Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    CS381

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l196/20171_l196_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018)
    Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven,
    integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om
    arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at
    repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)
    (Lovforslag nr. L 196)
    Regeringen ønsker at sætte større fokus på herboende ud-
    lændinges mulighed for frivilligt at vende tilbage til deres
    hjemland eller tidligere opholdsland. Den 8. december 2018
    indgik regeringen og Dansk Folkeparti aftale om Fokus på
    tilbagevenden til hjemlandet som led i finanslovsaftalen for
    2018 med henblik på at styrke repatrieringsordningen og
    dermed øge udlændinges incitamenter til at repatriere.
    Aftalen indeholder en række initiativer, der har til formål
    at øge fleksibiliteten i forhold til den økonomiske støtte til
    repatriering samt at forpligte kommunerne til en systematisk
    vejledning af herboende udlændinge om mulighederne for at
    vende tilbage med økonomisk støtte i medfør af repatrie-
    ringsloven.
    Lovforslaget indeholder forslag om at øge fleksibiliteten i
    repatrieringsstøtten gennem bedre mulighed for at yde hjælp
    til erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme udlæn-
    dingens beskæftigelsesmuligheder samt mulighed for at væl-
    ge en startpakke til køb af bohave som alternativ til transport
    af personlige ejendele. Herudover indeholder lovforslaget
    forslag om en udvidelse af den kreds af udlændinge, der
    modtager offentlig forsørgelse, som får mulighed for at kun-
    ne deltage i en rekognosceringsrejse til hjemlandet med hen-
    blik på at træffe beslutning om repatriering, samt indførelse
    af økonomisk støtte til anskaffelse af nationalitetspas m.v.,
    der er nødvendigt for, at repatriering kan foretages.
    Det foreslås endvidere i lovforslaget at indføre en for-
    pligtelse for kommunerne til som led i integrations- og be-
    skæftigelsesindsatsen at vejlede herboende udlændinge, der
    er omfattet af repatrieringsloven, om mulighederne for at re-
    patriere til deres hjemland eller tidligere opholdsland med
    støtte efter repatrieringsloven.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 196 Folketinget 2017-18
    Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2017-15862
    CS000381