Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    CS386

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/beslutningsforslag/b104/20171_b104_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018)
    Udlændinge- og integrationsminister (Inger Støjberg):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning
    på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017 om
    ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om
    ensartet udformning af opholdstilladelser til
    tredjelandsstatsborgere, forordning (EU) 2017/2225 af 30.
    november 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/399
    (Schengengrænsekodeksen) og forordning (EU) 2017/2226
    af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og
    udrejsesystem
    (Beslutningsforslag nr. B 104 )
    Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at opnå
    Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at re-
    geringen på Danmarks vegne tilslutter sig Europa-Parlamen-
    tets og Rådets forordninger om henholdsvis ændring af for-
    ordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til
    tredjelandsstatsborgere, ændring af Schengengrænsekodek-
    sen og oprettelse af et ind- og udrejsesystem.
    Der findes i dag ikke et fælles system på europæisk ni-
    veau til registrering af ind- og udrejse af Schengen-området.
    Passtempler er således den eneste måde, hvorpå det kan
    kontrolleres, hvornår og hvor en tredjelandsstatsborger er
    ind- og udrejst lovligt af Schengenområdet, og hvorvidt per-
    sonen har opholdt sig i Schengenområdet i den tilladte peri-
    ode.
    Med forordningen oprettes et ind- og udrejsesystem til
    registrering og lagring af oplysninger om, hvornår og hvor
    tredjelandsstatsborgere er ind- og udrejst i forbindelse med
    kortvarige ophold i medlemsstaterne. Ind- og udrejsesyste-
    met vil endvidere kunne anvendes til, at medlemsstaterne og
    Europol får adgang til at søge i systemet med henblik på fo-
    rebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger
    og andre alvorlige strafbare handlinger.
    Efter regeringens opfattelse er det vigtigt for bl.a. at øge
    mulighederne for at imødegå ulovlig indvandring og styrke
    sikkerheden med hensyn til identifikation af falsk rejselegi-
    timation, at der sker en effektiv forvaltning af EU’s ydre
    grænser, og det er derfor hensigtsmæssigt, at forordningen
    om oprettelse af et ind- og udrejsesystem gennemføres i
    dansk ret.
    Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslaget og de
    ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forsla-
    get til folketingsbeslutning til det Høje Tings velvillige be-
    handling.
    Til beslutningsforslag nr. B 104 Folketinget 2017-18
    Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr., 2017-17554
    CS000386