Fremsat den 21. marts 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 21. marts 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) XXX/XXX om oprettelse af et EU-system
vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af
forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU) 2016/1624
Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Dan-
marks vegne i henhold til artikel 4 i protokollen om Dan-
marks stilling på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX
om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation
og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning
(EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU) 2016/1624.
Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2017-18
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2017-17505
CS000384
Bemærkninger til forslaget
1. Formål og baggrund
1.1. Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at op-
nå Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at
regeringen på Danmarks vegne i henhold til artikel 4 i proto-
kollen om Danmarks stilling på mellemstatsligt grundlag til-
slutter sig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
XXX/XXX om oprettelse af et EU-system vedrørende rejse-
information og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af
forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU)
2016/1624 (samlet benævnt ETIAS-forordningen).
Den 16. november 2016 fremsatte Kommissionen et forslag
(KOM (2016) 0731) til ETIAS-forordningen. Forslaget blev
under behandlingen i Europa-Parlamentet og Rådet justeret
på en række punkter. Der pågår fortsat forhandlinger i EU
om ETIAS-forordningen, men det er forventningen, at for-
ordningen vedtages i foråret 2018. Beslutningsforslaget
fremsættes derfor i indeværende folketingssamling, således
at det forud for Folketingets åbning i oktober 2018 er muligt
i overensstemmelse med Danmarks stilling i forhold til
Schengensamarbejdet at meddele Rådet Danmarks tilslut-
ning til forordningen.
Med ETIAS-forordningen oprettes et EU-system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse for tredjelandsstatsborge-
re, der er fritaget for kravet om visum (herefter ”ETIAS”).
Et lignende system kendes bl.a. fra det amerikanske Elec-
tronic System for Travel Authorization (ESTA).
ETIAS skal anvendes til at vurdere, hvorvidt tredjelands-
statsborgere, der ikke behøver visum, opfylder betingelserne
for at indrejse i Schengenområdet, allerede inden de ankom-
mer til EU᾽s ydre grænser. Det vil bidrage til at forbedre den
indre sikkerhed, forhindre ulovlig indvandring, begrænse ri-
sici for folkesundheden og mindske forsinkelser ved græn-
serne ved at identificere personer, som kan udgøre en risiko
på et af disse områder, inden de ankommer til de ydre græn-
ser.
1.2 Danmarks stilling
Forslaget til ETIAS-forordningen er fremsat med hjemmel i
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 77, stk. 2, litra b) og d), samt artikel 87, stk.
2, litra a), og er omfattet af det danske forbehold vedrørende
retlige og indre anliggender. Forordningen er således ikke
bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark, jf. artikel
2 i protokollen om Danmarks stilling.
Da forordningen udbygger Schengenreglerne, skal Danmark
i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling in-
den seks måneder efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse
om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk
ret.
Træffer Danmark afgørelse om, at forordningen skal gen-
nemføres i dansk ret, skabes der en folkeretlig forpligtelse
mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet
af forordningen.
Hvis Danmark ikke tilslutter sig forordningen, skal de med-
lemsstater, der er bundet af forordningen, overveje, hvilke
passende foranstaltninger der skal træffes. Dette kan i yder-
ste konsekvens betyde, at Danmark må træde ud af Schen-
gensamarbejdet.
Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør tilslutte sig
forordningen, jf. pkt. 4 nedenfor.
Folketingets Europaudvalg gav på den baggrund den 2. juni
2017 mandat til, at Danmark kan meddele Rådet og Kom-
missionen, at Danmark agter at gennemføre ETIAS-forord-
ningen i dansk ret.
Gennemførelse af ETIAS-forordningen vil nødvendiggøre
ændringer af dansk lovgivning, jf. pkt. 5 nedenfor. Dan-
marks tilslutning til forordningen forudsætter derfor Folke-
tingets samtykke, jf. grundlovens 19, stk. 1. Folketingets
samtykke søges indhentet gennem dette beslutningsforslag,
dels med henblik på, at Danmark kan give meddelelse om
tilslutning inden for fristen på 6 måneder fra forordningens
vedtagelse, jf. ovenfor, dels med henblik på, at de nødvendi-
ge lovændringer og administrative tiltag, der vil skulle træde
i kraft samtidig med idriftsættelsen af ETIAS, gennemføres
tættere på dette tidspunkt, som endnu ikke er kendt.
Det bemærkes i forhold til det af Kommissionen fremsatte
forslag, at de afledte ændringer i forordning (EU) 2016/794,
der vedrører Europols opgaver, under behandlingen er ud-
skilt til en særskilt forordning. Denne forordning, der vedta-
ges parallelt med ETIAS-forordningen som Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX om ændring
af forordning (EU) 2016/794 med henblik på oprettelse af et
EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS), er ligesom hovedforordningen vedtaget med hjem-
mel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 88 og er omfattet af det danske forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender. Forordningen er så-
ledes ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Dan-
mark, jf. artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling. Da
denne forordning i modsætning til ETIAS-forordningen ikke
udbygger Schengenreglerne, skal Danmark ikke i henhold til
artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling træffe afgørelse
om eventuel gennemførelse i dansk ret.
2. Gældende ret
2.1. Schengensamarbejdet
Danmark indtrådte i Schengensamarbejdet den 25. marts
2001. Schengensamarbejdets formål er at skabe et fælles
område uden indre grænser, og udgangspunktet for Schen-
2
gensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de
fælles indre grænser inden for Schengenområdet suppleret
med fælles regler for passage af Schengenområdets ydre
grænser og ens visumregler for tredjelandsborgere.
2.2 Afgrænsning af visumfrie tredjelandsborgere
Afgrænsningen af de udlændinge, der er fritaget for visum-
krav ved indrejse og ophold i Danmark, sker på grundlag af
udlændingelovens § 39, stk. 2, 1. pkt., hvorefter udlændin-
ge- og integrationsministeren fastsætter regler om, i hvilket
omfang en udlændings pas eller rejselegitimation skal være
påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af landet.
Bemyndigelsen er udnyttet i § 2 i bekendtgørelse nr. 376 af
20. marts 2015 om udlændinges adgang til Danmark på
grundlag af visum (visumbekendtgørelsen), som ændret ved
bekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2017.
Størst praktisk betydning har de fælles visumregler, der er
fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts
2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis
statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af
de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsbor-
gere er fritaget for dette krav med senere ændringer (visum-
forordningen), som senest ændret ved forordning (EU)
2017/850 af 17. maj 2017.
Visumforordningen indeholder en positivliste (bilag II) over
tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumkravet i
forbindelse med ophold på højst 90 dage inden for en perio-
de på 180 dage, jf. forordningens artikel 1, stk. 2. Visumfor-
ordningens artikel 1 afgrænser endvidere visse særlige per-
songrupper, der enten er omfattet af visumpligten eller er
fritaget herfor. Danmark er bundet af bestemmelserne om
visumpligt og visumfritagelse i visumforordningens artikel
1, herunder positivlisten i bilag II.
Efter visumforordningens artikel 4, stk. 1-3, kan en med-
lemsstat desuden beslutte at fravige visumpligten eller vi-
sumfritagelsen for visse særlige persongrupper.
Danmark har bl.a. fritaget indehavere af diplomatpas, tjene-
stepas og særlige pas fra en række lande og besætningsmed-
lemmer på skibe og fly fra visumkravet. En nærmere over-
sigt over de udlændinge, der er fritaget for visum ved indrej-
se i Danmark, fremgår af Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets oversigt over rejsedokumenter, visumforhold og
grænseovergange, som senest er revideret den 17. oktober
2017, og som er offentliggjort på https://www.nyidan-
mark.dk/NR/rdonlyres/7C51D166-FABD-4252-
AF95-096188531BA7/0/oversigt_rejsedokumen-
ter_mv_17102017. pdf.
2.3. Visumfri indrejse i Danmark
Efter udlændingelovens § 3, stk. 1, har udlændinge, der efter
regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum,
ret til at indrejse og opholde sig her i landet i højst 90 dage
inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180
dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. I de
nævnte 90 dages ophold fradrages den tid, hvori udlændin-
gen inden for de 180 dage har opholdt sig i Danmark eller et
andet Schengenland. Har udlændingen opholdt sig i Dan-
mark eller et andet Schengenland med opholdstilladelse el-
ler med visum til ophold af mere end 90 dages varighed be-
grænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages
denne tid dog ikke.
En visumfri udlænding er imidlertid ikke garanteret en ret til
at indrejse, idet udlændingen ved passage af de ydre Schen-
gengrænser skal underkastes grænsekontrol.
Det følger således af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ved
grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventio-
nen, skal ind- og udrejsekontrol finde sted i medfør af
Schengengrænsekodeksen artikel 6 og 7 (nu artikel 7 og 8).
Efter udlændingelovens § 38, stk. 2, må ind- og udrejsekon-
trol ikke finde sted ved grænsen til et Schengenland. Dog
kan der undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan grænse i
medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23 (nu artikel
25).
Indrejsebetingelserne fremgår af § 11, stk. 5, i bekendtgørel-
se nr. 1197 af 26. september 2016 om udlændinges adgang
her til landet med senere ændringer (udlændingebekendtgø-
relsen), og svarer til indrejsebetingelserne i Schengengræn-
sekodeksens artikel 6, stk. 1. Det fremgår således af udlæn-
dingebekendtgørelsens § 11, stk. 5, at en udlænding, der øn-
sker at indrejse i Danmark fra et land, der ikke er tilsluttet
Schengenkonventionen, med henblik på ophold i højst 90
dage inden for en periode på 180 dage, skal opfylde følgen-
de betingelser:
1) Den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt pas el-
ler anden rejselegitimation med ret til at rejse til Danmark.
Passet skal, medmindre der er tale om et begrundet hastetil-
fælde, være gyldigt i mindst tre måneder efter den påtænkte
dato for afrejse fra Schengenområdet. Passet skal være ud-
stedt inden for de seneste ti år.
2) Den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt visum,
medmindre den pågældende er fritaget for visum.
3) Den pågældende skal dokumentere formålet med og vil-
kårene for det påtænkte ophold og have de nødvendige mid-
ler til underhold under det påtænkte ophold i Schengenlan-
dene og til hjemrejsen til hjemlandet eller bopælslandet eller
til gennemrejsen til et tredjeland, hvor den pågældende er
sikret indrejse, eller være i stand til på lovlig vis at erhverve
sig disse midler.
4) Den pågældende må ikke være indberettet til Schengenin-
formationssystemet som uønsket.
5) Den pågældende må ikke udgøre en trussel for Schengen-
landenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller
nationale sikkerhed eller sundhed.
3
3. ETIAS-forordningen
3.1. Indledning
ETIAS-forordningen opretter et fælles europæisk system
vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) for
tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for kravet om visum.
Et lignende system kendes bl.a. fra det amerikanske Elec-
tronic System for Travel Authorization (ESTA).
Systemet vil gøre det muligt at indsamle oplysninger om
disse tredjelandsstatsborgere, inden de ankommer til den
ydre grænse.
En rejsetilladelse vil ikke være et tilsagn om, at tredjelands-
statsborgeren med sikkerhed vil kunne indrejse i Schenge-
nområdet, idet denne beslutning fortsat skal træffes af græn-
sekontrolmyndighederne, og da indrejsebetingelserne fortsat
vil skulle være overholdt på tidspunktet for den pågælden-
des passage af de ydre grænser.
3.2. Formål og anvendelsesområde (forordningens kapitel
1)
ETIAS-forordningens hovedformål er at bidrage til et højt
sikkerhedsniveau ved at muliggøre en risikovurdering af vi-
sumfritagne tredjelandsborgere forud for deres ankomst til
den ydre Schengengrænse, at bidrage til at forhindre ulovlig
indvandring, at bidrage til beskyttelse af folkesundheden, at
øge effektiviteten af grænsekontrollen, at støtte målene for
Schengeninformationssystemet og at bidrage til forebyggel-
se, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger eller an-
dre alvorlige strafbare handlinger.
Tredjelandsborgere, som udgør en risiko for sikkerheden,
ulovlig indvandring eller folkesundheden, skal som ud-
gangspunkt meddeles afslag på rejsetilladelse.
Forordningen finder som udgangspunkt anvendelse i forhold
til alle tredjelandsstatsborgere, som er fritaget for visum
med henblik på et planlagt ophold på medlemsstaternes om-
råde i område i højst 90 dage inden for et tidsrum på 180
dage, samt tredjelandsstatsborgere omfattet af EU-retten om
fri bevægelighed, som ikke er i besiddelse af EU-opholds-
kort. Sidstnævnte persongruppe har dog lempeligere adgang
til at opnå en rejsetilladelse.
Forordningen finder ikke anvendelse på bl.a. indehavere af
visum eller opholdstilladelser meddelt af en medlemsstat.
Endvidere er tredjelandsstatsborgere tilhørende visse per-
songrupper, som er visumfri til de enkelte medlemsstater i
medfør af visumforordningens artikel 4, stk. 1, undtaget fra
forordningens anvendelsesområde. Således vil bl.a. de inde-
havere af diplomatpas, der i dag kan indrejse visumfrit i
Danmark, kunne indrejse i Danmark uden at være i besid-
delse af en rejsetilladelse.
Nationale myndigheder og Europol gives under visse nær-
mere betingelser adgang til oplysninger i ETIAS, når det i
særlige tilfælde er nødvendigt i forbindelse med forebyggel-
se, afsløring eller efterforskning af terrorhandlinger eller an-
dre alvorlige strafbare handlinger.
3.3.1. Opbygningen af ETIAS
ETIAS vil bestå af ETIAS-informationssystemet, den cen-
trale ETIAS-enhed samt nationale ETIAS-enheder.
ETIAS-informationssystemet består overordnet af et centralt
system til automatisk sagsbehandling og til anvendelse til
manuel sagsbehandling i den centrale ETIAS-enhed og de
nationale ETIAS-enheder samt til høring af andre nationale
ETIAS-enheder. Endvidere består systemet af en kommuni-
kationsinfrastruktur og nationalt ensartede grænseflader i
hver medlemsstat på grundlag af fælles tekniske specifikati-
oner, som muliggør tilslutning af det centrale system til nati-
onale infrastrukturer.
ETIAS-informationssystemet består desuden af et offentligt
websted og en mobilapp til mobilenheder, en e-mailtjeneste,
en sikker kontotjeneste, der gør det muligt for ansøgerne om
nødvendigt at fremlægge supplerende oplysninger og doku-
mentation, og en gatewayfacilitet for transportvirksomheder.
Den centrale ETIAS-enhed etableres i Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og er ansvarlig for
at fastlægge de kontrolparametre, der skal sikre, at ansøg-
ningen er fuldstændig, og, i tilfælde af, at den automatisere-
de ansøgningsproces har givet et hit, jf. pkt. 3.5 nedenfor,
skal den centrale ETIAS-enhed kontrollere, om ansøgerens
personoplysninger svarer til personoplysningerne for den
person, der har udløst det pågældende hit.
Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed, som
fungerer som national ETIAS-enhed. De nationale ETIAS-
enheder er ansvarlige for at undersøge og træffe afgørelse
om ansøgninger om rejsetilladelse i de tilfælde, hvor den
automatiserede behandling af ansøgningen har givet et hit,
og hvor den centrale ETIAS-enhed har iværksat den manu-
elle behandling af ansøgningen.
3.4. Ansøgning om rejsetilladelse (forordningens kapitel 2)
Ansøgere skal søge om en rejsetilladelse ved at udfylde et
onlineskema via et særligt offentligt websted eller via en
mobilapp. Ansøgningen skal indeholde stamoplysninger om
ansøgeren selv og, såfremt ansøgeren hævder at være omfat-
tet af EU-retten om fri bevægelighed som familiemedlem,
oplysninger om det familiemedlem, som ansøgeren afleder
rettigheder efter EU-retten fra.
Ansøgeren skal tillige besvare spørgsmål om personlige for-
hold, herunder spørgsmål vedrørende strafbare forhold på-
dømt inden for de seneste 10 år og i tilfælde af terrorhand-
linger de seneste 20 år, om ansøgeren har opholdt sig i en
specifik krigs- eller konfliktzone i de seneste 10 år og årsa-
gen til dette ophold, og om ansøgeren inden for de seneste
10 år har været omfattet af en afgørelse om at skulle forlade
en medlemsstats eller et visumfritaget lands område eller en
afgørelse om tilbagesendelse. Ved bekræftende svar skal an-
4
søgeren besvare supplerende spørgsmål, der fastlægges af
Kommissionen.
For hver ansøgning opkræves et gebyr på 7 euro. Ansøgere
under 18 år eller over 70 år er fritaget for gebyr. Ligeledes
er tredjelandsstatsborgere omfattet af EU-retten om fri be-
vægelighed, som ikke er i besiddelse af EU-opholdskort, fri-
taget for gebyr.
3.5. ETIAS-enhedernes behandling af en ansøgning (forord-
ningens kapitel 3 og 4)
Ved behandlingen af en ansøgning om rejsetilladelse i
ETIAS-systemet vil ansøgerens data automatisk blive slået
op i en række europæiske it-systemer med henblik på at fast-
slå, om den pågældendes ophold på medlemsstaternes områ-
de vil udgøre en risiko.
Det centrale ETIAS-system sammenligner således de rele-
vante oplysninger fra ansøgningen med eventuelle oplysnin-
ger, der er indberettet til det centrale ETIAS-system, Schen-
geninformationssystemet (SIS), det kommende ind- og ud-
rejsesystem, visuminformationssystemet (VIS), Eurodac,
Europoloplysninger, Interpols database over stjålne og bort-
komne rejsedokumenter, Interpols TDAWN-database (Tra-
vel Documents Associated with Notices), en ETIAS-over-
vågningsliste, der etableres samtidig med ETIAS, samt de
specifikke risikoindikatorer, som fremgår af de særlige
ETIAS screeningregler, der fastsættes af et nedsat ETIAS
Screeningsråd.
Hvis ETIAS-systemet på baggrund af den automatiske søg-
ning ikke finder nogen hits mellem data fra ansøgningen og
data i de relevante databaser, udsteder ETIAS-systemet au-
tomatisk en rejsetilladelse til ansøgeren. Hvis den automati-
ske sagsbehandling identificerer et eller flere hits, vil ansøg-
ningen blive udtaget til validering i den centrale ETIAS-en-
hed med henblik på at kontrollere, om der er tale om et falsk
hit. Konstaterer den centrale ETIAS-enhed, at et eller flere
hits er valide, herunder vedrører den konkrete ansøger, udta-
ges sagen til manuel sagsbehandling i den nationale ETIAS-
enhed, som er ansvarlig for ansøgningen. Hvilken medlems-
stats ETIAS-enhed, der er ansvarlig, afgøres efter nærmere
objektive kriterier.
Er sagen udtaget til manuel behandling, er det herefter den
ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed, der skal
træffe afgørelse om at meddele eller afslå rejsetilladelse. I
visse tilfælde vil den nationale ETIAS-enhed kunne anmode
om yderligere oplysninger fra ansøgeren.
Ansøgeren skal senest 96 timer efter indgivelsen, der opfyl-
der betingelserne for at blive behandlet, modtage en afgørel-
se eller en anmodning om yderligere oplysninger.
3.6. Behandling af en ansøgning om rejsetilladelse (forord-
ningens kapitel 5 og 6)
Det centrale ETIAS-system eller den ansvarlige medlems-
stats nationale ETIAS-enhed udsteder en rejsetilladelse, hvis
behandlingen af ansøgningen viser, at der ikke er konkrete
indicier for eller rimelig grund til at antage, at personens til-
stedeværelse på medlemsstaternes område vil udgøre en risi-
ko. Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed
kan forsyne en rejsetilladelse, som den udsteder, med en an-
mærkning, hvori den anbefaler yderligere eller specifik kon-
trol ved grænseovergangsstedet. Denne anmærkning skal
kun være synlig for grænsemyndighederne, og den skal an-
give årsagen til anmærkningen.
Rejsetilladelsen vil være gyldig i tre år, eller indtil det an-
vendte rejsedokuments udløb, hvis udløbsdatoen er mindre
end tre år frem. En rejsetilladelse giver ikke automatisk ret
til indrejse eller ophold.
Ansøgeren skal bl.a. meddeles afslag, hvis vedkommende
har anvendt et bortkommet, stjålet eller ugyldiggjort rejse-
dokument, udgør en risiko for sikkerheden, ulovlig indvan-
dring eller folkesundheden, er indberettet til Schengeninfor-
mationssystemet med henblik på nægtelse af indrejse eller
ikke svarer på en anmodning om yderligere oplysninger el-
ler dokumentation inden for de fastsatte frister. Der skal des-
uden meddeles afslag, hvis der er rimelig og alvorlig tvivl
om ægtheden, pålideligheden eller rigtigheden af de oplys-
ninger og den dokumentation, som ansøgeren er fremkom-
met med.
En medlemsstat kan undtagelsesvis udstede en rejsetilladel-
se med begrænset territorial gyldighed, hvis det vurderes
nødvendigt af humanitære årsager i overensstemmelse med
national ret, af hensyn til nationale interesser eller på grund
af internationale forpligter. En sådan rejsetilladelse kan gi-
ves med gyldighed for højst 90 dage regnet fra tidspunktet
for indrejsen.
Efter udstedelsen af en rejsetilladelse vil denne kunne annul-
leres eller inddrages, hvis det bliver åbenlyst, at betingelser-
ne for udstedelsen ikke var opfyldt på tidspunktet for udste-
delsen, eller hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.
Ansøgere har ret til at få prøvet en afgørelse om afslag på
rejsetilladelse. Klagen skal behandles i den medlemsstat,
hvis nationale ETIAS-enhed har truffet afgørelsen om af-
slag, og behandles i henhold til national ret i denne med-
lemsstat.
Der oprettes en ETIAS-overvågningsliste, der forvaltes af
Europol, bl.a. baseret på FN’s lister over krigsforbrydere,
med henblik på at give et hit i den automatiske del af sags-
behandlingen i det centrale ETIAS-system, hvis en person
opført på overvågningslisten indgiver en ansøgning om rej-
setilladelse.
3.7. Transportvirksomheders og myndigheders brug af
ETIAS (forordningens kapitel 7, 8 og 8a)
Luft- og søtransportvirksomheder samt internationale trans-
portvirksomheder, der befordrer grupper til lands i busser,
skal sende en forespørgsel i det centrale ETIAS-system for
at kontrollere, hvorvidt en tredjelandsstatsborger omfattet af
5
kravet om en rejsetilladelse har en gyldig rejsetilladelse eller
ej. Transportørvirksomhederne modtager alene et ja/nej-
svar. I tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger har en rejse-
tilladelse med begrænset territorial gyldighed, angiver svaret
tillige den eller de medlemsstater, som tilladelsen er gyldig
i.
Grænsemyndigheder, som har kompetence til at foretage
ind- og udrejsekontroller, skal ved kontrollen på de ydre
grænser søge i det centrale ETIAS-system med henblik på at
konstatere, at en tredjelandsstatsborger har en gyldig rejse-
tilladelse samt vilkårene for denne, herunder bl.a. oplysnin-
ger om rejsetilladelsens gyldighedsperiode, territoriale gyl-
dighed og eventuelle anmærkninger.
Udlændingemyndigheder gives desuden adgang til visse op-
lysninger i ETIAS med henblik på bl.a. at kunne kontrollere
eller verificere, om betingelserne for indrejse eller ophold er
opfyldt.
3.8. Retshåndhævende myndigheders adgang til ETIAS-sy-
stemet (forordningens kapitel 9)
Udpegede myndigheder i de enkelte medlemsstater kan efter
anmodning og under nærmere betingelser gives adgang til et
specifikt sæt af oplysninger, der er registreret i det centrale
ETIAS-system, med henblik på at forebygge, opdage og ef-
terforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare
handlinger. Anmodningen skal i visse tilfælde indeholde en
begrundelse for nødvendigheden af søgningen.
Udlændingemyndighederne i de enkelte medlemsstater kan
endvidere gives adgang til en række oplysninger i ETIAS-
systemet bl.a. med henblik på at undersøge, om betingelser-
ne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold er opfyldt.
Europol kan med henblik på forebyggelse, opdagelse og ef-
terforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafba-
re handlinger ved begrundet anmodning til den centrale
ETIAS-enhed og under nærmere betingelser få foretaget en
søgning på et specifikt sæt oplysninger, der er registreret i
det centrale ETIAS-system.
3.9. Lagring, databeskyttelse og tilsyn (forordningens kapi-
tel 10 og 11)
Er en tredjelandsstatsborger meddelt en rejsetilladelse, lag-
res sagen i det centrale ETIAS-system for den periode, hvor
rejsetilladelsen er gyldig. Dog vil sagen med ansøgerens ud-
trykkelige samtykke kunne lagres i indtil tre år fra udløbet af
en rejsetilladelses udløb med henblik på at lette behandlin-
gen en ny ansøgning.
Er en tredjelandsstatsborger meddelt afslag på rejsetilladel-
se, eller annulleres eller inddrages rejsetilladelsen, lagres
sagen i det centrale ETIAS-system som udgangspunkt i fem
år fra den seneste afgørelse.
Ved udløbet af disse lagringsperioder slettes sagen automa-
tisk i det centrale ETIAS-system.
Den nationale ETIAS-enheds behandling af personoplysnin-
ger sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2016/679 (persondatadirektivet) og di-
rektiv (EU) 2016/680 (retshåndhævelsesdirektivet).
Den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder
har pligt til at ajourføre oplysningerne i det centrale ETIAS-
system og om nødvendigt ændre eller slette oplysninger,
som er faktuelt ukorrekte eller er blevet behandlet i det cen-
trale ETIAS-system i strid med forordningen.
Personoplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-sy-
stem, må ikke videregives til eller stilles til rådighed for et
tredjeland, en international organisation eller en privat part
med undtagelse af Interpol. Med henblik på tilbagesendelse
eller i et usædvanligt hastetilfælde, hvor der er en umiddel-
bar og alvorlig trussel om en terrorhandling eller andre al-
vorlige strafbare handlinger, kan oplysninger om nødvendigt
overføres til et tredjeland, hvis nærmere fastsatte betingelser
er opfyldt.
Der føres mindst hvert tredje år tilsyn med de nationale
ETIAS-enheders og den centrale ETIAS-enheds behandling
af personoplysninger. Tilsyn udføres af henholdsvis de nati-
onale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsføren-
de for Databeskyttelse.
3.10. Afsluttende bestemmelser (forordningens kapitel
12-15)
Forordningens kapitel 12 indeholder regler om oplysninger
til offentligheden, mens kapitel 13 fastlægger de involverede
myndigheders ansvarsområder.
Konsekvensændringerne i forordning (EU) nr. 1077/2011,
(EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU) 2016/1624
fremgår af kapitel 14. Bl.a. tilføjes til indrejsebetingelserne i
Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, krav om en gyl-
dig rejsetilladelse, hvis dette er påkrævet.
Kapitel 15 indeholder en række afsluttende bestemmelser,
herunder bl.a. at Kommissionen fastsætter tidspunktet for
idriftsættelsen af ETIAS samt overgangsbestemmelser i den
forbindelse. I en periode på seks måneder fra datoen for
ETIAS᾽ idriftsættelse vil brugen af ETIAS være frivillig, og
kravet om at være i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse vil
ikke finde anvendelse. I denne periode skal grænsemyndig-
hederne informere tredjelandsstatsborgere omfattet af
ETIAS-forordningen om ETIAS og udlevere en pjece.
Efter udløbet af den frivillige periode på seks måneder gæl-
der en overgangsperiode på yderligere seks måneder, hvor
kravet om rejsetilladelse finder anvendelse. Grænsemyndig-
hederne ved de ydre grænser kan dog i denne periode under
visse betingelser undtagelsesvis tillade en tredjelandsborger
at indrejse uden en rejsetilladelse, herunder når tredjelands-
statsborgeren indrejser første gang efter den frivillige perio-
de og opfylder de øvrige indrejsebetingelser.
4. Regeringens overvejelser
6
Terrortruslen mod Danmark og Europa nødvendiggør en sy-
stematisk kontrol af, hvem der rejser ind i Schengenområ-
det. Regeringen støtter derfor en styrkelse af kontrollen med
de ydre grænser og anvendelse af fælles kontrolsystemer.
Med ETIAS-forordningen oprettes et fælles system for rej-
seinformation og rejsetilladelse, som giver bedre mulighed
for at identificere visumfri tredjelandsstatsborgere, der ud-
gør en sikkerhedsrisiko, inden de ankommer til Schenge-
nområdets ydre grænse.
Det er regeringens vurdering, at ETIAS-forordningen kan
bidrage til bekæmpelse af terrorhandlinger og andre alvorli-
ge, strafbare handlinger, uden at ind- og udrejse for rejsende
besværliggøres unødigt.
Efter regeringens opfattelse taler det desuden for at tilslutte
sig forordningen, at ETIAS-systemet vil kunne anvendes til
at identificere personer, der udgør en risiko for irregulær mi-
gration, og til at beskytte folkesundheden.
Det er endvidere regerings holdning, at Danmark fortsat bør
deltage i det praktiske Schengensamarbejde. Da en beslut-
ning om ikke at tilslutte sig ETIAS-forordningen i yderste
konsekvens vil kunne indebære, at Danmark må forlade det
samlede Schengensamarbejde, taler også dette for en dansk
tilslutning.
Med vedtagelsen af beslutningsforslaget giver Folketinget
sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, til at udlændin-
ge- og integrationsministeren på Danmarks vegne i Rådet
for Den Europæiske Union kan meddele, at Danmark har
besluttet at gennemføre ETIAS-forordningen i dansk ret.
Hvis beslutningsforslaget vedtages, vil udlændinge- og inte-
grationsministeren inden for fristen på seks måneder fra for-
ordningens vedtagelse meddele Rådet, at Danmark vil gen-
nemføre forordningen i dansk ret. Herved skabes der en fol-
keretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater, der er bundet af forordningen.
5. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelse af ETIAS-forordningen i dansk ret vil inde-
bære, at der skal ske ændringer af gældende dansk lovgiv-
ning. Der vil således bl.a. skulle ske en tilpasning af udlæn-
dingelovens regler om visumfri indrejse i Danmark i over-
ensstemmelse med forordningens krav om besiddelse af en
gyldig rejsetilladelse.
Der vil desuden være behov for at fastsætte regler vedrøren-
de henholdsvis den myndighed, der skal udpeges som dansk
national ETIAS-enhed, og den myndighed, som tillægges
kompetence til at behandle klager over den nationale
ETIAS-enheds afgørelser.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets
umiddelbare vurdering, at en gennemførelse vil medføre ad-
ministrative ændringer af udlændingebekendtgørelsen for så
vidt angår bestemmelserne om udlændinges indrejse og rej-
selegitimation.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser
Gennemførelse af ETIAS-forordningen i dansk ret forventes
at have væsentlige økonomiske konsekvenser. Det er for-
ventningen, at de afledte administrative konsekvenser, der
følger af forordningen, primært vil vedrøre en række myn-
digheder under blandt andet Justitsministeriet, Udlændinge-
og Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet.
Der vil være væsentlige økonomiske udgifter for det offent-
lige i forbindelse med etableringen af en it-løsning, som til-
vejebringer den nationale ETIAS-myndighed og nationale
indvandringsmyndigheders adgang til det centrale ETIAS-
system. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at esti-
mere de økonomiske udgifter, da der fra EU᾽s side fortsat
udestår en række beskrivelser af snitflader, opgaver og krav
til nationale it-løsninger.
Der vil endvidere være udgifter forbundet med, at en række
danske myndigheder vil blive pålagt meropgaver som følge
af oprettelsen af ETIAS. Den nationale ETIAS-myndighed
vil blive pålagt opgaven at sagsbehandle ansøgninger om
rejsetilladelse, som ikke kan godkendes maskinelt via auto-
matiserede opslag. Såfremt ETIAS-forordningen vedtages i
dens nuværende form, vil den nationale ETIAS-myndighed
kunne anmode om yderligere oplysninger fra ansøgeren i
form af et interview på en dansk repræsentation.
Den nationale tilsynsmyndighed vil bl.a. få til opgave at ud-
føre revision af de nationale ETIAS-enheders behandling af
oplysninger og udarbejde bidrag til rapporter mv. Endeligt
skal den nationale klageinstans behandle klager over afslag
på rejsetilladelse til Danmark.
7