Fremsat den 21. marts 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 21. marts 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retsplejeloven
(Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22.
september 2017, som ændret ved lov nr. 1679 af 26.
december 2017, § 2 i lov nr. 1680 af 26. december 2017 og
lov nr. 130 af 27. februar 2018, foretages følgende
ændringer:
1. § 333, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Der tilkommer ikke en advokat, der er antaget ved en
byret, godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for rets-
kredsen.«
2. § 334, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt ad-
vokat, tilkommer der ikke den pågældende advokat godtgø-
relse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der er anta-
get ved den pågældende ret, ville være berettiget til, med-
mindre retten bestemmer andet.«
3. I § 730, stk. 3, 1. pkt., ændres ”§ 733, stk. 2” til: ”§ 735,
stk. 3”.
4. § 733, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
5. § 733, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. I ankesager kan en advokat, der har været beskik-
ket til forsvarer under behandlingen i den foregående in-
stans, beskikkes til også at føre sagen for den overordnede
ret, såfremt advokaten er mødeberettiget for denne ret.
Stk. 3. Efter sigtedes anmodning kan en advokat, der ikke
er antaget af justitsministeren, beskikkes til forsvarer, så-
fremt advokaten er mødeberettiget for den pågældende ret
og er villig til at lade sig beskikke. Er sagen berammet, eller
forventes sagen berammet i forbindelse med beskikkelsen,
skal advokaten oplyse retten om ledige mødetidspunkter.«
6. § 735, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Sagerne fordeles så vidt muligt mellem de antagne for-
svarere efter omgang og under hensyn til de ledige møde-
tidspunkter, forsvarerne har oplyst til retten, jf. dog stk. 2 og
3.«
7. § 735, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Sigtede skal have lejlighed til at angive, hvem
sigtede ønsker som forsvarer. Rettens præsident kan fastsæt-
te en frist herfor. Er den pågældende villig til at lade sig be-
skikke, imødekommes sigtedes ønske, medmindre andet føl-
ger af stk. 3.
Stk. 3. En person kan ikke beskikkes til forsvarer, hvis
1) der er påviselig risiko for, at den pågældende vil hindre
eller modvirke sagens oplysning, eller
2) den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke sa-
gens behandling.
Stk. 4. Efter anmodning træffes afgørelser efter stk. 3 af
retten ved kendelse.«
8. § 736 affattes således:
»§ 736. Beskikkelsen kan tilbagekaldes, når
1) den pågældende ikke længere opfylder betingelserne
efter §§ 733 og 734 for at kunne beskikkes,
2) betingelserne efter § 735, stk. 3, for at nægte at beskik-
ke den pågældende kommer til at foreligge,
3) sigtede anmoder om beskikkelse af en ny forsvarer og
ikke tidligere har haft lejlighed til at anmode om en be-
stemt forsvarer,
4) sigtede anmoder om beskikkelse af en ny forsvarer og
dennes medvirken ikke vil forsinke sagens behandling,
eller
5) sigtede anmoder herom og selv har sørget for sit for-
svar uden udgift for det offentlige, og uden at sagens
behandling forsinkes.
Stk. 2. Efter anmodning træffes afgørelser efter stk. 1, nr.
2, af retten ved kendelse.«
Lovforslag nr. L 204 Folketinget 2017-18
Justitsmin., j.nr. 2017-731-0018
AA010576
9. I § 737, stk. 1, 1. pkt., ændres ”Rettens afgørelse i medfør
af §§ 730, stk. 3, 733, stk. 2, eller 736, stk. 2” til: ”Afgørelse
om at afvise en valgt forsvarer i medfør af § 730, stk. 3, 1.
pkt., om at nægte at beskikke en person til forsvarer i med-
før af § 735, stk. 3, eller om at tilbagekalde en beskikkelse i
medfør af § 736, stk. 1, nr. 2”.
10. I § 741 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Når der efter sigtedes anmodning beskikkes en ny
forsvarer i stedet for en beskikket forsvarer, som sigtede har
ønsket, eller hvor sigtede har haft lejlighed til at anmode om
en bestemt forsvarer, kan vederlaget til den nye forsvarer ik-
ke overstige, hvad der ville tilkomme den tidligere forsvarer,
hvis der ikke var blevet beskikket en ny forsvarer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
11. I § 809, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkal-
delse og uden oplyst lovligt forfald, kan retten uden sigtedes
tilstedeværelse bestemme, at sigtede skal underkastes men-
talundersøgelse. Det skal fremgå af indkaldelsen til retsmø-
det, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre,
at retten træffer bestemmelse om mentalundersøgelse.«
12. I § 832 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En sigtet under 18 år kan i umiddelbar forbindelse
med lovovertrædelsen vedtage en bøde uden samtykke fra
indehaveren af forældremyndigheden.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
13. I § 832, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter ”§ 724, stk. 2”: ”, og § 832 a, stk. 2”.
14. I § 832, stk. 4, 1.pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-3”.
15. Efter § 832 indsættes:
Ȥ 832 a. Har sigtede i umiddelbar forbindelse med lov-
overtrædelsen vedtaget en bøde og eventuelt konfiskation,
jf. § 832, er vedtagelsen ikke til hinder for, at anklagemyn-
digheden efter anmodning nedsætter bøden som følge af sig-
tedes særligt lave indtægt.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan sigtede in-
den 14 dage fra vedtagelsen tilbagekalde sin vedtagelse ved
meddelelse til politiet. Er sigtede under 18 år, kan også inde-
haveren af forældremyndigheden tilbagekalde vedtagelsen.
Stk. 3. Politiet vejleder sigtede om reglerne i stk. 1 og 2.
Er sigtede under 18 år, vejleder politiet også indehaveren af
forældremyndigheden om reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vejledning efter stk. 3.«
16. I § 843 a, stk. 1, 2. pkt., ændres ”så vidt muligt beram-
mes” til: ”berammes hurtigst muligt og så vidt muligt”.
17. I § 852 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Rettens formand kan tillade, at en beskikket for-
svarer ikke er til stede i retten under behandlingen af for-
hold, der klart ikke angår den pågældende forsvarers klient.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
18. I § 896 a, nr. 1, indsættes efter ”vedtages,”: ”eller hvis
vedtagelsen tilbagekaldes, jf. § 832 a, stk. 2,”.
19. I § 902, stk. 2, nr. 2, ændres ”3.000 kr.” til: ”6.000 kr.”.
20. Efter § 1007 indsættes:
Ȥ 1007 a. Er sigtede udeblevet trods lovlig indkaldelse
og uden oplyst lovligt forfald, og fremmes hovedforhandlin-
gen ikke til dom i tiltaltes fravær, jf. § 855, stk. 3, eller §
897, stk. 1, nr. 1, skal sigtede erstatte det offentlige de nød-
vendige udgifter, som er medgået til behandlingen af det på-
gældende retsmøde.«
21. I § 1010, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”retsstridige
handlinger eller undladelser”: ”, eller for så vidt § 1007 a
finder anvendelse”.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på advo-
kater, der er antaget før lovens ikrafttræden. For sådanne ad-
vokater finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 19, finder ikke anvendelse på anke
af domme, der er afsagt før lovens ikrafttræden. For anke af
sådanne domme finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af retsplejelovens § 741,
stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 741, stk. 4.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af retsplejelovens § 832,
stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 832, stk. 5.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Sigtedes valg af forsvarer, forsvarerskift mv.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets udformning
2.2. Forsvarerens tilstedeværelse under hovedforhandlingen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.3. Hurtig berammelse af hovedforhandlingen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.4. Straksafgørelse om sagsomkostninger ved sigtedes udeblivelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets udformning
2.5. Hurtigere bestemmelse om mentalundersøgelse
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets udformning
2.6. Beløbsgrænsen for tiltaltes anke af en byretsdom
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.7. Vedtagelse af bøde på stedet
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets udformning
2.8. Rejseforbehold for beskikkede advokater
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
2.8.3. Lovforslagets udformning
3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
3.1. Sigtedes valg af forsvarer, forsvarerskift mv.
3.2. Straksafgørelse om sagsomkostninger ved sigtedes udeblivelse
3
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Formålet med lovforslaget er at nedbringe sagsbehand-
lingstiden i straffesager.
Sagsbehandlingstiden i straffesager må ikke være unødig
lang. Det er vigtigt for retssamfundet generelt og for både
forurettede og sigtede, at hver enkelt straffesag behandles
rigtigt, effektivt og med den fornødne hurtighed, fra anmel-
delse modtages, til en eventuel straf afsones.
Justitsministeriet har de senere år løbende haft fokus på at
nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffe-
sager. Justitsministeriet iværksatte i forlængelse heraf i de-
cember 2016 en analyse af straffesagskæden (dvs. processen
fra anmeldelse til politiet af en lovovertrædelse frem til en
eventuel strafafsoning) med henblik på at kortlægge sags-
gangene i retssystemet og identificere, hvor de væsentligste
udfordringer opstår.
Det skal således løbende sikres, at behandlingen af straffesa-
ger fungerer så effektivt som muligt og på en retssikker-
hedsmæssig forsvarlig måde, så sagerne kan afsluttes inden
for en rimelig tid af hensyn til både forurettede og sigtede.
Det er herudover væsentligt, at ressourcerne hos politiet, an-
klagemyndigheden og domstolene anvendes på en hensigts-
mæssig måde, herunder at teknologiens muligheder anven-
des til at gøre arbejdsgange tidssvarende.
Det er også vigtigt, at strafferetsplejen løbende tilpasses på
baggrund af de erfaringer med reglernes anvendelse i prak-
sis, som alle relevante aktører gør i forbindelse med behand-
lingen af straffesager, samt den teknologiske udvikling, som
letter og smidiggør arbejdet.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en række ændrin-
ger af retsplejeloven, der har til formål at tilpasse dele af
strafferetsplejen med henblik på at nedbringe sagsbehand-
lingstiden i straffesager og at sikre en hensigtsmæssig ud-
nyttelse af politiets, anklagemyndighedens og domstolenes
ressourcer.
1.2. Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:
1.2.1. Det foreslås at indskrænke sigtedes muligheder for at
ønske en bestemt advokat som forsvarer, sådan at hensynet
til sagsbehandlingstiden tillægges betydeligt større vægt end
i dag. Sigtede skal efter forslaget ikke kunne vælge en for-
svarer, hvis medvirken vil medføre en væsentlig forsinkelse
i forhold til, at en anden beskikkes til forsvarer. Hvornår en
forsinkelse er så væsentlig, at sigtedes ønske om at få en be-
stemt forsvarer skal tilsidesættes, afhænger efter forslaget
navnlig af, om sagen vedrører vold, voldtægt eller våbenbe-
siddelse på offentligt tilgængeligt sted (vvv-sag), og om
spørgsmålet angår nybeskikkelse eller afbeskikkelse.
I vvv-sager går lovforslaget ud på, at der ved nybeskikkelse
fremover ikke accepteres mere end 2 ugers forsinkelse i for-
hold til, at en anden beskikkes til forsvarer, såfremt retten
har foreslået et passende antal tidspunkter for hovedforhand-
lingen, og den ønskede forsvarer hverken kan møde på disse
tidspunkter eller på et tidligere tidspunkt. Hvis forsvareren
ikke kan møde på de af retten foreslåede tidspunkter, men
dog kan møde på et tidligere tidspunkt, accepteres ikke mere
end 3 ugers forsinkelse i forhold til, at en anden beskikkes
til forsvarer. I andre sager er fristerne som udgangspunkt 4
uger og 6 uger, men fristerne vil ikke være lige så absolutte
som i vvv-sager.
Ved afbeskikkelse af den nuværende forsvarer, som i en pe-
riode under sagen har bistået sigtede, skal der efter lovfor-
slaget mere til, for at man kan tilsidesætte sigtedes valg af
forsvarer og beskikke en ny forsvarer af hensyn til sagsbe-
handlingstiden. Der lægges op til, at hvis et forsvarerskift
eksempelvis kan forkorte tiden fra berammelsen til hoved-
forhandlingens afslutning fra 3 måneder til 1 måned, vil det
i sig selv være nok til, at retten kan afbeskikke den nuværen-
de forsvarer. Dette vil også gælde i ankesager, hvor forsva-
reren har repræsenteret sigtede i foregående instans.
I tillæg til disse stramninger, som vil gælde ved alle forsva-
rerbeskikkelser, foreslås der yderligere begrænsninger, når
sigtede ønsker at skifte fra en forsvarer til en anden. Når sig-
tede har haft mulighed for at ønske en bestemt forsvarer, vil
sigtede efter forslaget fremover kun kunne skifte forsvarer,
hvis sagen overhovedet ikke forsinkes på grund af forsvarer-
4
skiftet. I sådanne tilfælde får den nye forsvarer efter forsla-
get endvidere ikke vederlag for merarbejde, som skyldes
forsvarerskiftet. Disse forslag gør tilsammen, at forsvarer-
skift efter sigtedes ønske fremover hverken kan forlænge
sagsbehandlingstiden eller forøge statens udgifter til beskik-
kede forsvarere.
Det må forventes, at det vil kunne blive vanskeligt og even-
tuelt i nogle sager umuligt for sigtede at finde en advokat,
der kan og vil påtage sig at indtræde som ny forsvarer i en
verserende sag på de foreslåede vilkår. Sigtede vil i så fald i
praksis kunne være henvist til at beholde sin nuværende for-
svarer.
1.2.2. Det foreslås at lovfæste, at sigtede skal have lejlighed
til at angive, hvem sigtede ønsker som forsvarer. Der lægges
med forslaget op til, at fristen i almindelighed kan fastsættes
til 5 hverdage. Forslaget giver retterne mulighed for at tilret-
telægge processen med beskikkelse af forsvarer sådan, at det
tidligt under sagen afklares, om sigtede ønsker en bestemt
forsvarer og i givet fald hvem. Som nærmere beskrevet
ovenfor, foreslås det samtidig, at når sigtede har haft lejlig-
hed til at ønske en bestemt forsvarer, kan sigtedes senere an-
modning om forsvarerskifte kun imødekommes, hvis sagen
derved hverken forsinkes eller fordyres.
1.2.3. Det foreslås, at beskikkelse af en beneficeret forsvarer
bl.a. skal ske under hensyn til de ledige mødetidspunkter, de
beneficerede forsvarere har oplyst til retten.
Det foreslås desuden, at hvis sigtede anmoder om beskikkel-
se af en advokat, der ikke er beneficeret forsvarer, skal ad-
vokaten oplyse retten om ledige mødetidspunkter, hvis sag-
en allerede er berammet eller forventes berammet i forbin-
delse med beskikkelsen.
Disse forslag har til formål at fremskynde og forenkle ret-
tens administrative arbejde med beskikkelse af forsvarer og
berammelse af hovedforhandling.
1.2.4. Det foreslås at lovfæste, at rettens formand kan tilla-
de, at en beskikket forsvarer ikke er til stede i retten under
en bestemt del af hovedforhandlingen, hvis der under denne
del af hovedforhandlingen skal behandles forhold, der klart
ikke angår den pågældende forsvarers klient.
1.2.5. Det foreslås at ændre retsplejelovens regel om rettens
berammelse af hovedforhandlingen i en straffesag, så det
klart fremgår, at hovedforhandlingen under alle omstændig-
heder skal berammes hurtigst muligt efter anklagemyndig-
hedens indlevering af anklageskrift til retten ved digital
kommunikation.
1.2.6. Det foreslås, at sigtede skal erstatte det offentlige de
nødvendige udgifter, som er medgået til behandlingen af et
retsmøde, hvis sigtede er udeblevet trods lovlig indkaldelse
og uden oplyst lovligt forfald, og hovedforhandlingen ikke
fremmes til dom i tiltaltes fravær. Forslaget vil i praksis om-
fatte vederlag til den beskikkede forsvarer for det udsatte
retsmøde.
1.2.7. Det foreslås, at retten uden sigtedes tilstedeværelse
skal kunne bestemme, at sigtede skal underkastes mentalun-
dersøgelse, såfremt sigtede trods lovlig indkaldelse og uden
oplyst lovligt forfald udebliver fra retsmødet.
1.2.8. Det foreslås at forhøje den gældende beløbsgrænse på
3.000 kr. for tiltaltes anke af en byretsdom i en straffesag, så
den fremover bliver på 6.000 kr. Forslaget er begrundet i, at
beløbsgrænsen ikke er blevet reguleret med pris- og lønud-
viklingen siden 1990.
1.2.9. Der lægges op til, at sigtede, der i umiddelbar forbin-
delse med en lovovertrædelse får et bødeforelæg, generelt
skal have mulighed for straks at vedtage bøden. For at un-
derstøtte dette foreslås, at hvis sigtede i umiddelbar forbin-
delse med lovovertrædelsen har vedtaget en bøde og eventu-
elt konfiskation, er vedtagelsen ikke til hinder for, at ankla-
gemyndigheden efter anmodning nedsætter bøden som følge
af sigtedes særligt lave indtægt. Det foreslås desuden, at sig-
tede i disse tilfælde inden 14 dage fra vedtagelsen kan tilba-
gekalde sin vedtagelse ved meddelelse til politiet.
1.2.10. Det foreslås at ændre reglen om, at justitsministeren
ved antagelse af en beneficeret advokat ved en byret kan be-
stemme, at der ikke tilkommer advokaten godtgørelse for
rejseudgifter ved møde inden for retskredsen, til en fast lov-
regel herom. Fremover vil det således følge direkte af loven,
at beneficerede advokater ved en byret ikke kan få dækket
rejseudgifter inden for retskredsen.
Det foreslås endvidere at ændre reglen om, at retten ved be-
skikkelse af en advokat, som sigtede har ønsket, kan be-
stemme, at der ikke tilkommer advokaten godtgørelse for
rejseudgifter, til en regel om, at der i sådanne tilfælde ikke
tilkommer advokaten godtgørelse for rejseudgifter ud over,
hvad en advokat, der er antaget ved den pågældende ret, vil-
le være berettiget til, medmindre retten bestemmer andet.
Forslaget bringer lovens udgangspunkt i overensstemmelse
med praksis og lovfæster samtidig princippet om det såkald-
te begrænsede rejseforbehold. Der er ikke tilsigtet ændringer
med hensyn til, i hvilket omfang beskikkede advokater og
offentlige forsvarere kan få dækket rejseudgifter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Sigtedes valg af forsvarer, forsvarerskift mv.
5
2.1.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 730, stk. 1, er den sigtede som ud-
gangspunkt berettiget til at vælge en forsvarer til at bistå sig.
Den sigtede skal selv betale en valgt forsvarers vederlag, jf.
§ 1007, stk. 2, 1. pkt.
Til forsvarer kan vælges advokater, der er mødeberettigede
for den pågældende ret, jf. § 730, stk. 2, 1. pkt.
Udelukkede fra at vælges til forsvarer er personer, der er
indkaldt til at afhøres som vidner eller skønsmænd, eller
hvis medvirken på grund af nært familieforhold ville gøre
dommeren inhabil, jf. § 730, stk. 4.
Endvidere kan retten på ethvert tidspunkt under sagen ved
kendelse afvise en valgt forsvarer, hvis betingelserne efter §
733, stk. 2 (jf. herom nedenfor), for at nægte at beskikke den
pågældende foreligger, jf. § 730, stk. 3. Der skal i så fald på
begæring beskikkes sigtede en offentlig forsvarer.
Efter retsplejelovens §§ 731-732 kan og i visse tilfælde skal
der beskikkes en offentlig forsvarer for sigtede, hvis sigtede
ikke selv har valgt en forsvarer, eller den valgte forsvarer
udebliver. Statskassen betaler den offentlige forsvarers ve-
derlag, jf. § 741, men hvis sigtede findes skyldig, skal sigte-
de som udgangspunkt erstatte denne udgift, jf. § 1008.
Efter § 731 skal forsvarer bl.a. beskikkes, når sigtede skal
fremstilles for retten med henblik på varetægtsfængsling el-
ler opretholdelse af anholdelse, eller når en sag skal afgøres
under medvirken af domsmænd eller nævninger.
Efter § 731 a skal forsvarer beskikkes inden en videoafhø-
ring, der optages med henblik på anvendelse som bevis
under hovedforhandlingen.
Efter § 732 kan der i andre tilfælde beskikkes forsvarer, når
retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om-
stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt.
Forsvarere beskikkes typisk fra den kreds af advokater, som
justitsministeren har antaget til at påtage sig dette hverv (de
såkaldte »beneficerede advokater«), jf. retsplejelovens §
733, stk. 1, 1. pkt. Efter § 735, stk. 1, 2. pkt., bør sagerne så
vidt muligt fordeles mellem de beneficerede advokater efter
omgang, men hvis sigtede ønsker en bestemt person beskik-
ket og oplyser, at denne er villig til at modtage beskikkelse,
bør advokaten i reglen beskikkes uden hensyn til den regel-
mæssige omgang, forudsat at ingen lovlig hindring er for
hånden.
Endvidere kan der efter sigtedes begæring beskikkes en ad-
vokat, der ikke er antaget af justitsministeren, hvis den på-
gældende er mødeberettiget for den pågældende ret og er
villig til at lade sig beskikke, jf. § 733, stk. 1, 3. pkt.
Retterne er i praksis i vidt omfang imødekommende over for
sigtedes ønske om at få beskikket en bestemt forsvarer.
Udelukkede fra at beskikkes til forsvarer efter retsplejelo-
vens § 734 er bl.a. forurettede og dennes nærstående eller
rettergangsfuldmægtig, vidner og skønsmænd i sagen og
personer, der har virket som anklager, politiembedsmand,
dommer eller lægdommer i sagen.
Efter retsplejelovens § 733, stk. 2, kan retten endvidere ved
kendelse nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker
som forsvarer, hvis dennes medvirken vil medføre en forsin-
kelse af betydning for sagens fremme eller der er påviselig
risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens op-
lysning.
Retten kan under samme betingelser tilbagekalde en beskik-
kelse, jf. retsplejelovens § 736, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 736, stk. 1, kan retten endvidere til-
bagekalde beskikkelsen, når det findes nødvendigt i forsva-
rets interesse samt, for så vidt sagen ikke forhales herved,
efter begæring af sigtede, når den pågældende har truffet
overenskomst om forsvarets udførelse uden udgift for det
offentlige.
Retsplejelovens § 733, stk. 2, fik sin nuværende ordlyd ved
lov nr. 493 af 17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven
(Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslin-
ger m.v.)
Det fremgår af forarbejderne (jf. Folketingstidende 2007-08,
tillæg A, side 2947-2948), at det vil bero på en konkret vur-
dering, om en forsinkelse har en sådan karakter, at den kan
begrunde nægtelse af beskikkelse eller afbeskikkelse. Ved
denne afgørelse vil der skulle foretages en afvejning af en
række til tider modstående hensyn.
Det afhænger bl.a. af sagens karakter, hvornår en forsinkelse
må anses for at være af betydning for sagens fremme. Der
skal i almindelighed mindre til, før en forsinkelse anses for
at være af betydning for sagens fremme, hvis der er tale om
en voldssag, som ikke skal køre over flere dage, end en sag
om økonomisk kriminalitet, der skal køre over adskillige
retsdage.
Hensynet til medsigtedes tarv skal inddrages. Hvis eventuel-
le medsigtede er varetægtsfængslede, er der et særligt hen-
6
syn at tage til dem. Der kan også være et særligt hensyn at
tage til forurettede eller vidner i sagen. Det er særligt nær-
liggende i sager om personfarlig kriminalitet som f.eks. vold
og voldtægt.
Hensynet til en hurtig behandling af sagen kan også begrun-
de nægtelse eller tilbagekaldelse af beskikkelse, selv om for-
sinkelsen alene rammer den sigtede. Det er navnlig tilfældet,
hvis sigtede er varetægtsfængslet, herunder eventuelt i isola-
tion, samt i sager, hvor sigtede er under 18 år. Her er der tale
om sager, hvor hurtig sagsbehandling generelt må prioriteres
højt. Det må dog samtidig indgå i vurderingen med en vis
vægt, hvis der ikke er en umiddelbart forurettet eller med-
sigtede i sagen.
Baggrunden for sigtedes ønske om en bestemt forsvarer er
også et hensyn, der bør indgå i afvejningen. Hvis en forsva-
rer har fulgt sagen fra starten eller tidligere har været forsva-
rer for sigtede, kan der efter omstændighederne accepteres
en længere forsinkelse end ellers. Der kan endvidere være
tale om, at forsvareren har en særlig ekspertise inden for det
pågældende område, som sagen vedrører. Tidligere forsva-
rerskift samt tidspunktet for anmodningen kan omvendt og-
så indgå i afvejningen med betydelig vægt.
Bestemmelsen indebærer ikke, at det frie forsvarervalg sæt-
tes ud af kraft, men blot at det undergives den begrænsning,
at valget må ske blandt de forsvarere, der har den nødvendi-
ge tid til opgaven. Inden for denne kreds af forsvarere er
valget frit.
Det kan ikke angives præcist, hvornår der foreligger en for-
sinkelse af betydning for sagens fremme. Det afhænger som
nævnt i høj grad af den konkrete sag. En forsinkelse på 2-3
måneder i forhold til det af retten foreslåede tidspunkt i al-
mindelige sager om straffelovsovertrædelser samt sager af
lignende karakter, som f.eks. sager om overtrædelse af lov
om euforiserende stoffer, må dog som udgangspunkt anses
som en betydelig forsinkelse, der kan begrunde en anvendel-
se af § 733, stk. 2. I sager, hvor en hurtig sagsbehandling er
særligt prioriteret, f.eks. sager om vold og voldtægt, vil for-
sinkelser også af kortere varighed kunne give anledning til
tilbagekaldelse af beskikkelsen.
Der kan ikke ske nægtelse eller tilbagekaldelse af beskikkel-
se af en forsvarer efter § 733, stk. 2, hvis et forsvarerskifte
ikke hindrer, at sagen kan fremmes inden for rimelig tid.
Hvis der således er tale om en større eller kompliceret sag,
vil den tid, det vil tage en anden forsvarer at sætte sig ind i
sagen, efter omstændighederne kunne udligne fordelen ved
et forsvarerskifte.
Hvilken forsinkelse som følge af forsvarerens forhold der
kan accepteres, skal ses i lyset af forsvarerens pligt til at
medvirke til, at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid.
Særligt ved et ønsket forsvarerskift i forbindelse med anke
må det være et krav, at den pågældende forsvarer er i stand
til at møde inden for rimelig tid, dvs. som udgangspunkt in-
den for et tidsrum svarende til normal berammelsestid.
Rettens afgørelse i medfør af retsplejelovens § 730, stk. 3, §
733, stk. 2, eller § 736, stk. 2, om afvisning eller tilbagekal-
delse af en forsvarerbeskikkelse kan kæres til Den Særlige
Klageret inden 1 uge efter, at afgørelsen er meddelt, jf. rets-
plejelovens § 737, stk. 1.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.2.1. Det er et grundlæggende princip, at sigtede har ret
til bistand af en forsvarer, som sigtede har valgt, og som sig-
tede selv betaler.
Det er også et grundlæggende princip, at sigtede i en række
sager skal have en forsvarer, og at der derfor i disse sager
beskikkes en offentlig forsvarer for sigtede, hvis sigtede ik-
ke har valgt en forsvarer eller den valgte forsvarer udebliver.
Ved afgørelsen af, hvem der skal beskikkes til forsvarer,
skal der tages hensyn til sigtedes ønsker. Statskassen betaler
den beskikkede forsvarers vederlag, men hvis sigtede findes
skyldig, skal sigtede som udgangspunkt erstatte statskassen
bl.a. udgifterne til en beskikket forsvarer.
Det er også et grundlæggende princip, at straffesager skal
behandles inden rimelig tid. Dette er en ret for den eller de
sigtede i sagen, men også hensynet til forurettede, til en ef-
fektiv retshåndhævelse og til god ressourceudnyttelse taler
for, at straffesager behandles så hurtigt, som en rimelig hen-
syntagen til en forsvarlig behandling af sagen muliggør.
Der kan i nogle sager være behov for at foretage en afvej-
ning mellem hensynet til sigtedes frie forsvarervalg og hen-
synet til sagens behandling inden rimelig tid. I sager med én
sigtet gælder dette i de tilfælde, hvor sagen på grund af,
hvornår forskellige mulige forsvarere har ledig tid, vil kunne
behandles hurtigere med en anden forsvarer end med den,
som sigtede ønsker som forsvarer. I sager med flere sigtede
gælder dette tilsvarende i tilfælde, hvor kombinationen af,
hvornår forskellige forsvarere har ledig tid, gør, at sagen vil
kunne behandles hurtigere med visse af de mulige forsvare-
re.
2.1.2.2. Efter Justitsministeriets opfattelse går der i nogle
straffesager for lang tid fra fastsættelsen af tidspunktet for
hovedforhandlingen, til hovedforhandlingen begynder. Én af
årsagerne hertil er, at nogle forsvarere har så travlt, at de
først kan møde i retten et godt stykke tid ude i fremtiden.
Data fra Domstolsstyrelsen viser eksempelvis, at forsvarerne
de seneste år har været en hovedårsag til, at politisk fastsatte
7
målsætninger for sagsbehandlingstid ved retterne i volds- og
voldtægtssager ikke overholdes.
De nuværende principper for, hvordan afvejningen mellem
det frie forsvarervalg og hensynet til sagsbehandlingstiden
skal foretages, bygger på lovændringen i 2008, hvis hoved-
fokus var at begrænse antallet af langvarige sigtelser og va-
retægtsfængslinger.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der grundlag for nu at
ændre de gældende principper, sådan at hensynet til sagsbe-
handlingstiden vægtes tungere end hidtil.
Justitsministeriet lægger herved særligt vægt på, at hurtig
behandling af straffesager ikke kun er en ret for sigtede og
bidrager til at begrænse varigheden af en eventuel vare-
tægtsfængsling. Hurtig sagsbehandling er også nødvendig af
hensyn til vidner, herunder særligt forurettede, for hvem det
kan være en belastning at skulle vidne under sagen og i det
hele taget, at sagen ikke er afsluttet. Hurtig sagsbehandling
er også vigtig for at sikre og give personer, der findes skyl-
dige, og befolkningen i almindelighed indtryk af, at strafba-
re forhold forfølges konsekvent. Hurtig sagsbehandling vil
alt andet lige også give mulighed for mere effektivt at ud-
nytte de ressourcer, samfundet anvender på strafforfølgning.
Fremover bør der ved beskikkelse af forsvarer i tilknytning
til, at tidspunktet for hovedforhandlingen skal fastsættes,
som udgangspunkt ikke beskikkes en forsvarer, hvis medvir-
ken forventes at forlænge sagsbehandlingstiden med mere
end 6 uger i sammenligning med, at der beskikkes en anden
forsvarer. Dette vil gælde i sager, der ikke er særligt priori-
terede. I særligt prioriterede sager (vvv-sager) bør der i så-
danne tilfælde ikke beskikkes en forsvarer, hvis medvirken
forventes at forlænge sagsbehandlingstiden med mere end 3
uger i sammenligning med, at der beskikkes en anden for-
svarer.
I de tilfælde, hvor retten har foreslået et passende antal tids-
punkter for hovedforhandlingen, og den ønskede forsvarer
hverken kan møde på nogen af de foreslåede tidspunkter el-
ler på et tidligere tidspunkt, bør den ønskede forsvarer som
udgangspunkt ikke beskikkes, hvis den pågældendes med-
virken forventes at forlænge sagsbehandlingstiden med mere
end 4 uger i sammenligning med, at der beskikkes en anden
forsvarer. I særligt prioriterede sager bør den ønskede for-
svarer i sådanne tilfælde ikke beskikkes, hvis den pågælden-
des medvirken forventes at forlænge sagsbehandlingstiden
med mere end 2 uger i sammenligning med, at der beskikkes
en anden forsvarer.
I nogle tilfælde opstår der spørgsmål om ombeskikkelse
med henblik på at opnå en hurtigere behandling af sagen.
Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor beskikkelse af
forsvarer er sket tidligere under sagen (så der ikke samtidig
skulle fastsættes et tidspunkt for hovedforhandlingen), hvor
den aktuelt beskikkede forsvarer får forfald, eller hvor ho-
vedforhandlingen af andre grunde end forsvarerens forhold
skal omberammes. Bl.a. i sådanne tilfælde vil det kunne fo-
rekomme, at sagen med en anden forsvarer vil kunne be-
handles hurtigere end med den aktuelt beskikkede forsvarer.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der også i forhold til
ombeskikkelse mod sigtedes ønske med henblik på at opnå
en hurtigere behandling af sagen grundlag for at ændre den
afvejning mellem det frie forsvarervalg og sagsbehandlings-
tiden, som anvendes i dag. Der bør fortsat foretages en sam-
let vurdering, hvori bl.a. indgår den bestående klientrelation,
tidsgevinsten ved en ombeskikkelse, hensynet til eventuelle
medsigtede, hensynet til at begrænse varigheden af vare-
tægtsfængsling, hensynet til sigtede under 18 år, hensynet til
forurettede og sagens karakter, herunder om det er en særligt
prioriteret sag. Imidlertid bør hensynet til sagsbehandlingsti-
den fremover vægtes tungere i den samlede afvejning.
Fremover bør der i forbindelse med, at tidspunktet for ho-
vedforhandlingen skal fastsættes, i almindelighed være mu-
lighed for mod sigtedes ønske at beskikke en ny forsvarer,
hvis den nye forsvarers medvirken forventes at forkorte
sagsbehandlingstiden i væsentlig grad. Ved vurderingen her-
af bør der bl.a. ses på forholdet mellem den forventede sags-
behandlingstid med den eksisterende forsvarer og med en ny
forsvarer. Både derfor, og fordi der som nævnt også indgår
en række andre hensyn i den samlede afvejning, er det ikke
muligt at angive, at en forkortelse af sagsbehandlingstiden
af en bestemt længde vil give mulighed for at beskikke en
ny forsvarer for sigtede.
Visse udgangspunkter kan dog gives. Hvis sagsbehandlings-
tiden fra berammelsestidspunktet til hovedforhandlingens
afslutning kan forventes forkortet fra eksempelvis 3 måne-
der til 1 måned, er der tale om en så væsentlig tidsgevinst
både absolut og relativt, at beskikkelse af ny forsvarer bør
ske alene af den grund. I en sådan situation bør beskikkelse
af ny forsvarer således ske, selv om der f.eks. er tale om en
ankesag, hvor sigtede har ønsket samme forsvarer som i fo-
regående instans, eller sigtede har haft den pågældende som
forsvarer i tidligere sager. Og det anførte vil gælde, selv om
der ikke i sagen er særlige hensyn til medsigtede, vidner mv.
Hvis sagsbehandlingstiden fra berammelsestidspunktet til
hovedforhandlingens afslutning derimod kan forventes for-
kortet fra eksempelvis 9 måneder til 7 måneder, bør den
tidsmæssige forkortelse af sagsbehandlingstiden ikke i sig
selv kunne begrunde, at der mod sigtedes ønske beskikkes
en ny forsvarer. Hvis der i sagen er tungtvejende hensyn til
eksempelvis medsigtede, varetægtsfængslede, sigtede under
18 år eller vidner, bør der imidlertid også i et sådant tilfælde
kunne beskikkes en ny forsvarer mod sigtedes ønske. Dette
gælder i særdeleshed i særligt prioriterede sager.
8
2.1.2.3. Efter Justitsministeriets opfattelse er der i nogle
straffesager omvendt tale om, at et forsvarerskift forsinker
sagen på en uacceptabel måde.
Ifølge en stikprøve, som indgår i den analyse af straffesags-
kæden, der er omtalt under pkt. 1 ovenfor, er forsvarerskift
den hyppigste årsag til udsættelse (omberammelse) af ho-
vedforhandlingen.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der i tillæg til den ge-
nerelt øgede vægtning af hensynet af sagsbehandlingstiden i
forhold til det fri forsvarervalg endvidere grundlag for en
nøjere regulering af ombeskikkelse, dvs. tilbagekaldelse af
den eksisterende forsvarers beskikkelse og beskikkelse af en
ny forsvarer.
Justitsministeriet lægger herved særligt vægt på, at der ikke
mindst ved forsvarerskift – undertiden flere forsvarerskift
efter hinanden – er risiko for, at sagsbehandlingstiden for-
længes.
Når beskikkelse af den aktuelle forsvarer er sket efter sigte-
des ønske, eller sigtede dog i tilknytning til beskikkelsen fik
mulighed for at ønske en bestemt forsvarer beskikket, bør
ombeskikkelse efter sigtedes ønske fremover kun kunne ske,
hvis to betingelser er opfyldt.
For det første bør ombeskikkelse efter sigtedes ønske i så-
danne tilfælde ikke føre til en forlængelse af sagsbehand-
lingstiden. Hvis tidspunktet for hovedforhandlingen er fast-
sat, betyder det, at ombeskikkelse efter sigtedes ønske kun
kan ske til en forsvarer, som kan møde på den eller de fast-
satte datoer for hovedforhandlingen. Ombeskikkelse vil dog
også kunne ske, hvis sagen med den nye forsvarer vil kunne
behandles på et tidligere tidspunkt.
For det andet bør ombeskikkelse efter sigtedes ønske i så-
danne tilfælde ikke føre til en forøgelse af statskassens ud-
gifter til beskikkede forsvarere. Det betyder, at ombeskik-
kelse efter sigtedes ønske kun kan ske til en forsvarer, som
er villig til at påtage sig hvervet for det vederlag, den hidti-
dige forsvarer ville være blevet tillagt for arbejdet med den
del af sagen, der ligger efter ombeskikkelsen. Den nye for-
svarer vil altså i sådanne tilfælde fremover ikke blive sær-
skilt vederlagt for det merarbejde, der kan følge af forsvarer-
skiftet.
Justitsministeriet har i tilknytning hertil overvejet, om der
bør gives mulighed for, at sigtede i sådanne tilfælde selv be-
taler den beskikkede advokat for sådant eventuelt merarbej-
de, men finder efter en samlet vurdering ikke grundlag her-
for. Det er et grundlæggende princip, at en beskikket forsva-
rer ikke samtidig kan modtage vederlag fra statskassen og
betaling fra andre, jf. retsplejelovens § 741, stk. 1, 2. pkt., jf.
§ 334, stk. 5. Der gælder en undtagelse hertil, når sigtede
har anmodet om beskikkelse af en bestemt forsvarer, og be-
skikkelsen er betinget af, at forsvareren helt eller delvis fraf-
alder krav mod statskassen for rejseudgifter (beskikkelse
med rejseforbehold), jf. retsplejelovens § 741, stk. 1, 2. pkt.,
jf. § 334, stk. 3. Justitsministeriet finder imidlertid, at der ik-
ke bør gøres undtagelse fra det grundlæggende princip for så
vidt angår eventuelt merarbejde, der er forbundet med et for-
svarerskift efter sigtedes anmodning. Rejseudgifter er gene-
relt mere forudsigelige end omfanget af merarbejde i forbin-
delse med et forsvarerskift, og navnlig i større sager eller
ved flere forsvarerskift efter hinanden ville en mulighed for
at modtage betaling fra sigtede for merarbejdet kunne ændre
ordningen med beskikkede forsvarere grundlæggende, sådan
at vederlaget fra statskassen reelt kom til at fungere som et
tilskud til de samlede udgifter til forsvarerbistand.
Som nævnt bør de nævnte betingelser for ombeskikkelse –
ingen forlængelse af sagsbehandlingstiden og ingen forøgel-
se af statens udgifter til beskikkede forsvarer – gælde, når
beskikkelse af den aktuelle forsvarer enten skete efter sigte-
des ønske, eller sigtede dog i tilknytning til beskikkelsen fik
mulighed for at ønske en bestemt forsvarer beskikket.
Når det i den forbindelse skal vurderes, om sigtede havde
mulighed for at ønske en bestemt forsvarer beskikket, bør
der efter Justitsministeriets opfattelse kunne lægges afgøren-
de vægt på, om sigtede har forholdt sig passiv trods oplys-
ning om muligheden for at ønske en bestemt forsvarer be-
skikket. Hvis sigtede har modtaget oplysning om mulighe-
den for at ønske en bestemt forsvarer beskikket og herefter
har forholdt sig passiv, bør en senere anmodning fra sigtede
om beskikkelse af en ny forsvarer således kun imødekom-
mes under de to nævnte betingelser med hensyn til sagsbe-
handlingstiden og statens udgifter til beskikkede forsvarere.
Dette gælder også, hvor retten i forbindelse med oplysnin-
gen til sigtede om muligheden for at ønske en bestemt for-
svarer beskikket har angivet en frist for sigtedes fremsættel-
se af et sådant ønske.
2.1.2.4. Efter Justitsministeriets opfattelse går der i nogle
straffesager for lang tid, fra anklageskriftet indleveres til ret-
ten, til tidspunktet for hovedforhandlingen fastsættes.
Ifølge en stikprøve, som indgår i den analyse af straffesags-
kæden, der er omtalt under pkt. 1 ovenfor, går der i gennem-
snit ca. 2 uger, fra en straffesag oprettes hos retten, til tids-
punktet for hovedforhandlingen fastsættes. Endvidere er der
ikke i dag fast praksis for, at retterne foretager berammelses-
bestræbelser i tidsrummet, fra sagen modtages digitalt, til
den efter flere dages postforsendelse modtages fysisk.
Det er vigtigt, at retterne i deres administrative sagstilrette-
læggelse til stadighed har fokus på, at tidspunktet for hoved-
9
forhandlingen skal fastsættes hurtigst muligt. Der henvises
herom til pkt. 2.3 nedenfor.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der endvidere grundlag
for at indføre nye regler om, at forsvarere oplyser retten om
ledige mødetidspunkter med henblik på at lette retternes ad-
ministrative arbejde med koordinering i forhold til, hvornår
den eller de relevante forsvarere kan møde i retten til hoved-
forhandling. Retterne vil derved få bedre mulighed for at ef-
fektivisere berammelsen af straffesager, så den tid, der med-
går til at fastsætte et tidspunkt for sagens behandling i ret-
ten, reduceres mest muligt.
Justitsministeriet finder, at beneficerede forsvarere bør oply-
se ledige mødetidspunkter til retten, og at retten skal inddra-
ge de oplyste ledige mødetidspunkter i beslutningen om,
hvilken beneficeret forsvarer der skal beskikkes i konkrete
sager.
Justitsministeriet finder endvidere, at når der skal beskikkes
en forsvarer i forbindelse med sagens berammelse, bør det
være en betingelse for, at sigtede kan få beskikket en advo-
kat uden for kredsen af beneficerede advokater, at den på-
gældende advokat oplyser ledige mødetidspunkter. Dette vil
gøre det muligt mere effektivt at foretage berammelsen
samtidig med beskikkelsen. Det vil også gøre det muligt me-
re effektivt at afgøre, om beskikkelse af den pågældende ad-
vokat skal afslås, fordi advokatens medvirken væsentligt vil
forsinke sagens behandling, jf. herom pkt. 2.1.2.2 ovenfor.
2.1.2.5. Afgrænsningen af særligt prioriterede sager (vvv-
sager) er i dag ikke ensartet på tværs af myndighederne, og
afgrænsningen af vvv-sager ved domstolene afhænger bl.a.
af sagens udfald og beror til dels på et skøn.
For at sikre en effektiv anvendelse af de nye regler om af-
vejningen mellem det frie forsvarervalg og hensynet til sags-
behandlingstiden er der behov for en klar og entydig defini-
tion af, hvad der forstås ved en vvv-sag ved domstolene.
Fremover bør vvv-sager ved domstolene afgrænses ud fra
strafbestemmelser, således at domstolene prioriterer alle til-
ståelsessager og domsmandsmandssager, hvor nærmere an-
givne forbrydelser udgør hovedforholdet. De særligt priori-
terede voldssager bør omfatte simpel vold i gentagelsestil-
fælde (straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1), vold mod per-
soner i offentlig tjeneste eller hverv (§ 119, stk. 1, for så vidt
angår vold), vold mod vidner (§ 123 for så vidt angår vold),
grov vold (§§ 245 og 245 a) og særligt grov vold (§ 246).
2.1.3. Lovforslagets udformning
2.1.3.1. Det foreslås at lovfæste, at sigtede skal have lejlig-
hed til at angive, hvem sigtede ønsker som forsvarer. Det
foreslås samtidig, at rettens præsident kan fastsætte en frist
herfor. Der lægges op til, at fristen i almindelighed kan fast-
sættes til 5 hverdage.
Disse forslag giver retterne mulighed for at tilrettelægge
processen med beskikkelse af forsvarer sådan, at det tidligt
under sagen afklares, om sigtede ønsker en bestemt forsva-
rer og i givet fald hvem. Som nærmere beskrevet i pkt.
2.1.3.3 nedenfor, foreslås det i tilknytning hertil, at når sig-
tede har haft lejlighed til at ønske en bestemt forsvarer, kan
sigtedes senere anmodning om forsvarerskifte kun imøde-
kommes, hvis sagen ikke derved forsinkes.
2.1.3.2. Det foreslås endvidere at ændre reglerne om, at ret-
ten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker
som forsvarer, og kan tilbagekalde en beskikkelse, hvis ad-
vokatens medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning
for sagens fremme, til, at en advokat ikke kan beskikkes til
forsvarer og kan få tilbagekaldt sin beskikkelse, hvis advo-
katens medvirken væsentligt vil forsinke sagens behandling.
Forslaget indebærer, at den fakultative regel om nægtelse af
beskikkelse bliver obligatorisk. Endvidere lægges der med
forslaget op til, at hensynet til sagsbehandlingstiden fremo-
ver både ved nægtelse af beskikkelse og tilbagekaldelse af
beskikkelse skal vægtes tungere i forhold til sigtedes frie
forsvarervalg, end det er tilfældet i dag.
Nærmere bestemt er det med forslaget forudsat, at en person
som udgangspunkt ikke kan beskikkes til forsvarer, hvis den
pågældendes medvirken forventes at medføre en forsinkelse
på mere end 6 uger i sammenligning med, at en anden for-
svarer beskikkes. Det er endvidere forudsat, at i særligt prio-
riterede sager (vvv-sager) kan en person ikke beskikkes til
forsvarer, hvis den pågældendes medvirken forventes at
medføre en forsinkelse på mere end 3 uger i sammenligning
med, at en anden forsvarer beskikkes.
Det er endvidere forudsat, at i de tilfælde, hvor retten har
foreslået et passende antal tidspunkter for hovedforhandlin-
gen, og den ønskede forsvarer hverken kan møde på nogen
af de foreslåede tidspunkter eller på et tidligere tidspunkt,
kan den ønskede forsvarer som udgangspunkt ikke beskik-
kes, hvis den pågældendes medvirken forventes at forlænge
sagsbehandlingstiden med mere end 4 uger i sammenligning
med, at der beskikkes en anden forsvarer. I særligt priorite-
rede sager kan den ønskede forsvarer i sådanne tilfælde ikke
beskikkes, hvis den pågældendes medvirken forventes at
forlænge sagsbehandlingstiden med mere end 2 uger i sam-
menligning med, at der beskikkes en anden forsvarer.
De beskrevne forudsætninger gælder, når sigtede inden for
den frist, som retten har sat (jf. herom ovenfor i pkt.
2.1.3.1), anmoder om beskikkelse af en bestemt forsvarer.
Hvis en sigtet, der tidligere har haft lejlighed til at ønske en
10
bestemt forsvarer, anmoder om at skifte forsvarer, kan sigte-
des anmodning som nærmere beskrevet i pkt. 2.1.3.3 neden-
for kun imødekommes, hvis sagen derved slet ikke forsin-
kes.
2.1.3.3. Det foreslås endvidere at begrænse adgangen til at
skifte forsvarer, når sigtede én gang har haft lejlighed til at
ønske en bestemt forsvarer.
Det foreslås, at en sådan sigtets anmodning om skift af for-
svarer ikke kan imødekommes, hvis den nye forsvarers
medvirken vil forsinke sagens behandling. Forslaget inde-
bærer, at forsvarerskift efter sigtedes anmodning, efter at ho-
vedforhandlingen er berammet, kun kan ske, hvis den nye
forsvarer kan give møde til den berammede hovedforhand-
ling, eller hvis der med den nye forsvarer er mulighed for
helt eller delvis at omberamme sagen, sådan at sagen slutter
tidligere. Forslaget indebærer desuden, at forsvarerskift efter
sigtedes anmodning, før hovedforhandlingen er berammet,
ikke kan ske, hvis den nye forsvarers medvirken forventes at
forlænge sagsbehandlingstiden sammenlignet med, at den
aktuelt beskikkede forsvarer fortsætter som forsvarer.
Det foreslås endvidere, at når der i sådanne tilfælde beskik-
kes en ny forsvarer efter sigtedes anmodning – idet forsva-
rerskiftet kan ske uden at forsinke sagens behandling – kan
vederlaget til den nye forsvarer ikke overstige, hvad der vil-
le tilkomme den tidligere forsvarer, hvis der ikke var blevet
beskikket en ny forsvarer. Forslaget indebærer, at den nye
forsvarer i disse tilfælde ikke vil blive vederlagt for det mer-
arbejde, der måtte være forbundet med at overtage hvervet
som forsvarer på det stade, sagen aktuelt er på. Forslaget
kan dermed eventuelt have den følgevirkning, at sigtede får
vanskeligere ved at finde en advokat, der vil være villig til at
påtage sig hvervet som forsvarer i sådanne tilfælde.
2.1.3.4. Det foreslås endvidere, at beskikkelse af en benefi-
ceret forsvarer bl.a. skal ske under hensyn til de ledige mø-
detidspunkter, de beneficerede forsvarere har oplyst til ret-
ten.
Det foreslås desuden, at hvis sigtede anmoder om beskikkel-
se af en advokat, der ikke er beneficeret forsvarer, skal ad-
vokaten oplyse retten om ledige mødetidspunkter, hvis sag-
en allerede er berammet eller forventes berammet i forbin-
delse med beskikkelsen. Retten vil på grundlag heraf kunne
vurdere, om sigtedes anmodning skal imødekommes, eller
om beskikkelse af den pågældende advokat skal afslås, fordi
advokatens medvirken væsentligt vil forsinke sagen eller –
hvis der er tale om forsvarerskift, hvor sigtede tidligere har
haft lejlighed til at ønske en bestemt forsvarer – i det hele
taget vil forsinke sagen.
2.1.3.5. De foreslåede regler angår navnlig rettens afgørelser
om beskikkelse af forsvarer i den enkelte sag, herunder af-
gørelser om ombeskikkelse. Retten kan og skal af egen drift
anvende de foreslåede udvidede muligheder for at nægte at
beskikke den advokat, sigtede ønsker, og for at tilbagekalde
en beskikkelse for at forkorte sagsbehandlingtiden. Det
fremgår således af retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 1. pkt. (der
ikke foreslås ændret), at retten skal fremme enhver straffe-
sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og
tillader.
Anvendelsen af de foreslåede regler afhænger således ikke
af, om anklagemyndigheden rejser spørgsmålet, men ankla-
gemyndigheden bør også have opmærksomhed på, om der i
konkrete straffesager er anledning til at protestere mod be-
skikkelse af en bestemt forsvarer, fordi det vil medføre en
forsinkelse af sagen, eller til at anmode om tilbagekaldelse
af en beskikkelse for at forkorte sagsbehandlingstiden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5-8 og 10 (ændring af
§§ 733, 735, 736 og 741), og bemærkningerne hertil.
Det forudsættes, at særligt prioriterede sager (vvv-sager)
fremover omfatter sager, hvor en af følgende forbrydelser
udgør hovedforholdet:
- Voldssager: simpel vold (straffelovens § 244), vold mod
personer i offentlig tjeneste eller hverv (§ 119, stk. 1, for så
vidt angår vold), vold mod vidner (§ 123 for så vidt angår
vold), grov vold (§§ 245 og 245 a) og særligt grov vold (§
246). Ved domstolene omfattes sager, hvor simpel vold ud-
gør hovedforholdet, dog kun i gentagelsestilfælde (§ 244, jf.
§ 247, stk. 1).
- Voldtægtssager (straffelovens § 216 og § 225, jf. § 216).
- Våbensager: ulovlig besiddelse af kniv på offentligt til-
gængeligt sted (knivlovens § 1) og ulovlig besiddelse af
skydevåben under særligt skærpende omstændigheder på of-
fentligt tilgængeligt sted (straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1,
jf. stk. 3).
Hovedforholdet skal i denne sammenhæng forstås som det
forhold, der – såfremt sigtede findes skyldig – må forventes
at få størst betydning for strafudmålingen.
Ved domstolene omfattes tilståelsessager og domsmandssa-
ger, men ikke nævningesager og sager uden domsmænd,
som ikke er tilståelsessager.
Det forudsættes, at anklagemyndigheden i vvv-sager, hvor
hovedforholdet er omfattet af opregningen ovenfor, ved ind-
leveringen til retten af retsmødebegæringen i en tilståelses-
sag eller anklageskriftet i en domsmandssag tydeligt angiver
dette.
11
Retten vil på grundlag heraf straks fra modtagelsen af rets-
mødebegæringen eller anklageskriftet kunne behandle sagen
som en særligt prioriteret voldssag, voldtægtssag eller vå-
bensag (vvv-sag), herunder i forhold til de foreslåede nye
regler om sigtedes valg af forsvarer, forsvarerskift mv.
2.2. Forsvarerens tilstedeværelse under hovedforhand-
lingen
2.2.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 852, stk. 1, skal anklageren og den
beskikkede forsvarer være til stede under hele hovedfor-
handlingen, indtil sagen er optaget til dom. Det er dog ikke
udelukket, at flere forskellige personer udfører anklagerens
eller den beskikkede forsvarers hverv i sagen.
Udebliver anklageren enten ved hovedforhandlingens be-
gyndelse eller i løbet af denne, udsættes sagen, jf. retspleje-
lovens § 852, stk. 2. Det samme gælder, når den beskikke-
des forsvarer udebliver, eller når den valgte forsvarer ikke
møder, medmindre omstændighederne måtte gøre det muligt
at beskikke en forsvarer, som straks kan udføre hvervet.
Efter retsplejelovens § 853 skal tiltalte personligt være til
stede i retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er
optaget til dom, medmindre andet er bestemt i loven. Ret-
tens formand kan dog tillade tiltalte at forlade retten, før
sagen er optaget til dom, hvis det findes ubetænkeligt, at til-
talte ikke er til stede.
Retsplejelovens §§ 852 og 853 blev nyaffattet ved lov nr.
538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskel-
lige andre love. Det fremgår af forarbejderne til bestemmel-
serne, at de som udgangspunkt svarer til de tidligere gælden-
de bestemmelser i retsplejelovens §§ 845 og 846 om ankla-
gerens, forsvarerens og tiltaltes tilstedeværelse under hoved-
forhandlingen. Det blev dog som noget nyt foreslået, at ret-
tens formand skal kunne tillade tiltalte at forlade retten, før
sagen er optaget til dom, hvis det findes ubetænkeligt, at til-
talte ikke er til stede. Ifølge den tidligere gældende § 846
kunne rettens formand tillade tiltalte at forlade retten, når til-
talte ikke havde afgivet forklaring. Begrundelsen for den
foreslåede ændring var, at der i praksis forekommer tilfælde,
hvor det kan være hensigtsmæssigt, at tiltalte kan få tilladel-
se til at være fraværende fra retten også på tidspunkter forud
for, at tiltalte har afgivet forklaring. Det gælder bl.a. i sager
med mange tiltalte og mange forhold, hvor der kan være for-
hold, som alene vedrører en enkelt eller enkelte af de tiltalte,
og hvor de øvrige tiltalte ikke behøver at være til stede,
mens disse forhold behandles. Der henvises til Folketingsti-
dende 2005-06, tillæg A, side 5417-5418.
Højesteret har ved kendelse af 15. maj 2003 (gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 1737) vedrørende rets-
plejelovens § 845 (nu § 852) udtalt, at i sager, der angår fle-
re tiltalte, og hvor ikke alle forhold angår hver enkelt tiltalt,
må det antages, at retten kan tillade, at en beskikket forsva-
rer ikke er til stede i retten under behandlingen af forhold,
der klart ikke angår den pågældende forsvarers klient. Så-
fremt forsvareren alligevel er til stede under sådan et rets-
møde, er forsvareren som udgangspunkt berettiget til hono-
rar for sin tilstedeværelse. I tilfælde, hvor det på forhånd er
åbenbart og tilkendegivet, at et retsmøde ikke kan vedrøre
den pågældende forsvarers klient, f.eks. fordi retsmødet an-
går et forhold, der ingen forbindelse har til det eller de for-
hold, klienten er tiltalt for, og som heller ikke på anden må-
de kan have forbindelse til denne, er forsvareren dog ikke
berettiget til honorar for sin tilstedeværelse. Højesteret ud-
talte endvidere, at i tilfælde, hvor en forsvarer er til stede i
retten under behandlingen af forhold, der ikke angår den på-
gældende forsvarers klient, er der grundlag for ved salær-
fastsættelsen at tage hensyn til, at det må antages, at der ikke
er knyttet nogen særlig forberedelse til forsvarerens delta-
gelse i retsmødet.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets ud-
formning
Justitsministeriet finder, at den forståelse, som Højesteret
har anlagt vedrørende den tidligere gældende § 845, også
bør være retningsgivende for den gældende bestemmelse i §
852. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at det udtryk-
keligt bør fremgå af bestemmelsens ordlyd, at retten kan til-
lade, at en forsvarer ikke er til stede i retten under behand-
lingen af forhold, der klart ikke angår den pågældende for-
svarers klient.
Justitsministeriet finder, at kompetencen til at tillade, at en
beskikket forsvarer ikke er til stede i retten, bør tilkomme
rettens formand på linje med den beføjelse, rettens formand
har til at tillade, at tiltalte forlader retten, hvis det findes
ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede, jf. retsplejelovens §
853, 2. pkt.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt stykke i retsplejelovens
§ 852 om, at rettens formand kan tillade, at den beskikkede
forsvarer ikke er til stede i retten under behandlingen af for-
hold, der klart ikke angår den pågældende forsvarers klient.
Det forudsættes, at retsformandens tilladelse til, at en be-
skikket forsvarer ikke er til stede i retten, altid ledsages af en
tilladelse efter § 853, 2. pkt. (der ikke foreslås ændret), til, at
tiltalte heller ikke behøver at være til stede i retten under
den pågældende del af hovedforhandlingen. Tiltalte bør så-
ledes ikke have pligt til at være til stede i retten, hvis den på-
gældendes beskikkede forsvarer ikke er forpligtet til at være
til stede.
12
Det forudsættes endvidere, at der fortsat anvendes to niveau-
er for, hvor irrelevant for den beskikkede forsvarers klient
retsmødet er.
Når de forhold, der skal behandles i retsmødet, klart ikke an-
går den beskikkede forsvarers klient, kan retsformanden til-
lade, at forsvareren ikke er til stede i retten, jf. den foreslåe-
de bestemmelse. Som nævnt forudsætter det, at retsforman-
den i så fald samtidig tillader, at tiltalte heller ikke er til ste-
de i retten, jf. § 853, 2. pkt. Dette er det første niveau.
Hvis den beskikkede forsvarer i et sådant tilfælde vælger al-
ligevel at være til stede i retten, er den pågældende beretti-
get til honorar for sin tilstedeværelse. Ved fastsættelsen af
størrelsen af honoraret skal der dog ligesom i dag tages hen-
syn til, at det må antages, at der ikke er knyttet nogen særlig
forberedelse til forsvarerens deltagelse i retsmødet, jf. Høje-
sterets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, si-
de 1737, og landsretspræsidenternes vejledende salærtak-
ster.
Hvis det ligefrem på forhånd er åbenbart, at et retsmøde ik-
ke kan vedrøre en beskikket forsvarers klient, f.eks. fordi
retsmødet angår et forhold, der ingen forbindelse har til det
eller de forhold, klienten er tiltalt for, og som heller ikke på
anden måde kan have forbindelse til denne, kan rettens for-
mand tilkendegive dette. Dette er det andet niveau.
Hvis den beskikkede forsvarer i et sådant tilfælde vælger al-
ligevel at være til stede i retten, vil den pågældende ligesom
i dag ikke være berettiget til honorar for sin tilstedeværelse,
jf. ligeledes Højesterets kendelse nævnt ovenfor og lands-
retspræsidenternes salærtakster.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17 (ændring af § 852),
og bemærkningerne hertil.
2.3. Hurtig berammelse af hovedforhandlingen
2.3.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 1. pkt., skal retten frem-
me enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed
kræver og tillader. Efter § 843 a, stk. 1, 2. pkt., skal hoved-
forhandlingen i en straffesag så vidt muligt berammes inden
for 2 uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklage-
skrift til retten og til et sådant tidspunkt, at sagen kan gen-
nemføres inden for rimelig tid.
Bestemmelsen indebærer, at berammelse så vidt muligt skal
ske inden 2 uger fra rettens modtagelse af anklageskriftet,
dvs. at berammelse normalt bør ske inden for 2-ugersfristen,
medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Særlige forhold vil navnlig kunne foreligge i sager med flere
tiltalte, hvor tidspunktet for hovedforhandlingens gennemfø-
relse skal indpasses i adskillige aktørers kalendere, og hvor
berammelse til et passende tidspunkt ikke umiddelbart lyk-
kes.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at i de tilfæl-
de, hvor det navnlig som følge af anklagemyndighedens, til-
taltes eller forsvarerens forhold måtte være vanskeligt at få
berammet hovedforhandlingen inden for 2 uger fra anklage-
myndighedens indlevering af anklageskrift til retten, bør det
angives i retsbogen, hvori disse vanskeligheder består. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 78 af 27. fe-
bruar 2008 om ændring af retsplejeloven, jf. Folketingsti-
dende 2007-08, tillæg A, side 2955.
Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten har
udarbejdet en skabelon for en lokal samarbejdsaftale, som
har til formål at understøtte et godt og effektivt lokalt samar-
bejde om berammelsen af straffesager og den bedst mulige
anvendelse af ressourcer og kapacitet hos både retten og an-
klagemyndigheden. Skabelonen indeholder både generelle
og konkrete retningslinjer. Skabelonen indeholder således
de elementer, som hensigtsmæssigt kan indgå i en lokal
samarbejdsaftale, og skabelonen kan tilpasses de lokale for-
hold efter drøftelse mellem retten og anklagemyndigheden.
Skabelonen blev i august 2016 sendt til byretterne og politi-
kredsene. Der blev i efteråret 2017 gennemført en evalue-
ring af skabelonen for en lokal samarbejdsaftale. Som op-
følgning på evalueringen er skabelonen blevet revideret.
Den reviderede skabelon blev udsendt til retterne og politi-
kredsene i januar 2018.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets ud-
formning
Det er vigtigt, at berammelsen af en straffesag sker så hur-
tigt som muligt, således at tidspunktet for hovedforhandlin-
gens gennemførelse så tidligt som muligt er klarlagt for sa-
gens forskellige aktører.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at retterne i mange til-
fælde bør kunne beramme en straffesag hurtigere end 2 uger
fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til ret-
ten, og at det derfor er uhensigtsmæssigt, at retsplejelovens
§ 843 a, stk. 1, 2. pkt., kan læses sådan, at rettens pligt efter
1. pkt. til at fremme enhver sag med den hurtighed, som
dens beskaffenhed kræver og tillader, for så vidt angår be-
rammelser er opfyldt, når blot berammelsen sker inden 2
uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift
til retten, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Det foreslås derfor at ændre retsplejelovens § 843 a, stk. 1,
2. pkt., så det klart fremgår, at hovedforhandlingen under al-
le omstændigheder skal berammes hurtigst muligt fra ankla-
13
gemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten. An-
klageskriftet er indleveret, når retten har modtaget det i digi-
tal form, jf. retsplejelovens § 148 c.
Hermed tydeliggøres det, at retten i alle tilfælde skal beram-
me sagen hurtigst muligt efter anklagemyndighedens indle-
vering af anklageskrift til retten ved digital kommunikation,
og at 2-ugersfristen alene er den yderste frist for at beramme
sagen, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Det forudsættes med lovforslaget, at der i alle retskredse
indgås en lokal samarbejdsaftale mellem byretten og den lo-
kale anklagemyndighed om berammelse af straffesager på
grundlag af den reviderede skabelon, der blev udsendt i ja-
nuar 2018. Det forudsættes endvidere, at Vestre Landsret til-
svarende indgår en samarbejdsaftale om berammelse af
straffesager med statsadvokaten i Viborg, og at Østre Lands-
ret indgår samarbejdsaftaler om berammelse af straffesager
med statsadvokaten i København og – for så vidt angår sag-
er fra Fyn – med statsadvokaten i Viborg.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16 (ændring af § 843
a), og bemærkningerne hertil.
2.4. Straksafgørelse om sagsomkostninger ved sigtedes
udeblivelse
2.4.1. Gældende ret
I straffesager, som forfølges af en offentlig myndighed, ud-
redes omkostningerne ved sagens behandling af det offentli-
ge med forbehold af ret til at få dem erstattet efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 91, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 1.
Visse udgifter anses dog som udgangspunkt for ikke at ved-
komme det offentlige. Det gælder bl.a. vederlag til en valgt
forsvarer og udgifter i anledning af beviser, som sigtede
fremskaffer uden rettens foranstaltning, jf. retsplejelovens §
1007, stk. 2.
Findes sigtede skyldig, eller kendes sigtede ved dom uberet-
tiget til oprejsning i anledning af strafferetlig forfølgning, er
sigtede forpligtet til at erstatte det offentlige de nødvendige
udgifter, som er medgået til sagens behandling, jf. retspleje-
lovens § 1008, stk. 1.
Hermed sigtes til de udgifter, som konkret er forbundet med
sagen. Det drejer sig navnlig om forsvarersalær, men afhæn-
gig af sagen også f.eks. udgifter i forbindelse med sagkyndi-
ge udtalelser og andre udgifter i forbindelse med fremskaf-
felse af særlige beviser. De almindelige omkostninger, som
er forbundet med strafferetsplejen, f.eks. løn til dommere,
anklagere og politi, vederlag til lægdommere og anlæg og
drift af retsbygninger, indgår derimod ikke i sagsomkostnin-
gerne.
Hvis tiltalte frifindes, eller hvis sagen i øvrigt endes uden at
have ført til sigtedes domfældelse, påhviler der ikke sigtede
nogen pligt til at udrede omkostningerne, undtagen for så
vidt disse måtte være forårsagede ved den pågældendes til-
regnelige og retsstridige handlinger eller undladelser, jf.
retsplejelovens § 1010, stk. 1.
Det fremgår af retsplejelovens § 1012, stk. 2, at hvis spørgs-
målet om erstatning af omkostninger ved enkelte retshand-
linger eller afsnit i sagens behandling er uafhængigt af sa-
gens udfald, kan der straks derom træffes afgørelse ved ken-
delse.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Udebliver tiltalte fra en hovedforhandling, kan sagen i visse
tilfælde fremmes til dom i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens
§ 855, stk. 3, og § 897, stk. 1, nr. 1.
Muligheden for at afsige udeblivelsesdomme blev udvidet
ved lov nr. 203 af 28. februar 2017, der trådte i kraft den 1.
marts 2017.
I ankesager i landsretten kan tiltaltes bevisanke efter om-
stændighederne afvises, hvis tiltalte udebliver, jf. retspleje-
lovens § 920, stk. 2.
I andre tilfælde betyder tiltaltes udeblivelse, at sagen må ud-
sættes, ofte til en senere dato. Ifølge en stikprøve, som ind-
går i den analyse af straffesagskæden, der er nævnt i pkt. 1
ovenfor, er tiltaltes udeblivelse den næsthyppigste årsag til
omberammelse. Dette ikke alene forlænger sagsbehand-
lingstiden, men kan også betyde, at der medgår yderligere
omkostninger til sagens behandling. Navnlig vil en beskik-
ket forsvarer typisk have ret til salær for det udsatte retsmø-
de.
Justitsministeriet finder, at en sigtet, som er udeblevet fra et
retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt
forfald, bør pålægges straks at erstatte de yderligere omkost-
ninger til sagens behandling, som udeblivelsen medfører.
Dette bør gælde, uanset hvad sagens udfald senere bliver,
dvs. også hvor tiltalte senere frifindes, eller sagen i øvrigt
ikke fører til sigtedes domfældelse.
2.4.3. Lovforslagets udformning
14
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens
§ 1007 a, hvorefter sigtede skal erstatte det offentlige de
nødvendige udgifter, som er medgået til behandlingen af det
pågældende retsmøde, såfremt sigtede er udeblevet trods
lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, og hoved-
forhandlingen ikke fremmes til dom i tiltaltes fravær, jf. §
855, stk. 3, eller § 897, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sigtede bliver for-
pligtet til straks at erstatte det offentlige de omkostninger,
som har været forbundet med afholdelsen af det pågældende
retsmøde.
De omkostninger, som sigtede vil være forpligtet til at er-
statte, vil være de nødvendige udgifter ved sagens behand-
ling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1 (der ikke foreslås ænd-
ret), som kan henføres til afholdelsen af det retsmøde, som
sigtede er udeblevet fra. I praksis vil det navnlig være veder-
laget til den beskikkede forsvarer for det pågældende rets-
møde, som sigtede vil blive forpligtet til at betale med det
samme.
Hvis sagen ikke udsættes som følge af sigtedes udeblivelse,
men derimod bliver fremmet til dom i tiltaltes fravær, jf.
retsplejelovens § 855, stk. 3, eller § 897, stk. 1, nr. 1, vil den
foreslåede bestemmelse ikke finde anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde, selv om tiltalte fri-
findes, eller sagen i øvrigt ikke fører til sigtedes domfældel-
se. Det foreslås derfor at ændre retsplejelovens § 1010, stk.
1, så dette udtrykkeligt kommer til at fremgå af den generel-
le regel om tilfælde, hvor tiltalte frifindes eller sagen i øvrigt
ikke fører til sigtedes domfældelse.
Eftersom sigtedes omkostningsansvar efter den foreslåede
bestemmelse er uafhængig af sagens udfald, følger det af
retsplejelovens § 1012, stk. 2, at retten straks kan afsige
kendelse om, at sigtede som følge af sin udeblivelse skal er-
statte de pågældende omkostninger.
Det forudsættes i den forbindelse, at retten som udgangs-
punkt straks, dvs. under det retsmøde, som sigtede er ude-
blevet fra, træffer afgørelse om erstatning af omkostninger-
ne. Foreligger der oplysninger om, at sigtede er udeblevet
som følge af sygdom eller andet lovligt forfald, men er dette
ikke dokumenteret, forudsættes det dog, at retten venter med
at træffe afgørelse om omkostningerne og i stedet fastsætter
en frist for, at sigtede kan dokumentere lovligt forfald. Hvis
sigtede ikke inden for fristen kan dokumentere lovligt
forfald, vil retten herefter straks skulle træffe afgørelse om
erstatning af omkostningerne.
Den foreslåede ændring indebærer, at de pålagte omkostnin-
ger med det samme kan opkræves og om nødvendigt inddri-
ves, jf. retsplejelovens § 1013, stk. 4.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 21 (forslag til §
1007 a og ændring af § 1010, stk. 1), og bemærkningerne
hertil.
2.5. Hurtigere bestemmelse om mentalundersøgelse
2.5.1. Gældende ret
Retsplejelovens § 809 indeholder regler om mentalundersø-
gelse af sigtede.
Det fremgår af retsplejelovens § 809, stk. 1, at sigtede skal
underkastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af
betydning for sagens afgørelse. Hvis sigtede ikke udtrykke-
ligt samtykker i undersøgelsen, kan denne kun finde sted ef-
ter retskendelse. Er sigtede fængslet, kan sigtede ikke men-
talundersøges uden rettens bestemmelse.
Østre Landsret har ved kendelse af 4. juli 2012 (gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 3295) udtalt, at bestem-
melse om mentalundersøgelse efter retsplejelovens § 809,
stk. 1, må antages at forudsætte, at sigtede er til stede og har
adgang til at udtale sig om sin holdning til en anmodning
om mentalundersøgelse, medmindre ganske særlige om-
stændigheder såsom sigtedes alvorlige psykotiske tilstand
eller lignende udelukker dette, eller den sigtede på forhånd
har afgivet samtykke til den ønskede mentalundersøgelse.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
I de tilfælde, hvor sigtede ikke møder op til et retsmøde, vil
der i dag som udgangspunkt ikke være mulighed for, at ret-
ten træffer bestemmelse om mentalundersøgelse efter rets-
plejelovens § 809, stk. 1.
Der vil derfor i disse tilfælde skulle ske omberammelse af
retsmødet, og udebliver sigtede gentagne gange, vil der i
nogle sager kunne gå lang tid, inden retten har mulighed for
at træffe bestemmelse om mentalundersøgelse.
Justitsministeriet finder, at såfremt sigtede udebliver trods
lovlig indkaldelse til retsmødet og uden oplyst lovligt
forfald, bør det være muligt for retten at træffe bestemmelse
om ambulant mentalundersøgelse efter retsplejelovens §
809, stk. 1, selv om den pågældende dermed ikke får lejlig-
hed til at udtale sig, inden retten træffer bestemmelse.
15
Af hensyn til den sigtede bør indkaldelse til et sådant rets-
møde forkyndes. Endvidere bør det fremgå af indkaldelsen,
at sigtedes udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan med-
føre, at retten træffer bestemmelse om mentalundersøgelse.
Sigtede gøres derved bekendt med, at der kan blive truffet
bestemmelse om mentalundersøgelse på det foreliggende
grundlag, uden at sigtede får lejlighed til at udtale sig.
2.5.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås, at retsplejelovens § 809, stk. 1, ændres, således
at retten uden sigtedes tilstedeværelse kan bestemme, at sig-
tede skal underkastes mentalundersøgelse, såfremt sigtede
trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald ude-
bliver fra retsmødet.
Indkaldelsen til retsmødet skal forkyndes, og det skal frem-
gå af indkaldelsen, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald
kan medføre, at retten træffer bestemmelse om mentalunder-
søgelse efter § 809, stk. 1. Hvis dette ikke fremgår af indkal-
delsen, vil retten således ikke uden sigtedes tilstedeværelse
kunne træffe bestemmelse herom, medmindre ganske særli-
ge omstændigheder udelukker, at sigtede kommer til stede i
retten, eller sigtede har givet samtykke til mentalundersøgel-
sen.
Forslaget angår retsmøder om iværksættelse af mentalunder-
søgelse efter retsplejelovens § 809, stk. 1. Forslaget medfø-
rer ingen ændringer med hensyn til retsmøder om indlæggel-
se efter retsplejelovens § 809, stk. 2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 (ændring af § 809,
stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.6. Beløbsgrænsen for tiltaltes anke af en byretsdom
2.6.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 902, stk. 2, gælder der visse begræns-
ninger i tiltaltes adgang til at anke byrettens dom i en straf-
fesag.
Det fremgår af retsplejelovens § 902, stk. 2, at tiltalte kun
kan anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt
mere end 20 dagbøder (nr. 1), en bøde på over 3.000 kr. (nr.
2), konfiskation af genstande af tilsvarende værdi (nr. 3) el-
ler andre offentligretlige følger (nr. 4).
Ifølge retsplejelovens § 902, stk. 3, kan tiltalte, hvis sagen er
fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, anke, selv om tiltal-
te ikke har givet møde i byretten, hvis anken ikke omfatter
bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld og betingelser-
ne i stk. 2 i øvrigt er opfyldt.
Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke
kan ankes efter bl.a. § 902, stk. 2 og 3, hvis sagen er af prin-
cipiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for det, jf.
retsplejelovens § 903, stk. 1.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets ud-
formning
Den gældende beløbsgrænse i retsplejelovens § 902, stk. 1,
nr. 2, på 3.000 kr. for tiltaltes anke blev fastsat ved lov nr.
396 af 13. juni 1990 om ændring af straffeloven og retsple-
jeloven m.v., hvor der skete en forhøjelse af ankegrænsen
fra 1.000 kr. til de gældende 3.000 kr.
Ved samme lovændring blev der indført en beløbsgrænse på
10.000 kr. for at anke en byretsdom i en civil sag.
I civile sager gælder der nu for anke af byrettens domme til
landsretten en beløbsgrænse på 20.000 kr., jf. retsplejelo-
vens § 368, stk. 1. Er den økonomiske værdi af en anke
højst 20.000 kr., kan dommen således kun ankes med Pro-
cesbevillingsnævnets tilladelse.
Beløbsgrænsen for at anke en byretsdom i en civil sag blev
forhøjet til 20.000 kr. ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. Beløbs-
grænsen havde før lovændringen i 2014 ikke været ændret
siden 1990. Såfremt beløbsgrænsen på de 10.000 kr. var ble-
vet opregnet med det almindelige pris- og lønindeks, ville
beløbet i 2012 have været på ca. 17.000 kr., jf. bemærknin-
gerne til lovforslag nr. L 178 af 9. april 2014 om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love, jf. Folketingstiden-
de 2013-14, A, L 178 som fremsat, side 34.
Med lovændringen i 2014 skete der således en fordobling af
beløbsgrænsen i civile sager fra 10.000 kr., der havde været
gældende siden 1990, til 20.000 kr., og beløbsgrænsen blev i
den forbindelse fastsat lidt højere end udviklingen i pris- og
lønindekset.
Beløbsgrænsen på 3.000 kr. for tiltaltes anke i straffesager
har ikke været ændret siden 1990. Såfremt denne beløbs-
grænse var blevet opregnet med udviklingen i nettoprisin-
dekset, ville beløbet i 2016 have været på ca. 5.000 kr.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der også bør ske
en forhøjelse af den gældende beløbsgrænse på 3.000 kr. for
tiltaltes anke af en byretsdom i en straffesag, og at beløbs-
grænsen bør fordobles, således at beløbsgrænsen bliver på
6.000 kr.
16
Hermed genetableres det relative forhold mellem ankegræn-
serne i civile sager og straffesager, som var gældende i pe-
rioden 1990-2014.
Justitsministeriet har overvejet, om beløbsgrænsen for tiltal-
tes anke af en straffesag burde forhøjes til 20.000 kr., såle-
des at beløbsgrænsen ville være den samme for straffesager
og for civile sager.
Justitsministeriet har imidlertid ikke fundet grundlag for en
sådan forhøjelse. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt
vægt på, at der er væsentlige forskelle mellem civile sager,
hvor beløbsgrænsen knytter sig den økonomiske værdi af sa-
gens krav, og straffesager, hvor beløbsgrænsen knytter sig
til størrelsen af den bøde, som tiltalte er blevet idømt for
overtrædelse af et strafbart forhold, og at forvandlingsstraf
af fængsel kan træde i stedet for en bøde, jf. straffelovens §§
53-55.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens §
902, stk. 2, nr. 2, således at beløbsgrænsen fastsættes til
6.000 kr.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 (ændring af § 902,
stk. 2, nr. 2), og bemærkningerne hertil.
2.7. Vedtagelse af bøde på stedet
2.7.1. Gældende ret
I sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville med-
føre højere straf end bøde, kan anklagemyndigheden i et bø-
deforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden
retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale
en i bødeforelægget angivet bøde, jf. retsplejelovens § 832,
stk. 1. Fristen kan efter anmodning forlænges af anklage-
myndigheden.
Det følger af retsplejelovens § 832, stk. 2, at bødeforelægget
skal indeholde oplysninger om sigtedes navn og adresse
samt så vidt muligt personnummer eller lignende og oplys-
ninger om det forhold, der rejses sigtelse for, herunder bl.a.
den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kendetegn,
som de fremgår af reglen, straffehjemmelen, og en kort be-
skrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan an-
givelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nær-
mere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrække-
lig og tydelig beskrivelse.
Hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklæ-
rer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale den i
bødeforelægget angivne bøde, anses sigtede at have vedtaget
bøden, og videre forfølgning bortfalder, jf. retsplejelovens §
832, stk. 3.
En vedtagen, men ikke betalt bøde, vil kunne sendes til ind-
drivelse ved SKAT. Straffelovens § 55 indeholder regler om
forvandlingsstraf for bøder, der ikke betales eller inddrives.
Hvis sigtede ikke vedtager bødeforelægget, vil sagen skulle
indbringes for retten.
Efter retsplejelovens § 896 a kan retten uden afholdelse af
retsmøde behandle sager, hvor der er udstedt bødeforelæg,
hvis 1) det i bødeforelægget er angivet, at den pågældende,
hvis bødeforelægget ikke vedtages, uden yderligere varsel
kan blive dømt for det forhold, som bødeforelægget angår,
uden mulighed for anke, medmindre den pågældende inden
for den frist, der er fastsat i bødeforelægget, har anmodet
om, at sagen behandles ved et retsmøde, og 2) den pågæl-
dende ikke rettidigt har fremsat en sådan anmodning.
Det fremgår af retsplejelovens § 832, stk. 4, at justitsmini-
steren fastsætter regler om konfiskation efter tilsvarende
regler som i stk. 1 og 2. Justitsministeren har i medfør af
denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1297 af 18.
november 2010 om udenretlig vedtagelse af konfiskation.
Det fremgår af færdselslovens § 119 a, at i en række sager
om overtrædelse af færdselsloven, som ikke skønnes at ville
medføre højere straf end bøde, kan anklagemyndigheden i
stedet for at indlevere anklageskrift til retten tilkendegive
sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, så-
fremt sigtede erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklæ-
rer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter
begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angi-
vet bøde samt vedtager kørselsforbud, frakendelse af fører-
retten eller frakendelse af retten til at føre lille knallert i et i
tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum og en eventuel
udskydelse af det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin
alder kan få udstedt kørekort.
Det fremgår af retsplejelovens § 1012, stk. 4, at bl.a. i sager,
der afgøres med udenretlig vedtagelse i medfør af retspleje-
lovens § 832 eller færdselslovens § 119 a, kan spørgsmålet
om erstatning af omkostninger tillige afgøres med vedtagel-
se. Omkostninger, der er vedtaget, kan inddrives efter
samme regler, som gælder for afgørelser om omkostninger,
der er truffet ved dom.
Retsplejeloven indeholder ikke regler om, hvorvidt personer
under 18 år på egen hånd kan vedtage et bødeforelæg, men i
praksis kræves som udgangspunkt samtykke fra indehaveren
af forældremyndigheden, for at en person under 18 år skal
kunne vedtage et bødeforelæg.
17
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
Ifølge den analyse af straffesagskæden, der er omtalt under
pkt. 1 ovenfor, går der i sager, der afsluttes med en bødeved-
tagelse, i gennemsnit ca. 33 dage fra anmeldelse til udsen-
delse af tilkendegivelse om betaling af bøde (indfordring),
og derefter går der i gennemsnit ca. 32 dage til vedtagelse.
Retsplejeloven giver allerede i dag mulighed for, at polititje-
nestemænd – efter bemyndigelse fra politidirektøren, jf.
retsplejelovens § 104, stk. 1 – i umiddelbar forbindelse med
en lovovertrædelse udsteder et bødeforelæg efter retsplejelo-
vens § 832 til en sigtet. Retsplejeloven udelukker i den for-
bindelse ikke, at sigtede i givet fald straks vedtager den på-
gældende bøde.
Justitsministeriet har den 16. december 1996 udstedt en cir-
kulæreskrivelse vedrørende ordning om bødetilkendegivel-
ser på stedet, hvoraf det bl.a. fremgår, at ordningen indebæ-
rer, at politiet på gerningsstedet udfylder og udleverer en bø-
detilkendegivelse til sigtede. Ordningen lægger ikke gene-
relt op til, at bøden kan vedtages på stedet. Endvidere er det
kun udlændinge, der ikke er hjemmehørende i et nordisk
land, der som fører af et udenlandsk køretøj sigtes for over-
trædelse af færdselsloven, som kan vælge at betale bøden
med det samme.
Rigspolitiet har oplyst, at politiet i 2016 udleverede knap
95.000 bødetilkendegivelser på gerningsstedet, hvoraf knap
1.000 blev vedtaget og betalt med det samme.
Justitsministeriet finder, at når en person i umiddelbar for-
bindelse med lovovertrædelsen modtager et bødeforelæg,
bør den pågældende generelt kunne vælge at vedtage bøden
med det samme. I sammenligning med i dag vil det nedbrin-
ge sagsbehandlingstiden væsentligt i de sager, hvor sigtede
vælger at vedtage bøden med det samme. I det omfang sam-
let set flere end i dag vedtager et bødeforelæg, vil sagerne
endvidere blive afsluttet uden behandling ved retten, hvilket
vil understøtte en bedre ressourceanvendelse.
Justitsministeriet finder endvidere, at der vil være yderligere
fordele forbundet med at give sigtede mulighed for også at
betale den vedtagne bøde på stedet. En sådan mulighed vil
yderligere nedbringe sagsbehandlingstiden i de sager, hvor
sigtede vælger at betale bøden med det samme, fordi man så
yderligere sparer den tid, der anvendes på opkrævning og
om nødvendigt inddrivelse af en vedtagen bøde.
Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at en udvidel-
se af mulighederne for at vedtage og betale en bøde på ste-
det i forhold til den eksisterende ordning vil nødvendiggøre,
at der udvikles en ny administrativ løsning for, hvordan po-
lititjenestemænd på stedet kan modtage bødevedtagelser og
bødebetalinger. Lovforslaget tilvejebringer på den baggrund
grundlaget for at udvide mulighederne for at vedtage og be-
tale en bøde på stedet, men forudsætter ikke, at udvidelsen
vil ske fra lovens ikrafttræden. Når det administrative
grundlag er tilvejebragt, vil mulighederne for at vedtage og
betale en bøde på stedet imidlertid kunne udvides admini-
strativt, idet dette ikke kræver en lovændring.
Sigtedes vedtagelse af bøden bør enten ske ved, at sigtede
straks betaler bøden (når dette er administrativt muligt), el-
ler ved at sigtede ved sin underskrift erklærer sig rede til in-
den en nærmere angiven frist at betale den i bødeforelægget
angivne bøde. Underskriften bør også kunne gives digitalt,
når de tekniske muligheder herfor er til stede. Såfremt de
tekniske muligheder senere gør det muligt og hensigtsmæs-
sigt at dokumentere sigtedes vedtagelse på anden måde, bør
en sådan ny teknisk mulighed i givet fald også kunne anven-
des ved vedtagelse af bødeforelæg på stedet.
Sigtede bør gøres bekendt med, at det er frivilligt, om bøden
ønskes vedtaget og eventuelt betalt med det samme. Hvis
sigtede kan erklære sig skyldig i overtrædelsen, men ikke
ønsker at vedtage bøden med det samme, bør sigtede senere
efter de almindelige regler kunne vedtage bøden. Vedtager
sigtede heller ikke senere bøden, vil anklagemyndigheden
skulle indbringe sagen for retten ligeledes efter de alminde-
lige regler.
For at give ordningen et så stort omfang som muligt, bør den
også omfatte tilfælde, hvor en bøde kan nedsættes som følge
af særligt lav indtægt. Da det i praksis normalt ikke er mu-
ligt på stedet at fremskaffe de fornødne oplysninger om sig-
tedes indtægtsforhold, bør bødeforelægget i sådanne tilfælde
angive den normale, ikke-nedsatte bøde, men sådan at sigte-
des vedtagelse af bøden ikke er til hinder for, at anklage-
myndigheden efterfølgende efter anmodning nedsætter bø-
den som følge af sigtedes særligt lave indtægt.
Politiet bør vejlede sigtede om mulighederne for at få nedsat
bøden som følge af særligt lav indtægt.
Ordningen bør også omfatte tilfælde, hvor en bøde nedsæt-
tes, fordi sigtede er under 18 år. Da sigtedes alder vil være
kendt, bør bødeforelægget i sådanne tilfælde angive den
nedsatte bøde.
Ordningen om vedtagelse af et bødeforelæg med det samme
vil gælde sager, som bevismæssigt er helt ukomplicerede, og
som ikke nødvendiggør skønsmæssige vurderinger, og hvor
der er klarhed over bødens størrelse. Ordningen vil herunder
også kunne omfatte lovovertrædelser, hvor der f.eks. i gen-
tagelsestilfælde sker en takstmæssig forhøjelse af bøden,
forudsat at politiet på stedet kan indhente de fornødne oplys-
ninger om eventuelle tidligere relevante lovovertrædelser.
18
Ordningen forventes på den baggrund navnlig at omfatte en
række overtrædelser af færdselsloven og ordensbekendtgø-
relsen, visse overtrædelser af knivloven samt efter omstæn-
dighederne visse overtrædelser af straffeloven, f.eks. sager
om butikstyveri.
Ordningen bør også omfatte vedtagelse af konfiskation i for-
bindelse med vedtagelse af en bøde. Det kan efter omstæn-
dighederne eksempelvis være relevant ved overtrædelse af
knivloven.
Derimod bør ordningen ikke omfatte vedtagelser efter færd-
selslovens § 119 a. Vedtagelse af kørselsforbud, frakendelse
af førerretten mv. kan have så store konsekvenser, at det ik-
ke bør være omfattet af en generel ordning om vedtagelse i
umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen, uanset at der
som omtalt nedenfor foreslås en 14-dages fortrydelsesfrist.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der endvidere ikke
praktisk behov for, at ordningen omfatter vedtagelse af er-
statning af omkostninger, jf. retsplejelovens § 1012, stk. 4.
Dette skyldes, at der i de enkle og bevismæssigt ukomplice-
rede sager, der vil være omfattet af ordningen, i praksis me-
get sjældent vil opstå spørgsmål om erstatning af sagsom-
kostninger.
Da forslaget lægger op til, at vedtagelsen af bøden, herunder
konfiskation, som en ny generel ordning kan vedtages i
umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen, finder Ju-
stitsministeriet, at der bør indføres en fortrydelsesret, så den
sigtede har mulighed for at trække sin vedtagelse tilbage,
hvis den pågældende efterfølgende fortryder vedtagelsen.
Det bør være tilstrækkeligt, at sigtede inden fristens udløb
meddeler politiet, at sigtede tilbagekalder sin vedtagelse, og
der bør ikke stilles krav om en nærmere begrundelse for, at
vedtagelsen trækkes tilbage.
Justitsministeriet finder, at fortrydelsesfristen passende kan
fastsættes til 14 dage, så den sigtede inden 14 dage fra ved-
tagelsen af bøden kan tilbagekalde sin vedtagelse ved med-
delelse til politiet. Hvis sigtede inden fristen tilbagekalder
vedtagelsen, vil sagen skulle afgøres ved, at sagen indbrin-
ges for retten. Hvis sigtede ikke udnytter sin fortrydelsesret,
står vedtagelsen af bøden ved magt, og hvis sigtede ikke har
betalt bøden på stedet, kan bøden herefter opkræves og om
nødvendigt inddrives og eventuelt senere, hvis bøden ikke
betales eller inddrives, konverteres til en forvandlingsstraf.
Politiet bør vejlede sigtede om fortrydelsesretten.
For at gøre ordningen så effektiv og ensartet som mulig, bør
der efter Justitsministeriets opfattelse være mulighed for, at
sigtede under 18 år kan vedtage en bøde og eventuelt konfi-
skation i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen uden
samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Dette
sikrer, at ordningens anvendelse i forhold til sigtede under
18 år ikke kommer til at afhænge af, om indehaveren af for-
ældremyndigheden er til stede i forbindelse med lovovertræ-
delsen.
Justitsministeriet finder samtidig, at fortrydelsesfristen på 14
dage, som gælder for den sigtede, også bør gælde for inde-
haveren af forældremyndigheden, når en sigtet under 18 år
selv har vedtaget en bøde og eventuelt konfiskation i umid-
delbar forbindelse med lovovertrædelsen. Det betyder, at in-
dehaveren af forældremyndigheden vil have mulighed for at
tilbagekalde den mindreåriges vedtagelse.
Bl.a. henset til, at såvel sigtede som indehaveren af foræl-
dremyndigheden inden 14 dage frit vil kunne tilbagekalde
en vedtagelse af en bøde og eventuelt konfiskation, finder
Justitsministeriet det ubetænkeligt at give personer under 18
år mulighed for at vedtage en bøde og eventuelt konfiska-
tion uden samtykke fra indehaveren af forældremyndighe-
den. Det bemærkes herved også, at sigtede under 18 år på
egen hånd kan give samtykke til, at en sag behandles som
tilståelsessag efter retsplejelovens § 831, og dermed give af-
kald på, at sagen behandles med lægdommere.
2.7.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås at indsætte en ny regel i retsplejelovens bestem-
melse om bødeforelæg, jf. § 832, som giver mulighed for, at
en sigtet under 18 år i umiddelbar forbindelse med lovover-
trædelsen vedtager en bøde uden samtykke fra indehaveren
af forældremyndigheden. Det foreslås i tilknytning hertil, at
den eksisterende bemyndigelse til, at justitsministeren fast-
sætter regler om konfiskation efter tilsvarende regler som
om bødeforelæg, også skal henvise til den foreslåede nye re-
gel om sigtedes vedtagelse af bøde uden samtykke fra inde-
haveren af forældremyndigheden.
Det foreslås endvidere, at der i retsplejeloven indsættes en
ny bestemmelse, hvoraf det fremgår, at såfremt sigtede i
umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen har vedtaget
en bøde og eventuelt konfiskation, jf. § 832, er vedtagelsen
ikke til hinder for, at anklagemyndigheden efter anmodning
nedsætter bøden som følge af sigtedes særligt lave indtægt.
Det foreslås desuden, at sigtede i disse tilfælde inden 14
dage fra vedtagelsen kan tilbagekalde sin vedtagelse ved
meddelelse til politiet. Det foreslås i den forbindelse, at så-
fremt sigtede er under 18 år, kan også indehaveren af foræl-
dremyndigheden tilbagekalde vedtagelsen.
Det foreslås endelig, at politiet skal vejlede sigtede og i gi-
vet fald indehaveren af forældremyndigheden om mulighe-
derne for at få nedsat bøden som følge af særligt lav indtægt
19
og om fortrydelsesretten, og at justitsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om politiets vejledning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12-14 (ændring af §
832 og forslag til § 832 a), og bemærkningerne hertil.
Justitsministeriet vil efter en vedtagelse af lovforslaget drøf-
te med Rigsadvokaten, om cirkulæreskrivelsen fra 1996 om
bødetilkendegivelser på stedet bør revideres eller eventuelt
erstattes af nye retningslinjer fra Justitsministeriet eller
Rigsadvokaten.
Justitsministeriet vil desuden efter en vedtagelse af lovfor-
slaget tage stilling til, om der i medfør af retsplejelovens §
832, stk. 4 (der bliver stk. 5), bør udstedes en ny bekendtgø-
relse om udenretlig vedtagelse af konfiskation, som også in-
deholder regler om vedtagelse af konfiskation foretaget af
sigtede under 18 år uden samtykke fra indehaveren af foræl-
dremyndigheden.
Som nævnt i pkt. 2.7.2 ovenfor tilvejebringer lovforslaget
grundlaget for at udvide mulighederne for at vedtage og be-
tale en bøde på stedet, men forudsætter ikke, at udvidelsen
vil ske fra lovens ikrafttræden. Når det administrative
grundlag er tilvejebragt, vil mulighederne for at vedtage og
betale en bøde på stedet imidlertid kunne udvides admini-
strativt, idet dette ikke kræver en lovændring.
2.8. Rejseforbehold for beskikkede advokater
2.8.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 333, stk. 1, antager justitsministeren
for hver ret et passende antal advokater til at udføre sager
for parter, der har fri proces, eller for hvem der i øvrigt be-
skikkes en advokat efter reglerne i retsplejeloven.
Efter retsplejelovens § 733, stk. 1, 1. pkt., antager justitsmi-
nisteren efter overenskomst et passende antal af de til møde
for vedkommende domstol berettigede advokater eller, om
fornødent, andre dertil egnede personer, til at beskikkes som
offentlige forsvarere.
Justitsministeren kan ved antagelse af en advokat ved en by-
ret bestemme, at der ikke skal tilkomme den pågældende
godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskred-
sen, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af retsplejelovens § 334, stk. 2, at der tilkom-
mer den beskikkede advokat et passende salær samt godtgø-
relse for udlæg, herunder rejseudgifter, som advokaten med
føje har haft i forbindelse med hvervet, jf. dog § 333, stk. 1,
2. pkt.
Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, kan
retten betinge beskikkelsen af, at advokaten helt eller delvis
frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseud-
gifter, jf. retsplejelovens § 334, stk. 3.
Det fremgår af retsplejelovens § 741, stk. 1, at der tilkom-
mer den offentlige forsvarer vederlag af statskassen, herun-
der godtgørelse for rejseudgifter, som den pågældende med
føje har haft i forbindelse med hvervet. Bestemmelserne i §
333, stk. 1, 2. pkt., og § 334, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
Højesteret har ved kendelser af 1. april 2016 (gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 2351 og 2354) vedrøren-
de retsplejelovens § 741 og § 334 udtalt, at i det tilfælde, at
retten har bestemt, at der skal gælde et rejseforbehold for en
forsvarsadvokat, dvs. at beskikkelsen af advokaten er betin-
get af, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod
statskassen om godtgørelse for rejseudgifter, og den pågæl-
dende forsvarsadvokat er fra en anden retskreds, skal be-
skikkelsen alene være betinget af et begrænset rejseforbe-
hold. Dette indebærer, at der kan ydes forsvarsadvokaten
godtgørelse for rejseudgifter, som denne med føje har af-
holdt, men begrænset til, hvad der kunne have været oppeb-
året, hvis forsvarsadvokaten havde haft kontor inden for
retskredsens område.
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
Når Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 333, stk.
1, og § 733, stk. 1, ved en byret antager en advokat til at ud-
føre sager for parter, der har fri proces, eller for hvem der i
øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne i retsplejeloven,
eller antager en offentlig forsvarer, bestemmer Justitsmini-
steriet systematisk, at der skal gælde et rejseforbehold, dvs.
at der ikke skal tilkomme den pågældende advokat godtgø-
relse for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen, jf.
retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., og § 741, stk. 1, 2. pkt.
Justitsministeriet finder det på den baggrund mest hensigts-
mæssigt at ændre bestemmelsen i retsplejelovens § 333, stk.
1, 2. pkt., så der direkte efter loven gælder et sådant rejse-
forbehold, og det ikke ved hver antagelse er nødvendigt at
bestemme, at der gælder et rejseforbehold for den pågælden-
de advokat.
I praksis anvendes bestemmelsen i retsplejelovens § 334,
stk. 3, således, at retten som udgangspunkt betinger beskik-
kelse af en advokat med kontor i en anden retskreds af, at
advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse
for rejseudgifter ud over, hvad en advokat med kontor i rets-
kredsen oppebærer.
20
Justitsministeriet finder det på den baggrund mest hensigts-
mæssigt at ændre bestemmelsen i retsplejelovens § 334, stk.
3, så der i tilfælde, hvor en part anmoder om beskikkelse af
en bestemt advokat, ikke tilkommer den pågældende advo-
kat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat,
der er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget
til. Det bør samtidig være muligt for retten i anledning af en
konkret beskikkelse at bestemme, at den pågældende advo-
kat kan få godtgørelse for rejseudgifter af statskassen i vide-
re omfang.
2.8.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt.,
således at der ikke tilkommer en advokat, der er antaget ved
en byret, godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for
retskredsen.
Som følge af henvisningen til § 333, stk. 1, 2. pkt., i § 741,
stk. 1, 2. pkt., gælder den foreslåede ændring også for en of-
fentlig forsvarer, der er antaget ved en byret i medfør af §
733, stk. 1, 1. pkt. (der ikke foreslås ændret).
Det foreslås endvidere at ændre retsplejelovens § 334, stk. 3,
således at der i de tilfælde, hvor en part anmoder om beskik-
kelse af en bestemt advokat, ikke tilkommer den pågælden-
de advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en
advokat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være
berettiget til, medmindre retten bestemmer andet.
Som følge af henvisningen til § 334, stk. 3, i § 741, stk. 1, 2.
pkt., gælder den foreslåede ændring også for offentlige for-
svarere.
Der er ikke tilsigtet ændringer med hensyn til, i hvilket om-
fang beskikkede advokater og offentlige forsvarere kan få
dækket rejseudgifter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (ændring af §
333, stk. 1, 2. pkt., og § 334, stk. 3), og bemærkningerne
hertil.
3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention
3.1. Sigtedes valg af forsvarer, forsvarerskift mv.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3 ovenfor, foreslås der en række
ændringer af reglerne om sigtedes valg af forsvarer, forsva-
rerskift mv. med henblik på at nedbringe sagsbehandlingsti-
den i straffesager.
Lovforslaget indebærer bl.a., at sigtedes ønske om at få be-
skikket en bestemt person som forsvarer som udgangspunkt
ikke kan imødekommes, hvis den pågældendes medvirken
forventes at medføre en forsinkelse på mere end 6 uger i
sammenligning med, at en anden forsvarer beskikkes. I sær-
ligt prioriterede sager (vvv-sager) kan en person ikke be-
skikkes til forsvarer, hvis den pågældendes medvirken for-
ventes at medføre en forsinkelse på mere end 3 uger i sam-
menligning med, at en anden forsvarer beskikkes.
Herudover indebærer lovforslaget, at i de tilfælde, hvor ret-
ten har foreslået et passende antal tidspunkter for hovedfor-
handlingen, og den ønskede forsvarer hverken kan møde på
nogen af de foreslåede tidspunkter eller på et tidligere tids-
punkt, kan den ønskede forsvarer som udgangspunkt ikke
beskikkes, hvis den pågældendes medvirken forventes at
forlænge sagsbehandlingstiden med mere end 4 uger i sam-
menligning med, at der beskikkes en anden forsvarer. I sær-
ligt prioriterede sager kan den ønskede forsvarer i sådanne
tilfælde ikke beskikkes, hvis den pågældendes medvirken
forventes at forlænge sagsbehandlingstiden med mere end 2
uger i sammenligning med, at der beskikkes en anden for-
svarer.
Lovforslaget indebærer desuden, at der i forbindelse med, at
tidspunktet for hovedforhandlingen skal fastsættes, i almin-
delighed bør være mulighed for mod sigtedes ønske at be-
skikke en ny forsvarer, hvis den nye forsvarers medvirken
forventes at forkorte sagsbehandlingstiden i væsentlig grad.
Der vil fortsat skulle foretages en samlet vurdering, hvori
bl.a. indgår den bestående klientrelation, længden af tidsge-
vinsten ved en ombeskikkelse, hensynet til eventuelle med-
sigtede, hensynet til at begrænse varigheden af varetægts-
fængsling, hensynet til sigtede under 18 år, hensynet til for-
urettede og sagens karakter, herunder om det er en særligt
prioriteret sag. Imidlertid vil hensynet til sagsbehandlingsti-
den fremover skulle vægtes tungere i den samlede afvejning.
Lovforslaget angiver visse udgangspunkter for foretagelsen
af denne afvejning. Hvis sagsbehandlingstiden fra beram-
melsestidspunktet til hovedforhandlingens afslutning kan
forventes forkortet fra eksempelvis 3 måneder til 1 måned,
er der tale om en så væsentlig tidsgevinst både absolut og
relativt, at beskikkelse af ny forsvarer bør ske alene af den
grund. Et andet udgangspunkt er, at hvis sagsbehandlingsti-
den fra berammelsestidspunktet til hovedforhandlingens af-
slutning derimod kan forventes forkortet fra eksempelvis 9
måneder til 7 måneder, bør den tidsmæssige forkortelse af
sagsbehandlingstiden ikke i sig selv kunne begrunde, at der
mod sigtedes ønske beskikkes en ny forsvarer. Hvis der i
sagen er tungtvejende hensyn til eksempelvis medsigtede,
varetægtsfængslede, sigtede under 18 år eller vidner, bør der
imidlertid også i et sådant tilfælde kunne beskikkes en ny
forsvarer mod sigtedes ønske.
21
Det foreslås endvidere at begrænse adgangen til at skifte
forsvarer, når sigtede én gang har haft lejlighed til at ønske
en bestemt forsvarer. Det foreslås, at en sådan sigtets an-
modning om skift af forsvarer ikke kan imødekommes, hvis
den nye forsvarers medvirken vil forsinke sagens behand-
ling. Det foreslås endvidere, at når der i sådanne tilfælde be-
skikkes en ny forsvarer efter sigtedes anmodning – idet for-
svarerskiftet kan ske uden at forsinke sagens behandling –
kan vederlaget til den nye forsvarer ikke overstige, hvad der
ville tilkomme den tidligere forsvarer, hvis der ikke var ble-
vet beskikket en ny forsvarer.
Efter artikel 6, stk. 3, litra c, i Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK), skal enhver, der er anklaget
for en lovovertrædelse, mindst have ret til bl.a. at forsvare
sig ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid
fastslået, at retten til at forsvare sig ved en forsvarer af eget
valg ikke er en absolut rettighed. De nationale myndigheder
skal tage hensyn til den sigtedes ønske om en bestemt for-
svarer, men kan tilsidesætte disse ønsker, hvis der foreligger
relevante og tilstrækkelige grunde til at fastslå, at dette er
nødvendigt af hensyn til en forsvarlig retspleje. Der henvi-
ses bl.a. til dom af 25. september 1992, i sagen Croissant
mod Tyskland, præmis 29, og dom af 20. oktober 2015, i
sagen Dvorski mod Kroatien, præmis 79.
Domstolen har i den forbindelse fastslået, at hensynet til at
undgå afbrydelse og udsættelse af en sag udgør et hensyn til
en forsvarlig retspleje, jf. Croissant-dommens præmis 28.
Der foreligger Justitsministeriet bekendt ikke praksis, som
vedrører adgangen til at beskikke en ny forsvarer mod sigte-
des ønske. Det må imidlertid antages, at hensynet til en for-
svarlig retspleje også kan begrunde en sådan ombeskikkelse.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har endvidere
fastslået, at artikel 6, stk. 3, litra c, ikke sikrer en ret for sig-
tede til at kræve en beskikket forsvarer udskiftet. Hensynet
til at begrænse udgifterne til den beskikkede forsvarer eller
undgå forsinkelser eller forhalinger af straffesagen kan be-
grunde nægtelse af ombeskikkelse, jf. dom af 14. januar
2003, i sagen Lagerblom mod Sverige, præmis 55 og 59,
samt Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention for praktikere, 4. udgave (2017), side 675.
De foreslåede ændringer af reglerne om sigtedes valg af for-
svarer, forsvarerskift mv. har som nævnt til formål at ned-
bringe sagsbehandlingstiden i straffesager.
I særligt prioriterede sager vil en kortere forsinkelse end i
andre sager føre til, at sigtedes ønske om at få beskikket en
bestemt forsvarer ikke imødekommes. Det bemærkes i den
forbindelse, at der i sådanne sager er et særligt hensyn til en
kort sagsbehandlingstid af hensyn til bl.a. den forurettede i
sagen.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at de
foreslåede ændringer kan gennemføres inden for rammerne
af EMRK.
3.2. Straksafgørelse om sagsomkostninger ved sigtedes
udeblivelse
Den foreslåede ordning indebærer som nævnt i pkt. 2.4.3
ovenfor, at sigtede skal erstatte det offentlige de nødvendige
udgifter, der er medgået til behandlingen af et retsmøde,
hvis sigtede er udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden
oplyst lovligt forfald, og hovedforhandlingen ikke fremmes
til dom i tiltaltes fravær. Det fremgår af bemærkningerne, at
det i praksis vil være vederlaget til den beskikkede forsvarer
for det pågældende retsmøde, som sigtede vil blive forplig-
tet til at betale, og at ordningen vil finde anvendelse, selv
om tiltalte frifindes, eller sagen i øvrigt ikke fører til sigte-
des domfældelse. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at
det forudsættes, at sigtede i forbindelse med indkaldelsen er
blevet advaret om konsekvensen af udeblivelse.
Menneskerettighedsdomstolen har bl.a. ved dom af 28. sep-
tember 1995, i sagen Masson og Van Zon mod Holland,
præmis 60, fastslået, at der ikke af konventionen følger en
ret for en person, der er blevet tiltalt, men efterfølgende fri-
fundet, til at få godtgjort de nødvendige udgifter til juridisk
bistand, som den pågældende har afholdt.
Det må efter Justitsministeriets opfattelse antages, at kon-
ventionen heller ikke er til hinder for den foreslåede ord-
ning, der indebærer, at en person, pålægges at betale veder-
laget til den beskikkede forsvarer, selv om den pågældende
frifindes, eller sagen i øvrigt ikke fører til domfældelse. Det
bemærkes i den forbindelse, at den sigtede alene vil blive
pålagt at erstatte det offentlige udgifterne som følge af, at
den sigtede er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkal-
delse og uden lovligt forfald.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget indeholder en række ændringer af retsplejelo-
ven, der har til formål at tilpasse dele af strafferetsplejen
med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffe-
sager og at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets,
anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer.
Lovforslaget går således først og fremmest ud på, at politi-
ets, anklagemyndighedens og domstolenes eksisterende res-
22
sourcer skal udnyttes effektivt med henblik på at nedbringe
sagsbehandlingstiden i straffesager.
Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget vil føre til en
kortere gennemsnitlig sagsbehandlingstid i straffesager, men
herudover vurderes lovforslaget samlet set ikke at have øko-
nomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige
af betydning.
Forslagene vedrørende sigtedes valg af forsvarer og forsva-
rerskift mv. forventes at kunne medføre et øget antal kendel-
ser herom ved byretterne, hvoraf nogle kan forventes kæret
til landsretterne eller Den Særlige Klageret. Det vurderes, at
de administrative og økonomiske konsekvenser for domsto-
lene og anklagemyndigheden, der følger heraf, vil være be-
grænsede.
Forslaget om at forhøje beløbsgrænsen for tiltaltes anke af
en byretsdom i en straffesag fra 3.000 kr. til 6.000 kr. vurde-
res at føre til en begrænset forøgelse af antallet af ansøgnin-
ger om anketilladelse til Procesbevillingsnævnet og til en re-
lativt begrænset nedgang i antallet af ankesager ved lands-
retterne. Der er generelt tale om relativt ukomplicerede sag-
er, som behandles uden lægdommere. På baggrund af antal-
let af sager og sagernes karakter vurderes forslaget samlet
set at have begrænsede administrative og økonomiske kon-
sekvenser for domstolene, der vil blive håndteret inden for
domstolenes nuværende økonomiske ramme. Af samme
grunde vurderes forslaget ikke at have væsentlige admini-
strative eller økonomiske konsekvenser for anklagemyndig-
heden.
Der lægges med lovforslaget op til, at sigtede, der i umiddel-
bar forbindelse med en lovovertrædelse får et bødeforelæg,
generelt skal have mulighed for straks at vedtage bøden.
Samtidig indføres en 14-dages fortrydelsesret for vedtagelse
af bøder, der sker i umiddelbar forbindelse med en lovover-
trædelse. Dette forventes at føre til, at bødeforlæg i højere
grad end i dag vil blive vedtaget, sådan at færre bødesager
vil blive indbragt for domstolene. Denne del af lovforslaget
forventes på den baggrund at medføre en administrativ let-
telse for domstolene og politiet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. januar
2018 til den 12. februar 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Højesteret, Den Særlige Klageret, Østre og Vestre Landsret,
Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Procesbevillings-
nævnet, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet,
Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Amnesty International, Bedre Psykiatri,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Regioner, Det Kriminal-
præventive Råd, FDM, Forbrugerrådet, Galebevægelsen, In-
stitut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforenin-
gen af patientrådgivere og bistandsværger i Danmark,
Landsforeningen KRIM, Landsforeningen LEV, Retspoli-
tisk Forening og SIND – Landsforeningen for psykisk sund-
hed.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen af betydning Ingen af betydning
23
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen af betydning Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Justitsministeren kan ved antagelse af en advokat ved en by-
ret bestemme, at der ikke skal tilkomme den pågældende
godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskred-
sen, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af retsplejelovens § 741, stk. 1, at der tilkom-
mer en offentlig forsvarer vederlag af statskassen, herunder
godtgørelse for rejseudgifter, som den pågældende med føje
har haft i forbindelse med hvervet. Bestemmelsen i § 333,
stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt.,
således at der ikke tilkommer en advokat, der er antaget ved
en byret, godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for
retskredsen.
Som følge af henvisningen til § 333, stk. 1, 2. pkt., i § 741,
stk. 1, 2. pkt., gælder den foreslåede ændring også for of-
fentlige forsvarere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af retsplejelovens § 334, stk. 2, at der tilkom-
mer den beskikkede advokat et passende salær samt godtgø-
relse for udlæg, herunder rejseudgifter, som advokaten med
føje har haft i forbindelse med hvervet, jf. dog § 333, stk. 1,
2. pkt.
Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, kan
retten betinge beskikkelsen af, at advokaten helt eller delvis
frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseud-
gifter, jf. retsplejelovens § 334, stk. 3.
Det fremgår af retsplejelovens § 741, stk. 1, at der tilkom-
mer en offentlig forsvarer vederlag af statskassen, herunder
godtgørelse for rejseudgifter, som den pågældende med føje
har haft i forbindelse med hvervet. Bestemmelsen i § 334,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 334, stk. 3, således at
der i de tilfælde, hvor en part anmoder om beskikkelse af en
bestemt advokat, ikke tilkommer den pågældende advokat
godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der
er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget til,
medmindre retten bestemmer andet.
Som følge af henvisningen til § 334, stk. 3, i § 741, stk. 1, 2.
pkt., gælder den foreslåede ændring også for offentlige for-
svarere.
Forslaget indebærer, at når retten efter anmodning fra en
part beskikker en advokat, der ikke er antaget ved den på-
gældende ret efter § 333 eller § 733, tilkommer der – med-
mindre retten bestemmer andet – ikke den pågældende ad-
vokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advo-
kat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være beret-
tiget til.
Medmindre retten har bestemt andet, tilkommer der således
ikke en sådan advokat godtgørelse for rejseudgifter ved mø-
de inden for den pågældende byretskreds, jf. retsplejelovens
§ 333, stk. 1, 2. pkt. (som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
1). Ved møde uden for den pågældende byretskreds, eksem-
pelvis i forbindelse med fængselsbesøg eller afhøring hos
politiet, kan godtgørelsen for rejseudgifter til en sådan advo-
kat – medmindre retten har bestemt andet – endvidere ikke
overstige, hvad en advokat, der er antaget ved den pågæl-
dende ret efter § 333 eller § 733, ville være berettiget til.
24
Der er ikke tilsigtet ændringer med hensyn til, i hvilket om-
fang retten i konkrete sager bestemmer, at statskassen skal
godtgøre advokaten rejseudgifter.
Der lægges således op til, at i det omfang retten efter gæl-
dende praksis ville undlade at tage et rejseforbehold, skal
retten fremover i samme omfang i medfør af det foreslåede
§ 334, stk. 3, bestemme, at der tilkommer den pågældende
advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advo-
kat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være beret-
tiget til.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Retsplejelovens § 730 indeholder regler om, at den, der sig-
tes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer
til at bistå sig.
§ 730, stk. 3, giver retten mulighed for på ethvert tidspunkt
under sagen at afvise en valgt forsvarer, hvis betingelserne
efter § 733, stk. 2, for at nægte at beskikke den pågældende
til forsvarer foreligger. Der skal i så fald på begæring be-
skikkes sigtede en offentlig forsvarer.
Det foreslås at ændre de gældende regler i § 733, stk. 2, om
at nægte at beskikke en person til forsvarer og at placere de
nye regler herom i § 735, stk. 3 (jf. lovforslagets § 1, nr. 7).
I konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen i §
730, stk. 3, til § 733, stk. 2, til en henvisning til § 735, stk. 3.
Forslaget indebærer, at retten på ethvert tidspunkt under
sagen vil kunne afvise en valgt forsvarer, hvis betingelserne
i det foreslåede § 735, stk. 3, for at nægte at beskikke den
pågældende til forsvarer foreligger.
Der vil i så fald ligesom i dag på begæring skulle beskikkes
sigtede en offentlig forsvarer, jf. § 730, stk. 3, 2. pkt., der ik-
ke foreslås ændret.
Rettens afgørelse efter § 730, stk. 3, om afvisning af en
valgt forsvarer vil ligesom i dag skulle træffes ved kendelse,
og en afgørelse om afvisning af en valgt forsvarer vil lige-
som i dag kunne kæres til Den Særlige Klageret, jf. § 737,
stk. 1, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 4
Retsplejelovens § 733, stk. 1, indeholder regler om, hvem
der kan beskikkes som offentlig forsvarer.
§ 733, stk. 1, 3. pkt., angår beskikkelse af en mødeberettiget
advokat, der ikke er antaget af justitsministeren som benefi-
ceret forsvarer. Det foreslås, at reglerne om beskikkelse af
sådanne personer udbygges og placeres i et nyt stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5.
I konsekvens heraf foreslås det, at det gældende § 733, stk.
1, 3. pkt., ophæves.
Til nr. 5
Retsplejelovens § 733, stk. 1, indeholder regler om, hvem
der kan beskikkes som offentlig forsvarer.
§ 733, stk. 2, indeholder regler om, at retten i nærmere be-
stemte tilfælde kan nægte at beskikke den advokat, som sig-
tede ønsker som forsvarer.
Det foreslås at ændre de gældende regler om, hvornår retten
kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som
forsvarer, og at placere reglerne herom i § 735, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
I konsekvens heraf foreslås det at ophæve det gældende §
733, stk. 2.
I stedet for det ophævede § 733, stk. 2, foreslås det at ind-
sætte to nye stykker.
I stk. 2 foreslås, at i ankesager kan en advokat, der har været
beskikket til forsvarer under behandlingen i den foregående
instans, beskikkes til også at føre sagen for den overordnede
ret, såfremt advokaten er mødeberettiget for denne ret.
Forslaget indebærer, at når en forsvarer beskikkes i en sag,
der senere ankes, kan forsvareren også beskikkes i ankein-
stansen, forudsat at forsvareren er mødeberettiget for an-
keinstansen. Dette gælder både ved anke til landsretten og
ved anke til Højesteret.
Reglen er obligatorisk for advokaten, der således kun kan
afslå at modtage beskikkelse, i det omfang en beneficeret
forsvarer ville kunne afslå at modtage beskikkelse. Dette
gælder, uanset om den pågældende advokat er beneficeret.
Hvis den pågældende ikke er beneficeret, er reglen udtryk
for, at den pågældende ved at påtage sig hvervet som be-
skikket forsvarer har forpligtet sig til i givet fald også at
modtage beskikkelse i ankeinstansen, forudsat at den pågæl-
dende er mødeberettiget i ankeinstansen.
Reglen er ikke obligatorisk for retten, der således både af
egen drift og efter anmodning fra sigtede kan beskikke en
25
anden forsvarer i ankeinstansen end den, der har været be-
skikket for sigtede i foregående instans.
Det foreslåede stk. 2 svarer til, hvad der gælder, når der i
øvrigt beskikkes en advokat i medfør af retsplejeloven, jf. §
333, stk. 2.
Det foreslåede stk. 2 er endvidere for så vidt angår anke til
landsretten en videreførelse af reglen i § 735, stk. 2.
I stk. 3, 1. pkt., foreslås, at en advokat, der ikke er antaget af
justitsministeren, efter sigtedes anmodning kan beskikkes,
såfremt advokaten er mødeberettiget for den pågældende ret
og er villig til at lade sig beskikke.
Forslaget indebærer, at enhver mødeberettiget advokat kan
beskikkes til forsvarer, hvis sigtede ønsker det og advokaten
er villig til at lade sig beskikke.
Reglen er udtryk for, at kredsen af mulige offentlige forsva-
rere potentielt udvides til samtlige mødeberettigede advoka-
ter.
Ved siden heraf gælder der regler, som afhængig af omstæn-
dighederne i den enkelte sag kan udelukke en bestemt per-
son fra at blive beskikket som offentlig forsvarer, jf. § 734
(der ikke foreslås ændret) og § 735, stk. 3 (som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 7). Disse regler om udelukkelse fra at
blive beskikket gælder både for beneficerede forsvarere og
for advokater, der kan beskikkes til forsvarer i medfør af det
foreslåede stk. 3, 1. pkt.
Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., viderefører det gældende §
733, stk. 1, 3. pkt.
I stk. 3, 2. pkt., foreslås som noget nyt, at hvis sagen er be-
rammet eller forventes berammet i forbindelse med beskik-
kelsen, skal advokaten oplyse retten om ledige mødetids-
punkter.
Forslaget indebærer, at når sigtede i en sag, der allerede er
berammet eller står for at skulle berammes, efter det foreslå-
ede stk. 3, 1. pkt., anmoder om, at en advokat, der ikke er
beneficeret ved den pågældende ret, beskikkes til forsvarer,
skal advokaten oplyse retten om ledige tidspunkter, hvor ad-
vokaten kan møde i retten.
Hvis sagen ikke allerede er berammet, kan retten herefter
bl.a. på grundlag af advokatens oplysninger beskikke advo-
katen til forsvarer og beramme sagen i én arbejdsgang. Ret-
ten vil endvidere i påkommende tilfælde kunne vurdere, om
beskikkelse af den pågældende til forsvarer skal nægtes efter
det foreslåede § 735, stk. 3, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 7).
Hvis der er spørgsmål om at skifte forsvarer, kan retten lige-
ledes bl.a. på grundlag af advokatens oplysninger vurdere,
om beskikkelse af den pågældende til ny forsvarer skal næg-
tes efter det foreslåede § 736, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr.
8).
I de tilfælde, hvor det er advokaten selv, der over for retten
på sigtedes vegne anmoder om beskikkelse, skal advokaten
samtidig med anmodningen oplyse retten om ledige møde-
tidspunkter.
Hvis sigtede fremsætter anmodningen på anden måde, her-
under til en eventuel aktuelt beskikket forsvarer, til politiet,
til fængselsbestyreren (hvis sigtede er fængslet, jf. § 848,
stk. 2, § 916, stk. 2, og § 936, stk. 1, jf. § 916, stk. 2) eller
direkte til retten, vil retten skulle anmode advokaten om at
oplyse ledige mødetidspunkter. Retten kan fastsætte en frist
herfor. Fristen vil normalt kunne sættes til 3 arbejdsdage.
Hvis den advokat, som sigtede ønsker beskikket til forsva-
rer, i strid med det foreslåede stk. 3, 2. pkt., ikke oplyser ret-
ten om ledige tidspunkter, hvor advokaten kan møde i ret-
ten, skal retten ikke imødekomme sigtedes anmodning om
beskikkelse af den pågældende til forsvarer. Dette gælder,
både hvor advokaten selv har anmodet om beskikkelse, men
har undladt samtidig at oplyse ledige mødetidspunkter, og
hvor advokaten ikke inden den frist, retten har fastsat, har
oplyst ledige mødetidspunkter.
Det er i den forbindelse overladt til rettens skøn, om retten i
det enkelte tilfælde finder det mest hensigtsmæssigt, herun-
der med henblik på den mest smidige og effektive behand-
ling af sagen, at påminde advokaten om at oplyse ledige mø-
detidspunkter, før retten i givet fald nægter at imødekomme
sigtedes anmodning. Hvis retten vælger at påminde advoka-
ten, bør påmindelsen – hvad enten den er telefonisk eller
skriftlig – angive en frist, sådan at retten først efter fristens
udløb nægter at imødekomme sigtedes anmodning, hvis ad-
vokaten på det tidspunkt stadig ikke har oplyst ledige møde-
tidspunkter. Fristen i en sådan påmindelse kan være ganske
kort, eksempelvis 2 eller 3 timer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Retsplejelovens § 735, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at hverv
som beskikket forsvarer så vidt muligt bør fordeles mellem
de beneficerede forsvarere efter omgang. Hvis sigtede øn-
sker en bestemt forsvarer beskikket, som er villig til at påta-
ge sig hvervet, bør den pågældende i reglen beskikkes, for-
udsat at ingen lovlig hindring foreligger.
26
Det foreslås at nyaffatte denne bestemmelse, så den kun re-
gulerer fordelingen af sagerne mellem de beneficerede for-
svarere, når sigtede ikke har ønsket en bestemt forsvarer.
Det foreslås i tilknytning hertil at flytte reguleringen af sig-
tedes ønske om en bestemt forsvarer til § 735, stk. 2 (jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7).
Det foreslås med den nye formulering af bestemmelsen, at
sagerne ligesom i dag så vidt muligt skal fordeles mellem de
beneficerede forsvarere efter omgang, men som noget nyt
også under hensyn til de ledige mødetidspunkter, forsvarer-
ne har oplyst til retten.
Forslaget indebærer, at beneficerede forsvarere skal oplyse
ledige mødetidspunkter til retten, sådan at retten kan fordele
sagerne mellem de beneficerede forsvarere bl.a. under hen-
syn til de ledige mødetidspunkter.
Der vil navnlig være grund til at lægge stor vægt på de le-
dige mødetidspunkter, når sagen allerede er berammet eller
står for at skulle berammes.
Forslaget angår som nævnt tilfælde, hvor sigtede ikke har
ønsket nogen bestemt forsvarer.
Det er imidlertid hensigten – og en del af formålet med for-
slaget – at det kendskab, retten i kraft af den foreslåede ord-
ning vil få over ledige mødetidspunkter hos beneficerede
forsvarere, også skal kunne anvendes, når retten i medfør af
de foreslåede § 735, stk. 2 og 3 (lovforslagets § 1, nr. 7),
træffer afgørelse med hensyn til sigtedes anmodning om be-
skikkelse af en bestemt beneficeret forsvarer.
Selv om den foreslåede bestemmelse angår beskikkelse, er
det endvidere hensigten – og en del af formålet med forsla-
get – at den foreslåede ordning skal gøre det muligt at be-
ramme og herunder omberamme konkrete sager ud fra de le-
dige mødetidspunkter, som retten er bekendt med.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Retsplejelovens § 735, stk. 2, bestemmer, at i ankesager kan
landsrettens præsident beskikke den advokat til forsvarer,
der som beskikket forsvarer har udført sagen i 1. instans, så-
fremt advokaten er mødeberettiget ved landsretten.
Det foreslås at videreføre denne regel i det foreslåede § 733,
stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 5), i en mere generel form, som
også omfatter anke til Højesteret. Den gældende bestemmel-
se i § 735, stk. 2, foreslås derfor ophævet.
Det foreslås samtidig at indsætte regler i § 735, stk. 2-4, om
sigtedes angivelse af, hvem sigtede ønsker beskikket til for-
svarer, og om forhold, der udelukker, at en person kan be-
skikkes til forsvarer.
I stk. 2, 1. og 2. pkt., foreslås, at sigtede skal have lejlighed
til at angive, hvem sigtede ønsker som forsvarer, og at ret-
tens præsident kan fastsætte en frist herfor.
Med forslaget lovfæstes muligheden for, at retten (rettens
præsident) fastsætter en frist for, at sigtede angiver, hvem
sigtede ønsker beskikket til forsvarer. Fristen vil i alminde-
lighed kunne fastsættes til 5 hverdage.
Fristen vil skulle regnes fra sigtedes modtagelse af rettens
forespørgsel om beskikkelse af forsvarer, hvor fristen frem-
går. Rettens forespørgsel vil skulle anses for modtaget, når
den er kommet frem til sigtedes e-boks (forudsat at sigtede
ikke er fritaget for at modtage digital post) eller postadresse.
Hvis sigtede er fængslet, kan rettens forespørgsel dog ikke
anses for modtaget, før den er overgivet til sigtede. Det er en
forudsætning for, at fristen begynder at løbe, at forespørgs-
len er affattet på eller ledsaget af en oversættelse til et sprog,
som sigtede forstår.
Hvis sigtede ikke inden fristen angiver, hvem sigtede ønsker
beskikket til forsvarer, kan retten (rettens præsident) beskik-
ke en beneficeret forsvarer efter den almindelige regel i §
735, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6).
Hvis sigtede herefter senere anmoder om beskikkelse af en
anden forsvarer, skal anmodningen behandles efter de fore-
slåede regler om tilfælde, hvor sigtede har haft lejlighed til
at ønske en bestemt forsvarer, jf. § 736, stk. 1, nr. 4 (lovfor-
slagets § 1, nr. 8). Såfremt sigtedes anmodning om beskik-
kelse af ny forsvarer i medfør af disse regler imødekommes,
vil den foreslåede begrænsning med hensyn til vederlaget til
den nye forsvarer endvidere finde anvendelse, jf. § 741, stk.
2 (lovforslagets § 1, nr. 10).
Disse virkninger af sigtedes manglende angivelse inden fri-
sten af, hvem sigtede ønsker beskikket til forsvarer, vil dog
ikke indtræde, hvis sigtede har været forhindret i at overhol-
de fristen. Som eksempel kan nævnes, at sigtede ikke er ble-
vet bekendt med rettens forespørgsel om beskikkelse af for-
svarer, fordi sigtede har været indlagt på hospital eller har
været fængslet (hvis rettens forespørgsel ikke har været
sendt til sigtede i fængslet).
Disse virkninger vil heller ikke indtræde, hvis sigtede bevi-
seligt tidligere over for politiet, fængselsbestyreren (hvis
sigtede er fængslet, jf. § 848, stk. 2, § 916, stk. 2, og § 936,
stk. 1, jf. § 916, stk. 2) eller retten har angivet, hvem sigtede
ønsker beskikket til forsvarer, og dette ønske er blevet over-
27
set i forbindelse med rettens beskikkelse af forsvarer for sig-
tede.
Disse virkninger vil heller ikke indtræde, hvis retten har be-
skikket en forsvarer uden at have haft mulighed for at spør-
ge til sigtedes ønsker. Det vil f.eks. kunne forekomme, hvis
sigtede er fritaget for at modtage digital post og ikke har no-
gen fast bopæl, eller hvis sigtede er en udlænding, der hver-
ken har e-boks eller postadresse i Danmark.
I stk. 2, 3. pkt., foreslås, at når sigtede inden for fristen an-
moder om beskikkelse af en bestemt forsvarer, som er villig
til at lade sig beskikke, skal retten (rettens præsident) imø-
dekomme sigtedes ønske, medmindre andet følger af det
foreslåede stk. 3.
Det er herved en forudsætning, at den pågældende efter §
733 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4 og 5) kan be-
skikkes til forsvarer og ikke er udelukket fra at blive beskik-
ket efter § 734 (der ikke foreslås ændret).
Det foreslåede stk. 2 finder anvendelse, både når der første
gang skal beskikkes forsvarer for en sigtet, og når beskikkel-
sen af en tidligere forsvarer tilbagekaldes i medfør af den
foreslåede § 736 (lovforslagets § 1, nr. 8), og der derfor skal
beskikkes en ny forsvarer. Ved ombeskikkelse regulerer den
foreslåede § 736 således afbeskikkelse af den aktuelt beskik-
kede forsvarer, mens det foreslåede § 735, stk. 2, regulerer
beskikkelse af den nye forsvarer. Ved ombeskikkelse får §
735, stk. 2, derfor kun betydning, hvis betingelserne efter
den foreslåede § 736 for afbeskikkelse er opfyldt. Er betin-
gelserne for afbeskikkelse ikke opfyldt, skal den aktuelt be-
skikkede forsvarer fortsætte som forsvarer, og der opstår ik-
ke spørgsmål om beskikkelse af ny forsvarer. Det bemærkes
for fuldstændighedens skyld, at retten undtagelsesvis kan
beskikke flere offentlige forsvarere for sigtede, jf. § 738,
stk. 1, 2. pkt. (der ikke foreslås ændret).
Det foreslåede stk. 2 finder også anvendelse, når der i med-
før af § 730, stk. 3, 2. pkt. (der ikke foreslås ændret), skal
beskikkes en offentlig forsvarer for sigtede, fordi retten har
afvist en valgt forsvarer i medfør af § 730, stk. 3, 1. pkt.
(som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3).
I stk. 3 foreslås, at en person ikke kan beskikkes til forsva-
rer, hvis der er påviselig risiko for, at den pågældende vil
hindre eller modvirke sagens oplysning (nr. 1), eller den på-
gældendes medvirken væsentligt vil forsinke sagens behand-
ling (nr. 2).
Det foreslåede stk. 3 gælder både, når sigtede har ønsket en
bestemt forsvarer, og når sigtede ikke har ønsket en bestemt
forsvarer og retten derfor beskikker en beneficeret forsvarer
efter den almindelige regel i § 735, stk. 1 (som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 6).
Det foreslåede nr. 1 om påviselig risiko for, at den pågæl-
dende vil hindre eller modvirke sagens oplysning, er en
uændret videreførelse af det gældende § 733, stk. 2, 2. led,
og der er ikke tilsigtet nogen ændringer i anvendelsesområ-
det for denne regel.
Det foreslåede nr. 2 om, at den pågældendes medvirken væ-
sentligt vil forsinke sagens behandling, er en ændring af det
gældende § 733, stk. 2, 1. led, og det er hensigten, at den
foreslåede regel skal have et videre anvendelsesområde end
den gældende regel.
Det er således hensigten med det foreslåede § 735, stk. 3, nr.
2, at hensynet til sagsbehandlingstiden fremover skal vægtes
tungere i forhold til sigtedes frie forsvarervalg, end det er
tilfældet i dag.
Det forudsættes således, at en person som udgangspunkt ik-
ke kan beskikkes til forsvarer, hvis den pågældendes med-
virken forventes at medføre en forsinkelse på mere end 6
uger i sammenligning med, at en anden forsvarer beskikkes.
Det forudsættes endvidere, at i særligt prioriterede sager
(vvv-sager) kan en person ikke beskikkes til forsvarer, hvis
den pågældendes medvirken forventes at medføre en forsin-
kelse på mere end 3 uger i sammenligning med, at en anden
forsvarer beskikkes. Med hensyn til afgrænsningen af, hvad
der skal anses for en særligt prioriteret sag (vvv-sag), henvi-
ses til pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det forudsættes endvidere, at i tilfælde, hvor retten har fore-
slået et passende antal tidspunkter for hovedforhandlingen,
og den ønskede forsvarer ikke kan møde hverken på de tids-
punkter, retten har foreslået, eller på tidligere tidspunkter,
kan den pågældende som udgangspunkt ikke beskikkes til
forsvarer, hvis det forventes at medføre en forsinkelse på
mere end 4 uger i sammenligning med, at en anden beskik-
kes til forsvarer. I særligt prioriterede sager forudsættes det,
at den ønskede forsvarer i sådanne tilfælde ikke kan beskik-
kes, hvis det forventes at medføre en forsinkelse på mere
end 2 uger i sammenligning med, at en anden beskikkes til
forsvarer.
Det er hensigten, at 6-ugers-grænsen og 4-ugers-grænsen
skal være et fast udgangspunkt, der kun kan fraviges, hvis
sagen forventes at være så langvarig, at en forsinkelse på
mere end 6 uger eller 4 uger relativt set må anses for mindre
væsentlig. Som eksempel kan nævnes en sag, hvor hoved-
forhandlingen i bedste fald først forventes at kunne være af-
sluttet 12 måneder efter fastsættelsen af tidspunktet for ho-
vedforhandlingen. I en sådan sag må en forsinkelse på f.eks.
2 måneder anses for mindre væsentlig.
28
Det er endvidere hensigten, at 3-ugers-grænsen og 2-ugers-
grænsen i særligt prioriterede sager skal anvendes strikt, når
§ 735, stk. 3, nr. 2, anvendes direkte, dvs. når det skal vur-
deres, om en indtrædende forsvarers medvirken væsentligt
vil forsinke sagens behandling. Derimod er det hensigten, at
der skal anlægges en helhedsvurdering, hvor andre omstæn-
digheder også inddrages, når § 735, stk. 3, nr. 2, anvendes i
medfør af det foreslåede § 736, stk. 1, nr. 2 (som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 8), dvs. når det skal vurderes, om en
allerede beskikket forsvarers fortsatte medvirken væsentligt
vil forsinke sagens behandling. Der henvises herom til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.
Det er således hensigten, at når der i forbindelse med, at sig-
tede ønsker en bestemt forsvarer beskikket, skal foretages en
afvejning mellem sigtedes frie forsvarervalg og hensynet til
sagsbehandlingstiden, skal der fremover alene lægges vægt
på en forventet forlængelse af sagsbehandlingstiden og på,
om sagen er særligt prioriteret. I særligt prioriterede sager
skal der alene lægges vægt på den forventede absolutte for-
længelse af sagsbehandlingstiden. I andre sager er dette også
et klart udgangspunkt, men der vil dog efter omstændighe-
derne også kunne lægges vægt på den forventede forlængel-
se af sagsbehandlingstiden relativt set.
Andre omstændigheder, som efter gældende ret kan indgå i
denne vurdering, skal således fremover ikke indgå særskilt i
afvejningen. Dette skal ses i sammenhæng med, at hensynet
til forurettede og andre vidner indirekte varetages gennem
forudsætningen om, at den maksimalt acceptable forsinkelse
er kortere i særligt prioriterede sager. Det skal endvidere ses
i sammenhæng med, at lovgivningsmagten ved at vedtage
lovforslaget forudsætningsvis fastsætter, hvordan afvejnin-
gen mellem eksempelvis hensyn til en tidligere klientrelati-
on (i en anden sag) eller særlig ekspertise hos forsvareren
generelt skal foretages over for eksempelvis hensyn til med-
sigtede, varetægtsfængslede eller sigtede under 18 år. Det
skal på ny fremhæves, at dette gælder, når afvejningen fore-
tages i forhold til en indtrædende forsvarer. Når afvejningen
angår, om den aktuelt beskikkede forsvarer mod sigtedes
ønske skal udskiftes, opstilles der ikke med lovforslaget en
tilsvarende simpel og generel afvejningsregel, og der vil i
sådanne tilfælde fortsat skulle foretages en helhedsvurdering
i den konkrete sag, jf. ovenfor og bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 8.
Endvidere skal det fremhæves, at det med lovforslaget fasts-
lås, at hensynet til en effektiv retshåndhævelse og til god
ressourceudnyttelse i sig selv taler for, at straffesager be-
handles så hurtigt, som en rimelig hensyntagen til en for-
svarlig behandling af sagen muliggør.
Dette generelle hensyn er således indgået ved udformningen
af de beskrevne forudsætninger om de maksimalt acceptable
forsinkelser som følge af sigtedes valg af forsvarer.
Endelig bemærkes, at det i et vist omfang vil bero på rettens
skøn, hvor meget sagsbehandlingstiden vil blive forlænget
ved at beskikke den forsvarer, som sigtede ønsker, i sam-
menligning med, at en anden beskikkes til forsvarer. Den
forventede forlængelse af sagsbehandlingstiden vil ikke altid
kunne beregnes præcist på det tidspunkt, hvor beskikkelsen
sker, og retten vil derfor skulle skønne herover. Retten vil i
praksis også være overladt et vist skøn med hensyn til, hvad
der kan anses som et passende antal foreslåede tidspunkter
for hovedforhandlingen, og dermed om de korte eller de lan-
ge frister skal anvendes (2 eller 4 uger over for 3 eller 6
uger). Selv om retten qua lovforslagets forudsætninger er
bundet af faste afvejningsregler, vil rettens afgørelse samlet
set dermed alligevel kunne indeholde et element af skøn.
For så vidt angår ankesager er det hensigten, at de anførte
forudsætninger vedrørende den maksimalt acceptable forsin-
kelse mv. ikke skal anvendes, når sigtede ved ankesagens
begyndelse anmoder om beskikkelse af den forsvarer, der
senest var beskikket under sagens behandling i den foregå-
ende instans. Det vil således ikke være en betingelse for ved
ankesagens begyndelse at kunne få beskikket denne forsva-
rer, at forsvarerens medvirken ikke medfører en forsinkelse,
som overstiger de beskrevne tidsgrænser. Selv om forsvare-
ren formelt set nybeskikkes under anken, er det således hen-
sigten, at vurderingen af, om medvirken af den forsvarer,
der senest var beskikket i den foregående instans, væsentligt
vil forsinke sagen, skal ske på samme måde som ved tilba-
gekaldelse af en beskikkelse i medfør det foreslåede § 736,
stk. 1, nr. 2, jf. § 735, stk. 3, nr. 2. Der henvises herom til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8. Derimod er det
hensigten, at de ovenfor beskrevne tidsgrænser mv. skal an-
vendes, når det skal vurderes, om beskikkelse af en anden
forsvarer end den, der senest var beskikket i den foregående
instans, væsentligt vil forsinke sagen i sammenligning med,
at en anden beskikkes (dvs. i sammenligning med beskikkel-
se af enten en tredje forsvarer eller den forsvarer, der senest
var beskikket i den foregående instans).
Årsagen til, at den ønskede forsvarers medvirken væsentligt
vil forsinke sagens behandling, er uden betydning. En for-
svarers beskikkelse vil således under i øvrigt tilsvarende
omstændigheder kunne nægtes, uanset om forsinkelsen skyl-
des, at forsvareren er optaget af andre sager på de relevante
dage, eller at forsvareren har lovligt forfald.
Den foreslåede bestemmelse og de anførte forudsætninger
gælder også i sager med flere tiltalte og flere forsvarere. I
sådanne tilfælde vil det i et vist omfang bero på et skøn,
hvilken eller hvilke af flere forsvarere der vil være den pri-
mære årsag til en væsentlig forsinkelse, og hvis beskikkelse
derfor i givet fald skal nægtes. Som i sager med én forsvarer
er spørgsmålet, om forsvareren objektivt set er årsag til for-
sinkelsen, ikke om der er noget at bebrejde forsvareren.
29
I betragtning af tilfældenes forskellighed bl.a. med hensyn
til antallet af involverede forsvarere og hovedforhandlingens
længde og de tænkelige konstellationer af, hvordan forsva-
rernes kalendere konkret spiller sammen, er det vanskeligt at
give nærmere anvisninger, der er generelt dækkende. For at
illustrere den tankegang, som retten bør benytte, kan dog
nævnes et eksempel.
Hvis der skal beskikkes to forsvarere, og de sigtede har an-
givet ønsker om beskikkelse af to bestemte forsvarere, er der
principielt tre muligheder: (1) De ønskede forsvarere be-
skikkes. (2) Én af de ønskede forsvarere beskikkes. (3) In-
gen af de ønskede forsvarere beskikkes.
Mulighed (1) bør foretrækkes, medmindre den vil medføre
en væsentlig forsinkelse sammenlignet med mulighed (2) el-
ler (3). Tilsvarende bør mulighed (2) foretrækkes fremfor
mulighed (3), medmindre mulighed (2) vil medføre en væ-
sentlig forsinkelse sammenlignet med mulighed (3).
Er det herefter mulighed (2) der skal anvendes, bør en for-
svarers beskikkelse nægtes, hvis dennes medvirken vil med-
føre en væsentlig forsinkelse i sammenligning med, at den
anden forsvarer beskikkes. Er der ikke væsentlig forskel på
den forventede sagsbehandlingstid med den ene eller den
anden forsvarer, må retten efter et samlet skøn beslutte, hvil-
ken forsvarers beskikkelse der skal nægtes. I dette skøn vil
bl.a. kunne indgå bestående klientrelationer og omfanget af
de forhold i sagen, de respektive sigtede er tiltalt for (hvis
der er forskel). Det vil principielt kunne forekomme, at der
efter et sådant samlet skøn ikke er afgørende grunde til at
beskikke den ene forsvarer fremfor at beskikke den anden
forsvarer. I sådanne tilfælde bør retten ikke desto mindre be-
slutte at beskikke én af forsvarerne.
I sager med mere end to forsvarere bør sigtedes anmodnin-
ger om beskikkelse af bestemte forsvarere imødekommes,
medmindre det vil medføre en væsentlig forsinkelse i sam-
menligning med, at en eller flere sigtedes ønsker ikke imø-
dekommes. Ved beslutningen om, hvilken eller hvilke for-
svarere der skal beskikkes, bør vælges en løsning, som med-
fører en væsentligt kortere sagsbehandlingstid end alternati-
verne, og hvis flere alternative løsninger ikke vil medføre
væsentligt forskellig sagsbehandlingstid, bør vælges den
løsning, der medfører færrest afvigelser fra de ønsker om
forsvarer, de sigtede har angivet.
Ved vurderingen af, om en forventet forskel i sagsbehand-
lingstiden er væsentlig, skal retten anvende de tidsgrænser,
der er anført ovenfor (3 uger og 2 uger i særligt prioriterede
sager og som udgangspunkt 6 uger og 4 uger i andre sager).
Det foreslåede stk. 3 skal anvendes af retten af egen drift.
Anvendelsen af reglerne er således ikke afhængig af, om de
påberåbes af en part. Der er dog ikke noget til hinder for, at
anklagemyndigheden eller en medsigtet anmoder retten om
at nægte at beskikke en forsvarer efter det foreslåede stk. 3.
Sigtede kan også selv anmode om, at beskikkelse nægtes i
medfør af stk. 3, hvilket kan være relevant, når sigtede ikke
har ønsket en bestemt forsvarer og retten derfor beskikker
en beneficeret advokat efter den almindelige regel i § 735,
stk. 1 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6).
I stk. 4 foreslås, at afgørelser efter stk. 3 efter anmodning
skal træffes af retten ved kendelse.
Forslaget indebærer, at både sigtede og anklagemyndighe-
den (og eventuelle medsigtede) kan forlange, at afgørelse
om, hvorvidt sigtedes anmodning om beskikkelse af en be-
stemt forsvarer skal nægtes imødekommet i medfør af det
foreslåede stk. 3, træffes af retten ved kendelse.
Der er ikke noget til hinder for, at afgørelsen også uden en
sådan anmodning fra en part træffes af retten ved kendelse.
Hvis en part ikke anmoder om, at afgørelsen træffes af ret-
ten ved kendelse, kan afgørelsen imidlertid træffes ved be-
slutning af rettens præsident.
For så vidt angår sager, der verserer i byretten, bemærkes, at
hvis den pågældende straffesag på det tidspunkt, hvor
spørgsmålet opstår, endnu ikke er fordelt til en dommer, er
der ikke noget til hinder for, at rettens præsident efter de al-
mindelige regler i § 12, stk. 1, 2. pkt., foreløbigt fordeler
sagen til sig selv og derefter selv afsiger kendelse om, hvor-
vidt sigtedes anmodning om beskikkelse af en bestemt for-
svarer skal nægtes imødekommet i medfør af det foreslåede
§ 735, stk. 3.
Det foreslåede stk. 4 er en ændring i forhold til det gældende
§ 733, stk. 2 (der foreslås ændret og placeret som § 735, stk.
3), idet afgørelser efter det gældende § 733, stk. 2, skal træf-
fes ved kendelse, uanset om en part anmoder om det.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Retsplejelovens § 736 indeholder regler om tilbagekaldelse
af en beskikkelse til forsvarer.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen.
I stk. 1 foreslås, at beskikkelse til forsvarer kan tilbagekal-
des i nærmere angivne tilfælde.
30
I nr. 1 foreslås, at beskikkelsen kan tilbagekaldes, når den
pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at kun-
ne beskikkes efter § 733 (som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 4 og 5) og § 734 (der ikke foreslås ændret).
Hermed lovfæstes, at hvis en beskikket forsvarer ikke læn-
gere er beneficeret og heller ikke er advokat med møderet
for den pågældende ret, jf. § 733, kan beskikkelsen tilbage-
kaldes. Det må antages, at denne mulighed for tilbagekaldel-
se af en beskikkelse også gælder i dag, selv om der ikke fin-
des en udtrykkelig lovregel herom.
Endvidere fastsættes det, at hvis der i forhold til en beskik-
ket forsvarer opstår forhold, som udelukker beskikkelse ef-
ter § 734, kan beskikkelsen tilbagekaldes. Denne mulighed
for tilbagekaldelse af en beskikkelse gælder også i dag, jf.
det gældende § 736, stk. 1, 1. led, om tilbagekaldelse, når
det findes nødvendigt i forsvarets interesse.
I nr. 2 foreslås, at beskikkelsen kan tilbagekaldes, hvis be-
tingelserne efter det foreslåede § 735, stk. 3 (lovforslagets §
1, nr. 7), kommer til at foreligge.
Denne mulighed for tilbagekaldelse af en beskikkelse svarer
til, hvad der er fastsat i det gældende § 736, stk. 2, om tilba-
gekaldelse af beskikkelsen, hvis betingelserne efter det gæl-
dende § 733, stk. 2, for at nægte at beskikke den pågældende
kommer til at foreligge.
Det foreslåede § 735, stk. 3, nr. 1, om påviselig risiko for, at
den pågældende vil hindre eller modvirke sagens oplysning,
er en uændret videreførelse af det gældende § 733, stk. 2, 2.
led. Den foreslåede mulighed for at tilbagekalde beskikkel-
sen, hvis denne betingelse kommer til at foreligge, er der-
med også en uændret videreførelse af gældende ret.
Det foreslåede § 735, stk. 3, nr. 2, om, at den pågældendes
medvirken væsentligt vil forsinke sagens behandling, er en
ændring i forhold til det gældende § 733, stk. 2, 1. led, hvor
det som nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 7, er hensigten, at hensynet til sagsbehandlings-
tiden fremover skal vægtes tungere i forhold til sigtedes frie
forsvarervalg, end det er tilfældet i dag.
Når der er spørgsmål om, hvorvidt beskikkelse af den for-
svarer, som sigtede har ønsket, skal nægtes på grund af den
forsinkelse af sagen, det vil føre til, jf. det foreslåede § 735,
stk. 3, nr. 2, er lovforslaget således udtryk for en stramning i
forhold til gældende ret, jf. nærmere bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 7.
Når der er spørgsmål om, hvorvidt beskikkelsen af en for-
svarer mod sigtedes ønske skal tilbagekaldes på grund af
den forsinkelse af sagen, det vil føre til, at den aktuelt be-
skikkede forsvarer fortsætter, jf. det foreslåede § 736, stk. 1,
nr. 2, jf. § 735, stk. 3, nr. 2, er der ligeledes tilsigtet en
stramning i forhold til den gældende praksis.
Der vil ligesom i dag skulle foretages en samlet vurdering,
hvori der ud over det bestående klientforhold og forsvare-
rens arbejde i sagen indtil nu bl.a. indgår sagens karakter,
hensynet til medsigtede, forurettede og andre vidner i sagen,
hensyn til varetægtsfængslede og hensyn til sigtede under 18
år. Imidlertid bør hensynet til sagsbehandlingstiden fremo-
ver vægtes tungere i den samlede afvejning.
Fremover vil der i forbindelse med, at tidspunktet for hoved-
forhandlingen skal fastsættes, i almindelighed være mulig-
hed for mod sigtedes ønske at beskikke en ny forsvarer, hvis
den nye forsvarers medvirken forventes at forkorte sagsbe-
handlingstiden i væsentlig grad. Dette gælder også i ankesa-
ger. Ved vurderingen heraf skal der bl.a. ses på forholdet
mellem den forventede sagsbehandlingstid med den eksi-
sterende forsvarer og med en ny forsvarer. Både derfor, og
fordi der som nævnt også indgår en række andre hensyn i
den samlede afvejning, kan det ligesom i dag ikke angives,
præcis hvor lang en forkortelse af sagsbehandlingstiden skal
være, før der kan beskikkes en ny forsvarer for sigtede.
Visse udgangspunkter kan dog gives. Hvis sagsbehandlings-
tiden fra berammelsestidspunktet til hovedforhandlingens
afslutning kan forventes forkortet fra eksempelvis 3 måne-
der til 1 måned, er der tale om en så væsentlig tidsgevinst
både absolut og relativt, at beskikkelse af ny forsvarer bør
ske alene af den grund. I en sådan situation bør beskikkelse
af ny forsvarer således ske, selv om der f.eks. er tale om en
ankesag, hvor sigtede har ønsket samme forsvarer som i fo-
regående instans, eller sigtede har haft den pågældende som
forsvarer i tidligere sager. Og det anførte vil gælde, selv om
der ikke i sagen er særlige hensyn til medsigtede, vidner mv.
Hvis sagsbehandlingstiden fra berammelsestidspunktet til
hovedforhandlingens afslutning derimod kan forventes for-
kortet fra eksempelvis 9 måneder til 7 måneder, vil den tids-
mæssige forkortelse af sagsbehandlingstiden ikke i sig selv
kunne begrunde, at der mod sigtedes ønske beskikkes en ny
forsvarer. Hvis der i sagen er tungtvejende hensyn til eksem-
pelvis medsigtede, varetægtsfængslede, sigtede under 18 år
eller vidner, vil der imidlertid også i et sådant tilfælde kunne
beskikkes en ny forsvarer mod sigtedes ønske. Dette gælder
i særdeleshed i særligt prioriterede sager (vvv-sager). Med
hensyn til afgrænsningen af, hvad der skal anses for en sær-
ligt prioriteret sag (vvv-sag), henvises til pkt. 2.1.3.5 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
De anførte udgangspunkter gælder også i tilfælde, hvor der
helt eller delvis sker omberammelse af hovedforhandlingen,
herunder hvor hovedforhandlingen forlænges med en eller
flere yderligere dage. Sagsbehandlingstiden fra omberam-
31
melsen til hovedforhandlingens afslutning med den aktuelt
beskikkede forsvarer vil i sådanne tilfælde skulle sammen-
lignes med den tilsvarende sagsbehandlingstid med en ny
forsvarer.
Årsagen til, at den aktuelt beskikkede forsvarers medvirken
væsentligt vil forsinke sagens behandling, er uden betyd-
ning. En forsvarers beskikkelse vil således under i øvrigt til-
svarende omstændigheder kunne tilbagekaldes, uanset om
forsinkelsen skyldes, at forsvareren er optaget af andre sager
på de relevante dage, eller at forsvareren har lovligt forfald.
Dette gælder også, hvis forsvareren får lovligt forfald, efter
at hovedforhandlingen er berammet eller begyndt. Hvis sag-
en kan afsluttes væsentligt hurtigere med en ny forsvarer, vil
der også i sådanne tilfælde kunne ske ombeskikkelse efter
de retningslinjer, der er beskrevet ovenfor.
Ombeskikkelse kan også ske i sager med flere tiltalte og fle-
re forsvarere. I sådanne tilfælde vil det i et vist omfang bero
på et skøn, hvilken eller hvilke af flere forsvarere der er den
primære årsag til en væsentlig forsinkelse, og hvis beskik-
kelse derfor i givet fald kan tilbagekaldes. Som i sager med
én forsvarer er spørgsmålet, om forsvareren objektivt set er
årsag til forsinkelsen, ikke om der er noget at bebrejde for-
svareren.
I betragtning af tilfældenes forskellighed bl.a. med hensyn
til antallet af involverede forsvarere og hovedforhandlingens
længde og de tænkelige konstellationer af, hvordan forsva-
rernes kalendere konkret spiller sammen, er det vanskeligt at
give nærmere anvisninger, der er generelt dækkende. For at
illustrere den tankegang, som retten bør benytte, kan dog
nævnes et eksempel.
Hvis der er berammet en hovedforhandling af to dages va-
righed med to forsvarere, og en af forsvarerne får lovligt
forfald kort før hovedforhandlingen, er der principielt fire
muligheder: (1) Hovedforhandlingen gennemføres som
planlagt med en ny forsvarer. (2) Hovedforhandlingen om-
berammes til et senere tidspunkt med de samme forsvarere.
(3) Hovedforhandlingen omberammes til et senere tidspunkt
med udskiftning af en af forsvarerne. (4) Hovedforhandlin-
gen omberammes til et senere tidspunkt med udskiftning af
begge forsvarere.
Medmindre en af de tre muligheder (2)-(4) kun vil medføre
en uvæsentlig forsinkelse, bør mulighed (1) foretrækkes,
hvis den kan lade sig gøre. Det forudsætter, at retten kan fin-
de en forsvarer, der kan give møde til den berammede ho-
vedforhandling, og at den pågældende efter rettens skøn på
forsvarlig vis vil kunne varetage sigtedes forsvar efter at væ-
re trådt til med kort varsel. Det bemærkes, at retten kan på-
lægge en beneficeret forsvarer, der ikke er lovligt forhindret,
at påtage sig hvervet. Retten kan i en sådan situation også
beskikke en mødeberettiget advokat, der ikke er beneficeret,
men som er villig til at lade sig beskikke, jf. retsplejelovens
§ 733, stk. 1, 2. pkt. (der ikke foreslås ændret).
Kan mulighed (1) ikke lade sig gøre, eller vil en af de andre
muligheder kun medføre en uvæsentlig forsinkelse, bør mu-
lighed (2) foretrækkes, medmindre den vil medføre en væ-
sentlig forsinkelse sammenlignet med mulighed (3) eller (4).
Tilsvarende bør mulighed (3) foretrækkes fremfor mulighed
(4), medmindre mulighed (3) vil medføre en væsentlig for-
sinkelse sammenlignet med mulighed (4).
Er det herefter mulighed (3) der skal anvendes, bør en for-
svarers beskikkelse tilbagekaldes, hvis dennes medvirken vil
medføre en væsentlig forsinkelse i sammenligning med, at
den anden forsvarers beskikkelse tilbagekaldes. Dette gæl-
der, uanset hvilken af forsvarerne der havde lovligt forfald
ved den berammede hovedforhandling og dermed er årsagen
til, at hovedforhandlingen skal omberammes. Er der ikke
væsentlig forskel på den forventede sagsbehandlingstid med
den ene eller den anden forsvarer, må retten efter et samlet
skøn beslutte, hvilken forsvarers beskikkelse der skal tilba-
gekaldes. I dette skøn vil bl.a. kunne indgå, hvilken af for-
svarerne der var årsag til omberammelsen, bestående klien-
trelationer og omfanget af de forhold i sagen, de respektive
sigtede er tiltalt for (hvis der er forskel). Det vil principielt
kunne forekomme, at der efter et sådant samlet skøn ikke er
afgørende grunde til at ombeskikke den ene forsvarer frem-
for at ombeskikke den anden forsvarer. I sådanne tilfælde
bør retten ikke desto mindre beslutte at tilbagekalde én af
forsvarernes beskikkelse.
I sager med mere end to forsvarere bør rettens beslutninger
om eventuel omberammelse eller ombeskikkelse baseres på
tilsvarende hensyn. En berammet hovedforhandling bør så
vidt muligt gennemføres, medmindre omberammelse ikke
vil medføre en væsentlig forsinkelse. Ved beslutningen om,
hvilken eller hvilke forsvareres beskikkelse der skal tilbage-
kaldes, bør vælges en løsning, som medfører en væsentligt
kortere sagsbehandlingstid end alternativerne, og hvis flere
alternative løsninger ikke vil medføre væsentligt forskellig
sagsbehandlingstid, bør vælges den løsning, der medfører
færrest ombeskikkelser.
I nr. 3 foreslås, at beskikkelsen kan tilbagekaldes, når sigte-
de anmoder om beskikkelse af ny forsvarer og ikke tidligere
har haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer.
En sådan mulighed for tilbagekaldelse af en beskikkelse
fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler om beskik-
kelse af offentlig forsvarer, men det forekommer i praksis,
at retten tilbagekalder en beskikkelse og beskikker en ny
forsvarer, alene fordi sigtede ønsker en anden forsvarer.
Sigtede vil have haft lejlighed til at anmode om en bestemt
forsvarer, når retten som beskrevet i bemærkningerne til
32
lovforslagets § 1, nr. 7, vedrørende de foreslåede § 735, stk.
2, 1. og 2. pkt., har anmodet sigtede om inden for en frist at
angive, hvis sigtede ønsker en bestemt forsvarer beskikket.
Hvis sigtede ikke inden fristen angav, hvem sigtede ønskede
beskikket til forsvarer, og retten derfor beskikkede en bene-
ficeret forsvarer efter den almindelige regel i § 735, stk. 1
(som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6), gælder det fore-
slåede nr. 3 således ikke.
Det foreslåede nr. 3 gælder imidlertid, hvis sigtede var for-
hindret i at overholde fristen for at angive, hvem sigtede øn-
sker beskikket til forsvarer, eller hvis sigtede beviseligt tidli-
gere over for politiet, fængselsbestyreren eller retten havde
angivet, hvem sigtede ønskede beskikket til forsvarer, og
dette ønske blev overset i forbindelse med rettens beskikkel-
se af forsvarer for sigtede.
Det foreslåede nr. 3 gælder også, hvis retten har beskikket
en forsvarer uden at have haft mulighed for at spørge til sig-
tedes ønsker.
Det foreslåede nr. 3 skal forstås på den måde, at når sigtede
ikke tidligere har haft lejlighed til at ønske en bestemt for-
svarer, kan sigtedes anmodning om beskikkelse af en ny for-
svarer imødekommes, når de almindelige betingelser for at
beskikke den nye forsvarer er opfyldt, jf. §§ 733-735 (som
ændret ved lovforslagets § 1, nr. 4-7). Det vil således bl.a.
også være en betingelse, at den nye forsvarers medvirken –
sammenlignet med, at den aktuelt beskikkede forsvarer fort-
sætter – ikke væsentligt vil forsinke sagens behandling, jf.
det foreslåede § 735, stk. 3, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 7),
og bemærkningerne hertil.
I nr. 4 foreslås, at beskikkelsen kan tilbagekaldes, når sigte-
de anmoder om beskikkelse af ny forsvarer og dennes med-
virken ikke vil forsinke sagens behandling.
En sådan mulighed for tilbagekaldelse af en beskikkelse
fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler om beskik-
kelse af offentlig forsvarer, men det forekommer i praksis,
at retten tilbagekalder en beskikkelse og beskikker en ny
forsvarer, alene fordi sigtede ønsker en anden forsvarer.
Det foreslåede nr. 4 er væsentligt snævrere end det foreslåe-
de nr. 3, fordi det efter nr. 4 er en ufravigelig betingelse, at
den nye forsvarers medvirken ikke vil forsinke sagens be-
handling.
Det foreslåede nr. 4 vil derfor kun have betydning i tilfælde,
hvor sigtede tidligere har haft lejlighed til at ønske en be-
stemt forsvarer. Hvis sigtede ikke tidligere har haft lejlighed
til at ønske en bestemt forsvarer, vil sigtede nemlig have en
videre adgang til at anmode om ombeskikkelse efter det
foreslåede nr. 3, sådan at det ikke er relevant at overveje at
anvende nr. 4.
Det er som nævnt en ufravigelig betingelse for at imøde-
komme sigtedes anmodning om beskikkelse af en ny forsva-
rer i medfør af det foreslåede nr. 4, at den nye forsvarers
medvirken ikke vil forsinke sagens behandling.
I de tilfælde, hvor sagen er berammet til hovedforhandling,
betyder det, at sigtedes anmodning om beskikkelse af ny
forsvarer ikke kan imødekommes, hvis det vil medføre, at
en berammet hovedforhandling udsættes.
Heri ligger, at der kun kan ske ombeskikkelse i medfør af
det foreslåede nr. 4, hvis den nye forsvarer kan give møde til
den berammede hovedforhandling, eller hvis der er mulig-
hed for med den nye forsvarer helt eller delvis at omberam-
me sagen, sådan at sagen slutter tidligere.
Det er hensigten, at udelukkelsen af forsinkelse skal være
absolut, og at blot én dags forsinkelse betyder, at ombeskik-
kelse i medfør af det foreslåede nr. 4 ikke kan ske.
I de tilfælde, hvor sagen ikke er berammet til hovedforhand-
ling og heller ikke står for at skulle berammes, vil det imid-
lertid i et vist omfang bero på et skøn, om sagsbehandlings-
tiden må forventes at blive længere med den nye forsvarer
end med den aktuelt beskikkede forsvarer. Selv om retten
med den foreslåede lovbestemmelse er bundet af, at enhver
forsinkelse af sagens behandling udelukker ombeskikkelse i
medfør af det foreslåede nr. 4, vil rettens afgørelse i tilfælde,
hvor sagen ikke er berammet til hovedforhandling og heller
ikke står for at skulle berammes, samlet set dermed alligevel
indeholde et element af skøn.
Samlet set indskrænker de foreslåede nr. 3 og 4 sigtedes mu-
ligheder for at skifte forsvarer sammenlignet med den eksi-
sterende praksis.
I nr. 5 foreslås, at beskikkelsen kan tilbagekaldes, når sigte-
de anmoder herom og selv har sørget for sit forsvar uden ud-
gift for det offentlige, og uden at sagens behandling forsin-
kes.
Denne mulighed for at tilbagekalde en beskikkelse svarer til
den gældende regel i § 736, stk. 1, 2. led.
Betingelsen om, at sigtede selv skal have sørget for sit for-
svar uden udgift for det offentlige er en uændret videreførel-
se i forhold til den gældende regel.
Betingelsen om, at sagens behandling ikke må forsinkes,
svarer til betingelsen om, at sagen ikke må forhales, i den
33
gældende regel. Det gældende § 736, stk. 1, 2. led, anvendes
så sjældent i praksis, at det ikke kan siges med sikkerhed,
om ændringen fra ”forhaling” til ”forsinkelse” indskrænker
sigtedes mulighed for at skifte forsvarer, men det er muligt,
at der er tale om en indskrænkning.
Det foreslåede nr. 5 skal forstås på den måde, at enhver for-
sinkelse udelukker ombeskikkelse i medfør af denne regel.
Der kan herom henvises til bemærkningerne ovenfor til det
foreslåede nr. 4 om den tilsvarende betingelse efter denne
regel.
Med det foreslåede stk. 1 videreføres den gældende regel
om tilbagekaldelse, når det findes nødvendigt i forsvarets in-
teresse, jf. retsplejelovens § 736, stk. 1, 1. led, ikke som en
generel lovregel. Den gældende generelle regel erstattes i
det væsentlige af de foreslåede nr. 1, 3 og 4, som samlet set
indskrænker sigtedes mulighed for at skifte forsvarer i for-
hold til gældende praksis.
Der vil imidlertid kunne være tilfælde, hvor en beskikkelse
bør kunne tilbagekaldes, selv om det ikke fremgår udtrykke-
ligt af nogen af de foreslåede numre i stk. 1. Det er med den
foreslåede affattelse af stk. 1 ikke hensigten at afskære tilba-
gekaldelse af en beskikkelse i sådanne tilfælde.
Som eksempel kan nævnes, at forsvaret af tiltalte har været
så mangelfuldt, at det er nødvendigt at afbeskikke forsvare-
ren for – som led i en retfærdig rettergang – at sikre tiltalte
et effektivt forsvar (jf. som eksempel UfR 2016.2425 H).
Som et andet eksempel kan nævnes, at den beskikkede for-
svarer af tilstrækkeligt tvingende grunde anmoder om frita-
gelse for hvervet som beskikket forsvarer for den sigtede (jf.
som eksempel i en civil sag UfR 2003.2451 Ø).
I sådanne tilfælde kan retten af egen drift tilbagekalde be-
skikkelsen af en forsvarer.
Også de foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, kan anvendes af retten
af egen drift. Anvendelsen af disse regler er således ikke af-
hængig af, om de påberåbes af en part. Der er dog ikke no-
get til hinder for, at anklagemyndigheden eller en medsigtet
anmoder retten om at tilbagekalde beskikkelsen af en for-
svarer efter de foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2. Sigtede kan også
selv anmode retten om at tilbagekalde beskikkelsen af en
forsvarer efter de foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2. Sigtede kan
for det første have interesse heri, hvis betingelserne for til-
bagekaldelse efter stk. 1, nr. 3-5, ikke er opfyldt. Sigtede
kan for det andet have interesse heri, hvis alternativet er en
tilbagekaldelse i medfør af stk. 1, nr. 4, hvor den nye forsva-
rer ikke vil modtage betaling for merarbejde, som skyldes
forsvarerskiftet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 (forslag til rets-
plejelovens § 741, stk. 2). Denne begrænsning i den nye for-
svarers vederlag gælder nemlig ikke, hvis tilbagekaldelse af
den tidligere forsvarers beskikkelse sker efter stk. 1, nr. 1 og
2.
De foreslåede stk. 1, nr. 3-5, kan derimod kun anvendes ef-
ter anmodning fra sigtede.
I stk. 2 foreslås, at afgørelser efter stk. 1, nr. 2, efter anmod-
ning skal træffes af retten ved kendelse.
Forslaget indebærer, at både sigtede og anklagemyndighe-
den (og eventuelle medsigtede) kan forlange, at afgørelse
om, hvorvidt en beskikkelse skal tilbagekaldes, fordi betin-
gelserne efter det foreslåede § 735, stk. 3, for at nægte at be-
skikke den pågældende er kommet til at foreligge, træffes
ved kendelse.
Der er ikke noget til hinder for, at en sådan afgørelse også
uden en sådan anmodning fra en part træffes af retten ved
kendelse.
Hvis en part ikke fremsætter begæring om, at afgørelsen
skal træffes af retten ved kendelse, kan afgørelsen imidlertid
træffes ved beslutning af rettens præsident.
For så vidt angår sager, der verserer i byretten, bemærkes, at
hvis den pågældende straffesag på det tidspunkt, hvor
spørgsmålet opstår, endnu ikke er fordelt til en dommer, er
der ikke noget til hinder for, at rettens præsident efter de al-
mindelige regler i § 12, stk. 1, 2. pkt., foreløbigt fordeler
sagen til sig selv og derefter selv afsiger kendelse om
spørgsmålet.
Det foreslåede stk. 2 er en ændring i forhold til det gældende
§ 736, stk. 2 (der foreslås videreført som § 736, stk. 1, nr. 2),
idet afgørelser efter det gældende § 736, stk. 2, skal træffes
ved kendelse, uanset om en part anmoder om det.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Retsplejelovens § 737, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at rettens
afgørelse i medfør af § 730, stk. 3, § 733, stk. 2, eller § 736,
stk. 2, kan påkæres til Den Særlige Klageret inden en uge
efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 730, stk. 3, angår afvisning af en valgt forsvarer, når betin-
gelserne efter § 733, stk. 2, for at nægte at beskikke den på-
gældende foreligger. § 733, stk. 2, angår nægtelse af at be-
skikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, når
den pågældendes medvirken vil medføre en forsinkelse af
34
betydning for sagens fremme eller der er påviselig risiko for,
at advokaten vil hindre eller modvirke sagens oplysning. §
736, stk. 2, angår tilbagekaldelse af en beskikkelse, når be-
tingelserne efter § 733, stk. 2, for at nægte at beskikke den
pågældende kommer til at foreligge.
Det foreslås at ændre de gældende regler i § 733, stk. 2, om
at nægte at beskikke en person til forsvarer og at placere de
nye regler herom i § 735, stk. 3 (jf. lovforslagets § 1, nr. 7).
Det foreslås endvidere at ændre de gældende regler i § 736,
om tilbagekaldelse af en beskikkelse til forsvarer (jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 8). I den forbindelse videreføres det gælden-
de § 736, stk. 2, som § 736, stk. 1, nr. 2.
I konsekvens af disse ændringer foreslås det at ændre § 737,
stk. 1, 1. pkt., så der henvises til § 735, stk. 3, i stedet for §
733, stk. 2, og til § 736, stk. 1, nr. 2, i stedet for § 736, stk.
2.
Endvidere foreslås det at præcisere, at kæreadgangen til Den
Særlige Klageret angår afgørelser om henholdsvis at afvise
en valgt forsvarer, at nægte at beskikke en person til forsva-
rer og at tilbagekalde en beskikkelse til forsvarer. Der er tale
om en præcisering, idet den gældende § 737 også forstås på
den måde, at afgørelser, hvorved en valgt forsvarer ikke af-
vises, en person ikke nægtes beskikket som forsvarer eller
en beskikkelse ikke tilbagekaldes, ikke er omfattet af
kæreadgangen til Den Særlige Klageret.
Forslaget indebærer, at kæreadgangen til Den Særlige Kla-
geret videreføres uændret.
Til nr. 10
Retsplejelovens § 741 fastsætter regler om vederlag af stats-
kassen til offentlige forsvarere.
Vederlaget fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkel-
sen.
Ved fastsættelsen af vederlaget i den enkelte sag anvendes
landsretspræsidenternes vejledende salærtakster. De vejle-
dende salærtakster anvender fra den 1. januar 2018 en
grundtakst pr. time på 1.740 kr. (ekskl. moms). Grundtak-
sten er fastsat af justitsministeren i medfør af § 741, stk. 3.
Generelt set har en offentlig forsvarer krav på et passende
vederlag for det arbejde, som forsvareren med rimelighed
har udført i anledning af hvervet.
Når der i en sag sker ombeskikkelse fra en forsvarer til en
anden, vil det afhængig af den konkrete sags omstændighe-
der og afhængig af, på hvilket tidspunkt i sagen ombeskik-
kelse sker, kunne være nødvendigt, at den nye forsvarer ud-
fører arbejde, som den hidtidige forsvarer allerede har ud-
ført. Bortset fra særlige tilfælde, hvor en forsvarer har mis-
røgtet sit hverv, vil begge forsvarere have krav på vederlag
af statskassen for det arbejde, de hver især med rimelighed
har udført i anledning af hvervet.
Konsekvensen af dette er, at statskassens samlede udgifter
til offentlig forsvarer efter omstændighederne bliver højere i
sager, hvor flere forsvarere har været beskikket efter hinan-
den, end i sager, hvor den samme forsvarer har været be-
skikket under hele sagen. Det kan også siges på den måde,
at forsvarerskift efter omstændighederne kan medføre højere
udgifter for statskassen til vederlag til offentlig forsvarer.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 om tilfælde, hvor der ef-
ter sigtedes anmodning beskikkes en ny forsvarer i stedet for
en beskikket forsvarer, som sigtede har ønsket, eller hvor
sigtede har haft lejlighed til at anmode om en bestemt for-
svarer. Det foreslås, at vederlaget til den nye forsvarer i så-
danne tilfælde ikke kan overstige, hvad der ville tilkomme
den tidligere forsvarer, hvis der ikke var blevet beskikket en
ny forsvarer.
Sigtede vil have haft lejlighed til at anmode om en bestemt
forsvarer, når retten som beskrevet i bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 7, vedrørende de foreslåede § 735, stk.
2, 1. og 2. pkt., har anmodet sigtede om inden for en frist at
angive, hvis sigtede ønsker en bestemt forsvarer beskikket.
Hvis sigtede ikke inden fristen angav, hvem sigtede ønskede
beskikket til forsvarer, og retten derfor beskikkede en bene-
ficeret forsvarer efter den almindelige regel i § 735, stk. 1
(som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6), gælder det fore-
slåede stk. 2, såfremt en senere anmodning fra sigtede om
beskikkelse af ny forsvarer imødekommes.
Det foreslåede stk. 2 gælder imidlertid ikke, hvis sigtede var
forhindret i at overholde fristen for at angive, hvem sigtede
ønsker beskikket til forsvarer, eller hvis sigtede beviseligt
tidligere over for politiet, fængselsbestyreren eller retten
havde angivet, hvem sigtede ønskede beskikket til forsvarer,
og dette ønske blev overset i forbindelse med rettens beskik-
kelse af forsvarer for sigtede.
Det foreslåede stk. 2 gælder heller ikke, hvis retten har be-
skikket en forsvarer uden at have haft mulighed for at spør-
ge til sigtedes ønsker.
Når stk. 2 finder anvendelse, kan vederlaget til den nye for-
svarer ikke overstige, hvad der ville tilkomme den tidligere
forsvarer, hvis der ikke var blevet beskikket en ny forsvarer.
Dette gælder også ved flere forsvarerskift efter hinanden.
35
Ved fastsættelsen af vederlaget til den nye forsvarer vil ret-
ten således skulle skønne over, hvad den tidligere forsvarer
kunne forventes at være tillagt i salær for hele sagen, hvis
den pågældende var fortsat som beskikket forsvarer. Den
nye forsvarers vederlag kan herefter ikke overstige dette
skønsmæssigt beregnede beløb med fradrag af det faktiske
salær, som den tidligere forsvarer blev tillagt. En anden, ma-
tematisk ækvivalent måde at forklare den foreslåede salær-
begrænsning på, er, at den nye forsvarer i sin salæropgørelse
ikke skal medtage arbejde, som den tidligere forsvarer også
har udført og er blevet vederlagt for.
Virkningen af salærbegrænsningen er, at den nye beskikke-
de forsvarer ikke særskilt vederlægges for det merarbejde,
som forsvarerskiftet nødvendiggør. Den beskikkede forsva-
rer må heller ikke modtage betaling fra andre (f.eks. sigtede)
for det merarbejde, som forsvarerskiftet nødvendiggør, med-
mindre forsvareren frafalder krav på vederlag af statskassen,
jf. § 741, stk. 1, 2. pkt., jf. § 334, stk. 5 (der ikke foreslås
ændret). Den beskikkede forsvarer vil imidlertid uanset dette
stadig være forpligtet til at udføre det arbejde, som et for-
svarligt forsvar tilsiger. Såfremt en advokat anser det veder-
lag, som den foreslåede regel giver mulighed for, som util-
strækkeligt til at sikre advokaten en acceptabel betaling for
det samlede arbejde, der må forventes at være forbundet
med hvervet som beskikket forsvarer, bør den pågældende
nægte at lade sig beskikke.
Det er en mulig – og af lovgivningsmagten ved en vedtagel-
se af lovforslaget forudset – konsekvens af den foreslåede
salærbegrænsning, at sigtede, der har haft lejlighed til at an-
mode om en bestemt forsvarer, vil få vanskeligere ved at
finde en forsvarer, der er villig til at lade sig beskikke som
ny forsvarer. I nogle sager, hvor et forsvarerskift vil medfø-
re et betydeligt merarbejde, vil det eventuelt i praksis kunne
være umuligt for sigtede at finde en forsvarer, der er villig
til at lade sig beskikke som ny forsvarer.
Det skal imidlertid understreges, at den foreslåede salærbe-
grænsning kun gælder, når sigtede tidligere har haft lejlig-
hed til at anmode om en bestemt forsvarer. Salærbegræns-
ningen kommer således kun i anvendelse, når sigtede enten
selv har ønsket den aktuelt beskikkede forsvarer eller trods
forespørgsel herom har undladt at anmode om en bestemt
forsvarer.
Det skal også understreges, at den foreslåede salærbegræns-
ning ikke finder anvendelse, når retten tilbagekalder en be-
skikkelse, fordi den aktuelt beskikkede forsvarer ikke læn-
gere opfylder betingelserne efter § 733 (som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 4 og 5) og § 734 (der ikke foreslås
ændret) for at kunne beskikkes, eller fordi betingelserne ef-
ter § 735, stk. 3 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7),
for at nægte at beskikke den pågældende kommer til at fore-
ligge, jf. de foreslåede § 736, stk. 1, nr. 1 og 2 (lovforslagets
§ 1, nr. 8). Når der beskikkes en ny forsvarer i sådanne til-
fælde, vil den nye forsvarer have ret til vederlag af statskas-
sen også for det merarbejde, der måtte være nødvendigt som
følge af forsvarerskiftet. Dette gælder også, hvis en sigtet,
der tidligere har haft lejlighed til at anmode om en bestemt
forsvarer, har anmodet om, at beskikkelsen tilbagekaldes af
en af de nævnte grunde.
Samlet set rammer den foreslåede salærbegrænsning således
tilfælde, hvor en sigtet, der har haft lejlighed til at anmode
om en bestemt forsvarer, nu ønsker en anden forsvarer af
grunde, der ikke er så alvorlige, at retten finder grundlag for
at tilbagekalde den aktuelle forsvarers beskikkelse i medfør
af de foreslåede § 736, stk. 1, nr. 1 og 2.
For at undgå tvist om spørgsmålet senere under sagen eller i
forbindelse med salærafregningen, bør det fremgå af beskik-
kelsen, at den er omfattet af det foreslåede § 741, stk. 2. An-
givelsen heraf vil være en afgørelse, der kan kæres efter de
almindelige regler, herunder at kære til Højesteret kræver
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens §
1013, stk. 3 (der ikke foreslås ændret). At det i kraft heraf
vil være endeligt afgjort i forbindelse med beskikkelsen
(eventuelt efter appel), om beskikkelsen er eller ikke er om-
fattet af det foreslåede § 741, stk. 2, afskærer ikke forsvare-
ren fra til sin tid under en kære af rettens afgørelse om ve-
derlag at fremsætte indsigelser mod den beløbsmæssige op-
gørelse efter det foreslåede § 741, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Efter retsplejelovens § 809, stk. 1, skal sigtede underkastes
mentalundersøgelse, når dette findes at være af betydning
for sagens afgørelse. Hvis sigtede ikke udtrykkeligt samtyk-
ker i undersøgelsen, kan denne kun finde sted efter retsken-
delse. Er sigtede fængslet, kan sigtede ikke mentalundersø-
ges uden rettens bestemmelse.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 809, stk. 1, således at
retten uden sigtedes tilstedeværelse kan bestemme, at sigte-
de skal underkastes mentalundersøgelse, såfremt sigtede
trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald ude-
bliver fra retsmødet.
Indkaldelsen til retsmødet skal forkyndes, og det skal af ind-
kaldelsen fremgå, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald
kan medføre, at retten træffer bestemmelse om mentalunder-
søgelse efter § 809, stk. 1. Hvis dette ikke fremgår af indkal-
delsen, vil retten således ikke uden sigtedes tilstedeværelse
kunne træffe bestemmelse herom, medmindre ganske særli-
ge omstændigheder udelukker, at sigtede kommer til stede i
retten, eller sigtede har givet samtykke til mentalundersøgel-
sen.
36
Med de foreslåede regler udvides mulighederne for at træffe
afgørelse om mentalundersøgelse uden sigtedes tilstedevæ-
relse. Der er derimod ikke tilsigtet nogen ændringer i, hvor-
når sigtede skal underkastes mentalundersøgelse, jf. retsple-
jelovens § 809, stk. 1, 1. pkt., der ikke foreslås ændret.
Forslaget angår rettens bestemmelse om iværksættelse af
mentalundersøgelse efter retsplejelovens § 809, stk. 1. De
foreslåede regler omfatter ikke rettens bestemmelse om ind-
læggelse efter retsplejelovens § 809, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Retsplejeloven indeholder ikke regler om, hvorvidt personer
under 18 år på egen hånd kan vedtage et bødeforelæg, men i
praksis kræves som udgangspunkt samtykke fra indehaveren
af forældremyndigheden, for at en person under 18 år skal
kunne vedtage et bødeforelæg.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens
§ 832 a om tilfælde, hvor sigtede har vedtaget en bøde i
umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen (lovforslagets
§ 1, nr. 15).
For at muliggøre, at også en sigtet under 18 år kan vedtage
en bøde i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen,
foreslås det at indsætte en ny regel i retsplejelovens bestem-
melse om bødeforelæg, jf. § 832, om en sigtet under 18 års
vedtagelse af en bøde i umiddelbar forbindelse med lovover-
trædelsen.
Forslaget indebærer, at en sigtet under 18 år i umiddelbar
forbindelse med lovovertrædelsen kan vedtage en bøde uden
samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Retsplejelovens § 832 giver mulighed for, at en straffesag
kan afsluttes ved, at sigtede vedtager en bøde.
Efter retsplejelovens § 832, stk. 3, bortfalder videre forfølg-
ning, hvis sigtede vedtager bøden, jf. dog § 724, stk. 2. Efter
retsplejelovens § 724, stk. 2, kan strafforfølgning mod den,
der har været sigtet, i det tilfælde, hvor der er truffet afgørel-
se om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, som udgangspunkt
kun fortsættes efter den overordnede anklagemyndigheds
bestemmelse, hvis meddelelse herom er forkyndt for den på-
gældende inden 2 måneder fra afgørelsens dato.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens
§ 832 a om sigtedes vedtagelse af en bøde i umiddelbar for-
bindelse med lovovertrædelsen (lovforslagets § 1, nr. 15).
Det foreslås i den forbindelse i § 832 a, stk. 2, at i de tilfæl-
de, der er nævnt i § 832 a, stk. 1, kan sigtede inden 14 dage
fra vedtagelsen ved meddelelse til politiet tilbagekalde sin
vedtagelse.
I konsekvens heraf foreslås det at indsætte en henvisning til
det foreslåede § 832 a, stk. 2, i § 832, stk. 3 (der bliver stk.
4, jf. lovforslagets § 1, nr. 12).
Forslaget indebærer, at når sigtede i medfør af det foreslåede
§ 832 a, stk. 2, rettidigt tilbagekalder en bødevedtagelse, kan
forfølgningen fortsætte, uden at der skal gås frem efter §
724, stk. 2.
Til nr. 14
Det fremgår af retsplejelovens § 832, stk. 4, at justitsmini-
steren fastsætter regler om konfiskation efter tilsvarende
regler som i stk. 1 og 2. Justitsministeren har i medfør af
denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1297 af 18.
november 2010 om udenretlig vedtagelse af konfiskation.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens
§ 832, stk. 3, om, at en sigtet under 18 år i umiddelbar for-
bindelse med lovovertrædelsen kan vedtage en bøde uden
samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden (lovfor-
slagets § 1, nr. 12).
I konsekvens heraf foreslås det at ændre bemyndigelsesbe-
stemmelsen i retsplejelovens § 832, stk. 4 (der bliver stk. 5),
således at justitsministeren også kan fastsætte regler om
konfiskation efter tilsvarende regler som i den foreslåede be-
stemmelse i § 832, stk. 3.
Forslaget indebærer, at justitsministeren vil kunne fastsætte
regler om, at sigtede under 18 år i umiddelbar forbindelse
med lovovertrædelsen kan vedtage konfiskation uden sam-
tykke fra indehaveren af forældremyndigheden.
Til nr. 15
Efter retsplejelovens § 832, stk. 1, kan anklagemyndigheden
i sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville med-
føre højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive sig-
tede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklæ-
rer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angi-
vet bøde. Fristen kan efter anmodning forlænges af anklage-
myndigheden.
37
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven
om tilfælde, hvor sigtede vedtager en bøde og eventuelt kon-
fiskation efter § 832 i umiddelbar forbindelse med lovover-
trædelsen.
Ordningen om vedtagelse af et bødeforelæg med det samme
forudsættes anvendt i sager, som bevismæssigt er helt
ukomplicerede, og som ikke nødvendiggør skønsmæssige
vurderinger, og hvor der er klarhed over bødens størrelse.
Det betyder, at ordningen i praksis vil omfatte lovovertræ-
delser, hvor bøden udmåles efter faste takster. Ordningen vil
herunder også kunne omfatte lovovertrædelser, hvor der
f.eks. i gentagelsestilfælde sker en takstmæssig forhøjelse af
bøden, forudsat at politiet på stedet kan indhente de fornød-
ne oplysninger om eventuelle tidligere relevante lovovertræ-
delser.
Ordningen forventes på den baggrund navnlig at omfatte en
række overtrædelser af færdselsloven og ordensbekendtgø-
relsen, visse overtrædelser af knivloven samt efter omstæn-
dighederne visse overtrædelser af straffeloven, f.eks. sager
om butikstyveri.
Det forudsættes, at et bødeforelæg, der vedtages på stedet,
kan udstedes uden at tage hensyn til eventuelle andre verse-
rende sigtelser mod den pågældende.
Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte vedtagelse af
konfiskation i forbindelse med vedtagelse af en bøde.
Sigtedes vedtagelse af bøden vil enten skulle ske ved, at sig-
tede straks betaler bøden, eller ved at sigtede ved sin under-
skrift erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at
betale den i bødeforelægget angivne bøde. Underskriften
kan også være digital, når de tekniske muligheder herfor er
til stede. Såfremt de tekniske muligheder senere gør det mu-
ligt og hensigtsmæssigt at dokumentere sigtedes vedtagelse
på anden måde, vil en sådan ny teknisk mulighed i givet fald
også kunne anvendes ved vedtagelse af bødeforelæg på ste-
det. Fristen for betaling af bøden vil efter anmodning senere
kunne forlænges af anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens
§ 832, stk. 1, 2. pkt. (der ikke foreslås ændret).
Muligheden for at vedtage bøden ved betaling på stedet vil
afhænge af, at der er etableret en administrativ understøttel-
se heraf. I det omfang dette ikke er tilfældet, vil sigtede på
stedet kunne vedtage bøden ved sin underskrift, men ikke
straks betale.
Sigtede skal gøres bekendt med, at det er frivilligt, om bø-
den ønskes vedtaget og eventuelt betalt med det samme.
Hvis sigtede kan erklære sig skyldig i overtrædelsen, men
ikke ønsker at vedtage bøden med det samme, vil sigtede se-
nere efter de almindelige regler kunne vedtage bøden. Ved-
tager sigtede heller ikke senere bøden, vil anklagemyndighe-
den skulle indbringe sagen for retten ligeledes efter de al-
mindelige regler.
Sigtede vil ved sin vedtagelse af bøden også vedtage bødens
størrelse. Sigtede vil dog efter omstændighederne kunne væ-
re berettiget til at få bøden nedsat som følge af særligt lav
indtægt, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse omfatter kun tilfælde, hvor bø-
den vedtages i umiddelbar forbindelse med lovovertrædel-
sen. Hvis sigtede først på et senere tidspunkt vedtager et bø-
deforelæg, som er udleveret i umiddelbar forbindelse med
lovovertrædelsen, finder den foreslåede bestemmelse såle-
des ikke anvendelse.
Det foreslås i stk. 1, at såfremt sigtede i umiddelbar forbin-
delse med lovovertrædelsen har vedtaget en bøde og eventu-
elt konfiskation, jf. § 832, er vedtagelsen ikke til hinder for,
at anklagemyndigheden efter anmodning nedsætter bøden
som følge af sigtedes særligt lave indtægt. Det gælder også i
tilfælde, hvor bøden er betalt. Er den sigtede under 18 år,
kan vedtagelsen ske uden samtykke fra indehaveren af for-
ældremyndigheden, jf. det foreslåede § 832, stk. 3 (lovfor-
slagets § 1, nr. 12). Politiet skal vejlede sigtede og, hvis den-
ne er under 18 år, indehaveren af forældremyndigheden om
mulighederne for at få nedsat bøden, jf. nedenfor om det
foreslåede stk. 3.
Sigtede vil således efter sin vedtagelse kunne anmode om
nedsættelse af bøden. Hvis sigtedes særligt lave indtægt gi-
ver grundlag for at nedsætte bøden, træffer anklagemyndig-
heden afgørelse herom. Har sigtede allerede betalt en højere
bøde, tilbagebetales det overskydende beløb. Afslår ankla-
gemyndigheden sigtedes anmodning om nedsættelse af bø-
den som følge af særligt lav indtægt, kan afslaget påklages
til statsadvokaten inden 4 uger, jf. retsplejelovens § 101, stk.
2, 1. pkt., og § 102, stk. 1. Afslås sigtedes anmodning om
nedsættelse af bøden, står vedtagelsen af den oprindelige
bøde ved magt.
Sigtede kan helt fortryde vedtagelsen af bøden inden 14
dage, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 2, men hvis sigtede
ikke har udnyttet fortrydelsesretten, står den vedtagne bøde
ved magt. Dette gælder også i tilfælde, hvor anklagemyndig-
heden først efter udløbet af fristen for at fortryde bødevedta-
gelsen træffer afgørelse om sigtedes anmodning om nedsæt-
telse af bøden som følge af sigtedes særligt lave indtægt.
Det foreslåede stk. 1 angår udelukkende nedsættelse af bø-
den som følge af sigtedes særligt lave indtægt. Eventuelle
andre indsigelser mod bødens beregning, endsige indsigelser
vedrørende skyldsspørgsmålet, kan ikke behandles efter det
foreslåede stk. 1. Som beskrevet i det følgende kan sigtede
38
imidlertid inden 14 dage efter bødevedtagelsen frit tilbage-
kalde sin vedtagelse, jf. det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan
sigtede inden 14 dage fra vedtagelsen tilbagekalde sin vedta-
gelse ved meddelelse til politiet. Er sigtede under 18 år, kan
også indehaveren af forældremyndigheden tilbagekalde ved-
tagelsen. Fortrydelsesretten gælder også i tilfælde, hvor bø-
den er betalt.
Det vil være tilstrækkeligt, at sigtede – eller i givet fald in-
dehaveren af forældremyndigheden – inden fristens udløb
meddeler politiet, at sigtede tilbagekalder sin vedtagelse.
Der kræves ikke nogen begrundelse for, at vedtagelsen træk-
kes tilbage.
Hvis sigtede – eller indehaveren af forældremyndigheden –
inden fristen tilbagekalder vedtagelsen, vil sagen skulle af-
gøres ved, at sagen indbringes for retten. Retten vil kunne
behandle sagen i den forenklede bødeproces uden afholdelse
af retsmøde, jf. retsplejelovens § 896 a, hvis betingelserne
herfor er opfyldt. Det vil forudsætte, at bødeforelægget inde-
holder de oplysninger, som fremgår af § 896 a, nr. 1 (som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18), og at sigtede ikke retti-
digt har anmodet om, at sagen behandles ved et retsmøde.
Hvis vedtagelsen ikke rettidigt tilbagekaldes, regnes rets-
virkningerne af vedtagelsen fra tidspunktet for vedtagelsen
(og ikke fra udløbet af fristen for tilbagekaldelse), herunder
med hensyn til gentagelsesvirkning, jf. retsplejelovens §
832, stk. 3, 2. pkt. (fremover stk. 4, 2. pkt.), der ikke foreslås
ændret.
Det foreslås i stk. 3, at politiet skal vejlede sigtede og, hvis
denne er under 18 år, indehaveren af forældremyndigheden
om mulighederne for at få nedsat bøden som følge af særligt
lav indtægt og om fortrydelsesretten.
I tilfælde, hvor en sigtet under 18 år på egen hånd har vedta-
get en bøde, skal politiet således vejlede både sigtede og in-
dehaveren af forældremyndigheden om fortrydelsesretten.
Endelig foreslås det i stk. 4, at justitsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om politiets vejledning efter det foreslåe-
de stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 16
Efter retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 1. pkt., skal retten frem-
me enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed
kræver og tillader. Efter § 843 a, stk. 1, 2. pkt., skal hoved-
forhandlingen i en straffesag så vidt muligt berammes inden
for 2 uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklage-
skrift til retten og til et sådant tidspunkt, at sagen kan gen-
nemføres inden for rimelig tid.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 2. pkt.,
således at hovedforhandlingen i stedet skal berammes hur-
tigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger fra anklage-
myndighedens indlevering af anklageskrift til retten. Ankla-
geskriftet er indleveret, når retten har modtaget det i digital
form, jf. retsplejelovens § 148 c.
Med forslaget tydeliggøres det, at retten i alle tilfælde skal
beramme sagen hurtigst muligt efter anklagemyndighedens
indlevering af anklageskrift til retten ved digital kommuni-
kation, og at 2-ugersfristen alene er den yderste frist for at
beramme sagen, medmindre særlige forhold gør sig gælden-
de.
Det forudsættes med lovforslaget, at der i alle retskredse
indgås en lokal samarbejdsaftale mellem byretten og den lo-
kale anklagemyndighed om berammelse af straffesager på
grundlag af den reviderede skabelon, der blev udsendt i ja-
nuar 2018. Det forudsættes endvidere, at Vestre Landsret til-
svarende indgår en samarbejdsaftale om berammelse af
straffesager med statsadvokaten i Viborg, og at Østre Lands-
ret indgår samarbejdsaftaler om berammelse af straffesager
med statsadvokaten i København og – for så vidt angår sag-
er fra Fyn – med statsadvokaten i Viborg.
Der er ikke tilsigtet ændringer med hensyn til, at 2-ugersfri-
sten kan overskrides, hvis særlige forhold gør sig gældende.
I sådanne tilfælde vil retten skulle beramme sagen så hurtigt,
som dens beskaffenhed tillader, jf. retsplejelovens § 843 a,
stk. 1, 1. pkt., der ikke foreslås ændret.
Det er vigtigt, at retten også i tilfælde af, at en berammet ho-
vedforhandling udsættes, hurtigt fastsætter et nyt tidspunkt
for hovedforhandlingen, jf. ligeledes retsplejelovens § 843 a,
stk. 1, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17
Efter retsplejelovens § 852, stk. 1, skal anklageren og den
beskikkede forsvarer være til stede under hele hovedfor-
handlingen, indtil sagen er optaget til dom. Det er dog ikke
udelukket, at flere forskellige personer udfører anklagerens
eller den beskikkede forsvarers hverv i sagen.
Udebliver anklageren enten ved hovedforhandlingens be-
gyndelse eller i løbet af denne, udsættes sagen. Det samme
39
gælder, når den beskikkedes forsvarer udebliver, eller når
den valgte forsvarer ikke møder, medmindre omstændighe-
derne måtte gøre det muligt at beskikke en forsvarer, som
straks kan udføre hvervet, jf. retsplejelovens § 852, stk. 2.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i retsplejelovens § 852,
hvorefter rettens formand kan tillade, at en beskikket forsva-
rer ikke er til stede i retten under behandlingen af forhold,
der klart ikke angår den pågældende forsvarers klient.
Det forudsættes, at retsformandens tilladelse til, at en be-
skikket forsvarer ikke er til stede i retten, altid ledsages af en
tilladelse efter § 853, 2. pkt. (der ikke foreslås ændret), til, at
tiltalte heller ikke behøver at være til stede i retten under
den pågældende del af hovedforhandlingen. Tiltalte vil såle-
des ikke have pligt til at være til stede i retten, hvis den på-
gældendes beskikkede forsvarer ikke er forpligtet til at være
til stede.
Det forudsættes i den forbindelse, at hvis den beskikkede
forsvarer vælger at være til stede i retten, selv om rettens
formand i medfør af den foreslåede bestemmelse har tilladt,
at den beskikkede forsvarer ikke er til stede under en be-
stemt del af hovedforhandlingen, vil den beskikkede forsva-
rer som udgangspunkt være berettiget til honorar for sin til-
stedeværelse, men således at der ved salærfastsættelsen skal
tages hensyn til, at det må antages, at der ikke er knyttet no-
gen særlig forberedelse til forsvarerens deltagelse i retsmø-
det, jf. Højesterets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæ-
sen 2003, side 1737, og landsretspræsidenternes vejledende
salærtakster.
I tilfælde, hvor rettens formand på forhånd har tilkendegivet,
at det er åbenbart, at et retsmøde ikke kan vedrøre den på-
gældende forsvarers klient, vil den beskikkede forsvarer dog
ikke være berettiget til salær for sin tilstedeværelse, såfremt
den pågældende alligevel vælger at være til stede under den-
ne del af hovedforhandlingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 18
Efter retsplejelovens § 896 a kan retten uden afholdelse af
retsmøde behandle sager, hvor der er udstedt bødeforelæg,
hvis 1) det i bødeforelægget er angivet, at den pågældende,
hvis bødeforelægget ikke vedtages, uden yderligere varsel
kan blive dømt for det forhold, som bødeforelægget angår,
uden mulighed for anke, medmindre den pågældende inden
for den frist, der er fastsat i bødeforelægget, har anmodet
om, at sagen behandles ved et retsmøde, og 2) den pågæl-
dende ikke rettidigt har fremsat anmodning som nævnt i nr.
1.
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 832 a om
sigtedes vedtagelse af en bøde i umiddelbar forbindelse med
lovovertrædelsen (lovforslagets § 1, nr. 15). Det foreslås i
den forbindelse i § 832 a, stk. 2, at i de tilfælde, der er nævnt
i § 832 a, stk. 1, kan sigtede inden 14 dage fra vedtagelsen
ved meddelelse til politiet tilbagekalde sin vedtagelse.
I konsekvens heraf foreslås det at indsætte en henvisning til
det foreslåede § 832 a, stk. 2, i § 896 a.
Forslaget indebærer, at når sigtede i medfør af det foreslåede
§ 832 a, stk. 2, rettidigt tilbagekalder en bødevedtagelse, vil
sagen ikke kunne blive behandlet af retten uden afholdelse
af retsmøde, jf. retsplejelovens § 896 a, når betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil forudsætte, at bødeforelæg-
get indeholder de oplysninger, der fremgår af § 896 a, nr. 1,
i den foreslåede affattelse, og at sigtede ikke rettidigt har an-
modet om, at sagen behandles ved et retsmøde.
Til nr. 19
Efter retsplejelovens § 902, stk. 2, kan tiltalte i en straffesag
kun anke byrettens dom i en straffesag, når tiltalte har givet
møde i byretten og er idømt mere end 20 dagbøder (nr. 1),
en bøde på over 3.000 kr. (nr. 2), konfiskation af genstande
af tilsvarende værdi (nr. 3) eller andre offentligretlige følger
(nr. 4).
Efter retsplejelovens § 902, stk. 3, kan tiltalte, hvis sagen er
fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, anke, selv om tiltal-
te ikke har givet møde i byretten, hvis anken ikke omfatter
bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld og betingelser-
ne i stk. 2 i øvrigt er opfyldt.
Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke
kan ankes efter bl.a. § 902, stk. 2 og 3, hvis sagen er af prin-
cipiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for det, jf.
retsplejelovens § 903.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 902, stk. 2, nr. 2, så-
ledes at beløbsgrænsen fastsættes til 6.000 kr.
Den foreslåede ændring indebærer, at ankegrænsen hæves til
6.000 kr., og at tiltalte dermed skal være idømt en bøde på
over 6.000 kr. for at kunne anke en dom til landsretten uden
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Bestemmelsen omfatter sumbøder. Ankegrænsen i retspleje-
lovens § 902, stk. 2, nr. 1, på mere end 20 dagbøder, når en
bøde er fastsat som dagbøder, foreslås ikke ændret.
Som følge af henvisningen i § 902, stk. 2, nr. 3, til konfiska-
tion af genstande af tilsvarende værdi, indebærer forslaget i
forhold til domme om konfiskation, at tiltalte dermed skal
40
være idømt konfiskation for mere end 6.000 kr. for at kunne
anke dommen til landsretten uden tilladelse fra Procesbevil-
lingsnævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 20
Det fremgår af retsplejelovens § 1007, stk. 1, at i straffesa-
ger, som forfølges af en offentlig myndighed, udredes om-
kostningerne ved sagens behandling og straffens fuldbyrdel-
se som udgangspunkt af det offentlige med forbehold af ret
til at få dem erstattet efter reglerne i retsplejelovens kapitel
91.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 1008, stk. 1, at
findes sigtede skyldig, eller kendes sigtede ved dom uberet-
tiget til oprejsning i anledning af strafferetlig forfølgning, er
sigtede forpligtet til at erstatte det offentlige de nødvendige
udgifter, som er medgået til sagens behandling.
Det fremgår endelig af retsplejelovens § 1010, stk. 1, at fri-
findes tiltalte, eller sagen i øvrigt endes uden at have ført til
sigtedes domfældelse, påhviler der ikke sigtede nogen pligt
til at udrede omkostningerne, undtagen for så vidt disse måt-
te være forårsagede ved sigtedes tilregnelige og retsstridige
handlinger eller undladelser.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens
§ 1007 a, hvorefter sigtede skal erstatte det offentlige de
nødvendige udgifter, som er medgået til behandlingen af det
pågældende retsmøde, såfremt sigtede er udeblevet trods
lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, og hoved-
forhandlingen ikke fremmes til dom i tiltaltes fravær, jf. §
855, stk. 3, eller § 897, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sigtede bliver for-
pligtet til straks at erstatte det offentlige de omkostninger,
som har været forbundet med afholdelsen af det pågældende
retsmøde.
Det forudsættes, at sigtede i forbindelse med indkaldelsen til
retsmødet er blevet advaret om denne konsekvens af udebli-
velse uden oplyst lovligt forfald.
De omkostninger, som sigtede vil være forpligtet til at er-
statte, vil være de nødvendige udgifter ved sagens behand-
ling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1 (der ikke foreslås ænd-
ret), som kan henføres til afholdelsen af det retsmøde, som
sigtede er udeblevet fra. I praksis vil det navnlig være veder-
laget til den beskikkede forsvarer for det pågældende rets-
møde, som sigtede vil blive forpligtet til at betale med det
samme.
Den foreslåede ændring vil derfor i praksis normalt kun få
betydning i de sager, hvor der er beskikket en forsvarer.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse, så-
fremt sagen ikke udsættes som følge af sigtedes udeblivelse,
men fremmes til dom i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens §
855, stk. 3, eller § 897, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde, selv om tiltalte fri-
findes, eller sagen i øvrigt ikke fører til sigtedes domfældel-
se, jf. retsplejelovens § 1010, stk. 1 (som affattet ved lovfor-
slagets § 1, nr. 21).
Da sigtedes omkostningsansvar efter den foreslåede bestem-
melse således er uafhængigt af sagens udfald, følger det af
retsplejelovens § 1012, stk. 2, at retten straks kan afsige
kendelse om, at sigtede som følge af sin udeblivelse skal er-
statte de pågældende omkostninger.
Det forudsættes i den forbindelse, at retten som udgangs-
punkt straks, dvs. under det retsmøde, som sigtede er ude-
blevet fra, træffer afgørelse om erstatning af omkostninger-
ne. Kendelsen vil skulle gå ud på, at sigtede skal betale et
bestemt beløb. Foreligger der oplysninger om, at sigtede er
udeblevet som følge af sygdom eller andet lovligt forfald,
men er dette ikke dokumenteret, forudsættes det dog, at ret-
ten venter med at træffe afgørelse om omkostningerne og i
stedet fastsætter en frist for, at sigtede kan dokumentere lov-
ligt forfald. Hvis sigtede ikke inden for fristen kan doku-
mentere lovligt forfald, vil retten herefter straks skulle træf-
fe afgørelse om omkostningerne.
Når sagen verserer i byretten, kan byrettens kendelse om
omkostninger kæres til landsretten, jf. retsplejelovens § 968.
Verserer sagen i landsretten, kan landsrettens kendelse om
omkostninger kun med Procesbevillingsnævnets tilladelse
kæres til Højesteret, jf. retsplejelovens § 968 a.
Når retten har afsagt kendelse om, at sigtede skal erstatte det
offentlige de udgifter, som er medgået til behandlingen af
det pågældende retsmøde, kan de pålagte omkostninger med
det samme opkræves og om nødvendigt inddrives, jf. rets-
plejelovens § 1013, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 21
Efter retsplejelovens § 1010, stk. 1, påhviler der ikke sigtede
nogen pligt til at udrede omkostninger, hvis tiltalte frifindes,
eller hvis sagen i øvrigt ender uden at føre til sigtedes dom-
fældelse, medmindre disse omkostninger måtte være forår-
41
sagede ved sigtedes eller tiltaltes tilregnelige og retsstridige
handlinger eller undladelser.
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat en ny bestem-
melse i retsplejelovens § 1007 a om sigtedes omkostnings-
ansvar ved udeblivelse fra et retsmøde (jf. lovforslagets § 1,
nr. 20), som er uafhængig af sagens udfald, foreslås § 1010,
stk. 1, ændret, således at det tilføjes, at sigtede ikke er frita-
get fra at erstatte de omkostninger, der er nævnt i § 1007 a,
selv om tiltalte frifindes eller sagen i øvrigt ikke fører til sig-
tedes domfældelse.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Lovændringen følger de almindelige principper for ændrin-
ger af processuelle regler og finder dermed anvendelse også
i verserende sager.
Dette betyder eksempelvis, at de foreslåede regler om be-
skikkelse af forsvarere og om nægtelse af at beskikke en for-
svarer, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-7 (forslag til retsplejelo-
vens § 733, stk. 3, og § 735, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3),
finder anvendelse, når der efter lovens ikrafttræden beskik-
kes en offentlig forsvarer, herunder når beskikkelsen sker i
forbindelse med tilbagekaldelse af en eksisterende forsva-
rers beskikkelse.
Det betyder også, at de foreslåede regler om tilbagekaldelse
af en beskikkelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (forslag til rets-
plejelovens § 736), finder anvendelse fra lovens ikrafttræ-
den. Dette gælder også i tilfælde, hvor retten før lovens
ikrafttræden har modtaget en anmodning om tilbagekaldel-
se, men endnu ikke har taget stilling hertil, eller før lovens
ikrafttræden har nægtet at tilbagekalde en beskikkelse. I
sidstnævnte tilfælde vil spørgsmålet således kunne behand-
les på ny efter lovens ikrafttræden.
Den foreslåede regel om, at når parten anmoder om beskik-
kelse af en bestemt advokat, tilkommer der ikke den pågæl-
dende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad
en advokat med kontor i retskredsen oppebærer, medmindre
retten bestemmer andet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (ændring
af retsplejelovens § 334, stk. 3), finder anvendelse, når ret-
tens beskikkelse af advokaten finder sted efter lovens ikraft-
træden.
Når en advokat er beskikket før lovens ikrafttræden, vil
spørgsmålet om godtgørelse for rejseudgifter også efter lo-
vens ikrafttræden afhænge af, om retten i forbindelse med
beskikkelsen tog rejseforbehold efter det hidtil gældende §
334, stk. 3.
De foreslåede regler om begrænsning af forsvarersalæret
ved forsvarerskift efter sigtedes anmodning, når sigtede har
haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 10 (forslag til retsplejelovens § 741, stk.
2), finder anvendelse, når rettens beskikkelse af den nye for-
svarer finder sted efter lovens ikrafttræden. Dette gælder og-
så i tilfælde, hvor betingelsen om, at sigtede skal have haft
lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer, blev opfyldt
før lovens ikrafttræden. Om sigtede havde lejlighed hertil,
vil i sådanne overgangstilfælde bero på, om sigtede efter ret-
tens vurdering havde tilsvarende muligheder for at angive sit
ønske til forsvarer som beskrevet i bemærkningerne til det
foreslåede § 735, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 7).
Hvis anmodningen om forsvarerskift er fremsat før lovens
ikrafttræden, men retten først tager stilling til anmodningen
efter lovens ikrafttræden, og retten finder, at forsvarerskiftet
vil være omfattet af det foreslåede § 741, stk. 2, kan der væ-
re anledning til at sikre sig, at den pågældende advokat er
villig til at lade sig beskikke med denne salærbegrænsning.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1, om ændring af rets-
plejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendelse på
advokater, der er antaget før lovens ikrafttræden. For sådan-
ne advokater finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Forslaget indebærer, at spørgsmålet om godtgørelse af rejse-
udgifter til beneficerede advokater, der før lovens ikrafttræ-
den er antaget af justitsministeren i medfør af retsplejelo-
vens § 333, stk. 1, 1. pkt., og § 733, stk. 1, 1. pkt. (der ikke
foreslås ændret), også efter lovens ikrafttræden vil afhænge
af, om Justitsministeriet i forhold til den pågældende har ta-
get rejseforbehold i medfør af det hidtil gældende § 333, stk.
1, 2. pkt. (tidligere § 336 c, stk. 2), og § 741, stk. 1, 2. pkt.
Eftersom Justitsministeriet systematisk tager et sådant rejse-
forbehold, vil overgangsreglen i praksis kun have betydning
for de advokater, hvor Justitsministeriet i forbindelse med
politi- og domstolsreformen efter en konkret vurdering fra-
faldt rejseforbeholdet, fordi en retskredsændring førte til en
væsentlig udvidelse af det område, for hvilket advokaten var
beskikket.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 19, om ændring af
retsplejelovens § 902, stk. 2, nr. 2, ikke finder anvendelse på
anke af domme, der er afsagt før lovens ikrafttræden. For
anke af sådanne domme finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
Forslaget indebærer, at den tidligere gældende beløbsgrænse
på 3.000 kr. for tiltaltes anke af en byretsdom i en straffesag
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse finder anvendelse
på anke af domme, der er afsagt før lovens ikrafttræden, og-
så hvis anken sker efter lovens ikrafttræden.
42
Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af retsplejelo-
vens § 741, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. sep-
tember 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af forskrifter udstedt i medfør af § 741, stk. 4.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et nyt
stk. 2 i retsplejelovens § 741 (jf. lovforslagets § 1, nr. 10),
har den konsekvens, at det gældende § 741, stk. 3, bliver til
§ 741, stk. 4.
Det foreslås i stk. 5, at regler fastsat i medfør af retsplejelo-
vens § 832, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. sep-
tember 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af forskrifter udstedt i medfør af § 832, stk. 5 (som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 14).
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et nyt
stk. 3 i retsplejelovens § 832 (jf. lovforslagets § 1, nr. 12),
har den konsekvens, at det gældende § 832, stk. 4, bliver til
§ 832, stk. 5.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove.
43
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. sep-
tember 2017, som ændret ved lov nr. 1679 af 26. december
2017, § 2 i lov nr. 1680 af 26. december 2017 og lov nr. 130
af 27. februar 2018, foretages følgende ændringer:
§ 333. For hver ret antager justitsministeren et passende
antal advokater til at udføre sager for parter, der har fri pro-
ces, eller for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter
reglerne i denne lov. Justitsministeren kan ved antagelse af
en advokat ved en byret bestemme, at der ikke skal tilkom-
me den pågældende godtgørelse for rejseudgifter ved møde
inden for retskredsen.
1. § 333, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Der tilkommer ikke en advokat, der er antaget ved en byret,
godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskred-
sen.«
Stk. 2-5. ---
§ 334. Beskikkelse af advokat meddeles af rettens præsi-
dent. Beskikkelsen omfatter også retshandlinger ved anden
ret.
Stk. 2. Der tilkommer den beskikkede advokat et passende
salær samt godtgørelse for udlæg, herunder rejseudgifter,
som advokaten med føje har haft i forbindelse med hvervet,
jf. dog § 333, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt ad-
vokat, kan retten betinge beskikkelsen af, at advokaten helt
eller delvis frafalder krav mod statskassen om godtgørelse
for rejseudgifter.
2. § 334, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt ad-
vokat, tilkommer der ikke den pågældende advokat godtgø-
relse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der er anta-
get ved den pågældende ret, ville være berettiget til, med-
mindre retten bestemmer andet.«
Stk. 4-7. ---
§ 730. Den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at
vælge en forsvarer til at stå ham bi i overensstemmelse med
de nedenfor nærmere givne regler. Er sigtede under 18 år, og
har den pågældende ikke indgået ægteskab, tilkommer valg-
et forældremyndighedens indehaver, som er berettiget til at
optræde på sigtedes vegne.
Stk. 2. Kun de til møde for vedkommende ret berettigede
advokater eller de særlig af justitsministeren til beskikkelse
som offentlige forsvarere ved vedkommende ret antagne
personer kan vælges til forsvarere. Dog kan retten, når det
under hensyn til sagens karakter og øvrige omstændigheder
findes forsvarligt, tillade, at der som forsvarer vælges en ad-
vokat fra andet nordisk land. Endvidere kan retten undtagel-
sesvis tilstede, at andre uberygtede personer over 18 år be-
nyttes som forsvarere.
Stk. 3. Retten kan på ethvert tidspunkt under sagen ved
kendelse afvise en valgt forsvarer, hvis betingelserne efter §
733, stk. 2, for at nægte at beskikke ham foreligger. Der skal
3. I § 730, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 733, stk. 2« til: »§ 735,
stk. 3«.
44
i så fald på begæring beskikkes sigtede en offentlig forsva-
rer.
Stk. 4. Udelukkede fra at vælges er personer, der er ind-
kaldt til at afhøres som vidner eller skønsmænd, eller som er
begæret indkaldt i sådan egenskab, indtil retten har truffet
afgørelse herom, eller hvis optræden ifølge § 60, stk. 1, nr.
3, ville medføre inhabilitet hos dommeren.
§ 733. Til at beskikkes som offentlige forsvarere antager
justitsministeren efter overenskomst et passende antal af de
til møde for vedkommende domstol berettigede advokater
eller, om fornødent, andre dertil egnede personer. I påtræn-
gende tilfælde kan dog også en advokat, der ikke er antaget
af justitsministeren, men dog berettiget til møde for
vedkommende ret, beskikkes til forsvarer. Efter sigtedes be-
gæring kan endvidere en advokat, der ikke er antaget af ju-
stitsministeren, beskikkes til forsvarer, for så vidt han er mø-
deberettiget for den pågældende ret og er villig til at lade sig
beskikke.
4. § 733, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2. Retten kan ved kendelse nægte at beskikke den ad-
vokat, som sigtede ønsker som forsvarer, hvis dennes med-
virken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens
fremme eller der er påviselig risiko for, at advokaten vil hin-
dre eller modvirke sagens opklaring.
5. § 733, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. I ankesager kan en advokat, der har været beskik-
ket til forsvarer under behandlingen i den foregående in-
stans, beskikkes til også at føre sagen for den overordnede
ret, såfremt advokaten er mødeberettiget for denne ret.
Stk. 3. Efter sigtedes anmodning kan en advokat, der ikke
er antaget af justitsministeren, beskikkes til forsvarer, så-
fremt advokaten er mødeberettiget for den pågældende ret
og er villig til at lade sig beskikke. Er sagen berammet, eller
forventes sagen berammet i forbindelse med beskikkelsen,
skal advokaten oplyse retten om ledige mødetidspunkter.«
§ 735. Forsvareren beskikkes af rettens præsident. Sagerne
bør så vidt muligt fordeles mellem de antagne forsvarere ef-
ter omgang; ønsker sigtede en bestemt person beskikket og
oplyser, at denne er villig, bør han i reglen beskikkes uden
hensyn til den regelmæssige omgang, forudsat at ingen lov-
lig hindring er for hånden.
6. § 735, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Sagerne fordeles så vidt muligt mellem de antagne forsva-
rere efter omgang og under hensyn til de ledige mødetids-
punkter, forsvarerne har oplyst til retten, jf. dog stk. 2 og 3.«
Stk. 2. I ankesager kan landsrettens præsident beskikke
den advokat til forsvarer, der som beskikket forsvarer har
udført sagen i 1. instans, såfremt han er mødeberettiget ved
landsretten.
7. § 735, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Sigtede skal have lejlighed til at angive, hvem sig-
tede ønsker som forsvarer. Rettens præsident kan fastsætte
en frist herfor. Er den pågældende villig til at lade sig be-
skikke, imødekommes sigtedes ønske, medmindre andet føl-
ger af stk. 3.
Stk. 3. En person kan ikke beskikkes til forsvarer, hvis
1) der er påviselig risiko for, at den pågældende vil hindre
eller modvirke sagens oplysning, eller
45
2) den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke sa-
gens behandling.
Stk. 4. Efter anmodning træffes afgørelser efter stk. 3 af
retten ved kendelse.«
§ 736. Beskikkelsen kan tilbagekaldes, når det findes nød-
vendigt i forsvarets interesse, samt, for så vidt sagen ikke
derved forhales, efter begæring af sigtede, når han har truffet
overenskomst om forsvarets udførelse uden udgift for det of-
fentlige.
8. § 736 affattes således:
»§ 736. Beskikkelsen kan tilbagekaldes, når
1) den pågældende ikke længere opfylder betingelserne efter
§§ 733 og 734 for at kunne beskikkes,
Stk. 2. Beskikkelse kan endvidere ved kendelse tilbagekal-
des, hvis betingelserne efter § 733, stk. 2, for at nægte at be-
skikke den pågældende kommer til at foreligge.
2) betingelserne efter § 735, stk. 3, for at nægte at beskikke
den pågældende kommer til at foreligge,
3) sigtede anmoder om beskikkelse af en ny forsvarer og ik-
ke tidligere har haft lejlighed til at anmode om en bestemt
forsvarer,
4) sigtede anmoder om beskikkelse af en ny forsvarer og
dennes medvirken ikke vil forsinke sagens behandling, eller
5) sigtede anmoder herom og selv har sørget for sit forsvar
uden udgift for det offentlige, og uden at sagens behandling
forsinkes.
Stk. 2. Efter anmodning træffes afgørelser efter stk. 1, nr.
2, af retten ved kendelse.«
§ 737. Rettens afgørelse i medfør af §§ 730, stk. 3, 733,
stk. 2, eller 736, stk. 2, kan påkæres til Den Særlige Klageret
inden en uge efter, at afgørelsen er meddelt. Kæremålet be-
handles mundtligt, hvis der fremsættes anmodning herom el-
ler retten bestemmer det. I øvrigt finder reglerne i §§ 968,
stk. 1, 969, stk. 2, 970-972 og 974 tilsvarende anvendelse.
9. I § 737, stk. 1, 1. pkt., ændres »Rettens afgørelse i medfør
af §§ 730, stk. 3, 733, stk. 2, eller 736, stk. 2« til: »Afgørelse
om at afvise en valgt forsvarer i medfør af § 730, stk. 3, 1.
pkt., om at nægte at beskikke en person til forsvarer i med-
før af § 735, stk. 3, eller om at tilbagekalde en beskikkelse i
medfør af § 736, stk. 1, nr. 2«.
Stk. 2. Den Særlige Klagerets afgørelse kan ikke appelle-
res.
§ 741. Der tilkommer den offentlige forsvarer vederlag af
statskassen, herunder godtgørelse for rejseudgifter, som han
med føje har haft i forbindelse med hvervet. Bestemmelser-
ne i § 333, stk. 1, 2. pkt., og § 334, stk. 3 og 5, finder tilsva-
rende anvendelse.
10. I § 741 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Når der efter sigtedes anmodning beskikkes en ny
forsvarer i stedet for en beskikket forsvarer, som sigtede har
ønsket, eller hvor sigtede har haft lejlighed til at anmode om
en bestemt forsvarer, kan vederlaget til den nye forsvarer ik-
ke overstige, hvad der ville tilkomme den tidligere forsvarer,
hvis der ikke var blevet beskikket en ny forsvarer.«
Stk. 2. Vederlaget fastsættes af den ret, der har foretaget
beskikkelsen. Hvis der er fastsat takster efter stk. 3, fastsæt-
tes vederlaget på baggrund af disse. Vederlaget fastsættes
ved dommen eller ved særskilt beslutning.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte takster for vederlag
til offentlige forsvarere.
§ 809. Sigtede skal underkastes mentalundersøgelse, når
dette findes at være af betydning for sagens afgørelse. Hvis
han ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan denne
kun finde sted efter retskendelse. Er sigtede fængslet, kan
han ikke mentalundersøges uden rettens bestemmelse.
11. I § 809, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldel-
se og uden oplyst lovligt forfald, kan retten uden sigtedes til-
stedeværelse bestemme, at sigtede skal underkastes mental-
undersøgelse. Det skal fremgå af indkaldelsen til retsmødet,
46
Stk. 2. Findes det påkrævet, at sigtede indlægges til mental-
undersøgelse på hospital for sindslidende, i institution for
personer med vidtgående psykiske handicap eller i anden eg-
net institution, træffer retten ved kendelse bestemmelse her-
om.
at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at ret-
ten træffer bestemmelse om mentalundersøgelse.«
§ 832. I sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at
ville medføre højere straf end bøde, kan anklagemyndighe-
den i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgø-
res uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtræ-
delsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven
frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan
efter anmodning forlænges af anklagemyndigheden.
Stk. 2. Reglerne i § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om
krav til indholdet af anklageskrift finder tilsvarende anven-
delse på bødeforelæg.
12. I § 832 indsættes efter stk. 2:
»Stk. 3. En sigtet under 18 år kan i umiddelbar forbindelse
med lovovertrædelsen vedtage en bøde uden samtykke fra
indehaveren af forældremyndigheden.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3. Hvis sigtede vedtager bøden, bortfalder videre for-
følgning, jf. dog § 724, stk. 2. Vedtagelsen har samme gen-
tagelsesvirkning som en dom.
13. I § 832, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »§ 724, stk. 2«: », og § 832 a, stk. 2«.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om konfiskation
efter tilsvarende regler som i stk. 1 og 2. Reglen i § 724, stk.
2, finder tilsvarende anvendelse.
14. I § 832, stk. 4, 1.pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
15. Efter § 832 indsættes:
Ȥ 832 a. Har sigtede i umiddelbar forbindelse med lov-
overtrædelsen vedtaget en bøde og eventuelt konfiskation,
jf. § 832, er vedtagelsen ikke til hinder for, at anklagemyn-
digheden efter anmodning nedsætter bøden som følge af sig-
tedes særligt lave indtægt.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan sigtede inden
14 dage fra vedtagelsen tilbagekalde sin vedtagelse ved
meddelelse til politiet. Er sigtede under 18 år, kan også inde-
haveren af forældremyndigheden tilbagekalde vedtagelsen.
Stk. 3. Politiet vejleder sigtede om reglerne i stk. 1 og 2.
Er sigtede under 18 år, vejleder politiet også indehaveren af
forældremyndigheden om reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vejledning efter stk. 3.«
§ 843 a. Retten skal fremme enhver sag med den hurtig-
hed, som dens beskaffenhed kræver og tillader. Hovedfor-
handlingen skal så vidt muligt berammes inden for 2 uger
fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til ret-
ten og til et sådant tidspunkt, at sagen kan gennemføres in-
den for rimelig tid. Er sigtede varetægtsfængslet, skal ho-
vedforhandlingen gennemføres hurtigst muligt.
16. I § 843 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »så vidt muligt beram-
mes« til: »berammes hurtigst muligt og så vidt muligt«.
Stk. 2. ---
§ 852. Anklageren og den beskikkede forsvarer skal være
til stede under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er opta-
get til dom. Det er dog ikke udelukket, at forskellige perso-
ner udfører anklagerens eller den beskikkede forsvarers
hverv i sagen.
17. I § 852 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Rettens formand kan tillade, at en beskikket for-
svarer ikke er til stede i retten under behandlingen af for-
hold, der klart ikke angår den pågældende forsvarers klient.«
47
Stk. 2. --- Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 896 a. Retten kan uden afholdelse af retsmøde behandle
sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, hvis
18. I § 896 a, nr. 1, indsættes efter »vedtages,«: »eller hvis
vedtagelsen tilbagekaldes, jf. § 832 a, stk. 2,«.
1) det i bødeforelægget er angivet, at den pågældende, hvis
bødeforelægget ikke vedtages, uden yderligere varsel kan
blive dømt for det forhold, som bødeforlægget angår, uden
mulighed for anke, jf. § 902, medmindre den pågældende in-
den for den frist, der er fastsat i bødeforelægget, har anmo-
det om, at sagen behandles ved et retsmøde, og
2) den pågældende ikke rettidigt har fremsat anmodning som
nævnt i nr. 1.
§ 902. ---
Stk. 2. Tiltalte kan kun anke, når tiltalte har givet møde i
byretten og er idømt
1) mere end 20 dagbøder,
2) en bøde på over 3.000 kr., 19. I § 902, stk. 2, nr. 2, ændres »3.000 kr.« til: »6.000 kr.«.
3) konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller
4) andre offentligretlige følger.
Stk. 3. Hvis sagen er fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr.
4, kan tiltalte anke, selv om tiltalte ikke har givet møde i by-
retten, hvis betingelserne i stk. 2 i øvrigt er opfyldt.
Stk. 4. Afgørelser efter §§ 899 og 900 kan ikke indbringes
for højere ret.
20. Efter § 1007 indsættes:
Ȥ 1007 a. Er sigtede udeblevet trods lovlig indkaldelse
og uden oplyst lovligt forfald, og fremmes hovedforhandlin-
gen ikke til dom i tiltaltes fravær, jf. § 855, stk. 3, eller §
897, stk. 1, nr. 1, skal sigtede erstatte det offentlige de nød-
vendige udgifter, som er medgået til behandlingen af det på-
gældende retsmøde.«
§ 1010. Frifindes tiltalte, eller endes sagen i øvrigt uden at
have ført til sigtedes domfældelse, påhviler der ham ingen
pligt til at udrede omkostninger, undtagen for så vidt disse
måtte være forårsagede ved hans tilregnelige og retsstridige
handlinger eller undladelser.
21. I § 1010, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »retsstridige
handlinger eller undladelser«: », eller for så vidt § 1007 a
finder anvendelse«.
Stk. 2. ---
48