Fremsat den 21. marts 2018 af udlændinge- og integrationsministeriet (Inger Støjberg)

Fremsat den 21. marts 2018 af udlændinge- og integrationsministeriet (Inger Støjberg)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017 om ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af
opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, forordning (EU) 2017/2225 af 30.
november 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/399
(Schengengrænsekodeksen) og forordning (EU) 2017/2226 af 30. november
2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem
Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Dan-
marks vegne i henhold til artikel 4 i protokollen om Dan-
marks stilling på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af
25. oktober 2017 og forordninger (EU) 2017/2225 og
2017/2226 af 30. november 2017.
Beslutningsforslag nr. B 104 Folketinget 2017-18
Udlændinge- og Integrationsmin. j.nr., 2017-17554
CS000385
Bemærkninger til forslaget
1. Formål og baggrund
1.1. Formål
Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at opnå
Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at re-
geringen på Danmarks vegne i henhold til artikel 4 i proto-
kollen om Danmarks stilling på mellemstatsligt grundlag til-
slutter sig:
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/2225 af 30. november 2017 om ændring af forordning
(EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen) og forordning
(EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et
ind- og udrejsesystem. Formålet med forordningerne er at
effektivisere forvaltningen af de ydre grænser ved at forbed-
re kvaliteten og effektiviteten af grænsekontrollen og for at
kontrollere overholdelsen af bestemmelserne om det tilladte
ophold på medlemsstaternes område.
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/1954 af 25. oktober 2017 om ændring af Rådets for-
ordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af op-
holdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. Forordningen
fastsætter en ny fælles udformning af opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere, som indeholder mere moderne sik-
kerhedselementer, der er tilpasset den tekniske udvikling.
Forordningerne er optrykt som bilag 1 til beslutningsforsla-
get.
1.2. Danmarks stilling
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt forordning
(EU) 2017/2225 om ændring af forordning (EU) 2016/399
(Schengengrænsekodeksen) for så vidt angår brugen af ind-
og udrejsesystemet er vedtaget med hjemmel i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 77, stk. 2, li-
tra b og d, og artikel 79, stk. 2, litra c.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954
af 25. oktober 2017 om ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser
til tredjelandsstatsborgere er vedtaget med hjemmel i trakta-
ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 79,
stk. 2, litra a).
Som følge af det danske forbehold vedrørende retlige og in-
dre anliggender deltog Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
ovennævnte forordninger, der ligeledes ikke er bindende for
og ikke finder anvendelse i Danmark, jf. artikel 1 og 2 i pro-
tokol nr. 22 om Danmarks stilling.
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 51 i forordning
(EU) 2017/2226, præambelbetragtning nr. 12 i forordning
(EU) 2017/2225 samt præambelbetragtning nr. 6 i forord-
ning (EU) 2017/1954, at forordningerne udgør en udbygning
af Schengenreglerne. Danmark kan derfor i medfør af artikel
4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder fra
forordningernes vedtagelse beslutte at gennemføre dem i
dansk ret på mellemstatsligt grundlag.
Hvis beslutningsforslaget vedtages, vil regeringen herefter
meddele Rådet, at Danmark vil gennemføre forordningerne i
dansk ret.
Hvis forordningerne ikke gennemføres i dansk ret, overvejer
de medlemsstater, der er bundet af forordningerne, hvilke
passende foranstaltninger der skal træffes. Dette kan betyde,
at Danmark i yderste konsekvens må træde ud af Schengen-
samarbejdet.
Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør tilslutte sig
forordningerne, jf. pkt. 2.4. og 3.3. nedenfor.
Folketingets Europaudvalg gav på den baggrund den 2. de-
cember 2016 mandat til, at Danmark kan meddele Europa-
Kommissionen, at Danmark agter at gennemføre forordnin-
gen om oprettelse af et ind- og udrejsesystem i dansk ret.
1.3. Schengensamarbejdet
Danmark indtrådte i Schengensamarbejdet den 25. marts
2001. Schengensamarbejdets formål er at skabe et fælles
område uden indre grænser, og udgangspunktet for Schen-
gensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de
fælles indre grænser inden for Schengenområdet suppleret
med fælles regler for passage af Schengenområdets ydre
grænser og ens visumregler for tredjelandsstatsborgere.
2. Oprettelse af et ind- og udrejsesystem
2.1. Gældende ret
2.1.1. Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og
udrejse mv.
Der findes ikke i dag et fælles system på europæisk niveau
til registrering af ind- og udrejse af Schengenområdet. Pas-
stempler er således den eneste måde, hvorpå myndighederne
kan kontrollere, om en tredjelandsstatsborger er ind- og ud-
rejst lovligt og kun har opholdt sig i Schengenområdet i den
tilladte periode.
Reglerne vedrørende udlændinges indrejse og ophold i Dan-
mark fremgår af udlændingelovens kapitel 1. Kontrollen
med udlændinges indrejse, ophold og udrejse mv. fremgår af
udlændingelovens kapitel 7.
Efter udlændingelovens § 3, stk. 1, har udlændinge, der efter
regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 39, stk. 2, er
fritaget for visum, ret til at indrejse og opholde sig her i lan-
det i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvor-
ved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i
betragtning. I de nævnte 90 dages ophold fradrages den tid,
2
hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig i
Danmark eller et andet Schengenland. Har udlændingen op-
holdt sig i Danmark eller et andet Schengenland med op-
holdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 90 da-
ges varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvi-
sum), fradrages denne tid dog ikke.
Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrej-
sekontrol ved grænsen til et land uden for Schengenområdet
skal finde sted i medfør af artikel 6 og 7 i Schengengrænse-
kodeksen.
Efter udlændingelovens § 38, stk. 7, kan politiet ved ind- el-
ler udrejse eller ved afvisning eller udvisning foretage
stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimati-
on. Der kan således foretages stempling af udlændingens
pas eller anden rejselegitimation, hvis udlændingen afvises
efter udlændingelovens § 28, stk. 2 eller 3, eller hvis udlæn-
dingen udvises administrativt efter §§ 25–25 b eller ved
dom, jf. § 49, stk. 1, jf. §§ 22–24 eller 25 c eller udvises be-
tinget i medfør af udlændingelovens § 24 b.
Som følge af Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet
skal politiet alene stemple pas og anden rejselegitimation
ved ind- og udrejse over Danmarks grænser til lande, der ik-
ke er tilsluttet Schengenkonventionen. Politiet kan dog
stemple pas og anden rejselegitimation ved passage af Dan-
marks grænser til andre Schengenlande, såfremt grænsekon-
trollen ved disse grænser undtagelsesvist indføres i medfør
af Schengenreglerne, jf. herved udlændingelovens § 38, stk.
2, 2. pkt.
Det følger af Schengenhåndbogen, at politiet skal stemple
pas eller anden rejselegitimation, såfremt en person, der ikke
er statsborger i en Schengen- eller EU-medlemsstat, afvises
ved indrejsen i Schengenlandene i medfør af Schengenkon-
ventionens artikel 5.
Politiets adgang til at stemple udlændinges pas eller anden
rejselegitimation ved afvisning omfatter såvel statsborgere i
lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen eller Den
Europæiske Union, som statsborgere i Schengen- eller EU-
medlemsstater. Som følge af pasfriheden mellem de nordi-
ske lande sker der dog ikke stempling af pas eller anden rej-
selegitimation, hvis der er tale om en nordisk statsborger.
Det fremgår endelig af udlændingelovens § 38, stk. 7, at ud-
lændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere
regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimati-
on.
Denne bestemmelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr.
1197 af 26. september 2016 om udlændinges adgang her til
landet (udlændingebekendtgørelsen).
Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 10, at indrejse
fra og udrejse til et andet Schengenland som udgangspunkt
finder sted uden ind- og udrejsekontrol, medmindre der und-
tagelsesvist er indført midlertidig kontrol ved grænsen til et
andet Schengenland i medfør af Schengengrænsekodeksens
artikel 23. Er dette tilfældet, skal ind- og udrejsekontrollen
ske i overensstemmelse med tilsvarende kontrolforanstalt-
ninger efter udlændingebekendtgørelsens § 11 som ved ind-
rejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schen-
genkonventionen.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 11 må indrejse fra og
udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventio-
nen, som udgangspunkt alene finde sted ved de havne og
lufthavne, der i henhold til udlændingelovens § 38, stk. 3, er
godkendt hertil.
Politiet kan i forbindelse med ind- og udrejsekontrol stemple
en udlændings pas eller anden rejselegitimation, jf. udlæn-
dingebekendtgørelsens § 11, stk. 12, dog med de undtagel-
ser, der fremgår af § 11, stk. 13.
Herudover kan politiet i forbindelse med indrejsekontrol ko-
piere eller affotografere en udlændings pas eller anden rejse-
legitimation eller på anden måde sikre oplysninger i sådanne
dokumenter med henblik på kontrol af udlændingens rejse-
legitimation og identitet, jf. udlændingebekendtgørelsens §
11, stk. 14.
2.1.2. Optagelse, registrering og opbevaring af biometriske
oplysninger
Der gælder i dag ikke regler om optagelse, registrering og
opbevaring af biometriske oplysninger i forbindelse med en
udlændings lovlige indrejse her i landet i forbindelse med
kortvarigt ophold.
Politiet har dog til brug for identifikation og identitetskon-
trol mulighed for at optage og behandle fingeraftryk og per-
sonfotografi fra udlændinge, f.eks. i forbindelse med indrej-
se her i landet, med henblik på at sammenholde de biometri-
ske data med oplysninger i udlændingemyndighedernes re-
gistre.
2.1.3. Udlændingelovens regler om videregivelse af oplys-
ninger
Udlændingelovens kapitel 8 a indeholder regler om videre-
givelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublin-forord-
ningen, Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Euro-
dac-forordningen mv.
2.2. Forordning (EU) 2017/2226 om oprettelse af et ind- og
udrejsesystem
Forordningen om oprettelse af et ind- og udrejsesystem har
bl.a. til formål at effektivisere og øge kvaliteten af grænse-
kontrollen ved de ydre grænser. Forordningen tager sigte på,
at medlemsstaterne i fremtiden skal kunne håndtere det sti-
gende antal rejsende bl.a. ved brug af automatiserede løsnin-
ger uden nødvendigvis at skulle øge antallet af grænsevag-
ter. Formålet er endvidere at sikre, at mobiliteten mellem
Schengenområdet og tredjelande fremmes, ligesom systemet
skal bidrage til bekæmpelse af terrorisme og andre alvorlige
forbrydelser.
3
Myndighedernes mulighed for at blive bekendt med ulovlig
indvandring øges ved, at der oprettes et ind- og udrejsesy-
stem. Desuden styrkes sikkerheden i forbindelse med identi-
fikation af falske rejsedokumenter bl.a. ved hjælp af anven-
delse og registrering af biometriske data.
Der findes ikke i dag et fælles system på europæisk niveau
til registrering af ind- og udrejse af Schengenområdet. Pas-
stempler er derfor den eneste måde, hvorpå det kan kontrol-
leres, om en tredjelandsstatsborger er ind- og udrejst lovligt
og kun har opholdt sig i Schengenområdet i den tilladte peri-
ode.
Med forordningen oprettes et ind- og udrejsesystem til regi-
strering og lagring af oplysninger om, hvornår og hvor tred-
jelandsstatsborgere er ind- og udrejst i forbindelse med kort-
varige ophold i medlemsstaterne. Ind- og udrejsesystemet
vil:
- Sikre præcis, hurtig og pålidelig information til grænse-
kontrollen om ind- og udrejser og periode for lovligt ophold
som afløsning for oplysninger fra passtempler.
- Levere oplysninger om tredjelandsstatsborgeres tidligere
ind- og udrejser, herunder også for mistænkte personer
under efterforskning.
- Levere præcise oplysninger om personer, der har overskre-
det deres lovlige opholdsperiode.
- Styrke identifikationen af ulovlige indvandrere, der antræf-
fes inden for Schengenområdet ved brug af de biometriske
oplysninger.
- Understøtte identificering af terrorister, kriminelle, mis-
tænkte og ofre.
- Skabe mulighed for indførelse af automatiserede grænse-
kontroller for tredjelandsstatsborgere.
- Sikre, at grænsevagterne har opdateret information om
nægtelse af indrejse.
- Sikre, at rejsende kan få opdaterede oplysninger om læng-
den af deres lovlige opholdsperiode.
- Bekæmpe identitetssvig og misbrug af rejselegitimation.
Ind- og udrejsesystemet skal som udgangspunkt finde an-
vendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der passerer de
ydre grænser med henblik på kortvarige ophold i Schengen-
området. I systemet registreres således statsborgere fra såvel
visumfrie som visumpligtige tredjelande. De pågældende
tredjelandsstatsborgere har mulighed for korttidsophold på
højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.
Visse persongrupper er undtaget fra registrering i ind- og
udrejsesystemet. Det gælder bl.a. tredjelandsstatsborgere,
som er familiemedlemmer til unionsborgere omfattet af ret-
ten til fri bevægelighed, såfremt disse familiemedlemmer
har et opholdskort. Det gælder endvidere tredjelandsstats-
borgere med opholdstilladelse i en medlemsstat.
2.2.1. Generelle bestemmelser
Forordningen om et ind- og udrejsesystem har som nævnt til
formål at effektivisere forvaltningen af Schengenområdets
ydre grænser, styrke bekæmpelsen af ulovlig indvandring og
lette håndteringen af migrationsstrømme.
Ind- og udrejsesystemet oprettes til registrering og lagring af
dato, tidspunkt og sted for tredjelandsstatsborgeres ind- og
udrejse ved passage af de af medlemsstaternes grænser, hvor
ind- og udrejsesystemet anvendes, beregning af varigheden
af sådanne tredjelandsstatsborgeres tilladte ophold, genere-
ring af indberetninger til medlemsstater, når det tilladte op-
hold er udløbet, og registrering og lagring af dato, tid og
sted for nægtelse af indrejse for tredjelandsstatsborgere, der
er nægtet indrejse med henblik på et kortvarigt ophold, samt
den myndighed i den pågældende medlemsstat, der har næg-
tet indrejse, og begrundelsen herfor.
Det følger bl.a. af forordningen, at ind- og udrejsesystemet
skal anvendes ved de ydre grænser. De medlemsstater, der
anvender Schengenreglerne fuldt ud, skal indføre ind- og
udrejsesystemet ved deres indre grænser med de medlems-
stater, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud,
men som anvender ind- og udrejsesystemet (Rumænien og
Bulgarien), og de medlemsstater, der endnu ikke anvender
Schengenreglerne, herunder ind- og udrejsesystemet (Kroa-
tien og Cypern).
Det er Det Europæiske Agentur for den Operationelle For-
valtning af Store IT-systemer inden for Området med Fri-
hed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), der udvikler
ind- og udrejsesystemet og sørger for systemets operationel-
le forvaltning, herunder funktionerne til behandling af bio-
metriske oplysninger, og for at ind- og udrejsesystemet er
tilstrækkeligt sikkert.
Eu-LISA er ansvarlig for udvikling og drift af det centrale
system, kommunikationsinfrastrukturen, de nationale ensar-
tede grænseflader i de enkelte medlemsstater og den kom-
munikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets centrale
system og VIS’ centrale system, som skal sikre interoperabi-
litet mellem de to systemer.
Den enkelte medlemsstat er ansvarlig for etablering og drift
af adgang fra den eksisterende nationale grænseinfrastruktur
til den nationale ensartede grænseflade, der stilles til rådig-
hed fra ind- og udrejsesystemet.
En række forhold ved den tekniske løsning vil blive nærme-
re fastlagt i de gennemførelsesretsakter, som Europa-Kom-
missionen skal vedtage.
Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder,
hvis personale skal have adgang til ind- og udrejsesystemet
for at registrere, ændre, slette eller søge oplysninger.
4
Ind- og udrejsesystemet skal indeholde en automatisk bereg-
ningsmekanisme, der angiver den maksimale varighed af
tredjelandsstatsborgeres tilladte ophold. Systemet skal yder-
mere indeholde en informationsmekanisme, som automatisk
identificerer personer, der ikke er udrejst rettidigt.
Med henblik på, at den enkelte tredjelandsstatsborger kan
holde sig opdateret i forhold til længden af et lovligt ophold,
skal der udvikles en webtjeneste, som via en sikker adgang
skal give den enkelte rejsende mulighed for inden påtænkt
indrejse at hente oplysninger om, hvorvidt vedkommende
lovligt kan indrejse i forhold til den tilladte periode. Der
skal endvidere gives adgang til en sådan webtjeneste for
transportører. Transportører har et lovbestemt ansvar for at
sikre sig, at de rejsende, de medbringer ved indrejse til
Schengenområdet, lovligt kan indrejse i forhold til den til-
ladte periode. De skal derfor ifølge forordningen have ad-
gang til webtjenesten og kunne modtage et svar på, om den
rejsende har ret til lovlig indrejse. Svaret skal kunne lagres i
dokumentationsøjemed til brug for grænsekontrol. Webtje-
nesten skal udarbejdes af eu-LISA.
For at sikre, at der også kan ske registrering af ind- og
udrejse ved evt. systemnedbrud, indeholder forordningen li-
geledes en række nødprocedurer, der i yderste konsekvens
omfatter manuel registrering af ind- og udrejser samt stemp-
ling i rejsedokumenter.
2.2.2. Bestemmelser om indrejse og kompetente myndighe-
ders brug af oplysninger
Det følger af forordningen, at der skal oprettes en individuel
sagsmappe, når en tredjelandsstatsborger, som ikke tidligere
er registreret i systemet, indrejser i EU. Denne sagsmappe,
som oprettes af de respektive nationale myndigheder, skal
indeholde oplysninger om bl.a. den indrejstes navn, nationa-
litet og det anvendte rejsedokument, herunder rejsedoku-
mentets og visummets udstedelsesland. Endvidere vil der i
forbindelse med hver af tredjelandsstatsborgerens ind- og
udrejser skulle indlæses oplysninger om ind- og udrejse-
medlemsstat og benyttet grænseovergang. Disse data lagres i
en ind- og udrejsefil, som skal tilknyttes den pågældendes
individuelle sagsmappe. Hvis det er nødvendigt at oprette en
individuel sagsmappe eller ajourføre ansigtsbilledet, skal an-
sigtsbilledet som udgangspunkt tages på stedet.
Det følger af artikel 16 og 17, hvilke personoplysninger om
henholdsvis visumpligtige tredjelandsstatsborgere og tredje-
landsstatsborgere, der er fritaget for visum, som skal regi-
streres i den individuelle sagsmappe.
I forbindelse med indrejse vil der desuden skulle indlæses
oplysninger om det lovlige opholds varighed samt en dato
for den sidste dag i den lovlige opholdsperiode. Ind- og ud-
rejsesystemet skal indeholde en automatisk beregningsme-
kanisme, som informerer den pågældende person og de
kompetente myndigheder om, hvor lang tid personen må op-
holde sig på medlemsstaternes område.
Ind- og udrejsesystemet skal indeholde alfanumeriske oplys-
ninger om den pågældende. Derudover lagres biometriske
oplysninger i form af fire fingeraftryk og et digitalt ansigts-
billede med tilstrækkeligt høj opløsning og kvalitet til at
kunne anvendes til automatisk biometrisk genkendelse. De
fire fingeraftryk lagres kun for personer fra visumfri lande,
da der ved kontrol af personer fra visumpligtige lande an-
vendes fingeraftryk fra VIS.
Som udgangspunkt anvendes de alfanumeriske oplysninger
til at fremsøge rejsende i ind- og udrejsesystemet i forbin-
delse med grænsekontrol. De biometriske oplysninger an-
vendes til at verificere, om den person, der ønsker at krydse
grænsen, er identisk med den person, der er fremsøgt i regis-
tret. De biometriske oplysninger kan ligeledes anvendes til
at søge personer, der ikke kan fremfindes ved hjælp af de al-
fanumeriske oplysninger.
For at gøre grænsekontrollen hurtigere og mere effektiv skal
der være integration mellem ind- og udrejsesystemet og
VIS, så informationer, herunder biometriske oplysninger,
kan udveksles mellem de to systemer. Der skal således ska-
bes en sikker kommunikationsforbindelse mellem de to sy-
stemer. Dermed reduceres duplikering af den personlige da-
tabearbejdning, da systemerne i et vist omfang vil være ba-
seret på de samme data om den pågældende.
Ind- og udrejsesystemet finder også anvendelse på tredje-
landsstatsborgere, som nægtes indrejse på en medlemsstats
område, idet det følger af artikel 18, at de registreres i syste-
met med oplysninger om dato og tidspunkt for nægtelsen af
indrejse, grænseovergangsstedet og myndigheden, som har
nægtet indrejsen, samt begrundelsen for nægtelse af indrejse
ved anvendelse af et bogstav i overensstemmelse med
Schengengrænsekodeksen. Der skal endvidere registreres bi-
ometriske oplysninger om personer, hvor der har været tvivl
om de pågældendes identitet, bl.a. fordi personen har an-
vendt falske eller forfalskede rejsedokumenter, dog kan man
undgå at optage biometri, hvis der er registret biometri i et
andet system såsom Schengeninformationssystemet (SIS).
2.2.3. Andre myndigheders brug af ind- og udrejsesystemet
Visummyndighederne skal søge i ind- og udrejsesystemet
med henblik på at behandle visumansøgninger og træffe af-
gørelse i forbindelse med sådanne ansøgninger. Visummyn-
dighederne skal desuden i en række tilfælde gives adgang til
at søge i ind- og udrejsesystemet direkte fra VIS. Derudover
kan visummyndighederne i nogle tilfælde få adgang til f.eks.
at søge i oplysningerne i den pågældende tredjelandsstats-
borgers individuelle sagsmappe.
De kompetente myndigheder, der er omhandlet i Schengen-
grænsekodeksens artikel 8 d, skal søge i ind- og udrejsesy-
stemet med henblik på behandling af anmodninger om ad-
gang til nationale lempelsesprogrammer og vedtagelse af af-
gørelser om sådanne anmodninger, herunder afgørelser om
afslag på, tilbagekaldelse af eller forlængelse af gyldigheds-
perioden for adgang til sådanne nationale lempelsespro-
5
grammer efter Schengengrænsekodeksens artikel 8 d. Myn-
dighederne skal desuden gives adgang til at søge i ind- og
udrejsesystemet direkte fra VIS, hvis der f.eks. skal bruges
oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), b)
og c), eller fingeraftryksoplysningerne eller fingeraftryksop-
lysningerne kombineret med ansigtsbillede.
Medlemsstaternes udlændingemyndigheder har efter forord-
ningen adgang til at foretage søgning ved brug af nogle ty-
per af oplysninger, og såfremt søgningerne viser, at der er
registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren, kan
myndighederne bl.a. sammenligne ansigtsbilleder, verificere
fingeraftryk og anvende den automatiske beregningsmaski-
ne. Myndighederne har endvidere også i nogle tilfælde ad-
gang til at tilføje oplysninger eller ændre eller slette oplys-
ninger, f.eks. ved tildeling af statsborgerskab eller opholds-
tilladelse.
Det følger af forordningen, at myndighedspersonerne ude-
lukkende skal have adgang til at foretage søgning ved brug
af fingeraftryksoplysninger eller fingeraftryk sammen med
ansigtsbilledet med henblik på at identificere enhver tredje-
landsstatsborger, som tidligere kan være registreret i ind- og
udrejsesystemet under en anden identitet, eller som ikke op-
fylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse
eller ophold på medlemsstaternes område.
2.2.4. Adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på
retshåndhævelse
Medlemsstaterne skal udpege de myndigheder, der har ret til
at søge i oplysninger i ind- og udrejsesystemet, med henblik
på at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger og
andre alvorlige strafbare handlinger.
Ind- og udrejsesystemet skal via det centrale adgangspunkt
kunne tilgås af nationale myndigheder og Europol med hen-
blik på forebyggelse, påvisning og efterforskning af terror-
handlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.
Der er i forordningen fastsat en række kriterier for, hvornår
ind- og udrejsesystemet må anvendes med henblik på rets-
håndhævelse. For enhver kompetent myndighed, herunder
retshåndhævende myndigheder, med adgang til systemet
gælder, at behandlingen af oplysninger i ind- og udrejsesy-
stemet alene må ske, såfremt brugen står i rimeligt forhold
til det forfulgte formål og er nødvendig for udførelsen af
myndighedsopgaven (proportionalitetsprincippet).
For Europol gælder, at behandling af information modtaget
gennem ind- og udrejsesystemet skal godkendes af den med-
lemsstat, hvor de relevante oplysninger indhentes.
2.2.5. Lagring og ændring af oplysninger
Oplysninger vedrørende personer, der ikke er udrejst i over-
ensstemmelse med reglerne for korttidsophold, skal opbeva-
res i fem år fra sidste lovlige udrejsedag, og for øvrige per-
soner skal oplysningerne opbevares i tre år fra henholdsvis
afslag på indrejse og lovlig udrejsedag.
Det følger af forordningen, at den ansvarlige medlemsstat
som udgangspunkt har ret til at ændre oplysninger, herunder
berigtige, supplere eller slette oplysningerne, som den har
registreret i ind- og udrejsesystemet.
2.2.6. Udvikling, drift og ansvarsområder
Europa-Kommissionen vedtager en række gennemførelses-
retsakter, som er nødvendige for udviklingen og den tekni-
ske iværksættelse af ind- og udrejsesystemets centrale sy-
stem, de nationale ensartede grænseflader, kommunikations-
infrastrukturen, webtjenesten og dataregistre. Det vil være
eu-LISA, der er ansvarlig for udviklingen af systemerne
samt den sikre kommunikationskanal mellem ind- og udrej-
sesystemets centrale system og VIS’ centrale system.
Medlemsstaternes og Europol har endvidere en række an-
svarsområder, og hver medlemsstat skal udpege en myndig-
hed, der skal betragtes som dataansvarlig, og som dermed
har det centrale ansvar for medlemsstatens databehandling.
Medlemsstaters eventuelle lagring af oplysninger i nationale
registre skal ske i overensstemmelse med formålene med
ind- og udrejsesystemet og under fuld overholdelse af EU-
retten.
Oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet, må som
udgangspunkt ikke overføres til eller stilles til rådighed for
noget tredjeland, nogen international organisation eller no-
gen privat enhed. Grænsemyndighederne eller udlændinge-
myndighederne må dog i nogle tilfælde overføre oplysnin-
gerne, såfremt det er nødvendigt for at bevise tredjelands-
statsborgeres identitet udelukkende med henblik på tilbage-
sendelse.
Det er den ansvarlige medlemsstat, der sørger for oplysnin-
gernes sikkerhed før og under overførsel til den nationale
ensartede grænseflade, og hver medlemsstat sørger for sik-
kerheden af de oplysninger, som den modtager fra ind- og
udrejsesystemet, og medlemsstaten træffer de nødvendige
foranstaltninger vedrørende sin nationale grænseinfrastruk-
tur.
Såfremt en person eller medlemsstat har lidt materiel eller
immateriel skade som følge af en ulovlig handling eller en
anden handling, der er i strid med forordningen, foreligger
der som udgangspunkt ret til erstatning fra den medlemsstat,
der er ansvarlig for den lidte skade.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at hver myndighed,
der har ret til adgang til oplysninger i ind- og udrejse, træf-
fer de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde
forordningen, og at der sker samarbejde i nødvendigt om-
fang med tilsynsmyndighederne.
Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger
til at sikre, at enhver brug af oplysninger registreret i ind- og
udrejsesystemet, der er i strid med forordningen, kan straffes
med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.
6
2.2.7. Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse
Tredjelandsstatsborgere, hvorom oplysninger skal registre-
res i ind- og udrejsesystemet, skal som udgangspunkt under-
rettes af den ansvarlige medlemsstat om en række oplysnin-
ger i forbindelse med registreringen, herunder at medlems-
staterne og Europol kan få adgang til ind- og udrejsesyste-
met med henblik på retshåndhævelse, at der er pligt til at få
taget et ansigtsbillede og – såfremt tredjelandsstatsborgeren
er visumfri – pligt til at få optaget fingeraftryk, og at perso-
noplysninger, der lagres i systemet, kan overføres til et tred-
jeland eller en international organisation med henblik på til-
bagesendelse.
Anmodninger fra tredjelandsstatsborgere om aktindsigt og
berigtigelse, supplering og sletning af personoplysninger
samt begrænsning af behandlingen af oplysningerne kan ret-
tes til den kompetente myndighed i enhver medlemsstat.
Den ansvarlige medlemsstat eller medlemsstaten, som an-
modningen er fremsat til, har en frist på 45 dage efter mod-
tagelse af anmodningen til at besvare den. Er anmodningen
blevet fremsat til en anden medlemsstat end den ansvarlige,
skal myndighederne i den medlemsstat, anmodningen er
fremsat til, kontrollere oplysningernes rigtighed og lovlighe-
den af databehandlingen i ind- og udrejsesystemet. Det skal
som udgangspunkt ske inden for 30 dage, medmindre det er
nødvendigt at foretage en høring af den ansvarlige medlems-
stat. Såfremt oplysningerne, der er registreret i ind- og ud-
rejsesystemet, er faktuelt unøjagtige, ufuldstændige eller er
blevet registreret ulovligt, berigtiger, supplerer eller sletter
den ansvarlige medlemsstat eller i givet fald den medlems-
stat, der har fået anmodningen, personoplysningerne eller
begrænser behandlingen af personoplysningerne i overens-
stemmelse med forordningens bestemmelse om ændring og
sletning af oplysninger før tid. Der følger i den forbindelse
en række procedurer, som medlemsstaterne skal overholde,
herunder i tilfælde af, at den ansvarlige medlemsstat eller
medlemsstaten, der har modtaget anmodningen, ikke er enig
i ændringen af oplysningerne.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal samarbejde
aktivt med henblik på at håndhæve de ovennævnte rettighe-
der.
Enhver person i hver medlemsstat har ret til at anlægge sag
eller indgive klage til de kompetente myndigheder eller
domstole i den medlemsstat, som nægtede den pågældende
person aktindsigt i eller ret til at få berigtiget, suppleret eller
slettet oplysninger om vedkommende.
Hver medlemsstat skal hertil sikre, at den tilsynsmyndighed,
der er ansvarlig for at føre tilsyn efter forordning (EU)
2016/679 om databeskyttelse, uafhængigt overvåger lovlig-
heden af den pågældende medlemsstats behandling af perso-
noplysninger. Tilsynsmyndigheden skal bl.a. sikre, at der
foretages revision af databehandlingen i den nationale græn-
seinfrastruktur, og at antallet af anmodninger om berigtigel-
se, supplering, sletning eller begrænsning af behandling af
oplysninger samt antallet af, hvor mange gange det er blevet
foretaget, offentliggøres én gang årligt.
Forordningen fastsætter desuden nærmere regler for beskyt-
telse af personoplysninger, herunder at forordningen om da-
tabeskyttelse finder anvendelse. Hver medlemsstat og Euro-
pol skal endvidere sikre, at alle databehandlinger, som følge
af anmodninger om adgang til oplysninger, logges eller do-
kumenteres bl.a. med henblik på at kontrollere grundlaget
for anmodningen, overvåge lovligheden af databehandlin-
gen, egenkontrol og dataenes integritet og sikkerhed.
2.2.8. Ændringer af andre EU-instrumenter
Det følger af forordningen, at der endvidere skal foretages
en række ændringer af andre EU-instrumenter. Efter Schen-
genkonventionens artikel 20, stk. 1, kan den enkelte kontra-
herende part forlænge en udlændings ret til at opholde sig på
denne parts område ud over 90 dage inden for en periode på
180 dage under ekstraordinære omstændigheder eller i med-
før af en bilateral aftale, der er indgået inden Schengenkon-
ventionens ikrafttræden og meddelt til Europa-Kommissio-
nen.
Der indsættes et stykke 2 a i Schengenkonventionens artikel
20, hvorefter en udlændings ophold på en kontraherende
parts område i nogle tilfælde kan forlænges i overensstem-
melse med en bilateral aftale på den pågældende udlændings
anmodning. Bestemmelsen indebærer, at udlændingen kun
kan støtte ret på én bilateral aftale, hvorved det udelukkes, at
udlændingen kan forlænge sit ophold yderligere ved at støtte
ret på flere forskellige medlemsstaters bilaterale aftaler.
De kontraherende parter skal senest den 30. marts 2018
meddele Europa-Kommissionen teksten til deres relevante
bilaterale aftaler efter Schengenkonventionens artikel 20,
stk. 2, litra b), og hvis en kontraherende part ophører med at
anvende en af de bilaterale aftaler, skal dette ligeledes med-
deles Europa-Kommissionen.
2.2.9. Forordningens afsluttende bestemmelser
Personalet i medlemsstaternes kompetente myndigheder,
Europa-Kommissionen og eu-LISA har adgang til at søge
efter oplysninger om bl.a. status, tredjelandsstatsborgernes
nationalitet, køn og fødselsår, rejsedokumenttype og regi-
strerede oplysninger om ophold udelukkende med henblik
på rapportering og statistik.
En række omkostninger vil blive afholdt over Unionens al-
mindelige budget, herunder omkostninger i forbindelse med
oprettelsen og driften af ind- og udrejsesystemets centrale
system, og en række omkostninger skal afholdes af den en-
kelte medlemsstat og Europol.
Medlemsstaterne skal bl.a. underrette Europa-Kommissio-
nen om, hvilken myndighed der skal betragtes som dataan-
svarlig, og hvilke kompetente myndigheder der har adgang
til at registrere, berigtige, supplere, slette, indhente eller sø-
ge oplysninger.
7
Europa-Kommissionen fastsætter, efter at en række betin-
gelser er opfyldt, den dato, hvor ind- og udrejsesystemet
sættes i drift.
Eu-LISA sikrer, at der er indført procedurer til at overvåge
udviklingen i lyset af planlægnings- og omkostningsmålene
og at overvåge ind- og udrejsesystemets funktion i lyset af
målene for tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sik-
kerhed og tjenestekvalitet. Derudover skal Europa-Kommis-
sionen tre år efter idriftsættelsen af systemet og derefter
hvert fjerde år udarbejde en samlet evaluering af ind- og ud-
rejsesystemet.
2.3. Forordning (EU) 2017/2225 om ændring af Schengen-
grænsekodeksen
Schengensamarbejdet er bl.a. reguleret i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts
2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers
grænsepassage med senere ændringer (Schengengrænseko-
deksen).
Schengengrænsekodeksen fastsætter regler for udøvelse af
grænsekontrol af personer, der passerer Schengenområdets
ydre grænser, ligesom kodeksen indeholder bestemmelser
med henblik på at sikre, at personer ikke kontrolleres ved
passage af de indre grænser mellem medlemsstaterne.
Som nævnt i afsnit 1.2. deltager Danmark i Schengensamar-
bejdet på mellemstatsligt grundlag. Schengengrænsekodek-
sen blev oprindeligt gennemført i dansk lovgivning ved lov
nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af udlændingeloven og
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket an-
søgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse,
indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser,
begrænsning af adgangen til familiesammenføring for perso-
ner, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om un-
dervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.).
Den 4. marts 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en
kodifikation af Schengengrænsekodeksen, jf. herved Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9.
marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks) (kodifikation). En kodifikation er
en sammenskrivning af retsakten med alle de ændringer, der
løbende er foretaget, og har til formål at forenkle lovgivnin-
gen og skabe øget gennemsigtighed. Der foretages alene for-
melle ændringer, som er nødvendige af hensyn til selve ko-
difikationen, der bl.a. omfatter nye numre til visse artikler i
retsakten. En kodifikation indebærer ingen indholdsmæssige
ændringer.
Den 8. september 2016 meddelte Danmark Rådet og Euro-
pa-Kommissionen, at Danmark tilslutter sig den kodificere-
de Schengengrænsekodeks.
Som konsekvens af oprettelsen af det fælles ind- og udrejse-
system er det nødvendigt med en række tilpasninger og æn-
dringer af Schengengrænsekodeksen. Disse tiltag vil bl.a. gi-
ve tredjelandsstatsborgere mulighed for adgang til selvbetje-
ningssystemer og såkaldte e-gates, såfremt medlemsstaterne
vælger at introducere sådanne. Ændringerne vil desuden gø-
re det muligt at automatisere bestemte faser af kontrolproce-
duren og sætte de medlemsstater, der ønsker det, i stand til
at indføre nationale programmer for registrerede rejsende.
Det vil her være nødvendigt at fastlægge grænsevagternes
opgaver og roller ved brug af sådanne teknologier, herunder
sikre, at resultaterne af den ind- og udrejsekontrol, der fore-
går automatisk, er tilgængelige for grænsevagter.
2.4. Regeringens overvejelser
Der findes i dag ikke et fælles system på europæisk niveau
til registrering af ind- og udrejse af Schengenområdet. Pas-
stempler er således den eneste måde, hvorpå det kan kon-
trolleres, om en tredjelandsstatsborger er ind- og udrejst lov-
ligt, og hvorvidt personen har opholdt sig i Schengenområ-
det i den tilladte periode.
Efter regeringens opfattelse er det vigtigt for bl.a. at øge mu-
lighederne for at imødegå ulovlig indvandring og styrke sik-
kerheden med hensyn til identifikation af falsk rejselegiti-
mation, at der sker en effektiv forvaltning af EU’s ydre
grænser, og det er derfor hensigtsmæssigt, at forordningen
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem gennemføres i
dansk ret.
Ind- og udrejsesystemet vil endvidere kunne anvendes til, at
medlemsstaterne og Europol får adgang til at søge i syste-
met med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforsk-
ning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare hand-
linger.
For at implementere forordningen om oprettelse af et ind-
og udrejsesystem samt ændringen af Schengengrænsekodek-
sen i dansk ret vil det være nødvendigt at foretage en række
ændringer af udlændingeloven, jf. pkt. 2.5. nedenfor.
Forordningen om oprettelse af et ind- og udrejsesystem in-
debærer endvidere en ændring af Schengenkonventionen.
Ændringerne og de nye bestemmelser sætter bl.a. en be-
grænsning i relation til den enkelte rejsendes anvendelse af
flere bilaterale visumfritagelsesaftaler pr. opholdsperiode i
Schengenområdet. Ændringen præciserer, at der efter indfø-
relsen af ind- og udrejsesystemet kun må anvendes én bila-
teral aftale pr. indrejse i Schengen, og at udrejse af Schenge-
nområdet skal ske direkte fra den medlemsstat, hvor den på-
gældende tredjelandsstatsborger har påberåbt sig en bilateral
aftale.
Danmark skal på denne baggrund senest den 30. marts 2018
meddele Europa-Kommissionen teksten til de relevante bila-
terale aftaler. Danmark har forud for Schengenkonventio-
nens ikrafttræden indgået bilaterale visumfritagelsesaftaler
med flere lande, herunder Australien, Canada, Israel, Japan,
New Zealand, Sydkorea og USA. Som følge af ændringen af
Schengenkonventionen vil Danmarks bilaterale visumfrita-
gelsesaftaler med de relevante tredjelande skulle revideres.
8
2.5. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelse af forordningen om oprettelse af et ind- og
udrejsesystem og forordningen om ændring af Schengen-
grænsekodeksen i dansk ret vil indebære, at der skal ske æn-
dringer af gældende dansk lovgivning. Der vil således skulle
ske en tilpasning af udlændingelovens regler om bl.a. politi-
ets mulighed for at optage og registrere oplysninger om
tredjelandsstatsstatsborgere i medfør af artikel 16-19 i for-
ordningen om oprettelse af et ind- og udrejsesystem.
Det vil betyde bl.a., at der skal fastsættes regler om, at poli-
tiet i visse tilfælde skal optage og registrere oplysninger om
en tredjelandsstatsborger, der kortvarigt ind- og udrejser i
Danmark, i systemet, herunder oplysninger om den pågæl-
dendes navn, fødselsdato, nationalitet, køn, rejselegitimatio-
nens type og udløbsdato, fingeraftryk og personfotografi.
Der vil i den forbindelse være behov for at fastsætte regler
om, at politiet og udlændingemyndighederne kan foretage
søgninger i ind- og udrejsesystemet med henblik på at veri-
ficere og identificere tredjelandsstatsborgere. Der vil desu-
den være behov for at fastsætte nærmere regler om, at andre
myndigheder i visse tilfælde ligeledes kan foretage søgnin-
ger.
Der vil i den forbindelse endvidere være behov for bl.a. at
regulere, hvornår der kan ske videregivelse af oplysninger-
ne, hvor lang tid oplysningerne opbevares, og hvornår der
kan ske ændring eller sletning af oplysninger. Der vil desu-
den være behov for at indføre en klageadgang for så vidt an-
går afgørelser om indsigt i eller berigtigelse, supplering eller
sletning af oplysninger, der er optaget og registreret i ind-
og udrejsesystemet af politiet.
Der vil endvidere skulle foretages en ændring af udlændin-
gelovens regler om afvisning af udlændinge ved indrejse,
såfremt en tredjelandsstatsborger nægter at få taget et an-
sigtsbillede eller få optaget fingeraftryk i de tilfælde, hvor
det er påkrævet.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets
umiddelbare vurdering, at en gennemførelse vil medføre ad-
ministrative ændringer af udlændingebekendtgørelsen for så
vidt angår bestemmelserne om stempling af pas.
Med vedtagelsen af beslutningsforslaget giver Folketinget
sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, til, at udlændin-
ge- og integrationsministeren på Danmarks vegne i Rådet
for Den Europæiske Union kan meddele, at Danmark har
besluttet at gennemgøre forordningerne i dansk ret.
Forordningerne trådte i kraft den 29. december 2017 og fin-
der anvendelse fra den dato, der fastsættes af Europa-Kom-
missionen.
Udlændinge- og integrationsministeren vil umiddelbart efter
beslutningsforslagets endelige vedtagelse give meddelelse
om, at Danmark har besluttet at gennemføre forordningerne
i dansk ret. Herved skabes der en folkeretlig forpligtelse
mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet
af forordningerne.
3. Ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelands-
statsborgere
3.1. Gældende ret
Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udform-
ning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere vedrø-
rer de oplysninger, som skal være indeholdt i opholdstilla-
delser (asyl-, familiesammenførings-, erhvervs- og studie-
området mv.), der udstedes inden for EU/EØS til tredje-
landsstatsborgere, samt de tekniske krav, som disse tilladel-
ser skal opfylde, navnlig for at sikre opholdstilladelserne
mod forfalskning.
Forordningen blev senest ændret ved Rådets forordning
(EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr.
1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere, som ved lov nr. 463 af 18. maj 2011
blev gennemført i dansk ret med indsættelse af § 12 a i ud-
lændingeloven.
Det fremgår af udlændingelovens § 12 a, at bestemmelserne
i Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilla-
delser til tredjelandsstatsborgere gælder her i landet.
3.1.1. Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af
forordning (EF) nr. 1030/2002
Rådet vedtog den 18. april 2008 forordning (EF) nr.
380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om
ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstats-
borgere med det formål at fastsætte de sikkerhedskarakteri-
stika og biometriske kendetegn (fotografi og fingeraftryk),
der skal anvendes af medlemsstaterne i forbindelse med den
ensartede udformning af opholdstilladelser til tredjelands-
statsborgere.
Ifølge forordningen skal biometriske kendetegn i form af fo-
tografi og to fingeraftryk indlægges i en kontaktløs chip,
som er inkorporeret i opholdstilladelsen. Herudover kan
medlemsstaterne vælge at indsætte en separat kontaktchip i
opholdstilladelsen, som medlemsstaterne kan anvende i for-
bindelse med nationale regler om at give fastboende tredje-
landsstatsborgere adgang til e-tjenester via id-kort og op-
holdstilladelser. En opholdstilladelse udstedes som et op-
holdskort. I Danmark er forordningen gennemført således, at
en kontaktløs chip med information om biometriske data er
indlagt på opholdskortet.
Forordningen foreskriver, at lagringen af biometriske kende-
tegn skal finde sted i interoperable formater. Det betyder, at
forskellige edb-systemer kan behandle det samme digitale
billede af f.eks. et fingeraftryk. Lagringen skal have til-
strækkelig kapacitet og sikre dataenes integritet, ægthed og
fortrolighed.
9
De biometriske kendetegn i opholdstilladelserne skal i med-
før af forordningen anvendes til kontrol af dokumentets ægt-
hed og indehaverens identitet ved hjælp af direkte tilgænge-
lige sammenlignelige træk, når opholdstilladelsen skal frem-
vises i henhold til national lovgivning.
Integreringen af biometriske kendetegn skal således etablere
en mere pålidelig sammenhæng mellem indehaveren og op-
holdstilladelsen, hvilket er et vigtigt bidrag til forebyggelse
og bekæmpelse af ulovlig indvandring og ulovligt ophold.
Forordningen indeholder visse begrænsninger for optagelse
af biometriske kendetegn i form af fingeraftryk. Der skal så-
ledes kun optages fingeraftryk til brug for udstedelse af op-
holdskort af personer, der er 6 år eller derover. Endvidere er
personer, der af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive
fingeraftryk, fritaget herfor. Der vil dog blive optaget og
lagret et fotografi på opholdskortet.
Endelig blev opholdstilladelser i form af selvklæbende
mærkater i pas (opholds-stickere) afskaffet med virkning fra
den 20. maj 2011. Det er derfor i dag kun muligt at udstede
en opholdstilladelse som et opholdskort.
3.2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/1954 om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere
Formålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2017/1954 om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere er at sikre et fælles ensartet og har-
moniseret format, der skal sikre, at alle opholdstilladelser
garanterer det samme høje minimums sikkerhedsniveau.
Baggrunden for ændringsforordningen er, at den tekniske
udvikling, der har fundet sted i visse medlemsstater inden
for e-forvaltning, har ført til en accept af, at der tilføjes en
kontaktchip til e-forvaltningsformål for de medlemsstater,
der ønsker at give tredjelandsstatsborgere de samme fordele
som deres egne statsborgere. Det har ført til en vis mangel
på ensartethed, hvad angår formatet.
Ved at fastsætte et nyt ensartet format med samme høje mi-
nimums standarder til de tekniske specifikationer sikres det
højst mulige sikkerhedsniveau, ligesom det hjælper grænse-
vagter og andre offentligt ansatte med at genkende opholds-
tilladelserne ved første blik.
Der er ingen væsentlige ændringer af bestemmelserne i for-
ordningen. Kun bilaget med de tekniske specifikationer for
gennemførelsen af den ensartede udformning af opholdstil-
ladelser er erstattet for at vise den nye udformning af kortet.
For at gøre det muligt for medlemsstaterne at få opbrugt ek-
sisterende lagre af opholdstilladelser er der fastsat en over-
gangsperiode på 15 måneder fra vedtagelsen af supplerende
tekniske specifikationer, hvor medlemsstaterne stadig kan
anvende de gamle opholdstilladelser. Opholdstilladelser,
som er i overensstemmelse med de specifikationer, der er
fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002, kan udste-
des indtil seks måneder efter udløbet af overgangsperioden
på 15 måneder fra vedtagelsen af de supplerende tekniske
specifikationer. Tidspunktet for vedtagelsen af de suppleren-
de tekniske specifikationer er ikke fastlagt.
3.3. Regeringens overvejelser
Regeringen er positivt indstillet over for Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober
2017 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002
om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelands-
statsborgere, idet tiltaget skal bidrage til at bekæmpe ulovlig
indvandring i Schengenområdet uden indre grænser ved at
gøre det vanskeligere at efterligne eller forfalske dokumen-
ter.
Gennemførelse af forordningen vil nødvendiggøre ændrin-
ger af dansk lovgivning, jf. pkt. 3.4. nedenfor. Danmarks til-
slutning til forordningen forudsætter derfor Folketingets
samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1.
3.4. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2017/1954 om ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser
til tredjelandsstatsborgere i dansk ret vil indebære, at der
skal ske ændringer af gældende dansk lovgivning. Der vil
således skulle ske en mindre ændring af udlændingelovens §
12 a, sådan at denne bestemmelse fremover tager højde for
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om
ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstats-
borgere samt eventuelle fremtidige ændringer af Rådets for-
ordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere.
Med vedtagelsen af beslutningsforslaget giver Folketinget
sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, til, at udlændin-
ge- og integrationsministeren på Danmarks vegne i Rådet
for Den Europæiske Union kan meddele, at Danmark har
besluttet at gennemføre forordningen i dansk ret.
Forordningen trådte i kraft den 21. november 2017.
Udlændinge- og integrationsministeren vil umiddelbart efter
beslutningsforslagets endelige vedtagelse give meddelelse
om, at Danmark har besluttet at gennemføre forordningen i
dansk ret. Herved skabes der en folkeretlig forpligtelse mel-
lem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af
forordningen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil herefter fremsæt-
te et lovforslag, der skal gennemføre de anførte ændringer af
udlændingeloven.
10
6. Økonomiske og administrative konsekvenser
6.1. Oprettelse af et ind- og udrejsesystem
Gennemførelse af forordning (EU) 2017/2226 af 30. novem-
ber 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem i dansk
ret forventes at have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Det er forventningen, at de afledte administrative konse-
kvenser, der følger af forordningen, primært vil vedrøre Ju-
stitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets
ressortområder.
Europa-Kommissionen har endnu ikke vedtaget en række
gennemførelsesretsakter, som er nødvendige for at kende de
konkrete krav til udvikling og iværksættelse af den tekniske
del af ind- og udrejsesystemets centrale system, de nationale
ensartede grænseflader, kommunikationsinfrastrukturen,
webtjenesten og dataregistre. Europa-Kommissionen har
endvidere endnu ikke fastsat en dato for, hvornår ind- og ud-
rejsesystemet sættes i drift.
På den baggrund er det ikke muligt at foretage et endeligt
estimat for de samlede udgifter forbundet med indførelsen af
ind- og udrejsesystemet.
6.1.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Der vil være væsentlige økonomiske udgifter for det offent-
lige i forbindelse med etableringen af en it-løsning i eksi-
sterende systemer, som tilvejebringer relevante myndighe-
ders adgang til opslag, registreringer, ændringer eller slet-
ninger af oplysninger i ind- og udrejsesystemet. Adgangen
forudsætter tilpasning eller nyudvikling af lokale it-løsnin-
ger samt opkobling til den nationale ensartede grænseflade,
som stilles til rådighed af EU.
Der vil endvidere være udgifter forbundet med, at en række
danske myndigheder vil blive pålagt meropgaver som følge
af oprettelsen af ind- og udrejsesystemet. De relevante myn-
digheder vil blandt andet skulle foretage oprettelser af tred-
jelandsstatsborgere og registreringer af deres oplysninger
ved den første indrejse i Schengenområdet, søgninger om
oplysninger i systemet med henblik på retshåndhævelse eller
i forbindelse sagsbehandling på visum-, asyl og opholdsom-
rådet, ligesom der også skal ske overvågning og manuel
håndtering ved selvbetjeningsløsninger mv. Der vil endvide-
re være behov for at indtaste oplysninger i systemet om ind-
dragelse, annullering eller forlængelse af et udstedt visum til
den relevante ind- og udrejseregistrering, ligesom oplysnin-
ger i ind- og udrejsesystemet skal ændres og slettes for per-
soner, for hvilke forordningen og systemet ikke længere fin-
der anvendelse.
Som følge af at oplysninger om ind- og udrejse, herunder
om en udlænding har et overstay, vil være nemmere tilgæn-
gelige, må der forventes flere sager om inddragelse og an-
nullering af visa eller administrativ udvisning. Det må end-
videre forventes, at der vil komme flere henvendelser til den
relevante danske myndighed om beregningen af opholdet
som følge af webtjenesten og visumkalkulatoren.
Endeligt vil den nationale tilsynsmyndighed, også i samar-
bejde med øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder, bl.a.
føre tilsyn, med om medlemsstaternes behandling af perso-
noplysninger er lovlig med henblik på retshåndhævelse. En-
deligt skal den nationale klageinstans sagsbehandle klager
over afgørelser om anmodninger om indsigt i, ændring eller
sletning af oplysninger.
6.1.2. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Der kan endvidere være omkostninger for eksterne aktører,
de store lufthavne som bl.a. skal stille plads til rådighed til
”airside” faciliteter til den første registrering i EES af de
omfattede tredjelandsstatsborgere ved den første indrejse i
Schengenområdet. Omkostningerne forbundet hermed vil
skulle afklares nærmere med de eksterne aktører.
6.2. Ensartet udformning af opholdstilladelser til tredje-
landsstatsborgere
Gennemførelse af ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002
om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelands-
statsborgere i dansk ret forventes at have økonomiske kon-
sekvenser for det offentlige, herunder primært Udlændinge-
og Integrationsministeriet.
Forordningen indebærer krav om en ny udformning af op-
holdskort, der bl.a. indeholder flere sikkerhedselementer.
Der forventes i den forbindelse at være udgifter forbundet
med tilpasningen af opholdskortenes udformning samt tilret-
ning af myndighedernes it-løsninger.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere om-
fanget af forslagets økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige, da de konkrete krav til de enkelte elementer først
vil blive specificeret i forbindelse med udarbejdelsen og
vedtagelsen af kravene til de supplerende tekniske specifika-
tioner.
11
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2226 af 30. november 2017
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysnin-
ger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes
ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshånd-
hævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forord-
ning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra b)
og d), og artikel 87, stk. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1,
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure2, og
ud fra følgende betragtninger:
1) I sin meddelelse af 13. februar 2008 med titlen »Forberedelse af de kommende faser af grænseforvalt-
ningen i EU« redegjorde Kommissionen for behovet for som en del af Unionens strategi for integreret
grænseforvaltning at oprette et ind- og udrejsesystem, som elektronisk registrerer, hvornår og hvor
tredjelandsstatsborgere, der er givet tilladelse til indrejse med henblik på et kortvarigt ophold på med-
lemsstaternes område, ind- og udrejser, og som beregner varigheden af deres tilladte ophold.
2) På Det Europæiske Råds møde den 19. og 20. juni 2008 blev vigtigheden af at fortsætte arbejdet med
at udvikle Unionens strategi for integreret grænseforvaltning fremhævet, herunder bedre udnyttelse af
moderne teknologi til at forbedre forvaltningen af de ydre grænser.
3) I sin meddelelse af 10. juni 2009 med titlen »Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i bor-
gernes tjeneste« slog Kommissionen til lyd for at oprette et elektronisk system til registrering af ind-
rejser til og udrejser fra medlemsstaternes område ved de ydre grænser for at sikre en mere effektiv
forvaltning af adgangen til dette område.
4) Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 23. og 24. juni 2011 til, at arbejdet med »intelligente
grænser« hurtigt blev fremmet. Kommissionen offentliggjorde den 25. oktober 2011 en meddelelse
med titlen »Intelligente grænser — valgmuligheder og vejen videre frem«.
5) Det Europæiske Råd understregede i sine strategiske retningslinjer, der blev vedtaget i juni 2014, at
Schengen området, som gør det muligt for folk at rejse uden kontrol ved de indre grænser, og det
stigende antal personer, der rejser til Unionen, kræver en effektiv forvaltning af Unionens fælles ydre
grænser for at sikre et højt beskyt telsesniveau. Det understregede også, at Unionen skal mobilisere
alle de redskaber, den har til sin rådighed, for at støtte medlemsstaterne i deres opgave, og at den inte-
grerede grænseforvaltning af de ydre grænser med henblik herpå bør moderniseres på en omkost-
ningseffektiv måde for at sikre intelligent grænseforvaltning med bl.a. et ind- og udrejsesystem og
støttes af det nye agentur for store IT-systemer (eu-LISA).
12
6) I sin meddelelse af 13. maj 2015 med titlen »En europæisk dagsorden for migration« anførte Kom-
missionen, at der med initiativet »intelligente grænser« indledes en ny fase, som sigter mod at øge
effektiviteten ved grænsepassage ved at lette passagen for det store flertal af bona fide-rejsende fra
tredjelande og samtidig styrke kampen mod irregulær migration ved at oprette et register over alle
tredjelandsstatsborgeres grænsepassager under fuld hensyn tagen til proportionalitetsprincippet.
7) Med henblik på yderligere at forbedre forvaltningen af de ydre grænser og navnlig for at kontrollere
overholdelsen af bestemmelserne om det tilladte ophold på medlemsstaternes område bør der oprettes
et ind- og udrejsesystem, der elektronisk registrerer, hvornår og hvor tredjelandsstatsborgere, der er
givet tilladelse til indrejse med henblik på et kortvarigt ophold på medlemsstaternes område, ind- og
udrejser, og som beregner, hvor længe de har tilladelse til at blive. Det bør erstatte den forpligtelse til
at stemple tredjelandsstatsborgeres pas, der gælder for alle medlemsstater.
8) Det er nødvendigt at specificere målene for ind- og udrejsesystemet, de kategorier af oplysninger, der
skal regi streres i ind- og udrejsesystemet, de formål, som oplysningerne skal bruges til, kriterierne
for registrering af oplysningerne, hvilke myndigheder der skal have adgang til oplysningerne, yderli-
gere regler for databehandling og beskyttelse af personoplysninger samt ind- og udrejsesystemets tek-
niske arkitektur, bestemmelser om dets drift og brug og dets interoperabilitet med andre informations-
systemer. Det er også nødvendigt at fastlægge ansvars områder for ind- og udrejsesystemet.
9) Ind- og udrejsesystemet bør finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er givet tilladelse til ind-
rejse med henblik på et kortvarigt ophold på medlemsstaternes område. Det bør også finde anvendel-
se på tredjelandsstats borgere, der er nægtet indrejse med henblik på et kortvarigt ophold.
10) Ind- og udrejsesystemet bør anvendes ved de ydre grænser i de medlemsstater, der anvender Schen-
genreglerne fuldt ud. Det er ønskeligt, at medlemsstater, som endnu ikke anvender Schengenreglerne
fuldt ud, anvender det i dets helhed ved starten af anvendelsen af ind- og udrejsesystemet. Hvis det
imidlertid ikke er muligt at ophæve kontrollen ved de indre grænser inden ind- og udrejsesystemets
idriftsættelse, er det nødvendigt at præcisere betingelserne for anvendelse af ind- og udrejsesystemet
for de medlemsstater, der ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, og fastsætte bestemmelser for
anvendelse og brug af ind- og udrejsesystemet ved de indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er
ophævet.
Hvad angår betingelserne for anvendelse af ind- og udrejsesystemet bør ind- og udrejsesystemet anvendes
ved de ydre grænser i de medlemsstater, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, men som
allerede har fuldført verifikationen i overensstemmelse med den gældende Schengenevalueringsprocedure
med positivt resultat, og som har fået passiv adgang til visuminformationssystemet (VIS), der blev opret-
tet ved Rådets beslutning 2004/512/EF3, med henblik på anvendelse af ind- og udrejsesystemet, og for
hvilke Schengenreglernes bestem melser om Schengeninformationssystemet (SIS), der blev oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/20064, er trådt i kraft i overensstemmelse med
den relevante tiltrædelsesakt. For så vidt angår bestemmelserne om anvendelse og brug af ind- og udrejse-
systemet i de medlemsstater, der opfylder disse betin gelser, bør ind- og udrejsesystemet anvendes ved
alle indre grænser i de medlemsstater, hvor kontrollen endnu ikke er blevet ophævet. Særlige bestemmel-
ser om anvendelse og brug af ind- og udrejsesystemet ved disse grænser bør dog finde anvendelse for at
mindske ind- og udrejsekontrolprocessens indvirkning ved sådanne grænser, uden at det påvirker sikker-
hedsniveauet og at ind- og udrejsesystemets fungerer efter hensigten, og uden at det berører de øvrige
forpligtelser med hensyn til ind- og udrejsekontrol i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/3995.
13
11) Varigheden af tredjelandsstatsborgeres tilladte ophold på medlemsstaternes område med henblik på
denne forord ning følger af de gældende Schengenregler.
12) Ind- og udrejsesystemet bør indeholde en automatisk beregningsmekanisme. Den automatiske bereg-
ningsmeka nisme bør tage hensyn til ophold på området for de medlemsstater, der anvender ind- og
udrejsesystemet, med henblik på beregning af, om den samlede grænse på 90 dage inden for en peri-
ode på 180 dage er overskredet. Der bør tages hensyn til eventuelle forlængelser af tilladt ophold i
forbindelse med beregning af denne samlede grænse ved tredjelandsstatsborgerens næste indrejse på
medlemsstaternes område. Ophold på området for medlemsstater, der endnu ikke anvender ind- og
udrejsesystemet, bør beregnes separat på grundlag af stempler i tredjelandsstats borgeres rejsedoku-
menter.
13) Den automatiske beregningsmekanisme bør kun tage hensyn til ophold på området for medlemssta-
ter, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, men som anvender ind- og udrejsesystemet,
med henblik på at verificere overholdelsen af den samlede grænse på 90 dage inden for enhver peri-
ode på 180 dage og med henblik på at verificere gyldighedsperioden for et Schengenvisum til kort-
varigt ophold. Den automatiske beregningsmekanisme bør ikke beregne varigheden af et ophold som
tilladt af et nationalt visum til kortvarigt ophold, der er udstedt af en medlemsstat, som endnu ikke
anvender Schengenreglerne fuldt ud, men anvender ind- og udrejsesystemet. Når varigheden af et
ophold som tilladt af et Schengenvisum til kortvarigt ophold beregnes, bør den automatiske bereg-
ningsmekanisme ikke tage hensyn til ophold på området for medlemsstater, der endnu ikke anvender
Schengenreglerne fuldt ud, men som anvender ind- og udrejsesystemet.
14) Der bør fastlægges præcise regler for ansvaret for udvikling og drift af ind- og udrejsesystemet og
medlemsstaternes ansvar for deres tilslutning til ind- og udrejsesystemet. Det Europæiske Agentur
for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og
Retfærdighed, som blev oprettet ved Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1077/20116, bør være ansvarligt for udvikling og operationel forvaltning af et centraliseret ind- og
udrejsesystem i overensstemmelse med nærværende forordning. Forordning (EU) nr. 1077/2011 bør
derfor ændres i overensstemmelse hermed.
15) Målene for ind- og udrejsesystemet bør være at forbedre forvaltningen af de ydre grænser, forhindre
irregulær immigration og lette forvaltningen af migrationsstrømme. Ind- og udrejsesystemet bør
navnlig, og når det er relevant, bidrage til identifikation af personer, der ikke opfylder eller ikke læn-
gere opfylder betingelserne for det tilladte opholds varighed på medlemsstaternes område. Desuden
bør ind- og udrejsesystemet bidrage til forebyg gelsen, afsløringen og efterforskningen af terror-
handlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.
16) Ind- og udrejsesystemet bør bestå af et centralt system (ind- og udrejsesystemets centrale system),
der omfatter en central digital database med biometriske og alfanumeriske oplysninger, en national
ensartet grænseflade i hver medlemsstat, en sikker kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesy-
stemets centrale system og VIS᾽ centrale visuminformationssystem (VIS᾽ centrale system) samt en
sikker og krypteret kommunikationsinfrastruktur mellem ind- og udrejsesystemets centrale system
og de nationale ensartede grænseflader. Hver medlemsstat bør tilslutte sine nationale grænseinfra-
strukturer til den nationale ensartede grænseflade på en sikker måde. Med henblik på generering af
statistik og rapportering bør der etableres et dataregister på centralt plan. For at gøre det muligt for
tredjelandsstatsborgere på ethvert tidspunkt at kontrollere det resterende tilladte ophold bør der ud-
vikles en webtjeneste. Webtjenesten bør også gøre det muligt for transportvirksomheder at kontrolle-
14
re om tredjelandsstats borgere, der er indehavere af et visum til kortvarigt ophold til én eller to ind-
rejser, allerede har brugt det antal indrejser, der er tilladt ifølge deres visum. Relevante interessenter
bør høres under udviklingen af denne webtje neste. Ved fastlæggelsen af de tekniske specifikationer
for transportvirksomheders adgang til webtjenesten bør indvirkningen på rejsetrafikken og transpor-
tvirksomhederne så vidt muligt begrænses. Med henblik herpå bør passende integration med rele-
vante systemer overvejes.
17) Der bør skabes interoperabilitet mellem ind- og udrejsesystemet og VIS i form af en direkte kommu-
nikationskanal mellem VIS᾽ centrale system og ind- og udrejsesystemets centrale system for at gøre
det muligt for de grænse myndigheder, der bruger ind- og udrejsesystemet, at søge i VIS for at hente
visumrelaterede oplysninger med henblik på at oprette eller ajourføre ind- og udrejseregistreringer
eller registreringer af nægtelse af indrejse, at gøre det muligt for grænsemyndighederne at kontrolle-
re gyldigheden af visa og visumindehaverens identitet ved at søge på fingeraftryk direkte i VIS ved
de grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes samt at gøre det muligt for grænsemyndigheder-
ne at verificere identiteten på tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, i VIS ved
hjælp af fingeraftryk. Interoperabilitet bør også gøre det muligt for de grænsemyndigheder og vi-
summyndigheder, der bruger VIS, at søge direkte i ind- og udrejsesystemet fra VIS med henblik på
at behandle visumansøgninger og at træffe afgørelser vedrørende disse ansøgninger og at gøre det
muligt for myndighederne at ajourføre visumre laterede oplysninger i ind- og udrejsesystemet, i til-
fælde af at et visum bliver annulleret, inddraget eller forlænget. Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 767/20087 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Indhentningen af visum-
relaterede oplysninger fra VIS, import heraf til ind- og udrejsesystemet og opdateringen af oplysnin-
ger fra VIS i ind- og udrejsesystemet bør være en automatisk proces, så snart den pågældende opera-
tion iværksættes af den berørte myndighed. Princippet om formålsbegrænsning bør overholdes, når
der skabes inter operabilitet mellem ind- og udrejsesystemet og VIS.
18) Denne forordning bør fastlægge, hvilke myndigheder i medlemsstaterne der kan få tilladelse til at få
adgang til ind- og udrejsesystemet for at registrere, ændre, slette eller indhente oplysninger med hen-
blik på ind- og udrejsesyste mets specifikke formål og i det omfang, det er nødvendigt, for at de kan
udføre deres opgaver.
19) Enhver behandling af oplysninger i ind- og udrejsesystemet bør stå i et rimeligt forhold til de for-
fulgte mål og være nødvendig for, at de kompetente myndigheder kan udføre deres opgaver. Ved
anvendelsen af ind- og udrejsesy stemet bør de kompetente myndigheder sikre, at den menneskelige
værdighed og integritet for de personer, hvorom der anmodes om oplysninger, respekteres, og de bør
ikke forskelsbehandle personer på grundlag af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, geneti-
ske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt
mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.
20) Alfanumeriske oplysninger og biometriske oplysninger bør primært registreres og behandles i ind-
og udrejsesy stemet med henblik på at forbedre forvaltningen af de ydre grænser, forhindre irregulær
immigration og lette forvaltningen af migrationsstrømme. Det bør endvidere kun i henhold til de be-
tingelser, der er fastlagt i denne forordning, være muligt at få adgang til personoplysninger i ind- og
udrejsesystemet for at bidrage til forebyg gelsen, afsløringen og efterforskningen af terrorhandlinger
og af andre alvorlige strafbare handlinger. Brug af biometri er trods indvirkningen heraf på privatli-
vets fred for rejsende berettiget af to grunde. For det første er biometri en pålidelig metode til identi-
fikation af tredjelandsstatsborgere, som befinder sig på medlemsstaternes område, men som ikke er i
besiddelse af rejsedokumenter eller nogen anden form for identifikation, en almindelig situation i
15
forbindelse med irregulære migranter. For det andet muliggør biometri en mere pålidelig sammen-
ligning af ind- og udrejseoplysninger for bona fide-rejsende. Anvendelsen af ansigtsbilleder i kombi-
nation med finger aftryksoplysninger gør det muligt at reducere det samlede antal af fingeraftryk,
som skal registreres, samtidig med at der opnås samme resultat med hensyn til nøjagtigheden af
identifikationen.
21) Der bør registreres fire fingeraftryk pr. tredjelandsstatsborger, der er fritaget for visumpligt, i ind- og
udrejsesy stemet, hvis det er fysisk muligt, for at gøre det muligt at foretage præcis verifikation og
identifikation, hvorved det sikres, at tredjelandsstatsborgeren ikke allerede er registreret under en an-
den identitet eller med et andet rejsedo kument, og for at garantere, at der er tilstrækkelige oplysnin-
ger til rådighed for at sikre, at målene for ind- og udrejsesystemet opnås i alle tilfælde. Fingeraftryk
for tredjelandsstatsborgere, der har visum, bør kontrolleres i VIS. Ansigtsbillede af både tredjelands-
statsborgere, der er fritaget for visumpligt, og tredjelandsstatsborgere, der har visum, bør registreres
i ind- og udrejsesystemet. Fingeraftryk eller ansigtsbilleder bør bruges som en biometrisk identifika-
tor til verifikation af identiteten af tredjelandsstatsborgere, som tidligere er registreret i ind- og
udrejse systemet, så længe deres individuelle sagsmapper ikke er blevet slettet. For at tage hensyn til
de særlige karakteri stika ved hvert grænseovergangssted og de forskellige slags grænser bør de nati-
onale myndigheder for hvert grænseovergangssted fastlægge, om fingeraftryk eller ansigtsbillede
skal anvendes som den væsentligste biometriske identifikator i forbindelse med foretagelse af den
krævede verifikation.
22) I forbindelse med bekæmpelse af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger er de ud-
pegede myndig heder nødt til at råde over helt aktuelle oplysninger, for at de kan udføre deres opga-
ver. Adgang til oplysninger fra VIS med henblik på retshåndhævelsesformål har allerede vist sig
nyttig i forbindelse med identifikation af personer, der led en voldsom død, eller som hjælp for efter-
forskere til at gøre væsentlige fremskridt i sager om menne skehandel, terrorisme og ulovlig narkoti-
kahandel. Adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet er nødvendig med henblik på forebyggel-
se, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/5418, eller andre alvorlige strafbare handlinger, jf. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA9. Det
bør være muligt at anvende oplysninger i ind- og udrejsesystemet til verifikation af identitet både i
tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgeren har ødelagt sine dokumenter, og hvor de udpegede myndighe-
der efterforsker en forbrydelse gennem brug af fingeraftryk eller ansigtsbilleder og ønsker at fastslå
en identitet. Det bør også være muligt at anvende sådanne oplysninger som et værktøj til at tilveje-
bringe beviser ved at spore rejseruter for en person, der mistænkes for at have begået en forbrydelse,
eller for et offer for en forbrydelse. Oplysninger i ind- og udrejsesystemet bør derfor være til rådig-
hed for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Den Euro pæiske Unions Agentur for
Retshåndhævelsessamarbejde (»Europol«), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2016/79410, med forbehold af betingelserne og begrænsningerne i nærværende forord-
ning.
Betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske
terror handlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger bør gøre det muligt for medlemsstaternes ud-
pegede myndig heder at behandle sager, hvor mistænkte anvender flere identiteter. Med henblik herpå bør
adgang til ind- og udrejsesystemet ikke forhindres, hvor et søgeresultat opnås i forbindelse med søgning i
en relevant database, inden
16
ind- og udrejsesystemet tilgås. Med henblik på retshåndhævelse og for at forebygge, afsløre og efterfors-
ke terror handlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger bør en søgning i ind- og udrejsesystemets
database anses for at være forholdsmæssig, hvis der foreligger et tungtvejende hensyn til den offentlige
sikkerhed. Enhver søgning skal være behørigt begrundet og stå i forhold til formålet.
23) Kun de udpegede myndigheder, der har ansvaret for forebyggelse, afsløring eller efterforskning af
terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, for hvilke medlemsstaterne kan sikre, at
alle bestemmelserne i denne forordning og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/68011 finder anvendelse, og for hvilke de nævnte bestemmelsers korrekte anvendelse kan veri-
ficeres af de kompetente myndigheder, herunder den tilsyns myndighed, der er oprettet i overens-
stemmelse med direktiv (EU) 2016/680, bør have ret til at søge i oplysninger i ind- og udrejsesyste-
met.
24) Europol spiller en central rolle med hensyn til samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder
på området efterforskning af kriminalitet på tværs af grænserne ved at støtte forebyggelse, udføre
analyser og foretage efter forskning af kriminalitet på EU-plan. Europol bør derfor også have adgang
til ind- og udrejsesystemet inden for rammerne af sine opgaver og i overensstemmelse med forord-
ning (EU) 2016/794. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse bør føre tilsyn med Euro-
pols behandling af personoplysninger og sikre fuld overholdelse af gældende databeskyttelsesregler.
25) Adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhand-
linger eller andre alvorlige strafbare handlinger udgør et indgreb i de grundlæggende rettigheder,
hvad angår respekt for enkeltpersoners privatliv og beskyttelse af personoplysninger for personer,
hvis personoplysninger behandles i ind- og udrejsesystemet. Et sådant indgreb skal ske i henhold til
lovgivningen, som skal være formuleret tilstræk kelig præcist til, at enkeltpersoner kan indrette deres
adfærd herefter, at enkeltpersoner beskyttes mod vilkårlighed og at omfanget af det skøn, der ind-
rømmes de kompetente myndigheder, og hvordan de skal udøve dette skøn, angives med tilstrække-
lig klarhed. Ethvert indgreb i disse grundlæggende rettigheder skal endvidere være begrænset til,
hvad der i et demokratisk samfund er nødvendigt for at beskytte en legitim og forholdsmæssig inte-
resse, og skal stå i et rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.
26) Sammenligninger af oplysninger på grundlag af et fingeraftryksspor, der kan findes på et gernings-
sted (»latent fingeraftryk«), er af afgørende betydning inden for politisamarbejde. Muligheden for at
sammenligne et latent fingeraftryk med de fingeraftryksoplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesy-
stemet, i de tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at gerningsmanden eller offeret kan være
registreret i ind- og udrejsesystemet, er nødvendig, for at de udpegede myndigheder i medlemsstater-
ne kan forebygge, afsløre eller efterforske terrorhand linger eller andre alvorlige strafbare handlin-
ger, hvor for eksempel det eneste bevis på et gerningssted udgøres af latente fingeraftryk.
27) Det er nødvendigt at udpege de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt de centrale ad-
gangspunkter, hvorigennem anmodninger om adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet skal
indgives, og at føre en liste over operative enheder inden for de udpegede myndigheder, som er be-
myndigede til at anmode om en sådan adgang til de specifikke formål forebyggelse, afsløring eller
efterforskning af terrorhandlinger eller af andre alvorlige strafbare handlinger.
28) Anmodninger om adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet bør fremsættes af de operative
enheder inden for de udpegede myndigheder til det centrale adgangspunkt og bør være behørigt be-
grundede. Operative enheder inden for de udpegede myndigheder, der er bemyndiget til at anmode
om adgang til ind- og udrejsesystemets oplysninger, bør ikke fungere som kontrolmyndighed. Det
centrale adgangspunkt bør være et organ eller en enhed, som i henhold til national ret udøver offent-
17
lig myndighed, og bør gennem sit personales kvalitet og omfang være i stand til effektivt at kontrol-
lere, om betingelserne for at anmode om adgang til ind- og udrejsesystemet er opfyldt i hvert tilfæl-
de. De centrale adgangspunkter bør handle uafhængigt af de udpegede myndigheder og være ansvar-
lige for på uafhængig vis at sikre streng opfyldelse af adgangsbetingelserne i denne forordning. I et
hastetilfælde, hvor det er nødvendigt hurtigt at få adgang til oplysninger for at kunne reagere på en
specifik og reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger,
bør det centrale adgangspunkt kunne behandle anmodninger omgående og foretage kontrol bagefter.
29) For at beskytte personoplysninger og udelukke systematiske søgninger bør behandling af oplysnin-
ger i ind- og udrejsesystemet kun finde sted i særlige tilfælde, og når det er nødvendigt med henblik
på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger.
De udpegede myndigheder og Europol bør kun anmode om adgang til ind- og udrejsesystemet, når
de har rimelig grund til at tro, at en sådan adgang vil tilvejebringe oplysninger, der i væsentlig grad
vil kunne hjælpe dem med at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorli-
ge strafbare handlinger.
30) Derudover bør adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på identifikation af ukendte mistænk-
te, gernings mænd eller ofre for terrorhandlinger eller andre alvorlige lovovertrædelser kun tillades
på den betingelse, at der er foretaget søgninger i medlemsstaternes nationale databaser, og at søgnin-
gen ved hjælp af de elektroniske finger aftryksidentifikationssystemer i alle øvrige medlemsstater, jf.
Rådets afgørelse 2008/615/RIA12, er fuldt ud gennemført, eller at søgningen ikke er blevet fuldt ud
gennemført senest to dage efter at være blevet iværksat.
31) Med henblik på effektiv sammenligning og udveksling af personoplysninger bør medlemsstaterne
fuldt ud gennem føre og anvende de eksisterende internationale aftaler såvel som gældende EU-ret
vedrørende udveksling af person oplysninger, navnlig afgørelse 2008/615/RIA.
32) De personoplysninger, der lagres i ind- og udrejsesystemet, bør ikke lagres længere, end hvad der er
strengt nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Det er tilstrækkeligt at
lagre oplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, der har overholdt den maksimale varighed af
det tilladte ophold, i ind- og udrejsesystemet i tre år med henblik på grænseforvaltning for at undgå,
at tredjelandsstatsborgere skal genregi streres i ind- og udrejsesystemet før udløbet af dette tidsrum.
Denne treårige datalagringsperiode vil reducere behovet for hyppige genregistreringer og vil være til
gavn for alle rejsende, idet både den gennemsnitlige tid, der medgår til grænsepassage, og ventetiden
ved grænseovergangsstederne vil blive reduceret. Selv for en rejsende, der kun én gang rejser ind på
medlemsstaternes område, vil det forhold, at andre rejsende, der allerede er registreret i ind- og ud-
rejsesystemet, ikke skal genregistreres før udløbet af den treårige datalagringsperiode, reducere ven-
tetiden ved grænseovergangsstedet. Denne treårige datalagringsperiode er også nødvendig for at lette
og fremskynde grænsepassager, herunder ved brug af automatiske systemer og selvbetjeningssyste-
mer. Det er også passende at fastsætte en treårig datalagringsperiode for tredjelandsstatsborgere, der
er nægtet indrejse med henblik på kortvarigt ophold. For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er
familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem Europa- Parlamentets og Rådets direktiv
2004/38/EF13 finder anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed i
henhold til EU-retten, og som ikke har et opholdskort, jf. direktiv 2004/38/EF, er det passende at
lagre hver kombineret ind- og udrejseregistrering i højst et år efter datoen for den udrejse fra med-
lemsstaternes område, der er knyttet til den pågældende registrering. Ved udløbet af den relevante
datalagringsperiode bør oplysningerne slettes automatisk.
33) Det er nødvendigt at lagre oplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, der ikke er udrejst fra
medlemsstatens område inden udløbet af det tilladte ophold, i fem år for at understøtte identifikati-
18
ons- og tilbagesendelsespro ceduren. Disse oplysninger bør slettes automatisk efter perioden på fem
år, medmindre der er grund til at slette dem tidligere.
34) Det er nødvendigt at lagre personoplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, som har overholdt
varigheden af det tilladte ophold, og vedrørende tredjelandsstatsborgere, der er blevet nægtet indrej-
se med henblik på et kort varigt ophold, i tre år og at lagre personoplysninger vedrørende tredje-
landsstatsborgere, der ikke er udrejst fra medlemsstatens område inden udløbet af det tilladte ophold,
i fem år for, at grænsevagten har mulighed for at foretage den nødvendige risikoanalyse, der kræves
ifølge forordning (EU) 2016/399, før den rejsende får lov til at rejse ind på medlemsstaternes områ-
de. Behandling af visumansøgninger i konsulære repræsentationer kræver også, at ansøgeres rejsehi-
storik analyseres for at vurdere brugen af tidligere visa og om betingelserne for ophold er blevet
overholdt. Ophøret af passtempling skal erstattes af søgning i ind- og udrejsesystemet. Den rejsehi-
storik, der er til rådighed i ind- og udrejsesystemet, bør derfor dække et tidsrum, der er tilstrækkelig
langt med henblik på visumudstedelse.
Under udførelse af risikoanalysen ved grænsen og under behandlingen af visumansøgninger bør rejsehi-
storikken for tredjelandsstatsborgere kontrolleres for at fastslå, om vedkommende tidligere har overskre-
det den maksimale varighed af et godkendt ophold. Det er derfor nødvendigt at sikre den længere datalag-
ringsperiode på fem år for personoplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, der ikke er udrejst fra
medlemsstatens område inden udløbet af det tilladte ophold, end for personoplysninger vedrørende tredje-
landsstatsborgere, som har brugt ind- og udrejsesystemet på lovlig vis, og vedrørende tredjelandsstatsbor-
gere, der er nægtet indrejse med henblik på et kortvarigt ophold.
35) Der bør fastlægges regler for medlemsstaternes erstatningsansvar for tab, der opstår som følge af
overtrædelse af denne forordning.
36) Uden at dette berører de mere specifikke regler i nærværende forordning, bør Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/67914 finde anvendelse på medlemsstaternes behandling af perso-
noplysninger i medfør af nærværende forordning, medmindre sådan behandling foretages af med-
lemsstaternes udpegede myndigheder eller centrale adgangspunkter med henblik på at forebygge, ef-
terforske eller afsløre terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger.
37) Uden at det berører de mere specifikke regler i nærværende forordning, bør de nationale love og ad-
ministrative bestemmelser, der vedtages i henhold til direktiv (EU) 2016/680, finde anvendelse på
behandling af personoplys ninger hos de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med henblik
på at forebygge, efterforske eller afsløre terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger i
henhold til denne forordning.
38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200115 bør finde anvendelse på EU-institutio-
nernes og organernes aktiviteter, når de udfører deres opgaver som ansvarlige for den operationelle
forvaltning af ind- og udrejsesystemet.
39) Personoplysninger, som en medlemsstat har modtaget i henhold til denne forordning, bør ikke over-
føres eller stilles til rådighed for noget tredjeland, nogen international organisation eller nogen privat
enhed etableret i eller uden for Unionen. Som en undtagelse til denne regel bør det dog være muligt
at overføre sådanne personoplys ninger til et tredjeland eller til en international organisation, hvor en
sådan overførsel er underlagt strenge betingelser og er nødvendig i konkrete tilfælde for at bidrage
til identifikationen af en tredjelandsstatsborger i forbindelse med tilbagesendelse af den pågældende.
19
I mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelses niveauet ved hjælp af en gennemfø-
relsesretsakt i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller af passende beskyt telsesforanstaltninger
for overførsler i henhold til nævnte forordning bør det udelukkende, hvis det er nødvendigt af hen-
syn til vigtige samfundsinteresser, jf. nævnte forordning, være muligt med henblik på tilbagesendel-
se undtagelsesvis at overføre oplysninger i ind- og udrejsesystemet til et tredjeland eller en interna-
tional organisation.
40) Det bør også være muligt at overføre personoplysninger, som medlemsstater har modtaget i henhold
til denne forordning, til et tredjeland i et ekstraordinært hastetilfælde, hvor der er en overhængende
fare i tilknytning til en terrorhandling, eller hvor der er en overhængende fare for en persons liv, og
denne fare er knyttet til en alvorlig strafbar handling. En overhængende fare for en persons liv bør
forstås som en fare knyttet til en alvorlig strafbar handling begået mod vedkommende, såsom grov
legemsbeskadigelse, ulovlig handel med menneskeorganer og væv, bortførelse, ulovlig frihedsberø-
velse og gidseltagning, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi samt voldtægt. Sådanne oplys-
ninger bør kun overføres til et tredjeland, hvis der sikres gensidig videregivelse af oplys ninger om
ind- og udrejseregistreringer, som det anmodende tredjeland er i besiddelse af, til de medlemsstater,
der anvender ind- og udrejsesystemet. Det bør være muligt for de kompetente myndigheder i de
medlemsstater, hvis udpegede myndigheder har adgang til ind- og udrejsesystemet i henhold til den-
ne forordning, at overføre oplys ninger i ind- og udrejsesystemet til medlemsstater, der ikke anven-
der ind- og udrejsesystemet, og til medlemsstater, på hvilke denne forordning ikke finder anvendel-
se. En sådan videregivelse af oplysninger bør være omfattet af en behørigt begrundet anmodning og
begrænset til de tilfælde, hvor det er nødvendigt med henblik på at forebygge, afsløre eller efterfors-
ke en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling. Det bør være muligt for en medlems-
stat, der anvender ind- og udrejsesystemet, kun at videregive sådanne oplysninger, hvis der sikres
gensidig videregivelse af oplysninger om ind- og udrejseregistreringer, som den anmodende med-
lemsstat er i besiddelse af, til de medlemsstater, der anvender ind- og udrejsesystemet. Direktiv (EU)
2016/680 finder anvendelse på enhver efterfølgende behandling af oplysninger fra ind- og udrejsesy-
stemet.
41) I hver medlemsstat bør de tilsynsmyndigheder, som er oprettet i henhold til forordning (EU)
2016/679, kontrol lere, at medlemsstaternes behandling af personoplysninger er lovlig, mens Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse bør kontrollere EU-institutionernes og -organernes
aktiviteter i forbindelse med behandlingen af personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse og tilsynsmyndighederne bør samarbejde om tilsynet med ind- og udrejsesystemet.
42) I hvert medlemsstat bør de tilsynsmyndigheder, der er oprettet i overensstemmelse med direktiv
(EU) 2016/680, overvåge lovligheden af medlemsstaternes behandling af personoplysninger med
henblik på retshåndhævelse.
43) I tillæg til bestemmelserne om de oplysninger, der skal forelægges i overensstemmelse med forord-
ning (EU) 2016/679, bør tredjelandsstatsborgere, hvis oplysninger skal registreres i ind- og udrejse-
systemet, gives passende information i forbindelse med registrering af disse oplysninger. Denne in-
formation skal stilles til rådighed af medlemsstaterne skriftligt ved hjælp af relevante midler, herun-
der i form af foldere, plakater eller ethvert andet passende elektronisk middel.
44) For at sikre et effektivt tilsyn med anvendelsen af denne forordning bør denne forordning regelmæs-
sigt evalueres.
20
45) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestem-
melser og sikre, at de gennemføres.
46) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning bør Kommissionen tillæg-
ges gennem førelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201116.
47) Målene for denne forordning, nemlig at oprette ind- og udrejsesystemet og indføre fælles forpligtel-
ser, betingelser og procedurer for brug af oplysninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-
lemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan;
Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5
i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overens stemmelse med proportionalitetsprincippet,
jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
48) Efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet bør konventionen om gennemførelse af Schengenaf-
talen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, For-
bundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de
fælles grænser17 (»konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen«) ændres for så vidt angår
bilaterale aftaler, som er indgået af medlemsstaterne, og den tilladte varighed af ophold ud over 90
dage inden for en periode på 180 dage for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt. Den
generelle vurdering af ind- og udrejsesystemet, som Kommissionen foretager, bør omfatte en vurde-
ring af anvendelsen af medlemsstaternes bilaterale aftaler. Det bør være muligt for Kommissionen i
den første evalueringsrapport at fremlægge valgmuligheder med henblik på at udfase sådanne bilate-
rale aftaler og erstatte dem af et EU-instrument.
49) De forventede omkostninger ved ind- og udrejsesystemet er lavere end det budget, der er øremærket
til intelligente grænser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/201418. Efter ved-
tagelsen af nærværende forordning bør Kommissionen følgelig ved hjælp af en delegeret retsakt i
medfør af forordning (EU) nr. 515/2014 omfordele det beløb, der for øjeblikket er afsat til udvikling
af IT-systemer som støtte for forvaltningen af migrationsstrømme på tværs af de ydre grænser.
50) Denne forordning berører ikke anvendelsen af direktiv 2004/38/EF.
51) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og
til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måne-
der efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne,
træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgiv-
ning, jf. artikel 4 i protokollen.
52) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede
Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF19 ; Det Forenede Kongerige deltager
derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i
Det Forenede Kongerige.
53) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke delta-
ger i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF20 ; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forord-
ning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
54) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schen-
genreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og
21
Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne21, der henhører under området i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/
EF22.
55) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreg-
lerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske
Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen
af Schengenreglerne23, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse
1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF24 og med artikel 3 i Rådets
afgørelse 2008/149/RIA25.
56) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengen-
reglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweizi-
ske Forbund og Fyrsten dømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af afta-
len mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om
Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-
reglerne26, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF
sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU27 og med artikel 3 i Rådets afgørelse
2011/349/EU28.
57) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør de bestemmelser i denne forord-
ning, der henviser til SIS og VIS, bestemmelser, der bygger på, eller som på anden måde har tilknyt-
ning til, Schengenreg lerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk.
2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011 sammenholdt med Rå-
dets afgørelse 2010/365/EU29, (EU) 2017/73330 og (EU) 2017/190831.
Desuden kræver driften af ind- og udrejsesystemet, at der er givet en passiv adgang til VIS, og iværksæt-
telse af alle Schengenreglernes bestemmelser om SIS i overensstemmelse med de relevante rådsafgørel-
ser. Disse betingelser kan først opfyldes, når verifikationen er fuldført i overensstemmelse med den gæl-
dende Schengenevalueringsprocedure. Ind- og udrejsesystemet bør derfor kun anvendes af de medlems-
stater, der opfylder disse betingelser ved idrifts ættelsen af ind- og udrejsesystemet. Medlemsstater, der
ikke anvender ind- og udrejsesystemet fra den første idriftsættelse, bør tilkobles ind- og udrejsesystemet i
overensstemmelse med proceduren i denne forordning, så snart alle de nævnte betingelser er opfyldt.
58) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og har afgivet udtalelse den 21. september 2016.
59) Denne forordning fastsætter strenge regler for adgang til ind- og udrejsesystemet såvel som de nød-
vendige sikker hedsforanstaltninger for sådan adgang. Det indeholder også regler om enkeltperso-
ners ret til indsigt, berigtigelse, supplering, sletning og klageadgang, navnlig retten til domstolspr-
øvelse og uafhængige offentlige myndigheders tilsyn med behandlingen af oplysningerne. Denne
forordning overholder derfor de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til menneskelig værdig-
hed, forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde, retten til frihed og sikkerhed, respekten for privatliv og
familieliv, beskyttelsen af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder,
ældres rettigheder, integration af mennesker med handicap samt adgangen til effektive retsmidler og
til en upartisk domstol.
22
60) Denne forordning berører ikke de forpligtelser, der følger af Genèvekonventionen af 28. juli 1951
om flygtninges retsstilling, som suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1. Ved denne forordning oprettes et ind- og udrejsesystem til:
a) registrering og lagring af dato, tidspunkt og sted for tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejse ved pas-
sage af de af medlemsstaternes grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes
a) beregning af varigheden af sådanne tredjelandsstatsborgeres tilladte ophold
a) generering af indberetninger til medlemsstater, når det tilladte ophold er udløbet, og
a) registrering og lagring af dato, tid og sted for nægtelse af indrejse for tredjelandsstatsborgere, der er
nægtet indrejse med henblik på et kortvarigt ophold, samt den myndighed i den pågældende med-
lemsstat, der har nægtet indrejse, og begrundelsen herfor.
2. Med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige
strafbare handlinger fastsætter denne forordning også de betingelser, hvorpå medlemsstaters udpege-
de myndigheder og Europol kan få adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på:
a) tredjelandsstatsborgere, der er givet tilladelse til indrejse med henblik på et kortvarigt ophold på om-
rådet for de medlemsstater, der er omfattet af ind- og udrejsekontrol i overensstemmelse med forord-
ning (EU) 2016/399, når de passerer de grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, og
a) tredjelandsstatsborgere ved indrejse til og udrejse fra medlemsstaternes område, der:
i) er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en
tredjelands statsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en af-
tale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, og
i) ikke er indehaver af et opholdskort i henhold til direktiv 2004/38/EF eller en opholdstilladelse i hen-
hold til Rådets forordning (EF) nr. 1030/200232.
23
2. Denne forordning finder også anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse på med-
lemsstaternes område med henblik på et kortvarigt ophold i overensstemmelse med artikel 14 i for-
ordning (EU) 2016/399.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på:
a. tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF
finder anvendelse, og som er indehavere af et opholdskort i medfør af dette direktiv, uanset om de
ledsager eller slutter sig til den pågældende unionsborger
a. tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger, uanset om de ledsager
eller slutter sig til denne tredjelandsstatsborger, såfremt:
i) denne tredjelandsstatsborger har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en
aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, og
i) disse tredjelandsstatsborgere er indehavere af et opholdskort i henhold til direktiv 2004/38/EF eller en
opholds tilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 1030/2002
a) andre indehavere af opholdstilladelser, jf. artikel 2, nr. 16), i forordning (EU) 2016/399, end dem, der
er omfattet af dette stykkes litra a) og b)
a) tredjelandsstatsborgere, som udøver deres ret til mobilitet i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/66/EU33 eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/80134
a) indehavere af visa til længerevarende ophold
a) statsborgere i Andorra, Monaco og San Marino og indehavere af et pas, der er udstedt af Vatikansta-
ten
a) personer eller kategorier af personer, der er fritaget for ind- og udrejsekontrol, eller som er omfattet af
særlige regler hvad angår ind- og udrejsekontrol, jf. artikel 6a, stk. 3, litra g), i forordning (EU)
2016/399
a) personer eller kategorier af personer, der er omhandlet i artikel 6a, stk. 3, litra h), i), j) og k), i forord-
ning (EU) 2016/399.
4. Bestemmelserne i denne forordning vedrørende beregning af varigheden af tilladt ophold og genere-
ring af indbe retninger til medlemsstaterne, når et tilladt ophold er udløbet, finder ikke anvendelse for
tredjelandsstatsborgere, der:
a) er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en
tredjelandsstats borger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en af-
tale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, og
a) ikke er indehaver af et opholdskort i henhold til direktiv 2004/38/EF eller en opholdstilladelse i hen-
hold til forordning (EF) nr. 1030/2002.
24
Artikel 3
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
1) »ydre grænser«: ydre grænser som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2016/399
2) »indre grænser«: indre grænser som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2016/399
3) »grænsemyndighed«: den grænsevagt, der i overensstemmelse med national ret er udpeget til at fore-
tage ind- og udrejsekontrol som defineret i artikel 2, nr. 11), i forordning (EU) 2016/399
4) »indvandringsmyndighed«: den kompetente myndighed, der i overensstemmelse med national ret er
ansvarlig for en eller flere af følgende:
a) på medlemsstaternes område at kontrollere, om betingelserne for indrejse til eller ophold på med-
lemsstaternes område er opfyldt
b) at undersøge betingelserne for og træffe afgørelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres ophold på med-
lemsstaternes område for så vidt som den pågældende myndighed ikke udgør en »besluttende myndig-
hed« som defineret i artikel 2, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU35 og, hvis det
er relevant, yde rådgivning i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 377/200436
c) tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere til et oprindelsestredjeland eller et transittredjeland
5) »visummyndighed«: visummyndighed som defineret i artikel 4, nr. 3), i forordning (EF) nr. 767/2008
6) »tredjelandsstatsborger«: en person, der ikke er unionsborger, jf. artikel 20, stk. 1, i TEUF, med und-
tagelse af personer, som har ret til fri bevægelighed ligestillet med unionsborgeres ret i henhold til en
aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side
7) »rejsedokument«: et pas eller andet tilsvarende dokument, som giver indehaveren ret til at passere de
ydre grænser, og som kan forsynes med visum
8) »kortvarigt ophold«: ophold på medlemsstaternes område af højst 90 dages varighed inden for en pe-
riode af 180 dage, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2016/399
9) »visum til kortvarigt ophold«: et visum som defineret i artikel 2, nr. 2), litra a), i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 810/200937
10) »nationalt visum til kortvarigt ophold«: en tilladelse udstedt af en medlemsstat, der ikke anvender
Schengenreglerne fuldt ud, med henblik på et planlagt ophold på denne medlemsstats område af
højst 90 dages varighed inden for en periode på 180 dage
11) »tilladt ophold«: det nøjagtige antal dage, som en tredjelandsstatsborger lovligt må opholde sig på
medlemsstaternes område, regnet fra datoen for indrejse i overensstemmelse med de gældende be-
stemmelser
12) »ansvarlig medlemsstat«: den medlemsstat, som har registreret oplysninger i ind- og udrejsesystemet
25
13) »verifikation«: sammenligning af datasæt for at kontrollere, om en påstået identitet er ægte (kontrol
ved sammen ligning af to datasæt)
14) »identifikation«: fastlæggelse af en persons identitet via en databasesøgning på grundlag af flere da-
tasæt (kontrol ved sammenligning af mange datasæt)
15) »alfanumeriske oplysninger«: oplysninger, der er angivet med bogstaver, tal, specialtegn, mellem-
rum og skilletegn
16) »fingeraftryksoplysninger«: oplysninger om de fire fingeraftryk af pegefingeren, langfingeren, ring-
fingeren og lillefin geren fra højre hånd, hvis de findes, og ellers fra venstre hånd
17) »ansigtsbillede«: digitale billeder af ansigtet
18) »biometriske oplysninger«: fingeraftryksoplysninger og ansigtsbillede
19) »person, hvis tilladelse til ophold er udløbet«: en tredjelandsstatsborger, der ikke eller ikke længere
opfylder betin gelserne vedrørende varigheden af dennes tilladte kortvarige ophold på medlemssta-
ternes område
20) »eu-LISA«: Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden
for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, som er oprettet ved forordning (EU) nr.
1077/2011
21) »tilsynsmyndigheder«: den tilsynsmyndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 51, stk.
1, i forordning (EU) 2016/679, og den tilsynsmyndighed, der er oprettet i henhold til artikel 41, stk.
1, i direktiv (EU) 2016/680
22) »oplysninger i ind- og udrejsesystemet«: alle oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemets
centrale system i overensstemmelse med artikel 14 og 16-20
23) »retshåndhævelse«: forebyggelse, afsløring eller efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvor-
lige strafbare handlinger
24) »terrorhandling«: en lovovertrædelse i henhold til national ret, der svarer til eller er ligestillet med en
af de i direktiv (EU) 2017/541 omhandlede lovovertrædelser
25) »alvorlig strafbar handling«: en lovovertrædelse, som svarer til eller er ligestillet med en af de i arti-
kel 2, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584/RIA omhandlede lovovertrædelser, hvis de i henhold til na-
tional ret kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksi-
mal varighed på mindst tre år
26) »udpeget myndighed«: en myndighed, der i henhold til artikel 29 er udpeget af en medlemsstat som
ansvarlig for forebyggelse, afsløring eller efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige
strafbare handlinger
27) »selvbetjeningssystem«: et selvbetjeningssystem som defineret i artikel 2, nr. 23), i forordning (EU)
2016/399
26
28) »elektronisk paskontrol«: en elektronisk paskontrol som defineret i artikel 2, nr. 24), i forordning
(EU) 2016/399
29) »grad af manglende registrering«: andelen af registreringer med utilstrækkelig kvalitet af den biom-
etriske registrering
30) »falsk positiv identifikationsgrad«: den andel af returnerede match under en biometrisk søgning,
som ikke vedrører den pågældende kontrollerede rejsende
31) »falsk negativ identifikationsgrad«: andelen af forpassede match under en biometrisk søgning, selv
om den pågældende rejsendes biometriske oplysninger var registreret.
2. De udtryk, der er defineret i artikel 4 i forordning (EU) 2016/679, anvendes i den samme betydning i
nærværende forordning, i det omfang personoplysninger behandles af medlemsstaternes myndigheder
med henblik på formålene i artikel 6, stk. 1, i nærværende forordning.
3. De udtryk, der er defineret i artikel 3 i direktiv (EU) 2016/680, anvendes i den samme betydning i
nærværende forordning, i det omfang personoplysninger behandles af medlemsstaternes myndigheder
med henblik på formålene i artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning.
Artikel 4
Grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, og brugen af ind- og udrejsesystemet ved disse
grænser
1. Ind- og udrejsesystemet anvendes ved de ydre grænser.
2. De medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, indfører ind- og udrejsesystemet ved de-
res indre grænser med de medlemsstater, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, men
anvender ind- og udrejsesystemet.
3. De medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og de medlemsstater, som endnu ikke an-
vender Schengenreglerne fuldt ud, men anvender ind- og udrejsesystemet, indfører ind- og udrejsesy-
stemet ved deres indre grænser med de medlemsstater, der endnu ikke anvender Schengenreglerne
fuldt ud og ikke anvender ind- og udrejse systemet.
4. Medlemsstater, som endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, men anvender ind- og udrejse-
systemet, indfører ind- og udrejsesystemet ved deres indre grænser som defineret i artikel 2, nr. 1),
litra b) og c), i forordning (EU) 2016/399.
5. Uanset artikel 23, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, og artikel 27 indfører en medlemsstat, der endnu ikke
anvender Schengenreglerne fuldt ud, men som anvender ind- og udrejsesystemet, ind- og udrejsesy-
stemet uden biometriske funktioner ved dets indre grænser med en medlemsstat, der endnu ikke an-
vender Schengenreglerne fuldt ud, men som anvender ind- og udrejsesystemet. Hvis en tredjelands-
statsborger endnu ikke er registreret i ind- og udrejsesystemet, oprettes den pågældende tredjelands-
statsborgers individuelle sagsmappe ved disse indre grænser uden registrering af biometriske oplys-
ninger. Biometriske oplysninger tilføjes ved det næste grænseovergangssted, hvor ind- og udrejsesy-
stemet anvendes med de biometriske funktioner.
Artikel 5
27
Ind- og udrejsesystemets opbygning
eu-LISA udvikler ind- og udrejsesystemet og sørger for systemets operationelle forvaltning, herunder
funktionerne til behandling af biometriske oplysninger, jf. artikel 16, stk. 1, litra d), og artikel 17, stk. 1,
litra b) og c), og for at ind- og udrejsesystemet er tilstrækkeligt sikkert.
Artikel 6
Målene med ind- og udrejsesystemet
1. Ved at registrere og lagre oplysninger i ind- og udrejsesystemet og ved at give medlemsstater adgang
til sådanne oplysninger, er målene med ind- og udrejsesystemet at:
a) gøre ind- og udrejsekontrollen mere effektiv ved at beregne og overvåge varigheden af tilladt ophold
ved ind- og udrejse for tredjelandsstatsborgere, der er givet tilladelse til indrejse med henblik på et
kortvarigt ophold
a) bidrage til identifikation af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder be-
tingelserne for indrejse til eller kortvarigt ophold på medlemsstaternes område
a) gøre det muligt at identificere og afsløre personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, og gøre det
muligt for medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder at træffe passende foranstaltninger
a) gøre det muligt elektronisk at kontrollere tilfælde af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet
a) muliggøre automatisering af ind- og udrejsekontrol af tredjelandsstatsborgere
a) give visummyndighederne adgang til oplysninger om lovlig anvendelse af tidligere visa
a) informere tredjelandsstatsborgere om varigheden af deres lovlige ophold
a) samle statistiske oplysninger om tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejse og nægtelse af indrejse samt
tredjelandsstats borgeres ophold ud over den tilladte varighed med henblik på at forbedre vurderingen
af risikoen for, at de overskrider varigheden af tilladt ophold, og at understøtte evidensbaseret politisk
EU-beslutningstagning vedrørende migration
a) bekæmpe identitetssvig og misbrug af rejsedokumenter
2. Ved at give de udpegede myndigheder adgang i overensstemmelse med betingelserne i denne forord-
ning er målene med ind- og udrejsesystemet at:
a) bidrage til forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare
handlinger
a) muliggøre generering af oplysninger til efterforskning vedrørende terrorhandlinger eller andre alvorli-
ge strafbare handlinger, herunder identifikationen af gerningsmænd, mistænke og ofre for disse lov-
overtrædelser, der har passeret de ydre grænser.
3. Ind- og udrejsesystemet støtter, hvor det er relevant, medlemsstaterne i forbindelse med gennemførel-
sen af deres nationale lempelsesprogrammer, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 8d i for-
ordning (EU) 2016/399 med henblik på at lempe grænsepassage for tredjelandsstatsborgere, ved at:
a) give de nationale kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 8d i forordning (EU) 2016/399,
adgang til oplysninger om tidligere kortvarigt ophold eller nægtelse af indrejse med henblik på be-
28
handling af anmodninger om adgang til nationale lempelsesprogrammer og vedtagelsen af afgørelser
som omhandlet i artikel 25 i nærværende forordning
a) meddele grænsemyndighederne, at der er givet adgang til et nationalt lempelsesprogram.
Artikel 7
Ind- og udrejsesystemets tekniske opbygning
1. Ind- og udrejsesystemet består af:
a) et centralt system (ind- og udrejsesystemets centrale system)
a) en national ensartet grænseflade i hver medlemsstat på grundlag af fælles tekniske specifikationer,
ens for alle medlemsstater, og som muliggør tilslutning af ind- og udrejsesystemets centrale system til
de nationale grænsein frastrukturer i medlemsstaterne på en sikker måde
a) en sikker kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets centrale system og VIS᾽ centrale
system
a) en kommunikationsinfrastruktur, som skal være sikker og krypteret, mellem ind- og udrejsesystemets
centrale system og de nationale ensartede grænseflader
a) den webtjeneste, der er omhandlet i artikel 13
a) det dataregister oprettet på centralt plan, der er omhandlet i artikel 63, stk. 2.
2. eu-LISA hoster ind- og udrejsesystemets centrale system på sine tekniske lokaliteter. Systemet skal
have de funk tioner, der er anført i denne forordning, i overensstemmelse med betingelserne vedrø-
rende tilgængelighed, kvalitet og hastighed, jf. artikel 37, stk. 3.
3. Uden at dette berører Kommissionens beslutning 2008/602/EF38, skal visse hardware- og software-
komponenter i ind- og udrejsesystemets kommunikationsinfrastruktur deles med kommunikationsin-
frastrukturen for VIS, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i beslutning 2004/512/EF. Der skal sikres
logisk adskillelse af oplysninger i VIS og oplysninger i ind- og udrejsesystemet.
Artikel 8
Interoperabilitet med VIS
1. eu-LISA etablerer en sikker kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets centrale system
og VIS᾽ centrale system for at muliggøre interoperabilitet mellem ind- og udrejsesystemet og VIS.
Direkte søgning mellem ind- og udrejsesystemet og VIS skal kun være mulig, hvis der er hjemmel til
det i både denne forordning og forordning (EF) nr. 767/2008. Indhentningen af visumrelaterede op-
lysninger fra VIS, import heraf til ind- og udrejsesystemet og opda teringen af oplysninger fra VIS i
ind- og udrejsesystemet skal være en automatisk proces, så snart den pågældende operation iværksæt-
tes af den berørte myndighed.
2. Interoperabilitet skal gøre det muligt for de grænsemyndigheder, der bruger ind- og udrejsesystemet,
at søge i VIS fra ind- og udrejsesystemet med henblik på:
a) at hente visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS og importere dem til ind- og udrejsesystemet
med henblik på at oprette eller ajourføre ind- og udrejseregistreringen eller registreringen af nægtelse
29
af indrejse for en visumindehaver i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 14, 16 og 18 i denne forordning
og artikel 18a i forordning (EF) nr. 767/2008
a) at hente visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS og importere dem til ind- og udrejsesystemet
med henblik på at ajourføre ind- og udrejseregistreringen i tilfælde af, at et visum er annulleret, ind-
draget eller forlænget, jf. artikel 19 i denne forordning og artikel 13, 14 og 18a i forordning (EF) nr.
767/2008
a) at verificere, jf. artikel 23 i denne forordning og artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 767/2008,
ægtheden og gyldigheden af et visum, eller om betingelserne for indrejse til medlemsstaternes områ-
de i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) 2016/399 er opfyldt
a) at verificere ved de grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, om en tredjelandsstatsborger,
der er fritaget for visumpligt, tidligere er blevet registreret i VIS, jf. artikel 23 i denne forordning og
artikel 19a i forordning (EF) nr. 767/2008, og
a) hvis en visumindehavers identitet verificeres ved hjælp af fingeraftryk, at verificere identiteten af en
visumindehaver ved at sammenligne visumindehaverens fingeraftryk med de fingeraftryk, der er regi-
streret i VIS, ved de grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, i overensstemmelse med artikel
23 i denne forordning og artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 767/2008.
3. Interoperabilitet skal gøre det muligt for de visummyndigheder, der bruger VIS, at søge i ind- og ud-
rejsesystemet fra VIS med henblik på:
a) at behandle visumansøgninger og træffe afgørelse vedrørende de pågældende ansøgninger, jf. artikel
24 i denne forordning og artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 767/2008
a) at behandle ansøgninger om et nationalt visum til kortvarigt ophold og træffe afgørelse vedrørende de
pågældende ansøgninger for de medlemsstater, som endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud,
men anvender ind- og udrejsesystemet
a) at ajourføre visumrelaterede oplysninger i ind- og udrejseregistreringen i tilfælde af, at et visum er
annulleret, inddraget eller forlænget, jf. artikel 19 i denne forordning og artikel 13 og 14 i forordning
(EF) nr. 767/2008.
4. Med henblik på driften af ind- og udrejsesystemets webtjeneste, der er omhandlet i artikel 13, ajour-
føres den separate skrivebeskyttede database, der er omhandlet i artikel 13, stk. 5, dagligt af VIS via
envejsudtræk af den mindst nødvendige delmængde af VIS-oplysninger.
Artikel 9
Adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på at registrere, ændre, slette og søge oplysninger
1. Adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på at registrere, ændre, slette og søge de i artikel 14
og 16-20 omhandlede oplysninger er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndiget personale ved hver
medlemsstats nationale myndigheder, som har kompetence med hensyn til de formål, der er fastsat i
artikel 23-35. Denne adgang er begrænset til det omfang, der er nødvendigt for udførelsen af de på-
gældende nationale myndigheders opgaver i overensstemmelse med disse formål, og skal stå i et ri-
meligt forhold til de forfulgte mål.
2. Hver medlemsstat udpeger med henblik på denne forordning de kompetente nationale myndigheder,
som skal være grænsemyndigheder, visummyndigheder og indvandringsmyndigheder. De kompeten-
30
te nationale myndigheders behørigt bemyndigede personale har adgang til ind- og udrejsesystemet for
at registrere, ændre, slette eller søge oplysninger. Hver medlemsstat sender uden forsinkelse eu-LISA
en liste over disse myndigheder. Listen skal præcisere, til hvilket formål hver myndighed skal have
adgang til de oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet.
3. De myndigheder, der har ret til at søge i eller få adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet, med
henblik på at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare hand-
linger, udpeges i overensstemmelse med kapitel IV.
Artikel 10
Generelle principper
1. Hver kompetent myndighed, der er bemyndiget til at få adgang til ind- og udrejsesystemet, sikrer, at
anvendelsen af ind- og udrejsesystemet er nødvendig, passende og står i et rimeligt forhold til formå-
let.
2. Hver kompetent myndighed sikrer, at brugen af ind- og udrejsesystemet, herunder optagelse af biom-
etriske oplys ninger, er i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i kon-
ventionen til beskyttelse af menne skerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, i Den Euro-
pæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i De Forenede Nationers konvention om
barnets rettigheder. Navnlig ved optagelse af børns oplysninger skal barnets tarv være et primært hen-
syn.
Artikel 11
Automatisk beregningsmekanisme og pligt til at informere tredjelandsstatsborgere om længden af
resterende tilladt ophold
1. Ind- og udrejsesystemet skal indeholde en automatisk beregningsmekanisme, der angiver den maksi-
male varighed af tilladt ophold for tredjelandsstatsborgere, der er registreret i ind- og udrejsesystemet.
Den automatiske beregningsmekanisme finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som:
a) er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en
tredjelandsstats borger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en af-
tale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, og
a) ikke er indehaver af et opholdskort i henhold til direktiv 2004/38/EF eller en opholdstilladelse i hen-
hold til forordning (EF) nr. 1030/2002.
2. Den automatiske beregningsmekanisme skal informere de kompetente myndigheder:
a) i forbindelse med indrejse om den maksimale varighed af tilladt ophold for tredjelandsstatsborgere,
og hvorvidt antallet af tilladte indrejser for visum til kortvarigt ophold udstedt til én eller to indrejser
allerede er udtømt
a) i forbindelse med kontrol eller verifikation, som foretages på medlemsstaternes område, om tredje-
landsstatsborgeres resterende tilladte ophold eller varigheden af tredjelandsstatsborgeres ophold ud
over den tilladte varighed
31
a) i forbindelse med udrejse, om tilfælde af tredjelandsstatsborgeres ophold ud over den tilladte varig-
hed
a) i forbindelse med behandling af og afgørelse om ansøgninger om visum til kortvarigt ophold, om den
maksimalt resterende varighed af tilladt ophold på grundlag af planlagte indrejsedatoer.
3. Grænsemyndighederne underretter tredjelandsstatsborgeren om den maksimale varighed af tilladt op-
hold, idet der tages hensyn til antallet af indrejser og varigheden af det ophold, der er tilladt ifølge
visummet, i overensstemmelse med artikel 8, stk. 9, i forordning (EU) 2016/399. Disse oplysninger
skal gives enten af grænsevagten i forbindelse med ind- og udrejsekontrol eller ved hjælp af udstyr,
der er installeret ved grænseovergangsstedet, der gør det muligt for tredjelands statsborgeren at an-
vende den webtjeneste, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1 og 2, i nærværende forordning.
4. For tredjelandsstatsborgere, som på grundlag af et visum til kortvarigt ophold eller et nationalt visum
til kortvarigt ophold opholder sig i en medlemsstat, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt
ud, men anvender ind- og udrejsesystemet, skal den automatiske beregningsmekanisme ikke angive
det tilladte ophold på grundlag af visummet til kortvarigt ophold eller det nationale visum til kortva-
rigt ophold.
I det i første afsnit omhandlede tilfælde verificerer den automatiske beregningsmekanisme kun:
a) overholdelse af den samlede grænse på 90 dage inden for en periode på 180 dage, og
a) for visa til kortvarigt ophold, overholdelse af sådanne visas gyldighedsperiode.
5. Med henblik på at verificere om tredjelandsstatsborgere, der er indehavere af visum til kortvarigt op-
hold til én eller to indrejser, allerede har brugt det antal indrejser, som er tilladt ifølge visummet til
kortvarigt ophold, tager den auto matiske beregningsmekanisme kun højde for indrejser på området
for medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud. Denne verifikation foretages dog ikke
ved indrejse på området for medlemsstater, som endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, men
anvender ind- og udrejsesystemet.
6. Den automatiske beregningsmekanisme finder også anvendelse på kortvarige ophold på grundlag af
et visum til kortvarigt ophold med begrænset territorial gyldighed, udstedt i henhold til artikel 25, stk.
1, litra b), i forordning (EF) nr. 810/2009. I dette tilfælde tager den automatiske beregningsmekanis-
me hensyn til det tilladte ophold som fastsat af dette visum, uanset om den pågældende tredjelands-
statsborgers samlede ophold overstiger 90 dage inden for en periode på 180 dage.
Artikel 12
Informationsmekanisme
1. Ind- og udrejsesystemet skal indeholde en mekanisme, der automatisk finder frem til ind- og udrejse-
registreringer, der ikke omfatter udrejseoplysninger umiddelbart efter den dato, hvor et tilladt ophold
er udløbet, og automatisk finder frem til registreringer, hvor den maksimale varighed af tilladt ophold
er overskredet.
2. For tredjelandsstatsborgere, som passerer en grænse på grundlag af et gyldigt forenklet transitdoku-
ment, der er udstedt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 693/200339 (FTD), skal ind-
og udrejsesystemet indeholde en mekanisme, som automatisk finder frem til ind- og udrejseregistre-
ringer, der ikke omfatter udrejseoplysninger umiddelbart efter det tidspunkt, hvor tilladt ophold er ud-
32
løbet, og automatisk finder frem til registreringer, hvor den maksimale varighed af tilladt ophold er
overskredet.
3. En liste, der genereres af ind- og udrejsesystemet, og som indeholder de i artikel 16 og 17 omhandle-
de oplysninger om alle personer, der er identificeret som personer, hvis tilladelse til ophold er udlø-
bet, skal være til rådighed for de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget i henhold til arti-
kel 9, stk. 2, således at de disse myndigheder kan træffe passende foranstaltninger.
Artikel 13
Webtjeneste
1. For at gøre det muligt for tredjelandsstatsborgere på ethvert tidspunkt at verificere den resterende va-
righed af et tilladt ophold skal en sikret internetadgang til en webtjeneste, der hostes af eu-LISA på
dets tekniske lokaliteter, give tredjelandsstatsborgere mulighed for at angive de oplysninger, der kræ-
ves i henhold til artikel 16, stk. 1, litra b), sammen med deres påtænkte ind- eller udrejsedatoer eller
begge. På grundlag heraf skal webtjenesten give tredjelandsstatsborgere et OK/NOT OK-svar såvel
som oplysninger om den resterende varighed af det tilladte ophold.
2. Uanset stk. 1 opgiver webtjenesten for et planlagt ophold i en medlemsstat, som endnu ikke anvender
Schengen reglerne fuldt ud, men anvender ind- og udrejsesystemet, ikke oplysninger om det tilladte
ophold på grundlag af et visum for kortvarigt ophold eller et nationalt visum for kortvarigt ophold.
I det i første afsnit omhandlede tilfælde skal webtjenesten gøre det muligt for tredjelandsstatsborgere at
verificere overholdelsen af den samlede grænse på 90 dage inden for en periode på 180 dage og modtage
oplysninger om den resterende varighed af det tilladte ophold i henhold til den grænse. Disse oplysninger
skal gives for ophold inden for den periode på 180 dage, der ligger forud for anvendelsen af webtjenesten
eller deres påtænkte ind- eller udrejsedato eller begge.
3. Med henblik på at overholde forpligtelserne i artikel 26, stk. 1, litra b), i konventionen om gennemfø-
relse af Schengenaftalen skal transportvirksomheder bruge webtjenesten til at kontrollere om tredje-
landsstatsborgere, der er indehavere af et visum til kortvarigt ophold til én eller to indrejser, allerede
har brugt det antal indrejser, der er tilladt ifølge visummet. Transportvirksomheder angiver de oplys-
ninger, der er opført i denne forordnings artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c). På grundlag heraf giver
webtjenesten transportvirksomheder et OK/NOT OK-svar. Transportvirksomheder kan lagre de send-
te oplysninger i overensstemmelse med gældende ret. Transportvirksomheder indfører en autentifika-
tions ordning for at sikre, at kun autoriseret personale har adgang til webtjenesten. Det er ikke muligt
at anse OK/NOT OK- svaret som en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse i overensstemmelse
med forordning (EU) 2016/399.
4. Med henblik på at gennemføre artikel 26, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengenafta-
len eller for at bilægge enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med artikel 26 i konventionen om
gennemførelse af Schengenaftalen, fører eu-LISA logge over al databehandling udført på webtjene-
sten af transportvirksomheder. Disse logge skal vise datoen og tidspunktet for hver behandling, de
oplysninger, der er anvendt til søgningen, de oplysninger, som webtjenesten har fremsendt, og navnet
på den pågældende transportvirksomhed.
Logge skal lagres i to år. Logge skal beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod adgang uden
bemyndigelse.
33
5. Webtjenesten skal anvende en separat skrivebeskyttet database, der ajourføres dagligt via envejsud-
træk af den mindste nødvendige delmængde af oplysningerne i ind- og udrejsesystemet og VIS. eu-
LISA er ansvarlig for webtjenestens sikkerhed, for sikkerheden af de personoplysninger den indehol-
der, og for processen med at udtrække personoplys ningerne ind i den separate skrivebeskyttede data-
base.
6. Webtjenesten skal ikke gøre det muligt for transportvirksomheder at verificere, om tredjelandsborge-
re, der er indehavere af et nationalt visum til kortvarigt ophold til én eller to indrejser, allerede har
brugt det antal indrejser, der er tilladt ifølge deres visum.
7. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende de nærmere regler om betingelserne for
drift af webtje nesten og den databeskyttelse og de sikkerhedsregler, der skal gælde for webtjenesten.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 68, stk. 2.
KAPITEL II
INDREJSE OG KOMPETENTE MYNDIGHEDERS BRUG AF OPLYSNINGER
Artikel 14
Procedurer for registrering af oplysninger i ind- og udrejsesystemet
1. Grænsemyndigheder verificerer i overensstemmelse med artikel 23, om der tidligere er oprettet en in-
dividuel sags mappe i ind- og udrejsesystemet for tredjelandsstatsborgeren såvel som for pågælden-
des identitet. Når tredjelandsstats borgere benytter et selvbetjeningssystem til forudregistreringen af
oplysninger eller med henblik på foretagelse af ind- og udrejsekontrol, foretages verifikationen ved
hjælp af selvbetjeningssystemet.
2. Hvis der tidligere er oprettet en individuel sagsmappe for tredjelandsstatsborgeren, skal grænsemyn-
digheden om nødvendigt:
a) ajourføre den individuelle sagsmappe, navnlig de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, 17 og 18,
alt efter tilfældet, og
a) tilføje en indrejseregistrering for hver indrejse og en udrejseregistrering for hver udrejse, jf. artikel 16
og 17, eller i givet fald en registrering af nægtelse af indrejse, jf. artikel 18.
De i dette stykkes første afsnit, litra b), omhandlede registreringer knyttes til den pågældende tredjelands-
statsborgers individuelle sagsmappe.
Når det er relevant, føjes de oplysninger, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, 2, 4 og 5, til den pågælden-
de tredje landsstatsborgers ind- og udrejseregistrering. De rejsedokumenter og identiteter, der lovligt er
brugt af en tredjelands statsborger, tilføjes i tredjelandsstatsborgerens individuelle sagsmappe.
Når en individuel sagsmappe tidligere er registreret, og tredjelandsstatsborgeren fremviser et gyldigt rej-
sedokument, der er forskelligt fra det, der tidligere er registreret, skal de oplysninger, der er omhandlet i
artikel 16, stk. 1, litra d), og artikel 17, stk. 1, litra b), også ajourføres i overensstemmelse med artikel 15.
3. Hvis det er nødvendigt at registrere eller ajourføre oplysningerne i ind- og udrejseregistreringen for
en visuminde haver, kan grænsemyndighederne fra VIS hente og til ind- og udrejsesystemet importe-
34
re de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra c)-f), i denne forordning, jf. artikel 8 i
denne forordning og artikel 18a i forordning (EF) nr. 767/2008.
4. Hvis en tredjelandsstatsborger ikke tidligere er blevet registreret i ind- og udrejsesystemet, opretter
grænsemyndig heden en individuel sagsmappe for denne tredjelandsstatsborger ved at registrere de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1 og 6, artikel 17, stk. 1, og artikel 18, stk. 1, alt efter
tilfældet.
5. Hvis en tredjelandsstatsborger bruger et selvbetjeningssystem til forudregistreringen af oplysninger,
finder artikel 8a i forordning (EU) 2016/399 anvendelse. I så fald kan tredjelandsstatsborgeren forud-
registrere oplysningerne i den indivi duelle sagsmappe eller i givet fald de oplysninger i ind- og ud-
rejseregistreringen, der skal ajourføres. Oplysningerne skal bekræftes af grænsemyndighederne, når
en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse er blevet truffet i overensstemmelse med forordning
(EU) 2016/399. De oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra c)-f), i nærværende forord-
ning, kan hentes fra VIS og importeres til ind- og udrejsesystemet.
6. Hvis en tredjelandsstatsborger bruger et selvbetjeningssystem til foretagelse af ind- og udrejsekontrol,
finder arti kel 8b i forordning (EU) 2016/399 anvendelse. I så fald foretages den verifikation, der er
omhandlet i stk. 1, gennem selvbetjeningssystemet.
7. Hvis en tredjelandsstatsborger bruger elektronisk paskontrol ved passage af de ydre grænser eller de
indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er blevet ophævet, finder artikel 8b i forordning (EU)
2016/399 anvendelse. I så fald foretages den tilhørende ind- og udrejseregistrering og sammenkæd-
ningen af denne registrering med den pågældende individuelle sagsmappe gennem den elektroniske
paskontrol.
8. Hvis det kortvarige ophold for en tredjelandsborger, som befinder sig på en medlemsstats område,
begynder umiddelbart efter et ophold på grundlag af en opholdstilladelse eller et visum til længereva-
rende ophold, og der ikke tidligere er blevet oprettet en individuel sagsmappe, kan tredjelandsstats-
borgeren anmode de kompetente myndigheder, jf. artikel 9, stk. 2, i denne forordning, om at oprette
en individuel sagsmappe og ind- og udrejseregistreringen ved at indlæse de oplysninger, der er om-
handlet i artikel 16, stk. 1, 2 og 6, og artikel 17, stk. 1, i denne forordning, jf. dog artikel 20 i denne
forordning og artikel 12, stk. 3, i forordning (EU) 2016/399. I stedet for de i artikel 16, stk. 2, litra a),
i denne forordning omhandlede oplysninger indsætter disse kompetente myndigheder datoen for det
kortvarige opholds begyndelse, og i stedet for de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2,
litra b), i denne forordning, indsætter de navnet på den myndighed, som indførte disse oplysninger.
Artikel 15
Tredjelandsstatsborgeres ansigtsbillede
1. Hvis det er nødvendigt at oprette en individuel sagsmappe eller ajourføre det ansigtsbillede, der er
omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d), og artikel 17, stk. 1, litra b), skal ansigtsbilledet tages på stedet.
2. Uanset stk. 1 kan ansigtsbilledet i ekstraordinære tilfælde, hvor de specifikationer for kvalitet og op-
løsning, der er fastsat med henblik på registrering af det ansigtsbillede, der tages på stedet, i ind- og
udrejsesystemet, ikke kan overholdes, udtrækkes elektronisk fra chippen i de elektroniske maskinlæs-
bare rejsedokumenter (eMRTD). I sådanne tilfælde indsættes ansigtsbilledet først i den individuelle
sagsmappe efter elektronisk verifikation af, at ansigtsbilledet på chippen i eMRTD svarer til det an-
sigtsbillede af den berørte tredjelandsstatsborger, der tages på stedet.
35
3. Hver medlemsstat fremsender en gang om året en rapport om anvendelsen af stk. 2 til Kommissionen.
Rapporten skal indeholde antallet af berørte tredjelandsstatsborgere såvel som en beskrivelse af de
ekstraordinære tilfælde, der er opstået.
4. Tredjelandsstatsborgeres ansigtsbillede skal have en billedopløsning og en kvalitet, der er så høj, at
det kan anvendes til automatisk biometrisk sammenligning.
5. Kommissionen forelægger inden for en periode på to år fra ind- og udrejsesystemets idriftsættelse en
rapport om kvalitetsstandarderne for ansigtsbilleder, der er lagret i VIS, og om, hvorvidt de kan be-
nyttes til biometrisk sammenligning med henblik på at anvende ansigtsbilleder, der er lagret i VIS,
ved grænser og inden for medlemsstaternes område til verificering af identiteten af visumpligtige
tredjelandsstatsborgere uden at lagre sådanne ansigtsbilleder i ind- og udrejse systemet. Kommissio-
nen sender rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten ledsages, hvis Kommissionen fin-
der det passende, af lovgivningsforslag, herunder forslag om at ændre denne forordning, forordning
(EF) nr. 767/2008 eller begge, for så vidt angår anvendelsen af ansigtsbilledet af tredjelandsstatsbor-
gere, der er lagret i VIS, til de i dette stykke omhandlede formål.
Artikel 16
Visumpligtige tredjelandsstatsborgeres personoplysninger
1. Ved de grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, opretter grænsemyndigheden en visumplig-
tig tredjelands statsborgers individuelle sagsmappe ved at registrere følgende oplysninger:
a) efternavn, fornavn(e), fødselsdato, nationalitet(er), køn
a) rejsedokumentets eller -dokumenternes type og nummer og koden bestående af tre bogstaver for det
land, der har udstedt rejsedokumentet eller -dokumenterne
a) datoen for rejsedokumentets eller -dokumenternes udløb
a) det i artikel 15 omhandlede ansigtsbillede.
2. Hver gang en visumpligtig tredjelandsborger indrejser ved en grænse, hvor ind- og udrejsesystemet
anvendes, registreres følgende oplysninger i en ind- og udrejseregistrering:
a) datoen og tidspunktet for indrejsen
a) grænseovergangsstedet for indrejsen og den myndighed, der gav tilladelse til indrejse
a) i givet fald tredjelandsstatsborgerens status med angivelse af, at vedkommende er en tredjelandsstats-
borger, der:
i) er et familiemedlem til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en
tredjelands statsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en af-
tale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, og
i) ikke er indehaver af et opholdskort i henhold til direktiv 2004/38/EF eller en opholdstilladelse i hen-
hold til forordning (EF) nr. 1030/2002.
a) nummeret på mærkaten for et visum til kortvarigt ophold, herunder koden på tre bogstaver for den
udstedende medlemsstat, typen af visum til kortvarigt ophold, slutdatoen for opholdets maksimale va-
36
righed som tilladt ifølge visummet til kortvarigt ophold, som skal ajourføres ved hver indrejse, og i
givet fald udløbsdatoen for gyldighed af visummet til kortvarigt ophold
a) ved første indrejse på grundlag af et visum til kortvarigt ophold antallet af indrejser og opholdets va-
righed som tilladt ifølge visummet til kortvarigt ophold som anført på mærkaten for visummet til
kortvarigt ophold
a) i givet fald oplysning om, at det pågældende visum til kortvarigt ophold er blevet udstedt med be-
grænset territorial gyldighed i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 810/2009
a) for medlemsstater, som endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, men anvender ind- og udrej-
sesystemet, i givet fald en meddelelse om, at tredjelandsstatsborgeren anvendte et nationalt visum til
kortvarigt ophold til indrejsen.
Den ind- og udrejseregistrering, der er omhandlet i første afsnit, knyttes til den pågældende tredjelands-
statsborgers individuelle sagsmappe ved brug af et individuelt referencenummer, som ind- og udrejsesy-
stemet genererer ved opret telsen af den nævnte individuelle sagsmappe.
3. Ved hver udrejse for en visumpligtig tredjelandsstatsborger ved en grænse, hvor ind- og udrejsesyste-
met anvendes, registreres følgende oplysninger i den ind- og udrejseregistrering:
a) datoen og tidspunktet for udrejsen
a) grænseovergangsstedet for udrejsen.
Når den nævnte tredjelandsstatsborger anvender et andet visum end det visum, som blev registreret i den
seneste indrejseregistrering, ajourføres oplysningerne i den i stk. 2, litra d)-g), omhandlede ind- og udrej-
seregistrering i over ensstemmelse hermed.
Den ind- og udrejseregistrering, der er omhandlet i første afsnit, knyttes til den pågældende tredjelands-
statsborgers individuelle sagsmappe.
4. Hvis der ikke er udrejseoplysninger umiddelbart efter datoen for udløb af det tilladte ophold, skal ind-
og udrej sesystemet markere ind- og udrejseregistreringen med et flag, og oplysningerne om den på-
gældende visumpligtige tredje landsstatsborger, som er blevet identificeret som en person, hvis tilla-
delse til ophold er udløbet, skal opføres på den liste, der er omhandlet i artikel 12.
5. Med henblik på at registrere eller ajourføre ind- og udrejseregistrering for en visumpligtig tredje-
landsstatsborger kan de oplysninger, som er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra c)-f), hentes fra
VIS og importeres til ind- og udrejsesy stemet af grænsemyndigheden, jf. artikel 18a i forordning
(EF) nr. 767/2008.
6. Hvis en tredjelandsstatsborger er omfattet af en medlemsstats nationale lempelsesprogram, jf. artikel
8d i forordning (EU) 2016/399, indsætter den pågældende medlemsstat en meddelelse i den nævnte
tredjelandsstatsborgers individuelle sagsmappe med angivelse af den pågældende medlemsstats natio-
nale lempelsesprogram.
7. De særlige bestemmelser i bilag II finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som passerer græn-
sen på grundlag af et gyldigt FTD.
37
Artikel 17
Personoplysninger for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt
1. Grænsemyndigheden opretter den individuelle sagsmappe for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget
for visumpligt, ved at registrere følgende:
a) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c)
a) det i artikel 15 omhandlede ansigtsbillede
a) fingeraftryksoplysninger fra højre hånd, hvis de findes, og ellers de tilsvarende fingeraftryksoplysnin-
ger fra venstre hånd; opløsningen og kvaliteten af fingeraftryksoplysningerne skal være så høj, at de
kan anvendes til automatisk biometrisk sammenligning.
a) hvis det er relevant, de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 6.
2. For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, finder artikel 16, stk. 2, litra
a), b) og c), stk. 3, litra a) og b), og stk. 4, tilsvarende anvendelse.
3. Børn under 12 år er fritaget for kravet om afgivelse af fingeraftryk.
4. Personer, for hvem det er fysisk umuligt at afgive fingeraftryk, er fritaget for kravet om afgivelse af
fingeraftryk.
Hvis årsagen til, at det er fysisk umuligt at afgive fingeraftryk, er af midlertidig karakter, registreres dette
forhold dog i ind- og udrejsesystemet, og den pågældende person anmodes om at afgive fingeraftryk ved
udrejsen eller den næste indrejse. Disse oplysninger slettes fra ind- og udrejsesystemet, når fingeraftryk-
kene er blevet afgivet. Grænsemyndighe derne har ret til at anmode om yderligere oplysninger om, hvor-
for det midlertidig er umuligt at afgive fingeraftryk. Medlemsstaterne sikrer, at der er indført hensigts-
mæssige procedurer, der sikrer personers værdighed i tilfælde af vanske ligheder med at optagelsen af
fingeraftryk.
5. Hvis den pågældende person er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk i henhold til stk. 3 og 4,
markeres det særlige datafelt med »ikke relevant«.
Artikel 18
Personoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse
1. Hvis grænsemyndigheden i medfør af artikel 14 i og bilag V til forordning (EU) 2016/399 har truffet
afgørelse om at nægte en tredjelandsstatsborger indrejse med henblik på et kortvarigt ophold på med-
lemsstaternes område, og hvis der ikke tidligere er registreret en sagsmappe for den pågældende tred-
jelandsstatsborger i ind- og udrejsesystemet, opretter myndigheden med ansvar for ind- og udrejse-
kontrol en individuel sagsmappe, hvori den registrerer:
a) for visumpligtige tredjelandsstatsborgere, de alfanumeriske oplysninger, der kræves i henhold til arti-
kel 16, stk. 1, i nærværende forordning og hvis det er relevant, de oplysninger, der er omhandlet i
artikel 16, stk. 6, i nærværende forordning
a) for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, de alfanumeriske oplysninger, der kræves i
henhold til artikel 17, stk. 1, i nærværende forordning.
38
2. Hvis en tredjelandsstatsborger nægtes indrejse med en begrundelse, der svarer til punkt B, D eller H i
bilag V, del B, til forordning (EU) 2016/399, og hvis der ikke tidligere er registreret en sagsmappe
med biometriske oplysninger for den pågældende tredjelandsstatsborger, opretter grænsemyndighe-
den en individuel sagsmappe, hvori den indlæser de alfanu meriske oplysninger, der kræves i henhold
til nærværende forordnings artikel 16, stk. 1, eller artikel 17, stk. 1, alt efter tilfældet, sammen med
følgende oplysninger:
a. for visumpligtige tredjelandsstatsborgere, ansigtsbilledet, jf. artikel 16, stk. 1, litra d), i nærværende
forordning
a. for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, de biometriske oplysninger, der kræves i
henhold til arti kel 17, stk. 1, litra b) og c), i nærværende forordning
a. for visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der ikke er registreret i VIS, ansigtsbilledet, jf. artikel 16,
stk. 1, litra d), i nærværende forordning, og de fingeraftryksoplysninger, der er omhandlet i artikel 17,
stk. 1, litra c), i nærværende forordning.
3. Hvis begrundelsen, der svarer til punkt H i bilag V, del B, til forordning (EU) 2016/399, finder an-
vendelse, og tredjelandsstatsborgerens biometriske oplysninger er registreret i den indberetning i SIS,
der medfører nægtelse af indrejse, registreres tredjelandsstatsborgerens biometriske oplysninger uan-
set denne artikels stk. 2 ikke i ind- og udrejsesystemet.
4. Hvis tredjelandsstatsborgeren nægtes indrejse med en begrundelse, der svarer til punkt I i bilag V, del
B, til forordning (EU) 2016/399, og der ikke er registreret en tidligere sagsmappe med biometriske
oplysninger for den pågældende tredjelandsstatsborger i ind- og udrejsesystemet, registreres de biom-
etriske oplysninger kun i ind- og udrej sesystemet, hvis indrejsen nægtes, fordi tredjelandsstatsborge-
ren anses for at udgøre en trussel mod en medlemsstats indre sikkerhed, herunder, hvor det er rele-
vant, elementer af den offentlige orden.
5. Hvis en tredjelandsstatsborger nægtes indrejse med en begrundelse, der svarer til punkt J i bilag V,
del B, til forordning (EU) 2016/399, opretter grænsemyndigheden tredjelandsstatsborgerens individu-
elle sagsmappe uden at tilføje biometriske oplysninger. Hvis tredjelandsstatsborgeren er i besiddelse
af et eMRTD, udtrækkes ansigtsbilledet fra dette eMRTD.
6. Hvis grænsemyndigheden i medfør af artikel 14 i og bilag V til forordning (EU) 2016/399 har truffet
afgørelse om at nægte en tredjelandsstatsborger indrejse med henblik på et kortvarigt ophold på med-
lemsstaternes område, registreres følgende oplysninger i en særskilt registrering af nægtelse af indrej-
se:
a) datoen og tidspunktet for nægtelse af indrejse
a) grænseovergangsstedet
a) den myndighed, der har nægtet indrejse
a) det eller de punkter, der svarer til grundene til at nægte indrejse, jf. bilag V, del B, til forordning (EU)
2016/399.
For så vidt angår visumpligtige tredjelandsstatsborgere registreres endvidere de oplysninger, som er om-
handlet i artikel 16, stk. 2, litra d)-g), i nærværende forordning, i registreringen af nægtelse af indrejse.
39
Med henblik på at registrere eller ajourføre registrering af nægtelse af indrejse for visumpligtige tredje-
landsstatsborgere kan de oplysninger, som er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra d), e) og f), i nærværende
forordning, hentes fra VIS og importeres til ind- og udrejsesystemet af den kompetente grænsemyndig-
hed, jf. artikel 18a i forordning (EF) nr. 767/2008.
7. Den registrering af nægtelse af indrejse, der er omhandlet i stk. 6, knyttes til den pågældende tredje-
landsstatsborgers individuelle sagsmappe.
Artikel 19
Oplysninger, der skal tilføjes, hvis en tilladelse til kortvarigt ophold inddrages, annulleres eller for-
længes
1. Hvis der er truffet afgørelse om at inddrage eller annullere en tilladelse til kortvarigt ophold eller et
visum eller at forlænge varigheden af et tilladt ophold eller af et visum, føjer den kompetente myn-
dighed, der har truffet en sådan afgørelse, følgende oplysninger til den seneste relevante ind- og ud-
rejseregistrering:
a) statusoplysningerne, der viser, at tilladelsen til kortvarigt ophold eller visummet er blevet inddraget
eller annulleret, eller at varigheden af det tilladte ophold eller visummet er blevet forlænget
a) identiteten af den myndighed, der har inddraget eller annulleret tilladelsen til kortvarigt ophold eller
visummet eller forlænget varigheden af det tilladte ophold eller visummet
a) sted og dato for afgørelsen om at inddrage eller annullere tilladelsen til kortvarigt ophold eller visum-
met eller forlænge varigheden af det tilladte ophold eller visummet
a) i givet fald det nye visummærkatnummer, herunder koden på tre bogstaver for det udstedende land
a) i givet fald tidsrummet for forlængelse af varigheden af det tilladte ophold
a) i givet fald den nye udløbsdato for det tilladte ophold eller visummet.
2. Når varigheden af et tilladt ophold er blevet forlænget i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, i
konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, føjer den kompetente myndighed, der har for-
længet det tilladte ophold, oplysningerne om tidsrummet for forlængelse af det tilladte ophold til den
seneste relevante ind- og udrejseregistrering og, hvor det er relevant, en angivelse af, at det tilladte
ophold blev forlænget i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, litra b), i konventionen om gennem-
førelse af Schengenaftalen.
3. Hvis der er truffet afgørelse om at annullere, inddrage eller forlænge et visum, henter den visummyn-
dighed, der har truffet afgørelsen, straks de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, fra
VIS og importerer dem direkte til ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 13 og 14 i forordning (EF) nr.
767/2008.
4. I ind- og udrejseregistreringen angives grunden(e) til, at det kortvarige ophold inddrages eller annul-
leres, som skal være:
a) en afgørelse om tilbagesendelse vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/115/EF40
a) enhver anden afgørelse truffet af en medlemsstats kompetente myndigheder i overensstemmelse med
national ret, som medfører, at en tredjelandsstatsborger, som ikke opfylder eller ikke længere opfyl-
40
der betingelserne for indrejse i eller ophold på medlemsstaternes område, tilbagesendes, udsendes el-
ler frivilligt skal udrejse.
5. I ind- og udrejseregistreringen angives grundene til, at et tilladt ophold forlænges.
6. Når en person er udrejst af eller er blevet udsendt fra medlemsstaternes område i medfør af en afgø-
relse som omhandlet i denne artikels stk. 4, registrerer den kompetente myndighed oplysningerne i
henhold til artikel 14, stk. 2, i den ind- og udrejseregistrering, der er knyttet til den pågældende ind-
rejse.
Artikel 20
Oplysninger, som skal tilføjes i tilfælde af afkræftelse af formodningen om, at en tredjelandsstats-
borger ikke opfylder betingelserne for et tilladt opholds varighed
Hvis der ikke er oprettet en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet for en tredjelandsstatsborger,
der befinder sig på en medlemsstats område, eller der ikke er en seneste relevant ind- og udrejseregistre-
ring for en sådan tredjelands statsborger, kan de kompetente myndigheder formode, at tredjelandsstats-
borgeren ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for et tilladt opholds varighed på med-
lemsstaternes område, jf. dog artikel 22.
I det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede tilfælde finder artikel 12 i forordning (EU) 2016/399 anven-
delse, og hvis formodningen afkræftes i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i nævnte forordning,
skal de kompetente myndigheder:
a) om nødvendigt oprette en individuel sagsmappe for den pågældende tredjelandsstatsborger i ind- og
udrejsesystemet
a) ajourføre den seneste ind- og udrejseregistrering ved at registrere de manglende oplysninger, jf. arti-
kel 16 og 17 i nærværende forordning, eller
a) slette en eksisterende sagsmappe, hvis en sådan sletning skal foretages i henhold til artikel 35 i nær-
værende forord ning.
Artikel 21
Nødprocedurer, hvis det er teknisk umuligt at registrere oplysninger, eller i tilfælde af at ind- og
udrejsesystemet svigter
1. Hvis det er teknisk umuligt at registrere oplysninger i ind- og udrejsesystemets centrale system, eller i
tilfælde af at ind- og udrejsesystemets centrale system svigter, skal de oplysninger, der er omhandlet i
artikel 16-20, midlertidig lagres i den nationale ensartede grænseflade. Hvis dette ikke er muligt, skal
oplysningerne midlertidig lagres lokalt i et elektronisk format. I begge tilfælde skal oplysningerne re-
gistreres i ind- og udrejsesystemets centrale system, så snart det er teknisk muligt, eller fejlen er ud-
bedret. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger og anvender den nødvendige infra struktur,
det nødvendige udstyr og de nødvendige ressourcer for at sikre, at sådan midlertidig lokal lagring kan
foretages når som helst og for alle deres grænseovergangssteder.
2. Uden at det berører forpligtelsen til at gennemføre ind- og udrejsekontrol i henhold til forordning
(EU) 2016/399, lagrer grænsemyndigheden i den ekstraordinære situation, hvor det er teknisk umuligt
41
at registrere oplysningerne i både ind- og udrejsesystemets centrale system og i den nationale ensarte-
de grænseflade, og det er teknisk umuligt midlertidigt at lagre oplysningerne i et elektronisk format,
manuelt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16-20 i nærværende forordning, med undtagelse af
biometriske oplysninger og sætter desuden et ind- eller udrejsestempel i den pågældende tredjelands-
borgers rejsedokument. Disse oplysninger registreres i ind- og udrejsesystemets centrale system så
hurtigt som teknisk muligt.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om stempling af rejsedokumenter i tilfælde af de ekstraordi-
nære situationer, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit. Kommissionen vedtager gennemførelses-
retsakter vedrørende de nærmere regler om de oplysninger, der skal meddeles til Kommissionen. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgel sesproceduren i artikel 68, stk. 2.
3. I ind- og udrejsesystemet angives det, at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16-20, blev regi-
streret i forbindelse med en nødprocedure, og at den individuelle sagsmappe, som er oprettet i hen-
hold til nærærende artikels stk. 2, mangler biometriske oplysninger. De biometriske oplysninger regi-
streres i ind- og udrejsesystemet ved næste grænsepassage.
Artikel 22
Overgangsperiode og overgangsforanstaltninger
1. For ved ind- og udrejse at kunne verificere, at tredjelandsstatsborgere, der er givet tilladelse til indrej-
se med henblik på kortvarigt ophold, ikke har overskredet den maksimale varighed af det tilladte op-
hold, og for, hvis relevant, ved indrejse at kunne verificere, at tredjelandsstatsborgere ikke har over-
skredet antallet af indrejser, der er tilladt ifølge visummet til én eller to indrejser til kortvarigt ophold,
skal de kompetente grænsemyndigheder i en periode på 180 dage efter ind- og udrejsesystemets
idriftsættelse tage hensyn til ophold på medlemsstaternes område i de foregående 180 dage før indrej-
sen eller udrejsen ved at kontrollere stemplerne i rejsedokumenterne i tillæg til de ind- og udrejseop-
lysninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet.
2. Hvis en tredjelandsstatsborger er indrejst på medlemsstaternes område før ind- og udrejsesystemets
idriftsættelse og udrejser efter ind- og udrejsesystemets idriftsættelse, oprettes en individuel sagsmap-
pe ved udrejse, og datoen for indrejse som stemplet i passet angives i ind- og udrejseregistreringen, jf.
artikel 16, stk. 2. Denne regel er ikke begrænset til 180 dage efter ind- og udrejsesystemets idriftsæt-
telse, jf. nærværende artikels stk. 1. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem indrejsestemplet og op-
lysninger i ind- og udrejsesystemet har stemplet forrang.
Artikel 23
Brug af oplysninger til verifikation ved de grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes
1. Grænsemyndighederne skal have adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på at verificere
identiteten og en tidligere registrering af tredjelandsstatsborgere, ajourføre oplysninger i ind- og ud-
rejsesystemet, hvis det er nødvendigt, og søge i oplysningerne i det omfang, det er nødvendigt for at
kunne udføre ind- og udrejsekontrol.
2. Ved udførelse af de i denne artikels stk. 1 omhandlede opgaver skal grænsemyndighederne have ad-
gang til at foretage søgninger ved brug af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a),
b) og c), og artikel 17, stk. 1, litra a).
42
Herudover foretager grænsemyndighederne, med henblik på søgning i VIS for kontrol i overensstemmel-
se med artikel 18 i forordning (EF) nr. 767/2008, for så vidt angår visumpligtige tredjelandsstatsborgere
en søgning i VIS direkte fra ind- og udrejsesystemet ved brug af de samme alfanumeriske oplysninger
eller, hvis det er relevant, søger i VIS i overensstem melse med artikel 18, stk. 2a, i forordning (EF) nr.
767/2008.
Hvis søgningen i ind- og udrejsesystemet ved brug af de i dette stykkes første afsnit anførte oplysninger
viser, at der er registreret oplysninger om en tredjelandsstatsborger i ind- og udrejsesystemet, sammenlig-
ner grænsemyndighederne det ansigtsbillede, der tages på stedet af tredjelandsstatsborgeren, med det an-
sigtsbillede, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d), og artikel 17, stk. 1, litra b), i nærværende for-
ordning, eller grænsemyndighederne foretager for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for
visumpligt, verifikation af fingeraftryk i ind- og udrejsesystemet og for så vidt angår visumpligtige tredje-
landsstatsborgere verifikation af fingeraftryk direkte i VIS i overensstemmelse med artikel 18 i forordning
(EF) nr. 767/2008. Til brug for verifikationen af visumindehaveres fingeraftryk i VIS kan grænsemyndig-
he derne foretage søgning i VIS direkte fra ind- og udrejsesystemet som fastsat i artikel 18, stk. 6, i nævn-
te forordning.
Hvis verifikation ved brug af ansigtsbillede ikke lykkes, skal den foretages ved brug af fingeraftryk og
omvendt.
3. Hvis søgning ved brug af de oplysninger, som er anført i stk. 2, viser, at der er registreret oplysninger
om en tredjelandsstatsborger i ind- og udrejsesystemet, gives grænsemyndigheden adgang til at søge i
oplysningerne i den pågældende tredjelandsstatsborgers individuelle sagsmappe samt den eller de
ind- og udrejseregistreringer eller den eller de registreringer af nægtelse af indrejse, der er knyttet til
sagsmappen.
4. Hvis søgning ved brug af de alfanumeriske oplysninger, der er anført i denne artikels stk. 2, viser, at
der ikke er registreret oplysninger om en tredjelandsstatsborger i ind- og udrejsesystemet, hvis verifi-
kation af en tredjelandsstatsborger i henhold til stk. 2 ikke lykkes, eller hvis der er tvivl om en tredje-
landsstatsborgers identitet, skal grænsemyndighederne have adgang til oplysninger med henblik på
identifikation i overensstemmelse med denne forordnings artikel 27.
I tillæg til den i dette stykkes første afsnit omhandlede identifikation finder følgende bestemmelser anven-
delse:
a) Hvis søgningen i VIS ved brug af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, i forordning
(EF) nr. 767/2008, for så vidt angår visumpligtige tredjelandsstatsborgere viser, at oplysninger om
den pågældende tredjelandsstatsborger er registreret i VIS, skal der foretages verifikation af fingeraf-
tryk i VIS, jf. artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 767/2008. Med henblik herpå kan grænsemyn-
digheden foretage en søgning fra ind- og udrejsesystemet i VIS som fastsat i artikel 18, stk. 6, i for-
ordning (EF) nr. 767/2008. Hvor verifikation af en tredjelandsstatsborger i henhold til nærværende
artikels stk. 2 mislykkedes, skal grænsemyndighederne tilgå VIS-oplysningerne med henblik på iden-
tifi kation, jf. artikel 20 i forordning (EF) nr. 767/2008.
a) For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som er fritaget for visumpligten, og om hvilke, der ikke fin-
des oplysninger i ind- og udrejsesystemet efter den identifikation, der foretages i henhold til artikel 27
i nærværende forordning, foretages en søgning i VIS, jf. artikel 19a i forordning (EF) nr. 767/2008.
Grænsemyndigheden kan foretage en søgning fra ind- og udrejsesystemet i VIS som fastsat i artikel
19a i forordning (EF) nr. 767/2008.
43
5. For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, hvis oplysninger allerede er registreret i ind- og udrejsesy-
stemet, men hvis individuelle sagsmappe er oprettet i ind- og udrejsesystemet af en medlemsstat, der
endnu ikke anvender Schengenreg lerne fuldt ud, men som anvender ind- og udrejsesystemet, og hvis
oplysninger blev registreret i ind- og udrejsesystemet på grundlag af et nationalt visum til kortvarigt
ophold, søger grænsemyndighederne i VIS i overensstemmelse med stk. 4, andet afsnit, litra a), når
tredjelandsstatsborgeren for første gang siden oprettelsen af den individuelle sagsmappe har til hen-
sigt at passere en grænse til en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og som anven-
der ind- og udrejsesystemet.
KAPITEL III
Andre myndigheders brug af ind- og udrejsesystemet
Artikel 24
Brug af ind- og udrejsesystemet til at behandle og træffe afgørelse om visa
1. Visummyndighederne søger i ind- og udrejsesystemet med henblik på at behandle visumansøgninger
og træffe afgørelse i forbindelse med sådanne ansøgninger, herunder afgørelse om at annullere eller
inddrage udstedte visa eller forlænge gyldighedsperioden herfor i henhold til forordning (EF) nr.
810/2009.
Desuden skal visummyndighederne i en medlemsstat, som endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt
ud, men anvender ind- og udrejsesystemet, søge i ind- og udrejsesystemet, når de behandler ansøgninger
om nationale visum til kortvarigt ophold og træffer afgørelse i forbindelse med sådanne ansøgninger, her-
under afgørelse om at annullere eller inddrage udstedte nationale visa til kortvarigt ophold eller forlænge
gyldighedsperioden herfor.
2. Visummyndigheder skal gives adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet direkte fra VIS ved brug af
en eller flere af følgende oplysninger:
a) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c)
a) nummeret på mærkaten for et visum til kortvarigt ophold, herunder koden bestående af tre bogstaver
for udstedel sesmedlemsstaten, jf. artikel 16, stk. 2, litra d)
a) fingeraftryksoplysningerne eller fingeraftryksoplysningerne kombineret med ansigtsbilledet.
3. Hvis søgning med de oplysninger, som er anført i stk. 2, viser, at der er registreret oplysninger om en
tredjelands statsborger i ind- og udrejsesystemet, gives visummyndighederne adgang til at søge i op-
lysningerne i den pågældende tredjelandsstatsborgers individuelle sagsmappe samt de ind- og udrej-
seregistreringer og alle registreringer af nægtelse af indrejse, der er knyttet til denne individuelle
sagsmappe. Visummyndighederne gives også adgang til at anvende den automatiske beregningsme-
kanisme med henblik på at kontrollere den maksimale resterende varighed af et tilladt ophold. Visum-
myndighederne skal også have adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet og den automatiske bereg-
ningsmeka nisme, når de behandler og træffer afgørelse om nye visumansøgninger, for automatisk at
kunne fastsætte den maksimale varighed af tilladt ophold.
4. Visummyndigheder i en medlemsstat, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, men som
anvender ind- og udrejsesystemet, skal have adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet med en eller
flere af de oplysninger, der er anført i stk. 2. Hvis søgningen viser, at der er registreret oplysninger
44
om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesy stemet, gives de adgang til at søge i oplysningerne i
den pågældende tredjelandsstatsborgers individuelle sagsmappe samt de ind- og udrejseregistreringer
og alle registreringer af nægtelse af indrejse, der er knyttet til denne individuelle sags mappe. Visum-
myndigheder i en medlemsstat, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, men som anven-
der ind- og udrejsesystemet, skal have adgang til at anvende den automatiske beregningsmekanisme
med henblik på at fastslå den resterende varighed af et tilladt ophold. Visummyndigheder skal også
have adgang til ind- og udrejsesystemet og den automatiske beregningsmekanisme, når de behandler
og træffer afgørelse om nye visumansøgninger, for at kunne fast sætte den maksimale varighed af til-
ladt ophold.
Artikel 25
Brug af ind- og udrejsesystemet til behandling af anmodninger om adgang til nationale lempelses-
programmer
1. De kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 8d i forordning (EU) 2016/399, søger i ind-
og udrejse systemet med henblik på behandling af anmodninger om adgang til de nationale lempel-
sesprogrammer, der er omhandlet i nævnte artikel, og vedtagelse af afgørelser om sådanne anmodnin-
ger, herunder afgørelser om afslag på, tilbagekaldelse af eller forlængelse af gyldighedsperioden for
adgang til sådanne nationale lempelsesprogrammer i overensstemmelse med nævnte artikel.
2. Den kompetente myndighed skal gives adgang til at søge ved brug af en eller flere af følgende:
a) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c), eller de oplysninger, der er om-
handlet i artikel 17, stk. 1, litra a)
a) fingeraftryksoplysningerne eller fingeraftryksoplysningerne sammen med ansigtsbilledet.
3. Hvis søgning ved brug af de oplysninger, som er omhandlet i stk. 2, viser, at der er registreret oplys-
ninger om en tredjelandsstatsborger i ind- og udrejsesystemet, gives den kompetente myndighed ad-
gang til at søge i oplysningerne i den pågældende tredjelandsstatsborgers individuelle sagsmappe
samt de ind- og udrejseregistreringer og alle registreringer af nægtelse af indrejse, der er knyttet til
denne individuelle sagsmappe.
Artikel 26
Adgang til oplysninger med henblik på verifikation på medlemsstaternes område
1. Med henblik på at verificere en tredjelandsstatsborgers identitet eller at kontrollere eller verificere,
om betingelserne for indrejse til eller ophold på medlemsstaternes område er opfyldt, eller begge, har
medlemsstaternes indvandrings myndigheder adgang til at foretage søgning ved brug af de oplysnin-
ger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c), og artikel 17, stk. 1, litra a).
Hvis søgningen viser, at der er registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesyste-
met, kan indvan dringsmyndighederne
a) sammenligne det ansigtsbillede, der tages på stedet af tredjelandsstatsborgeren, med det ansigtsbille-
de, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d), og artikel 17, stk. 1, litra b), i denne forordning
a) verificere fingeraftryk af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, i ind- og udrejsesyste-
met og af visum pligtige tredjelandsstatsborgere i VIS, jf. artikel 19 i forordning (EF) nr. 767/2008.
45
2. Hvis søgning ved brug af de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, viser, at der er registreret oplys-
ninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet, gives indvandringsmyndighederne ad-
gang til at anvende den auto matiske beregningsmekanisme og søge i oplysningerne i den pågældende
tredjelandsstatsborgers individuelle sagsmappe, ind- og udrejseregistreringer og alle registreringer af
nægtelse af indrejse, der er knyttet til denne individuelle sagsmappe.
3. Hvis søgning ved brug af de oplysninger, der er anført i denne artikels stk. 1, viser, at der ikke er
registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet, hvis verifikation af
tredjelandsstatsborgeren mislykkes, eller hvis der er tvivl om tredjelandsstatsborgerens identitet, skal
indvandringsmyndighederne have adgang til oplysninger med henblik på identifikation, jf. artikel 27.
Artikel 27
Adgang til oplysninger med henblik på identifikation
1. Grænsemyndighederne eller indvandringsmyndighederne skal udelukkende have adgang til at foreta-
ge søgning ved brug af fingeraftryksoplysninger eller fingeraftryksoplysninger sammen med ansigts-
billedet med henblik på at identificere enhver tredjelandsstatsborger, som tidligere kan være registre-
ret i ind- og udrejsesystemet under en anden identitet, eller som ikke opfylder eller ikke længere op-
fylder betingelserne for indrejse eller ophold på medlemsstaternes område.
Hvis søgningen ved brug af fingeraftryksoplysningerne eller fingeraftryksoplysningerne sammen med an-
sigtsbilledet viser, at der ikke er registreret oplysninger om den pågældende tredjelandsstatsborger i ind-
og udrejsesystemet, skal der foretages en søgning efter oplysninger i VIS med henblik på identifikation,
jf. artikel 20 i forordning (EF) nr. 767/2008. Ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, søger
de kompetente myndigheder forud for identifikation ved sammenligning med oplysninger i VIS først i
VIS, jf. artikel 18 eller 19a i forordning (EF) nr. 767/2008.
Hvis den pågældende tredjelandsstatsborgers fingeraftryk ikke kan bruges, eller søgningen med fingeraf-
tryksoplysningerne eller med fingeraftryksoplysningerne kombineret med ansigtsbilledet mislykkes, fore-
tages en søgning med alle eller nogle af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), b) og
c), og artikel 17, stk. 1, litra a).
2. Hvis søgning ved brug af de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, viser, at der er registreret oplys-
ninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet, gives den kompetente myndighed ad-
gang til at søge i oplysningerne i den individuelle sagsmappe samt de ind- og udrejseregistreringer og
registreringer af nægtelse af indrejse, der er knyttet til denne individuelle sagsmappe.
Artikel 28
Lagring af oplysninger, der er hentet fra ind- og udrejsesystemet
Oplysninger, der er hentet fra ind- og udrejsesystemet i henhold til dette kapitel, må kun lagres i nationale
registre, når det er nødvendigt i et konkret tilfælde, i overensstemmelse med det formål, hvortil de er hen-
tet, og i overensstemmelse med den relevante EU-ret, navnlig om databeskyttelse, og ikke længere end,
det er strengt nødvendigt i det konkrete tilfælde.
KAPITEL IV
46
Procedure og betingelser for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse
Artikel 29
Medlemsstaternes udpegede myndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der har ret til at søge i oplysninger i ind- og udrejsesyste-
met, med henblik på at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare
handlinger.
2. Hver medlemsstat fører en liste over udpegede myndigheder. Hver medlemsstat meddeler eu-LISA
og Kommis sionen, hvilke myndigheder den har udpeget, og kan til enhver tid ændre eller erstatte sin
meddelelse.
3. Hver medlemsstat udpeger et centralt adgangspunkt, der skal have adgang til ind- og udrejsesystemet.
Det centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser for at anmode om adgang til ind- og udrejse-
systemet, der er fastsat i artikel 32, er opfyldt.
Den udpegede myndighed og det centrale adgangspunkt kan være en del af samme organisation, hvis det
er tilladt i henhold til national ret, men det centrale adgangspunkt skal handle fuldstændig uafhængigt af
de udpegede myndigheder, når det udfører sine opgaver i henhold til denne forordning. Det centrale ad-
gangspunkt skal være adskilt fra de udpegede myndigheder og må ikke modtage instrukser fra dem med
hensyn til resultaterne af kontrollen, som det gennemfører uafhængigt.
Medlemsstaterne kan udpege mere end ét centralt adgangspunkt for at afspejle deres organisatoriske og
forvaltnings mæssige struktur i forbindelse med opfyldelse af deres forfatningsmæssige eller retlige krav.
4. Medlemsstaterne meddeler eu-LISA og Kommissionen, hvem deres centrale adgangspunkter er, og
kan til enhver tid ændre eller erstatte deres meddelelser.
5. På nationalt plan fører hver medlemsstat en liste over operative enheder inden for de udpegede myn-
digheder, der er bemyndiget til at anmode om adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet gen-
nem de centrale adgangspunkter.
6. Kun behørigt bemyndiget personale hos de centrale adgangspunkter har ret til at få adgang til ind- og
udrejsesy stemet i medfør af artikel 31 og 32.
Artikel 30
Europol
1. Europol udpeger en af sine operative enheder som »Europols udpegede myndighed« og bemyndiger
den til at anmode om adgang til ind- og udrejsesystemet gennem Europols centrale adgangspunkt, jf.
stk. 2, med henblik på at støtte og styrke medlemsstaternes indsats for at forebygge, afsløre og efter-
forske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.
2. Europol udpeger en specialiseret enhed med behørigt bemyndigede Europolansatte som Europols
centrale adgangs punkt. Europols centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser for at anmode
om adgang til ind- og udrejsesy stemet, der er fastsat i artikel 33, er opfyldt.
47
Europols centrale adgangspunkt handler uafhængigt, når det udfører sine opgaver i henhold til denne for-
ordning, og må ikke modtage instrukser Europols udpegede myndighed med hensyn til resultatet af kon-
trollen.
Artikel 31
Procedure for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse
1. En i artikel 29, stk. 5, omhandlet operativ enhed indgiver en begrundet elektronisk eller skriftlig an-
modning til et centralt adgangspunkt, jf. artikel 29, stk. 3, om adgang til oplysninger i ind- og udrejse-
systemet. Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer et sådant centralt adgangspunkt,
om betingelserne for adgang i artikel 32 er opfyldt. Hvis betingelserne for adgang er opfyldt, behand-
ler et sådant centralt adgangspunkt anmodningen. De oplysninger i ind- og udrejsesystemet, hvortil
der er givet adgang, sendes til en operativ enhed, jf. artikel 29, stk. 5, på en sådan måde, at datasik-
kerheden ikke bringes i fare.
2. I et hastetilfælde, hvor det er nødvendigt at forebygge en overhængende fare for en persons liv i til-
knytning til en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling, behandler et centralt adgangs-
punkt, jf. artikel 29, stk. 3, anmod ningen straks og kontrollerer først efterfølgende, om alle betingel-
serne i artikel 32 er opfyldt, herunder om der rent faktisk forelå et hastetilfælde. Den efterfølgende
kontrol skal finde sted uden unødigt ophold og under alle omstændig heder senest syv arbejdsdage
efter behandlingen af anmodningen.
3. Hvis en efterfølgende kontrol fastslår, at adgangen til oplysninger i ind- og udrejsesystemet ikke var
berettiget, sletter alle de myndigheder, der fik adgang til de pågældende oplysninger, de oplysninger
fra ind- og udrejsesystemet, som de fik adgang til, og underretter de relevante centrale adgangspunk-
ter i de medlemsstater, hvor anmodningen blev indgivet, om sletningen.
Artikel 32
Betingelser for udpegede myndigheders adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet
1. De udpegede myndigheder har adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet, hvor samtlige følgende
betingelser er opfyldt:
a) Adgang til søgning er nødvendig med henblik på forebyggelse, afsløring eller efterforskning af en ter-
rorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling.
a) Adgang til søgning er nødvendig og står i et rimeligt forhold til formålet i en bestemt sag.
a) Der er bevis for eller rimelige grunde til at antage, at søgning i oplysninger i ind- og udrejsesystemet
vil bidrage til at forebygge, afsløre eller efterforske en af de pågældende strafbare handlinger, navnlig
når der er begrundet mistanke om, at den mistænkte, gerningsmanden eller offeret for en terrorhand-
ling eller en anden alvorlig strafbar handling falder ind under en kategori, der er omfattet af denne
forordning.
2. Der kan gives adgang til ind- og udrejsesystemet som et værktøj med henblik på identifikation af en
ukendt mistænkt, en ukendt gerningsmand eller et ukendt formodet offer for en terrorhandling eller en
anden alvorlig strafbar handling når følgende yderligere betingelser er opfyldt i tillæg til betingelser-
ne i stk. 1:
48
a) der er foretaget en forudgående søgning i nationale databaser, og
a) for så vidt angår søgninger med fingeraftryk, der er iværksat en forudgående søgning i de øvrige med-
lemsstaters elektroniske fingeraftryksidentifikationssystemer i henhold til afgørelse 2008/615/RIA,
hvor det er teknisk muligt at foretage sammenligninger af fingeraftryk, og den pågældende søgning
enten er fuldt ud gennemført eller den pågæl dende søgning ikke er fuldt ud gennemført senest to
dage efter dens iværksættelse.
De yderligere betingelser i første afsnit, litra a) og b), finder dog ikke anvendelse, hvis der er rimelige
grunde til at antage, at en sammenligning med de øvrige medlemsstaters systemer ikke ville føre til verifi-
kation af den pågældende regi streredes identitet, eller i hastetilfælde, hvor der er behov for at forebygge
en overhængende fare for en persons liv i tilknytning til en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar
handling. Disse rimelige grunde skal indgå i den elektroniske eller skriftlige anmodning, der sendes af
den udpegede myndigheds operative enhed til det eller de centrale adgangspunkter.
En anmodning om søgning i VIS vedrørende den samme registrerede kan indgives sideløbende med en
anmodning om søgning i ind- og udrejsesystemet i henhold til betingelserne i Rådets afgørelse
2008/633/RIA41.
3. Adgang til ind- og udrejsesystemet som et værktøj med henblik på søgning i rejsehistorikken eller
oplysninger om opholdsperioder på medlemsstaternes område for en kendt mistænkt, en kendt ger-
ningsmand eller et kendt formodet offer for en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling
skal gives, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
4. Søgning i ind- og udrejsesystemet med henblik på identifikation, jf. stk. 2, er begrænset til søgning i
den individuelle sagsmappe ved brug af følgende oplysninger i ind- og udrejsesystemet:
a) fingeraftryk af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, eller af indehavere af et FTD.
Med henblik på at foretage denne søgning i ind- og udrejsesystemet kan latente fingeraftryk anven-
des, og de kan derfor sammenlignes med de fingeraftryk, der er lagret i ind- og udrejsesystemet
a) ansigtsbilleder.
Søgning i ind- og udrejsesystemet skal i tilfælde af et positivt søgningsresultat give adgang til eventuelle
andre oplysninger i den individuelle sagsmappe, jf. artikel 16, stk. 1 og 6, artikel 17, stk. 1, og artikel 18,
stk. 1.
5. Søgning i ind- og udrejsesystemet med henblik på en tredjelandsstatsborgers rejsehistorik er begræn-
set til søgning ved brug af en eller flere af følgende ind- og udrejseoplysninger i den individuelle
sagsmappe, i ind- og udrejseregi streringerne eller i registreringerne af nægtelse af indrejse:
a) efternavn(e), fornavn(e), fødselsdato, nationalitet(er), køn
a) rejsedokumentets eller rejsedokumenternes type og nummer, kode bestående af tre bogstaver for det
udstedende land samt dato for udløb af rejsedokumentets eller rejsedokumenternes gyldighed
a) nummer på visummærkat og dato for udløb af visummets gyldighed
a) fingeraftryk, herunder latente fingeraftryk
a) ansigtsbillede
49
a) dato og tidspunkt for indrejse, myndighed, der har tilladt indrejsen, og grænseovergangssted for ind-
rejse
a) dato og tidspunkt for udrejse og grænseovergangssted for udrejse.
Søgning i ind- og udrejsesystemet skal i tilfælde af et positivt søgeresultat give adgang til de oplysninger,
der er anført i første afsnit, samt til eventuelle andre oplysninger i den individuelle sagsmappe, ind- og
udrejseregistreringer og regi streringer af nægtelse af indrejse, herunder oplysninger vedrørende inddra-
gelse eller forlængelse af en tilladelse til kortvarigt ophold i overensstemmelse med artikel 19.
Artikel 33
Procedure og betingelser for Europols adgang til ind- og udrejsesystemet
1. Europol skal have adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet, hvis alle følgende betingelser er op-
fyldt:
a) Søgningen er nødvendig med henblik på at støtte og styrke medlemsstaternes indsats for at forebygge,
afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, der er omfattet af
Europols mandat.
a) Søgningen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til formålet i en bestemt sag.
a) Der er bevis for eller rimelige grunde til at antage, at søgningen i oplysninger i ind- og udrejsesyste-
met vil bidrage til at forebygge, afsløre eller efterforske en af de pågældende strafbare handlinger,
navnlig når der er begrundet mistanke om, at den mistænkte, gerningsmanden eller offeret for en ter-
rorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling falder ind under en kategori, der er omfattet af
denne forordning.
2. Adgang til ind- og udrejsesystemet som et værktøj med henblik på identifikation af en ukendt mis-
tænkt, en ukendt gerningsmand eller et ukendt formodet offer for en terrorhandling eller en anden al-
vorlig strafbar handling er tilladt, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og den prioriterede søgning i
de oplysninger, som er lagret i de databaser, der er teknisk og retligt tilgængelige for Europol, ikke
har gjort det muligt at identificere den pågældende person.
En anmodning om søgning i VIS vedrørende den samme registrerede kan indgives sideløbende med en
anmodning om søgning i ind- og udrejsesystemet i henhold til betingelserne i afgørelse 2008/633/RIA.
3. Betingelserne i artikel 32, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
4. Europols udpegede myndighed kan indgive en begrundet elektronisk anmodning om søgning i alle
oplysninger i ind- og udrejsesystemet eller et bestemt sæt oplysninger i ind- og udrejsesystemet til
Europols centrale adgangspunkt, jf. artikel 30, stk. 2. Efter modtagelse af en anmodning om adgang
kontrollerer Europols centrale adgangspunkt, om betingelserne for adgang i nærværende artikels stk.
1 og 2 er opfyldt. Hvis alle betingelserne for adgang er opfyldt, behandler det behørigt bemyndigede
personale hos Europols centrale adgangspunkt anmodningen. De oplysninger i ind- og udrejsesyste-
met, hvortil der er givet adgang, sendes til Europols udpegede myndighed på en sådan måde, at data-
sik kerheden ikke bringes i fare.
50
5. Europol behandler kun oplysninger modtaget ved søgning i ind- og udrejsesystemet efter tilladelse fra
oprindelses medlemsstaten. Denne tilladelse indhentes via Europols nationale enhed i den pågælden-
de medlemsstat.
KAPITEL V
LAGRING OG ÆNDRING AF OPLYSNINGER
Artikel 34
Datalagringsperiode
1. Hver ind- eller udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse, der er knyttet til en indivi-
duel sagsmappe, lagres i ind- og udrejsesystemets centrale system i tre år efter datoen for registrering
af udrejse henholdsvis registrering af nægtelse af indrejse.
2. Hver individuel sagsmappe lagres sammen med den eller de tilknyttede ind- og udrejseregistreringer
eller regi streringer af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemets centrale system i tre år og én
dag efter datoen for den sidste udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse, hvis der
ikke er registreret indrejse inden for tre år fra datoen for den sidste udrejseregistrering eller registre-
ring af nægtelse af indrejse.
3. Hvis der ikke er registreret nogen udrejse efter datoen for udløb af det tilladte ophold, lagres oplys-
ningerne i fem år efter udløbsdatoen for det tilladte ophold. Ind- og udrejsesystemet underretter auto-
matisk medlemsstaterne tre måneder forud for planlagt sletning af oplysninger om personer, hvis til-
ladelse til ophold er udløbet, således at medlemsstaterne har mulighed for at træffe passende foran-
staltninger.
4. Uanset stk. 1 lagres hver ind- og udrejseregistrering, der er registreret for tredjelandsstatsborgere,
som har den i artikel 2, stk. 1, litra b), omhandlede status, i ind- og udrejsesystemet i højst ét år efter
sådanne tredjelandsstatsborgeres udrejse. Hvis der ikke findes en udrejseregistrering, lagres oplysnin-
gerne i en periode på fem år fra datoen for den sidste indrejseregistrering.
5. Ved udløbet af lagringsperioden, jf. stk. 1-4, slettes de pågældende oplysninger automatisk fra ind- og
udrejsesy stemets centrale system.
Artikel 35
Ændring af oplysninger og sletning af oplysninger før tid
1. Den ansvarlige medlemsstat har ret til at ændre oplysninger, som den har registreret i ind- og udrejse-
systemet ved at berigtige, supplere eller slette oplysningerne.
2. Hvis den ansvarlige medlemsstat har grund til at formode, at oplysninger, der er registreret i ind- og
udrejsesyste met, er faktuelt unøjagtige eller ufuldstændige, eller at oplysninger er blevet behandlet i
ind- og udrejsesystemet i strid med denne forordning, skal den kontrollere de pågældende oplysninger
og om nødvendigt straks berigtige eller supplere dem i eller slette dem fra ind- og udrejsesystemet og
i givet fald fra den i artikel 12, stk. 3, omhandlede liste over identificerede personer. Oplysningerne
kan også kontrolleres, berigtiges, suppleres eller slettes efter anmodning fra den berørte person, jf.
artikel 52.
51
3. Hvis en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat har grund til at formode, at oplysninger,
der er registreret i ind- og udrejsesystemet, er faktuelt unøjagtige eller ufuldstændige, eller at oplys-
ninger er blevet behandlet i ind- og udrejsesystemet i strid med denne forordning, skal den uanset
denne artikels stk. 1 og 2 kontrollere de pågældende oplysninger, hvis det er muligt at gøre dette uden
at rette henvendelse til den ansvarlige medlemsstat, og om nødvendigt straks berigtige eller supplere
dem i eller slette dem fra ind- og udrejsesystemet og i givet fald fra den i artikel 12, stk. 3, omhandle-
de liste over identificerede personer. Hvis det ikke er muligt at kontrollere de pågældende oplysninger
uden at rette henvendelse til den ansvarlige medlemsstat, skal den kontakte myndighederne i den an-
svarlige medlemsstat inden for syv dage, hvorefter den ansvarlige medlemsstat kontrollerer oplysnin-
gernes rigtighed og lovlig heden af behandlingen af disse inden for en måned. Oplysningerne kan og-
så kontrolleres, berigtiges, suppleres eller slettes efter anmodning fra den berørte tredjelandsstatsbor-
ger, jf. artikel 52.
4. Hvis en medlemsstat har grund til at formode, at visumrelaterede oplysninger, der er registreret i ind-
og udrejse systemet, er faktuelt unøjagtige eller ufuldstændige, eller at oplysningerne er blevet be-
handlet i ind- og udrejsesystemet i strid med denne forordning, skal den først kontrollere rigtigheden
af disse oplysninger i VIS og, om nødvendigt, berigtige eller supplere dem i eller slette dem fra ind-
og udrejsesystemet. Er de oplysninger, der er registreret i VIS, de samme som dem, der er registreret i
ind- og udrejsesystemet, underretter den straks den medlemsstat, der er ansvarlig for regi streringen af
disse oplysninger i VIS, gennem VIS᾽ infrastruktur, jf. artikel 24, stk. 2, i forordning (EF) nr.
767/2008. Den medlemsstat, der er ansvarlig for registrering af oplysningerne i VIS, skal kontrollere
de pågældende oplysninger og om nødvendigt straks berigtige eller supplere dem i eller slette dem fra
VIS og underrette den berørte medlemsstat, som om nødvendigt straks berigtiger eller supplerer dem i
eller sletter dem fra ind- og udrejsesystemet og i givet fald fra den i artikel 12, stk. 3, omhandlede
liste over identificerede personer.
5. De oplysninger om identificerede personer, der er omhandlet i artikel 12, slettes straks på den i nævn-
te artikel omhandlede liste og berigtiges eller suppleres i ind- og udrejsesystemet, hvis den berørte
tredjelandsstatsborger i over ensstemmelse med national ret i den ansvarlige medlemsstat eller i den
medlemsstat, som en anmodning er fremsat til, fremlægger dokumentation for, at vedkommende var
tvunget til at overskride varigheden af det tilladte ophold som følge af uforudsete og alvorlige begi-
venheder, at vedkommende har opnået ret til ophold, eller i tilfælde af fejl. Uden at det berører en
eventuel administrativ eller udenretslig klageadgang, skal denne tredjelandsstatsborger have adgang
til et effektivt retsmiddel for at sikre, at oplysningerne berigtiges, suppleres eller slettes.
6. Hvis en tredjelandsstatsborger har opnået statsborgerskab i en medlemsstat eller er blevet omfattet af
anvendel sesområdet for artikel 2, stk. 3, inden udløbet af den relevante periode, der er omhandlet i
artikel 34, slettes den individuelle sagsmappe og de ind- og udrejseregistreringer, der i henhold til ar-
tikel 16 og 17 er knyttet til denne individuelle sagsmappe, og de registreringer af nægtelse af indrejse,
der i henhold til artikel 18 er knyttet denne indivi duelle sagsmappe, straks og under alle omstændig-
heder senest fem arbejdsdage fra den dato, hvor tredjelandsstatsborgeren har opnået statsborgerskab i
en medlemsstat eller er blevet omfattet af anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 3, inden udløbet af
det tidsrum, der er omhandlet i artikel 34, fra ind- og udrejsesystemet og i givet fald også fra den i
artikel 12, stk. 3 omhandlede liste over identificerede personer af:
a) den medlemsstat, hvor den pågældende har opnået statsborgerskab, eller
a) den medlemsstat, der har udstedt en opholdstilladelse eller et opholdskort eller visum til længereva-
rende ophold.
52
Hvis en tredjelandsstatsborger har opnået statsborgerskab i Andorra, Monaco eller San Marino, eller hvis
en tredjelands statsborger er i besiddelse af et pas, der er udstedt af Vatikanstaten, skal den pågældende
informere de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som vedkommende dernæst indrejser i, om
denne ændring. Denne medlemsstat sletter straks den pågældendes oplysninger fra ind- og udrejsesyste-
met. Den pågældende tredjelandsstatsborger skal have adgang til et effektivt retsmiddel for at sikre, at
oplysningerne slettes.
7. Ind- og udrejsesystemets centrale system skal straks informere alle medlemsstaterne om sletning af
oplysninger i ind- og udrejsesystemet og i givet fald fra den i artikel 12, stk. 3, omhandlede liste over
identificerede personer.
8. Hvis en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat har berigtiget, suppleret eller slettet op-
lysninger i overensstemmelse med denne forordning, bliver denne medlemsstat den ansvarlige med-
lemsstat for berigtigelsen, supple ringen eller sletningen. Ind- og udrejsesystemet skal registrere alle
berigtigelser, suppleringer og sletninger af oplysninger.
KAPITEL VI
UDVIKLING, DRIFT OG ANSVARSOMRÅDER
Artikel 36
Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesretsakter forud for udvikling
Kommissionen vedtager følgende gennemførelsesretsakter, som er nødvendige for udviklingen og den
tekniske iværksæt telse af ind- og udrejsesystemets centrale system, de nationale ensartede grænseflader,
kommunikationsinfrastrukturen, den i artikel 13 omhandlede webtjeneste og det i artikel 63, stk. 2, om-
handlede dataregister, navnlig foranstaltninger vedrørende:
a) specifikationer af kvaliteten, opløsningen af og brugen af fingeraftryk til biometrisk verifikation og
identifikation i ind- og udrejsesystemet
a) specifikationer af kvaliteten, opløsningen og brugen af ansigtsbillede til biometrisk verifikation og
identifikation i ind- og udrejsesystemet, herunder når det er taget på stedet eller udtrukket elektronisk
fra eMRTD
a) registrering af oplysninger, jf. artikel 16-20
a) adgang til oplysninger, jf. artikel 23-33
a) ændring, sletning og sletning før tid af oplysninger, jf. artikel 35
a) lagring og adgang til logge, jf. artikel 46
a) krav til ydeevne, herunder mindstekravene til teknisk udstyr og krav vedrørende ind- og udrejsesyste-
mets biometriske ydeevne, navnlig med hensyn til den krævede falske positive identifikationsgrad,
falske negative identifikationsgrad og grad af manglende registrering
a) specifikationerne og betingelserne for den webtjeneste, der er omhandlet i artikel 13, herunder speci-
fikke bestemmelser til beskyttelse af oplysningerne, når de gives af eller til transportvirksomheder
a) etableringen og udformningen på højt niveau af interoperabilitet, jf. artikel 8
a) specifikationerne og betingelserne for dataregistret, jf. artikel 63, stk. 2
53
a) etableringen af listen over identificerede personer, jf. artikel 12, stk. 3, og proceduren for at gøre li-
sten tilgængelig for medlemsstaterne
a) specifikationerne for tekniske løsninger til forbindelse af centrale adgangspunkter, jf. artikel 31, 32
og 33, og af en teknisk løsning til indsamling af de nødvendige statistiske data, jf. artikel 72, stk. 8.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 68, stk. 2.
I forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesretsakterne i nærværende artikels stk. 1, litra i), hører det
udvalg, der er nedsat ved artikel 68 i denne forordning, det VIS-udvalg, der er nedsat ved artikel 49 i
forordning (EF) nr. 767/2008.
Artikel 37
Udvikling og operationel forvaltning
1. eu-LISA er ansvarlig for udvikling af ind- og udrejsesystemets centrale system, de nationale ensarte-
de grænseflader, kommunikationsinfrastrukturen og den sikre kommunikationskanal mellem ind- og
udrejsesystemets centrale system og VIS᾽ centrale system. eu-LISA er også ansvarlig for udvikling af
den i artikel 13 omhandlede webtjeneste og det i artikel 63, stk. 2, omhandlede dataregister i overens-
stemmelse med de nærmere bestemmelser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 7, og artikel 63, stk. 2,
og de specifikationer og betingelser, der er vedtaget i henhold til artikel 36, stk. 1, litra h) og j).
eu-LISA fastlægger udformningen af ind- og udrejsesystemets fysiske arkitektur, herunder dets kommu-
nikationsinfra struktur, samt de tekniske specifikationer for ind- og udrejsesystemets centrale system, de
ensartede grænseflader, kommunikationsinfrastrukturen, den sikre kommunikationskanal mellem ind- og
udrejsesystemets centrale system og VIS᾽ centrale system, den i artikel 13 i nærværende forordning om-
handlede webtjeneste og det i artikel 63, stk. 2, i nærværende forordning omhandlede dataregister og ud-
viklingen af disse tekniske specifikationer. Disse tekniske specifi kationer vedtages af eu-LISA᾽s besty-
relse, forudsat at Kommissionen afgiver positiv udtalelse herom. eu-LISA gennemfører også eventuelle
nødvendige tilpasninger til VIS, der følger af etableringen af interoperabilitet med ind- og udrejsesyste-
met samt af gennemførelsen af de ændringer af forordning (EF) nr. 767/2008, der er indeholdt i artikel 61
i nærværende forordning.
eu-LISA udvikler og iværksætter ind- og udrejsesystemets centrale system, de nationale ensartede græn-
seflader, kommu nikationsinfrastrukturen, den sikre kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesyste-
mets centrale system og VIS᾽ centrale system, den i artikel 13 omhandlede webtjeneste og det i artikel 63,
stk. 2, omhandlede dataregister snarest muligt, efter at Kommissionen har vedtaget foranstaltningerne i
artikel 36.
Udviklingsarbejdet omfatter udarbejdelse og gennemførelse af de tekniske specifikationer, afprøvning og
samlet projektko ordinering.
Ved udviklingen og ved gennemførelsen af ind- og udrejsesystemets centrale system, de nationale ensar-
tede grænseflader, kommunikationsinfrastrukturen, den sikre kommunikationskanal mellem ind- og udrej-
sesystemets centrale system og VIS᾽ centrale system, den i artikel 13 omhandlede webtjeneste og det i
artikel 63, stk. 2, omhandlede dataregister skal eu- LISA᾽s opgaver også være at:
54
a) foretage en sikkerhedsrisikovurdering
a) følge principperne om indbygget privatlivsbeskyttelse og privatlivsbeskyttelse som standard i hele
livscyklussen for ind- og udrejsesystemets udvikling
a) foretage en sikkerhedsrisikovurdering vedrørende den i artikel 8 omhandlede interoperabilitet med
VIS og vurdere de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for gennemførelsen af interoperabiliteten
med VIS.
2. I udformnings- og udviklingsfasen nedsættes et programstyringsråd bestående af højst ti medlemmer.
Det skal bestå af syv medlemmer udpeget af eu-LISA᾽s bestyrelse blandt sine medlemmer eller sup-
pleanter, formanden for ind- og udrejsesystemets rådgivende udvalg, omhandlet i artikel 69, et med-
lem, der repræsenterer eu-LISA, udpeget af dets administrerende direktør, og et medlem udpeget af
Kommissionen. De medlemmer, der udpeges af eu-LISA᾽s bestyrelse, vælges alene fra de medlems-
stater, der i henhold til EU-retten er fuldt ud bundet af retsakterne om udvikling, oprettelse, drift og
brug af alle de store IT-systemer, der forvaltes af eu-LISA, og som opfylder betingelserne i artikel 66,
stk. 2.
Programstyringsrådet mødes regelmæssigt og mindst tre gange pr. kvartal. Det sikrer den hensigtsmæssi-
ge forvaltning af ind- og udrejsesystemets udformnings- og udviklingsfase og sikrer sammenhængen mel-
lem centrale og nationale projekter vedrørende ind- og udrejsesystemet.
Programstyringsrådet indsender hver måned skriftlige rapporter til eu-LISA᾽s bestyrelse om projektets
fremskridt. Program styringsrådet har ingen beslutningskompetence eller noget mandat til at repræsentere
medlemmerne af eu-LISA᾽s bestyrelse.
eu-LISA᾽s bestyrelse fastsætter programstyringsrådets forretningsorden, som navnlig skal indeholde reg-
ler om:
a) dets formandskab
a) mødesteder
a) forberedelsen af møder
a) eksperters adgang til møder
a) kommunikationsplan, der sikrer fuld information til ikkedeltagende medlemmer af eu-LISA᾽s besty-
relse.
Programstyringsrådets formandskab varetages af en medlemsstat, der i henhold til EU-retten er fuldt ud
bundet af retsakterne om udvikling, oprettelse, drift og brug af alle de store IT-systemer, der forvaltes af
eu-LISA.
Alle rejse- og opholdsudgifter afholdt af medlemmerne af programstyringsrådet betales af eu-LISA, og
artikel 10 i eu- LISA᾽s forretningsorden finder tilsvarende anvendelse. eu-LISA yder sekretariatsbistand
til programstyringsrådet.
I udformnings- og udviklingsfasen består ind- og udrejsesystemets rådgivende gruppe, omhandlet i artikel
69, af de nationale projektledere for ind- og udrejsesystemet og ledes af eu-LISA. Det mødes regelmæs-
55
sigt og mindst tre gange pr. kvartal, indtil ind- og udrejsesystemet sættes i drift. Det aflægger efter hvert
møde rapport til programstyringsrådet. Det yder teknisk ekspertise til støtte for programstyringsrådets op-
gaver og følger op på, hvor langt medlemsstaterne er nået med deres forberedelser.
3. eu-LISA er ansvarligt for operationel forvaltning af ind- og udrejsesystemets centrale system, de nati-
onale ensartede grænseflader, den sikre kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets cen-
trale system og VIS᾽ centrale system. eu-LISA sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at den bed-
ste tilgængelige teknologi på grundlag af en cost-benefit- analyse til enhver tid anvendes til ind- og
udrejsesystemets centrale system, de nationale ensartede grænseflader, kommu nikationsinfrastruktu-
ren, den sikre kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets centrale system og VIS᾽ centra-
le system, den i artikel 13 omhandlede webtjeneste og det i artikel 63, stk. 2, omhandlede dataregi-
ster. eu-LISA er også ansvarligt for operationel forvaltning af kommunikationsinfrastrukturen mellem
ind- og udrejsesystemets centrale system og de nationale ensartede grænseflader, den i artikel 13 om-
handlede webtjeneste og det i artikel 63, stk. 2, omhandlede dataregister.
Operationel forvaltning af ind- og udrejsesystemet omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at ind-
og udrejse systemet kan fungere 24 timer i døgnet alle ugens syv dage i overensstemmelse med denne
forordning, navnlig det vedligeholdelsesarbejde og den tekniske udvikling, der er påkrævet for at sikre, at
ind- og udrejsesystemet operationelt fungerer på et tilfredsstillende niveau, navnlig med hensyn til svartid
for grænsemyndigheders søgninger i ind- og udrejsesystemets centrale system, i overensstemmelse med
de tekniske specifikationer.
4. eu-LISA sikrer, at de af dets personale, som skal arbejde med oplysninger i ind- og udrejsesystemet
eller med oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet, anvender hensigtsmæssige regler for
tavshedspligt eller andre tilsvarende fortrolighedskrav, jf. dog artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd
i Den Europæiske Union og ansættelses vilkårene for Unionens øvrige ansatte som fastlagt i Rådets
forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/6842. Denne pligt gælder fortsat, når det pågældende per-
sonale er fratrådt deres stilling, eller deres aktiviteter er ophørt.
Artikel 38
Medlemsstaternes og Europols ansvarsområder
1. Hver medlemsstat er ansvarlig for:
a) integrationen af den eksisterende nationale grænseinfrastruktur og tilslutningen heraf til den nationale
ensartede grænseflade
a) organiseringen, forvaltningen, driften og vedligeholdelsen af sin eksisterende nationale grænseinfra-
struktur og tilslut ningen heraf til ind- og udrejsesystemet med henblik på artikel 6, undtagen artikel
6, stk. 2
a) organiseringen af centrale adgangspunkter og deres tilslutning til den nationale ensartede grænseflade
med henblik på retshåndhævelse
a) forvaltningen af og ordningerne for adgang for det behørigt bemyndigede personale ved de kompe-
tente nationale myndigheder til ind- og udrejsesystemet i medfør af denne forordning samt opstilling
og regelmæssig ajourføring af en liste over dette personale og deres profiler.
2. Hver medlemsstat udpeger en national myndighed, der skal give de i artikel 9, stk. 2, omhandlede
kompetente myndigheder adgang til ind- og udrejsesystemet. Hver medlemsstat tilslutter den pågæl-
56
dende nationale myndighed til den nationale ensartede grænseflade. Hver medlemsstat tilslutter sine i
artikel 29 omhandlede centrale adgangspunkter, til den nationale ensartede grænseflade.
3. Hver medlemsstat benytter automatiske procedurer til behandling af oplysninger i ind- og udrejsesy-
stemet.
4. Medlemsstaterne sikrer, at ind- og udrejsekontrolinfrastrukturens tekniske ydeevne, dens tilgængelig-
hed, varigheden af ind- og udrejsekontrollen og datakvaliteten overvåges nøje for at sikre, at de gene-
relle krav til, at ind- og udrejsesy stemet er velfungerende, og en effektiv ind- og udrejsekontrolpro-
ces er opfyldt.
5. Før personale hos de myndigheder, der har adgang til ind- og udrejsesystemet, får bemyndigelse til at
behandle oplysninger lagret i ind- og udrejsesystemet, skal de modtage relevant uddannelse i navnlig
datasikkerhed og databe skyttelsesregler samt relevante grundlæggende rettigheder.
6. Medlemsstaterne må ikke behandle oplysninger i eller fra ind- og udrejsesystemet til andre formål
end dem, der er fastlagt i denne forordning.
7. Europol påtager sig de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1, litra d), og stk. 3, 5 og 6. Europol tilslutter
og er ansvarlig for tilslutningen af Europols centrale adgangspunkt til ind- og udrejsesystemet.
Artikel 39
Ansvar for databehandling
1. Med hensyn til behandling af personoplysninger i ind- og udrejsesystemet udpeger hver medlemsstat
en myndighed, der skal betragtes som dataansvarlig i overensstemmelse med artikel 4, nr. 7), i forord-
ning (EU) 2016/679, og som har det centrale ansvar for denne medlemsstats databehandling. Hver
medlemsstat meddeler Kommissionen nærmere oplys ninger om denne myndighed.
Hver medlemsstat sikrer, at de oplysninger, der indsamles og registreres i ind- og udrejsesystemet, be-
handles på lovlig måde, og navnlig at kun behørigt bemyndiget personale har adgang til oplysningerne
med henblik på udførelse af deres opgaver. Den ansvarlige medlemsstat sikrer navnlig, at oplysningerne:
a) indsamles på lovlig måde og med fuld respekt for den berørte tredjelandsstatsborgers menneskelige
værdighed
a) registreres på lovlig måde i ind- og udrejsesystemet
a) er nøjagtige og ajourførte ved overførslen til ind- og udrejsesystemet.
2. eu-LISA sikrer, at ind- og udrejsesystemet anvendes i overensstemmelse med denne forordning og de
i artikel 36 omhandlede gennemførelsesretsakter. eu-LISA skal navnlig:
a) træffe de nødvendige foranstaltninger for at garantere sikkerheden i ind- og udrejsesystemets centrale
system og kommunikationsinfrastrukturen mellem ind- og udrejsesystemets centrale system og de na-
tionale ensartede grænse flader, uden at dette berører medlemsstaternes ansvar
a) sikre, at kun behørigt bemyndiget personale har adgang til oplysninger, der er behandlet i ind- og ud-
rejsesystemet.
57
3. eu-LISA underretter Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt Den Europæiske Tilsynsfø-
rende for Databe skyttelse om de foranstaltninger, som det træffer i medfør af stk. 2 med henblik på
at indlede driften af ind- og udrejsesystemet.
Artikel 40
Lagring af oplysninger i nationale registre og nationale ind- og udrejsesystemer
1. En medlemsstat kan i sit nationale ind- og udrejsesystem eller tilsvarende nationale registre lagre de
alfanumeriske oplysninger, som den har registreret i ind- og udrejsesystemet, i overensstemmelse
med formålene med ind- og udrej sesystemet og under fuld overholdelse af EU-retten.
2. Oplysningerne må ikke lagres længere i de nationale ind- og udrejsesystemer eller tilsvarende natio-
nale registre, end de lagres i ind- og udrejsesystemet.
3. Enhver anvendelse af oplysninger, som ikke er i overensstemmelse med stk. 1, skal betragtes som
misbrug i henhold til de enkelte medlemsstaters nationale ret og EU-retten.
4. Denne artikel skal ikke fortolkes således, at den kræver teknisk tilpasning af ind- og udrejsesystemet.
Medlems staterne kan lagre oplysninger i henhold til denne artikel for egen regning og risiko og
under anvendelse af egne tekniske midler.
Artikel 41
Videregivelse af oplysninger til tredjelande, internationale organisationer og private enheder
1. Oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet, må ikke overføres til eller stilles til rådighed for
noget tredjeland, nogen international organisation eller nogen privat enhed.
2. Uanset denne artikels stk. 1 må grænsemyndighederne eller immigrationsmyndighederne overføre de
i artikel 16, stk. 1, og artikel 17, stk. 1, litra a), b) og c), i nærværende forordning omhandlede oplys-
ninger til et tredjeland eller en international organisation opført i bilag I til nærværende forordning,
hvis det i konkrete tilfælde er nødvendigt for at bevise tredjelandsstatsborgeres identitet udelukkende
med henblik på tilbagesendelse, alene såfremt en af følgende betin gelser er opfyldt:
a) Kommissionen har vedtaget en afgørelse om, at beskyttelsen af personoplysninger i det pågældende
tredjeland er tilstrækkelig, jf. artikel 45, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679
a) der er indført passende beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 46 i forordning (EU) 2016/679, f.eks.
gennem en gældende tilbagetagelsesaftale mellem Unionen eller en medlemsstat og det pågældende
tredjeland
a) artikel 49, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse.
3. De i artikel 16, stk. 1, og artikel 17, stk. 1, litra a), b) og c), i nærværende forordning omhandlede
oplysninger må overføres i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, alene såfremt alle føl-
gende betingelser er opfyldt:
a) oplysningerne overføres i henhold til de relevante bestemmelser i EU-retten, navnlig bestemmelser
om databeskyttelse, herunder kapitel V i forordning (EU) 2016/679, og tilbagetagelsesaftaler og na-
tional ret i den medlemsstat, der overfører oplysningerne
58
a) tredjelandet eller den internationale organisation har accepteret kun at anvende oplysningerne til det
formål, hvortil de blev givet, og
a) der er truffet en afgørelse om tilbagesendelse i henhold til direktiv 2008/115/EF vedrørende den be-
rørte tredjelands statsborger, forudsat at fuldbyrdelsen af en sådan afgørelse om tilbagesendelse ikke
er blevet suspenderet, og at den ikke er genstand for en klage, som kan føre til, at dens fuldbyrdelse
suspenderes.
4. Overførsel af personoplysninger til tredjelande eller til internationale organisationer i medfør af stk. 2
berører ikke rettighederne for ansøgere om og personer med international beskyttelse, navnlig for så
vidt angår nonrefoulement.
5. Personoplysninger, som en medlemsstat eller Europol har modtaget fra ind- og udrejsesystemets cen-
trale system til retshåndhævelsesformål, må ikke overføres til eller stilles til rådighed for et tredje-
land, en international organisation eller en privat enhed, der er etableret i eller uden for Unionen. Det-
te forbud gælder også, hvor sådanne oplysninger videre behandles på nationalt plan eller blandt med-
lemsstaterne i henhold til direktiv (EU) 2016/680.
6. Uanset denne artikels stk. 5 må oplysningerne i artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 16, stk. 2,
litra a) og b), artikel 16, stk. 3, litra a) og b), og artikel 17, stk. 1, litra a), overføres af den udpegede
myndighed til et tredjeland i konkrete tilfælde, alene såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) der foreligger et ekstraordinært hastetilfælde, hvor der er:
i) en overhængende fare i tilknytning til en terrorhandling, eller
i) en overhængende fare for en persons liv, og denne fare er knyttet til en alvorlig strafbar handling
a) overførslen af oplysninger er nødvendig med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske en så-
dan terrorhandling eller sådanne alvorlige forbrydelser på den berørte medlemsstats område eller i det
berørte tredjeland
a) den udpegede myndighed har adgang til sådanne oplysninger i henhold til proceduren og betingelser-
ne i artikel 31 og 32
a) overførslen sker i overensstemmelse med de gældende betingelser i direktiv (EU) 2016/680, navnlig
direktivets kapitel V
a) tredjelandet indgiver en behørigt begrundet skriftlig eller elektronisk anmodning, og
a) der sikres gensidig videregivelse af oplysninger om ind- og udrejseregistreringer, som det anmodende
tredjeland er i besiddelse af, til de medlemsstater, der anvender ind- og udrejsesystemet.
Hvis en overførsel foretages på grundlag af dette stykkes første afsnit, skal en sådan overførsel dokumen-
teres, og dokumentationen skal på anmodning stilles til rådighed for den tilsynsmyndighed, der er oprettet
i medfør af artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, og omfatte dato og tidspunkt for overførslen, op-
lysninger om den modtagende kompetente myndighed, begrundelse for overførslen og angivelse af de
overførte personoplysninger.
Artikel 42
59
Betingelser for videregivelse af oplysninger til en medlemsstat, der endnu ikke anvender ind- og ud-
rejsesystemet, og til en medlemsstat, hvorpå denne forordning ikke finder anvendelse
1. Oplysningerne i artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 16, stk. 2, litra a) og b), artikel 16, stk. 3,
litra a) og b), og artikel 17, stk. 1, litra a), må overføres af en udpeget myndighed til en medlemsstat,
der endnu ikke anvender ind- og udrejsesystemet, og til en medlemsstat, på hvilken denne forordning
ikke finder anvendelse, i konkrete tilfælde, alene såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) der foreligger et ekstraordinært hastetilfælde, hvor der er:
i) en overhængende fare i tilknytning til en terrorhandling, eller
i) en alvorlig strafbar handling
a) overførslen af oplysninger er nødvendig med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske en så-
dan terrorhandling eller alvorlig strafbar handling
a) den udpegede myndighed har adgang til sådanne oplysninger i henhold til proceduren og betingelser-
ne i artikel 31 og 32
a) direktiv (EU) 2016/680 finder anvendelse
a) en behørigt begrundet skriftlig eller elektronisk anmodning er blevet indgivet, og
a) der sikres gensidig videregivelse af oplysninger om ind- og udrejseregistreringer, som den anmoden-
de medlemsstat er i besiddelse af, til de medlemsstater, der anvender ind- og udrejsesystemet.
Hvis en overførsel foretages på grundlag af dette stykkes første afsnit, skal en sådan overførsel dokumen-
teres, og dokumentationen skal på anmodning stilles til rådighed for den tilsynsmyndighed, der er oprettet
i medfør af artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, og omfatte dato og tidspunkt for overførslen, op-
lysninger om den modtagende kompetente myndighed, begrundelse for overførslen og angivelse af de
overførte personoplysninger.
2. Hvis der videregives oplysninger i medfør af denne artikel, finder de samme betingelser som fastsat i
artikel 43, stk. 1, artikel 45, stk. 1 og 3, artikel 48 og artikel 58, stk. 4, tilsvarende anvendelse.
Artikel 43
Datasikkerhed
1. Den ansvarlige medlemsstat sørger for oplysningernes sikkerhed før og under overførsel til den natio-
nale ensartede grænseflade. Hver medlemsstat sørger for sikkerheden af oplysninger, som den modta-
ger fra ind- og udrejsesystemet.
2. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger vedrørende sin nationale grænseinfrastruk-
tur, herunder en sikkerhedsplan og forretningskontinuitets- og katastrofeberedskabsplan, med henblik
på:
a) fysisk at beskytte oplysninger, herunder ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af vigtig
infrastruktur
a) at forhindre, at personer uden bemyndigelse får adgang til databehandlingsudstyr og nationale anlæg,
hvor medlems staten udfører operationer i overensstemmelse med formålene med ind- og udrejsesy-
stemet
60
a) at forhindre, at personer uden bemyndigelse læser, kopierer, ændrer eller fjerner datamedier
a) at forhindre registrering af oplysninger og adgang til, ændring af eller sletning af lagrede persono-
plysninger uden bemyndigelse
a) at forhindre brugen af automatiserede databehandlingssystemer af personer uden bemyndigelse ved
anvendelse af datakommunikationsudstyr
a) at forhindre behandling af oplysninger i ind- og udrejsesystemet samt ændring eller sletning af oplys-
ninger, som er behandlet i ind- og udrejsesystemet, uden bemyndigelse
a) at sikre, at personer, der er bemyndiget til at få adgang til ind- og udrejsesystemet, kun har adgang til
oplysninger, der er omfattet af deres bemyndigelse, ved hjælp af individuelle og entydige brugeriden-
titeter og fortrolige adgangs metoder
a) at sikre, at alle myndigheder med ret til adgang til ind- og udrejsesystemet opretter profiler, der be-
skriver opgaver og ansvarsområder for personer, der er bemyndiget til at registrere, ændre, slette,
hente og søge oplysninger, og stiller deres profiler til rådighed for tilsynsmyndighederne
a) at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke organer personoplysninger må videregives
via datatrans missionsudstyr
a) at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, hvilke oplysninger der er blevet behandlet i ind- og
udrejsesystemet, samt hvornår, af hvem og til hvilket formål, de er blevet behandlet
a) at forhindre læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger uden bemyndigelse under
overførsel af personoplysninger til eller fra ind- og udrejsesystemet eller under transport af datamedi-
er, navnlig ved hjælp af passende krypteringsteknikker
a) at sikre, at de installerede systemer i tilfælde af afbrydelse kan genetableres til normal drift
a) at sikre pålidelighed ved at sørge for, at eventuelle funktionsfejl i ind- og udrejsesystemet indberettes
behørigt
a) at kontrollere effektiviteten af sikkerhedsforanstaltningerne i dette stykke og træffe de nødvendige or-
ganisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelse af denne forordning.
3. For så vidt angår driften af ind- og udrejsesystemet træffer eu-LISA de nødvendige foranstaltninger
med henblik på at opfylde målene i stk. 2, herunder vedtagelse af en sikkerhedsplan og en forret-
ningskontinuitets- og katastrofebered skabsplan. eu-LISA sikrer også pålidelighed ved at sørge for, at
de nødvendige tekniske foranstaltninger er truffet for at sikre, at personoplysninger kan genoprettes i
tilfælde af forvanskning på grund af fejlfunktioner i ind- og udrejsesystemet.
4. eu-LISA og medlemsstaterne samarbejder for at sikre en harmoniseret tilgang til datasikkerhed på
grundlag af en sikkerhedsrisikostyringsproces, der omfatter hele ind- og udrejsesystemet.
Artikel 44
Sikkerhedshændelser
1. Enhver hændelse, der har eller kan have indvirkning på sikkerheden i ind- og udrejsesystemet og for-
årsage skade på eller tab af oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet, skal anses for at være
en sikkerhedshændelse, navnlig når ikke-bemyndiget adgang til oplysninger kan have forekommet,
61
eller hvor oplysningernes tilgængelighed, integritet og fortrolighed er eller kan være blevet kompro-
mitteret.
2. Sikkerhedshændelse skal håndteres således, at en hurtig, effektiv og passende reaktion sikres.
3. Med forbehold af anmeldelsen og kommunikationen af et brud på persondatasikkerheden, jf. artikel
33 i forordning (EU) 2016/679, artikel 30 i direktiv (EU) 2016/680 eller begge, underretter medlems-
staterne Kommissionen, eu-LISA og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om sikker-
hedshændelser. I tilfælde af en sikkerhedshændelse vedrørende ind- og udrejsesystemets centrale sy-
stem underretter eu-LISA Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsfør ende for Databeskyttelse.
4. Oplysninger vedrørende en sikkerhedshændelse, der har eller kan have indvirkning på driften af ind-
og udrejse systemet eller på oplysningernes tilgængelighed, integritet og fortrolighed, skal forelægges
medlemsstaterne og indberettes i overensstemmelse med den hændelsesstyringsplan, der skal leveres
af eu-LISA.
5. De berørte medlemsstater og eu-LISA samarbejder i tilfælde af en sikkerhedshændelse.
Artikel 45
Ansvar
1. Enhver person eller medlemsstat, der har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en ulovlig
behandling eller enhver anden handling, der er i strid med denne forordning, har ret til erstatning fra
den medlemsstat, som er ansvarlig for den lidte skade. Den pågældende medlemsstat fritages helt el-
ler delvis for erstatningsansvar, hvis den beviser, at den på ingen måde er ansvarlig for den hændelse,
der førte til skaden.
2. Hvis en medlemsstats manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning forår-
sager skade på ind- og udrejsesystemet, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden,
medmindre og for så vidt eu-LISA eller en anden medlemsstat, der deltager i ind- og udrejsesystemet,
ikke har truffet rimelige foranstaltninger for at forhindre skaden i at opstå eller for at begrænse dens
omfang.
3. Erstatningskrav mod en medlemsstat for skade, jf. stk. 1 og 2, er underlagt bestemmelserne i den ind-
klagede medlemsstats nationale ret.
Artikel 46
eu-LISA᾽s og medlemsstaternes føring af logge
1. eu-LISA fører logge over alle databehandlinger i ind- og udrejsesystemet. Disse logge skal indeholde
følgende:
a) formålet med adgang, jf. artikel 9, stk. 2
a) dato og tidspunkt
a) de oplysninger, der er overført, jf. artikel 16-19
a) de oplysninger, der er anvendt til en søgning, jf. artikel 23-27, og
a) navn på den myndighed, der har registreret eller hentet oplysninger.
62
2. For så vidt angår de i artikel 8 nævnte søgninger skal der ske logning af enhver databehandling, der
foretages i ind- og udrejsesystemet og VIS i henhold til denne artikel og artikel 34 i forordning (EF)
nr. 767/2008. eu-LISA sikrer navnlig, at der sker logning af de pågældende databehandlinger, når de
kompetente myndigheder foretager databehandling direkte fra det ene system i det andet.
3. Ud over stk. 1 og 2 fører hver medlemsstat logge over personale, som er behørigt bemyndiget til at
behandle oplysninger i ind- og udrejsesystemet.
4. Sådanne logge må kun bruges til overvågning af databeskyttelse, herunder til at kontrollere grundla-
get for en anmodning og lovligheden af databehandlingen, og til at garantere datasikkerheden i over-
ensstemmelse med artikel 43. Loggene skal beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod
uautoriseret adgang og slettes et år efter udløbet af lagringsperioden i artikel 34, medmindre de er
nødvendige til kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
Artikel 47
Egenkontrol
Medlemsstaterne sikrer, at hver myndighed, der har ret til adgang til oplysninger i ind- og udrejsesyste-
met, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde denne forordning, og samarbejder i
nødvendigt omfang med tilsynsmyndighederne.
Artikel 48
Sanktioner
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver brug af oplysninger regi-
streret i ind- og udrejsesystemet på en måde, der er i strid med denne forordning, kan straffes med sankti-
oner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, i overens-
stemmelse med national ret, artikel 84 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 57 i direktiv (EU) 2016/680.
Artikel 49
Databeskyttelse
1. Forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på eu-LISA᾽s behandling af personoplysninger på
grundlag af nærværende forordning.
2. Forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse på de nationale myndigheders behandling af persono-
plysninger på grundlag af nærværende forordning, med undtagelse af behandling til formålene om-
handlet i artikel 1, stk. 2, i nærvæ rende forordning.
3. Direktiv (EU) 2016/680 finder anvendelse på medlemsstaternes udpegede myndigheders behandling
af personoplys ninger på grundlag af nærværende forordning til formålene omhandlet i artikel 1, stk.
2, i nærværende forordning.
4. Forordning (EU) 2016/794 finder anvendelse på Europols behandling af personoplysninger på grund-
lag af nærvæ rende forordning.
KAPITEL VII
RETTIGHEDER OG TILSYN MED HENSYN TIL DATABESKYTTELSE
63
Artikel 50
Ret til oplysninger
1. Uden at dette berører retten til oplysninger efter artikel 13 i forordning (EU) 2016/679 underrettes
tredjelands statsborgere, hvorom oplysninger skal registreres i ind- og udrejsesystemet, af den ansvar-
lige medlemsstat om følgende:
a) at medlemsstaterne og Europol kan få adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på retshåndhæ-
velse
a) pligten for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, og for indehavere af et FTD, til at få
taget fingeraftryk
a) pligten for alle tredjelandsstatsborgere, der skal registreres i ind- og udrejsesystemet, til at få taget et
ansigtsbillede
a) at indsamling af oplysninger er obligatorisk med henblik på undersøgelse af, om indrejsebetingelser-
ne er opfyldt
a) at indrejse vil blive nægtet, hvis en tredjelandsstatsborger nægter at stille de krævede biometriske op-
lysninger til rådighed med henblik på registrering, verifikation eller identifikation i ind- og udrejsesy-
stemet
a) retten til at få oplysninger om den maksimalt resterende varighed af deres tilladte ophold i overens-
stemmelse med artikel 11, stk. 3
a) at personoplysninger, der lagres i ind- og udrejsesystemet, kan overføres til et tredjeland eller en in-
ternational organisation opført i bilag I med henblik på tilbagesendelse, til et tredjeland i overens-
stemmelse med artikel 41, stk. 6, og til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 42
a) retten til at anmode den dataansvarlige om indsigt i oplysninger om dem, og retten til at anmode om
at få unøjagtige oplysninger om dem berigtiget, ufuldstændige personoplysninger om dem suppleret,
ulovligt behandlede personoplys ninger om dem slettet eller behandlingen heraf begrænset samt ret-
ten til at få oplysninger om procedurerne for udøvelse af disse rettigheder, herunder kontaktoplysnin-
ger for den dataansvarlige og tilsynsmyndighederne eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse, hvis det er relevant, som behandler klager vedrørende beskyttelse af personoplysninger
a) at der vil blive givet adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet med henblik på grænseforvalt-
nings- og lempelses formål, og at ophold ud over den tilladte varighed automatisk vil medføre, at de-
res oplysninger tilføjes på den i artikel 12, stk. 3, omhandlede liste over identificerede personer, samt
hvilke konsekvenser ophold ud over den tilladte varighed kan få
a) datalagringsperioden for ind- og udrejseregistreringer, registreringer af nægtelse af indrejse og for in-
dividuelle sags mapper i henhold til artikel 34
a) retten for personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, til at få deres personoplysninger slettet fra den
i artikel 12, stk. 3 omhandlede liste over identificerede personer og berigtiget i ind- og udrejsesyste-
met, hvis de godtgør, at de overskred varigheden af det tilladte ophold som følge af uforudsete og
alvorlige begivenheder
a) retten til at indgive en klage til tilsynsmyndighederne.
64
2. De oplysninger, der gives i medfør af stk. 1, skal gives skriftligt på enhver passende måde i en kort-
fattet, gennem sigtig, letforståelig og lettilgængelig form, og den skal stilles til rådighed ved anven-
delse af klart og almindeligt sprog i en sprogudgave, som den berørte person forstår eller med rime-
lighed kan antages at forstå, således at tredjelandsstatsborgere oplyses om deres rettigheder på det
tidspunkt, hvor den individuelle sagsmappe for den pågældende person oprettes i overensstemmelse
med artikel 16, 17 eller 18.
3. Kommissionen opretter også et websted, som indeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende udformningen af de oplysninger, der er
omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproce-
duren i artikel 68, stk. 2.
5. Kommissionen giver de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, i en skabelon. Skabelo-
nen udformes på en sådan måde, at det er muligt for medlemsstaterne at supplere den med yderligere
medlemsstatsspecifikke oplys ninger. De medlemsstatsspecifikke oplysninger skal mindst omfatte re-
gistreredes rettigheder, muligheden for bistand fra tilsynsmyndighederne samt kontaktoplysninger for
den dataansvarlige, den databeskyttelsesansvarlige og tilsynsmyndig hederne. Kommissionen vedta-
ger gennemførelsesretsakter vedrørende specifikationerne og betingelserne for det websted, der er
omhandlet i denne artikels stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages forud for ind- og udrejsesy-
stemets idriftsættelse efter undersøgelsesproceduren i artikel 68, stk. 2.
Artikel 51
Oplysningskampagne
Kommissionen skal i samarbejde med tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Da-
tabeskyttelse lade idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet ledsage af en oplysningskampagne, der oply-
ser offentligheden og navnlig tredjelandsstatsborgere om ind- og udrejsesystemets formål, de i ind- og ud-
rejsesystemet lagrede oplysninger, de myndig heder, der har adgang, og de berørte personers rettigheder.
Sådanne oplysningskampagner skal udføres regelmæssigt.
Artikel 52
Ret til indsigt i og berigtigelse, supplering og sletning af personoplysninger samt til begrænsning af
behandlingen heraf
1. Anmodninger fra tredjelandsstatsborgere vedrørende rettighederne i artikel 15-18 i forordning (EU)
2016/679 kan rettes til den kompetente myndighed i enhver medlemsstat.
Den ansvarlige medlemsstat eller den medlemsstat, som anmodningen er fremsat til, skal besvare sådanne
anmodninger inden for en frist på 45 dage efter modtagelsen af anmodningen.
2. Hvis en anmodning om berigtigelse, supplering eller sletning af personoplysninger eller om begræns-
ning af behandlingen heraf fremsættes til en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kon-
trollerer myndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er fremsat til, oplysningernes rigtighed
og lovligheden af databehandlingen i ind- og udrejsesystemet inden for 30 dage efter modtagelse af
65
anmodningen, hvis denne kontrol kan foretages uden at høre den ansvarlige medlemsstat. I modsat
fald kontakter den medlemsstat, som anmodningen er fremsat til, myndighederne i den ansvarlige
medlemsstat inden for syv dage, og den ansvarlige medlemsstat kontrollerer oplysningernes rigtighed
og lovligheden af databehandlingen inden for 30 dage efter en sådan henvendelse.
3. I tilfælde af at oplysninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, er faktuelt unøjagtige, ufuld-
stændige eller er blevet registreret ulovligt, berigtiger, supplerer eller sletter den ansvarlige medlems-
stat eller i givet fald den medlemsstat, til hvilken en anmodning er fremsat, personoplysningerne eller
begrænser behandlingen af personoplysningerne i overens stemmelse med artikel 35. Den ansvarlige
medlemsstat eller i givet fald den medlemsstat, til hvilken anmodningen er fremsat, bekræfter straks
skriftligt over for den pågældende person, at den har taget skridt til at berigtige, supplere eller slette
denne persons personoplysninger eller til at begrænse behandlingen af disse personoplysninger.
I tilfælde af at visumrelaterede oplysninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, er faktuelt unøjag-
tige, ufuld stændige eller er blevet registreret ulovligt, kontrollerer den ansvarlige medlemsstat eller i gi-
vet fald den medlemsstat, til hvilken en anmodning er fremsat, først rigtigheden af oplysningerne i VIS og
ændrer dem om fornødent i ind- og udrejsesystemet. Er de oplysninger, der er registreret i VIS, de samme
som i ind- og udrejsesystemet, kontakter den ansvarlige medlemsstat eller i givet fald den medlemsstat, til
hvilken anmodningen er fremsat, myndighederne i den medlemsstat, der er ansvarlig for registreringen af
disse oplysninger i VIS, inden for syv dage. Den medlemsstat, der er ansvarlig for registreringen af oplys-
ningerne i VIS, kontrollerer rigtigheden af de visumrelaterede oplysninger og lovlig heden af behandlin-
gen heraf i ind- og udrejsesystemet inden for 30 dage efter en sådan henvendelse og underretter den an-
svarlige medlemsstat eller den medlemsstat, til hvilken anmodningen er fremsat, som om nødvendigt
straks berigtiger eller supplerer den berørte persons personoplysninger eller begrænser behandlingen af
disse oplysninger i eller sletter disse oplysninger fra ind- og udrejsesystemet og i givet fald fra den i arti-
kel 12, stk. 3, omhandlede liste over identifi cerede personer.
4. Hvis den ansvarlige medlemsstat eller i givet fald den medlemsstat, til hvilken en anmodning er frem-
sat, ikke er enig i, at de oplysninger, som er registreret i ind- og udrejsesystemet, er faktuelt unøjagti-
ge, ufuldstændige eller ulovligt registreret, træffer denne medlemsstat straks en administrativ afgørel-
se, hvori den skriftligt begrunder over for den berørte tredjelandsstatsborger, hvorfor den ikke er vil-
lig til at berigtige, supplere eller slette personoplysningerne om vedkommende eller begrænse be-
handlingen af disse oplysninger.
5. Den medlemsstat, som har vedtaget en administrativ afgørelse i henhold til denne artikels stk. 4, un-
derretter ligeledes den pågældende tredjelandsstatsborger om, hvilke skridt vedkommende kan tage,
hvis vedkommende ikke accepterer begrundelsen. Denne underretning skal indeholde oplysninger
om, hvordan der kan anlægges sag eller indgives klage til de kompetente myndigheder eller domstole
i den pågældende medlemsstat, og hvilken bistand, der kan ydes i henhold til den pågældende med-
lemsstats love, administrative bestemmelser og procedurer, herunder fra den tilsyns myndighed, der
er oprettet i medfør af artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/679.
6. En anmodning fremsat i henhold til stk. 1 og 2 skal indeholde det nødvendige minimum af oplysnin-
ger til at identificere den berørte tredjelandsstatsborger. Til dette formål kan der kun anmodes om fin-
geraftryk i behørigt begrun dede tilfælde, hvor der er væsentlig tvivl om ansøgerens identitet. De på-
gældende oplysninger må udelukkende anvendes til at muliggøre, at denne tredjelandsstatsborger kan
udøve de i stk. 1 omhandlede rettigheder, og skal slettes umiddelbart derefter.
7. Når en person fremsætter en anmodning i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, registrerer den
kompetente myndighed i den ansvarlige medlemsstat eller i den medlemsstat, som anmodningen er
66
rettet til, i form af et skriftligt dokument, at en sådan anmodning er fremsat. Dette dokument skal in-
deholde oplysninger om, hvordan denne anmod ning blev behandlet, og af hvilken myndighed. Den
kompetente myndighed stiller det pågældende dokument til rådighed for den tilsynsmyndighed, der er
oprettet i medfør af artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, inden for syv dage.
Artikel 53
Samarbejde med henblik på at håndhæve databeskyttelsesrettigheder
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder aktivt med henblik på at håndhæve rettighe-
derne i arti kel 52.
2. I hver medlemsstat bistår og rådgiver den tilsynsmyndighed, der er oprettet i medfør af artikel 51, stk.
1, i forordning (EU) 2016/679, på anmodning den registrerede i forbindelse med udøvelsen af dennes
ret til at få berigtiget, suppleret eller slettet personoplysninger om vedkommende eller begrænset be-
handlingen af sådanne oplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679.
Med henblik på at nå de i første afsnit omhandlede mål samarbejder tilsynsmyndigheden i den ansvarlige
medlemsstat, som har overført oplysninger, og tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvortil en anmod-
ning er fremsat, med hinanden.
Artikel 54
Klageadgang
1. Uanset artikel 77 og 79 i forordning (EU) 2016/679 har enhver person i hver medlemsstat ret til at
anlægge sag eller indgive klage til de kompetente myndigheder eller domstole i den medlemsstat,
som nægtede den pågældende person ret til indsigt i eller ret til at få berigtiget, suppleret eller slettet
oplysninger om vedkommende, jf. artikel 52 og artikel 53, stk. 2, i nærværende forordning. Retten til
at anlægge sag eller indgive klage gælder også i tilfælde, hvor anmodninger om indsigt, berigtigelse,
supplering eller sletning ikke blev besvaret inden for de tidsfrister, der er fastsat i artikel 52, eller
hvor den dataansvarlige aldrig har behandlet dem.
2. Bistand fra den tilsynsmyndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1, i forord-
ning (EU) 2016/679, skal være til rådighed under hele denne proces.
Artikel 55
Tilsynsmyndighedens tilsyn
1. Hver medlemsstat sikrer, at den tilsynsmyndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 51,
stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, uafhængigt overvåger lovligheden af den pågældende medlems-
stats behandling af person oplysninger, jf. kapitel II, III, V og VI i denne forordning, herunder over-
førsel heraf til og fra ind- og udrejsesystemet.
2. Den tilsynsmyndighed, der er etableret i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679,
sikrer, at der mindst hvert tredje år fra ind- og udrejsesystemets idriftsættelse foretages revision af
databehandlingen i den nationale grænseinfrastruktur i overensstemmelse med relevante internationa-
le revisionsstandarder. Der kan tages hensyn til resul taterne af denne revision i de evalueringer, der
foretages i henhold til den mekanisme, der er blevet oprettet ved Rådets forordning (EU) nr.
67
1053/201343. Den tilsynsmyndighed, der er etableret i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EU)
2016/679 offentliggør årligt antallet af anmodninger om berigtigelse, supplering eller sletning eller
begrænsning af behandling af oplysninger, tiltag, der er foranlediget heraf, samt antallet af berigtigel-
ser, suppleringer, sletninger og begrænsninger af behandling, der er foretaget som følge af anmodnin-
ger fra berørte personer.
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndighed, der er etableret i henhold til artikel 51, stk. 1, i
forordning (EU) 2016/679, har tilstrækkelige ressourcer til at udføre de opgaver, som den er tillagt i
henhold til denne forordning, og at den har adgang til rådgivning fra personer med tilstrækkelig viden
om biometriske oplysninger.
4. Medlemsstaterne giver alle de oplysninger, som den tilsynsmyndighed, der er etableret i henhold til
artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, anmoder om, og giver den navnlig oplysninger om de
aktiviteter, der udføres i henhold til artikel 38, artikel 39, stk. 1, og artikel 43. Medlemsstater giver
den tilsynsmyndighed, der er etableret i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, ad-
gang til deres logge, jf. artikel 46, og giver den til enhver tid adgang til alle deres lokaliteter, der har
forbindelse til ind- og udrejsesystemet.
Artikel 56
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses tilsyn
1. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er ansvarlig for at føre tilsyn med eu-LISA᾽s be-
handling af personoplysninger vedrørende ind- og udrejsesystemet og sikre, at denne behandling fore-
tages i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 og nærværende forordning.
2. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at en revision af eu-LISA᾽s behandling af
personoplys ninger i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder foretages
mindst hvert tredje år. En rapport om denne revision sendes til Europa-Parlamentet, til Rådet, til
Kommissionen, til eu-LISA og til tilsynsmyndighederne. eu- LISA skal have lejlighed til at fremsætte
bemærkninger inden vedtagelse af rapporten.
3. eu-LISA giver de oplysninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anmoder om,
giver denne adgang til alle dokumenter og til sine logge, jf. artikel 46, og giver til enhver tid denne
adgang til alle sine lokaliteter.
Artikel 57
Samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
1. Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler
inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres respektive an-
svarsområder og sikrer samordnet tilsyn med ind- og udrejsesystemet og de nationale grænseinfra-
strukturer.
2. Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse udveksler relevante
oplysninger, bistår hinanden med at foretage audit og inspektion, undersøger enhver vanskelighed
med fortolkning eller anvendelse af denne forordning, vurderer problemer med udøvelse af uafhæn-
gigt tilsyn eller med udøvelse af registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles
68
løsninger på eventuelle problemer og fremmer kendskabet til databeskyttelses rettigheder, alt efter be-
hov.
3. Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes med henblik på
stk. 2 mindst to gange om året inden for rammerne af Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er
oprettet ved forordning (EU) 2016/679 (»Det Europæiske Databeskyttelsesråd«). Det pågældende da-
tabeskyttelsesråd afholder udgifterne til disse møder og varetager organiseringen heraf. En forret-
ningsorden vedtages på første møde. Øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov.
4. Det Europæiske Databeskyttelsesråd sender hvert andet år en fælles aktivitetsrapport til Europa-Parla-
mentet, til Rådet, til Kommissionen og til eu-LISA. Den pågældende rapport skal indeholde et kapitel
om hver medlemsstat, som udarbejdes af tilsynsmyndighederne i den pågældende medlemsstat.
Artikel 58
Beskyttelse af personoplysninger, hvortil der er givet adgang i overensstemmelse med kapitel IV
1. Hver medlemsstat sikrer, at de nationale love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i hen-
hold direktiv (EU) 2016/680, også finder anvendelse på dens nationale myndigheders adgang til ind-
og udrejsesystemet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 1, stk. 2, herunder i forbindelse
med rettighederne for de personer, hvis oplysninger der således gives adgang til.
2. Den tilsynsmyndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU)
2016/680, skal foretage overvågning af lovligheden af medlemsstaternes adgang til personoplysnin-
ger i overensstemmelse med kapitel IV i denne forordning, herunder deres overførsel til og fra ind- og
udrejsesystemet. Artikel 55, stk. 3 og 4, i denne forordning finder tilsvarende anvendelse.
3. Europols behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning foretages i overensstemmel-
se med forord ning (EU) 2016/794 og overvåges af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-
telse.
4. Personoplysninger, der i overensstemmelse med kapitel IV gives adgang til i ind- og udrejsesystemet,
må kun behandles med henblik på forebyggelse, afsløring eller efterforskning i en konkret sag, hvortil
en medlemsstat eller Europol har anmodet om oplysningerne.
5. Ind- og udrejsesystemets centrale system, de udpegede myndigheder, de centrale adgangspunkter og
Europol fører registreringer over søgninger med henblik på at sætte den tilsynsmyndighed, der er
etableret i henhold til artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2016/680, og Den Europæiske Tilsynsføren-
de for Databeskyttelse i stand til at føre tilsyn med, om databehandlingen overholder EU᾽s og natio-
nale databeskyttelsesregler. Med undtagelse af for dette formål skal person oplysninger såvel som re-
gistreringer af søgninger slettes fra alle nationale databaser og Europoldatabaser efter 30 dage, med-
mindre de pågældende oplysninger og registreringer er nødvendige i forbindelse med en konkret
igangværende strafferetlig efterforskning, hvortil en medlemsstat eller Europol har anmodet om dem.
Artikel 59
Logning og dokumentation
1. Hver medlemsstat og Europol sikrer, at alle databehandlinger som følge af anmodninger om adgang
til oplysninger i ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med kapitel IV logges eller dokumente-
69
res med henblik på at kontrollere grundlaget for den pågældende anmodning, overvåge lovligheden af
databehandlingen og dataenes integritet og sikkerhed samt egenkontrol.
2. Loggen eller dokumentationen skal i alle tilfælde vise:
a) det nøjagtige formål med en anmodning om adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet, herun-
der den pågæl dende terrorhandling eller de pågældende andre alvorlige strafbare handlinger, og hvad
angår Europol, det nøjagtige formål med en anmodning om adgang
a) de anførte rimelige grunde til ikke at foretage sammenligninger med andre medlemsstater i henhold
til afgørelse 2008/615/RIA i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, litra b), i denne forordning
a) henvisningen til den nationale sagsmappe
a) dato og nøjagtigt tidspunkt for det centrale adgangspunkts anmodning om adgang til ind- og udrejse-
systemets centrale system
a) navnet på den myndighed, der har anmodet om adgang med henblik på søgning
a) i givet fald anvendelse af hasteproceduren, jf. artikel 31, stk. 2, i denne forordning, og den afgørelse,
der er truffet om efterfølgende kontrol
a) de oplysninger, der er anvendt til søgning
a) i overensstemmelse med nationale regler eller forordning (EU) 2016/794, den unikke brugerreference
for den embeds mand, der har foretaget søgningen, og den embedsmand, der har givet ordre til søg-
ningen.
3. Logge og dokumentation må kun anvendes til at overvåge lovligheden af databehandling og for at
sikre datainte gritet og -sikkerhed. Kun logge, der ikke indeholder personoplysninger, må anvendes til
den i artikel 72 i denne forord ning omhandlede overvågning og evaluering. Den tilsynsmyndighed,
der er oprettet i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, og som er ansvar-
lig for at kontrollere anmodningers grundlag og kontrollere lovligheden af databehandlingen og data-
integritet og -sikkerhed, skal på anmodning have adgang til disse logge med henblik på at kunne ud-
føre sine opgaver.
KAPITEL VIII
ÆNDRINGER AF ANDRE EU-INSTRUMENTER
Artikel 60
Ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen
I artikel 20 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen foretages følgende ændringer:
1) Stk. 2 affattes således:
»2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at den enkelte kontraherende part kan forlænge en udlændings ret til at
opholde sig på denne parts område ud over 90 dage inden for en periode på 180 dage:
a) under ekstraordinære omstændigheder, eller
70
a) i medfør af en bilateral aftale, der er indgået inden denne konventions ikrafttræden, og meddelt til
Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2d.«
2) Følgende stykker indsættes:
»2a. En udlændings ophold på en kontraherende parts område kan forlænges i overensstemmelse med en
bilateral aftale i medfør af stk. 2, litra b), på den pågældende udlændings anmodning, som skal indgives
til den kontraherende parts kompetente myndigheder ved udlændingens indrejse eller i løbet af den på-
gældendes ophold senest den sidste arbejdsdag af vedkommendes ophold på 90 dage inden for en periode
på 180 dage.
Hvis udlændingen ikke har indgivet en anmodning i løbet af opholdet på 90 dage inden for en periode på
180 dage, kan vedkommendes ophold forlænges på grundlag af en bilateral aftale indgået af en kontrahe-
rende part, og den pågældendes ophold ud over de 90 dage inden for en periode på 180 dage, der er gået
forud for denne forlængelse, kan af den pågældende kontraherende parts kompetente myndigheder formo-
des at være lovligt, forudsat at udlæn dingen fremlægger troværdig dokumentation for kun at have op-
holdt sig på den pågældende kontraherende parts område i løbet af denne periode.
2b. Hvis opholdet forlænges i medfør af denne artikels stk. 2, registrerer den kontraherende parts kompe-
tente myndigheder oplysningerne vedrørende forlængelsen i den seneste relevante ind- og udrejseregistre-
ring, der er knyttet til udlændingens individuelle sagsmappe i det ind- og udrejsesystem, der er oprettet
ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/222644. Sådanne oplysninger registreres i over-
ensstemmelse med nævnte forordnings arti kel 19.
2c. Hvis opholdet forlænges i henhold til stk. 2, må den berørte udlænding kun opholde sig på den pågæl-
dende kontraherende parts område og skal udrejse ved den kontraherende parts ydre grænser.
Den kompetente myndighed, der har forlænget opholdet, underretter den berørte udlænding om, at for-
længelsen af opholdet kun tillader, at den berørte udlænding opholder sig på den kontraherende parts om-
råde, og at vedkommende skal udrejse ved den kontraherende parts ydre grænser.
2d. Senest den 30. marts 2018 meddeler de kontraherende parter Kommissionen teksten til deres relevan-
te, gældende bilaterale aftaler, jf. stk. 2, litra b). Hvis en kontraherende part ophører med at anvende en af
disse bilaterale aftaler, meddeler den dette til Kommissionen. Kommissionen offentliggør oplysninger om
sådanne bilaterale aftaler i Den Europæiske Unions Tidende, herunder som minimum de berørte med-
lemsstater og tredjelande, rettighederne for udlændinge som følge af disse bilaterale aftaler og eventuelle
ændringer heraf.«
Artikel 61
Ændring af forordning (EF) nr. 767/2008
I forordning (EF) nr. 767/2008 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 10, stk. 1, ændres således:
71
a) følgende litra indsættes:
»da) om fornødent, oplysninger om, at visummet er blevet udstedt med begrænset territorial gyldighed i
henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 810/2009«
a) følgende litra tilføjes:
»l) om fornødent, personens status med angivelse af, at tredjelandsstatsborgeren er familiemedlem til en
unions borger, på hvem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF45 finder anvendelse, eller til
en tredje landsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed ligestillet med unionsborgeres ret i henhold til
en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side.
2) I artikel 13 tilføjes følgende stykke:
»3. Når der er truffet afgørelse om at annullere eller inddrage et visum, henter og eksporterer den visum-
myn dighed, der har truffet afgørelsen, straks de oplysninger, der er anført i artikel 19, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. (EU) 2017/222646, fra VIS til det ind- og udrejsesystem, der er op-
rettet ved nævnte forord ning (»ind- og udrejsesystemet«).
3) I artikel 14 tilføjes følgende stykke:
»3. En visummyndighed, der har truffet afgørelse om at forlænge gyldighedsperioden, opholdets varighed
eller begge for et udstedt visum, henter og eksporterer straks de oplysninger, der er anført i artikel 19, stk.
1, i forordning (EU) 2017/2226, fra VIS til ind- og udrejsesystemet.«
4) I artikel 15 foretages følgende ændringer:
a) stk. 2, litra b) og c), affattes således:
»b) efternavn, fornavn(e), fødselsdato, nationalitet(er), køn
c) rejsedokumentets type og nummer, kode bestående af tre bogstaver for det land, der har udstedt rejse-
doku mentet, og dato for udløb af rejsedokuments gyldighed«
a) følgende stykker tilføjes:
»4. Med henblik på at foretage søgning i ind- og udrejsesystemet for at behandle og træffe afgørelse om
visumansøgninger i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2017/2226 gives den kompetente visummyn-
dighed adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet direkte fra VIS med en eller flere af de oplysninger,
der er anført i nævnte artikel.
5. Hvor søgning ved brug af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, viser, at der ikke er
registreret oplysninger om en tredjelandsstatsborger i VIS, eller hvor der er tvivl om en tredjelandsstats-
borgers identitet, gives den kompetente visummyndighed adgang til oplysninger med henblik på identifi-
kation i over ensstemmelse med artikel 20.«
5) I kapitel III indsættes følgende artikel:
72
»Artikel 17a
Interoperabilitet med ind- og udrejsesystemet
1. Fra idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2226, etab-
leres der interoperabilitet mellem ind- og udrejsesystemet og VIS for at gøre ind- og udrejsekontrol
mere effektiv og hurtigere. Med henblik herpå etablerer eu-LISA en sikker kommunikationskanal
mellem ind- og udrejsesystemets centrale system og det centrale VIS. Direkte søgning mellem ind- og
udrejsesystemet og VIS er kun muligt, hvis der er hjemmel til det i både nærværende forordning og
forordning (EU) 2017/2226. Indhentning af visumrelaterede oplysninger fra VIS, eksport heraf til
ind- og udrejsesystemet og ajourføring af oplysninger fra VIS i ind- og udrejsesystemet skal være en
automatisk proces, når den pågældende operation er iværksat af den berørte myndig hed.
2. Interoperabilitet skal gøre det muligt for de visummyndigheder, der bruger VIS, at søge i ind- og ud-
rejsesy stemet fra VIS:
a) når de behandler og træffer afgørelse om visumansøgninger, jf. artikel 24 i forordning (EU)
2017/2226 og artikel 15, stk. 4, i nærværende forordning
a) for at hente visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS og eksportere dem til ind- og udrejsesyste-
met, hvis et visum annulleres, inddrages eller forlænges i henhold til artikel 19 i forordning (EU)
2017/2226 og artikel 13 og 14 i nærværende forordning.
3. Interoperabilitet skal gøre det muligt for de grænsemyndigheder, der bruger ind- og udrejsesystemet,
at søge i VIS fra ind- og udrejsesystemet med henblik på at:
a) hente visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS og importere dem i ind- og udrejsesystemet, sådan
at en ind- og udrejseregistrering eller en registrering af nægtelse af indrejse for en visumindehaver
kan oprettes eller ajourføres i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 14, 16 og 18 i forordning (EU)
2017/2226 og artikel 18a i nærværende forordning
a) hente visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS og importere dem i ind- og udrejsesystemet, hvis et
visum annulleres, inddrages eller forlænges, jf. artikel 19 i forordning (EU) 2017/2226 og artikel 13
og 14 i nærværende forordning
a) verificere ægtheden og gyldigheden af et visum, om betingelserne for indrejse på medlemsstaternes
område, jf. artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/39947, er opfyldt, eller
begge, jf. artikel 18, stk. 2, i nærværende forordning
a) kontrollere, om tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, og for hvilke en individuel
sagsmappe i ind- og udrejsesystemet ikke er blevet registreret, tidligere er registreret i VIS, jf. artikel
23 i forordning (EU) 2017/2226 og artikel 19a i nærværende forordning
a) verificere en visumindehavers identitet i VIS ved hjælp af fingeraftryk, når den pågældendes identitet
skal veri ficeres ved hjælp af fingeraftryk, jf. artikel 23, stk. 2 og 4, i forordning (EU) 2017/2226 og
artikel 18, stk. 6, i nærværende forordning.
4. For driften af ind- og udrejsesystemets webtjeneste, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU)
2017/2226, skal VIS dagligt opdatere den separate skrivebeskyttede database, der er omhandlet i arti-
kel 13, stk. 5, i nævnte forordning, via et envejsudtræk af den mindste nødvendige delmængde af
VIS-oplysninger.
5. I overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) 2017/2226 vedtager Kommissionen de nødven-
dige foranstaltninger til etablering og udformning på højt niveau af interoperabilitet. For at etablere
73
interoperabilitet med ind- og udrejsesystemet sikrer forvaltningsmyndigheden den påkrævede videre-
udvikling og/eller tilpasning af det centrale VIS, den nationale grænseflade i hver medlemsstat og
kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader. Medlemssta-
terne tilpasser og udvikler de nationale infrastrukturer.
6) Artikel 18 affattes således:
»Artikel 18
Adgang til oplysninger med henblik på kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes
1. De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesyste-
met anvendes, har udelukkende med henblik på at verificere visumindehavernes identitet, visas ægt-
hed, tidsmæssige og territoriale gyldighed og status, eller hvorvidt betingelserne for indrejse på med-
lemsstaternes område i henhold til artikel 6 i forordning (EU) 2016/399 er opfyldt, eller begge, ad-
gang til VIS med henblik på at søge ved brug af følgende oplysninger:
a) efternavn, fornavn(e), fødselsdato, nationalitet(er), køn, rejsedokumentets type og nummer eller rejse-
dokumen ternes typer og numre, kode bestående af tre bogstaver for det land, der har udstedt rejsedo-
kumentet eller rejsedokumenterne, og dato for udløb af rejsedokuments eller rejsedokumenternes gyl-
dighed, eller
a) visummærkatnummeret.
2. Når en søgning foretages i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 23, stk. 2, i forordning (EU)
2017/2226, foretager den kompetente grænsemyndighed udelukkende til de formål, der er omhandlet
i nærværende artikels stk. 1, en søgning i VIS direkte fra ind- og udrejsesystemet ved brug af de op-
lysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a).
3. Når en søgning foretages i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 23, stk. 2 eller 4, i forordning
(EU) 2017/2226, kan den kompetente grænsemyndighed uanset nærværende artikels stk. 2 søge i VIS
uden at gøre brug af interoperabiliteten med ind- og udrejsesystemet, hvis særlige omstændigheder
gør det nødvendigt, navnlig hvis det på grund af en tredjelandsstatsborgers særlige situation er mere
hensigtsmæssigt at søge ved brug af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1,
litra b), eller hvis det midlertidigt er teknisk umuligt at søge oplysninger i ind- og udrejsesystemets
oplysninger, eller hvis ind- og udrejsesystemet svigter.
4. Hvis søgning med de oplysninger, der er anført i stk. 1, viser, at oplysninger er lagret i VIS om et
eller flere udstedte eller forlængede visa, som stadig er gyldige og har territorial gyldighed med hen-
blik på grænsepassage, gives den myndighed, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser,
hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, udelukkende til de formål, der er omhandlet i nærværende
artikels stk. 1, adgang til at søge i følgende oplysninger indeholdt i det pågældende ansøgningsdossier
og i dermed forbundne ansøgningsdossierer, jf. artikel 8, stk. 4:
a) statusoplysningerne og oplysningerne fra ansøgningsskemaet, jf. artikel 9, nr. 2) og 4)
a) fotografier
a) de i artikel 10, 13 og 14 omhandlede oplysninger, indlæst vedrørende et visum eller visa, der er ud-
stedt, annulleret eller inddraget, eller om et visum eller visa hvis gyldighed er forlænget.
74
Herudover skal den myndighed, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og ud-
rejsesy stemet anvendes, for så vidt angår visumindehavere, for hvem visse oplysninger ikke er påkrævet
af retlige grunde eller rent faktisk ikke kan tilvejebringes, modtage en meddelelse vedrørende det eller de
pågældende specifikke datafelter, som skal markeres som »ikke relevant«.
5. Hvis søgning med de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, viser, at der er registreret
oplys ninger om en person i VIS, men at intet gyldigt visum er registreret, gives den myndighed, som
har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, udeluk-
kende til de formål, der er omhandlet i stk. 1, adgang til at søge i følgende oplysninger indeholdt i det
eller de pågældende ansøgningsdossierer og i dermed forbundne ansøgningsdossierer, jf. artikel 8,
stk. 4:
a) statusoplysningerne og oplysningerne fra ansøgningsskemaet, jf. artikel 9, nr. 2) og 4)
a) fotografier
a) de i artikel 10, 13 og 14 indlæste oplysninger om et visum eller visa, der er udstedt, annulleret eller
inddraget, eller om et visum eller visa hvis gyldighed er forlænget.
6. Ud over de søgninger, der foretages i henhold til denne artikels stk. 1, verificerer den myndighed,
som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, en
persons identitet i VIS, hvis søgning med de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1,
viser, at der er registreret oplysninger om personen i VIS, og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Personens identitet kan ikke verificeres i ind- og udrejsesystemet i henhold til artikel 23, stk. 2, i for-
ordning (EU) 2017/2226 på grund af følgende:
i) visumindehaveren er endnu ikke registreret i ind- og udrejsesystemet
i) identiteten er ved det pågældende grænseovergangssted verificeret ved hjælp af fingeraftryk, jf. arti-
kel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226
i) der er tvivl om visumindehaverens identitet
i) andre grunde.
a) Personens identitet kan verificeres i ind- og udrejsesystemet, men artikel 23, stk. 5, i forordning (EU)
2017/2226 finder anvendelse.
De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet
anvendes, verificerer en visumindehavers fingeraftryk ved at sammenligne dem med de fingeraftryk, der
er registreret i VIS. For så vidt angår visumindehavere, hvis fingeraftryk ikke kan bruges, foretages den
søgning, der er omhandlet i stk. 1, alene med de alfanumeriske oplysninger, der er fastsat i stk. 1.
7. Med henblik på at verificere fingeraftryk i VIS som fastsat i stk. 6 kan den kompetente myndighed
iværksætte en søgning fra ind- og udrejsesystemet i VIS.
8. Hvor verifikation af en visumindehaver eller et visum mislykkes, eller der er tvivl om en visuminde-
havers identitet eller et visums eller et rejsedokuments ægthed, har de behørigt bemyndigede medar-
bejdere hos de myndig heder, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og
udrejsesystemet anvendes, adgang til oplysninger i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1 og 2.«
7) Følgende artikel indsættes:
75
»Artikel 18a
Indhentning af VIS-oplysninger med henblik på oprettelse eller opdatering af en visumindehavers
ind- og udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet
Den myndighed, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet
anvendes, gives udelukkende med henblik på at oprette eller ajourføre en visumindehavers ind- og udrej-
seregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 14, stk.
2, og artikel 16 og 18 i forordning (EU) 2017/2226 adgang til fra VIS at hente og i ind- og udrejsesyste-
met at importere de oplysninger, der er lagret i VIS og anført i artikel 16, stk. 2, litra c)-f), i nævnte for-
ordningen.«
8) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 19a
Anvendelse af VIS inden oprettelse i ind- og udrejsesystemet af de individuelle sagsmapper for
tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt
1. Med henblik på at kontrollere, om en person tidligere er blevet registreret i VIS, foretager de myndig-
heder, der har kompetence til at foretage kontrol ved grænseovergangssteder ved de ydre grænser i
medfør af forordning (EU) 2016/399, søgning i VIS inden oprettelse i ind- og udrejsesystemet af en
individuel sagsmappe for tredjelandsstats borgere, der er fritaget for visumpligt, jf. artikel 17 i forord-
ning (EU) 2017/2226.
2. Når artikel 23, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2226 finder anvendelse, og den søgning, der er omhand-
let i artikel 27 i nævnte forordning, viser, at der ikke er registreret oplysninger om en tredjelandsstats-
borger i ind- og udrejsesystemet, har den myndighed, som har kompetence til at foretage kontrol ved
grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, adgang til med henblik på nærværende artikels stk. 1
at søge i VIS ved brug af følgende oplysninger: efternavn, fornavn(e), fødselsdato, nationalitet(er),
køn, rejsedokumentets type og nummer, kode bestå ende af tre bogstaver for det land, der har udstedt
rejsedokumentet, og dato for udløb af rejsedokuments gyldighed.
3. I forlængelse af en søgning i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 23, stk. 4, i forordning (EU)
2017/2226 kan den myndighed, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og
udrejsesy stemet anvendes, udelukkende med henblik på nærværende artikels stk. 1 foretage en søg-
ning i VIS direkte fra ind- og udrejsesystemet ved brug af de alfanumeriske oplysninger, der er anført
i nærværende artikels stk. 2.
4. Hvis en søgning ved brug af de oplysninger, der er anført i stk. 2, viser, at oplysningerne om tredje-
landsstats borgeren er registreret i VIS, verificerer den myndighed, som har kompetence til at foreta-
ge kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, desuden tredjelandsstatsborgerens
fingeraftryk ved at sammenligne dem med de fingeraftryk, der er registreret i VIS. Den pågældende
myndighed kan foretage en sådan verifikation fra ind- og udrejsesystemet. For så vidt angår tredje-
landsstatsborgere, hvis fingeraftryk ikke kan bruges, foretages søgningen alene med de alfanumeriske
oplysninger, der er anført i stk. 2.
5. Hvis søgning ved brug af de oplysninger, der er anført i denne artikels stk. 2, og den verifikation, der
er udført i medfør af denne artikels stk. 4, viser, at der er registreret oplysninger om en person i VIS,
gives den myndighed, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejse-
systemet anvendes, udelukkende til de formål, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, adgang til at
76
søge i følgende oplysninger i det eller de pågældende ansøgningsdossierer og i dermed forbundne an-
søgningsdossierer, jf. artikel 8, stk. 4:
a) statusoplysningerne og oplysningerne fra ansøgningsskemaet, jf. artikel 9, nr. 2) og 4)
a) fotografier
a) de i artikel 10, 13 og 14 omhandlede indlæste oplysninger om et visum eller visa, der er udstedt, an-
nulleret eller inddraget, eller et visum eller visa hvis gyldighed er forlænget.
6. Såfremt den verifikation, der er fastsat i denne artikels stk. 4 eller 5, mislykkes, eller der er tvivl om
en persons identitet eller et rejsedokuments ægthed, har de behørigt bemyndigede medarbejdere hos
de myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesyste-
met anvendes, adgang til oplysninger i medfør af artikel 20, stk. 1 og 2. Den myndighed, som har
kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, kan fra ind-
og udrejsesystemet iværksætte den identifikation, der er omhandlet i artikel 20.«
9) Artikel 20, stk. 1, første afsnit, affattes således:
»1. Udelukkende med henblik på at identificere enhver person, der tidligere kan være blevet registreret i
VIS, eller som måske ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse til eller ophold eller bo-
pæl på medlemsstaternes område, har de myndigheder, der har kompetence til at foretage kontrol ved
grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, eller på medlemsstaternes område, adgang til at søge i
VIS ved brug af den pågældende persons finger aftryk for at fastslå, om betingelserne for indrejse til eller
ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt.«
10) I artikel 26 indsættes følgende stykke:
»3a. Fra den 30. juni 2018 bliver forvaltningsmyndigheden ansvarlig for de opgaver, der er omhandlet i
stk. 3.«
11) I artikel 34 foretages følgende ændringer:
a) stk. 1 affattes således:
»1. Hver medlemsstat og forvaltningsmyndigheden fører registre over alle behandlinger af oplysninger i
VIS.
Disse registre skal vise
a) formålet med adgangen, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 15-22
a) datoen og tidspunktet
a) den type oplysninger, der er fremsendt, jf. artikel 9-14
a) den type oplysninger, der er anvendt til søgningen, jf. artikel 15, stk. 2, artikel 17, artikel 18, stk. 1 og
6, artikel 19, stk. 1, artikel 19a, stk. 2 og 4, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 1, og artikel 22, stk. 1, og
a) navnet på den myndighed, der har indlæst eller hentet oplysningerne.
77
Endvidere fører hver medlemsstat registre over medarbejdere, som er behørigt bemyndiget til at indlæse
eller hente oplysninger.«
a) følgende stykke indsættes:
»1a. For så vidt angår de behandlinger, der er anført i artikel 17a, skal der ske registrering af enhver data-
be handling, der foretages i VIS og ind- og udrejsesystemet i henhold til nærværende artikel og artikel 46
i forord ning (EU) 2017/2226.«
Artikel 62
Ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011
I forordning (EU) nr. 1077/2011 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 1, stk. 2, affattes således:
»2. Agenturet er ansvarligt for den operationelle forvaltning af anden generation af Schengeninformati-
onssystemet (SIS II), visuminformationssystemet (VIS), Eurodac og det ind- og udrejsesystem, der er op-
rettet ved Europa-Parlamen tets og Rådets (EU) 2017/222648 (»ind- og udrejsesystemet«).
2) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 5a
Opgaver vedrørende ind- og udrejsesystemet
I forbindelse med ind- og udrejsesystemet udfører agenturet:
a) de opgaver, som det er pålagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226
a) opgaver vedrørende uddannelse i teknisk anvendelse af ind- og udrejsesystemet.«
3) Artikel 7, stk. 5 og 6, affattes således:
»5. Opgaver vedrørende den operationelle forvaltning af kommunikationsinfrastrukturen kan overdrages
til eksterne private enheder eller organer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU, Euratom) nr. 966/201249. Netværksudbyderen er i så fald omfattet af sikkerhedsforanstaltnin-
gerne i denne artikels stk. 4 og må på ingen måde have adgang til operationelle oplysninger i SIS II, VIS,
Eurodac eller ind- og udrejsesystemet eller den til SIS II knyttede SIRENE-informationsudveksling.
6. Med forbehold af gældende kontrakter vedrørende SIS II-, VIS-, Eurodac- og ind- og udrejsesystem-
nettet skal forvaltning af krypteringsnøgler forblive agenturets kompetence og må ikke udliciteres til eks-
terne private enheder.
4) Artikel 8, stk. 1, affattes således:
»1. Agenturet overvåger udviklingen inden for forskning, som er relevant for den operationelle forvalt-
ning af SIS II, VIS, Eurodac, ind- og udrejsesystemet og andre store IT-systemer.«
78
5) I artikel 12, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a) følgende litra indsættes:
»sa) vedtage rapporter om udviklingen af ind- og udrejsesystemet i henhold til artikel 72, stk. 2, i forord-
ning (EU) 2017/2226«
a) litra t) affattes således:
»t) vedtage rapporterne om den tekniske funktion af SIS II, jf. artikel 50, stk. 4, i forordning (EF) nr.
1987/2006 og artikel 66, stk. 4, i afgørelse 2007/533/RIA, af VIS, jf. artikel 50, stk. 3, i forordning (EF)
nr. 767/2008 og artikel 17, stk. 3, i afgørelse 2008/633/RIA, og af ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 72,
stk. 4, i forordning (EU) 2017/2226«
a) litra v) affattes således:
»v) fremsætte bemærkninger til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses rapporter om audit,
jf. arti kel 45, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1987/2006, artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 767/2008,
artikel 31, stk. 2, i forordning (EU) nr. 603/2013 og artikel 56, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226, og
sikre passende opfølgning af disse audit«
a) følgende litra indsættes:
»xa) offentliggøre statistikker vedrørende ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 63 i forordning (EU)
2017/2226«
a) følgende litra indsættes:
»za) sikre, at listen over kompetente myndigheder, jf. artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226, of-
fentliggøres hvert år«.
6) Artikel 15, stk. 4, affattes således:
»4. Europol og Eurojust kan deltage i bestyrelsens møder som observatører, når et spørgsmål vedrørende
SIS II i forbindelse med anvendelsen af afgørelse 2007/533/RIA er på dagsordenen. Europol kan desuden
deltage i bestyrel sens møder som observatør, når et spørgsmål vedrørende VIS i forbindelse med anven-
delsen af afgørelse 2008/633/RIA, et spørgsmål vedrørende Eurodac i forbindelse med anvendelsen af
forordning (EU) nr. 603/2013 eller et spørgsmål vedrørende ind- og udrejsesystemet i forbindelse med
anvendelsen af forordning (EU) 2017/2226 er på dagsordenen.«
7) I artikel 17 foretages følgende ændringer:
a) stk. 5, litra g), affattes således:
»g) fastlægge fortrolighedskrav for at efterkomme henholdsvis artikel 17 i forordning (EF) nr. 1987/2006,
arti kel 17 i afgørelse 2007/533/RIA, artikel 26, stk. 9, i forordning (EF) nr. 767/2008, artikel 4, stk. 4, i
forord ning (EU) nr. 603/2013 og artikel 37, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2226, jf. dog artikel 17 i tjene-
stemands vedtægten«
a) i stk. 6 tilføjes følgende litra:
79
»k) rapporter om status over udviklingen af ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 72, stk. 2, i forordning
(EU) (EU) 2017/2226.«
8) I artikel 19 foretages følgende ændringer:
a) i stk. 1 indsættes følgende litra:
»da) Den Rådgivende Gruppe for Ind- og Udrejsesystemet«
a) stk. 3 affattes således:
»3. Europol og Eurojust kan hver udpege en repræsentant til Den Rådgivende Gruppe for SIS II. Europol
kan også udpege en repræsentant til Den Rådgivende Gruppe for VIS, Den Rådgivende Gruppe for Euro-
dac og Den Rådgi vende Gruppe for Ind- og Udrejsesystemet.«
KAPITEL IX
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 63
Anvendelse af oplysninger til rapportering og statistikker
1. Det behørigt bemyndigede personale i medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen
og eu-LISA har udelukkende med henblik på rapportering og statistik uden mulighed for individuel
identifikation og i overensstemmelse med de i artikel 10, stk. 2, omhandlede beskyttelsesforanstalt-
ninger vedrørende ikkeforskelsbehandling adgang til at søge i følgende oplysninger:
a) statusoplysninger
a) tredjelandsstatsborgerens nationalitet, køn og fødselsår
a) dato og grænseovergangssted for indrejse i en medlemsstat og dato og grænseovergangssted for
udrejse fra en medlemsstat
a) rejsedokumenttypen og koden på tre bogstaver for det udstedende land
a) antallet af personer, der er identificeret som personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, jf. artikel
12, nationalitet for personer, der er identificeret som personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, og
grænseovergangsstedet for indrejse
a) registrerede oplysninger vedrørende alle ophold, hvortil tilladelsen er blevet inddraget eller forlænget
a) i givet fald koden på tre bogstaver for den medlemsstat, der har udstedt visummet
a) antal personer, der er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk i medfør af artikel 17, stk. 3 og 4
a) antallet af tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse, nationaliteten af de tredjelandsstatsborgere,
der er nægtet indrejse, grænsetype (land-, luft- eller søgrænse) for det grænseovergangssted, på hvil-
ket indrejse blev nægtet og begrundelsen for at indrejse blev nægtet, jf. artikel 18, stk. 6, litra d).
Det behørigt bemyndigede personale i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der er
oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/162450, har adgang til at søge i de i
80
dette stykkes første afsnit omhandlede oplysninger med henblik på at foretage risikoanalyser og sårbar-
hedsvurderinger som omhandlet i artikel 11 og 13 i nævnte forordning.
2. Med henblik på stk. 1 opretter og iværksætter eu-LISA og hoster et register på centralt plan i sine
tekniske lokaliteter, som indeholder de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger. Dette register
må ikke give mulighed for identifikation af enkeltpersoner, men skal give de myndigheder, der er om-
handlet i denne artikels stk. 1, mulighed for at indhente tilpassede rapporter og statistikker om tredje-
landsstatsborgeres ind- og udrejse og nægtelse af indrejse samt tilfælde af tredjelandsstatsborgeres
ophold ud over den tilladte varighed, med henblik på at øge effektiviteten af ind- og udrejsekontrol, at
bistå konsulater med at behandle visumansøgninger samt at understøtte evidensbaseret politisk EU-
beslutningstagning vedrørende migration. Dette register skal også indeholde daglige statistikker om
de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4. Adgang til registret skal gives via en sikret adgang gennem
TESTA med adgangskontrol og specifikke brugerprofiler udelukkende med rapportering og statistik
som formål. Nærmere regler om driften af registret og den databeskyttelse og de sikkerhedsregler, der
skal gælde for det, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 68, stk. 2.
3. De procedurer, der er indført af eu-LISA med henblik på at følge udviklingen af ind- og udrejsesyste-
met og dets funktion, jf. artikel 72, stk. 1, skal omfatte mulighed for at udarbejde regelmæssige stati-
stikker for at sikre en sådan overvågning.
4. Hvert kvartal offentliggør eu-LISA statistikker vedrørende ind- og udrejsesystemet, der navnlig viser
antal, nationa litet, alder, køn, opholdets varighed og grænseovergangssted ved indrejse for personer,
hvis tilladelse til ophold er udløbet, tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse, herunder begrun-
delsen herfor, og tredjelandsstatsborgere, hvis tilladelse til ophold er blevet inddraget eller forlænget,
samt antal tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk.
5. Ved udgangen af hvert år udarbejdes der statistiske data i en årsrapport for det pågældende år. Stati-
stikkerne skal indeholde en opdeling af data på hver medlemsstat. Rapporten offentliggøres og sendes
til Europa-Parlamentet, til Rådet, til Kommissionen, til Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning, til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og til de nationale tilsyns-
myndigheder.
6. Efter anmodning fra Kommissionen skal eu-LISA forsyne denne med statistikker om særlige aspekter
i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning samt statistikker i medfør af stk. 3.
Artikel 64
Omkostninger
1. Omkostningerne i forbindelse med oprettelsen og driften af ind- og udrejsesystemets centrale system,
kommuni kationsinfrastrukturen, den nationale ensartede grænseflade, webtjenesten og det i artikel
63, stk. 2, omhandlede register på centralt plan afholdes over Unionens almindelige budget.
2. Omkostningerne ved integration af den eksisterende nationale grænseinfrastruktur og forbindelsen til
den nationale ensartede grænseflade samt ved at hoste den nationale ensartede grænseflade afholdes
over Unionens almindelige budget.
Følgende omkostninger dækkes ikke:
a) medlemsstaternes projektforvaltningskontorer (møder, tjenesterejser og kontorer)
81
a) hosting af nationale IT-systemer (lokaler, implementering, el, køling)
a) drift af nationale IT-systemer (operatører og supportaftaler)
a) tilpasning af eksisterende ind- og udrejsekontrolsystemer og politisystemer til nationale ind- og udrej-
sesystemer
a) projektforvaltning af nationale ind- og udrejsesystemer
a) udformning, udvikling, iværksættelse, drift og vedligeholdelse af nationale kommunikationsnet
a) automatiske grænsekontrolsystemer, selvbetjeningssystemer og elektroniske paskontroller.
3. Omkostningerne ved de centrale adgangspunkter, der er omhandlet i artikel 29 og 30, afholdes af hen-
holdsvis den enkelte medlemsstat og Europol. Omkostningerne ved disse centrale adgangspunkters
tilslutning til den nationale ensartede grænseflade og til ind- og udrejsesystemet afholdes af henholds-
vis den enkelte medlemsstat og Europol.
4. Hver medlemsstat og Europol opretter og vedligeholder for egen regning den tekniske infrastruktur,
der er nødvendig for at gennemføre kapitel IV, og det påhviler dem at afholde de omkostninger, der
er en følge af adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik herpå.
Artikel 65
Underretninger
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilken myndighed der skal betragtes som dataan-
svarlig, jf. artikel 39.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og eu-LISA om, hvilke kompetente myndigheder, jf. ar-
tikel 9, stk. 2, der har adgang til at registrere, berigtige, supplere, slette, indhente eller søge oplysnin-
ger. Tre måneder efter ind- og udrejsesystemets idriftsættelse i overensstemmelse med artikel 66 of-
fentliggør eu-LISA en konsolideret liste over de pågældende myndigheder i Den Europæiske Unions
Tidende. Medlemsstaterne skal også straks underrette om alle ændringer heraf. I tilfælde af sådanne
ændringer offentliggør eu-LISA én gang om året en ajourført konsolideret udgave af disse oplysnin-
ger.
3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og eu-LISA om de myndigheder, som de har udpeget, og
om deres centrale adgangspunkter, jf. artikel 29, og underretter straks om alle ændringer heraf.
4. Europol underretter Kommissionen og eu-LISA om den myndighed, som det har udpeget, og sit cen-
trale adgangs punkt, jf. artikel 30, og underretter straks om alle ændringer heraf.
5. eu-LISA underretter Kommissionen, når den afprøvning, der er omhandlet i artikel 66, stk. 1, litra b),
er afsluttet på tilfredsstillende vis.
6. Kommissionen offentliggør hvert år de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, 3 og 4, i Den Europæ-
iske Unions Tidende. I tilfælde af ændringer heraf offentliggør Kommissionen en gang om året en
ajourført konsolideret udgave af disse oplysninger. Kommissionen driver et løbende ajourført offent-
ligt websted med disse oplysninger.
Artikel 66
82
Idriftsættelse
1. Kommissionen fastsætter den dato, hvor ind- og udrejsesystemet sættes i drift, efter at følgende betin-
gelser er opfyldt:
a) De i artikel 36 og artikel 50, stk. 4 og 5, omhandlede foranstaltninger er vedtaget.
a) eu-LISA har meddelt, at den omfattende afprøvning af ind- og udrejsesystemet, der skal gennemføres
af eu-LISA sammen med medlemsstaterne, er afsluttet på tilfredsstillende vis.
a) Medlemsstaterne har valideret de tekniske og retlige ordninger for indsamling og overførsel af de i
artikel 16-20 omhandlede oplysninger til ind- og udrejsesystemet og har underrettet Kommissionen
herom.
a) Medlemsstaterne har foretaget de underretninger til Kommissionen, der er omhandlet i artikel 65, stk.
1, 2 og 3.
2. Ind- og udrejsesystemet anvendes af:
a) de medlemsstater, som anvender Schengenreglerne fuldt ud, og
a) de medlemsstater, som endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, men som opfylder alle føl-
gende betingelser:
i) verifikationen i overensstemmelse med de gældende Schengenevalueringsprocedurer er fuldført med
et positivt resultat
i) Schengenreglernes bestemmelser om SIS er trådt i kraft i overensstemmelse med den relevante tiltræ-
delsesakt, og
i) Schengenreglernes bestemmelser om VIS, der er nødvendige for anvendelsen af ind- og udrejsesyste-
met som fastsat i denne forordning, er trådt i kraft i overensstemmelse med den relevante tiltrædelses-
akt.
3. En medlemsstat, der ikke er omfattet af stk. 2, tilsluttes ind- og udrejsesystemet, så snart betingelser-
ne i stk. 1, litra b), c) og d), og stk. 2, litra b), er opfyldt. Kommissionen fastsætter den dato, hvor ind-
og udrejsesystemet sættes i drift i den pågældende medlemsstat.
4. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af den afprøvning, der er
gennemført i medfør af stk. 1, litra b).
5. Kommissionens beslutning i medfør af stk. 1 og 3 offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
6. Medlemsstaterne og Europol påbegynder brug af ind- og udrejsesystemet fra den dato, som Kommis-
sionen fast sætter i overensstemmelse med stk. 1 eller, hvor det er relevant, stk. 3.
Artikel 67
Ceuta and Melilla
Denne forordning berører ikke de særlige regler for byerne Ceuta og Melilla, som fastsat i erklæringen fra
Kongeriget Spanien om byerne Ceuta og Melilla i slutakten til aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse
af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985.
83
Artikel 68
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr.
182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 69
Rådgivende gruppe
eu-LISA nedsætter en rådgivende gruppe og stiller ekspertise til rådighed for den vedrørende ind- og ud-
rejsesystemet, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af dets årlige arbejdsprogram og dets årlige aktivi-
tetsrapport. Under ind- og udrejsesystemets udformnings- og udviklingsfase finder artikel 37, stk. 2, an-
vendelse.
Artikel 70
Uddannelse
eu-LISA udfører opgaver vedrørende uddannelse i teknisk anvendelse af ind- og udrejsesystemet i over-
ensstemmelse med forordning (EU) nr. 1077/2011.
Artikel 71
Praktisk vejledning
Kommissionen stiller i tæt samarbejde med medlemsstaterne, eu-LISA og andre relevante agenturer en
praktisk vejledning i iværksættelse og forvaltning af ind- og udrejsesystemet til rådighed. Den praktiske
vejledning skal indeholde tekniske og operationelle retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis. Kom-
missionen vedtager vejledningen i form af en henstilling.
Artikel 72
Overvågning og evaluering
1. eu-LISA sikrer, at der er indført procedurer til at overvåge udviklingen af ind- og udrejsesystemet i
lyset af planlægnings- og omkostningsmålene og at overvåge ind- og udrejsesystemets funktion i ly-
set af målene for tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestekvalitet.
2. Senest den 30. juni 2018 og derefter hver sjette måned i udviklingsfasen af ind- og udrejsesystemet
forelægger eu- LISA Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status over udviklingen af ind- og
udrejsesystemets centrale system, de ensartede grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mel-
lem ind- og udrejsesystemets centrale system og de ensartede grænseflader. Denne rapport skal inde-
holde detaljerede oplysninger om de afholdte udgifter og oplysninger om eventuelle risici, der kan
have indvirkning på ind- og udrejsesystemets samlede omkostninger, som skal dækkes af Unionens
almindelige budget i overensstemmelse med artikel 64, stk. 1, og stk. 2, første afsnit. Efter udviklin-
gen af ind- og udrejsesystemet, forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, som i
84
detaljer forklarer, hvordan målene, navnlig vedrørende planlægning og omkostninger, er nået, og be-
grunder eventuelle afvigelser.
3. Med henblik på den tekniske vedligeholdelse skal eu-LISA have adgang til de nødvendige oplysnin-
ger om databe handlingsprocesser i ind- og udrejsesystemet.
4. To år efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet og derefter hvert andet år forelægger eu-LISA
Europa-Parla mentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan ind- og udrejsesystemet tek-
nisk fungerer, herunder dets sikkerhed.
5. Tre år efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet og derefter hvert fjerde år udarbejder Kommis-
sionen en samlet evaluering af ind- og udrejsesystemet. Denne samlede evaluering skal omfatte:
a) en vurdering af denne forordnings anvendelse
a) en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og indvirkningen på grundlæggende
rettigheder
a) en vurdering af, om de tilgrundliggende principper for ind- og udrejsesystemet fortsat er gyldige
a) en vurdering af tilstrækkeligheden af de biometriske oplysninger, der anvendes for den korrekte funk-
tion af ind- og udrejsesystemet
a) en vurdering af brugen af stempler under de i artikel 21, stk. 2, omhandlede ekstraordinære omstæn-
digheder
a) en vurdering af ind- og udrejsesystemets sikkerhed
a) en vurdering af eventuelle konsekvenser, herunder eventuelle uforholdsmæssigt store virkninger for
trafikstrømmen ved grænseovergangssteder, og konsekvenser med budgetmæssige virkninger for
EU᾽s budget.
Evalueringen skal omfatte eventuelle nødvendige henstillinger. Kommissionen sender evalueringsrappor-
ten til Europa- Parlamentet, til Rådet, til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og til Den
Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der er oprettet ved Rådets forordning (EF)
nr. 168/200751.
Disse evalueringer skal også indeholde en vurdering af brugen af de i artikel 60 omhandlede bestemmel-
ser, både med hensyn til hyppighed — antal tredjelandsstatsborgere, der gør brug af disse bestemmelser
pr. medlemsstat, deres natio nalitet og gennemsnitlig varighed af deres ophold — og praktiske konse-
kvenser og skal tage hensyn til enhver relateret udvikling i Unionens visumpolitik. Den første evalue-
ringsrapport kan omfatte valgmuligheder med henblik på at udfase de i artikel 60 omhandlede bestemmel-
ser og erstatte dem med et EU-instrument. Den skal i givet fald ledsages af et lovgivningsforslag om æn-
dring af de i artikel 60 omhandlede bestemmelser.
6. Medlemsstaterne og Europol giver eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for
at udarbejde de i stk. 4 og 5 omhandlede rapporter i henhold til de kvantitative indikatorer, som Kom-
missionen, eu-LISA eller begge på forhånd har fastlagt. Disse oplysninger må ikke skade arbejdsme-
toder eller omfatte oplysninger, som afslører kilder, medarbejdere eller undersøgelser hos de udpege-
de myndigheder.
85
7. eu-LISA giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de samlede evalue-
ringer, omhandlet i stk. 5.
8. Under overholdelse af bestemmelser i national ret om offentliggørelse af følsomme oplysninger udar-
bejder hver medlemsstat og Europol årlige rapporter om nyttevirkningen af adgang til oplysninger i
ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål, som skal indeholde oplysninger og statistik om:
a) hvorvidt søgningen blev foretaget med henblik på identifikation eller ind- og udrejseregistreringer, og
typen af terrorhandlinger eller alvorlige strafbare handlinger, der gav anledning til søgningen
a) begrundelsen for begrundet mistanke om, at den pågældende person var omfattet af denne forordning
a) begrundelsen for ikke at foretage søgningen i andre medlemsstaters elektroniske fingeraftryksidentifi-
kationssystemer i henhold til afgørelse 2008/615/RIA, jf. artikel 32, stk. 2, litra b), i denne forordning
a) antal anmodninger om adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål
a) antal og type tilfælde, hvor adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål førte til, at
identifikationen lykkedes
a) antal og type tilfælde, hvor den i artikel 31, stk. 2, og artikel 32, stk. 2, andet afsnit, omhandlede ha-
steprocedure blev anvendt, herunder tilfælde, hvor den hastende karakter ikke blev accepteret ved den
efterfølgende kontrol foretaget af det centrale adgangspunkt.
Der stilles en teknisk løsning til rådighed for medlemsstaterne for at lette indsamlingen af de oplysninger,
der er anført i dette stykkes første afsnit, med henblik på at generere de statistikker, der er omhandlet i
dette stykke. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende specifikationerne for de tekni-
ske løsninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 68, stk. 2.
Medlemsstaternes og Europols årlige rapporter sendes til Kommissionen senest den 30. juni i det efterføl-
gende år.
Artikel 73
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de.
Denne forordning finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse
med denne forordnings artikel 66, stk. 1, med undtagelse af følgende bestemmelser, som finder anvendel-
se fra den 29. december 2017: denne forordnings artikel 5, 36, 37, 38, 43 og 51, denne forordnings artikel
61, nr. 5), for så vidt angår artikel 17a, stk. 5, i forordning (EF) nr. 767/2008, nærværende forordnings
artikel 61, nr. 10), for så vidt angår artikel 26, stk. 3a, i forordning (EF) nr. 767/2008, nærværende forord-
nings artikel 62, 64, 65, 66, 68, 69 og 70 og nærværende forordnings artikel 72, stk. 2.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstem-
melse med traktaterne.
86
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2017.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
◊På Rådets vegne
M. MAASIKAS
Formand
BILAG I
LISTE OVER INTERNATIONALE ORGANISATIONER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL
41, STK. 2
1. FN-organisationer (f.eks. UNHCR)
2. Den Internationale Organisation for Migration (IOM)
3. Den Internationale Røde Kors Komité.
BILAG II
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR TREDJELANDSSTATSBORGERE, SOM PASSERER
GRÆNSEN PÅ GRUNDLAG AF ET GYLDIGT FTD
1) Uanset denne forordnings artikel 16, stk. 1-3, skal grænsemyndighederne for så vidt angår tredje-
landsstatsborgere, som passerer en grænse på grundlag af et gyldigt FTD:
a) oprette eller ajourføre deres individuelle sagsmappe, som indeholder de oplysninger, der er omhand-
let i denne forordnings artikel 17, stk. 1, litra a, b) og c). Deres individuelle sagsmappe skal desuden
angive, at den pågældende tredjelandsstatsborger er indehaver af et FTD. Denne angivelse skal auto-
matisk føre til, at den egenskab ved FTD᾽et, at det er gyldigt til flere indrejser, føjes til ind- og udrej-
seregistreringen
a) for hver indrejse, som foregår på grundlag af et gyldigt FTD, i en ind- og udrejseregistrering registre-
re de oplys ninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 16, stk. 2, litra a), b) og c), og angi-
velsen af, at indrejsen er foregået på grundlag af et FTD.
Med henblik på beregning af transittens maksimale varighed anses datoen og tidspunktet for indrejse som
denne varigheds begyndelsestidspunkt. Datoen og tidspunktet for udløb af den tilladte transit beregnes au-
tomatisk af ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr.
693/2003.
87
2) Ved første indrejse på grundlag af et FTD skal datoen for udløb af gyldigheden af FTD᾽et desuden
registreres i ind- og udrejseregistreringen.
3) Artikel 16, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er indehaver af et
FTD.
4) Med henblik på kontrol ved en grænse, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, og på medlemsstater-
nes område, er tredjelandsstatsborgere, som passerer grænsen på grundlag af et gyldigt FTD, tilsva-
rende underkastet den verifikation og identifikation, der er omhandlet i artikel 23 og 26 i denne for-
ordning og artikel 19a i forordning (EF) nr. 767/2008, som finder anvendelse på tredjelandsstatsbor-
gere, der er fritaget for visumpligten.
5) Nr. 1)-4) finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som passerer grænsen på grundlag af et
gyldigt FTD, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de foretager transitten med tog, og
a) de stiger ikke af på en medlemsstats område.
88
1 EUT C 487 af 28.12.2016, s. 66.
2 Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.11.2017.
3 Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5).
4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-infor-
mationssystemet (SIS II) (EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4).
5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schen gengrænsekodeks)
(EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning
af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1).
7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60)
8 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse
2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).
9 Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT
L 190 af 18.7.2002, s. 1).
10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævel sessamarbejde (Euro-
pol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af
24.5.2016, s. 53).
11 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders
behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
12 Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og græn-
seoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1).
13 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit
på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/
EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
14 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af
4.5.2016, s. 1).
15 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
16 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
17 EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.
18 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre
grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014,
s. 143).
19 Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestem-
melser i Schengen-reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
20 Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen- reglerne (EFT L 64 af
7.3.2002, s. 20).
21 EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
22 Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået
med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-regler-
ne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
23 EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
24 Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennem førelsen, anvendelsen og udviklingen af Schen-
genreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
25 Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Euro-
pæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennem førelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-
reglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).
26 EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
27 Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen
og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af
18.6.2011, s. 19).
28 Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen
og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).
29 Rådets afgørelse 2010/365/EU af 29. juni 2010 om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformations systemet i Republikken
Bulgarien og Rumænien (EUT L 166 af 1.7.2010, s. 17).
30 Rådets afgørelse (EU) 2017/733 af 25. april 2017 om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne om Schengeninformations systemet i Kroatien
(EUT L 108 af 26.4.2017, s. 31).
31 Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 af 12. oktober 2017 om anvendelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminfor mationssystemet i Repu-
blikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 269 af 19.10.2017, s. 39).
32 Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af 15.6.2002,
s. 1)
33 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/66/EU af 15. maj 2014 om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredje-
landsstatsborgere (EUT L 157 af 27.5.2014, s. 1).
89
34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på
forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s.
21).
35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L
180 af 29.6.2013, s. 60).
36 Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 1).
37 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009,
s. 1).
38 Kommissionens beslutning 2008/602/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af den fysiske arkitektur for og kravene til de nationale grænseflader og kom-
munikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader i udviklingsfasen (EUT L 194 af 23.7.2008, s. 3).
39 Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdoku-
ment (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8).
40 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
41 Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstater-
ne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger (EUT L 218 af
13.8.2008, s. 129).
42 EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.
43 Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af
Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anven-
delse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
44 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og
udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæg-
gelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schen gen-
aftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).«
45 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familie medlemmers ret til at færdes og opholde sig frit
på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/
EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).«
46 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og
udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæg-
gelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-
aftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).«
47 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)
(EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).«
48 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og
udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæg-
gelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schen gen-
aftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).«
49 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige
budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).«
50 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 Rådets forordning
(EF) nr. 2007/2004, og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).
51 Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (EUT L 53 af
22.2.2007, s. 1).
90
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser
til tredjelandsstatsborgere
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 2, litra
a), under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, efter den alminde-
lige lovgivningsprocedure1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1030/20022 indføres der en ensartet udformning af opholdstilladelser
til tredjelandsstatsborgere.
(2) Den nuværende ensartede udformning af opholdstilladelser, der har været anvendt i 20 år, betragtes
som kompromitteret i lyset af alvorlige tilfælde af efterligning og forfalskning.
(3) En ny fælles udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere bør derfor fastsættes med me-
re moderne sikkerhedselementer med henblik på at gøre sådanne tilladelser mere sikre og at forhindre for-
falskning.
(4) Tredjelandsstatsborgere, som har en gyldig opholdstilladelse i den ensartede udformning og udstedt af
en af de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne i fuldt omfang, har ret til at færdes frit i op til 90
dage inden for Schengenområdet, forudsat at de opfylder de indrejsebetingelser, der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/3993 (Schengengrænsekodeks).
(5) EU-lovgivningen om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold fastsætter ordninger med tildeling af
yderligere rettigheder vedrørende mobilitet med særlige betingelser for indrejse og ophold i medlemssta-
ter, som er bundet af denne lovgivning. Opholdstilladelser udstedt i overensstemmelse med nævnte lov-
givning anvender den ensartede udformning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1030/2002. For at gøre
det muligt for de kompetente myndigheder at identificere tredjelandsstatsborgere, som kan gøre brug af
disse særlige rettigheder vedrørende mobilitet, er det derfor vigtigt, at disse opholdstilladelser tydeligt an-
giver de relevante oplysninger såsom
»forsker«, »studerende« eller »ICT« i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-lovgivnin-
gen.
(6) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten
om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark
ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
Inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget denne forordning til udbygning af Schengenreglerne,
træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning,
jf. artikel 4 i protokollen.
91
(7) I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Ir-
lands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til
traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med
forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne forord-
ning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.
(8) Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schen-
genreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesak-
ten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.
(9) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schen-
genreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kon-
geriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-
reglerne4, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B), i Rådets afgørelse
1999/437/EF5.
(10) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreg-
lerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske For-
bund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schen-
genreglerne6, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B), i afgørelse 1999/437/EF
sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF7.
(11) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengen-
reglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske
Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mel-
lem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweizi-
ske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne8, der hen-
hører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med arti-
kel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU9.
(12) For at gøre det muligt for medlemsstaterne at få opbrugt eksisterende lagre af opholdstilladelser bør
der fastsættes en overgangsperiode, inden for hvilken medlemsstaterne stadig kan anvende de gamle op-
holdstilladelser.
(13) Forordning (EF) nr. 1030/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002 erstattes af billederne og teksten i bilaget til nærværende forord-
ning.
92
Artikel 2
Opholdstilladelser, som er i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i bilaget til forord-
ning (EF) nr. 1030/2002, og som gælder indtil den dato, der er nævnt i nærværende forordnings artikel 3,
stk. 2, kan udstedes indtil seks måneder efter nævnte dato.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de.
Medlemsstaterne anvender denne forordning senest 15 måneder efter vedtagelsen af de supplerende tekni-
ske specifikationer, der er omhandlet i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1030/2002.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstem-
melse med traktaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 25. oktober 2017.
På Europa-Parlamentets
vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
M. MAASIKAS
Formand
a) Beskrivelse
BILAG
»BILAG
KORTETS FORSIDE OG BAGSIDE
93
"Illustration udeladt"
Opholdstilladelsen med biometriske data udfærdiges som et selvstændigt dokument i ID 1-format. Den
trækker på specifikationerne i ICAO-dokumentet om maskinlæsbare rejsedokumenter (dokument 9303,
syvende udgave, 2015). Den indeholder følgende10 :
Kortets forside:
1. Landekoden på tre bogstaver for den udstedende medlemsstat som fastsat i ICAO-dokument 9303 om
maskinlæsbare rejsedokumenter, integreret i baggrundstrykket.
2. ICAO-symbolet for et maskinlæsbart rejsedokument med en kontaktløs mikrochip (e-MRTD-symbol) i
optisk variable farver. Det fremtræder i forskellige farver afhængigt af synsvinklen.
3.1. Dokumenttitlen (opholdstilladelse) anføres på den udstedende medlemsstats sprog.
3.2. Gentagelse af dokumenttitlen, der er henvist til i rubrik 3.1, på mindst ét andet (og højst to andre) af
EU- institutionernes officielle sprog for at gøre det lettere at genkende kortet som en opholdstilladelse for
tredjelandsstatsborgere.
4.1. Dokumentnummeret.
4.2. Gentagelse af dokumentnummeret (med særlige sikkerhedselementer).
5. Kortadgangsnummeret (CAN).
Overskrifterne til rubrik 6-12 anføres på den udstedende medlemsstats sprog. Den udstedende medlems-
stat kan tilføje et andet af EU-institutionernes officielle sprog på samme linje, idet der i alt må være højst
to sprog.
6. Navn: efternavn(e) og fornavn(e) i nævnte rækkefølge11.
7. Køn.
8. Nationalitet.
9. Fødselsdato.
10. Tilladelsens art: Hvilken form for opholdstilladelse medlemsstaten har udstedt til tredjelandsstatsbor-
geren. På opholdstilladelsen for et familiemedlem til en unionsborger, der ikke har udnyttet retten til fri
bevægelighed, skal anføres oplysningen »familiemedlem«. Hvad angår personer, der er berettigede i med-
før af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF12, kan medlemsstaterne anfø-
re »berettiget person i medfør af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF«.
11. Dokumentets udløbsdato13.
12. Bemærkninger: Medlemsstaterne kan angive de nærmere detaljer og oplysninger til national brug, der
er påkrævede i medfør af deres nationale bestemmelser om tredjelandsstatsborgere, herunder oplysninger
vedrørende en eventuel arbejdstilladelse eller tidsubegrænset opholdstilladelse14.
94
13. Et identitetsfoto integreres på en sikker måde i kortet og sikres ved hjælp af et diffraktivt optisk varia-
belt billede (DOVID).
14. Indehaverens underskrift.
15. DOVID til portrætbeskyttelse. Kortets bagside:
16. Bemærkninger: Medlemsstaterne kan angive de nærmere oplysninger til national brug, der er påkræ-
vet i medfør af deres nationale bestemmelser om tredjelandsstatsborgere, herunder oplysninger vedrøren-
de en eventuel arbejdstilladelse15, efterfulgt af to obligatoriske rubrikker:
16.1. Udstedelsesdato, udstedelsessted/udstedende myndighed: Opholdstilladelsens udstedelsesdato og -
sted. Udstedelsesstedet kan i givet fald erstattes med en henvisning til den udstedende myndighed.
16.2. Fødested
Rubrik 16.1 og 16.2 kan efterfølges af fakultative rubrikker16 som f.eks. »Indehaverens adresse«.
16.3. Fakultativ rubrik til brug for oplysninger vedrørende kortets fremstilling, såsom producentens navn,
udgavenummer osv.
17. Maskinlæsbart område. Det maskinlæsbare område skal være i overensstemmelse med de relevante
ICAO- retningslinjer i ICAO-dokument 9303 om maskinlæsbare rejsedokumenter.
18. Det trykte areal indeholder medlemsstatens nationale logo, således at opholdstilladelsen kan skelnes
fra opholdstilladelser udstedt af andre medlemsstater, og således at der gives sikkerhed for dens nationale
oprindelse.
19. Det maskinlæsbare område indeholder en trykt tekst i baggrundstrykket, som angiver den udstedende
medlemsstat. Denne tekst må ikke påvirke det maskinlæsbare områdes tekniske elementer.
Synlige nationale sikkerhedselementer (med forbehold af de tekniske specifikationer, der er fastlagt i
medfør af denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra f)):
20. Der skal anvendes en RF-chip som lagringsmedium i overensstemmelse med denne forordnings arti-
kel 4a. I opholdstilladelsen kan medlemsstaterne også integrere et dobbelt interface eller en separat kon-
taktchip til national brug. En sådan kontaktchip placeres på kortets bagside, skal overholde ISO-standar-
derne og må ikke på nogen måde påvirke RF-chippen.
21. Fakultativt transparent vindue.
22. Fakultativt transparent ramme.
b) Farve, trykmetode
95
Medlemsstaterne fastlægger farve og trykmetode i overensstemmelse med de ensartede regler, der er fast-
sat i dette bilag, og de supplerende tekniske specifikationer, der fastlægges i overensstemmelse med den-
ne forordnings artikel 2.
c) Materiale
Kortet fremstilles udelukkende af polycarbonat eller tilsvarende syntetisk polymer (som kan holde i
mindst 10 år).
d) Trykketeknikker
Følgende trykketeknikker anvendes:
— Baggrundsoffsettryk med høj sikkerhed
— UV-fluorescerende tryk
— Regnbuetryk.
Forsidens sikkerhedsdesign skal kunne skelnes fra kortets bagside.
e) Nummerering
Dokumentnummeret angives mere end ét sted på dokumentet (bortset fra det maskinlæsbare område).
f) Beskyttelse mod kopiering
En opgraderet DOVID, som sikrer en identifikationskvalitet og et sikkerhedsniveau, der er mindst lige så
højt som den anordning, der anvendes i den nuværende ensartede udformning af visa, anvendes på op-
holdstilladelsens forside med et avanceret design og avancerede elementer, herunder et forbedret diffrak-
tivt element til avanceret maskinkontrol.
g) Personliggørelsesteknik
For at sikre at oplysningerne på opholdstilladelsen er tilstrækkeligt beskyttede mod efterlignings- eller
forfalsk ningsforsøg, integreres personoplysninger, herunder fotografi, indehaverens underskrift og de an-
dre vigtigste oplysninger, i dokumentets grundmateriale. Til denne personliggørelse anvendes lasergrave-
ringsteknologi eller anden tilsvarende sikker teknologi.
h) Medlemsstaterne kan også tilføje yderligere nationale sikkerhedselementer, forudsat at de er opført på
den liste, der er opstillet i henhold til denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra f), at de er i overensstem-
melse med ovenstående modellers harmoniserede udseende, og at effektiviteten af de ensartede sikker-
hedselementer ikke forringes.«
96
97
1 Europa-Parlamentets holdning af 13.9.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 9.10.2017.
2 Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af 15.6.2002,
s. 1).
3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengen
grænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
4 EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
5 Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået
med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-regler-
ne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
6 EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
7 Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schen-
genreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
8 EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
9 Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen
og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af
18.6.2011, s. 19).
10 De overskrifter, der skal trykkes, er angivet i de tekniske specifikationer, som vedtages i henhold til denne forordnings artikel 6.
11 Der anvendes én enkelt rubrik til efternavne og fornavne. Efternavnene skal angives med store bogstaver; fornavnene med små bogstaver, men det første
bogstav med stort bogstav. Der må ikke være adskillelse mellem efternavne og fornavne. Tegnet »,« er dog tilladt som adskillelse mellem første og andet
efternavn eller fornavn (eksempel: TOLEDO, BURGOS Ana, Maria). Hvis det er nødvendigt, kan første og andet efternavn af pladshensyn placeres på
samme linje, og det samme gælder efternavne og fornavne.
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes
og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF,
72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af
30.4.2004, s. 77).
13 Der anføres kun en dato i formatet (dd/mm/åååå) og ikke ord såsom »midlertidig« eller »tidsubegrænset«, eftersom udløbsdatoen refererer til det fysiske
dokument og ikke til retten til ophold.
14 Yderligere bemærkninger kan også anføres i rubrik 16 (»Bemærkninger«) på kortets bagside.
15 Al den plads, der er tilgængelig på kortets bagside (bortset fra det maskinlæsbare område), forbeholdes rubrikken »Bemærkninger«. Her anføres de fakti-
ske bemærkninger efterfulgt af de obligatoriske rubrikker (udstedelsesdato, udstedelsessted/udstedende myndighed, fødested) og efterfulgt af de fakultati-
ve rubrikker, som den enkelte medlemsstat har behov for.
16 Underoverskrifter skal angives inden de fakultative rubrikker.
98
Bilag 1
FORORDNINGER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2225
af 30. november 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/399, for så vidt angår brugen af ind- og
udrejsesystemet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra
b),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1,
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure2, og
ud fra følgende betragtninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/3993 fastsætter betingelser, kriterier og nærme-
re regler for passage af medlemsstaternes ydre grænser.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/22264 har til formål at indføre et centraliseret
system til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrøren-
de tredjelandsstats borgere, der passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser med henblik på et kort-
varigt ophold.
3) For at foretage kontrol af tredjelandsstatsborgere i henhold til forordning (EU) 2016/399, hvilket om-
fatter kontrol af tredjelandsstatsborgeres identitet, identifikation af dem, eller begge, og kontrol af, at
en tredjelandsstatsborger ikke har overskredet den maksimale varighed af det tilladte ophold på med-
lemsstaternes område, bør grænsevagter benytte alle til rådighed værende oplysninger, herunder om
nødvendigt oplysninger i det ind- og udrejsesystem, der er oprettet ved forordning (EU) 2017/2226
(»ind- og udrejsesystemet«). De oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet, bør også bruges
til kontrol af, om tredjelandsstatsborgere med visum til én eller to indrejser har overholdt det maksi-
male antal tilladte indrejser.
4) I visse tilfælde er tredjelandsstatsborgere nødt til at stille biometriske oplysninger til rådighed med
henblik på ind- og udrejsekontrol. Indrejsebetingelserne for tredjelandsstatsborgere bør derfor ændres
således, at det bliver obliga torisk at stille de pågældende biometriske oplysninger til rådighed. Hvis
en tredjelandsstatsborger nægter at stille biometriske oplysninger til rådighed med henblik på opret-
telsen af dennes individuelle sagsmappe eller foretagelsen af ind- og udrejsekontrol, bør der træffes
afgørelse om at nægte indrejse.
5) For at sikre, at ind- og udrejsesystemet er fuldt ud effektivt, er der behov for, at ind- og udrejsekontrol
foretages på en ensartet måde ved de grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes.
6) Oprettelsen af ind- og udrejsesystemet betyder, at det er nødvendigt at tilpasse procedurerne for kon-
trol af personer, der passerer de grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes. Ind- og udrejsesy-
stemet sigter navnlig mod at afskaffe stempling af rejsedokumenter ved ind- og udrejse af tredje-
99
landsstatsborgere, der er givet tilladelse med henblik på et kortvarigt ophold, ved at erstatte stempling
med elektronisk registrering af ind- og udrejse direkte i ind- og udrejsesystemet. Derudover bør der
tages højde for interoperabilitet mellem ind- og udrejsesystemet og visuminformationssystemet
(VIS), oprettet ved Rådets beslutning 2004/512/EF5, i ind- og udrejsekontrolprocedurerne. Endelig
giver ind- og udrejsesystemet mulighed for brug af nye teknologier i forbindelse med grænsepassage
for rejsende, der indrejser med henblik på et kortvarigt ophold. Disse tilpasninger af ind- og udrejse-
kontrolprocedurerne bør få virkning i de medlemsstater, der anvender ind- og udrejsesystemet, på
ind- og udrejsesystemets idriftsættelsesdato som fastsat i henhold til forordning (EU) 2017/2226.
7) I en periode på seks måneder efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet bør grænsevagter tage
højde for tredjelandsstatsborgeres ophold på medlemsstaternes område i de seks måneder, der går for-
ud for ind- eller udrejsen, ved at kontrollere stempler i rejsedokumenter i tillæg til ind- og udrejseo-
plysningerne i ind- og udrej sesystemet. Denne foranstaltning bør gøre det muligt at foretage den nød-
vendige kontrol i tilfælde, hvor en person er givet tilladelse med henblik på et kortvarigt ophold på
medlemsstaternes område i de seks måneder, der går forud for idriftsættelsen af ind- og udrejsesyste-
met. Desuden bør der fastsættes særlige bestemmelser for de tredjelandsstatsborgere, der er rejst ind
på medlemsstaternes område, og som endnu ikke er udrejst før ind- og udrejsesystemets idriftsættelse.
I disse tilfælde bør den seneste indrejse også registreres i ind- og udrejsesystemet, når tredjelands-
statsborgeren rejser ud af medlemsstaternes område.
8) I betragtning af at situationen er meget forskellig i medlemsstaterne og ved medlemsstaternes forskel-
lige grænse overgangssteder med hensyn til antallet af tredjelandsstatsborgere, der passerer grænse-
rne, bør det være op til medlemsstaterne at afgøre, om og i hvilket omfang de vil gøre brug af tekno-
logier som f.eks. selvbetjenings systemer, elektroniske paskontroller og automatiske grænsekontrol-
systemer. Hvis sådanne teknologier anvendes, bør ind- og udrejsekontrol ved de ydre grænser foreta-
ges på en harmoniseret måde og et tilstrækkeligt sikker hedsniveau bør sikres.
9) Desuden er det nødvendigt at fastlægge grænsevagternes opgaver og roller ved brug af sådanne tek-
nologier. I denne forbindelse bør det sikres, at resultaterne af den ind- og udrejsekontrol, der foregår
automatisk, er tilgænge lige for grænsevagter, så de er i stand til at træffe passende beslutninger. Der-
udover er det nødvendigt at overvåge rejsendes anvendelse af selvbetjeningssystemer, elektroniske
paskontroller og automatiske grænsekontrolsystemer, så svigagtig adfærd og brug kan forhindres. I
forbindelse med overvågningen bør grænsevagter desuden være særlig opmærksomme på mindreåri-
ge og have mulighed for at identificere personer, der har behov for beskyttelse.
10) Medlemsstaterne bør også på frivillig basis kunne oprette nationale lempelsesprogrammer for at give
tredjelands statsborgere, som på forhånd er sikkerhedstjekket, mulighed for ved indrejse at nyde
godt af undtagelser fra visse aspekter af den indgående kontrol. Hvis sådanne nationale lempelses-
programmer anvendes, bør de oprettes efter en harmoniseret model, og et tilstrækkeligt sikkerheds-
niveau bør garanteres.
11) Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF6.
12) Målet for denne forordning, nemlig at ændre de gældende regler i forordning (EU) 2016/399, kan
kun nås på EU- plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nød-
vendigt for at nå dette mål.
13) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og
til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
100
denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måne-
der efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne,
træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgiv-
ning, jf. artikel 4 i protokollen.
14) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede
Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF7 ; Det Forenede Kongerige deltager der-
for ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det
Forenede Kongerige.
15) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke delta-
ger i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF8 ; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forord-
ning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
16) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schen-
genreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og
Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne9, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgø-
relse 1999/437/EF10.
17) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreg-
lerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske
Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen
af Schengenreglerne11, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse
1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF12.
18) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengen-
reglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweizi-
ske Forbund og Fyrsten dømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af afta-
len mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om
Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-
reglerne13, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF
sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU14.
19) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien bør bestemmelserne i forordning (EU)
2016/399 vedrørende ind- og udrejsesystemet først anvendes, når de betingelser, der er fastsat i arti-
kel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226 er opfyldt. For de medlemsstater, der ikke opfylder de
betingelser, som er fastsat i artikel 66, stk. 2, i nævnte forordning, på ind- og udrejsesystemets idrift-
sættelsesdato, er det derfor nødvendigt at fastsætte specifikke overgangsbestemmelser vedrørende
stempling i afventning af deres tilslutning til ind- og udrejsesystemet. Disse overgangsbestemmelser
bør sikre, at stempling af rejsedokumenter har samme virkning som registrering af ind- og udrejseo-
plysninger i ind- og udrejsesystemet.
20) De medlemsstater, der ikke opfylder betingelserne i artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226
på ind- og udrejsesystemets idriftsættelsesdato, bør fortsætte den systematiske stempling ved ind- og
udrejse af rejsedoku menter tilhørende tredjelandsstatsborgere, der er givet tilladelse til indrejse med
henblik på et kortvarigt ophold. Disse medlemsstater bør undersøge ind- og udrejsestemplerne i en
tredjelandsstatsborgers rejsedokument for ved at sammenholde ind- og udrejsedatoerne at verificere,
at personen ikke har overskredet den maksimale varighed af det tilladte ophold på den pågældende
medlemsstats område. Stempling af rejsedokumenter og undersøgelse af stem pler bør fortsætte, ind-
101
til den pågældende medlemsstat er tilsluttet ind- og udrejsesystemet som omhandlet i artikel 66, stk.
3, i forordning (EU) 2017/2226.
21) Forordning (EU) 2016/399 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(22) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200115 og afgav en udtalelse den 21.
september 2016 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2016/399 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 tilføjes følgende numre:
»22) »ind- og udrejsesystem«: det system, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2017/222616
23) »selvbetjeningssystem«: et automatisk system, der gennemfører alle eller nogle af de ind- og udrej-
sekontroller, som finder anvendelse på en person, og som kan anvendes til forudregistrering af op-
lysninger i ind- og udrejsesystemet
24) »elektronisk paskontrol«: en elektronisk styret infrastruktur dér, hvor en ydre grænse eller en indre
grænse, hvor kontrollen endnu ikke er blevet ophævet, faktisk passeres
25) »automatisk grænsekontrolsystem«: et system, der muliggør automatisk kontrolleret grænsepassage,
og som består af et selvbetjeningssystem og en elektronisk paskontrol
26) »bekræftelse af chipdataenes ægthed og integritet«: den proces, hvorved det ved brug af certifikater
verificeres, at dataene i den elektroniske lagringsenhed (chippen) stammer fra den udstedende myn-
dighed, og at de ikke er blevet ændret.
2) I artikel 6 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 tilføjes følgende litra:
»f) de skal stille biometriske oplysninger til rådighed, hvis det er nødvendigt for:
i) oprettelsen af den individuelle sagsmappe i ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med artikel
16 og 17 i forordning (EU) 2017/2226
ii) foretagelsen af ind- og udrejsekontrol i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 8,
stk. 3, litra a), nr. i), og litra g), nr. i), artikel 23, stk. 2 og 4, i forordning (EU) 2017/2226 og, hvis
det er relevant, artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/200817.
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Den periode på 90 dage inden for en periode på 180 dage, der er omhandlet i denne artikels stk. 1,
beregnes som en enkelt periode for de medlemsstater, der anvender ind- og udrejsesystemet på grundlag
af forordning (EU) 2017/2226. Denne periode beregnes særskilt for hver af de medlemsstater, der ikke
anvender ind- og udrejsesystemet.«
3) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 6a
Tredjelandsstatsborgere, hvorom oplysninger skal registreres i ind- og udrejsesystemet
102
1. Ved ind- og udrejse skal oplysninger om følgende personkategorier registreres i ind- og udrejsesyste-
met, jf. artikel 16, 17, 19 og 20 i forordning (EU) 2017/2226:
a) tredjelandsstatsborgere, der er givet tilladelse til indrejse med henblik på et kortvarigt ophold, jf. nær-
værende forordnings artikel 6, stk. 1
b) tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF
finder anven delse, og som ikke er i besiddelse af et opholdskort i henhold til nævnte direktiv
c) tredjelandsstatsborgere, som:
i) er familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som
unionsborgere i medfør af en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et
tredjeland på den anden side, og
ii) ikke er i besiddelse af et opholdskort i henhold til direktiv 2004/38/EF eller en opholdstilladelse i
henhold til forordning (EF) nr. 1030/2002.
2. Oplysninger om tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse med henblik på et kortvarigt ophold i
over ensstemmelse med denne forordnings artikel 14, skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf.
artikel 18 i forordning (EU) 2017/2226.
3. Oplysninger om følgende personkategorier skal ikke registreres i ind- og udrejsesystemet:
a) tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF
finder anven delse, og som er i besiddelse af et opholdskort i henhold til nævnte direktiv, uanset om
de ledsager eller slutter sig til denne unionsborger
b) tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger, uanset om de ledsager
eller slutter sig til denne tredjelandsstatsborger, såfremt
i) denne tredjelandsstatsborger har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til
en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden
side, og
ii) disse tredjelandsstatsborgere er i besiddelse af et opholdskort i henhold til direktiv 2004/38/EF
eller en opholdstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 1030/2002
c) andre indehavere af opholdstilladelser, jf. artikel 2, nr. 16), end dem, der er omhandlet af dette styk-
kes litra a) og b)
d) indehavere af visa til længerevarende ophold
e) tredjelandsstatsborgere, som udøver deres ret til mobilitet i overensstemmelse med Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/66/EU18 eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/80119
f) statsborgere i Andorra, Monaco og San Marino og indehavere af et pas udstedt af Vatikanstaten
g) personer eller personkategorier, der er fritaget for ind- og udrejsekontrol, eller som er omfattet af sær-
lige regler hvad angår ind- og udrejsekontrol, nemlig:
i) statsoverhoveder, regeringschefer og medlemmer af en national regering med ledsagende ægte-
fæller, samt medlemmer af deres officielle delegation, og regenter og andre højtstående med-
lemmer af en kongefamilie, jf. bilag VII, punkt 1
ii) flypiloter og andre besætningsmedlemmer, jf. bilag VII, punkt 2
iii) søfolk, jf. bilag VII, punkt 3, og søfolk, der kun opholder sig på en medlemsstats område under
deres skibs ophold i anløbshavnen og kun på anløbshavnens område
iv) grænsearbejdere, jf. bilag VII, punkt 5
v) redningstjenester, politifolk, brandfolk i en nødsituation og grænsevagter, jf. bilag VII, punkt 7
vi) offshorearbejdere, jf. bilag VII, punkt 8
vii) besætningsmedlemmer og passagerer på krydstogtskibe, jf. bilag VI, punkt 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3
viii) personer om bord på lystfartøjer, der ikke underkastes ind- og udrejsekontrol, jf. bilag VI,
punkt 3.2.4, 3.2.5 og 3.2.6
103
h) personer, som er omfattet af en undtagelse til forpligtelsen til kun at passere de ydre grænser ved
grænseover gangssteder og inden for den normale åbningstid, jf. artikel 5, stk. 2
i) personer, der fremviser en gyldig tilladelse til lokal grænsetrafik, som giver dem ret til grænsepassa-
ge, jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/200620
j) besætningsmedlemmer på internationale passager- og godstog
k) personer, der med henblik på grænsepassage fremviser:
i) et gyldigt forenklet jernbanetransitdokument udstedt i henhold til Rådets forordning (EF) nr.
693/200321, eller
ii) et gyldigt forenklet transitdokument udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 693/2003,
forudsat de foretager transit med tog og ikke stiger af på en medlemsstats område.
4) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 ændres således:
i) Litra a), andet afsnit, affattes således:
»Hvis et rejsedokument indeholder en elektronisk lagringsenhed (chip), skal chipdataenes ægthed og inte-
gritet bekræftes ved hjælp af en ubrudt kæde af gyldige certifikater, medmindre dette er teknisk umuligt
eller, hvis der er tale om et rejsedokument udstedt af et tredjeland, umuligt på grund af manglende gyldige
certifikater«.
ii) I litra b) tilføjes følgende afsnit:
»For personer, hvis indrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. denne forordnings artikel 6a,
foretages verifikation af deres identitet, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226 og, hvis det er
relevant, identifikation, jf. nævnte forordnings artikel 23, stk. 4.«
b) Stk. 3 ændres således:
i) Litra a), nr. i), andet afsnit, affattes således:
»For pas og rejsedokumenter, der indeholder en elektronisk lagringsenhed (chip), skal chipdataenes ægt-
hed og integritet kontrolleres, forudsat at der findes gyldige certifikater.
Undtagen for tredjelandsstatsborgere, som allerede har en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesyste-
met, skal kontrolproceduren, hvis rejsedokumentet indeholder et ansigtsbillede, der er lagret i den elektro-
niske lagrings enhed (chip), og dette ansigtsbillede kan tilgås teknisk, omfatte verifikation af dette an-
sigtsbillede ved elek tronisk sammenligning af ansigtsbilledet med det ansigtsbillede, der tages på stedet
af den berørte tredje landsstatsborger. Hvis det er teknisk muligt og lovligt, kan denne verifikation foreta-
ges ved at kontrollere, om vedkommendes fingeraftryk stemmer overens med de fingeraftryk, der er lag-
ret i den elektroniske lagrings enhed (chippen)«.
ii) Litra a), nr. iii), affattes således:
104
»iii) for personer, hvis indrejse eller nægtelse af indrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. den-
ne forordnings artikel 6a, verifikation af deres identitet, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226
og, hvis det er relevant, identifikation, jf. artikel 23, stk. 4, i nævnte forordning«.
i) I litra a) indsættes følgende nummer:
»iiia) for personer, hvis indrejse eller nægtelse af indrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf.
denne forordnings artikel 6a, kontrol af, at den pågældende tredjelandsstatsborger ikke har nået eller over-
skredet den maksimale varighed af det tilladte ophold på medlemsstaternes område, og for tredjelands-
statsborgere, der er i besiddelse af visum til én eller to indrejser, kontrol af, om vedkommende har over-
holdt det maksimale antal tilladte indrejser, ved søgning i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 23 i forord-
ning (EU) 2017/2226«.
iv) Litra g), nr. i), affattes således:
»i) verifikation af den pågældende tredjelandsstatsborgers identitet og nationalitet og af ægtheden og gyl-
dig heden af rejsedokumentet til grænsepassage, herunder ved søgning i de relevante databaser, navnlig:
1) SIS
2) INTERPOL᾽s SLTD-database
3) nationale databaser med oplysninger om stjålne, ulovligt handlede, forsvundne og ugyldiggjorte rejse-
dokumenter.
For pas og rejsedokumenter, der indeholder en elektronisk lagringsenhed (chip), skal chipdataenes ægthed
og integritet kontrolleres, forudsat at der findes gyldige certifikater.
Undtagen for tredjelandsstatsborgere, som allerede har en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesyste-
met, skal kontrolproceduren, hvis rejsedokumentet indeholder et ansigtsbillede, der er lagret i den elektro-
niske lagringsenhed (chippen), og dette ansigtsbillede kan tilgås teknisk, omfatte verifikation af dette an-
sigts billede ved elektronisk sammenligning af ansigtsbilledet med det ansigtsbillede, der tages på stedet
af den pågældende tredjelandsstatsborger. Hvis det er teknisk muligt og lovligt, kan denne verifikation
foretages ved at kontrollere, om vedkommendes fingeraftryk stemmer overens med de fingeraftryk, der er
lagret i den elektroniske lagringsenhed (chippen)«.
v) I litra g) tilføjes følgende numre:
»iii) for personer, hvis udrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 6a i denne forordning,
verifikation af deres identitet, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226 og, hvis det er relevant,
identifikation, jf. artikel 23, stk. 4, i nævnte forordning
iv) for personer, hvis udrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. denne artikels artikel 6a, kon-
trol af, at den pågældende tredjelandsstatsborger ikke har overskredet den maksimale varighed af det til-
ladte ophold på medlemsstaternes område, ved at søge i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 23, stk. 3, i
forordning (EU) 2017/2226«.
vi) Litra h), nr. ii), udgår.
vii) Litra i) affattes således:
105
»i) med henblik på identifikation af enhver person, som ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingel-
serne for indrejse til, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område, kan der foretages en søgning i VIS,
jf. artikel 20 i forordning (EF) nr. 767/2008, og der kan søges i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 27 i
forordning (EU) 2017/2226«.
c) Følgende stykke tilføjes:
»9. Tredjelandsstatsborgeren underrettes om den maksimale varighed af et tilladt ophold under hensynta-
gen til antallet af indrejser og varigheden af det ophold, der er tilladt ifølge visummet. Denne underret-
ning gives enten af grænsevagten på tidspunktet for ind- og udrejsekontrollen eller ved hjælp af udstyr,
der er installeret på grænse overgangsstedet, og som gør det muligt for tredjelandsstatsborgeren at konsul-
tere den webtjeneste, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2017/2226.«
5) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 8a
Brug af selvbetjeningssystemer til forudregistrering af oplysninger i ind- og udrejsesystemet
1. Personer, hvis grænsepassage i henhold til artikel 6a skal registreres i ind- og udrejsesystemet, kan
bruge et selvbetjeningssystem til forudregistrering i ind- og udrejsesystemet af de oplysninger, der er
omhandlet i nærværende artikels stk. 4, litra a), under forudsætning af at alle følgende betingelser er
opfyldt:
a) Rejsedokumentet indeholder en elektronisk lagringsenhed (chip), og ægtheden og integriteten af data-
ene heri er bekræftet ved hjælp af en ubrudt kæde af gyldige certifikater.
b) Rejsedokumentet indeholder et ansigtsbillede, der er lagret i den elektroniske lagringsenhed (chip-
pen), og som teknisk kan tilgås af selvbetjeningssystemet for at verificere indehaverens identitet ved
at sammenholde det ansigtsbillede, der er lagret i den elektroniske datalagringsenhed (chippen), med
det ansigtsbillede, der tages af indehaveren på stedet; hvis det er teknisk muligt og lovligt, kan denne
verifikation foretages ved at verificere, om vedkommendes fingeraftryk stemmer overens med de fin-
geraftryk, der er lagret i rejsedokumentets elektroniske datalagringsenhed (chip).
2. I henhold til denne artikels stk. 1 skal selvbetjeningssystemet verificere, om den pågældende tredje-
landsstats borger tidligere er registreret i ind- og udrejsesystemet, og verificere vedkommendes iden-
titet, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226.
3. I overensstemmelse med artikel 23, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2226 skal selvbetjeningssystemet
foretage identifikation, jf. artikel 27 i nævnte forordning.
I overensstemmelse med artikel 23, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2226 skal der i tilfælde, hvor der fore-
tages identifikation i ind- og udrejsesystemet, endvidere:
a) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er forpligtet til at være i besiddelse af visum for at kunne
passere de ydre grænser, foretages verifikation af, om deres fingeraftryk stemmer overens med VIS-
oplysningerne, jf. arti kel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 767/2008, hvis en søgning i VIS med an-
vendelse af de data, der er omhandlet i samme forordnings artikel 18, stk. 1, viser, at personen er regi-
streret i systemet. I tilfælde, hvor verifikation af en person i henhold til nærværende artikels stk. 2
ikke er lykkedes, skal VIS-oplysninger tilgås med henblik på identifikation, jf. artikel 20 i forordning
(EF) nr. 767/2008
106
b) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der ikke skal være i besiddelse af visum for at kunne passere
de ydre grænser, og som ikke kan findes ved søgning i ind- og udrejsesystemet i forbindelse med et
identifikationstjek i henhold til artikel 27 i forordning (EU) 2017/2226, foretages en søgning i VIS, jf.
artikel 19a i forordning (EF) nr. 767/2008.
4. Hvis der ikke er registreret oplysninger om en i denne artikels stk. 1 omhandlet person i ind- og udrej-
sesy stemet, jf. stk. 2 og 3, skal:
a) tredjelandsstatsborgere, der er forpligtet til at være i besiddelse af visum for at kunne passere de ydre
grænser, ved hjælp af selvbetjeningssystemet forudregistrere de oplysninger, der er omhandlet i arti-
kel 16, stk. 1 og stk. 2, litra c)-f), i forordning (EU) 2017/2226 og, hvis det er relevant, de oplysnin-
ger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 16, stk. 6, i ind- og udrejsesystemet, og tredjelands-
statsborgere, der er fritaget for forpligtelsen til at være i besiddelse af visum for at kunne passere de
ydre grænser, skal ved hjælp af selvbetjeningssystemet forudregistrere de oplysninger, der er om-
handlet i nævnte forordnings artikel 17, stk. 1, litra a), b) og c), og artikel 16, stk. 2, litra c), og, hvis
det er relevant, de oplysninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 17, stk. 1, litra d), i ind-
og udrejsesystemet
b) personen efterfølgende henvises til en grænsevagt, som:
i) forudregistrerer alle de krævede oplysninger, der ikke har kunnet indsamles ved hjælp af selv-
betjenings systemet
ii) verificerer:
– at det rejsedokument, der er brugt i selvbetjeningssystemet, også er det rejsedokument, som
den pågæl dende person fremviser
– at det ansigtsbillede, der tages af den berørte person på stedet, stemmer overens med det an-
sigtsbillede, der blev registreret ved hjælp af selvbetjeningssystemet, og
– for personer, som ikke er i besiddelse af et i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001 krævet
visum, at vedkommendes fingeraftryk stemmer overens med de fingeraftryk, der blev registre-
ret ved hjælp af selv betjeningssystemet
iii) bekræfter de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes litra a), og registrerer de oplysninger, der
er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra a) og b), og artikel 18, stk. 6, litra a), b), c) og d), i forordning
(EU) 2017/2226, når der er truffet beslutning om at tillade eller nægte indrejse.
5. Hvis de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, indikerer, at der er registreret oplysninger om
den i stk.
1 omhandlede person i ind- og udrejsesystemet, skal selvbetjeningssystemet vurdere, om det er nødven-
digt at ajourføre en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra a).
6. Hvis den i stk. 5 omhandlede vurdering konstaterer, at den i stk. 1 omhandlede person har en indivi-
duel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet, men at det er nødvendigt at ajourføre oplysningerne om
vedkommende, skal personen:
a) ajourføre oplysningerne i ind- og udrejsesystemet ved at forudregistrere dem ved hjælp af selvbetje-
ningssystemet
b) henvises til en grænsevagt, som verificerer korrektheden af den i dette stykkes litra a) omhandlede
ajourføring og, når der er truffet beslutning om at tillade eller nægte indrejse, ajourfører den individu-
elle sagsmappe, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226.
7. Selvbetjeningssystemer skal betjenes under tilsyn af en grænsevagt, der har ansvar for at opdage
uhensigts mæssig, svigagtig eller unormal brug af selvbetjeningssystemet.
107
Artikel 8b
Brug af selvbetjeningssystemer og/eller elektroniske paskontroller af personer, hvis grænsepassage
skal registreres i ind- og udrejsesystemet
1. Personer, hvis grænsepassage skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 6a, kan få tilladelse
til at bruge selvbetjeningssystemer til at foretage ind- og udrejsekontrol, hvis alle følgende betingelser
er opfyldt:
a) rejsedokumentet indeholder en elektronisk lagringsenhed (chip), og ægtheden og integriteten af data-
ene heri er bekræftet ved hjælp af en ubrudt kæde af gyldige certifikater
b) rejsedokumentet indeholder et ansigtsbillede, der er lagret i den elektroniske lagringsenhed (chippen),
og som teknisk kan tilgås af selvbetjeningssystemet for at verificere indehaverens identitet ved at
sammenholde dette ansigtsbillede med det ansigtsbillede, der tages af indehaveren på stedet, og
c) den pågældende person er allerede registreret eller forudregistreret i ind- og udrejsesystemet.
2. Hvis betingelserne i denne artikels stk. 1 er opfyldt, kan den indrejsekontrol, der er omhandlet i arti-
kel 8, stk. 2, og stk. 3, litra a) og b), og den udrejsekontrol, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, og stk.
3, litra g) og h), foretages ved hjælp af et selvbetjeningssystem. Hvis udrejsekontrol foretages ved
hjælp af et automatisk grænsekontrolsystem, skal den omfatte den kontrol, der er omhandlet i artikel
8, stk. 3, litra h).
Hvis en person bevilges adgang til et nationalt lempelsesprogram, som en medlemsstat har oprettet i hen-
hold til artikel 8d, kan den kontrol, der foretages ved hjælp af et selvbetjeningssystem ved indrejse, undla-
de undersøgelse af de aspekter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, litra a), nr. iv) og v), når denne person
passerer denne medlemsstats ydre grænser eller de ydre grænser i en medlemsstat, som har indgået en
aftale med den medlemsstat, der bevilgede adgang, som omhandlet i artikel 8d, stk. 9.
3. Ved ind- og udrejse skal resultaterne af den kontrol, der er foretaget ved hjælp af selvbetjeningssyste-
met, gøres tilgængelige for en grænsevagt. Denne grænsevagt overvåger resultaterne af ind- og udrej-
sekontrollen og tillader under hensyntagen til disse resultater ind- eller udrejse eller henviser i stedet
den pågældende person til en græn sevagt, der foretager yderligere kontrol.
4. Den pågældende person skal henvises til en grænsevagt, jf. stk. 3, i enhver af følgende situationer:
a) hvis en eller flere af betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt
b) hvis kontrollen ved ind- eller udrejse, jf. stk. 2, viser, at en eller flere betingelser for ind- eller udrejse
ikke er opfyldt
c) hvis resultaterne af kontrollen ved ind- eller udrejse, jf. stk. 2, rejser tvivl om personens identitet, eller
hvis resultaterne viser, at personen anses for at udgøre en trussel mod en medlemsstats indre sikker-
hed, offentlige orden eller internationale forbindelser eller en trussel mod folkesundheden
d) i tilfælde af tvivl
e) hvis ingen elektroniske paskontroller er tilgængelige.
5. Ud over de situationer, der er omhandlet i stk. 4, kan en grænsevagt, der overvåger grænsepassage, af
andre grunde beslutte at henvise den person, som bruger selvbetjeningssystemet, til en grænsevagt.
6. Personer, hvis grænsepassage skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 6a, stk. 1, og som
til ind- og udrejsekontrol har brugt et selvbetjeningssystem, kan få tilladelse til at benytte elektronisk
108
paskontrol. Hvis der benyttes elektronisk paskontrol, skal den tilsvarende registrering af ind- eller ud-
rejseoplysningerne og kobling af denne registrering til den pågældende individuelle sagsmappe, jf. ar-
tikel 14 i forordning (EU) 2017/2226, ske ved grænsepassagen gennem den elektroniske paskontrol.
Hvis den elektroniske paskontrol er fysisk adskilt fra selv betjeningssystemet, skal der ved den elek-
troniske paskontrol foretages en verifikation af brugerens identitet for at sikre, at den person, der be-
nytter den elektroniske paskontrol, også er den person, der har benyttet selvbetjenings systemet. Veri-
fikationen skal foretages ved hjælp af mindst én biometrisk identifikator.
7. Hvis betingelserne i denne artikels stk. 1, litra a) eller b), eller begge, ikke er opfyldt, kan en del af
indrejsekon trollen, jf. artikel 8, stk. 3, litra a) og b), og en del af udrejsekontrollen, jf. artikel 8, stk. 3,
litra g) og h), foretages ved hjælp af et selvbetjeningssystem. Grænsevagten kan nøjes med at foretage
den verifikation, jf. artikel 8, stk. 3, litra a) og b) samt g) og h), som ikke har kunnet foretages gen-
nem selvbetjeningssystemet. Grænsevagten kontrollerer desuden, om det rejsedokument, der er brugt
i selvbetjeningssystemet, også er det rejsedokument, som personen på stedet fremviser for denne
grænsevagt.
8. Selvbetjeningssystemer og elektroniske paskontroller skal betjenes under tilsyn af en grænsevagt, der
har ansvar for at opdage uhensigtsmæssig, svigagtig eller unormal brug af selvbetjeningssystemet el-
ler elektroniske paskontroller, eller begge.
9. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes mulighed for at bruge selvbetjeningssystemer eller elek-
troniske paskontroller, eller begge, i forbindelse med grænsepassage af unionsborgere, statsborgere
fra et land, der deltager i Den Europæiske Frihandelssammenslutning under Det Europæiske Økono-
miske Fællesskab og statsborgere fra Schweiz samt tredjelandsstatsborgere, hvis grænsepassage ikke
skal registreres i ind- og udrejsesystemet.
Artikel 8c
Standarder for automatiske grænsekontrolsystemer
Automatiske grænsekontrolsystemer udformes, så vidt det er muligt, på en sådan måde, at de kan anven-
des af alle personer med undtagelse af børn under 12 år. De udformes også på en måde, der fuldt ud re-
spekterer den menneskelige værdighed, navnlig når der er tale om sårbare personer. Hvis medlemsstater-
ne beslutter at anvende automatiske grænsekontrolsystemer, skal de sikre tilstedeværelse af et tilstrække-
ligt antal medarbejdere til at bistå personer med at anvende systemerne.
Artikel 8d
Nationale lempelsesprogrammer
1. En medlemsstat kan oprette et frivilligt program (»nationalt lempelsesprogram«) for at gøre det mu-
ligt for tredjelandsstatsborgere eller statsborgere fra et konkret tredjeland, som ikke har ret til fri be-
vægelighed i henhold til EU-retten, at nyde godt af de lempelser, der er omhandlet i stk. 2, ved passa-
ge af en medlemsstats ydre grænser.
2. For så vidt angår de tredjelandsstatsborgere, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og som bevilges
adgang til det nationale lempelsesprogram, behøver den indgående indrejsekontrol uanset artikel 8,
stk. 3, litra a), ikke at omfatte en undersøgelse af de aspekter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, litra
a), nr. iv) og v), når sådanne tredjelandsstatsborgere passerer en medlemsstats ydre grænser.
109
3. Medlemsstaten foretager forudgående sikkerhedstjek af tredjelandsstatsborgere, der ansøger om ad-
gang til det nationale lempelsesprogram, for navnlig at kontrollere, at de i stk. 4 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Forudgående sikkerhedstjek af sådanne tredjelandsstatsborgere foretages af grænsevagter, visummyndig-
heder som defineret i artikel 4, nr. 3), i forordning (EF) nr. 767/2008 eller immigrationsmyndigheder som
defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 4), i forordning (EU) 2017/2226.
4. De myndigheder, der er omhandlet i stk. 3, bevilger kun en person adgang til det nationale lempelses-
program, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Ansøgeren opfylder indrejsebetingelserne, jf. artikel 6, stk. 1.
b) Ansøgerens rejsedokument og, hvor det er relevant, visum, visum til længerevarende ophold eller op-
holdstilladelse er gyldig(t) og ikke falsk(t) eller forfalsket.
c) Ansøgeren beviser sit behov for at rejse hyppigt eller regelmæssigt eller begrunder sin hensigt om at
rejse hyppigt eller regelmæssigt.
d) Ansøgeren beviser sin integritet og pålidelighed, navnlig, hvis det er relevant, den lovlige anvendelse
af tidligere visa eller visa med begrænset territorial gyldighed, vedkommendes økonomiske situation i
oprindelseslandet og vedkommendes reelle hensigt om at forlade medlemsstaternes område inden ud-
gangen af den tilladte opholds periode. I henhold til artikel 25 i forordning (EU) 2017/2226 skal de
myndigheder, der er omhandlet i nærvæ rende artikels stk. 3, have adgang til ind- og udrejsesystemet
for at kontrollere, at ansøgeren ikke tidligere har overskredet den maksimale varighed af et tilladt op-
hold på medlemsstaternes område.
e) Ansøgeren begrunder formålet med og vilkårene for de forventede ophold.
f) Ansøgeren har tilstrækkelige subsistensmidler til at dække varigheden af de planlagte ophold samt
tilbagerejsen til oprindelseslandet eller bopælslandet, eller ansøgeren er i stand til at skaffe sådanne
midler på lovlig vis.
g) Der er foretaget en søgning i SIS.
5. Første adgang til det nationale lempelsesprogram bevilges for højst ét år. Adgang kan forlænges i op
til yderligere fem år eller indtil udløbet af gyldighedsperioden for rejsedokumentet eller eventuelle
udstedte visa til flere indrejser, visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser, alt efter hvilken
periode der er kortest.
I tilfælde af forlængelse revurderer medlemsstaten hvert år situationen for hver tredjelandsstatsborger, der
er bevilget adgang til det nationale lempelsesprogram, for at sikre, at den pågældende tredjelandsstatsbor-
ger ud fra de ajourførte oplysninger stadig opfylder betingelserne i stk. 4. Denne revurdering kan foreta-
ges i forbindelse med ind- og udrejsekontrol.
6. Den indgående indrejsekontrol, jf. artikel 8, stk. 3, litra a) og b), og den indgående udrejsekontrol, jf.
artikel 8, stk. 3, litra g), skal også omfatte kontrol af, at tredjelandsstatsborgeren har gyldig adgang til
det nationale lempelses program.
Grænsevagter kan foretage verifikation af en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af det nationale lem-
pelsesprogram, ved indrejse, jf. artikel 8, stk. 3, litra a) og b), og ved udrejse, jf. artikel 8, stk. 3, litra g),
110
uden elektronisk sammenligning af biometriske identifikatorer, men ved sammenligning af ansigtsbilledet
fra den elektroniske lagrings enhed (chippen) og ansigtsbilledet i tredjelandsstatsborgerens individuelle
sagsmappe i ind- og udrejsesystemet med den pågældende persons ansigt. Fuld verifikation foretages ved
stikprøvekontrol og på grundlag af en risikoanalyse.
7. De myndigheder, der er omhandlet i stk. 3, tilbagekalder straks den adgang til det nationale lempel-
sesprogram, der er bevilget til en tredjelandsstatsborger, hvis det bliver åbenlyst, at betingelserne for
at bevilge adgang til dette program ikke var opfyldt eller ikke længere er opfyldt.
8. Når det i overensstemmelse med stk. 3 kontrolleres, om ansøgeren opfylder betingelserne i stk. 4, skal
der lægges særlig vægt på at vurdere, om ansøgeren udgør en risiko for ulovlig indvandring eller for
nogen af medlems staternes sikkerhed, og om ansøgeren agter at forlade medlemsstaternes område i
løbet af det tilladte ophold.
Vurderingen af subsistensmidler til de påtænkte ophold foretages ud fra varigheden af og formålet med
det eller de planlagte ophold og under henvisning til de gennemsnitlige priser i den eller de berørte med-
lemsstater for billig indkvartering og forplejning på grundlag af de vejledende beløb, som medlemsstater-
ne har fastsat i henhold til artikel 39, stk. 1, litra c). Dokumentation for underhold, privat indlogering,
eller begge, kan også udgøre bevis for tilstrækkelige subsistensmidler.
Behandling af en ansøgning baseres navnlig på ægtheden og pålideligheden af de fremlagte dokumenter
og på rigtigheden og pålideligheden af de udsagn, som ansøgeren fremsætter. Hvis en medlemsstat, der er
ansvarlig for at behandle en ansøgning, er i tvivl, hvad angår ansøgeren, ansøgerens udsagn eller de doku-
menter, der er fremlagt, kan medlemsstaten høre andre medlemsstater, før der træffes afgørelse om ansøg-
ningen.
9. To eller flere medlemsstater, der har oprettet deres eget nationale lempelsesprogram i henhold til den-
ne artikel, kan indgå en indbyrdes aftale for at sikre, at personer, der har adgang til deres nationale
lempelsesprogram, kan nyde godt af de lempelser, der er indrømmet i et andet nationalt lempelsespro-
gram. Inden for en frist på en måned efter indgåelsen af aftalen fremsendes en kopi af aftalen til
Kommissionen.
10. Medlemsstaterne sikrer ved oprettelsen af et nationalt lempelsesprogram, at deres system, som driver
program met, opfylder de datasikkerhedsstandarder, der er fastlagt i artikel 43 i forordning (EU)
2017/2226. Medlemsstaterne foretager en behørig informationssikkerhedsrisikovurdering, og ansva-
ret for sikkerhed præciseres for alle trin i processen.
11. Kommissionen sender inden udgangen af det tredje år, hvor denne artikel finder anvendelse, en eva-
luering af gennemførelsen heraf til Europa-Parlamentet og Rådet. På grundlag af denne evaluering
kan Europa-Parlamentet eller Rådet opfordre Kommissionen til at foreslå oprettelsen af et EU-pro-
gram for hyppigt rejsende tredjelandsstatsborgere, der på forhånd er sikkerhedstjekket.«
6) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 3 affattes således:
»3. Selv i tilfælde af lempelse af ind- og udrejsekontrollen skal grænsevagten registrere oplysningerne i
ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 6a. Hvis oplysningerne ikke kan registreres elektronisk, registreres de
manuelt.«
111
b) Følgende stykke indsættes:
»3a. Hvis det teknisk ikke kan lade sig gøre at registrere oplysninger i ind- og udrejsesystemets centrale
system, eller hvis det centrale system svigter, finder alle følgende bestemmelser anvendelse:
i) Uanset denne forordnings artikel 6a skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16-20 i forordning
(EU) 2017/2226, midlertidig lagres i den nationale ensartede grænseflade som defineret i artikel 7 i
nævnte forord ning. Hvis dette ikke er muligt, skal oplysningerne midlertidig lagres lokalt i et elektro-
nisk format. I begge tilfælde registreres oplysningerne i ind- og udrejsesystemets centrale system, så
snart den tekniske hindring eller fejl er afhjulpet. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger
og anvender den nødvendige infrastruktur, det nødvendige udstyr og de nødvendige ressourcer for at
sikre, at en sådan midlertidig lokal lagring kan foretages når som helst og på alle deres grænseover-
gangssteder.
Uden at det berører forpligtelsen til at foretage ind- og udrejsekontrol i medfør af denne forordning, skal
grænsevagten i en ekstraordinær situation, hvor det er teknisk umuligt at registrere oplysninger i ind- og
udrejsesystemets centrale system og den nationale ensartede grænseflade, og det er teknisk umuligt mid-
lertidig at lagre oplysninger lokalt i elektronisk form, lagre ind- og udrejseoplysninger manuelt i overens-
stemmelse med artikel 16-20 i forordning (EU) 2017/2226, med undtagelse af biometriske oplysninger,
og anbringe et ind- eller udrejsestempel i tredjelandsstatsborgerens rejsedokument. Disse oplysninger re-
gistreres i ind- og udrejsesystemets centrale system, så snart det er teknisk muligt.
Medlemsstaterne underretter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i forordning 2017/2226 Kommis-
sionen om stempling af rejsedokumenter i de i dette nummers andet afsnit omhandlede ekstraordinære
situationer.
ii) Uanset denne forordnings artikel 8, stk. 3, litra a), nr. iii), og litra g), nr. iv), skal verifikationen af en
visu mindehavers identitet for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af visum, jf.
artikel 6, stk. 1, litra b), når det er teknisk muligt foretages ved at søge direkte i VIS, jf. artikel 18 i
forordning (EF) nr. 767/2008.«
7) I artikel 10 indsættes følgende stykker:
»3a. Hvis medlemsstaterne beslutter at anvende elektroniske paskontroller, selvbetjeningssystemer eller
auto matiske grænsekontrolsystemer, anvender de skiltene i bilag III, del D, til at angive de respektive
baner.
3b. Hvis medlemsstaterne beslutter at oprette et nationalt lempelsesprogram, jf. artikel 8d, kan de vælge at
anvende særlige baner til tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af et sådant nationalt lempelsesprogram.
De anvender skiltene i bilag III, del E, til at angive de respektive baner.«
8) Artikel 11 affattes således:
»Artikel 11
Stempling af rejsedokumenter
112
1. Såfremt der er udtrykkelig hjemmel hertil i national ret, kan en medlemsstat ved ind- og udrejse
stemple en tredjelandsstatsborgers rejsedokument, hvis denne er i besiddelse af opholdstilladelse eller
visum til længerevarende ophold, der er udstedt af den pågældende medlemsstat.
2. Rejsedokumentet tilhørende en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et forenklet jernbanetransit-
dokument udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 693/2003, stemples ved ind- og
udrejse. Rejsedokumentet tilhørende en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et gyldigt forenklet
transitdokument udstedt i overensstem melse med forordning (EF) nr. 693/2003, og som foretager
transit med tog og ikke stiger af på en medlemsstats område, stemples endvidere ved ind- og udrejse.
3. Rejsedokumenterne tilhørende tredjelandsstatsborgere, der på grundlag af et nationalt visum til kort-
varigt ophold udstedt til en eller to indrejser rejser ind i eller ud af området for en medlemsstat, som
endnu ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, men anvender ind- og udrejsesystemet, stemples ved
ind- og udrejse.
4. De praktiske ordninger for stempling findes i bilag IV.«
9) Artikel 12 affattes således:
»Artikel 12
Formodning for opfyldelse af betingelserne for et kortvarigt opholds varighed
1. Hvis der ikke er oprettet en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet for en tredjelandsstatsbor-
ger, der befinder sig på en medlemsstats område, eller hvis de registrerede ind- og udrejseoplysninger
om denne tredjelands statsborger ikke omfatter en udrejsedato efter datoen for udløb af det tilladte
ophold, kan de kompetente myndig heder gå ud fra en formodning om, at denne tredjelandsstatsbor-
ger ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for varigheden af det tilladte ophold på medlems-
staternes område, jf. dog artikel 12a.
2. Den i denne artikels stk. 1 omhandlede formodning finder ikke anvendelse på en tredjelandsstatsbor-
ger, der kan fremlægge et hvilket som helst troværdigt bevismiddel for, at vedkommende har ret til fri
bevægelighed i henhold til EU-retten, eller at vedkommende er i besiddelse en opholdstilladelse eller
et visum til længerevarende ophold. Hvis det er relevant, finder artikel 35 i forordning (EU)
2017/2226 anvendelse.
3. Den i stk. 1 omhandlede formodning kan afkræftes ved, at den pågældende tredjelandsstatsborger
fremlægger et hvilket som helst troværdigt bevismiddel, f.eks. transportbilletter eller bevis for tilste-
deværelse uden for medlems staternes område eller for datoen for udløb af en tidligere opholdstilla-
delse eller et tidligere visum til længerevarende ophold, som viser, at den pågældende har overholdt
reglerne for varigheden af et kortvarigt ophold.
I tilfælde af at formodningen afkræftes, opretter de kompetente myndigheder om nødvendigt en individu-
el sags mappe i ind- og udrejsesystemet eller angiver i ind- og udrejsesystemet, hvornår og hvor tredje-
landsstatsborgeren passerede en af medlemsstaternes ydre grænser eller den indre grænse i en medlems-
stat, som endnu ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, men som anvender ind- og udrejsesystemet i
overensstemmelse med artikel 20 i forord ning (EU) 2017/2226.
4. Hvis den i stk. 1 omhandlede formodning ikke afkræftes, kan en tredjelandsstatsborger, der befinder
sig på medlemsstaternes område, tilbagesendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2008/115/EF22.
En tredjelandsstatsborger, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, må kun sendes tilbage i
over ensstemmelse med direktiv 2004/38/EF.
113
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 12a
Overgangsperiode og overgangsforanstaltninger
1. For ved ind- og udrejse at kunne kontrollere, at personer, der er givet tilladelse til indrejse med hen-
blik på et kortvarigt ophold, ikke har overskredet den maksimale varighed af det tilladte ophold, og,
hvor det er relevant, for ved indrejse at kunne kontrollere, at personer ikke har overskredet det antal
indrejser, der er tilladt i henhold til visummet til kortvarigt ophold udstedt til en eller to indrejser, skal
grænsevagterne i en periode på 180 dage efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet tage højde
for ophold på medlemsstaternes område i de 180 dage før ind- eller udrejsen ved at kontrollere stem-
plerne i personens rejsedokumenter i tillæg til de oplysninger om indrejse/ udrejse, der er registreret i
ind- og udrejsesystemet.
2. Hvis en person er indrejst på medlemsstaternes område før idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet
og udrejser efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet, skal der ved udrejsen oprettes en individu-
el sagsmappe i ind- og udrejsesystemet, og datoen for den pågældende indrejse skal registreres i ind-
og udrejseoplysningerne, jf. artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226. Anvendelsen af dette
stykke er ikke begrænset til den i stk. 1 omhandlede periode på 180 dage efter idriftsættelsen af ind-
og udrejsesystemet. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem indrej sestemplets dato og oplysningerne
i ind- og udrejsesystemet gælder datoen for det pågældende stempel.«
11) I artikel 14 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
»Oplysninger om tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse med henblik på et kortvarigt ophold, re-
gistreres i ind- og udrejsesystemet, jf. denne forordnings artikel 6a, stk. 2, og artikel 18 i forordning (EU)
2017/2226.«
b) Stk. 3, tredje afsnit, affattes således:
»Såfremt det i klageafgørelsen konkluderes, at afgørelsen om nægtelse af indrejse ikke var tilstrækkelig
underbyg get, har den pågældende tredjelandsstatsborger, uden at det berører spørgsmålet om tilkendelse
af erstatning i henhold til national ret, ret til af den medlemsstat, der har nægtet indrejse, at få foretaget
rettelse af de oplys ninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, eller af det annullerede indrejse-
stempel, eller begge, samt af enhver anden form for overstregning eller tilføjelse.«
12) Artikel 20, stk. 1, litra a), affattes således:
»a) statsoverhoveder, regeringschefer og medlemmer af en national regering med ledsagende ægtefæller,
samt medlemmer af deres officielle delegation, og regenter og andre højtstående medlemmer af en konge-
familie«.
13) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 42a
Overgangsforanstaltninger for medlemsstater, som endnu ikke anvender ind- og udrejsesystemet
1. Rejsedokumenter tilhørende tredjelandsstatsborgere, der passerer grænserne for de medlemsstater, der
er omhandlet i artikel 66, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2226, stemples systematisk ved ind- og
udrejse.
114
Rejsedokumenter tilhørende de i nærværende forordnings artikel 6a, stk. 1, litra b) og c), omhandlede
tredjelands statsborgere, der passerer grænserne for de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 66, stk.
3, i forordning (EU) 2017/2226, stemples ved ind- og udrejse.
Disse stemplingsforpligtelser finder også anvendelse, når ind- og udrejsekontrollen lempes i overensstem-
melse med nærværende forordnings artikel 9.
2. Uanset denne artikels stk. 1 anbringes der ikke stempel på rejsedokumenter tilhørende de tredjelands-
stats borgere, der er omhandlet i artikel 6a, stk. 3, litra a), b) og f), litra g), nr. i), ii), iii) og vii), og
litra j).
3. De bestemmelser i denne forordning, der vedrører oplysninger om ind- og udrejse i ind- og udrejsesy-
stemet og mangel på sådanne oplysninger i ind- og udrejsesystemet, navnlig artikel 8, stk. 3, litra a),
nr. iiia), og litra g), nr. iv), artikel 8d, stk. 4, litra d), og artikel 12, finder tilsvarende anvendelse på
ind- og udrejsestempler.
4. Når en formodning om opfyldelse af betingelserne for et opholds varighed afkræftes i overensstem-
melse med artikel 12, stk. 2, har den tredjelandsstatsborger, der befinder sig på området for en med-
lemsstat, som endnu ikke anvender ind- og udrejsesystemet, ret til i sit rejsedokument at få angivet,
hvor og hvornår vedkommende passerede den pågældende medlemsstats ydre eller indre grænse. En
formular som vist i bilag VIII kan også udleveres til tredjelandsstatsborgeren.
5. Bestemmelserne om stempling i bilag IV finder anvendelse.
6. De medlemsstater, der er omhandlet i artikel 66, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2226, stempler de rej-
sedoku menter, som tilhører tredjelandsstatsborgere, der ved deres grænse nægtes indrejse med hen-
blik på et kortvarigt ophold. Stemplingen foretages i overensstemmelse med specifikationerne i bilag
V, del A, punkt 1, litra d).
7. Stemplingsforpligtelserne i medfør af stk. 1-6 finder anvendelse indtil det tidspunkt, hvor ind- og ud-
rejsesy stemet sættes i drift i den berørte medlemsstat.«
14) Bilag III, IV, V og VII ændres som angivet i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Ti-
dende.
2. Denne forordning anvendes fra datoen for idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet som fastlagt af
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 66 i forordning (EU) 2017/2226.
3. Uanset denne artikels stk. 2 anvendes denne forordning fra datoen for deres tilslutning til ind- og ud-
rejsesystemet i overensstemmelse med artikel 66, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2226 på de i artikel
66, stk. 3, i nævnte forordning omhandlede medlemsstater, der endnu ikke anvender ind- og udrejse-
systemet. I afventning af deres tilslutning til ind- og udrejsesystemet finder overgangsbestemmelserne
vedrørende stempling af rejsedokumenter, jf. artikel 42a i forordning (EU) 2016/399, anvendelse på
disse medlemsstater.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstem-
melse med traktaterne.
115
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2017.
På Europa-Parlamentet vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
M. MAASIKAS
Formand
BILAG
I bilagene til forordning (EU) 2016/399 foretages følgende ændringer:
1) I bilag III tilføjes følgende dele:
»DEL D
Del D1: Baner med automatiseret grænsekontrol for borgere fra EU, EØS og Schweiz (CH)
Der kræves ingen stjerner for Schweiz, Liechtenstein, Norge og Island
116
Del D2: Baner med automatiseret grænsekontrol for tredjelandsstatsborgere
Del D3: Baner med automatiseret grænsekontrol for alle pas
Del E: Baner til registrerede rejsende
117
«
2) I bilag IV foretages følgende ændringer:
a) Punkt 1 affattes således:
»1. Rejsedokumentet tilhørende en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et forenklet jernbanetransit-
dokument udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 693/2003, skal stemples ved ind- og
udrejse. Rejsedoku mentet tilhørende en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et gyldigt forenklet
transitdokument udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 693/2003, og som foretager transit
med tog og ikke stiger af på en medlemsstats område, skal også stemples ved ind- og udrejse. Såfremt der
er udtrykkelig hjemmel hertil i national ret, kan en medlemsstat ved ind- og udrejse endvidere stemple en
tredjelandsstatsborgers rejsedoku ment, hvis denne er i besiddelse af en opholdstilladelse eller et visum til
længerevarende ophold, der er udstedt af den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med nærvæ-
rende forordnings artikel 11.
Rejsedokumenterne tilhørende en tredjelandsstatsborger, der på grundlag af et nationalt visum til kortva-
rigt ophold udstedt til en eller to indrejser rejser ind i eller ud af området for en medlemsstat, som endnu
ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, men anvender ind- og udrejsesystemet, stemples ved ind- og
udrejse.«
b) Følgende punkt indsættes:
»1a. Kravene til disse stempler er fastlagt i Schengeneksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (94) 16
rev. og SCH/Gem-Handb (93) 15 (CONFIDENTIAL).«
c) Følgende punkt indsættes:
»2a. Ved ind- og udrejse af tredjelandsstatsborgere, der er visum- og stemplingspligtige, anbringes stemp-
let på den modstående side til den, hvorpå visummet er anbragt. Hvis denne side ikke kan bruges, sættes
stemplet dog på den følgende side. Den maskinlæsbare del stemples ikke.«
d) Punkt 3 udgår.
3) I bilag V foretages følgende ændringer:
a) Del A ændres således:
i) Punkt 1, litra b), affattes således:
118
»b) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse med henblik på et kortvarigt ophold, i
ind- og udrejsesystemet, registrere oplysningen om nægtelse af indrejse, jf. denne forordnings artikel 6a,
stk. 2, og artikel 18 i forordning (EU) 2017/2226«.
ii) Punkt 1, litra d), affattes således:
»d) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, for hvem nægtelse af indrejse ikke skal registreres i ind- og
udrejsesystemet, stemple passet med et indrejsestempel, der med uudsletteligt sort blæk overstreges med
et kryds, og over for det på højre side ligeledes med uudsletteligt sort blæk skrive det eller de bogstaver,
der svarer til begrundelsen for nægtelse af indrejse, jf. listen herover på standardformularen for nægtelse
af indrejse i dette bilags del B. For disse personkategorier skal grænsevagten desuden indføre enhver
nægtelse af indrejse i et register eller notere det på en liste med angivelse af den pågældende tredjelands-
statsborgers identitet og nationalitet, referencer på tredjelandsstatsborgerens grænsepassagedokument
samt begrundelse og dato for nægtelse af indrejse.«
iii) I punkt 1 tilføjes følgende afsnit:
»De praktiske ordninger for stempling findes i bilag IV.«
b) I del B ændres standardformularen for nægtelse af indrejse ved grænsen således:
i) Efter bogstavet (I) tilføjes følgende tekst:
»(J) Den pågældende har nægtet at stille biometriske oplysninger til rådighed, hvis det kræves
– for at kunne oprette en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet
– for at kunne foretage indrejsekontrol.«
ii) I afsnittet med overskriften »Bemærkninger« tilføjes følgende tekst:
» (markeres af grænsevagten, hvis oplysninger registreres i ind- og udrejsesystemet)
Det meddeles herved den pågældende person, at vedkommendes personoplysninger og oplysninger om
denne nægtelse af indrejse registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 18 i forordning (EU) 2017/2226
Den pågældende person har ret til at få de oplysninger om vedkommende, der er registreret i ind- og ud-
rejsesystemet, og kan anmode om, at ukorrekte oplysninger om vedkommende berigtiges, og at oplys nin-
ger, der er registreret ulovligt, slettes, jf. artikel 52 i forordning (EU) 2017/2226.«
4) Bilag VII, punkt 1, affattes således:
»1. Statsoverhoveder, regeringschefer og medlemmer af en national regering med ledsagende ægtefæller,
samt medlemmer af deres officielle delegation, og regenter og andre højtstående medlemmer af en konge-
familie
Uanset artikel 6 og 8-14 må statsoverhoveder, regeringschefer og medlemmer af en national regering med
ledsagende ægtefæller, samt medlemmer af deres officielle delegation, og regenter og andre højtstående
medlemmer af en kongefamilie, som er indbudt af medlemsstaters regeringer eller af internationale orga-
nisationer i officielt øjemed, og hvis ankomst og afrejse er blevet meddelt officielt ad diplomatisk vej,
ikke underkastes ind- og udrejsekontrol.«
119
120
1 EUT C 487 af 28.12.2016, s. 66.
2 2) Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.11.2017.
3 2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schen gengrænsekodeks)
(EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og
udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, og om fast-
læggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schen-
genaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (se side 20 i denne EUT).
5 Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5).
6 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit
på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/
EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
7 Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestem-
melser i Schengen-reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
8 Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen- reglerne (EFT L 64 af
7.3.2002, s. 20).
9 EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
10 Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået
med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-regler-
ne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
11 EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
12 Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennem førelsen, anvendelsen og udviklingen af Schen-
genreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
13 EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
14 Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen
og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af
18.6.2011, s. 19).
15 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
16 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og
udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, og om fast-
læggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schen-
genaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).«
17 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).«
18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/66/EU af 15. maj 2014 om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredje-
landsstatsborgere (EUT L 157 af 27.5.2014, s. 1).
19 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstats borgeres indrejse og ophold med henblik på
forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingspro grammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s.
21).
20 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 af 20. december 2006 om fastsættelse af regler for lokal grænsetrafik ved medlemsstater-
nes ydre landgrænser og om ændring af Schengen-konventionen (EUT L 405 af 30.12.2006, s. 1).
21 Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdoku-
ment (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8).«
22 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).«
121