Fremsat den 21. marts 2018 af udlændinge- og integrationsminister (Inger Støjberg)

Fremsat den 21. marts 2018 af udlændinge- og integrationsminister (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge
og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)
§ 1
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 13.
oktober 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 6, 1. pkt., affattes således:
»Uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv socialpoli-
tik, § 3 i lov om sygedagpenge og § 62 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. kan kommunalbestyrelsen efter ansøg-
ning give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til
forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, syge-
dagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge eller ar-
bejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., hvis den pågældende deltager i praktik
eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på
senere at træffe beslutning om repatriering.«
2. I § 6 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at give medde-
lelse til den relevante arbejdsløshedskasse om, at de har gi-
vet en person tilladelse efter stk. 1. Meddelelsen gives straks
efter tidspunktet for afgivelsen af tilladelsen. Meddelelsen
sendes til arbejdsløshedskassen vedrørende personer, der har
ret til at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og som har fået
en tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere
regler for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 2.«
3. § 7, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) udgifter på højst 30.000 kr. pr. person til transport af
personlige ejendele, eller hjælp til udgifter til køb af
personlig bohave på 30.000 kr. pr. person,«
4. I § 7, stk. 2, nr. 5, udgår »og genopbygningen af hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland«.
5. I § 7, stk. 2, nr. 8, ændres »hjælp til nødvendig vaccina-
tion i Danmark og« til »hjælp til nødvendig vaccination i
Danmark,«.
6. I § 7, stk. 2, nr. 9, ændres »indtil det fyldte 16. år.« til:
»indtil det fyldte 16. år, og«.
7. I § 7, stk. 2, indsættes som nr. 10:
»10) udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. på
højst 10.000 kr. pr. person.«
8. I § 14 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 2 og 10, er
fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.«
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11.
oktober 2017, som ændret ved lov nr. 1690 af 26. december
2017, foretages følgende ændring:
1. Efter § 20 a indsættes:
Ȥ 20 b. Kommunalbestyrelsen har pligt til som led i inte-
grationsprogrammet at vejlede udlændingen om muligheder-
ne for repatriering efter repatrieringsloven. Vejledningen om
repatriering skal gives i forbindelse med den løbende op-
følgning på integrationskontrakten efter § 20, stk. 1.«
Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2017-18
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2017-15862
CS000382
§ 3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af
19. januar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, nr. 3, ændres »lægeerklæring eller« til: »læ-
geerklæring,«.
2. I § 3, stk. 2, nr. 4, ændres »i Danmark.« til: »i Danmark,
eller«.
3. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) en person, der har fået tilladelse efter repatrieringslo-
vens § 6 til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb
eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tid-
ligere opholdsland med henblik på senere at træffe be-
slutning om repatriering.«
§ 4
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som senest
ændret ved § 10 i lov nr. 1671 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 62, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og
4«.
2. I § 62 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Et medlem, som har ret til at få udbetalt arbejds-
løshedsdagpenge, og som efter repatrieringslovens § 6 har
fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb
eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om
repatriering, anses for at opfylde rådighedsbetingelserne i
stk. 1, under sin deltagelse heri.«
Stk. 4- 9 bliver herefter stk. 5-10.
3. I § 62, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »jf. stk. 4-6« til:
»jf. stk. 5-7«.
4. I § 62, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt. ændres »jf.
stk. 4, 3. pkt.« til: »jf. stk. 5, 3. pkt.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Loven finder anvendelse for udlændinge, som re-
patrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven den 1. juli
2018 eller senere, dog jf. stk. 3.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse i sager,
hvor ansøgning om hjælp til repatriering er indgivet før lo-
vens ikrafttrædelse.
Stk. 4. §§ 3 og 4 finder ikke anvendelse for personer, der
før den 1. juli 2018 efter repatrieringslovens § 6 har fået til-
ladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland med henblik på senere at træffe beslutning om re-
patriering.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Bedre muligheder for at medtage offentlig forsørgel-
se ved deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb el-
ler i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe
beslutning om repatriering
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.1.2.1. Ret til ydelser under deltagelse i et forløb ef-
ter repatrieringslovens § 6
2.1.2.2. Kommunalbestyrelsens pligt til at underrette
arbejdsløshedskasserne om tilladelse til at delta-
ge i forløb efter repatrieringslovens § 6.
2.2. Hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.3. Bedre mulighed for at yde hjælp til erhvervsudstyr
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.4. Hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af natio-
nalitetspas m.v.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.5. Systematisk kommunal vejledningspligt om repatrie-
ring
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Som led i aftale om finanslov for 2018 af 8. december 2017
har regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Li-
beral Alliance) og Dansk Folkeparti indgået delaftale om
Fokus på tilbagevenden til hjemlandet.
Det fremgår heraf, at regeringen og Dansk Folkeparti er eni-
ge om, at Danmark kun skal huse udlændinge, som har ret
og vilje til at opholde sig her, og at der skal være et større
fokus på udlændinges mulighed for frivillig tilbagevenden
til hjemlandet. Endvidere blev det som led i Aftale om flere
år på arbejdsmarkedet af 8. juni 2017 aftalt at styrke repa-
trieringsordningen og at anvende en del af provenuet fra den
reducerede integrationsydelse til dette formål.
Finanslovsaftalen indeholder på den baggrund en række ini-
tiativer, der har til formål at styrke repatrieringsordningen
med henblik på at øge udlændinges incitament til at repatrie-
re. Dette kan særlig være relevant for de udlændinge, som er
dårligt integreret i det danske samfund og har svært ved at få
fodfæste på det danske arbejdsmarked.
Yderligere er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at
forpligte kommunerne til en systematisk vejledning af her-
boende udlændinge om mulighederne for at vende tilbage til
deres hjemland eller tidligere opholdsland med økonomisk
støtte efter repatrieringsloven.
Nærværende lovforslag gennemfører de initiativer i finans-
lovsaftalen, der kræver lovændringer. Det drejer sig om føl-
gende:
Mere fleksibilitet i støtte til repatriering gennem bedre mu-
lighed for at yde hjælp til erhvervsudstyr, der vil være egnet
til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder samt
mulighed for at vælge en startpakke til køb af bohave som
alternativ til transport af personlige ejendele. Der henvises
til afsnit 2.2. og 2.3.
Bedre muligheder for hjælp i forberedelsen af repatriering i
form af en udvidelse af den kreds af udlændinge, der modta-
ger offentlig forsørgelse, som får mulighed for at kunne del-
tage i en rekognosceringsrejse til hjemlandet med henblik på
at træffe beslutning om repatriering, samt indførelse af øko-
nomisk støtte til anskaffelse af nationalitetspas m.v., der er
nødvendig for, at repatriering kan foretages. Der henvises til
afsnit 2.1. og 2.4.
Systematisk kommunal vejledningspligt om repatrierings-
ordningen ved at indføre en forpligtelse for kommunerne til
som led i integrations- og beskæftigelsesindsatsen at vejlede
herboende udlændinge, der er omfattet af repatrieringsloven,
om mulighederne for at repatriere til deres hjemland eller
tidligere opholdsland med støtte efter repatrieringsloven.
Den systematiske vejledning vil ske i forbindelse med den
løbende opfølgning på integrationskontrakten og via jobcen-
trene. Der henvises til afsnit 2.5.
Med henblik på at sikre, at den enkelte udlænding er op-
mærksom på muligheden for repatriering og har det bedst
mulige grundlag for at træffe beslutning herom, samt at styr-
ke kommunernes indsats, indeholder aftale om Fokus på til-
bagevenden til hjemlandet endelig en aftale om etablering af
to puljer på finansloven over de næste fire år til understøttel-
se af konkrete projekter, der understøtter den styrkede ord-
3
ning om repatriering. Den ene pulje har til formål at under-
støtte konkrete repatrieringsprojekter, herunder i form af re-
kognosceringsrejser til hjemlandet eller modtagelsesaktivite-
ter i hjemlandet, mens den anden pulje har til formål at un-
derstøtte etableringen af offensive informations- og rådgiv-
ningsindsatser om repatriering målrettet kommunale sagsbe-
handlere og repatrieringslovens målgruppe. Begge puljer
udgør hver 1,3 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. årligt herefter.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Bedre muligheder for at medtage offentlig forsørgelse
ved deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb eller i re-
kognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland med henblik på senere at kunne træffe beslutning
om repatriering
2.1.1. Gældende ret
Efter § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan personer,
der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt ikke modta-
ge hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Kommunalbestyrelsen kan dog i visse særlige tilfælde, jf. §
5, stk. 2, tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige
ophold i udlandet. Disse særlige tilfælde omfatter imidlertid
ikke ophold i hjemlandet i tilknytning til repatriering.
Efter repatrieringslovens § 6 er der imidlertid mulighed for
efter ansøgning at medtage hjælp til forsørgelse efter lov om
aktiv socialpolitik, hvis udlændingen deltager i praktik eller
uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland med henblik på at træffe
beslutning om repatriering. Det er en betingelse for at med-
tage hjælp til forsørgelse, at opholdet sker som led i et for-
løb eller et projekt, der er planlagt af en myndighed eller en
organisation.
Det fremgår af repatrieringslovens § 6, at kommunalbesty-
relsen ved vurderingen af ansøgningen skal indhente en ud-
talelse om opholdets karakter fra Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet eller den organisation, som ministeriet har
overladt rådgivningsopgaven til, dvs. for tiden Dansk Flygt-
ningehjælp. Udtalelsen skal navnlig afgives til brug for
kommunalbestyrelsens vurdering af, om praktikopholdet,
uddannelsesforløbet eller rekognosceringsrejsen er egnet til
at forberede udlændingens repatriering, og om opholdet er
planlagt af en myndighed eller organisation på tilstrækkelig
professionel vis.
Bestemmelsen giver kun mulighed for at træffe beslutning
om at yde hjælp til forsørgelse under ophold i udlandet, og
der vil eksempelvis ikke kunne ydes hjælp i særlige tilfælde
efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Der er efter repatrieringslovens § 6 heller ikke mulighed for
at yde hjælp til rejseudgifterne i forbindelse med opholdet i
hjemlandet. Praktikophold, uddannelsesforløb eller rekogno-
sceringsrejser, der bl.a. kan være tilrettelagt som et tilbud
under integrationsprogrammet eller introduktionsforløbet, er
ofte en del af et planlagt projektforløb, hvor der i budgettet
er taget højde for rejseomkostningerne. Rekognosceringsrej-
ser og afklaringsrejser arrangeres af blandt andet Dansk
Flygtningehjælp, og rejseomkostningerne vil også i disse til-
fælde være omfattet af budgettet for rejsen, eventuelt med
delvis egenfinansiering.
Ifølge bemærkningerne til L 190 jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg A, s. 4511 af 25. februar 1999 om forslag til
repatrieringslov er der i almindelighed kun mulighed for at
yde hjælp til forsørgelse til kortvarige ophold i hjemlandet
eller det tidligere opholdsland på op til otte uger. Der kan
således i almindelighed kun ydes hjælp til forsørgelse til re-
kognosceringsrejser som led i en eventuel repatrieringspro-
ces af op til otte ugers varighed. Heraf følger omvendt, at
kommunalbestyrelsen, såfremt særlige omstændigheder taler
herfor, herunder om opholdet efter en konkret og individuel
vurdering må anses for en væsentlig forudsætning i forhold
til en eventuel senere bæredygtig repatriering, efter en kon-
kret og individuel vurdering kan give tilladelse til længere
ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland ud over
otte uger.
Praktikophold, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrej-
ser kan være tilrettelagt som et tilbud under integrationspro-
grammet eller introduktionsforløbet.
Opholdene i udlandet i form af praktik, uddannelsesforløb
eller rekognosceringsrejser efter repatrieringslovens § 6 kan
derimod ikke ske inden for rammerne af tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, idet sådanne udlandsophold
gives med henblik på, at borgeren skal kunne træffe beslut-
ning om repatriering. Tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats gives med henblik på at styrke borgerens mu-
lighed for beskæftigelse eller uddannelse i Danmark.
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om sygedagpenge, i hvilke
tilfælde, der kan udbetales sygedagpenge under ophold i ud-
landet. Det kan f.eks. ske, når der er tale om et lægeligt an-
befalet rekreationsophold med fast lægetilsyn eller om syge-
behandling, som Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyn-
dighed har givet tilladelse til.
Det fremgår af § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. og de med hjemmel heri udstedte bekendtgørelser
m.v., at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, som
står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3. Ved rå-
dighed forstås, at medlemmet:
– er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøg-
ningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløsheds-
kassens digitale joblog,
– kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
– kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløs-
hedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejds-
løshedskassen,
– kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i
jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter
og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4
– giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for,
at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud
efter lov om en beskæftigelsesindsats, og
– har bopæl og opholder sig i Danmark.
Det betyder, at en person efter gældende regler ikke kan ta-
ge sine arbejdsløshedsdagpenge med til sit hjemland eller
tidligere opholdsland når pågældende deltager i praktik, ud-
dannelsesforløb eller rekognosceringsrejse efter repatrie-
ringslovens § 6.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administreres af ar-
bejdsløshedskasserne. Det betyder, at det er arbejdsløsheds-
kasserne, som vurderer, om et medlem står til rådighed for
arbejdsmarkedet og dermed har ret til arbejdsløshedsdag-
penge, herunder ret til arbejdsløshedsdagpenge under op-
hold i udlandet.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Ret til ydelser under deltagelse i et forløb efter re-
patrieringslovens § 6
Muligheden for at deltage i praktik, uddannelsesforløb eller
rekognosceringsrejser m.v. i hjemlandet kan bidrage til, at
udlændingen senere kan træffe en kvalificeret beslutning om
at repatriere. En beslutning om repatriering, der er truffet på
velforberedt og oplyst grundlag, herunder f.eks. på baggrund
af deltagelse i en rekognosceringsrejse, hvor udlændingen
har haft mulighed for at undersøge mulighederne for at
komme i beskæftigelse og skaffe sig et forsørgelsesgrund-
lag, muligheden for at skaffe nødvendig medicin og under-
søgelse af mulighederne for børnenes skolegang i hjemlan-
det m.v., mindsker risikoen for, at den pågældende udlæn-
ding fortryder repatriering og vender tilbage til Danmark.
Samtidig ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at
flere udlændinge på offentlig forsørgelse benytter sig af re-
patrieringsordningens muligheder for at skabe sig en fremtid
i deres hjemlande eller tidligere opholdslande.
Det foreslås på den baggrund at ændre repatrieringslovens §
6, således at også udlændinge, der modtager sygedagpenge
eller arbejdsløshedsdagpenge får mulighed for efter repatrie-
ringsloven at kunne deltage i praktik eller uddannelsesforløb
eller i en rekognosceringsrejse til hjemlandet eller det tidli-
gere opholdsland og dermed stilles på lige fod med de ud-
lændinge, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpo-
litik, herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp.
Det fremgår af sygedagpengelovens § 3, stk. 2, i hvilke til-
fælde, der kan udbetales sygedagpenge under ophold i ud-
landet.
Det foreslås desuden, at det i § 3, stk. 2, i lov om sygedag-
penge tilføjes, at kravet om ophold og bopæl i Danmark ik-
ke gælder for personer, der efter repatrieringslovens § 6 har
fået tilladelse til at deltage i praktik, uddannelsesforløb eller
rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland med henblik på senere at træffe beslutning om re-
patriering. Det forudsættes, at der i almindelighed kun vil
være mulighed for at yde sygedagpenge under kortvarige
ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og at der
således i almindelighed kun ydes sygedagpenge til rekogno-
sceringsrejser som led i en eventuel repatrieringsproces af
op til otte ugers varighed. Heraf følger omvendt, at kommu-
nen, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, herunder
om opholdet efter en konkret og individuel vurdering må an-
ses for en væsentlig forudsætning i forhold til en eventuel
senere bæredygtig repatriering, efter en konkret og individu-
el vurdering kan give tilladelse til længere ophold i hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland ud over otte uger.
Uanset opholdet i udlandet skal sygedagpengelovens øvrige
betingelser fortsat være opfyldt. Det er således en betingelse
for at modtage sygedagpenge under en rekognosceringsrej-
se, praktik eller uddannelsesforløb, at personen vurderes
under hele opholdet at ville være uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom, og at personen ikke ved at deltage i rejsen
f.eks. forhaler sin helbredelse. Det forudsættes ligeledes, at
kommunen sikrer, at der kan ske opfølgning under opholdet.
Kommunen kan eksempelvis aftale med den sygemeldte,
hvordan opfølgningen kan tilrettelægges under opholdet.
Det foreslås videre, at et medlem af en arbejdsløshedskasse,
som har ret til at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og
som efter repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at del-
tage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosce-
ringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med
henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, anses
for at opfylde rådighedsbetingelserne under sin deltagelse
heri. Det følger af § 6 i repatrieringsloven, at det er kommu-
nalbestyrelsen, der giver en sådan tilladelse.
Det betyder, at medlemmet under deltagelse i praktik eller
uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland efter repatrieringslovens §
6, anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked,
hvorfor rådighedsbetingelserne i § 62, stk. 1, anses for op-
fyldt. Medlemmet kan derfor modtage arbejdsløshedsdag-
penge under sin deltagelse heri, såfremt de øvrige dagpenge-
betingelser fortsat er opfyldt.
2.1.2.2. Kommunalbestyrelsens pligt til at underrette ar-
bejdsløshedskasserne om tilladelse til at deltage i forløb ef-
ter repatrieringslovens § 6.
Til brug for administrationen af udbetaling af arbejdsløs-
hedsdagpenge til målgruppen har arbejdsløshedskasserne
behov for at få oplyst, at deres medlem har fået tilladelse til
at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekogno-
sceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland
efter repatrieringslovens § 6.
Det foreslås, at der i repatrieringsloven indsættes en bestem-
melse, der efter forhandling med udlændinge- og integrati-
onsministeren giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen
5
har pligt til, at give meddelelse til den relevante arbejdsløs-
hedskasse om tilladelse til at deltage i praktik, uddannelses-
forløb eller rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslut-
ning om repatriering. Meddelelsen skal gives straks efter
tidspunktet for afgivelsen af tilladelsen. Meddelelsen skal
kun sendes vedrørende personer, der har ret til at få udbetalt
arbejdsløshedsdagpenge og som har fået en tilladelse efter
stk. 1. Meddelelsen skal sendes til pågældendes arbejdsløs-
hedskasse.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse blive fastsat nærmere regler om en digital løs-
ning, som arbejdsløshedskasserne og kommunerne allerede
benytter ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringen.
Det vil i denne løsning blandt andet være muligt for kom-
munen at finde ud af, hvilken arbejdsløshedskasse pågæl-
dende er medlem af.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel-
se), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der
fastsat nye regler om databeskyttelse. Forordningen finder
anvendelse fra den 25. maj 2018.
Disse behandlingsregler vil således være gældende pr. 1. juli
2018, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af reglerne, der
påtænkes fastsat efter den foreslåede bemyndigelse, skal re-
gistrere og underrette arbejdsløshedskasserne om dagpenge-
modtagere, der har fået tilladelse til at deltage i forløb efter
repatrieringslovens § 6.
Det fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at perso-
noplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen-
nemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må videre-
behandles på en måde, der er uforenelig med disse formål,
og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der
er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det er endvidere en betingelse for behandling af almindeligt
følsomme personoplysninger, at en af betingelserne i forord-
ningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til kommunal-
bestyrelsens og arbejdsløshedskassernes og myndighedernes
behandling af oplysninger f.eks. være samtykke fra den regi-
strerede til behandling af sine personoplysninger til et eller
flere specifikke formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, li-
tra a, at behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets in-
teresse eller som henhører under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be-
handling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, li-
tra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behand-
ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling, herunder for andre specifikke databehandlings-
situationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (arti-
kel 85-91). Det fremgår herom af betænkning nr. 1565/2017
om databeskyttelsesforordningen, at det efter forordningen
kun vil være muligt at opretholde og indføre mere specifik-
ke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse
med artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for be-
handlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret, og formålet med
behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for
så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6,
stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde spe-
cifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendel-
sen af bestemmelserne i forordningen, blandt andet de gene-
relle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges be-
handling, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, be-
rørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må vi-
deregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger,
opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behand-
lingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lov-
lig og rimelig behandling såsom i andre specifikke databe-
handlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel
IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal op-
fylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt for-
hold til det legitime mål, der forfølges. Efter databeskyttel-
sesforordningen er det således muligt at opretholde og ind-
føre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendel-
sen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrøren-
de behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i
samfundets interesse.
Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommunal-
bestyrelsens behandling af oplysninger om tilladelse til at
deltage i forløb efter repatrieringslovens § 6, herunder un-
derretning af arbejdsløshedskasserne om dagpengemodtage-
re, der får en sådan tilladelse, kan finde sted inden for ram-
merne af disse bestemmelser.
Myndighedernes og arbejdsløshedskassernes behandling af
oplysninger om tilladelse til at deltage i forløb efter repatrie-
ringslovens § 6 vil endvidere skulle ske inden for rammerne
af lov om supplerende bestemmelser til forordning om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (databeskyttelsesloven), der forventes at træde i kraft
25. maj 2018.
Forslaget regulerer kommunalbestyrelsens behandling af op-
lysninger om tilladelse til at deltage i forløb efter repatrie-
6
ringslovens § 6, herunder underretning af arbejdsløsheds-
kasserne om dagpengemodtagere, der får en sådan tilladelse,
til registre med relevante og nødvendige oplysninger, men
fastsætter ikke betingelser for indsamling og behandling af
oplysninger.
Reglerne om kommunernes medfinansiering af udgifterne til
dagpenge skal fortsat finde anvendelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 2, §§ 3 og 4.
2.2. Hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele
2.2.1. Gældende ret
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 2, kan der ydes
hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele med op
til 2 m3 pr. person. Der er ikke fastsat nogen øvre grænse
for, hvor stort et beløb, der kan ydes hjælp efter.
Både voksne og deres eventuelle børn kan få dækket trans-
portudgifter. Transporten til bestemmelsesstedet skal ske
billigst muligt og kan foregå med skib, tog, lastvogn m.v.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Erfaringen viser, at udgifterne til transport af personlige
ejendele ofte kan være uforholdsmæssigt høje på trods af
begrænsningen på max 2 m3, samt at det tit er forbundet
med store vanskeligheder at få fremskaffet de rigtige doku-
menter, herunder toldpapirer m.v., med henblik på at ejende-
lene ikke bliver tilbageholdt i tolden i den pågældende ud-
lændings hjemland eller tidligere opholdsland. Endvidere
har begrænsningen på transport af ejendele på op til 2 m3
vist sig vanskeligt at administrere i praksis.
Herudover er der ofte tale om transport af forholdsvis gamle
og slidte møbler, hvor transportudgifterne ikke står mål med
møblernes værdi eller den mængde af møbler, der i forhold
til begrænsningen af omfanget kan medtages efter bestem-
melsen. I mange tilfælde vil det derfor være billigere at købe
nyt bohave i hjemlandet eller det tidligere opholdsland frem-
for at transportere det eksisterende.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets vurdering, at der dels er behov for at indføre et loft
for udgiften til transport af personlige ejendele, dels er hen-
sigtsmæssigt at indføre en større fleksibilitet i bestemmelsen
ved at indføre mulighed for at vælge mellem transport af ek-
sisterende bohave og indkøb af nyt.
Det foreslås på den baggrund, at muligheden for at få hjælp
til udgifter til hjemtransport af personlige ejendele, jf. repa-
trieringslovens § 7, stk. 2, nr. 2, justeres, således at der i re-
patrieringsloven indføres en øvre grænse for, hvor meget der
kan ydes til transport af personlige ejendele. Samtidig fore-
slås det, at udlændinge som et alternativ til transport af per-
sonlige ejendele i stedet får mulighed for at vælge en start-
pakke til køb af bohave for samme beløb, som der kan ydes
i transportstøtte.
Konkret foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 2, at repatrie-
ringsloven ændres, således at der fremover kan ydes hjælp
til udgifter på højst 30.000 kr. pr. person til transport af per-
sonlige ejendele. Med forslaget fjernes bestemmelsen om at
der højst kan ydes hjælp til udgifter til transport af 2 m3,
som primært tjente som en måde at begrænse udgifterne på.
Transporten til bestemmelsesstedet skal som hidtil ske bil-
ligst muligt og kan foregå med skib, tog, lastvogn m.v.
Det foreslås desuden, at der i stedet for transport af personli-
ge ejendele kan ydes hjælp til udgifter til køb af personlig
bohave på 30.000 kr. pr. person. Midlerne kommer til udbe-
taling i forbindelse med første del af etableringshjælpen, og
skal anvendes til køb af bohave i hjemlandet eller det tidli-
gere opholdsland. Der er tale om en valgmulighed for den
enkelte udlænding, og udlændingen skal således træffe sin
beslutning, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i
ansøgning om hjælp til repatriering. Det forhold, at der er ta-
le om en personlig valgmulighed betyder, at et ægtepar eller
en familie godt kan vælge at kombinere bestemmelsens
valgmulighed, så f.eks. den ene ægtefælle vælger transport
af personlige ejendele, mens den anden ægtefælle vælger at
modtage hjælp til køb af personlig bohave.
Det er i den forbindelse ikke en betingelse for udbetaling af
hjælp til køb af personlig bohave, at den pågældende udlæn-
ding dokumenterer at have udgifter svarende til 30.000 kr.
forbundet med indkøb af personlig bohave i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland. Det er endvidere ikke en betingel-
se, at udlændingen efterfølgende fremsender dokumentation
på udgifter til køb af bohave.
Med den foreslåede ændring sikres en større fleksibilitet for
den enkelte udlænding, hvilket vil styrke incitamentet til at
repatriere, ligesom det kan bidrage til en administrativ lettel-
se i sagsbehandlingen i de sager, hvor en udlænding i stedet
for transport af personlige ejendele vælger muligheden for at
tilkøbe nyt bohave.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
2.3. Bedre mulighed for at yde hjælp til erhvervsudstyr
2.3.1. Gældende ret
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 5, at kom-
munalbestyrelsen kan yde hjælp til udgifter på højst 15.808
kr. (2018-niveau) til køb af erhvervsudstyr, der vil være eg-
net til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder og
genopbygningen af hjemlandet eller det tidligere opholds-
land samt udgifter på højst 20.416 (2018-niveau) til trans-
port af sådant udstyr.
Det er ikke en betingelse, at erhvervsudstyret skal anvendes
af den enkelte udlænding selv, men den pågældende skal
selv deltage i erhvervet. Der er således mulighed for, at flere
personer i fællesskab kan modtage støtte til fælles indkøb af
erhvervsudstyr.
7
Såfremt begge ægtefæller i en familie er aktive erhvervsud-
øvere, enten i familiens virksomhed eller hver for sig, vil
begge kunne modtage støtte til dækning af udgifter til køb
og transport af erhvervsudstyr.
Der kan efter gældende ret kun ydes tilskud til køb af er-
hvervsudstyr og transport heraf, hvis der i det pågældende
land er et reelt og akut behov for de færdigheder og er-
hvervsudstyr, der vil være tale om. Dette indebærer, at be-
stemmelsen navnlig vil være relevant i forhold til lande, som
enten på grund af den generelle situation i landet eller på
grund af krig eller krigslignende konflikter har et særligt be-
hov for genopbygning.
Hjælpen kan for udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 2
eller 3, i integrationsloven eller omfattet af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ydes i forbindelse med de aktiviteter,
der tilbydes efter denne lovgivning. Der kan således plan-
lægges forløb, der ud over at styrke udlændingens mulighe-
der for beskæftigelse eller uddannelse i Danmark tillige ret-
ter sig mod at uddanne og forberede den pågældende udlæn-
ding til en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland. Der kan eksempelvis være tale om aktiviteter,
der knytter sig til bestemte håndværksmæssige færdigheder
og lignende. Hvis den pågældende udlænding har de rele-
vante færdigheder, kan der herefter efter repatrieringsloven
ydes støtte til køb af udstyr, der gør det muligt for udlændin-
gen at benytte disse i hjemlandet.
Det vil i nogle situationer være hensigtsmæssigt at yde støt-
ten nogen tid inden repatrieringen skal finde sted. Kommu-
nalbestyrelsen kan enten selv indkøbe det pågældende ud-
styr eller betinge støtten af, at der er fremlagt fornøden do-
kumentation for indkøbet. Udstyret kan købes i Danmark el-
ler et andet sted, f.eks. i hjemlandet. Da støtten er beregnet
på anvendelse i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
kan den efter § 9 kræves tilbagebetalt, hvis udstyret ikke an-
vendes i tilknytning til repatriering.
Repatrieringsloven giver i dag også mulighed for, at ældre
udlændinge, der ikke kan medtage deres pension til hjem-
landet eller det tidligere opholdsland, kan få et økonomisk
grundlag i form af reintegrationsbistand, jf. lovens § 10. Li-
geledes blev der ved lov nr. 704 af 8. juni 2017 indført hjælp
til udgifter til skolegang til skolesøgende børn, jf. lovens §
7, stk. 2, nr. 9.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I praksis betyder betingelsen om, at erhvervsudstyret skal
være egnet til at genopbygge hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal
vurdere, hvorvidt der er tale om tilbagevenden til et område,
hvor der er behov for genopbygning, hvilket kan være van-
skeligt at vurdere uden et indgående kendskab til det pågæl-
dende område.
Dansk Flygtningehjælp, der har kontorer og projekter i man-
ge lande, hvortil der sker repatriering, yder som led i vareta-
gelsen af rådgivningsopgaven efter repatrieringsloven på
baggrund af oplysninger fra Flygtningehjælpens internatio-
nale afdeling vejledning til kommunalbestyrelsen om, hvor-
vidt denne betingelse kan anses for opfyldt.
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-
telse hensigtsmæssigt at sikre, at udlændinge i den arbejds-
dygtige alder får mulighed for at starte et erhverv i hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland og dermed styrker et
fremtidigt økonomisk fundament efter repatriering.
Det foreslås på den baggrund at fjerne betingelsen om, at er-
hvervsudstyret skal være egnet til at genopbygge hjemlandet
eller det tidligere opholdsland. Dette vil – udover at udgøre
en administrativ lettelse i sagsbehandlingen – ligeledes bi-
drage til en mere bæredygtig repatriering, idet det mindsker
risikoen for, at repatriering opgives på grund af manglende
økonomisk grundlag.
Med forslaget er det som hidtil en betingelse for bevilling af
hjælp til erhvervsudstyr, at udlændingen fremlægger en er-
hvervsplan med henblik på at kunne få bevilget støtten. Det-
te har bl.a. til formål at sikre, at den pågældende udlænding
meget konkret skal overveje sin fremtid i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, hvilket igen understøtter en bedre
forberedt og dermed mere bæredygtig repatriering.
Det er endvidere fortsat en betingelse, at udstyret skal være
egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder.
Der er således ikke noget krav om, at udlændingen tidligere
har beskæftiget sig med det pågældende arbejdsområde, el-
ler at udlændingen skal være i besiddelse af en særlig ud-
dannelse. Sådanne forhold kan imidlertid styrke sandsynlig-
heden for, at udlændingen kan anvende udstyret erhvervs-
mæssigt.
Der kan ikke gives afslag på en ansøgning under henvisning
til, at udstyr af den pågældende art sædvanligvis stilles til
rådighed af en arbejdsgiver, idet det afgørende er, om der
konkret er grundlag for at antage, at udlændingen vil anven-
de erhvervsudstyret.
Det vil med forslaget kun være muligt for en udlænding at
modtage enten hjælp til indkøb af erhvervsudstyr, hjælp til
udgifter til skolegang eller reintegrationsbistand. En udlæn-
ding, der er berettiget til at modtage reintegrationsbistand
kan således vælge i stedet at modtage hjælp til erhvervsud-
styr. Det kan f.eks. være relevant, såfremt et ægtepar repa-
trierer sammen, og hvor det kan være relevant for dem i fæl-
lesskab at opstarte et erhverv i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland. Ligeledes kan det i lyset af de konkrete om-
stændigheder eventuelt for en udlænding, der er omkring 15
år på tidspunktet for repatriering, være relevant at yde hjælp
til erhvervsudstyr efter den foreslåede bestemmelse fremfor
hjælp til udgifter til skolegang, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 9.
Dette vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde,
hvor der bl.a. kan lægges vægt på, hvornår det er normen i
det pågældende land, at unge forlader skolesystemet og bi-
drager på arbejdsmarkedet, herunder bidrager til familiens
indkomst.
8
Den foreslåede justering i bestemmelsen ændrer ikke på, at
støtten fortsat er beregnet på anvendelse i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, og således fortsat kan kræves til-
bagebetalt efter § 9, hvis udstyret ikke anvendes i tilknyt-
ning til repatriering.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
2.4. Hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af nationa-
litetspas m.v.
2.4.1. Gældende ret
Repatrieringsloven indeholder en regulering af herboende
udlændinges muligheder for at opnå økonomisk støtte og
rådgivning i forbindelse med frivillig tilbagevenden til ud-
lændingens hjemland eller et tidligere opholdsland. Der kan
ydes økonomisk støtte i form af hjælp til repatriering efter §
7 (engangsydelse), og reintegrationsbistand, der er en løben-
de månedlig pensionslignende ydelse til ældre og/eller uar-
bejdsdygtige udlændinge, jf. § 10, såfremt udlændingen ikke
selv er i besiddelse af tilstrækkelige midler dertil.
Der er derimod ikke i dag mulighed for at yde hjælp til ud-
gifter, der er forbundet med udgifter til anskaffelse af natio-
nalitetspas m.v., der er en forudsætning for, at repatriering
kan foretages.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For en del udlændinge, der ønsker at repatriere, er det en be-
tingelse, at de fremmøder personligt på deres hjemlands am-
bassade med henblik på at få udstedt et nyt nationalitetspas,
identitetspapirer m.v., som tillader dem at genindrejse og
bosætte sig i deres hjemland. Dette gælder også i tilfælde,
hvor den relevante ambassade er beliggende i f.eks. Stock-
holm, Berlin eller London. Endvidere kan det være forbun-
det med et gebyr at indgive en sådan ansøgning.
De samlede omkostninger ved at anskaffe sig et nationali-
tetspas kan være relativt høje for nationaliteter, hvor der
f.eks. ikke er en pasudstedende repræsentation fra det på-
gældende hjemland i Danmark, og hvor hele familien derfor
skal rejse til udlandet.
Efter gældende regler er der ikke mulighed for at yde hjælp
til at dække eventuelle udgifter, der er forbundet med frem-
skaffelse af nationalitetspas, identitetspapirer m.v., herunder
gebyrer og rejseudgifter, der er nødvendige for at udlændin-
gen kan repatriere. Det vurderes, at dette afholder en del ud-
lændinge fra at anvende repatrieringsordningen, idet de ikke
selv har mulighed for at afholde sådanne udgifter.
Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker at modvirke,
at udlændinge, der har et reelt ønske om at repatriere, afhol-
der sig herfra på grund af udgifter til fremskaffelse af natio-
nalitetspas m.v. På den baggrund foreslås det at indføre mu-
lighed for hjælp til at dække sådanne eventuelle udgifter.
Konkret foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, at repatrie-
ringsloven ændres, således at det fremover bliver muligt for
en udlænding at søge om hjælp til at få dækket eventuelle
udgifter, der er forbundet med fremskaffelse af nationalitets-
pas, identitetspapirer eller lign., som kan være en nødven-
dighed for at vende tilbage, herunder rejseudgifter i forbin-
delse med f.eks. personligt fremmøde på ambassade i Dan-
mark eller i udlandet.
Den foreslåede ordning omfatter både børn og voksne ud-
lændinge, hvor der er udgifter forbundet med fremskaffelse
af nationalitetspas, identitetspapirer m.v.
Der kan efter den foreslåede ordning ydes hjælp på op til
10.000 kr. pr. udlænding til dækning af eventuelle doku-
menterede gebyrer, transportudgifter m.v.
Såfremt der på grund af udlændingens helbred eller lignende
årsager er behov for eskorte, kan der undtagelsesvist også
ydes hjælp til at dække udgifter til eskorte efter den foreslå-
ede bestemmelse inde for den samlede ramme på 10.000 kr.
Det er en betingelse for udbetaling af hjælp til udgifter til
anskaffelse af nationalitetspas m.v., at den pågældende ud-
lænding dokumenterer at have udgifter forbundet med an-
skaffelse af nationalitetspas, identitetspapirer eller lign. Ud-
gifter til transport m.v. skal afholdes billigst muligt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.
2.5. Systematisk kommunal vejledningspligt om repatriering
2.5.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen vejleder i forbindelse med den særli-
ge integrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i
øvrigt er anledning dertil, udlændinge om mulighederne for
at modtage hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 5.
Der henvises i øvrigt til vejledningsforpligtelsen i forvalt-
ningslovens § 7.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter repatrieringslovens § 5 har kommunalbestyrelserne
pligt til at vejlede om mulighederne for at modtage hjælp til
repatriering. Vejledningen skal ske i forbindelse med den
særlige integrationsindsats efter integrationsloven eller når
der i øvrigt er anledning dertil. Det er imidlertid ikke fastsat
nærmere hvordan, hvornår og hvor meget kommunerne skal
vejlede.
Det vurderes, at der blandt herboende udlændinge, der er
omfattet af repatrieringslovens personkreds, og som ikke har
kunnet finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, er en
del, der ikke har evne eller reel vilje til at blive en integreret
del af det danske samfund, og for hvem repatriering til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil kunne medføre
en bedre tilværelse.
Med henblik på sikre en mere systematisk og ensartet vej-
ledningsindsats fra kommunerne foreslås det derfor at ændre
integrationsloven, så kommunerne målrettet forpligtes til at
vejlede udlændinge om mulighederne for at repatriere i for-
9
bindelse med den løbende opfølgning på integrationskon-
trakten.
Konkret foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 1, at der i inte-
grationsloven indføres en bestemmelse om, at kommunerne
som led i integrationsprogrammet har pligt til at vejlede ud-
lændingen om mulighederne for repatriering efter repatrie-
ringsloven, hvormed det præciseres, at der skal ske vejled-
ning om repatriering som led i den konkrete opfølgning på
integrationskontrakten efter § 20, stk. 1.
Der forventes endvidere indført en vejledningsforpligtelse
overfor udlændinge, der er omfattet af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, og som jobcentrene har kontakt med via
reglerne om kontaktforløb og opfølgning, og over for ud-
lændinge, der er omfattet af lov om sygedagpenge. Der for-
ventes således i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses-
indsats og i bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpenge-
sager indført en bestemmelse om, at jobcentrene skal vejle-
de udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens per-
sonkreds, om mulighederne for repatriering. De påtænkte
ændringer af bekendtgørelserne vil ske med hjemmel i § 21,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i § 10, stk.
2, i lov om sygedagpenge, og træde i kraft samtidig med
dette lovforslag.
Den foreslåede bestemmelse i integrationsloven, jf. lovfor-
slagets § 2, og den påtænkte ændring af de to bekendtgørel-
ser medfører, at mulighederne for repatriering fremover vil
indgå som en fast del af kommunernes vurdering af den en-
kelte ledige udlændings integrations- og beskæftigelsesmu-
ligheder. Ændringen af integrationsloven vil betyde, at kom-
munerne forpligtes til at vejlede alle udlændinge, der er om-
fattet af integrationsloven, om mulighederne for at få støtte
til repatriering i forbindelse med opfølgning efter integrati-
onslovens § 20. Dette indebærer, at der for udlændinge, om-
fattet af integrationsloven, der ikke er i beskæftigelse, som
minimum skal følges op 4 gange inden for 12 måneder. For
personer, som jobcenteret har kontakt med via kontaktforlø-
bet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller via op-
følgningsreglerne i sygedagpengeloven, forventes der med
de påtænkte bekendtgørelsesændringer at blive fastsat regler
om, at jobcenteret i forbindelse med de løbende samtaler
skal vejlede om mulighederne for repatriering, når det vur-
deres relevant set i forhold til den enkelte udlændings inte-
grations- og beskæftigelsesmuligheder.
Det bemærkes, at repatrieringsloven hviler på den forudsæt-
ning, at udlændingens tilbagevenden sker på frivilligt grund-
lag, og kommunerne kan således ikke pålægge en udlænding
at benytte sig af repatrieringslovens muligheder.
Der henvises til lovforslagets § 2.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget forventes samlet set at medføre merudgifter for
staten på 3,6 mio. kr. i 2018 og 6,7 mio. kr. årligt i 2019 og
frem. Finansieringen heraf blev som følge af Aftale om fi-
nansloven for 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti
afsat på finansloven for 2018. Det er kommunerne, som ind-
ledningsvist lægger ud for udgifterne til målgruppen. Udgif-
terne refunderes efterfølgende fuldt ud af staten.
Forslagets element om øgede muligheder for at medtage so-
ciale ydelser under rekognosceringsrejser forventes ikke at
medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser i forhold
til sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge.
Lovforslagets ændrede bestemmelser om transport af eget
indbo forudsættes under ét at være udgiftsneutralt for det of-
fentlige.
Lovforslagets lempeligere betingelser for hjælp til køb af er-
hvervsudstyr forventes at medføre merudgifter på 0,6 mio.
kr. i 2018 (halvårseffekt) og 1,3 mio. kr. årligt herefter for
staten.
Elementet om hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af
nationalitetspas forventes at medføre merudgifter på ca. 0,4
mio. kr. årligt for staten.
Ændringerne af kommunernes eksisterende vejledningspligt
vedrørende repatriering skønnes ikke at være forbundet med
administrative konsekvenser for kommunerne. Det skyldes,
at der alene er tale om en præcisering af de gældende be-
stemmelser, og at vejledningen forudsættes at ske i forbin-
delse med jobcentrenes eksisterende kontakt med målgrup-
pen.
Som følge af lovforslaget afsættes der endvidere en statslig
pulje på 2,6 mio. kr. i 2018 og 5,0 mio. kr. årligt i 2019 og
frem til understøttelse af konkrete repatrieringsprojekter.
Puljerne vil blive administreret af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og udmeldt én gang årligt.
Forslaget indebærer statslige udgifter til udvikling af en it-
løsning, der sikrer, at kommunernes registrering af bevilget
rekognosceringsrejse modtages elektronisk i a-kasserne.
Dette sker ved tilpasninger i Det Fælles Data Grundlag samt
i Jobnet, hvilket forventes at medføre merudgifter på ca.
350.000 kr. i 2018-2023 på Beskæftigelsesministeriets res-
sort. Merudgiften finansieres ved en omdisponering af op-
sparing på § 17.41.32. Anvendelse af oplysninger fra Ind-
komstregister og digitalisering af tilsynet (Reservationsbev.)
til § 17.46.73.10. Tværgående it-understøtning i beskæfti-
gelsesindsatsen (Driftsbev.). Udgifterne i 2018 optages på
lov om tillægsbevilling for 2018.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget medfører ikke erhvervsøkonomiske eller er-
hvervsadministrative konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekven-
ser for borgerne.
10
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Der henvises til bemærkningerne ovenfor under punkt
2.1.2.2, hvorefter det er Beskæftigelsesministeriets vurde-
ring, at kommunalbestyrelsens behandling af oplysninger
om tilladelse til at deltage i forløb efter repatrieringslovens §
6, herunder underretning af arbejdsløshedskasserne om dag-
pengemodtagere, der får en sådan tilladelse, kan finde sted
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 2 og stk.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. januar
2018 til den 16. februar 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-
Danmark, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Er-
hvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,
BDO Kommunernes Revision, Børne- og Kulturcheffor-
eningen, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings For-
bund, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk
Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advoka-
ter, Danske A-kasser, Danske Seniorer (Ældremobiliserin-
gen), Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handica-
pråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations-
og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Feriekonto,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet,
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmar-
kedschefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvo-
kater, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrå-
det, FSR – danske revisorer, Indvandrerrådgivningen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branchefor-
ening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-
satte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægel-
se, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere - LAFS,
Landsforeningen for førtidspensionister, Landsorganisatio-
nen i Danmark (LO), Liberalt Oplysningsforbund, Lægefor-
eningen, NETOP - Netværk for oplysning, Oplysningsfor-
bundenes Fællesråd, Pension Danmark, PRO-Vest, Rigsre-
visionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk
sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Ud-
betaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Udlændingenæv-
net, UNHCR Regional Representation for Northern Europe,
Ægteskab uden Grænser og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/Merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen 6,7 mio. kr. årligt
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommunalbestyrelsens behandling af
oplysninger om tilladelse til at deltage i forløb efter repatrieringslovens § 6, herunder
underretning af arbejdsløshedskasserne om dagpengemodtagere, der får en sådan til-
ladelse, kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 2 og stk. 3.
[Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering] /[Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring] (sæt X)
JA NEJ
X
11
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om en aktiv socialpolitik § 5
kan der som udgangspunkt ikke ydes hjælp til forsørgelse til
en person, der opholder sig i udlandet. Kommunalbestyrel-
sen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp beva-
res under kortvarige ophold i udlandet, herunder hvis mod-
tageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven. Det er i givet
fald en betingelse, at opholdet ikke hindrer, at modtageren
kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder
at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller ak-
tivering.
Efter repatrieringslovens § 6 kan kommunalbestyrelsen uan-
set bestemmelsen i § 5 i lov om aktiv socialpolitik efter an-
søgning give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp
til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, hvis
den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb
eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om
repatriering.
Med den foreslåede ændring i § 6 foreslås det, at kommu-
nalbestyrelsen uanset bestemmelserne i § 3 i lov om syge-
dagpenge og § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ef-
ter ansøgning kan give tilladelse til, at en udlænding modta-
ger sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller arbejds-
løshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesfor-
løb eller rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidli-
gere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning
om repatriering.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.
Til nr. 2
Gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring giver ik-
ke mulighed for at tage sine arbejdsløshedsdagpenge med til
sit hjemland eller tidligere opholdsland, når pågældende del-
tager i praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrej-
ser efter repatrieringslovens § 6.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1, at en person, der mod-
tager arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. kan få udbetalt arbejdsløsheds-
dagpenge, hvis den pågældende deltager i praktik eller i ud-
dannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at
træffe beslutning om repatriering.
Til brug for administrationen af udbetaling af arbejdsløs-
hedsdagpenge til målgruppen har arbejdsløshedskasserne
behov for at få oplyst, at deres medlem har fået tilladelse til
at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekogno-
sceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland
efter repatrieringslovens § 6.
Det foreslås i nr. 2, at der i repatrieringsloven indsættes en
bestemmelse, der efter forhandling med udlændinge- og in-
tegrationsministeren giver beskæftigelsesministeren bemyn-
digelse til at fastsætte nærmere regler om, at kommunalbe-
styrelsen har pligt til at give meddelelse til den relevante ar-
bejdsløshedskasse om tilladelse til at deltage i praktik, ud-
dannelsesforløb eller rekognosceringsrejser til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at
træffe beslutning om repatriering. Meddelelsen skal gives
straks efter tidspunktet for afgivelsen af tilladelsen. Medde-
lelsen skal kun sendes vedrørende personer, der har ret til at
få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og som har fået en tilla-
delse efter stk. 1. Meddelelsen skal sendes til pågældendes
arbejdsløshedskasse.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse blive fastsat nærmere regler om en digital løs-
ning, som arbejdsløshedskasserne og kommunerne allerede
benytter ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringen.
Dette forventes at ske via Det Fælles Data Grundlag
(DFDG). Det vil i denne løsning blandt andet være muligt
for kommunen at finde ud af, hvilken arbejdsløshedskasse
pågældende er medlem af.
Til nr. 3
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 2, kan kommunalbe-
styrelsen yde hjælp til udgifter til transport af personlige
ejendele med op til 2 m3 pr. person. Der er efter de gælden-
de regler ikke fastsat nogen øvre grænse for, hvor stort et
beløb, der kan ydes hjælp efter.
Med den foreslåede affattelse af § 7, stk. 2, nr. 2, foreslås
det, at der kan ydes hjælp til transport af personlige ejendele
på op til 30.000 kr. Med forslaget fjernes bestemmelsen om,
at der højst kan ydes hjælp til udgifter til transport af 2 m3.
Transporten til bestemmelsesstedet skal som hidtil ske bil-
ligst muligt og kan foregå med skib, tog, lastvogn m.v.
Efter den foreslåede bestemmelse kan en udlænding som al-
ternativ til transport af personlige ejendele i stedet vælge en
startpakke til køb af bohave for op til 30.000 kr. Hjælpen
udbetales i forbindelse med tilbagevenden til hjemlandet el-
ler det tidligere opholdsland.
Der er efter forslaget tale om en valgmulighed for den en-
kelte udlænding, og udlændingen skal således træffe sin be-
slutning, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i an-
søgningen om hjælp til repatriering. Det forhold, at der er ta-
le om en personlig valgmulighed betyder, at et ægtepar eller
en familie godt kan vælge at kombinere bestemmelsens
valgmulighed, så f.eks. den ene ægtefælle vælger transport
af personlige ejendele, mens den anden ægtefælle vælger at
modtage hjælp til køb af personlig bohave.
12
Det er i den forbindelse ikke en betingelse for udbetaling af
hjælp til køb af personlig bohave, at den pågældende udlæn-
ding dokumenterer at have udgifter svarende til 30.000 kr.
forbundet med indkøb af personlig bohave i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland. Det er endvidere ikke en betingel-
se, at udlændingen efterfølgende fremsender dokumentation
på udgifter til køb af bohave.
Hjælpen efter den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 2, ydes pr. ud-
lænding, og der er således ikke loft over, hvor mange perso-
ner i en familie, som kan ydes hjælp til udgifter til transport
af personlige ejendele eller køb af personlig bohave.
Beløbet foreslås reguleret én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.2.
Til nr. 4
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 5, at kom-
munalbestyrelsen kan yde hjælp til udgifter på højst 15.808
kr. (2018-niveau) til køb af erhvervsudstyr, der vil være eg-
net til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder og
genopbygningen af hjemlandet eller det tidligere opholds-
land samt udgifter på højst 20.416 (2018-niveau) til trans-
port af sådant udstyr.
Med den foreslåede ændring i § 7, stk. 2, nr. 5, foreslås det
at slette betingelsen om, at erhvervsudstyret skal være egnet
til at genopbygge hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
således at kommunalbestyrelsen altid vil kunne yde hjælp til
køb af erhvervsudstyr, såfremt det efter en konkret vurde-
ring vil være egnet til at fremme udlændingens beskæftigel-
sesmuligheder i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Det er en betingelse for bevilling af hjælp til erhvervsudstyr,
at udlændingen fremlægger en erhvervsplan med henblik på
at kunne få bevilget støtten, samt at udstyret er egnet til at
fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder.
Der kan derimod ikke stilles krav om, at udlændingen tidli-
gere har beskæftiget sig med det pågældende arbejdsområ-
de, eller at udlændingen skal være i besiddelse af en særlig
uddannelse. Sådanne forhold kan imidlertid styrke sandsyn-
ligheden for, at udlændingen kan anvende udstyret erhvervs-
mæssigt.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere ikke meddele afslag på
en ansøgning under henvisning til, at udstyr af den pågæl-
dende art sædvanligvis stilles til rådighed af en arbejdsgiver,
idet det afgørende er, om der konkret er grundlag for at anta-
ge, at udlændingen vil anvende erhvervsudstyret.
Kommunalbestyrelsen kan enten selv indkøbe det pågælden-
de udstyr eller betinge støtten af, at der forelægges fornøden
dokumentation for indkøbet. Udstyret kan købes i Danmark
eller et andet sted, herunder i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland. Der er imidlertid ikke mulighed for at forudbe-
tale støtten kontant til udlændingen. Hjælpen til erhvervsud-
styr kan ikke sættes til et mindre beløb under henvisning til,
at omkostningsniveauet i det pågældende land er lavere end
i andre lande.
Kommunalbestyrelsen kan tillægge omkostningsniveauet for
transporten vægt i forbindelse med behandlingen af ansøg-
ninger om køb og transport af erhvervsudstyr. Hvis omkost-
ningerne for transport af bestemt udstyr vil være uforholds-
mæssigt høje, kan kommunalbestyrelsen nægte at yde hjæl-
pen til køb og transport af udstyret. Det skal imidlertid i
denne forbindelse undersøges, om der er mulighed for at
indkøbe udstyret i hjemlandet mod fornøden dokumentation.
Erhvervsudstyret er beregnet på anvendelse i hjemlandet el-
ler det tidligere opholdsland, og støtten vil derfor kunne
kræves tilbagebetalt, hvis udstyret ikke anvendes i tilknyt-
ning til repatriering, jf. repatrieringslovens § 9.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.3.
Til nr. 5
Den foreslåede ordlyd i § 7, stk. 2, nr. 9, er en konsekvens af
indsættelsen af et nyt nr. 10 i § 7, stk. 2, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5.
Til nr. 6
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbesty-
relsen efter ansøgning hjælp til repatriering til en udlænding,
der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere op-
holdsland med henblik på at tage varig bopæl, hvis udlæn-
dingen ikke selv er i besiddelse af midler hertil. Hjælp til re-
patriering omfatter blandt andet hjælp til etablering, udgifter
til hjemrejsen, transport af personlige ejendele, etablering af
erhverv i hjemlandet sygeforsikring samt medicin og per-
sonlige hjælpemidler.
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 10,
foreslås det at indføre en mulighed for, at en udlænding tilli-
ge kan ansøge om hjælp til at dække udgifter, der er forbun-
det med anskaffelse af nationalitetspas, identitetspapirer el-
ler lignende rejsedokumenter, der er nødvendige for, at den
pågældende kan genindrejse og bosætte sig i sit hjemland el-
ler tidligere opholdsland.
Efter den foreslåede bestemmelse kan der ydes hjælp på op
til 10.000 kr. pr. udlænding til dækning af udgifter, der er
forbundet med anskaffelse af nationalitetspas m.v., herunder
til dækning af transport- og rejseudgifter i forbindelse med
f.eks. personligt fremmøde på ambassade eller konsulat i
Danmark eller udlandet, gebyr i forbindelse med indgivelse
af ansøgning og lignende.
Den foreslåede ordning omfatter både børn og voksne ud-
lændinge, hvor der er udgifter forbundet med fremskaffelse
af nationalitetspas, identitetspapirer m.v.
13
Såfremt der på grund af udlændingens helbred eller lignende
årsager er behov for eskorte af et familiemedlem, en sagsbe-
handler eller lignende, kan der undtagelsesvist også ydes
hjælp til at dække udgifter til eskorte efter bestemmelsen in-
den for bestemmelsens samlede ramme på 10.000 kr.
Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter bestem-
melsen, at den pågældende udlænding dokumenterer at have
udgifter forbundet med anskaffelse af nationalitetspas, iden-
titetspapirer eller lignende rejsedokumenter.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 2.4.
Til nr. 7
Forslaget er en konsekvens af, at visse af beløbene i repa-
trieringslovens § 7 er angivet i henholdsvis 2004-, 2014- og
2017-niveau, mens andre af beløbene med de ændringer, der
følger af lovforslaget, vil være angivet i 2018-niveau, samt
at alle beløbene satsreguleres én gang årligt pr. 1. januar
med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule-
ringsprocent.
Til § 2
Til nr. 1
Efter repatrieringslovens § 5 har kommunalbestyrelserne
pligt til at vejlede om mulighederne for at modtage hjælp til
repatriering. Vejledningen skal ske i forbindelse med den
særlige integrationsindsats efter integrationsloven eller når
der i øvrigt er anledning dertil.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får pligt til som led i
integrationsprogrammet at vejlede udlændingen om mulig-
hederne for repatriering efter repatrieringsloven. Vejlednin-
gen om repatriering skal gives i forbindelse med den løben-
de opfølgning på integrationskontrakten efter integrationslo-
vens § 20, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 20 b
indføres en forpligtelse for kommunerne til løbende at vejle-
de om mulighederne for repatriering efter repatrieringslo-
ven.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre en mere
systematisk og ensartet vejledningsindsats fra kommunerne,
samt at navnlig udlændinge, der har svært ved at finde fod-
fæste på arbejdsmarkedet, har tilstrækkelig grundlag for at
tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatrie-
re.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunerne,
som led i opfølgningen på integrationskontrakten, jf. inte-
grationslovens § 20, stk. 1, forpligtes til at vejlede udlændin-
gen om mulighederne for repatriering efter repatrieringslo-
ven. Vejledningen om repatriering skal indgå som en fast
del af kommunalbestyrelsens vurdering af den enkeltes mu-
ligheder.
Vejledning om mulighederne for repatriering vil fremover
indgå som en fast del af kommunernes vurdering af den en-
kelte ledige udlændings integrations- og beskæftigelsesmu-
ligheder, og vil således helt konkret betyde, at kommunerne
via jobcentrene forpligtes til at vejlede alle udlændinge i for-
bindelse med jobcenterets løbende kontakt med den ledige.
Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i
samarbejde med Dansk Flygtningehjælp i perioden
2010-2017 har gennemført en række informationsmøder og
temadage for kommunale praktikere med henblik på at ori-
entere om mulighederne i repatrieringsloven. Ministeriet har
endvidere i november 2017 udarbejdet en vejledning til re-
patrieringsloven, der vil kunne danne grundlag for den vej-
ledning, som kommunerne efter nærværende forslag vil
skulle give. Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrel-
sen, jf. repatrieringslovens § 5, skal underrette Dansk Flygt-
ningehjælp, der i dag varetager den individuelle og generelle
rådgivningsopgave om repatriering for Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet, når en udlænding udtrykker ønske om at
vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland.
Det bemærkes endvidere, at repatrieringsloven hviler på den
forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker på frivil-
ligt grundlag, og at kommunerne således ikke kan forpligte
en udlænding til at benytte sig af repatrieringslovens mulig-
heder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.5.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Efter de gældende regler i sygedagpengelovens § 3, stk. 2,
nr. 1 - 4, kan sygedagpenge udbetales under ophold i udlan-
det, når
1) en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreati-
onsophold med fast lægetilsyn og opholdet inden afrej-
sen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde,
2) en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrel-
sen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til
behandlingen,
3) en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold
el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er doku-
menteret ved en lægeerklæring eller
4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted
her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og
personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark.
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1, at bestemmelsen i
§ 6 i repatrieringsloven udvides, således at også en person,
der modtager sygedagpenge, kan få tilladelse til at deltage i
praktik eller uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser
til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på
senere at træffe beslutning om repatriering.
14
Som en konsekvens af, at der i lovforslagets § 3, nr. 3, ind-
sættes et nr. 5 i opremsningen i sygedagpengelovens § 3,
stk. 2, foreslås der konsekvensændringer i nr. 3 og 4.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i sygedagpengelovens § 3, stk. 2,
nr. 1 - 4, kan sygedagpenge udbetales under ophold i udlan-
det, når
1) en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreati-
onsophold med fast lægetilsyn og opholdet inden afrej-
sen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde,
2) en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrel-
sen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til
behandlingen,
3) en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold
el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er doku-
menteret ved en lægeerklæring eller
4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted
her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og
personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark.
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1, at der efter repa-
trieringslovens § 6 også til personer, der modtager sygedag-
penge, kan gives tilladelse til at deltage i praktik, uddannel-
sesforløb eller rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslut-
ning om repatriering.
Derfor foreslås tilføjet et nyt nr. 5 i sygedagpengelovens § 3,
stk. 2 - om hvornår sygedagpenge kan udbetales under op-
hold i udlandet - så lovens § 3, stk. 2, også omfatter en per-
son, der har fået tilladelse efter repatrieringslovens § 6 til at
deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosce-
ringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med
henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.
Uanset opholdet i udlandet skal sygedagpengelovens øvrige
betingelser fortsat være opfyldt. Det er således en betingelse
for at modtage sygedagpenge under praktik, uddannelsesfor-
løb eller rekognosceringsrejser, at personen vurderes under
hele opholdet at ville være uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, og at personen ikke ved at deltage i rejsen f.eks.
forhaler sin helbredelse.
I bekendtgørelse nr. 623 af 2. juni 2017 om opgørelse af be-
skæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. er der
fastsat regler om sygedagpenge i forbindelse med uddannel-
se, herunder, at hvis en erhvervsmæssig uddannelse påbe-
gyndes under sygefraværet, kan der som udgangspunkt kun
ydes sygedagpenge, når der højst er 6 timers undervisning
pr. uge. Der vil med hjemmel i § 6, stk. 2, i lov om sygedag-
penge blive fastsat regler om muligheden for at modtage sy-
gedagpenge under deltagelse med tilladelse efter § 6 i repa-
trieringsloven i praktik eller uddannelsesforløb udover 6 ti-
mer ugentligt, men i en begrænset periode på op til 8 uger i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Kommunen skal revurdere sygedagpengemodtagerens situa-
tion, når personen har modtaget sygedagpenge i 22 uger i de
9 forudgående kalendermåneder, og herunder tage stilling
til, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges. Prak-
tik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejse kan evt.
betyde, at det ikke er muligt at foretage denne vurdering in-
den for fristen. Hvis det ikke er muligt at foretage vurderin-
gen inden for fristen, vil det betyde, at udbetalingen af syge-
dagpenge fortsætter, indtil kommunen efter personens tilba-
gevenden til Danmark kan træffe en gyldig afgørelse.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., er der fastsat nærmere regler om, hvornår et
ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse anses for at stå til
rådighed for det danske arbejdsmarked.
Med forslaget i § 4, nr. 2, anses et medlem for at stå til rå-
dighed, hvis medlemmet har fået tilladelse efter repatrie-
ringslovens § 6 til at deltage i praktik eller uddannelsesfor-
løb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidli-
gere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning
om repatriering, og medlemmet deltager heri. Det følger af §
6 i repatrieringsloven, at tilladelsen gives af kommunalbe-
styrelsen.
Som følge heraf foreslås, at gældende lov § 62, stk. 1, 1.
pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
Det foreslås derfor i § 62, stk. 1, 1. pkt., at der efter »jf. dog
stk. 3« også henvises til stk. 4.
Til nr. 2
Det fremgår af § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. og de med hjemmel heri udstedte bekendtgørelser
m.v., at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, som
står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3. Ved rå-
dighed forstås, at medlemmet:
– er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøg-
ningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløsheds-
kassens digitale joblog,
– kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
– kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløs-
hedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejds-
løshedskassen,
– kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i
jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter
og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
– giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for,
at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud
efter lov om en beskæftigelsesindsats, og
– har bopæl og opholder sig i Danmark.
Det betyder, at en person efter gældende regler ikke kan ta-
ge sine arbejdsløshedsdagpenge med til sit hjemland eller
tidligere opholdsland når pågældende deltager i praktik, ud-
dannelsesforløb eller rekognosceringsrejser efter repatrie-
ringslovens § 6.
15
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administreres af ar-
bejdsløshedskasserne. Det betyder, at det er arbejdsløsheds-
kasserne, som vurderer, om et medlem står til rådighed for
arbejdsmarkedet og dermed har ret til arbejdsløshedsdag-
penge, herunder ret til arbejdsløshedsdagpenge under op-
hold i udlandet.
Det er dog muligt at bevare arbejdsløshedsdagpengene i op
til 3 måneder under jobsøgning i et andet EU/EØS-land, jf.
artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004.
Desuden fremgår det af bekendtgørelse om rådighed, at et
medlem kan få dagpenge under arbejdssøgning i et andet
land, hvis medlemmet inden afrejsen godtgør over for a-kas-
sen, at pågældende har en aftale med en arbejdsgiver om en
ansættelsessamtale i det andet land. Medlemmet skal give
meddelelse om opholdets varighed til jobcenteret og a-kas-
sen før rejsen. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark
inden for 5 dage.
Det er i dette lovforslags § 1, nr. 1, foreslået, at kommunal-
bestyrelsen efter ansøgning kan give tilladelse til, at en ud-
lænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov
om socialpolitik, sygedagpenge efter reglerne i lov om syge-
dagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov
om arbejdsløsforsikring m.v., hvis den pågældende deltager
i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrej-
ser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med hen-
blik på senere at træffe beslutning om repatriering.
Det er ligeledes i dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslået, at der
i repatrieringsloven indsættes en bestemmelse, der efter for-
handling med udlændinge- og integrationsministeren giver
beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler om, at kommunalbestyrelsen har pligt til, at give
meddelelse til den relevante arbejdsløshedskasse om tilla-
delse til at deltage i praktik, uddannelsesforløb eller rekog-
nosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholds-
land med henblik på senere at træffe beslutning om repatrie-
ring.
Det foreslås som ny § 62, stk. 4, at medlemmer, som har fået
tilladelse efter repatrieringsloven § 6 til at deltage i praktik
eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på
senere at træffe beslutning om repatriering, anses for at stå
til rådighed for det danske arbejdsmarked under deres delta-
gelse heri.
Det betyder, at medlemmet under deltagelse i praktik eller
uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland efter repatrieringslovens §
6, anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked,
hvorfor rådighedsbetingelserne i § 62, stk. 1, og de med
hjemmel heri administrativt udstedte bekendtgørelser m.v.,
anses for opfyldt. Medlemmet kan derfor modtage arbejds-
løshedsdagpenge under sin deltagelse heri, såfremt de øvrige
dagpengebetingelser fortsat er opfyldt.
Det bemærkes, at arbejdsløshedskasserne kun kan udbetale
arbejdsløshedsdagpenge, hvis medlemmet har en dansk
adresse. Dette forventes at være tilfældet for medlemmer,
der deltager i et forløb efter repatrieringslovens § 6.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
2.1.2.1. og 2.1.2.2. samt de specielle bemærkninger til § 1,
nr. 2.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 62, stk. 7, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., er der fastsat regler om, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger
vedrørende inddragelse af pas, strafafsoning m.v. til med-
lemmets arbejdsløshedskasse, jf. henvisningen til stk. 4-6.
Ved forslaget i § 4, nr. 2, indsættes et nyt stk. 4 i § 62.
Som følge heraf foreslås, at henvisningen i gældende lovs §
62, stk. 7, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
Det foreslås derfor i § 62, stk. 7, at henvisningen ændres til
stk. 5-7.
Til nr. 4
Efter gældende regler i § 62, stk. 8, 1. pkt., i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., skal arbejdsløshedskassen træffe af-
gørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge,
hvis medlemmet har fået en dom efter § 62, stk. 4, 3. pkt.
Ved forslaget i § 4, nr. 2, indsættes et nyt stk. 4 i § 62.
Som følge heraf foreslås, at henvisningen i gældende lovs §
62, stk. 8, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
Det foreslås derfor i § 62, stk. 8, 1. pkt., at henvisningen æn-
dres til stk. 5, 3. pkt.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse for alle an-
søgninger om repatriering, såfremt repatriering først finder
sted den 1. juli 2018 eller senere. Det betyder, at kommunal-
bestyrelsen vil være forpligtet til at genoptage allerede af-
gjorte sager, hvor repatriering først finder sted efter lovens
ikrafttrædelse, med henblik på behandling efter de nye reg-
ler. Der forventes at være tale om et mindre antal sager.
En udlænding regnes som repatrieret fra den dato, den på-
gældende er registreret som udrejst af Danmark i Det Cen-
trale Personregister (CPR).
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 3, hvorved det foreslås
at indføre et maksimum beløb på 30.000 kr. for transport af
personlige ejendele samt mulighed for i stedet at få udbetalt
hjælp på 30.000 kr. til køb af personlig bohave, ikke finder
anvendelse i sager, hvor ansøgning om hjælp til repatriering
er indgivet før lovens ikrafttrædelse, dvs. før den 1. juli
16
2018. Dette skyldes, at den foreslåede beløbsgrænse på
30.000 kr. for transport af personlige ejendele i visse tilfæl-
de vil kunne opleves som en forringelse af de eksisterende
vilkår.
Det foreslås i stk. 4, at §§ 3 og 4 ikke finder anvendelse for
personer, der før den 1. juli 2018 efter repatrieringslovens §
6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelses-
forløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslut-
ning om repatriering.
Det betyder, at §§ 3 og 4 finder anvendelse for personer, der
den 1. juli 2018 eller senere får tilladelse efter repatrierings-
lovens § 6 til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb el-
ler i rekognosceringsrejse til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om
repatriering.
Det følger af § 19 i lov om repatriering, § 68 i integrations-
loven, § 83 i lov om sygedagpenge og § 105 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., at loven ikke gælder for Færø-
erne eller Grønland. Det betyder, at dette lovforslag heller
ikke vil træde i kraft for de nævnte landsdele.
17
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 13.
oktober 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 6, 1. pkt., affattes således:
§ 6. Uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv socialpoli-
tik og § 25, stk. 2, i integrationsloven kan kommunalbesty-
relsen efter ansøgning give tilladelse til, at en udlænding
modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven, hvis den pågældende del-
tager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosce-
ringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med
henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.
»Uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, §
3 i lov om sygedagpenge og § 62 i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning
give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsør-
gelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, sygedagpen-
ge efter reglerne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløs-
hedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., hvis den pågældende deltager i praktik eller ud-
dannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træf-
fe beslutning om repatriering.«
2. I § 6 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at give meddelel-
se til den relevante arbejdsløshedskasse om, at de har givet
en person tilladelse efter stk. 1. Meddelelsen gives straks ef-
ter tidspunktet for afgivelsen af tilladelsen. Meddelelsen
sendes til arbejdsløshedskassen vedrørende personer, der har
ret til at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og som har fået
en tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler
for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 2.«
§ 7. ---
Stk. 2, nr. 1--- 3. § 7, stk. 2, nr. 2, affattes således:
2) udgifter til transport af personlige ejendele op til 2 m3 pr.
person,
3-4)
»2) udgifter på højst 30.000 kr. pr. person til transport af
personlige ejendele, eller hjælp til udgifter til køb af person-
lig bohave på 30.000 kr. pr. person,«.
5) udgifter på højst 11.615 kr. til køb af erhvervsudstyr, der
vil være egnet til at fremme udlændingens beskæftigelses-
muligheder og genopbygningen af hjemlandet eller det tidli-
gere opholdsland, samt udgifter på højst 15.000 kr. til trans-
port af sådant udstyr,
4. I § 7, stk. 2, nr. 5, udgår »og genopbygningen af hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland«.
6-8)---9) udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på
tidspunktet for repatriering er fyldt 5 år, på 500 kr. om må-
neden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16. år.
5. I § 7, stk. 2, nr. 8, ændres »hjælp til nødvendig vaccina-
tion i Danmark og« til »hjælp til nødvendig vaccination i
Danmark,«.
6. I § 7, stk. 2, nr. 9, ændres »indtil det fyldte 16. år.« til:
»indtil det fyldte 16. år, og«.
7. I § 7, stk. 2, indsættes som: nr. 10:
»10) udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. på højst
10.000 kr. pr. person.«
18
§ 14. --- 8. I § 14 indsættes som stk. 4:
Stk. 2.-3.--- »Stk. 4. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 2 og 10, er
fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.«
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. ok-
tober 2017, som ændret ved lov nr. 1690 af 26. december
2017, foretages følgende ændring:
1. Efter § 20 a indsættes:
Ȥ 20 b. Kommunalbestyrelsen har pligt til som led i inte-
grationsprogrammet at vejlede udlændingen om muligheder-
ne for repatriering efter repatrieringsloven. Vejledningen om
repatriering skal gives i forbindelse med den løbende op-
følgning på integrationskontrakten efter § 20, stk. 1.«
§ 3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 19.
januar 2018, foretages følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2, nr. 2---
3) en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold el.lign.
af helbredsmæssige grunde og dette er dokumenteret ved en
lægeerklæring eller
1. I § 3, stk. 2, nr. 3, ændres »lægeerklæring eller« til: »læ-
geerklæring,«.
4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her
i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og personen
har indkomst, der kan beskattes i Danmark.
2. I § 3, stk. 2, nr. 4, ændres »i Danmark.« til: »i Danmark,
eller«.
3. I § 3, stk. 2, indsættes som nr.5:
»5) en person, der har fået tilladelse efter repatrieringslovens
§ 6 til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i re-
kognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland med henblik på senere at træffe beslutning om re-
patriering.«
§ 4
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 784 af 21. juni 2017, som senest ændret ved § 10 i lov
nr. 1671 af 26. december 2017, foretages følgende ændring;
§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som
står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3.
1. I § 62, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og
4«.
Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøg-
ningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskas-
sens digitale joblog,
2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
19
3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløs-
hedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløs-
hedskassen,
4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i
jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for,
at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter
lov om en beskæftigelsesindsats, og
6) har bopæl og opholder sig i Danmark.
Stk. 2.-6.---
2. I § 62 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Et medlem, som har ret til at få udbetalt arbejdsløs-
hedsdagpenge, og som efter repatrieringslovens § 6 har fået
tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller
i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland med henblik på senere at træffe beslutning om re-
patriering, anses for at opfylde rådighedsbetingelserne i stk.
1, under sin deltagelse heri.«
Stk. 4- 9 bliver herefter stk. 5-10.
Stk. 7. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal vi-
deregive underretninger, jf. stk. 4-6, til medlemmets ar-
bejdsløshedskasse.
3. I § 62, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »jf. stk. 4-6« til: »jf.
stk. 5-7«
Stk. 8. Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf.
stk. 4, 3. pkt., træffe afgørelse om tilbagebetaling af dag-
penge eller feriedagpenge, som medlemmet har modtaget
under ophold i udlandet, for den periode, som dommen om-
fatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidli-
gere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge el-
ler feriedagpenge for samme periode.
Stk. 9. ---
4. I § 62, stk. 8,1.pkt., der bliver stk. 9, 1.pkt., ændres »jf.
stk. 4, 3.pkt.« til: »jf. stk. 5, 3. pkt.«
20