Fremsat den 21. marts 2018 af Trine Torp (SF) og Jacob Mark (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX21199
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B103/20171_B103_som_fremsat.pdf
Fremsat den 21. marts 2018 af Trine Torp (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om forskning i og kortlægning af anvendelsen af psykofarmaka i børne- og ungdomspsykiatrien Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødven- dige forslag og foretage de nødvendige ændringer med det formål at oprette en uafhængig forskningsenhed under Sundheds- og Ældreministeriet, der skal sikre forskning i og udbredelse af viden om anvendelsen af psykofarmaka i bør- ne- og ungdomspsykiatrien. Forskningsenheden skal samtidig sikre en grundig kortlægning af psykofarmaka, der ikke er godkendt til børn og unge, samt anvendelsen af den- ne type psykofarmaka i børne- og ungdomspsykiatrien. Forskningsenheden skal oprettes senest den 1. januar 2019. Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2017-18 AX021199 Bemærkninger til forslaget Til trods for at der over de seneste 10 år er sket et mindre fald i andelen af børn og unge, som får udskrevet psykofar- maka, er der fortsat behov for at være opmærksom på den psykofarmaka, som anvendes i behandlingen af børn og un- ge. I 2016 fik 10.979 børn og unge udskrevet psykofarmaka som led i deres behandling i den offentlige børne- og ung- domspsykiatri. Det fremgår af sundhedsministerens besva- relse af SUU alm. del – spm. 1096, tabel 1 (folketingsåret 2016-17), hvor det også står klart, at der er store variationer i andelen af børn og unge, som får udskrevet psykofarmaka som led i deres behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Således varierer andelen af børn og unge, der får udskrevet psykofarmaka, fra 3,7 pct. på OUH Odense Universitetshos- pital til 52,6 pct. i Region Sjællands Sygehusvæsen. For- slagsstillerne finder denne variation bekymrende. Ud over de store variationer i udskrivelsen af psykofarma- ka hersker der også store uklarheder omkring selve anven- delsen af psykofarmaka til børn og unge, der ikke er fyldt 18 år. I en nylig publiceret artikel i Ugeskrift for Læger gen- nemgår seniorforsker, overlæge og lektor Anne Katrine Pagsberg, Københavns Universitet, og professor og overlæ- ge Per Hove Thomsen, Aarhus Universitet, off label-brugen af psykofarmaka til børn og unge i Danmark. I artiklen rede- gøres der for, at der i dag findes 13 præparater, som har en godkendt indikation til behandling af psykisk sygdom hos børn og unge. I tilfælde, hvor et givet præparat anvendes til et medicinsk formål, der ikke stemmer overens med den autoriserede produktinformation, kaldes dette for off label- brug. I Danmark anslås det, at den gennemsnitlige off label- rate omfatter mellem 30 og 40 pct. af ordinationerne i klini- ske børne- og ungdomspsykiatriske populationer, hvoraf de laveste rater er for medicin til behandling af ADHD og de højeste rater er for antipsykotisk medicin og melatonin. Denne udbredte tendens til off label-brug af medicin i bør- ne- og ungdomspsykiatrien hænger bl.a. sammen med, at der findes relativt få godkendte psykofarmakapræparater til børn under 18 år, jf. »Off-label brug af psykofarmaka til børn og unge i Danmark«, Anne Katrine Pagsberg og Per Hove Thomsen, Ugeskrift for Læger, 2017, nr. 23, s. 2-6. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (i dag Sundheds- og Ældreministeriet) har tilbage i marts 2013 redegjort for, at »Læger har fri ordinationsret i Danmark, hvilket indebæ- rer, at læger har ret til at ordinere et lægemiddel på andre in- dikationer end den, som det pågældende lægemiddel har fået godkendelse til«, og samtidig gjort det klart, at »Ansvaret for en behandling påhviler til enhver tid den behandlende læge«, jf. SUU alm. del – svar på spørgsmål 508 (folke- tingsåret 2012-13). Forslagsstillerne finder på den ene side, at lægernes frie ordinationsret er et grundlæggende princip, der ikke bør knægtes. Det sikrer, at patienter kan få behand- ling i tilfælde, hvor behandlingsmulighederne fremstår ud- tømt. Omvendt er det afgørende, at brugen af psykofarmaka altid sker på et fagligt og videnskabeligt grundlag samt på baggrund af grundig og velunderbygget evidens. Forslagsstillerne finder derfor, at der er et stort behov for grundigere forskning i anvendelsen af psykofarmaka til børn og unge i Danmark. Evidensgrundlaget i dag er for spinkelt, og det er en enorm udfordring for den enkelte patients rets- sikkerhed og helbred. Børn og unge risikerer i dag at blive udsat for behandling med præparater, som er direkte skade- lige for deres helbred, og som man hverken kender bivirk- ninger eller længerevarende effekter af. Der er med andre ord et akut og stort behov for mere psykofarmakologisk forskning inden for børne- og ungeområdet, og det er denne dagsorden, forslagsstillerne ønsker at fremme med dette for- slag. Forslagsstillerne foreslår på den baggrund, at der oprettes en særskilt og uafhængig forskningsenhed under Sundheds- og Ældreministeriet, som har til opgave at bedrive forskning og udbrede viden om netop disse områdefelter. Forsknings- enhedens entydige og primære formål skal være at afdække et område, hvor der hersker stor faglig usikkerhed, og hvor der i de kommende år kun bliver stærkt behov for viden om psykofarmakas betydning for børn og unges helbred. Forsk- ningsenheden bør tillige stå for en grundlæggende kortlæg- ning af al brug af psykofarmaka i børne- og ungdomspsykia- trien, der ikke er godkendt til brug af børn og unge. For- slagsstillerne foreslår, at der afsættes midler til oprettelsen af enheden ved næste års forhandling af forskningsreserven. Forslagsstillerne er i øvrigt villige til at diskutere selve ud- formningen og finansieringen af enheden med de politiske partier, som måtte støtte forslaget. 2 Skriftlig fremsættelse Trine Torp (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forskning i og kortlægning af anvendelsen af psykofarmaka i børne- og ungdomspsykiatrien. (Beslutningsforslag nr. B 103) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3