Fremsat den 21. marts 2018 af Trine Torp (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 21. marts 2018 af Trine Torp (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forskning i og kortlægning af anvendelsen af psykofarmaka i børne- og
ungdomspsykiatrien
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødven-
dige forslag og foretage de nødvendige ændringer med det
formål at oprette en uafhængig forskningsenhed under
Sundheds- og Ældreministeriet, der skal sikre forskning i og
udbredelse af viden om anvendelsen af psykofarmaka i bør-
ne- og ungdomspsykiatrien. Forskningsenheden skal
samtidig sikre en grundig kortlægning af psykofarmaka, der
ikke er godkendt til børn og unge, samt anvendelsen af den-
ne type psykofarmaka i børne- og ungdomspsykiatrien.
Forskningsenheden skal oprettes senest den 1. januar 2019.
Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2017-18
AX021199
Bemærkninger til forslaget
Til trods for at der over de seneste 10 år er sket et mindre
fald i andelen af børn og unge, som får udskrevet psykofar-
maka, er der fortsat behov for at være opmærksom på den
psykofarmaka, som anvendes i behandlingen af børn og un-
ge. I 2016 fik 10.979 børn og unge udskrevet psykofarmaka
som led i deres behandling i den offentlige børne- og ung-
domspsykiatri. Det fremgår af sundhedsministerens besva-
relse af SUU alm. del – spm. 1096, tabel 1 (folketingsåret
2016-17), hvor det også står klart, at der er store variationer
i andelen af børn og unge, som får udskrevet psykofarmaka
som led i deres behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.
Således varierer andelen af børn og unge, der får udskrevet
psykofarmaka, fra 3,7 pct. på OUH Odense Universitetshos-
pital til 52,6 pct. i Region Sjællands Sygehusvæsen. For-
slagsstillerne finder denne variation bekymrende.
Ud over de store variationer i udskrivelsen af psykofarma-
ka hersker der også store uklarheder omkring selve anven-
delsen af psykofarmaka til børn og unge, der ikke er fyldt 18
år. I en nylig publiceret artikel i Ugeskrift for Læger gen-
nemgår seniorforsker, overlæge og lektor Anne Katrine
Pagsberg, Københavns Universitet, og professor og overlæ-
ge Per Hove Thomsen, Aarhus Universitet, off label-brugen
af psykofarmaka til børn og unge i Danmark. I artiklen rede-
gøres der for, at der i dag findes 13 præparater, som har en
godkendt indikation til behandling af psykisk sygdom hos
børn og unge. I tilfælde, hvor et givet præparat anvendes til
et medicinsk formål, der ikke stemmer overens med den
autoriserede produktinformation, kaldes dette for off label-
brug. I Danmark anslås det, at den gennemsnitlige off label-
rate omfatter mellem 30 og 40 pct. af ordinationerne i klini-
ske børne- og ungdomspsykiatriske populationer, hvoraf de
laveste rater er for medicin til behandling af ADHD og de
højeste rater er for antipsykotisk medicin og melatonin.
Denne udbredte tendens til off label-brug af medicin i bør-
ne- og ungdomspsykiatrien hænger bl.a. sammen med, at
der findes relativt få godkendte psykofarmakapræparater til
børn under 18 år, jf. »Off-label brug af psykofarmaka til
børn og unge i Danmark«, Anne Katrine Pagsberg og Per
Hove Thomsen, Ugeskrift for Læger, 2017, nr. 23, s. 2-6.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (i dag Sundheds-
og Ældreministeriet) har tilbage i marts 2013 redegjort for,
at »Læger har fri ordinationsret i Danmark, hvilket indebæ-
rer, at læger har ret til at ordinere et lægemiddel på andre in-
dikationer end den, som det pågældende lægemiddel har fået
godkendelse til«, og samtidig gjort det klart, at »Ansvaret
for en behandling påhviler til enhver tid den behandlende
læge«, jf. SUU alm. del – svar på spørgsmål 508 (folke-
tingsåret 2012-13). Forslagsstillerne finder på den ene side,
at lægernes frie ordinationsret er et grundlæggende princip,
der ikke bør knægtes. Det sikrer, at patienter kan få behand-
ling i tilfælde, hvor behandlingsmulighederne fremstår ud-
tømt. Omvendt er det afgørende, at brugen af psykofarmaka
altid sker på et fagligt og videnskabeligt grundlag samt på
baggrund af grundig og velunderbygget evidens.
Forslagsstillerne finder derfor, at der er et stort behov for
grundigere forskning i anvendelsen af psykofarmaka til børn
og unge i Danmark. Evidensgrundlaget i dag er for spinkelt,
og det er en enorm udfordring for den enkelte patients rets-
sikkerhed og helbred. Børn og unge risikerer i dag at blive
udsat for behandling med præparater, som er direkte skade-
lige for deres helbred, og som man hverken kender bivirk-
ninger eller længerevarende effekter af. Der er med andre
ord et akut og stort behov for mere psykofarmakologisk
forskning inden for børne- og ungeområdet, og det er denne
dagsorden, forslagsstillerne ønsker at fremme med dette for-
slag.
Forslagsstillerne foreslår på den baggrund, at der oprettes
en særskilt og uafhængig forskningsenhed under Sundheds-
og Ældreministeriet, som har til opgave at bedrive forskning
og udbrede viden om netop disse områdefelter. Forsknings-
enhedens entydige og primære formål skal være at afdække
et område, hvor der hersker stor faglig usikkerhed, og hvor
der i de kommende år kun bliver stærkt behov for viden om
psykofarmakas betydning for børn og unges helbred. Forsk-
ningsenheden bør tillige stå for en grundlæggende kortlæg-
ning af al brug af psykofarmaka i børne- og ungdomspsykia-
trien, der ikke er godkendt til brug af børn og unge. For-
slagsstillerne foreslår, at der afsættes midler til oprettelsen
af enheden ved næste års forhandling af forskningsreserven.
Forslagsstillerne er i øvrigt villige til at diskutere selve ud-
formningen og finansieringen af enheden med de politiske
partier, som måtte støtte forslaget.
2
Skriftlig fremsættelse
Trine Torp (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forskning i og
kortlægning af anvendelsen af psykofarmaka i børne- og
ungdomspsykiatrien.
(Beslutningsforslag nr. B 103)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3