsagede mindreårige
kommer.
Røde Kors’ internationale eftersøgningstjeneste er en vigtig
og unik organisation på eftersøgningsområdet, fordi tjene-
sten har meget lang erfaring, og fordi der gøres brug af et
omfattende globalt netværk. Det er imidlertid alene en uled-
saget mindreårig selv, der – eventuelt bistået af sin personli-
ge repræsentant – kan iværksætte eftersøgning af sine foræl-
dre eller familie via tjenesten, fordi Røde Kors betragter ef-
tersøgninger som et personligt og fortroligt anliggende. Ud-
lændingestyrelsen kan derfor ikke anmode Røde Kors om at
sætte en eftersøgning i værk og derigennem opfylde sin for-
21
pligtelse hertil. Eftersøgninger via Røde Kors kan således
ikke ske på Udlændingestyrelsens initiativ, og Udlændinge-
styrelsen modtager heller ikke oplysninger fra Røde Kors
om en eventuel iværksat eftersøgning. Udlændingestyrelsens
vejledning af de uledsagede mindreårige om eftersøgninger i
dette regi opfylder heller ikke Udlændingestyrelsens forplig-
telse, fordi styrelsen ikke får iværksat eftersøgningen.
Som det fremgår af pkt. 10.1.1 ovenfor, kan eftersøgninger
iværksættes via Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet
foretager ikke fysisk eftersøgning af slægtninge, men har i
visse sager mulighed for at indhente informationer gennem
offentlige registre med henblik på at lokalisere slægtninge.
Det kan være forbundet med vanskeligheder at foretage så-
danne eftersøgninger.
Udenrigsministeriet kan endvidere kun bistå Udlændinge-
styrelsen i de lande, hvor Udenrigsministeriet har en repræ-
sentation med dansk udsendt personale, og hvor repræsenta-
tionen har en fast godkendt kilde det pågældende sted. Be-
stræbelserne på at få iværksat eftersøgning skal ske under
iagttagelse af, at uledsagede mindreårige ofte vil have en
asylsag under behandling i Danmark. Derfor kan hverken
Udenrigsministeriet – og i øvrigt heller ikke den organisati-
on, der eventuelt udfører eftersøgningen – rette henvendelse
til hjemlandets myndigheder for at få hjælp til at finde den
mindreåriges familie, og eftersøgningen skal endvidere ske
uden at eksponere familien.
Uanset de vanskeligheder, der aktuelt er forbundet med at
foretage eftersøgninger i visse lande, har Udlændingestyrel-
sen og Udenrigsministeriet således fortsat – og fortsætter –
samarbejdet om eftersøgning af familie til uledsagede min-
dreårige i det omfang, det er muligt.
For at opfylde forpligtelsen til at iværksætte eftersøgninger
indgik Udlændingestyrelsen i sommeren 2010 en aftale med
International Organization for Migration (IOM) om efter-
søgning af familiemedlemmer. Med aftalen blev der etable-
ret en pilotordning, der omfatter hjemlandene for hovedpar-
ten af de uledsagede mindreårige, der i dag indrejser i Dan-
mark, herunder Afghanistan. Eftersøgninger i dette regi har
imidlertid ligeledes vist sig vanskelige at gennemføre i prak-
sis. Det skyldes navnlig forholdene i de mindreåriges hjem-
lande. IOM er bl.a. forhindret i at operere i visse provinser i
Afghanistan på grund af sikkerhedssituationen dér. Der-
udover kan IOM som følge af sine databeskyttelsesprincip-
per ikke videregive oplysninger om eftersøgningsresultater
til Udlændingestyrelsen uden skriftligt samtykke fra både
den mindreårige og de lokaliserede familiemedlemmer. I de
få sager, hvor IOM indtil videre har lokaliseret familiemed-
lemmer, har skriftligt samtykke ikke foreligget.
10.3. Forslaget
Formålet med de foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 56 a er at sikre overensstemmelse mellem Udlændingesty-
relsens forpligtelser i forbindelse med eftersøgning af uled-
sagede mindreåriges forældre eller anden familie og de fak-
tiske muligheder, som udlændingemyndighederne har for at
opfylde forpligtelserne.
Som beskrevet ovenfor i afsnit 10.2 har Udlændingestyrel-
sens forpligtelse til at iværksætte eftersøgning efter de gæl-
dende bestemmelser i udlændingeloven vist sig meget van-
skelig at opfylde i praksis, uanset de omfattende konkrete
bestræbelser herpå. Dette skyldes særligt, at Røde Kors’ Ef-
tersøgningstjeneste – som i realiteten er den eneste globale
aktør på området – betragter eftersøgninger som et person-
ligt og fortroligt anliggende og derfor kun vil iværksætte ef-
tersøgning på den mindreåriges eget initiativ. Udlændinge-
styrelsen kan derfor ikke anmode Røde Kors om at sætte en
eftersøgning i værk.
Som det fremgår af pkt. 10.1.2 ovenfor, har eftersøgnings-
pligten baggrund i artikel 22 i FN’s Børnekonvention, hvor-
efter deltagerstaterne i det omfang, de anser det for passen-
de, bl.a. skal bistå et uledsaget flygtningebarn med at spore
forældrene eller andre familiemedlemmer med det formål at
opnå de oplysninger, der er nødvendige, for at barnet kan
søges genforenet med sin familie.
Efter Justitsministeriets opfattelse pålægger Børnekonven-
tionen ikke medlemsstaterne pligt til at iværksætte en efter-
søgning af familie til uledsagede mindreårige. Staterne for-
pligtes derimod til at bistå barnet med at få sat eftersøgning
i værk. Derudover følger det af konventionen, at staterne
skal bistå med eftersøgning i det omfang, staterne finder det
passende.
Efter Justitsministeriets opfattelse er Udlændingestyrelsen
efter de gældende regler i udlændingeloven forpligtet i vide-
re omfang, end det følger af Børnekonventionen. Denne om-
stændighed bør ses i sammenhæng med de praktiske vanske-
ligheder for Udlændingestyrelsen med at opfylde forpligtel-
sen. Endvidere må det tages i betragtning, at formålet med
reglerne om eftersøgning er at hjælpe børn til at få oplysnin-
ger om forsvunden familie for om muligt at blive genfore-
net, hvorfor myndighedernes bestræbelser bør sættes i for-
hold til det enkelte barns aktive ønske.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør bestemmelserne der-
for ændres således, at Udlændingestyrelsen normalt ikke er
forpligtet til på eget initiativ at iværksætte eftersøgning, og
således at Udlændingestyrelsen heller ikke er forpligtet her-
til i videre omfang, end det er praktisk muligt.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 56 a, stk. 9, således
at Udlændingestyrelsens forpligtelse til at iværksætte en ef-
tersøgning i stedet bliver en forpligtelse til at bistå en uled-
saget mindreårig med at sætte eftersøgningen i værk. Der-
med vil det ikke længere være Udlændingestyrelsen, der ale-
ne har ansvaret for og skal tage initiativet til at få iværksat
en eftersøgning, og som alene har handlepligten i den for-
bindelse.
Udlændingestyrelsen vil derimod fremover have pligt til at
vejlede den mindreårige grundigt om mulighederne for at få
iværksat en eftersøgning. Desuden vil Udlændingestyrelsen
22
være forpligtet til at bistå den uledsagede mindreårige med
at komme i kontakt med den organisation mv., som vurderes
bedst at kunne gennemføre eftersøgningen, f.eks. Røde
Kors’ Eftersøgningstjeneste. Den mindreåriges personlige
repræsentant vil som hidtil blive inddraget og bistå den min-
dreårige i denne proces.
Erfaringsmæssigt er det af meget væsentlig betydning for
den mindreåriges psykiske velbefindende og videre udvik-
ling at have overblik over sin families situation. Vejledning
af den mindreårige om mulighederne for at få iværksat en
eftersøgning skal derfor ske hurtigst muligt og bør som ud-
gangspunkt finde sted allerede i forbindelse med den indle-
dende oplysnings- og motivsamtale, hvor der som udgangs-
punkt er en bisidder fra Dansk Røde Kors og en tolk til
stede.
Udlændingestyrelsen vil som hidtil kunne anmode Uden-
rigsministeriet om bistand til at eftersøge en uledsaget min-
dreårig udlændings forældre eller anden familie. Eftersøg-
ning kan endvidere fortsat være et led i den forberedte hjem-
sendelse via IOM, som er et tilbud til uledsagede mindreåri-
ge, der skal rejse ud af Danmark. Accept af tilbuddet forud-
sætter den mindreåriges samarbejde om hjemrejseforbered-
elserne, herunder ved aktiv medvirken til at fremskaffe op-
lysninger om en eventuel families opholdssted.
Som hidtil vil spørgsmålet om, hvorvidt en eftersøgning er
iværksat, ikke i sig selv have indflydelse på udlændinge-
myndighedernes behandling af en ansøgning om opholdstil-
ladelse, men konkrete oplysninger om den uledsagede min-
dreåriges families skæbne eller opholdssted vil fortsat kunne
indgå i en eventuel sag om opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 3, f.eks. hvis der med eftersøgning frem-
kommer sikre oplysninger om, at forældrene er døde.
Det foreslås endvidere at ændre Udlændingestyrelsens for-
pligtelse efter udlændingelovens § 56 a, stk. 10, således at
Udlændingestyrelsen ikke vil være forpligtet til at iværksæt-
te eftersøgning af familie til uledsagede mindreårige, der er
ofre for menneskehandel, i videre omfang end det er prak-
tisk muligt. Som hidtil vil Udlændingestyrelsen fortsat have
en pligt til at sætte eftersøgning i værk i tilfælde af menne-
skehandel, eller hvis særlige grunde i øvrigt taler for efter-
søgning, dog kun hvis det er muligt. I givet fald vil eftersøg-
ning således fortsat skulle iværksættes uafhængigt af, om
den mindreårige samtykker hertil. Det afgørende vil fortsat
være, om en eftersøgning vil være i den mindreåriges bedste
interesse.
Udlændingestyrelsen skal derfor fortsætte bestræbelserne på
at indgå i et samarbejde med organisationer, Udenrigsmini-
steriet eller andre med henblik på at eftersøge forældre eller
familie til et uledsaget mindreårigt offer for menneskehan-
del, hvis det er i den mindreåriges interesse, eller hvis der i
øvrigt foreligger særlige grunde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32-34.
11. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for det offentlige af betydning.
12. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
13. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget får begrænsede administrative konsekvenser
for borgerne. Lovforslaget indebærer en begrænsning i bor-
gernes mulighed for at vælge, hvordan de vil indgive ansøg-
ninger til Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering. Størstedelen af ansøgerne anvender allere-
de i dag papirbaserede ansøgningsskemaer eller digitale an-
søgningsløsninger. Det må dog forventes, at visse borgere
skal bruge tid på at indrette sig på de nye formkrav til an-
søgninger.
14. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
15. Forholdet til EU-retten
Ifølge artikel 3, stk. 3, i EU’s Resolution af 26. juni 1997
om uledsagede mindreårige, der er statsborgere i tredjelan-
de, bør medlemsstaterne med henblik på genforening gøre
en indsats for så hurtigt som muligt at spore familiemedlem-
mer til en uledsaget mindreårig eller finde frem til familie-
medlemmernes opholdssted, uden at dette berører spørgsmå-
let om den mindreåriges retsstilling eller spørgsmålet om,
hvorvidt en eventuel ansøgning om opholdstilladelse er be-
grundet.
De foreslåede ændringer af reglerne om iværksættelse af ef-
tersøgning af forældre eller anden familie til uledsagede
mindreårige udlændinge, jf. forslagets § 1, nr. 32-34, vurde-
res at være i overensstemmelse hermed.
Herudover gennemfører lovforslagets § 1, nr. 1, en konse-
kvensændring som følge af Kroatiens medlemskab af EU og
optagelse i Schengensamarbejdet.
For så vidt angår forslaget om obligatorisk anvendelse af pa-
pirbaserede ansøgningsskemaer eller digitale ansøgningsløs-
ninger henvises der til pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med hensyn til forslaget om udvidet adgang til registersam-
køring henvises der til pkt. 5.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
16. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
23
Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Dom-
stolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole,
Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Danske
Advokater, Amnesty International, Ankestyrelsen, Børnerå-
det, Børns Vilkår, CFU – Centralorganisationernes Fælles-
udvalg, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederifor-
ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, De Samvir-
kende Invalideorganisationer, Den Danske Helsinki-Komité
for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,
Det Faglige Hus, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimi-
nation, Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge Under
Jorden, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen
af Udlændingeretsadvokater, Frie Funktionærer, Færøernes
Landsstyre, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,
Grønlands Selvstyre, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk
Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivnin-
gen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integra-
tionstjeneste, Kommunernes Landsforening, Fredsfonden,
Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen Af Psykiatribrugere
(LAP), Landsforeningen SIND, Landsorganisation af kvin-
dekrisecentre (LOKK), Pro Vest, Red Barnet, Retspolitisk
Forening, Retssikkerhedsfonden, Røde Kors Asylkontoret,
Røde Kors Landskontoret, Rådet for Etniske Minoriteter,
Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS mod Ra-
cisme, Ægteskab uden Grænser, Ældresagen og 3F.
17. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget får begrænsede admini-
strative konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget indebærer en begræns-
ning i borgernes mulighed for at væl-
ge, hvordan de vil indgive ansøgnin-
ger til Udlændingestyrelsen og Styrel-
sen for Fastholdelse og Rekruttering.
Størstedelen af ansøgerne anvender al-
lerede i dag papirbaserede ansøgnings-
skemaer eller digitale ansøgningsløs-
ninger. Det må dog forventes, at visse
borgere skal bruge tid på at indrette
sig på de nye formkrav til ansøgnin-
ger.
Forholdet til EU-retten Lovforslagets § 1, nr. 32-34, vurderes at være i overensstemmelse med arti-
kel 3, stk. 3, i EU’s Resolution af 26. juni 1997 om uledsagede mindreåri-
ge.
Lovforslagets § 1, nr. 1, gennemfører konsekvensændringer som følge af
Kroatiens medlemskab af EU.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2.7 (obligatorisk anvendelse af papirbase-
rede ansøgningsskemaer eller digitale ansøgningsløsninger) og pkt. 5.4 (ud-
videt adgang til registersamkøring) i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
24
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Kroa-
tien den 1. juli 2013 blev medlem af Den Europæiske Uni-
on, herunder optaget i Schengensamarbejdet.
Schengenreglerne finder dog ikke fuldt ud anvendelse for
Kroatien fra tiltrædelsesdatoen, jf. artikel 4 i akt om Repu-
blikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår (EUT L 112 af 24. april
2012, s. 21). Den fulde anvendelse af Schengenreglerne
kræver, at Rådet for den Europæiske Union træffer afgørelse
herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante
Schengenevalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nød-
vendige betingelser for anvendelse af alle de relevante regler
er opfyldt i Kroatien.
På den baggrund foreslås det med ændringen af udlændin-
gelovens § 2 a, stk. 2, at Kroatien – i overensstemmelse med
tiltrædelsesvilkårene – ligesom Cypern, Bulgarien og Ru-
mænien ikke anses for et Schengenland i forhold til en ræk-
ke nærmere bestemmelser i udlændingeloven, herunder lo-
vens bestemmelser om grænsekontrol.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr.
572 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven (Revi-
sion af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, æn-
dring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af
ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet og
langtidsvisum til adoptivbørn). Lovændringen indebar bl.a.,
at pointsystemet blev ophævet, og at en række betingelser
for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse blev ænd-
ret, herunder kravet om beskæftigelse, jf. udlændingelovens
§ 11, stk. 3, nr. 8.
Samtidig indebar lovændringen, at ægtefællesammenføring
med en herboende udlænding blev betinget af et tilsvarende
beskæftigelseskrav.
Henvisningen i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, til den
tilsvarende bestemmelse i reglerne om tidsubegrænset op-
hold skulle derfor rettelig have været en henvisning til § 11,
stk. 3, nr. 8, frem for § 11, stk. 3, nr. 7. Det rettes der med
forslaget op på.
Til nr. 3
Med den foreslåede ændring kommer det til at fremgå direk-
te af lovteksten, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer
afgørelse om nedsættelse af den økonomiske sikkerhed. Der
er alene tale om en præcisering, og gældende praksis videre-
føres uændret.
Til nr. 4
Efter den foreslåede § 9 g, stk. 1, 1. pkt., bemyndiges justits-
ministeren til at fastsætte regler om, at en ansøgning, der
indgives til Udlændingestyrelsen i henhold til udlændingelo-
ven eller bekendtgørelse om udlændinges adgang her til lan-
det, skal indgives ved anvendelse af et ansøgningsskema el-
ler en digital ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen
stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Tilsvarende foreslås det i § 9 g, stk. 2, 1. pkt., at beskæftigel-
sesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at en
ansøgning, der indgives til Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering i henhold til udlændingeloven eller bekendtgørel-
se om udlændinges adgang her til landet, skal indgives ved
anvendelse af en digital ansøgningsløsning, som Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering stiller til rådighed (digital
selvbetjening).
I medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser for-
ventes det fastsat, at ansøgninger på de områder, hvor der er
udviklet en digital ansøgningsløsning, jf. pkt. 2.2.1 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger, skal indgives på denne
måde. Det forventes endvidere fastsat, at ansøgninger til Ud-
lændingestyrelsen på de områder, hvor der endnu ikke er ud-
viklet en digital ansøgningsløsning, skal indgives på papir-
baserede ansøgningsskemaer. Fremadrettet forventes der ud-
viklet digitale ansøgningsløsninger på stadig flere ansøg-
ningsområder, og disse områder vil derefter kunne blive om-
fattet af kravet om anvendelse af en digital ansøgningsløs-
ning.
Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 g, stk. 1, 2. pkt., og
§ 9 g, stk. 2, 2. pkt., foreslås henholdsvis justitsministeren
og beskæftigelsesministeren endvidere bemyndiget til at
fastsætte regler om, at en ansøgning omfattet af regler fast-
sat i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., kan afvises af Udlændinge-
styrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering,
hvis den ikke indgives på den anviste måde.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering informerer mere generelt om
de nye formkrav og indholdet heraf, før de omhandlede
formkrav træder i kraft, herunder informerer om de ansøg-
ningsområder, der omfattes af henholdsvis ansøgningsske-
makrav og krav om anvendelse af en digital ansøgningsløs-
ning, og om adgangen til at afvise en ansøgning, der ikke
opfylder det relevante formkrav. Denne information vil bli-
ve givet på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk.
Som anført under pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fast-
holdelse og Rekruttering desuden have pligt til i fornødent
omfang at yde vejledning og bistand til ansøgere, der retter
henvendelse om spørgsmål inden for de respektive styrelsers
område. Det gælder uanset, om en ansøger henvender sig til
styrelserne her i landet eller fra udlandet. Herudover vil det
25
påhvile styrelserne i fornødent omfang at hjælpe ansøgere,
der ikke har mulighed for at ansøge på den anviste måde, på
samme måde, som de to styrelser har pligt til det i dag.
Som anført under pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger er en afvisning af at tage en sag under realitets-
behandling på grund af manglende anvendelse af det obliga-
toriske papirbaserede ansøgningsskema eller manglende
brug af den digitale ansøgningsløsning en afgørelse og inde-
bærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvalt-
ningsretlige regler og principper om eksempelvis partshø-
ring og begrundelse. Afgørelsen om afvisning vil blive truf-
fet efter en konkret og individuel vurdering.
Hvis en ansøgning ikke er indgivet til Udlændingestyrelsen
ved anvendelse af det obligatoriske papirbaserede ansøg-
ningsskema, eller hvis en ansøgning ikke er indgivet til Ud-
lændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering ved brug af den digitale ansøgningsløsning, som
stilles til rådighed, har Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering pligt til at vejlede ansøger om,
hvorledes manglen kan afhjælpes, jf. forvaltningslovens § 7,
stk. 1. Kun hvis ansøgeren, f.eks. inden for en fastsat frist,
ikke har rettet op på de mangler, den pågældende ved vej-
ledning er gjort opmærksom på, kan ansøgningen afvises.
En sådan afgørelse om afvisning vil ikke hindre, at sagen se-
nere genoptages, når en fyldestgørende ansøgning er ind-
sendt.
Om partsrepræsentation i forhold til de to styrelsers anven-
delse af digitale ansøgningsløsninger henvises til pkt. 2.2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der vil herudover blive fastsat regler om, at en ansøgning,
der ikke indgives til Udlændingestyrelsen på et ansøgnings-
skema, eller som ikke indgives til Udlændingestyrelsen eller
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ved brug af en di-
gital ansøgningsløsning, kan afvises, medmindre andet føl-
ger af EU-reglerne.
Herved sigtes til TEUF art. 21 og art. 45 samt øvrige be-
stemmelser om fri bevægelighed, herunder opholdsdirekti-
vet, samt aftaler EU måtte have indgået med tredjelande,
herunder Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet og As-
socieringsrådets afgørelse nr. 1/80. Der henvises herom til
pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For visse ansøgere vil overgangen til obligatorisk anvendel-
se af ansøgningsskemaer og digitale ansøgningsløsninger
kunne være forbundet med særlige udfordringer. Det kan
f.eks. være ældre mennesker, der i højere grad end den yng-
re del af befolkningen ikke har digitale kompetencer, andre
personer uden digitale kompetencer, personer, der af grunde
omfattet af FN’s Handicapkonvention ikke kan udfylde et
papirbaseret ansøgningsskema eller anvende en digital an-
søgningsløsning, sygdomsramte personer, personer med
kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser, der ikke er
omfattet af FN’s Handicapkonvention, og personer med so-
ciale problemer.
Der vil derfor blive fastsat regler om, at Udlændingestyrel-
sen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering skal til-
byde, at en ansøgning kan indgives på anden måde end den,
der er fastlagt ved regler fastsat i medfør af § 9 g, stk. 1, 1.
pkt., og § 9 g, stk. 2, 1. pkt., hvis Udlændingestyrelsen eller
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må
forventes at kunne indgive ansøgning på den fastlagte måde.
Det er henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering, der under hensyntagen til den
enkelte ansøgers behov vil anvise, hvilken kommunikations-
kanal ansøgere, der ikke ansøger ved brug af den i regler
fastsat i medfør af § 9 g, stk. 1, 1. pkt., og § 9 g, stk. 2, 1.
pkt., fastsatte ordning for indgivelse af ansøgning, vil skulle
bruge. Disse ansøgere får dermed samme muligheder for at
blive betjent som de ansøgere, der selv eller med hjælp er i
stand til at anvende et papirbaseret ansøgningsskema eller
en digital ansøgningsløsning.
Der kan endvidere inden for de to styrelsers respektive om-
råder eventuelt gøre sig særlige forhold gældende, som med-
fører, at det vil være hensigtsmæssigt at undlade afvisning i
det konkrete tilfælde eller inden for nærmere bestemte sags-
typer.
Der vil derfor blive fastsat regler om, at Udlændingestyrel-
sen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan undla-
de at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet på den måde,
der er fastlagt ved regler fastsat i medfør af § 9 g, stk. 1, 1.
pkt., og § 9 g, stk. 2, 1. pkt., hvis der ud fra en samlet øko-
nomisk vurdering er klare fordele for Udlændingestyrelsen
eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ved at mod-
tage ansøgningen på anden måde, eller hvis det efter sagens
karakter er hensigtsmæssigt at modtage ansøgningen på an-
den måde. Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 g,
stk. 1, 3. pkt., og § 9 g, stk. 2, 3. pkt., kan henholdsvis ju-
stitsministeren og beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om, hvornår en digital ansøgning anses for at være kommet
frem.
Det vil i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmel-
ser blive fastsat, at en digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for Udlændingestyrel-
sen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndig-
hed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller
læse meddelelsen. Dette tidspunkt registreres automatisk i
styrelsernes datasystemer. En ansøgning, der er tilgængelig i
systemet f.eks. klokken 23:59 den 30. november, er således
kommet frem den 30. november.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med en af styrelsernes it-
systemer eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-
26
delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige
oplysninger om afsendelsestidspunktet.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering vil i øvrigt, som tilfældet er i dag, skulle sikre, at
en ansøgning mv., der indgives til en forkert offentlig myn-
dighed, henvises til rette myndighed.
Den foreslåede § 9 g, stk. 3, er en uændret videreførelse af
den gældende § 9 g, stk. 1. Der er således alene tale om, at
bestemmelsen af lovtekniske grunde bliver stk. 3.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h,
stk. 1, skal der i en række tilfælde betales et gebyr i forbin-
delse med indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse
eller forlængelse af opholdstilladelse. Det gælder f.eks. ved
indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse eller for-
længelse af opholdstilladelse som arbejdstager, religiøs for-
kynder, studerende eller au pair. Gebyret skal indbetales se-
nest samtidig med ansøgningens indgivelse.
Efter lovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., afvises ansøgningen, hvis
gebyr ikke indbetales. I tilfælde, hvor gebyret er indbetalt,
men hvor ansøgningen afvises på andet grundlag, f.eks. efter
§ 9 g, stk. 2 eller 3, om afvisning på grund af manglende do-
kumenter eller oplysninger, skal gebyret tilbagebetales fra-
trukket et beløb på 750 kr., jf. § 9 h, stk. 4, 2. pkt.
Den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 4, indebærer, at geby-
ret ligeledes skal tilbagebetales fratrukket et beløb på 750
kr., hvis en ansøgning afvises efter regler fastsat i medfør af
de bemyndigelsesbestemmelser, der foreslås i § 9 g, stk. 1,
2. pkt., og § 9 g, stk. 2, 2. pkt. Det drejer sig om tilfælde,
hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering afviser en ansøgning, fordi den ikke indgi-
ves ved anvendelse af et ansøgningsskema eller ved digital
selvbetjening, jf. forslagets § 1, nr. 4.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås der indsat 2 nye styk-
ker i udlændingelovens § 9 g.
Den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 4, er endvidere en kon-
sekvensændring som følge af, at de gældende bestemmelser
i lovens § 9 g, stk. 2 og 3, der ikke foreslås ændret, med ind-
sættelsen af 2 nye stykker som stk. 1 og 2 bliver stk. 4 og 5.
Til nr. 6
Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændin-
geloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om
ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalo-
vens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til
elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør
af visumkodeksen m.v.) blev der som følge af nedlæggelsen
af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
foretaget en række ændringer af ressortansvaret på udlæn-
dingeområdet. Der blev i den forbindelse bl.a. indsat en ny
bestemmelse i udlændingelovens § 9 i.
Forslaget er en teknisk ændring som følge af, at det davæ-
rende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvik-
ling og det daværende Undervisningsministerium ved kon-
gelig resolution af 3. oktober 2011 blev omdannet til hen-
holdsvis Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-
ende Uddannelser og Ministeriet for Børn og Undervisning,
de deraf følgende overførsler af sagsområder, samt at Mini-
steriet for Børn og Undervisning ved regeringsrokade af 9.
august 2013 blev ændret til Undervisningsministeriet.
Til nr. 7
Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 4, at en ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b har op-
sættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis ansøg-
ningen indgives senest 15 dage efter registreringen som
asylansøger efter § 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagen af-
gøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis ansøgnin-
gen indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i
forbindelse med afslag på opholdstilladelse efter § 7, og at
en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives
på et senere tidspunkt ikke har opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde
taler derfor.
Det foreslås, at en ansøgning om humanitær opholdstilladel-
se efter § 9 b ikke har opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler der-
for.
Den foreslåede ændring indebærer, at en ansøgning om hu-
manitær opholdstilladelse alene tillægges opsættende virk-
ning med hensyn til udrejsefristen, hvis der foreligger
ganske særlige omstændigheder, der taler derfor.
Den foreslåede ændring af § 33, stk. 4, indebærer ingen æn-
dring i vurderingen af, hvornår der foreligger ganske særlige
grunde, der taler for, at en ansøgning om humanitær op-
holdstilladelse skal tillægges opsættende virkning med hen-
syn til udrejsefristen.
Der kan i den forbindelse henvises til forarbejderne til be-
stemmelsen i lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002 (Fol-
ketingstidende 2001-2002, 2. samling, tillæg A, s. 4036),
hvoraf bl.a. fremgår følgende: ”Ganske særlige grunde, der
taler for, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse
kan tillægges opsættende virkning – uanset tidspunktet for
indgivelsen af ansøgninger – vil foreligge i tilfælde, hvor
der på baggrund af de foreliggende oplysninger er konkret
grund til at antage, at udlændingen vil blive meddelt huma-
nitær opholdstilladelse, f.eks. på baggrund af oplysninger fra
læger, psykologer eller psykiatere. ”
Til nr. 8
Med den foreslåede bestemmelse i § 40 e præciseres det, at
udlændingemyndighederne fastlægger en udlændings fulde
navn, fødselsdato, fødselsland samt statsborgerskabsforhold
og registrerer oplysningerne i deres egne sagsbehandlingssy-
stemer. Efter den foreslåede bestemmelse er det således Ud-
27
lændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-
ring og Statsforvaltningen, der fastlægger og registrerer de
nævnte personoplysninger vedrørende ikke-nordiske stats-
borgere i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse
her i landet eller udstedelse af et registreringsbevis eller op-
holdskort.
Opstår der tvivl om indholdet af de grundlæggende per-
sonoplysninger under andre myndigheders sagsbehandling,
f.eks. i forbindelse med en kommunes behandling af udlæn-
dingens anmeldelse af indrejse efter CPR-loven, er det ud-
lændingemyndighederne, der træffer afgørelse herom.
Det gælder bl.a., hvis der er tvivl om udlændingens fødsels-
dato, og udlændingen ikke har dokumentation for at være
født på en bestemt dato. Udlændingemyndighederne fastsæt-
ter i dette tilfælde en skønsmæssig dato.
Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekrut-
tering og Statsforvaltningen kan efter anmodning fra udlæn-
dingen selv, en anden offentlig myndighed eller på eget ini-
tiativ træffe afgørelse om ændring af de registrerede
personoplysninger, der er registreret efter bestemmelsen,
hvis det efterfølgende viser sig, at oplysningerne ikke er
korrekte, herunder hvis udlændingen på et senere tidspunkt
fremlægger oplysninger fra udlandet, der dokumenterer, at
udlændingen har et andet navn eller fødselsdato mv. end det,
der er registreret om den pågældende.
Hvis en udlænding f.eks. henvender sig til sin bopælskom-
mune og anmoder om at få ændret registreringen i CPR af
de ovenfor anførte oplysninger, skal den pågældende udlæn-
ding derfor henvises til at rette henvendelse til Udlændinge-
styrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering eller
Statsforvaltningen.
I tilfælde af efterfølgende ændring af de grundlæggende per-
sonoplysninger forudsættes udlændingemyndighederne i
sager, hvor politiet har foretaget den indledende registrering,
jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1 (asylsager), at underrette
politiet om ændringen.
Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser efter
§ 40 e, jf. §§ 9 a og 9 i-9 n, kan ikke påklages til anden ad-
ministrativ myndighed, jf. den gældende § 46 a, stk. 2, der
ikke foreslås ændret.
Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om en udlænd-
ings navn eller fødselsdato mv. kan efter gældende ret ind-
bringes for Justitsministeriet. Statsforvaltningens afgørelser
på området kan indbringes for Udlændingestyrelsen.
Til nr. 9
Bemyndigelsesbestemmelserne i udlændingelovens § 42 a,
stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves, men videreføres indholdsmæs-
sigt i det foreslåede § 42 a, stk. 14, jf. lovforslagets § 1, nr.
10.
Til nr. 10
Det foreslås, at Udlændingestyrelsen bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens eller udlæn-
dinges afholdelse af udgifter til underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk.
1-4, herunder beregningen af udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser samt fastsætte gen-
nemsnitstakster for en given ydelse over en given periode.
Det forudsættes, at bemyndigelsen bl.a. vil blive anvendt til
ved bekendtgørelse at fastsætte regler, som nærmere uddy-
ber, hvad der skal forstås ved underhold, herunder nødven-
dige sociale foranstaltninger og nødvendige sundhedsmæssi-
ge ydelser.
Det forudsættes således, at Udlændingestyrelsen vil fastsæt-
te nærmere regler for, i hvilke tilfælde og hvordan asylansø-
gere og udlændinge uden lovligt ophold får dækket udgifter-
ne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastlægge, hvilke ty-
per behandling og foranstaltninger som operatørerne har an-
svaret for og selv kan iværksætte, og hvilke der alene kan
iværksættes efter forudgående godkendelse i Udlændinge-
styrelsen. Bemyndigelsen vil endelig blive anvendt til at
fastsætte regler om, hvilke oplysninger og dokumenter der
normalt skal være tilvejebragt, for at en ansøgning kan be-
handles.
Udlændingestyrelsen vil desuden fortsat kunne fastsætte
regler om, i hvilke tilfælde en udlænding som nævnt i stk. 4,
1. pkt., ikke skal have dækket sine eller sin families udgifter
til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, og
om, i hvilke tilfælde en udlænding som nævnt i stk. 4, 2.
pkt., kan pålægges at betale udgifterne hertil, hvilket svarer
til den hidtil gældende bemyndigelse i § 42 a, stk. 4, 3. pkt.
Udlændingestyrelsen vil endelig kunne fastsætte nærmere
retningslinjer for beregningen af udgifter til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser, herunder fastsætte
gennemsnitstakster for en given ydelse over en given perio-
de, hvilket svarer til bemyndigelsen i den hidtil gældende
§ 42 a, stk. 4, 4. pkt.
De regler, som Udlændingestyrelsen vil fastsætte i medfør
af den foreslåede bestemmelse, vil indebære en videreførel-
se af styrelsens nuværende praksis på området.
Til nr. 11
Det foreslås, at § 44 a, stk. 6, hvorefter Justitsministeriet,
Beskæftigelsesministeriet, Udlændingestyrelsen, Udlændin-
genævnet og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
uden samtykke fra ansøgeren og den herboende person kan
indhente de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, som er
nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed el-
ler påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe
efter udlændingeloven, ophæves.
28
Arbejdsmarkedsportalen har siden 2010 været under udfas-
ning, og de i bestemmelsen nævnte myndigheder anvender
derfor ikke længere portalen.
Med ophævelsen af udlændingelovens § 44 a, stk. 6, bliver
de nuværende stk. 7-12 i § 44 a herefter stk. 6-11.
Til nr. 12
Ændringen blev foreslået i forbindelse med lovforslag nr. L
130 af 30. januar 2013 som nr. 33, men blev ikke gennem-
ført, da der i forbindelse med folketingsbehandlingen opstod
en fejl, således at der måtte ses bort fra ændringen.
Den foreslåede ændring indebærer, at Udlændingestyrelsen,
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Statsforvalt-
ningen til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvågning af
arbejdsmarkedet kan videregive oplysninger om udlændin-
ge, der har opnået beskæftigelse efter ordningen i udlændin-
gelovens § 14 a.
Til nr. 13 og 14
Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 44 a,
stk. 11, kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fasthol-
delse og Rekruttering med henblik på at kontrollere, at be-
tingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registre-
ringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at
en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet
uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne regi-
stre med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR),
Bygnings- og Boligregistret (BBR) og indkomstregisteret. I
forhold til fysiske personer, enkeltmandsejede virksomheder
og interessentskaber, hvor en eller flere af interessenterne er
en fysisk person, gælder dette dog kun, såfremt personen el-
ler virksomheden har modtaget forudgående information
om, at en sådan kontrol kan finde sted.
Den foreslåede ændring af den eksisterende hjemmel til re-
gistersamkøring indebærer, at Udlændingestyrelsen og Sty-
relsen for Fastholdelse og Rekruttering ikke som hidtil kun
vil kunne foretage samkøring af oplysninger om udlændinge
og – for så vidt angår ægtefællesammenførte – udlændin-
gens ægtefælle/samlever, men også af oplysninger om andre
herboende personer, herunder f.eks. i tilfælde, hvor en eller
flere af betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen
knytter sig til disse personer samt virksomheder.
Udlændingestyrelsen kan efter bestemmelsen således bl.a.
samkøre oplysninger fra CPR og BBR med egne registre
med henblik på kontrol af, om betingelserne for familiesam-
menføring er opfyldt, herunder at der er samliv på fælles bo-
pæl, og at boligen opfylder visse krav. Disse krav gælder bå-
de ved ægtefællesammenføring med en ægtefælle og ved fa-
miliesammenføring med børn. Udlændingestyrelsen kan
endvidere samkøre oplysninger med indkomstregisteret med
henblik på kontrol af, at hverken udlændingen eller dennes
ægtefælle/samlever modtager offentlige ydelser. Det samme
gælder i forhold til en forsørger, hvis der er tale om familie-
sammenføring med børn.
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan bl.a. samkøre
oplysninger fra CPR og BBR med egne registre med henblik
på kontrol af, om betingelsen om fælles bopæl er opfyldt i
sager vedrørende au pair-ophold og i sager om medfølgende
familie til udlændinge, der har opholdstilladelse med hen-
blik på studie eller arbejde.
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan endvidere
samkøre oplysninger fra indkomstregisteret med egne regi-
stre for bl.a. at kontrollere, om en udlænding med en sted-
fæstet arbejdstilladelse arbejder i den virksomhed, tilladel-
sen vedrører. Herudover kan Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering ved samkøring af oplysninger om arbejdsgive-
re få adgang til oplysninger fra indkomstregisteret om, hvor-
vidt disse beskæftiger udlændinge i strid med de pågælden-
de udlændinges opholds- og arbejdstilladelse.
Samkøring med oplysninger fra indkomstregisteret kan end-
videre mere generelt anvendes til at finde udlændinge, der
enten har opholdstilladelse, men ikke arbejdstilladelse
(f.eks. au pair personer), eller som ikke længere har en gyl-
dig opholds- eller arbejdstilladelse, men som alligevel op-
træder i indkomstregisteret med en lønindkomst.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering vil herudover, i det omfang der efter lovforslagets
vedtagelse måtte blive fastsat regler om nye typer af op-
holdstilladelse, kunne foretage samkøring med henblik på
kontrol af, at betingelserne for disse opholdstilladelser over-
holdes.
Det er som anført under pkt. 5.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger forudsat, at samkøringer som hidtil vil bli-
ve gennemført i overensstemmelse med persondatalovens
regler. Udlændingemyndighederne vil således alene indsam-
le og samkøre oplysninger fra de nævnte registre i det om-
fang, det er nødvendigt og sagligt i forhold til de typer af
kontrol, som er indeholdt i udlændingelovens § 44 a, stk. 11,
jf. ovenfor.
Om den forudgående underretning, som forudsættes at ske
af berørte personer, henvises til pkt. 5.3.3. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det forudsættes, at de oplysninger, der af udlændingemyn-
dighederne indhentes fra eksterne registre i forbindelse med
en registersamkøring, og som ikke efterfølgende skal anven-
des i en kontrol i en sag om opholds- og arbejdstilladelse el-
ler ulovligt ophold eller arbejde, på samme måde som hidtil
vil blive slettet, når udlændingemyndighederne har konstate-
ret, at oplysningerne ikke skal anvendes, jf. persondatalo-
vens § 5, stk. 5.
Det forudsættes endvidere, at de myndigheder, hvis registre
udlændingemyndighederne indhenter oplysninger fra, ikke
vil blive delagtiggjort i kontrolresultaterne. I tilfælde, hvor
det vil være relevant at videregive oplysning om et kontrol-
resultat til en anden forvaltningsmyndighed, vil dette ske i
overensstemmelse med de gældende regler om videregivelse
af sådanne oplysninger.
29
Beslutter Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fasthol-
delse og Rekruttering på baggrund af oplysninger indhentet i
f.eks. indkomstregistret, at der i en sag foretages en egentlig
kontrol, vil udlændingemyndighederne i relevant omfang og
i overensstemmelse med persondatalovens regler herom un-
derrette de berørte personer om kontrollen. Der henvises
herom i øvrigt til pkt. 5.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Resultatet af en registersamkøring vil ikke i sig selv få op-
holdsretlige konsekvenser for en udlænding, idet det er en
forudsætning, at der sker en egentlig kontrol i den enkelte
sag. Der henvises herom til pkt. 5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 15
Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændin-
geloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om
ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalo-
vens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til
elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør
af visumkodeksen m.v.) blev der som følge af nedlæggelsen
af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
foretaget en række ændringer af ressortansvaret på udlæn-
dingelovens område. Lovændringen indebar blandt andet, at
reglerne om meddelelse af opholdstilladelse af uddannelses-
og beskæftigelsesmæssige grunde, som hører under Beskæf-
tigelsesministeriets ressort, og som tidligere var indeholdt i
udlændingelovens § 9 c, blev udskilt i særskilte bestemmel-
ser (§§ 9 i-9 n). Som en konsekvens heraf burde henvisnin-
gen i § 44 e, stk. 2, til § 9 c, stk. 1, have været ændret.
Med den foreslåede ændring af § 44 e, stk. 2, ændres henvis-
ningen til § 9 c, stk. 1, til § 9 i, stk. 1.
Til nr. 16
Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser
efter udlændingeloven som udgangspunkt træffes af Udlæn-
dingestyrelsen med de undtagelser, der er angivet i bestem-
melsen. Med den foreslåede ændring indsættes der i § 46,
stk. 1, en henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 31-33,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, idet kommunalbe-
styrelsen træffer afgørelse efter de nævnte bestemmelser.
Til nr. 17
Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændin-
geloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om
ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalo-
vens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til
elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør
af visumkodeksen m.v.) blev den tidligere § 4 a, stk. 2, om
visum i forbindelse med aflæggelse af indvandringsprøven,
ophævet, og det tidligere stk. 3 blev til stk. 2. Som en konse-
kvens heraf ændres med forslaget henvisningerne til § 4 a,
stk. 3, i udlændingelovens §§ 46, stk. 2, 46 c, stk. 1, og 47,
stk. 2, til § 4 a, stk. 2.
Til nr. 18
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 7.
Ved lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås § 33, stk. 4, ændret. I
forbindelse med denne ændring udgår 2. pkt. i § 33, stk. 4.
Det foreslås derfor, at henvisningen til 2. pkt. i § 33, stk. 4,
udgår af § 46, stk. 3.
Til nr. 19
Med den foreslåede ændring af § 46 a, stk. 1, afskæres ad-
ministrativ rekurs vedrørende afgørelser truffet efter regler
udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 9 g, stk. 1
og 2, i udlændingeloven, jf. bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 4, ovenfor.
Herudover indebærer den foreslåede ændring af § 46 a, stk.
1, en konsekvensændring, idet den gældende bestemmelse i
lovens § 9 g, stk. 1, der ikke foreslås ændret, af lovtekniske
grunde bliver stk. 3.
Der henvises herom i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr.
430 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kilde-
skatteloven og integrationsloven (Adgang for asylansøgere
til at arbejde og bo uden for asylcentre m.v. samt overdra-
gelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledende
fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen). Ved lovæn-
dringen blev indholdet af den tidligere bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., overført til § 42 a, stk. 7,
3. pkt.
Til nr. 21 og 22
Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændin-
geloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om
ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalo-
vens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til
elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør
af visumkodeksen m.v.) blev der som følge af nedlæggelsen
af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
foretaget en række ændringer af ressortansvaret på udlæn-
dingelovens område.
Lovændringen indebar blandt andet, at reglerne om medde-
lelse af opholdstilladelse af uddannelses- og beskæftigelses-
mæssige grunde, som hører under Beskæftigelsesministeri-
ets ressort, og som tidligere var indeholdt i udlændingelo-
vens § 9 c, blev udskilt i særskilte bestemmelser (§§ 9 i-9 n).
Ved en fejl blev der ikke indsat en henvisning til de nye be-
stemmelser i §§ 9 i-9 n i udlændingelovens § 47 b, der regu-
lerer adgangen til at afvise en ansøgning om opholdstilladel-
se, hvis ansøgeren ikke i forbindelse med ansøgningens ind-
givelse vil afgive biometriske kendetegn.
30
Med den foreslåede ændring af § 47 b fremgår det nu af be-
stemmelsen, at en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9
i-9 n afvises, hvis ansøgeren ikke vil afgive personfotografi
eller medvirke til optagelse af fingeraftryk.
Til nr. 23
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 48,
5. pkt., kan politiets afgørelser om afvisning ved indrejsen,
jf. § 28, stk. 1-4, påklages til Justitsministeriet.
Med forslagets § 1, nr. 29, foreslås det at indsætte et nyt
stykke (stk. 5) i § 52 b, hvorefter kompetencen til at behand-
le klager over politiets afgørelser om afvisning ved indrej-
sen, jf. § 28, stk. 1-4, overføres fra Justitsministeriet til Ud-
lændingenævnet.
Den foreslåede ændring af § 48, 5. pkt., er således en konse-
kvensændring som følge af, at klageadgangen vedrørende
politiets afgørelser om afvisningen foreslås flyttet fra Ju-
stitsministeriet til Udlændingenævnet.
Til nr. 24
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klageadgangen
afskæres i sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet af-
gørelse om at nedsætte den økonomiske sikkerhed efter ud-
lændingelovens § 9, stk. 31-33. Sådanne afgørelser vil her-
efter ikke kunne påklages til anden administrativ myndig-
hed.
Til nr. 25
Efter den gældende bestemmelse i § 52 a, stk. 10, fastsættes
Udlændingenævnets forretningsorden af justitsministeren ef-
ter forhandling med beskæftigelsesministeren. Med hjemmel
i denne bemyndigelse er der fastsat bekendtgørelse nr. 1208
af 14. december 2012 om forretningsorden for Udlændin-
genævnet.
Den foreslåede ændring af § 52 a, stk. 10, indebærer, at Ud-
lændingenævnet selv kan fastsætte sin forretningsorden.
Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 26
Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, kan Udlændin-
gestyrelsens afgørelser om afslag på ansøgninger om for-
længelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1,
§ 9 d og § 9 f, jf. nr. 1 og 2, herunder afgørelser om lovligt
forfald, jf. § 9 f, stk. 5, og afgørelser om inddragelse af så-
danne opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og § 19, påklages
til Udlændingenævnet.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, skal opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1, medmindre særlige grunde, herunder hen-
synet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges
af, at udlændingen består en af justitsministeren etableret
danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået se-
nest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding
til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har op-
holdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilla-
delsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at frem-
lægge dokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt,
men ikke bestået prøven inden 6 måneder, kan omprøve fin-
de sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måne-
der. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter
ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af
det lovlige forfald.
Efter § 19, stk. 1, nr. 11, kan opholdstilladelsen inddrages,
når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen består
en danskprøve, jf. § 9, stk. 30, og udlændingen ikke har be-
stået prøven inden for de frister, der er nævnt i § 9, stk. 30.
Forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1,
nr. 1 – det vil sige ægtefællesammenføring og familiesam-
menføring på grundlag af fast samlivsforhold af længere va-
righed – er således normalt betinget af, at udlændingen be-
står en danskprøve.
Ægtefællesammenføring efter § 9 c, stk. 1, er normalt ligele-
des betinget af, at danskprøvekravet i § 9, stk. 30, er opfyldt,
jf. § 9 c, stk. 1, 2. pkt.
Afgørelser om lovligt forfald i forbindelse med det dansk-
prøvekrav, der stilles efter § 9, stk. 30, træffes af Udlændin-
gestyrelsen i 1. instans med klageadgang til Justitsministeri-
et, jf. § 46, stk. 1, og § 46 a, stk. 1.
Med den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, nr. 3, foreslås
det, at også Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt for-
fald efter § 9, stk. 30, kan påklages til Udlændingenævnet.
Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 27
Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af indgivelse
af en ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til,
at udlændingen ikke har lovligt ophold her i landet, jf. ud-
lændingelovens § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6, og § 9 f, stk. 8, kan
påklages til Udlændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 1, nr. 5.
Afgørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilla-
delse efter §§ 9 og 9 c-9 f under henvisning til manglende
medvirken til afgivelse af biometriske data, jf. § 47 b, stk. 1
(personfotografi) og 2 (fingeraftryk), træffes af Udlændinge-
styrelsen i 1. instans med klageadgang til Justitsministeriet,
jf. § 46, stk. 1, og § 46 a, stk. 1.
Med den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, nr. 5, foreslås
det, at Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af an-
søgninger om opholdstilladelse efter §§ 9 og 9 c-9 f under
henvisning til manglende medvirken til afgivelse af
biometriske data kan påklages til Udlændingenævnet frem
for til Justitsministeriet.
31
Samtidig ændres henvisningen i § 52 b, stk. 1, nr. 5, til § 9 c,
stk. 5, til § 9 c, stk. 6, idet stk. 5 blev stk. 6 ved lov nr. 432
af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven (Bedre be-
skyttelse af ofre for menneskehandel).
Ligeledes ændres henvisningen til § 9 f, stk. 5, til § 9 f, stk.
6, idet stk. 5 blev stk. 6 som en konsekvens af indsættelsen
af et nyt stk. 5 ved lov nr. 434 af 1. maj 2013 om ændring af
straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholds-
forbud og bortvisning (Styrket indsats mod tvang i forbin-
delse med ægteskaber og religiøse vielser).
Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 28
Bestemmelserne i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1-8,
vedrører Udlændingenævnets kompetence til at behandle
klager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen.
Det foreslås at indsætte tre nye numre (nr. 9-11) i § 52 b,
stk. 1. De foreslåede ændringer indebærer i lighed med for-
slagets § 1, nr. 26, 27 og 29, at en række klagesager flyttes
fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 1, nr. 9, kan
Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9,
stk. 32, påklages til Udlændingenævnet.
Udlændingelovens § 9, stk. 32, vedrører nedsættelse af den
økonomiske sikkerhed, når en ægtefællesammenført har be-
stået en danskprøve på mindst A2-niveau senest 15 måneder
fra tilmeldingen til folkeregisteret eller fra meddelelsen af
opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har
aflagt, men ikke bestået prøven inden fristen på 15 måneder,
kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fri-
sten på 15 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de
nævnte frister efter ansøgning herom med en periode sva-
rende til varigheden af det lovlige forfald.
Forslaget til § 52 b, stk. 1, nr. 9, indebærer således, at Ud-
lændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald i forbindel-
se med danskprøven kan påklages til Udlændingenævnet.
Det foreslås endvidere i § 52 b, stk. 1, nr. 10, at Udlændin-
genævnet behandler klager over Udlændingestyrelsens afgø-
relser om ophævelse af indrejseforbud, jf. § 32, stk. 7 og 9.
Udlændingenævnet kan efter den foreslåede bestemmelse i
§ 52 b, stk. 1, nr. 11, herudover behandle klager over Ud-
lændingestyrelsens afgørelser om fremmedpas. Der er tale
om afgørelser truffet efter §§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 727
af 28. juni 2012 om udlændinges adgang her til landet (ud-
lændingebekendtgørelsen). Der ændres derimod ikke ved
klageadgangen vedrørende afgørelser om rejsedokument for
flygtninge, som efter § 53 a, stk. 1, nr. 3, kan påklages til
Flygtningenævnet.
Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 29
Politiet træffer efter udlændingelovens § 48, 1. pkt., afgørel-
ser om afvisning ved indrejsen, jf. udlændingelovens § 28,
stk. 1-4. Politiets afgørelser kan efter den gældende bestem-
melse i udlændingelovens § 48, 5. pkt., påklages til Justits-
ministeriet. En klage over politiets afgørelse om afvisning
ved indrejsen har ikke opsættende virkning, jf. udlændin-
gelovens § 48, 6. pkt.
Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 7, behandler Ud-
lændingenævnet klager over Udlændingestyrelsens afgørel-
ser om afvisning efter udlændingelovens § 28.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 5, at
også politiets afgørelser om afvisning, jf. udlændingelovens
§ 28, stk. 1-4, fremover vil skulle påklages til Udlændin-
genævnet.
Der ændres ikke ved, at en klage over politiets afgørelse om
afvisning ved indrejsen ikke har opsættende virkning, jf. ud-
lændingelovens § 48, 6. pkt.
Til nr. 30
Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås der indsat et nyt styk-
ke (stk. 5) i udlændingelovens § 52 b, hvorefter Udlændin-
genævnet overføres kompetence fra Justitsministeriet til at
behandle klager over politiets afgørelser om afvisning ved
indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4.
Efter den gældende bestemmelse i § 52 b, stk. 5, som bliver
til § 52 b, stk. 6, skal klage over de afgørelser, der er nævnt i
§ 52 b, stk. 1-4, være indgivet inden 8 uger efter, at klageren
har fået meddelelsen om afgørelsen.
Den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 5 (der bliver stk. 6),
er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 1, nr. 29, og indebærer, at klager over politiets afgø-
relser om afvisning ved indrejsen på samme måde som de
klager, Udlændingenævnet behandler i dag, skal indgives in-
den 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørel-
sen.
Til nr. 31
Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om æg-
teskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets rets-
virkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om re-
gistreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af sam-
me køn) blev der indsat en ny § 1 i ægteskabsloven, og den
tidligere § 1 blev i uændret form videreført i § 1 a.
Som en konsekvens heraf ændres med forslaget henvisnin-
gen til ægteskabslovens § 1 i udlændingelovens 56 a, stk. 6,
nr. 6 (om ophør af hvervet som repræsentant for uledsagede
mindreårige udlændinge), til § 1 a.
Til nr. 32
32
I dag er Udlændingestyrelsen forpligtet til at iværksætte en
eftersøgning af en uledsaget mindreårig udlændings foræl-
dre eller andet familiemæssige netværk, hvis den mindreåri-
ge samtykker til det. Således har Udlændingestyrelsen både
pligt til at indhente den mindreåriges samtykke og til at for-
anstalte eftersøgningen iværksat.
Efter den foreslåede ændring af § 56, stk. 9, 1. pkt., skal Ud-
lændingestyrelsen efter ønske fra en uledsaget mindreårig
udlænding bistå den pågældende med at iværksætte en efter-
søgning af den pågældendes forældre eller andet familie-
mæssige netværk, medmindre den mindreårige kan tage op-
hold på et modtage- og omsorgscenter i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland.
Det betyder, at Udlændingestyrelsen skal hjælpe en uledsa-
get mindreårig med at få sat en eftersøgning af den pågæl-
dendes forældre eller anden familie i værk, når den pågæl-
dende ønsker det. Således vil eftersøgning som hidtil forud-
sætte, at den mindreårige samtykker til, at det skal ske. Ud-
lændingestyrelsen vil fortsat spille en central rolle i forbin-
delse med eftersøgning, fordi Udlændingestyrelsen skal bi-
stå den mindreårige. Iværksættelsen af en eftersøgning af
forældre eller anden familie til en uledsaget mindreårig ud-
lænding vil imidlertid fremover i højere grad end i dag skul-
le ske på baggrund af den mindreåriges ønske og initiativ.
Udlændingestyrelsens praksis for og forpligtelse til at vejle-
de grundigt om mulighederne for at få eftersøgt forældre el-
ler anden familie ændres ikke. Det betyder, at Udlændinge-
styrelsen forsat skal vejlede en uledsaget mindreårig udlæn-
ding grundigt om eksisterende eftersøgningsmuligheder så
tidligt som muligt efter den pågældendes ankomst til Dan-
mark. Udlændingestyrelsens vejledningspligt vil ligeledes
omfatte grundig information af de personlige repræsentanter
om mulighederne for eftersøgning, således at repræsentan-
terne kan bistå de uledsagede mindreårige i den forbindelse.
Udlændingestyrelsens bistand vil derudover omfatte etable-
ring af kontakt med Røde Kors og andre organisationer mv.,
hvis der er mulighed for eftersøgninger i andre organisatio-
ners regi.
Udlændingestyrelsen skal endvidere fortsat samarbejde med
Udenrigsministeriet om eftersøgninger i lande, hvor Uden-
rigsministeriet har mulighed for at yde assistance.
Udlændingestyrelsens forpligtelse til at bistå med eftersøg-
ning vil som hidtil ikke omfatte uledsagede mindreårige, der
kender deres forældres eller anden families opholdssted. Ud-
lændingestyrelsens forpligtelse vil fortsat heller ikke omfatte
uledsagede mindreårige, der kan tage ophold på et modtage-
eller omsorgscenter i hjemlandet eller det tidligere opholds-
land. Ligeledes vil uledsagede mindreårige fra EU-/EØS-
landene som hidtil ikke være omfattet.
Der henvises til pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 33 og 34
Efter den foreslåede ændring af § 56 a, stk. 10, 1. pkt., skal
Udlændingestyrelsen om muligt iværksætte en eftersøgning
af en uledsaget mindreårigs forældre eller andet familie-
mæssige netværk, hvis den mindreårige har været udsat for
menneskehandel, medmindre særlige grunde taler imod det.
Som hidtil er Udlændingestyrelsen således forpligtet til at
søge eftersøgning af forældre eller anden familie til et uled-
saget mindreårigt offer for menneskehandel iværksat, med-
mindre særlige grunde taler imod det, uanset om den min-
dreårige samtykker til det.
Efter den foreslåede ændring består Udlændingestyrelsens
forpligtelse kun i det omfang, det er muligt at iværksætte ef-
tersøgningen. Udlændingestyrelsen vil fortsat være forplig-
tet til at undersøge, om eftersøgning af familie til et uledsa-
get mindreårigt offer for menneskehandel er mulig at iværk-
sætte via Udenrigsministeriet eller organisationer, der måtte
samarbejde med Udlændingestyrelsen herom, men hvis den
uledsagede mindreåriges familie må antages at opholde sig i
et land, hvor hverken Udenrigsministeriet eller organisatio-
ner, som Udlændingestyrelsen samarbejder med, aktuelt kan
foretage eftersøgning, vil Udlændingestyrelsen ikke være
forpligtet til at iværksætte eftersøgning af familien. Som i
dag vil Udlændingestyrelsen fortsat være forpligtet til at vej-
lede om eventuelle eftersøgningsmuligheder, der kan forsø-
ges i fortrolighed mellem den mindreårige og operatøren,
f.eks. Røde Kors.
Efter den foreslåede ændring af § 56 a, stk. 10, 2. pkt., skal
Udlændingestyrelsen endvidere om muligt iværksætte en ef-
tersøgning af forældre eller anden familie til en uledsaget
mindreårig, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingesty-
relsen, på samme måde som i forhold til uledsagede min-
dreårige ofre for menneskehandel, kun er forpligtet til at
sætte en eftersøgning i værk, når Udenrigsministeriet eller
organisationer, som Udlændingestyrelsen måtte samarbejde
med, har mulighed for at udføre eftersøgningen i det pågæl-
dende land. Der er derudover tale om sproglige ændringer,
der har til formål at præcisere, at Udlændingestyrelsen altid
har pligt til at søge eftersøgning af forældre eller familie til
uledsagede mindreårige iværksat, hvis ganske særlige grun-
de taler for det, og det er muligt uanset den pågældendes øn-
ske og samtykke.
Bestemmelsen vil derudover blive administreret som hidtil.
Der henvises til pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 35
Den foreslåede ændring af § 56 a, stk. 11, er en konsekvens
af lovforslagets § 1, nr. 32. Efter dette forslag skal Udlæn-
dingestyrelsen bistå et barn med at få en eftersøgning sat i
værk, men har ikke pligt til at iværksætte en eftersøgning.
Udlændingestyrelsen skal derfor ikke længere samarbejde
med organisationer herom.
33
Udlændingestyrelsen skal som hidtil – hvis det er muligt –
iværksætte en eftersøgning af forældre eller andet familie-
mæssigt netværk i tilfælde af menneskehandel, medmindre
særlige grunde taler imod det. Udlændingestyrelsen skal li-
geledes fortsat – hvis det er muligt – iværksætte en eftersøg-
ning af forældre eller andet familiemæssigt netværk, hvis
ganske særlige grunde i øvrigt taler for det. I de nævnte til-
fælde, der begge er omfattet af udlændingelovens § 56 a,
stk. 10, vil Udlændingestyrelsen og den eller de organisatio-
ner, som Udlændingestyrelsen samarbejder med i forhold til
eftersøgning, som hidtil kunne udveksle oplysninger om den
mindreåriges personlige forhold uden samtykke fra den på-
gældende eller den personlige repræsentant.
Bestemmelsen vil i øvrigt blive administreret som hidtil.
Der henvises til pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 36 og 38
De foreslåede ændringer af udlændingelovens § 60, stk. 1 og
2, er konsekvensændringer, idet bestemmelsen i udlændin-
gelovens § 16, stk. 2, blev ophævet ved lov nr. 523 af 24.
juni 2005 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kom-
munalreformen).
Med forslaget udgår henvisningen i § 60, stk. 1, til den nu
ophævede § 16, stk. 2, mens henvisningen i § 60, stk. 2, til
§ 16, stk. 1, ændres til § 16.
Til nr. 37
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr.
430 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kilde-
skatteloven og integrationsloven (Adgang for asylansøgere
til at arbejde og bo uden for asylcentre m.v. samt overdra-
gelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledende
fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen). Ved lovæn-
dringen blev indholdet af den daværende bestemmelse i ud-
lændingelovens § 42 a, stk. 7, 2. pkt., overført til § 42 a, stk.
7, 4. pkt., og det daværende § 42 a, stk. 8, 2. pkt., blev til
§ 42 a, stk. 9, 2. pkt.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget har til formål at indføre en hjemmel til at sætte en
række bestemmelser i lov nr. 1511 af 27. december 2009 om
ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning
om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om studieaktivitet m.v.) i kraft for
Færøerne og Grønland. Det skyldes, at der kun er hjemmel
til at sætte en bestemmelse i en dansk lov i kraft ved anord-
ning på Færøerne og i Grønland én gang.
De bestemmelser i loven, der vedrører indførelse og ibrug-
tagning af visuminformationssystemet (VIS), er sat i kraft
for Færøerne ved anordning nr. 677 af 17. juni 2013 og for-
ventes tillige inden for kortere tid sat i kraft for Grønland.
Loven indeholder herudover bestemmelser om anden gene-
ration af Schengeninformationssystemet (SIS II), som tillige
bør sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt at udstede
en kongelig anordning på Færøerne og i Grønland for de be-
stemmelser i lov nr. 1511 af 27. december 2009, som ikke er
sat i kraft.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Asylansøgere er omfattet af reglerne for begrænset skatte-
pligt, så længe de pågældende ikke er blevet meddelt op-
holdstilladelse i Danmark. Erhverver en asylansøger lønind-
komst, beskattes lønnen med en bruttoskat på 30 pct. samt
arbejdsmarkedsbidrag. Asylansøgere har ikke mulighed for
at vælge beskatning efter de almindelige regler i stedet for
bruttoskatten.
Med vedtagelsen af lov nr. 430 af 1. maj 2013 blev der ind-
ført hjemmel i udlændingelovens § 42 g, stk. 2, til, at asyl-
ansøgere, der er optaget på en ungdomsuddannelse, kan del-
tage i ulønnet eller lønnet praktik som led i uddannelsen.
Med de foreslåede ændringer præciseres det, at eventuelle
uddannelsesydelser, der måtte blive udbetalt til asylansøge-
re, der deltager i praktik som led i en ungdomsuddannelse i
medfør af udlændingelovens § 42 g, stk. 2, bruttobeskattes
efter de regler, der gælder ved beskatning af asylansøgeres
lønindkomst.
Det foreslås således, at de former for uddannelsesydelser,
som er undergivet begrænset skattepligt til Danmark i med-
før af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 13-21, omfattes af
den bruttoskatteordning, der gælder for beskatning af asyl-
ansøgeres lønindkomst.
Til § 4
Lovforslagets § 4, stk. 1, indebærer, at loven træder i kraft
den 1. januar 2014.
Forslagets § 4, stk. 2, indebærer, at udlændingelovens § 33,
stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, alene finder
anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om hu-
manitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b efter
lovens ikrafttræden.
Forslagets § 4, stk. 3, indebærer, at ændringen af kildeskat-
teloven (lovforslagets § 3) har virkning fra og med ind-
komståret 2014.
Til § 5
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og inde-
bærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men
at ændringerne af udlændingeloven (lovforslagets §§ 1 og 2)
34
ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland.
35
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni
2013, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, foretages
følgende ændringer:
§ 2 a. (... )
Stk. 2. Ved et Schengenland forstås i denne lov et land, der
er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulgarien, Cypern og Ru-
mænien anses dog ikke for Schengenlande i forhold til § 2 b,
stk. 1-3, §§ 3, 4 og 4 b, § 10, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 3 og 4,
kapitel 4 a, § 28, stk. 1, nr. 6, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 3, 2.
pkt., §§ 58 f-58 h og § 59, stk. 1, nr. 1.
1. I § 2 a, stk. 2, indsættes efter »Cypern«: », Kroatien«.
§ 9.
Stk. 1-11. (... )
Stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra d, kan,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til fa-
miliens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt den herboen-
de person
1)-5) (... )
6) har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse
eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3
år inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen om op-
holdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 7, og fortsat må anta-
ges at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under
uddannelse på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil
kunne meddeles.
2. I § 9, stk. 12, nr. 6, ændres »§ 11, stk. 3, nr. 7,« til: »§ 11,
stk. 3, nr. 8,«.
Stk. 13-30. (... )
Stk. 31. Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter
anmodning nedsættes med 20.000 kr., jf. dog stk. 34, når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
inden for den frist, der er nævnt i stk. 30, har bestået dansk-
prøven på A1-niveau, jf. stk. 30, eller en anden danskprøve
på et tilsvarende eller højere niveau.
3. I § 9, stk. 31-33, ændres »Den økonomiske sikkerhed efter
stk. 4 kan efter anmodning nedsættes« til: »Kommunalbesty-
relsen kan efter anmodning nedsætte den økonomiske sikker-
hed efter stk. 4«.
Stk. 32. Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter
anmodning nedsættes med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
har bestået en af justitsministeren etableret danskprøve på
A2-niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller hø-
jere niveau. Prøven skal være bestået senest 15 måneder fra
tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret el-
ler, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i lan-
det, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1.
Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden
fristen på 15 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måne-
der efter udløbet af fristen på 15 måneder. Ved lovligt forfald
suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en
periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Stk. 33. Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter
anmodning nedsættes med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en
36
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
§ 9 g. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,
nr. 1-3, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de do-
kumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødven-
dige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
4. § 9 g, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Justitsministeren kan fastsætte regler om, at en ansøgning,
der indgives til Udlændingestyrelsen i henhold til denne lov
eller bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet,
skal indgives ved anvendelse af et ansøgningsskema eller en
digital ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Justitsministeren kan i den
forbindelse fastsætte regler om afvisning af ansøgninger, der
ikke indgives på den i 1. pkt. angivne måde. Justitsministeren
kan endvidere fastsætte regler om, hvornår en digital ansøg-
ning anses for at være kommet frem.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
en ansøgning, der indgives til Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering i henhold til denne lov eller bekendtgørelse om
udlændinges adgang her til landet, skal indgives ved anven-
delse af en digital ansøgningsløsning, som Styrelsen for Fast-
holdelse og Rekruttering stiller til rådighed (digital selvbetje-
ning). Beskæftigelsesministeren kan i den forbindelse fast-
sætte regler om afvisning af ansøgninger, der ikke indgives
på den i 1. pkt. angivne måde. Beskæftigelsesministeren kan
endvidere fastsætte regler om, hvornår en digital ansøgning
anses for at være kommet frem.
Stk. 3. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,
nr. 1-3, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de do-
kumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødven-
dige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 2-3. (... )
§ 9 h. (... )
Stk. 1-3. (... )
Stk. 4. Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke
er opfyldt. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvi-
ses på andet grundlag, jf. § 9 a, stk. 4, § 9 f, stk. 8, § 9 g,
stk. 2 og 3, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2,
§ 9 m, stk. 2, § 9 n, stk. 2, § 11, stk. 8, og § 47 b, skal gebyret
tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
5. I § 9 h, stk. 4, ændres »§ 9 g, stk. 2 og 3,« til: »§ 9 g, stk. 4
og 5,« og »og § 47 b,« ændres til: »§ 47 b og regler udstedt i
medfør af § 9 g, stk. 2,«.
§ 9 i. (... )
Stk. 1-6. (... )
Stk. 7. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser fastsætter nærmere regler om Danmarks Eva-
lueringsinstituts udtalelser efter stk. 6, herunder om anmod-
ninger og om den anmodende institutions betaling til dækn-
ing af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse
med udtalelser.
6. I § 9 i, stk. 7, ændres »Ministeren for forskning, innovation
og videregående uddannelser« til: »Undervisningsministe-
ren«.
§ 33. (... )
Stk. 1-3. (... )
Stk. 4. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis an-
søgningen indgives senest 15 dage efter registreringen som
asylansøger efter § 48 e, stk. 2, eller, såfremt asylsagen afgø-
7. § 33, stk. 4, affattes således:
37
res inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis ansøgningen
indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i for-
bindelse med et afslag på ansøgningen om opholdstilladelse
efter § 7. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der
indgives på et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tids-
punkt, har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejse-
fristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
»Stk. 4. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har
ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, med-
mindre ganske særlige grunde taler derfor.«
§ 40 d. (... ) 8. Efter § 40 d indsættes:
»§ 40 e. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering og Statsforvaltningen foretager i egne sags-
behandlingssystemer den endelige registrering af følgende
oplysninger om udlændinge, der ikke er omfattet af § 1, og
som meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f eller 9 i-9 n el-
ler får udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6:
1) navn,
2) fødselsdato,
3) fødselsland og
4) statsborgerskabsforhold.«
§ 42 a. (... )
Stk. 1-3. (... )
Stk. 4. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlæn-
ding omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, der har tilstrækkelige
midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin families ud-
gifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.
Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en udlænding at
betale udgifterne til udlændingens eller dennes families un-
derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller op-
hold på eller i tilknytning til et indkvarteringssted omfattet af
stk. 5, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil.
Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, i hvil-
ke tilfælde en udlænding som nævnt i 1. pkt. ikke skal have
dækket sine eller sin families udgifter til underhold og nød-
vendige sundhedsmæssige ydelser, og om, i hvilke tilfælde en
udlænding som nævnt i 2. pkt. kan pålægges at betale udgif-
terne hertil. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere ret-
ningslinjer for beregningen af udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser, herunder fastsætte
gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode.
9. § 42 a, stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves.
Stk. 5-13. (... )
10. I § 42 a indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Udlændingestyrelsen fastsætter nærmere regler
om Udlændingestyrelsens eller udlændinges afholdelse af ud-
gifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser,
jf. stk. 1-4, herunder om beregningen af udgifterne til under-
hold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser samt gennem-
snitstakster for en given ydelse over en given periode.«
Stk. 14 bliver herefter stk. 15.
38
§ 44 a. (... )
Stk. 1-5. (... )
Stk. 6. Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udlæn-
dingestyrelsen, Udlændingenævnet, Styrelsen for Fastholdel-
se og Rekruttering kan uden samtykke fra ansøgeren og den
herboende person indhente de oplysninger i Arbejdsmarkeds-
portalen, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens
virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndighe-
den skal træffe efter udlændingeloven.
11. § 44 a, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 6-11.
Stk. 7-9. (... )
Stk. 10. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering og statsforvaltningen kan til brug for Arbejds-
markedsstyrelsens overvågning af arbejdsmarkedet videregi-
ve oplysninger om udlændinge, der er meddelt opholdstilla-
delse eller arbejdstilladelse efter denne lov, og oplysninger
om udenlandske arbejdstagere, der har fået udstedt registre-
ringsbevis på baggrund af beskæftigelse efter denne lov. Ud-
lændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
og statsforvaltningen kan i den forbindelse, herunder i elek-
tronisk form, videregive følgende oplysninger:
12. I § 44 a, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes
efter »arbejdstilladelse efter denne lov,«: »oplysninger om
udlændinge, der har opnået beskæftigelse efter ordningen i §
14 a,«.
1) Navn.
2) Nationalitet.
3) Udlændingenummer eller personidentitet.
4) Cpr-nummer.
5) Fødselsdato.
6) Køn.
7) Opholdsgrundlag.
8) Afgørelsesdato.
9) Fagbetegnelse.
10) Start- og slutdato for ansættelsesforhold.
Stk. 11. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering kan med henblik på at kontrollere, at en ud-
lænding overholder betingelserne for opholdstilladelsen, regi-
streringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, eller at en udlæn-
ding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornø-
den tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med op-
lysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings- og Bo-
ligregistret og indkomstregisteret. Dette gælder alene for ud-
lændinge, der har modtaget forudgående information om, at
en sådan kontrol kan finde sted.
13. I § 44 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»at en udlænding overholder betingelserne for opholdstilla-
delsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6« til:
»at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, regi-
streringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes«.
14. I § 44 a, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., ændres
»udlændinge« til: »berørte personer«.
§ 44 e. (... )
Stk. 2. Udbetaling Danmark indberetter til Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering, hvis en udlænding, der er med-
delt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at
deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesin-
stitution her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse
fra Udbetaling Danmark under sit ophold her i landet. Udbe-
taling Danmarks videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan
ske uden udlændingens samtykke.
15. I § 44 e, stk. 2, ændres »§ 9 c, stk. 1,« til: »§ 9 i, stk. 1,«.
§ 46. Afgørelser efter denne lov træffes med de undtagel-
ser, der fremgår af stk. 2-5, og af § 9, stk. 22 og 23, §§ 46
a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i
og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.
16. I § 46, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 22 og 23,« til: »§ 9, stk.
22, 23 og 31-33,«.
39
Stk. 2. Afgørelser efter § 9 a, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1,
nr. 1-9, 11-14 og 16, og §§ 9 i-9 n, afgørelser vedrørende for-
længelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser med-
delt efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og afgørelser efter § 33 i forbin-
delse med sådanne sager træffes af Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering. Det samme gælder afgørelser efter § 4 a, stk.
3, i forlængelse af at en udlænding er meddelt opholdstilla-
delse efter § 9 a eller §§ 9 i-9 n, og afgørelser efter § 25 b,
stk. 2, når Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har på-
lagt udlændingen at udrejse straks, eller når udlændingen ikke
udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fast-
sat af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
17. I § 46, stk. 2, § 46 c, 1. pkt., og to steder i § 47, stk. 2,
ændres »§ 4 a, stk. 3,« til: »4 a, stk. 2,«.
§ 46 c. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at afgørelser om meddelelse, forlængelse, bortfald og inddra-
gelse af registreringsbeviser og opholdskort efter § 6, op-
holdstilladelser efter § 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adopti-
on, og afgørelser om udstedelse, annullering og inddragelse
af visum efter § 4 a, stk. 3, til udlændinge, der er meddelt op-
holdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adopti-
on, kan træffes af andre myndigheder end Udlændingestyrel-
sen. Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om, til
hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, og om, at en af-
gørelse truffet af den myndighed, hvortil afgørelsen kan på-
klages, ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser
om, at den myndighed, hvortil afgørelsen kan påklages, kan
fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om sager-
nes behandling.
§ 47. (... )
Stk. 2. Der kan efter aftale mellem justitsministeren og
udenrigsministeren samt mellem beskæftigelsesministeren og
udenrigsministeren gives danske diplomatiske og konsulære
repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at udstede og
meddele visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Efter
aftale med et andet land kan udenrigsministeren efter aftale
med justitsministeren eller beskæftigelsesministeren bemyn-
dige udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentatio-
ner i udlandet til at udstede visum efter § 4 a, stk. 3, opholds-
tilladelse og arbejdstilladelse. Beskæftigelsesministeren kan
alene medvirke i aftaler om udstedelse af visum efter § 4 a,
stk. 3, i forhold til meddelelse af opholdstilladelse og arbejds-
tilladelse som omfattet af § 46, stk. 2. Udenrigsministeren
kan efter aftale med justitsministeren indgå repræsentations-
aftaler med udenlandske diplomatiske og konsulære repræ-
sentationer i udlandet i overensstemmelse med visumkodek-
sens artikel 8.
§ 46. (... )
Stk. 1-2. (... )
Stk. 3. Afgørelser efter § 9 b, afgørelser vedrørende forlæn-
gelse og inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9 b
og afgørelser efter § 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af justitsmini-
steren.
18. I § 46, stk. 3, udgår »2. pkt.,«
40
§ 46 a. Udlændingestyrelsens afgørelser kan bortset fra de
afgørelser, der er nævnt i § 9 g, stk. 1, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf.
stk. 1, nr. 10, 15 og 17, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt.,
jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, § 11, stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a,
§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 9, 1. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og
7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e, § 52 b, stk. 1 og 3, § 53 a og § 53
b, påklages til justitsministeren. Udlændingestyrelsens afgø-
relser efter § 42 k og § 42 l kan ikke påklages, for så vidt an-
går boligens geografiske placering.
19. I § 46 a, stk. 1, ændres »de afgørelser, der er nævnt i § 9
g, stk. 1,« til: »afgørelser om afvisning truffet efter regler ud-
stedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt., samt de afgørelser, der
er nævnt i § 9 g, stk. 3,«.
20. I § 46 a, stk. 1, ændres »§ 42 a, stk. 7, 1. pkt.,« til: »§ 42
a, stk. 7, 3. pkt.,«.
§ 47 b. En ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a
eller 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøg-
ningens indgivelse ikke vil afgive personfotografi, jf. § 12 a.
Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren er under 18 år og hen-
sigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældre-
myndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilla-
delse, der er meddelt efter §§ 9-9 f.
21. I § 47 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 9, 9 a
eller 9 c-9 f« til: »§§ 9, 9 a, 9 c-9 f eller 9 i-9 n«.
22. I § 47 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indsættes efter
»§§ 9-9 f«: »eller 9 i-9 n«.
Stk. 2. En ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a el-
ler 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøg-
ningens indgivelse ikke vil medvirke til optagelse af fingeraf-
tryk, jf. § 12 a. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren af fysi-
ske grunde ikke er i stand hertil, hvis ansøgeren er under 6 år,
eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøge-
ren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indeha-
ver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøg-
ning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt
efter §§ 9-9 f.
§ 48. Afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk.
1-4, kan træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser
efter § 30, § 33, stk. 9, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1
og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 7 og 8, § 40 a, stk. 1 og 2,
§ 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 4-9, § 40 b, stk. 1 og 2, § 40
b, stk. 3, 1. pkt., § 40 b, stk. 4-9, og § 43, stk. 2 og 3, kan
træffes af Rigspolitichefen eller politidirektøren. Afgørelser
efter § 40 a, stk. 1, nr. 3, og § 40 b, stk. 1, og afgørelser om,
at dokumenter eller genstande tages i bevaring, jf. § 40, stk.
8, kan endvidere træffes af Udlændingestyrelsen. Afgørelser
om ydelse af hjælp efter § 43 a kan træffes af Rigspolitiche-
fen. De afgørelser, der er nævnt i 1.-4. pkt., kan påklages til
justitsministeren, jf. dog 7. og 8. pkt. Klagen har ikke opsæt-
tende virkning. Politiets afgørelse om iværksættelse af foran-
staltninger efter § 36 og §§ 37 c-37 e kan dog kun påklages til
justitsministeren, såfremt afgørelsen ikke kan indbringes for
domstolene efter § 37 eller §§ 37 c-37 e. Politiets afgørelser
efter § 33, stk. 9, og § 43 a, stk. 2, kan ikke indbringes for
justitsministeren.
23. § 48, 5. pkt., affattes således:
»De afgørelser, der er nævnt i 1. pkt., kan påklages til Udlæn-
dingenævnet, jf. § 52 b, stk. 5, og de afgørelser, der er nævnt
i 2.-4. pkt., kan påklages til justitsministeren, jf. dog 7. og 8.
pkt.«
§ 48 f. (…)
24. Efter § 48 f indsættes:
»§ 48 g. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 9, stk.
31-33, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«
41
§ 52 a. (…)
Stk. 1-9. (…)
Stk. 10. Justitsministeren fastsætter Udlændingenævnets
forretningsorden efter forhandling med beskæftigelsesmini-
steren.
25. § 52 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Udlændingenævnet fastsætter selv sin forretnings-
orden.«
§ 52 b. (…)
1)-2) (…)
3) Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladel-
se meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d og § 9 f, jf. nr. 1
og 2, herunder afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9 f, stk.
5, og afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilla-
delser, jf. § 11, stk. 2, og § 19.
26. I § 52 b, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »lovligt forfald, jf.«:
»§ 9, stk. 30, og«.
4) (…) 27. § 52 b, stk. 1, nr. 5, affattes således:
5) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 5, og § 9 f,
stk. 7, jf. nr. 1 og 2.
»5) Afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstil-
ladelse efter § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6, og § 9 f, stk. 8, jf.
nr. 1 og 2, samt afgørelser om afvisning af en ansøg-
ning om opholdstilladelse, jf. § 47 b.«
6)-8) (…)
28. I § 52 b, stk. 1, indsættes som nr. 9-11:
»9) Afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32.
10) Afgørelser om ophævelse af indrejseforbud, jf. § 32,
stk. 7 og 9.
11) Afgørelser om fremmedpas.«
Stk. 2-4. (…) 29. I § 52 b indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager
over politiets afgørelser om afvisning, jf. § 28, stk. 1-4.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 5. Klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1-4,
skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller
den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde be-
slutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet
efter udløb af fristen i 1. pkt.
30. I § 52 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1-5«.
§ 56 a. (…)
Stk. 1-5. (…)
Stk. 6. Hvervet som repræsentant til varetagelse af barnets
interesser, jf. stk. 1, ophører, når
1)-5) (…)
6) barnet indgår ægteskab, og statsforvaltningen ikke træf-
fer afgørelse efter § 1, 2. pkt., i lov om ægteskabs indgå-
else og opløsning, eller
31. I § 56 a, stk. 6, nr. 6, ændres »§ 1« til: »§ 1 a«.
7) (…)
Stk. 7-8. (…)
Stk. 9. Udlændingestyrelsen iværksætter med samtykke fra
et barn, der er omfattet af stk. 1, en eftersøgning af forældre-
ne eller andet familiemæssigt netværk til barnet, medmindre
barnet kan tage ophold på et modtage- og omsorgscenter i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Dette gælder dog
ikke, hvis barnet er omfattet af § 2, stk. 1.
32. I § 56 a, stk. 9, 1. pkt., ændres »Udlændingestyrelsen
iværksætter med samtykke fra et barn, der er omfattet af stk.
1,« til: »Udlændingestyrelsen skal efter ønske fra et barn, der
er omfattet af stk. 1, bistå barnet med at iværksætte«.
42
Stk. 10. Udlændingestyrelsen iværksætter en eftersøgning
som nævnt i stk. 9, hvis barnet har været udsat for menneske-
handel, medmindre særlige grunde taler herimod. Udlændin-
gestyrelsen iværksætter endvidere en eftersøgning som nævnt
i stk. 9, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler herfor.
33. I § 56 a, stk. 10, 1. pkt., ændres »iværksætter« til: »skal
om muligt iværksætte«.
34. I § 56 a, stk. 10, 2. pkt., ændres »iværksætter endvidere«
til: »skal endvidere om muligt iværksætte«.
Stk. 11. Eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt
netværk, jf. stk. 9 og 10, kan ske i samarbejde med en eller
flere organisationer, som er godkendt hertil af justitsministe-
ren. Udlændingestyrelsen og de nævnte organisationer kan i
forbindelse med eftersøgningen af barnets forældre eller an-
det familiemæssige netværk udveksle oplysninger om barnets
personlige forhold uden samtykke fra barnet eller den person-
lige repræsentant.
35. I § 56 a, stk. 11, udgår »9 og«.
§ 60. Overtrædelse af § 16, stk. 2, de i medfør af § 34, § 42
a, stk. 7, 3. pkt., § 42 a, stk. 9, 1. pkt., eller § 42 d, stk. 2, 2.
pkt., givne pålæg, § 39, stk. 1 og 3, § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
§ 40, stk. 3 og 4, og § 42 a, stk. 7, 2. pkt., og § 42 a, stk. 8, 2.
pkt., eller tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en
tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpen-
de omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
36. I § 60, stk. 1, udgår »§ 16, stk. 2,«
37. I § 60, stk. 1, ændres »§ 42 a, stk. 7, 2. pkt., og § 42 a, stk.
8, 2. pkt.,« til: »§ 42 a, stk. 7, 4. pkt., og § 42 a, stk. 9, 2.
pkt.,«.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne. I forskrifter, der udstedes i medfør af §§ 2, stk.
4 og 5, 12, 15, stk. 2, 16, stk. 1, og 38, stk. 4, kan der fastsæt-
tes straf af bøde eller af bøde eller fængsel indtil 4 måneder
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
38. I § 60, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 2, stk. 4 og 5, 12, 15,
stk. 2, 16, stk. 1, og« til: »§ 2, stk. 4 og 5, § 12, § 15, stk. 2, §
16 og §«.
§ 2
I lov nr. 1511 af 27. december 2009 om ændring af udlæn-
dingeloven (Gennemførelse af forordning om en fællesskabs-
kodeks for visa (visumkodeks), bemyndigelse til at fastsætte
regler om studieaktivitet m.v.) foretages følgende ændring:
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Fæ-
røerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
1. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af lovens bestemmelser, som ikke i medfør
af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kon-
gelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger«.
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. de-
cember 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 430 af 1. maj
2013 og senest ved § 7 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændringer:
43
§ 2. (…)
Stk. 1-4. (…)
Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, er endeligt op-
fyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B og erlæggelse af
arbejdsmarkedsbidrag. Tilsvarende gælder for skattepligten i
medfør af stk. 1, nr. 1, når den skattepligtige ansøger om op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Personer, som er
omfattet af stk. 1, nr. 3, kan dog vælge at blive beskattet, som
om den pågældende var omfattet af stk. 1, nr. 1. Valget skal
træffes senest den 1. maj i året efter det pågældende ind-
komstår. Valget kan omgøres til og med den 30. juni i det an-
det kalenderår efter indkomstårets udløb.
1. I § 2, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 1, nr. 1«: »og
13-21«.
§ 48 B. For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skatte-
pligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med
at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet,
beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder
eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og op-
hold m.v. Tilsvarende gælder for personer, som ansøger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og som erhver-
ver indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.
2. I § 48 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 1«:
»og 13-21«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på ansøgninger om
humanitær opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives før lo-
vens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger gælder de hidtil
gældende regler.
Stk. 3. § 3 har virkning fra og med indkomståret 2014.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1 og
2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
44