Fremsat den 21. marts 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 21. marts 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger
(Videreførelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, mulighed for deling mellem
erhvervsdrivende af billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner m.v.)
§ 1
I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af
11. oktober 2007 som ændret ved lov nr. 713 af 25. juni
2010, § 1 i lov nr. 422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr. 736 af
25. juni 2014 og § 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2016,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 a indsættes:
Ȥ 3 b. Bestemmelserne i artikel 14 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforord-
ningen) og databeskyttelseslovens § 22 gælder uanset en
eventuel skiltning i medfør af §§ 3 og 3 a.«
2. Efter § 4 b indsættes:
Ȥ 4 c. Billed- og lydoptagelser med personoplysninger,
der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminali-
tetsforebyggende øjemed, må kun videregives, hvis
1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke,
2) videregivelsen følger af lov, eller
3) videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende
øjemed.
Stk. 2. Bortset fra stk. 1 må en erhvervsdrivende videregi-
ve billed- og lydoptagelser, der er optaget i forbindelse med
tv-overvågning, internt i organisationen eller til andre er-
hvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed, hvis
1) optagelserne viser personer, som formodes at have be-
gået eller forsøgt at begå en eller flere berigelsesforbr-
ydelser eller lignende af ikke bagatelagtig karakter mod
den erhvervsdrivende,
2) den eller de formodede gerningspersoner senest samme
dag er anmeldt til politiet af den erhvervsdrivende for
at have begået den pågældende forbrydelse,
3) der er konkrete grunde til at tro, at den eller de formo-
dede gerningspersoner vil begå ligeartet kriminalitet
som nævnt i nr. 1 mod den kreds af erhvervsdrivende,
som optagelserne videregives til, og
4) videregivelsen sker i et lukket system inden for den er-
hvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsor-
ganisation, erhvervssammenslutning eller lignende,
hvor vurderingen af, om optagelserne kan videregives i
systemet, foretages af en eller flere kvalificerede fag-
personer, og hvor det sikres, at optagelserne kun kan
tilgås af et begrænset antal autoriserede personer hos de
relevante erhvervsdrivende og den systemansvarlige.
Stk. 3. Forinden iværksættelse af videregivelse til andre
erhvervsdrivende i et system som nævnt i stk. 2, nr. 4, skal
den systemansvarlige indhente tilladelse fra Datatilsynet.
Datatilsynet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.
Stk. 4. Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes senest 30
dage efter, at optagelserne er foretaget, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end
nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til den data-
ansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling
af oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter
stk. 2. Er opbevaring nødvendig af hensyn til en konkret
tvist, skal den dataansvarlige inden for den frist, der er angi-
vet i stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på an-
modning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.
§ 4 d. En kommune må kun behandle billedoptagelser
med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-
overvågning omfattet af § 2 a, hvis
1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til
behandlingen, eller
Lovforslag nr. L 205 Folketinget 2017-18
Justitsmin., j.nr. 2017-7910-0007
AA010583
2) behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden
for personer, som færdes i det tv-overvågede område.
Stk. 2. Optagelser som nævnt i stk. 1 må videregives i de
tilfælde, der er nævnt i § 4 c, stk. 1.
Stk. 3. Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest
30 dage efter at optagelserne er foretaget.
§ 4 e. Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling af
personoplysninger omfattet af §§ 4 c og 4 d.«
3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-
rige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 må-
neder den, der i forbindelse med en behandling, som udføres
for private, overtræder § 4 c.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 2
I lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger, jf. lov nr. 410 af 27. april 2017,
foretages følgende ændring:
1. I § 51 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Vedkommende minister kan i særlige tilfælde fastsætte
nærmere regler for behandlinger af oplysninger omfattet af
loven, som foretages for politiet, anklagemyndigheden, her-
under den militære anklagemyndighed, kriminalforsorgen
og Den Uafhængige Politiklagemyndighed.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 3
Loven træder i kraft den 25. maj 2018.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne, men lovens § 2
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for rigsmyndighe-
dernes behandling af oplysninger med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Gældende ret
2.1. Persondataloven
2.2. Lov om retshåndhævende myndigheders be-
handling af personoplysninger
3. Justitsministeriets overvejelser og forslag
3.1. Videreførelse af regler om behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med tv-overvåg-
ning
3.2. Mulighed for deling af billed- og lydoptagelser
fra tv-overvågning mellem erhvervsdrivende
3.3. Videreførelse af bemyndigelse til i særlige til-
fælde at fastsætte nærmere regler for behand-
ling af personoplysninger
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Justitsministeriet har den 25. oktober 2017 fremsat lovfor-
slag nr. L 68 om supplerende bestemmelser til forordning
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger (databeskyttelsesloven). Databeskyttel-
sesloven, som sammen med databeskyttelsesforordningen
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
af 27. april 2016) afløser reglerne i persondataloven, træder
i kraft den 25. maj 2018.
Med databeskyttelsesloven ophæves persondataloven såle-
des fra den 25. maj 2018.
Det fremgår af bemærkningerne til § 46, stk. 2, i lovforsla-
get til databeskyttelsesloven, jf. Folketingstidende 2017-18,
A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 206-207, at
persondatalovens kapitel 6 a om behandling af personoplys-
ninger i forbindelse med tv-overvågning i et særskilt lovfor-
slag vil blive foreslået videreført i tv-overvågningsloven.
På den baggrund indeholder dette lovforslag et forslag om,
at der i tv-overvågningsloven videreføres regler svarende til
persondatalovens kapitel 6 a om behandling af personoplys-
ninger i forbindelse med tv-overvågning.
Samtidig indeholder lovforslaget et forslag om at videreføre
mulighederne for, at vedkommende minister i særlige tilfæl-
de kan fastsætte regler for behandling af personoplysninger,
der foretages for retshåndhævende myndigheder til brug for
retshåndhævelsesformål, som ellers vil blive ophævet, når
persondataloven ophæves.
Herudover ønsker regeringen, at erhvervsdrivende og ansat-
te i detailhandlen trygt skal kunne drive virksomhed og gå
på arbejde. Tyveri er en alvorlig krænkelse af den private
ejendomsret, og et røveri kan have store personlige konse-
kvenser for den enkelte.
Mange erhvervsdrivende benytter sig af mulighederne for at
foretage tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed
og har gode erfaringer hermed.
Erhvervsdrivende deler desuden allerede i dag oplysninger i
kriminalitetsforebyggende øjemed om f.eks. signalement på
formodede gerningspersoner eller særlige fremgangsmåder
ved tyverier mv.
Hidtil har det imidlertid ikke været lovligt at dele billedopta-
gelser fra tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øje-
med med andre erhvervsdrivende, og de erhvervsdrivende er
henvist til at videregive de pågældende oplysninger på an-
den måde, f.eks. ved beskrivelse af signalement.
Samtidig opleves en række tyverier af mere organiseret og
systematisk karakter, som f.eks. begås af flere personer i
forening.
Regeringen finder, at erhvervsdrivende skal have mulighed
for at advare hinanden om f.eks. omrejsende kriminelle ved
bl.a. at videregive billeder af gerningspersonerne optaget
med tv-overvågning, så de erhvervsdrivende effektivt kan
beskytte sig selv, sine ansatte og værdier mod de kriminelles
aktiviteter.
Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om æn-
dring af de gældende regler om behandling af personoplys-
ninger i forbindelse med tv-overvågning, som giver er-
3
hvervsdrivende mulighed for at dele billed- og lydoptagelser
fra tv-overvågning med andre erhvervsdrivende i kriminali-
tetsforebyggende øjemed.
2. Gældende ret
2.1. Persondataloven
2.1.1. Behandling af personoplysninger, herunder i forbin-
delse med tv-overvågning, er generelt reguleret i lov nr. 429
af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med
senere ændringer (persondataloven), jf. lovens § 1.
Persondataloven gælder både for behandling af personoplys-
ninger, som foretages af private og offentlige myndigheder.
Ifølge persondatalovens § 2 a gælder loven ikke for behand-
ling, som er omfattet af lov om retshåndhævende myndighe-
ders, herunder politiets, behandling af personoplysninger.
Dog gælder regler udstedt i medfør af bl.a. § 72 for den be-
handling af personoplysninger, der er omfattet af lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplys-
ninger, medmindre det vil være i strid med denne lov. Ifølge
persondatalovens § 72 kan vedkommende minister i særlige
tilfælde fastsætte nærmere regler for behandlinger, som ud-
føres for den offentlige forvaltning.
2.1.2.1. Persondatalovens § 5 indeholder en række grund-
læggende principper for den dataansvarliges behandling af
oplysninger, herunder om indsamling, ajourføring og opbe-
varing mv. Behandling af oplysninger skal bl.a. ske i over-
ensstemmelse med »god databehandlingsskik«, jf. § 5, stk.
1. Dette indebærer, at behandlingen skal være rimelig og
lovlig. Indsamling af oplysninger må endvidere kun ske til
udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behand-
ling af oplysningerne må ikke være i strid med disse formål,
jf. § 5, stk. 2.
I kravet om udtrykkelighed ligger, at den dataansvarlige i
forbindelse med indsamlingen skal angive et formål, som er
tilstrækkeligt veldefineret og velafgrænset til at skabe åben-
hed og klarhed omkring behandlingen, og at formålet skal
defineres med en vis præcision.
Efter § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne
indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere be-
handles. Bestemmelsen indeholder et proportionalitetsprin-
cip, hvorefter behandling af personoplysninger ikke må gå
videre, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, som
den dataansvarlige er berettiget til at forfølge. Om betingel-
sen om proportionalitet er opfyldt, må vurderes ud fra den
konkrete sammenhæng, hvori oplysningerne behandles.
Persondatalovens § 5, stk. 4, indeholder et krav til datakvali-
teten i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Der skal således ske fornøden ajourføring af oplysningerne
med henblik på at sikre, at der ikke behandles urigtige eller
vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige
eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller rettes. Ind-
samlede oplysninger skal endvidere efter § 5, stk. 5, slettes
eller anonymiseres, når det ikke længere er nødvendigt for
den pågældende myndighed eller person at være i besiddelse
af oplysningerne i en form, der gør det muligt at identificere
enkeltpersoner.
2.1.2.2. Persondatalovens §§ 6-8 indeholder en række be-
stemmelser om, hvornår indsamling, registrering, videregi-
velse og anden behandling af personoplysninger må ske (be-
handlingsbetingelser).
Efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1-7, kan behandling af
ikke-følsomme personoplysninger (dvs. alle andre oplysnin-
ger end følsomme oplysninger omfattet af lovens §§ 7 og 8)
ske, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke,
eller hvis behandlingen er nødvendig af nærmere angivne
grunde, herunder for at udføre en opgave i samfundets inte-
resse eller for at varetage en berettiget interesse, som over-
stiger hensynet til den registreredes interesser.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, gælder et almindeligt for-
bud mod behandling af oplysninger om racemæssig eller et-
nisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevis-
ning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt oplysninger
om helbredsmæssige og seksuelle forhold. § 7, stk. 2-6, in-
deholder dog visse undtagelser hertil. Behandling kan f.eks.
ske, hvis den er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares (stk. 2, nr. 4), eller hvis be-
handlingen er nødvendig af hensyn til en offentlig myndig-
heds varetagelse af opgaver på det strafferetlige område
(stk. 6).
Efter persondatalovens § 8 gælder der særlige behandlings-
regler med hensyn til oplysninger om strafbare forhold, væ-
sentlige sociale problemer og andre rent private forhold. Så-
danne oplysninger må bl.a. behandles, hvis betingelserne i
lovens § 7 er opfyldt. Herudover kan en offentlig myndig-
hed behandle oplysninger om strafbare forhold mv., hvis det
er nødvendigt for at varetage den pågældende myndigheds
opgaver. Myndigheden kan alene videregive disse oplys-
ninger, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1-4, er opfyldt,
f.eks. hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke,
eller videregivelse sker til varetagelse af private eller offent-
lige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser,
der begrunder hemmeligholdelse.
Efter § 8, stk. 4, må private kun behandle oplysninger om
strafbare forhold mv., hvis den registrerede har givet udtryk-
keligt samtykke hertil, eller hvis behandlingen er nødvendig
4
til varetagelse af en berettiget interesse, som klart overstiger
hensynet til den registrerede. Videregivelse af disse oplys-
ninger kan kun ske, hvis den registrerede har givet udtrykke-
ligt samtykke, eller videregivelse sker til varetagelse af of-
fentlige eller private interesser, herunder hensynet til den
pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interes-
ser, der begrunder hemmeligholdelse, jf. stk. 5.
2.1.2.3. Persondatalovens kapitel 8-10 indeholder en række
regler om den registreredes rettigheder, som bl.a. omfatter
ret til information om, at der indsamles oplysninger om den
pågældende, jf. lovens §§ 28 og 29.
Efter § 29, stk. 1, påhviler det som udgangspunkt den data-
ansvarlige at oplyse om sin identitet og formålet med be-
handlingen mv. Det gælder dog ikke, hvis den registrerede
allerede er bekendt med oplysningerne, hvis registreringen
eller videregivelsen af oplysninger udtrykkeligt er fastsat
ved lov, eller hvis underretning af den registrerede viser sig
umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig. Oplysningspligten
kan endvidere begrænses i medfør af lovens § 30, hvis det
f.eks. er nødvendigt af hensyn til forebyggelse og efterforsk-
ning af straffesager.
Det følger af forarbejderne til persondatalovens § 26 b (jf.
herom nedenfor under pkt. 2.2.3), at privates og offentlige
myndigheders tv-overvågning af steder, der benyttes til al-
mindelig færdsel, som altovervejende hovedregel vil være
undtaget fra den oplysningspligt over for de registrerede
personer, som følger af persondatalovens § 29, stk. 1, jf.
Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, side 5411. Det skyl-
des, at en sådan pligt i praksis normalt ville være umulig el-
ler uforholdsmæssig vanskelig at opfylde, jf. § 29, stk. 3. De
personer, der færdes på det tv-overvågede område, vil imid-
lertid som følge af den skiltning mv., som sker i medfør af
tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a, blive gjort bekendt med
tv-overvågningen.
Den registrerede har endvidere ret til indsigt i de oplysnin-
ger, der behandles om den pågældende, og har bl.a. ret til at
gøre indsigelse mod, at behandling finder sted, at få korri-
geret eller slettet oplysninger, der er urigtige eller vildleden-
de, og at klage til Datatilsynet, jf. lovens §§ 31-35 og 37-40.
2.1.2.4. Private og offentlige myndigheder, der behandler
personoplysninger, herunder i forbindelse med tv-overvåg-
ning, vil være omfattet af bestemmelserne i persondatalo-
vens §§ 41 og 42 om fortrolighed og datasikkerhed. Den da-
taansvarlige skal således iværksætte de fornødne tekniske og
organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysnin-
ger kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i
øvrigt behandles i strid med loven. Relevante sikkerhedstil-
tag kan f.eks. være fysisk sikring af datamedier, adgangs-
kontrol og brug af password samt uddannelse og instruktion.
2.1.3. Persondatalovens kapitel 6 a (§§ 26 a- 26 d) inde-
holder specifikke regler om behandling af personoplysnin-
ger i forbindelse med tv-overvågning.
Efter persondatalovens § 26 a, stk. 1, må billed- og lydop-
tagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse
med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,
kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykke-
lige samtykke, hvis videregivelsen følger af lov, eller hvis
videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øje-
med.
Det følger af persondatalovens § 26 a, stk. 2, at optagelser
som nævnt i § 26 a, stk. 1, skal slettes senest 30 dage efter,
at optagelserne er foretaget, jf. dog stk. 3.
Det følger af § 26 a, stk. 3, at optagelser kan opbevares i et
længere tidsrum end nævnt i § 26 a, stk. 2, hvis det er nød-
vendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af en
konkret tvist. Den dataansvarlige skal i så fald inden for den
i stk. 2 angivne frist underrette den, som tvisten vedrører, og
på anmodning udlevere en kopi af optagelsen til den pågæl-
dende.
Det fremgår af persondatalovens § 26 b, at bestemmelserne i
persondatalovens §§ 29 og 30 om oplysningspligt og und-
tagelser fra oplysningspligten gælder uanset en eventuel
skiltning i medfør af §§ 3 og 3 a i lov om tv-overvågning.
Ifølge persondatalovens § 26 c er behandling af persono-
plysninger i forbindelse med tv-overvågning undtaget fra §§
43, 48 og 52 om anmeldelse til Datatilsynet eller Domstols-
styrelsen. Uanset at behandling af personoplysninger i for-
bindelse med tv-overvågning er undtaget fra § 48, skal Data-
tilsynets tilladelse til overførsel af sådanne oplysninger til
tredjelande i medfør af § 27, stk. 1 og stk. 3, nr. 2-4, altid
indhentes, hvis oplysningerne er omfattet af § 50, stk. 1.
Efter persondatalovens § 26 d må en kommune kun behand-
le billedoptagelser med personoplysninger, der optages i for-
bindelse med tv-overvågning omfattet af § 2 a i lov om tv-
overvågning, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige
samtykke til behandlingen, eller hvis behandlingen sker med
henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i
det tv-overvågede område. Sådanne optagelser må videre-
gives i de tilfælde, der er nævnt i § 26 a, stk. 1, og sådanne
optagelser skal slettes, senest 30 dage efter at optagelserne
er foretaget.
2.1.4. Datatilsynet har til opgave at føre tilsyn med person-
datalovens overholdelse, behandle klager fra registrerede
personer samt afgive udtalelser og udstede tilladelser i for-
bindelse med anmeldelse af behandlinger til tilsynet, jf. lo-
vens §§ 55-64.
5
Efter persondatalovens § 62, stk. 3, har Datatilsynet mulig-
hed for at foretage tilsyn/ inspektioner (kontrolbesøg) hos
alle private dataansvarlige, der behandler personoplysninger
i forbindelse med tv-overvågning. Det gælder, selv om tv-
overvågning er undtaget fra anmeldelsespligten til Datatilsy-
net, jf. lovens § 26 c, stk. 1.
2.1.5. Efter persondatalovens § 69 påhviler det endvidere
den dataansvarlige at erstatte skade, der forvoldes ved be-
handling af personoplysninger i strid med persondatalovens
bestemmelser, medmindre det godtgøres, at skaden ikke
kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu,
der må kræves i forbindelse med behandling af oplysninger.
Herudover kan der efter omstændighederne tilkendes tort-
godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, f.eks. i an-
ledning af uberettiget anvendelse af tv-overvågningsoptagel-
ser.
2.1.6. Det følger af persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1, at
den, der i forbindelse med behandling af personoplysninger,
som udføres for private, bl.a. overtræder lovens § 5, stk. 2-5,
§ 6, § 7, stk. 1, § 8, stk. 4, 5 og 7, samt § 26 a, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Efter gældende praksis medfører strafbare overtrædelser af
persondatalovens § 26 a i almindelighed en bøde på 5.000
kr. i førstegangstilfælde. Der ses ikke i praksis at være ble-
vet idømt fængselsstraf for overtrædelser af bestemmelsen.
2.1.7. Som anført indledningsvis under pkt. 1.1 afløses reg-
lerne i persondataloven fra den 25. maj 2018 af reglerne i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Databeskyttelsesforordningen og forslaget til databeskyt-
telsesloven indeholder i vidt omfang bestemmelser svarende
til reglerne i persondatalovens §§ 5-8, §§ 28-29, §§ 31-35,
§§ 37-40, §§ 41-42, §§ 55-64 og §§ 69-70.
2.2. Lov om retshåndhævende myndigheders behandling
af personoplysninger
2.2.1. Behandling af personoplysninger for politiet og andre
retshåndhævende myndigheder til retshåndhævelsesformål
er generelt reguleret i lov nr. 410 af 27. april 2017 om rets-
håndhævende myndigheders behandling af personoplys-
ninger.
Med retshåndhævelsesformål forstås forebyggelse, efter-
forskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare hand-
linger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herun-
der for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den of-
fentlige sikkerhed.
2.2.2.1. § 4 i lov om retshåndhævende myndigheders be-
handling af personoplysninger indeholder bl.a., ligesom per-
sondataloven, en række grundlæggende principper for den
dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder om ind-
samling, ajourføring og opbevaring mv. Behandling af op-
lysninger skal bl.a. ske i overensstemmelse med »god data-
behandlingsskik« og under hensyn til oplysningernes karak-
ter, jf. § 4, stk. 1. Dette indebærer, at behandlingen skal væ-
re rimelig og lovlig. Indsamling af oplysninger må endvide-
re kun ske til udtrykkeligt angivne og saglige retshånd-
hævelsesformål, og senere behandling af oplysningerne må
ikke være uforenelige med disse formål, jf. § 4, stk. 2.
Efter § 4, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne
indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere be-
handles.
2.2.2.2. §§ 9 og 10 i lov om retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger indeholder, ligesom per-
sondataloven, en række bestemmelser om, hvornår indsam-
ling, registrering, videregivelse og anden behandling af per-
sonoplysninger må ske (behandlingsbetingelser).
Efter § 9 i lov om retshåndhævende myndigheders behand-
ling af personoplysninger kan behandling af ikke-følsomme
personoplysninger (dvs. alle andre oplysninger end følsom-
me oplysninger omfattet af lovens § 10) ske, når behand-
lingen er nødvendig for at forebygge, efterforske, afsløre el-
ler retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde straffe-
retlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller fore-
bygge trusler mod den offentlige sikkerhed.
Efter § 10, stk. 1, i lov om retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger gælder et almindeligt for-
bud mod behandling af oplysninger om race eller etnisk op-
rindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fag-
foreningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske
data med det formål entydigt at identificere en fysisk person,
helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons
seksuelle forhold eller seksuelle orientering.
Efter § 10, stk. 2, må sådanne oplysninger dog behandles,
når det er strengt nødvendigt og sker af hensyn til retshånd-
hævelsesformål, herunder for at beskytte den registreredes
eller en anden fysisk persons vitale interesser, eller hvis be-
handlingen vedrører oplysninger, som tydeligvis er offent-
liggjort af den registrerede.
6
3. Justitsministeriets overvejelser og forslag
3.1. Videreførelse af regler om behandling af personop-
lysninger i forbindelse med tv-overvågning
Justitsministeriet finder, at de gældende regler i persondata-
lovens kap 6 a om behandling af personoplysninger i forbin-
delse med tv-overvågning bør videreføres i tv-overvågnings-
loven med henblik på et mere samlet regelsæt for, hvad der
gælder i forbindelse med tv-overvågning.
Undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens § 26 c foreslås
imidlertid ikke videreført, idet anmeldelsesordningen efter
persondatalovens §§ 43, 48 og 52, som undtagelsen om-
handler, ikke videreføres med databeskyttelsesloven og da-
tabeskyttelsesforordningen.
I forhold til videreførelsen af persondatalovens § 26 a er det
Justitsministeriets vurdering, at den registrerede skal beskyt-
tes mod misbrug af billeder fra tv-overvågning, hvilket taler
afgørende for at opretholde bestemmelsernes frister for slet-
ning af tv-overvågningsoptagelser og snævre grænser for, i
hvilke tilfælde en privat – uden den enkelte registreredes
samtykke – må videregive billed- og lydoptagelser med
personoplysninger fra tv-overvågning optaget i kriminalitets-
forebyggende øjemed.
For så vidt angår videreførelsen af persondatalovens § 26 d,
finder Justitsministeriet det rigtigst, at kommunernes anven-
delse af optagelser fra tv-overvågning omkring udsatte bo-
ligområder med henblik på at fremme trygheden alene kan
ske til dette formål, medmindre den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke til, at oplysninger anvendes til et an-
det formål.
Derudover finder Justitsministeriet, at Datatilsynet fortsat
skal føre tilsyn med behandling af personoplysninger omfat-
tet af de regler, der viderefører persondatalovens § 26 a og §
26 d.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2.
For så vidt angår persondatalovens § 26 b, er det Justitsmi-
nisteriets vurdering, at bestemmelsen bør videreføres med
nødvendige ændringer som følge af databeskyttelsesforord-
ningen. Bestemmelsen blev indført i persondataloven ved
lov nr. 519 af 6. juni 2007 med henblik på at præcisere, at
oplysningspligten i persondataloven gælder, uanset eventuel
skiltning i henhold til tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a,
med henblik på at undgå enhver tvivl om, hvorvidt oplys-
ningspligten efter persondatalovens §§ 29 og 30 skal iagt-
tages, jf. herved bemærkningerne til lovforslag nr. L 162 af
28. februar 2007 (Folketingstidende 2006-2007, Tillæg A,
side 5399) med henvisning til side 151-152 i betænkning nr.
1483/2006 om tv-overvågning.
Det følger bl.a. af tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a, at pri-
vate og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvåg-
ning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang,
eller arbejdspladser, som udgangspunkt ved skiltning eller
på anden tydelig måde skal give oplysning herom.
Det følger af persondatalovens § 29, stk. 1, at det påhviler
den dataansvarlige at oplyse om sin identitet og formålet
med behandlingen mv. Dette gælder dog ikke, hvis 1) den
registrerede allerede er bekendt med oplysningerne, 2)
registreringen eller videregivelsen af oplysninger udtrykke-
ligt er fastsat ved lov, eller 3) underretning af den registrere-
de viser sig umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig, jf. lo-
vens § 29, stk. 2 og 3. Oplysningspligten kan endvidere be-
grænses i medfør af lovens § 30, hvis det er nødvendigt af
hensyn til bl.a. statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige
sikkerhed, forebyggelse og efterforskning af straffesager,
beskyttelse af den registreredes interesser eller andres rettig-
heder og frihedsrettigheder.
Persondatalovens §§ 29 og 30 erstattes af tilsvarende regler i
databeskyttelsesforordningens artikel 14 og databeskyttel-
seslovens § 22.
Justitsministeriet finder, at præciseringen om, at reglerne om
oplysningspligt skal iagttages uanset skiltning, bør videre-
føres for at undgå enhver tvivl herom.
Det bemærkes, at den såkaldte ”Artikel 29-gruppe” primo
2018 har udsendt en vejledning angående databeskyttelses-
forordningens regler om gennemsigtighed, herunder oplys-
ningspligten, hvoraf det fremgår, at indsamling af person-
oplysninger ved observation, f.eks. ved brug af kameraer, er
omfattet af oplysningspligten efter forordningens artikel 13
om indsamling af personoplysninger hos den registrerede
(Vejledning om gennemsigtighed i henhold til forordning
2016/679, WP260, side 14) og således ikke – som hidtil an-
taget efter den danske persondatalov – artikel 14 om oplys-
ningspligt i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger, der ikke er indsamlet hos den registrerede. Artikel 29-
gruppen er et rådgivende og uafhængigt organ nedsat i med-
før af databeskyttelsesdirektivets artikel 29, som består af en
repræsentant for den eller de tilsynsmyndigheder, som hver
medlemsstat har udpeget, og af en repræsentant for den eller
de myndigheder, der er oprettet for fællesskabsinstitutioner-
ne og -organerne, samt af en repræsentant for Kommission-
en.
En konsekvens af denne fortolkning vil kunne være en udvi-
delse af de oplysninger, der skal meddeles til de registrere-
de, når der foretages tv-overvågning, herunder krav til ind-
holdet af skiltningen.
7
Det bemærkes i den forbindelse, at det er Justitsministeriets
opfattelse, at tv-overvågning i tv-overvågningslovens for-
stand, uanset udtalelsen fra Artikel 29-gruppen, fortsat er
omfattet af artikel 14, der svarer til persondatalovens § 29.
Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at denne forståel-
se følger af Datatilsynets praksis, som har været gældende i
Danmark igennem de sidste ca. 15 år og lagt til grund i ad-
skillige lovforslag vedtaget i Folketinget. Samtidig er det Ju-
stitsministeriets vurdering, at det synes tvivlsomt, om man i
forbindelse med tv-overvågning reelt set kan sige, at oplys-
ningerne er indsamlet hos den registrerede. Dette skal ses i
lyset af, at det alene er tilfældigt, at man befinder sig på et
område, der tv-overvåges. Det skal også ses i lyset af ordly-
den og sammenhængen mellem forordningens artikel 13 og
14, som efter Justitsministeriets vurdering medfører, at arti-
kel 13 alene finder anvendelse, når personoplysninger ind-
samles direkte hos den registrerede, hvilket ikke kan siges at
være tilfældet ved tv-overvågning. Hertil kommer, at EU-
Domstolen i sag C-212/13, František Ryneš, dom af 11.
december 2014, synes at pege på – dog uden at tage endelig
stilling til spørgsmålet – at det er databeskyttelsesdirektivets
artikel 11, der svarer til databeskyttelsesforordningens arti-
kel 14, der er den relevante bestemmelse om oplysningspligt
i forbindelse med tv-overvågning, jf. dommens præmis 34.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1.
Endelig finder Justitsministeriet, at overtrædelser af de be-
stemmelser, der efter gældende ret findes i persondatalovens
§ 26 a og foreslås videreført i tv-overvågningsloven, fortsat
skal medføre strafansvar.
Det foreslås derfor, at det videreføres, at overtrædelse kan
medføre bødestraf eller fængsel i indtil 6 måneder. Straffe-
rammen foreslås hævet fra 4 måneder til 6 måneder for at
afstemme dette lovforslag med databeskyttelsesloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 3.
3.2. Mulighed for deling af billed- og lydoptagelser fra
tv-overvågning mellem erhvervsdrivende
Efter de gældende regler i persondatalovens § 26 a, stk. 1,
må erhvervsdrivende ikke videregive billed- og lydoptagel-
ser fra kriminalitetsforebyggende tv-overvågning til andre
end politiet i kriminalitetsopklarende øjemed, medmindre
den registrerede har givet samtykke eller andet følger af lov.
Justitsministeriet finder, at erhvervsdrivende, der har været
udsat for berigelseskriminalitet af ikke bagatelagtig karak-
ter, f.eks. tyveri for en ikke ubetydelig værdi, svindel med
betalingskort eller røveri, skal have mulighed for at videre-
give billed- og lydoptagelser af den formodede gernings-
person fra tv-overvågning sammen med andre nødvendige
oplysninger for at advare erhvervsdrivende mod den formo-
dede gerningsperson, hvis det kan forventes, at den pågæl-
dende gerningsperson på ny vil begå ligeartet kriminalitet
mod erhvervsdrivende.
På den baggrund foreslås det, at en erhvervsdrivende, der
har været udsat for berigelseskriminalitet eller lignende, får
mulighed for i kriminalitetsforebyggende øjemed og på vis-
se nærmere betingelser at dele billed- og lydoptagelser, der
er optaget i forbindelse med tv-overvågning, af en formodet
gerningsperson internt hos den erhvervsdrivende selv og
med andre relevante erhvervsdrivende.
De nærmere betingelser er bl.a. fastsat for at sikre mod fejl
og mistænkeliggørelse af uskyldige.
Videregivelse af billed- og lydoptagelser betinges bl.a. af, at
optagelserne viser personer, som formodes at have begået
eller forsøgt at begå en eller flere berigelsesforbrydelser el-
ler lignende forbrydelser af ikke bagatelagtig karakter mod
den erhvervsdrivende, der videregiver optagelserne.
Endvidere betinges videregivelse af, at den erhvervsdriven-
de senest samme dag anmelder den eller de formodede ger-
ningspersoner til politiet for at have begået den pågældende
forbrydelse.
Endvidere betinges videregivelse af, at der er konkrete grun-
de til at tro, at den eller de formodede gerningspersoner på
ny vil begå ligeartet kriminalitet mod erhvervsdrivende som
f.eks. en bestemt gruppe af erhvervsdrivende i en specifik
by, region eller hele landet.
Det er derfor en forudsætning, at det kan sandsynliggøres, at
der er en vis kvalificeret risiko for, at den eller de formode-
de gerningspersoner vil begå berigelsesforbrydelser eller lig-
nende mod de erhvervsdrivende, som optagelserne videregi-
ves til. Videregivelsen skal således begrænses, så vidt det er
muligt.
For så vidt angår videregivelse af optagelser af en eller flere
formodede gerningspersoner for at advare andre foreslås det,
at dette kun må ske i et lukket system inden for den er-
hvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsor-
ganisation, sammenslutning af erhvervsdrivende eller lig-
nende, som er ansvarlig for systemet.
Det foreslås desuden, at vurderingen af, om optagelser må
videregives i systemet, skal foretages af en eller flere kvali-
ficerede fagpersoner. Den eller de pågældende fagpersoner
skal have fornødne uddannelses- og erfaringsmæssige kom-
8
petencer til at foretage de ovenfor angivne vurderinger på
baggrund af optagelser og de foreliggende oplysninger.
Det foreslås samtidig, at det skal sikres i systemet, at det
kun kan tilgås af et begrænset antal autoriserede personer
hos de relevante erhvervsdrivende og den systemansvarlige.
Dette skal medvirke til at skabe sikkerhed for, at oplysnin-
gerne ikke misbruges eller bliver udbredt til flere personer,
end det der er nødvendig for at kunne forebygge kriminalitet
fra de personer, der videregives oplysninger om i systemet.
Endelig foreslås det, at det skal være en forudsætning for, at
der kan videregives sådanne oplysninger til andre erhvervs-
drivende, at behandlingen af billed- og lydoptagelser i det
pågældende system, har opnået tilladelse fra Datatilsynet.
Der skal således være kontrol med, at behandlingen lever op
til kravene, inden det tages i brug. Tilsynet skal kunne fast-
sætte vilkår for anvendelsen af systemet med henblik på at
sikre lovlig behandling af oplysningerne i systemet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2.
3.3. Videreførelse af bemyndigelse til i særlige tilfælde at
fastsætte nærmere regler for behandling af personoplys-
ninger
Med ophævelsen af persondataloven, herunder lovens § 2 a
og § 72, vil det ikke længere være muligt for vedkommende
minister, herunder navnlig justitsministeren og forsvarsmini-
steren, i særlige tilfælde at fastsætte nærmere regler for an-
klagemyndighedens, herunder den militære anklagemyndig-
hed, kriminalforsorgens og Den Uafhængige Politiklage-
myndigheds behandling af personoplysninger med henblik
på retshåndhævelse.
Ved § 1 i lov nr. 671 af 8. juni 2017 blev muligheden for, at
justitsministeren kan fastsætte sådanne regler for politiets
behandling af oplysninger, videreført i politilovens § 2 a,
stk. 3.
Justitsministeriet finder, at mulighederne for, at
vedkommende minister i særlige tilfælde kan fastsætte nær-
mere regler for behandlinger af personoplysninger, som ud-
føres for anklagemyndigheden, herunder den militære an-
klagemyndighed, kriminalforsorgen og Den Uafhængige Po-
litiklagemyndighed, også skal videreføres.
For at undgå enhver tvivl om, hvorvidt der i samme omfang
kan fastsættes regler for behandlinger af personoplysninger,
som foretages for politiet, finder Justitsministeriet uanset be-
stemmelsen i politilovens § 2 a, stk. 3, at bemyndigelsen og-
så skal gælde for behandlinger, som foretages for politiet.
Der foreslås på den baggrund indsat en bestemmelse herom
i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og data‑
beskyttelsesloven
Som anført indledningsvis under pkt. 1.1 finder databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse fra
den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og
på ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er
eller vil blive indeholdt i et register.
Forordningen og loven gælder dog bl.a. ikke for behandling
af personoplysninger omfattet af lov om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger.
I databeskyttelsesforordningen findes de relevante bestem-
melser om, hvornår almindelige personoplysninger må be-
handles, herunder indsamles og videregives, i forordningens
artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af personoplysninger
kun er lovlig, hvis den registrerede har givet samtykke til
behandlingen af sine personoplysninger til et eller flere spe-
cifikke formål, jf. litra a, hvis behandling er nødvendig af
hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er
part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger,
der træffes på den registreredes anmodning forud for indgå-
else af en kontrakt, jf. litra b, hvis behandling er nødvendig
for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige, jf. litra c, hvis behandling er nødvendig for
at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons
vitale interesser, jf. litra d, hvis behandling er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse el-
ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e, eller hvis be-
handling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en
tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre
den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder
og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplys-
ninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et
barn, jf. litra f.
Herudover skal de grundlæggende principper i forordnin-
gens artikel 5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at person-
oplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen-
nemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed, ri-
melighed og gennemsigtighed). Endvidere må personoplys-
9
ninger indsamles til legitime formål og må ikke viderebe-
handles på en måde, der er uforenelig med disse formål (for-
målsbegrænsning). Herudover skal personoplysninger være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød-
vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (datami-
nimering).
Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be-
handling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e,
ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre
foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling,
herunder for andre specifikke databehandlingssituationer
som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91).
Det fremgår herom af betænkning nr. 1565/2017 om databe-
skyttelsesforordningen, at det efter forordningen kun vil væ-
re muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestem-
melser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel
6, stk. 1, litra c og e, hvorfor det ikke for så vidt angår arti-
kel 6, stk. 1, litra a, b, d og f, vil være muligt at tilpasse an-
vendelsen, jf. herved side 166.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3,
der fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel 6,
stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c
og e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes
nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i
forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en
uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter
artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde
eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.
Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at
opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra
c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for-
pligtelse eller i samfundets interesse.
For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 4
c, stk. 1, som viderefører de gældende regler i persondata-
lovens § 26 a, stk. 1, om videregivelse af billed- og lydopta-
gelser med personoplysninger fra tv-overvågning i krimina-
litetsforebyggende øjemed, er det Justitsministeriets vur-
dering, at disse regler kan videreføres inden for rammerne af
forordningens artikel 6.
Det samme gælder den foreslåede § 4 c, stk. 2 og 3, i lovfor-
slagets § 1, nr. 2, der giver erhvervsdrivende mulighed for at
videregive billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning af
formodede gerningspersoner. Efter Justitsministeriets vurde-
ring holder den foreslåede ordning sig endvidere inden for
forordningens artikel 5, herunder kravet om dataminimering.
Det bemærkes herom, at billed- og lydoptagelser af formo-
dede gerningspersoner må anses for at være et langt mere
anvendeligt og sikkert middel end et signalement til at fast-
slå, om en person er den formodede gerningsperson og der-
med til at opnå formålet med at forebygge mod nye for-
brydelser mod andre erhvervsdrivende. Med et billede af
personen vil det således med en højere grad af sikkerhed
kunne fastslås af relevante medarbejdere hos de erhvervsdri-
vende, om man har øje på den person, der advares imod, el-
ler en anden person med et lignende signalement, som ellers
ville kunne forveksles med den formodede gerningsperson
og blive mistænkeliggjort.
Dertil kommer særligt for bestemmelserne om erhvervsdri-
vendes mulighed for at videregive billed- og lydoptagelser
fra tv-overvågning, at det for så vidt angår oplysninger om
strafbare forhold følger af forordningens artikel 10, 1. pkt.,
sidste led, at private alene kan behandle oplysninger om
strafbare forhold, hvis behandlingen har hjemmel i EU-ret-
ten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende
garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
I forslaget til databeskyttelseslovens § 8 er der bl.a. fastsat
generelle regler om, hvornår private må behandle og videre-
give oplysninger om strafbare forhold. Reglerne svarer til
det, der gælder i dag efter persondatalovens § 8 om privates
behandling og videregivelse af oplysninger om strafbare for-
hold.
Videregivelse af overvågningsbilleder af en formodet ger-
ningsperson for berigelseskriminalitet vil omfatte person-
oplysninger om strafbare forhold, hvorfor særligt den fore-
slåede ordning – men i visse tilfælde også situationer omfat-
tet af bestemmelserne, der foreslås videreført i den foreslåe-
de § 4 c, stk. 1 – vil være omfattet af kravet i forordningens
artikel 10.
For at private kan behandle oplysninger om strafbare for-
hold, skal der således fastsættes nationale regler herom, som
giver passende garantier for registreredes rettigheder og fri-
hedsrettigheder. Der henvises til betænkningen, side
243-248.
De ”snævre betingelser” i den foreslåede ordning for er-
hvervsdrivendes videregivelse af billed- og lydoptagelser af
formodede gerningspersoner antages derfor også at kunne
indføres inden for rammerne af forordningens artikel 10, 1.
pkt., sidste led.
Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelses-
forordningen, f.eks. reglerne om pligter for en dataansvarlig
og databehandler, gælder for behandling af personoplysnin-
ger inden for rammerne af den foreslåede §§ 4 c og 4 d. Det
10
samme gælder reglerne efter forslaget til databeskyttelses-
loven. Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven skal således iagttages, når personoplysninger
behandles efter de foreslåede bestemmelser.
Dette indebærer bl.a., at personoplysninger på billed- og
lydoptagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning
i kriminalitetsforebyggende øjemed, som ikke er omfattet af
slettefristen på 30 dage efter den foreslåede § 4 c, stk. 4, bli-
ver omfattet af den almindelige sletteregel i databeskyttel-
sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter person-
oplysninger ikke må opbevares længere end nødvendigt til
de formål, hvortil oplysningerne behandles. Efter denne be-
stemmelse skal oplysningerne således slettes eller lignende
fra systemet, når der ikke længere den fornødne risiko for, at
erhvervsdrivende kan blive udsat for gerningspersonens
forbrydelser.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for det offentlige af betydning. For så
vidt angår forslaget om ændring af tv-overvågningsloven
vurderes det at medføre et begrænset øget ressourceforbrug
for Datatilsynet, som holdes inden for Datatilsynets eksister-
ende økonomiske ramme.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Der henvises til bemærkningerne ovenfor under punkt 4,
hvorefter det er Justitsministeriets vurdering, at de foreslåe-
de regler kan henholdsvis videreføres og henholdsvis indfø-
res inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 2 og stk. 3, og artikel 10, 1. pkt., sidste led.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. januar til
den 16. februar 2018 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amne-
sty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copen-
hagen Business School (CBS), Danmarks Jurist- og Øko-
nomforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rederi-
forening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Indu-
stri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater,
Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Dan-
ske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direk-
toratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrel-
sen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes
Landsorganisation, Finans og Leasing, Finansrådet, Forenin-
gen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Industri-
el Retsbeskyttelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre,
Handelshøjskolen – Århus Universitet, Danmarks Domstole,
Højesteret, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen,
IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Universitet,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen
KRIM, Liberale Erhvervs Råd, Politidirektørforeningen, Po-
litiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-
ten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samtli-
ge byretter, samtlige kommuner, samtlige ministerier, samt-
lige regioner, SikkerhedsBranchen, Syddansk Universitet,
Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aal-
borg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning
11
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det er Justitsministeriets vurdering, at de foreslåede regler kan henholdsvis viderefø-
res og henholdsvis indføres inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 2 og stk. 3, og artikel 10, 1. pkt., sidste led.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter persondatalovens § 26 b gælder bestemmelserne i per-
sondatalovens §§ 29 og 30 uanset en eventuel skiltning i
medfør af §§ 3 og 3 a i lov om tv-overvågning.
Med den foreslåede § 3 b foreslås persondatalovens § 26 b
videreført med nødvendige tilpasninger som følge af databe-
skyttelsesforordningen (forordning 2016/679) og databe-
skyttelsesloven.
Det følger af tv-overvågningslovens § 3, stk. 1, og § 3 a, stk.
1, at private og offentlige myndigheder, der foretager tv-
overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig
adgang, eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på anden
tydelig måde skal give oplysning herom. Undtaget fra denne
oplysningspligt er dog tv-overvågning af pengetransport-
biler og tv-overvågning uden billedoptagelse som led i over-
vågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lig-
nende, jf. lovens § 3, stk. 2. Undtaget er endvidere tv-over-
vågning, som forestås af politiet eller kriminalforsorgen, el-
ler tv-overvågning som foretages med henblik på beskyttel-
se af militære anlæg, jf. lovens § 3 a, stk. 2.
Også databeskyttelsesforordningen indeholder regler om
den registreredes ret til meddelelse om, at der indsamles op-
lysninger om den pågældende mv., jf. forordningens artikel
14. Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis og i det omfang (1) den
registrerede allerede er bekendt med oplysningerne, (2)
meddelelse af sådanne oplysninger viser sig umulig eller vil
kræve en uforholdsmæssig stor indsats, (3) indsamling eller
videregivelse af oplysningerne er udtrykkeligt fastsat i lov-
givningen, (4) personoplysningerne skal forblive fortrolige
som følge af tavshedspligt i henhold til lovgivningen, herun-
der lovbestemt tavshedspligt, jf. forordningens artikel 14,
stk. 5. Oplysningspligten kan endvidere begrænses i medfør
af § 22 i databeskyttelsesloven, herunder hvis den registrere-
des interesse i af få meddelelsen findes at burde vige for af-
gørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til
den pågældende selv, eller afgørende hensyn til offentlige
interesser.
Med den foreslåede § 3 b præciseres det, at databeskyttel-
sesforordningens artikel 14 og § 22 i databeskyttelsesloven
gælder, selv om der oplyses om overvågningen i medfør af
tv-overvågningslovens regler.
Privates og offentlige myndigheders tv-overvågning af ste-
der, der benyttes til almindelig færdsel, vil som altover-
vejende hovedregel være undtaget fra den oplysningspligt
over for de registrerede personer, som følger af databeskyt-
telsesforordningens artikel 14. Det skyldes, at en sådan pligt
i praksis normalt ville være umulig eller kræve en ufor-
holdsmæssig stor indsats at opfylde, jf. artikel 14, stk. 5. De
personer, der færdes på det tv-overvågede område, vil imid-
lertid som følge af den skiltning mv., som sker i medfør af
tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a, blive gjort bekendt med
tv-overvågningen.
For så vidt angår tv-overvågning af andre områder, f.eks. tv-
overvågning af arbejdspladser, indebærer den foreslåede be-
stemmelse, at der – ud over den skiltning mv., som følger af
tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a – også skal gives oplys-
ning efter forordningens regler, dvs. som udgangspunkt en
meddelelse til hver enkelt ansat om tv-overvågningen. Med-
delelsen skal indeholde de oplysninger, som følger af for-
ordningens artikel 14, stk. 1 og 2. Meddelelse om overvåg-
ningen må endvidere antages at skulle gives, inden denne
påbegyndes, jf. herved Datatilsynets gældende praksis om
god databehandlingsskik på tv-overvågningsområdet, som
forventes videreført inden for rammerne af databeskyttelses-
forordningen.
12
I andre tilfælde vil det i almindelighed være den dataansvar-
lige, der skal vurdere, om der er grundlag for at fravige den
oplysningspligt, som følger af forordningens regler.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter persondatalovens § 26 a, stk. 1, må billed- og lydop-
tagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse
med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,
kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykke-
lige samtykke, hvis videregivelsen følger af lov, eller hvis
videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øje-
med.
I § 4 c, stk. 1, foreslås det at videreføre persondatalovens §
26 a, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres således de
gældende regler om begrænsninger i adgangen til at videre-
give billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der
optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitets-
forebyggende øjemed.
Med billed- og lydoptagelser forstås såvel stillbilleder som
levende billeder med tilhørende optagelse af lyd. Bestem-
melsen vil også omfatte billeder uden lyd og efter omstæn-
dighederne lyd uden billeder optaget med tv-overvågning.
Tv-overvågningsoptagelser i kriminalitetsforebyggende øje-
med vil bl.a. sige tv-overvågning, som foretages med hen-
blik på at forebygge kriminalitet, sikre tryghed for personer,
der befinder sig i området, samt sikring af bevismateriale og
dermed oplysninger til brug for politiets efterforskning i til-
fælde af kriminalitet.
Med bestemmelsen sættes der snævre grænser for videregi-
velse af personoplysninger, der hidrører fra denne form for
tv-overvågning, end hvad der gælder efter de almindelige
behandlingsregler i databeskyttelsesforordningen (og data-
beskyttelsesloven). Efter den foreslåede bestemmelse vil vi-
deregivelse af billed- og lydoptagelser med personoplysnin-
ger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i krimina-
litetsforebyggende øjemed, således kun kunne ske i følgende
tre tilfælde:
Efter nr. 1 kan videregivelse ske, hvis der foreligger udtryk-
keligt samtykke fra den berørte person (den registrerede).
Dette svarer til, hvad der gælder for videregivelse af oplys-
ninger om strafbare forhold efter bestemmelserne i databe-
skyttelseslovens § 8, stk. 2 (offentlige myndigheder), og § 8,
stk. 4 (private). Udtrykkeligt samtykke skal således forstås
på samme måde som samtykkekravene i databeskyttelses-
forordningens artikel 4, nr. 11, og artikel 7. Efter nr. 2 kan
videregivelse endvidere ske, hvis det følger af lov. Endelig
kan videregivelse efter nr. 3 desuden ske til politiet i krimi-
nalitetsopklarende øjemed (dvs. videregivelse med henblik
på, at de pågældende personoplysninger kan indgå i en poli-
timæssig efterforskning).
Samtykkereglen i nr. 1 indebærer, at der skal indhentes sam-
tykke fra samtlige de personer, der er på optagelsen. I tilfæl-
de, hvor der er flere personer på optagelsen, skal der således
foreligge samtykke fra dem alle. I modsat fald må den data-
ansvarlige enten indskrænke videregivelsen til den del af op-
tagelsen, hvor de personer, som har givet samtykke, er, eller
foretage anonymisering af den eller de personer, fra hvem
det ikke har været muligt at opnå samtykke (f.eks. ved bil-
ledbeskæring).
For finansielle virksomheders vedkommende forudsættes
det, at bestemmelsen om tavshedspligt i § 117, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed ikke er til hinder for en sådan vide-
regivelse. Det vil dermed ikke være uberettiget, at en finan-
siel virksomhed videregiver sådanne oplysninger til politiet.
Det er i øvrigt forudsat, at videregivelse af billed- og lydop-
tagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kri-
minalitetsforebyggende øjemed, som hidtil kan ske til viden-
skabelige eller statistiske formål efter bestemmelsen herom i
databeskyttelseslovens § 10.
Der henvises til punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Efter de gældende regler i persondatalovens § 26 a, stk. 1,
som foreslås videreført i den foreslåede § 4 c, stk. 1, må er-
hvervsdrivende ikke videregive billed- og lydoptagelser fra
kriminalitetsforebyggende tv-overvågning til andre end poli-
tiet i kriminalitetsopklarende øjemed, medmindre den regi-
strerede har givet samtykke eller andet følger af lov.
Med den foreslåede § 4 c, stk. 2, får erhvervsdrivende, der
har været udsat for en eller flere berigelsesforbrydelser mv.
eller forsøg herpå af ikke bagatelagtig karakter, f.eks. tyveri
for en ikke ubetydelig værdi eller røveri, mulighed for efter
visse nærmere betingelser at videregive billed- og lydopta-
gelser af den eller de formodede gerningspersoner fra tv-
overvågning sammen med andre nødvendige oplysninger for
at advare internt og andre erhvervsdrivende mod den for-
modede gerningsperson, hvis det kan forventes, at den på-
gældende gerningsperson vil begå ny ligeartet kriminalitet
mod erhvervsdrivende.
13
Betingelserne for at videregive billed- og lydoptagelser fra
kriminalitetsforebyggende tv-overvågning følger af bestem-
melsens nr. 1-4.
For finansielle virksomheders vedkommende forudsættes
det, at bestemmelsen om tavshedspligt i § 117, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed ikke er til hinder for en sådan vide-
regivelse. Det vil dermed ikke være uberettiget, at en finan-
siel virksomhed videregiver sådanne oplysninger til andre
erhvervsdrivende, f.eks. finansielle virksomheder, hvis vide-
regivelsen opfylder betingelserne i den foreslåede § 4 c, stk.
2.
Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2, nr. 1, må der
kun videregives billed- og lydoptagelser af personer, som
formodes at have begået en eller flere berigelsesforbrydelser
mv. af ikke bagatelagtig karakter eller forsøg herpå mod den
erhvervsdrivende, der videregiver optagelserne.
Med billedoptagelser forstås både stillbilleder og levende
billeder. Sammen med billedoptagelserne vil der efter be-
stemmelsen også i relevant og nødvendigt omfang kunne vi-
deregives tilhørende optagelser af lyd.
At der skal være tale om optagelser af personer, som formo-
des at have begået eller forsøgt at begå de nævnte forbrydel-
ser, indebærer, at der skal være en betydelig grad af sikker-
hed hos den erhvervsdrivende for, at personen, på de tv-
overvågningsoptagelser, der ønskes videregivet, rent faktisk
er gerningspersonen.
I den forbindelse er det værd at bemærke, at det følger af da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at person-
oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles. Det antages således at være et krav efter databe-
skyttelsesforordningen, at eventuelle andre identificerbare
personer på optagelserne end den eller de formodede ger-
ningspersoner så vidt muligt skal fjernes, sløres eller lignen-
de, inden optagelserne videregives, således at det ikke læn-
gere er muligt at identificere disse andre personer på opta-
gelserne.
Ved en berigelsesforbrydelse forstås de forbrydelser, der er
nævnt i straffelovens §§ 276-289 a. I praksis vil den foreslå-
ede ordning forventes at få betydning ved tyveri, svindel
med betalingskort og røveri.
Ved anvendelsen af udtrykket »eller lignede« efter berigel-
sesforbrydelser forstås forbrydelser nært beslægtet med beri-
gelsesforbrydelser som f.eks. brugstyverier.
Anvendelsen af udtrykket ”ikke bagatelagtig karakter” inde-
bærer, at det f.eks. ikke vil være tilstrækkeligt til at opfylde
kriteriet, hvis der er tale om et simpelt butikstyveri af et par
poser slik og en sodavand. Omvendt vil butikstyverier eller
forsøg herpå for en værdi på over 500 kr. isoleret set opfylde
kriteriet. Endvidere vil kriteriet, hvor værdien f.eks. ikke
kan opgøres eller er mindre end 500 kr., kunne opfyldes,
hvis forbrydelsen eller forsøget pga. udførelsesmåden ikke
kan anses for at være bagatelagtig. I den forbindelse kan det
bl.a. inddrages, om der er tale om gentagelsestilfælde, om
det henset til udførelsesmåden har professionel karakter el-
ler virker organiseret. På den baggrund vil det isoleret set
opfylde kriteriet, hvis der er tale om røveri, svindel med be-
talingskort eller såkaldte kassedyk, hvor en gerningsperson
eksempelvis udnytter et øjebliks uopmærksomhed fra en
kassemedarbejder til at tage pengesedler fra kassen.
Det er ikke et krav for videregivelse af optagelser, at den på-
gældende forbrydelse er fuldbyrdet, så snart forsøget ikke er
af bagatelagtig karakter.
Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2, nr. 2, skal den
erhvervsdrivende senest samme dag som videregivelsen af
optagelserne anmelde den eller de formodede gerningsper-
soner til politiet for at have begået den pågældende forbry-
delse, som danner baggrund for videregivelsen af optagel-
serne med henblik på at advare andre erhvervsdrivende.
Den erhvervsdrivende skal således senest i umiddelbar for-
længelse af videregivelsen indgive anmeldelsen til politiet
om den pågældende forbrydelse. Trækkes anmeldelsen til-
bage, eller finder politiet anmeldelsen grundløs, er betingel-
serne ikke længere opfyldt, og videregivelse må herefter ik-
ke (længere) finde sted. Optagelsen må således ikke længere
fremgå af det lukkede system. For modtagere af optagelsen,
som f.eks. har anvendt dette i kriminalitetsforebyggende
øjemed, vil artikel 5 i databeskyttelsesforordningen normalt
indebære, at dette ikke længere må opbevares og skal slet-
tes.
Der stilles ikke krav om, at politiet har foretaget egentlig
sagsbehandling som følge af anmeldelsen eller kvitteret for
anmeldelsen, for at optagelser må videregives.
Betingelsen kan ikke opfyldes ved, at den eller de formode-
de gerningspersoner er anmeldt til politiet for en anden for-
brydelse.
Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2, nr. 3, må vide-
regivelse kun ske, hvis der er konkrete grunde til at tro, at
den eller de formodede gerningspersoner på ny vil begå li-
geartet kriminalitet som nævnt i nr. 1 mod andre erhvervs-
drivende som f.eks. en bestemt gruppe af erhvervsdrivende i
en specifik by, region eller hele landet.
14
Det er således en forudsætning, at det på baggrund af kon-
krete foreliggende oplysninger vurderes at være en vis kvali-
ficeret risiko for, at den eller de formodede gerningsperson-
er vil begå berigelseskriminalitet eller lignende mod de er-
hvervsdrivende, som optagelserne videregives til.
Det skal således ud fra de foreliggende omstændigheder
kunne sandsynliggøres, at der er en sådan vis kvalificeret ri-
siko. De omstændigheder, der kan tænkes at blive inddraget
ved vurderingen af sandsynligheden, er f.eks. den måde,
som forbrydelsen er udført på (modus operandi), grovheden
af forbrydelsen, eventuelle tidligere lignende tilfælde og øv-
rige forhold, som tyder på, at der er risiko for, at andre er-
hvervsdrivende vil blive udsat for en lignende forbrydelse,
og som dermed gør det relevant og nødvendigt at advare de
erhvervsdrivende, der kan tænkes at være en risiko for bliver
udsat.
Ud over, at det skal sandsynliggøres, at der er en sådan risi-
ko, skal videregivelsen begrænses, så vidt det er muligt. Op-
tagelserne må derfor ikke videregives til erhvervsdrivende,
der på forhånd kan udelukkes fra at være i risikogruppen for
at blive udsat for den eller de formodede gerningspersoners
forbrydelser.
Den kreds af erhvervsdrivende, som optagelserne videregi-
ves til, skal således i videst muligt omfang begrænses geo-
grafisk til erhvervsdrivende i de områder, hvor den eller de
formodede gerningspersoner kan forventes at slå til, og til
den type eller gruppe af erhvervsdrivende, der kan forventes
udsat for den eller de formodede gerningspersoners krimi-
nalitet.
Foreligger der f.eks. oplysninger om, at den eller de formo-
dede gerningspersoner har begået tricktyverier eller forsøg
herpå mod en række butikker inden for en bestemt butiks-
kæde i flere byer, vil optagelserne af den eller de formodede
gerningspersoner som udgangspunkt kunne videregives til
de butikker inden for kæden i de dele af landet, hvor den el-
ler de formodede gerningspersoner kan forventes at begå
lignende kriminalitet mod kæden.
Det er ikke udelukket, at optagelser vil kunne videregives til
en gruppe af erhvervsdrivende, der geografisk dækker hele
landet, hvis der er sandsynlighed for, at den eller de for-
modede gerningspersoner vil begå forbrydelserne i hele lan-
det. Det kan f.eks. være en situation, hvor en gruppe af ger-
ningspersoner i forening begår tyverier, røverier eller lig-
nende i flere byer, og hvor der tegner sig et billede af, at de
formodede gerningspersoners forbrydelser forventes at kun-
ne ske i hele landet.
Forudsætningen om, at vurderingen skal baseres på konkrete
foreliggende oplysninger, indebærer omvendt, at det ikke vil
være tilstrækkeligt for en videregivelse, at det blot ikke kan
udelukkes, at den eller de formodede gerningspersoner vil
begå ligeartet kriminalitet mod de pågældende erhvervsdri-
vende. Med ligeartet kriminalitet forstås berigelsesfor-
brydelser eller lignende.
Der er som anført under pkt. 4 i de almindlige bemærknin-
ger ikke tilsigtet en fravigelse fra databeskyttelsesforordnin-
gens regler. Kravet efter den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 3,
skal således bl.a. forstås i overensstemmelse med databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, og
artikel 24, stk. 1, om den dataansvarliges ansvar for f.eks. at
kunne påvise, at behandling af personoplysninger er i over-
ensstemmelse med forordningen.
Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2, nr. 4, må vide-
regivelsen alene ske i et lukket system inden for den er-
hvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsorgani-
sation, sammenslutning af erhvervsdrivende eller lignende,
som er ansvarlig for systemet.
At videregivelsen skal ske inden for et lukket system inde-
bærer, at videregivelsen ikke vil kunne ske på en hjemme-
side på internettet, herunder i lukkede grupper på sociale
netværk, såsom facebook og twitter. Videregivelsen vil deri-
mod kunne ske via et sikkert intranet. Kravet om, at det skal
være et system inden for en erhvervsorganisation, sammen-
slutning af erhvervsdrivende eller lignende, indebærer, at
det er organisationen mv., som skal være ansvarlig for syste-
met, som medlemmerne er eller kan være tilsluttet.
At organisationen mv. skal være ansvarlig for systemet be-
tyder ikke nødvendigvis samtidig et dataansvar for videregi-
velsen af optagelserne, jf. herved definitionen af en data-
ansvarlig i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7. Vi-
deregivelsen af optagelserne vil dog i givet fald kunne fore-
tages af organisationen mv. på vegne af den erhvervsdriven-
de, dvs. som databehandler, jf. herved definitionen af en da-
tabehandler i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 8.
Endvidere er det efter den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 4, en be-
tingelse, at vurderingen af, om optagelser må videregives i
systemet, skal foretages af en eller flere kvalificerede fag-
personer. Det indebærer, at den eller de pågældende fag-
personer skal have fornødne uddannelses- og erfaringsmæs-
sige kompetencer til at foretage vurderingerne efter nr. 1-3
på baggrund af optagelserne og de foreliggende oplysninger.
Kravet indebærer ikke, at hver enkelt erhvervsdrivende, der
ønsker at videregive en optagelse, nødvendigvis skal ansætte
kvalificerede fagpersoner til at vurdere, om den erhvervsdri-
vende må videregive optagelsen. Det er derfor tilstrækkeligt,
hvis der inden for den samlede kreds af erhvervsdrivende,
der er tilsluttet systemet, er kvalificerede fagpersoner, der
vurderer, om de erhvervsdrivendes optagelser kan videregi-
ves i systemet. Erhvervsdrivende, der går sammen om at op-
15
rette et lukket system, vil således eksempelvis kunne gå
sammen om at ansætte – eller på anden må sikre tilknytning
af – en eller flere kvalificerede fagpersoner til at foretage
vurderingerne. Den eller de kvalificerede fagpersoner kan
eksempelvis også være ansat centralt i organisationen eller
lignende, ligesom de kan være tilknyttet som ekstern bi-
stand.
En sådan kvalificeret fagperson kan således f.eks. være en
ansat, leder, ekstern konsulent eller lignende med relevant
uddannelsesbaggrund, herunder efteruddannelse, og relevant
erfaring med sager om berigelseskriminalitet. Det kan også
være flere fagpersoner med forskellige kompetencer inden
for f.eks. jura, sikkerhed og sager om berigelseskriminalitet,
der tilsammen har de fornødne kompetencer, og som hver
især kan inddrages i fornødent omfang afhængigt af situa-
tionen.
Det afgørende for, om kompetencerne kan anses for til-
strækkelige, er, om der herved opnås en tilstrækkelig sikker-
hed for, at billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning ikke
videregives ulovligt inden for systemet til en kreds af er-
hvervsdrivende. Dette indebærer, at der f.eks. er større krav
til de kompetencer, der skal inddrages første gang, der skal
foretages en vurdering i bestemt type situation, hvorimod
der ved senere sammenlignelige situationer måske ikke stil-
les de helt samme krav. På samme måde er der større krav
til kompetencerne i tvivlstilfælde end i de helt oplagte si-
tuationer, som f.eks. kan fremgå af konkrete retningslinjer.
Hvad, der nærmere skal anses for tilstrækkelig sikkerhed,
må fastlægges i tilsynspraksis, jf. herved den foreslåede § 4
c, stk. 3, hvorefter det foreslås, at det er en betingelse, at der
er indhentes tilladelse fra Datatilsynet til behandlingen af
oplysninger i systemet.
Derudover er det en betingelse efter den foreslåede § 4 c,
stk. 2, nr. 4, at det skal sikres i systemet, at det kun kan til-
gås af et begrænset antal autoriserede personer hos de rele-
vante erhvervsdrivende og den systemansvarlige, dvs. er-
hvervsorganisationen, sammenslutningen eller lignende. Op-
tagelserne må således ikke kunne tilgås af enhver hos de er-
hvervsdrivende og den systemansvarlige. Adgangen til op-
tagelserne skal i systemet begrænses til nogle få ansvarlige,
der i forbindelse med udførelsen af deres funktion og ar-
bejdsopgaver har behov for at kunne tilgå oplysningerne.
Når optagelserne i systemet er tilgået af en autoriseret hos
de erhvervsdrivende, vil de efter de almindelige regler i da-
tabeskyttelsesforordningen og den foreslåede databeskyttel-
seslov kunne benyttes i relevant og nødvendigt omfang hos
den erhvervsdrivende i kriminalitetsforbyggende øjemed.
Eksempelvis vil det kunne være nødvendigt at gøre billeder
mv. tilgængelige for en butiksdetektiv og/eller relevante
medarbejdere med kundekontakt, så den eller de formodede
gerningspersoner kan identificeres mv. hos den erhvervsdri-
vende.
I den foreslåede § 4 c, stk. 3, 1. pkt., fastsættes som en yder-
ligere betingelse for videregivelse af optagelser fra tv-over-
vågning af formodede gerningspersoner til andre erhvervs-
drivende, at den systemansvarlige forinden iværksættelse af
videregivelser inden for systemet, der er nævnt i den foreslå-
ede § 4 c, stk. 2, nr. 4, skal have indhentet Datatilsynets til-
ladelse til behandlingen af oplysningerne i systemet.
Det er således den systemansvarlige erhvervsorganisation,
erhvervssammenslutning eller lignende, som skal søge Data-
tilsynet om tilladelse til behandlingen.
Med bestemmelsen overlades det til Datatilsynet i hvert en-
kelt tilfælde at afgøre, om oprettelsen af sådanne systemer i
tilstrækkeligt omfang lever op til kravene i den foreslåede §
4 c, stk. 2, og i bekræftende fald eventuelt at give individu-
elle forskrifter med hensyn til systemets brug. Ved Datatil-
synets bedømmelse af, om en ansøgning bør imødekommes,
skal der indgå en vurdering af formålet i forhold til den risi-
ko for krænkelser af privatlivets fred, som oprettelse og bru-
gen af systemet kan medføre, ligesom der eksempelvis kan
fastsættes særlige sikkerhedsforanstaltninger og stilles så-
danne andre vilkår, som i hvert enkelt tilfælde skønnes nød-
vendige. Det kan f.eks. være krav om sletning af optagelser
efter en vis periode.
Datatilsynet kan efter den foreslåede bestemmelse i § 4 c,
stk. 3, 2. pkt., fastsætte vilkår for tilladelsen, f.eks. med hen-
blik på at sikre lovlig behandling af personoplysninger i sy-
stemet mv.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det følger af persondatalovens § 26 a, stk. 2, at optagelser
som nævnt i § 26 a, stk. 1, dvs. tv-overvågningsoptagelser
med personoplysninger optaget i kriminalitetsforebyggende
øjemed skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er
foretaget, jf. dog § 26 a, stk. 3.
I § 4 c, stk. 4, foreslås persondatalovens § 26 a, stk. 2, vide-
reført.
Med bestemmelsen fraviges med hensyn til billed- og lydop-
tagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kri-
minalitetsforebyggende øjemed, den almindelige regel i da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvor-
efter indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en må-
de, der giver mulighed for at identificere den registrerede i
et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til
de formål, hvortil oplysningerne behandles.
16
Er der tale om billed- og lydoptagelser med personoplysnin-
ger, der ikke er optaget i forbindelse med tv-overvågning i
kriminalitetsforebyggende øjemed (f.eks. i tilfælde, hvor tv-
overvågningen er sket som led i overvågningen af maskiner
eller andre tekniske installationer), vil forordningens artikel
5, stk. 1, litra e, regulere, hvor længe de pågældende opta-
gelser kan opbevares.
30 dages fristen i den foreslåede § 4 c, stk. 4, skal bl.a. ses i
lyset af, at det for efterforskningen af visse former for krimi-
nalitet i praksis kan være nødvendigt at have adgang til op-
tagelser foretaget en vis kortere periode forud for selve det
tidspunkt, hvor kriminaliteten er begået. F.eks. gælder det
med hensyn til tilfælde, hvor en røver i perioden forud for
røveriet har foretaget rekognoscering på stedet.
Bestemmelsen giver som anført i alle tilfælde ret til opbeva-
ring af optagelser i 30 dage, men samtidig tilsiger almindeli-
ge databeskyttelseshensyn, at der sker sletning på et tidlige-
re tidspunkt, hvis vedkommende dataansvarlige vurderer, at
der ikke er behov for yderligere opbevaring.
Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse kun
omfatter billed- og lydoptagelser. Bestemmelsen er derfor
ikke til hinder for, at den dataansvarlige opbevarer andre op-
lysninger end billed- og lydoptagelser, f.eks. skriftlige nota-
ter om optagelsen, i et længere tidsrum. For sådanne oplys-
ningers vedkommende vil databeskyttelsesforordningens al-
mindelige sletningsregel i artikel 5, stk. 1, litra e, finde an-
vendelse.
Efter persondatalovens § 26 a, stk. 3, kan optagelser opbeva-
res i et længere tidsrum end nævnt i § 26 a, stk. 2, hvis det er
nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af
en konkret tvist. Den dataansvarlige skal i så fald inden for
den i stk. 2 angivne frist underrette den, som tvisten vedrø-
rer, og på anmodning udlevere en kopi af optagelsen til den
pågældende.
I § 4 c, stk. 5, foreslås persondatalovens § 26 a, stk. 3, vide-
reført.
Den foreslåede § 4 c, stk. 5, indeholder en undtagelse fra
reglen i den foreslåede § 4 c, stk. 4, om, at sletning skal ske
senest 30 dage efter optagelsen. Ifølge den foreslåede be-
stemmelse kan opbevaring af de pågældende optagelser så-
ledes ske ud over den i stk. 4 indeholdte frist, hvis opbeva-
ringen er nødvendig for den dataansvarliges behandling af
en konkret tvist, f.eks. en sag om bortvisning af en med-
arbejder, eller af hensyn til videregivelse i kriminalitetsfore-
byggende øjemed efter den foreslåede § 4 c, stk. 2.
Bestemmelsen giver adgang til at opbevare oplysninger om
den, som tvisten vedrører, men derimod ikke til opbevaring
af optagelser af andre personer, som ikke har relation til den
pågældende tvist. Opbevaring af såkaldt »overskudsinfor-
mation« skal den dataansvarlige undgå ved i videst muligt
omfang at anonymisere de pågældende oplysninger.
Beslutter en dataansvarlig at opbevare optagelser i medfør af
den foreslåede bestemmelse i § 4 c, stk. 5, pga. en tvist, skal
den, som tvisten vedrører, underrettes om det snarest muligt
og inden udløb af 30 dages fristen. Fremsættes der anmod-
ning herom, skal vedkommende desuden have udleveret en
kopi af optagelsen. Den kopi, som udleveres, forudsættes
forinden anonymiseret i det ovenfor nævnte omfang.
Som noget nyt foreslås det i § 4 c, stk. 5, indført, at optagel-
ser af formodede gerningspersoner på samme måde som for
optagelser, der er nødvendige til brug for en konkret tvist,
skal kunne opbevares længere end 30 dage i det omfang, det
er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling
af billed- og lydoptagelser i kriminalitetsforebyggende øje-
med efter bestemmelsen i den foreslåede § 4 c, stk. 2. Til
forskel fra sager om konkrete tvister stilles der i sidstnævnte
tilfælde imidlertid ikke krav om udlevering af kopi af opta-
gelsen til den eller de formodede gerningspersoner.
Opbevares optagelser af formodede gerningspersoner i med-
før af § 4 c, stk. 5, gælder udgangspunktet om underretning
til den registrerede efter databeskyttelsesforordningens arti-
kel 14, jf. herved også bemærkningerne til § 1, nr. 1. Dog
må det antages, at underretning i almindelighed kan undta-
ges efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, da
underretning i de fleste tilfælde må antages at være umulig
eller kræve en uforholdsmæssig stor indsats, eller efter § 22
i databeskyttelsesloven pga. afgørende hensyn til private in-
teresser eller offentlige interesser, herunder forebyggelse,
efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare
handlinger.
Bestemmelserne i den foreslåede § 4 c regulerer ikke
spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan foretages tv-over-
vågning med billed- og lydoptagelse. Som hidtil reguleres
privates adgang til at foretage tv-overvågning med billedop-
tagelse i tv-overvågningslovens §§ 1 og 2 (for så vidt angår
steder, hvortil der er almindelig adgang mv.) og straffeloven
(for så vidt angår tv-overvågning af ikke frit tilgængelige
steder). Spørgsmålet om adgangen til at foretage lydoptagel-
se er ikke reguleret i tv-overvågningsloven, men i straffe-
loven, der i lovens § 263, stk. 1, nr. 3, indeholder et forbud
mod ved hjælp af et apparat uberettiget hemmeligt at aflytte
eller optage udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller
anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket mø-
de, som vedkommende ikke selv deltager i, eller hvortil
vedkommende uberettiget har skaffet sig adgang.
Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede bestemmelser om vi-
deregivelse og sletning vedrører den dataansvarlige, dvs.
17
den, som efter databeskyttelsesforordningens almindelige
regler er dataansvarlig for at optage de pågældende billed-
og lydoptagelser med personoplysninger. Øvrige spørgsmål
om sletning og videregivelse af optagelser med personoplys-
ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning, regu-
leres bl.a. af databeskyttelsesforordningens almindelige reg-
ler, herunder forordningens artikel 5, stk. 1, litra e. I praksis
indebærer det bl.a., at optagelser, der i overensstemmelse
med forslaget måtte være videregivet af en erhvervsdrivende
til politiet til brug for opklaringen af kriminalitet, kan op-
bevares hos politiet efter de for politiet gældende regler, jf.
også betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning, side
189.
Der henvises til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Efter persondatalovens § 26 d må en kommune kun behand-
le billedoptagelser med personoplysninger, der optages i for-
bindelse med tv-overvågning omfattet af § 2 a i lov om tv-
overvågning, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige
samtykke til behandlingen, eller hvis behandlingen sker med
henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i
det tv-overvågede område. Sådanne optagelser må videregi-
ves i de tilfælde, der er nævnt i § 26 a, stk. 1, og sådanne
optagelser skal slettes, senest 30 dage efter at optagelserne
er foretaget.
Med den foreslåede § 4 d videreføres persondatalovens § 26
d.
Bestemmelsen i § 4 d, stk. 1, indebærer, at kommunernes
(interne) behandling af billedoptagelser fra tv-overvågning,
som foretages i medfør af tv-overvågningslovens § 2 a, af
frit tilgængelige områder som led i en generel tryghedsska-
bende indsats for kommunens borgere kun må ske, hvis (1)
den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke, eller hvis
(2) behandlingen sker med det formål at fremme trygheden
for personer, der færdes i det tv-overvågede område.
Samtykkekravet i nr. 1 skal forstås i overensstemmelse med
begrebet ’samtykke fra den registrerede’ i artikel 4, nr. 11, i
databeskyttelsesforordningen. Med den registreredes sam-
tykke skal således forstås enhver frivillig, specifik, informe-
ret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede,
hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftel-
se indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den på-
gældende, gøres til genstand for behandling. Den dataan-
svarlige vil således ikke kunne opnå stiltiende eller indirekte
tilslutning til behandling af oplysninger, jf. herved også kra-
vet om, at et samtykke skal være udtrykkeligt.
Efter betingelsen i nr. 2 må tv-optagelser med personoplys-
ninger anvendes i situationer, hvor det kan medvirke til at
fremme trygheden for personer, der færdes i det tv-overvå-
gede område. Som eksempel herpå kan nævnes tilfælde,
hvor optagelserne anvendes til at »spotte« unge, der er årsag
til uro i et bestemt område, så der kan gribes ind over for
dem på et tidligt tidspunkt – inden de begår strafbare hand-
linger – og genskabe trygheden for de borgere, der færdes i
området. Som et andet eksempel kan tænkes, at en kom-
mune med henblik på at planlægge sin tryghedsskabende
indsats ønsker en mere generel kortlægning af, hvordan og
på hvilke tidspunkter et område er plaget af uro, og at opta-
gelserne kan bidrage hertil.
Sammenfattende må tv-optagelserne alene gennemses og/
eller anvendes med henblik på at afdække mv., om der i det
tv-overvågede område er foregået noget, som er egnet til at
skabe utryghed – f.eks. chikane, uro eller hærværk – som tv-
overvågningen har til formål at modvirke. Omvendt må tv-
optagelserne f.eks. ikke gennemses eller anvendes med hen-
blik på at kontrollere kommunens ansatte eller borgere, der
færdes i det tv-overvågede område.
Den foreslåede § 4 d, stk. 2, indebærer, at en kommunes tv-
overvågning, som foretages i medfør af tv-overvågningslo-
vens § 2 a, af frit tilgængelige områder som led i en generel
tryghedsskabende indsats for kommunens borgere også er
omfattet af den særlige regel i den foreslåede § 4 c, stk. 1,
om videregivelse af bl.a. billedoptagelser med personoplys-
ninger. Det indebærer, at billedoptagelser, som en kommune
foretager efter lovens § 2 a, som udgangspunkt kun må vide-
regives, hvis den registrerede har givet samtykke, eller til
politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.
Desuden foreslås det med bestemmelsen i § 4 d, stk. 3, vide-
reført, at en slettefrist på 30 dage – svarende til slettefristen i
den foreslåede § 4 c, stk. 4 – skal gælde for en kommunes
billedoptagelser, som foretages efter lovens § 2 a senest 30
dage efter, at optagelserne er foretaget. Det foreslås også vi-
dereført, at undtagelserne til den almindelige slettefrist på
30 dage i den foreslåede § 4 c, stk. 5, som viderefører per-
sondatalovens § 26 a, stk. 3, ikke skal gælde for kommuners
tv-overvågning, som foretages efter lovens § 2 a.
Med bestemmelsen fraviges med hensyn til de nævnte bil-
ledoptagelser – ligesom den foreslåede § 4 c, stk. 4 – den al-
mindelige regel i databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra e, hvorefter indsamlede oplysninger ikke må op-
bevares på en måde, der giver mulighed for at identificere
den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødven-
digt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behand-
les.
Er der til tale om billedoptagelser med personoplysninger,
der ikke er optaget efter lovens § 2 a, vil forordningens arti-
kel 5, stk. 1, litra e, regulere, hvor længe de pågældende op-
tagelser kan opbevares.
18
På samme måde som med den foreslåede § 4 c, stk. 4, skal
30 dages fristen bl.a. ses i lyset af, at det for efterforsknin-
gen af visse former for kriminalitet i praksis kan være nød-
vendigt at have adgang til optagelser foretaget en vis kortere
periode forud for selve det tidspunkt, hvor kriminaliteten er
begået.
Bestemmelsen giver som anført i alle tilfælde ret til opbeva-
ring af optagelser i 30 dage, men samtidig tilsiger almindeli-
ge databeskyttelseshensyn, at der sker sletning på et tidlige-
re tidspunkt, hvis vedkommende dataansvarlige vurderer, at
der ikke er behov for yderligere opbevaring.
Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse kun
omfatter billedoptagelser. Bestemmelsen er derfor ikke til
hinder for, at den dataansvarlige opbevarer andre oplys-
ninger end billedoptagelser, f.eks. skriftlige notater om opta-
gelsen, i et længere tidsrum. For sådanne oplysningers
vedkommende vil databeskyttelsesforordningens almindeli-
ge sletningsregel i artikel 5, stk. 1, litra e, finde anvendelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Med den foreslåede § 4 e videreføres den gældende retstil-
stand, hvorefter Datatilsynet fører tilsyn med behandling af
personoplysninger omfattet af reglerne i persondatalovens
§§ 26 a og 26 d.
Der skal således fortsat føres tilsyn med overholdelsen af
reglerne om behandling af personoplysninger i forbindelse
med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,
som foreslås videreført i tv-overvågningslovens § 4 c og § 4
d, jf. nærmere herom ovenfor, og tilsynet skal fortsat vareta-
ges af Datatilsynet.
Efter bestemmelsen har Datatilsynet kompetence i relation
til enhver behandling af personoplysninger, som omfattes af
de foreslåede §§ 4 c og 4 d. Datatilsynets oprettelse, opgaver
og beføjelser følger af kapitel 10 i forslaget til databeskyttel-
sesloven.
I medfør af § 27, stk. 1, i forslaget til databeskyttelsesloven
vil Datatilsynet i overensstemmelse med databeskyttelses-
forordningens kapitel VI føre tilsyn med enhver behandling,
der omfattes af den foreslåede databeskyttelseslov, databe-
skyttelsesforordningen og anden lovgivning, som ligger in-
den for databeskyttelsesforordningens rammer for særregler
om behandling af personoplysninger, jf. medmindre der er
tale om behandling, som udføres for domstolene, som er un-
dergivet tilsyn af Domstolsstyrelsen.
Til nr. 3
Det følger af persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1, at overtræ-
delse af lovens § 26 a straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-
rige lovgivning.
Med den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 2 i tv-over-
vågningslovens § 5, stk. 2, videreføres det, at overtrædelse
af reglerne om videregivelse af billed- og lydoptagelser med
personoplysninger, der er optaget i forbindelse med tv-over-
vågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kan straffes
med bøde eller fængsel.
Med henblik på at afstemme dette lovforslag med forslaget
til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
foreslås det imidlertid, at bødeniveauet forhøjes væsentligt i
forhold til det nuværende bødeniveau efter persondataloven,
ligesom der foreslås en strafferamme på fængsel i indtil 6
måneder i stedet for de gældende 4 måneder. Der er i den
forbindelse – ligesom i forslaget til databeskyttelsesloven –
skævet til straffelovens § 264 d, hvorefter straffen er bøde
eller fængsel indtil 6 måneder for den, der uberettiget vide-
regiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens pri-
vate forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under
omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget of-
fentligheden.
Udmåling af straf efter bestemmelsen skal således ske for-
holdsmæssigt i forhold til strafniveauet for overtrædelser af
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.
Affattelsen af indledningen til bestemmelserne har til formål
at sikre, at handlinger, der tillige indebærer en overtrædelse
af bestemmelser, der kan medføre højere straf, kan henføres
under sådanne bestemmelser. Der tænkes herved navnlig på
bestemmelsen i straffelovens § 264 d om bl.a. forsætlig,
uberettiget videregivelse af oplysninger om en anden per-
sons private forhold.
Samtidig forslås det, at der skal være den samme straf for
overtrædelse af de foreslåede § 4 c, stk. 2 og 3, der giver er-
hvervsdrivende mulighed for at videregive billed- og lydop-
tagelser fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner.
Overtrædelse af reglerne i de foreslåede § 4 c, stk. 2 og 3,
ved f.eks. manglende overholdelse af betingelserne kan såle-
des ligeledes medføre bøde- eller fængselsstraf.
Til § 2
Bestemmelsen giver hjemmel for vedkommende minister til
at udstede en bekendtgørelse, hvori der kan fastsættes nær-
mere regler for en behandling af personoplysninger, der er
omfattet af lov om retshåndhævende myndigheders behand-
19
ling af personoplysninger, og som foretages for politiet, an-
klagemyndigheden, herunder den militære anklagemyndig-
hed, kriminalforsorgen og Den Uafhængige Politiklagemyn-
dighed.
Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per-
sonoplysninger gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, for politiets,
anklagemyndighedens, herunder den militære anklagemyn-
digheds, kriminalforsorgens, Den Uafhængige Politiklage-
myndigheds og domstolenes behandling af personoplys-
ninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automa-
tisk databehandling, og for anden ikkeautomatisk behand-
ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et
register, når behandlingen foretages med henblik på at fore-
bygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare hand-
linger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for
at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige
sikkerhed.
Loven finder imidlertid ikke anvendelse på den behandling
af personoplysninger, som udføres for eller af politiets og
forsvarets efterretningstjenester.
Endvidere finder loven ikke anvendelse på behandling af
personoplysninger i medfør af EU-retsakter, der den 6. maj
2016 eller inden denne dato er trådt i kraft på området for
retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde, og som
regulerer behandling mellem medlemsstaterne og de ud-
pegede myndigheders adgang til EU-informationssystemer.
Desuden gælder loven ikke, hvor regler om behandling af
personoplysninger i anden lovgivning, som giver den re-
gistrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i den-
ne lov.
Vedkommende minister vil således i praksis være justitsmi-
nisteren for så vidt angår politiet, anklagemyndigheden og
kriminalforsorgen. For den militære anklagemyndighed vil
vedkommende minister være forsvarsministeren.
I medfør af bestemmelsen kan der fastsættes nærmere reg-
ler, som supplerer eller præciserer de regler, der følger di-
rekte af loven, f.eks. vedrørende indsigtsretten, videregivel-
se af oplysninger og de sikkerhedsforanstaltninger, der knyt-
ter sig til den pågældende behandling. Der vil således i en
bekendtgørelse udstedt efter bestemmelsen kunne fastsættes
regler, der begrænser den adgang til at videregive oplysnin-
ger, herunder følsomme oplysninger, som følger af behand-
lingsreglerne i loven, f.eks. lovens § 10 om behandling af
følsomme oplysninger. En forudsætning herfor er selvsagt,
at reglerne er forenelige med retshåndhævelsesdirektivet (di-
rektiv nr. 2016/680/EU).
Reglerne offentliggøres i Lovtidende og må derfor ikke in-
deholde oplysninger, som det er påkrævet at hemmeligholde
af hensyn til gennemførelse af de foreskrevne kontrol- og
sikkerhedsforanstaltninger eller på grund af afgørende hen-
syn til andre offentlige interesser.
Bestemmelsen tager sigte på behandlinger, hvor særlige for-
hold taler for, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes
nærmere regler for behandlingen. Sådanne særlige forhold
kan f.eks. være, at der i behandlingen indgår meget store
mængder af følsomme oplysninger, eller at der er tale om en
behandling, som indebærer en høj grad af kontakt med bor-
gerne.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 25. maj 2018.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at persondataloven, herun-
der lovens kapitel 6 a med specifikke regler om behandling
af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, op-
hæves fra denne dato i medfør af forslaget til databeskyttel-
sesloven.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Stk. 1.
Tv-overvågningsloven gælder ikke for Færøerne, jf. lovens
§ 7.
Desuden gælder persondataloven ikke for Færøerne, jf. lo-
vens § 83, 1. pkt., men er dog sat i kraft i medfør af denne
bestemmelse ved kongelig anordning nr. 754 af 19. juni
2017 for behandling af personoplysninger for rigsmyndighe-
derne på Færøerne. Persondatalovens kapitel 6 a er imidler-
tid ikke sat i kraft for Færøerne.
For andre end rigsmyndigheder gælder på Færøerne i stedet
lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001 om behandling af person-
oplysninger med senere ændringer.
Herudover gælder lov om retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger ikke for Færøerne, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for rigsmyndighe-
dernes behandling af oplysninger med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger, jf. lovens § 56.
Det foreslås på den baggrund, at loven ikke skal gælde for
Færøerne, men at lovens § 2 delvis skal kunne sættes i kraft
20
for rigsmyndighederne på Færøerne med de afvigelser, som
de færøske forhold tilsiger.
Stk. 2.
Tv-overvågningsloven gælder endvidere ikke for Grønland,
jf. lovens § 7.
Desuden gælder persondataloven ikke for Grønland, jf. lo-
vens § 83, 2. pkt., men er sat i kraft for Grønland ved konge-
lig anordning nr. 1238 af 14.
oktober 2016. Persondatalovens kapitel 6 a er imidlertid ik-
ke sat i kraft for Grønland.
Det foreslås, at loven ved kongelig anordning kan sættes i
kraft for Grønland – og ikke blot for rigsmyndighederne –
med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af
11. oktober 2007 som ændret ved lov nr. 713 af 25. juni
2010, § 1 i lov nr. 422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr. 736 af
25. juni 2014 og § 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 5. ---
3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder
den, der i forbindelse med en behandling, som udføres for
private, overtræder § 4 c.«
Stk. 2-5 … Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 2
I lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per-
sonoplysninger, jf. lov nr. 410 af 27. april 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 51. ---
1. I § 51 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Vedkommende minister kan i særlige tilfælde fastsætte
nærmere regler for behandlinger af oplysninger omfattet af
loven, som foretages for politiet, anklagemyndigheden, her-
under den militære anklagemyndighed, kriminalforsorgen og
Den Uafhængige Politiklagemyndighed.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
22