Fremsat den 21. marts 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 21. marts 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede obligationer)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1116 af 2. oktober 2017, som ændret ved § 20 i lov nr. 688
af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 91, stk. 3, 3. pkt., ændres »de samlede ydelser på lånet
»til: »den ydelse, der på tidspunktet for låneoptagelsen kan
beregnes på et tilsvarende fastforrentet lån», og 4. pkt., op-
hæves.
2. I § 91 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Staten garanterer for lån som nævnt i stk. 1. Ga-
rantien omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid. Betin-
gelser og vilkår nævnt i § 128 a, stk. 2-5, skal være opfyldt.
Stk. 7. Lån nævnt i stk. 1 må ikke være behæftet med bin-
dingsklausuler.«
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 8-11.
3. I § 91, stk. 6, der bliver stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Garantien stilles som regaranti overfor staten, når staten
garanterer for lånet efter stk. 6.«
4. I § 91, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, ændres » stk. 6« til:
» stk. 8«.
5. I § 92 a, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Dog anvendes renteforudsætninger for tilsvarende lån
uden statsgaranti på 100 pct., når Landsbyggefondens refu-
sion af udgifter til ydelsesstøtte til lån med statsgaranti efter
§ 128 a, stk. 1, fastsættes.«
6. Efter § 94 indsættes:
»§ 94 a. Staten opkræver en differensrente hos Landsbyg-
gefonden af lån med statsgaranti efter § 91, stk. 6, § 98 a,
stk. 5, og § 179, stk. 7, og med ydelsesstøtte fra Landsbyg-
gefonden. Differensrenten udgør forskellen mellem renten
på lån med og uden statsgaranti på 100 pct.«
7. I § 96 b, stk. 3, ændres »§ 179, stk. 7, 1.-3. pkt., og stk. 8«
til: »§ 179, stk. 8, 1.-3. pkt., og stk. 9«.
8. I § 98 a, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som 2. og 3. punk-
tum:
»Staten garanterer efter § 128 a, stk. 1, for det lån, der er
nævnt i stk. 4, og kommunale garantier efter stk. 4. Kommu-
nale garantier efter stk. 4 stilles i tilfælde af garanti efter §
128 a, stk. 1, som regaranti overfor staten.«
9. I § 102, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »92 a,«: »beregning
og opkrævning af differensrente efter § 94 a,«.
10. I § 102, stk. 1., 1. pkt., ændres »§ 91, stk. 9« til: »§ 91,
stk. 11«.
11. I § 118 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lån nævnt i stk. 4 må ikke være behæftet med
bindingsklausuler.«
12. Overskriften før § 127 affattes således:
»Statslige, kommunale og regionale garantier«.«
13. I § 127 indsættes som 5. pkt.:
»Garantien stilles som regaranti overfor staten, når staten
garanterer for lånet efter § 128 a, stk. 1.«
14. Efter § 127 a indsættes:
Ȥ 127 b. Et kreditinstitut kan anmode staten om at garan-
tere for en låneportefølje af støttede indekslån, som er om-
fattet af tilsagn om offentlig støtte efter denne lov eller lov
om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 30. juli
1980. Det er en betingelse, at der ikke udstedes nye lån fra
det kapitalcenter, hvor indekslånene er placeret. Derudover
Lovforslag nr. L 206 Folketinget 2017-18
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-1617
CX000366
er det en betingelse, at indekslånene udgør hovedparten af
de udstedte lån i det pågældende kapitalcenter. Transport-,
bygnings- og boligministeren vurderer, om betingelserne for
at opnå garantien er opfyldt. Kreditinstitutterne kan hvert 5.
år med et varsel på 6 måneder opsige de stillede garantier
for en låneportefølje af støttede indekslån. Så længe statsga-
rantien, jf. 1. pkt., er gældende, anses tidligere meddelte of-
fentlige garantier som regarantier stillet over for staten.«
15. Efter § 128 indsættes før overskriften før § 129:
»§ 128 a. Staten garanterer for lån efter § 118, stk. 1-3.
Garantien omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid.
Stk. 2. Det er en betingelse for garantien, at lånet er base-
ret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer
eller særligt dækkede realkreditobligationer, som udstedes
fra en serie eller en gruppe af fælles hæftende serier med
fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf.
kapitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., hvorfra der udelukkende ydes lån til almene boliger
med fuld statsgaranti i løbetiden.
Stk. 3. Det er en viderebetingelse for garantien, at lånet
anvendes til finansiering af:
1) Nybyggeri m.v. af almene boliger med tilsagn om støt-
te efter § 115, stk. 1-6.
2) Renovering af almene boliger med tilsagn om støtte ef-
ter § 91.
3) Frikøb af tilbagekøbsklausuler for kommunen med til-
sagn om støtte efter § 98 a.
4) Konvertering efter § 179 af lån, som tidligere er opta-
get til finansiering af almene boliger med tilsagn efter §
115, stk. 1-6, almene boliger med tilsagn efter § 43 i
lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af
30. juli 1980 af lov om boligbyggeri, almene boliger
med lån omprioriteret efter § 96 b, almene boliger med
lån ydet efter § 2, stk. 1, i lov om visse almennyttige
boligafdelingers omprioritering m.v., og almene boliger
med tilsagn om støtte efter §§ 91 og 98 a.
5) Refinansiering af rentetilpasningslån, som tidligere er
ydet til almene boliger til finansiering af aktiviteter
nævnt i nr. 1-4.
Stk. 4. Kreditinstitutter betaler garantiprovision til staten
for lån med statsgaranti efter stk. 1 og § 127 b.
Stk. 5. Kreditinstitutter betaler aflønningsprovision til sta-
ten for lån med statsgaranti efter stk. 1 og § 127 b med hen-
blik på at sikre kreditkvaliteten. Staten kan anvende den af-
lønningsprovision, der er opkrævet hos det enkelte kreditin-
stitut i et finansår, til dækning af eventuelle tab opstået i
samme år på garantier efter stk. 1, § 91, stk. 6, § 98 a, stk. 5,
§ 127 b og § 179, stk. 7, som vedrører det pågældende kre-
ditinstitut. Den del af aflønningsprovisionen, der ikke er an-
vendt til dækning af tab i et finansår, tilbagebetales til kre-
ditinstituttet.«
16. I § 143, stk. 3, indsættes efter »117,«: »128 a,«.
17. I § 143 n ændres »§ 91, stk. 8« til: »§ 91, stk. 10«.
18. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »og statslige garantier« til:
», differensrente og statslige garantier, herunder garanti- og
aflønningsprovision og statsgaranti for visse obligationer
udstedt i forbindelse med finansiering af almene boliger«.
19. I § 179 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Staten garanterer for lån efter stk. 1. Garantien
omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid. Betingelser og
vilkår nævnt i § 128 a, stk. 2-5, skal være opfyldt.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.
20. I § 179, stk. 7, der bliver til stk. 8, indsættes som 5. pkt.:
»De kommunale og regionale garantier stilles som rega-
ranti overfor staten, når staten garanterer for lånet efter stk.
7.«
21. I § 179, stk. 12, der bliver til stk. 13, ændres »stk. 1-10«
til: »stk. 1-11«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Statsgaranti på lån til finansiering af byggeri og renovering af almene boliger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Nybyggeri m.v. af almene boliger
2.1.1.2. Renoveringsarbejder i almene boligafdelinger samt frikøb af tilbagekøbsklausuler med støt-
te fra Landsbyggefonden
2.1.1.3. Konvertering og refinansiering af eksisterende lån med offentlig støtte
2.1.1.4. Finansiering af almene boliger med indekslån i perioden 1. april 1982 til 31. december
1998
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Kommunal regaranti
2.1.2.2. Statsgaranti for indekslån
2.1.2.3. Garantiprovision
2.1.2.4. Uændret husleje
2.2. Sikring af kreditkvaliteten ved hjælp af aflønningsprovisionen og femtedelsordningen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forbud mod bindingsklausuler ved optagelse af lån med offentlig støtte til finansiering af almene boliger
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Opgørelse af Landsbyggefondens bidrag til statens udgifter til ydelsesstøtte og differensrente vedrørende re-
noveringslån støttet af Landsbyggefonden med 100 pct. statsgaranti
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Udbetaling Danmark
2.5.1. Gældende regler
2.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Renteeffekt
3.2. Besparelser vedrørende statslige garantier
3.3. Administrativ effekt
3.4. Samlede konsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget implementerer en ny model for finansiering
af almene boliger, der gælder for såvel offentligt støttet ny-
byggeri som renoveringer med støtte fra Landsbyggefonden.
Regeringen vil med forslaget kombinere fordelene ved
privat långivning til almene boliger baseret på det danske re-
alkreditsystem med fordelene ved lave statslige finansie-
ringsomkostninger. Det sker ved, at kreditinstitutterne får
mulighed for at udbyde lån, hvor staten garanterer 100 pct.
for såvel de enkelte lån som for obligationerne, som lånene
er baserede på.
Formålet er at udnytte mulighederne for at opnå lavere fi-
nansieringsomkostninger og samtidig skabe en mere gen-
nemsigtig finansieringsmodel, der på sigt kan øge konkur-
rencen om långivningen yderligere. Det er således muligt at
opnå store statslige besparelser uden at ændre beboernes
husleje.
3
Almene boliger har gennem mange år været finansieret
med realkreditlån, hvortil staten yder støtte. Renten og øvri-
ge låneomkostninger på realkreditlån er relativt lave sam-
menlignet med anden privat finansiering. Det har således
været forholdsvist billigt at finansiere almene boliger med
almindelige realkreditlån.
Renten på statslig låntagning er imidlertid endnu lavere
end renten på realkreditlån. Det forventes, at renten på stats-
garanterede obligationer vil nærme sig renten på statsobliga-
tioner. Da der er tale om særlige obligationsserier, vil staten
målrettet kunne opkøbe obligationerne og dermed sikre en
rentebesparelse.
Erfaringen viser endvidere, at lån til almene boliger er re-
lativt sikre lån sammenlignet med andre realkreditlån, ikke
mindst på baggrund af den kommunale garanti på lånene.
Med fuld statsgaranti på lån og obligationer vil låneomkost-
ningerne kunne reduceres yderligere, idet kreditinstitutterne
ikke skal afsætte kapital til at afdække risikoen ved lånene.
Samtidig er det en styrke ved det nuværende system, at
lån til almene boliger sker på markedsvilkår, hvor kreditin-
stitutterne konkurrerer om at yde lån til almene boliger og i
den forbindelse har tilskyndelse til at sikre kreditkvaliteten.
Der er tale om et smidigt system, hvor markedet sikrer lån
til finansiering af almene boliger på bedst mulige vilkår.
For at sikre dette i en model med fuld statsgaranti omfatter
den nye model et særligt incitament hertil i form af en så-
kaldt aflønningsprovision, som er et beløb, der løbende op-
kræves hos kreditinstitutterne, men tilbagebetales årligt med
fradrag af eventuelle statslige tab på garantierne til lånene.
Lån med 100 pct. statsgaranti foreslås også anvendt til fi-
nansiering af renovering af almene boliger og til lån til fri-
køb af ejendom, hvorpå der er tinglyst en tilbagekøbsklausul
for kommunen, og hvortil Landsbyggefonden yder ydelses-
støtte.
Staten opnår således betydelige budgetforbedringer ved at
anvende lån baseret på obligationer med 100 pct. statsgaran-
ti i stedet for sædvanlige realkreditobligationer. Budgetfor-
bedringerne fremkommer ved, at den lavere rente indebærer
lavere ydelser på lånene og derved lavere udgifter til ydel-
sesstøtte. Som hidtil bærer staten renterisikoen, og effekten
af lavere rente påvirker derfor ikke huslejen. Endvidere vil
provenuet, som opstår ved, at Landsbyggefonden tillige skal
anvende disse lån, blive overført til staten. Endelig vil staten
få en indtægt ved at opkræve en garantiprovision hos kredit-
institutterne.
Det bemærkes, at KommuneKredit fortsat kan yde lån til
etablering af kommunalt og regionalt ejede ældreboliger på
de eksisterende vilkår, hvor låneomkostningerne er begræn-
sede. Også her kan staten opkøbe de bagvedliggende obliga-
tioner for at sikre en rentebesparelse.
Finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag
af statsgaranterede realkreditobligationer er indført ved
tekstanmærkning 136, 137 og 138 vedrørende § 28 på fi-
nansloven for 2018. Med hjemmel i tekstanmærkninger vil
bekendtgørelse om statsgaranti, garantiprovision og afløn-
ningsprovision i forbindelse med finansiering af almene bo-
liger og bekendtgørelse om betaling af differensrente vedrø-
rende renoveringslån støttet af Landsbyggefonden med 100
pct. statsgaranti, som udmønter ordningen, blive udstedt.
Med lovforslaget erstattes ovennævnte tekstanmærkninger
på finansloven, som vedrører lov om almene boliger m.v.,
med materielle bestemmelser i lov om almene boliger m.v.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Statsgaranti på lån til finansiering af byggeri og
renovering af almene boliger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Nybyggeri m.v. af almene boliger
Det fremgår af almenboliglovens § 118, stk. 1, at almene
boliger, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1-3 og 5, finansie-
res ved et beboerindskud på 2 pct. af anskaffelsessummen,
en kommunal grundkapital på 14 pct. af anskaffelsessum-
men og et lån med statslig ydelsesstøtte på 84 pct. af anskaf-
felsessummen.
For almene ældreboliger, som ejes af en region, jf. almen-
boliglovens § 115, stk. 4, sker finansiering af den samlede
endelige anskaffelsessum ved optagelse af lån på 84 pct., re-
gional grundkapital på 14 pct. og beboerindskud på 2 pct.,
jf. almenboliglovens § 118, stk. 2.
Frem til den 31. december 2018 udgør den kommunale el-
ler regionale grundkapital til almene boliger dog kun 10 pct.
og lånene 88 pct., jf. almenboliglovens § 118 a.
Universitetsnære almene ungdomsboliger, som ejes af en
selvejende institution, jf. almenboliglovens § 115, stk. 6, fi-
nansieres med 78 pct. lån, 20 pct. grundkapital, som betales
af den særlige fond, som skal oprettes i forbindelse med op-
førelse af universitetsnære almene ungdomsboliger, og be-
boerindskud på 2 pct.
Alle merinvesteringer efter almenboliglovens § 115 a uan-
set ejer af boligerne finansieres ved optagelse af 98 pct. lån
og 2 pct. beboerindskud.
De lån, som er nævnt ovenfor, kan maksimalt have en lø-
betid på 40 år og skal være baseret på realkreditobligationer,
særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkre-
ditobligationer, jf. almenboliglovens § 118, stk. 4.
De gældende garantibestemmelser vedrørende byggeri af
almene boliger findes i § 127 i almenboligloven. Bestem-
melsen har været gældende siden 2008, hvor det blev muligt
at anvende særligt dækkede obligationer (SDO/SDRO) ved
finansiering af byggeri af almene boliger, jf. lov nr. 219 af
5. april 2008.
Garantibestemmelserne betyder, at der ydes garanti for
den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har
pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens markeds-
værdi. Videre udgør garantien til enhver tid samme procen-
tandel af restgælden som den oprindelige garanti udgør af
hovedstolen.
4
For almene boliger med tilsagn efter almenboliglovens §
115, stk. 1-3 og 5, stiller kommunen garantien for lånet. For
så vidt angår almene ældreboliger med tilsagn efter almen-
boliglovens § 115, stk. 4, stiller regionen garantien med re-
garanti fra de involverede kommuner. For universitetsnære
almene ungdomsboliger, jf. almenboliglovens § 115, stk. 6,
stiller staten garanti, jf. almenboliglovens § 143, stk. 2.
Den nuværende garantigrænse på 60 pct. afspejler, at den
ugaranterede restgæld ikke på noget tidspunkt i låneforløbet
skal overstige 80 pct. af ejendomsværdien. I modsat fald
skal kreditinstituttet stille supplerende sikkerhed. Garanti-
grænsen på 60 pct. sikrer således, at der er plads til et fald i
ejendomsværdien, f.eks. som følge af en rentestigning, uden
at der udløses krav om supplerende sikkerhedsstillelse og
heraf følgende omkostninger for kreditinstituttet.
Almene ældreboliger, jf. almenboliglovens § 115, stk. 2-4,
som opføres og drives af en kommune eller en region, kan
dog finansieres ved lån fra KommuneKredit, jf. almenbolig-
lovens § 119.
Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter regler
om, hvilken låntype der skal anvendes ved finansieringen af
ovennævnte byggerier, jf. almenboliglovens § 118, stk. 4.
2.1.1.2. Renoveringsarbejder i almene boligafdelinger samt
frikøb af tilbagekøbsklausuler med støtte fra Landsbygge-
fonden
Boligorganisationer har mulighed for at ansøge Landsbyg-
gefonden om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opret-
ning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og
sammenlægning af lejligheder og miljøforbedringer (reno-
veringsarbejder), jf. almenboliglovens § 91.
Renoveringsarbejderne finansieres ved lånoptagelse.
Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter efter
forhandling med Landsbyggefonden regler for, hvilken lån-
type som skal anvendes. Lånene kan maksimalt have en lø-
betid på 40 år og skal være baseret på realkreditobligationer,
særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkre-
ditobligationer, jf. almenboliglovens § 91, stk. 5, 1. og 2.
pkt.
Kommunalbestyrelsen garanterer for lån til renovering,
som udføres med renoveringsstøtte fra Landsbyggefonden,
jf. almenboliglovens § 91, stk. 6, 1. pkt. Garantien udgør
den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har
pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens markeds-
værdi, jf. almenboliglovens § 91, stk. 6, 2. pkt. Landsbygge-
fonden stiller regaranti på halvdelen, dog begrænset af inde-
stående i Landsbyggefonden, jf. almenboliglovens § 91, stk.
7.
Boligorganisationens øverste myndighed kan træffe be-
slutning for en afdeling i boligorganisationen om frikøb af
tilbagekøbsklausul for en kommune. Da den fulde udgift til
frikøb oftest ikke kan finansieres af boligorganisationens
egenkapital, er det muligt for boligorganisationen at ansøge
Landsbyggefonden om, at afdelingen kan optage et lån med
ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden til finansieringen af en
del af frikøbssummen, jf. almenboliglovens § 98 a, stk. 5.
Lånet finansieres med samme type obligationer, som anven-
des ved finansiering af renoveringsarbejderne. Landsbygge-
fondens ydelsesstøtte udgør differencen mellem de faktiske
udgifter på lånet og en af Landsbyggefonden fastsat beboer-
betaling.
Kommunalbestyrelsen garanterer for lån ydet til frikøb af
tilbagekøbsklausuler, jf. almenboliglovens § 98 a, stk. 4, og
garantien stilles på samme måde som garantierne for lån til
renovering.
2.1.1.3. Konvertering og refinansiering af eksisterende lån
med offentlig støtte
Transport-, bygnings- og boligministeren kan påbyde, at
ejere af almene boliger indenfor en nærmere fastsat frist fo-
retager konvertering af nominallån, hvortil der ydes støtte i
form af rentesikring, ydelsessikring eller ydelsesstøtte efter
lov om almene boliger m.v., tidligere boligbyggerilove, lov
om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.,
jf. almenboliglovens § 179, stk. 1., 1. pkt. Lånene er baseret
på samme type obligationer, som anvendes ved lån med
ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden til finansieringen af en
del af frikøbssummen. Transport-, bygnings- og boligmini-
steren bestemmer, hvilken låntype der skal anvendes ved
konverteringen, jf. almenboliglovens § 179, stk. 1, 2. pkt.
Ligeledes kan transport-, bygnings- og boligministeren ef-
ter forhandling med Landsbyggefonden påbyde ejere af al-
mene boliger at konvertere nominallån med støtte efter al-
menboliglovens § 91, stk. 1, og § 98 a, stk. 5, jf. almenbo-
liglovens § 91, stk. 2.
Ved konvertering af lån efter almenboliglovens § 179
overføres statsgaranti, kommunale og regionale garantier
samt alle regarantier til det nye lån, som optages, jf. almen-
boliglovens § 179, stk. 7. Konverteringen omfatter fastfor-
rentede nominallån og gennemføres ved udsendelse af på-
bud til de berørte almene boligorganisationer. Der forudsæt-
tes ingen ændringer i det enkelte låns restløbetid.
Staten yder en supplerende garanti på lån med offentlig
støtte og garanti, som er optaget til finansiering af almene
boliger med tilsagn meddelt før den 7. april 2008, og som
overgår til eller optages som lån baseret på særligt dækkede
obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, jf.
almenboliglovens § 127 a, stk. 1, 1. pkt. Den supplerende
garanti omfatter den del af restgælden, som har pantesikker-
hed ud over 60 pct. af ejendommes værdi på tidspunktet for
lånets overgang eller optagelse, og som ikke dækkes af an-
den offentlig garanti, jf. almenboliglovens § 127 a, stk. 1, 2.
pkt.
2.1.1.4. Finansiering af almene boliger med indekslån i
perioden 1. april 1982 til 31. december 1998
I perioden fra 1. april 1982 til 31. december 1998 blev al-
mene boliger finansieret med indekslån med stats- og kom-
munegarantier for den yderste del af lånet. Indekslån er in-
5
konverterbare kontantlån, der afdrages efter et tilnærmet se-
rielånsprincip, dvs. med lige store afdrag hver termin.
I perioden fra 1. april 1982 til 31. december 1989 anvend-
tes såkaldte IS20-lån, karakteriseret ved en afdragsperiode
på 20 år uden pris- og lønstigninger. Afhængig af den fakti-
ske inflation forlænges afdragsperioden.
Med virkning fra 1. januar 1990 indførtes, fortsat med
hjemmel i boligbyggeriloven, anvendelse af IS35-lån med
en løbetid på mindst 35 år. Anvendelsen af denne låntype
blev fastholdt, da den nye almenboliglov trådte i kraft den 1.
januar 1997, og indeholdende bestemmelserne til det støtte-
de byggeri, og boligbyggeriloven blev samtidig ophævet.
Med finansieringsreformen i 1999 blev det besluttet at af-
skaffe brugen af indekslån og i stedet åbne for en mere flek-
sibel finansieringsform. Der har således fra 1. januar 1999
ikke været anvendt indekslån i forbindelse med tilsagn efter
almenboligloven.
Ved tekstanmærkning nr. 137 vedrørende § 28 på finans-
loven for 2018 har transport-, bygnings- og boligministeren
hjemmel til at udstede statsgaranti på 100 pct. til lån, der ud-
stedes til finansiering af nybyggeri m.v. af almene boliger
med statslig støtte og renovering af almene boliger med støt-
te fra Landsbyggefonden. Finansministeren har ved samme
tekstanmærkning hjemmel til at udstede statsgaranti på 100
pct. til obligationer, der udstedes til finansiering af nybygge-
ri m.v. af almene boliger med statslig støtte og til finansie-
ring af renoveringer af almene boliger med støtte fra Lands-
byggefonden.
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil med forsla-
get finansiere almene boliger med lån, som er billigere end
de eksisterende lån, som anvendes til finansiering af almene
boliger, og som fortsat kan ydes af private kreditinstitutter
på markedsvilkår.
Den grundlæggende finansieringsmodel for almene boli-
ger med kommunal grundkapital, lån med ydelsesstøtte og
beboerbetaling, herunder løbende bidrag på lån, offentlige
garantier m.v. fastholdes. Ligeledes videreføres den grund-
læggende finansiering af renoveringsarbejder og frikøb af
tilbagekøbsklausuler med støtte fra Landsbyggefonden.
Lånet udstedes mod pant i ejendommen og fundes ved, at
kreditinstitutterne udsteder obligationer. Lånene skal fortsat
være baserede på realkreditobligationer, særligt dækkede
obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, jf.
almenboliglovens § 118, stk. 4. Staten garanterer 100 pct.
for obligationerne. Ligeledes garanterer staten 100 pct. for
de enkelte lån, som ydes med baggrund i de garanterede ob-
ligationer.
Det foreslås, at støttede lån til finansiering af byggeri og
renovering af almene boliger fremover ydes af kreditinstitut-
ter som lån med statsgaranti på 100 pct.
Det foreslås endvidere, at kreditinstitutterne skal udstede
obligationerne og yde lånene fra særlige kapitalcentre, som
udelukkende yder lån til almene boliger med statsgaranti på
lån og obligationer. Et kapitalcenter er en serie eller en
gruppe af fælles hæftende serie med fælles seriereservefond
eller et register, jf. kap. 4 i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer mv.
Udstedelse af lån til almene boligorganisationer samt ud-
stedelse af obligationer til funding af lånene foreslås fremo-
ver anvendt til finansiering af:
1) Nybyggeri m.v. af almene boliger med tilsagn om støt-
te efter § 115, stk. 1-6, i lov om almene boliger m.v.
2) Renovering af almene boliger med tilsagn om støtte ef-
ter § 91 i lov om almene boliger m.v.
3) Frikøb af tilbagekøbsklausuler for kommunen med til-
sagn om støtte efter § 98 a i lov om almene boliger
m.v.
4) Ved konvertering efter § 179 i lov om almene boliger
m.v. af lån, som tidligere er optaget til finansiering af
almene boliger med tilsagn efter § 115, stk. 1-6, i lov
om almene boliger m.v., lån som er optaget til finansie-
ring af almene boliger efter § 43 i lov om boligbyggeri,
jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 30. juli 1980 af lov om
boligbyggeri, lån som er omprioriteret efter § 96 b i lov
om almene boliger m.v., lån som er ydet efter § 2, stk.
1, i lov om visse almennyttige boligafdelingers omprio-
ritering m.v., lån til finansiering af renovering af al-
mene boliger med tilsagn om støtte efter § 91 i lov om
almene boliger m.v. samt lån ydet som støtte til frikøb
af tilbagekøbsklausuler for kommunen med tilsagn om
støtte efter § 98 a i lov om almene boliger m.v.
5) Refinansiering af rentetilpasningslån, som tidligere er
ydet til almene boliger til finansiering af aktiviteter
nævnt i nr. 1-4.
Med lovforslaget vil obligationsejerne opnå en meget høj
grad af sikkerhed med de nye lån. Det er Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriets forventning, at renten på de
statsgaranterede obligationer vil nærme sig renten på stats-
obligationer. Ligeledes er det Transport-, Bygnings- og Bo-
ligministeriets vurdering, at statsgarantien på selve lånene
vil reducere låneomkostningerne, idet kreditinstitutterne ik-
ke skal afsætte kapital til at afdække risikoen ved lånene.
Staten vil opkræve en garantiprovision af kreditinstitutterne,
som afspejler kapitallempelsen som følge af statsgarantien
på 100 pct.
Statsgarantien foreslås at dække hele lånet og gælder i lå-
nets løbetid. Garantien meddeles som en selvskyldnerkau-
tion på vegne af staten.
I forlængelse heraf ændres almenboligloven, således at
staten får hjemmel til at stille garanti på 100 pct. på lån til
finansiering af almene boliger. Garantien omfatter kun al-
mene boliger. Det betyder, at andre offentligt støttede boli-
ger, som f.eks. friplejeboliger og ungdomsboliger efter lov
om boligbyggeri, ikke bliver omfattet af modellen.
Det skal fortsat være muligt at finansiere almene ældrebo-
liger, som opføres og drives af en kommunen eller en regi-
on, ved lån fra KommuneKredit. Når KommuneKredit yder
6
lån til almene ældreboliger, skal der ikke stilles statsgaranti
for lånene eller obligationerne.
Der er indgået aftale om den nye model for finansiering af
almene boliger med realkreditsektoren.
Kreditinstitutterne overfører efter konkret aftale eksister-
ende støttede realkreditlån til de nye kapitalcentre. Rentetil-
pasningslån overføres til det nye kapitalcenter i forbindelse
med lånets refinansiering. De fastforrentede lån overføres
efter påbud fra transport-, bygnings- og boligministeren om
konvertering af disse lån. Låntypen for de lån, der udstedes
fra kapitalcentrene fastsættes på samme måde som hidtil.
Det følger af gældende ret i henhold til almenboliglovens §
179, stk. 1, at transport-, bygnings- og boligministeren kan
påbyde, at ejere af almene boliger, selvejende ungdomsboli-
ger, selvejende ældreboliger og lette kollektivboliger inden
for en nærmere fastsat frist foretager konvertering af nomi-
nallån, hvortil der ydes støtte i form af rentesikring, ydelses-
sikring eller ydelsesstøtte i henhold til nærværende lov, tid-
ligere boligbyggerilove, lov om visse almennyttige boligaf-
delingers omprioritering m.v., tidligere byggestøttelove, tid-
ligere kollegiestøttelove eller den tidligere ældreboliglov.
Ved konvertering optages lån, jf. § 118, stk. 4, 3. pkt., med
eller uden rentetilpasning efter transport-, bygnings- og bo-
ligministerens nærmere bestemmelse.
Efter gældende regler, jf. almenboliglovens § 179, stk. 7,
overføres tidligere afgivne statsgarantier, kommunale og re-
gionale garantier samt alle regarantier til det nye lån, som
optages i forbindelse med konvertering af lån efter § 179,
stk. 1.
2.1.2.1. Kommunal regaranti
Kommunalbestyrelsens forpligtigelse efter gældende reg-
ler til at stille garanti for lån til almene boliger skal ses i
sammenhæng med, at det er kommunalbestyrelsen, som har
kompetence til at give tilsagn om støtte til byggeri af almene
boliger. Dermed er det også hensigtsmæssigt, at det er kom-
munalbestyrelsen, som bærer hovedparten af risikoen for, at
en boligafdeling bliver økonomisk bæredygtig. Garantierne
udgør i gennemsnit ca. 60 pct. af restgælden.
Kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at stille garanti
for lån til renovering af almene boliger skal ses i sammen-
hæng med kommunalbestyrelsens ansvar for, at udbuddet af
billige boliger i kommunen er afstemt med behovet og for
den tilhørende godkendelsesbeføjelse for huslejestigninger
som følge af iværksatte renoveringsarbejder, jf. § 76, stk. 4,
i bekendtgørelse nr. 1540 af 16. december 2013 om drift af
almene boliger m.v. (driftsbekendtgørelsen).
Den gældende garantibestemmelse er udformet med hen-
blik på at sikre, at kreditinstitutterne ved lån baseret på sær-
ligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkredit-
obligationer ikke risikerer at skulle stille supplerende sikker-
hed, hvis der skulle ske et fald i ejendomsværdierne.
Fremadrettet skal der ydes lån til almene boliger, hvor sta-
ten garanterer 100 pct. for udlånene. Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæs-
sigt, at de kommunale og regionale garantier fortsætter på
det samme niveau som i dag bl.a. for fortsat at tilskynde til,
at kommunerne foretager en vurdering af behovet for boli-
gerne set over en længere tidshorisont. De garantier, som
kommuner og regioner stiller i medfør af almenboliglovens
§ 127, § 91, stk. 6, og § 98 a, stk. 4, stilles fremover som
regaranti over for staten, når lånene er baserede på realkre-
ditobligationer med 100 pct. statsgaranti. Ligeledes ændres
de kommunale og regionale garantier, som overføres til nye
lån i forbindelse med konvertering efter almenboliglovens §
179, stk. 7, til regarantier overfor staten, når de nye lån er
baserede på realkreditobligationer med 100 pct. statsgaranti.
Staten overtager således kreditinstitutternes risiko, således at
kreditinstitutterne ikke vil have en kreditrisiko på selve låne-
ne.
2.1.2.2. Statsgaranti for indekslån
Det skal endvidere være muligt at lade eksisterende in-
dekslån opnå en statsgaranti på 100 pct., uanset at lånene ik-
ke omlægges.
Der foreslås derfor, at der kan opnås statsgaranti på in-
dekslån som en frivillig ordning, hvor realkreditinstitutterne
kan tilkøbe sig garantien mod betaling af garantiprovisionen
under følgende to betingelser:
1) Der udstedes ikke nye lån fra de kapitalcentre, hvor in-
dekslånene er placeret.
2) Indekslånene udgør langt hovedparten af de udstedte
lån i det pågældende kapitalcenter.
Transport-, bygnings- og boligministeren træffer afgørel-
se, om hvorvidt betingelserne er opfyldt.
Garantien vil alene gives til udlån til almene boliger og ik-
ke det øvrige udlån i de kapitalcentre, hvor indekslånene er
placeret. Der vil ikke blive givet garanti til indeksobligatio-
nerne, men udelukkende til udlånet til de almene boliger
som indekslånene finansierer.
Såfremt instituttet har tilkøbt garantien på indekslån, stil-
ler staten således 100 pct. garanti for eksisterende indekslån
til almene boliger, og garantierne løber indtil lånenes udløb.
Ud over betaling af garantiprovision vil reglerne om afløn-
ningsprovision også gælde for lån omfattet af statsgaranti.
Realkreditinstituttet kan med 5 års mellemrum meddele
staten, at de stillede garantier ikke længere ønskes med den
virkning, at garantierne og betaling af provision herefter
bortfalder.
Det vil være transport-, bygnings- og boligministeren, der
beslutter, om de to ovenstående betingelser er opfyldt og
dermed tillader, at et realkreditinstitut kan benytte ordnin-
gen. Der vil blive fastsat nærmere retningslinjer for, hvilke
oplysninger realkreditinstituttet skal tilvejebringe til brug for
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering af,
hvorvidt betingelserne er opfyldt.
2.1.2.3. Garantiprovision
Fremadrettet opkræver staten en garantiprovision fra kre-
ditinstituttet, som fastsættes til 0,12 pct. af bidragshovedsto-
len på lån, hvor der meddeles statsgaranti på 100 pct. Garan-
7
tiprovisionen opkræves af kreditinstitutterne som modydelse
for de stillede statslige garantier til obligationer, lån og støt-
tede indekslån og afspejler den lettelse i kapitalomkostnin-
ger, som kreditinstitutterne opnår ved statsgarantien på obli-
gationer og lån.
Bidragshovedstolen er den hovedstol, som kreditinstitut-
terne beregner administrationsbidrag af for lån, som konver-
teres fra og med den 1. januar 2017. Bidragshovedstolen
nedskrives ikke og svarer til det konverterede låns hovedstol
før den første konvertering efter den 1. januar 2017. Ved se-
nere konverteringer beregnes administrationsbidraget af det
nye lån fortsat af bidragshovedstolen. For indekslån bereg-
nes og opkræves garantiprovisionen dog af den tinglyste ho-
vedstol i stedet for bidragshovedstolen. For lån, der ikke er
konverteret, beregnes garantiprovisionen af hovedstolen.
Administrationen af garantiprovisionen vil blive fastlagt i
bekendtgørelse om statsgaranti, garantiprovision og afløn-
ningsprovision i forbindelse med finansiering af almene bo-
liger.
Den nye finansiering af almene boliger blev hjemlet i
tekstanmærkninger til finansloven for 2018.
2.1.2.4. Uændret husleje
Den nye finansieringsmodel ændrer ikke ved beboernes
husleje. Beboerbetalingen fastsættes ligesom i dag som en
andel af byggeriets anskaffelsessum (2,8 pct. for nybyggeri),
der reguleres årligt med pris- eller lønudvikling som i dag.
Ligeledes forventes de nye lån ikke at ændre på låntagers
omkostninger ved lånoptagelsen, herunder den løbende bi-
dragsbetaling på lånene, idet kreditinstitutterne skal betale
garantiprovision til staten.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-
ring, at beboerbetalingen (inklusiv bidrag) bliver den samme
som i dag, og lejernes nettokapitaludgifter fastholdes på det
nuværende niveau. Besparelserne ved den nye finansierings-
model vil tilfalde staten, idet staten stadig bærer renterisi-
koen for lånene og for at sikre, at den almene boligsektor
fortsat er stillet ens for så vidt angår låntagning og ikke på-
virkes af den nye model for finansiering af almene boliger.
2.2. Sikring af kreditkvaliteten ved hjælp af aflønningsprovi-
sion og femtedelsordningen
2.2.1. Gældende ret
Sikkerheden for tilbagebetaling af lån til almene boliger
skal ses i sammenhæng med de sikkerhedsmekanismer, som
er opstillet for at sikre økonomisk bæredygtige almene bo-
ligafdelinger. Dels beslutter kommunalbestyrelsen etable-
ring af nye almene boliger og godkender renoveringsarbej-
der med offentlig støtte, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1-6,
og jf. almenboliglovens § 91, dels fører kommunerne løben-
de tilsyn med boligafdelingerne, jf. almenboliglovens § 164.
Endelig har almene boligafdelinger med økonomiske pro-
blemer mulighed for at opnå støtte fra Landsbyggefonden,
jf. almenboliglovens § 92.
Efter almenboliglovens § 115, stk. 1-3 og 5, giver kom-
munalbestyrelsen tilsagn om ydelsesstøtte til etablering af
almene boliger ved nybyggeri m.v. Kommunalbestyrelsens
tilsagn skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situa-
tionen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet
boligbyggeri i kommunen, jf. almenboliglovens § 104, stk.
1. Kommunalbestyrelsen er økonomisk forpligtiget ved, at
den stiller grundkapital, jf. almenboliglovens § 118, stk. 1,
og stiller garanti for den del af lånet, som overstiger 60 pct.
af ejendomsværdien, jf. almenboliglovens § 127.
Efter almenboliglovens § 115, stk. 4, giver kommunalbe-
styrelsen i den kommune, hvor et regionsråd på grundlag af
den årlige rammeaftale med regionens kommuner skal eta-
blere almene ældreboliger, tilsagn om støtte. Behovet for
boligerne er vurderet i den årlige rammeaftale. De kommu-
ner, der har anmodet om boliger i det kommende tilbud, be-
taler en forholdsmæssig andel af den regionale grundkapital,
jf. almenboliglovens § 118, stk. 2. Det er endvidere en for-
udsætning, at regionsrådet stiller garanti med regaranti fra
de involverede kommuner, for den del af lånet, som oversti-
ger 60 pct. af ejendomsværdien, jf. almenboliglovens § 127.
Efter almenboliglovens § 115, stk. 6, giver kommunalbe-
styrelsen tilsagn om støtte til etablering af universitetsnære
almene ungdomsboliger, som støttes af en fond, jf. § 10, stk.
2, i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle
aktiviteter og samarbejde med fonde. Tilsagnet gives på
baggrund af en anmodning fra en fond, og kommunens op-
gave er at vurdere, om der er behov for de nye ungdomsboli-
ger og sikre, at de nye ungdomsboliger ikke underminerer
efterspørgslen efter eksisterende ungdomsboliger i kommu-
nen. Fonden vurderer, om der er efterspørgsel efter de uni-
versitetsnære almene ungdomsboliger og indbetaler grund-
kapital på 20 pct. af anskaffelsessummen. Staten garanterer
for den del af lånet, som overstiger 60 pct. af ejendomsvær-
dien, jf. almenboliglovens § 143, stk. 2.
Efter almenboliglovens § 91, stk. 1, kan Landsbyggefon-
den give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af re-
noveringsarbejder. Efter driftsbekendtgørelsens § 76, stk. 4,
skal kommunalbestyrelsen godkende moderniseringsarbej-
der, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder,
udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsæn-
dringer, medmindre arbejderne resulterer i en lejeforhøjelse
på mindre end 5 pct. inden for et regnskabsår. Det er en for-
udsætning for støtten, at kommunalbestyrelsen garanterer
for den del af lånet, som overstiger 60 pct. af ejendomsvær-
dien, jf. almenboliglovens § 91, stk. 6.
Efter almenboliglovens § 98 a, stk. 5, kan Landsbyggefon-
den give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til frikøb af tilbage-
købsklausul for kommunen. Det er en forudsætning for støt-
ten, at kommunalbestyrelsen garanterer for den del af lånet,
som overstiger 60 pct. af ejendomsværdien, jf. almenbolig-
lovens § 98 a, stk. 4. Kommunalbestyrelsen må i den forbin-
delse vurdere, om huslejestigningen, som følge af frikøbet,
er økonomisk bæredygtig.
8
Der er således en række mekanismer efter de gældende
regler, som skal sikre, at lån til etablering og renovering af
almene boliger har en høj sikkerhed. Dertil kommer, at
kommunalbestyrelsen løbende fører tilsyn med boligafdelin-
gernes drift.
Boligafdelinger som, uanset ovennævnte mekanismer,
kommer i økonomiske vanskeligheder, der vanskeliggør af-
delingens videreførelse, har mulighed for at søge støtte i
Landsbyggefonden. Landsbyggefonden yder støtte i form af
lån og tilskud til nødlidende boligafdelinger med henblik på
at sikre deres videreførelse, jf. almenboliglovens § 92. I den
forbindelse skal særligt femtedelsordningen, jf. regulativ om
driftsstøtte m.v. fra Landsbyggefonden, fremhæves.
Efter femtedelsordningen afhjælpes nødlidende boligafde-
lingers problemer ved en samlet plan, som er forhandlet med
boligorganisationen, kommunen og de kreditinstitutter, der
har ydet lån til afdelingen. Planen finansieres ved en kapital-
tilførsel, som består af lån og tilskud. Boligorganisationen
bidrager med 1/5 i form af tilskud, kommunen med 1/5 i
form af lån, realkreditinstituttet med 1/5 i form af lån og
Landsbyggefonden med 2/5 i form af lån og tilskud. Kom-
munalbestyrelsen har hjemmel til at yde lån til nødlidende
boligafdelinger efter almenboliglovens § 97.
Femtedelsordningen videreføres efter nuværende praksis,
hvor kreditinstituttet fra sag til sag vurderer, om projektet
kreditmæssigt og forretningsmæssigt samlet set er hensigts-
mæssigt, og om instituttet dermed vil deltage med en femte-
del.
Ved tekstanmærkning nr. 138 vedrørende § 28 på finans-
loven for 2018 bemyndiges transport-, bygnings- og bolig-
ministeren til at opkræve en aflønningsprovision på 0,03 pct.
p.a. af bidragshovedstolen, som defineret i afsnit 2.1.2, på
lån med statsgaranti på 100 pct., som finansierer alment
byggeri med statslig støtte, renoveringer med støtte fra
Landsbyggefonden. Aflønningsprovisionen skal medvirke
til at sikre kreditkvaliteten. Transport-, bygnings- og bolig-
ministeren bemyndiges til at anvende den aflønningsprovisi-
on, der i et finansår er opkrævet hos det enkelte kreditinsti-
tut, til dækning af eventuelle tab vedrørende lån fra det på-
gældende kreditinstitut opstået i samme år på de udstedte
garantier, og som ikke er dækket af tidligere stillede statsli-
ge, kommunale eller regionale garantier, og til at tilbagebe-
tale overskydende beløb til det pågældende kreditinstitut.
Administrationen af aflønningsprovisionen vil blive ud-
møntet i bekendtgørelse om statsgaranti, garantiprovision og
aflønningsprovision i forbindelse med finansiering af al-
mene boliger.
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslående ordning
Der opstår sjældent tab på lån til almene boliger, og i
praksis har det vist sig, at garantierne kun sjældent anven-
des.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at
dette i første omgang må tilskrives de mekanismer, som er
iværksat for at sikre, at der kun gives tilsagn til etablering af
nye almene boliger, når der er et behov herfor. I den forbin-
delse er det afgørende, at beslutningskompetencen til at yde
støtte og det økonomiske ansvar er tæt forbundet. Således
må kommunalbestyrelsen stille med grundkapital ved eta-
blering af nye boliger, og stille garanti for den yderste del af
belåningen. Det er også en betingelse for lån til renovering
af almene boliger med støtte fra Landsbyggefonden, at kom-
munalbestyrelsen garanterer for lånene. Det er således i høj
grad kommunalbestyrelsen, som bærer den økonomiske risi-
ko ved etablering og renovering af almene boliger. Denne
mekanisme vil blive videreført ved introduktion af den nye
finansieringsmodel.
I det lange løb kan forudsætningerne for en almen boligaf-
deling ændre sig, således at der opstår risiko for, at boligaf-
delingen ikke kan videreføres. Det kan føre til tab for långi-
verne og garantistillerne for lån til afdelingen, men det er
yderst sjældent, at det sker.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at det
i høj grad hænger sammen med den støtte, som nødlidende
boligafdelinger kan få fra Landsbyggefonden. Særligt fem-
tedelsordningen vurderes at være af afgørende betydning,
fordi den indebærer, at alle interessenter bliver enige om en
langsigtet løsning på problemerne, og fordi der blandt inte-
ressenterne er de fornødne ressourcer til at gennemføre pla-
nen. Denne mekanisme vil blive videreført ved introduktion
af den nye finansieringsmodel.
Kreditinstitutterne, som yder lån med offentlig støtte til al-
mene boliger, bærer således en begrænset risiko ved lån til
almene boliger, men idet hele lånet ikke er sikret ved offent-
lige garantier, er der en risiko. Den risiko kan i dag føre til,
at åbenlyst risikable projekter afvises. Ved introduktion af
100 pct. statsgaranti på lånene har kreditinstituttet ikke læn-
gere et økonomisk incitament til at afvise belåning.
Med henblik på at fastholde et økonomisk incitament for
kreditinstitutterne til at afstå fra at yde åbenlyst risikable lån
og incitament til at deltage i femtedelsordningen foreslås at
indføre en aflønningsprovision for at sikre, at det enkelte
kreditinstitut har incitament til at foretage en grundig kredit-
vurdering ved udstedelse af realkreditlån til almene boligaf-
delinger. Aflønningsprovision er et beløb, som betales fra
kreditinstituttet til staten, og som kreditinstituttet får tilbage,
hvis staten ikke får tab på garantier på lån til almene boliger
i løbet af året, og som ikke er dækket af tidligere stillede
statslige, kommunale eller regionale garantier, og som ve-
drører det pågældende kreditinstituts lån. Hvis staten får tab
på garantierne i løbet af året, vil staten dække sit tab af de
kommunale regarantier og tidligere udstedte garantier og
derefter ved at modregne tabet i tilbagebetalingen af afløn-
ningsprovisionen til det pågældende kreditinstitut. Staten
kan ikke få dækket et større beløb af kreditinstituttet end af-
lønningsprovisionen, og tab fra tidligere år kan ikke mod-
regnes i aflønningsprovisionen.
9
2.3. Forbud mod bindingsklausuler ved optagelse af lån med
offentlig støtte til finansiering af almene boliger
2.3.1. Gældende ret
Efter almenboliglovens § 118, stk. 4, finansieres almene
boliger med realkreditobligationer, særligt dækkede realkre-
ditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og trans-
port-, bygnings- og boligministeren fastsætter, hvilke lån der
skal anvendes til finansieringen af almene boliger. Bestem-
melsen i § 118, stk. 4, nævner lånenes løbetid og obligati-
onstypen, men ikke andre særlige forhold.
Loven forholder sig således ikke til vilkårene for lånene
som for eksempel bindingsklausuler.
§ 345 a i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at erhvervsministeren godkender satser for gebyrer, ind-
skud og løbende bidrag til administration og reservefonds-
opbygning m.v. for lån, der finansieres med realkreditobli-
gationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer, og hvortil der ydes statsstøtte, bortset
fra lån inden for jordbrugsområdet. Godkendelsesbeføjelsen
omfatter ikke anvendelse af bindingsklausuler.
2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslående ordning
Der har over en årrække udviklet sig en praksis, hvor kre-
ditinstitutter i mange tilfælde indsætter bindingsklausuler i
låneaftalerne med almene boligorganisationer. Bindings-
klausuler er begrundet med, at kreditinstituttet sammen med
det pengeinstitut, der yder byggelånet, har tilbudt byggelån
på fordelagtige vilkår, og bindingsklausulen afdækker prisen
for de fordelagtige byggelån.
Bindingsklausulen betyder, at lånet ikke kan indfries
(fuldt ud eller væsentlige dele af restgælden) uden samtykke
fra kreditinstituttet, idet kreditinstituttet ellers vil miste bi-
dragsindtægten i restløbetiden. Kompensationen for indfriel-
se af eksisterende lån med bindingsklausuler udgør normalt
et beløb, der svarer til bidraget på lånet i perioden fra ind-
frielsen af lånet og frem til bindingsperiodens udløb. Kom-
pensationen vil skulle betales af boligorganisationen, som
har indgået låneaftalen.
Den nuværende finansieringsmodel for optagelse af lån
med ydelsesstøtte tillader, at kreditinstitutterne kan indsætte
bindingsklausuler i låneaftalerne.
Lovforslaget indebærer, at de eksisterende støttede lån
omlægges til lån med 100 pct. statsgaranti. Da lånene forbli-
ver i samme institut, aktiveres bindingsklausulerne ikke.
Med lovforslaget foreslås det, at optagelse af lån til finansie-
ring af almene boliger med offentlig støtte og støtte fra
Landsbyggefonden fremover skal være uden bindingsklau-
suler.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at det
er uhensigtsmæssigt at tillade optagelse af offentligt støttede
lån med bindingsklausuler, som hindrer indfrielse af lånene
før tid. Klausulerne hindrer gennemsigtigheden i konkurren-
cen mellem kreditinstitutterne om at tilbyde lån til finansie-
ring af almene boliger. Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet vurderer, at et forbud mod bindingsklausuler vil kun-
ne fremme konkurrencen mellem kreditinstitutterne om de
lavest mulige løbende bidrag på lånene.
2.4. Opgørelse af Landsbyggefondens bidrag til statens
udgifter til ydelsesstøtte og differensrente vedrørende
renoveringslån støttet af Landsbyggefonden med 100 pct.
statsgaranti
2.4.1. Gældende ret
Efter almenboliglovens § 92 a, stk. 1, bidrager Landsbyg-
gefonden i perioden 2015-2018 med et beløb til staten, som
svarer til 25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn ef-
ter §§ 115 og 117 samt tilsagn til friplejeboliger. Landsbyg-
gefonden betaler dog ikke bidrag for universitetsnære al-
mene ungdomsboliger, jf. almenboliglovens § 115, stk. 6.
Opgørelsesmetoden for Landsbyggefondens bidrag blev
fastlagt ved lov nr. 547 af 6. juni 2007 om ændring af lov
om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger.
Landsbyggefondens medfinansiering af ydelsesstøtten til
nybyggeriet opgøres 1. oktober i det andet år efter tilsagns-
året. De rente- og inflationsforudsætninger, der anvendes
ved beregningen af ydelsesstøtten for det enkelte tilsagnsår,
er de samme forudsætninger, som anvendes i forbindelse
med den vedtagne finanslov for det andet år efter tilsagns-
året. Opgørelsen er endelig, og der sker ikke efterfølgende
regulering som følge af ændringer i beregningsforudsætnin-
ger, faktiske anskaffelsessummer eller senere bortfaldne til-
sagn. Landsbyggefonden påbegynder betalingen af bidraget
på det tidspunkt, hvor den tilbageværende beregnede ydel-
sesstøtte på lånet svarer til fondens bidrag. Opgørelse af
Landsbyggefondens bidrag er nærmere reguleret i bekendt-
gørelse nr. 1063 af 7. september 2017 om Landsbyggefon-
dens bidrag til ydelsesstøtte 2015 til 2018.
Landsbyggefonden kan efter almenboliglovens § 91 give
tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning,
udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sam-
menlægning af lejligheder, tilgængelighedsforanstaltninger
for mennesker med handicap og miljøforbedringer (renove-
ringsarbejder). Støtte kan ydes til almene boligafdelinger
ejet af en almen boligorganisation, en selvejende almen ung-
domsbolig- eller ældreboliginstitution, en kommune eller en
region og friplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, § 11, stk. 2, nr. 3,
eller § 11 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger.
Landsbyggefondens støtte ydes som ydelsesstøtte til den
del af låneudgifterne, der overstiger den fastsatte beboerbe-
taling på mindst 3,4 pct. p.a., jf. § almenboliglovens § 91,
stk. 3.
Lånet, der kan optages, svarer i almindelighed til de lån,
som kan optages i forbindelse med nybyggeri. Lånene kan
maksimalt have en løbetid på 40 år og skal være baseret på
realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller
10
særligt dækkede realkreditobligationer, jf. almenboliglovens
§ 91, stk. 5.
Efter almenboliglovens § 98 a, stk. 5, kan Landsbyggefon-
den give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til frikøb af tilbage-
købsklausul for kommunen. Støtte kan ydes til almene bo-
ligafdelinger ejet af en almen boligorganisation. Landsbyg-
gefonden fastsætter beboerbetalingen i den konkrete sag.
Lånene kan maksimalt have en løbetid på 40 år og skal være
baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligatio-
ner eller særligt dækkede realkreditobligationer, jf. almen-
boliglovens § 98 a, stk. 4.
Ved tekstanmærkning nr. 136 til § 28 på finansloven for
2018 har transport- bygnings- og boligministeren hjemmel
til at opkræve en differensrente hos Landsbyggefonden på
renoveringslån med støtte fra Landsbyggefonden. Tekstan-
mærkningen giver tillige hjemmel til, at der kan udstedes
nærmere regler for beregningen af differensrenten og dennes
opkrævning.
Reglerne vil blive udmøntet i bekendtgørelse om betaling
af differensrente vedrørende renoveringslån støttet af Lands-
byggefonden med 100 pct. statsgaranti. Differensrenten de-
fineres som forskellen mellem den effektive rente på en
statsgaranteret obligation og den effektive rente på en obli-
gation uden statsgaranti med samme varighed, der svarer til
gennemsnittet for den omfattede låneportefølje. I beregnin-
gen af differensrentebetalingen anvendes den samlede kon-
tantrestgæld for den omfattede låneportefølje.
2.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslående ordning
Finansieringen af alment byggeri med statslig støtte og re-
novering med støtte fra Landsbyggefonden vil fremover bli-
ve foretaget med lån med 100 pct. statsgaranti. Disse lån in-
debærer lavere udgifter til ydelsesstøtte for staten og som
udgangspunkt derfor også lavere udgifter til ydelsesstøtte
for Landsbyggefonden, idet fonden yder bidrag på 25 pct. af
de statslige udgifter til ydelsesstøtte.
Landsbyggefondens andel af besparelsen opstår alene, for-
di den lavere rente på de nye lån medfører en lavere samlet
ydelsesstøtte. Det er hensigten, at besparelser, der kan til-
skrives den statslige garanti på 100 pct., skal komme staten
til gode, idet staten stadig bærer renterisikoen for lånene og
for at sikre, at den almene boligsektor fortsat er stillet ens
for så vidt angår låntagning og ikke påvirkes af den nye mo-
del for finansiering af almene boliger.
Med henblik på at sikre dette forslås opgørelsen af Lands-
byggefondens bidrag til den statslige ydelsesstøtte ændret,
således at Landsbyggefonden skal betale 25 pct. af den ydel-
sesstøtte, som staten ville have ydet, hvis der fortsat blev an-
vendt lån baseret på obligationer uden statsgaranti. Det vil
sige, at Landsbyggefonden ikke påvirkes af den nye model
for finansiering af almene boliger, men fortsat betaler
samme ydelsesstøtte som i dag. Det betyder, at ved opgørel-
se af Landsbyggefondens bidrag til de statslige udgifter til
ydelsesstøtte skal fondens bidrag beregnes som 25 pct. af
den ydelsesstøtte, der følger af anvendelse af rente- og infla-
tionsforudsætninger til beregning af ydelsesstøtte for lån
uden statsgaranti.
Forslaget om at anvende lån med 100 pct. statsgaranti til
at finansiere renoveringsarbejder og frikøb af tilbagekøbs-
klausuler vil som udgangspunkt indebære besparelser for
Landsbyggefonden på udgifter til ydelsesstøtte. De lavere
udgifter til ydelsesstøtte for Landbyggefonden opstår, fordi
der anvendes lån, hvor der stilles en statsgaranti på 100 pct.
Det foreslås, at denne besparelse skal tilfalde staten som en
differensrentebetaling.
Det foreslås på den baggrund, at opgørelsen af Landsbyg-
gefondens bidrag til statens udgifter til ydelsesstøtte efter al-
menboliglovens § 92 a ændres, så beregningen bygger på
renteforudsætninger, som svarer til et lån uden statsgaranti i
stedet for de renteforudsætninger, som ligger til grund for fi-
nanslovsbudgetteringen, som vedrører realkreditlån med 100
pct. statsgaranti. Opkrævningen af besparelsen for så vidt
angår de fondsstøttede lån til renoveringsarbejder (differens-
rentebetalingen) vil ikke kræve ændringer i forhold til nuvæ-
rende regler og procedurer, fordi de er omfattet af ændrin-
gen af almenboliglovens § 92 a.
Desuden foreslås, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren bemyndiges til at kunne opkræve en differensrentebe-
taling hos Landsbyggefonden, som svarer til det beløb,
Landsbyggefonden sparer i ydelsesstøtte ved at kunne an-
vende lån med 100 pct. statsgaranti til støttede renoverings-
arbejder efter almenboliglovens § 91 og lån til frikøb af til-
bagekøbsklausuler efter almenboliglovens § 98 a.
2.5. Udbetaling Danmark
2.5.1. Gældende ret
Det administrative arbejde forbundet med håndtering af
den offentlige støtte til almene boligorganisationer m.v. om-
fattende bl.a. ydelsesstøtte, tilskud og statslige garantier er
ved lov nr. 628 af den 8. juni 2016 overført til Udbetaling
Danmark.
Udbetaling Danmark er en selvejende institution. Udbeta-
ling Danmarks opgaver varetages med administrativ og tek-
nisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ud-
gangspunktet for Udbetaling Danmarks sagsbehandling er at
varetage de samlede offentlige interesser i støtteperioden i
forbindelse med udbetaling af tilskud, tilbagesøgning af lån,
afvikling af garantier samt ved forhandlinger i nødlidende
sagsforhold. Udbetaling Danmarks dispositionsrammer m.v.
for denne administration er fastlagt i tekstanmærkning 102
på § 7. Finansministeriet på finansloven.
Den offentlige støtte omfatter rentesikring, rentebidrag,
rente- og afdragsbidrag samt ydelsesstøtte, herunder kom-
munale andele af renter på indekslån eller dele af ydelses-
støtten.
2.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslående ordning
Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig
støtte og statslige garantier efter almenboligloven udføres af
Udbetaling Danmark.
11
Med lovforslaget indarbejdes tekstanmærkningerne til §
28 på finansloven for 2018, således at der gives hjemmel til
udstedelse af nærmere regler om varetagelse af administra-
tion af statsgaranti, garantiprovision, aflønningsprovision,
differensrentebetaling fra Landsbyggefonden, samt opkræv-
ning af Landsbyggefondens bidrag til de statslige udgifter til
ydelsesstøtte, som fremadrettet skal foretages af Udbetaling
Danmark.
Reglerne vil desuden blive udmøntet i bekendtgørelse om
statsgaranti, garantiprovision og aflønningsprovision i for-
bindelse med finansiering af almene boliger og bekendtgø-
relse om betaling af differensrente vedrørende renoverings-
lån støttet af Landsbyggefonden med 100 pct. statsgaranti.
Med hjemmel i tekstanmærkningerne på finansloven for
2018 udsteder finansministeren bekendtgørelse om statsga-
ranti for visse obligationer udstedt i forbindelse med finan-
siering af almene boliger.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Med lovforslaget indarbejdes tekstanmærkningernes be-
stemmelser på finansloven for 2018 i almenboligloven. De
økonomiske og administrative effekter beskrevet nedenfor
svarer til konsekvenserne medtaget på finansloven.
Forslaget om finansiering af almene boliger og Landsbyg-
gefondsstøttede renoveringslån med fuldt statsgaranterede
realkreditlån, hvor obligationerne samtidigt udstedes fra et
særligt kapitalcenter, har økonomiske og administrative
konsekvenser for staten. De økonomiske konsekvenser skyl-
des, dels at forslaget medfører lavere finansieringsrenter,
dels en kompensation for den statslige garantistillelse. Den
administrative effekt er blandt andet knyttet til administrati-
onen af de statslige garantier.
Lån til finansiering af kommunalt ejede ældreboliger, og
som optages i KommuneKredit, er ikke omfattet af statsga-
rantien. Medmindre andet er nævnt, gælder ovenstående ef-
fekter derfor ikke disse lån.
De beregnede effekter omfatter såvel nye som eksisteren-
de lån med støtte fra staten eller Landsbyggefonden og som
fundes med obligationer med 100 pct. statsgaranti.
3.1. Renteeffekt
Den samlede renteeffekt opnås igennem to kanaler. For
det første sparer staten udgifter til ydelsesstøtte til statsstøt-
tede realkreditlån, idet renten på de statsgaranterede lån vil
være lavere end renten på de nuværende ikke-statsgarantere-
de lån.
For det andet medfører forslaget, at staten fremover op-
kræver en differensrente hos Landsbyggefonden, idet
Landsbyggefondens ydelsesstøtteudgifter reduceres som føl-
ge af overgangen til statsgaranterede lån med lavere rente.
Fondens betaling af differensrenten sikrer således, at det
som forudsat bliver staten, der opnår besparelsen som følge
af den lavere rente på de nye lån.
Det er indtil videre forventningen, at staten (via National-
banken) i 2018 vil opkøbe alle statsgaranterede realkreditob-
ligationer og herudover alle KommuneKredit-obligationer,
som finansierer kommunalt ejede ældreboliger. Opkøbet vil
blive finansieret ved udstedelse af statsobligationer. I bereg-
ningerne af de økonomiske konsekvenser er der forudsat et
tilsvarende opkøb i årene 2019-2021. Staten forventes i alt
at opkøbe statsgaranterede obligationer og obligationer ud-
stedt af KommuneKredit for op til 42,5 mia. kr. i 2018.
Den samlede rentebesparelse antages at svare til i størrel-
sesordenen 0,75 pct. af restgælden for de statsgaranterede
lån og 0,4 pct. af restgælden for KommuneKredit-lån. Ren-
tebesparelsen indhøstes i takt med, at nye stats- og fonds-
støttede lån optages som statsgaranterede lån, og at eksister-
ende stats- og fondsstøttede lån omlægges til statsgarantere-
de lån.
De skønnede mindreudgifter til ydelsesstøtte er i overens-
stemmelse med budgetteringspraksis beregnet i forhold til
nutidsværdien af de forventede fremtidige udbetalinger af
ydelsesstøtte med tilsagn i 2018-2021. Det forventede til-
sagnsomfang er baseret på finanslovsforslaget for 2018.
Udbetalingerne af ydelsesstøtte vedrørende tilsagn afgivet
i tidligere år reduceres allerede i 2018, efterhånden som nye
lån optages, og eksisterende lån omlægges til statsgarantere-
de lån.
Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte påvirkes ik-
ke af den ændrede finansieringsmodel, da refusionen fremo-
ver beregnes, så den (uændret) svarer til finansiering med
ikke-statsgaranterede realkreditlån.
Skønnet for mindreudgifter til ydelsesstøtte og merind-
tægter fra differensrente fremgår af tabel 1.
3.2. Besparelser vedr. statslige garantier
Staten opkræver garantiprovision hos realkreditinstitutter-
ne som betaling for den fulde statslige garanti på de stats-
støttede og fondsstøttede lån. Garantiprovisionen er fastsat
til 0,12 pct. af de statsgaranterede låns bidragshovedstol, jf.
pkt. 2.1.2. De skønnede merindtægter til garantiprovision er
baseret på, at der optages og omlægges stats- og fondsstøtte-
de lån for ca. 42,5 mia. kr. i 2018, jf. ovenfor, og at der ydes
statsgaranti til eksisterende indekslån efter den særlige ord-
ning med en hovedstol på ca. 15 mia. kr. i 2018.
Derudover indføres en aflønningsprovision, som er fastsat
til 0,03 pct. af de statsgaranterede låns bidragshovedstol, og
som kreditinstitutterne betaler til staten. Provisionen dækker
statens eventuelle tab på de stillede garantier. I det omfang,
at provisionen for det enkelte kreditinstitut i et givet finansår
ikke anvendes til tabsdækning i samme finansår, betales af-
lønningsprovisionen tilbage til kreditinstituttet. Historisk har
der stort set ikke været eksempler på tab på statsstøttede re-
alkreditlån til almene boliger, blandt andet på grund af en
velfungerende femtedelsordning. Det er derfor forudsat, at
hele aflønningsprovisionen tilbagebetales til kreditinstitut-
terne.
12
3.3. Administrativ effekt
Den nye finansiering med statsgaranti medfører en admi-
nistrativ merbelastning i Udbetaling Danmark og i Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen. Udbetaling Danmark vil varetage
den administrative og finansielle behandling af statsgaranti-
erne, og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil varetage øvrig
låneadministration og låneovervågning. Der er afsat 3,5 mio.
kr. årligt til dækning af de administrative merudgifter, her-
under til dækning af den finansielle administration i Udbeta-
ling Danmark.
Der vil skulle ske mindre tilretninger af det administrative
it-system for almene boliger, BOSSINF. Dette vil medføre
begrænsede statslige merudgifter, der vil blive afholdt inden
for eksisterende rammer.
3.4. Samlede konsekvenser
I tabel 1 er vist de samlede udgifts- og indtægtsmæssige
konsekvenser af lovforslaget.
Tabel 1.
(2018-pl, mio. kr.) 2018 2019 2020 2021
Rente
Ydelsesstøtte -532,0 -296,0 -377,9 -377,9
Differensrente -43,0 -157,0 -218,0 -266,0
Garantiprovision -44,0 -131,2 -188,8 -244,4
Aflønningsprovision (net-
to)
0,0 0,0 0,0 0,0
Indbetaling -11,0 -32,8 -47,2 -61,1
Tilbagebetaling 11,0 32,8 47,2 61,1
Administration 3,5 3,5 3,5 3,5
Det offentlige i alt -615,5 -580,7 -781,2 -884,8
Stat -615,5 -580,7 -781,2 -884,8
Kommune 0,0 0,0 0,0 0,0
Note: Beløbene i tabellen fremgår af de politiske ændringsforslag til forslag til finanslov for 2018. Mindreudgifter til ydelsesstøtte er derfor beregnet
som nutidsværdien af de fremtidige færre, forventede udbetalinger af ydelsesstøtte for boliger med tilsagn i 2018-2021. Garantiprovisionen for
2019-2021 er teknisk beregnet ud fra aflønningsprovisionen i de tilsvarende år.
Der skønnes ikke at være nogen nævneværdige admini-
strative konsekvenser for kommunerne.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles
med KL.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Der er fastsat en garantiprovision på 0,12 pct. af bidrags-
hovedstolen for statsgaranterede lån og en aflønningsprovi-
sion på 0,03 pct. af bidragshovedstolen.
Niveauet for garantiprovisionen er fastsat, så den vurderes
at svare til den kapitallempelse, som den 100 pct. statslige
garanti medfører for kreditinstituttet. Det vil sige, at kredit-
institutternes forøgede omkostninger til garantiprovision
modsvares af færre omkostninger til kapitalbinding.
Niveauet for aflønningsprovisionen er fastsat, så den vur-
deres at give kreditinstitutterne et passende incitament til at
bidrage aktivt til, at aktivering af statsgarantien undgås med
evt. tab for staten til følge.
Generelt vurderes den nye finansieringsmodel at bidrage
til større gennemsigtighed omkring finansieringen af almene
boliger og dermed omkring de risici, der er forbundet her-
med. Den øgede gennemsigtighed forventes at bidrage til en
skærpet konkurrence.
Der vil være begrænsede administrative engangsomkost-
ninger for kreditinstitutterne, især i forhold til tilretning af
institutternes it-systemer.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget om at stille 100 pct. statsgaranti for lån udstedt
til nybyggeri m.v. af almene boliger, renovering af almene
boliger og frikøb af tilbagekøbsklausuler samt nye lån ved
konvertering og refinansiering af eksisterende lån, jf. lovfor-
slagets § 1, indeholder bestemmelser om overdragelse af ud-
førelsen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interes-
se til virksomheder, jf. Kommissionens afgørelse af 20. de-
cember 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel
106, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unions funkti-
onsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig
13
tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget
at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse
2012/21/EU (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).
Det er vurderet, at nævnte bestemmelser i lovforslaget er i
overensstemmelse med Kommissionens afgørelse, herunder
med art. 2, stk. 1, litra c, i Kommissionens afgørelse, som
tillader støtte til socialt boligbyggeri.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudo-
ver.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. januar
2018 til den 16. februar 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitekt-
forening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-
Kartellet, Bedre Psykiatri, BL – Danmarks Almene Boliger,
Boligselskabernes Landsforening BOSAM, Byfornyelsesrå-
det, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygnings-
fornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark,
Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Nationalbank, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Lejere, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Advokater, DANSKE ARK (Praktiseren-
de Arkitekters Råd), Danske arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Stude-
rendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Data-
tilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handi-
capråd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Finans Dan-
mark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Forenin-
gen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Re-
visorer, Foreningen til boliger for ældre og enlige, Forsik-
ring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og Beboerklagen-
ævnsforeningen, Håndværksrådet, KL, Kollegiekontorerne i
Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision –
BDO, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden,
Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, LOS, OK–Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for Et-
niske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De
hjemløses Landsorganisation, SBi/AAU (Statens Bygge-
forskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Dan-
mark, TEKNIQ, Udbetaling Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Statslige mindreudgifter på i alt 616
mio. kr. i 2018, 581 mio. kr. i 2019,
781 mio. kr. i 2020 og 885 mio. kr. i
2021.
Ingen for kommuner og regioner
Statslige merudgifter til administration på
isoleret set 3,5 mio. kr. om året i
2018-2021.
Ingen for kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Merbelastning i Udbetaling Danmark og
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til den
administrative og finansielle behandling af
statsgarantierne samt øvrig låneadministrati-
on og låneovervågning.
Ingen for kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Begrænsede engangsomkostninger for kre-
ditinstitutterne
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget om at stille 100 pct. statsgaranti for lån udstedt til nybyggeri m.v. af al-
mene boliger, renovering af almene boliger og frikøb af tilbagekøbsklausuler samt
nye lån ved konvertering og refinansiering af eksisterende lån, jf. lovforslagets § 1,
indeholder bestemmelser om overdragelse af udførelsen af tjenesteydelser af al-
mindelig økonomisk interesse til virksomheder, jf. Kommissionens afgørelse af 20.
14
december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten
om den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation
for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre
tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse 2012/21/EU (EUT L 7 af
11.1.2012, s. 3).
Det er vurderet, at nævnte bestemmelser i lovforslaget er i overensstemmelse med
Kommissionens afgørelse, herunder med art. 2, stk. 1, litra c, i Kommissionens af-
gørelse, som tillader støtte til socialt boligbyggeri.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudover.
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 1, at Landsbyg-
gefonden kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finan-
siering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,
ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbe-
dring i almene boligorganisationers byggeri.
Overordnet set skal arbejderne omfattet af renoverings-
støtten i videst muligt omfang finansieres ved lejeforhøjel-
ser. Det er en forudsætning for støtte, at boligorganisationen
skal bidrage til finansiering af arbejderne med midler fra bo-
ligorganisationens egenkapital eller trækningsret efter al-
menboliglovens § 87, i det omfang dette er økonomisk mu-
ligt og forsvarligt for boligorganisationen.
Efter almenboliglovens § 91, stk. 3, 1. pkt., skal afdelin-
gens egenbetaling udgøre minimum 3,4 pct. pr. år af lånets
hovedstol samt løbende bidrag. For forbedringer af tilgæn-
gelighed, lejlighedssammenlægninger og miljøforbedrende
foranstaltninger kan afdelingens betaling helt eller delvist
bortfalde i særlige tilfælde. Herudover kan låntagers beta-
ling fastsættes til mindre end 3,4 pct. Landsbyggefondens
støtte ydes som ydelsesstøtte til den del af låneudgifterne,
der overstiger den fastsatte beboerbetaling på min. 3,4 pct.
plus det løbende bidrag.
I henhold til almenboliglovens § 91, stk. 3, 2. pkt., regule-
res beboerbetalingen løbende med ¾ af prisudviklingen på
nettoprisindekset eller lønindekset for den private sektor,
hvis stigningen efter dette indeks er lavere.
Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 3, 3. pkt., sker regule-
ring kun frem til det tidspunkt, hvor reguleringen svarer til
ydelsen på lånet.
Efter almenboliglovens § 91, stk. 3, 4. pkt., stopper regu-
leringen for rentetilpasningslån, når det svarer til den ydelse,
der på låneoptagelsestidspunktet skulle betales for et tilsva-
rende fastforrentet lån. Optages rentetilpasningslån, og over-
stiger afdelingernes betalinger ydelsen på lånet, indbetales
de likvide midler til boligorganisationens dispositionsfond,
hvorefter de overføres til Landsbyggefondens landsdisposi-
tionsfond.
Det foreslås, at i almenboliglovens § 91, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »de samlede ydelser på lånet »til: »den ydelse, der
på tidspunktet for låneoptagelsen kan beregnes på et tilsva-
rende fastforrentet lån », og 4. pkt. ophæves.
Baggrunden for ændringen af almenboliglovens § 91, stk.
3, 3. pkt., er, at der indsættes et loft over beboerbetalingen,
som svarer til den ydelse, der på tidspunktet for låneoptagel-
sen kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet lån.
Et ”tilsvarende fastforrentet lån” er et fastforrentet real-
kreditlån med samme løbetid som det optagne lån, men uden
statsgaranti på de udstedte realkreditobligationer. Det optag-
ne lån kan både være et fastforrentet lån og et rentetilpas-
ningslån.
Det ovennævnte forslag indebærer, at der ændres ved fast-
sættelsen af den øvre grænse for reguleringen af beboerbeta-
lingen for støttede renoveringslån og lån med rentesikring,
jf. lov om almene boliger § 91 stk. 3.
Baggrunden for ophævelsen af almenboliglovens § 91,
stk. 3, 4. pkt., er, at Landsbyggefonden forventes at få en re-
duktion i udgifterne til ydelsesstøtte som følge af omlægnin-
gen til statsgaranterede lån, idet ydelsen forventes at falde.
Landsbyggefonden skal dog samtidig betale en differensren-
tebetaling, jf. den foreslåede § 1, nr. 6. Differensrentebeta-
lingen beregnes som forskellen mellem den effektive rente
på henholdsvis statsgaranterede realkreditobligationer og re-
alkreditobligationer uden statsgaranti med samme varighed
multipliceret med den samlede kontantrestgæld.
I henhold til gældende regler i almenboliglovens § 91, stk.
3, 4 pkt., er der en mulighed for, at differensrentebetalingen
kan være højere end Landsbyggefondens besparelse på ydel-
15
sesstøtten, uden at Landsbyggefonden har mulighed for
dækning af denne merudgift i henhold til gældende lovgiv-
ning, jf. almenboliglovens § 91, stk. 3.
Det ovennævnte forslag indebærer, at Landsbyggefonden
ikke vil få en merudgift til støttede renoveringslån mv. som
følge af omlægningen til statsgaranterede lån.
Til nr. 2
Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 1, at Landsbyg-
gefonden kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finan-
siering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,
ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbe-
dring i almene boligorganisationers byggeri.
I henhold til almenboliglovens § 91, stk. 2, skal udgifterne
i videst muligt omfang dækkes af midler fra boligorganisa-
tionens trækningsret, dispositionsfond og arbejdskapital i
det omfang, arbejderne ikke kan finansieres ved lejestignin-
gerne. Endvidere forudsættes afdelingens egne henlagte
midler anvendt i størst muligt omfang. Fonden kan inddrage
dispositionsfondsmidler i det omfang, det på længere sigt er
økonomisk muligt og forsvarligt. Dispositionsfonden kan re-
fundere en del af Landsbyggefondens ydelsesstøtte til lån,
der optages til finansiering af arbejder inden for Landsbyg-
gefondens renoveringsramme, og refusionsprocenten kan
variere over tid, så den f.eks. er 0 i de første 10 år og deref-
ter 100. Den faktiske refusionsprocent afgøres af Landsbyg-
gefonden på baggrund af en vurdering af boligorganisatio-
nens forhold. Refusion fra dispositionsfonden skal modreg-
nes forholdsmæssigt ved beregningen af Landsbyggefon-
dens træk på renoveringsrammen, således at den del af lånet,
der er givet refusion til af dispositionsfondsmidlerne, ikke
fradrages i Landsbyggefondens investeringsramme.
Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 3, ydes støtte, således
at ydelsesstøtte og beboerbetaling fastsættes på samme må-
de som nybyggeriet. Dog vil reguleringen af beboerbetalin-
gen på fastforrentede lån kun ske indtil betalingen svarer til
de samlede låneydelser. Ved udamortisering bortfalder be-
boerbetalingen, og der vil ikke på baggrund af disse lån
skulle ske indbetaling til dispositionsfonden og herfra videre
til Landsbyggefonden. Beboernes betaling på fastforrentede
lån reguleres, indtil den svarer til ydelsen på de bagvedlig-
gende lån. For rentetilpasningslån reguleres beboerbetalin-
gen, indtil den svarer til den ydelse, der kan beregnes på et
tilsvarende fastforrentet lån, der ville kunne optages på
samme tid som rentetilpasningslånet. Den del, der evt. over-
stiger ydelsen på rentetilpasningslånet, indbetales til Lands-
byggefonden.
I henhold til almenboliglovens § 91, stk. 4, kan Landsbyg-
gefonden yde ydelsesstøtte til en større del af ydelsen på lå-
net end nævnt i stk. 3, herunder i særlige tilfælde yde støtte
til den fulde ydelse på lånet til investeringer, der anvendes
til forbedring af tilgængelighed, lejlighedssammenlægninger
og miljøforbedrende foranstaltninger.
Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 5, fastsætter transport-,
bygnings- og boligministeren efter forhandling med Lands-
byggefonden nærmere regler om lån som nævnt i stk. 1. Lå-
nene kan maksimalt have en løbetid på 40 år og skal være
baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligatio-
ner eller særligt dækkede realkreditobligationer.
Efter gældende regler i almenboliglovens § 91, stk. 6, er
det en forudsætning for støtte til renoveringsarbejder, jf. al-
menboliglovens § 91, stk. 1, at kommunalbestyrelsen garan-
terer for lån til finansiering af disse arbejder. Efter de gæl-
dende regler stiller staten således ikke garanti for lån til re-
novering af almene boliger.
Det foreslås i § 91, stk. 6, at staten garanterer for lån til
renoveringsarbejder, jf. almenboliglovens § 91, stk. 1. Ga-
rantien omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid. Garan-
tien er desuden omfattet af betingelser og vilkår nævnt i den
forslåede bestemmelse i § 128 a, stk. 2-5, som skal være op-
fyldt, jf. den foreslåede § 1, nr. 15.
Forslaget vil få den virkning, at lån med 100 pct. statsga-
ranti skal anvendes til finansiering af renovering af almene
boliger.
Garantien omfatter hele lånet og gælder i hele lånets løbe-
tid. Garantien meddeles som en selvskyldnerkaution på veg-
ne af staten. Når staten stiller garanti, ændres de kommunale
og regionale garantier, jf. almenboliglovens § 127, til rega-
rantier over for staten. De eksisterende kommune- og regi-
onsgarantier skifter automatisk status, således at de fremo-
ver vil være regarantier stillet over for staten i stedet for in-
stitutterne, i takt med at eksisterende lån overgår til den nye
finansieringsmodel. I relation til de nye lånesager, skal der
udarbejdes egentlige regarantidokumenter.
Baggrunden for forslaget er, at der ved optagelse af lån i
et kreditinstitut skal tilknyttes 100 pct. statsgaranti for at sik-
re den lavest mulige rente på lånet. Kreditinstituttet vil med
den foreslåede ændring ikke have risiko for tab, hvorfor der
ikke skal bindes kapital til selve lånet.
Lovændringen vil desuden få den virkning, at staten vil
have risikoen på den inderste del af udlånet til støttede al-
mene boliger, idet den yderste del fortsat er garanteret af
kommunen eller regionen.
Om betingelser og vilkår for garantien henvises til be-
mærkninger til forslaget § 1, nr. 15.
Den nuværende finansieringsmodel for optagelse af lån
med ydelsesstøtte tillader, at kreditinstitutterne kan indsætte
bindingsklausuler i låneaftalerne.
Efter almenboliglovens § 118, stk. 4, finansieres almene
boliger med realkreditobligationer, særligt dækkede realkre-
ditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og trans-
port-, bygnings- og boligministeren fastsætter, hvilke lån der
skal anvendes til finansieringen af almene boliger. Bestem-
melsen i § 118, stk. 4, nævner lånenes løbetid og obligati-
onstypen, men ikke andre særlige forhold.
16
Loven forholder sig således ikke til vilkårene for lånene
som for eksempel bindingsklausuler.
Bindingsklausuler betyder, at lånet ikke kan indfries (fuldt
ud eller væsentlige dele af restgælden) uden samtykke fra
kreditinstituttet, idet kreditinstituttet ellers vil miste bidrags-
indtægten i restløbetiden. Kompensationen for indfrielse af
eksisterende lån med bindingsklausuler udgør normalt et be-
løb, der svarer til bidraget på lånet i perioden fra indfrielsen
af lånet og frem til bindingsperiodens udløb. Kompensatio-
nen vil skulle betales af boligorganisationen, som har indgå-
et låneaftalen.
Det foreslås i § 91, stk. 7, at lån nævnt i § 91, stk. 1, ikke
må være behæftet med bindingsklausuler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1. og 2.3.
Til nr. 3
Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 1, at Landsbyg-
gefonden kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finan-
siering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,
ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbe-
dring i almene boligorganisationers byggeri.
Efter almenboliglovens § 91, stk. 6, er det en forudsæt-
ning for støtte til renoveringsarbejder, jf. almenboliglovens
§ 91, stk. 1, at kommunalbestyrelsen garanterer for lån til fi-
nansiering af disse arbejder.
Kommunen skal stille garanti for den del af lånet, som på
tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over
60 pct. af ejendommens værdi, jf. almenboliglovens § 91,
stk. 6. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lå-
nets restgæld og eventuelle forfaldne terminsydelser, som
det oprindelige garantibeløb udgjorte af hovedstolen. Den
del af lånet, som ikke har garanti, har panteret forud for den
garanterede del af restgælden, jf. almenboliglovens § 127.
Det foreslås, at der i § 91, stk. 6, der bliver til stk. 8, ind-
sættes et 3. pkt., hvorefter garantien stilles som regaranti
over for staten, når staten garanterer for lånet efter den fore-
slåede stk. 6.
Lovændringen vil få den virkning, at kommunerne og re-
gionerne regaranterer en del af udlånet til de almene boliger
over for staten, fordi staten påtager sig kreditinstitutternes
risiko og garanterer 100 pct. for udlånene.
Når lånet ikke ydes som lån med 100 pct. statsgaranti, jf. §
128 a, stk. 3, stiller kommuner og regioner garantierne di-
rekte overfor kreditinstituttet, jf. almenboliglovens § 127.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 4
Der er tale om konsekvensrettelse, som indebærer, at i §
91, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, ændres » stk. 6« til: » stk.
8«, fordi der indsættes to nye stykker i almenboliglovens §
91, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2. Der er ikke med den fore-
slåede bestemmelse foretaget materielle ændringer af gæl-
dende ret, men alene foretaget lovtekniske konsekvensæn-
dringer.
Til nr. 5
Det følger af almenboliglovens § 92 a, stk. 2, at Lands-
byggefondens refusion af statens udgifter til ydelsesstøtte
opgøres endeligt for en tilsagnsårgang den 1. oktober i det
andet år efter tilsagnsåret. Det betyder f.eks., at refusionen
for tilsagnsåret 2017 opgøres den 1. oktober 2019. Ved be-
regning af refusionen anvendes de rente- og inflationsforud-
sætninger, som har været anvendt ved budgetteringen af ud-
gifterne til ydelsesstøtte i forbindelse med den vedtagne fi-
nanslov i opgørelsesåret, i eksemplet på finansloven for
2019.
Det foreslås i § 92 a, stk. 2, 4. pkt., at renteforudsætninger
for tilsvarende lån uden statsgaranti på 100 pct. skal anven-
des, når Landsbyggefondens refusion af udgifter til ydelses-
støtte til lån med statsgaranti efter den foreslåede § 128 a,
stk. 1, fastsættes.
Forslaget medfører, at Landsbyggefondens refusion af sta-
tens udgifter til ydelsesstøtte til lån med 100 pct. statsgaranti
baseret på obligationer med 100 pct. statsgaranti ikke vil bli-
ve beregnet ved den lavere rente, som forventes på denne ty-
pe lån, men ved renteforudsætninger som almindelige lån
uden statsgaranti. Herved sikres, at hele besparelsen ved at
anvende lån med 100 pct. statsgaranti opsamles i staten og
ikke delvist hos Landsbyggefonden.
Ved tilsvarende lån uden statsgaranti på 100 pct. skal for-
stås, at f.eks. lån med statsgaranti ydet som 5-årige rentetil-
pasningslån skal sammenlignes med realkreditlån med 5-åri-
ge rentetilpasning baseret på særlige dækkede realkreditobli-
gationer uden statsgaranti, som alternativt ville have været
anvendt. Reelt vil sammenligningen være en opgørelse af
forskellen i udgifter til ydelsesstøtte på en låneportefølje
med samme varighed med henholdsvis uden statslige garan-
ti.
For lån, som ikke er lån med statsgaranti, anvendes fortsat
de samme renteforudsætninger ved opgørelsen af Landsbyg-
gefondens refusion, som er anvendt ved budgetteringen af
finansloven i opgørelsesåret.
Lovændringen vil blive nærmere udmøntet ved en æn-
dring af bekendtgørelse nr. 1063 af 7. september 2017 om
Landsbyggefondens bidrag til ydelsesstøtte 2015 til 2018.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 6
Ved tekstanmærkning nr. 136 til § 28 på finansloven for
2018 har transport- bygnings- og boligministeren hjemmel
til at opkræve en differensrente hos Landsbyggefonden på
renoveringslån med støtte fra Landsbyggefonden. Tekstan-
mærkningen giver tillige hjemmel til, at der kan udstedes
17
nærmere regler for beregningen af differensrenten og dennes
opkrævning.
Reglerne vil blive udmøntet i bekendtgørelse om betaling
af differensrente vedrørende renoveringslån støttet af Lands-
byggefonden med 100 pct. statsgaranti. Tilsvarende hjem-
mel vil være den foreslåede § 1, nr. 9.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 94 a,
hvorefter staten opkræver en differensrente hos Landsbyg-
gefonden af lån med statsgaranti efter de foreslåede bestem-
melser i § 91, stk. 6, § 98 a, stk. 5, og § 179, stk. 7, og med
ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden. Differensrenten udgør
forskellen mellem renten på lån med og uden statsgaranti på
100 pct.
Differensrenten defineres som forskellen mellem den ef-
fektive rente på en statsgaranteret obligation og den effekti-
ve rente på en obligation (realkreditobligation, særligt dæk-
ket obligation eller særligt dækkede realkreditobligationer)
uden statsgaranti med samme varighed, der svarer til gen-
nemsnittet for den omfattede låneportefølje. I beregningen
af differensrentebetalingen anvendes den samlede kontan-
trestgæld for den omfattede låneportefølje.
I forhold til tekstanmærkning 136 er den foreslåede be-
stemmelse udvidet til også at omfatte lån med ydelsesstøtte
fra Landsbyggefonden til frikøb af tilbagekøbsklausuler, jf.
almenboliglovens § 98 a.
Forslaget har den virkning, at den mindreudgift til ydel-
sesstøtte, som forventes at opstå i Landsbyggefonden, når
fonden får mulighed for at anvende lån med statsgaranti på
100 pct. til at støtte renoveringslån og lån til frikøb af tilba-
gekøbsklausuler for kommunen, kan overføres til staten.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensrettelse, som indebærer, at det i
§ 96 b, stk. 3, ændres »§ 179, stk. 7, 1.-3. pkt., og stk. 8« til:
»§ 179, stk. 8, 1.-3. pkt., og stk. 9« som følge af forslaget
om at indsætte et nyt stykke i almenboliglovens § 179, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 19. Der er ikke med den foreslåede
bestemmelse foretaget materielle ændringer af gældende ret,
men alene foretaget lovtekniske konsekvensændringer.
Til nr. 8
Det fremgår af almenboliglovens § 98, stk. 4, at kommu-
nalbestyrelsen kan garantere for lån til frikøb af tilbagekøbs-
klausuler. Staten stiller ikke garanti for lån til frikøb af tilba-
gekøbsklausuler.
En tilkøbsklausul eller en hjemfaldspligt er en tinglyst ret
for en kommune til på et givent tidspunkt at tilbagekøbe
ejendommen til en tilbagekøbspris, som ikke modsvarer den
reelle markedsværdi af ejendommen på tilbagekøbstid-
spunktet.
Det foreslås, at der i § 98 a, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.
som 2. og 3. punktum:
»Staten garanterer efter § 128 a, stk. 1, for det lån, der er
nævnt i stk. 4, og kommunale garantier efter stk. 4. Kommu-
nale garantier efter stk. 4 stilles i tilfælde af garanti efter §
128 a, stk. 1, som regaranti overfor staten.«
Forslaget sikrer, at lån med 100 pct. statsgaranti og med
ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden kan anvendes til finan-
siering af frikøb af tilbagekøbsklausuler på ejendomme til-
hørende almene boligorganisationer.
Lovændringen vil få den virkning, at staten overtager kre-
ditinstitutternes risiko, fordi lån fremadrettet ydes til almene
boliger, hvor staten garanterer 100 pct. for udlånene, således
at kreditinstitutterne ikke vil have en kreditrisiko på selve
lånene.
Lovændringen vil yderligere få den virkning, at kommu-
nerne og regionerne regaranterer for en del af udlånet til de
almene boliger over for staten, fordi staten påtager sig kre-
ditinstitutternes risiko.
Når staten ikke stiller garanti for lånet, skal kommuner og
regioner stille garantierne direkte overfor kreditinstituttet.
Garantien efter den foreslåede § 128 a, stk. 1, omfatter he-
le lånet og gælder i hele lånets løbetid. Garantien er en selv-
skyldnergaranti.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 9
Med hjemmel i tekstanmærkning nr. 136 til § 28 på fi-
nansloven for 2018 vil transport- bygnings- og boligministe-
ren udstede bekendtgørelse om betaling af differensrente
vedrørende renoveringslån støttet af Landsbyggefonden med
100 pct. statsgaranti.
Differensrenten defineres som forskellen mellem den ef-
fektive rente på en statsgaranteret obligation og den effekti-
ve rente på en obligation (realkreditobligation, særligt dæk-
ket obligation eller særligt dækkede realkreditobligationer)
uden statsgaranti med samme varighed, der svarer til gen-
nemsnittet for den omfattede låneportefølje. I beregningen
af differensrentebetalingen anvendes den samlede kontan-
trestgæld for den omfattede låneportefølje. Bekendtgørelsen
nævnt ovenfor beskriver, hvordan differensrenten opgøres.
Det er fastsat i bekendtgørelsens § 3, at betalingen beregnes
årligt pr. 1. oktober og forfalder den 15. december i bereg-
ningsåret. Beregningsgrundlaget er den samlede kontantrest-
gæld pr. 1. oktober af lån med 100 pct. statsgaranti til reno-
veringsarbejder, den gennemsnitlige varighed på låneporte-
føljen, og en af Danmarks Nationalbank opgjort differens-
rente opgjort ved samme varighed.
Det foreslås i § 102, stk. 1, 1. pkt., at transport-, bygnings-
og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om bereg-
ning og opkrævning af differensrente efter den foreslåede §
94 a.
18
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en ny be-
kendtgørelse med hjemmel i almenboligloven, der vil få
samme indhold som ovennævnte bekendtgørelse, men udvi-
det til også at omfatte lån med ydelsesstøtte fra Landsbygge-
fonden til frikøb af hjemfaldsklausuler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 10
Der er tale om konsekvensrettelse, som indebærer, at i §
102, stk. 1., 1. pkt., ændres »§ 91, stk. 9« til: »§ 91, stk. 11«
som følge af forslaget om at indsætte to nye stykker i almen-
boliglovens § 91, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2. Der er ikke
med den foreslåede bestemmelse foretaget materielle æn-
dringer af gældende ret, men alene foretaget lovtekniske
konsekvensændringer.
Til nr. 11
Almenboligloven indeholder ikke nogen hjemmel, hvor
der fremgår, at der ikke kan indgås låneaftaler med bin-
dingsklausuler i forbindelse med optagelse af realkreditlån
med offentlig støtte, som har den konsekvens, at der udløses
kompensation fra låntager til kreditinstituttet, hvis en sådan
låneaftale skal indfries.
Bindingsklausuler betyder, at lånet ikke kan indfries (fuldt
ud eller væsentlige dele af restgælden) uden samtykke fra
kreditinstituttet, idet kreditinstituttet ellers vil miste bidrags-
indtægten i restløbetiden. Kompensationen for indfrielse af
eksisterende lån med bindingsklausuler udgør normalt et be-
løb, der svarer til bidraget på lånet i perioden fra indfrielsen
af lånet og frem til bindingsperiodens udløb. Kompensatio-
nen vil skulle betales af boligorganisationen, som har indgå-
et låneaftalen.
Bindingsperiodens længde er fastsat individuelt, men er
typisk 20 år eller lånets løbetid.
Det foreslås at der i § 118 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lån nævnt i stk. 4 må ikke være behæftet med
bindingsklausuler.«
Det foreslås således, at lån, som fremadrettet optages til
finansiering af almene boliger med offentlig støtte, skal ydes
uden bindingsklausuler.
Forbuddet mod at anvende bindingsklausuler får virkning
for lån, der efter lovens ikrafttræden er optaget til finansie-
ring af boliger med offentlig støtte efter lov om almene boli-
ger, herunder nybyggeri m.v. af almene boliger, jf. almenbo-
liglovens § 115, stk. 1-6. Forbuddet vil også omfatte lån
som optages til finansiering af frikøb af tilbagekøbsklausu-
ler, jf. almenboliglovens § 98 a, stk. 5.
Lovændringen vil få den virkning, at låntager ikke skal
betale kompensation for at omlægge lån i løbet af lånets lø-
betid, hvis der efterfølgende vil være ønske om at anvende
en anden model for finansiering af almene boliger med of-
fentlig støtte.
Bindingsklausuler, som indgår i eksisterende låneaftaler,
vil fortsat være gældende.
Der henvises til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 12
Det foreslås at ændre overskriften før § 127 til ”Statslige,
kommunale og regionale garantier”, hvor der tilføjes ordet
”statslige” i overskriften.
Herved vil overskriften bedre afspejle de garantier, som er
hjemlet i afsnittet, herunder statslige garantier til finansie-
ring af byggeri af almene boliger, jf. forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 13
I henhold til almenboliglovens § 127 skal kommunalbe-
styrelsen eller regionsrådet yde garanti for den del af det
samlede støttede lån, som på tidspunktet for lånets optagelse
har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi.
Hermed er der rimelig sikkerhed for, at lånegrænsen på 80
pct. løbende kan overholdes, således at det ikke vil være
nødvendigt at stille supplerende sikkerhed.
Kommunalbestyrelsens forpligtigelse efter gældende reg-
ler til at stille garanti for lån til almene boliger skal ses i
sammenhæng med, at det er kommunalbestyrelsen, som har
kompetence til at give tilsagn om støtte til byggeri af almene
boliger.
Den gældende garantibestemmelse er udformet med hen-
blik på at sikre, at kreditinstitutterne ved lån baseret på sær-
ligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkredit-
obligationer ikke risikerer at skulle stille supplerende sikker-
hed, hvis der skulle ske et fald i ejendomsværdierne.
Det foreslås at der i § 127 indsættes som 5. pkt.:
»Garantien stilles som regaranti overfor staten, når staten
garanterer for lånet efter § 128 a, stk. 1.«.
Lovændringen vil få den virkning, at kommunalbestyrel-
sen eller regionsrådet skal stille deres garanti som regaranti
overfor staten, når almene boliger finansieres med lån, som
staten garanterer 100 pct. for.
De kommunale og regionale garantier fortsætter på det
samme niveau som i dag bl.a. for fortsat at tilskynde til, at
kommunerne foretager en vurdering af behovet for boliger-
ne set over en længere tidshorisont. De garantier, som kom-
muner og regioner stiller i medfør af almenboliglovens §
127, § 91, stk. 6, og § 98 a, stk. 4, stilles fremover som rega-
ranti over for staten, når lånene er baserede på realkreditob-
ligationer med 100 pct. statsgaranti. Ligeledes ændres de
kommunale og regionale garantier, som overføres til nye lån
i forbindelse med konvertering efter almenboliglovens §
179, stk. 7, til regarantier overfor staten, når de nye lån er
baserede på realkreditobligationer med 100 pct. statsgaranti.
Staten overtager således kreditinstitutternes risiko, således at
kreditinstitutterne ikke vil have en kreditrisiko på selve låne-
19
ne. Når staten ikke stiller 100 pct. garanti for lånet, stiller
kommuner og regioner garantierne direkte overfor kreditin-
stituttet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 14
Efter gældende regler er indekslån til finansiering af al-
mene boliger garanteret med stats- og kommunegarantier, jf.
§ 43 i lovbekendtgørelse nr. 354 af 30. juli 1980 af lov om
boligbyggeri. Indekslån er inkonverterbare kontantlån, der
afdrages efter et tilnærmet serielånsprincip; det vil sige med
lige store afdrag hver termin.
Det foreslås i § 127 b, 1. pkt., at et kreditinstitut kan an-
mode staten om at garantere for en låneportefølje af støttede
indekslån, som er omfattet af tilsagn om offentlig støtte efter
denne lov eller lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse
nr. 354 af 30. juli 1980.
Forslaget indebærer, at det vil være muligt at lade eksi-
sterende indekslån opnå en statsgaranti på 100 pct. som en
frivillig ordning uanset at lånene ikke omlægges. Selvom
lovbekendtgørelse nr. 354 af 30. juli 1980 er ophævet, beva-
rer loven dog gyldighed for så vidt angår byggeri, hvortil
der er givet tilsagn om støtte før lovenes ophævelse jf. § 94,
stk. 2, i bekendtgørelse af lov om boligbyggeri, LBK. nr.
663 af 8. august 2002.
Det foreslås i § 127 b, 2. pkt., at det er en betingelse, at
der ikke udstedes nye lån fra det kapitalcenter, hvor indeks-
lånene er placeret.
Forslaget indebærer, at garantien alene vil gives til udlån
til almene boliger og ikke det øvrige udlån i de kapitalcen-
tre, hvor indekslånene er placeret. Der vil ikke blive givet
garanti til indeksobligationerne, men udelukkende til udlå-
net til de almene boliger, som indekslånene finansierer.
Det foreslås i § 127 b, 3. pkt., at det derudover er en betin-
gelse, at indekslånene udgør hovedparten af de udstedte lån i
det pågældende kapitalcenter.
Forslaget indebærer, at der foretages en vurdering af de
udstedte lån i kapitalcentrene, jf. det foreslåede § 127 b, 4.
pkt.
Kapitalcenter, jf. kapitel 4 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., er et center, hvor der udelukkende
ydes lån til almene boliger, som er baseret på realkreditobli-
gationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer, der udstedes fra en serie eller en
gruppe af fælles hæftende serier med fælles seriereservefond
eller fra et register.
Det foreslås i § 127 b, 4. pkt., at transport-, bygnings- og
boligministeren vurderer, om betingelserne for at opnå ga-
rantien er opfyldt.
Forslaget indebærer, at transport-, bygnings- og boligmi-
nisteren træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i det
foreslåede § 127 b, 3. og 4. pkt., er opfyldt og dermed tilla-
der, at et kreditinstitut kan benytte ordningen.
Det foreslås i § 127 b, 5 pkt., at kreditinstitutterne hvert 5.
år med et varsel på 6 måneder kan opsige de stillede garanti-
er for en låneportefølje af støttede indekslån.
Forslaget indebærer, at realkreditinstituttet med 5 års mel-
lemrum kan meddele staten, at de stillede garantier ikke
længere ønskes med den virkning, at garantierne og betaling
af provision herefter bortfalder.
Det foreslås i § 127 b, 6. pkt., at så længe statsgarantien,
jf. 1. pkt., er gældende, anses tidligere meddelte offentlige
garantier som regarantier stillet over for staten.
Forslaget indebærer, at såfremt instituttet har tilkøbt ga-
rantien på indekslån stiller staten således 100 pct. garanti for
eksisterende indekslån til almene boliger, og garantierne lø-
ber indtil lånenes udløb.
Staten vil overtage kreditinstitutternes risiko ved at stille
100 pct. garanti for lånene, således at de tidligere stillede ga-
rantier over for kreditinstitutter vil være stillet over for sta-
ten.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1.2.
Til nr. 15
I henhold til almenboliglovens § 127 skal kommunalbe-
styrelsen eller regionsrådet stille garanti for den del af det
samlede støttede lån, som på tidspunktet for lånets optagelse
har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi.
Hermed er der rimelig sikkerhed for, at lånegrænsen på 80
pct. løbende kan overholdes, således at det ikke vil være
nødvendigt at stille supplerende sikkerhed.
Bestemmelsen i den nuværende udformning er indsat i lo-
ven ved lov nr. 2019 af den 5. april 2008 ved indførelsen af
muligheden for at finansiere almene boliger med SDO-lån
(særligt dækkede obligationer).
Det fremgår af almenboliglovens § 118, stk. 1, 2. pkt., at
merinvesteringen efter § 115 a, stk. 2, finansieres med 98
pct. lån og 2 pct. beboerindskud. Lån til merinvesteringer ef-
ter § 115 a, der er nødvendige for, at boligerne kan opfylde
krav til energirammen for bygningsklasse 2020 i bygnings-
reglementet 2015, er omfattet af garantien, når investeringen
godkendes i tilknytning til et tilsagn efter almenboliglovens
§ 115, stk. 1-6. Lån til merinvesteringer i ungdomsboliger i
tilknytning til et tilsagn efter almenboliglovens § 117, stk. 1,
er derimod ikke omfattet af garantien.
Kreditinstitutter betaler aflønningsprovision til staten for
lån med statsgaranti efter stk. 1 og § 127 b med henblik på
at sikre kreditkvaliteten. Staten kan anvende den aflønnings-
provision, der er opkrævet hos det enkelte kreditinstitut i et
finansår, til dækning af eventuelle tab opstået i samme år på
garantier efter stk. 1, § 91, stk. 6, § 98 a, stk. 5, § 127 b og §
179, stk. 7, som vedrører det pågældende kreditinstitut. Den
del af aflønningsprovisionen, der ikke er anvendt til dæk-
ning af tab i et finansår, tilbagebetales til kreditinstituttet.
Det foreslås i § 128 a, stk. 1, 1. pkt., at staten garanterer
for lån efter § 118, stk. 1-3.
20
Baggrunden for forslaget er, at der ved optagelse af lån i
et kreditinstitut skal tilknyttes 100 pct. statsgaranti for at sik-
re den lavest mulige rente på lånet.
Forslaget indebærer, at kreditinstituttet ikke vil have risi-
ko for tab med den foreslåede ændring, hvorfor der ikke skal
bindes kapital til selve lånet.
Det foreslås i § 128 a, stk. 1, 2. pkt., at garantien omfatter
hele lånet og gælder i lånets løbetid.
Forslaget vil få den virkning, at når staten stiller garanti
for hele lånet, som gælder i lånets løbetid, vil de kommunale
og regionale garantier, jf. almenboliglovens § 127, ændres
til regarantier over for staten, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. De
eksisterende kommune- og regionsgarantier skifter automa-
tisk status, således at de fremover vil være regarantier stillet
over for staten i stedet for institutterne, i takt med at eksi-
sterende lån overgår til den nye finansieringsmodel. I rela-
tion til de nye lånesager skal der udarbejdes egentlige rega-
rantidokumenter.
Lovændringen vil desuden få den virkning, at staten vil
have risikoen på den inderste del af udlånet til støttede al-
mene boliger, idet den yderste del fortsat er garanteret af
kommunen eller regionen.
Statens garanti er en selvskyldnerkaution. Det forventes,
at der udstedes en kautionserklæring til hvert kreditinstitut,
hvoraf det fremgår, at staten indestår for betalingen af rest-
gælden på lån med statsgaranti. I restgælden indregnes for-
faldne, ikke betalte terminsydelser inklusive morarenter og
omkostninger.
Såfremt kautionen alene gøres gældende for en eller flere
terminsydelser, udgør statens forpligtelser de forfaldne ter-
minsydelser, inklusive morarenter og omkostninger.
Pantekreditor skal forpligtige sig til at underrette staten,
når en forfalden terminsydelse trods påkrav ikke betales. Ik-
ke uden særlig aftale med Udbetaling Danmark kan pante-
kreditor meddele henstand med betaling af terminsydelser
ud over seks måneder fra forfaldsdagen.
Såfremt staten senest en måned efter at have modtaget op-
lysning om udebleven betaling af forfaldne ydelser, der er
omfattet af garantien, berigtiger den fulde restance med på-
løbne morarenter m.v., skal kreditor ikke kunne gøre mislig-
holdelsesvirkningen gældende.
Kautionsforpligtelsen berøres ikke af et debitorskifte på
lånet, hvis den pantsatte ejendom overgår til ny ejer.
I den bekendtgørelse om statsgaranti, garantiprovision og
aflønningsprovision i forbindelse med finansiering af al-
mene boliger, som forventes udstedt, vil der desuden blive
fastsat nogle forpligtigelser for kreditinstitutter, som får stil-
let statsgaranti på 100 pct. Et kreditinstitut skal senest den
20. januar i året sende en oversigt over de kommunale og
statslige garantiforpligtigelser på lånene pr. 31. december
året før til staten. Kreditinstituttet skal tillige sende en over-
sigt over kommunens regarantiforpligtigelser til den enkelte
kommune. Hvert år inden den 1. marts skal kreditinstituttet
indsende revisorerklæring fra en godkendt revisor efter gæl-
dende revisionsstandarder, hvor revisor erklærer sig om de
indberettede oplysninger. Disse forpligtigelser forventes
fastsat i en kommende bekendtgørelse med hjemmel i al-
menboliglovens § 143, stk. 3.
Det er en forudsætning for statsgarantien, at ovennævnte
forpligtigelser overholdes.
Det foreslås i § 128 a, stk. 2, at det er en betingelse for ga-
rantien efter § 128 a, stk. 1, at lånet er baseret på realkredit-
obligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dæk-
kede realkreditobligationer, som udstedes fra en serie eller
en gruppe af fælles hæftende serier med fælles seriereserve-
fond eller fra et register (kapitalcenter), jf. kapitel 4 i be-
kendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015 af lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v., hvorfra der udelukkende
ydes lån til almene boliger med fuld statsgaranti i løbetiden.
Forslaget har den virkning, at staten efter den foreslåede §
128 a, stk. 1, kun garanterer for lån, som er udstedt fra kapi-
talcentre og som er baseret på realkreditobligationer, særligt
dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobli-
gationer.
Det foreslås i § 128 a, stk. 3, at det er en viderebetingelse
for garantien, at lånet anvendes til finansiering af:
1) Nybyggeri m.v. af almene boliger med tilsagn om støt-
te efter § 115, stk. 1-6.
2) Renovering af almene boliger med tilsagn om støtte ef-
ter § 91.
3) Frikøb af tilbagekøbsklausuler for kommunen med til-
sagn om støtte efter § 98 a.
4) Konvertering efter § 179 af lån, som tidligere er opta-
get til finansiering af almene boliger med tilsagn efter §
115, stk. 1-6, almene boliger med tilsagn efter § 43 i
lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af
30. juli 1980 af lov om boligbyggeri, almene boliger
med lån omprioriteret efter § 96 b, almene boliger med
lån ydet efter § 2, stk. 1, i lov om visse almennyttige
boligafdelingers omprioritering m.v., almene boliger
med tilsagn om støtte efter §§ 91og 98 a.
5) Ved refinansiering af rentetilpasningslån, som tidligere
er ydet til almene boliger til finansiering af aktiviteter
nævnt i nr. 1-4.
Forslagets § 128 a, stk. 3, har den virkning at begrænse de
lån, som staten garanterer efter den foreslåede § 128 a, stk.
1. Bestemmelserne begrænser endvidere de lån, som staten
garanterer efter den foreslåede § 91, stk. 6.
Forslaget har yderligere den virkning, at der udtømmende
opremses de situationer, hvor staten kan stille 100 pct. ga-
ranti.
Lovforslaget indebærer, at obligationsejerne vil opnå en
meget høj grad af sikkerhed med de nye lån, samt at statsga-
rantien på selve lånene vil reducere låneomkostningerne,
idet kreditinstitutterne ikke skal afsætte kapital til at afdæk-
ke risikoen ved lånene.
21
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1.2.
Det foreslås i § 128 a, stk. 4, at kreditinstitutter betaler ga-
rantiprovision til staten for lån med statsgaranti efter stk. 1
og § 127 b.
Forslaget vil få den virkning, at staten opkræver en garan-
tiprovision fra kreditinstituttet, som fastsættes til 0,12 pct. af
bidragshovedstolen på lån, hvor der meddeles statsgaranti på
100 pct.
Baggrunden for forslaget er, at garantiprovisionen opkræ-
ves af kreditinstitutterne som modydelse for de stillede stats-
lige garantier til obligationer, lån og støttede indekslån og
afspejler den lettelse i kapitalomkostninger, som kreditinsti-
tutterne opnår ved statsgarantien på obligationer og lån.
Det foreslås i § 128, stk. 5, at kreditinstitutter betaler af-
lønningsprovision til staten for lån med statsgaranti efter stk.
1 og § 127 b med henblik på at sikre kreditkvaliteten. Staten
kan anvende den aflønningsprovision, der er opkrævet hos
det enkelte kreditinstitut i et finansår, til dækning af eventu-
elle tab opstået i samme år på garantier efter stk. 1, § 91, stk.
6, § 98 a, stk. 5, § 127 b og § 179, stk. 7, som vedrører det
pågældende kreditinstitut. Den del af aflønningsprovisionen,
der ikke er anvendt til dækning af tab i et finansår, tilbage-
betales til kreditinstituttet.
Boligafdelinger som, uanset ovennævnte mekanismer,
kommer i økonomiske vanskeligheder, der vanskeliggør af-
delingens videreførelse, har mulighed for at søge støtte i
Landsbyggefonden. Landsbyggefonden yder støtte i form af
lån og tilskud til nødlidende boligafdelinger med henblik på
at sikre deres videreførelse, jf. almenboliglovens § 92. I den
forbindelse skal særligt femtedelsordningen, jf. regulativ om
driftsstøtte m.v. fra Landsbyggefonden, fremhæves.
Lovforslaget har den virkning, at der indføres et økono-
misk incitament for kreditinstitutterne for at deltage i femte-
delsordningen.
Efter femtedelsordningen afhjælpes nødlidende boligafde-
lingers problemer ved en samlet plan, som er forhandlet med
boligorganisationen, kommunen og de kreditinstitutter, der
har ydet lån til afdelingen. Planen finansieres ved en kapital-
tilførsel, som består af lån og tilskud. Boligorganisationen
bidrager med 1/5 i form af tilskud, kommunen med 1/5 i
form af lån, realkreditinstituttet med 1/5 i form af lån og
Landsbyggefonden med 2/5 i form af lån og tilskud, jf. regu-
lativ om driftsstøtte m.v. fra Landsbyggefonden.
Lovforslaget har yderligere den virkning, at femtedelsord-
ningen videreføres efter nuværende praksis, samt at der sik-
res kvaliteten i kreditvurderingen, hvor kreditinstituttet fra
sag til sag vurderer, om projektet kreditmæssigt og forret-
ningsmæssigt samlet set er hensigtsmæssigt, og om institut-
tet dermed vil deltage med en femtedel.
Staten skal modtage en aflønningsprovision fra kreditin-
stitutterne, som kreditinstitutterne kan få tilbage, hvis staten
ikke oplever tab på garantien efter den foreslåede § 128 a,
stk. 1.
Baggrunden for forslaget er at fastholde et økonomisk in-
citament for kreditinstitutterne til at afstå fra at yde åbenlyst
risikable lån og for at have incitament til at deltage i femte-
delsordningen. Derfor indføres aflønningsprovisionen for at
sikre, at det enkelte kreditinstitut har incitament til at foreta-
ge en grundig kreditvurdering ved udstedelse af realkredit-
lån til almene boligafdelinger.
Aflønningsprovision er et beløb, som betales fra kreditin-
stituttet til staten, og som kreditinstituttet får tilbage, hvis
staten ikke får tab på garantier på lån til almene boliger i lø-
bet af året, og som ikke er dækket af tidligere stillede statsli-
ge, kommunale eller regionale garantier, og som vedrører
det pågældende kreditinstituts lån.
Lovforslaget har den virkning, at hvis staten får tab på ga-
rantierne i løbet af året, vil staten dække sit tab af de kom-
munale regarantier og tidligere udstedte garantier og deref-
ter ved at modregne tabet i tilbagebetalingen af aflønnings-
provisionen til det pågældende kreditinstitut. Staten kan ikke
få dækket et større beløb af kreditinstituttet end aflønnings-
provisionen, og tab fra tidligere år kan ikke modregnes i af-
lønningsprovisionen.
Ved tekstanmærkning nr. 138 vedrørende § 28 på finans-
loven for 2018 bemyndiges transport-, bygnings- og bolig-
ministeren til at opkræve en aflønningsprovision på 0,03 pct.
p.a. af bidragshovedstolen på lån med statsgaranti på 100
pct., som finansierer alment byggeri med statslig støtte, re-
noveringer med støtte fra Landsbyggefonden. Transport-,
bygnings- og boligministeren bemyndiges til at anvende den
aflønningsprovision, der i et finansår er opkrævet hos det
enkelte kreditinstitut, til dækning af eventuelle tab vedrøren-
de lån fra det pågældende kreditinstitut opstået i samme år
på de udstedte garantier, og som ikke er dækket af tidligere
stillede statslige, kommunale eller regionale garantier, og til
at tilbagebetale overskydende beløb til det pågældende kre-
ditinstitut.
Administrationen af aflønningsprovisionen vil blive ud-
møntet i bekendtgørelse om statsgaranti, garantiprovision og
aflønningsprovision i forbindelse med finansiering af al-
mene boliger.
I almenboliglovens § 143, stk. 1, er det fastsat, at en ræk-
ke bestemmelser vedrørende finansiering af nybyggeri m.v.
af almene boliger tilhørende en almen boligorganisation og-
så skal gælde for almene ældreboliger ejet af en selvejende
almen ældreboliginstitution.
Den foreslåede § 128 a vil også gælde for almene ældre-
boliger tilhørende en selvejende almen ældreboliginstitution
i henhold til almenboliglovens § 143, stk. 1.
I almenboliglovens § 143, stk. 2, er det fastsat, at en ræk-
ke bestemmelser vedrørende finansiering af nybyggeri m.v.
af almene boliger tilhørende en almen boligorganisation og-
så skal gælde for almene ungdomsboliger ejet af en selve-
jende almen ungdomsboliginstitution.
Den foreslåede § 128 a vil også gælde for almene ung-
domsboliger ejet af en selvejende almen ungdomsboliginsti-
tution i henhold til almenboliglovens § 143, stk. 2.
22
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.1 og 2.2.
Til nr. 16
Med hjemmel i tekstanmærkning nr. 136, 137 og 138 til §
28 på finansloven for 2018 vil transport-, bygnings- og bo-
ligministeren udstede bekendtgørelse om statsgaranti, garan-
tiprovision og aflønningsprovision i forbindelse med finan-
siering af almene boliger.
Bekendtgørelsen vil fastsætte regler for administrationen
af statsgaranti, garantiprovision og aflønningsprovision. Det
vil blive fastsat, til hvilke lån der kan stilles 100 pct. garanti,
beregningsgrundlag for garanti- og aflønningsprovision,
hvilke oplysninger Udbetaling Danmark kan kræve af kre-
ditinstitutterne, tidsfrister samt regler for tilbagebetaling af
aflønningsprovision.
Udbetaling Danmark skal konkret meddele garantierne til
de enkelte kreditinstitutter ved at afgive en generel garan-
tierklæring. Kreditinstitutterne beregner selv garanti- og af-
lønningsprovisionen og indbetaler provisionerne til Udbeta-
ling Danmark. En gang årligt udarbejdes revisorerklæring
om, at provisionerne er opgjort i overensstemmelse med be-
kendtgørelsen. Revisorerklæringen sendes til Udbetaling
Danmark. Det vil endvidere blive fastsat, at kreditinstitutter,
som yder lån med 100 pct. statsgaranti og betaler garanti- og
aflønningsprovision, er forpligtigede til at deltage i femte-
delsordningen efter gældende praksis.
Det foreslås i § 143, stk. 3, at transport-, bygnings- og bo-
ligministeren kan fastsætte nærmere regler om statsgaranti,
garantiprovision og aflønningsprovision efter den foreslåede
§ 128 a.
Lovforslaget vil få den virkning, at der i den foreslåede §
143, stk. 3, i almenboligloven vil være hjemmel til at be-
myndige transport-, bygnings- og boligministeren til at ud-
stede en ny bekendtgørelse, der vil få samme indhold som
bekendtgørelse om statsgaranti, garantiprovision og afløn-
ningsprovision i forbindelse med finansiering af almene bo-
liger, som forventes udstedt med hjemmel i tekstanmærk-
ning nr. 136, 137 og 138 til § 28 på finansloven for 2018.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1 og 2.2.
Til nr. 17
Der er tale om konsekvensrettelse, som indebærer, at det i
§ 143 n ændres »§ 91, stk. 8« til: »§ 91, stk. 10« som følge
af forslaget om at indsætte to nye stykker i almenboliglo-
vens § 91, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2. Der er ikke med
den foreslåede bestemmelse foretaget materielle ændringer
af gældende ret, men alene foretaget lovtekniske konse-
kvensændringer.
Til nr. 18
I henhold til en række bestemmelser i almenboligloven
varetager Udbetaling Danmark forskelligartede opgaver i til-
knytning til den generelle kasse- og regnskabsmæssige for-
valtning. Efter lovens § 173, stk. 2, udfører Udbetaling Dan-
mark – når støtten er bevilget og berigtiget – den efterføl-
gende administration af lån, tilskud og garantier.
Det foreslås i § 173, stk. 2, 1. pkt., at Udbetaling Danmark
udfører den efterfølgende administration af differensrente og
statslige garantier, herunder garanti- og aflønningsprovision
og statsgaranti for visse obligationer udstedt i forbindelse
med finansiering af almene boliger, når offentlig støtte er
bevilget og endeligt berigtiget.
Udbetaling Danmark varetager allerede efter gældende
regler den efterfølgende administration af lån, tilskud og
statslige garantier, jf. den gældende § 173, stk. 2. Den fore-
slåede ændring betyder således, at Udbetaling Danmark tilli-
ge skal varetage administration af differensrenten samt ga-
ranti– og aflønningsprovision. Administrationen af statslige
garantier omfatter desuden statsgaranti på 100 pct. til obli-
gationer, der udstedes til finansiering af alment byggeri med
statslig støtte og renoveringer med støtte fra Landsbygge-
fonden. I henhold til tekstanmærkningen nr. 137 ad §
28.81.08 og § 28.81.09 er finansministeren bemyndiget til at
stille statsgaranti på 100 pct. til obligationer, der udstedes til
finansiering af alment byggeri med statslig støtte og til fi-
nansiering af renoveringer med støtte fra Landsbyggefon-
den. Finansministeren er bemyndiget til at fastsætte de nær-
mere regler for udstedelse af statsgaranti på 100 pct. til obli-
gationer, der udstedes til finansiering af alment byggeri med
statslig støtte og renoveringer med støtte fra Landsbygge-
fonden. Med hjemmel i tekstanmærkningerne på finanslo-
ven for 2018 udsteder finansministeren bekendtgørelse om
statsgaranti for visse obligationer udstedt i forbindelse med
finansiering af almene boliger.
Til nr. 19
Det følger af almenboliglovens § 179, stk. 1, at transport-,
bygnings- og boligministeren kan påbyde, at ejere af almene
boliger, selvejende ungdomsboliger, selvejende ældreboliger
og lette kollektivboliger inden for en nærmere fastsat frist
foretager konvertering af nominallån, hvortil der ydes støtte
i form af rentesikring, ydelsessikring eller ydelsesstøtte i
henhold til nærværende lov, tidligere boligbyggerilove, lov
om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.,
tidligere byggestøttelove, tidligere kollegiestøttelove eller
den tidligere ældreboliglov. Ved konvertering optages lån,
jf. § 118, stk. 4, 3. pkt., med eller uden rentetilpasning efter
transport-, bygnings- og boligministerens nærmere bestem-
melse.
Efter gældende regler, jf. almenboliglovens § 179, stk. 7,
overføres tidligere afgivne statsgarantier, kommunale og re-
gionale garantier samt alle regarantier til det nye lån, som
optages i forbindelse med konvertering af lån efter § 179,
stk. 1. For det lån, der optages, ydes samme procentvise ga-
ranti som for det indfriede lån. Den del af restgælden, der
ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garan-
terede del af restgælden. Optages lån med en højere rest-
23
gæld, yder staten samme procentvise garanti for denne del af
lånet.
Det foreslås i § 179, stk. 7, at staten garanterer for lån ef-
ter § 179, stk. 1. Garantien omfatter hele lånet og gælder i
lånets løbetid. Betingelser og vilkår nævnt i den foreslåede §
128 a, stk. 2-5, skal være opfyldt.
Lovforslaget vil få den virkning, at lån med 100 pct. stats-
garanti kan anvendes ved konvertering af lån til almene bo-
liger med offentlig støtte og støtte fra Landsbyggefonden.
Lovforslaget vil yderligere få den virkning at, kommunale
og regionale garantier samt alle regarantier til det nye lån,
som optages, jf. almenboliglovens § 179, stk. 7, skal stilles
over for staten. Konverteringen omfatter fastforrentede no-
minallån og gennemføres ved udsendelse af påbud til de be-
rørte almene boligorganisationer. Der forudsættes ingen æn-
dringer i det enkelte låns restløbetid. Garantien omfatter he-
le lånet og gælder i hele lånets løbetid. Garantien er en selv-
skyldnergaranti.
Lovforslaget vil endvidere få den virkning, at staten kun
garanterer for lån, som er udstedt fra kapitalcentre og som er
baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligatio-
ner eller særligt dækkede realkreditobligationer, jf. den fore-
slåede § 128 a, stk. 2.
Lovforslaget vil desuden få den virkning, at kreditinstitut-
terne i henhold til den forslåede § 128 a, stk. 4 og 5, skal be-
tale garantiprovision og aflønningsprovision til staten.
Om betingelser og vilkår for garantien henvises til be-
mærkninger til forslaget § 1, nr. 15.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 20
Efter gældende regler, jf. almenboliglovens § 179, stk. 7,
overføres tidligere afgivne statsgarantier, kommunale og re-
gionale garantier samt alle regarantier til det nye lån, som
optages i forbindelse med konvertering af lån efter § 179,
stk. 1. For det lån, der optages, ydes samme procentvise ga-
ranti som for det indfriede lån. Den del af restgælden, der
ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garan-
terede del af restgælden. Optages lån med en højere rest-
gæld, yder staten samme procentvise garanti for denne del af
lånet.
Det foreslås, at der i § 179, stk. 7, der bliver til stk. 8, ind-
sættes som 5. pkt.:
»De kommunale og regionale garantier stilles som rega-
ranti overfor staten, når staten garanterer for lånet efter stk.
7.«
Lovændringen vil få den virkning, at staten overtager kre-
ditinstitutternes risiko, fordi staten fremover garanterer 100
pct. for udlånene, når der konverteres til realkreditlån med
100 pct. statsgaranti. Kreditinstitutterne vil ikke have en kre-
ditrisiko på selve lånene.
Lovændringen vil yderligere få den virkning, at de kom-
munale og regionale garantier, som overføres til nye lån i
forbindelse med konvertering efter almenboliglovens § 179,
stk. 7, vil være regarantier overfor staten, når de nye lån er
baserede på realkreditobligationer med 100 pct. statsgaranti.
Når lånet ikke ydes som realkreditlån med 100 pct. stats-
garanti, stiller kommuner og regioner garantierne direkte
overfor kreditinstituttet.
De kommunale og regionale garantier vil fortsætte på det
samme niveau som i dag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 21
Der er tale om konsekvensrettelse, som indebærer, at i §
179, stk. 12, der bliver til stk. 13, ændres »stk. 1-10« til:
»stk. 1-11« som følge af forslaget om at indsætte to nye
stykker i almenboliglovens § 179, jf. dette lovforslags § 1,
nr. 19. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse foreta-
get materielle ændringer af gældende ret, men alene foreta-
get lovtekniske konsekvensændringer.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018 i over-
ensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for er-
hvervsrettet regulering.
Det følger af § 196 i bekendtgørelse af lov om almene bo-
liger m.v., nr. 1116 af 2. oktober 2017, som vedrører lovens
territoriale gyldighed, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
24
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1116 af 2. oktober 2017, som ændret ved § 20 i lov nr. 688
af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 91. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Låntagers betaling på lån som nævnt i stk. 1 fast-
sættes af Landsbyggefonden og beregnes første gang 3 må-
neder efter låneoptagelsen som mindst 3,4 pct. p.a. af lånets
hovedstol, jf. dog stk. 4. Beløbet reguleres en gang årligt
med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller, hvis dette
er steget mindre, lønindeks for den private sektor. Regule-
ring foretages første gang i den første termin i lånets andet
år og derefter, indtil beløbet svarer til de samlede ydelser på
lånet. Ved finansiering med lån med rentetilpasning regule-
res låntagers betaling, indtil den svarer til den ydelse, der på
tidspunktet for låneoptagelsen kan beregnes på et tilsvarende
fastforrentet lån. § 129, stk. 1, 4.-7. pkt., og stk. 2, § 130,
stk. 1 og 2, og § 134 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4-5. …
Stk. 6 . Det er en forudsætning for støtte efter stk. 1, at
kommunalbestyrelsen garanterer for de optagne lån. Garan-
tien beregnes efter § 127, 2. – 4. pkt.
Stk. 7. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens
garanti efter stk. 6, at Landsbyggefonden påtager sig forplig-
telse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle
tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens
forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i
landsdispositionsfonden.
Stk. 8-9....
1. I § 91, stk. 3, 3. pkt., ændres »de samlede ydelser på lånet
»til: »den ydelse, der på tidspunktet for låneoptagelsen kan
beregnes på et tilsvarende fastforrentet lån», og 4. pkt., op-
hæves.
2. I § 91 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Staten garanterer for lån som nævnt i stk. 1. Ga-
rantien omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid. Betin-
gelser og vilkår nævnt i § 128 a, stk. 2-5, skal være opfyldt.
Stk. 7. Lån nævnt i stk. 1 må ikke være behæftet med bin-
dingsklausuler.«
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 8-11.
3. I § 91, stk. 6, der bliver stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Garantien stilles som regaranti overfor staten, når staten
garanterer for lånet efter stk. 6. «
4. I § 91, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, ændres » stk. 6« til:
» stk. 8«.
§ 92 a. …
Stk. 2. Landsbyggefondens refusion for tilsagn meddelt i
2006 efter § 92 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, og bidrag efter
stk. 1 fastsættes endeligt den 1. oktober i det andet år efter
tilsagnsårets afslutning som nutidsværdien af et beregnet
forløb for ydelsesstøtten, korrigeret for indbetalinger til sta-
ten efter § 129 a, i de enkelte år på grundlag af de godkendte
anskaffelsessummer forud for påbegyndelsestidspunktet.
Har kommunalbestyrelsen ikke godkendt en anskaffelses-
sum forud for påbegyndelsestidspunktet, anvendes anskaf-
felsessummen på tilsagnstidspunktet. Ved beregningen an-
vendes de rente- og inflationsforudsætninger, som ligger til
grund for budgetteringen af ydelsesstøtten på finansloven
for det andet år efter tilsagnsåret. Landsbyggefonden påbe-
gynder for hvert tilsagnsår betalingen af refusion og bidrag
5. I § 92 a, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Dog anvendes renteforudsætninger for tilsvarende lån
uden statsgaranti på 100 pct., når Landsbyggefondens refu-
sion af udgifter til ydelsesstøtte til lån med statsgaranti efter
§ 128 a, stk. 1, fastsættes.«
25
på det tidspunkt, hvor nutidsværdien af den resterende be-
regnede ydelsesstøtte svarer til fondens samlede refusion el-
ler bidrag.
6. Efter § 94 indsættes:
»§ 94 a. Staten opkræver en differensrente hos Landsbyg-
gefonden af lån med statsgaranti efter § 91, stk. 6, § 98 a,
stk. 5, og § 179, stk. 7, og med ydelsesstøtte fra Landsbyg-
gefonden. Differensrenten udgør forskellen mellem renten
på lån med og uden statsgaranti på 100 pct. «
§ 96 b. …
Stk. 2. …
Stk. 3. § 179, stk. 7, 1.-3. pkt., og stk. 8, finder tilsvarende
anvendelse.
7. I § 96 b, stk. 3, ændres »§ 179, stk. 7, 1.-3. pkt., og stk. 8«
til: »§ 179, stk. 8, 1.-3. pkt., og stk. 9«.
§ 98 a. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Landsbyggefonden kan efter ansøgning fra boligor-
ganisationen af de midler, der er overført til landsdispositi-
onsfonden, yde støtte i form af ydelsesstøtte til det i stk. 4
nævnte lån med henblik på at nedbringe den lejeforhøjelse,
der følger af låneoptagelsen. Fonden kan endvidere yde et
driftsbidrag til over en kortere periode at sikre en gradvis
overgang til den lejeforhøjelse, som følger af låneoptagelsen
med fradrag af ydelsesstøtte efter 1. pkt. Herudover kan fon-
den yde et særligt driftsbidrag til boligorganisationer med
afdelinger, hvor lejeforhøjelsen som følge af frikøbet vil
medføre så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil
kunne vanskeliggøre afdelingernes videreførelse. Fonden
kan betinge sin støtte af, at kommunalbestyrelsen og bolig-
organisationen, herunder en eventuel almen administrations-
organisation, bidrager økonomisk. Ydelsesstøtte, driftsbi-
drag og særlige driftsbidrag ydes som lån til boligorganisati-
onen og afvikles i takt med organisationens mulighed for at
afvikle lånet med midler fra egenkapitalen.
Stk. 6-7. …
8. I § 98 a, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som 2. og 3. punk-
tum:
»Staten garanterer efter § 128 a, stk. 1, for det lån, der er
nævnt i stk. 4, og kommunale garantier efter stk. 4. Kommu-
nale garantier efter stk. 4 stilles i tilfælde af garanti efter §
128 a, stk. 1, som regaranti overfor staten.«
§ 102. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
nærmere regler for Landsbyggefondens tildeling af ydelses-
støtte og tilskud efter §§ 89 b-92 og 93-96, § 96 d, beregning
og opgørelse af refusion efter § 92 a, orientering m.v. af
transport-, bygnings- og boligministeren efter § 91, stk. 9,
aftrapning af midlertidige støtteordninger og kommunal ind-
beretning af støtteberettigede boliger efter § 99, samt for til-
deling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større
renovering m.v. efter § 100. Transport-, bygnings- og bolig-
ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om omprio-
ritering efter §§ 96 b, 96 c og 96 e.
Stk. 2. …
9. I § 102, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »92 a,«: »beregning
og opkrævning af differensrente efter § 94 a,«.
10. I § 102, stk. 1., 1. pkt., ændres »§ 91, stk. 9« til: »§ 91,
stk. 11«.
§ 118. …
Stk. 2-3....
11. I § 118 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lån nævnt i stk. 4 må ikke være behæftet med
bindingsklausuler.«
26
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke lån der skal anvendes til finansie-
ringen. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 40 år. Lå-
nene skal være baseret på realkreditobligationer, særligt
dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobliga-
tioner. Ved fastsættelse af en ny låntype efter 1. pkt. garan-
terer staten for lånet frem til det tidspunkt, hvor der sker
tinglysning af det pantebrev, der sikrer lånet. Garantien gæl-
der i forhold til lån, der udbetales senest 3 måneder fra tids-
punktet for anvendelsen af den nye låntype.
12. Overskriften før § 127 affattes således:
Kommunale og regionale garantier »Statslige, kommunale og regionale garantier«.
§ 127. Det er en forudsætning for tilsagn om ydelsesstøtte,
at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet garanterer for lån
efter § 118, stk. 1 og 2. Garantien omfatter den del af lånet,
som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed
ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter
til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt
forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb
udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke
omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede
del af restgælden.
13. I § 127 indsættes som 5. pkt.:
»Garantien stilles som regaranti overfor staten, når staten
garanterer for lånet efter § 128 a, stk. 1.«
14. Efter § 127 a indsættes:
Ȥ 127 b. Et kreditinstitut kan anmode staten om at garan-
tere for en låneportefølje af støttede indekslån, som er om-
fattet af tilsagn om offentlig støtte efter denne lov eller lov
om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 30. juli
1980. Det er en betingelse, at der ikke udstedes nye lån fra
det kapitalcenter, hvor indekslånene er placeret. Derudover
er det en betingelse, at indekslånene udgør hovedparten af
de udstedte lån i det pågældende kapitalcenter. Transport-,
bygnings- og boligministeren vurderer, om betingelserne for
at opnå garantien er opfyldt. Kreditinstitutterne kan hvert 5.
år med et varsel på 6 måneder opsige de stillede garantier
for en låneportefølje af støttede indekslån. Så længe statsga-
rantien, jf. 1. pkt., er gældende, anses tidligere meddelte of-
fentlige garantier som regarantier stillet over for staten.«
15. Efter § 128 indsættes før overskriften før § 129:
»§ 128 a. Staten garanterer for lån efter § 118, stk. 1-3.
Garantien omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid.
Stk. 2. Det er en betingelse for garantien, at lånet er base-
ret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer
eller særligt dækkede realkreditobligationer, som udstedes
fra en serie eller en gruppe af fælles hæftende serier med
fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf.
kapitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., hvorfra der udelukkende ydes lån til almene boliger
med fuld statsgaranti i løbetiden.
27
Stk. 3. Det er en viderebetingelse for garantien, at lånet an-
vendes til finansiering af:
Nybyggeri m.v. af almene boliger med tilsagn om støtte
efter § 115, stk. 1-6.
Renovering af almene boliger med tilsagn om støtte efter
§ 91.
Frikøb af tilbagekøbsklausuler for kommunen med tilsagn
om støtte efter § 98 a.
Konvertering efter § 179 af lån, som tidligere er optaget til
finansiering af almene boliger med tilsagn efter § 115, stk.
1-6, almene boliger med tilsagn efter § 43 i lov om bolig-
byggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 30. juli 1980 af lov
om boligbyggeri, almene boliger med lån omprioriteret efter
§ 96 b, almene boliger med lån ydet efter § 2, stk. 1, i lov
om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.,
og almene boliger med tilsagn om støtte efter §§ 91 og 98 a.
Refinansiering af rentetilpasningslån, som tidligere er ydet
til almene boliger til finansiering af aktiviteter nævnt i nr.
1-4.
Stk. 4. Kreditinstitutter betaler garantiprovision til staten
for lån med statsgaranti efter stk. 1 og § 127 b.
Stk. 5. Kreditinstitutter betaler aflønningsprovision til sta-
ten for lån med statsgaranti efter stk. 1 og § 127 b med hen-
blik på at sikre kreditkvaliteten. Staten kan anvende den af-
lønningsprovision, der er opkrævet hos det enkelte kreditin-
stitut i et finansår, til dækning af eventuelle tab opstået i
samme år på garantier efter stk. 1, § 91, stk. 6, § 98 a, stk. 5,
§ 127 b og § 179, stk. 7, som vedrører det pågældende kre-
ditinstitut. Den del af aflønningsprovisionen, der ikke er an-
vendt til dækning af tab i et finansår, tilbagebetales til kre-
ditinstituttet.«
§ 143....
Stk. 2....
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om de i §§ 115, 115 a, 117, 130, stk. 2, 131,
136, 137, 140, 142 og 142 b nævnte forhold.
16. I § 143, stk. 3, indsættes efter »117,«: »128 a,«.
§ 143 n. Reglerne i § 91, stk. 8, og § 92, stk. 3, om støtte fra
Landsbyggefonden finder ikke anvendelse på ustøttede al-
mene plejeboliger.
17. I § 143 n ændres »§ 91, stk. 8« til: »§ 91, stk. 10«.
§ 173. …
Stk. 2. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigti-
get, udfører Udbetaling Danmark den efterfølgende admini-
stration af lån, tilskud og statslige garantier. Udbetaling
Danmarks kompetence omfatter såvel sager efter denne lov
som sager efter den tidligere byggestøtte- og kollegiestøtte-
lovgivning, tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov
om boliger til ældre og personer med handicap og tidligere
lovgivning om midlertidig støtte til almennyttigt byggeri og
om omprioritering af almennyttige boligafdelinger.
18. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »og statslige garantier« til:
», differensrente og statslige garantier, herunder garanti- og
aflønningsprovision og statsgaranti for visse obligationer ud-
stedt i forbindelse med finansiering af almene boliger«.
28
§ 179. …
Stk. 2-6. …
Stk. 7. Efter en konvertering overføres statsgarantien, den
kommunale og regionale garanti samt alle regarantier til det
lån, der optages. For det lån, der optages, ydes samme pro-
centvise garanti som for det indfriede lån. Den del af lånets
restgæld, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud
for den garanterede del af restgælden. Optages lån med en
højere restgæld, yder staten samme procentvise garanti for
denne del af lånet.
Stk. 8-11. …
Stk. 12. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-10.
19. I § 179 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Staten garanterer for lån efter stk. 1. Garantien
omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid. Betingelser og
vilkår nævnt i § 128 a, stk. 2-5, skal være opfyldt.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.
20. I § 179, stk. 7, der bliver til stk. 8, indsættes som 5. pkt.:
»De kommunale og regionale garantier stilles som rega-
ranti overfor staten, når staten garanterer for lånet efter stk.
7.«
21. I § 179, stk. 12, der bliver til stk. 13, ændres »stk. 1-10«
til: »stk. 1-11«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
29