Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
CS383
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/beslutningsforslag/b105/20171_b105_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018) Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX om oprettelse af et EU- system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU) 2016/1624. (Beslutningsforslag nr. B 105) Forslaget til folketingsbeslutning har til formål at opnå Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at re- geringen på Danmarks vegne tilslutter sig Europa-Parlamen- tets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU) 2016/1624. Terrortruslen mod Danmark og Europa nødvendiggør en systematisk kontrol af, hvem der rejser ind i Schengenområ- det. Regeringen støtter derfor en styrkelse af kontrollen med de ydre grænser og anvendelse af fælles kontrolsystemer. Med ETIAS-forordningen oprettes et fælles system for rejseinformation og rejsetilladelse, som giver bedre mulig- hed for at identificere visumfri tredjelandsstatsborgere, der udgør en sikkerhedsrisiko, inden de ankommer til Schenge- nområdets ydre grænse. Forordningen vil endvidere bidrage til at forhindre ulovlig indvandring og begrænse risici for folkesundheden. ETIAS-forordningen gennemfører endvidere konse- kvensændringer af forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU) 2016/1624. Der pågår fortsat forhandlinger i EU om ETIAS-forord- ningen, men det er forventningen, at forordningen vedtages i foråret 2018. Beslutningsforslaget fremsættes derfor i inde- værende folketingssamling, således at det forud for Folke- tingets åbning i oktober 2018 er muligt i overensstemmelse med Danmarks stilling i forhold til Schengensamarbejdet at meddele Rådet Danmarks tilslutning til forordningen. Som følge af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel- se af ovennævnte forordning, der ligeledes ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Dan- marks stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre for- ordningen i dansk ret. Hvis beslutningsforslaget vedtages, vil regeringen heref- ter meddele Rådet, at Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Hvis forordningen ikke gennemføres i dansk ret, over- vejer de medlemsstater, der er bundet af forordningen, hvil- ke passende foranstaltninger der skal træffes. Dette kan be- tyde, at Danmark i yderste konsekvens må træde ud af Schengensamarbejdet. Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale beslut- ningsforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2017-18 Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2017-17505 CS000383