Fremsat den 21. marts 2018 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)

Fremsat den 21. marts 2018 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og
regionale valg og regionsloven
(Bindende kommunale folkeafstemninger)
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
2 af 4. januar 2018, som ændret ved lov nr. 144 af 28.
februar 2018 og lov nr. 145 af 28. februar 2018, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 9 a indsættes:
»§ 9 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at
afholde bindende folkeafstemning om en beslutning, som
kommunalbestyrelsen træffer i en sag, som kan gøres til
genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen, jf. dog stk.
2. Er mere end én behandling af en sag påkrævet efter lov-
givningen, er det først kommunalbestyrelsens endelige be-
slutning, som kan gøres til genstand for en bindende folkeaf-
stemning.
Stk. 2. Der kan ikke afholdes bindende folkeafstemning
om
1) en beslutning om sager, der vedrører statslige eller re-
gionale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens
medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning,
2) en beslutning i sager, hvor afholdelsen eller resultatet
af en folkeafstemning kan medføre en tilsidesættelse af
lovgivningen eller være i strid med en afgørelse,
3) en beslutning efter kapitel V, §§ 57-59 og regler fastsat
i medfør heraf,
4) en beslutning om skatter, afgifter og gebyrer, og
5) en beslutning, der afgør en sag over for enkelte fysiske
eller juridiske personer, herunder om vederlæggelse,
løn- og øvrige ansættelsesforhold, medmindre beslut-
ningen afgør en sag over for kommunen selv eller over
for et selskab, hvori kommunen har bestemmende ind-
flydelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om for-
muleringen på stemmesedlen af det spørgsmål, vælgerne
skal tage stilling til ved den bindende folkeafstemning efter
stk. 1. Formuleringen af spørgsmålet skal være dækkende
for den beslutning, der afholdes folkeafstemning om efter
stk. 1.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om dagen
for folkeafstemningens afholdelse. Folkeafstemning afhol-
des inden for kommunalbestyrelsens funktionsperiode og
tidligst 2 og senest 6 måneder efter kommunalbestyrelsens
beslutning efter stk. 1.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens beslutning om at afholde
folkeafstemning efter stk. 1 og kommunalbestyrelsens be-
slutninger efter stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., træffes i samme mø-
de som den beslutning, der skal afholdes folkeafstemning
om. Kommunalbestyrelsen kan ikke ændre de beslutninger,
der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 6. Forslag om afholdelse af folkeafstemning efter stk.
1 kan stilles senest på det møde, hvor den beslutning, der
skal afholdes folkeafstemning om, vedtages. Stilles der for-
slag om afholdelse af folkeafstemning efter stk. 1, kan den
beslutning, der foreslås afholdt bindende folkeafstemning
om, ikke vedtages, før kommunalbestyrelsen har behandlet
forslaget om afholdelse af folkeafstemning efter stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om et forslag
om afholdelse af folkeafstemning efter stk. 1, selv om der
ikke er indhentet erklæring om forslaget fra vedkommende
stående udvalg og fra økonomiudvalget, jf. § 18, stk. 2.
Stk. 7. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om at
afholde folkeafstemning, orienterer kommunalbestyrelsen
straks skriftligt Økonomi- og Indenrigsministeriet herom og
om tidspunktet for afholdelsen af folkeafstemningen.
Stk. 8. Kan afholdelsen eller resultatet af en folkeafstem-
ning efter kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1
komme i strid med lovgivningen eller en afgørelse, eller bli-
ver den beslutning, der holdes folkeafstemning om, efter
kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 omfattet af
Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2017-18
Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-2891
CR000695
stk. 2, nr. 1 eller 5, kan folkeafstemningen ikke afholdes, og
kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for at aflyse folke-
afstemningen og tilintetgøre afstemningsmaterialet.
Stk. 9. Folkeafstemning afholdes efter reglerne i kapitel
11 a i lov om kommunale og regionale valg.«
Ȥ 9 c. Den kommunalbestyrelsesbeslutning, der afholdes
folkeafstemning om efter lovens § 9 b, stk. 1, er endeligt
vedtaget, hvis flere vælgere stemmer for end imod beslut-
ningen. Ellers er beslutningen bortfaldet.«
»§ 9 d. Er der afholdt folkeafstemning efter §§ 9 b og 9 c,
kan kommunalbestyrelsen ikke træffe en beslutning i strid
med resultatet af folkeafstemningen i kommunalbestyrelsens
funktionsperiode uden at afholde en ny folkeafstemning ef-
ter §§ 9 b og 9 c om den pågældende beslutning. Dette gæl-
der dog ikke, hvis resultatet af folkeafstemningen efter dens
afholdelse kommer i strid med lovgivningen eller en afgø-
relse, eller hvis den beslutning, der holdes folkeafstemning
om, efter kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 bli-
ver omfattet af § 9 b, stk. 2, nr. 1 eller 5.«
§ 2
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1089 af 26. september 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I § 50 indsættes efter »Regionsvalgbestyrelsen«: »hen-
holdsvis kommunevalgbestyrelsen«, og efter »regionsråds-
valget« indsættes: »henholdsvis kommunalbestyrelsesval-
get«.
2. Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
Bindende kommunale folkeafstemninger
§ 105 a. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse
på folkeafstemninger, der afholdes efter §§ 9 b og 9 c i lov
om kommunernes styrelse.
§ 105 b. Enhver, der på dagen for folkeafstemningen har
valgret efter §§ 1 og 1 a til kommunalbestyrelsen og er opta-
get på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemningen.
§ 105 c. Kommunalbestyrelsen bekendtgør senest 4 uger
før dagen for folkeafstemningen på kommunens hjemmeside
og i de stedlige dagblade eller lokalaviser en meddelelse om
det eller de spørgsmål, der skal afholdes folkeafstemning
om, jf. § 9 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, samt
dag og tid for afstemningen.
§ 105 d. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning
om at afholde en folkeafstemning efter § 9 b, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse, skal kommunalbestyrelsen udarbejde
en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 2 for kommunale
valg, dog med de ændringer, der følger af afstemningens
ugedag og af stk. 2 og 3 og af de regler, der fastsættes i
medfør af stk. 4 og 5.
Stk. 2. Afholdes en kommunal folkeafstemning samme
dag som et landsdækkende eller kommunalt og regionalt
valg eller en landsdækkende folkeafstemning, skal valg-
kortene til den kommunale folkeafstemning have en anden
udformning end de valgkort, der benyttes ved de øvrige af-
stemninger.
Stk. 3. Folkeafstemningen foregår i de samme afstem-
ningsområder som valg til Folketinget.
Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om optagelse på valglisten af personer, der
har valgret efter § 1, stk. 2, om disse personers anmeldelse
af tilflytning til en anden kommune og fraflytning til udlan-
det.
Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler for udarbejdelsen af valglisterne og disses
indretning.
§ 105 e. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning
om at afholde en folkeafstemning efter § 9 b, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse, skal kommunalbestyrelsen vælge
valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere i over-
ensstemmelse med § 14, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, 2, 4
og 6, § 17, stk. 1, og § 18 for kommunale valg med de opga-
ver, der er nævnt i disse bestemmelser, dog med de ændrin-
ger, der følger af afstemningens karakter, tidspunkt og af-
holdelsesmåde og af stk. 2-4 og af de regler, der fastsættes i
medfør af stk. 5.
Stk. 2. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før af-
stemningsdagen.
Stk. 3. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:
1) Tilvejebringer stemmesedler og opslag.
2) Forestår den endelige opgørelse af stemmeafgivningen
(fintællingen).
3) Forestår opgørelsen af afstemningen.
Stk. 4. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væ-
sentlige oplysninger om afstemningen og resultatet heraf
indføres. Valgstyrerne fører en afstemningsbog, hvori alle
væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsom-
rådet og resultatet heraf indføres.
Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
regler om valgbogens og afstemningsbogens indhold og ud-
formning.
§ 105 f. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal
ordene »Ja« og »Nej« være trykt klart adskilt.
Stk. 2. Stemmesedlerne skal være påtrykt det spørgsmål,
der stemmes om, jf. lov om kommunernes styrelse § 9 b,
stk. 3.
Stk. 3. Afholdes en kommunal folkeafstemning samme
dag som et landsdækkende eller kommunalt og regionalt
valg eller en landsdækkende eller anden kommunal folkeaf-
stemning, skal stemmesedlerne til den kommunale folkeaf-
stemning have en anden farve end stemmesedlerne, der be-
nyttes ved de øvrige afstemninger.
Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udform-
ning.
2
§ 105 g. Forberedelsen og afstemningen på afstemnings-
dagen finder sted i overensstemmelse med § 50, § 51, stk. 1,
2. pkt., stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 4, § 52, § 53, § 54, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2 og 3, § 55, stk. 1, 2 og 4, § 56, § 57, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, og § 58 med de ændringer, der følger af af-
stemningens karakter, tidspunkt og afholdelsesmåde og af
stk. 2-7 og af de regler, der fastsættes i medfør af stk. 8.
Stk. 2. En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme
på afstemningsdagen på et andet afstemningssted i sin kom-
mune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten,
jf. § 105 d, stk. 1, hvis ændringen af afstemningssted er be-
grundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. § 53
a, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse med
de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Ansøg-
ning skal indgives forud for hver folkeafstemning og kan
tidligst indgives 4 uger før afstemningsdagen.
Stk. 3. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stem-
mer for beslutningen, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesed-
len, mens vælgere, der stemmer imod beslutningen, sætter et
kryds ved ordet »Nej«.
Stk. 4. Afholdes en eller flere kommunale folkeafstemnin-
ger samme dag som et landsdækkende eller kommunalt og
regionalt valg eller en landsdækkende folkeafstemning, skal
der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmeloka-
ler, stemmerum, valgborde og stemmekasser.
Stk. 5. Afholdes flere kommunale folkeafstemninger
samme dag, skal der på hvert afstemningssted findes sær-
skilte stemmekasser til brug for hver folkeafstemning. Væl-
geren modtager en stemmeseddel til hver folkeafstemning.
Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler med i stemme-
rummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de stemme-
kasser, der er beregnet dertil.
Stk. 6. I stemmelokalerne skal der være opslag om det el-
ler de spørgsmål, der stemmes om. Ved opslag i stemme-
rummet skal der gives vælgerne vejledning om fremgangs-
måden efter stk. 3.
Stk. 7. De personer, der forestår eller yder personlig bi-
stand til afstemningen, må ikke under afstemningen give en
vælger råd eller opfordring med hensyn til, om vælgeren
skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om
ved afstemningen.
Stk. 8. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøg-
ning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed. Øko-
nomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjæl-
pemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivnin-
gen.
§ 105 h. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i
overensstemmelse med § 59, § 60, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og
stk. 5, § 61, § 62, stk. 2, § 67, stk. 1, 3 og 4 og stk. 6-8, § 68,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 70, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-5, §
71, stk. 1 og 3, og §§ 72 og 73 med de ændringer, der følger
af afstemningens karakter, tidspunkt og afholdelsesmåde, og
af stk. 2-11 og af de regler, der fastsættes i medfør af stk.
12.
Stk. 2. Brevstemmeafgivning efter § 59 kan kun finde sted
i kommunen og i andre kommuner efter aftale mellem
vedkommende kommunalbestyrelser.
Stk. 3. Brevstemmeafgivning på sygehuse efter § 60, stk.
1, kan kun finde sted på sygehuse beliggende i den region,
hvor kommunen er beliggende, og i andre regioner efter af-
tale med vedkommende regionsråd og den kommunalbesty-
relse, hvor folkeafstemningen afholdes.
Stk. 4. Brevstemmeafgivning i de boformer og boliger
m.v., der er nævnt i § 60, stk. 2, kan kun finde sted i bofor-
mer og boliger m.v. beliggende i kommunen og i andre
kommuner efter aftale mellem vedkommende kommunalbe-
styrelser.
Stk. 5. Brevstemmeafgivning på de institutioner, der er
nævnt i § 60, stk. 3, kan kun finde sted på institutioner be-
liggende i den region, hvor kommunen er beliggende, og på
institutioner uden for den region, hvor kommunen er belig-
gende, efter aftale mellem kriminalforsorgen og kommunal-
bestyrelsen i den kommune, hvor folkeafstemningen afhol-
des.
Stk. 6. Anmodning om at brevstemme i hjemmet af de
grunde, der er nævnt i § 60, stk. 4, 1. pkt., kan tidligst indgi-
ves til opholdskommunen 4 uger før afstemningsdagen og
skal indgives senest 12 dage før afstemningsdagen. Er 12
dage før afstemningsdagen en lørdag eller søndag, forlænges
fristen for at indgive anmodning om at brevstemme i hjem-
met til førstkommende mandag kl. 12. Kommunalbestyrel-
sen kan fastsætte en senere frist for indgivelse af anmodnin-
gen efter 1. pkt., dog senest tredjesidste søgnedag før af-
stemningsdagen.
Stk. 7. Brevstemmeafgivning efter stk. 1-6, jf. § 59 og §
60, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, kan finde sted de sidste
3 uger før afstemningsdagen, dog senest tredjesidste søgne-
dag før afstemningsdagen.
Stk. 8. Ved brevstemmeafgivning skal anvendes særligt
brevstemmemateriale, der er tilvejebragt af kommunalbesty-
relsen. Brevstemmematerialet består af en stemmeseddel
med tilhørende konvolut, et følgebrev og en yderkuvert.
Brevstemmesedlen udformes i overensstemmelse med § 105
f, stk. 1-3. Brevstemmematerialet skal senest 3 uger før af-
stemningsdagen være klart til brevstemmeafgivning.
Stk. 9. Ved brevstemmeafgivningen sætter vælgere, der
stemmer for beslutningen, et kryds ved ordet »Ja« på stem-
mesedlen, mens vælgere, der stemmer imod beslutningen,
sætter et kryds ved ordet »Nej«. Der skal gives vælgerne
vejledning om det eller de spørgsmål, der stemmes om, og
om den i 1. pkt. nævnte fremgangsmåde.
Stk. 10. Stemmemodtagere og personer, der yder person-
lig bistand til brevstemmeafgivningen, må ikke i forbindelse
med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfor-
dring med hensyn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej
til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.
Stk. 11. En brevstemme kan ikke komme i betragtning,
hvis
1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længe-
re har fast bopæl i kommunen,
2) afsenderen er død inden afstemningsdagen,
3
3) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som
kommunalbestyrelsen har tilvejebragt, jf. stk. 8, 1. pkt.,
4) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgiv-
ningen ikke har været fulgt, jf. stk. 9, 1. pkt., eller
5) brevstemmen ikke er afgivet inden for de foreskrevne
frister, jf. stk. 7.
Stk. 12. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om brevstemmematerialets indhold og ud-
formning. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af
brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgi-
velse af brevstemme. Økonomi- og indenrigsministeren kan
fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed
ved brevstemmeafgivningen. Økonomi- og indenrigsmini-
steren kan fastsætte regler om brevstemmeprotokollens ind-
hold og udformning.
§ 105 i. Når afstemningen på afstemningsstedet er afslut-
tet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stem-
meoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er
offentlig. Der optælles, hvor mange »Ja«-stemmer og
»Nej«-stemmer der er afgivet ved afstemningen.
Stk. 2. En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel,
er ugyldig, hvis
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset i overensstemmelse med § 105 g,
stk. 3,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på
afstemningsstedet,
4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilveje-
bragt af kommunalbestyrelsen,
5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder an-
det eller mere end én stemmeseddel, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor
mange stemmesedler, herunder brevstemmesedler, de har
anset for ugyldige, og grundene hertil.
Stk. 4. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resul-
tatet i afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne,
og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for
valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for
valgbestyrelsen i kommunen.
Stk. 5. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til
kommunalbestyrelsen.
Stk. 6. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om bedømmelsen af stemmesedler, herunder
brevstemmesedler.
§ 105 j. Senest dagen efter, at afstemningen har fundet
sted, foretager valgbestyrelsen i kommunen den endelige
opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen (fintælling).
Fintællingen er offentlig.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemnings-
bøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet og de be-
nyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.
Stk. 3. For hvert afstemningsområde foretager valgbesty-
relsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stem-
mer efter § 105 i, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, og regler fastsat i
medfør af § 105 i, stk. Valgbestyrelsen anfører for hvert af-
stemningsområde i valgbogen, hvor mange stemmesedler,
herunder brevstemmesedler, den har anset for ugyldige, og
grundene hertil. Resultaterne af optællingerne indføres i
valgbogen.
Stk. 4. Efter opgørelsen efter stk. 3 opgør valgbestyrelsen
resultatet for hele kommunen. Valgbestyrelsen opgør, om
den beslutning, der har været genstand for folkeafstemnin-
gen, er vedtaget eller bortfaldet, jf. § 9 c i lov om kommu-
nernes styrelse. Resultaterne af opgørelserne efter 1. og 2.
pkt. indføres i valgbogen, der underskrives af valgbestyrel-
sen, og meddeles de tilstedeværende.
§ 105 k. Sammenpakningen og afleveringen af afstem-
ningsmaterialet, herunder valgbogen, efter opgørelsen af fol-
keafstemningen foregår i overensstemmelse med § 88, stk. 1
og 2, med de ændringer, der følger af afstemningens karak-
ter og af dette kapitel.
Stk. 2. Senest dagen efter afstemningens opgørelse sender
valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til økonomi- og inden-
rigsministeren.
§ 105 l. Enhver vælger kan klage over afstemningen. Kla-
ger skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen senest
ugedagen efter afstemningen. Klager afgøres på et møde,
der afholdes snarest efter klagefristens udløb.
§ 105 m. Afgørelser efter § 105 l kan indbringes for øko-
nomi- og indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen
senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
§ 105 n. Går den endelige afgørelse af en klage over af-
stemningen ud på, at afstemningen erklæres ugyldig, skal
der snarest muligt afholdes afstemning på ny.
Stk. 2. Ved afholdelse af ny afstemning kan kun de perso-
ner, der havde valgret og var optaget på valglisten på den al-
mindelige afstemningsdag, afgive stemme. En ny afstem-
ning afholdes i øvrigt efter samme regler som afstemningen
på den almindelige afstemningsdag.
§ 105 o. Kommunalbestyrelsen bekendtgør resultatet af
folkeafstemningen på kommunens hjemmeside og i de sted-
lige dagblade eller lokalaviser, når klagefristen er udløbet,
jf. § 105 l, og kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
vedrørende eventuelle klager over afstemningen.«
3. I § 106 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Til folkeafstemninger, der afholdes efter kapitel
11 a, opbevarer kommunalbestyrelsen valgbogen, afstem-
ningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne og
øvrigt afstemningsmateriale, som kommunalbestyrelsen el-
ler valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med folkeaf-
stemningen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. § 106, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes såle-
des:
»Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder
brevstemmemateriale, til kommunalbestyrelsesvalg, regi-
onsrådsvalg og folkeafstemninger, der afholdes efter kapitel
11 a, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §§ 93
4
og 105 l, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort,
jf. dog stk. 5.«
5. I § 106, stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt.,
ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«
6. Efter § 107 indsættes:
Ȥ 107 a. Udgifterne ved en folkeafstemning, der afhol-
des efter kapitel 11 a, afholdes af kommunen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer af-
holdes af den myndighed eller institution, som stemmemod-
tageren repræsenterer.«
7. I § 108, stk. 1, ændres »eller § 68« til: »§ 68, § 105 g, stk.
1, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 105 g, stk. 7, § 105 h,
stk. 1, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 105 h, stk.
10«.
8. I § 109, 1. pkt., indsættes efter »valgagitation«: »til kom-
munalbestyrelsesvalg, regionsrådsvalg og folkeafstemnin-
ger, der afholdes efter kapitel 11 a,«.
§ 3
I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 4. januar
2018, foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 1, ændres »§§ 9-15« til: »§§ 9, 9 a og 10-15«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Loven har virkning for folkeafstemninger om be-
slutninger, der vedtages i kommunalbestyrelsen efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 3. De forskrifter, der er udstedt i medfør af § 55, stk.
5, og § 69, 2. pkt., i lov om kommunale og regionale valg
om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved kommuna-
le og regionale valg, finder anvendelse for folkeafstemnin-
ger, der afholdes efter kapitel 11 a, med de ændringer, der
følger af afstemningens karakter, indtil de helt eller delvis
ophæves eller erstattes af forskrifter udstedt i medfør af §
105 g, stk. 8, 2. pkt., og § 105 h, stk. 12, 3. pkt.
Stk. 4. De forskrifter, der er udstedt i medfør af § 69, 1.
pkt., i lov om kommunale og regionale valg for brevstem-
meafgivning ved kommunale og regionale valg, finder an-
vendelse for folkeafstemninger, der afholdes efter kapitel 11
a, med de ændringer, der følger af afstemningens karakter,
indtil de helt eller delvis ophæves eller erstattes af forskrif-
ter udstedt i medfør af § 105 h, stk. 12, 2. pkt.
Stk. 5. De forskrifter, der er udstedt i medfør af § 70, stk.
1, 4. pkt., i lov om kommunale og regionale valg om brev-
stemmeprotokollers indhold og udformning ved kommunale
og regionale valg, finder anvendelse for folkeafstemninger,
der afholdes efter kapitel 11 a, med de ændringer, der følger
af afstemningens karakter, indtil de helt eller delvis ophæves
eller erstattes af forskrifter udstedt i medfør af § 105 h, stk.
12, 4. pkt.
Stk. 6. De forskrifter, der er udstedt i medfør af § 109 i
lov om kommunale og regionale valg, finder anvendelse for
folkeafstemninger, der afholdes efter kapitel 11 a, indtil de
ophæves eller erstattes af forskrifter udstedt i medfør af §
109 i lov om kommunale og regionale valg som affattet ved
denne lov.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Udskrivelse af en bindende kommunal folkeafstemning
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2.1. Generelle overvejelser
3.1.2.2. Anvendelsesområdet
3.1.2.3. Kommunalbestyrelsens beslutning om at udskrive en kommunal folkeafstemning
3.1.2.4. Genstanden for en kommunal folkeafstemning
3.1.2.4.1. Kommunalbestyrelsesbeslutninger i sager, der kan gøres til genstand for bindende folkeafstemnin-
ger
3.1.2.4.2. Kommunalbestyrelsesbeslutninger, der ikke kan være genstand for bindende folkeafstemninger
3.1.2.4.2.1. Beslutninger om sager, der vedrører statslige og regionale opgaver, til hvis gennemfø-
relse kommunens medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning
3.1.2.4.2.2. Beslutninger i sager, hvor afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning kan med-
føre en tilsidesættelse af lovgivningen eller være i strid med en afgørelse
3.1.2.4.2.3. Beslutninger efter reglerne i lov om kommunernes styrelse kapitel V, §§ 57-59 og ef-
ter regler fastsat i medfør heraf
3.1.2.4.2.4. Beslutninger om skatter, afgifter og gebyrer
3.1.2.4.2.5. Beslutninger, der afgør en sag over for enkelte fysiske eller juridiske personer
3.1.2.5. Folkeafstemningens resultat
3.1.2.6. Den bindende virkning af en kommunal folkeafstemning
3.2. Afholdelse af folkeafstemningen
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.2.1. Generelle overvejelser
3.2.2.2. Valgret
3.2.2.3. Brevstemmeafgivning
3.2.2.4. Øvrige regler om afholdelse af afstemningen
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Efter de gældende regler kan en kommunalbestyrelse alene
udskrive en vejledende folkeafstemning. Efter vedtagelse af
lovforslaget vil en kommunalbestyrelse fortsat kunne ud-
skrive vejledende kommunale folkeafstemninger.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) har den 5. februar 2018 indgået aftale med
Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om bindende kom-
munale folkeafstemninger.
6
Lovforslaget udmønter den politiske aftale og giver hjem-
mel til, at et flertal i en kommunalbestyrelse kan udskrive en
bindende folkeafstemning om et kommunalt anliggende.
2. Baggrund
Den bestående mulighed for at udskrive vejledende folkeaf-
stemninger har ikke været brugt særlig ofte. Der har i for-
bindelse med gennemførelse af strukturreformen i 2005 væ-
ret afholdt en række vejledende folkeafstemninger om, hvil-
ke kommuner der skulle sammenlægges og om navnet på
den fremtidige kommune. Det seneste eksempel, som Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet har kendskab til, er Holstebro
og Struer kommuners folkeafstemning den 3. december
2015 om, hvorvidt de to kommuner skulle sammenlægges. I
begge kommuner blev resultatet et nej. I Struer Kommune
var stemmeprocenten 81,1, mens den i Holstebro Kommune
var 71,6. Den vejledende folkeafstemning blev afholdt
samtidig med den landsdækkende folkeafstemning om om-
dannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Med aftalen ønsker aftalepartierne at sætte fokus på mulig-
heden for at inddrage vælgerne ved folkeafstemninger. Det
er partiernes opfattelse, at muligheden for at udskrive bin-
dende kommunale folkeafstemninger er et godt supplement
til de eksisterende værktøjer, som kommunerne råder over i
forhold til borger- og brugerinddragelse, herunder bl.a. bru-
gerundersøgelser, fokusgrupper, høringer m.v. Formålet er
at øge den lokale borgerinddragelse og skabe et alternativ
for de mange vælgere, der er interesseret i politik, og der-
med også at mindske kløften mellem de folkevalgte og væl-
gerne. Det er endvidere partiernes opfattelse, at muligheden
for at udskrive bindende kommunale folkeafstemninger ikke
rejser principielle problemer i forhold til det repræsentative
demokrati.
Med lovforslaget kommer de eksisterende regler om kom-
munale og regionale valg med de nødvendige tilpasninger til
også at gælde for bindende kommunale folkeafstemninger.
Ved at anvende de eksisterende regler om kommunale og re-
gionale valg med de nødvendige tilpasninger sikres det, at
procedurerne ved folkeafstemningerne er sikre og velkendte
for såvel kommunerne som vælgerne.
Aftalen indeholder følgende elementer:
Efter aftalen får kommunalbestyrelserne ret til på et møde
ved simpelt flertal i overensstemmelse med reglerne i den
kommunale styrelseslov at træffe en beslutning om at afhol-
de en bindende kommunal folkeafstemning.
Der skal alene kunne afholdes bindende kommunale folke-
afstemninger om en beslutning, som kommunalbestyrelsen
lovligt har truffet om et spørgsmål, der lovligt kan gøres til
genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen, og vælger-
ne skal ved folkeafstemningen godkende eller forkaste be-
slutningen.
Af aftalen fremgår det endvidere, at det med inspiration fra
grundlovens § 42 om bindende landsdækkende folkeafstem-
ninger fastsættes, at en række nærmere angivne beslutninger
ikke skal kunne undergives en bindende kommunal folkeaf-
stemning. Det drejer sig om beslutninger om sager, der ve-
drører statslige eller regionale opgaver, til hvis gennemførel-
se kommunens medvirken er nødvendig eller har nær til-
knytning, beslutninger i sager, hvor afholdelse af en folkeaf-
stemning eller resultatet heraf kan medføre en tilsidesættelse
af lovgivningen, beslutninger om kommunens budget, års-
regnskab og økonomiske forvaltning, beslutninger om kom-
munalt fastsatte skatter, afgifter og gebyrer samt beslutnin-
ger om afgørelser over for enkelte fysiske eller juridiske
personer, medmindre beslutningen afgør en sag over for
kommunen selv eller over for et selskab, hvori kommunen
har bestemmende indflydelse.
Der skal efter aftalen tidligst kunne afholdes en bindende
kommunal folkeafstemning 2 måneder efter, at kommunal-
bestyrelsen har truffet beslutning herom, og folkeafstemnin-
gen skal senest være afholdt inden 6 måneder. Derudover
skal bindende kommunale folkeafstemninger senest være af-
holdt inden for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Ifølge aftalen skal kredsen af personer med valgret til en
bindende kommunal folkeafstemning afgrænses på samme
måde som til kommunale valg.
Endvidere følger det af aftalen, at de nærmere valgtekniske
regler om afholdelse af folkeafstemningen med de nødven-
dige tilpasninger skal tage udgangspunkt i de tilsvarende
regler om afholdelse af kommunale og regionale valg og
landsdækkende folkeafstemninger. Det indebærer bl.a., at
bindende kommunale folkeafstemninger skal afholdes som
almindelige fremmødevalg med mulighed for forudgående
brevstemmeafgivning. Der vil dermed ikke være mulighed
for, at kommunerne kan afholde bindende folkeafstemninger
som digitale valg, hverken som internetvalg eller digitale
fremmødevalg.
Det fremgår desuden af aftalen, at resultatet af en kommunal
folkeafstemning skal være bindende indtil udgangen af valg-
perioden med den virkning, at kommunalbestyrelsen ikke
inden for valgperioden kan omgøre resultatet af en kommu-
nal folkeafstemning uden at afholde en ny kommunal folke-
afstemning.
Endelig fremgår det af aftalen, at der ikke skal ændres ved
kommunalbestyrelsens mulighed efter gældende lovgivning
for at afholde en vejledende kommunal folkeafstemning.
Lovforslaget udmønter elementerne i denne aftale.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Udskrivelse af en bindende kommunal folkeafstemning
3.1.1. Gældende ret
Lov om kommunernes styrelse indeholder ikke bestemmel-
ser om kommunale folkeafstemninger. Efter § 2 i lov om
kommunernes styrelse styres kommunernes anliggender af
7
de kommunalbestyrelser, der vælges efter lov om kommuna-
le og regionale valg. Derfor kan kommunalbestyrelsen ikke
udskrive kommunale folkeafstemninger, hvis resultat er bin-
dende for kommunalbestyrelsen. Det antages imidlertid, at
kommunalbestyrelsen i sager, der ikke angår myndigheds-
udøvelse, og som vedrører emner, der kan gøres til genstand
for forhandling i kommunalbestyrelsen, kan beslutte at af-
holde en vejledende folkeafstemning.
3.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.1.2.1. Generelle overvejelser
Efter de gældende regler kan en kommunalbestyrelse alene
udskrive en vejledende folkeafstemning. For at kunne ud-
skrive en bindende folkeafstemning kræver det således
hjemmel i lovgivningen. Med lovforslaget fastsættes der
hjemmel til, at et flertal i en kommunalbestyrelse kan ud-
skrive en bindende folkeafstemning om et kommunalt anlig-
gende.
Det danske kommunestyre er baseret på et repræsentativt
demokrati med en folkevalgt forsamling, der inden for kom-
munens generelle kompetenceområde har beføjelse til at ud-
øve kompetence på vælgernes vegne. Det er således den fol-
kevalgte kommunalbestyrelse, der inden for kommunens ge-
nerelle kompetenceområde har ansvaret for at træffe beslut-
ninger om kommunens forhold.
Det er afgørende for et velfungerende lokaldemokrati, at den
politiske styreform har vælgernes opbakning, og at kommu-
nalbestyrelserne har fokus på samspillet mellem lokalpoliti-
kerne, forvaltningen og borgerne.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at bor-
gernes deltagelse og engagement i lokaldemokratiet bør
styrkes i perioden mellem valgene af medlemmer til kom-
munalbestyrelserne hvert 4. år. Afholdelsen af en folkeaf-
stemning om en konkret beslutning, som kommunalbestyrel-
sen har truffet, kan være en god platform for lokalpolitiker-
ne til at diskutere politik med vælgerne og til i øvrigt at syn-
liggøre kommunalbestyrelsens arbejde og beslutninger.
Kommunalbestyrelsen bør gives adgang til at afholde bin-
dende kommunale folkeafstemninger for at højne respekten
for vælgernes afgørelse. At afholde folkeafstemningen som
en bindende afstemning må antages at sætte mere fokus på
afstemningen, idet den bindende virkning vil understrege af-
stemningens alvor og dermed i sig selv tilskynde vælgerne
til at deltage i afstemningen på en anden måde end, hvis der
var tale om en vejledende folkeafstemning.
Med indførelsen af reglerne om bindende kommunale folke-
afstemninger fastholdes det udgangspunkt, at kommunalbe-
styrelsen som hovedregel træffer beslutning i en sag ved al-
mindeligt flertal, dvs. at en beslutning skal have flere stem-
mer for end imod for at blive vedtaget. På samme måde som
et flertal i kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning ved-
rørende en sag, kan et flertal i kommunalbestyrelsen således
træffe beslutning om at udskrive en bindende folkeafstem-
ning om den pågældende sag. Kommunalbestyrelsens gene-
relle kompetenceområde udvides dermed ikke med lovfor-
slaget, idet der alene er tale om, at en kommunalbestyrelse
kan træffe beslutning om at lægge et spørgsmål ud til væl-
gerne i en sag, der allerede er undergivet kommunalbestyrel-
sens kompetence.
Kommunalbestyrelsen har således ved udskrivelse af en bin-
dende folkeafstemning selv pålagt sig den begrænsning af
kommunalbestyrelsens beslutningsrum, en sådan bindende
folkeafstemning medfører.
På baggrund det ovenfor anførte er det Økonomi- og Inden-
rigsministeriets vurdering, at indførelsen af muligheden for
at udskrive bindende kommunale folkeafstemninger er et
værdifuldt supplement til det repræsentative kommunale de-
mokrati i den form, vi har det i dag.
3.1.2.2. Anvendelsesområdet
Med lovforslaget skabes der alene hjemmel til, at der kan af-
holdes bindende folkeafstemninger i kommunerne, men ikke
i regionerne. Baggrunden herfor er karakteren og omfanget
af regionernes myndighedsopgaver, regionernes lovbestemte
finansiering gennem tilskud fra stat og kommuner på hvert
af regionernes opgaveområder og dermed regionernes man-
glende skatteudskrivningsret og det forhold, at en folkeaf-
stemning i givet fald vil skulle afholdes af kommunerne.
3.1.2.3. Kommunalbestyrelsens beslutning om at udskrive en
kommunal folkeafstemning
Med den foreslåede § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse får en kommunalbestyrelse adgang til at
træffe beslutning om, at der skal afholdes en bindende kom-
munal folkeafstemning om en beslutning, som kommunal-
bestyrelsen træffer i en sag, som kan gøres til genstand for
forhandling i kommunalbestyrelsen. Med den foreslåede § 9
b, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, er det først
kommunalbestyrelsens endelige beslutning, som kan gøres
til genstand for en bindende folkeafstemning, såfremt mere
end én behandling af en sag er påkrævet efter lovgivningen.
Det foreslås, at beslutningen om at afholde bindende folke-
afstemning træffes ved simpelt flertal i kommunalbestyrel-
sen, jf. § 11, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Også
beslutningen i den sag, der skal afholdes folkeafstemning
om, skal vedtages af kommunalbestyrelsen med simpelt fler-
tal, medmindre noget andet gælder for den beslutning, der
skal afholdes folkeafstemning om, som følge af regler, der
gælder på det pågældende opgaveområde. Selve beslutnin-
gen om at afholde bindende folkeafstemning skal under alle
omstændigheder alene træffes med simpelt flertal.
Beslutningen om at afholde en bindende kommunal folkeaf-
stemning om en indholdsmæssig beslutning, som kommu-
nalbestyrelsen har truffet, udgør et vilkår for sidstnævnte be-
slutning. Den indholdsmæssige beslutning kan således alene
8
gennemføres, såfremt beslutningen også vedtages ved folke-
afstemningen.
Ved lovforslaget får kommunalbestyrelsen adgang til at ud-
skrive og afholde en bindende folkeafstemning i kommunen
om en beslutning truffet af kommunalbestyrelsen. Afstem-
ningerne skal afvikles efter regler svarende til dem, der gæl-
der for regionale og kommunale valg. For at værne om alvo-
ren af disse bindende afstemninger foreslås det, at kommu-
nalbestyrelsen ikke efterfølgende skal kunne fortryde sin be-
slutning om at udskrive en bindende kommunal folkeaf-
stemning og aflyse afstemningen. Kommunalbestyrelsen
skal dog drage omsorg for at aflyse folkeafstemningen, hvis
den beslutning, der afholdes folkeafstemning om, efterføl-
gende viser sig at være uforenelig med lovgivningen eller de
lovfastsatte undtagelser fra folkeafstemningsinstituttet, jf.
nærmere nedenfor. Kommunalbestyrelsen vil af samme
grund heller ikke efterfølgende kunne ændre det spørgsmål,
som man har besluttet at stille vælgerne, eller ændre datoen
for en én gang besluttet folkeafstemning. Disse beslutninger
skal således efter forslaget træffes i samme møde som be-
slutningen i den sag, der udskrives folkeafstemning om, og
de kan ikke efterfølgende ændres.
Med lovforslaget lægges der af respekt for det lokale demo-
krati op til, at det inden for lovens rammer beror på kommu-
nalbestyrelsens egen beslutning, i hvilke sager det er hen-
sigtsmæssigt at udskrive og afholde en bindende kommunal
folkeafstemning.
Det er dog fundet nødvendigt at undtage enkelte typer af
sager på grund af de enkelte områders betydning for kom-
munernes samlede økonomi og med henvisning til andre
tungtvejende samfundsmæssige interesser, jf. afsnit 3.1.2.4.
Det foreslås i § 9 b, stk. 4, 1. pkt., at en bindende kommunal
folkeafstemning skal afholdes inden for kommunalbestyrel-
sens funktionsperiode, således at et flertal i en kommunalbe-
styrelse ikke kan pålægge en efterfølgende kommunalbesty-
relse af afholde folkeafstemningen.
Endvidere foreslås det i § 9 b, stk. 4, 2. pkt., at en folkeaf-
stemning tidligst kan afholdes to måneder efter, at kommu-
nalbestyrelsen har truffet beslutning om afholdelse af en
bindende kommunal folkeafstemning. Dette foreslås først og
fremmest for at sikre vælgerne rimelig tid til at sætte sig ind
i folkeafstemningens tema. For at den lokale debat bliver til-
strækkelig udbredt og nuanceret er det endvidere vigtigt, at
partierne og andre lokale aktører har tilstrækkelig tid til rå-
dighed til at planlægge og udføre kampagneaktiviteter.
Endvidere vil det være nødvendigt, at Økonomi- og Inden-
rigsministeriet bistår med at danne udtræk fra Det Centrale
Personregister (CPR) til brug for udarbejdelsen af valglister.
Dette forudsætter, at der som minimum er to måneder til rå-
dighed med henblik på at foretage de fornødne kvalitetssik-
ringer, og idet det vil være nødvendigt at indhente oplysnin-
ger hos andre myndigheder om udlændinge, der ikke har
valgret efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk.
3. Endelig skyldes det, at kommunalbestyrelsen selv skal til-
vejebringe stemme- og brevstemmematerialet inden brev-
stemmeperioden på 3 uger begynder.
Endvidere foreslås det i § 9 b, stk. 4, 2. pkt., at en folkeaf-
stemning senest skal afholdes seks måneder efter, at kom-
munalbestyrelsen har truffet beslutning om afholdelse af en
bindende kommunal folkeafstemning. Dette fastsættes for at
sikre effektiviteten i den kommunale beslutningsproces, og
at en sag ikke udskydes unødig lang tid, fordi der udskrives
en folkeafstemning, der først afholdes langt ude i fremtiden.
Endelig foreslås det i § 9 b, stk. 8, at såfremt afholdelsen el-
ler resultatet af en folkeafstemning efter kommunalbestyrel-
sens beslutning efter § 9 b, stk. 1, kan komme i strid med
lovgivningen eller en afgørelse, kan folkeafstemningen ikke
afholdes, og kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for at
aflyse folkeafstemningen og tilintetgøre afstemningsmate-
rialet. Bestemmelsen gælder i den situation, hvor afholdel-
sen eller resultatet af en folkeafstemning først efter kommu-
nalbestyrelsens beslutning om at udskrive folkeafstemnin-
gen kan komme i strid med ny lovgivning, der er vedtaget
og trådt i kraft efter kommunalbestyrelsens beslutning. Be-
stemmelsen gælder også i den situation, hvor en anden myn-
dighed end kommunen efter kommunalbestyrelsens beslut-
ning om at udskrive folkeafstemningen har truffet en afgø-
relse, som efter lovgivningen er bindende for kommunen.
Bestemmelsen gælder også i den situation, hvor den beslut-
ning, der afholdes folkeafstemning om, efterfølgende bliver
omfattet af de lovfastsatte undtagelser fra folkeafstemnings-
instituttet i § 9 b, stk. 2, nr. 1 eller 5. Kan afholdelsen eller
resultatet af en folkeafstemning på tidspunktet for kommu-
nalbestyrelsens beslutning komme i strid med lovgivningen,
vil folkeafstemningen ikke kunne afholdes i medfør af det
foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 2, jf. afsnit 3.1.2.4.2.2 nedenfor.
3.1.2.4. Genstanden for en kommunal folkeafstemning
3.1.2.4.1. Kommunalbestyrelsesbeslutninger i sager, der kan
gøres til genstand for bindende folkeafstemninger
Det foreslås i det nye § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslut-
ning om at afholde bindende folkeafstemning om en beslut-
ning, som kommunalbestyrelsen træffer i en sag, som kan
gøres til genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen.
Med den foreslåede § 9 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse, er det først kommunalbestyrelsens endelige
beslutning, som kan gøres til genstand for en bindende fol-
keafstemning, såfremt mere end én behandling af en sag er
påkrævet efter lovgivningen. Bestemmelsen indebærer, at
kommunalbestyrelsen i det tilfælde, hvor mere end én be-
handling af en sag er påkrævet efter lovgivningen, f.eks. ved
den lovpligtige beslutningsproces for vedtagelse af en plan,
kun kan udskrive en bindende kommunal folkeafstemning
om kommunalbestyrelsens endelige beslutning. Denne be-
tingelse indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke kan ud-
skrive en bindende afstemning om en beslutning, der er fo-
9
reløbig og efter lovgivningen skal undergives en ny behand-
ling.
Bestemmelsen i § 9 b, stk. 1, indebærer, at kommunalbesty-
relsen kan udskrive en bindende kommunal folkeafstemning
om beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer i kom-
munale sager, dvs. sager, som falder inden for kommunalbe-
styrelsens kompetence. At en sag falder inden for kommu-
nalbestyrelsens kompetence, kan følge af skreven lov eller
af de uskrevne retsgrundsætninger om kommunernes opga-
vevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne).
Vælgerne vil således skulle tage stilling til en beslutning,
som kommunalbestyrelsen har truffet, og der vil dermed al-
tid være tale om, at vælgerne enten godkender eller forkaster
en allerede truffet beslutning. Konsekvenserne af en sådan
afstemning vil dermed være entydige.
Når folkeafstemningernes genstand afgrænses som i det
foreslåede i § 9 b, stk. 1 og 2, kan der f.eks. afholdes bin-
dende kommunale folkeafstemninger om en beslutning om
placering af et nyt plejehjem eller andre kommunale institu-
tioner, en beslutning om skolelukning, en beslutning om at
overlade det til andre aktører end kommunen at udføre op-
gaver på beskæftigelsesområdet, en beslutning om, at andre
kommuner kan foretage vielser i kommunen, en beslutning
om indsendelse af en ansøgning til Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet om opdeling eller sammenlægning af kommuner
osv.
3.1.2.4.2. Kommunalbestyrelsesbeslutninger, der ikke kan
være genstand for bindende folkeafstemninger
Bl.a. med inspiration i grundlovens § 42, stk. 6, om de typer
lovforslag, et mindretal i Folketinget ikke kan forlange skal
gøres til genstand for en folkeafstemning, er det fundet nød-
vendigt at angive en række undtagelser til det overordnede
udgangspunkt om muligheden for at afholde bindende kom-
munale folkeafstemninger om en kommunalbestyrelsesbe-
slutning.
Efter grundlovens § 42, stk. 6, kan der ikke afholdes lands-
dækkende folkeafstemninger om forslag til finanslove, til-
lægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslo-
ve, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om
meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om
direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af
bestående traktatmæssige forpligtelser.
3.1.2.4.2.1. Beslutninger om sager, der vedrører statslige og
regionale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens med-
virken er nødvendig eller har nær tilknytning
For det første foreslås det i det nye § 9 b, stk. 2, nr. 1, i lov
om kommunernes styrelse, at der ikke kan afholdes binden-
de kommunal folkeafstemning om en beslutning om sager,
der vedrører statslige eller regionale opgaver, til hvis gen-
nemførelse kommunens medvirken er nødvendig eller har
nær tilknytning.
Denne undtagelse vedrører beslutninger, der vedrører opga-
ver på statsligt eller regionalt niveau, hvis gennemførelse af-
hænger af en eller flere kommuners medvirken. Dette kan
skyldes, at projektet har en geografisk tilknytning til den el-
ler de pågældende kommuner, og at kommunerne i den for-
bindelse skal bistå med f.eks. tilladelser, dispensationer, ud-
lejning af ejendomme, ændringer af kommune- og lokalpla-
ner m.m.
Der vil være tale om opgaver, som udspringer af beslutnin-
ger truffet af myndigheder, der efter lovgivningen har befø-
jelse til på denne måde at varetage statslige eller regionale
interesser. Det er ikke hensigtsmæssigt, at kommunalbesty-
relserne får adgang til at udskrive bindende folkeafstemnin-
ger om beslutninger, der vedrører eller har nær tilknytning
til disse opgaver, idet beslutninger truffet af det respektive
kompetente organ på statsligt eller regionalt niveau, ikke er
egnet til at være genstand for en folkeafstemning på det lo-
kale niveau.
Disse projekter er ofte båret af bredere samfundsmæssige in-
teresser, f.eks. etablering af sygehuse, anlæggelse af store
infrastrukturprojekter m.m. Derudover kan disse typer af
projekter have et længere tidsperspektiv og være afhængige
af et godt samarbejdsklima mellem de statslige eller regio-
nale aktører og de involverede kommuner. Tilrettelæggelsen
af arbejdet risikerer at blive væsentligt besværliggjort eller
forsinket i de tilfælde, hvor et projekt involverer en eller fle-
re kommuner, og der udskrives en folkeafstemning i en
kommune. De nævnte beslutninger er derfor ikke egnede til
at være genstand for bindende kommunale folkeafstemnin-
ger.
Denne undtagelse vil også omfatte beslutninger, der træffes
i tilknytning til eller som led i udmøntning af statslige an-
lægsprojekter.
Statslige anlægsprojekter kan ofte være omfangsrige og in-
debære betydelige økonomiske konsekvenser for staten, li-
gesom projekterne af samme grund ofte gennemføres over
en længere tidsperiode. De vedtages normalt ved anlægslove
og involverer ofte flere kommuner.
Statslige anlægsprojekter gennemføres således ofte i tæt
samspil med de kommuner, hvor projektet anlægges. Kom-
munerne bidrager hertil med en række lokale administrative
tilladelser, som meddeles som supplement til anlægsloven.
Endvidere foranlediger statens større projekter ofte, at de
berørte kommuner selv melder kommunale projekter ind til
gennemførelse i nær tilknytning til de statslige projekter.
Dette sker ud fra et hensyn om at få udført mest muligt i de
lokalområder, hvor der alligevel skal bygges. Sådanne pro-
jekter foreslås som følge af den nære tilknytning til de stats-
lige projekter ligeledes omfattet af undtagelsen.
Som det fremgår, gennemføres statslige anlægsprojekter
sædvanligvis på en sådan måde, at berørte kommuner bidra-
ger til og i visse tilfælde får nytte af anlægsarbejdet – både
fordi kommunerne benytter lejligheden til at gennemføre
10
kommunale tilknytningsprojekter, men også fordi statslige
anlægsprojekter typisk er i kommunernes egen interesse.
Gøres gennemførelsen af de statslige projekter afhængig af
afholdelsen og udfaldet af en bindende kommunal folkeaf-
stemning, bliver det markant vanskeligere at planlægge og
gennemføre statslige anlægsprojekter i overensstemmelse
med budgetter og tidsplaner.
Det bemærkes herudover, at større danske anlægsprojekter
kan hvile på EU-støtte i såvel projekteringsfasen som an-
lægsfasen (TEN-T-støtte). En sådan støtte tildeles inden for
på forhånd fastlagte rammer i forhold til økonomi og tids-
planer. En eventuel afholdelse af bindende kommunale fol-
keafstemninger undervejs vurderes i den sammenhæng at
udgøre en væsentlig risiko i relation til, at projekterne gen-
nemføres planmæssigt i forhold til rammerne for at modtage
EU-støtte.
Borgerne inddrages desuden i den lokale planlægningsfase i
forbindelse med mulige linjeføringer af et konkret projekt
samt ved høring over VVM’er (vurderinger af et projekts
indvirkning på miljøet). Borgerne har mulighed for at give
deres mening til kende ved borgermøder og i forbindelse
med høringer. Det vurderes således, at hensynet til inddra-
gelse af borgerne i relation til statslige anlægsprojekter alle-
rede er tilstrækkeligt varetaget i dag. Særligt berørte borgere
inddrages i øvrigt i forbindelse med ekspropriationsforret-
ninger, hvor borgerne har mulighed for at afgive bemærk-
ninger til projektet.
Ud fra tilsvarende hensyn som de ovennævnte vil undtagel-
sen endvidere omfatte beslutninger vedrørende indkvarte-
ring af asylansøgere m.v., som er en statslig opgave, der lø-
ses i samarbejde med kommunerne.
Endelig vurderes det hensigtsmæssigt, at regionale opgaver,
til hvis gennemførelse kommunens medvirken er nødvendig
eller har nær tilknytning – f.eks. placeringen af hospitals-
bygninger eller lignende – ikke bør kunne være genstand for
bindende kommunale folkeafstemninger ud fra samme hen-
syn som anført ovenfor.
3.1.2.4.2.2. Beslutninger i sager, hvor afholdelsen eller re-
sultatet af en folkeafstemning kan medføre en tilsidesættelse
af lovgivningen eller være i strid med en afgørelse
For det andet foreslås det i det nye § 9 b, stk. 2, nr. 2, i lov
om kommunernes styrelse, at der ikke kan afholdes binden-
de kommunal folkeafstemning om en beslutning i sager,
hvor afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning kan
medføre en tilsidesættelse af lovgivningen eller være i strid
med en afgørelse.
Denne undtagelse vedrører to tilfældegrupper; enten at af-
holdelsen eller at resultatet af afholdelsen af en folkeafstem-
ning om en kommunalbestyrelsesbeslutning kan medføre en
tilsidesættelse af lovgivningen. Disse tilfældegrupper omfat-
ter også tilfælde, hvor afholdelsen eller resultatet af folkeaf-
stemningen kan medføre en tilsidesættelse af en afgørelse,
som en anden myndighed end kommunen er truffet, og som
kommunen efter lovgivningen er bundet af.
Med hensyn til den første gruppe, hvor selve afholdelsen af
en folkeafstemning kan medføre en tilsidesættelse af lovgiv-
ningen eller være i strid med en afgørelse, vil denne undta-
gelse f.eks. kunne angå sager, hvor der gælder en lovbestemt
frist for kommunalbestyrelsens beslutning eller udførelsen
af kommunalbestyrelsens beslutning i sagen, der ikke er dis-
penseret fra, og hvor afholdelsen af en folkeafstemning vil
indebære, at den pågældende frist ikke kan overholdes. Så-
fremt der i en sag gælder en lovbestemt frist, der ikke er dis-
penseret fra, og folkeafstemningen kan afholdes inden for
fristerne i det foreslåede § 9 b, stk. 4, 2. pkt., således at den
lovbestemte frist overholdes, vil den foreslåede undtagelses-
bestemmelse i § 9 b, stk. 2, nr. 2, ikke være til hinder for af-
holdelsen af en folkeafstemning om den pågældende beslut-
ning.
Med hensyn til den anden gruppe, hvor selve resultatet af en
folkeafstemning kan medføre en tilsidesættelse af lovgivnin-
gen eller være i strid med en afgørelse, vil denne undtagelse
f.eks. kunne angå det tilfælde, hvor kommunen efter lovgiv-
ningen er forpligtet til at gennemføre en bestemt foranstalt-
ning. Hvis et bestemt resultat af folkeafstemningen vil med-
føre, at kommunalbestyrelsen ikke kan udføre en foranstalt-
ning, som den er forpligtet til efter lovgivningen, fastsætter
den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 9 b, stk. 2, nr. 2,
at en sådan beslutning ikke kan være genstand for en bin-
dende folkeafstemning. Dette gælder også, selvom resultatet
kan medføre – og at det mest sandsynlige resultat er – at
kommunalbestyrelsen kan overholde sine forpligtelser. En
sådan forpligtelse med hensyn til at udføre en foranstaltning
kan f.eks. følge af offentligretlige regler, eksempelvis valg
af kontrakt efter et offentligt udbud, hvor kommunen som
udbyder efter omstændighederne kan være forpligtet til at
kontrahere med en bestemt af de bydende, eller hvor der af
lovgivningen på et kommunalt opgaveområde følger en pligt
for kommunalbestyrelsen til at udføre en bestemt handling
eller varetage en bestemt opgave.
3.1.2.4.2.3. Beslutninger efter reglerne i lov om kommuner-
nes styrelse kapitel V, §§ 57-59 og efter regler fastsat i med-
før heraf
For det tredje foreslås det i det nye § 9 b, stk. 2, nr. 3, i lov
om kommunernes styrelse, at der ikke kan afholdes binden-
de kommunal folkeafstemning om en beslutning efter reg-
lerne i lov om kommunernes styrelse kapitel V, §§ 57-59 og
efter regler fastsat i medfør heraf. Kapitel V og §§ 57-59 i
lov om kommunernes styrelse og de regler, der er fastsat i
medfør heraf, er de almindelige regler om kommunens øko-
nomiske forvaltning.
Med afsæt i de samme hensyn, der begrunder, at der ifølge
grundlovens § 42, stk. 6, 1. pkt., ikke kan afholdes bindende
landsdækkende folkeafstemninger om lovforslag om økono-
miske forhold, foreslås det hermed, at der ikke kan afholdes
11
bindende kommunale folkeafstemninger om kommunens
økonomiske forvaltning.
Kommunalbestyrelsen har over for borgerne ansvaret for
kommunens samlede økonomiske forvaltning. Det er ikke
hensigten med lovforslaget, at kommunalbestyrelsen ved at
udskrive en bindende folkeafstemning helt eller delvis skal
kunne lægge dette ansvar over på kommunens borgere. Der-
for foreslås beslutninger herom undtaget fra muligheden for
at udskrive bindende kommunale folkeafstemninger.
Undtagelsen af beslutninger efter den foreslåede bestemmel-
se omfatter alle beslutninger vedrørende kommunens økono-
miske forvaltning. Den foreslåede undtagelsesbestemmelse
omfatter således bl.a. vedtagelsen af kommunens årsbudget
og flerårige budgetoverslag, afgivelsen af kommunens regn-
skab til revisionen samt godkendelsen af kommunens regn-
skab og alle andre beslutninger end vedtagelsen af årsbud-
gettet, som kommunalbestyrelsen træffer som bevillings-
myndighed. Det forhold, at kommunalbestyrelsens beslut-
ninger som bevillingsmyndighed ikke kan undergives folke-
afstemning, er ikke til hinder for, at en folkeafstemning om
f.eks. gennemførelsen af et større projekt i kommunen kan
omfatte kommunalbestyrelsens principbeslutning om, hvor-
dan projektet skal finansieres. Det er op til kommunalbesty-
relsens flertal, om beslutningen skal omfatte finansierings-
spørgsmål.
3.1.2.4.2.4. Beslutninger om skatter, afgifter og gebyrer
For det fjerde foreslås det i det nye § 9 b, stk. 2, nr. 4, i lov
om kommunernes styrelse, at der ikke kan afholdes binden-
de kommunal folkeafstemning om en beslutning om skatter,
afgifter og gebyrer.
Med afsæt i de samme hensyn, der begrunder, at der ifølge
grundlovens § 42, stk. 6, 1. pkt., ikke kan afholdes bindende
landsdækkende folkeafstemninger om direkte og indirekte
skatter, foreslås det, at der ikke kan afholdes bindende kom-
munale folkeafstemninger om kommunalt fastsatte skatter,
afgifter og gebyrer. Skatter, afgifter og gebyrer udgør et ker-
neelement i kommunernes finansieringsgrundlag, hvorfor
det vil være uhensigtsmæssigt, hvis kommunalbestyrelsens
beslutninger herom kan undergives en bindende kommunal
folkeafstemning, jf. afsnit 3.1.2.6.
3.1.2.4.2.5. Beslutninger, der afgør en sag over for enkelte
fysiske eller juridiske personer
For det femte foreslås det i det nye § 9 b, stk. 2, nr. 5, i lov
om kommunernes styrelse, at der ikke kan afholdes binden-
de kommunal folkeafstemning om en beslutning, der afgør
en sag over for enkelte fysiske eller juridiske personer, her-
under om vederlæggelse, løn- og øvrige ansættelsesforhold,
medmindre beslutningen afgør en sag over for kommunen
selv eller over for et selskab, hvori kommunen har bestem-
mende indflydelse.
Denne undtagelse foreslås af retssikkerhedsmæssige hensyn.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at kommunens borgere ved en
bindende kommunal folkeafstemning f.eks. kan få adgang til
at afgøre, om en konkret borger skal have tilskud til anskaf-
felse af en handicapbil, om en borger skal have kommunal
hjemmehjælp, ansættelse af embedsmænd ved kommunen,
eller om en virksomhed kan få tilladelse til at opføre en til-
bygning.
Derimod ses der ikke at være de samme retssikkerhedsmæs-
sige hensyn i forhold til kommunen selv og til selskaber,
hvori kommunen har bestemmende indflydelse.
3.1.2.5. Folkeafstemningens resultat
Det foreslås i den nye bestemmelse i § 9 c i lov om kommu-
nernes styrelse, at den kommunalbestyrelsesbeslutning, der
afholdes folkeafstemning om efter lov om kommunernes
styrelse § 9 b, stk. 1, er endeligt vedtaget, hvis flere vælgere
stemmer for end imod beslutningen. Ellers er beslutningen
bortfaldet.
Bestemmelsen indebærer, at afstemningen afholdes som en
almindelig simpel afstemning, dvs. at forslaget blot skal ha-
ve flere stemmer for end imod for at blive vedtaget. Ellers er
beslutningen bortfaldet. I modsætning til grundlovens § 42
stilles der dermed ikke krav om, at en bestemt andel af de
stemmeberettigede vælgere skal have stemt imod forslaget,
for at det bortfalder. Det indebærer, at valgdeltagelsen og
blanke stemmer ikke vil påvirke afstemningens resultat.
Endvidere vil det indebære, at det er muligt både at afholde
folkeafstemninger om beslutninger, hvor der – f.eks. på
grund af afstemningstemaets snævre emne – forventes en re-
lativt lav valgdeltagelse eller om emner, hvor der forventes
en højere valgdeltagelse, f.eks. på grund af afstemningste-
maets mere almene karakter.
Den afgørende forskel på disse kommunale folkeafstemnin-
ger og folkeafstemninger efter grundlovens § 42 er, at kom-
munale folkeafstemninger udskrives af et flertal i kommu-
nalbestyrelsen, hvorimod folkeafstemninger efter grundlo-
vens § 42 udskrives på begæring af et mindretal. Eftersom
kommunale folkeafstemninger udskrives af et flertal i kom-
munalbestyrelsen, vil der ikke være behov for at stille krav
om at en vis andel af vælgerne skal stemme imod, for at for-
slaget bortfalder.
3.1.2.6. Den bindende virkning af en folkeafstemning
Det foreslås i den nye bestemmelse i § 9 d, 1. pkt., i lov om
kommunernes styrelse, at er der afholdt folkeafstemning ef-
ter §§ 9 b og 9 c, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe en
beslutning i strid med resultatet af folkeafstemningen i kom-
munalbestyrelsens funktionsperiode uden at afholde en ny
folkeafstemning efter §§ 9 b og 9 c om den pågældende be-
slutning.
Bindende kommunale folkeafstemninger er således binden-
de i den forstand, at de fører til vedtagelse eller forkastelse
af en kommunal beslutning, og at kommunalbestyrelsen ik-
ke kan træffe en beslutning i strid med resultatet af folkeaf-
12
stemningen i kommunalbestyrelsens funktionsperiode uden
at afholde en ny folkeafstemning om den nye beslutning.
En bindende kommunal folkeafstemning giver kommunal-
bestyrelsen mulighed for at inddrage vælgerne i en beslut-
ning, som de er valgt til at træffe på vælgernes vegne. Vur-
derer kommunalbestyrelsen, at det er demokratisk formåls-
tjenstligt at høre kommunens vælgere i den pågældende sag
ved en bindende folkeafstemning, bør kommunalbestyrelsen
også være forpligtet af resultatet af afstemningen i kommu-
nalbestyrelsens funktionsperiode. Med den foreslåede ord-
ning kan kommunalbestyrelsen udskrive en folkeafstemning
om en kommunalbestyrelsesbeslutning til den samme kreds
af vælgere, som har valgt den pågældende kommunalbesty-
relse til at træffe beslutninger på deres vegne. På den bag-
grund er det naturligt at fastsætte den bindende virkning til
kommunalbestyrelsens valgperiode, da vælgerne i forbindel-
se med nyvalg får lejlighed til at give deres mening til kende
og evt. ændre sammensætningen af kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen får dermed alene adgang til at binde
sig selv og ikke fremtidige kommunalbestyrelser.
Kommunalbestyrelsen kan således ikke træffe en ny beslut-
ning i den samme sag i strid med resultatet af folkeafstem-
ningen i kommunalbestyrelsens funktionsperiode uden at
udskrive en ny folkeafstemning om det pågældende spørgs-
mål. Hvor længe denne binding gælder, vil derfor afhænge
af, hvornår i kommunalbestyrelsens funktionsperiode folke-
afstemningen afholdes, idet beslutningen alene er bindende
for den siddende kommunalbestyrelse i den resterende del af
dennes funktionsperiode.
Når en folkeafstemning udskrives som en bindende afstem-
ning, må det antages at sætte mere fokus på afstemningen,
idet den bindende virkning vil understrege afstemningens al-
vor og dermed i sig selv tilskynde vælgerne til at deltage i
afstemningen på en anden måde end, hvis der var tale om en
vejledende folkeafstemning.
Hvis en eventuel ny kommunalbestyrelsesbeslutning skal
ændre den beslutning, som vælgerne tidligere har truffet ved
folkeafstemningen, som går ud på enten at vedtage kommu-
nalbestyrelsens beslutning i en kommunal sag eller at for-
kaste denne beslutning, følger det af den foreslåede ordning,
at den kommunalbestyrelse, der har udskrevet folkeafstem-
ningen, er afskåret herfra i sin resterende funktionsperiode
uden at afholde en ny bindende folkeafstemning. Denne be-
grænsning af kommunalbestyrelsens beslutningsrum fore-
kommer naturlig, da den samme kommunalbestyrelse ved at
vælge at afholde en bindende folkeafstemning selv har på-
lagt sig denne begrænsning i resten af valgperioden. Kom-
munalbestyrelsen får således adgang til at vælge at afholde
en folkeafstemning, der vil få bindende virkning for resten
af valgperioden. Som hidtil har kommunalbestyrelsen mu-
lighed for at vælge at afholde en vejledende folkeafstem-
ning, hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker at pålægge sig
selv denne begrænsning.
Når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at afholde
en bindende folkeafstemning om en beslutning, forudsættes
det, at kommunalbestyrelsen har overvejet den indskrænk-
ning i kommunalbestyrelsens beslutningsrum, som en sådan
afstemning vil indebære i forhold til den pågældende beslut-
ning og de vilkår, der indgår i beslutningen.
Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at dette dog ikke gæl-
der, hvis resultatet af folkeafstemningen efter dens afholdel-
se kommer i strid med lovgivningen eller en afgørelse eller
hvis den beslutning, der afholdes folkeafstemning om, efter
kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 bliver omfattet
af stk. 2, nr. 1 eller 5. Forbuddet mod, at kommunalbestyrel-
sen i resten af sin funktionsperiode træffer en ny beslutning i
den samme sag, der har været genstand for en bindende fol-
keafstemning, gælder dermed ikke, hvis resultatet af folke-
afstemningen efter dens afholdelse kan komme i strid med
lovgivningen, eller en afgørelse. Bestemmelsen vedrører den
situation, hvor afholdelsen eller resultatet af en folkeafstem-
ning først efter kommunalbestyrelsens beslutning om at ud-
skrive folkeafstemningen og efter folkeafstemningens afhol-
delse kommer i strid med ny lovgivning, der er trådt i kraft,
eller en afgørelse, der er truffet af en anden myndighed end
kommunen, og som efter lovgivningen er bindende for kom-
munen. Derudover vedrører bestemmelsen den situation,
hvor den beslutning, der afholdes folkeafstemning om, efter
kommunalbestyrelsen har afholdt folkeafstemningen, bliver
omfattet af undtagelsen i lovens § 9 b, stk. 2, nr. 1 eller 5. I
disse situationer er kommunalbestyrelsen ikke bundet af fol-
keafstemningens resultat.
3.2. Afholdelse af folkeafstemningen
3.2.1. Gældende ret
Lov om kommunale og regionale valg indeholder ikke be-
stemmelser om kommunale folkeafstemninger. Der er der-
med ikke fastsat regler vedrørende valgret, valglister, brev-
stemmeafgivning og gennemførelse af afstemningen m.v.
3.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.2.2.1. Generelle overvejelser
Økonomi- og Indenrigsministeriet anser det for afgørende,
at vælgerne har tillid til valghandlinger og gennemførelse af
folkeafstemninger i Danmark. På den baggrund har ministe-
riet overvejet, hvilke regler der skal gælde ved afholdelsen
af bindende kommunale folkeafstemninger.
Det er et princip i dansk valglovgivning for at sikre stemme-
hemmeligheden, at en vælgers stemmeafgivning skal foregå
overvåget på den måde, at en valgmyndighed skal være til
stede og sikre sig vælgerens identitet, før denne får adgang
til at afgive stemme, samt sikre, at vælgerens stemmeafgiv-
ning foregår, uden at andre kan se, hvordan vælgeren stem-
mer. Det gælder både ved stemmeafgivning på afstemnings-
stedet på valgdagen og ved brevstemmeafgivning. Foreta-
gelse af stemmeafgivning, uden at andre kan se, hvordan der
13
er stemt, er ikke blot en ret for vælgeren, men også en pligt.
Pligten til at foretage stemmeafgivning, uden at andre kan
se, hvordan vælgeren stemmer, fraviges kun i tilfælde, hvor
vælgeren behøver hjælp til selve stemmeafgivningen. Med
udgangspunkt heri foreslås det derfor, at bindende kommu-
nale folkeafstemninger skal afholdes som fremmødevalg,
hvor det ovennævnte princip er gældende for tilrettelæggel-
se af afstemningen.
Reglerne for afholdelse af kommunale og regionale valg er
naturlige at tage udgangspunkt i, da reglerne omhandler de
efter sagens natur bindende valg til kommunalbestyrelser og
regionsråd. Reglerne lægger op til flere parallelle og efter-
følgende procedurer med henblik på at sikre valgenes inte-
gritet ved brevstemmeafgivningen og på selve afstemnings-
dagen. Dette sikres bl.a. ved at afholde valgene med ud-
gangspunkt i papirbaserede kontrolprocedurer for så vidt an-
går de enkelte afstemningssteder, den enkelte vælger og en-
hver stemmeseddel.
For det første vil anvendelse af reglerne for kommunale og
regionale valg på bindende kommunale folkeafstemninger
tilføre de nævnte afstemninger seriøsitet og integritet. For
det andet må det anses for væsentligt, at de formelle rammer
er betryggende og velkendte, så vælgerne bevarer deres til-
tro til de andre valgtyper. Ved at anvende de eksisterende
regler om kommunale og regionale valg med de nødvendige
tilpasninger sikres det også, at procedurerne ved folkeaf-
stemningerne er velkendte for såvel kommunerne som væl-
gerne.
I lov om kommunale og regionale valg indsættes der derfor
et nyt kapitel 11 a om bindende kommunale folkeafstemnin-
ger, hvor det fastsættes, at bindende kommunale folkeaf-
stemninger med de nødvendige tilpasninger skal afholdes
efter samme regler som afholdelsen af kommunale og regio-
nale valg.
For så vidt angår forholdet til persondataretten henvises der
i den forbindelse til, at Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (databeskyttelses-
forordningen) får virkning den 25. maj 2018, og at det fra
dette tidspunkt er forordningen og den på tidspunktet gæl-
dende danske lovgivning på området, der vil regulere be-
handlingen af personoplysninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt de
foreslåede bestemmelser rejser persondataretlige spørgsmål.
Der vil i forbindelse med udarbejdelse af valglisterne ske vi-
deregivelse og behandling af personoplysninger. Efter den
foreslåede § 105 b i lov om kommunale og regionale valg er
det en forudsætning for at kunne afgive sin stemme, at den
pågældende er optaget på valglisten. Denne videregivelse og
behandling af personoplysninger i forbindelse med udarbej-
delse af valglisterne sker i samme omfang og efter de
samme procedurer som til kommunale og regionale valg.
Ministeriet vurderer på den baggrund, at en tilsvarende vide-
regivelse og behandling af de nævnte personoplysninger og-
så kan ske i forbindelse med afholdelse af bindende kommu-
nale folkeafstemninger inden for rammerne af persondata-
retten. Det vurderes, at videregivelse og behandling af disse
personoplysninger kan ske efter forordningens art. 6 c og e.
3.2.2.2. Valgret
Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der skal have valgret
til bindende kommunale folkeafstemninger, foreslås det i
den foreslåede § 105 b i lov om kommunale og regionale
valg, at kredsen af personer med valgret afgrænses på
samme måde som til kommunale og regionale valg.
Denne afgrænsning af valgretten giver således kun mulighed
for at udskrive en bindende kommunal folkeafstemning
blandt alle kommunens vælgere og ikke alene blandt en del
af dem. Der kan således f.eks. ikke udskrives en bindende
folkeafstemning om et lokalt anliggende, som alene omfatter
vælgere fra de lokalområder i kommunen, som er særligt be-
rørt af spørgsmålet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har
herved lagt vægt på, at selv om et spørgsmål er lokalt af-
grænset til en mindre del af kommunen, kan en beslutning
f.eks. have betydning for kommunens samlede økonomi, og
derfor bør alle kommunens vælgere høres.
Følgende personer vil herefter ud fra de nugældende regler
om valgret til kommunale og regionale valg have valgret til
bindende kommunale folkeafstemninger: Enhver, der på af-
stemningsdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen,
og som derudover enten har dansk indfødsret, er statsborger
i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er
statsborger i Island eller Norge eller uden afbrydelse har
haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen.
Dertil kommer diplomater fra EU-lande med bopæl i kom-
munen. Personer, der er på tålt ophold, er udvist ved endelig
dom eller er udvist ved endelig administrativ beslutning
m.v., vil dog ikke have valgret.
En sådan afgrænsning af den personkreds, der får valgret til
bindende kommunale folkeafstemninger, vil sikre, at beslut-
ninger, som kommunalbestyrelsen lægger ud til vælgerne,
afgøres af den samme personkreds, som har valgret i forbin-
delse med valget af den pågældende kommunalbestyrelse.
Derved vil der også være en parallelitet i forhold til lands-
dækkende folkeafstemninger, idet den personkreds, der har
valgret til landsdækkende folkeafstemninger, er den person-
kreds, der har valgret til Folketinget.
3.2.2.3. Brevstemmeafgivning
Det er væsentligt for gennemførelsen af afstemningen og ik-
ke mindst for valgdeltagelsen, at vælgerne har mulighed for
at brevstemme forud for folkeafstemningen. I § 105 h i lov
om kommunale og regionale valg foreslås en række bestem-
melser herom.
Det foreslås, at der kan brevstemmes de sidste 3 uger før af-
stemningsdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før af-
stemningsdagen. Brevstemmeperioden til alle nationale valg
og afstemninger er som minimum 3 uger. En brevstemme-
periode på 3 uger foreslås for at sikre, at kommunalbestyrel-
14
sen i overensstemmelse med de frister, der gælder for afhol-
delsen af folkeafstemningen, har tilstrækkelig tid til at tilve-
jebringe det nødvendige stemmemateriale, før brevstem-
meafgivningen går i gang. Stemmematerialet, herunder
brevstemmematerialet, der skal anvendes til folkeafstemnin-
gen, skal være påtrykt den beslutning, der stemmes om, og
det generiske stemme- og brevstemmemateriale, der ligger
hos kommunerne til brug for andre folkeafstemninger, kan
derfor ikke anvendes. Brevstemmeperioden på 3 uger fore-
slås også for at sikre, at vælgere, der ikke har mulighed for
at stemme på afstemningsdagen, har passende mulighed for
at brevstemme forinden.
Det foreslås, at der kan brevstemmes i kommunen og efter
aftale med vedkommende kommunalbestyrelse i andre kom-
muner. Det kunne f.eks. være relevant at indgå en gensidig
aftale om brevstemmeafgivning nogle kommuner imellem i
det tilfælde, hvor der f.eks. afholdes folkeafstemning i flere
kommuner om sammenlægning af de pågældende kommu-
ner.
Endvidere foreslås det, at brevstemmeafgivning kan finde
sted på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arrest-
huse, såfremt det pågældende sygehus eller den pågældende
institution er beliggende i den region, hvor kommunen, der
afholder folkeafstemningen, er beliggende. Det foreslås end-
videre at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med
vedkommende regionsråd i andre regioner om brevstem-
meafgivning på regionens sygehuse og med kriminalforsor-
gen for så vidt angår brevstemmeafgivning på kriminalfor-
sorgens institutioner uden for den region, hvor kommunen,
der afholder folkeafstemningen, er beliggende.
Endvidere foreslås det, at brevstemmeafgivning kan finde
sted på plejehjem og i beskyttede boliger, der drives efter
reglerne i lov om social service, boformer tilvejebragt efter
reglerne i lov om social service, almene plejeboliger, der er
omfattet af lov om alene boliger m.v., der er beliggende i
kommunen, og efter aftale med vedkommende kommunal-
bestyrelse i andre kommuner.
Da afstemningen alene vedrører vælgerne i den kommune,
hvis kommunalbestyrelse har udskrevet en bindende folke-
afstemning, er det nødvendigt at tilpasse reglerne om brev-
stemmeafgivning i forhold til de regler, der gælder ved kom-
munale og regionale valg.
For så vidt angår brevstemmeafgivning i forbindelse med de
andre valgtyper – f.eks. kommunale og regionale valg – va-
retager en række myndigheder en stor opgave med at sikre,
at der kan brevstemmes i udlandet. Udenrigsministeriet sik-
rer, at der kan brevstemmes på alle danske diplomatiske og
konsulære repræsentationer, samt at der afgives indstillinger
om udpegning af det fornødne antal stemmemodtagere i ud-
landet. Det samme gælder for forsvaret, der medvirker ved
stemmeafgivning og udpegning af stemmemodtagere på for-
svarets missioner i udlandet. Dertil kommer skibsførere på
danske skibe i udenrigsfart, chefer for danske havanlæg og
de færøske og grønlandske folkeregistre.
At anvende reglerne for kommunale og regionale valg fuldt
ud, hvor der kan brevstemmes fra de angivne steder i udlan-
det samt fra Færøerne og Grønland, vil indebære iværksæt-
telse af et omfattende administrativt arbejde, som – henset
til, at afstemningen alene omfatter kommunens egne vælge-
re – må anses for at være uforholdsmæssigt fordyrende og
vil pålægge den kommunale administration en uforholds-
mæssigt stor administrativ byrde. I forbindelse med de andre
valgtyper – f.eks. kommunale og regionale valg – varetages
denne opgave af Økonomi- og Indenrigsministeriet samt de
øvrige nævnte statslige myndigheder.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen tidligst kan afholde en
folkeafstemning 2 måneder efter, at den har truffet beslut-
ning herom. Vælgerne i kommunen vil derfor have mindst 2
måneder til at indrette sig efter den fastsatte dato, herunder
til at brevstemme et af de nævnte steder i Danmark i 3 uger
inden afstemningsdagen. På den baggrund foreslås det, at
der ikke kan brevstemmes i udlandet (f.eks. på danske diplo-
matiske eller konsulære repræsentationer og skibe i uden-
rigsfart) på Færøerne eller i Grønland ved bindende kommu-
nale folkeafstemninger.
Indgås der aftaler om brevstemmeafgivning med andre kom-
munalbestyrelser eller regionsråd eller med kriminalforsor-
gen, bør aftalerne indgås i tilstrækkelig god tid forud for af-
stemningen, således at det er muligt at brevstemme i de på-
gældende kommuner, sygehuse og institutioner i hele brev-
stemmeperioden.
3.2.2.4. Øvrige regler om afholdelse af afstemningen
Som nævnt fastsættes der i lov om kommunale og regionale
valg de nærmere regler om afholdelse af folkeafstemningen.
Med de nødvendige tilpasninger henviser disse regler så vidt
muligt til de relevante regler om afholdelse af kommunale
og regionale valg, ligesom folketingsvalglovens regler om
landsdækkende folkeafstemninger vil danne grundlag for re-
guleringen. Dette indebærer bl.a., at bindende kommunale
folkeafstemninger for at sikre stemmehemmeligheden skal
afholdes som almindelige fremmødevalg med mulighed for
forudgående brevstemmeafgivning, der dog tilpasses af-
stemningens lokale karakter, jf. afsnit 3.2.2.3. Det foreslås
for at sikre stemmehemmeligheden ikke at give kommuner-
ne mulighed for at afholde folkeafstemninger som digitale
valg, hverken som internetvalg eller digitale fremmødevalg.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2-8, med tilhørende
bemærkninger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske og administrati-
ve konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget vil alene have økonomiske og administrative
konsekvenser for kommunerne, i det omfang de træffer be-
slutning om at udskrive en bindende kommunal folkeaf-
stemning.
15
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Kommunalbestyrelsens beslutninger i sager, hvor afholdel-
sen eller resultatet af folkeafstemningen kan medføre en til-
sidesættelse af lovgivningen, herunder EU-retten, kan ikke
undergives bindende kommunal folkeafstemning. Da det er
vælgere med valgret til kommunalbestyrelsen i den kommu-
ne, der afholder den bindende kommunale folkeafstemning,
der får valgret til folkeafstemningen, vil EU-borgere med
bopæl i kommunen også have valgret til disse folkeafstem-
ninger.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. februar
2018 til den 6. marts 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Cevea, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Affalds-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Beredska-
ber, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Havne,
Danske Regioner, Datatilsynet, DESA Dansk Erhvervssam-
menslutning, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,
Forhandlingsfællesskabet, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettighe-
der, ITU/Demtech, KL, Kommunernes Lønningsnævn, Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet
(Det Juridiske Fakultet og Institut for Statskundskab),
Landsorganisationen i Danmark (LO), Stats- og Kommunalt
Ansattes Forhandlingsfællesskab, Aarhus Universitet (Jurid-
isk Institut og Institut for Statskundskab).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Kommunalbestyrelsens beslutninger i sager, hvor afholdelsen eller resultatet af folkeafstem-
ningen kan medføre en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder EU-retten, kan ikke under-
gives bindende kommunal folkeafstemning. Da det er vælgere med valgret til kommunalbe-
styrelsen i den kommune, der afholder den bindende kommunale folkeafstemning, der får
valgret til folkeafstemningen, vil EU-borgere med bopæl i kommunen også have valgret til
disse folkeafstemninger.
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
16
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler kan kommunerne ikke udskrive
bindende kommunale folkeafstemninger. Med lovforslaget
foreslås det, at der indsættes nye bestemmelser som §§ 9 b-9
d, der regulerer kommunalbestyrelsens adgang til at udskri-
ve bindende kommunale folkeafstemninger.
Ad § 9 b
Efter § 2 i lov om kommunernes styrelse styres kommu-
nernes anliggender af de kommunalbestyrelser, der vælges
efter lov om kommunale og regionale valg. Derfor kan kom-
munalbestyrelsen ikke udskrive kommunale folkeafstemnin-
ger, hvis resultat er bindende for kommunalbestyrelsen.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 9 b i
lov om kommunernes styrelse, der giver mulighed for, at et
flertal i en kommunalbestyrelse kan udskrive en bindende
kommunal folkeafstemning om et kommunalt anliggende.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 b, stk. 1, i lov om kom-
munernes styrelse fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan
træffe beslutning om at afholde bindende folkeafstemning
om en beslutning, som kommunalbestyrelsen træffer i en
sag, som kan gøres til genstand for forhandling i kommunal-
bestyrelsen. Er mere end én behandling af en sag påkrævet
efter lovgivningen, er det først kommunalbestyrelsens ende-
lige beslutning, som kan gøres til genstand for en bindende
folkeafstemning.
Kommunalbestyrelsen kan for det første alene udskrive en
bindende kommunal folkeafstemning om beslutninger, der
træffes af kommunalbestyrelsen selv på et møde. Kommu-
nalbestyrelsen kan ikke udskrive en bindende folkeafstem-
ning om en beslutning, der er truffet af andre kompetente or-
ganer end kommunalbestyrelsen. Træffer en statslig eller re-
gional myndighed en beslutning vedrørende forhold, der be-
rører kommunen, vil en sådan beslutning ikke kunne under-
gives en bindende kommunal folkeafstemning. Dette gæl-
der, uanset om den statslige eller regionale myndighed med
hjemmel i lovgivningen har overtaget en beføjelse, som el-
lers tilfaldt kommunalbestyrelsen. Når f.eks. erhvervsmini-
steren efter planloven udsteder regler med retsvirkning som
kommuneplaner (landsplandirektiver på bekendtgørelsesni-
veau), eller når erhvervsministeren har overtaget kommunal-
bestyrelsens beføjelse til at vedtage en kommuneplan eller
lokalplan og herefter udsteder en kommuneplan eller lokal-
plan, vil sådanne beslutninger ikke kunne undergives en bin-
dende kommunal folkeafstemning. Tilsvarende vil de be-
slutninger, Kommunernes Lønningsnævn træffer om løn- og
øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste
m.v., jf. nærmere § 67 i lov om kommunernes styrelse, ikke
kunne undergives en bindende kommunal folkeafstemning.
Beslutninger, der træffes af organer, der sekretariatsbetje-
nes af den kommunale forvaltning, men som efter lovgiv-
ningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen, vil
heller ikke være omfattet af bestemmelsen, selv om beslut-
ningen måtte vedrøre en kommunal opgave. Som eksempel
på sådanne beslutninger kan nævnes de afgørelser, der træf-
fes af det sagkyndige kommunale børn- og ungeudvalg, som
er nedsat efter lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Kommunalbestyrelsen kan således ikke udskrive en bin-
dende folkeafstemning om en beslutning, der er truffet af et
stående udvalg eller økonomiudvalget, uden at kommunal-
bestyrelsen selv træffer den beslutning, der skal gøres til
genstand for en bindende afstemning. Dette følger også af
kravet i § 9 b, stk. 5, om, at kommunalbestyrelsens beslut-
ning om at afholde folkeafstemning efter § 9 b, stk. 1, skal
træffes i samme møde som den beslutning, der afholdes fol-
keafstemning om.
Bestemmelsen indebærer for det andet, at kommunalbe-
styrelsen kun kan udskrive en bindende kommunal folkeaf-
stemning om beslutninger i kommunale sager, dvs. sager,
som falder inden for kommunalbestyrelsens kompetence at
drøfte i kommunalbestyrelsen. At en sag falder inden for
kommunalbestyrelsens kompetence, kan følge af skreven
lov eller af de uskrevne retsgrundsætninger om kommuner-
nes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Også
i sager, hvor det falder uden for kommunalbestyrelsens
kompetence at træffe beslutning i sagen, men som lovligt
kan gøres til genstand for forhandling i kommunalbestyrel-
sen, f.eks. kommunesammenlægninger, kan der udskrives
bindende kommunale folkeafstemninger.
Bestemmelsen indebærer for det tredje, at kommunalbe-
styrelsen i det tilfælde, hvor mere end én behandling af en
sag er påkrævet efter lovgivningen, kun kan udskrive en bin-
dende kommunal folkeafstemning om kommunalbestyrel-
sens endelige beslutning, jf. bestemmelsens 2. pkt. Denne
betingelse indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke kan ud-
skrive en bindende afstemning om en beslutning, der er fo-
reløbig og efter lovgivningen skal undergives en ny behand-
ling. Mere end én behandling af en sag kan være påkrævet
derved, at lovgivningen stiller krav om, at en sag skal under-
gives mere end én behandling, for at kommunalbestyrelsen
kan træffe en bestemt beslutning. F.eks. skal forslag til kom-
munens styrelsesvedtægt undergives to behandlinger i kom-
munalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum, jf. § 2,
stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. I så fald vil
kun den endeligt vedtagne styrelsesvedtægt kunne gøres til
genstand for en bindende afstemning. Mere end én behand-
ling af en sag kan også være påkrævet derved, at lovgivnin-
gen stiller krav om, at et forslag, som kommunalbestyrelsen
har vedtaget, skal sendes i høring og evt. offentliggøres efter
en nærmere angiven fremgangsmåde, førend kommunalbe-
styrelsen kan træffe den endelige beslutning. F.eks. skal et
planforslag, kommunalbestyrelsen vedtager, sendes i høring
og offentliggøres, førend kommunalbestyrelsen endeligt kan
vedtage planen. I så fald vil kun kommunalbestyrelsens en-
deligt vedtagne planforslag kunne gøres til genstand for en
bindende afstemning.
Det skal følge af lovgivningen, at mere end én behandling
af en sag er påkrævet. Træffer kommunalbestyrelsen en be-
slutning, der efter kommunalbestyrelsens egen vedtagelse,
men ikke efter lovgivningen er foreløbig, vil kommunalbe-
17
styrelsen kunne vedtage afholdelsen af en bindende kommu-
nal folkeafstemning om denne foreløbige beslutning.
Med de undtagelser, der følger af det foreslåede § 9 b, stk.
2, i lov om kommunernes styrelse, kan således alle sager,
hvori kommunalbestyrelsen er kompetent til at træffe ende-
lig beslutning, gøres til genstand for bindende kommunale
folkeafstemninger. Adgangen til at afholde en bindende
kommunal folkeafstemning gælder enhver form for beslut-
ning, som kommunalbestyrelsen træffer uden for de i § 9 b,
stk. 2, nævnte tilfælde, uanset om beslutningen er en afgø-
relse i forvaltningsretlig forstand.
Adgangen til at afholde en bindende kommunal folkeaf-
stemning gælder således også beslutninger vedrørende kom-
munens styreform, udvalgsstruktur og indretningen af kom-
munens forvaltning.
Når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at udskri-
ve en bindende kommunal folkeafstemning, skal kommunal-
bestyrelsen iagttage den generelle forpligtelse til at handle
økonomisk forsvarligt. Det er i den forbindelse naturligt, at
kommunalbestyrelse inddrager de økonomiske konsekven-
ser af udfaldet af en folkeafstemning samt de økonomiske
omkostninger forbundet med at afholde selve folkeafstem-
ningen i forbindelse med overvejelserne om, hvorvidt der
skal udskrives folkeafstemning om en given beslutning.
Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om at afholde en
folkeafstemning, uden at betingelserne i § 9 b, stk. 1-6, for
afholdelse af folkeafstemning er opfyldt, har folkeafstem-
ningen ingen bindende virkning. Dette gælder, hvis en fol-
keafstemning afholdes om en beslutning, der efter § 9 b, stk.
1 og 2, ikke kan holdes folkeafstemning om, hvis en folkeaf-
stemning afholdes uden et dækkende spørgsmål for folkeaf-
stemningen, jf. § 9 b, stk. 3, eller i strid med de tidsmæssige
betingelser efter § 9 b, stk. 4, eller hvis den i § 9 b, stk. 5 og
6 foreskrevne fremgangsmåde for beslutningen ikke har væ-
ret fulgt.
Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om at afholde en
bindende folkeafstemning, uden at betingelserne i § 9 b for
afholdelse af folkeafstemning er opfyldt, vil en sådan beslut-
ning være i strid med lovgivningen. Ankestyrelsen kan som
led i det kommunale tilsyn vælge at tage sagen op og afgive
en vejledende udtalelse og, hvis mindre indgribende foran-
staltninger ikke er tilstrækkelige, annullere eller suspendere
beslutningen eller pålægge de ansvarlige medlemmer af
kommunalbestyrelsen tvangsbøder efter de almindelige be-
tingelser herfor i lov om kommunernes styrelse §§ 50 a og
50 b, indtil kommunalbestyrelsen har tilbagekaldt beslutnin-
gen. Det bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at
kommunalbestyrelsen træffer en ny beslutning om at afhol-
de en vejledende folkeafstemning, såfremt betingelserne
herfor er opfyldt. Det antages således, at kommunalbestyrel-
sen i sager, der ikke angår myndighedsudøvelse, og som ve-
drører emner, der kan gøres til genstand for forhandling i
kommunalbestyrelsen, kan beslutte at afholde en vejledende
folkeafstemning.
Kommunerne har mulighed for at rette henvendelse til
Ankestyrelsen for på forhånd at få Ankestyrelsens udtalelse
om lovligheden af kommunens påtænkte disposition. Tilsy-
net er ikke forpligtet til at udrede retlige spørgsmål, inden
kommunen foretager dispositionen, men kan vælge at tage
sagen op.
Økonomi- og indenrigsministeren er øverste kommunale
tilsynsmyndighed. Efter § 53, stk. 1, 1. pkt., i lov om kom-
munernes styrelse, kan økonomi- og indenrigsministeren af
egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale
dispositioner, som Ankestyrelsen har udtalt sig om efter §
50, op til behandling, når ministeren skønner, at sagen er af
principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter.
Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at
tage et spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositio-
ner op til behandling, jf. § 53, stk. 1, 2. pkt. Ministeren kan i
den forbindelse pålægge Ankestyrelsen at tage en sag op til
behandling efter §§ 50-50 d i lov om kommunernes styrelse.
Dette forudsætter ligeledes, at ministeren skønner, at sagen
er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig ka-
rakter.
Ministeren har endvidere adgang til at pålægge Ankesty-
relsen at tage en sag op til behandling i de tilfælde, hvor An-
kestyrelsen uden at træffe beslutning herom blot har undladt
at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositio-
ner op til behandling, jf. § 54 i lov om kommunernes styrel-
se.
Endelig vil Økonomi- og Indenrigsministeriet kunne udta-
le sig vejledende om reglerne om bindende kommunale fol-
keafstemninger, da reglerne hører under ministeriets ressort.
Den beslutning, som kommunalbestyrelsen efter det fore-
slåede § 9 b, stk. 1, skal træffe om at udskrive folkeafstem-
ningen, skal, medmindre andet følger af § 9 b, træffes efter
de almindelige regler i lov om kommunernes styrelse. Dette
indebærer, at beslutningen om at afholde bindende folkeaf-
stemning træffes ved simpelt flertal i kommunalbestyrelsen,
jf. § 11, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Også beslut-
ningen i den sag, der skal afholdes folkeafstemning om, skal
vedtages af kommunalbestyrelsen med simpelt flertal, med-
mindre noget andet gælder for den beslutning, der skal af-
holdes folkeafstemning om, som følge af regler, der gælder
på det pågældende opgaveområde. Selve beslutningen om at
afholde bindende folkeafstemning skal under alle omstæn-
digheder, uanset hvilke regler der gælder for den beslutning,
der skal afholdes folkeafstemning om, alene træffes med
simpelt flertal.
Det følger af det foreslåede § 9 b, stk. 1, i lov om kommu-
nernes styrelse, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslut-
ning i den sag, der udskrives folkeafstemning om. Dette in-
debærer, at kommunalbestyrelsen skal behandle den sag, der
udskrives folkeafstemning om, og tage stilling til den. Kom-
munalbestyrelsens flertals beslutning i sagen vil være den
beslutning, der udskrives folkeafstemning om.
Dette er tilfældet, uanset om flertallets beslutning går ud
på at vedtage et forslag eller forkaste et forslag. Kommunal-
bestyrelsen har således efter bestemmelsen også truffet be-
slutning i en sag, når et fremsat forslag ikke vedtages. Kom-
munalbestyrelsen vil således også kunne beslutte at afholde
18
en bindende kommunal folkeafstemning om sin beslutning
om at forkaste et forslag. Om retsvirkningerne af en sådan
beslutning henvises til den foreslåede § 9 d i lov om kom-
munernes styrelse og bemærkningerne til denne bestemmel-
se.
Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at kommunalbe-
styrelsen kan udskrive en bindende kommunal folkeafstem-
ning om et mere generelt tema, som kommunalbestyrelsen
ikke har truffet en beslutning om. Bestemmelsen stiller deri-
mod ikke krav til, hvor detaljeret den beslutning, som kom-
munalbestyrelsen udskriver en folkeafstemning om, skal
være.
Det foreslåede § 9 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrel-
se indebærer et delegationsforbud. Såvel beslutningen i den
sag, der skal afholdes bindende folkeafstemning om, som
beslutningen om at afholde folkeafstemningen skal træffes
af kommunalbestyrelsen i et møde. Dette skyldes, at der
som udgangspunkt gælder et delegationsforbud, hvor det er
bestemt i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbesty-
relsen er det kompetente organ. Dette skal ses i sammen-
hæng med, at reglerne i lov om kommunernes styrelse til
forskel fra anden lovgivning, der beskriver kommunalbesty-
relsens kompetence, vedrører indretningen af det kommuna-
le styrelsessystem, herunder fastlæggelsen af de indbyrdes
kompetenceforhold mellem de kommunalpolitiske organer.
Dette delegationsforbud betyder, at kommunalbestyrelsen
altid selv skal træffe beslutninger, som den ellers ville kunne
overlade til vedkommende stående udvalg eller forvaltnin-
gen, hvis der skal tages stilling til et forslag om afholdelse af
en bindende kommunal folkeafstemning om beslutningen.
Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen har efter bestem-
melsen i § 11, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (initia-
tivretten) mulighed for at få et forslag om, at en kommunal
sag, der ikke allerede er afgjort, undergives en bindende fol-
keafstemning, sat på kommunalbestyrelsens dagsorden. Det
gælder, uanset om sagen er under behandling i kommunen
eller ikke, og uanset hvor i kommunen (kommunalbestyrel-
se, udvalg eller forvaltning) den er under behandling. Med-
lemmet kan således og i overensstemmelse med de betingel-
ser, der gælder herfor, fremsætte forslag om, at en sag skal
behandles i kommunalbestyrelsen, og dette forslag kan om-
fatte, at der skal afholdes en bindende kommunal folkeaf-
stemning om den foreslåede beslutning i sagen. Når sagen er
sat på dagsordenen, har medlemmet ikke længere rådighed
over den, og det er således kommunalbestyrelsens flertal,
der beslutter, hvordan sagen videre skal behandles, herunder
om forslaget eksempelvis skal udsættes, afvises eller henvi-
ses til behandling og afgørelse i udvalg eller forvaltning. Et
medlem har således ikke krav på, at kommunalbestyrelsen
altid skal tage stilling til et forslag om, at en kommunal be-
slutning skal undergives en bindende kommunal folkeaf-
stemning.
Initiativretten giver ikke et medlem ret til at få en sag op-
taget på dagsordenen, hvis sagen er identisk med en sag, der
én gang er truffet beslutning i, medmindre der foreligger så-
danne nye oplysninger eller ændrede forhold, at der er sket
en væsentlig ændring i grundlaget for den oprindeligt trufne
beslutning. Såfremt kommunalbestyrelsen således én gang
har truffet beslutning i en sag, kan et medlem dermed ikke
kræve en sag sat på dagsordenen med henblik på, at beslut-
ningen tilføjes det vilkår, at den skal sættes til folkeafstem-
ning.
Et kommunalbestyrelsesmedlem kan således ikke anvende
sin initiativret til for kommunalbestyrelsen at fremsætte et
forslag om en folkeafstemning om en allerede truffet kom-
munal beslutning, idet beslutningen om folkeafstemningen
ikke udgør en selvstændig sag, men et vilkår for den allere-
de trufne beslutning. For så vidt angår betingelsen om, at be-
slutningen om afholdelse af folkeafstemning og beslutnin-
gen i den sag, der udskrives folkeafstemning om, skal træf-
fes i samme møde, henvises til det foreslåede § 9 b, stk. 5, 1.
pkt., og bemærkningerne hertil nedenfor.
Om behandlingen af medlemmernes ændringsforslag om
afholdelse af bindende kommunale folkeafstemninger om
kommunalbestyrelsens beslutninger henvises til det foreslå-
ede § 9 b, stk. 6, og bemærkningerne hertil nedenfor.
Beslutningen om at afholde bindende folkeafstemning
træffes ved simpelt flertal i kommunalbestyrelsen, jf. § 11,
stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Det samme gælder
beslutningen i den sag, der skal afholdes folkeafstemning
om, medmindre noget andet følger af regler, der gælder på
det pågældende opgaveområde.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9 b, stk. 2, i lov om
kommunernes styrelse angiver en række beslutninger, som
kommunalbestyrelsen ikke kan gøre til genstand for en bin-
dende folkeafstemning.
Det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 1, i lov om kommunernes
styrelse fastsætter, at der ikke kan afholdes bindende folke-
afstemning om en beslutning om sager, der vedrører statsli-
ge eller regionale opgaver, til hvis gennemførelse kommu-
nens medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning.
En beslutning, der indeholder elementer eller vilkår, der
vedrører sådanne statslige eller regionale opgaver, vil ikke
efter denne bestemmelse kunne undergives en bindende
kommunal folkeafstemning.
Staten og regionerne varetager en række opgaver, der for-
udsætter kommunal medvirken, fordi udførelsen af opgaver-
ne afhænger af en eller flere kommuners medvirken.
Undtagelsen i nr. 1 vedrører enhver statslig eller regional
opgave, til hvis udførelse kommunens medvirken er nødven-
dig eller har nær tilknytning. Undtagelsen i nr. 1 gælder en-
hver statslig eller regional opgave, uanset om den er pålagt
ved lov eller om den pågældende statslige eller regionale
myndighed blot efter lovgivningen har adgang til at træffe
beslutningen. Enhver statslig eller regional myndighed er
omfattet af undtagelsen, også myndigheder, der er uafhæn-
gige i forhold til en minister. Ethvert selskab, som staten el-
ler regionerne har bestemmende indflydelse over, vil ligele-
des være omfattet af undtagelsen, såfremt den opgave, sel-
skabet varetager, må betragtes som en statslig henholdsvis
regional opgave.
Undtagelsen i nr. 1 vedrører enhver beslutning, som kom-
munalbestyrelsen kan træffe i tilknytning til en statslig eller
19
regional opgave, uanset om kommunen eventuelt selv har en
interesse i den pågældende opgave, eller i projekter med nær
tilknytning til en statslig eller regional opgave.
Undtagelsen omfatter enhver statslig eller regional opga-
ve, til hvis gennemførelse kommunal medvirken er nødven-
dig. Heri ligger, at udførelsen af den statslige eller regionale
opgave er afhængig af ikke nødvendigvis denne kommunes
medvirken, men af en eller flere kommuners medvirken. For
så vidt angår statslige opgaver, der forudsætter kommunal
medvirken, vil undtagelsen bl.a. omfatte beslutninger vedrø-
rende indkvartering på asylområdet, opgaver vedrørende na-
tionale miljøinteresser, politi, forsvar, retsvæsen, etablering
og drift af uddannelsesinstitutioner, større anlægsprojekter
m.m. Kommunerne vil i den forbindelse skulle bistå med
f.eks. udlejning af ejendomme, byggetilladelser, ændringer
af kommune- og lokalplaner m.m.
Undtagelsen omfatter også en beslutning, kommunalbe-
styrelsen træffer om sager, der vedrører statslige eller regio-
nale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens medvirken
har nær tilknytning. Heri ligger, at den sag, som kommunal-
bestyrelsen træffer beslutning om, ikke i sig selv vedrører
gennemførelsen af en statslig eller regional opgave, men har
nær tilknytning, dvs. en naturlig sammenhæng med, en
statslig eller regional opgave. Som eksempel kan kommu-
nalbestyrelsesbeslutninger, der træffes i nær tilknytning til
eller som led i udmøntning af statslige anlægsprojekter,
fremhæves.
Statslige anlægsprojekter gennemføres ofte i tæt samspil
med de kommuner, hvor projektet anlægges. Statslige an-
lægsprojekter vedtages typisk med hjemmel i lov, ligesom
projekterne ofte anlægges gennem flere kommuner. Der er
således mange interessenter i et statsligt anlægsprojekt, som
projektet afhænger af.
Kommunerne skal træffe en række beslutninger som led i
udmøntning af statslige anlægsprojekter. Derudover foran-
lediger større anlægsprojekter ofte, at de berørte kommuner
beslutter at udføre lokale projekter i forbindelse med det
statslige anlægsprojekt ud fra det hensyn at få gennemført
mest muligt i områder, hvor der alligevel udføres byggeri –
altså beslutninger, der træffes i nær tilknytning til statslige
anlægsprojekter. Disse kommunale projekter meldes ind til
gennemførelse i forbindelse med de statslige projekter, og
projekterne skal dermed samordnes. Dette kan eksempelvis
angå stillingtagen til skærende kommunale vej- og stifor-
hold, anlæggelse af erstatningsnatur, dræn- og ledningsom-
lægninger og lignende anlæggelse af arbejdsarealer m.v.
Undtagelsen omfatter derfor også arbejder, som er afledt af
det egentlige anlægsprojekt.
Endvidere vil undtagelsen f.eks. omfatte beslutninger, der
træffes på området vedrørende indkvartering af asylansøgere
m.v.
Dette er en statslig opgave, der varetages af Udlændinge-
styrelsen. Opgaven med at tilvejebringe nye indkvarterings-
steder til asylansøgere m.v. kan ske i samarbejde med kom-
muner, private organisationer, selskaber eller statslige sty-
relser, som er godkendt hertil af udlændinge- og integrati-
onsministeren. Kommunernes deltagelse i opgaven med at
etablere indkvarteringsstederne for asylansøgere m.v. hviler
som altovervejende hovedregel på frivillige aftaler mellem
Udlændingestyrelsen og de kommuner, som ønsker at påta-
ge sig denne opgave. Udlændingestyrelsens etablering af
indkvarteringssteder til asylansøgere m.v. skal som altover-
vejende hovedregel ske i overensstemmelse med planlovgiv-
ningen m.v. – herunder kommune- og lokalplaner – og efter
godkendelse fra kommunalbestyrelsen m.v. Kommunalbe-
styrelsen skal i den forbindelse træffe beslutninger om udlej-
ning af kommunale bygninger, evt. kapacitetsniveau og om
ændring af lokalplaner m.v.
Undtagelsen omfatter enhver regional opgave, der forud-
sætter kommunal medvirken. For så vidt angår regionale op-
gaver, der forudsætter kommunal medvirken, vil undtagel-
sen bl.a. omfatte beslutninger vedrørende placeringen af ho-
spitalsbygninger eller andre institutioner inden for bl.a. so-
cialpsykiatrien, opgaver vedrørende regionale miljømæssige
eller erhvervsmæssige interesser m.v. Kommunerne vil også
i den forbindelse skulle bistå med f.eks. udlejning af ejen-
domme, byggetilladelser, ændringer af kommune- og lokal-
planer m.m.
Regionernes hovedopgave er at styre og administrere det
danske sundhedsvæsen. Derudover har regionerne ansvar
for at drive og udvikle en række institutioner for udsatte
grupper og mennesker med særlige behov – bl.a. inden for
det sociale område, socialpsykiatrien og specialundervis-
ningsområdet. Regionerne har tillige opgaver med hensyn til
regional udvikling, erhverv, uddannelse og kultur, natur og
miljø og kollektiv trafik. Det betyder, at regionerne har an-
svaret for at planlægge udviklingen i de enkelte regioner i
samarbejde med kommunale og øvrige lokale aktører.
Der henvises til afsnit 3.1.2.4.2.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunernes
styrelse fastsætter, at der ikke kan afholdes bindende folke-
afstemning om en beslutning i sager, hvor afholdelsen eller
resultatet af en folkeafstemning kan medføre en tilsidesæt-
telse af lovgivningen eller være i strid med en afgørelse.
Med udtrykket ”kan komme i strid med” sigtes til, at det
er tilstrækkeligt, at et af folkeafstemningens mulige resulta-
ter, enten forslagets vedtagelse eller dets bortfald, kommer i
strid med lovgivningen.
En beslutning, der indeholder elementer eller vilkår, hvor
afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning kan med-
føre en tilsidesættelse af lovgivningen, jf. bestemmelsens
første led, vil ikke efter denne bestemmelse kunne undergi-
ves en bindende kommunal folkeafstemning.
Denne undtagelse vedrører to tilfældegrupper. For det
første tilfælde, hvor afholdelsen af en bindende folkeafstem-
ning om en kommunalbestyrelsesbeslutning kan medføre en
tilsidesættelse af lovgivningen. For det andet tilfælde, hvor
resultatet af afholdelsen af en bindende folkeafstemning om
en kommunalbestyrelsesbeslutning kan medføre en tilside-
sættelse af lovgivningen.
20
Med hensyn til den første gruppe, hvor selve afholdelsen
af en folkeafstemning kan medføre en tilsidesættelse af lov-
givningen, vil denne undtagelse f.eks. kunne angå sager,
hvor der gælder en lovbestemt frist for kommunalbestyrel-
sens beslutning eller udførelsen af kommunalbestyrelsens
beslutning i sagen, der ikke er dispenseret for, og hvor af-
holdelsen af en bindende folkeafstemning inden for de fris-
ter, der foreslås at gælde for afholdelsen, jf. det foreslåede §
9 b, stk. 4, 2. pkt., vil indebære, at den pågældende frist ikke
kan overholdes.
Som eksempel på sådanne lovbestemte frister kan nævnes,
at en kommunalbestyrelse inden udgangen af første halvdel
af den kommunale valgperiode skal vedtage en strategi for
kommuneplanlægning.
Såfremt der i en sag gælder en lovbestemt frist, der ikke er
dispenseret for, og folkeafstemningen kan afholdes inden for
fristerne i det foreslåede § 9 b, stk. 4, 2. pkt., på en måde,
hvorved den lovbestemte frist for sagen overholdes, vil den
foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 9 b, stk. 2, nr. 2, ikke
være til hinder for afholdelsen af en folkeafstemning om den
pågældende beslutning. Dog kan beslutningen være omfattet
af en af de øvrige undtagelser i det foreslåede § 9 b, stk. 1,
nr. 1-5.
Undtagelsen gælder ikke for frister, der alene har betyd-
ning for, hvornår den pågældende beslutning får retsvirknin-
ger. F.eks. fastsætter lov om kommunale og regionale valg §
6 a, 2. pkt., at ændring i styrelsesvedtægten, hvorved kom-
munalbestyrelsens medlemstal ændres, skal være vedtaget af
kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 2, i lov om kommunernes
styrelse, senest den 1. august i valgåret for at få virkning for
førstkommende valgperiode. Den nævnte frist har alene den
retsvirkning, at hvis kommunalbestyrelsen ikke træffer en-
delig beslutning om ændring af styrelsesvedtægten senest
den 1. august i valgåret, vil ændringen først få virkning for
sammensætningen af kommunalbestyrelsen i den periode,
der følger efter den kommende valgperiode. Afholdelsen af
en folkeafstemning om en sådan beslutning, også selv om
fristen i lov om kommunale og regionale valg § 6 a, 2. pkt.,
ikke overholdes, falder dermed uden for undtagelsen i det
foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 2. Dog bemærkes, at den efterføl-
gende kommunalbestyrelse kan ændre den pågældende be-
slutning uden at afholde en ny folkeafstemning, da resultatet
af folkeafstemningen alene er bindende for den siddende
kommunalbestyrelse, jf. den foreslåede § 9 d i lov om kom-
munernes styrelse.
Med hensyn til den anden gruppe, hvor resultatet af en
folkeafstemning kan medføre en tilsidesættelse af lovgivnin-
gen, vil denne undtagelse finde anvendelse, hvis enten for-
slagets vedtagelse ved folkeafstemningen eller forslagets
forkastelse, jf. det foreslåede § 9 c, kan være i strid med lov-
givningen. Denne undtagelse vil f.eks. kunne angå det til-
fælde, hvor kommunen efter lovgivningen er forpligtet til at
gennemføre en foranstaltning af et bestemt indhold. Hvis et
bestemt resultat af folkeafstemningen vil medføre, at kom-
munalbestyrelsen ikke kan udføre en foranstaltning, som
den er forpligtet til efter lovgivningen, fastsætter den fore-
slåede undtagelsesbestemmelse i § 9 b, stk. 2, nr. 2, at en så-
dan beslutning ikke kan være genstand for en bindende fol-
keafstemning. Dette gælder også, selv om resultatet kan
medføre – og at det mest sandsynlige resultat er – at kom-
munalbestyrelsen kan overholde sine forpligtelser.
En sådan forpligtelse med hensyn til at udføre en bestemt
foranstaltning kan f.eks. følge af offentligretlige regler, ek-
sempelvis valg af kontrakt efter et offentligt udbud, hvor
kommunen som udbyder efter omstændighederne kan være
forpligtet til at kontrahere med en bestemt af de bydende, el-
ler hvor der af lovgivningen på et kommunalt opgaveområde
følger en pligt for kommunalbestyrelsen til at udføre en be-
stemt handling eller varetage en bestemt opgave.
Bestemmelsens henvisning til lovgivningen skal forstås
som gældende ret, dvs. love, bekendtgørelser, uskrevne reg-
ler, administrativt fastsatte regler, praksis, regler, der følger
af EU-retten osv.
Ved udtrykket ”lovgivning” forstås således både bindende
skrevne regler for kommunerne og uskrevne retsgrundsæt-
ninger for kommunernes virksomhed.
Bestemmelsens andet led indebærer, at der ikke kan afhol-
des bindende folkeafstemning om en beslutning i sager,
hvor afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning kan
være i strid med en afgørelse. Bestemmelsens andet led om-
fatter således den situation, hvor en anden myndighed end
kommunerne har truffet en afgørelse i medfør af lovgivnin-
gen, som er bindende for den kommune, afgørelsen retter
sig imod. Vejledende udtalelser fra en myndighed vil deri-
mod ikke være omfattet.
En forpligtelse efter lovgivningen til at udføre en bestemt
foranstaltning kan også følge af et påbud fra en anden myn-
dighed om, at kommunalbestyrelsen skal træffe en afgørelse
af et bestemt indhold, da bestemmelsen henviser til en be-
slutning i sager, hvor afholdelsen eller resultatet af en folke-
afstemning kan være i strid med en afgørelse. Det kan f.eks.
være et påbud fra erhvervsministeren om, at kommunalbe-
styrelsen skal vedtage en kommuneplan eller lokalplan med
et bestemt indhold. Den beslutning, kommunalbestyrelsen
træffer med henblik på at opfylde påbuddet, vil ikke kunne
undergives en bindende kommunal folkeafstemning.
Bestemmelsens henvisning til lovgivningen og til en afgø-
relse skal endvidere forstås som gældende ret henholdsvis
en afgørelse, der er truffet, på den dato, hvor kommunalbe-
styrelsen beslutter folkeafstemningen skal afholdes, jf. det
foreslåede § 9 b, stk. 4, 1. pkt. Er en lovbestemmelse f.eks.
på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning kund-
gjort i Lovtidende med et ikrafttrædelsestidspunkt, der lig-
ger efter kommunalbestyrelsens beslutning om at udskrive
folkeafstemningen, men forud for den dato, kommunalbe-
styrelsen har fastsat, vil lovbestemmelsen være relevant for
vurderingen af, om folkeafstemningens afholdelse eller re-
sultat er i strid med lovgivningen.
For så vidt angår den situation, hvor en folkeafstemning
efter kommunalbestyrelsens beslutning om at udskrive fol-
keafstemningen kommer i strid med lovgivningen eller en
afgørelse, henvises til det foreslåede § 9 b, stk. 8, og for så
vidt angår den situation, hvor en folkeafstemning efter dens
21
afholdelse kommer i strid med lovgivningen eller en afgø-
relse, henvises til det foreslåede § 9 d, 2. pkt.
Der henvises til afsnit 3.1.2.4.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 3, i lov om kommunernes
styrelse fastsætter, at der ikke kan afholdes folkeafstemning
om en beslutning efter kapitel V, §§ 57-59 i lov om kommu-
nernes styrelse og efter regler fastsat i medfør heraf.
En beslutning, der delvis er truffet i medfør af de nævnte
regler, vil ikke efter denne bestemmelse kunne undergives
en bindende kommunal folkeafstemning. Indeholder kom-
munalbestyrelsens beslutning i en sag, som kommunalbesty-
relsen beslutter at afholde en bindende folkeafstemning om,
flere forskellige elementer eller vilkår, vil beslutningen være
omfattet af den foreslåede undtagelse, hvis blot et af ele-
menterne eller vilkårene er truffet efter kapitel V, §§ 57-59 i
lov om kommunernes styrelse og efter regler fastsat i med-
før heraf.
Kapitel V og §§ 57-59 i lov om kommunernes styrelse og
de regler, der er fastsat i medfør heraf, er de almindelige
regler om kommunens økonomiske forvaltning. Dette om-
fatter kommunens budget- og bevillingsmæssige forhold,
regnskab, låntagning m.v.
Undtagelsen af beslutninger efter den foreslåede bestem-
melse omfatter alle beslutninger vedrørende kommunens
økonomiske forvaltning.
Undtagelsen omfatter således kommunalbestyrelsens ved-
tagelse af kommunens årsbudget og flerårige budgetover-
slag, jf. § 38 i lov om kommunernes styrelse, og kommunal-
bestyrelsens afgivelse af kommunens regnskab til revisionen
samt kommunalbestyrelsens godkendelse af kommunens
regnskab efter lovens § 45.
Efter § 40 i lov om kommunernes styrelse, der er placeret
i lovens kapitel V, er bevillingsmyndigheden hos kommu-
nalbestyrelsen. Den foreslåede undtagelsesbestemmelse om-
fatter således også alle andre beslutninger end vedtagelsen
af årsbudgettet, som kommunalbestyrelsen træffer som be-
villingsmyndighed. Bevillingsspørgsmål kan dermed ikke
sættes til bindende kommunal folkeafstemning.
Det forhold, at bevillingsmæssige beslutninger ikke kan
være omfattet af en bindende kommunal folkeafstemning, er
ikke til hinder for, at en afstemning kan omfatte en princi-
piel stillingtagen til finansieringsspørgsmål. F.eks. kan en
folkeafstemning om et kommunalt projekt, som kommunal-
bestyrelsen har truffet beslutning om, omfatte en principbe-
slutning om, hvordan projektet skal finansieres. Herunder
vil det f.eks. kunne være et vilkår for beslutningen, at pro-
jektet finansieres gennem besparelser på et bestemt opgave-
område eller gennem optagelse af lån. Derimod vil et vilkår
om, at et projekt finansieres gennem forhøjelse af kommu-
neskatten, ikke kunne undergives folkeafstemning, idet be-
slutninger om skatter, gebyrer og afgifter ved det foreslåede
§ 9 b, stk. 2, nr. 4, foreslås undtaget fra bindende folkeaf-
stemninger. Det vil i øvrigt være op til kommunalbestyrel-
sens flertal, om den beslutning, der træffes i sagen efter det
foreslåede § 9 b, stk. 1, og som det efter bestemmelsen
samtidig besluttes at afholde folkeafstemning om, skal om-
fatte en sådan principiel stillingtagen til finansieringen af
projektet. Derimod vil den eller de egentlige bevillingsmæs-
sige beslutninger om, hvordan udgiften til projektet skal
dækkes, som kommunalbestyrelsen efterfølgende træffer ef-
ter § 40 i lov om kommunernes styrelse, efter det foreslåede
§ 9 b, stk. 2, nr. 3, ikke kunne omfattes af en folkeafstem-
ning.
Kommunalbestyrelsens beslutninger om optagelse af lån
og påtagelse af garantiforpligtelser og indgåelse af leje- og
leasingaftaler, som efter lovens § 41 som udgangspunkt skal
træffes af kommunalbestyrelsen, vil der ikke kunne afholdes
bindende folkeafstemning om. Heller ikke kommunalbesty-
relsens beslutninger efter den med hjemmel i lov om kom-
munernes styrelse §§ 41, 58 og 59 udstedte bekendtgørelse
nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning
og påtagelse af garantier m.v. kan der afholdes folkeafstem-
ning om. Bekendtgørelsen indeholder navnlig de nærmere
betingelser for, at kommunerne kan optage lån m.v. og påta-
ge sig andre økonomiske forpligtelser.
Som eksempler på de øvrige beslutninger, som efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 b, stk. 2, nr. 3, i lov om kom-
munernes styrelse foreslås undtaget fra at kunne forelægges
kommunens borgere ved en bindende kommunal folkeaf-
stemning, kan nævnes: fastsættelse af betaling fra borgerne
for kommunale ydelser (takster), jf. lovens § 41 a, beslutnin-
ger vedrørende antagelse og afskedigelse af kommunens re-
vision og tilvejebringelse af oplysninger til revisionen samt
fastsættelse af kommunens kasse- og regnskabsregulativ, jf.
§ 42, beslutninger vedrørende kommunens bogføring, jf. §
43, anbringelse og investering af kommunens midler, jf. §
44, samt alle beslutninger, der træffes efter regler fastsat i
medfør af §§ 46 og 57. Disse regler omfatter bekendtgørelse
nr. 952 af 5. juli 2017 om kommunernes budget- og regn-
skabsvæsen, revision m.v. og det kommunale budget- og
regnskabssystem, der dels omfatter en autoriseret kontoplan
med tilhørende konteringsregler, og dels omfatter et sæt af
form- og procedurekrav vedrørende budgetlægning, bevil-
lingsafgivelse, regnskabsaflæggelse m.v.
Der henvises til afsnit 3.1.2.4.2.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunernes
styrelse fastsætter, at der ikke kan afholdes bindende folke-
afstemning om en beslutning om skatter, afgifter og gebyrer.
Denne undtagelse omfatter kommunalt fastsatte skatter,
afgifter og gebyrer. Dette gælder, uanset hvilken betegnelse
den pågældende ydelse har. Det afgørende er alene, om den
pågældende ydelse har karakter af en skat, afgift eller et ge-
byr.
Undtagelsen skal ses i sammenhæng med undtagelsen ef-
ter det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 3, hvorefter kommunalbe-
styrelsens beslutninger som led i den økonomiske forvalt-
ning af kommunen ikke kan undergives en bindende kom-
munal folkeafstemning.
Undtagelsen vil dermed omfatte fastsættelsen af den kom-
munale skatteudskrivningsprocent, der fastsættes i forbin-
22
delse med vedtagelsen af kommunens samlede budget, som
er undtaget efter det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 3. Derudo-
ver omfatter undtagelsen kommunalbestyrelsens beslutning
om grundskyldspromillen. Endelig omfatter bestemmelsen
kommunalt fastsatte afgifter og gebyrer, f.eks. gebyr for rot-
tebekæmpelse, affaldsafgifter, diverse miljøafgifter, f.eks.
spildevandsafgift osv. Undtagelsen omfatter også betaling
for kommunale serviceydelser, f.eks. egenbetaling til pas-
ningstilbud (eksempelvis vuggestue, børnehave og SFO),
aktivitetstilbud til ældre m.m. Beslutning om fastsættelsen
af disse takster vil imidlertid være omfattet af undtagelsen i
det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 3.
Et vilkår om, at et projekt finansieres gennem forhøjelse
af kommuneskatten, vil ikke kunne undergives folkeafstem-
ning, idet beslutninger om skatter, gebyrer og afgifter ved
det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 4, foreslås undtaget fra bin-
dende folkeafstemninger.
Kun beslutninger, der efter sit umiddelbare indhold vedrø-
rer skatter, gebyrer og afgifter, er undtaget fra bindende fol-
keafstemninger. Det forhold, at en beslutning, f.eks. en lo-
kalplan med et bestemt indhold, efter sit indhold vil få nogle
afledede konsekvenser for skatter, gebyrer og afgifter, vil ik-
ke i sig selv bringe beslutningen ind under det foreslåede § 9
b, stk. 2, nr. 4.
Indeholder kommunalbestyrelsens beslutning i en sag,
som kommunalbestyrelsen beslutter at afholde en bindende
folkeafstemning om, flere forskellige elementer eller vilkår,
vil beslutningen være omfattet af den foreslåede undtagelse,
hvis blot et af elementerne eller vilkårene efter sit umiddel-
bare indhold vedrører skatter, gebyrer og afgifter.
Der henvises til afsnit 3.1.2.4.2.4 i de almindelige be-
mærkninger.
Det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunernes
styrelse fastsætter, at der ikke kan afholdes bindende folke-
afstemning om en beslutning, der afgør en sag over for en-
kelte fysiske eller juridiske personer, herunder om vederlæg-
gelse, løn- og øvrige ansættelsesforhold, medmindre beslut-
ningen afgør en sag over for kommunen selv eller over for
et selskab, hvori kommunen har bestemmende indflydelse.
Denne undtagelse finder ud fra de beskyttelseshensyn, der
må gælde over for de pågældende fysiske eller juridiske per-
soner, også anvendelse i tilfælde, hvor en beslutning kun
delvis afgør en sag over for enkelte fysiske eller juridiske
personer.
Denne undtagelse omfatter forvaltningsretlige afgørelser,
der træffes over for enkelte fysiske eller juridiske personer,
og som fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et konkret
foreliggende tilfælde.
Henvisningen til juridiske personer i bestemmelsen omfat-
ter enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og an-
delsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer,
statslige, regionale og kommunale myndigheder og kommu-
nale fællesskaber efter § 60, uanset om fællesskabet beteg-
ner sig som et interessentskab, andelsselskab eller lignende.
Undtagelsen omfatter enhver form for afgørelse, kommu-
nen træffer over for fysiske eller juridiske personer. Kom-
munerne træffer en række forskellige typer af afgørelser
over for fysiske eller juridiske personer. Det gælder f.eks.
visse lokalplaner, der har karakter af en juridisk bindende
afgørelse over for den enkelte grundejer, tilskud til anskaf-
felse af en handicapbil, om en borger skal have kommunal
hjemmehjælp, ansættelse af embedsmænd ved kommunen,
forskellige former for byggetilladelser til private eller virk-
somheder, enkeltydelser, f.eks. støtte til boligindskud, be-
slutninger på det sociale område vedrørende børn og unge,
f.eks. iværksættelse af børnefaglige undersøgelser efter ser-
vicelovens § 50 og visitering af boliger, som kommunen rå-
der over til akutte formål. Undtagelsen omfatter også de af-
gørelser om ekspropriation, som kommunen måtte træffe
med hjemmel i lovgivningen.
Undtagelsen omfatter også sager vedrørende vederlæggel-
se af kommunalpolitikere samt sager vedrørende løn og øv-
rige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste
m.v. Dette gælder alene i det omfang, der i sagen træffes en
konkret eller generel afgørelse herom over for enkelte fysi-
ske eller juridiske personer.
Undtagelsen omfatter alene de afgørelser, kommunen
træffer over for enkelte fysiske eller juridiske personer. Ve-
drører afgørelsen en flerhed af fysiske eller juridiske perso-
ner, f.eks. borgere eller virksomheder i et bestemt kvarter i
kommunen, vil afgørelsen alene være omfattet af undtagel-
sen, hvis enhver fysisk eller juridisk person, der er omfattet
af den flerhed, som afgørelsen retter sig imod, kan karakteri-
seres som parter i forvaltningslovens forstand, dvs. som ha-
vende en væsentlig, individuel og direkte interesse i sagens
udfald.
Disse afgørelser kan ikke gøres til genstand for en binden-
de kommunal folkeafstemning i medfør af det foreslåede § 9
b, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunernes styrelse.
Baggrunden for undtagelsen er retssikkerhedsmæssige
hensyn til modtageren af afgørelsen.
Disse hensyn gør sig ikke på samme måde gældende, når
kommunen træffer afgørelser i forhold til sig selv. Derfor er
sådanne afgørelser ikke undtaget fra muligheden for at ud-
skrive en bindende kommunal folkeafstemning. Med kom-
munen selv sidestilles i bestemmelsen juridiske personer,
som kommunen har bestemmende indflydelse i. Det skyl-
des, at kommunalbestyrelsen har tilsvarende rådighed over
den virksomhed, der foregår i sådanne juridiske personer,
som den har over kommunens egen virksomhed. Det afgø-
rende er efter bestemmelsen, om kommunen rent faktisk har
bestemmende indflydelse, dvs. ejer mere end 50 % af ejer-
andelene eller på anden måde, f.eks. ved indgåelse af aktio-
næroverenskomst, har en bestemmende indflydelse. Adgan-
gen til at afholde en bindende kommunal folkeafstemning
gælder såvel i forhold til selskaber med begrænset ansvar
som andre former for juridiske personer, f.eks. interessent-
skaber eller kommanditselskaber, som kommunen har be-
stemmende indflydelse over.
Der henvises til afsnit 3.1.2.4.2.5 i de almindelige be-
mærkninger.
23
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9 b, stk. 3, 1. pkt., i
lov om kommunernes styrelse fastsætter, at kommunalbesty-
relsen træffer beslutning om formuleringen på stemmesed-
len af det spørgsmål, vælgerne skal tage stilling til ved den
bindende folkeafstemning efter stk. 1. Endvidere foreslås
det i § 9 b, stk. 3, 2. pkt., at formuleringen af spørgsmålet
skal være dækkende for den beslutning, der afholdes folke-
afstemning om efter stk. 1.
Bestemmelsen fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal
træffe beslutning om formulering af temaet på stemmesed-
len. Kommunalbestyrelsen kan efter et konkret skøn fastsæt-
te beslutning om, hvorledes temaet på stemmesedlen skal
formuleres.
Det følger af det foreslåede § 9 b, stk. 1, at vælgerne skal
stemme om en allerede vedtaget kommunalbestyrelsesbe-
slutning, og der vil dermed være tale om, at vælgerne enten
skal stemme ja eller nej til den pågældende beslutning. Det
er afgørende for afstemningen, at det står klart for vælgerne,
hvad der stemmes om, og hvad det indebærer at stemme
henholdsvis for eller imod et givet afstemningstema.
På den baggrund foreslås det i § 9 b, stk. 3, at afstem-
ningstemaet skal formuleres som et spørgsmål og i øvrigt
være dækkende for den beslutning, som kommunalbestyrel-
sen har truffet.
Spørgsmålet skal være entydigt formuleret. Det må desu-
den ikke være ledende og bør så vidt muligt undgå kompli-
cerede sætningskonstruktioner, f.eks. dobbeltnegationer,
samt svære ord, f.eks. fremmedord eller indforståede eller
akademiske betegnelser eller fagudtryk.
Afstemningstemaet skal endvidere være formuleret, så det
er dækkende for den beslutning, som kommunalbestyrelsen
har truffet. Det indebærer bl.a., at de væsentligste vilkår for
den pågældende beslutning bør indgå i temaet. Det kan
f.eks. være de anslåede omkostninger, placering osv. Dette
indebærer imidlertid ikke, at alle vilkår for en beslutning
skal indgå i temaet på stemmesedlen. Beslutningen, der
stemmes om, skal derimod optrykkes på de opslag, der skal
være i stemmelokalerne, jf. det foreslåede § 105 g, stk. 6,
med alle de vilkår, der indgår i kommunalbestyrelsesbeslut-
ningen.
Til illustration kan eksempelvis en kommunalbestyrelses-
beslutning truffet under et punkt på dagsordenen med titlen
»Ændret skolestruktur i kommunen« formuleres som følgen-
de tema på stemmesedlen: »Skal Hendriksholm Skole luk-
kes med virkning fra skoleåret 2018/19? «. Dette eksempel
forudsætter, at det er dækkende for den beslutning, kommu-
nalbestyrelsen har truffet, dvs. i det konkrete tilfælde, at den
pågældende skole skal lukkes, og at beslutningen ikke inde-
holder andre delbeslutninger eller vilkår for beslutningen,
der skal indgå i temaet for at gøre det dækkende for kommu-
nalbestyrelsens beslutning.
Endvidere kan følgende eksempel fremhæves: En kommu-
nalbestyrelsesbeslutning truffet under et punkt på dagsorde-
nen med titlen »Etablering af en ny svømmehal« kan formu-
leres som følgende tema på stemmesedlen (med valgmulig-
heder for kommunalbestyrelsen angivet i kantet parentes):
»Skal der bygges en ny svømmehal på Silkeborgvej (Åby-
høj) [til en pris på ikke over 85 mio. kr.]? «.
En kommunalbestyrelsesbeslutning, der går ud på, at
kommunalbestyrelsen afviser en sag eller beslutter ikke at
foretage en handling eller et skridt, skal formuleres på stem-
mesedlen på en sådan måde, at den afspejler den beslutning,
som kommunalbestyrelsen har truffet, og de retsvirkninger,
som folkeafstemningens resultat vil få. Eksempelvis må en
kommunalbestyrelsesbeslutning under et punkt med titlen
»Etablering af en ny svømmehal«, hvor kommunalbestyrel-
sen har besluttet ikke at opføre en ny svømmehal, ikke for-
muleres som et positivt spørgsmål på stemmesedlen, eksem-
pelvis »Skal der bygges en ny svømmehal på Silkeborgvej
(Åbyhøj)? «. Spørgsmålet skal i stedet formuleres negativt,
eksempelvis »Er du enig i kommunalbestyrelsens beslutning
om ikke at bygge en ny svømmehal på Silkeborgvej (Åby-
høj)? «.
Efter det foreslåede § 9 b, stk. 5, skal beslutningen om for-
muleringen af beslutningen på stemmesedlen træffes
samtidig med beslutningen om at afholde folkeafstemning
efter § 9 b, stk. 1, og beslutningen kan ikke senere ændres.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 b, stk. 4, 1. pkt., i lov
om kommunernes styrelse fastsætter, at kommunalbestyrel-
sen træffer beslutning om dagen for folkeafstemningens af-
holdelse.
Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud. Dette skyl-
des, at der som udgangspunkt gælder et delegationsforbud,
hvor det er bestemt i lov om kommunernes styrelse, at kom-
munalbestyrelsen er det kompetente organ. Dette skal ses i
sammenhæng med, at reglerne i lov om kommunernes sty-
relse til forskel fra anden lovgivning, der beskriver kommu-
nalbestyrelsens kompetence, vedrører indretningen af det
kommunale styrelsessystem, herunder fastlæggelsen af de
indbyrdes kompetenceforhold mellem de kommunalpoliti-
ske organer. Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade be-
slutningen om dagen for folkeafstemningen til udvalg eller
forvaltning. Det følger samtidig af den foreslåede bestem-
melse i § 9 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, at
kommunalbestyrelsen skal træffe beslutningen om dagen for
folkeafstemningen i det møde, hvor beslutningen om afhol-
delse af folkeafstemningen træffes, og at beslutningerne ik-
ke senere kan ændres. Kommunalbestyrelsen kan således ik-
ke senere ændre dagen for folkeafstemningen, jf. nærmere
bemærkningerne til stk. 5.
Den foreslåede § 9 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommuner-
nes styrelse fastsætter, at folkeafstemningen skal afholdes
inden for kommunalbestyrelsens funktionsperiode og tid-
ligst 2 og senest 6 måneder efter kommunalbestyrelsens be-
slutning om, at der skal afholdes bindende folkeafstemning.
Fristen, hvorefter en folkeafstemning tidligst kan afholdes
2 måneder efter, at kommunalbestyrelsen har truffet beslut-
ning om afholdelse af en bindende kommunal folkeafstem-
ning, foreslås fastsat af hensyn til, at vælgerne har rimelig
tid til at sætte sig ind i folkeafstemningens tema, og af hen-
syn til arbejdet med udarbejdelsen af valglister samt stem-
me- og brevstemmemateriale. Fristen, hvorefter en folkeaf-
24
stemning senest skal afholdes 6 måneder efter, at kommu-
nalbestyrelsen har truffet beslutning om afholdelse af en
bindende kommunal folkeafstemning, foreslås fastsat for at
sikre effektiviteten i den kommunale beslutningsproces,
bl.a. således at en sag ikke udskydes i unødig lang tid, fordi
der udskrives en folkeafstemning, der først afholdes langt
ude i fremtiden.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 3.1.2.3.
Fristerne i det foreslåede § 9 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om
kommunernes styrelse er fastsat i måneder og beregnes i
måneder – ikke i dage eller uger. Træffer kommunalbesty-
relsen således den 20. januar beslutning om afholdelse af en
folkeafstemning, kan datoen for afstemningen tidligst fast-
sættes til den 20. marts og senest til den 20. juli samme år.
Bestemmelsen indebærer også, at kommunalbestyrelsen
ikke kan beslutte, at en bindende kommunal folkeafstem-
ning skal afholdes efter, at kommunalbestyrelsens funkti-
onsperiode er udløbet – heller ikke selv om afstemningen
skal afholdes tidligst 2 og senest 6 måneder efter kommu-
nalbestyrelsens beslutning om, at der skal afholdes folkeaf-
stemning i sagen. Endvidere vil kommunalbestyrelsen efter
bestemmelsen være afskåret fra at beslutte at udskrive folke-
afstemning i en sag, når der er mindre end 2 måneder tilbage
af kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Det foreslåede § 9 b, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes
styrelse fastsætter, at kommunalbestyrelsens beslutning om
at afholde folkeafstemning efter § 9 b, stk. 1, og kommunal-
bestyrelsens beslutning efter 9 b, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.,
skal træffes i samme møde som den beslutning, der afholdes
folkeafstemning om.
Kommunalbestyrelsens beslutning om afholdelse af bin-
dende folkeafstemning i en sag vil være et vilkår for beslut-
ningen i sagen. Det samme gælder beslutningen om dagen
for folkeafstemningen og om formuleringen af det spørgs-
mål på stemmesedlen, som vælgerne skal tage stilling til.
Med disse vilkår vil kommunalbestyrelsens beslutning i den
sag, der besluttes folkeafstemning om, således være betinget
af vælgernes tilslutning ved en bindende kommunal folkeaf-
stemning afholdt på den pågældende dag og med det fastsat-
te tema på stemmesedlen.
Bestemmelsen i det foreslåede § 9 b, stk. 5, 1. pkt., i lov
om kommunernes styrelse fastslår, at de nævnte fire beslut-
ninger skal træffes i samme møde.
I tilfælde, hvor det følger af lovgivningen, at en kommu-
nal beslutning skal undergives to behandlinger i kommunal-
bestyrelsen, skal beslutningerne om folkeafstemningen, dag-
en herfor og temaet på stemmesedlen vedtages ved andenbe-
handlingen af sagen. Der er ikke krav om to behandlinger af
disse spørgsmål. Om fremsættelse af ændringsforslag til en
kommunal sag om afholdelse af folkeafstemning om beslut-
ningen i sagen henvises til det foreslåede § 9 b, stk. 6, og be-
mærkningerne hertil nedenfor.
Hverken denne bestemmelse eller bestemmelsen i det
foreslåede § 9 b, stk. 5, 2. pkt., i lov om kommunernes sty-
relse er til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter, at den
har truffet beslutning i en sag, kan genoptage sagen og tilfø-
je beslutningen et vilkår om afholdelse af en bindende kom-
munal folkeafstemning. I givet fald træffes der en ny beslut-
ning i sagen, som er betinget af tilslutning ved en bindende
kommunal folkeafstemning på den fastsatte dag og med den
besluttede formulering af temaet på stemmesedlen. Det føl-
ger af bestemmelsen, at beslutning om folkeafstemningen,
dagen for folkeafstemningen og afstemningens tema skal
træffes i det møde, hvor den nye beslutning i sagen træffes.
Bestemmelsens krav om, at kommunalbestyrelsen skal be-
slutte formuleringen af det spørgsmål på stemmesedlen, som
vælgerne skal tage stilling til ved folkeafstemningen, og
dagen for folkeafstemningen, jf. de foreslåede 9 b, stk. 3 og
stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, på samme
møde som beslutningen om folkeafstemningen, skal bl.a.
sikre, at beslutningerne om disse forhold ikke forsinker af-
holdelsen af folkeafstemningen. Samtidig tjener kravet om,
at temaet for folkeafstemningen skal fastlægges sammen
med beslutningen om folkeafstemningen, til, straks beslut-
ningen om afstemningen er truffet og offentliggjort, at skabe
klarhed over præcis, hvad der er, kommunalbestyrelsens
flertal vil spørge vælgerne om.
Bestemmelsen i det foreslåede § 9 b, stk. 5, 2. pkt., i lov
om kommunernes styrelse fastslår, at kommunalbestyrelsen
ikke kan ændre de beslutninger, der er nævnt i 1. pkt.
Bestemmelsen begrænser kommunalbestyrelsens i øvrigt
frie ret til – med de begrænsninger, der følger af de alminde-
lige regler om forvaltningsmyndigheders tilbagekaldelse og
ændring af beslutninger – at genoptage behandlingen af en
sag og træffe en ændret beslutning.
Bestemmelsen indebærer, at hvis kommunalbestyrelsen
har truffet beslutning i en sag med vilkår om afholdelse af
en bindende kommunal folkeafstemning om beslutningen,
kan kommunalbestyrelsen ikke efterfølgende ændre denne
beslutning. Herunder kan kommunalbestyrelsen ikke efter-
følgende træffe en ny beslutning, hvorefter den indholds-
mæssige beslutning i sagen alligevel ikke er betinget af til-
slutning ved en folkeafstemning. Kommunalbestyrelsen kan
heller ikke træffe en ændret indholdsmæssig beslutning i
sagen, der ikke skal undergives en bindende kommunal fol-
keafstemning. Kommunalbestyrelsen kan dermed ikke afly-
se en allerede udskrevet bindende kommunal folkeafstem-
ning med henvisning til, at kommunalbestyrelsen finder en
sådan ny beslutning hensigtsmæssig. Derimod følger det af
det foreslåede § 9 b, stk. 8, at kommunalbestyrelsen i visse
situationer, hvor folkeafstemningens afholdelse eller resultat
efterfølgende kan komme i strid med lovgivningen eller en
afgørelse, eller bringes ind under en af undtagelserne i § 9 b,
stk. 2, nr. 1 eller 5, er forpligtet til at aflyse folkeafstemnin-
gen.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbesty-
relsen ikke kan træffe en beslutning, hvorefter den beslut-
ning, der var betinget af tilslutning ved den bindende kom-
munale folkeafstemning, erstattes af en ny og ændret beslut-
ning, som der også skal afholdes folkeafstemning om. Kom-
munalbestyrelsen kan dermed ikke efterfølgende ændre ind-
25
holdet eller temaet for en allerede besluttet bindende folke-
afstemning.
Om en ny beslutning i kommunalbestyrelsen udgør en æn-
dring af den beslutning, der én gang er truffet, vil bero på,
om den nye beslutning indholdsmæssigt ændrer den første
beslutning, herunder om den ændrer vilkår, som var fastsat
for den første beslutning. Om der er tale om en ændring af
den beslutning, der skal undergives folkeafstemning, vil så-
ledes efter omstændighederne bero på, hvor detaljerede vil-
kår der indgår i kommunalbestyrelsens oprindelige beslut-
ning i den indholdsmæssige sag, der oprindeligt var besluttet
folkeafstemning om.
Baggrunden for reglen om, at kommunalbestyrelsen ikke
kan ændre sin beslutning om at afholde en bindende kom-
munal folkeafstemning, er, at kommunalbestyrelsens flertal
ikke, når det én gang har besluttet at lægge en sag ud til væl-
gernes bindende afgørelse, bagefter – f.eks. hvis menings-
målinger går flertallet imod – bør kunne trække denne be-
slutning tilbage eller ændre det spørgsmål, som man vil stil-
le vælgerne. Når kommunalbestyrelsen således én gang har
besluttet at afgive sin beslutningskompetence i en sag til
vælgerne, skal kommunalbestyrelsen med andre ord ikke ba-
re have mulighed for at trække denne beslutning tilbage.
Dette vil svække formålet med lovforslaget, hvorefter de
bindende folkeafstemninger netop skal have en alvor, der
svarer til det, som gælder for nationale valghandlinger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
3.1.2.3.
Det foreslåede 9 b, stk. 5, 2. pkt., i lov om kommunernes
styrelse indebærer også, at kommunalbestyrelsen ikke på et
efterfølgende møde vil kunne ændre og træffe nye beslutnin-
ger efter de foreslåede 9 b, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., i lov om
kommunernes styrelse om temaet og dagen for en folkeaf-
stemning, hvis afholdelse er besluttet på et tidligere møde.
Dermed vil det ikke være muligt at udskyde en én gang be-
sluttet folkeafstemning eller at ændre formuleringen på
stemmesedlen af temaet for den. Hensynene bag dette er –
som hensynene bag det foreslåede 9 b, stk. 5, 1. pkt., i lov
om kommunernes styrelse – at afholdelsen af folkeafstem-
ningen ikke udskydes, og at temaet for afstemningen er klart
fra begyndelsen.
De bestemmelser, der er indeholdt i det foreslåede § 9 b,
stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, regulerer den situa-
tion, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning i en
sag, og hvor et eller flere medlemmer af kommunalbestyrel-
sen ønsker, at beslutningen undergives en bindende kommu-
nal folkeafstemning, men hvor et forslag om afholdelse af
folkeafstemning ikke er en del af forvaltningens indstilling i
sagen.
Det foreslåede § 9 b, stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunernes
styrelse fastsætter, at forslag om afholdelse af folkeafstem-
ning efter stk. 1 kan stilles senest på det møde, hvor den be-
slutning, der skal afholdes folkeafstemning om, vedtages.
Fremsætter et eller flere medlemmer forud for eller på det
møde, hvor kommunalbestyrelsen skal behandle en sag, for-
slag om, at kommunalbestyrelsens beslutning i sagen under-
gives bindende kommunal folkeafstemning, er dette et æn-
dringsforslag til beslutningen. Et ændringsforslag er et for-
slag, som efter sit indhold ikke kan stå alene, men som for-
udsætter tilstedeværelsen af et andet forslag – hovedforsla-
get – hvis indhold ændringsforslaget tilsigter at ændre. Det
følger af det foreslåede § 9 b, stk. 5, 1. pkt., at ændringsfor-
slaget skal ledsages af et forslag om formuleringen af temaet
på stemmesedlen, jf. det foreslåede § 9 b, stk. 3, og et for-
slag om dagen for folkeafstemningens afholdelse, jf. det
foreslåede § 9 b, stk. 4.
Ændringsforslag til en beslutning i kommunalbestyrelsen
kan efter § 11, stk. 1, i normalforretningsordenen for kom-
muner (det tidligere Indenrigsministeriums cirkulære nr. 129
af 27. juni 1969) fremsættes, så længe afstemningen om sag-
en ikke er påbegyndt. Reglen i normalforretningsordenen,
der må anses at være udtryk for en almindelig retsgrundsæt-
ning om behandlingen af sager i kommunalbestyrelsen, skal
tjene til at sikre både, at der tages stilling til ændringsforslag
i forbindelse med behandlingen af kommunalbestyrelsens
sager, og at ændringsforslag ikke unødigt forsinker og kom-
plicerer behandlingen af sagerne. Bestemmelsen betyder, at
et medlem ikke har krav på, at kommunalbestyrelsen tager
stilling til et ændringsforslag, der fremsættes efter, at af-
stemningen om sagen er påbegyndt. Bestemmelsen er deri-
mod ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsens flertal kan
beslutte at behandle et ændringsforslag til en sag efter, at af-
stemningen om sagen er påbegyndt. Denne forståelse af reg-
len skal ses i lyset af, at kommunalbestyrelsen normalt –
med forbehold for almindelige regler om tilbagekaldelse –
altid efterfølgende kan ændre sin beslutning i en sag.
Det foreslåede § 9 b, stk. 6, 1. pkt., i lov om kommuner-
nes styrelse ændrer ikke på denne retsgrundsætning. Lovfor-
slaget giver dermed ikke et medlem ret til at få behandlet et
ændringsforslag om afholdelse af folkeafstemning, som er
fremsat efter, at afstemningen i sagen er påbegyndt.
Bestemmelsen fastsætter imidlertid, at et forslag om afhol-
delse af en bindende kommunal folkeafstemning ikke kan
behandles af kommunalbestyrelsen, hvis forslaget ikke er
stillet senest på det møde, hvor beslutningen i den indholds-
mæssige sag træffes. Bestemmelsen skal således sammen
med det foreslåede § 9 b, stk. 5, hvorefter beslutningen i den
sag, der skal afholdes folkeafstemning om, og beslutningen
om afholdelse af folkeafstemning skal træffes i samme kom-
munalbestyrelsesmøde, sikre, at kommunalbestyrelsens be-
slutning om afholdelse af folkeafstemning altid behandles
på samme møde som kommunalbestyrelsens beslutning om
hovedsagen.
Det foreslåede 9 b, stk. 6, 2. pkt., i lov om kommunernes
styrelse fastsætter, at hvis der stilles forslag om afholdelse af
en bindende kommunal folkeafstemning om en sag, kan den
beslutning, der foreslås afholdt bindende folkeafstemning
om, ikke vedtages, før kommunalbestyrelsen har behandlet
forslaget om afholdelse af den bindende folkeafstemning.
Bestemmelsen er i overensstemmelse med almindelige
principper for behandlingen af forslag i kommunalbestyrel-
sen. Der henvises til princippet i § 11, stk. 3, i normalforret-
ningsordenen for kommuner (det tidligere Indenrigsministe-
26
riums cirkulære nr. 129 af 27. juni 1969), hvorefter afstem-
ning om ændringsforslag altid sker før afstemning om ho-
vedforslaget. Kommunalbestyrelsen skal således stemme om
et ændringsforslag, hvorved der foreslås afholdt bindende
folkeafstemning om en beslutning, som kommunalbestyrel-
sen skal træffe, inden den stemmer om hovedforslaget, dvs.
den beslutning, der er foreslået folkeafstemning om.
Bestemmelsen understreger samtidig, at et eller flere med-
lemmer, der har fremsat forslag om afholdelse af bindende
folkeafstemning i en sag, inden afstemningen i sagen er på-
begyndt, jf. ovenfor om det foreslåede § 9 b, stk. 6, 1. pkt.,
har krav på, at kommunalbestyrelsen behandler dette æn-
dringsforslag til sagen, og – hvis et medlem begærer det – at
der stemmes om ændringsforslaget.
Det foreslåede 9 b, stk. 6, 3. pkt., i lov om kommunernes
styrelse fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan træffe be-
slutning om et forslag om afholdelse af bindende kommunal
folkeafstemning om en beslutning, selv om der ikke er ind-
hentet erklæring om forslaget fra vedkommende stående ud-
valg og fra økonomiudvalget, jf. lovens § 18, stk. 2.
Der gælder efter almindelige retsgrundsætninger et krav
om, at en sag, hvori kommunalbestyrelsen skal træffe be-
slutning, skal være således oplyst, at der foreligger et for-
svarligt beslutningsgrundlag. Som udgangspunkt omfatter
dette, at kommunalbestyrelsens beslutninger skal være for-
beredt ved udvalgsbehandling, således at der foreligger en
erklæring fra det pågældende stående udvalg i sagen, jf. her-
ved forudsætningsvis § 8, stk. 4, og § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov
om kommunernes styrelse. Endvidere skal der i sager, der
vedrører kommunens økonomiske og administrative forhold,
være indhentet en erklæring fra økonomiudvalget, jf. lovens
§ 18, stk. 2.
Kravet om udvalgserklæringer er knyttet til den sag, der er
på kommunalbestyrelsens dagsorden. Lovgivningen stiller
ikke krav om, at der skal indhentes udvalgserklæringer om
ethvert ændringsforslag, som måtte blive fremsat forud for
eller under kommunalbestyrelsens behandling af en sag. Så-
fremt den sag, der omfatter et eller flere ændringsforslag, så-
ledes er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunalbestyrelsen kan
træffe sin beslutning, kan kommunalbestyrelsen træffe be-
slutningen uden udvalgsbehandling af ændringsforslagene.
Dette gælder uanset, om beslutningen omfatter, at ændrings-
forslaget vedtages eller forkastes, men kravene til sagens
oplysning kan være forskellige afhængigt af, om et æn-
dringsforslag vedtages eller forkastes.
Hvis et medlem under behandlingen af en sag fremsætter
forslag om bindende kommunal folkeafstemning om kom-
munalbestyrelsens beslutning, skal sagens behandling såle-
des ikke nødvendigvis udsættes med henblik på at indhente
udvalgserklæringer om dette ændringsforslag. Kun hvis sag-
en ikke er oplyst således, at der foreligger et forsvarligt
grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning vedrørende
ændringsforslaget, kan udvalgsbehandling af ændringsfor-
slaget være påkrævet.
Bestemmelsen i det foreslåede § 9 b, stk. 6, 3. pkt., i lov
om kommunernes styrelse forudsætter, at det altid vil være
forsvarligt at afvise et forslag om bindende kommunal fol-
keafstemning uden at indhente en udvalgserklæring i den
anledning. Bestemmelsen betyder således, at udvalgsbe-
handling af et ændringsforslag om bindende kommunal fol-
keafstemning i en sag, hvor kommunalbestyrelsen skal træf-
fe beslutning, aldrig er nødvendig for, at kommunalbestyrel-
sen på et forsvarligt grundlag kan træffe beslutning om ikke
at vedtage ændringsforslaget. Baggrunden herfor er, at den
beslutning, der foreslås folkeafstemning om, altid vil være
en beslutning, som kommunalbestyrelsen har kompetence til
at træffe, og at kommunalbestyrelsen aldrig har nogen pligt
til at udskrive en bindende kommunal folkeafstemning. Be-
stemmelsen sikrer dermed, at medlemmer af kommunalbe-
styrelsen ikke kan forsinke kommunalbestyrelsens behand-
ling af sagerne ved at fremsætte forslag om folkeafstemning
om beslutningerne.
Som allerede anført gælder der ikke et almindeligt krav
om, at der skal indhentes udvalgserklæringer om ethvert æn-
dringsforslag, som måtte blive fremsat forud for eller under
kommunalbestyrelsens behandling af en sag. Derfor er der i
overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse ikke no-
get almindeligt krav om, at et ændringsforslag om afholdel-
se af bindende kommunal folkeafstemning kun kan vedta-
ges, hvis der foreligger en udvalgserklæring herom.
Det kan derimod ikke udelukkes, at der med henblik på at
oplyse sagen forsvarligt kan være behov for at indhente en
udvalgserklæring om et ændringsforslag om afholdelse af
bindende folkeafstemning om en sag i tilfælde, hvor kom-
munalbestyrelsen ønsker at vedtage ændringsforslaget. Ud-
valgsbehandlingen vil f.eks. kunne tjene til at belyse betyd-
ningen af afholdelsen af den bindende folkeafstemning for
andre sager eller forhold inden for det pågældende kommu-
nale opgaveområde og til belysning af de administrative og
økonomiske konsekvenser af afholdelsen af folkeafstemnin-
gen. Indhentelse af udvalgserklæringer kan også være nød-
vendig for at tilvejebringe det tilstrækkelige grundlag for de
beslutninger om dagen og temaet for folkeafstemningen,
som skal træffes samtidig med beslutningen om afholdelse
af folkeafstemningen. Om udvalgserklæringer om et sådant
ændringsforslag skal indhentes, beror som i alle andre tilfæl-
de på, om erklæringerne er nødvendige for, at kommunalbe-
styrelsen kan træffe sin beslutning på et forsvarligt grund-
lag. Dette er en retlig vurdering, som inden for vide rammer
foretages af kommunalbestyrelsen.
Skal der indhentes udvalgserklæring i anledning af et for-
slag om afholdelse af bindende folkeafstemning, må kom-
munalbestyrelsen udsætte behandlingen af den sag, der er
foreslået afholdt folkeafstemning om, jf. kravet efter det
foreslåede § 9 b, stk. 5, om, at beslutningen om folkeafstem-
ning skal træffes i samme møde som den sag, der er foreslå-
et folkeafstemning om. Kommunalbestyrelsens beslutning
om udsættelse træffes ved almindeligt flertal, jf. § 11, stk. 3,
i lov om kommunernes styrelse.
Kommunalbestyrelsens flertal vil som udgangspunkt altid
kunne vælge at udsætte sin behandling af en sag med hen-
blik på at indhente udvalgserklæringer om spørgsmålet om
afholdelse af folkeafstemning om beslutningen i sagen.
27
Indgår afholdelsen af bindende kommunal folkeafstem-
ning som en del af forvaltningens indstilling i den sag, der
foreslås afholdt folkeafstemning om, vil indhentede ud-
valgserklæringer om forslaget omfatte spørgsmålet om af-
holdelse af folkeafstemning.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9 b, stk. 7, i lov om
kommunernes styrelse fastsætter, at har en kommunalbesty-
relse truffet beslutning om at afholde folkeafstemning, ori-
enterer kommunalbestyrelsen straks skriftligt Økonomi- og
Indenrigsministeriet herom og om tidspunktet for afholdel-
sen af folkeafstemningen.
Denne bestemmelse, der pålægger kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor folkeafstemningen afholdes, en pligt til
at orientere Økonomi- og Indenrigsministeriet skriftligt,
foreslås af praktiske hensyn, eftersom det bl.a. er nødven-
digt, at Økonomi- og Indenrigsministeriet bistår kommunal-
bestyrelsen med indhentelse af oplysninger fra andre myn-
digheder til brug for udarbejdelsen af valglisterne, jf. det
foreslåede § 105 d, stk. 1, med tilhørende bemærkninger.
Orienteringsforpligtelsen gælder kun for bindende folke-
afstemninger, som en kommunalbestyrelse i overensstem-
melse med § 9 b har besluttet at afholde.
Bestemmelsen er ikke en gyldighedsbetingelse i forhold
til beslutningen om at afholde folkeafstemning efter § 9 b,
stk. 1.
Det følger af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen
skriftligt skal orientere Økonomi- og Indenrigsministeriet
straks. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal kon-
takte ministeriet skriftligt inden for ganske få hverdage, ef-
ter at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 9 b,
stk. 1.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9 b, stk. 8, i lov om
kommunernes styrelse foreskriver, at såfremt afholdelsen el-
ler resultatet af en folkeafstemning efter kommunalbestyrel-
sens beslutning efter stk. 1 kan komme i strid med lovgiv-
ningen eller en afgørelse, eller såfremt den beslutning, der
holdes folkeafstemning om, efter kommunalbestyrelsens be-
slutning efter stk. 1 omfattet af stk. 2, nr. 1 eller 5 kan folke-
afstemningen ikke afholdes, og kommunalbestyrelsen skal
drage omsorg for at aflyse folkeafstemningen og tilintetgøre
afstemningsmaterialet.
Med udtrykket ”kan komme i strid med” sigtes til, at det
er tilstrækkeligt, at et af folkeafstemningens mulige resulta-
ter, enten forslagets vedtagelse eller dets bortfald, kommer i
strid med lovgivningen.
Bestemmelsen gælder i fire tilfældegrupper.
Bestemmelsen gælder for det første i den situation, hvor
afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning først efter
kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 om at udskrive
folkeafstemningen kan komme i strid med lovgivningen.
Kan afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning på
tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1
komme i strid med lovgivningen, vil folkeafstemningen ikke
kunne afholdes i medfør af det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 2.
Bestemmelsens henvisning til lovgivningen skal forstås
som gældende ret, dvs. love, bekendtgørelser, uskrevne reg-
ler, administrativt fastsatte regler, praksis, regler, der følger
af EU-retten osv.
Ved udtrykket ”lovgivning” forstås således både bindende
skrevne regler for kommunerne og uskrevne retsgrundsæt-
ninger for kommunernes virksomhed.
Bestemmelsen gælder, hvis der efter kommunalbestyrel-
sens udskrivning af en folkeafstemning og inden afholdelsen
af folkeafstemningen er vedtaget og sat ny lovgivning i
kraft, således at folkeafstemningens resultat eller afholdelse
nu kommer i strid med lovgivningen.
Bestemmelsen gælder for det andet i den situation, hvor
afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning først efter
kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 om at udskrive
folkeafstemningen, kan komme i strid med en afgørelse. En
afgørelse, der i medfør af lovgivningen udstedes af en anden
myndighed end kommunerne, og som er bindende for den
kommune, afgørelsen retter sig imod, vil således være om-
fattet af bestemmelsen”. Vejledende udtalelser fra en myn-
dighed vil derimod ikke være omfattet.
Bestemmelsen gælder i den situation, hvor en klage- eller
tilsynsmyndighed inden dagen for folkeafstemningens af-
holdelse har ophævet, hjemvist eller ændret den beslutning,
der afholdes folkeafstemning om. I denne situation kan fol-
keafstemningen dermed ikke afholdes.
Bestemmelsen er en konsekvens af, at kommunalbestyrel-
sens beslutninger efter lovgivningen vil kunne påklages til
en klagemyndighed, uanset om kommunalbestyrelsen har
besluttet at afholde en bindende folkeafstemning eller ej, og
en konsekvens af, at kommunalbestyrelsen på samme møde
som vedtagelsen af den beslutning, som kan være genstand
for en bindende folkeafstemning, skal træffe beslutning om
afholdelse af folkeafstemningen, jf. den foreslåede nye be-
stemmelse i § 9 b, stk. 5.
Det forhold, at en fysisk eller juridisk person har indgivet
en klage over den beslutning, der afholdes folkeafstemning
om, ændrer ikke ved, at den folkeafstemning, kommunalbe-
styrelsen har besluttet at afholde, skal gennemføres. Dette
gælder, uanset om klagen er indgivet rettidigt, og at den, der
har indgivet klagen, er klageberettiget.
Har derimod klagemyndigheden efter behandlingen af kla-
gen, truffet afgørelse om, at den beslutning, der afholdes fol-
keafstemning om, skal ophæves, hjemvises eller ændres, gi-
ver det ikke længere mening at afholde folkeafstemningen.
Bestemmelsen indebærer derfor, at folkeafstemningen efter
klagemyndighedens afgørelse ikke kan afholdes.
Bestemmelsen gælder for enhver bindende afgørelse om
hjemvisning, ophævelse og ændring, en klage- eller tilsyns-
myndighed måtte beslutte. Bestemmelsen gælder ved enhver
ændring af kommunalbestyrelsens afgørelse, som klagemyn-
digheden måtte beslutte. Bestemmelsen gælder således også,
hvis kun dele af kommunalbestyrelsens beslutning, der er
undergivet en bindende afstemning, ophæves eller hjemvi-
ses.
28
Bestemmelsen gælder alene klage- og tilsynsmyndighe-
der, som træffer bindende afgørelser, og ikke Folketingets
Ombudsmand, der alene afgiver vejledende udtalelser. Be-
stemmelsen gælder heller ikke, hvis en klage- eller tilsyns-
myndighed vælger at afgive en vejledende udtalelse.
Bestemmelsen gælder såvel klage- som tilsynsmyndighe-
der, dvs. hermed også myndigheder, der ikke er forpligtet til
at behandle henvendelser fra en fysisk eller juridisk person,
men selv kan vælge, hvilke sager myndigheden tager op.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 9 b,
stk. 2, nr. 2.
Bestemmelsen gælder for det tredje i den situation, hvor
den beslutning, der holdes folkeafstemning om, efter kom-
munalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 bliver omfattet af §
9 b, stk. 2, nr. 1. Bestemmelsen vedrører således den situa-
tion, hvor den beslutning, der holdes folkeafstemning om,
efter kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 kommer
til at være en beslutning om en sag, der vedrører en statslig
eller regional opgave, til hvis gennemførelse kommunens
medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning, jf. § 9 b,
stk. 2, nr. 1. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis kommu-
nalbestyrelsen udskriver folkeafstemning om spørgsmålet
om anvendelsen af et bestemt kommunalt areal, hvor staten
efterfølgende træffer beslutning skal anvendes til en statslig
opgave.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 9 b,
stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen gælder for det fjerde i den situation, hvor
den beslutning, der holdes folkeafstemning om, efter kom-
munalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 bliver omfattet af §
9 b, stk. 2, nr. 5. Bestemmelsen vedrører således den situa-
tion, hvor den beslutning, der holdes folkeafstemning om,
efter kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 får karak-
ter af at være en afgørelse af en sag over for en fysisk eller
juridisk person, eller hvor genstanden for afgørelsen ikke
længere er et selskab, hvori kommunen har bestemmende
indflydelse, men er en fysisk eller juridisk person.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 9 b,
stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen omfatter ikke situationer omfattet af undta-
gelsesbestemmelserne i § 9, stk. 2, nr. 3 og 4, der efter sa-
gens natur ikke skifter karakter over tid.
I alle de nævnte tilfælde, hvor bestemmelsen finder an-
vendelse, foreskriver bestemmelsen, at folkeafstemningen
ikke kan afholdes. Dette gælder, uanset om folkeafstemnin-
gen lovligt kunne udskrives af kommunalbestyrelsen på
tidspunktet for udskrivelsen af folkeafstemningen, jf. det
foreslåede § 9 b, stk. 1. Bestemmelsen har retsvirkning, uan-
set om kommunalbestyrelsen på et møde træffer beslutning
om, at folkeafstemningen aflyses.
Kommunalbestyrelsen har samtidig pligt til at drage om-
sorg for at aflyse folkeafstemningen og træffe de nødvendi-
ge foranstaltninger i den forbindelse, herunder at tilintetgøre
de brevstemmer, der måtte være afgivet, og det øvrige af-
stemningsmateriale, jf. bestemmelsens 2. pkt. Kommunalbe-
styrelsen har ikke pligt til at aflyse folkeafstemningen på et
møde. Det er tilstrækkeligt, at vedkommende udvalg eller
den kommunale forvaltning sørger for, at folkeafstemningen
aflyses.
Undlader kommunalbestyrelsen at træffe de nødvendige
foranstaltninger til at sikre overholdelsen af § 9 b, stk. 8, vil
kommunalbestyrelsens medlemmer, der er ansvarlige for
undladelsen, kunne ifalde tvangsbøder efter § 50 b i lov om
kommunernes styrelse.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9 b, stk. 9, i lov om
kommunernes styrelse fastsætter, at folkeafstemningen skal
afholdes efter reglerne i kapitel 11 a i lov om kommunale og
regionale valg.
Kapitel 11 a indsættes med lovforslagets § 2, nr. 2. Be-
stemmelserne i dette kapitel fastsætter, at bindende kommu-
nale folkeafstemninger med de nødvendige tilpasninger skal
afholdes efter samme regler som afholdelsen af kommunale
og regionale valg. Dette nye kapitel henviser så vidt muligt
til de relevante regler om afholdelse af kommunale og regio-
nale valg.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Ad § 9 c
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9 c, 1. pkt., i lov om
kommunernes styrelse fastsætter, at den kommunalbestyrel-
sesbeslutning, der afholdes folkeafstemning om efter lovens
§ 9 b, stk. 1, er endeligt vedtaget, hvis flere vælgere stem-
mer for end imod beslutningen. Ellers er beslutningen bort-
faldet, jf. den foreslåede § 9 c, 2. pkt.
Det følger heraf, at afstemningen afholdes som en almin-
delig afstemning, hvor beslutningen træffes med simpelt
flertal, dvs. at forslaget blot skal have flere stemmer for end
imod for at blive vedtaget, ligesom forslaget blot skal have
færre eller samme antal stemmer for end imod for at blive
forkastet.
Dermed er det ikke – som efter grundlovens § 42 - et krav,
at en bestemt andel af de stemmeberettigede vælgere har
stemt for eller imod forslaget, for at det bliver godkendt
henholdsvis bortfalder. Folkeafstemningens resultat vil såle-
des være bindende for kommunalbestyrelsen, uanset hvor
stor en andel af de stemmeberettigede vælgere der deltager i
afstemningen. Endvidere vil det medføre, at blanke stemmer
ikke vil påvirke afstemningens resultat, da resultatet alene
vil afhænge af antallet af ja- og nej-stemmer.
Der henvises til afsnit 3.1.2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Ad § 9 d
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9 d i lov om kommu-
nernes styrelse fastsætter i 1. pkt., at hvis der er afholdt fol-
keafstemning efter §§ 9 b og 9 c, kan kommunalbestyrelsen
ikke træffe en beslutning i strid med resultatet af folkeaf-
stemningen i kommunalbestyrelsens funktionsperiode uden
at afholde en ny folkeafstemning efter §§ 9 b og 9 c om den
pågældende beslutning.
29
Det er kun folkeafstemninger, der er afholdt efter det fore-
slåede § 9 b, der har den i § 9 d foreskrevne bindende virk-
ning. Afholdes en folkeafstemning, uden at betingelserne i §
9 b, stk. 1-6, for afholdelse af folkeafstemning er opfyldt,
har folkeafstemningen ingen bindende virkning. Dette gæl-
der, hvis en folkeafstemning afholdes om en beslutning, der
efter § 9 b, stk. 1 og 2, ikke kan holdes folkeafstemning om,
hvis en folkeafstemning afholdes uden et dækkende spørgs-
mål for folkeafstemningen, jf. § 9 b, stk. 3, eller i strid med
de tidsmæssige betingelser efter § 9 b, stk. 4, eller hvis den i
§ 9 b, stk. 5 og 6 foreskrevne fremgangsmåde for beslutnin-
gen ikke har været fulgt.
Ved kommunalbestyrelsens funktionsperiode forstås pe-
rioden fra den 1. januar i året efter valgåret til den 31. de-
cember i det følgende valgår, jf. § 97 i lov om kommunale
og regionale valg.
Det følger dermed af bestemmelsen, at kommunalbesty-
relsen ikke kan træffe en ny beslutning i den samme sag i
kommunalbestyrelsens funktionsperiode uden at udskrive en
ny folkeafstemning om den pågældende beslutning. Hvor
længe denne tidsmæssige binding gælder, vil dermed afhæn-
ge af, hvornår i kommunalbestyrelsens funktionsperiode fol-
keafstemningen afholdes, idet beslutningen alene er binden-
de for den siddende kommunalbestyrelse i den resterende
del af dennes funktionsperiode.
Den indholdsmæssige udstrækning af den bindende virk-
ning vil være bestemt af indholdet af den kommunalbesty-
relsesbeslutning, der har været afholdt folkeafstemning om,
og af de vilkår, der indgik i beslutningen. Afgrænsningen af
beslutningen i forhold til sagens genstand vil dermed fast-
lægge udstrækningen af den bindende virkning. Denne af-
grænsning vil bero på en konkret vurdering.
Kommunalbestyrelsen vil således i sin funktionsperiode
være afskåret fra at træffe en ny beslutning, der som det
mindre i det mere er i strid med et delelement af den oprin-
delige kommunalbestyrelsesbeslutning, der har været af-
holdt folkeafstemning om. Til illustration kan nævnes, at
kommunalbestyrelsen i det tilfælde, hvor vælgerne ved en
bindende folkeafstemning f.eks. forkaster en kommunalbe-
styrelsesbeslutning om at nedlægge 8.-10. klassetrin på en
skole, heller ikke efterfølgende kan træffe beslutning om at
lukke skolen i sin helhed, idet en sådan lukning bl.a. vil in-
debære, at de pågældende klassetrin bliver nedlagt, og at
folkeafstemningens resultat dermed tilsidesættes som led i
en mere omfattende beslutning. Derimod vil kommunalbe-
styrelsen i det tilfælde, hvor vælgerne ved en bindende fol-
keafstemning f.eks. forkaster en kommunalbestyrelsesbe-
slutning om at lukke en skole i sin helhed, ikke være afskå-
ret fra senere at nedlægge 8.-10. klassetrin på den samme
skole, idet vælgerne ved folkeafstemningen ikke har taget
stilling til dette mindre omfattende spørgsmål.
Derudover gælder, at hvis kommunalbestyrelsen har truf-
fet en beslutning i en sag – og afholdt en folkeafstemning
om den pågældende beslutning – vil kommunalbestyrelsen
ikke blive afskåret fra at træffe andre beslutninger om den
samme sag. Den nævnte afgrænsning af den bindende virk-
ning fastlægges udelukkende ud fra den beslutning, der har
været afholdt folkeafstemning om, og ikke ud fra sagens
genstand eller emne. Har kommunalbestyrelsen således
f.eks. afholdt folkeafstemning om en beslutning om at ned-
lægge 8.-10. klassetrin på en navngiven skole, og er denne
beslutning blevet godkendt ved folkeafstemningen, er kom-
munalbestyrelsen således forpligtet til at nedlægge de på-
gældende klassetrin på den navngivne skole, men det vil ik-
ke afskære kommunalbestyrelsen fra at træffe beslutning om
andre forhold vedrørende den navngivne skole – eller om
nedlæggelse af 8. -10 klassetrin på andre skoler.
Som nævnt er de vilkår, der indgik i beslutningen, ligele-
des bindende for kommunalbestyrelsen, således at kommu-
nalbestyrelsen ikke kan ændre disse uden at afholde en ny
folkeafstemning. Såfremt det i forbindelse med en folkeaf-
stemning om etablering af en svømmehal er et vilkår for be-
slutningen, at den nye svømmehal placeres på ”Silkeborgvej
(Åbyhøj)”, kan kommunalbestyrelsen ikke senere beslutte at
placere svømmehallen et andet sted i stedet for på det oprin-
delige sted, der indgik som vilkår i beslutningen, uden at af-
holde en ny folkeafstemning om denne beslutning.
Det er dog en forudsætning herfor, at dette vilkår indgår
som et vilkår for den beslutning, som kommunalbestyrelsen
traf og udskrev folkeafstemning om efter det foreslåede § 9
b, stk. 1.
Det er ethvert vilkår, der indgår som vilkår for den beslut-
ning, som kommunalbestyrelsen har udskrevet folkeafstem-
ning om, der er bindende for kommunalbestyrelsen efter § 9
d. Dette gælder uanset omfanget af vilkår. F.eks. vil der til
en beslutning om en kommuneplan eller lokalplan være
knyttet en større række af vilkår. Vælger kommunalbestyrel-
sen at udskrive en bindende folkeafstemning om en vedtaget
plan med den konsekvens, at planen med samtlige vilkår,
der er knyttet til planen, er genstand for folkeafstemningen,
vil enhver ændring af blot ét vilkår skulle underkastes en ny
folkeafstemning. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid også
vælge ikke at udskrive folkeafstemning om selve planen,
men om planens overordnede elementer. Kommunalbesty-
relsen fastlægger i den forbindelse selv, hvilke vilkår der
skal gælde for den beslutning, der lægges ud til folkeafstem-
ning.
Uanset om en beslutning har været genstand for en folke-
afstemning eller ej, vil kommunalbestyrelsen i det omfang,
kommunalbestyrelsen er beføjet hertil efter lovgivningen,
kunne dispensere for beslutningen. En sådan dispensation
vil kunne gives efter de almindelige regler herfor.
Vilkår eller forhold, der ikke indgik i den pågældende
kommunalbestyrelsesbeslutning, kan ligeledes godt justeres
eller ændres senere, uden at det er i strid med resultatet af
folkeafstemningen. F.eks. kan den ovennævnte beslutning
om etablering af en svømmehal, der blev afholdt folkeaf-
stemning om, omfatte et vilkår om, at de samlede udgifter til
etableringen af svømmehallen ikke må overstige 85 mio. kr.
Dette vil ikke afskære kommunalbestyrelsen fra at træffe be-
slutning om en anden finansieringsform end den oprindeligt
planlagte uden at afholde en ny folkeafstemning, forudsat at
finansieringsformen ikke også indgik som et vilkår for den
30
kommunalbestyrelsesbeslutning, der var genstand for folke-
afstemningen.
Kommunalbestyrelsen fastlægger selv, hvilke vilkår der
skal gælde for den beslutning, der lægges ud til folkeafstem-
ning. Dermed afgør kommunalbestyrelsen selv, hvilke vilkår
den ønsker at være bundet af, og hvad der mest hensigts-
mæssigt kan træffes beslutning om senere uden på ny at
skulle forelægges vælgerne.
Udstrækningen af den bindende virkning vil endvidere
bl.a. være bestemt af, om vælgerne har forkastet eller god-
kendt den kommunalbestyrelsesbeslutning, der har været af-
holdt folkeafstemning om. I det tilfælde, hvor vælgerne har
forkastet en kommunalbestyrelsesbeslutning ved en binden-
de folkeafstemning, vil det ikke være i strid med resultatet
af folkeafstemningen, hvis kommunalbestyrelsen vedtager
en anden beslutning i den samme sag, når der netop er tale
om en anden – dvs. en indholdsmæssigt anderledes – beslut-
ning end den, vælgerne forkastede. En sådan beslutning vil
kommunalbestyrelsen altså kunne træffe uden at forelægge
det for vælgerne. Har kommunalbestyrelsen f.eks. truffet be-
slutning om, at der skal opføres en ny svømmehal på Silke-
borgvej (Åbyhøj), som vælgerne ved en bindende folkeaf-
stemning har forkastet, bortfalder beslutningen. Den binden-
de virkning indebærer i dette tilfælde, at kommunalbestyrel-
sen ikke kan træffe en ny beslutning om at opføre en ny
svømmehal på Silkeborgvej (Åbyhøj). Den bindende virk-
ning indebærer derimod ikke, at kommunalbestyrelsen efter-
følgende er afskåret fra at træffe beslutning om etablering af
en ny svømmehal et andet sted.
Hvor vælgerne har godkendt en kommunalbestyrelsesbe-
slutning, der går ud på, at kommunalbestyrelsen har beslut-
tet ikke at foretage en handling eller et skridt, f.eks. om ikke
at bygge en svømmehal et bestemt sted i kommunen, vil den
bindende virkning indebære, at kommunalbestyrelsen ikke
må foretage denne handling eller dette skridt. Det betyder
ikke, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at foretage sig
noget andet i den samme sag, dvs. træffe en beslutning om
et andet spørgsmål i den samme sag, f.eks. at bygge en
svømmehal et andet sted i kommunen.
Hvor vælgerne har forkastet en kommunalbestyrelsesbe-
slutning, der går ud på, at kommunalbestyrelsen har beslut-
tet ikke at foretage en handling eller et skridt, vil den bin-
dende virkning indebære, at kommunalbestyrelsen skal fore-
tage sig noget til løsning af det problem eller den udford-
ring, som kommunalbestyrelsen havde besluttet sig for ikke
at gøre noget ved. Kommunalbestyrelsen vil i denne situa-
tion ikke være bundet med hensyn til, hvad der skal gøres
for at løse problemet eller udfordringen, og kommunalbesty-
relsen vil heller ikke være bundet til at gøre det inden for en
bestemt frist. Kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne
mødes med tvangsbøder, hvis kommunalbestyrelsen ikke
træffer nogen beslutning i den anledning.
Har vælgerne ved en folkeafstemning vedtaget en kom-
munalbestyrelsesbeslutning, der går ud på, at kommunalbe-
styrelsen har besluttet at foretage en handling eller et skridt,
vil den bindende virkning indebære, at kommunalbestyrel-
sen vil være afskåret fra at træffe en ny beslutning, der er i
strid med den beslutning, vælgerne har vedtaget. Undladelse
af at gennemføre beslutningen kan efter omstændighederne
sidestilles med en beslutning om ikke at gennemføre den
vedtagne beslutning. Undladelsen vil i sådanne tilfælde være
i strid med bestemmelsens 1. pkt.
Det er fastsat i bestemmelsens 2. pkt., at forbuddet mod, at
kommunalbestyrelsen i resten af sin funktionsperiode træf-
fer en ny beslutning i den samme sag, der har været gen-
stand for en bindende folkeafstemning, ikke gælder, hvis re-
sultatet af folkeafstemningen efter dens afholdelse kommer i
strid med lovgivningen eller en afgørelse, eller hvis den be-
slutning, der holdes folkeafstemning om, efter kommunalbe-
styrelsens beslutning efter stk. 1 bliver omfattet af § 9 b, stk.
2, nr. 1 eller 5.
Bestemmelsen gælder i fire tilfældegrupper.
Bestemmelsen gælder for det første i den situation, hvor
afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning først efter
kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 om at udskrive
folkeafstemningen og efter folkeafstemningens afholdelse
kommer i strid med lovgivningen. Er afholdelsen eller resul-
tatet af en folkeafstemning på tidspunktet for kommunalbe-
styrelsens beslutning om udskrivelsen af folkeafstemningen
i strid med lovgivningen, vil folkeafstemningen ikke kunne
afholdes i medfør af det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 2. Er af-
holdelsen eller resultatet af en folkeafstemning på tidspunk-
tet for dens afholdelse i strid med lovgivningen, vil folkeaf-
stemningen ikke kunne afholdes i medfør af det foreslåede §
9 b, stk. 8.
Bestemmelsens henvisning til lovgivningen skal forstås
som gældende ret, dvs. love, bekendtgørelser, uskrevne reg-
ler, administrativt fastsatte regler, praksis, regler, der følger
af EU-retten osv.
Ved udtrykket ”lovgivning” forstås således både bindende
skrevne regler for kommunerne og uskrevne retsgrundsæt-
ninger for kommunernes virksomhed.
Bestemmelsen gælder i den situation, hvor lovgivningen
ændres efter folkeafstemningens afholdelse, således at fol-
keafstemningens resultat, som det foreligger efter afholdel-
sen af folkeafstemningen, nu kommer i strid med lovgivnin-
gen. I den situation vil kommunalbestyrelsen være forpligtet
til at efterkomme lovgivningen og følgelig ikke være bundet
af den afholdte folkeafstemning.
Bestemmelsen gælder for det andet i den situation, hvor
afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning først efter
folkeafstemningens afholdelse kommer i strid med en afgø-
relse. En afgørelse, der i medfør af lovgivningen udstedes af
en anden myndighed end kommunerne, og som er bindende
for den kommune, afgørelsen retter sig imod, vil således væ-
re omfattet af bestemmelsen. Vejledende udtalelser fra en
myndighed vil derimod ikke være omfattet.
Bestemmelsen gælder i den situation, hvor en klage- eller
tilsynsmyndighed efter dagen for folkeafstemningens afhol-
delse har ophævet, hjemvist eller ændret den beslutning, der
afholdes folkeafstemning om. I den situation vil kommunal-
bestyrelsen være forpligtet til at efterkomme myndighedens
31
bindende afgørelse og vil følgelig ikke være bundet af den
afholdte folkeafstemning.
Bestemmelsen gælder for det tredje i den situation, hvor
den beslutning, der holdes folkeafstemning om, efter folke-
afstemningens afholdelse bliver omfattet af § 9 b, stk. 2, nr.
1. Bestemmelsen vedrører således den situation, hvor den
beslutning, der holdes folkeafstemning om, efter folkeaf-
stemningens afholdelse kommer til at være en beslutning om
en sag, der vedrører en statslig eller regional opgave, til hvis
gennemførelse kommunens medvirken er nødvendig eller
har nær tilknytning, jf. § 9 b, stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen gælder for det fjerde i den situation, hvor
den beslutning, der holdes folkeafstemning om, efter folke-
afstemningens afholdelse bliver omfattet af § 9 b, stk. 2, nr.
5. Bestemmelsen vedrører således den situation, hvor den
beslutning, der holdes folkeafstemning om, efter folkeaf-
stemningens afholdelse får karakter af at være en afgørelse
af en sag over for en fysisk eller juridisk person, eller hvor
genstanden for afgørelsen ikke længere er et selskab, hvori
kommunen har bestemmende indflydelse, men er en fysisk
eller juridisk person.
Der henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 2, nr. 1, 2, og
5, og § 9 b, stk. 8.
Der henvises til afsnit 3.1.2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 50 i lov om kommu-
nale og regionale valg sørger regionsvalgbestyrelsen for, at
det nødvendige antal stemmesedler og opslag til regions-
rådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrel-
ser senest søndagen 2 dage før valgdagen.
Det foreslås at indsætte ordene »henholdsvis kommune-
valgbestyrelsen« to steder i § 50. Den foreslåede ændring i §
50 i lov om kommunale og regionale valg indebærer, at
kommunevalgbestyrelserne ligeledes skal sørge for, at det
nødvendige antal stemmesedler og opslag til kommunalbe-
styrelsesvalget er afleveret til vedkommende kommunalbe-
styrelser senest søndagen 2 dage før valgdagen.
Denne ændring foreslås med henblik på at lovfæste en al-
lerede gældende praksis, hvorefter kommunevalgbestyrel-
serne skal aflevere det nødvendige antal stemmesedler og
opslag til kommunalbestyrelsesvalget til vedkommende
kommunalbestyrelser.
Efter § 51, stk. 2 og 4, i lov om kommunale og regionale
valg sørger kommunalbestyrelsen for lokaler til afstemnin-
gen, for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser og
for, at der på hvert afstemningssted i øvrigt er truffet de for-
nødne forberedelser til afstemningen.
Det er derfor nødvendigt, at kommunevalgbestyrelserne
afleverer det nødvendige antal stemmesedler og opslag til
kommunalbestyrelsesvalget til vedkommende kommunalbe-
styrelser.
Til nr. 2
Lov om kommunale og regionale valg fastsætter reglerne
for afviklingen af kommunale og regionale valg samt regler-
ne vedrørende medlemmernes udtræden og stedfortrædernes
indtræden i valgperioden.
Lov om kommunale og regionale valg har ingen gældende
bestemmelser om bindende kommunale folkeafstemninger,
da dette institut først oprettes med denne lov.
Med lovforslagets § 2, nr. 2, indsættes et nyt kapitel 11 a
om bindende kommunale folkeafstemninger. De regler, som
foreslås indsat som kapitel 11 a, indebærer, at bindende
kommunale folkeafstemninger med de nødvendige tilpas-
ninger skal afholdes efter samme regler som afholdelsen af
kommunale og regionale valg. Dette indebærer bl.a., at bin-
dende kommunale folkeafstemninger skal afholdes som al-
mindelige fremmødevalg med mulighed for forudgående
brevstemmeafgivning.
Anvendelse af reglerne for kommunale og regionale valg
på bindende kommunale folkeafstemninger med de fornød-
ne tilpasninger vil tilføre de nævnte afstemninger seriøsitet
og integritet. Endvidere må det anses for væsentligt, at de
formelle rammer er betryggende og velkendte, så vælgerne
bevarer deres tiltro til de andre valgtyper. Ved at anvende de
eksisterende regler om kommunale og regionale valg med
de nødvendige tilpasninger sikres det også, at procedurerne
ved folkeafstemningerne er velkendte for såvel kommunerne
som vælgerne.
Ad § 105 a
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 a i lov om kom-
munale og regionale valg fastsætter, at bestemmelserne i ka-
pitel 11 a finder anvendelse på folkeafstemninger, der afhol-
des efter de foreslåede §§ 9 b og 9 c i lov om kommunernes
styrelse.
Dette indebærer, at det nævnte kapitel 11 a alene finder
anvendelse på bindende kommunale folkeafstemninger, der
afholdes efter §§ 9 b og 9 c i lov om kommunernes styrelse.
Henvisninger i bestemmelserne §§ 105 a-105 o til »folkeaf-
stemninger« skal således forstås som en henvisning til bin-
dende kommunale folkeafstemninger.
Kapitel 11 a finder ikke anvendelse på vejledende kom-
munale folkeafstemninger, men principperne i kapitel 11 a
vil i det omfang, det følger af de almindelige valgretlige
grundsætninger, finde anvendelse også for vejledende kom-
munale folkeafstemninger.
Endvidere indebærer indsættelsen af kapitel 11 a i lov om
kommunale og regionale valg om bindende kommunale fol-
keafstemninger, at det efterfølgende kapitel 12, der omhand-
ler forskellige bestemmelser, efter sit indhold vil finde an-
vendelse på bindende kommunale folkeafstemninger med de
ændringer, der foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3-8. Dette
gælder bl.a. § 108, stk. 2, i lov om kommunale og regionale
valg, der fastsætter, at der i regler, der udstedes efter loven,
kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmel-
ser i denne lov.
Ad § 105 b
32
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 b i lov om kom-
munale og regionale valg fastsætter, at enhver, der på dagen
for folkeafstemningen har valgret efter §§ 1 og 1 a til kom-
munalbestyrelsen og er optaget på valglisten, har ret til at
deltage i folkeafstemningen.
For at kunne deltage i folkeafstemningen er det for det
første en betingelse, at den pågældende på dagen for folke-
afstemningen har valgret til kommunalbestyrelsen efter §§ 1
og 1 a i lov om kommunale og regionale valg.
Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, har
enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i
kommunen, og som herudover enten har dansk indfødsret, er
statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæ-
iske Union, er statsborger i Island eller Norge eller uden af-
brydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for
valgdagen, valgret til kommunalbestyrelsen.
Om en person opfylder kravet om fast bopæl i Danmark,
beror på, om den pågældende er bopælsregistreret i Det
Centrale Personregister (CPR). Efter lov om kommunale og
regionale valg § 1, stk. 5, anses personer for at have fast bo-
pæl i kommunen, såfremt den pågældende efter reglerne i
lov om Det Centrale Personregister opfylder betingelserne
for at være bopælsregistreret i kommunen.
Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 2, har
endvidere enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, er stats-
borger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske
Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol,
valgret til kommunalbestyrelsen, uanset at denne gruppe af
vælgere ikke er bopælsregistreret i CPR (EU-diplomater
m.v.).
Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 3, nr.
1-5, har visse udlændinge uanset § 1, stk. 1, ikke valgret.
Det drejer sig om udlændinge på tålt ophold (nr. 1 og 2), ud-
lændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslut-
ning (nr. 3 og 4), og udlændinge, som fra udlandet indsættes
direkte til afsoning her i landet (nr. 5). Efter nr. 1 gælder det
således udlændinge, hvis opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlæn-
dingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke
kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31. Efter nr.
2 gælder det udlændinge, der har fået afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. ud-
lændingelovens § 31. Efter nr. 3 gælder det udlændinge, der
er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24
eller § 25 c. Efter nr. 4 gælder det udlændinge, der er udvist
administrativt ved endelig afgørelse efter udlændingelovens
§§ 25-25 b, og efter nr. 5 gælder det udlændinge, der ved re-
gistreringen i CPR som tilflyttet fra udlandet var indsat di-
rekte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, jf.
§ 17, stk. 4, i lov om Det Centrale Personregister.
For så vidt angår udlændinge omfattet af lov om kommu-
nale og regionale valg § 1, stk. 3, nr. 1-4, har de pågældende
ikke valgret fra tidspunktet for registreringen hos Udlændin-
gestyrelsen eller politiet af den pågældende dom eller afgø-
relse, jf. lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 4, 1.
pkt.
Af lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 4, 2.
pkt., følger det, at udlændinge omfattet af § 1, stk. 3, ikke
har valgret, indtil udlændingen efter udlændingeloven eller
forskrifter udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse
eller -bevis eller bliver fritaget herfor, såfremt udlændingen
i øvrigt opfylder de almindelige valgretsbetingelser.
Efter lov om kommunale og regionale valg § 1 a, stk. 1,
kan økonomi- og indenrigsministeren, under forudsætning
af gensidighed, indgå aftale med et andet land om, at perso-
ner, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk
indfødsret, skal kunne opnå valgret tidligere end anført i § 1,
stk. 1, nr. 4. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at efter ind-
gåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter økonomi- og in-
denrigsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæs-
sige krav til uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som be-
tingelse for valgret for herboende statsborgere fra det pågæl-
dende land.
På nuværende tidspunkt er der ikke indgået aftaler i med-
før af lov om kommunale og regionale valg § 1 a, stk. 1. Det
kan ikke udelukkes, at der i fremtiden kan være behov her-
for.
For at kunne deltage i folkeafstemningen er det for det an-
det en betingelse, at den pågældende er optaget på valgli-
sten. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valg-
listen. Dette gælder også for kommunale og regionale valg,
jf. § 2, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg. For så
vidt angår denne betingelse henvises til bemærkningerne til
den nye bestemmelse i § 105 d, stk. 1, hvorefter kommunal-
bestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommunens
vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reg-
lerne i kapitel 2 for kommunale valg, dog med de ændringer,
der følger af afstemningens ugedag og af § 105 d, stk. 2 og 3
og af de regler, der fastsættes i medfør af § 105 d, stk. 4 og
5.
Ad § 105 c
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 c i lov om kom-
munale og regionale valg fastsætter, at kommunalbestyrel-
sen senest 4 uger før dagen for folkeafstemningen på kom-
munens hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalavi-
ser skal bekendtgøre en meddelelse om det eller de spørgs-
mål, der skal afholdes folkeafstemning om, jf. § 9 b, stk. 3, i
lov om kommunernes styrelse, samt dag og tid for afstem-
ningen.
Denne forpligtelse påhviler den kommune, hvor folkeaf-
stemningen skal afholdes. Der er ikke i bestemmelsen noget
krav om, hvilket organ eller hvilken enhed inden for kom-
munen der løser opgaven.
Denne meddelelse, som kommunalbestyrelsen skal be-
kendtgøre efter bestemmelsen, skal for det første indeholde
det eller de spørgsmål, som kommunalbestyrelsen efter det
foreslåede § 9 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse har
bestemt der skal holdes folkeafstemning om.
Meddelelsen skal således indeholde kommunalbestyrel-
sens beslutning om formuleringen på stemmesedlen af det
33
spørgsmål, vælgerne skal tage stilling til ved den bindende
kommunale folkeafstemning, jf. lov om kommunernes sty-
relse § 9 b, stk. 3.
Efter det foreslåede § 9 b, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse træffer kommunalbestyrelsen beslutning om formu-
leringen på stemmesedlen af det spørgsmål, vælgerne skal
tage stilling til ved den bindende folkeafstemning efter stk.
1. Formuleringen af spørgsmålet skal være dækkende for
den beslutning, der afholdes folkeafstemning om efter stk. 1.
Der er ikke pligt til at bekendtgøre selve den beslutning,
der undergives en bindende kommunal folkeafstemning, el-
ler samtlige vilkår herfor. Det er op til kommunalbestyrelsen
at vurdere, om den eller de beslutninger, der skal afholdes
folkeafstemning om, skal uddybes i meddelelsen ud over,
hvad der følger af den nævnte § 9 b, stk. 3.
Den meddelelse, kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre
efter bestemmelsen, skal for det andet indeholde oplysning
om dag og tid for den bindende kommunale afstemning.
Kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre den dag for den
bindende kommunale afstemning, som kommunalbestyrel-
sen efter det foreslåede § 9 b, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse har truffet beslutning om. For så vidt angår datoen
for afholdelse af folkeafstemningen henvises således til det
foreslåede § 9 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, der
fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning
om dagen for folkeafstemningens afholdelse.
Tidspunktet for afholdelse af folkeafstemningen følger af
§ 52, stk. 1 og 2, i lov om kommunale og regionale valg, der
også gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, jf.
det foreslåede § 105 g, stk. 1. Der henvises til bemærknin-
gerne til den nye bestemmelse i § 105 g, stk. 1, nedenfor.
Det eller de spørgsmål, der skal afholdes folkeafstemning
om, samt dag og tid for afstemningen skal bekendtgøres på
kommunens hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lo-
kalaviser. For så vidt angår offentliggørelsen på kommunens
hjemmeside, bør opslaget med de nævnte oplysninger frem-
gå et passende sted og med en passende tydelighed på kom-
munens hjemmeside.
Ad § 105 d
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 d, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at når kommunal-
bestyrelsen har truffet beslutning om at afholde en folkeaf-
stemning efter § 9 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,
skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kom-
munens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse
med reglerne i kapitel 2 for kommunale valg, dog med de
ændringer, der følger af afstemningens ugedag og af be-
stemmelsens stk. 2 og 3 og af de regler, der fastsættes i med-
før af stk. 4 og 5.
Bestemmelsen finder anvendelse i den situation, hvor
kommunalbestyrelsen i en kommune har truffet beslutning
efter § 9 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse om at af-
holde en bindende kommunal folkeafstemning. I givet fald
har kommunalbestyrelsen i denne kommune en forpligtelse
til at udarbejde valgliste og udsende valgkort i overensstem-
melse med reglerne i kapitel 2 for kommunale valg, dog
med de ændringer, der følger af afstemningens ugedag og af
bestemmelsens stk. 2 og 3 og af de regler, der fastsættes i
medfør af stk. 4 og 5.
At reglerne i kapitel 2 gælder for kommunalbestyrelsens
udarbejdelse af valgliste og udsendelse af valgkort ved en
bindende kommunal folkeafstemning med de ændringer, der
følger af afstemningens ugedag, indebærer, at de ugedage,
som der henvises til i de nævnte bestemmelser for kommu-
nale og regionale valg, skal være de ugedage, som svarer til
fristen regnet fra den ugedag, som kommunalbestyrelsen har
fastsat som dato for folkeafstemningen i overensstemmelse
med det foreslåede § 9 b, stk. 4, i lov om kommunernes sty-
relse.
Der er ikke i bestemmelsen noget krav om, hvilket organ
eller hvilken enhed der løser opgaverne i eller for kommu-
nen.
Kapitel 2 i lov om kommunale og regionale valg, der om-
fatter bestemmelserne §§ 7-12, indeholder reglerne vedrø-
rende valglister og valgkort.
Det følger af lov om kommunale og regionale valg § 7,
stk. 1, at vælgerne ved en bindende kommunal folkeafstem-
ning skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er
bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Efter
lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 5, som finder
anvendelse i medfør af den foreslåede § 105 b, anses perso-
ner for at have fast bopæl i kommunen, såfremt den pågæl-
dende efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister
opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kom-
munen.
Personer, der har valgret efter § 1, stk. 2 (EU-diplomater
m.v.), optages ved en bindende kommunal folkeafstemning
efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de har
deres private bolig. Disse personer skal dog ikke anmode
om at blive optaget på valglisten, såfremt de pågældende var
optaget på valglisten i Danmark til det sidst afholdte valg til
kommunalbestyrelser og regionsråd, og siden da uafbrudt
har været registreret i Udenrigsministeriets protokol samt ik-
ke har anmodet om at blive slettet af valglisten, jf. lov om
kommunale og regionale valg § 7, stk. 2.
Efter lov om kommunale og regionale valg § 8, stk. 1, 2.
og 3. pkt., skal kommunalbestyrelsen ved en bindende kom-
munal folkeafstemning udarbejde en valgliste for hvert af-
stemningsområde i kommunen. Valglisten består af en ho-
vedvalgliste og en tilflyttervalgliste. Som følge af afstem-
ningens karakter skal kommunalbestyrelsen ikke udarbejde
valglisten i de år, hvor nyvalg finder sted, jf. lovens § 8, stk.
1, 1. pkt., men i stedet udarbejde valglisten i det år, hvor af-
stemningen finder sted.
På hovedvalglisten skal optages de vælgere, der senest 15
dage før afstemningsdagen er flyttet til kommunen, og som
senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskom-
munen, jf. lov om kommunale og regionale valg § 8, stk. 2,
med den ændring, der følger af, at de bindende kommunale
folkeafstemninger kan afholdes på en hvilken som helst uge-
dag. Hovedvalglisterne udarbejdes på grundlag af oplysnin-
gerne i CPR, oplysninger om personer, der har valgret efter
34
§ 1, stk. 2 (EU-diplomater m.v.), og oplysninger om udlæn-
dinge, der er på tålt ophold eller udviste m.v., som ikke har
valgret efter § 1, stk. 3 og 4, jf. lov om kommunale og regio-
nale valg § 9, stk. 1.
På tilflyttervalglisten skal optages de vælgere, der ikke er
optaget på hovedvalglisten, og som senest 7 dage før af-
stemningsdagen er flyttet til kommunen, og som senest den-
ne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, jf.
lov om kommunale og regionale valg § 8, stk. 3, med den
ændring, der følger af, at de bindende kommunale folkeaf-
stemninger kan afholdes på en hvilken som helst ugedag.
Tilflyttervalglisterne kan udarbejdes på grundlag af oplys-
ningerne i CPR og oplysninger om personer, der har valgret
efter § 1, stk. 2 (EU-diplomater m.v.), og oplysninger om
udlændinge, der er på tålt ophold eller udviste m.v., som ik-
ke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4, jf. lov om kommunale
og regionale valg § 9, stk. 2.
Med henvisning til det foreslåede § 105 d, stk. 1, om at
kommunalbestyrelsen skal udarbejde valglister i overens-
stemmelse med reglerne i kapitel 2 for kommunale valg, dog
med de ændringer, der følger af afstemningens ugedag, skal
der i § 8, stk. 2 og 3, ses bort fra henvisningen til »manda-
gen« henholdsvis »tirsdagen«, da kommunale folkeafstem-
ninger kan afholdes på en hvilken som helst ugedag, jf. lov
om kommunernes styrelse § 9 b, stk. 4, 1. pkt. De anførte
tidsfrister på henholdsvis 7 og 15 hverdage før valgdagen
gælder dog i kraft af henvisningen i § 105 d, stk. 1, til reg-
lerne i kapitel 2.
Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato
og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning, jf. lov
om kommunale og regionale valg § 9, stk. 3. Efter § 9, stk.
4, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der for et eller flere
eller alle afstemningsområder i kommunen skal benyttes en
elektronisk valgliste.
Efter lov om kommunale og regionale valg § 10, stk. 1,
skal kommunalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet,
ved en bindende kommunal folkeafstemning udsende valg-
kort til de vælgere, der er opført på valglisten. Kommunal-
bestyrelsen skal dog alene efter anmodning udsende valg-
kort til de vælgere, der intet fast opholdssted har, men som
efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister er regi-
streret i kommunen som fraflyttet den tidligere adresse. Ef-
ter lov om kommunale og regionale valg § 10, stk. 2, 1. pkt.,
skal valgkortet indeholde oplysning om vælgerens navn og
adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets
beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
Valgkort skal afleveres til postforsendelse tids nok til, at
de kan være vælgerne i hænde senest 5 dage før afstem-
ningsdagen. Forpligtelsen for kommunen til at udsende
valgkort indebærer ikke, at besiddelse af valgkort er en be-
tingelse for udøvelse af valgret. En vælger, der møder op på
afstemningsstedet uden valgkort, kan derfor ikke afvises,
medmindre vedkommende ikke er opført på valglisten.
Efter § 10, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunale og regiona-
le valg skal valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført
på tilflytterlisten, endvidere indeholde oplysning om, at
valgkortet træder i stedet for et eventuelt tidligere udsendt
valgkort. Det kan være relevant at give vælgere denne op-
lysning i de tilfælde, hvor de flytter inden for kommunen,
efter at valgkortene til vælgerne opført på hovedvalglisten er
sendt ud.
Efter § 11 i lov om kommunale og regionale valg med den
ændring, der følger af, at de bindende kommunale folkeaf-
stemninger kan afholdes på en hvilken som helst ugedag,
skal kommunalbestyrelsen senest 10 dage før afstemnings-
dagen bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser,
at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigel-
ser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse
af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for
kommunalbestyrelsen.
Med henvisning til det foreslåede § 105 d, stk. 1, om at
kommunalbestyrelsen skal udsende valgkort i overensstem-
melse med reglerne i kapitel 2 for kommunale valg, dog
med de ændringer, der følger af ugedagen for afstemningens
afholdelse, skal der i § 11 ses bort fra henvisningen til »lør-
dagen«, da kommunale folkeafstemninger kan afholdes på
en hvilken som helst ugedag, jf. lov om kommunernes sty-
relse § 9 b, stk. 4, 1. pkt. Den anførte tidsfrist på 10 dage før
valgdagen gælder dog i kraft af henvisningen i § 105 d, stk.
1, til reglerne i kapitel 2.
Efter § 12, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg
skal kommunalbestyrelsen straks behandle de indsigelser
om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af
valgkort med fejlagtigt indhold, der er nævnt i § 11, samt i
givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort
og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages
til og med afstemningsdagen.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med afstem-
ningsdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager
meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald eller er-
hvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret eller
oplysninger om udlændinge, der er omfattet henholdsvis ik-
ke længere er omfattet af § 1, stk. 3 og 4, jf. lov om kommu-
nale og regionale valg § 12, stk. 2, 1. pkt. Den sidste tilfæl-
dekategori kan være oplysninger om udlændinge, der bliver
udvist eller kommer på tålt ophold, eller oplysninger om ud-
lændinge, der ikke længere er udvist eller på tålt ophold
m.v.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 d, stk. 2, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at hvis der afholdes
en kommunal folkeafstemning samme dag som et landsdæk-
kende eller kommunalt og regionalt valg eller en landsdæk-
kende folkeafstemning, skal valgkortene til den kommunale
folkeafstemning have en anden udformning end de valgkort,
der benyttes ved de øvrige afstemninger.
Bestemmelsen regulerer den situation, hvor et folketings-
valg, et Europa-Parlamentsvalg, et valg til vedkommende
kommunalbestyrelse og regionsråd eller en eller flere lands-
dækkende folkeafstemninger, der afholdes efter folketings-
valglovens kapitel 12, skal afholdes samme dag som en bin-
dende kommunal folkeafstemning. I det tilfælde skal valg-
kortene til den kommunale folkeafstemning for at undgå for-
35
veksling have en anden udformning end de valgkort, der be-
nyttes ved de øvrige afstemninger.
Den anden udformning af valgkortet en kommunal folke-
afstemning kan f.eks. bestå i, at det har en anden farve,
skriftstørrelse eller påskrift end de valgkort, der benyttes
ved de øvrige valg eller afstemninger. Valgkortene skal også
i en sådan situation indeholde de oplysninger, der følger af §
10, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 d, stk. 3, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at folkeafstemnin-
gen foregår i de samme afstemningsområder som valg til
Folketinget.
Med bestemmelsen sikres, at afstemningen til bindende
kommunale folkeafstemninger foregår i de samme afstem-
ningsområder som til kommunale og regionale valg. Efter
lov om kommunale og regionale valg § 51, stk. 1, 1. pkt.,
foregår afstemningen til kommunale og regionale valg i de
samme afstemningsområder som til valg til Folketinget.
Det følger af folketingsvalglovens § 9, at det ved valg til
Folketinget gælder, at hver kommune eller del af en kom-
mune i en opstillingskreds er inddelt i afstemningsområder.
En kommune eller del af en kommune kan dog udgøre ét af-
stemningsområde. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af afstemningsom-
råder.
Den foreslåede bestemmelse i § 105 d, stk. 4, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at økonomi- og in-
denrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagel-
se på valglisten af personer, der har valgret efter § 1, stk. 2,
om disse personers anmeldelse af tilflytning til en anden
kommune og fraflytning til udlandet.
Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og
indenrigsministeren har til kommunale og regionale valg ef-
ter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, i lov om kom-
munale og regionale valg.
Bemyndigelsen i den gældende bestemmelse er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 970 af 7. august 2017 om optagelse
på valglisten til kommunale og regionale valg af statsborge-
re i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union
registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater).
Bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse forventes
udnyttet efter tilsvarende principper.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 d, stk. 5, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at økonomi- og in-
denrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbej-
delsen af valglisterne og disses indretning.
Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og
indenrigsministeren har til kommunale og regionale valg ef-
ter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 5, i lov om kom-
munale og regionale valg.
Bemyndigelsen i den gældende bestemmelse giver mulig-
hed for at fastsætte teknisk prægede regler om udarbejdelsen
af valglisterne og disses indretning. Bemyndigelsen er indtil
nu ikke udnyttet af økonomi- og indenrigsministeren. Det
kan ikke udelukkes, at der i fremtiden kan være behov her-
for.
Ad § 105 e
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 e, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at når kommunal-
bestyrelsen har truffet beslutning om at afholde en folkeaf-
stemning efter § 9 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,
skal kommunalbestyrelsen vælge valgbestyrelse, valgstyrere
og tilforordnede vælgere i overensstemmelse med § 14, §
15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, 2, 4 og 6, § 17, stk. 1, og § 18
for kommunale valg med de opgaver, der er nævnt i disse
bestemmelser, dog med de ændringer, der følger af afstem-
ningens karakter, tidspunkt og afholdelsesmåde og af stk. 2 -
4 og af de regler, der fastsættes i medfør af stk. 5.
De bestemmelser, der henvises til i § 105 e, stk. 1, findes i
lovens kapitel 3 om valgbestyrelser, valgstyrere og tilforord-
nede vælgere.
Det følger af bestemmelsen, at de bestemmelser, der hen-
vises til i § 105 e, stk. 1, alene gælder for bindende kommu-
nale folkeafstemninger med de ændringer, der følger af af-
stemningens karakter, tidspunkt og afholdelsesmåde og af
stk. 2- og af de regler, der fastsættes i medfør af stk. 5.
At de bestemmelser, der henvises til i § 105 e, stk. 1, alene
gælder for bindende kommunale folkeafstemninger med de
ændringer, der følger af afstemningens karakter, indebærer,
at de bestemmelser, der henvises til i § 105 e, stk. 1, finder
anvendelse for bindende kommunale folkeafstemninger med
de ændringer, der følger af, at der er tale om en folkeafstem-
ning, hvor der stemmes »Ja« eller »Nej« til den beslutning,
der stemmes om ved folkeafstemningen, og at der ikke skal
vælges kandidatlister og kandidater til et kommunalt og et
regionalt råd.
At de bestemmelser, der henvises til i § 105 e, stk. 1, alene
gælder for bindende kommunale folkeafstemninger med de
ændringer, der følger af afstemningens tidspunkt, indebærer,
at de bestemmelser, der henvises til i § 105 e, stk. 1, finder
anvendelse for bindende kommunale folkeafstemninger med
de ændringer, der følger af, at der er tale om en folkeafstem-
ning, der efter kommunalbestyrelsens beslutning kan afhol-
des på et hvilket som helst tidspunkt inden for kommunalbe-
styrelsens funktionsperiode inden for de frister, der er fastsat
i det foreslåede § 9 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse,
og ikke som et kommunalt og regionalt valg på den dato, der
er fastsat i § 6 i lov om kommunale og regionale valg, dvs.
den 3. tirsdag i valgåret m.v. De tidsfrister, som der henvises
til i de bestemmelser, der henvises til i § 105 e, stk. 1, skal
følgelig regnes fra det tidspunkt, som kommunalbestyrelsen
i overensstemmelse med § 9 b, stk. 4, i lov om kommuner-
nes styrelse, har fastsat som dato for folkeafstemningen, og
de ugedage, som der henvises til i de nævnte bestemmelser
for kommunale og regionale valg, skal være de ugedage,
som svarer til fristen regnet fra den ugedag, som kommunal-
bestyrelsen har fastsat som dato for folkeafstemningen.
At de bestemmelser, der henvises til i § 105 e, stk. 1, alene
gælder for bindende kommunale folkeafstemninger med de
ændringer, der følger af afstemningens afholdelsesmåde, in-
36
debærer, at de bestemmelser, der forudsætter samtidig afhol-
delse af et kommunalt og et regionalt valg, finder anvendel-
se med den begrænsning, at den bindende folkeafstemning
enten afholdes for sig selv eller samme dag som et lands-
dækkende eller kommunalt og regionalt valg eller en lands-
dækkende folkeafstemning.
Endelig gælder de bestemmelser, der henvises til i § 105
e, stk. 1, alene for bindende kommunale folkeafstemninger
med de ændringer, der følger af reglerne i stk. 2-4 og de reg-
ler, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen i stk. 5.
Om den nærmere betydning af de nævnte bestemmelsers
begrænsede anvendelse henvises til gennemgangen nedenfor
af de nævnte bestemmelser, der henvises til. De bestemmel-
ser i kapitel 3, der ikke er omfattet af opregningen, gælder
ikke for bindende kommunale folkeafstemninger, medmin-
dre andet følger af stk. 2 og 3 og de regler, der er fastsat i
medfør af stk. 4 og 5. De bestemmelser i kapitel 3, der hen-
vises til i § 105 e, stk. 1, og som gælder for bindende kom-
munale folkeafstemninger, skal suppleres af stk. 2 og 3 og
de regler, der er fastsat i medfør af stk. 4 og 5.
Bestemmelsen finder anvendelse i den situation, hvor
kommunalbestyrelsen i en kommune har truffet beslutning
efter § 9 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse om at af-
holde en bindende kommunal folkeafstemning. I givet fald
har kommunalbestyrelsen i denne kommune en forpligtelse
til at vælge valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede væl-
gere med de opgaver, der er nævnt i § 14, § 15, stk. 1 og 2, §
16, stk. 1, 2, 4 og 6, § 17, stk. 1, og § 18 i lov om kommuna-
le og regionale valg, dog med de ændringer, der følger af af-
stemningens karakter og af stk. 2 og 3 og de regler, der er
fastsat i medfør af stk. 4 og 5.
Det følger af den foreslåede § 105 e, stk. 1, i lov om kom-
munale og regionale valg, at kommunalbestyrelsen vælger
en valgbestyrelse. Bestemmelsen svarer til lovens § 13, stk.
1, om pligten til at vælge en valgbestyrelse ved kommunale
og regionale valg.
Den fastsatte frist i lovens § 13, stk. 1, hvor kommunalbe-
styrelsen senest tirsdagen 13 uger før valgdagen skal vælge
en valgbestyrelse, gælder ikke for bindende kommunale fol-
keafstemninger, da fristen for valg af valgbestyrelse er fast-
sat i det foreslåede § 105 e, stk. 2.
Ligeledes finder lovens § 13, stk. 2 og 3, om valgbestyrel-
sens opgaver ikke anvendelse for bindende kommunale fol-
keafstemninger, idet valgbestyrelsens opgaver ved bindende
kommunale folkeafstemninger er fastsat i det foreslåede §
105 e, stk. 3.
Lovens § 13, stk. 1-3, er derfor ikke omfattet af henvisnin-
gerne i § 105 e, stk. 1, til, hvilke bestemmelser der gælder
for bindende kommunale folkeafstemninger.
Reglerne for valgbestyrelsens sammensætning er fastsat i
§ 14 i lov om kommunale og regionale valg. Det følger af
henvisningen i § 105 e, stk. 1, til lovens § 14, at valgbesty-
relsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer, der vælges
af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg. Den gruppe,
der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder.
Borgmesteren er formand for valgbestyrelsen. Kommunal-
bestyrelsen vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en
næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden varetager
formandshvervet, hvis formanden har forfald.
Reglerne for valgbestyrelsens afvikling af møder er fastsat
i § 15, stk. 1 og 2, i lov om kommunale og regionale valg.
Det følger af henvisningen i § 105 e, stk. 1, til lovens § 15,
stk. 1 og 2, at valgbestyrelsens formand forbereder, indkal-
der og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgø-
relser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed
gør formandens stemme udslaget. Valgbestyrelsens formand
træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning
til tvivl.
Lovens § 15, stk. 3, om valgbestyrelsens valgbøger er ik-
ke omfattet af henvisningerne i § 105 e, stk. 1, idet § 105 e,
stk. 4, træder i stedet herfor.
Reglerne om valgstyrere er fastsat i § 16 i lov om kommu-
nale og regionale valg. Efter § 105 e, stk. 1, finder lovens §
16, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, anvendelse for bindende kommunale
folkeafstemninger. Det følger af henvisningen i § 105 e, stk.
1, til lovens § 16, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, hvor der skal afholdes en bindende kommunal folke-
afstemning, skal vælge mindst 5 og højst 9 valgstyrere for
hvert afstemningsområde, jf. § 105 d, stk. 3, til at forestå af-
stemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet.
Det følger af henvisningen i § 105 e, stk. 1, til lovens § 16,
stk. 2, at valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét
blandt vælgerne i kommunen. Det følger af henvisningen i §
105 e, stk. 1, til lovens § 16, stk. 4, at kommunalbestyrelsen
blandt valgstyrerne vælger en formand for hvert afstem-
ningsområde, og at formændene vælges ved forholdstals-
valg. Det følger af henvisningen i § 105 e, stk. 1, til lovens §
16, stk. 6, at valgstyrerformanden skal sørge for, at der
umiddelbart inden og under valghandlingen og ved den ef-
terfølgende stemmeoptælling til enhver tid er et tilstrække-
ligt antal valgstyrere til stede på afstemningsstedet til, at der
kan sikres en hensigtsmæssig afvikling af valghandlingen og
stemmeoptællingen. Der skal dog altid være et flertal af de
udpegede valgstyrere til stede på afstemningsstedet under
valghandlingen og den efterfølgende stemmeoptælling.
Valgstyrerne skal rette sig efter valgstyrerformandens anvis-
ninger. Alle valgstyrerne skal være til stede ved underskriv-
ningen af afstemningsbogen, jf. også § 105 i, stk. 4, 1. pkt.
Lovens § 16, stk. 3, om opstillede kandidater er efter sin
karakter ikke relevant for folkeafstemninger og er derfor ik-
ke omfattet af henvisningerne i § 105 e, stk. 1. Lovens § 16,
stk. 5, om afstemningsbøger er ikke omfattet af henvisnin-
gerne i § 105 e, stk. 1, idet § 105 e, stk. 4, træder i stedet
herfor.
Reglerne om tilforordnede vælgere er fastsat i § 17 i lov
om kommunale og regionale valg. Det følger af henvisnin-
gen i § 105 e, stk. 1, til § 17, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
i den kommune, hvor der skal afholdes en bindende kommu-
nal folkeafstemning, skal vælge et antal tilforordnede vælge-
re til at bistå ved folkeafstemningen. De tilforordnede væl-
gere vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i
kommunen.
37
Lovens § 17, stk. 2 og 3, om regionsrådets valg af tilfor-
ordnede henholdsvis opstillede kandidater er efter deres ka-
rakter ikke relevante for folkeafstemninger og er derfor ikke
omfattet af henvisningerne i § 105 e, stk. 1.
§ 18 i lov om kommunale og regionale valg indeholder
fælles bestemmelser for valgbestyrelsen, valgstyrere og til-
forordnede vælgere. Efter § 105 e, stk. 1, finder hele § 18
anvendelse på kommunale folkeafstemninger med de æn-
dringer, der følger af afstemningens karakter. Det følger af
henvisningen i § 105 e, stk. 1, til § 18, stk. 1, at enhver væl-
ger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller til-
forordnet vælger. Valgstyrere og tilforordnede vælgere har
pligt til at gøre sig bekendt med deres opgaver og give frem-
møde før afstemningsdagen på kommunalbestyrelsens for-
langende med henblik på at modtage den fornødne instruk-
tion m.v. Det følger af henvisningen i § 105 e, stk. 1, til §
18, stk. 2, at valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og
de tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der
påhviler dem, medmindre de har forfald. Hvis et medlem af
valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes
stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer eller en
tilforordnet vælger har forfald, udpeger den gruppe i kom-
munalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny
valgstyrer eller en ny tilforordnet vælger. § 18, stk. 3, inde-
holder særlige bestemmelser om vederlæggelsen af valgbe-
styrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere, der i kraft af henvisningen i § 105 e, stk. 1, også
gælder for bindende kommunale folkeafstemninger.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 e, stk. 2, i lov om
kommunale og regionale valg, fastsætter, at valgbestyrelsen
skal vælges senest 4 uger før afstemningsdagen. Denne be-
stemmelse erstatter den nævnte frist i lovens § 13, stk. 1, for
kommunale og regionale valg.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 e, stk. 3, i lov om
kommunale og regionale valg, fastsætter, at valgbestyrelsen
til en bindende kommunal folkeafstemning skal varetage
følgende opgaver: Valgbestyrelsen tilvejebringer stemme-
sedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår den endelige op-
gørelse af stemmeafgivningen (fintællingen). Valgbestyrel-
sen forestår opgørelsen af afstemningen. Bestemmelsen træ-
der i stedet for lovens § 13, stk. 2, om valgbestyrelsens op-
gaver til kommunale og regionale valg.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 e, stk. 4, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at valgbestyrelsen
fører en valgbog, hvori alle væsentlige oplysninger om af-
stemningen og resultatet heraf indføres. Valgstyrerne fører
en afstemningsbog, hvori alle væsentlige oplysninger om af-
stemningen i afstemningsområdet og resultatet heraf indfø-
res.
Bestemmelsen træder i stedet for lovens § 15, stk. 3, 1.
pkt., og § 16, stk. 5, 1. og 2. pkt., om valgbøger henholdsvis
afstemningsbøger ved kommunale og regionale valg.
Ligesom til kommunale og regionale valg skal valgbesty-
relsen henholdsvis valgstyrerne således føre en valgbog hen-
holdsvis en afstemningsbog. Bøgerne skal opfylde samme
formål, men deres indhold vil blive tilpasset afstemningens
karakter i de regler, økonomi- og Indenrigsministeren kan
fastsætte.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 e, stk. 5, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at økonomi- og in-
denrigsministeren kan fastsætte regler om valgbogens og af-
stemningsbogens indhold og udformning.
Bestemmelsen træder i stedet for lovens § 15, stk. 3, 3.
pkt., og § 16, stk. 5, 4. pkt.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 105 k, stk. 2,
sender valgbestyrelsen senest dagen efter afstemningens op-
gørelse en kopi af valgbogen til økonomi- og indenrigsmini-
steren. Der henvises til bemærkningerne hertil nedenfor.
Ad § 105 f
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 f, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at på stemmesed-
lerne ved folkeafstemninger skal ordene »Ja« og »Nej« være
trykt klart adskilt.
Herved sikres, at der på stemmesedlerne er en klar adskil-
lelse af de to muligheder, som vælgerne ved folkeafstemnin-
gen har for at sætte kryds på stemmesedlen, nemlig enten et
ja eller et nej til det spørgsmål, der stemmes om, jf. stk. 2.
Det bemærkes, at vælgerne efter det foreslåede § 105 g,
stk. 3, ved stemmeafgivningen sætter kryds ved henholdsvis
»Ja« eller »Nej« på stemmesedlen afhængigt af, om vælge-
ren stemmer for eller imod beslutningen, der stemmes om.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen gældende for
landsdækkende folkeafstemninger, der afholdes efter folke-
tingsvalglovens regler. Efter folketingsvalglovens § 98, stk.
1, skal der på stemmesedlerne ved folkeafstemninger klart
adskilt være trykt ordene »Ja« og »Nej«.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 f, stk. 2, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at stemmesedlerne
skal være påtrykt det spørgsmål, der stemmes om, jf. lov om
kommunernes styrelse § 9 b, stk. 3.
Herved sikres, at vælgeren på stemmesedlen gøres tydeligt
bekendt med, hvilket spørgsmål der stemmes om.
Stemmesedlerne skal være påtrykt kommunalbestyrelsens
beslutning om formuleringen på stemmesedlen af det
spørgsmål, vælgerne skal tage stilling til ved den bindende
kommunale folkeafstemning, jf. lov om kommunernes sty-
relse § 9 b, stk. 3. Det er således ikke selve den beslutning,
der undergives en bindende kommunal folkeafstemning, der
skal påtrykkes stemmesedlerne.
Efter det foreslåede § 9 b, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse træffer kommunalbestyrelsen beslutning om formu-
leringen på stemmesedlen af det spørgsmål, vælgerne skal
tage stilling til ved den bindende folkeafstemning efter stk.
1. Formuleringen af spørgsmålet skal være dækkende for
den beslutning, der afholdes folkeafstemning om efter stk. 1.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 f, stk. 3, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at såfremt der af-
holdes en bindende kommunal folkeafstemning samme dag
som et landsdækkende eller kommunalt og regionalt valg el-
ler en landsdækkende eller anden kommunal folkeafstem-
ning, skal stemmesedlerne til den bindende kommunale fol-
38
keafstemning have en anden farve end stemmesedlerne, der
benyttes ved de øvrige afstemninger.
Herved skabes den fornødne sikkerhed for, at der ikke op-
står risiko for forveksling mellem de forskellige samtidige
valg ved udlevering af stemmesedlerne til vælgeren og ved
den efterfølgende håndtering og optælling af stemmerne.
Bestemmelsen svarer til principperne bag bestemmelsen i
§ 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 185 af 8. marts 2011 om
stemmesedler til brug ved landsdækkende folkeafstemnin-
ger, som ministeriet har udstedt i medfør af folketingsval-
glovens § 98, stk. 2. Efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
185 af 8. marts 2011 skal stemmesedlerne til hver afstem-
ning være af forskellig farve, såfremt der samme dag afhol-
des afstemning om flere lovforslag eller love.
Bestemmelsen gælder, hvis der samtidig med den binden-
de kommunale folkeafstemning afholdes en anden bindende
kommunal folkeafstemning, en anden vejledende kommunal
folkeafstemning, en landsdækkende folkeafstemning, der er
omfattet af folketingsvalglovens kapitel 12, eller et valg til
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, Folketinget eller
Europa-Parlamentet. Bestemmelsen gælder ikke, hvis der
samtidig med den bindende kommunale folkeafstemning
holdes andre typer valg, f.eks. menighedsrådsvalg eller valg
til ældrerådet.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 f, stk. 4, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at økonomi- og in-
denrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemme-
sedlernes indhold og udformning.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen gældende for
landsdækkende folkeafstemninger i folketingsvalglovens §
98, stk. 2. Efter folketingsvalglovens § 98, stk. 2, kan øko-
nomi- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om
stemmesedlernes indhold og udformning. I medfør af folke-
tingsvalglovens § 98, stk. 2, har ministeriet udstedt bekendt-
gørelse nr. 185 af 8. marts 2011 om stemmesedler til brug
ved folkeafstemninger.
Økonomi- og indenrigsministeren vil i medfør af den fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelse kunne udstede regler om
stemmesedlernes indhold og udformning, der med de for-
nødne tilpasninger som følge af afstemningens særlige ka-
rakter vil kunne svare til bestemmelserne i bekendtgørelse
nr. 185 af 8. marts 2011 om stemmesedler til brug ved fol-
keafstemninger.
Økonomi- og indenrigsministeren vil ligesom i bekendt-
gørelse nr. 185 af 8. marts 2011 om stemmesedler til brug
ved folkeafstemninger således kunne fastsætte nærmere reg-
ler om blandt andet anvendelse af særskilte stemmesedler,
hvis flere temaer sættes til bindende kommunal folkeafstem-
ning samme dag, om kravene til papirets karakter, vægt,
knæk til sammenfoldning og farve, om betegnelse for den
kommune, i hvilken afstemningen afholdes, om angivelse af
dato og år for afstemningen, om placeringen af og om be-
nyttelsen af hvilke typer til angivelsen af kommunalbesty-
relsens formulering af spørgsmålet på stemmesedlen, om
placeringen og benyttelsen af hvilke typer til vejledningen
om at sætte X i en af rubrikkerne samt om den indbyrdes
placering af og benyttelsen af hvilke typer til Ja- og Nej-ru-
brikkerne og afkrydsningsrubrikkerne.
Ad § 105 g
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 g, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at forberedelsen og
afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overens-
stemmelse med § 50, § 51, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 1.-5. pkt.,
og stk. 4, § 52, § 53, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, § 55,
stk. 1, 2 og 4, § 56, § 57, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og § 58
med de ændringer, der følger af afstemningens karakter,
tidspunkt og afholdelsesmåde og af stk. 2-7 og af de regler,
der fastsættes i medfør af stk. 8.
Bortset fra bestemmelsen i § 50 findes de bestemmelser,
der henvises til i § 105 g, stk. 1, i lovens kapitel 5 om af-
stemning på valgdagen.
Det følger af bestemmelsen, at de bestemmelser, der hen-
vises til i § 105 g, stk. 1, alene gælder for bindende kommu-
nale folkeafstemninger med de ændringer, der følger af af-
stemningens karakter, tidspunkt og afholdelsesmåde og af
bestemmelsens stk. 2-7 og af de regler, der fastsættes i med-
før af stk. 8.
At de bestemmelser, der henvises til i § 105 g, stk. 1, ale-
ne gælder for bindende kommunale folkeafstemninger med
de ændringer, der følger af afstemningens karakter, indebæ-
rer, at de bestemmelser, der henvises til i § 105 g, stk. 1, fin-
der anvendelse for bindende kommunale folkeafstemninger
med de ændringer, der følger af, at der er tale om en folkeaf-
stemning, hvor der stemmes »Ja« eller »Nej« til den beslut-
ning, der stemmes om ved folkeafstemningen, og at der ikke
skal vælges kandidatlister og kandidater til et kommunalt og
et regionalt råd.
At de bestemmelser, der henvises til i § 105 g, stk. 1, ale-
ne gælder for bindende kommunale folkeafstemninger med
de ændringer, der følger af afstemningens tidspunkt, inde-
bærer, at de bestemmelser, der henvises til i § 105 g, stk. 1,
finder anvendelse for bindende kommunale folkeafstemnin-
ger med de ændringer, der følger af, at der er tale om en fol-
keafstemning, der efter kommunalbestyrelsens beslutning
kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt inden for
kommunalbestyrelsens funktionsperiode inden for de frister,
der er fastsat i det foreslåede § 9 b, stk. 4, i lov om kommu-
nernes styrelse, og ikke som et kommunalt og regionalt valg
på den dato, der er fastsat i § 6 i lov om kommunale og regi-
onale valg, dvs. den 3. tirsdag i valgåret m.v. De tidsfrister,
som der henvises til i de bestemmelser, der henvises til i §
105 g, stk. 1, skal følgelig regnes fra det tidspunkt, som
kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med § 9 b, stk. 4,
i lov om kommunernes styrelse, har fastsat som dato for fol-
keafstemningen, og de ugedage, som der henvises til i de
nævnte bestemmelser for kommunale og regionale valg, skal
være de ugedage, som svarer til fristen regnet fra den uge-
dag, som kommunalbestyrelsen har fastsat som dato for fol-
keafstemningen.
At de bestemmelser, der henvises til i § 105 g, stk. 1, ale-
ne gælder for bindende kommunale folkeafstemninger med
de ændringer, der følger af afstemningens afholdelsesmåde,
39
indebærer, at de bestemmelser, der forudsætter samtidig af-
holdelse af et kommunalt og et regionalt valg, finder anven-
delse med den begrænsning, at den bindende folkeafstem-
ning enten afholdes for sig selv eller samme dag som et
landsdækkende eller kommunalt og regionalt valg eller en
landsdækkende folkeafstemning.
Endelig gælder de bestemmelser, der henvises til i § 105
g, stk. 1, alene for bindende kommunale folkeafstemninger
med de ændringer, der følger af stk. 2-7 og af de regler, der
fastsættes i medfør af bemyndigelserne i stk. 8.
Om den nærmere betydning af de nævnte bestemmelsers
begrænsede anvendelse henvises til gennemgangen nedenfor
af de nævnte bestemmelser, der henvises til.
De bestemmelser i kapitel 5, der ikke er omfattet af opreg-
ningen, gælder ikke for bindende kommunale folkeafstem-
ninger, medmindre andet følger af stk. 2-7 og af de regler,
der fastsættes i medfør af bemyndigelserne i stk. 8. De be-
stemmelser i kapitel 5, der henvises til i § 105 g, stk. 1, og
som gælder for bindende kommunale folkeafstemninger,
skal således suppleres af stk. 2-7 og af de regler, der fastsæt-
tes i medfør af bemyndigelserne i stk. 8.
Af § 50, som ændret ved lovforslagets § 2, nr. 1, følger
det, at regionsvalgbestyrelsen henholdsvis kommunevalgbe-
styrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal stemmesed-
ler og opslag til regionsrådsvalget henholdsvis kommunal-
bestyrelsesvalget er afleveret til vedkommende kommunal-
bestyrelser senest søndagen 2 dage før valgdagen.
Henvisningen i § 105 g, stk. 1, til § 50 i lov om kommu-
nale og regionale valg indebærer, at valgbestyrelsen, som
kommunalbestyrelsen har valgt til den bindende kommunale
folkeafstemning, jf. § 105 e, stk. 1, senest 2 dage før afstem-
ningsdagen skal sørge for, at det nødvendige antal stemme-
sedler og opslag til folkeafstemningen er afleveret til kom-
munalbestyrelsen.
Der skal ses bort fra henvisningen til »søndagen«, da
kommunale folkeafstemninger kan afholdes på en hvilken
som helst ugedag, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 b,
stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Af det foreslåede § 105 d, stk. 3, i lov om kommunale og
regionale valg følger det, at afstemningen til folkeafstemnin-
gen foregår i de samme afstemningsområder som valg til
Folketinget. Af henvisningen i § 105 g, stk. 1, til lovens §
51, stk. 1, 2. pkt., følger det, at i hvert afstemningsområde
foregår afstemningen på ét afstemningssted.
I § 105 g, stk. 1, henvises til lovens § 51, stk. 2, 1.-5. pkt.,
der hermed gælder for bindende kommunale folkeafstem-
ninger. Efter § 51, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen
sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne an-
tal stemmerum og stemmekasser. Efter 2. pkt. skal stemme-
rum være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden
at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Efter 3. pkt.
skal stemmerum være forsynet med det fornødne udstyr til
stemmeafgivning. Efter 4. pkt. skal stemmekasser være ind-
rettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at
stemmekassen åbnes. Efter 5. pkt. skal stemmekasser kunne
låses eller forsegles.
Lovens § 51, stk. 3, vedrørende opslag om kandidatlister
m.v. finder som følge af folkeafstemningens karakter ikke
anvendelse for bindende kommunale folkeafstemninger og
er derfor ikke omfattet af henvisningerne i § 109 g, stk. 1.
Det følger af henvisningen i § 105 g, stk. 1, til § 51, stk. 4,
i lov om kommunale og regionale valg, at kommunalbesty-
relsen i øvrigt skal sørge for, at der på hvert afstemningssted
til folkeafstemningen er truffet de fornødne forberedelser til
afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på afstemnings-
dagen.
I § 105 g, stk. 1, henvises til hele § 52 i lov om kommuna-
le og regionale valg, der hermed gælder for bindende kom-
munale folkeafstemninger. Af § 52, stk. 1, følger det, at af-
stemningen begynder kl. 8, og fortsætter til kl. 20, og så
længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stem-
me. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at
ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil. For en
række småøer angivet i § 52, stk. 2, gælder, at kommunalbe-
styrelsen på et møde senest 15 dage før afstemningsdagen
kan træffe afgørelse om, at afstemningen på øen først be-
gynder kl. 9, forudsat at der på den pågældende ø ligger et
afstemningssted. Efter § 52, stk. 3, skal de tilforordnede
vælgere inden stemmeafgivningens begyndelse vise de til-
stedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal
kasserne straks låses eller forsegles.
§ 105 g, stk. 1, henviser til hele § 53 i lov om kommunale
og regionale valg. Efter § 53, stk. 1, 1.-6. pkt., i lov om
kommunale og regionale valg, der gælder for bindende
kommunale folkeafstemninger, udøves valgret ved person-
ligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden
stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren.
Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valg-
kort. Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplys-
ning om sin fødselsdato. Vælgeren skal i øvrigt på fore-
spørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der
er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om for-
nødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor.
Det fremgår af lovens § 53, stk. 1, sidste pkt., at der deref-
ter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på
valglisten, udleveres til vælgeren én stemmeseddel til kom-
munalbestyrelsesvalget og én stemmeseddel til regionsråds-
valget. Bestemmelsen gælder imidlertid kun for bindende
kommunale folkeafstemninger med de ændringer, der følger
af afstemningens afholdelsesmåde, jf. § 105 g, stk. 1. Det
følger af afstemningens afholdelsesmåde, at når valglistefø-
reren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres
en stemmeseddel til vælgeren til folkeafstemningen. Hvis
der afholdes flere samtidige bindende kommunale folkeaf-
stemninger, udleveres et tilsvarende antal stemmesedler til
vælgeren.
Lovens § 53, stk. 2, om tilbagelevering af en ikke-benyttet
stemmeseddel finder alene anvendelse, hvis der afholdes fle-
re samtidige folkeafstemninger.
En bestemmelse svarende til lovens § 53 a findes i den
foreslåede § 105 g, stk. 2, hvortil der henvises.
40
I § 105 g, stk. 1, henvises til § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2
og 3, i lov om kommunale og regionale valg, der hermed
gælder for bindende kommunale folkeafstemninger. Det føl-
ger af henvisningen i § 105 g, stk. 1, til lovens § 54, stk. 1,
1. pkt., at stemmeafgivningen ved folkeafstemningen sker i
stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. Af
henvisningen i § 105 g, stk. 1, til lovens § 54, stk. 2, følger,
at en vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er
fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig.
Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i
stemmekassen. Af henvisningen i § 105 g, stk. 1, til lovens §
54, stk. 3, følger, at vælgeren, når stemmeafgivningen ved
folkeafstemningen er foretaget, skal sammenfolde stemme-
sedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Deref-
ter lægger vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der
er beregnet dertil, i overværelse af en tilforordnet vælger.
Lovens § 54, stk. 1, 2. pkt., om afmærkning af stemme-
sedlen ved et kryds ved en listebetegnelse eller et kandidat-
navn finder som følge af afstemningens karakter ikke anven-
delse for bindende kommunale folkeafstemninger og er der-
for ikke omfattet af henvisningerne i § 109 g, stk. 1. Der
henvises i stedet til det foreslåede § 105 g, stk. 3.
I § 105 g, stk. 1, henvises til § 55, stk. 1, 2 og 4, i lov om
kommunale og regionale valg, der hermed gælder for bin-
dende kommunale folkeafstemninger. Det følger af henvis-
ningen i § 105 g, stk. 1, til § 55, stk. 1, i lov om kommunale
og regionale valg, at vælgere, der på grund af manglende
førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig
ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt fore-
tage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54,
kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog
stk. 4. Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig
bistand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemidler,
der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf. § 105
g, stk. 8, 2. pkt., der træder i stedet for § 55, stk. 5. Der kan
herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne frem-
gangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeaf-
givning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Det følger af henvisningen i § 105 g, stk. 1, til lovens §
55, stk. 2, at personlig bistand til stemmeafgivning på af-
stemningsdagen for folkeafstemningen skal ydes af 2 valg-
styrere eller tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valg-
styrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange per-
sonlig bistand til stemmeafgivningen af en person, der er ud-
peget af vælgeren selv. Tilkendegiver vælgeren over for en
valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvety-
digt et ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en
umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand
ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Lovens § 55, stk. 3, om forbud mod kandidaters personli-
ge bistand til en vælgers stemmeafgivning som valgstyrer
eller tilforordnet vælger er som følge af afstemningens ka-
rakter ikke omfattet af henvisningerne i § 105 g, stk. 1.
Efter lovens § 55, stk. 4, kan personlig bistand til afkryds-
ning af en stemmeseddel kun ydes, såfremt vælgeren umid-
delbart over for den eller dem, der yder personlig bistand,
utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller
hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Bestemmelsen
gælder imidlertid i kraft af henvisningen hertil i § 105 g, stk.
1, kun for bindende kommunale folkeafstemninger med de
ændringer, der følger af afstemningens karakter. Det følger
af afstemningens karakter, at vælgeren umiddelbart over for
den eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt skal
kunne tilkendegive, om vedkommende ønsker at stemme ja
eller nej.
Om bemyndigelsen i lovens § 55, stk. 5, henvises til den
tilsvarende foreslåede bestemmelse i § 105 g, stk. 8, 2. pkt.
Det følger af henvisningen i § 105 g, stk. 1, til § 56 i lov
om kommunale og regionale valg, at valgstyrerne ved folke-
afstemningen kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden
de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig
vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrer-
ne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordens-
mæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne
ikke udsættes for valgagitation eller anden form for hold-
ningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i
umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øv-
rigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
Hermed er der alene taget sigte på manifestationer af en
vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere,
der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, nåle,
mærkater eller lignende, hvorpå er påtrykt en opfordring til
at stemme på en bestemt måde, ikke i sig selv i almindelig-
hed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne. Valgsty-
rere, tilforordnede vælgere og andre, der medvirker ved af-
stemningens gennemførelse, bør derimod ikke bære emble-
mer, nåle mærkater eller lignende af nævnte art.
§ 57, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale valg
er ikke omfattet af opregningen i § 105 g, stk. 1, og gælder
således ikke for bindende kommunale folkeafstemninger. I
stedet gælder efter den foreslåede bestemmelse i § 105 g,
stk. 7, et forbud for de personer, der forestår eller yder per-
sonlig bistand til afstemningen, mod at give en vælger råd
eller opfordring med hensyn til, om vælgeren skal stemme ja
eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.
Det følger af henvisningen i § 105 g, stk. 1, til lovens §
57, stk. 1, 2. pkt., der hermed gælder for bindende kommu-
nale folkeafstemninger, at de personer, der forestår afstem-
ningen (valgstyrere, tilforordnede vælgere m.v.), desuden
ikke over for uvedkommende må oplyse, om en vælger har
været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse for-
hold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Endvidere
følger det af henvisningen til lovens § 57, stk. 2, at ingen
uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælger-
ne møder og afgiver stemme ved folkeafstemningen.
Valgagitationsforbuddet i det foreslåede § 105 g, stk. 7,
omfatter såvel de personer, der forestår afstemningen (valg-
styrere, tilforordnede vælgere m.v.), som personer udpeget
af vælgeren selv til at yde bistand ved stemmeafgivningen.
Tavshedspligten i § 57, stk. 1, 2. pkt., omfatter derimod ale-
ne de personer, der forestår afstemningen.
41
Både det foreslåede § 105 g, stk. 7, og lovens § 57, stk. 1,
2. pkt., og stk. 2, er strafbelagt med bøde eller fængsel i op
til 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, der ændrer lovens
§ 108, stk. 1.
Efter lovens § 58, som der henvises til i § 105 g, stk. 1,
optælles og sammenbindes, inden stemmeoptællingen fore-
tages, i særskilte pakker for henholdsvis kommunalbestyrel-
sesvalget og regionsrådsvalget de stemmesedler, der ikke er
udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret, og de
stemmesedler, der er ombyttet, når afstemningen er afsluttet.
Bestemmelsen gælder imidlertid kun for bindende kommu-
nale folkeafstemninger med de ændringer, der følger af af-
stemningens afholdelsesmåde, jf. stk. 1. Det følger af af-
stemningens afholdelsesmåde, at der, inden stemmeoptæl-
lingen foretages, optælles og sammenbindes i særskilte pak-
ker de stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesed-
ler, der er tilbageleveret, og de stemmesedler, der er ombyt-
tet, når afstemningen er afsluttet, jf. herved også den tilsva-
rende bestemmelse i folketingsvalglovens § 52.
Stemmeoptællingen foretages efter det foreslåede § 105 i.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 g, stk. 2, 1. pkt., i
lov om kommunale og regionale valg fastsætter, at en væl-
ger efter ansøgning kan afgive sin stemme på afstemnings-
dagen på et andet afstemningssted i sin kommune end det
afstemningssted, vælgeren er tilknyttet i henhold til valgli-
sten, jf. § 105 d, stk. 1, hvis ændringen af afstemningssted er
begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed.
Bestemmelsen svarer efter sit indhold til § 53 a, stk. 1, i
lov om kommunale og regionale valg, der af samme grund
ikke er omfattet af henvisningerne i § 105 g, stk. 1.
Der er tale om en bestemmelse med et tilsigtet bredt an-
vendelsesområde. Efter bestemmelsen vil ethvert forhold,
som vedrører vælgerens handicap eller nedsatte førlighed,
kunne begrunde en ændring af afstemningssted.
Det vil således blandt andet være muligt for f.eks. køre-
stolsbrugere at blive overført til et afstemningssted med han-
dicapvenlige fysiske adgangsforhold. Det vil endvidere være
muligt for f.eks. blinde og svagsynede vælgere, der har be-
hov for hjælp til stemmeafgivningen, at blive overført til et
afstemningssted, hvor der er indrettet et separat lydtæt stem-
merum, hvor de kan afgive deres stemme, uden at der er ri-
siko for, at andre kan høre, hvad der bliver sagt, eller for så
vidt angår svagsynede vælgere er stillet en særlig god lup til
rådighed eller særligt gode lysforhold i stemmelokalet/stem-
merummet. Også rådigheden over et hæve/sænkebord i et
særligt handicapvenligt stemmerum, længden på gardinerne
i stemmerummene, handicaptoiletfaciliteter eller lignende
kan begrunde en ændring af afstemningssted.
Det vil derimod ikke være muligt at ændre afstemnings-
sted af andre årsager - f.eks. at det af rent logistiske årsager
er nemmere for vælgeren at afgive sin stemme på et bestemt
afstemningssted.
Kommunalbestyrelsen vil efter bestemmelsen være for-
pligtet til at imødekomme ansøgningen, hvis betingelsen for
at skifte afstemningssted er opfyldt. Kommunalbestyrelsen
skal som udgangspunkt ikke foretage nogen særskilt prøvel-
se af, om betingelsen er opfyldt, f.eks. ved at forlange frem-
visning af lægeerklæring eller lignende, men vil i alminde-
lighed kunne lægge den erklæring, som vælgeren afgiver i
ansøgningsskemaet og underskriver under strafansvar, til
grund. Kommunalbestyrelsen er dog ikke afskåret fra at fo-
retage en nærmere prøvelse af, om betingelsen for skifte af
afstemningssted er opfyldt, såfremt der i den konkrete sag
måtte være anledning hertil, f.eks. fordi kommunalbestyrel-
sen nærer begrundet mistanke om, at betingelsen ikke er op-
fyldt. Kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om
at afgive stemme på et andet afstemningssted foreslås nær-
mere reguleret ved bekendtgørelse, jf. det foreslåede § 105
g, stk. 8, 1. pkt.
Bestemmelsen er ikke udtryk for noget delegationsforbud.
Kommunalbestyrelsens afgørelseskompetence vedrørende
ansøgninger om ændring af afstemningssted kan i overens-
stemmelse med sædvanlige delegationsprincipper henlægges
til vedkommende stående udvalg, økonomiudvalget eller til
kommunens forvaltning.
Efter det foreslåede § 105 g, stk. 2, 2. pkt., i lov om kom-
munale og regionale valg finder lovens § 53 a, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, tilsvarende anvendelse med de ændringer, der føl-
ger af afstemningens karakter.
Efter lovens § 53 a, stk. 2, 1. pkt., skal ansøgning om at
afgive stemme på et andet afstemningssted i bopælskommu-
nen indgives senest kl. 12 8 dage før valgdagen til kommu-
nalbestyrelsen i vælgerens bopælskommune. Efter lovens §
53 a, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at en væl-
ger, hvis ansøgning er imødekommet, slettes fra valglisten
på det afstemningssted, vælgeren oprindelig var tilknyttet,
og tilføjes valglisten på det afstemningssted, som vælgeren
er overført til. Disse bestemmelser finder i denne form an-
vendelse for bindende kommunale folkeafstemninger.
Efter det foreslåede § 105 g, stk. 2, 3. pkt., i lov om kom-
munale og regionale valg skal ansøgning indgives forud for
hver folkeafstemning, og ansøgning kan tidligst indgives 4
uger før afstemningsdagen.
Bestemmelsen svarer efter sit indhold til § 53 a, stk. 2, 2.
pkt., i lov om kommunale og regionale valg, der af samme
grund ikke er omfattet af henvisningerne i § 105 g, stk. 1.
Ansøgning til kommunalbestyrelsen om at afgive stemme
på et andet afstemningssted i kommunen kan således tidligst
indgives 4 uger før afstemningsdagen, jf. det foreslåede §
105 g, stk. 2, 3. pkt., og skal senest indgives kl. 12 8 dage
før afstemningsdagen, jf. det foreslåede § 105 g, stk. 2, 2.
pkt., jf. § 53 a, stk. 2, 1. pkt.
Om bemyndigelsen i lovens § 53 a, stk. 4, henvises til den
tilsvarende foreslåede bestemmelse i § 105 g, stk. 8, 1. pkt.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 g, stk. 3, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at ved stemmeaf-
givningen sætter vælgere, der stemmer for beslutningen, et
kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, mens vælgere, der
stemmer imod beslutningen, sætter et kryds ved ordet
»Nej«.
42
Ved et kryds forstås i overensstemmelse med gældende
praksis for landsdækkende og kommunale og regionale valg
et tegn svarende til bogstavet X eller til tegnet for plus (+).
Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som
må anses for at være resultatet af, at vælgeren ved gentagen
afmærkning har villet tydeliggøre et kryds, bedømmes efter
samme regler som kryds.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 g, stk. 4, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at hvis en eller fle-
re kommunale folkeafstemninger afholdes samme dag som
et landsdækkende eller et kommunalt og regionalt valg eller
en landsdækkende folkeafstemning, skal der på hvert af-
stemningssted findes særskilte stemmelokaler, stemmerum,
valgborde og stemmekasser.
Bestemmelsen regulerer den situation, hvor et folketings-
valg, Europa-Parlamentsvalg eller et kommunalt og regio-
nalt valg eller en eller flere landsdækkende folkeafstemnin-
ger, der afholdes efter folketingsvalglovens kapitel 12, skal
afholdes samme dag som en kommunal folkeafstemning.
Bestemmelsen i § 105 g, stk. 4, hindrer ikke afholdelsen af
flere kommunale folkeafstemninger samme dag, jf. også §
105 g, stk. 5. I det tilfælde, som reguleres af § 105 g, stk. 4,
skal der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmelo-
kaler, stemmerum, valgborde og stemmekasser til den kom-
munale folkeafstemning.
Det forudsættes herved, at afholdelse af en bindende kom-
munal folkeafstemning samtidig med andre af de nævnte
valgtyper tilrettelægges på en sådan måde, at den lokale af-
stemning er tydeligt og klart adskilt fra de andre valgtyper.
Det er ikke nødvendigt, at lokalerne er adskilt med særskilte
adgangsveje. Såfremt stemmelokalerne ligger i forlængelse
af hinanden, er det dog forudsat, at lokalet med det eller de
landsdækkende valg eller den eller de landsdækkende af-
stemninger er placeret først.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 g, stk. 5, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at hvis flere kom-
munale folkeafstemninger afholdes samme dag, skal der på
hvert afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug
for hver folkeafstemning. Vælgeren modtager en stemme-
seddel til hver folkeafstemning. Vælgeren skal tage samtlige
stemmesedler med i stemmerummet og efter stemmeafgiv-
ning lægge dem i de stemmekasser, der er beregnet dertil.
Bestemmelsen regulerer den situation, hvor kommunalbe-
styrelsen med hjemmel i § 9 b i lov om kommunernes sty-
relse har truffet beslutning om at afholde flere folkeafstem-
ninger samme dag.
Sådanne afstemninger kan dermed afholdes i de samme
stemmelokaler ved brug af de samme stemmerum og valg-
borde (og dermed også samme valglister), men det er fore-
skrevet, at der skal findes særskilte stemmekasser til brug
for hver folkeafstemning. Stemmekasserne skal være tyde-
ligt markeret med påskrift af tema og eventuelt have forskel-
lige farver, så vælgeren kan identificere den rette stemme-
kasse til hver folkeafstemning.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 g, stk. 6, 1. pkt., i
lov om kommunale og regionale valg fastsætter, at der i
stemmelokalerne skal være opslag om det eller de spørgs-
mål, der stemmes om.
Efter § 9 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse træffer
kommunalbestyrelsen beslutning om formuleringen på
stemmesedlen af det spørgsmål, vælgerne skal tage stilling
til ved den bindende folkeafstemning efter stk. 1. Opslagene
i stemmelokalerne skal indeholde dette spørgsmål, der efter
kommunalbestyrelsens skøn kan udbygges med forklaring
om det nærmere indhold af beslutningen og eventuelt bag-
grund.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 g, stk. 6, 2. pkt., i
lov om kommunale og regionale valg fastsætter, at der ved
opslag i stemmerummet skal gives vælgerne vejledning om
fremgangsmåden efter stk. 3.
Efter bestemmelsens stk. 3, skal vælgere, der stemmer for
beslutningen, sætte et kryds ved ordet »Ja« på stemmesed-
len, mens vælgere, der stemmer imod beslutningen, sætter et
kryds ved ordet »Nej«. Efter det foreslåede § 105 g, stk. 6,
2. pkt., skal der ved opslag gives vælgerne vejledning her-
om.
I § 105 g, stk. 7, foreslås det, at de personer, der forestår
eller yder personlig bistand til afstemningen, ikke under af-
stemningen må give en vælger råd eller opfordring med hen-
syn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgs-
mål, der stemmes om ved afstemningen.
Bestemmelsen træder i stedet for § 57, stk. 1, 1. pkt., i lov
om kommunale og regionale valg, der ikke er omfattet af
henvisningerne i § 105 g, stk. 1, og dermed ikke gælder for
bindende kommunale folkeafstemninger.
Efter § 57, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regiona-
le valg må de personer, der forestår eller yder personlig bi-
stand til afstemningen, ikke under afstemningen give en
vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandi-
datliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.
Bestemmelsen i § 57, stk. 1, 1. pkt., er strafbelagt. Efter §
108, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg straffes
den, der overtræder § 57, med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning.
Denne bestemmelse, der er udtryk for et grundlæggende
princip i valglovgivningen om neutralitet med hensyn til de
omstændigheder, valghandlingen afvikles under, kan efter
sagens natur ikke gælde for folkeafstemninger, hvor der ik-
ke skal vælges kandidatlister og kandidater.
I stedet foreslås for at sikre samme neutralitet omkring
valghandlingen indført et forbud mod, at de personer, der
forestår eller yder personlig bistand til afstemningen, under
afstemningen giver en vælger råd eller opfordring med hen-
syn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgs-
mål, der stemmes om ved afstemningen.
Også den foreslåede nye bestemmelse foreslås strafbelagt
i lighed med den gældende bestemmelse. Med lovforslagets
§ 2, nr. 7, indsættes en henvisning til § 105 g, stk. 7, i lovens
§ 108, stk. 1, således at den, der overtræder den foreslåede §
105 g, stk. 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
43
der, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Den foreslåede § 105 g, stk. 7, omfatter i lighed med den
gældende § 57, stk. 1, 1. pkt., de personer, der forestår af-
stemningen på afstemningsdagen, dvs. valgstyrere, tilforord-
nede vælgere og ansatte i kommunens forvaltning, der efter
aftale med kommunalbestyrelsen yder bistand til afvikling
af valghandlingen på afstemningsdagen. Bestemmelsen om-
fatter ligeledes de personer, der yder personlig bistand til af-
stemningen. Det gælder såvel de valgstyrere eller tilforord-
nede vælgere, der efter den gældende § 55, stk. 2, der i kraft
af henvisningen i § 105 g, stk. 1, også gælder for bindende
kommunale folkeafstemninger som personer, der efter
samme bestemmelse er udpeget af vælgeren selv til at yde
bistand ved stemmeafgivningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer et forbud mod, at
de nævnte personer under afstemningen giver en vælger råd
eller opfordring med hensyn til, om vælgeren skal stemme ja
eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemnin-
gen. Forbuddet omfatter råd eller opfordring, dvs. enhver
form for ytring, der har til hensigt at påvirke vælgeren. Dette
gælder, uanset om vælgeren selv anmoder om et råd eller en
opfordring. Forbuddet omfatter råd eller opfordring med
hensyn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det
spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen, dvs. ikke
med hensyn til andre politiske spørgsmål i kommunen. For-
buddet omfatter således råd eller opfordring under selve af-
stemningen, men ikke uden for denne, dvs. forbuddet omfat-
ter ikke kun råd eller opfordring i forbindelse med selve
stemmeafgivningen, men også i forbindelse med den øvrige
valghandling på afstemningsstedet.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 g, stk. 8, 1. pkt., i
lov om kommunale og regionale valg fastsætter, at økono-
mi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med
handicap eller nedsat førlighed.
Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og
indenrigsministeren ved kommunale og regionale valg har
til at fastsætte nærmere regler om ændring af afstemnings-
sted efter ansøgning for vælgere med handicap eller nedsat
førlighed, jf. § 53 a, stk. 4, i lov om kommunale og regiona-
le valg.
Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte nærmere
regler om udformning og indgivelse af ansøgningen om æn-
dring af afstemningssted, herunder om hvilke oplysninger
ansøgningen skal indeholde, at ansøgningen skal indeholde
en erklæring fra vælgeren om, at ændringen af afstemnings-
sted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlig-
hed, samt om, at ansøgningen skal indsendes på et ansøg-
ningsskema, der er godkendt af Økonomi- og Indenrigsmini-
steriet.
Der kan endvidere fastsættes regler om, hvordan kommu-
nalbestyrelsen skal behandle indkomne ansøgninger, herun-
der frist for, hvornår indkomne ansøgninger senest skal være
behandlet, og om hvorledes vælgeren skal underrettes om
kommunalbestyrelsens afgørelse samt frist herfor.
Endvidere kan der fastsættes regler om, hvordan kommu-
nen – hvis ansøgningen om ændring af afstemningssted imø-
dekommes – sletter vælgeren fra valglisten på det afstem-
ningssted, som vælgeren oprindeligt var tilknyttet, og tilfø-
jer vælgeren på valglisten på det afstemningssted, som væl-
geren er overført til, samt frist herfor. Der kan herunder fast-
sættes regler om, at valglisten på det nye afstemningssted
skal påføres en bemærkning om årsagen til vælgerens opta-
gelse på valglisten og regler om, at valglisten for det oprin-
delige afstemningssted skal påføres en bemærkning om år-
sagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og om, på hvil-
ket afstemningssted vælgeren i stedet er blevet optaget på
valglisten.
Endelig kan der fastsættes nærmere regler om, at kommu-
nalbestyrelsen er forpligtet til ved annoncering i relevante
medier at sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med
muligheden for at afgive deres stemme på et andet afstem-
ningssted og om de nærmere betingelser herfor.
Indtil videre har økonomi- og indenrigsministeren ikke
fastsat nærmere regler efter bemyndigelsen i lovens § 53 a,
stk. 4, da ministeriet i stedet har fastsat de nødvendige ret-
ningslinjer i ministeriets valgvejledninger.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 g, stk. 8, 2. pkt., i
lov om kommunale og regionale valg fastsætter, at økono-
mi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjælpe-
midler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.
Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og
indenrigsministeren har til at fastsætte regler om hjælpemid-
ler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen ved
kommunale og regionale valg, jf. § 55, stk. 5, i lov om kom-
munale og regionale valg.
Med bemyndigelsen kan der f.eks. fastsættes regler om, at
kommunen skal stille hjælpemidler til rådighed, der giver
særligt gode lysforhold, hjælpemidler, der giver mulighed
for forstørrelse af tekst, og særlige skriveredskaber.
Det kan bestemmes, om et hjælpemiddel skal stilles til rå-
dighed på samtlige afstemningssteder i de kommuner, der
måtte afholde bindende folkeafstemninger, eller alene på et
eller nogle afstemningssteder i de pågældende kommuner.
Bemyndigelsen giver også mulighed for fastsættelse af for-
søgsordninger.
Økonomi- og indenrigsministeren kan løbende ved be-
kendtgørelse fastsætte regler herom og derved tage højde for
den løbende teknologiske udvikling.
Ved bekendtgørelse nr. 1066 af 9. september 2017 om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgiv-
ningen, er der fastsat regler om hjælpemidler ved de lands-
dækkende valg og folkeafstemninger.
Ad § 105 h
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at der ved folkeaf-
stemning kan brevstemmes i overensstemmelse med § 59, §
60, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 61, § 62, stk. 2, § 67,
stk. 1, 3 og 4, og stk. 6-8, § 68, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 70,
stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-5, § 71, stk. 1 og 3, og §§ 72 og
44
73 med de ændringer, der følger af afstemningens karakter,
tidspunkt og afholdelsesmåde og af stk. 2-11 og af de regler,
der fastsættes i medfør af stk. 12.
De bestemmelser, der henvises til i § 105 h, stk. 1, findes i
lovens kapitel 6 om brevstemmeafstemning.
Det følger af bestemmelsen, at de bestemmelser, der hen-
vises til i § 105 h, stk. 1, alene gælder for bindende kommu-
nale folkeafstemninger med de ændringer, der følger af af-
stemningens karakter, tidspunkt og afholdelsesmåde og af
stk. 2-11 og af de regler, der fastsættes i medfør af stk. 12.
At de bestemmelser, der henvises til i § 105 h, stk. 1, ale-
ne gælder for bindende kommunale folkeafstemninger med
de ændringer, der følger af afstemningens karakter, indebæ-
rer, at de bestemmelser, der henvises til i § 105 h, stk. 1, fin-
der anvendelse for bindende kommunale folkeafstemninger
med de ændringer, der følger af, at der er tale om en folkeaf-
stemning, hvor der stemmes »Ja« eller »Nej« til den beslut-
ning, der stemmes om ved folkeafstemningen, og at der ikke
skal vælges kandidatlister og kandidater til et kommunalt og
et regionalt råd.
At de bestemmelser, der henvises til i § 105 h, stk. 1, ale-
ne gælder for bindende kommunale folkeafstemninger med
de ændringer, der følger af afstemningens tidspunkt, inde-
bærer, at de bestemmelser, der henvises til i § 105 h, stk. 1,
finder anvendelse for bindende kommunale folkeafstemnin-
ger med de ændringer, der følger af, at der er tale om en fol-
keafstemning, der efter kommunalbestyrelsens beslutning
kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt inden for
kommunalbestyrelsens funktionsperiode inden for de frister,
der er fastsat i det foreslåede § 9 b, stk. 4, i lov om kommu-
nernes styrelse, og ikke som et kommunalt og regionalt valg
på den dato, der er fastsat i § 6 i lov om kommunale og regi-
onale valg, dvs. den 3. tirsdag i valgåret m.v. De tidsfrister,
som der henvises til i de bestemmelser, der henvises til i §
105 h, stk. 1, skal følgelig regnes fra det tidspunkt, som
kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med § 9 b, stk. 4,
i lov om kommunernes styrelse, har fastsat som dato for fol-
keafstemningen, og de ugedage, som der henvises til i de
nævnte bestemmelser for kommunale og regionale valg, skal
være de ugedage, som svarer til fristen regnet fra den uge-
dag, som kommunalbestyrelsen har fastsat som dato for fol-
keafstemningen.
At de bestemmelser, der henvises til i § 105 h, stk. 1, ale-
ne gælder for bindende kommunale folkeafstemninger med
de ændringer, der følger af afstemningens afholdelsesmåde,
indebærer, at de bestemmelser, der forudsætter samtidig af-
holdelse af et kommunalt og et regionalt valg, finder anven-
delse med den begrænsning, at den bindende folkeafstem-
ning enten afholdes for sig selv eller samme dag som et
landsdækkende eller kommunalt og regionalt valg eller en
landsdækkende folkeafstemning.
Om den nærmere betydning af de nævnte bestemmelsers
begrænsede anvendelse henvises til gennemgangen nedenfor
af de nævnte bestemmelser, der henvises til.
De bestemmelser, der henvises til i § 105 h, stk. 1, gælder
endvidere kun for bindende kommunale folkeafstemninger
med de undtagelser, der er fastsat reglerne i stk. 2-11, og i
de regler, der fastsættes i medfør af bemyndigelserne i stk.
12.
De bestemmelser i kapitel 6, der ikke er omfattet af opreg-
ningen, gælder ikke for bindende kommunale folkeafstem-
ninger, medmindre andet følger af stk. 2-11 og af de regler,
der fastsættes i medfør af bemyndigelserne i stk. 12. De be-
stemmelser i kapitel 6, der henvises til i § 105 h, stk. 1, og
som gælder for bindende kommunale folkeafstemninger,
skal således suppleres af stk. 2-11 og af de regler, der fast-
sættes i medfør af bemyndigelserne i stk. 12.
Ved bestemmelsen i § 105 h, stk. 1, sikres, at brevstem-
meafgivningen ved bindende kommunale folkeafstemninger
som udgangspunkt foretages i overensstemmelse med de
regler, der gælder for valg af kommunalbestyrelser.
Henvisningen til de nævnte bestemmelser i kapitel 6 i lov
om kommunale og regionale valg indebærer, at brevstem-
meafgivning kan finde sted her i landet til en bindende kom-
munal folkeafstemning, med de ændringer, der følger af stk.
2-12.
Dette indebærer, at enhver vælger i kommunen kan brev-
stemme i kommunen og i andre kommuner efter aftale mel-
lem vedkommende kommunalbestyrelser (§ 59 sammen-
holdt med den foreslåede § 105 h, stk. 2). Vælgere, der er
indlagt på sygehus, kan endvidere brevstemme i regionen og
i andre regioner efter aftale med vedkommende regionsråd
og den kommunalbestyrelse, hvor folkeafstemningen afhol-
des (§ 60, stk. 1, sammenholdt med den foreslåede § 105 h,
stk. 3). Vælgere, der bor eller opholder sig på en af de bo-
former og boliger m.v., der er nævnt i § 60, stk. 2, i lov om
kommunale og regionale valg, kan desuden brevstemme i
kommunen og i andre kommuner efter aftale mellem
vedkommende kommunalbestyrelser (§ 60, stk. 2, sammen-
holdt med den foreslåede § 105 h, stk. 4). Vælgere, der er
indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse,
kan ligeledes brevstemme i institutionen i regionen og på in-
stitutioner uden for den region, hvor kommunen er beliggen-
de, efter aftale mellem kriminalforsorgen og kommunalbe-
styrelsen i den kommune, hvor folkeafstemningen afholdes
(§ 60, stk. 3, sammenholdt med den foreslåede § 105 h, stk.
5). Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlig-
hed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan
herudover brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulig-
hed for at brevstemme på en af de boformer og boliger m.v.,
der er nævnt i § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale
valg (§ 60, stk. 4, 1. pkt.). Anmodning herom skal indgives
til opholdskommunen inden for de frister, der foreslås fast-
sat herfor (§ 105 h, stk. 6). Endelig kan vælgere, der har bo-
pæl på afsides beliggende øer i kommunen, der ikke udgør
et selvstændigt afstemningsområde, brevstemme på øen (§
60, stk. 5).
Det følger af henvisningen i § 105 h, stk. 1, til § 61 i lov
om kommunale og regionale valg, at bestemmelsen om
brevstemmemodtagere også gælder for bindende kommuna-
le folkeafstemninger. Det gælder dog kun i det omfang,
brevstemmeafgivning i det hele taget kan finde sted efter på
den pågældende institution m.v. efter de regler, der gælder
45
for bindende kommunale folkeafstemninger. Brevstemmer,
som afgives på sygehuset, eller som afgives på en af krimi-
nalforsorgens institutioner, skal afgives til 2 stemmemodta-
gere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på instituti-
onen (§ 61, stk. 1). Brevstemmer, som afgives på en af de
boformer og boliger m.v., der er nævnt i § 60, stk. 2, i lov
om kommunale og regionale valg, eller i vælgerens eget
hjem, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget
blandt de tilforordnede vælgere. Kommunalbestyrelsen kan
dog bestemme, at en af stemmemodtagerne ikke er en tilfor-
ordnet vælger, men en person udpeget blandt personale i den
kommunale forvaltning, men har ikke pligt hertil (§ 61, stk.
2). På de afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstæn-
digt afstemningsområde, udpeger kommunalbestyrelsen en
eller flere vælgere til at fungere som brevstemmemodtagere
(§ 61, stk. 3).
Fristbestemmelsen om brevstemmeafgivningen her i lan-
det i lovens § 62, stk. 1, er ikke omfattet af henvisningerne i
§ 105 h, stk. 1, og gælder dermed ikke for bindende kommu-
nale folkeafstemninger. I stedet gælder den foreslåede be-
stemmelse i § 105 h, stk. 7.
Det følger af henvisningen i § 105 h, stk. 1, til § 62, stk. 2,
i lov om kommunale og regionale valg, at kommunalbesty-
relsen på mindst et af de steder i kommunen, hvor enhver
vælger kan brevstemme, skal holde åbent for brevstemmeaf-
givning som minimum i tidsrummet 9-16 den sidste dag,
hvor der kan brevstemmes. Denne bestemmelse gælder for
bindende kommunale folkeafstemninger for brevstemmeaf-
givningen i kommunen, hvor folkeafstemningen afholdes, jf.
§ 105 h, stk. 2.
Af opregningen i § 105 h, stk. 1, af, hvilke bestemmelser
der gælder for brevstemmeafgivning ved bindende kommu-
nale folkeafstemninger, følger modsætningsvis, at brevstem-
meafgivning efter §§ 63-65 i lov om kommunale og regio-
nale valg ikke kan finde sted til bindende kommunale folke-
afstemninger.
Efter § 63, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg
kan vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland,
brevstemme til kommunale og regionale valg på de færøske
eller grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodta-
ger, der er udpeget af økonomi- og indenrigsministeren. Ef-
ter lovens § 63, stk. 2, kan vælgere, der opholder sig i udlan-
det, brevstemme til kommunale og regionale valg på en
dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en
stemmemodtager, der er udpeget af økonomi- og indenrigs-
ministeren. Efter lovens § 64 kan søfolk og passagerer på
danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på
danske havanlæg, brevstemme til kommunale og regionale
valg på skibet eller havanlægget. Lovens § 65 fastsætter reg-
ler om underretning til og pligter for skibsførere på danske
skibe i udenrigsfart og chefer på danske havanlæg.
Under hensyn til, at en bindende kommunal afstemning
alene omfatter kommunens egne vælgere, til det omfattende
administrative arbejde, der er forbundet med at iværksætte
brevstemmeafgivning fra de angivne steder i udlandet samt
fra Færøerne og Grønland, og til, at kommunalbestyrelsen
tidligst kan afholde en folkeafstemning 2 måneder efter, at
den har truffet beslutning herom, således at vælgerne i kom-
munen vil have mindst 2 måneder til at indrette sig efter den
fastsatte dato, forekommer det ikke hensigtsmæssigt, at der
kan brevstemmes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland
ved bindende kommunale folkeafstemninger. Bestemmelsen
i § 105 h, stk. 1, henviser derfor ikke til §§ 63-65 i lov om
kommunale og regionale valg.
Da bestemmelsen i § 105 h, stk. 1, suppleret med stk. 2-11
og de regler, der fastsættes i medfør af stk. 12, udtømmende
regulerer afviklingen af brevstemmeafgivningen ved bin-
dende kommunale folkeafstemninger, indebærer dette, at
vedkommende kommunalbestyrelse heller ikke kan indgå
aftale med en eller flere af de myndigheder, der forestår
brevstemmeafgivningen i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland.
Den manglende henvisning i § 105 h, stk. 1, til §§ 63 og
64 i lov om kommunale og regionale valg indebærer endvi-
dere, at brevstemmer, der alligevel måtte blive afgivet i ud-
landet, på Færøerne eller i Grønland, ikke kan komme i be-
tragtning ved en bindende kommunal afstemning, jf. § 71,
stk. 2, nr. 5, i lov om kommunale og regionale valg, der og-
så gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, jf.
stk. 1.
Lovens § 66 om brevstemmemateriale, herunder bemyndi-
gelsesbestemmelsen i § 66, stk. 1, 3. pkt., er ikke omfattet af
henvisningerne i § 105 h, stk. 1, og gælder dermed ikke for
bindende kommunale folkeafstemninger. I stedet gælder den
foreslåede bestemmelse i § 105 h, stk. 9, og den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 105 h, stk. 12, 1. pkt.
Det følger endvidere af henvisningen i § 105 h, stk. 1, at §
67, stk. 1, 3 og 4, og stk. 6-8, i lov om kommunale og regio-
nale valg om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
gælder for bindende kommunale folkeafstemninger. De
nævnte bestemmelser gælder uændret for disse folkeafstem-
ninger, medmindre andet følger af afstemningens karakter.
Efter lovens § 67, stk. 1, skal vælgeren, der ønsker at
brevstemme, således vise fornøden legitimation til brev-
stemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmemateria-
let. Fremgangsmåden for brevstemmeafgivningen er fastsat i
§ 105 h, stk. 9. Fremgangsmåden følger således ikke lovens
§ 67, stk. 2, der derfor ikke er medtaget blandt henvisninger-
ne i § 105 h, stk. 1.
Efter lovens § 67, stk. 3, udfylder vælgeren stemmesedlen
uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Der-
efter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i
overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeaf-
givningen. Vælgeren lægger herefter konvolutten med stem-
meseddel samt følgebrevet i yderkuverten og lukker yderku-
verten i overværelse af stemmemodtageren. Vælgeren udfyl-
der yderkuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl
i overværelse af stemmemodtageren.
Efter lovens § 67, stk. 4, der i kraft af henvisningen hertil i
§ 105 h, stk. 1, gælder for bindende kommunale folkeaf-
stemninger, skal den eller de stemmemodtagere, brevstem-
men afgives til, yde den fornødne hjælp, hvis vælgeren ikke
er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og un-
46
derskrive følgebrevet, eller hvis vælgeren i øvrigt ønsker
hjælp i forbindelse med brevstemmeafgivningen. Hjælp til
stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand og ved
brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed
ved brevstemmeafgivningen, jf. den foreslåede bemyndigel-
se til økonomi- og indenrigsministeren i § 105 h, stk. 12, 3.
pkt. Ud over stemmemodtageren eller, hvis der medvirker
flere stemmemodtagere, i stedet for den ene af disse kan
vælgeren forlange personlig bistand til stemmeafgivningen
af en person, der er udpeget af vælgeren selv. Tilkendegiver
vælgeren over for stemmemodtageren udtrykkeligt og utve-
tydigt et ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en
umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand
ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren selv. Er
der ydet personlig bistand, skal dette fremgå af følgebrevet.
Lovens § 67, stk. 5, finder ikke anvendelse for kommuna-
le folkeafstemninger, hvor der ikke opstiller kandidater, og
er derfor ikke medtaget blandt henvisningerne i § 105 h, stk.
1.
Efter lovens § 67, stk. 6, kan personlig bistand til udfyld-
ning af stemmesedlen kun ydes, såfremt vælgeren umiddel-
bart over for den eller dem, der yder personlig bistand, utve-
tydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvil-
ken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Bestemmelsen
gælder imidlertid i kraft af henvisningen hertil i § 105 h, stk.
1, kun for bindende kommunale folkeafstemninger med de
ændringer, der følger af afstemningens karakter. Det følger
af afstemningens karakter, at vælgeren umiddelbart over for
den eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt skal
kunne tilkendegive, om vedkommende ønsker at stemme ja
eller nej.
Efter lovens § 67, stk. 7, sendes yderkuverten til kommu-
nalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på
valglisten. Denne bestemmelse er kun relevant i det omfang,
der foregår brevstemmeafgivning i andre kommuner eller
andre myndigheder, jf. § 105 h, stk. 2-5.
Efter lovens § 67, stk. 8, påser stemmemodtageren, at væl-
gere, der ønsker at brevstemme, ikke udsættes for valgagita-
tion eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i
umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivningen. Bestem-
melsen gælder i kraft af henvisningen hertil i § 105 h, stk. 1,
for bindende kommunale folkeafstemninger.
§ 68, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale valg
er ikke omfattet af henvisningerne i § 105 h, stk. 1, og gæl-
der således ikke for bindende kommunale folkeafstemnin-
ger. I stedet gælder efter den foreslåede bestemmelse i § 105
h, stk. 10, et forbud for stemmemodtagere og personer, der
yder personlig bistand til brevstemmeafgivningen, mod at
give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, om væl-
geren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stem-
mes om.
Efter lovens § 68, stk. 1, 2. pkt., der i kraft af henvisnin-
gen hertil i § 105 h, stk. 1, gælder for bindende kommunale
folkeafstemninger, må stemmemodtagere ikke over for
uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstem-
me, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers
stemmeafgivning. Efter lovens § 68, stk. 2, der i kraft af
henvisningen hertil i § 105 h, stk. 1, gælder for bindende
kommunale folkeafstemninger, må ingen uvedkommende
føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstem-
me.
Valgagitationsforbuddet i det foreslåede § 105 h, stk. 10,
omfatter såvel stemmemodtagere som personer udpeget af
vælgeren selv til at yde bistand ved stemmeafgivningen.
Tavshedspligten i § 57, stk. 1, 2. pkt., omfatter derimod ale-
ne stemmemodtagere.
Både det foreslåede § 105 h, stk. 10, og lovens § 68, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, er strafbelagt med bøde eller fængsel i
op til 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, jf. lovens § 108, stk. 1, der ændres med
lovforslagets § 2, nr. 7.
Bemyndigelsesbestemmelserne i lovens § 69, 1. og 2. pkt.,
er ikke omfattet af henvisningerne i § 105 h, stk. 1, og gæl-
der således ikke for bindende kommunale folkeafstemnin-
ger. I stedet fastsættes tilsvarende bemyndigelsesbestemmel-
ser i § 105 h, stk. 11, 2. og 3. pkt.
Endvidere henviser § 105 h, stk. 1, til bestemmelserne i §§
70-73 i lov om kommunale og regionale valg om modtagel-
sen og kontrollen af brevstemmer, bortset fra bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 70, stk. 1, 4. pkt. Bestemmelserne gæl-
der uændret for disse folkeafstemninger, medmindre andet
følger af afstemningens karakter. Denne bestemmelse er kun
relevant i det omfang, der foregår brevstemmeafgivning i
andre kommuner eller andre myndigheder, jf. § 105 h, stk.
2-5.
Efter lovens § 70, stk. 1, anfører kommunalbestyrelsen
tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderku-
verten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der
modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der
videresendes til andre kommuner, jf. § 70, stk. 2, og datoen
herfor. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at protokollen
føres elektronisk.
Bemyndigelsen i lovens § 70, stk. 1, 4. pkt., er ikke omfat-
tet af henvisningerne i § 105 h, stk. 1, og gælder ikke for
bindende kommunale folkeafstemninger. I stedet fastsættes
en tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 105 h,
stk. 12, 4. pkt.
Efter lovens § 70, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen straks
videresende brevstemmen til den anden kommune, hvori af-
senderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bo-
pæl. Denne bestemmelse finder kun anvendelse ved binden-
de kommunale folkeafstemninger i det omfang, der foreta-
ges brevstemmeafgivning i andre kommuner, jf. § 105 h,
stk. 2.
Efter lovens § 70, stk. 3, samler og opgør kommunalbe-
styrelsen antallet af brevstemmer for hvert afstemningsom-
råde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangi-
velse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommu-
nalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstem-
ningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstem-
ningsstedet i det pågældende afstemningsområde.
47
Lovens § 70, stk. 4 og 5, indeholder nærmere regler om,
hvorledes man skal forholde sig, hvis der for et afstemnings-
område er modtaget færre end 5 brevstemmer, henholdsvis
hvis det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på
yderkuverten ikke kan afgøres, i hvilket afstemningsområde
afsenderen er optaget på valglisten.
Efter lovens § 71, stk. 1, gennemgår valgstyrerne brev-
stemmerne inden afstemningens begyndelse og om nødven-
digt 1 eller 2 dage før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og
det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragt-
ning. Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og
afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning,
skal medvirke mindst 2 valgstyrere.
Lovens § 71, stk. 2, opregner, af hvilke grunde en brev-
stemme ikke kan komme i betragtning ved valgstyrernes
gennemgang af brevstemmerne. Bestemmelsen er ikke med-
taget blandt henvisningerne i § 105 h, stk. 1. I stedet gælder
det foreslåede § 105 h, stk. 11. Er der fra samme vælger
modtaget mere end én brevstemme til folkeafstemningen,
der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne
brevstemme i betragtning, jf. lovens § 71, stk. 3.
Efter lovens § 72, der gælder med de ændringer, der følger
af afstemningens afholdelsesmåde, gælder følgende om
fremgangsmåden ved valgstyrernes gennemgang: Når en
brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved
vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har
afgivet brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet
lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemnin-
gen er afsluttet. Derefter tages konvolutten ud af yderkuver-
terne og lægges i en af stemmekasserne til stemmesedler til
det pågældende valg. Konvolutten åbnes først i forbindelse
med stemmeoptællingen. Når en brevstemme ikke kan kom-
me i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og
den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderku-
verten. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter af-
stemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunk-
tet og kommer ikke i betragtning.
Efter lovens § 73, der gælder med de ændringer, der følger
af afstemningens karakter, kan en vælger, der har afgivet en
brevstemme, der er taget i betragtning, ikke stemme til fol-
keafstemningen ved afstemningen på valgdagen.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 2, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at brevstemmeaf-
givning efter § 59 i lov om kommunale og regionale valg
kun kan finde sted i kommunen og i andre kommuner efter
aftale mellem vedkommende kommunalbestyrelser.
Efter § 59 i lov om kommunale og regionale valg kan en-
hver vælger brevstemme i enhver kommune her i landet til
kommunale og regionale valg. Den enkelte kommunalbesty-
relse fastsætter selv inden for lovgivningens rammer, hvilke
steder i kommunen brevstemmeafgivningen kan foregå, og
inden for hvilke åbningstider brevstemmeafgivningen kan
finde sted, jf. dog bestemmelsen i § 62, stk. 2, om åbningsti-
den på brevstemmeafgivningens sidste dag. Brevstemmeaf-
givning kan således foregå på borgerservicecentre, bibliote-
ker, i mobile enheder m.v.
Af hensyn til det forhold, at den bindende kommunale fol-
keafstemning er begrænset til vælgere i den kommune, hvor
folkeafstemningen afholdes, fastsættes med § 105 h, stk. 2,
den modifikation, at enhver vælger i kommunen alene kan
brevstemme til folkeafstemningen i den kommune, hvor fol-
keafstemningen afholdes, og i andre kommuner efter aftale
mellem vedkommende kommunalbestyrelser. En vælger kan
således til en bindende kommunal folkeafstemning i vælge-
rens kommune alene brevstemme i en anden kommune, så-
fremt vedkommende kommunalbestyrelser har indgået en
aftale herom.
Der er ikke i bestemmelsen noget delegationsforbud. En
aftale kan således indgås af kommunalbestyrelsen selv,
vedkommende udvalg og den kommunale forvaltning. Kom-
munalbestyrelserne kan i overvejelserne om, hvorvidt en af-
tale skal indgås, lægge vægt på, om et ikke ubetydeligt antal
vælgere forventes at brevstemme i den pågældende anden
kommune, men kommunalbestyrelserne er ikke forpligtet
hertil. Det forudsættes, at det er kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor folkeafstemningen afholdes, der tager initia-
tiv til at indgå aftaler med andre kommunalbestyrelser.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor brevstem-
meafgivningen efter aftalen skal foregå, bestemmer selv,
hvilke steder i kommunen og inden for hvilke åbningstider
brevstemmeafgivningen kan foregå. Kommunalbestyrelsen i
denne kommune kan i den forbindelse fastsætte andre steder
og åbningstider end, hvad kommunalbestyrelsen sædvanlig-
vis bestemmer for kommunale og regionale valg.
Kommunalbestyrelsen i denne kommune er i den forbin-
delse ikke bundet af bestemmelsen i § 62, stk. 2, om åb-
ningstiden på brevstemmeafgivningens sidste dag og kan så-
ledes fastsætte åbningstider i et kortere tidsrum.
Der kan ikke ved aftale efter § 105 h, stk. 2, fastsættes et
tidligere tidspunkt for brevstemmeafgivningen end 3 uger
før afstemningsdagen eller et senere tidspunkt for brevstem-
meafgivningen end tredjesidste søgnedag før afstemningsda-
gen, jf. § 105 h, stk. 7. Der kan derimod godt ved aftale efter
stk. 2 fastsættes et kortere tidsrum for brevstemmeafgivnin-
gen inden for den i stk. 7 fastsatte brevstemmeperiode.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 3, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at brevstemmeaf-
givning på sygehuse efter § 60, stk. 1, i lov om kommunale
og regionale valg kun kan finde sted på sygehuse beliggende
i den region, hvor kommunen er beliggende, og i andre re-
gioner efter aftale med vedkommende regionsråd og den
kommunalbestyrelse, hvor folkeafstemningen afholdes.
Efter § 60, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg
kan vælgere, der er indlagt på sygehus, brevstemme på sy-
gehuset til kommunale og regionale valg.
Af hensyn til det forhold, at den bindende kommunale fol-
keafstemning er begrænset til vælgere i den kommune, hvor
folkeafstemningen afholdes, fastsættes med § 105 h, stk. 3,
den modifikation, at vælgere, der er indlagt på sygehus, ale-
ne kan brevstemme på sygehuset til folkeafstemningen i
vælgerens kommune, hvis sygehuset er beliggende i den re-
gion, hvor kommunen, hvor folkeafstemningen afholdes, er
48
beliggende, eller i en anden region, hvis kommunalbestyrel-
sen i vælgerens kommune har indgået aftale med
vedkommende regionsråd om brevstemmeafgivning på sy-
gehuset. En vælger kan således til en bindende kommunal
folkeafstemning i vælgerens kommune alene stemme på et
sygehus, hvor vælgeren er indlagt, og som ligger uden for
vælgerens region, såfremt kommunalbestyrelsen i vælgerens
kommune har indgået en aftale med vedkommende regions-
råd.
Om rammerne for en sådan aftale henvises til bemærknin-
gerne til § 105 h, stk. 2, ovenfor.
En aftale efter § 105 h, stk. 3, kan indgås, således at den
kun dækker et eller nogle af de sygehuse, der ligger i regio-
nen.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 4, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at brevstemmeaf-
givning i de boformer og boliger m.v., der er nævnt i lovens
§ 60, stk. 2, kun kan finde sted i boformer og boliger m.v.
beliggende i kommunen og i andre kommuner efter aftale
mellem vedkommende kommunalbestyrelser.
Efter § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg
kan vælgere, der bor eller opholder sig på plejehjem og be-
skyttede boliger (jf. nærmere nr. 1), kvindekrisecentre (jf.
nærmere nr. 2), boformer for voksne, der på grund af nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor (jf. nær-
mere nr. 3), opholdssteder med tilbud om personlig hjælp,
omsorg og pleje m.v. til personer, der på grund af nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor (jf. nær-
mere nr. 4), almene plejeboliger (jf. nærmere nr. 5) og øvri-
ge almene ældreboliger (jf. nærmere nr. 6), brevstemme til
kommunale og regionale valg.
Af hensyn til det forhold, at den bindende kommunale fol-
keafstemning er begrænset til vælgere i den kommune, hvor
folkeafstemningen afholdes, fastsættes med § 105 h, stk. 4,
den modifikation, at en vælger, der bor eller opholder sig i
en af de boformer og boliger m.v., der er nævnt i § 60, stk.
2, i lov om kommunale og regionale valg, alene kan brev-
stemme til folkeafstemningen i vælgerens kommune, hvis
boformen eller boligen m.v. er beliggende i den kommune,
hvor folkeafstemningen afholdes, eller er beliggende i en
anden kommune, hvor der er indgået aftale mellem
vedkommende kommunalbestyrelser om brevstemmeafgiv-
ning på institutionen. En vælger kan således til en bindende
kommunal folkeafstemning i vælgerens kommune alene
stemme på en af de boformer og boliger m.v., der er nævnt i
lovens § 60, stk. 2, hvor vælgeren bor eller opholder sig, og
som ligger i en anden kommune, såfremt vedkommende
kommunalbestyrelser har indgået aftale herom.
Valgret til folkeafstemningen har efter det foreslåede §
105 b kun vælgere, der opfylder betingelserne for at være
bopælsregistreret i CPR i kommunen, jf. § 1, stk. 5, i lov om
kommunale eller regionale valg, eller som har deres private
bolig i kommunen og er registreret i Udenrigsministeriets
protokol, jf. § 7, stk. 1, i lov om kommunale og regionale
valg, jf. § 109 d, stk. 1. Det foreslåede § 105 h, stk. 4, har
således kun betydning for vælgere, der midlertidigt opholder
sig på et af de i § 60, stk. 2, nævnte boformer og boliger
m.v. uden for kommunen.
Om rammerne for en sådan aftale henvises til bemærknin-
gerne til § 105 h, stk. 2, ovenfor.
En aftale efter § 105 h, stk. 4, kan indgås, således at den
kun omfatter en eller nogle af de boformer og boliger m.v.,
der er nævnt i § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale
valg, der ligger i kommunen.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 5, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at brevstemmeaf-
givning på de institutioner, der er nævnt i § 60, stk. 3, i lov
om kommunale og regionale valg, kun kan finde sted på in-
stitutioner beliggende i den region, hvor kommunen er be-
liggende, og på institutioner uden for den region, hvor kom-
munen er beliggende, efter aftale mellem kriminalforsorgen
og kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor folkeafstem-
ningen afholdes.
Efter § 60, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg
kan vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstal-
ter eller arresthuse, brevstemme i institutionen til kommuna-
le og regionale valg.
Af hensyn til det forhold, at den bindende kommunale fol-
keafstemning er begrænset til vælgere i den kommune, hvor
folkeafstemningen afholdes, fastsættes med § 105 h, stk. 5,
den modifikation, at en vælger, der er indsat i en af krimi-
nalforsorgens anstalter eller arresthuse, kun kan brevstemme
til folkeafstemningen i vælgerens kommune, hvis anstalten
eller arresthuset er beliggende i den region, hvor kommu-
nen, hvor folkeafstemningen afholdes, er beliggende, eller i
en anden region, hvis den kommunalbestyrelse, der har ud-
skrevet folkeafstemningen, har indgået aftale med kriminal-
forsorgen om brevstemmeafgivning på anstalten eller i ar-
resthuset. En vælger kan således til en bindende kommunal
folkeafstemning i vælgerens kommune alene stemme på en
anstalt eller et arresthus, hvor vælgeren er indsat, og som
ligger uden for vælgerens region, såfremt kommunalbesty-
relsen i vælgerens kommune har indgået en aftale med kri-
minalforsorgen.
Om rammerne for en sådan aftale henvises til bemærknin-
gerne til § 105 h, stk. 2, ovenfor.
En aftale efter § 105 h, stk. 5, kan indgås, således at den
kun omfatter en eller nogle af de anstalter og arresthuse, der
ligger uden for regionen.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 6, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at anmodning om
at brevstemme i hjemmet af de grunde, der er nævnt i § 60,
stk. 4, 1. pkt., tidligst kan indgives til opholdskommunen 4
uger før afstemningsdagen og senest skal indgives 12 dage
før afstemningsdagen. Er 12 dage før valgdagen en lørdag
eller søndag, forlænges fristen for at indgive anmodning om
at brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl. 12.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for ind-
givelse af anmodningen efter § 105 h, stk. 6, 1. pkt., dog se-
nest tredjesidste søgnedag før afstemningsdagen.
Efter § 60, stk. 4, 1. pkt., der i kraft af henvisningen i §
105 h, stk. 1, gælder for bindende kommunale folkeafstem-
49
ninger, kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglen-
de førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet,
brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at
brevstemme på en af de boformer og boliger m.v., der er
nævnt i § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg.
Denne bestemmelse gælder uændret ved bindende kommu-
nale folkeafstemninger.
Bestemmelsen i § 105 h, stk. 6, træder i stedet for reglerne
i § 60, stk. 4, 2.-5. pkt., om fristerne for, at vælgeren kan an-
mode kommunen om at brevstemme i hjemmet ved kommu-
nale og regionale valg.
Bestemmelsen i stk. 6, 1. pkt., om, at anmodning om at
brevstemme af de grunde, der er nævnt i § 60, stk. 4, 1. pkt.,
tidligst kan indgives til opholdskommunen 4 uger før af-
stemningsdagen og senest skal indgives 12 dage før afstem-
ningsdagen, svarer til lovens § 60, stk. 4, 2. og 5. pkt., dog
med den modifikation, at fristerne er tilpasset den omstæn-
dighed, at en bindende kommunal folkeafstemning i mod-
sætning til de kommunale og regionale valg ikke behøver at
finde sted en tirsdag.
Bestemmelsen i stk. 6, 2. pkt., om, at fristen for at indgive
anmodning om at brevstemme i hjemmet forlænges til først-
kommende mandag kl. 12, hvis 12 dage før valgdagen er en
lørdag eller søndag, svarer til folketingsvalglovens § 54, stk.
4, 3. pkt.
Fristforlængelsen efter bestemmelsen sker automatisk, når
12 dage før valgdagen er en lørdag eller søndag, og er ikke
afhængig af, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
forlængelse af fristen. Bestemmelsen finder ikke anvendel-
se, hvis kommunalbestyrelsen i medfør af § 105 h, stk. 6, 3.
pkt., har fastsat en frist for indgivelse af anmodningen om at
brevstemme i hjemmet, der ligger senere end den førstkom-
mende mandag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis
12 dage før valgdagen falder på en helligdag.
Bestemmelsen i stk. 6, 3. pkt., om, at kommunalbestyrel-
sen kan fastsætte en senere frist for indgivelse af anmodnin-
gen efter 1. pkt., dog senest tredjesidste søgnedag før af-
stemningsdagen, svarer til § 60, stk. 4, 3. pkt., i lov om
kommunale og regionale valg, dog med den modifikation, at
bestemmelsen er tilpasset den omstændighed, at en bindende
kommunal folkeafstemning i modsætning til de kommunale
og regionale valg ikke behøver at finde sted en tirsdag. Fri-
sten er derfor fastsat til tredjesidste søgnedag før afstem-
ningsdagen i stedet for til fredagen før valgdagen, jf. § 60,
stk. 4, 3. pkt. Ved søgnedag forstås enhver ugedag bortset
fra søndage og andre af folkekirkens helligdage. Afstem-
ningsdagen tæller ikke med. Fristen er tredjesidste søgnedag
før afstemningsdagen.
Bestemmelsen giver ikke adgang til at fastsætte en kortere
frist end de foreslåede frister for brevstemmeafgivning ved
bindende kommunale folkeafstemninger. Fristen for indgi-
velse af ansøgning skal desuden fastsættes under hensynta-
gen til, at vælgeren skal kunne nå at afgive sin brevstemme i
hjemmet, inden fristen for brevstemmeafgivning udløber.
En eventuelt senere frist forudsættes i overensstemmelse
med lighedsgrundsætningen fastsat generelt for alle vælgere
i kommunen, der ønsker at brevstemme i eget hjem til det
pågældende valg. En beslutning om fastsættelse af en senere
frist kan træffes også efter udløbet af den gældende frist og
må i givet fald gælde generelt for alle ansøgninger om brev-
stemmeafgivning i eget hjem, der modtages efter dette tids-
punkt.
En beslutning om fastsættelse af en senere frist gælder
kun for den pågældende afstemning og skal træffes på ny for
at få virkning for et følgende afstemninger. Kommunalbe-
styrelsen er ikke ved senere afstemninger bundet af sin be-
slutning om fastsættelse af en eventuel frist.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 7, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at brevstemmeaf-
givning efter stk. 1-6, jf. § 59 og § 60, stk. 1-3, stk. 4, 1.
pkt., og stk. 5, kan finde sted de sidste 3 uger før afstem-
ningsdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før afstem-
ningsdagen.
Bestemmelsen gælder for de brevstemmeafgivningsmåder
her i landet efter §§ 59 og 60 i det omfang, de i kraft af hen-
visningerne i § 105 h, stk. 1, også gælder for bindende kom-
munale folkeafstemninger.
Bestemmelsen fastsætter en række afvigelser i forhold til
fristbestemmelsen i § 62, stk. 1, i lov om kommunale og re-
gionale valg. Fristbestemmelsen om brevstemmeafgivnin-
gen her i landet i lovens § 62, stk. 1, er ikke omfattet af hen-
visningerne i § 105 h, stk. 1, og gælder dermed ikke for bin-
dende kommunale folkeafstemninger. Brevstemmeafgivnin-
gen ved bindende kommunale folkeafstemninger kan såle-
des ved alle brevstemmeafgivningsformer kun ske de sidste
3 uger før afstemningsdagen. Den særlige brevstemmeperio-
de ved disse folkeafstemninger er fastsat under hensyn til, at
folkeafstemningen tidligst kan afholdes 2 måneder efter
kommunalbestyrelsens udskrivelse af folkeafstemningen, jf.
den foreslåede § 9 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
Den fastsatte brevstemmeperiode på 3 uger gælder i de til-
fælde, hvor brevstemmeafgivning finder sted efter aftale
med vedkommende myndighed, jf. § 105 h, stk. 2-5, kun i
det omfang, dette følger af aftalen.
Det seneste tidspunkt for brevstemmeafgivningen er under
hensyn til, at en bindende kommunal folkeafstemning i
modsætning til de kommunale og regionale valg ikke behø-
ver at finde sted en tirsdag, fastsat til tredjesidste søgnedag
før afstemningsdagen. Ved søgnedag forstås enhver ugedag
bortsat fra søndage og andre af folkekirkens helligdage.
Bestemmelsen indebærer, at brevstemmer, der her i landet
er afgivet senere end tredjesidste søgnedag før valgdagen,
ikke kan komme i betragtning, jf. det foreslåede § 105 h,
stk. 11, nr. 5.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 8, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at der ved brev-
stemmeafgivning skal anvendes særligt brevstemmemateria-
le, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen. Brevstemme-
materialet består af en stemmeseddel med tilhørende konvo-
lut, et følgebrev og en yderkuvert. Brevstemmesedlen udfor-
mes i overensstemmelse med § 105 f, stk. 1-3.
50
Bestemmelsen i § 105 h, stk. 8, svarer til, hvad der efter §
66 i lov om kommunale og regionale valg gælder ved kom-
munale og regionale valg, dog med enkelte ændringer som
følge af folkeafstemningens karakter. Lovens § 66 er ikke
omfattet af henvisningerne i § 105 h, stk. 1, og gælder der-
med ikke for bindende kommunale folkeafstemninger.
Det foreslås således i stk. 8, 1. pkt., at brevstemmemateria-
let som følge af, at en bindende kommunal afstemning alene
omfatter kommunens egne vælgere, skal tilvejebringes af
kommunalbestyrelsen og ikke, som det er tilfældet ved kom-
munale og regionale valg, af Økonomi- og Indenrigsministe-
riet, jf. § 66, stk. 2, 1. pkt. i lov om kommunale og regionale
valg. Herved sikres, at kommunalbestyrelsen kan fremstille
brevstemmematerialet i det antal, der er nødvendigt for at
dække behovet for brevstemmeafgivning hos kommunens
egne vælgere. Kommunalbestyrelsen skal fremstille brev-
stemmematerialet i overensstemmelse med bestemmelserne
i lov om kommunale regionale valg, herunder § 105 h, stk.
8, 2. og 3. pkt., samt Økonomi- og Indenrigsministeriets be-
stemmelser vedrørende brevstemmematerialets nærmere
indhold og udformning, jf. § 105 h, stk. 12, 1. pkt.
Bestemmelsen i stk. 8, 2. pkt., om, at brevstemmemateria-
let består af en stemmeseddel med tilhørende konvolut, et
følgebrev og en yderkuvert, svarer til, hvad der gælder ved
kommunale og regionale valg, jf. § 66, stk. 1, 1. pkt. i lov
om kommunale og regionale valg.
Bestemmelsen i stk. 8, 3. pkt., om, at brevstemmesedlen
udformes i overensstemmelse med § 105 f, stk. 1-3, svarer
ikke til en tilsvarende bestemmelse for kommunale og regio-
nale valg, men gælder særskilt for bindende kommunale fol-
keafstemninger. Ved bestemmelsen sikres, at brevstemme-
sedlen udformes efter samme principper som stemmesedlen
til afstemningsdagen for en bindende kommunal folkeaf-
stemning.
På brevstemmesedlen til en bindende kommunal folkeaf-
stemning skal der således ligesom på stemmesedlen til af-
stemningsdagen være påtrykt det spørgsmål, som kommu-
nalbestyrelsen i medfør af § 9 b, stk. 3, har bestemt, der skal
stemmes om, jf. § 105 f, stk. 2, samt klart adskilt være trykt
ordene »Ja« og »Nej«, jf. § 105 f, stk. 1.
Afholdes en bindende kommunal folkeafstemning samme
dag som et landsdækkende eller kommunalt og regionalt
valg eller en landsdækkende eller anden kommunal folkeaf-
stemning, skal brevstemmesedlen ligesom stemmesedlen til
afstemningsdagen for den bindende kommunale folkeaf-
stemning have en anden farve end stemmesedlerne, der be-
nyttes ved de øvrige afstemninger, jf. § 105 f, stk. 3.
Ved bestemmelsen i stk. 8, 4. pkt., om, at brevstemmema-
terialet senest 3 uger før afstemningsdagen skal være klart
til brevstemmeafgivning, fraviges bestemmelsen i § 66, stk.
2, 2. pkt., 1. led, i lov om kommunale og regionale valg,
hvorefter brevstemmematerialet senest fra den 3. tirsdag i
maj måned i valgåret skal findes hos kommunerne. Da brev-
stemmeafgivningen til en bindende kommunal folkeafstem-
ning først påbegyndes 3 uger før afstemningsdagen, jf. §
105 h, stk. 7, og først besluttes af kommunalbestyrelsen tid-
ligst 2 måneder før afstemningsdagen, jf. § 9 b, stk. 4, i lov
om kommunernes styrelse, ses der ingen grund til at forlan-
ge, at brevstemmematerialet skal være klart før brevstem-
meafgivningens påbegyndelse.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 9, 1. pkt., i
lov om kommunale og regionale valg fastsætter, at ved brev-
stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for beslut-
ningen, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, mens væl-
gere, der stemmer imod beslutningen, sætter et kryds ved or-
det »Nej«.
Ved § 105 h, stk. 9, 1. pkt., sikres, at der ved en bindende
kommunal folkeafstemning gælder samme regler for brev-
stemmeafgivningen som for stemmeafgivningen på afstem-
ningsdagen, jf. § 105 g, stk. 3.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 9, 2. pkt.,
fastsætter, at der skal gives vælgerne vejledning om det eller
de spørgsmål, der stemmes om, og om den i 1. pkt. nævnte
fremgangsmåde.
Det påhviler stemmemodtageren eller stemmemodtagerne
at give vælgeren den foreskrevne vejledning. Der skal både
gives vælgeren vejledning om det eller de spørgsmål, der
stemmes om ved folkeafstemningen, dvs. det eller de
spørgsmål, der er anført på stemmesedlen, og der skal gives
vælgeren vejledning om, at vælgere, der stemmer for beslut-
ningen, sætter et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen,
mens vælgere, der stemmer imod beslutningen, sætter et
kryds ved ordet »Nej«, jf. 1. pkt.
Ved § 105 h, stk. 9, 2. pkt., sikres, at der ved en bindende
kommunal folkeafstemning gælder samme vejledning til
vælgerne ved brevstemmeafgivning, som der skal fastsættes
opslag om til vælgerne i stemmerummet på afstemningsda-
gen, jf. § 105 g, stk. 6.
Reglen i § 67, stk. 2, i lov om kommunale og regionale
valg om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivningen til
kommunale og regionale valg gælder som følge af, at be-
stemmelsen ikke er omfattet af henvisningerne i § 105 h,
stk. 1, ikke for bindende kommunale folkeafstemninger. I
stedet gælder den foreslåede § 105 h, stk. 9.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 10, i lov
om kommunale og regionale valg fastsætter, at stemmemod-
tagere og personer, der yder personlig bistand til brevstem-
meafgivningen, ikke i forbindelse med brevstemmeafstem-
ningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn
til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål,
der stemmes om ved afstemningen.
Bestemmelsen træder i stedet for § 68, stk. 1, 1. pkt., i lov
om kommunale og regionale valg, der ikke er omfattet af
henvisningerne i § 105 h, stk. 1, og dermed ikke gælder for
bindende kommunale folkeafstemninger. Efter § 68, stk. 1,
1. pkt., i lov om kommunale og regionale valg må stemme-
modtagere og personer, der yder personlig bistand til stem-
meafgivningen, ikke i forbindelse med brevstemmeafgivnin-
gen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvil-
ken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stem-
me på.
51
Bestemmelsen i § 68, stk. 1, 1. pkt., er strafbelagt. Efter §
108 i lov om kommunale og regionale valg straffes den, der
overtræder § 68, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Denne bestemmelse, der er udtryk for et grundlæggende
princip i valglovgivningen om neutralitet med hensyn til de
omstændigheder, valghandlingen afvikles under, kan efter
sagens natur ikke gælde for folkeafstemninger, hvor der ik-
ke skal vælges kandidatlister og kandidater.
I stedet foreslås for at sikre samme neutralitet omkring
valghandlingen indført et forbud mod, at stemmemodtagere
og personer, der yder personlig bistand til stemmeafgivnin-
gen, i forbindelse med brevstemmeafgivningen giver en
vælger råd eller opfordring med hensyn til, om vælgeren
skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om
ved afstemningen.
Den foreslåede nye bestemmelse foreslås strafbelagt i lig-
hed med den gældende bestemmelse. Efter lovforslagets § 2,
nr. 7, indsættes en henvisning til § 105 h, stk. 10, i lovens §
108, stk. 1, således at den, der overtræder den foreslåede §
105 h, stk. 10, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Den foreslåede § 105 h, stk. 10, omfatter i lighed med den
gældende § 68, stk. 1, 1. pkt., stemmemodtagere og perso-
ner, der yder personlig bistand til stemmeafgivningen, dvs.
tilforordnede vælgere og ansatte i kommunens forvaltning,
der efter aftale med kommunalbestyrelsen yder bistand til
brevstemmeafgivningen, jf. den gældende § 61 og § 67, stk.
4, der i kraft af § 109 h, stk. 1, gælder for bindende kommu-
nale folkeafstemninger. Bestemmelsen omfatter ligeledes de
personer, der yder personlig bistand til afstemningen, herun-
der personer udpeget af vælgeren selv til at yde bistand ved
stemmeafgivningen, jf. den gældende § 67, stk. 4, der i kraft
af § 109 h, stk. 1, gælder for bindende kommunale folkeaf-
stemninger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer et forbud mod, at
de nævnte personer i forbindelse med brevstemmeafgivnin-
gen giver en vælger råd eller opfordring med hensyn til, om
vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der
stemmes om ved afstemningen. Forbuddet omfatter råd eller
opfordring, dvs. enhver form for ytring, der har til hensigt at
påvirke vælgeren. Forbuddet omfatter råd eller opfordring
med hensyn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det
spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen, dvs. ikke
med hensyn til andre politiske spørgsmål i kommunen. For-
buddet omfatter således råd eller opfordring i forbindelse
med brevstemmeafgivningen, men ikke uden for denne. For-
buddet omfatter ethvert stadie af selve brevstemmeafgivnin-
gen.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 11, i lov
om kommunale og regionale valg fastsætter, i hvilke tilfæl-
degrupper en brevstemme til en bindende kommunal folke-
afstemning ikke kan komme i betragtning i forbindelse med
valgstyrernes gennemgang af brevstemmer inden afstemnin-
gens begyndelse og om nødvendigt 1 eller 2 dage før af-
stemningsdagen, jf. § 105 h, stk. 1, jf. § 71, stk. 1.
Bestemmelsen træder i stedet for den tilsvarende bestem-
melse i § 71, stk. 2, for kommunale og regionale valg, og
bestemmelsen skal ligesom § 71, stk. 2, suppleres med § 71,
stk. 3, der i kraft af henvisningen i § 105 h, stk. 1, finder an-
vendelse for bindende kommunale folkeafstemninger.
For det første fastslås det, at en brevstemme ikke kan
komme i betragtning, hvis afsenderen ikke er opført på valg-
listen eller ikke længere har fast bopæl i kommunen, jf. be-
stemmelsens nr. 1. Ved udtrykket ”kommunen” forstås den
kommune, hvor folkeafstemningen afholdes. Opfylder af-
senderen ikke længere betingelserne for at være bopælsregi-
streret i kommunen efter reglerne i lov om Det Centrale Per-
sonregister, anses vedkommende ikke længere for at have
fast bopæl i kommunen, jf. § 1, stk. 5, i lov om kommunale
og regionale valg.
For det andet fastslås det, at en brevstemme ikke kan
komme i betragtning, hvis afsenderen er død inden afstem-
ningsdagen, jf. bestemmelsens nr. 2.
For det tredje fastslås det, at en brevstemme ikke kan
komme i betragtning, hvis der ikke er anvendt det brevstem-
memateriale, som kommunalbestyrelsen har tilvejebragt ef-
ter stk. 8, 1. pkt., jf. bestemmelsens nr. 3. Efter det foreslåe-
de § 105 h, stk. 8, 1. pkt., skal ved brevstemmeafgivning an-
vendes særligt brevstemmemateriale, der er tilvejebragt af
kommunalbestyrelsen.
For det fjerde fastslås det, at en brevstemme ikke kan
komme i betragtning, hvis den foreskrevne fremgangsmåde
ved brevstemmeafgivningen, jf. stk. 9, 1. pkt., ikke har væ-
ret fulgt, jf. bestemmelsens nr. 4. Efter det foreslåede § 105
h, stk. 9, 1. pkt., sættes ved brevstemmeafgivningen de væl-
gere, der stemmer for beslutningen, et kryds ved ordet »Ja«
på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod beslut-
ningen, sætter et kryds ved ordet »Nej«.
For det femte fastslås det, at en brevstemme ikke kan
komme i betragtning, hvis brevstemmen ikke er afgivet in-
den for de i stk. 7 foreskrevne frister, jf. bestemmelsens nr.
5. Efter det foreslåede § 105 h, stk. 7, kan brevstemmeafgiv-
ning finde sted de sidste 3 uger før afstemningsdagen, dog
senest tredjesidste søgnedag før afstemningsdagen.
I den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 12, i lov
om kommunale og regionale valg fastsættes fire bemyndi-
gelsesbestemmelser.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 12, 1. pkt.,
i lov om kommunale og regionale valg fastsætter, at økono-
mi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
brevstemmematerialets indhold og udformning.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder ved kommunale
og regionale valg, jf. § 66, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommu-
nale og regionale valg.
Bestemmelsen svarer endvidere til den bemyndigelse,
økonomi- og indenrigsministeren foreslås tildelt med hensyn
til at fastsætte nærmere regler om stemmesedlens indhold og
udformning, jf. § 105 f, stk. 4.
52
Økonomi- og indenrigsministeren kan udnytte bemyndi-
gelsen til at træffe bestemmelse om, at brevstemmemateria-
let skal udformes i overensstemmelse med det brevstemme-
materiale, ministeriet har tilvejebragt til landsdækkende fol-
keafstemninger, der afholdes i medfør af folketingsvalglo-
vens kapitel 12, dog med de ændringer, der er begrundet i
den bindende kommunale folkeafstemnings særlige karak-
ter.
Som følge af den foreslåede bestemmelse om, at brev-
stemmematerialet til bindende kommunale folkeafstemnin-
ger tilvejebringes af kommunalbestyrelsen, jf. § 105 h, stk.
8, 1. pkt., vil ministeriet, når dette bliver aktuelt, være op-
mærksom på behovet for at yde vedkommende kommune
vejledning og bistand.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 12, 2. pkt.,
i lov om kommunale og regionale valg fastsætter, at økono-
mi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning
samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme for
bindende kommunale folkeafstemninger.
Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og
indenrigsministeren har til at fastsætte nærmere regler om
tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning
samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme for
kommunale og regionale valg, jf. § 69, 1. pkt., i lov om
kommunale og regionale valg.
Bemyndigelsen kan udnyttes ud fra tilsvarende principper,
som økonomi- og indenrigsministeren har udnyttet bemyn-
digelsen for kommunale og regionale valg med de ændrin-
ger, der følger af den bindende kommunale folkeafstem-
nings karakter og de særlige regler, der i stk. 2-11 er fastsat
om brevstemmeafgivning til bindende kommunale folkeaf-
stemninger. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1136 af 18.
oktober 2017 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens
anstalter og arresthuse, bekendtgørelse nr. 1137 af 18. okto-
ber 2017 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boli-
ger efter lov om social service og boliglovgivningen, be-
kendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017 om brevstem-
meafgivning i vælgerens hjem og bekendtgørelse nr. 1139 af
18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på sygehuse.
Der kan således fastsættes regler om stemmemodtagere,
brevstemmematerialet, den almindelige fremgangsmåde ved
brevstemmeafgivning, hjælp til stemmeafgivning og stem-
memodtagerens vejledning i forbindelse med stemmeafgiv-
ningen samt, hvor dette er relevant, om kommunalbestyrel-
sens opgaver, stemmelokaler og vælgerens indgivelse af an-
søgning.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 12, 3. pkt.,
i lov om kommunale og regionale valg fastsætter, at økono-
mi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjælpe-
midler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivnin-
gen for bindende kommunale folkeafstemninger.
Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og
indenrigsministeren har til at fastsætte regler om hjælpemid-
ler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen
for kommunale og regionale valg, jf. § 69, 2. pkt., i lov om
kommunale og regionale valg.
Bemyndigelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og
indenrigsministeren foreslås tildelt til at fastsætte regler om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgiv-
ningen på afstemningsdagen ved bindende kommunale fol-
keafstemninger, jf. den foreslåede § 105, g, stk. 8, 2. pkt.,
der svarer til § 55, stk. 5, i lov om kommunale valg.
Med bemyndigelsen kan der f.eks. fastsættes regler om, at
kommunen skal stille hjælpemidler til rådighed, der giver
særligt gode lysforhold, hjælpemidler, der giver mulighed
for forstørrelse af tekst, og særlige skriveredskaber.
Det kan bestemmes, om et hjælpemiddel skal stilles til rå-
dighed på samtlige afstemningssteder i de kommuner, der
måtte afholde bindende folkeafstemninger, eller alene på et
eller nogle afstemningssteder i de pågældende kommuner.
Bemyndigelsen giver også mulighed for fastsættelse af for-
søgsordninger.
Økonomi- og indenrigsministeren kan løbende ved be-
kendtgørelse fastsætte regler herom og derved tage højde for
den løbende teknologiske udvikling.
Bemyndigelsen kan udnyttes ud fra tilsvarende principper,
som økonomi- og indenrigsministeren har udnyttet bemyn-
digelsen for kommunale og regionale valg med de ændrin-
ger, der følger af den bindende kommunale folkeafstem-
nings karakter. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1066 af
9. september 2017 om hjælpemidler, der skal stilles til rå-
dighed ved stemmeafgivningen.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 h, stk. 12, 4. pkt.,
i lov om kommunale og regionale valg fastsætter, at økono-
mi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om brev-
stemmeprotokollens indhold og udformning.
Bemyndigelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og
indenrigsministeren har til at fastsætte regler om brevstem-
meprotokollens indhold og udformning ved kommunale og
regionale valg, jf. lovens § 70, stk. 1, 4. pkt. Bemyndigelsen
er udnyttet ved udstedelse af cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001
om brevstemmeprotokollers indhold og udformning.
Bemyndigelsen kan udnyttes ud fra tilsvarende principper,
som økonomi- og indenrigsministeren har udnyttet bemyn-
digelsen for kommunale og regionale valg med de ændrin-
ger, der følger af den bindende kommunale folkeafstem-
nings karakter.
Ad § 105 i
De foreslåede nye bestemmelser i § 105 i i lov om kom-
munale og regionale valg, træder i stedet for lovens §§
74-76 om stemmeoptælling på afstemningsstedet til kommu-
nale og regionale valg.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 i, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at når afstemnin-
gen på afstemningsstedet er afsluttet, foretager valgstyrerne
og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstem-
ningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Der optælles,
hvor mange »Ja«-stemmer og »Nej«-stemmer der er afgivet
ved afstemningen.
53
Ligesom til kommunale og regionale valg skal folkeaf-
stemningen tælles op på afstemningsstederne samme aften.
Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med, hvad
der er praksis ved kommunale og regionale valg, udpege
kommunalt ansat personale til at bistå valgstyrerne og de til-
forordnede vælgere.
Stemmeoptællingen sker under valgstyrernes ansvar, kon-
trol og instruktion.
Som fastsat i § 105 i, stk. 1, 2. pkt., er stemmeoptællingen
offentlig. Af sikkerhedsmæssige grunde skal den del af lo-
kalet/lokalerne, hvor optællingen foretages, afskærmes på en
sådan måde, at uvedkommende ikke kan komme til stemme-
sedlerne, men offentligheden stadig kan overvære optællin-
gen.
Som fastsat i § 105 i, stk. 1, 3. pkt., optælles på afstem-
ningsstederne, hvor mange »Ja«-stemmer og »Nej«-stemmer
der er afgivet på afstemningsstedet. Optællingen omfatter
både de stemmer, der er afgivet på afstemningsdagen, og de
brevstemmer, der ved brevstemmegennemgangen er henført
til afstemningsstedet, jf. § 71, jf. § 105 h, stk. 1. Optællingen
sker efter reglerne i øvrigt i § 105 i, dvs. ved en optælling og
angivelse af, hvor mange stemmesedler, herunder brevstem-
mesedler, der er ugyldige og grundene hertil, jf. § 105 i, stk.
2 og 3. Bedømmelsen af de afgivne stemmesedler skal end-
videre ske efter de regler, økonomi- og indenrigsministeren
efter § 105 i, stk. 6, har fastsat om bedømmelse af stemme-
sedler.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 i, stk. 2, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at en stemmesed-
del, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis den er
blank (nr. 1), ikke er afkrydset i overensstemmelse med §
105 g, stk. 3 (nr. 2), det må antages, at stemmesedlen ikke er
udleveret på afstemningsstedet (nr. 3), det må antages, at
brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af kommunalbestyrel-
sen (nr. 4), en konvolut ved brevstemmeafgivning indehol-
der andet eller mere end én stemmeseddel (nr. 5), eller der
er givet stemmesedlen et særpræg (nr. 6).
Bestemmelsen svarer i sin opregning af ugyldighedsgrun-
de til bestemmelsen i folketingsvalglovens § 101, stk. 2, for
så vidt angår folkeafstemninger, der er omfattet af folke-
tingsvalglovens kapitel 12. Der er dog en enkelt forskel i nr.
4, som angives nedenfor.
Efter nr. 1 bliver stemmesedlen, herunder brevstemmesed-
len, ugyldig, såfremt den er blank.
Efter nr. 2 bliver stemmesedlen, herunder brevstemmesed-
len, ugyldig, såfremt den ikke er afkrydset i overensstem-
melse med § 105 g, stk. 3. Efter det foreslåede § 105 g, stk.
3, skal vælgere, der stemmer for beslutningen, sætte et kryds
ved ordet »Ja« på stemmesedlen, mens vælgere, der stem-
mer imod beslutningen, skal sætte et kryds ved ordet »Nej«.
Dette indebærer f.eks., at en stemmeseddel, herunder en
brevstemmeseddel, vil være ugyldig, såfremt den er helt el-
ler delvis overstreget, den er forsynet med kryds i såvel fel-
tet for »ja-stemme« som feltet for »nej-stemme«, den er for-
synet med kryds, der rækker ind i såvel feltet for »ja-stem-
me« som feltet for »nej-stemme«, den alene er forsynet med
kryds uden for felterne for henholdsvis »ja-stemme« og
»nej-stemme«, eller der er påført ordet »ja« eller »nej«.
Ved et kryds forstås et tegn svarende til bogstavet X eller
til tegnet for plus (+). Tegn, der må anses for at være afledt
af et kryds, eller som må anses for at være resultatet af, at
vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et
kryds, bedømmes efter samme regler som kryds. Der henvi-
ses til bemærkningerne til det foreslåede § 105 g, stk. 3.
Afmærkning med ethvert andet tegn end et kryds bevirker,
at der er usikkerhed om, hvorledes vælgeren har ønsket at
stemme. Det gælder, uanset om vælgeren har afmærket
stemmesedlen på en måde, der i andre sammenhænge ville
angive et ønske med tilstrækkelig tydelighed, f.eks. ved cir-
kel, understregning eller lignende.
Efter nr. 3 bliver stemmesedlen, ugyldig, såfremt det må
antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemnings-
stedet, f.eks. på grund af stemmesedlens udseende eller på-
tryk m.v.
Efter nr. 4 bliver brevstemmesedlen ugyldig, såfremt det
må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af
kommunalbestyrelsen. Efter det foreslåede § 105 h, stk. 8,
skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor folkeaf-
stemningen afholdes, tilvejebringe brevstemmematerialet.
Bestemmelsen adskiller sig derfor fra den tilsvarende be-
stemmelse i folketingsvalglovens § 101, stk. 2, nr. 4, hvoref-
ter brevstemmesedlen er ugyldig, såfremt det må antages, at
brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af økonomi- og in-
denrigsministeren.
Efter nr. 5 bliver brevstemmesedlen ugyldig, såfremt en
konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller
mere end én stemmeseddel. Efter det foreslåede § 105 h, stk.
8, består brevstemmematerialet af en stemmeseddel med til-
hørende konvolut, et følgebrev og en yderkuvert. Indeholder
konvolutten mere end dette materiale, er brevstemmesedlen
ugyldig.
Efter nr. 6 bliver stemmesedlen, herunder brevstemmesed-
len, ugyldig, såfremt der er givet stemmesedlen et særpræg.
Dette indebærer f.eks., at en stemmeseddel, herunder en
brevstemmeseddel, der er forsynet med påskrift eller med
tegning af nogen art, er ugyldig. Tilsvarende gælder, hvis
der på anden måde er givet stemmesedlen et særpræg, her-
under ved iturivning eller påklæbning.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 i, stk. 3, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at valgstyrerne skal
anføre i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler, her-
under brevstemmesedler, de har anset for ugyldige, og grun-
dene hertil. Bestemmelsen svarer til § 75, stk. 3, der gælder
for kommunale og regionale valg.
Bestemmelsen indebærer, at valgstyrerne i afstemningsbo-
gen skal indføre opgørelsen af de ugyldige stemmer fordelt
efter de forskellige ugyldighedsgrunde.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 i, stk. 4, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at når stemmeop-
tællingen er afsluttet, indføres resultatet i afstemningsbogen,
der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de
tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks
54
meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen i kom-
munen. Bestemmelsen svarer til § 76, stk. 1, der gælder for
kommunale og regionale valg.
Alle valgstyrere skal være til stede ved underskrivelsen af
afstemningsbogen, jf. § 105 e, stk. 1, jf. § 16, stk. 6, sidste
pkt. i lov om kommunale og regionale valg.
Der vil ved bindende kommunale folkeafstemninger i lig-
hed med, hvad der gælder for kommunale og regionale valg,
ikke være noget i vejen for at offentliggøre resultatet, før
valgstyrerne har underskrevet afstemningsbogen, forudsat at
resultatet er sikkert og kontrolleret og godkendt af valgsty-
rerne.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 i, stk. 5, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at stemmemateria-
let skal sammenpakkes og afleveres til kommunalbestyrel-
sen. Bestemmelsen svarer til § 76, stk. 2, der gælder for
kommunale og regionale valg. Sammenpakningen forudsæt-
tes gennemført med den fornødne hurtighed.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 i, stk. 6, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at økonomi- og in-
denrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedøm-
melsen af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.
Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og
indenrigsministeren har til at fastsætte regler om bedømmel-
se af stemmesedler, herunder brevstemmesedler, for kom-
munale og regionale valg, jf. § 75, stk. 4, i lov om kommu-
nale og regionale valg. Bestemmelsen svarer også til den be-
myndigelse, økonomi- og indenrigsministeren har til at fast-
sætte regler om bedømmelse om stemmesedler, herunder
brevstemmesedler, for landsdækkende folkeafstemninger,
der er omfattet af folketingsvalglovens kapitel 12, jf. folke-
tingsvalglovens § 101, stk. 3.
I begge ovennævnte bemyndigelser er det fastsat, at de
nævnte regler udstedes efter forelæggelse for Folketingets
Udvalg til Valgs Prøvelse. Af hensyn til, at en bindende
kommunal folkeafstemning alene er afgrænset til den kom-
mune, hvor afstemningen afholdes, og at Folketinget ikke
foreslås tillagt kompetence til at behandle valgklager, fore-
slås det ikke, at reglerne udstedes efter forelæggelse for Fol-
ketingets Udvalg til Valgs Prøvelse.
Med bemyndigelsen kan der f.eks. fastsættes regler om
ugyldighedsgrunde for bedømmelse af stemmesedler afgivet
på afstemningsstedet og brevstemmesedler, samt regler for
registrering af ugyldige stemmesedler og brevstemmesedler.
Bemyndigelsen forventes udnyttet til fastsættelse af tilsva-
rende regler, som de, der er fastsat for kommunale og regio-
nale valg, med de afvigelser, der følger af den bindende
kommunale folkeafstemnings særlige karakter. Der henvises
til bekendtgørelse nr. 998 af 12. august 2013 om bedømmel-
se af stemmesedler afgivet til kommunale og regionale valg.
Bemyndigelsen forventes således udnyttet til at fastsætte
regler, der svarer til bekendtgørelse nr. 298 af 23. april 1992
om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folkeafstemnin-
ger. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på landsdæk-
kende folkeafstemninger, der afholdes efter folketingsval-
glovens kapitel 12, og er udstedt i medfør af bemyndigelsen
i folketingsvalglovens § 101, stk. 3.
Ad § 105 j
De foreslåede nye bestemmelser i § 105 j i lov om kom-
munale og regionale valg træder i stedet for lovens §§ 77, 78
og 79 om fintællingen og opgørelsen af kommunale og regi-
onale valg.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 j, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at valgbestyrelsen i
kommunen senest dagen efter, at afstemningen har fundet
sted, skal foretage den endelige opgørelse af stemmeafstem-
ningen (fintælling). Fintællingen er offentlig. Bestemmelsen
svarer til § 77, stk. 1, der gælder for kommunale og regiona-
le valg.
Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere og
kommunalt ansat personale også skal medvirke til fintællin-
gen.
Fintællingen sker under valgbestyrelsens ansvar, kontrol
og instruktion.
Det forudsættes i lighed med, hvad der gælder for kom-
munale og regionale valg, at fintællingen skal foretages på
ét sted i hver kommune og ikke på de enkelte afstemnings-
steder. Det sted, fintællingen skal foretages på, skal ligge i
kommunen. En eventuel foreløbig fintælling, der er foreta-
get på de enkelte afstemningssteder, kan ikke træde i stedet
for den fintælling, som valgbestyrelsen skal foretage på et
sted i hver kommune.
Som fastsat i § 105 j, stk. 1, 2. pkt., er fintællingen offent-
lig. Af sikkerhedsmæssige grunde skal den del af lokalet/
lokalerne, hvor fintællingen foretages, afskærmes på en så-
dan måde, at uvedkommende ikke kan komme til stemme-
sedlerne, men offentligheden stadig kan overvære optællin-
gen.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 j, stk. 2, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at kommunalbesty-
relsen skal sørge for, at afstemningsbøgerne, stemmesedler-
ne, brevstemmematerialet og de benyttede valglister og
valgkort er til stede ved fintællingen. Bestemmelsen svarer
til § 77, stk. 2, der gælder for kommunale og regionale valg.
Herved sikres, at valgbestyrelsen har det fornødne materi-
ale til brug for den fintælling, valgbestyrelsen har til opgave
at foretage efter § 105 j, stk. 1.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 j, stk. 3, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at valgbestyrelsen
for hvert afstemningsområde skal foretage en ny optælling
og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i
§ 105 i, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2. Valgbestyrelsen anfører for
hvert afstemningsområde i valgbogen, hvor mange stemme-
sedler, herunder brevstemmesedler, den har anset for ugyldi-
ge, og grundene hertil. Resultaterne af optællingen skal ind-
føres i valgbogen.
Optællingen skal således for hvert afstemningsområde ske
efter reglerne i § 105 i, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, dvs. ved en
optælling af stemmesedler, herunder brevstemmesedler, der
må anses for »Ja-stemmer« eller for »Nej-stemmer«, og ved
55
en optælling og angivelse af, hvor mange stemmesedler,
herunder brevstemmesedler, der er ugyldige og grundene
hertil efter § 105 i, stk. 2.
Bedømmelsen af de afgivne stemmesedler for hvert af-
stemningsområde skal endvidere ske efter de regler, økono-
mi- og indenrigsministeren efter § 105 i, stk. 6, har fastsat
om bedømmelse af stemmesedler.
Valgbestyrelsen indfører for hvert afstemningsområde i
valgbogen, hvor mange stemmesedler, herunder brevstem-
mesedler, den har anset for ugyldige, og grundene hertil, jf.
§ 105 j, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen svarer til § 105 i, stk. 3.
Resultaterne af optællingen for hvert afstemningsområde
indføres i valgbogen, jf. § 105 j, stk. 3, 3. pkt.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 j, stk. 4, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at valgbestyrelsen
efter opgørelsen efter stk. 3 opgør resultatet for hele kom-
munen. Valgbestyrelsen opgør, om den beslutning, der har
været genstand for folkeafstemningen, er vedtaget eller bort-
faldet, jf. § 9 c i lov om kommunernes styrelse. Resultaterne
af opgørelserne efter 1. og 2. pkt. indføres i valgbogen, der
underskrives af valgbestyrelsen, og meddeles de tilstedevæ-
rende.
Efter den nye optælling (fintællingen) efter § 105 j, stk. 3,
for hvert af afstemningsområderne opgør valgbestyrelsen re-
sultatet for hele kommunen, dvs. for alle afstemningsområ-
der under ét, jf. § 105 j, stk. 4, 1. pkt. Valgbestyrelsen opgør
som fastsat i § 105 j, stk. 4, 2. pkt. i den forbindelse, om den
beslutning, der har været genstand for folkeafstemningen, er
vedtaget eller bortfaldet i medfør af den foreslåede bestem-
melse i § 9 c i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 1, I medfør af denne bestemmelse er den kom-
munalbestyrelsesbeslutning, der afholdes folkeafstemning
om, endeligt vedtaget, såfremt flere vælgere stemmer for
end imod beslutningen. Ellers er beslutningen bortfaldet.
Resultaterne af opgørelserne af folkeafstemningen skal
som fastsat i § 105 j, stk. 4, 3. pkt., indføres i valgbogen, der
underskrives af valgbestyrelsen, og meddeles de tilstedevæ-
rende. Både resultatet af valgbestyrelsens opgørelse af resul-
tatet af fintællingen for hele kommunen og valgbestyrelsens
opgørelse af, om den beslutning, der har været genstand for
folkeafstemningen, er vedtaget eller bortfaldet efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 c i lov om kommunernes sty-
relse, skal indføres i valgbogen. Valgbogen skal underskri-
ves af hele valgbestyrelsen.
§ 105 j, stk. 4, 3. pkt., svarer til § 87 i lov om kommunale
og regionale valg, hvorefter resultatet af opgørelsen af valg-
et skal indføres i valgbogen, og til § 88, stk. 1, i samme lov,
hvorefter valgbestyrelsen i kommunen skal underskrive
valgbogen straks efter valgets opgørelse.
Kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre resultatet af fol-
keafstemningen efter reglerne i det foreslåede § 105 o. Der
henvises til bemærkningerne hertil nedenfor.
Ad § 105 k
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 k, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at sammenpaknin-
gen og afleveringen af afstemningsmaterialet, herunder
valgbogen, efter den endelige opgørelse af folkeafstemnin-
gen foregår i overensstemmelse med § 88, stk. 1 og 2, med
de ændringer, der følger af afstemningens karakter.
At de bestemmelser, der henvises til i § 105 k, stk. 1, ale-
ne gælder for bindende kommunale folkeafstemninger med
de ændringer, der følger af afstemningens karakter, indebæ-
rer, at de bestemmelser, der henvises til i § 105 k, stk. 1, fin-
der anvendelse for bindende kommunale folkeafstemninger
med de ændringer, der følger af, at der er tale om en folkeaf-
stemning, hvor der stemmes »Ja« eller »Nej« til den beslut-
ning, der stemmes om ved folkeafstemningen, og at der ikke
skal vælges kandidatlister og kandidater til et kommunalt og
et regionalt råd. Endvidere finder de nævnte bestemmelser
anvendelse for bindende kommunale folkeafstemninger med
de ændringer, der følger af kapitel 11 a.
Det følger af § 105 k, stk. 1, at valgbestyrelsen i kommu-
nen som fastsat i lovens § 88, stk. 1, skal aflevere den valg-
bog, valgbestyrelsen har underskrevet, jf. § 105 j, stk. 4, til
kommunalbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
valgkortene, de stemmesedler, der ikke er udleveret, de
stemmesedler, der er tilbageleveret, de stemmesedler, der er
ombyttet, de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesed-
ler, de gyldige stemmesedler og brevstemmematerialet.
Efter lovens § 88, stk. 2, der gælder for bindende kommu-
nale folkeafstemninger, skal hver pakke påtegnes om ind-
holdet og forsegles, og pakkerne og det øvrige valgmateriale
opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.
Med lovforslagets § 2, nr. 3, indsættes et nyt stykke 3 i lo-
vens § 106, der fastsætter, at til folkeafstemninger, der af-
holdes efter kapitel 11 a, skal kommunalbestyrelsen opbeva-
re valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkorte-
ne, stemmesedlerne og øvrigt valgmateriale, som kommu-
nalbestyrelsen eller valgbestyrelsen har modtaget i forbin-
delse med folkeafstemningen. Med lovforslagets § 2, nr. 4
og 5, ændres endvidere lovens § 106, stk. 3 og 4, således at
de pågældende stykker også omfatter bindende kommunale
folkeafstemninger. Der henvises til bemærkningerne til lov-
forslagets § 2, nr. 3-5 nedenfor.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 k, stk. 2, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at valgbestyrelsen
senest dagen efter afstemningens opgørelse sender en kopi
af valgbogen til økonomi- og indenrigsministeren.
§ 105 k, stk. 2, svarer til § 88, stk. 3, i den kommunale og
regionale valglov, hvorefter kommunevalgbestyrelsen senest
dagen efter valgets opgørelse sender en kopi af valgbogen til
økonomi- og indenrigsministeren.
Valgbestyrelsen kan tidligst sende en kopi af valgbogen til
økonomi- og indenrigsministeren, når valgbogen er under-
skrevet efter afstemningens opgørelse, jf. § 105 j, stk. 4. Ef-
ter § 105 k, stk. 2, skal det senest ske dagen efter afstemnin-
gens opgørelse. Fremsendelsen af valgbogen skal derfor se-
nest ske to dage efter folkeafstemningen.
Kopien skal være en kopi af den underskrevne valgbog.
Valgbogen skal sendes med sikker (krypteret) e-post til
Økonomi- og Indenrigsministeriet.
56
Ad § 105 l
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 l i lov om kom-
munale og regionale valg fastsætter i overensstemmelse
med, hvad der efter lovens § 93, stk. 1, gælder for kommu-
nale valg, at enhver vælger kan klage over afstemningen.
Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen se-
nest ugedagen efter afstemningen. Klager afgøres på et mø-
de, der afholdes snarest efter klagefristens udløb.
Enhver klage over valgbestyrelsens eller kommunalbesty-
relsens dispositioner i forbindelse med afholdelsen af folke-
afstemningen skal betragtes som en valgklage. Det samme
gælder klager over dispositioner foretaget af valgstyrere, til-
forordnede vælgere og brevstemmemodtagere. Selv om be-
stemmelsen henviser til, at enhver »vælger« kan klage over
afstemningen, skal en klage over, at den pågældende ikke
havde valgret eller ikke var optaget på valglisten, også be-
tragtes som en valgklage og behandles efter § 105 l.
Valgklager, der indgives inden fristens udløb, er ikke om-
fattet af Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne efter reg-
lerne i kapitel VI i lov om kommunernes styrelse. Klager,
der vedrører folkeafstemningens genstand og de beslutnin-
ger, der er truffet med hjemmel i lov om kommunernes sty-
relse § 9 b, henhører derimod under Ankestyrelsens tilsyn
med kommunerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1,
og bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede § 105 l, 2. pkt., skal klager indgives
skriftligt til kommunalbestyrelsen senest ugedagen efter af-
stemningen. Ugedagen skal forstås sådan, at hvis folkeaf-
stemningen afholdes på en mandag, udløber klagefristen ved
døgnets udgang den følgende mandag.
Det foreslåede § 105 l, 3. pkt., om, at klager skal afgøres
af kommunalbestyrelsen på et møde, indebærer, at afgørel-
sen af klagen ikke kan delegeres til et udvalg eller til for-
valtningen. Forvaltningen kan dog på sædvanlig vis forbere-
de og oplyse sagen til kommunalbestyrelsen, herunder afgi-
ve en indstilling om sagens afgørelse.
Der er ikke fastsat en frist for, hvornår kommunalbestyrel-
sen skal have afgjort eventuelle klager efter § 105 l. Dette
skal blot efter det foreslåede § 105 l, 3. pkt., ske »snarest«.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsens behandling af
valgklager inden for rammerne af officialmaksimen behand-
les med den fornødne hurtighed.
En kommunalbestyrelse kan ikke betragte en beslutning
som godkendt eller forkastet ved folkeafstemningen, før
kommunalbestyrelsen har taget stilling til eventuelle valg-
klager. En kommunalbestyrelse kan i perioden frem til kom-
munalbestyrelsens afgørelse af valgklager ikke foregribe ud-
faldet af folkeafstemningen. Kommunalbestyrelsen må
f.eks. ikke i denne periode påbegynde iværksættelsen af
gennemførelsen af beslutningen, der er sat til folkeafstem-
ning, men kommunens forvaltning må gerne internt begynde
at forberede beslutningen.
Om virkningen af indbringelse af kommunalbestyrelsens
afgørelse om en valgklage for Økonomi- og Indenrigsmini-
steriet henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 105
m.
Ad § 105 m
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 m i lov om kom-
munale og regionale valg fastsætter i overensstemmelse
med, hvad der efter lovens § 94 gælder for kommunale valg,
at afgørelser efter § 105 l kan indbringes for økonomi- og
indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen senest 14
dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
Afgørelser efter § 105 l vedrører klager over den bindende
kommunale folkeafstemning, der er afgjort af kommunalbe-
styrelsen.
Disse afgørelser kan i medfør af det foreslåede § 105 m
indbringes for økonomi- og indenrigsministeren. Dette skal
ske senest 14 dage efter, at kommunalbestyrelsens afgørelse
af vælgerens valgklage er meddelt klageren. Afgørelsen er
meddelt klageren, når denne er kommet frem til klageren,
dvs. at klageren har modtaget afgørelsen med posten eller
med e-post, f.eks. til klagerens digitale postkasse i medfør af
lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Efter § 105 l
gælder der ikke en frist for, hvornår kommunalbestyrelsen
senest skal have afgjort eventuelle klager. Den nævnte frist
på 14 dage for at indbringe klagen for økonomi- og inden-
rigsministeren begynder først at løbe, når kommunalbesty-
relsens afgørelse af vælgerens valgklage efter § 105 l er
kommet frem til klageren. Fristen udløber senest ved midnat
14 dage efter den dag, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse
af vælgerens valgklage er meddelt klageren.
Der er ikke fastsat en frist for, hvornår økonomi- og in-
denrigsministeren skal have afgjort klager, der er indbragt
for denne efter § 105 m.
Det forudsættes, at Økonomi- og Indenrigsministeriets be-
handling af valgklager inden for rammerne af officialmaksi-
men behandles med den fornødne hurtighed.
Har kommunalbestyrelsen taget stilling til eventuelle valg-
klager, er kommunalbestyrelsen berettiget til at påbegynde
iværksættelsen af gennemførelsen af beslutningen, der er sat
til folkeafstemning, men kommunalbestyrelsen vil være for-
pligtet til at afbryde gennemførelsen, såfremt Økonomi- og
Indenrigsministeriets behandling af valgklager fører til et
ændret resultat af folkeafstemningen.
Ad § 105 n
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 n, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter svarende til, hvad
der efter lovens § 95, stk. 1, gælder for kommunale valg, at
går den endelige afgørelse af en klage over afstemningen ud
på, at afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt
afholdes afstemning på ny.
Bestemmelsen gælder, hvad enten det er kommunalbesty-
relsen eller økonomi- og indenrigsministeren, der som led i
afgørelsen af en klage over afstemningen erklærer afstem-
ningen for ugyldig.
Hvorvidt en afstemning skal erklæres for ugyldig, således
at der skal afholdes folkeafstemning på ny, vil afhænge af
karakteren og omfanget af de fejl, der er begået i forbindelse
med afstemningen, og om fejlene har haft betydning for ud-
faldet af afstemningen. Den omstændighed, at der er fore-
57
kommet uregelmæssigheder ved afstemningens afvikling, er
ikke i sig selv tilstrækkelig til at medføre, at der skal afhol-
des afstemning på ny.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 n, stk. 2, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter svarende til, hvad
der efter lovens § 95, stk. 2, gælder for kommunale valg, at
ved afholdelse af ny afstemning kan kun de personer, der
havde valgret og var optaget på valglisten på den almindeli-
ge afstemningsdag, afgive stemme. En ny afstemning afhol-
des i øvrigt efter samme regler som afstemningen på den al-
mindelige afstemningsdag.
Folkeafstemningen vil således blive afholdt på ny, hvor
kun de personer, der havde ret til at deltage i den oprindelige
afstemning, kan deltage. Det vil indebære, at personer, der
er blevet bopælsregistreret i kommunen efter afholdelsen af
den oprindelige folkeafstemning og før den fornyede af-
stemning, ikke skal optages på valglisterne, selv om de op-
fylder betingelserne for valgret i § 105 b, jf. § 1. Fejl ved
udarbejdelsen af den oprindelige valgliste, herunder fejl, der
konstateres som følge af kommunalbestyrelsens afgørelse af
en valgklage, kan og skal dog udbedres. Derudover afholdes
den fornyede afstemning efter de samme regler i lovens ka-
pitel 11 a.
Tidsfristerne i det foreslåede § 9 b, stk. 4, for afholdelse af
en folkeafstemning gælder ikke her, hvor den endelige afgø-
relse af en klage over afstemningen ud på, at afstemningen
erklæres ugyldig, og der følgelig skal afholdes en ny afstem-
ning. Kommunalbestyrelsen skal imidlertid ved sin beslut-
ning om afholdelse af en ny folkeafstemning sikre sig, at
kommunens forvaltning har den fornødne tid til forberedelse
af folkeafstemningen, og at der er den lovfastsatte tid til
brevstemmeafgivningen, jf. det foreslåede § 105 h, stk. 7.
Ad § 105 o
Den foreslåede nye bestemmelse i § 105 o i lov om kom-
munale og regionale valg fastsætter, at kommunalbestyrel-
sen skal bekendtgøre resultatet af folkeafstemningen på
kommunens hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lo-
kalaviser, når klagefristen er udløbet, jf. § 105 l, og kommu-
nalbestyrelsen har truffet afgørelse vedrørende eventuelle
klager over afstemningen.
Klagefristen efter det foreslåede § 105 l er udløbet ved ud-
gangen af – dvs. ved midnat – ugedagen efter afstemningen.
Kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre resultatet af folke-
afstemningen på kommunens hjemmeside og i de stedlige
dagblade eller lokalaviser, når denne frist er udløbet, og
eventuelle klager er afgjort. Kommunalbestyrelsens forplig-
telse efter det foreslåede § 105 o til at bekendtgøre resultatet
de nævnte steder, vil indtræde, uanset om en eller flere væl-
gere har indbragt en klage for økonomi- og indenrigsmini-
steren efter § 105 m.
Om virkningen af, at en eller flere vælgere har indbragt en
klage for økonomi- og indenrigsministeren efter § 105 m,
henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 105 m.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 106, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg, opbevarer kommunalbesty-
relsen valgbogen til kommunalbestyrelsesvalget, afstem-
ningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne
samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller
valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunal-
bestyrelsesvalget, jf. dog stk. 2, 2. pkt.
Efter den gældende bestemmelse i § 106, stk. 2, opbevarer
regionsrådet valgbogen til regionsrådsvalget samt øvrigt
valgmateriale, som regionsrådet eller valgbestyrelsen har
modtaget i forbindelse med regionsrådsvalget. Har region-
svalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling, opbevarer
regionsrådet stemmesedlerne til regionsrådsvalget, jf. § 89,
stk. 2.
Der er ingen bestemmelser i den gældende § 106 vedrø-
rende opbevaringspligt af afstemningsmateriale i forbindelse
med en bindende kommunal folkeafstemning.
Med lovforslagets § 2, nr. 3, indsættes et nyt stykke 3 i §
106, der fastsætter, at til folkeafstemninger, der afholdes ef-
ter kapitel 11 a, opbevarer kommunalbestyrelsen valgbogen,
afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesed-
lerne og øvrigt afstemningsmateriale, som kommunalbesty-
relsen eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med
folkeafstemningen.
Denne bestemmelse foreslås indsat med henblik på at fast-
sætte, at kommunalbestyrelsen på tilsvarende vis som til
kommunale valg skal opbevare forskelligt materiale, som
kommunalbestyrelsen eller valgbestyrelsen har modtaget i
forbindelse med folkeafstemningen.
Kommunalbestyrelsens opbevaringspligt omfatter ethvert
afstemningsmateriale, som kommunalbestyrelsen eller valg-
bestyrelsen har modtaget i forbindelse med folkeafstemnin-
gen, jf. ordene ”øvrigt afstemningsmateriale”.
Udstrækningen af denne opbevaringspligt er reguleret i §
106, stk. 3, der med lovforslagets § 2, nr. 4, bliver til § 106,
stk. 4. Med lovforslagets § 2, nr. 4, vil der efter § 106, stk. 4,
gælde, at valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, her-
under brevstemmemateriale, til kommunalbestyrelsesvalg,
regionsrådsvalg og folkeafstemninger, der afholdes efter ka-
pitel 11 a, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf.
§§ 93 og 105 l, og eventuelle klager over valget er endeligt
afgjort, jf. dog stk. 5. Øvrigt valgmateriale skal opbevares
som fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.
Efter lov om kommunale og regionale valg § 106, stk. 4,
der med lovforslagets § 2, nr. 3, bliver til stk. 5, kan valgma-
teriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., der bliver til stk. 4, 1. pkt.,
efter kommunalbestyrelsens bestemmelse anvendes til
forskning og statistik i overensstemmelse med reglerne i lov
om behandling af personoplysninger. Valgmateriale omfat-
tet af stk. 3, 1. pkt., der bliver til stk. 4, 1. pkt., der anvendes
til forskning og statistik, skal tilintetgøres, når valgmateria-
let ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål. Hvis
valgmaterialet ikke anvendes til forskning og statistik, skal
det fortsat tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, og even-
tuelle valgklager er endeligt afgjort. Dette gælder dog ikke
valgbogen og afstemningsbogen, som fortsat skal opbevares
58
efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. stk. 3, der bliver til
stk. 4. Adgangen til at videregive valgbogen og afstem-
ningsbogen eller oplysninger deri reguleres uændret af data-
beskyttelseslovgivningen eller forvaltningsloven og er af-
hængig af, om videregivelsen sker til en privat forsker (en-
keltperson) eller en offentlig myndighed eller forskningsin-
stitution.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 106, stk. 3, 1. pkt., i
lov om kommunale og regionale valg, der med lovforslagets
§ 2, nr. 3, bliver til stk. 4, 1. pkt., skal valglisterne, valgkor-
tene og stemmesedlerne, herunder brevstemmemateriale, til-
intetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. § 93, og eventuelle
klager over valget er endeligt afgjort, jf. dog stk. 4.
§ 106, stk. 3, 1. pkt., foreslås affattet således, at valglister-
ne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemme-
materiale, til kommunalbestyrelsesvalg, regionsrådsvalg og
folkeafstemninger, der afholdes efter kapitel 11 a, skal tilin-
tetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §§ 93 og 105 l, og
eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, jf. dog stk.
5.
Den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 3, 1. pkt., omfat-
ter ligesom den gældende bestemmelse i § 106, stk. 3, 1.
pkt., alene valgmateriale i form af valglister, valgkort og
stemmesedler, herunder brevstemmemateriale. Øvrigt valg-
materiale skal efter lovens § 106, stk. 3, 2. pkt., der med lov-
forslagets § 2, nr. 3, bliver til § 106, stk. 4, 2. pkt., og som
ikke i øvrigt ændres ved lovforslaget, opbevares som fastsat
efter lov om offentlige arkiver m.v.
Efter nyaffattelsen af bestemmelsen skal valglisterne,
valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmemate-
riale, tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §§ 93 og
105 l, og når eventuelle klager over kommunalbestyrelses-
valg, regionsrådsvalg og folkeafstemninger, der afholdes ef-
ter kapitel 11 a, er endeligt afgjort.
Klagefristen til kommunale og regionale valg er fastsat i
lovens § 93, hvor der efter bestemmelsens andet pkt. gælder,
at klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet senest ugedagen efter valgdagen.
Klagefristen for folkeafstemninger, der afholdes efter lo-
vens kapitel 11 a, er fastsat i § 105 l, 2. pkt., hvorefter klager
skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen senest uge-
dagen efter afstemningsdagen.
Indgives der en eller flere klager inden klagefristen, må
tilintetgørelsen af valglisterne, valgkortene og stemmesed-
lerne afvente, at klagerne er endeligt afgjort. Heri ligger, at
hvis klageren påklager kommunalbestyrelsens afgørelse af
valgklagen til Økonomi- og Indenrigsministeriet, er klager-
ne først endeligt afgjort, når Økonomi- og Indenrigsministe-
riet har afgjort klagerne.
I praksis orienterer Økonomi- og Indenrigsministeriet
kommunalbestyrelserne, når klagerne er endeligt afgjort.
Endvidere indebærer ændringen, at § 106, stk. 4, der bli-
ver til stk. 5, finder anvendelse på bindende kommunale fol-
keafstemninger.
Efter det gældende § 106, stk. 4, der bliver til stk. 5, i lov
om kommunale og regionale valg, kan valgmateriale omfat-
tet af stk. 3, 1. pkt., der bliver til stk. 4, 1. pkt., efter kommu-
nalbestyrelsens bestemmelse anvendes til forskning og stati-
stik i overensstemmelse med den databeskyttelsesretlige
lovgivning. Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., der bli-
ver til stk. 4, 1. pkt., der anvendes til forskning og statistik,
skal tilintetgøres, når valgmaterialet ikke længere er nødven-
digt til de nævnte formål.
I givet fald skal afstemningsmaterialet først tilintetgøres,
når materialet ikke længere er nødvendigt til de nævnte for-
mål. Hvis afstemningsmaterialet ikke anvendes til forskning
og statistik, skal det fortsat tilintetgøres, når klagefristen for
er udløbet, jf. § 105 l, og eventuelle valgklager er endeligt
afgjort. Dette gælder dog ikke valgbogen og afstemningsbo-
gen, som fortsat skal opbevares efter reglerne i arkivlovgiv-
ningen, jf. § 106 stk. 3, 2. pkt., der bliver til stk. 4, 2. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan ved afgørelsen om at videregive
afstemningsmateriale eller medvirke til forskningen stille
vilkår, f.eks. om at forskeren har indhentet de nødvendige
tilladelser fra relevante myndigheder.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 106, stk. 4, der med
lovforslagets § 2, nr. 3, bliver til stk. 5, kan valgmateriale
omfattet af stk. 3, 1. pkt., efter kommunalbestyrelsens hen-
holdsvis regionsrådets bestemmelse anvendes til forskning
og statistik i overensstemmelse med reglerne i lov om be-
handling af personoplysninger. Valgmateriale omfattet af
stk. 3, 1. pkt., der anvendes til forskning og statistik, skal til-
intetgøres, når valgmaterialet ikke længere er nødvendigt til
de nævnte formål.
Den foreslåede ændring i § 106, stk. 4, 1. og 2. pkt., der
med lovforslagets § 2, nr. 3, bliver til stk. 5, 1. og 2. pkt., er
en konsekvensændring som følge af det foreslåede nye styk-
ke 3 i lovens § 106. Konsekvensændringen i § 106, stk. 4, 1.
og 2. pkt., der bliver til stk. 5, 1. og 2. pkt., indebærer, at
henvisningen til stk. 3, 1. pkt., ændres til stk. 4, 1. pkt.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 106, stk. 3,
1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 4, at bestemmelsen i § 106,
stk. 4, der omhandler valgmateriale omfattet af stk. 3, 1.
pkt., fremover også vedrører valglister, valgkort og stemme-
sedler, herunder brevstemmemateriale, i forbindelse med en
bindende kommunal folkeafstemning.
Til nr. 6
Den foreslåede nye bestemmelse § 107 a, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg fastsætter, at udgifterne ved
folkeafstemningen afholdes af kommunen, jf. dog stk. 2. Be-
stemmelsen svarer i sit udgangspunkt til, hvad gælder for
kommunalvalg, jf. § 107 i lov om kommunale og regionale
valg. Udgifterne til kommunalvalg skal ligeledes som ud-
gangspunkt afholdes af kommunen, jf. den gældende § 107,
stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, der alene ve-
drører udgifterne ved kommunale og regionale valg.
Disse udgifter vil i alt væsentligt efter den foreslåede be-
stemmelse omfatte de samme omkostninger, som følger af
59
afholdelse af kommunalvalg, bl.a. med hensyn til diæter til
valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. lovens § 18, stk. 3,
jf. det foreslåede § 105 e, stk. 1, forplejning på afstemnings-
dagen og administrative udgifter i forbindelse med planlæg-
ning og klargørelse af afstemningen på de enkelte afstem-
ningssteder.
Dertil kommer de udgifter, som kommunen vil skulle af-
holde til at få trykt stemme- og brevstemmemateriale efter
henholdsvis de foreslåede § 105 f, stk. 2, og § 105 h, stk. 9 i
lov om kommunale og regionale valg. Udgifterne til brev-
stemmemateriale, der i § 105 h, stk. 8, foreslås tilvejebragt
af kommunalbestyrelsen under hensyn til, at folkeafstemnin-
gen alene afholdes i den kommune, hvis kommunalbestyrel-
se har udskrevet folkeafstemningen, foreslås efter den fore-
slåede bestemmelse ligeledes afholdt af kommunen. Den
særregel, der efter den gældende § 107, stk. 3, i lov om
kommunale valg gælder for kommunale og regionale valg
vedrørende statens afholdelse af udgifter til brevstemmema-
teriale, foreslås ikke videreført for bindende kommunale fol-
keafstemninger, hvor det ikke er staten, men kommunen
selv, der tilvejebringer brevstemmematerialet.
Af bestemmelsens stk. 2 følger det, at udgifter til porto til
forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed eller
institution, som stemmemodtageren repræsenterer. Bestem-
melsen svarer til, hvad der gælder for kommunalvalg. Ud-
gifter til porto til forsendelse af brevstemmer skal ligeledes
efter den gældende § 107, stk. 4, i lov om kommunale og re-
gionale valg afholdes af den myndighed m.v., som stemme-
modtageren repræsenterer. Af den foreslåede bestemmelse
følger det, at udgifterne til porto i forbindelse med brev-
stemmeafgivning i det foreslåede § 105 h, stk. 2-5, afholdes
af vedkommende kommune selv eller af vedkommende sy-
gehus eller af kriminalforsorgen, i det omfang disse instituti-
oner medvirker til brevstemmeafgivningen.
De administrative omkostninger, der er forbundet med
disse myndigheders og institutioners medvirken til brev-
stemmeafgivningen, forudsættes som hidtil afholdt af myn-
digheden eller institutionen selv.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 108, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg, straffes den, der overtræder §
57, § 65, stk. 2, eller § 68, med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning.
Med den foreslåede ændring tilføjes følgende bestemmel-
ser til opregningen af strafpålagte bestemmelser i lovens §
108, stk. 1: § 105 g, stk. 1, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, §
105 g, stk. 7, § 105 h, stk. 1, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
og § 105 h, stk. 10.
Den foreslåede ændring i § 108, stk. 1, indebærer, at med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes den, der overtræder § 105 g, stk. 1, jf. § 57, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 2, § 105 g, stk. 7, § 105 h, stk. 1, jf. § 68, stk.
1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 105 h, stk. 10, med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
De nævnte bestemmelser angår forbud mod at give vælge-
ren råd eller opfordring, hvorledes vælgeren skal stemme i
forbindelse med afstemningen og brevstemmeafgivningen
samt et forbud mod systematisk kontrol med, at vælgere mø-
der og stemmer eller afgiver brevstemme. Bestemmelserne
er fastsat i lov om kommunale og regionale valg § 105 g,
stk. 1, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 105 g, stk. 7, §
105 h, stk. 1, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 105
h, stk. 10.
Efter den foreslåede § 105 g, stk. 7, der træder i stedet for
§ 57, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale valg
må de personer, der forestår eller yder personlig bistand til
afstemningen, ikke under afstemningen give en vælger råd
eller opfordring med hensyn til, om vælgeren skal stemme ja
eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemnin-
gen. Dette forbud omfatter såvel de personer, der forestår af-
stemningen (valgstyrere, tilforordnede vælgere m.v.), som
personer udpeget af vælgeren selv til at yde bistand ved
stemmeafgivningen. Efter § 57, stk. 1, 2. pkt., i lov om kom-
munale og regionale valg må de personer, der forestår af-
stemningen, ikke over for uvedkommende oplyse, om en
vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt
oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Denne tavshedspligt omfatter alene de personer, der forestår
afstemningen. Derudover må ingen uvedkommende føre sy-
stematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stem-
me, jf. § 57, stk. 2. § 57, stk. 1, 2. pkt., og § 57, stk. 2, gæl-
der i kraft af henvisningsbestemmelsen i § 105 g, stk. 1, og-
så for bindende kommunale folkeafstemninger.
Efter den foreslåede § 105 h, stk. 10, der træder i stedet
for § 68, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale valg må
stemmemodtagere og personer, der yder personlig bistand til
stemmeafgivningen, ikke i forbindelse med brevstemmeaf-
givningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn
til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål,
der stemmes om ved afstemningen. 1. pkt. gælder såvel
stemmemodtagere som personer udpeget af vælgeren selv til
at yde personlig bistand ved brevstemmeafgivningen. Efter
§ 68, 2. pkt., i lov om kommunale og regionale valg må
stemmemodtagere ikke over for uvedkommende oplyse, om
en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse for-
hold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Denne tavs-
hedspligt omfatter alene stemmemodtagere. Derudover må
ingen uvedkommende føre systematisk kontrol med, om
vælgere afgiver brevstemme, jf. § 68, stk. 2. § 68, 2. pkt., og
§ 68, stk. 2, gælder i kraft af henvisningsbestemmelsen i §
105 h, stk. 1, også for bindende kommunale folkeafstemnin-
ger.
Den, der overtræder de nævnte bestemmelser, kan straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Efter § 108, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg
kan der i regler, der udstedes efter loven, fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 108, stk. 2, vil i kraft af bestemmelsens placering i det
efterfølgende kapitel 12 om forskellige bestemmelser også
finde anvendelse for folkeafstemninger, der afholdes efter
60
lovens kapitel 11 a. Dermed kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i regler, der udstedes efter
lovens kapitel 11 a.
Bemyndigelsen i § 108, stk. 2, har hidtil ikke været udnyt-
tet. Ministeriet kan ikke udelukke, at der opstår behov for at
udnytte bemyndigelsen.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i § 109 kan justitsmini-
steren fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til
offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,
der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fast-
sættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reg-
lerne. Den gældende bestemmelse finder således anvendelse
for kommunale og regionale valg.
Den foreslåede ændring i § 109 indebærer, at bemyndigel-
sen til at fastsatte regler til sikring af, at der ikke på eller ud
til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,
der forstyrrer den offentlige orden, finder anvendelse både
til kommunalbestyrelsesvalg, regionsrådsvalg og folkeaf-
stemninger, der afholdes efter kapitel 11 a.
Med den foreslåede ændring udvides bemyndigelsen til at
fastsætte regler og til at fastsætte straf af bøde således til og-
så at finde anvendelse for bindende kommunale folkeaf-
stemninger.
Justitsministeren har fastsat regler efter bestemmelsen ved
bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitati-
on, som ændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november
1998.
Opslag af plakater o.lign. i valgagitatorisk øjemed på eller
ud til offentlig gade, vej eller plads må kun finde sted, hvis
ejerens skriftlige tilladelse foreligger, jf. bekendtgørelsens §
1. Enhver påmaling i valgagitatorisk øjemed på eller ud til
offentlig gade, vej eller plads er forbudt, jf. bekendtgørel-
sens § 2. Brug af højttalere eller lignende i valgagitatorisk
øjemed på eller ud til offentlig gade, vej eller plads er for-
budt uden for områder, hvor lovlige valgmøder holdes, jf.
bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Politiet kan endvidere forbyde
brug af højttalere eller lignende, såfremt det må anses for
påkrævet af hensyn til de omkringboende eller næringsdri-
vende i området, fordi benyttelsen må antages at være eller
ville være til væsentlig ulempe for de pågældende, jf. be-
kendtgørelsens § 3, stk. 2. Valgagitation fra køretøjer på el-
ler ud til offentlig gade, vej eller plads er forbudt uden for
områder, hvor lovlige valgmøder holdes, jf. § 3, stk. 3, sam-
menholdt med stk. 1. Det er dog tilladt at anvende køretøjer
forsynet med valgplakater. Politiet kan forbyde anvendelsen,
såfremt det giver anledning til eller medfører konkret fare
for brud på den offentlige orden, jf. bekendtgørelsens § 3,
stk. 4. Den, der overtræder bekendtgørelsens §§ 1, 2 eller 3,
straffes med bøde.
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 6, at fastsætte en over-
gangsbestemmelse, der indebærer, at de forskrifter, der er
udstedt i medfør af § 109 i lov om kommunale og regionale
valg, finder anvendelse for folkeafstemninger, der afholdes
efter kapitel 11 a, indtil de helt eller delvis ophæves eller er-
stattes af forskrifter udstedt i medfør af § 109 i lov om kom-
munale og regionale valg som affattet ved denne lov. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4,
stk. 6, nedenfor.
Til § 3
Til nr. 1
Efter regionslovens § 12, stk. 1, finder en række regler i
lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse for re-
gionsrådet og dets medlemmer. Dette gælder bl.a. lov om
kommunernes styrelse §§ 9-15, der indeholder forskellige
regler om kommunalbestyrelsens møder og beslutninger.
Ved den med § 3, nr. 1, foreslåede bestemmelse ændres
regionslovens § 12, stk. 1, således at henvisningen til §§
9-15 i lov om kommunernes styrelse ændres til en henvis-
ning til §§ 9, 9 a og 10-15 i lov om kommunernes styrelse.
Ændringen betyder, at de bestemmelser om bindende
kommunale folkeafstemninger, der med lovforslagets § 1,
nr. 1, foreslås indsat i lov om kommunernes styrelse som §§
9 b-9 d, ikke vil gælde for regionsrådene. Lovforslaget giver
dermed ikke regionsrådene mulighed for at afholde binden-
de folkeafstemninger.
Der henvises til afsnit 3.1.2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 4
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. juli 2018.
Det indebærer, at der efter dette tidspunkt kan udskrives
bindende kommunale folkeafstemninger efter de fastsatte
regler. Folkeafstemninger udskrevet af kommunalbestyrel-
sen før dette tidspunkt vil falde uden for lovens anvendel-
sesområde og vil dermed alene være vejledende for kommu-
nalbestyrelsen.
Lovforslaget indeholder ikke en territorialbestemmelse.
Hvad angår den foreslåede ændring af lov om kommuner-
nes styrelse, jf. lovforslagets § 1, og den foreslåede ændring
af regionsloven, jf. lovforslagets § 3, indeholder lovforslaget
ingen bestemmelse om de nævnte foreslåede ændringers
manglende territoriale gyldighed for Færøerne og Grønland.
Dette skyldes, at de to hovedlove, der ændres ved denne del
af lovforslaget, ikke gælder for Færøerne og Grønland. I lig-
hed hermed skal de nævnte foreslåede ændringer ikke gælde
for Færøerne og Grønland.
Hvad angår de foreslåede ændringer af lov om kommuna-
le og regionale valg, jf. lovforslagets § 2, indeholder lovfor-
slaget ligeledes ingen bestemmelse om den nævnte foreslåe-
de ændrings manglende territoriale gyldighed for Færøerne
og Grønland.
Dette skyldes, at lov om kommunale og regionale valg ik-
ke indeholder en territorialbestemmelse og følgelig gælder
for Færøerne og Grønland i det omfang det følger af regle-
rnes karakter. Dette hænger sammen med, at den hovedlov,
der ændres ved denne del af lovforslaget – uanset at der ikke
afholdes valg efter denne hovedlov på Færøerne og i Grøn-
land – på visse områder har retsvirkninger for Færøerne og
61
Grønland, navnlig derved, at loven indeholder en bestem-
melse om de færøske og grønlandske folkeregistres medvir-
ken ved brevstemmeafgivning til det danske kommunal- og
regionalvalg. Denne medvirken sker med de fornødne tilpas-
ninger efter den fremgangsmåde, der er fastsat herom i fol-
ketingsvalglovene for henholdsvis Færøerne og Grønland og
i disse rigsdeles særskilte egen lovgivning.
Ingen af de ved dette lovforslag foreslåede ændringer af
lov om kommunale og regionale valg har retsvirkning for
Færøerne eller Grønland.
Det fastslås i lovforslagets § 4, stk. 2, at loven har virk-
ning for bindende kommunale folkeafstemninger om beslut-
ninger, der vedtages i kommunalbestyrelsen efter lovens
ikrafttræden.
Bestemmelsen er en følge af kravet om, at kommunalbe-
styrelsens beslutning om at afholde en bindende kommunal
folkeafstemning skal træffes i samme møde som den beslut-
ning, der skal afholdes folkeafstemning om, jf. den foreslåe-
de § 9 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.
Der kan således ikke afholdes bindende kommunale folke-
afstemninger om beslutninger, der var vedtaget i kommunal-
bestyrelsen før lovens ikrafttræden.
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 3, at de forskrifter, der
er udstedt i medfør af § 55, stk. 5, og § 69, 2. pkt., i lov om
kommunale og regionale valg om hjælpemidler, der skal
stilles til rådighed ved kommunale og regionale valg, finder
anvendelse for folkeafstemninger, der afholdes efter kapitel
11 a, med de ændringer, der følger af afstemningens karak-
ter, indtil de helt eller delvis ophæves eller erstattes af for-
skrifter udstedt i medfør af 105 g, stk. 8, 2. pkt., og § 105 h,
stk. 12, 3. pkt.
Økonomi- og indenrigsministeren har i medfør af bl.a. §
55, stk. 5, og § 69, 2. pkt., i lov om kommunale og regionale
valg udstedt bekendtgørelse nr. 1066 af 12. september 2017
om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeaf-
givningen. Bekendtgørelsen omfatter både stemmeafgivnin-
gen på afstemningsdagen og brevstemmeafgivning. Be-
kendtgørelsen omhandler i kapitel 2 hjælpemidler, der skal
stilles til rådighed ved stemmeafgivningen til alle valg og
landsdækkende folkeafstemninger, i kapitel 3 hjælpemidler,
der alene skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen til
landsdækkende folkeafstemninger, og i kapitel 4 hjælpemid-
ler, der alene skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen
som forsøg i visse kommuner ved de kommunale og regio-
nale valg tirsdag den 21. november 2017.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bekendtgørelse
nr. 1066 af 12. september 2017 også finder anvendelse for
bindende kommunale folkeafstemninger med de ændringer,
der følger af afstemningens karakter. Det forhold, at be-
kendtgørelsen alene finder anvendelse med de ændringer,
der følger af afstemningens karakter, indebærer, at bekendt-
gørelsens kapitel 2 og 3 med de fornødne ændringer begrun-
det i det særlige regelsæt i kapitel 11 a i lov om kommunale
og regionale valg vil finde anvendelse for bindende kommu-
nale folkeafstemninger. Bekendtgørelsens kapitel 4 om en
forsøgsordning ved de kommunale og regionale valg den 21.
november 2017 vil efter sagens natur ikke finde anvendelse.
Det fastslås i lovforslagets § 4, stk. 4, at de forskrifter, der
er udstedt i medfør af § 69, 1. pkt., i lov om kommunale og
regionale valg for brevstemmeafgivning ved kommunale og
regionale valg, finder anvendelse for folkeafstemninger, der
afholdes efter kapitel 11 a, med de ændringer, der følger af
afstemningens karakter, indtil de helt eller delvis ophæves
eller erstattes af forskrifter udstedt i medfør af § 105 h, stk.
12, 2. pkt.
Økonomi- og indenrigsministeren har i medfør af bl.a. §
69 i lov om kommunale og regionale valg udstedt fire be-
kendtgørelser om brevstemmeafgivning: bekendtgørelse nr.
1136 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i krimi-
nalforsorgens anstalter og arresthuse, bekendtgørelse nr.
1137 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i visse
boformer og boliger efter lov om social service og boliglov-
givningen, bekendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017 om
brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og bekendtgørelse
nr. 1139 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på
sygehuse.
Bekendtgørelserne vedrører brevstemmeafgivning ved fire
typer af valg og afstemninger: kommunale og regionale
valg, folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og landsdæk-
kende folkeafstemninger. Bekendtgørelserne indeholder dels
regler, der er fælles for alle valg- og afstemningshandlinger,
dels regler, der er særskilte for hver af de fire valgtyper.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de nævnte be-
kendtgørelser også finder anvendelse for bindende kommu-
nale folkeafstemninger med de ændringer, der følger af af-
stemningens karakter. De regler i bekendtgørelserne, der er
særskilte for landsdækkende folkeafstemninger, vil således
ud over fællesbestemmelserne finde anvendelse for binden-
de kommunale folkeafstemninger. Endvidere vil bekendtgø-
relserne kun finde anvendelse i det omfang, der finder brev-
stemmeafgivning sted efter de foreslåede bestemmelser i §
105 h i lov om kommunale og regionale valg.
De nævnte bekendtgørelser finder alene anvendelse, indtil
nye bekendtgørelser udstedes med hjemmel i den foreslåede
§ 105, stk. 12, 2. pkt., for brevstemmeafgivning til bindende
kommunale folkeafstemninger.
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 5, at de forskrifter, der
er udstedt i medfør af § 70, stk. 1, 4. pkt., i lov om kommu-
nale og regionale valg om brevstemmeprotokollers indhold
og udformning ved kommunale og regionale valg, finder an-
vendelse for folkeafstemninger, der afholdes efter kapitel 11
a, med de ændringer, der følger af afstemningens karakter,
indtil de helt eller delvis ophæves eller erstattes af forskrif-
ter udstedt i medfør af § 105 h, stk. 12, 4. pkt.
Den daværende indenrigsminister har i medfør af bl.a. §
70, stk. 1, 4. pkt., i lov om kommunale og regionale valg ud-
stedt cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeproto-
kollers indretning og udformning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det nævnte cir-
kulære også finder anvendelse for bindende kommunale fol-
keafstemninger med de ændringer, der følger af afstemnin-
62
gens karakter. Cirkulæret vil derfor kun finde anvendelse i
det omfang, der finder brevstemmeafgivning sted efter de
foreslåede bestemmelser i § 105 h i lov om kommunale og
regionale valg.
Det fastslås i lovforslagets § 4, stk. 6, at de forskrifter, der
er udstedt i medfør af § 109 i lov om kommunale og regio-
nale valg, finder anvendelse for folkeafstemninger, der af-
holdes efter kapitel 11 a, indtil de ophæves eller erstattes af
forskrifter udstedt i medfør af § 109 i lov om kommunale og
regionale valg som affattet ved denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at justitsministerens bekendtgø-
relse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998,
også finder anvendelse for bindende kommunale folkeaf-
stemninger, indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstattes af
forskrifter udstedt i medfør af § 109 i lov om kommunale og
regionale valg som ændret ved denne lov.
63
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
2 af 4. januar 2018, som ændret ved lov nr. 144 af 28. febru-
ar 2018 og lov nr. 145 af 28. februar 2018, foretages følgen-
de ændring:
1. Efter § 9 a indsættes:
»§ 9 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at
afholde bindende folkeafstemning om en beslutning, som
kommunalbestyrelsen træffer i en sag, som kan gøres til
genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen, jf. dog stk.
2. Er mere end én behandling af en sag påkrævet efter lov-
givningen, er det først kommunalbestyrelsens endelige be-
slutning, som kan gøres til genstand for en bindende folkeaf-
stemning.
Stk. 2. Der kan ikke afholdes bindende folkeafstemning
om
1) en beslutning om sager, der vedrører statslige eller regi-
onale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens medvir-
ken er nødvendig eller har nær tilknytning,
2) en beslutning i sager, hvor afholdelsen eller resultatet af
en folkeafstemning kan medføre en tilsidesættelse af lovgiv-
ningen eller være i strid med en afgørelse,
3) en beslutning efter kapitel V, §§ 57-59 og regler fastsat
i medfør heraf,
4) en beslutning om skatter, afgifter og gebyrer, og
5) en beslutning, der afgør en sag over for enkelte fysiske
eller juridiske personer, herunder om vederlæggelse, løn- og
øvrige ansættelsesforhold, medmindre beslutningen afgør en
sag over for kommunen selv eller over for et selskab, hvori
kommunen har bestemmende indflydelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om for-
muleringen på stemmesedlen af det spørgsmål, vælgerne
skal tage stilling til ved den bindende folkeafstemning efter
stk. 1. Formuleringen af spørgsmålet skal være dækkende
for den beslutning, der afholdes folkeafstemning om efter
stk. 1.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om dagen
for folkeafstemningens afholdelse. Folkeafstemning afhol-
des inden for kommunalbestyrelsens funktionsperiode og
tidligst 2 og senest 6 måneder efter kommunalbestyrelsens
beslutning efter stk. 1.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens beslutning om at afholde
folkeafstemning efter stk. 1 og kommunalbestyrelsens be-
slutninger efter stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., træffes i samme mø-
de som den beslutning, der skal afholdes folkeafstemning
om. Kommunalbestyrelsen kan ikke ændre de beslutninger,
der er nævnt i 1. pkt.
64
Stk. 6. Forslag om afholdelse af folkeafstemning efter stk.
1 kan stilles senest på det møde, hvor den beslutning, der
skal afholdes folkeafstemning om, vedtages. Stilles der for-
slag om afholdelse af folkeafstemning efter stk. 1, kan den
beslutning, der foreslås afholdt bindende folkeafstemning
om, ikke vedtages, før kommunalbestyrelsen har behandlet
forslaget om afholdelse af folkeafstemning efter stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om et forslag
om afholdelse af folkeafstemning efter stk. 1, selv om der
ikke er indhentet erklæring om forslaget fra vedkommende
stående udvalg og fra økonomiudvalget, jf. § 18, stk. 2.
Stk. 7. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om at
afholde folkeafstemning, orienterer kommunalbestyrelsen
straks skriftligt Økonomi- og Indenrigsministeriet herom og
om tidspunktet for afholdelsen af folkeafstemningen.
Stk. 8. Kan afholdelsen eller resultatet af en folkeafstem-
ning efter kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1
komme i strid med lovgivningen eller en afgørelse, eller bli-
ver den beslutning, der holdes folkeafstemning om, efter
kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 omfattet af stk.
2, nr. 1 eller 5, kan folkeafstemningen ikke afholdes, og
kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for at aflyse folke-
afstemningen og tilintetgøre afstemningsmaterialet.
Stk. 9. Folkeafstemning afholdes efter reglerne i kapitel 11
a i lov om kommunale og regionale valg.
§ 9 c. Den kommunalbestyrelsesbeslutning, der afholdes
folkeafstemning om efter lovens § 9 b, stk. 1, er endeligt
vedtaget, hvis flere vælgere stemmer for end imod beslut-
ningen. Ellers er beslutningen bortfaldet.
§ 9 d. Er der afholdt folkeafstemning efter §§ 9 b og 9 c,
kan kommunalbestyrelsen ikke træffe en beslutning i strid
med resultatet af folkeafstemningen i kommunalbestyrelsens
funktionsperiode uden at afholde en ny folkeafstemning ef-
ter §§ 9 b og 9 c om den pågældende beslutning. Dette gæl-
der dog ikke, hvis resultatet af folkeafstemningen efter dens
afholdelse kommer i strid med lovgivningen eller en afgørel-
se, eller hvis den beslutning, der holdes folkeafstemning om,
efter kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 bliver
omfattet af § 9 b, stk. 2, nr. 1 eller 5.«
§ 2
I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1089 af 26. september 2017, foretages følgende æn-
dringer:
§ 50. Regionsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige
antal stemmesedler og opslag til regionsrådsvalget er afleve-
ret til vedkommende kommunalbestyrelser senest søndagen
2 dage før valgdagen.
1. I § 50 indsættes efter »Regionsvalgbestyrelsen«: »hen-
holdsvis kommunevalgbestyrelsen«, og efter »regionsråds-
valget« indsættes: »henholdsvis kommunalbestyrelsesval-
get«.
2. Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
65
Bindende kommunale folkeafstemninger
§ 105 a. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse
på folkeafstemninger, der afholdes efter §§ 9 b og 9 c i lov
om kommunernes styrelse.
§ 105 b. Enhver, der på dagen for folkeafstemningen har
valgret efter §§ 1 og 1 a til kommunalbestyrelsen og er opta-
get på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemningen.
§ 105 c. Kommunalbestyrelsen bekendtgør senest 4 uger
før dagen for folkeafstemningen på kommunens hjemmeside
og i de stedlige dagblade eller lokalaviser en meddelelse om
det eller de spørgsmål, der skal afholdes folkeafstemning
om, jf. § 9 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, samt
dag og tid for afstemningen.
§ 105 d. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning
om at afholde en folkeafstemning efter § 9 b, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse, skal kommunalbestyrelsen udarbejde
en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 2 for kommunale
valg, dog med de ændringer, der følger af afstemningens
ugedag og af stk. 2 og 3 og af de regler, der fastsættes i med-
før af stk. 4 og 5.
Stk. 2. Afholdes en kommunal folkeafstemning samme
dag som et landsdækkende eller kommunalt og regionalt
valg eller en landsdækkende folkeafstemning, skal valgkor-
tene til den kommunale folkeafstemning have en anden ud-
formning end de valgkort, der benyttes ved de øvrige af-
stemninger.
Stk. 3. Folkeafstemningen foregår i de samme afstem-
ningsområder som valg til Folketinget.
Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om optagelse på valglisten af personer, der
har valgret efter § 1, stk. 2, om disse personers anmeldelse
af tilflytning til en anden kommune og fraflytning til udlan-
det.
Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler for udarbejdelsen af valglisterne og disses
indretning.
§ 105 e. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning
om at afholde en folkeafstemning efter § 9 b, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse, skal kommunalbestyrelsen vælge
valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere i over-
ensstemmelse med § 14, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, 2, 4
og 6, § 17, stk. 1, og § 18 for kommunale valg med de opga-
ver, der er nævnt i disse bestemmelser, dog med de ændrin-
ger, der følger af afstemningens karakter, tidspunkt og afhol-
delsesmåde og af stk. 2-4 og af de regler, der fastsættes i
medfør af stk. 5.
Stk. 2. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før af-
stemningsdagen.
Stk. 3. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:
1) Tilvejebringer stemmesedler og opslag.
66
2) Forestår den endelige opgørelse af stemmeafgivningen
(fintællingen).
3) Forestår opgørelsen af afstemningen.
Stk. 4. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væ-
sentlige oplysninger om afstemningen og resultatet heraf
indføres. Valgstyrerne fører en afstemningsbog, hvori alle
væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsom-
rådet og resultatet heraf indføres.
Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
regler om valgbogens og afstemningsbogens indhold og ud-
formning.
§ 105 f. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal or-
dene »Ja« og »Nej« være trykt klart adskilt.
Stk. 2. Stemmesedlerne skal være påtrykt det spørgsmål,
der stemmes om, jf. lov om kommunernes styrelse § 9 b, stk.
3.
Stk. 3. Afholdes en kommunal folkeafstemning samme
dag som et landsdækkende eller kommunalt og regionalt
valg eller en landsdækkende eller anden kommunal folkeaf-
stemning, skal stemmesedlerne til den kommunale folkeaf-
stemning have en anden farve end stemmesedlerne, der be-
nyttes ved de øvrige afstemninger.
Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udform-
ning.
§ 105 g. Forberedelsen og afstemningen på afstemnings-
dagen finder sted i overensstemmelse med § 50, § 51, stk. 1,
2. pkt., stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 4, § 52, § 53, § 54, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2 og 3, § 55, stk. 1, 2 og 4, § 56, § 57, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, og § 58 med de ændringer, der følger af af-
stemningens karakter, tidspunkt og afholdelsesmåde og af
stk. 2-7 og af de regler, der fastsættes i medfør af stk. 8.
Stk. 2. En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme
på afstemningsdagen på et andet afstemningssted i sin kom-
mune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten,
jf. § 105 d, stk. 1, hvis ændringen af afstemningssted er be-
grundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. § 53
a, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse med
de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Ansøg-
ning skal indgives forud for hver folkeafstemning og kan
tidligst indgives 4 uger før afstemningsdagen.
Stk. 3. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stem-
mer for beslutningen, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesed-
len, mens vælgere, der stemmer imod beslutningen, sætter et
kryds ved ordet »Nej«.
Stk. 4. Afholdes en eller flere kommunale folkeafstemnin-
ger samme dag som et landsdækkende eller kommunalt og
regionalt valg eller en landsdækkende folkeafstemning, skal
der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmelokaler,
stemmerum, valgborde og stemmekasser.
Stk. 5. Afholdes flere kommunale folkeafstemninger
samme dag, skal der på hvert afstemningssted findes sær-
skilte stemmekasser til brug for hver folkeafstemning. Væl-
geren modtager en stemmeseddel til hver folkeafstemning.
67
Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler med i stemme-
rummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de stemme-
kasser, der er beregnet dertil.
Stk. 6. I stemmelokalerne skal der være opslag om det el-
ler de spørgsmål, der stemmes om. Ved opslag i stemme-
rummet skal der gives vælgerne vejledning om fremgangs-
måden efter stk. 3.
Stk. 7. De personer, der forestår eller yder personlig bi-
stand til afstemningen, må ikke under afstemningen give en
vælger råd eller opfordring med hensyn til, om vælgeren
skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om
ved afstemningen.
Stk. 8. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøg-
ning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed. Øko-
nomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjæl-
pemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivnin-
gen.
§ 105 h. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i
overensstemmelse med § 59, § 60, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og
stk. 5, § 61, § 62, stk. 2, § 67, stk. 1, 3 og 4 og stk. 6-8, § 68,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 70, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-5, §
71, stk. 1 og 3, og §§ 72 og 73 med de ændringer, der følger
af afstemningens karakter, tidspunkt og afholdelsesmåde, og
af stk. 2-11 og af de regler, der fastsættes i medfør af stk. 12.
Stk. 2. Brevstemmeafgivning efter § 59 kan kun finde sted
i kommunen og i andre kommuner efter aftale mellem
vedkommende kommunalbestyrelser.
Stk. 3. Brevstemmeafgivning på sygehuse efter § 60, stk.
1, kan kun finde sted på sygehuse beliggende i den region,
hvor kommunen er beliggende, og i andre regioner efter af-
tale med vedkommende regionsråd og den kommunalbesty-
relse, hvor folkeafstemningen afholdes.
Stk. 4. Brevstemmeafgivning i de boformer og boliger
m.v., der er nævnt i § 60, stk. 2, kan kun finde sted i bofor-
mer og boliger m.v. beliggende i kommunen og i andre
kommuner efter aftale mellem vedkommende kommunalbe-
styrelser.
Stk. 5. Brevstemmeafgivning på de institutioner, der er
nævnt i § 60, stk. 3, kan kun finde sted på institutioner belig-
gende i den region, hvor kommunen er beliggende, og på in-
stitutioner uden for den region, hvor kommunen er beliggen-
de, efter aftale mellem kriminalforsorgen og kommunalbe-
styrelsen i den kommune, hvor folkeafstemningen afholdes.
Stk. 6. Anmodning om at brevstemme i hjemmet af de
grunde, der er nævnt i § 60, stk. 4, 1. pkt., kan tidligst indgi-
ves til opholdskommunen 4 uger før afstemningsdagen og
skal indgives senest 12 dage før afstemningsdagen. Er 12
dage før afstemningsdagen en lørdag eller søndag, forlænges
fristen for at indgive anmodning om at brevstemme i hjem-
met til førstkommende mandag kl. 12. Kommunalbestyrel-
sen kan fastsætte en senere frist for indgivelse af anmodnin-
gen efter 1. pkt., dog senest tredjesidste søgnedag før af-
stemningsdagen.
68
Stk. 7. Brevstemmeafgivning efter stk. 1-6, jf. § 59 og §
60, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, kan finde sted de sidste
3 uger før afstemningsdagen, dog senest tredjesidste søgne-
dag før afstemningsdagen.
Stk. 8. Ved brevstemmeafgivning skal anvendes særligt
brevstemmemateriale, der er tilvejebragt af kommunalbesty-
relsen. Brevstemmematerialet består af en stemmeseddel
med tilhørende konvolut, et følgebrev og en yderkuvert.
Brevstemmesedlen udformes i overensstemmelse med § 105
f, stk. 1-3. Brevstemmematerialet skal senest 3 uger før af-
stemningsdagen være klart til brevstemmeafgivning.
Stk. 9. Ved brevstemmeafgivningen sætter vælgere, der
stemmer for beslutningen, et kryds ved ordet »Ja« på stem-
mesedlen, mens vælgere, der stemmer imod beslutningen,
sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmerum-
met skal der gives vælgerne vejledning om den i 1. pkt.
nævnte fremgangsmåde.
Stk. 10. Stemmemodtagere og personer, der yder personlig
bistand til brevstemmeafgivningen, må ikke i forbindelse
med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfor-
dring med hensyn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej
til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.
Stk. 11. En brevstemme kan ikke komme i betragtning,
hvis
1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længe-
re har fast bopæl i kommunen,
2) afsenderen er død inden afstemningsdagen,
3) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som
kommunalbestyrelsen har tilvejebragt, jf. stk. 8, 1. pkt.,
4) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgiv-
ningen ikke har været fulgt, jf. stk. 9, 1. pkt., eller
5) brevstemmen ikke er afgivet inden for de foreskrevne
frister, jf. stk. 7.
Stk. 12. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om brevstemmematerialets indhold og ud-
formning. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af
brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgi-
velse af brevstemme. Økonomi- og indenrigsministeren kan
fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed
ved brevstemmeafgivningen. Økonomi- og indenrigsmini-
steren kan fastsætte regler om brevstemmeprotokollens ind-
hold og udformning.
§ 105 i. Når afstemningen på afstemningsstedet er afslut-
tet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stem-
meoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er
offentlig. Der optælles, hvor mange »Ja«-stemmer og
»Nej«-stemmer der er afgivet ved afstemningen.
Stk. 2. En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel,
er ugyldig, hvis
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset i overensstemmelse med § 105 g,
stk. 3,
69
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på
afstemningsstedet,
4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilveje-
bragt af kommunalbestyrelsen,
5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet
eller mere end én stemmeseddel, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor
mange stemmesedler, herunder brevstemmesedler, de har
anset for ugyldige, og grundene hertil.
Stk. 4. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resul-
tatet i afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne,
og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for
valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for
valgbestyrelsen i kommunen.
Stk. 5. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til
kommunalbestyrelsen.
Stk. 6. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om bedømmelsen af stemmesedler, herunder
brevstemmesedler.
§ 105 j. Senest dagen efter, at afstemningen har fundet
sted, foretager valgbestyrelsen i kommunen den endelige op-
gørelse af resultatet af stemmeafgivningen (fintælling). Fin-
tællingen er offentlig.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbø-
gerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet og de benyt-
tede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.
Stk. 3. For hvert afstemningsområde foretager valgbesty-
relsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stem-
mer efter § 105 i, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, og regler fastsat i
medfør af § 105 i, stk. Valgbestyrelsen anfører for hvert af-
stemningsområde i valgbogen, hvor mange stemmesedler,
herunder brevstemmesedler, den har anset for ugyldige, og
grundene hertil. Resultaterne af optællingerne indføres i
valgbogen.
Stk. 4. Efter opgørelsen efter stk. 3 opgør valgbestyrelsen
resultatet for hele kommunen. Valgbestyrelsen opgør, om
den beslutning, der har været genstand for folkeafstemnin-
gen, er vedtaget eller bortfaldet, jf. § 9 c i lov om kommu-
nernes styrelse. Resultaterne af opgørelserne efter 1. og 2.
pkt. indføres i valgbogen, der underskrives af valgbestyrel-
sen, og meddeles de tilstedeværende.
§ 105 k. Sammenpakningen og afleveringen af afstem-
ningsmaterialet, herunder valgbogen, efter opgørelsen af fol-
keafstemningen foregår i overensstemmelse med § 88, stk. 1
og 2, med de ændringer, der følger af afstemningens karak-
ter og af dette kapitel.
Stk. 2. Senest dagen efter afstemningens opgørelse sender
valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til økonomi- og inden-
rigsministeren.
§ 105 l. Enhver vælger kan klage over afstemningen. Kla-
ger skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen senest
70
ugedagen efter afstemningen. Klager afgøres på et møde, der
afholdes snarest efter klagefristens udløb.
§ 105 m. Afgørelser efter § 105 l kan indbringes for øko-
nomi- og indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen
senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
§ 105 n. Går den endelige afgørelse af en klage over af-
stemningen ud på, at afstemningen erklæres ugyldig, skal
der snarest muligt afholdes afstemning på ny.
Stk. 2. Ved afholdelse af ny afstemning kan kun de perso-
ner, der havde valgret og var optaget på valglisten på den al-
mindelige afstemningsdag, afgive stemme. En ny afstem-
ning afholdes i øvrigt efter samme regler som afstemningen
på den almindelige afstemningsdag.
§ 105 o. Kommunalbestyrelsen bekendtgør resultatet af
folkeafstemningen på kommunens hjemmeside og i de sted-
lige dagblade eller lokalaviser, når klagefristen er udløbet,
jf. § 105 l, og kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
vedrørende eventuelle klager over afstemningen.«
§ 106. ---
Stk. 2. ---
3. I § 106 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Til folkeafstemninger, der afholdes efter kapitel
11 a, opbevarer kommunalbestyrelsen valgbogen, afstem-
ningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne og
øvrigt afstemningsmateriale, som kommunalbestyrelsen el-
ler valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med folkeaf-
stemningen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, her-
under brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefri-
sten er udløbet, jf. § 93, og eventuelle klager over valget er
endeligt afgjort, jf. dog stk. 4. Øvrigt valgmateriale skal op-
bevares som fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.
4. § 106, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes såle-
des:
»Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder
brevstemmemateriale, til kommunalbestyrelsesvalg, regions-
rådsvalg og folkeafstemninger, der afholdes efter kapitel 11
a, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §§ 93 og
105 l, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, jf.
dog stk. 5.«
Stk. 4. Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., kan efter
kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bestem-
melse anvendes til forskning og statistik i overensstemmelse
med reglerne i lov om behandling af personoplysninger.
Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., der anvendes til
forskning og statistik, skal tilintetgøres, når valgmaterialet
ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.
5. I § 106, stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt.,
ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«
6. Efter § 107 indsættes:
Ȥ 107 a. Udgifterne ved en folkeafstemning, der afholdes
efter kapitel 11 a, afholdes af kommunen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer af-
holdes af den myndighed eller institution, som stemmemod-
tageren repræsenterer.«
71
§ 108. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning, straffes den, der overtræder § 57, § 65, stk. 2,
eller § 68, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. ---
7. I § 108, stk. 1, ændres »eller § 68« til: »§ 68, § 105 g, stk.
1, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 105 g, stk. 7, § 105 h,
stk. 1, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 105 h, stk.
10«.
§ 109. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af,
at der ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves
valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige or-
den. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-
delse af bestemmelser i reglerne.
8. I § 109, 1. pkt., indsættes efter »valgagitation«: »til kom-
munalbestyrelsesvalg, regionsrådsvalg og folkeafstemnin-
ger, der afholdes efter kapitel 11 a,«.
§ 3
I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 4. januar
2018, foretages følgende ændring:
§ 12. Lov om kommunernes styrelse § 7 om valget af
kommunalbestyrelsens formand og næstformand, § 8 b om
behandling af oplysninger som led i varetagelsen af et kom-
munalbestyrelsesmedlems hverv, §§ 9-15 om kommunalbe-
styrelsens møder m.v. samt § 16 b, stk. 1-3, og §§ 16 c-16 e
om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til fravær fra ar-
bejde, forbud mod afskedigelse m.v. og offentliggørelse af
vederlag finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og
dets medlemmer.
Stk. 2-3. ---
1. I § 12, stk. 1, ændres »§§ 9-15« til: »§§ 9, 9 a og 10-15«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Loven har virkning for folkeafstemninger om be-
slutninger, der vedtages i kommunalbestyrelsen efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 3. De forskrifter, der er udstedt i medfør af § 55, stk.
5, og § 69, 2. pkt., i lov om kommunale og regionale valg
om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved kommuna-
le og regionale valg, finder anvendelse for folkeafstemnin-
ger, der afholdes efter kapitel 11 a, med de ændringer, der
følger af afstemningens karakter, indtil de helt eller delvis
ophæves eller erstattes af forskrifter udstedt i medfør af §
105 g, stk. 8, 2. pkt., og § 105 h, stk. 12, 3. pkt.
Stk. 4. De forskrifter, der er udstedt i medfør af § 69, 1.
pkt., i lov om kommunale og regionale valg for brevstem-
meafgivning ved kommunale og regionale valg, finder an-
vendelse for folkeafstemninger, der afholdes efter kapitel 11
a, med de ændringer, der følger af afstemningens karakter,
indtil de helt eller delvis ophæves eller erstattes af forskrifter
udstedt i medfør af § 105 h, stk. 12, 2. pkt.
Stk. 5. De forskrifter, der er udstedt i medfør af § 70, stk.
1, 4. pkt., i lov om kommunale og regionale valg om brev-
stemmeprotokollers indhold og udformning ved kommunale
og regionale valg, finder anvendelse for folkeafstemninger,
der afholdes efter kapitel 11 a, med de ændringer, der følger
af afstemningens karakter, indtil de helt eller delvis ophæves
eller erstattes af forskrifter udstedt i medfør af § 105 h, stk.
12, 4. pkt.
72
Stk. 6. De forskrifter, der er udstedt i medfør af § 109 i lov
om kommunale og regionale valg, finder anvendelse for fol-
keafstemninger, der afholdes efter kapitel 11 a, indtil de op-
hæves eller erstattes af forskrifter udstedt i medfør af § 109 i
lov om kommunale og regionale valg som affattet ved denne
lov.
73